30/11/2016
ghanavenskabsgrupperne.dk/gvnyhedsbreve/nyhedsbrevfraghanavenskabsgrupperne22015/
Har du problemer med at se billeder eller tekst på mail, så klik hér og se indholdet.
Undervisningsministeren hylder CBElærerere Nyhedsbrevet har tidligere nævnt, at Ghana nu officielt støtter School for Life metoden, således at mange flere børn fremover kan komme i gang med skolegang end før, da SfL stod alene med opgaven. Det hele blev ligesom mere virkeligt, da ministeren i februar kom på besøg i området.
Ministeren gav sig god tid til at snakke med en af facilitatorerne, efter at have observeret hans gode undervisning.
Minister Jane Naana Opoku Agyemang overrakte symbolsk undervisningsmaterialerne til repræsentanter for de frivillige lærere (facilitatorer). Symbolsk var det, fordi materialerne i praksis allerede har været i brug siden oktober 2014, hvor 24.000 børn startede. Efter ceremonien var ministeren og hendes følge på besøg i to CBE klasser, der var i gang med deres daglige arbejde. Her udtrykte undervisningsministeren tilfredshed med det arbejde, som hun havde set udført og efter andet besøg udtalte hun et ønske om at få facilitatoren ansat som uuddannet lærer i den formelle skole. Hun opfordrede ham endvidere til at søge stipendium til en læreruddannelse. >> Se hele omtalen
Mange gode grunde til at holde øje med pengene Decentraliseringen af Ghana er i fuld gang. Også selv om lokalvalgene, der skulle have været afholdt i starten af marts, er udskudt endnu en gang. Det er noget af en ghanesisk nationalsport at have mistillid til alle andre i landet end ens egen familie og nærmeste. Ikke mindst til politikere og embedsfolk, der administrerer distrikterne og regionerne.
Skatteopkræver på arbejde. Et vigtigt og landsnyttigt arbejde.
I gamle dage var det også meget svært at finde budgetter og regnskaber, så man kunne se, hvad der var planlagt og lovet. Det er efter en bevidst indsats blevet meget lettere nu, hvor en masse oplysninger er tilgængelige på Internet. Fra såvel en dansk lænestol som fra en telefonopkobling på savannen er det nu muligt at gå på opdagelse i den offentlige forvaltnings budgetter og regnskaber. Et stærkt redskab for aktive i NGOmiljøet lokalt såvel som nationalt. Der findes sågar en OccupyGhana bevægelse i Ghana. >> Læs mere og begrav dig i oplysninger fra myndighederne
Nu bliver der endelig indsat en ny YaNa Den årlige Damba festival er som regel anledning til at lufte nogle vigtige politiske markeringer. I år var ingen undtagelse. Præsidenten (der selv kommer fra Nordghana) var på besøg i Yendi. Efter hhv. 27 og 13 år går de sidste begravelsesritualer i gang efter de to seneste konger. Dette følger af en aftale i regionens House of Chiefs, og ritualerne skulle være udført senest den 31. marts 2015.
http://ghanavenskabsgrupperne.dk/gvnyhedsbreve/nyhedsbrevfraghanavenskabsgrupperne22015/
1/2
30/11/2016
ghanavenskabsgrupperne.dk/gvnyhedsbreve/nyhedsbrevfraghanavenskabsgrupperne22015/ Præsidenten fik også lejlighed til at reklamere for, at fredsslutningen bl.a. skal medføre vejarbejde op gennem den �€ østlige korridor�€ , dvs. fra Volta Region op til Yendi. Den slags løfter er også en tradition i ghanesisk politik... >> Læs mere om kongestriden
Præsidenten taler i Yendi om de stridigheder, der i mange år har holdt udviklingen tilbage i Dagbon kongedømmet.
Korruption, et hedt emne i Ghana GV�€™s Leif Rasmussen var gæst på årets Danmarksseminar i Dalun og sagde bl. a. følgende:
I told you: We have no funding for police operations! Tegning: Basati.
Man kommer aldrig korruptionen til livs, så længe man undskylder med, at det er en del af den kulturelle arv, en integreret handling fra top til tå i det ghanesiske samfund. Kun ved at kalde det hvad det er: en kriminel handling kan man måske ændre noget. Man kan hævde, at der i en korruptionssag altid er to parter involveret: den som forlanger penge, og den anden som accepterer at give penge. Forholdet mellem de to er imidlertid ikke lige. Den ene part har en autoritet over for den anden. Derfor kræver det, at den som bliver afkrævet betaling, udviser stort mod. Måske er man ikke stærk nok til at stå alene, og derfor gik mit forlag på, at man skulle oprette netværk, hvor man kunne støtte hinanden. >> Læs hele Leif�€™s indlæg og den resolution, der kom fra seminaret om korruption
Nyt håb: Store folkesygdomme på vej væk Ikke alene kan vi glæde os over at ebola er på vej retur, og næppe truer Ghana i denne omgang. Men også guineaormen er (helt) væk. Da den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carters organisation, The Carter Center, begyndte kampen mod den uhyggelige guineaorm, var der 3,5 millioner tilfælde af sygdommen på verdensplan. Heraf rigtig mange i Nordghana. I dag er der kun 126, og de uheldige befinder sig i Tchad og Etiopien. Det er ikke myggen, der ser forskel på blodet, men blodet, der klistrer i blodtype 0. Det hæmmer malaria parasittens fremmarch. Foto: Shutterstock
Og der er også spændende nyt om malaria. Hvis du har blodtype O (nul), er risikoen for at dø af malaria mindre, end hvis du har blodtype A. Nu ved forskere hvorfor. Forskningen forklarer også fordelingen af blodtyper rundt om i verden. Der er nemlig uforholdsmæssig mange med 0 i de malariaramte områder. Os leverpostejs danskere med blodtype A er derfor særligt udsat for malaria. >> Se præsidenten i Tamale fejre de foreløbige resultater mod Gunieaorm tilbage i 2011 �€“ nu er det sikkert og vist! >> Om spændende dansk forskning i malaria, der peger mod bedre tider
Næste email nyhedsbrev nr. (3 2015) vil udkomme omkring 1. juni 2015. Tips til nyheder er som sædvanlig velkomne!
GHANA VENSKABSGRUPPERNE WWW.GHANAVENSKABSGRUPPERNE.DK INFO@GHANAVENSKABSGRUPPERNE.DK
http://ghanavenskabsgrupperne.dk/gvnyhedsbreve/nyhedsbrevfraghanavenskabsgrupperne22015/
2/2