SCHOOL FOR LIFE - BEGEJSTRING OVER NY MODEL FOR UNDERVISNING
TAG MED PÅ MEDLEMSREJSE TIL GHANA
KAKAOBØNDERNE ER HÅRDT TRÆNGTE
SCHOOL FOR LIFE - BEGEJSTRING OVER NY MODEL FOR UNDERVISNING
TAG MED PÅ MEDLEMSREJSE TIL GHANA
KAKAOBØNDERNE ER HÅRDT TRÆNGTE
GHANA VENSKAB HAR EN LANG
OG BEGIVENHEDSRIG HISTORIE.
SIDEN FORENINGEN FIK STØTTE FRA
DANIDA FOR FØRSTE GANG I 1986, HAR VI OPLEVET SKIFTENDE UDVIKLINGSPOLITIKKER OG MODALITETER.
Modalitet betyder i denne sammenhæng, ’måde at få Danida-støtte på’. I 2019 overgik vi fra at have en rammeaftale med Udenrigsministeriet til at være en programorganisation i paraplyorganisationen Civilsamfund i Udvikling (CISU). Det betyder, at vi siden 2019 har søgt og fået støtte til E4L programmet fra Civilsamfundspuljen. E4L står for Empowerment for Life, og Civilsamfundspuljen er en støtteordning finansieret af Udenrigsministeriet og forvaltet af CISU.
CISU har oplevet et stort pres på puljen i de senere år, og mange organisationer får derfor afslag på deres ansøgninger om støtte. Udover behovet for at
Lene Marie Andreasen GENERALSEKRETÆR I GVforholde sig til den udfordring, er der også et ønske om at fremtidssikre Civilsamfundspuljen. Det handler blandt om at styrke lokalt lederskab, det vil sige, at sydpartnernes prioriteringer og strategier skal være mere i fokus i CISU-finansierede programmer og projekter. Af den grund annoncerede CISU’s bestyrelse i oktober 2023, at de igangsatte en reform af puljen i 2024 med henblik på nye retningslinjer fra januar 2025.
I Ghana Venskab tilslutter vi os ambitionen om at styrke lokalt lederskab og i al ubeskedenhed mener vi, at vi er nået langt. Det er vi heldigvis ikke alene om. Stærkt lokalt lederskab var en af de ting, som konsulent Jørgen Skytte fremhævede i sin reviewrapport om E4L-programmet fra 2023. Af den grund står vi stærkt. Desværre er der alligevel en vis usikkerhed om, hvad reformen af Civilsamfundspuljen kan betyde for Ghana Venskab og E4L-programmet. Grundige gennemlæsninger af CISU-bestyrelsens referater giver et indtryk af, at der er andre ting på spil i reformprocessen end de faglige begrundelser. Der er kamp om ressourcerne, og flertallet af CISU’s medlemsorganisationer har interesser der ikke nødvendigvis flugter med vores. Det kan gøre Ghana Venskab udsat, selvom vi lever op til de faglige krav, da vi for tiden har den største bevilling i Civilsamfundspuljen.
Vi har deltaget med flere repræsentanter fra både bestyrelse, sekretariatet og partnere i Ghana i CISUbrugermøder om reformprocessen og følger den tæt. Vi har indsendt et høringssvar til det første forslag til en ny indretning af puljen, og vi er klar til at kommentere på et udkast til de nye retningslinjer for puljen. De vil være klar omkring juni i år.
Vi forstår behovet for at tilpasse Civilsamfundspuljen for at fremtidssikre den, men synes processen indtil videre har været mudret. Vi anerkender også, at det en vanskelig opgave at ændre puljen, så den løser de identificerede problemer. Derfor har vi også svært ved at forstå den korte proces og den form for medlemsinvolvering der indtil videre har været. Det er ærgerligt, at der skabes usikkerhed om puljen kun fire måneder efter starten på en ny 4-årig E4L programfase. Heldigvis er vi som forening godt rustet til at deltage i processen og give vores mening til kende, herunder på CISUs generalforsamling 4. maj 2024.
I
02 04 08 12 14 16 24 25 26 27
LEDER CIVILSAMFUNDSPULJEN SKAL REFORMERES
GHANA OVERBLIK
VARME OG VALGKAMP
MED HEDE EMNER
DEBATINDLÆG
GENBRUGSTØJ SKABER
KREATIVITET I GHANA
NOTER
PROGRAM
GHANA HØJSKOLEDAG 2024
BØRN I NORDGHANAS
SKOLER SKAL VÆRE
TRYGGE OG AKTIVE
ANMELDELSER
REJS TIL GHANA
MED GHANA VENSKAB
SVÆRE TIDER FOR GHANAS KAKAOBØNDER
STUDIEREJSER I GOD GÆNGE
DET HAR VÆRET VARMT I GHANA, OG PRÆSIDENTVALGKAMPEN ER SÅ SMÅT I GANG. STJÅLET ASHANTIGULD VENDER TILBAGE EFTER 150 ÅR – MEN KUN TIL LÅNS. TRODS ØGET MAKROØKONOMISK
STABILITET FORTSÆTTER DEN ØKONOMISK KRISE, MENS DEN NYE LGBTQ+ LOV ENDNU IKKE ER HELT PÅ PLADS.
I Danmark har vi i foråret talt meget om ”al den regn”. I Ghana har den tilsvarende samtale handlet om ”hvorfor er det så varmt i år?” Måske er det tilfældigvis bare varmt i Ghana i år, men den generelle retning i disse år går mod et varmere Ghana. Faktisk er der data, der viser, at den gennemsnitlige temperatur i Ghana er steget med 1 grad i de sidste 40 år. Samtidig er der flere rigtig varme dage (dvs. +35 grader). Med varmen er der risiko for mere ustadigt vejr med længere perioder med tørke og voldsommere regn og oversvømmelser i regntiden.
Den forestående ghanesiske præsidentvalgkamp er ikke på samme måde ”brandvarm” og ikke i fulde omdrejninger endnu. Præsident Nana Akufo-Addo træder tilbage efter han har siddet de maksimale to perioder, så de to primære kandidater er NPP’s nuværende vicepræsident Mahamudu Bawumia og NDC’s tidligere præsident John Mahama. Det er således gamle kendinge, og valgkampen bærer præg af et manglende frisk pust eller emne. Valgkampen har indtil videre primært handlet om, hvordan man skal håndtere den økonomiske krise. Lige nu fører John Mahama ifølge flere meningsmålinger.
Makroøkonomien har stabiliseret sig. Centralbanken fortsætter med at holde renten relativ høj, og regeringen holder de lagte og relativt smalle budgetter. Det har bl.a. fået inflationen til at bevæge sig i en nedad til cirka 23 procent i marts måned – den er dermed gået ned fra over 50 procent for 12 måneder siden. IMF lånepakken og andre interne låneaftaler har også ført til en mere stabil cedi-valutakurs i de sidste 12 måneder. Men det er stadig økonomisk svære tider i Ghana. Den økonomiske vækst for 2024 er kun estimeret til 2-3 procent, under halvdelen af den ”naturlige” potentielle vækst. Det skyldes, at den finanspolitiske konsolidering, det høje inflation- og renteniveau og den generelle makroøkonomiske usikkerhed dæmper det private forbrug og investeringerne. Ghana skal formentlig et godt stykke forbi sit præsidentvalg i november, inden det for alvor kan begynde at lysne økonomisk.
Storbritannien sender i år nogle af Ghanas ”kronjuveler” hjem, 150 år efter at have plyndret dem fra Ashantikongens hof. Det drejer så om ialt 32 Ashanti guldartefakter som vil blive udstillet på Manhyia Palads Museum i Kumasi for at fejre den nuværende
Asantehene Otumfo Osei Tutu II’ 25 års jubilæum i år. Tilfældigvis er det samtidig 150 år siden, at britiske styrker var i krig med Ashanti-kongedømmet. De brød dengang ind i Manhyia-paladset, og stjal guld og andre ting, inden de satte ild til paladset, da kongen var flygtet. Disse guld-artefakter er symboler på den Ashanti kongelige, og menes at indeholde tidligere Ashanti kongers ånder.
Lånet er resultatet af forhandlinger mellem Otumfo Osei Tutu II og British Museum. Høvdingen mødtes med direktøren for British Museum i forbindelse med kroningen af King Charles. Der er altså ikke tale om forhandlinger mellem den britiske og den ghanesiske regering, og på begge sider er lånet kontroversielt. Fra ghanesisk side mener flere, at guld-artefakterne
tilhører Ghana og overdrages permanent til Ghana, sammen med flere andre lignende Ashanti guldartefakter, som ikke er en del af lånet i år, og som er blevet tilvejebragt ved lignende omstændigheder. Som Fru Oforiatta Ayim, en rådgiver i det ghanesiske kulturministerium udtaler: ”Vi ved, at genstandene blev stjålet under voldelige omstændigheder, og vi ved, at genstandene tilhører Ashanti-folket”. Omvendt har den britiske regering vedtaget en lov, der specifikt forbyder museer permanent at tilbagelevere anfægtede genstande i deres samlinger. Denne låneaftale er således en måde at omgå denne lov fra britisk side. Men den tilfredsstiller som sagt langt fra alle i Ghana.
Læs og se mere om Ashantiguldartefakterne, der vender tilbage: www.youtube.com/watch?v=yfoKuKVHDd8 www.bbc.com/news/entertainment-arts-68066877
En af de ialt 32 Ashanti guld-artefakter
Foto: British Museum
STADIG UNDER PRES
Ghana nye omdiskuterede anti-LGBTQ+ lov er vedtaget i parlamentet, men afventer stadig en godkendelse af præsidenten, og han har udtalt, at han ikke kan godkende noget, som ikke er lovligt, og som går imod folks menneskerettigheder. Derfor er en nyanlagt sag ved den ghanesiske højesteret interessant. Sagsøgeren mener ikke, at de nødvendige 50% af alle parlamentsmedlemmer var ”tilstede og deltog” i parlamentsafstemningen, og det vil i givet fald være ulovligt.
Sagsanlægget kommer samtidig med et nyt pres fra prominente folk som f.eks. Samia Nkrumah, som i marts opfordrede præsidenten til at nedlægge veto mod loven, fordi den er ”brutal, barsk og uretfærdig”. Det gjorde hun i forbindelse med demonstrationer mod loven på Ghana Uafhængighedsdag den 6. marts ved Ghanas ambassader i bl.a. USA og Sydafrika.
Presset steg yderligere, da Ghanas finansministerium for nylig udtalte, at Ghana risikerer at miste ”millioner af dollars” i støtte fra Verdensbanken, hvis loven bliver en realitet. Der henvises til, at det skete i en lignende sag i Uganda for nogle år siden.
Det skal bemærkes, at det allerede nu er strafbart at være homoseksuel i Ghana – og at det nye lovforslag faktisk støttes af et stort flertal i befolkningen.
ARTIKEL I GLOBAL NYT KONTROVERSIELT LOVFORSLAG SKABER FRYGT HOS GHANAS QUEERPERSONER OG RAVAGE I DET POLITISKE MILJØ
www.globalnyt.dk/kontroversielt-lovforslag-skaber-frygt-hos-ghanas-queer-personer-og-ravage-i-det-politiske-miljoe/
Demonstranter deltager i en demonstration mod et kontroversielt lovforslag som vil gøre identifikation som LGBTQIA eller en allieret til en kriminel handling, der kan straffes med op til 10 års fængsel. Fotos: www.hrw.org/news/2024/03/12/ ghanas-leaders-push-back-anti-lgb- bill www.theworld.org/stories/2023/04/11/ugandas-lgbtqcrackdown-could-have-ripple-effect-ghana-and-other-african
LGBT+ RIGHTS GHANA
LGBTRIGHTSGHANA.ORG
LGBT+ Rights Ghana er en politisk uafhængig organisation, der arbejder for at inkludere og skabe tryghed for LGBT+ personer i Ghana. Organisationen benytter aktivisme og sociale medier til at skabe en bevægelse og sætte fokus på LGBT+rettigheder i Ghana.
Følg LGBT+ Rights Ghana på Instagram: www.instagram.com/lgbtrightsghana
VI HAR TIDLIGERE HER I GHANA
HÅNDSLAG SKREVET OM DE STORE
MÆNGDER GENBRUGSTØJ, DER
FRA EUROPA SENDES TIL GHANA, HVOR LANGT DET MESTE VISER SIG
UBRUGELIGT OG DERFOR ENDER
SOM AFFALD. MEN DER ER FLERE
NUANCER I DEN SAG. DET GJORDE
ANTROPOLOGERNE JOHANNE
REBSDORF OG KIRSTINE DAMGAARD HENRIKSEN OPMÆRKSOM PÅ
GENNEM ET INDLÆG I DAGBLADET INFORMATION.
Ghana Håndslag har fået lov at bringe deres debatindlæg:
Måske har du her i avisen (Information, red.) læst, at det globale nords aflagte genbrugstøj er et destruktivt problem, når det sendes i tonsvis til Ghana, hvor befolkningen drukner i slidt genbrugskluns. Men den beskrivelse er kun én side af sagen om genbrugstøj i Ghana. Lad os tage dig med til Ghana og vise en anden side af sagen, hvor genbrugstøj er politisk, professionelt og kreativt, og hvor ghaneserne måske endda kan hjælpe os med at løse vores eget overforbrugsproblem. Vi befinder os på Kantamanto, et kæmpe marked for genbrugstøj i Accra, Ghana. Her falbyder sælgere deres genbrugstøj fra flere tusinde stande. Vi smyger os igennem de snævre, overdækkede gange. Forbi én stand med børnetøj, så en hel smøge med jakkesætsælgere, så en fleeceforhandler (der endda tilbyder en vintage Patagonia) og så forbi Kofi, der kun forhandler ternede herreskjorter med korte ærmer. De hænger velkurateret ned fra loftsbjælken og i sirlige rækker på stolperne på hans stand, og de udskiftes jævnligt, når der kommer nye forsyninger.
Vi fortsætter langs Shoe Lane. Her sælges alt fra nypudsede, brugte Doc Martens-støvler til kopiversioner af YEEZY Crocs (altså Kanye Wests futuristiske gummitræsko, der kom til Danmark denne sommer, men som var allemandseje i Accra allerede for et år siden). Vi nærmer os skræddernes afdeling af markedet. En mand printer store, hjemmelavede stoftryk af afrobeat-
stjernen Burna Boy på låret af en hel stak shorts. En kvinde tryller på fem minutter en gammel T-shirt til voksne om til en barnekjole med flæseskørt. Og Kweku, en ung økonomistuderende, afbleger sorte jeans med klorin i et mønster, der er blevet så populært, at det er hans trademark.
Kort sagt er Kantamanto hele den globale tekstilforsynings-kæde komprimeret til et enkelt sted. Det anslås, at 30.000 mennesker er beskæftiget her som importører, mellem-mænd, detailhandlere, skræddere, upcyclere, syersker, skomagere, symaskinereparatører, tekstilfarvere og dem, der transporterer varerne. Og i dette slaraffenland af kreativitet afholdtes i sidste måned Obroni Wawu October; en festival arrangeret af den lokale ngo The Or Foundation. Festivalprogrammet stod på affaldsindsamling på strandene, popupmarked for upcyclere og vintage-forhandlere, talks om europæiske tøjproducenters ansvarsfralæggelse, breakdance i klipklapper – og det hele kulminerede i en ikonisk catwalk, hvor både lokale designere og den berømte stylist Lucky Blezz’ kreationer blev fremvist med budskaber om »No More Fast Fashion«. En politisk modeuge, hvor alle er inviteret, og alt er genbrug.
Al den markedsføring, kuratering, upcycling og design, som Kantamanto og Obroni Wawu October byder på, findes ikke i det mediebillede, vi for tiden præsenteres for, når vi læser om genbrugstøj i Afrika. Og vi risikerer at begå samme fejl, som vi ofte gør, når vi taler om Afrika: I vores velmenende iver efter at kritisere det globale nords overforbrug og fast fashion-giganter, fremstiller vi Afrika som passivt offer.
Det er sandt, at både havmiljøet og Accras beboere er ofre, når strande begraves under store uhyrer af sammenfiltret polyesterkluns fra Zara og H&M. Men det er ikke sandt, at ghaneserne er passive. De er innovative og professionelle. Og for at indse det, må vi læsere i det globale nord lære at rumme begge sider af fortællingen om Afrika; at afrikanere både kan være ofre for problemer, vi volder dem, og samtidig kan være handlende aktører.
Foto: Christian Saint
”The
Mediernes kritiske dækning af genbrugstøjets problemer er meget vigtig. Men når vi kun taler om tekstilaffald og om Afrika som passivt offer, der har brug for hjælp, så får vi vendt tingene på hovedet: Det er ikke Afrika, der har problemet. Det er os. For det er os, der er kørt fast i ensporet overforbrug af fast fashion. Og det er Afrika, der forsøger at løse det, og som nok har nogle af verdens mest entreprenante og erfarne designere og upcyclere.
Hvis vi i det globale nord skal stoppe vores overforbrug af tøj, kunne vi lade os inspirere af Kantamanto. Hvad nu, hvis vi inviterede Kantamantos entreprenører ind til at lære os, hvordan man laver en mere politisk og bæredygtig modeuge? Hvordan man etablerer et marked, hvor man kan købe, reparere og tilpasse tøj på samme sted? Hvordan man sikrer cirkularitet i forsyningskæder?
Ja tænk, hvis næste sæson af ’Danmarks næste tøjdesigner’ indførte, at designerne kun måtte bruge genbrugstøj og hente inspiration fra Lucky Blezz og det jakkesæt, han har syet af brugte tøjdyr?
Det er nok ikke hele løsningen, men hvis vi vender fortællingen om Afrika om, kan Kantamanto måske ændre vores eget forbrugsmønster og de konsekvenser, overforbruget har for andre.
Fotos: Christian Saint Fra billedserien ”The secondhand market at the heart of Ghana’s fashion revolution - FASHIONSATELLITE VOICES”
www.dazeddigital.com/fashion/article/56679/1/ kantamanto-is-the-second-hand-market-fuelling-ghana-s-fashion-revolution
Torsdag d. 6. juni kl. 17:30 holder Ghana Venskab sin årlige generalforsamling, i Kulturmaskinen, Farvergården 7, lokale Andersen, 5000 Odense. Mødeindkaldelse sendes til alle medlemmer pr. mail.
Piger i Nordghana oplever mange begrænsninger for deres uddannelse og for de valg, de træffer i deres liv. Derfor har Ghana Venskab sammen med den lokale partner School for Life støttet etableringen af 10 klubber for piger i alderen 10-14 år. Der har også været afholdt Girls Camps for medlemmerne af pigeklubberne, og disse lejre er populære. I 2022 og 2023 deltog over 500 piger fra 10 pigeklubber således i sådan en lejr. I år bliver der igen afholdt en række Girls Camps, denne gang i de nye distrikter, som E4L programmet nu arbejder i. Lejrene strækker sig over tre dage og inden lejren holdes der et orienteringsmøde for forældre, hvor forældrene blandt andet får at vide, hvordan lejrene afvikles, så der er trygge og sikre rammer for deltagerne. På en Girls Camp kan pigerne fx tale med voksne kvinder om uddannelse og karriere, seksuelle rettigheder, risici ved tidligt ægteskab og graviditet, ligesom de får mulighed for at opbygge deres sociale netværk. Det er dog ikke alvor hele tiden – der er både dans, digtekoncerter og drama på programmet.
Ghana Meteorological Agency og DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) har nu indgået en formel samarbejdsaftale, et “memorandum of understanding”. Aftalen er underskrevet af direktørerne for de to vejrtjenester og af Danmarks ambassade i Ghana. Aftalen indebærer bl.a., at der skal udvikles et klimaatlas for Ghana. Et klimaatlas er et værktøj, der giver lokale myndigheder adgang til at se, hvordan forholdene vil udvikle sig i netop deres område frem til slutningen af århundredet - helt ned på distriktsniveau. Aftalen skal desuden sikre bedre varsling af farlige vejrsituationer. Ghanas klima er allerede under ændring. Temperatur stiger, nedbørsmønstre ændres og ekstreme vejrhændelser som tørke og oversvømmelser indfinder sig oftere, og både kystområder og de nordlige regioner af Ghana rammes. (Kilde: DMI).
Ghana Venskab og CLIP samarbejder med DMI om at indsamle data, om hvilken vejrinformation ghanesiske bønder har brug for, og hvordan den bedst kan formidles.
UD
Hidtil har Ghana Venskabs samarbejde med de ghanesiske partnere fundet sted i fem distrikter, men i den nye programperiode kommer 10 nye distrikter i spil. Hovedkontoret vil fortsæt være at finde i Tamale, men der oprettes regionskontorer i de nye distrikter. Regioner og distrikter for E4L programmet fra 2024-2027: Northern region: Nanton, Gushiegu, Zabzugu, og Tatale-Sangule distrikterne med satellitkontor i Yendi. North-East Region: East Mamprusi, West Mamprusi, og Yunyoo-Nasuan, med satellitkontor i Nalerigu. Savannah Region: North Gonja, West Gonja, og Sawla-Tuna-Kalba med satellitkontor i Damongo.
Programkoordinator Lise Grauenkær og Birgitte Dahl, grafiker samt mangeårig medlem af Ghana Venskab, har i samarbejde med Ghana Venskabs sekretariat udviklet en ny grafisk profil, som kan ses i denne udgave af Ghana Håndslag, i de seneste publikationer og på vores hjemmeside, www.ghanavenskab.dk.
Hun kaldes “dronningen af sang” i Ghana, og ikke uden grund, for i december satte Afu Asantewaa sig for at slå verdensrekorden i maratonsang ved at synge 126 timer og 52 minutter i træk. Den gamle verdensrekord var fra 2012 og var på 105 timer, så Afu Asantewaa slog den den med eftertryk – troede hun, for efterfølgende har Guiness Rekordbog meddelt, at Afu Asantewaa ikke overholdt de guidelines for hvil, som Guiness forlanger, når nogen vil sætte ”længst tid”-rekorder. Verdensrekordforsøget fandt sted i Akwaaha Village ved Accra, og hele forløbet blev fulgt og broadcastet af UTV Ghana. Afu Asantewaa er 34 år og mor til to. Hun har været skønhedsdronning og hun har arbejdet som journalist. Efter at have sunget i næsten 127 timer fortalte hun (med hæs stemme!) at hun gerne vil inspirere andre kvinder, så de kommer ud af deres komfort-zone og prøver nye ting.
DANSK/GHANESISK KÆRLIGHED
Simone er 17 år og temmelig ensom. Hun er gamer, og på nettet får hun kontakt med Mr. Freeman, der er revisor i Ghana. Online-forholdet udvikler sig, og selv om Simones forældre er alt andet end begejstrede, lykkes det Simone at få ham til Danmark i to uger. Sådan er plottet i spillefilmen Mr. Freeman, som havde premiere i januar. Den er instrueret af Mads Matthiesen, og de to hovedroller som henholdsvis Simone og Mr. Freeman spilles af Lina Lund Jørgensen og Pauda Keita. Filmen fik pæne anmeldelser. Den blev kaldt en afdæmpet og vedkommende fortælling - en fortælling som i høj grad tager livtag med vores fordomme om Afrika.
Markforsøg i Ghana viser, at hvis jorden tilsættes mudder, der stammer fra gletsjere i Grønland, kan udbyttet af majs øges markant - faktisk viser et forsøg, der har strakt sig over fem vækstsæsoner, at de majsplanter, der har fået “gletsjermel” i gennemsnit gav 48 % højere udbytte. Det fremgik af en dokumentar, som DRTV sendte i april - den hedder “Magisk mudder” og handler om professor Minik Rosing og hans forskning i gletsjermel, som er det mudder, Grønlands gletsjere sender ud i havet. Det er fyldt med mineraler, som mangler i den udpinte jord, man finder i troperne. Vi har tidligere skrevet om forsøget i Håndslag (nr. 2-2022), men nu er samarbejdet mellem Minik Rosing og University of Ghana blevet udbygget yderligere og som sagt med særdeles lovende resultater.
Find din globale kunstneriske gejst frem og vær med til at skabe et fælles kunstværk, der sætter fokus på unges stemme. Sådan lyder invitationen fra Ghana Venskab, der er med på Gejst, en del af Horsens Holder Festivallen igen i år. Kom og vær med til at lave et stort paste-up kunstværk, der sætter fokus på unge og deres stemme. I år samskaber vi kunstværker med Visuelt Gymnasium, Phuc Van Dang, Lihn Le, grafittikunstnerne Albert og Bertram Svane og Horsens Bibliotek. Du kan også møde en masse af vores dejlige frivillige, og høre mere om det arbejde vi laver for at skabe bedre rettigheder og muligheder for unge i Ghana. Vi har taget badgemaskinen med, så du kan lave egne helt kunstneriske badges med smukt afrikansk stof.
Det er gratis at være med, og du kan finde os i Vitus Bering Parken i Horsens fredag den 7. juni fra kl. 16 til 20 og lørdag den 8. juni fra 14 til 19. Alle er velkomne! www.horsensholder.dk
LØRDAG DEN 5. OKTOBER 2024
Ghana Venskab har en årelang erfaring indenfor grundskoleuddannelse i Ghana og vi har sammen med vores partnere gennemgået en omfattende udvikling i vores arbejde med uddannelse.
Fra 1994 uddannede vi facilitatorer og drev School for Life klasser i stor stil, men siden 2008 er fortalervirksomhed kommet til at fylde mere og mere. Uddannelse for alle kommer nemlig ikke af sig selv.
Det er et langt sejt træk at sikre, at børn i hele Ghana får adgang til uddannelse af en vis kvalitet. Det kræver politisk vilje, penge, dygtige lærere og opbakning fra forældre og lokalsamfund.
Det er her fortalervirksomhed kommer ind i billedet som et af de vigtigste redskaber til at skabe positiv forandring.
Til Højskoledagen sætter vi fokus på hvordan Ghana Venskab, School for Life og E4L programmet arbejder med fortalervirksomhed anno 2024. Vi får et indblik i hvordan dette arbejde forbinder sig til den bredere fortalervirksomhed på uddannelsesområdet og den uddannelsespolitiske dagsorden i Ghana og globalt.
10.00 - 10.30 ANKOMST & KAFFE
10.45 VELKOMST
Ved forperson Katrine Skamris
10.50-12.30 BØRN VED GODT AT DET ER VIGTIGT AT UDDANNE SIG – HAR DE VOKSNE GLEMT DET?
Ved Kira Boe, uddannelsespolitisk rådgiver, Oxfam Danmark
Kira har stor erfaring med international fortalervirksomhed for retten til kvalitetsuddannelse for alle. Hun har blandt andet siddet i bestyrelsen for den sociale bevægelse Global Campaign for Education og fonden Global Partnership for Education.
Uddannelse skal være en rettighed for alle, ikke et privilegium for de få. Kira vil dele ud af sin store erfaring med fortalervirksomhed for uddannelse. Hun vil fortælle om, hvad der rør sig globalt – og hvordan det globale og lokale arbejde med fortalervirksomhed understøtter hinanden. Kira vil præsentere eksempler på hvordan der arbejdes med fortalervirksomhed for uddannelse i Danmark, Ghana og globalt.
12.30-13.30 MIDDAGSPAUSE
13.30-15.00 DER ER LANGT FRA EN
Ved Abdul Rahim Fuseini.
Abdul Rahim Fuseini er teknisk rådgiver i programmet Empowerment for Life. Han har en bachelorgrad i udviklingskommunikation, en mastergrad i Development Leadership og har været ansat i School for Life siden 2016. School for Life (SfL) er toneangivende indenfor uddannelsesområdet i Ghana og opnår stadig mere taletid i den offentlige debat om retten til uddannelse. Rahim giver os et indblik i hvordan SfL og E4L arbejder med fortalervirksomhed for retten til kvalitetsuddannelse for alle. Han præsenterer konkrete eksempler på hvordan SfL og Empowerment for Life programmet (E4L) samarbejder tæt med den lokale befolkning og skoler, samt de lokale uddannelsesmyndigheder og hvordan de med konkret dokumentation og stærke argumenter går i dialog med beslutningstagere om behovet for at sikre den nødvendige kapacitet og ressourcer til uddannelse.
15.00-15.30 KAFFEPAUSE
15.30-17.00 WALK AND TALK MED DIT YNDLINGS GV-UDVALG.
I mindre grupper går vi en tur omkring højskolen og får en snak med repræsentanter for GVs udvalg: Fundraisingudvalget, School for Life udvalget, Ungdomsudvalget, Klimagruppen, Venskabsudvalget og Oplysningsudvalget.
17.00-18.00 FRI TID TIL AT SLAPPE AF
18.00-19.30 AFTENSMAD SAMMEN MED HØJSKOLEELEVERNE
19.30-21.00 GV HER OG NU - AKTUELLE INDTRYK FRA GHANA
21.00 TAK FOR DENNE GANG
Mulighed for at snakke videre. For dem, der overnatter, vil der være morgenmad søndag fra kl. 9
Du kan også tilmelde dig via mail til gv@ghanavenskab.dk. Oplys venligst navn, telefon, om du er medlem af GV og særlige ønsker til kost. Oplys om du ønsker overnatning på højskolen. Morgenmad søndag er inkluderet. Medbring linned (kan også lejes).
Tilmeldingsfrist er 1. september 2024
Betaling ved tilmelding: enten 8401 1065434 (Merkur Bank) eller mobilpay til 661970.
Deltagelse i Ghana Højskoledag (foredrag og måltider ifølge programmet): kr. 350
Deltagelse i Ghana Højskoledag med overnatning i 2-personers værelse: kr. 600
Deltagelse i Ghana Højskoledag med overnatning i enkeltværelse: kr. 750
Højskoledagen foregår lørdag den 5. oktober 2024 på Silkeborg Højskole, Platanvej 12, 8600 Silkeborg. Efter aftale tilbydes afhentning på Silkeborg Station.
AF IB SALOMON
FOTO: ERNEST OFORI SACKITEY
SCHOOL FOR LIFE HAR UDVIKLET EN
MODEL, DER STYRKER LÆRERNES
RELATION TIL BØRNENE. MODELLEN
ER BLEVET MODTAGET MED
BEGEJSTRING OG SKAL NU UDBREDES
TIL FLERE LANDSBYSKOLER
Det skal være trygt og rart at være skoleelev i Nordghana. Det kan lyde indlysende, men for mange elever i de offentlige skoler er skoledagene barske. Lærerne fører ordet, tonen er streng, og som elev er man underlagt lærerens autoritet. Resultatet er, at mange elever er hunderædde for skolen. Det førte for nogle år siden til, at Ghana Venskab, eller nærmere bestemt School for Life-udvalget, udviklede et alternativ til den nuværende undervisningsform i samarbejde med School for Life. “Teacher Professional Development” (TPD) blev modellen døbt, og den er efterfølgende blevet testet, først som et pilotprojekt og nu som en fast del af E4L (Empowerment for Life)-programmet.
Overordnet set drejer det sig om at styrke lærerens relation til børnene og samtidig gøre lærerne bedre til at reflektere over deres undervisning. Modellen er udrullet i tæt samarbejde med skolebestyrelser, forældreråd og uddannelsesmyndigheder.
Modellen blev modtaget med begejstring af lærerne, som udtalte, at det var blevet nemmere og sjovere at undervise, når børnene var aktive og befandt sig godt. Mette Brandt fra Sekretariatet samt Inger Millard og Pia Sonnenborg fra School for Life-udvalget mødte både børn og lærere, da de i juni 2022 var på feltbesøg i Nordghana og som Pia Sonnenborg siger: “Vi mødte blandt andet en lærer, som fortalte, at før i tiden svedte han hele tiden, fordi han følte at hele ansvaret hvilede på ham, men nu kunne han gå rundt mellem børnene og snakke med dem, mens de arbejdede.”“Lærerne siger, at deres arbejde har ændret sig. Nu kan de sænke skuldrene lidt”, supplerer Inger Millard.
Louise Klinge er dansk skoleforsker, hun er ph.d. og medlem af Børnerådet. Hendes forskning har inspireret til udviklingen af TPD. Louise Klinge har skrevet seks anbefalinger, der kan give en skole en god kultur - en kultur, hvor børn trives og føler sig trygge. De er blevet oversat og vil nu indgå i informationerne om TPDprogrammet. I kort form lyder de:
1 2 3 4 5 6
Det er grundlæggende, og det har både børn og voksne brug for. De voksne skal møde børnene roligt og hjælpsomt og forstå, hvorfor børnene opfører sig som de gør.
AUTONOMI
Undervisningen skal opleves som meningsfuld, og den skal give børnene medbestemmelse. De skal føle ejerskab.
KOMPETENCE
Alle har brug for at lykkes og for at føle sig dygtige. Det kræver en varieret undervisning, hvor børnene er aktive og ikke bare sidder og lytter.
Gode relationer skaber både tryghed og en følelse af samhørighed. Børn skal have gode relationer til både hinanden og deres lærere.
Oplevelsen af at føle sig værdifuld. At få et ansvar, som man magter - det kan fx være praktiske opgaver.
At få gode måltider, så man bliver mæt. Men også motion er godt, det giver bedre humør, bedre koncentration og fremmer fællesskabet.
Billedserien fra Pong Tamale Experimental Primary School i Savelugu, der illustrerer denne artikel, er taget af den ghanesiske fotograf Ernest Ofori Sackitey. Han er kunstuddannet fra Kwame Nkrumah University of Science and Technology og arbejder som fotograf på kunstcentret Red Clay Studio i Tamale. Han har arbejdet sammen med Ghana Venskab i flere år som fotograf, men han har også faciliteret kunstworkshops sammen med Phuc Van Dang. Du kan følge ham og hans arbejde på Instagram @ a_pint_of_color.
TPD-modellen er blevet afprøvet på 16 grundskoler, og resultaterne er så overbevisende, at den nu skal udbredes til yderligere 20 landsbyskoler i Nordghana. En forsker fra University for Development Studies, dr. Chrysogonus Anab, har i forbindelse med en dyberegående undersøgelse af projektet været ude i klasserne for at observere undervisningen, og han konkluderer, at der er tale en meget relevant model som både fremmer aktiv læring, kreativitet og den sociale trivsel. Tilmed tyder det på, at metoden giver bedre resultater af undervisningen.
Ud over at skabe en bedre skoledag har modellen også vist sig at have en række positive sidevirkninger fortæller Pia Sonnenborg: “Børnene fortæller om undervisningen derhjemme, og det betyder at forældrene begynder at komme på skolen, og at der i hjemmene diskuteres kulturelle spørgsmål, der udspringer af undervisningen. Alt i alt har modellen haft vildt meget mere effekt end vi turde drømme om.”
Kulturen i Ghana er, at piger og kvinder holder lav profil i det offentlige rum. Den kultur kan TPD-metoden også være med til at ændre. “Jeg spurgte forskeren dr. Anab, hvad der var de mest overraskende observationer, han havde gjort. At piger taler frit fra leveren og lige så meget som drengene, sagde han”, fortæller Pia Sonnenborg.
I projektet er der blevet samarbejdet med tre lærerseminarier i Nordghana: To i Tamale og et i Bimbila. Også seminarerne har støttet projektet, og de anbefaler at TPD-metoden bruges både i undervisningen og i de lærerstuderendes praktik.
“Vi håber, at både seminarerne og andre vil tage metoden til sig i form af efteruddannelse af lærere i større skala”, siger Inger Millard. På sigt er håbet, at metoden anerkendes og integreres i det offentlige skolesystem, noget som Empowerment for Life (E4L) også arbejder målrettet på. Som et delmål håber man at få metoden blåstemplet af National Teaching Council.
En af kravene er, at hele lærerkollegiet på en landsbyskole skal gennemgå kurset i TPD-metoden. Eller som Pia Sonnenborg udtrykker det:
“Er man den eneste lærer på skolen, som har været gennem kurset, batter det ikke rigtig noget.”
Ifølge den læseplan, der gælder frem til 2030 for skolerne i Ghana, skal lærerne være certificerede, og hvert femte år skal de gennem en ny certificering - og her tæller TPD-kurserne, også selv om de er ret korte.
Også det er en fordel, når metoden nu skal udbredes.
Landsbyskolerne er typisk ret små, ofte med en 10-12 lærere. De første tre år foregår undervisningen på det lokale sprog, men derefter er skolesproget engelsk. Og mens der er overskud af lærere i Tamale, kniber det ofte med at skaffe lærere til landsbyerne. Også på det område kan TPD-metoden måske være med til at skabe forandringer: “For det viste sig, at modellen også var med til at skabe gode relationer mellem lærerne og landsbyen, fordi begge parter bedre kunne forstå hinandens roller og ansvar”, siger Inger Millard. Og med gode relationer øges chancen for, at lærerne bliver i landsbyerne.
En af anbefalingerne i rapporten om projektet er, at TPD-metoden også skal bruges i de yngste årgange, børnehaveklasserne, hvor børnene er ned til 4 år. Det er hverken Inger Millard eller Pia Sonnenborg dog særligt glade for, dels fordi metoden er møntet på større børn, dels fordi der ofte er kaotiske tilstande i børnehaveklasserne, hvor én lærer kan være alene med op til 100 børn. “Og i det set-up er det umuligt at indføre metoden”, siger Inger Millard.
Det kan også blive en udfordring at metoden nu skal udbredes til distrikter, hvor School for Life ikke har været før. I de distrikter, hvor Ghana Venskab og School for Life har opereret i mange år, er arbejdet både kendt og værdsat. “Heldigvis har School for Life en rigtig god leder i Wedad Sayibu. Hun er en fantastisk netværker, så det skal nok lykkes”, siger Inger Millard.
School for Life arbejder i dag i mange forskellige dele af Ghana og er en organisation med over 100 ansatte, der arbejder for at levere kvalitetsundervisning og styrke civilsamfundet, herunder skolebestyrelser. School for Life arbejder stadig med til at oprette klasser for børn, der ellers ikke ville komme i skole, f.eks. gennem projektet ’GEOP’, der er støttet af Verdensbanken.
Læs mere om School for Life på www.schoolforlifegh.org
Abdul Rahim Fuseini er ansat som teknisk rådgiver i Ghana Venskabs partner School for Life. Han arbejder i programmet Empowerment for Life. Han tror på, at alle mennesker har ret til læring og uddannelse - uanset deres baggrund og forudsætninger.
I Empowerment for Life programmet er Rahim med til at kæmpe for børns ret til kvalitetsuddannelse. Når School for Life og Empowerment for Life planlægger og gennemfører indsatser, der er med til at skabe en bedre offentlig grundskole, er den lokale befolkning med i førersædet. Arbejdet for et stærkt civilsamfund og retten til uddannelse er noget af det, der motiverer Rahim. Han brænder for at styrke marginaliserede lokalsamfund, så de er bedre i stand til at kræve, at børnene har adgang til den uddannelse, de har ret til.
Kollegaer og samarbejdspartnere kender Rahim som dedikeret, loyal og hårdtarbejdende. Han er en stærk netværker, der går foran, både når han er til møde i Uddannelsesministeriet og når han leder et pædagogisk træningsforløb i en lokal landsby. Rahim har fundet sin rette hylde i arbejdet for retten til uddannelse og livslang læring. Han har været ansat i School for Life siden 2016. Han har en Master i Development Leadership og en bachelorgrad i udviklingskommunikation. Han er efteruddannet indenfor projekt- og forandringsledelse, samt fortalervirksomhed og politiske beslutningsprocesser.
Jeg faldt over en anmeldelse af denne bog og bestilte den straks hjem fra biblioteket. Den foregår i Mozambique, men i første omgang blev jeg lidt skuffet over, at den lokale forfatter var hvid og af portugisisk afstamning. Men min skuffelse blev gjort til skamme, da Mia Couto er født og opvokset i landet, og jeg synes han har fanget og rammer den afrikanske tone helt utrolig flot og spændende.
I den lille landsby Kulumani bliver en masse kvinder dræbt af løver, og en lokal politiker hyrer en jæger, der skal komme og dræbe løven eller løverne, men byens befolkning er skeptiske. De er imod al nyt og ting udefra og tror, det er ånder, der er på spil gennem løverne. Mange traditionelle tankebaner og lokal tro bliver forklaret gennem to spor, en lokal kvinde, hvis søster er den sidst dræbte, og jægeren, der er blevet tilkaldt. Bogen tager udgangspunkt i det lokale liv med dets kvindeundertrykkelse, og beskriver troværdigt – synes jeg – tankegangen i et lille lokalsamfund.
Flot skrevet med sans for en helt anden måde at tænke og handle på.
Sidder du en aften og er træt af TV-programmernes tilbud, kan jeg anbefale dig at se filmen Yao på Filmstriben.dk. En dejlig film om en fransk skuespiller af segalesisk afstamning, der tager til Senegal for at deltage i en filmfestival. Yao er en dreng fra det nordlige Senegal, og han ønsker at få skuespillerens autograf og tager derfor afsted for at møde ham. Og mod alle ods lykkes det, og skuespilleren bliver betaget af den unge drengs anstrengelser og vil hjælpe ham hjem. Det bliver en besværlig tur gennem Senegal, men også en tur tilbage til hans egne rødder.
En stille, rørende og smuk film, og det gør det ikke mindre interessant, at hovedrollen som skuespilleren spilles af Omar Sy, der fik sit helt store gennembrud i filmen ”De urørlige”. Han er fantastisk.
Lav en kop kaffe og brug 1,39 time og mærk stemningen af Vestafrika.
31.Oktober - 15. November 2024
Ghana Venskab blev stiftet for 45 år siden, og det fejrer vi med en jubilæumsrejse til Ghana, som I har mulighed for at komme med på.
Formålet med rejsen er at opleve og se nogle af de projekter, som Ghana Venskab og de 4 partnerorganisationer GDCA, Youth Empowerment for Life, School for Life og CLIP har implementeret sammen. Rejsen byder også på kulturelle og historiske oplevelser i både den nordlige og sydlige del af Ghana. Rejsen er åben for alle.
31.Oktober: Afrejse fra Billund lufthavn til Accra
1.November: Fly til Tamale og videre til Dalun Simli Center
2.-3. November: Deltagelse i Danmark seminar på Dalun Simli Center
4.-6. November: Besøge projekter
7.-9 november: Besøg Mole national Park/ rejse til Kumasi
9.-10. November: Ophold i området omkring Kumasi/ afrejse til kysten
10.-12. November: Cape Coast. Besøge Elmina castle mm / afrejse til Accra 12.-14. November: Accra. Besøge forskellige seværdigheder.
14.November: Afrejse fra Accra
15.November: Ankomst til Billund lufthavn
OBS: Der kan forekomme ændringer i programmet.
På turen bor vi på Dalun Simli Center, og diverse hoteller af rimelig standard. Vær opmærksom på, at der ikke kan forventes at være aircondition alle steder.
Pris: 9000 kr. pr. person.
Prisen dækker:
• Indenrigsfly fra Accra til Tamale
• Transport til projektbesøg i minibus.
• Bus fra Tamale til Mole Nationalpark, Kumasi, Cape Coast og til Accra.
• Overnatninger inkl. morgenmad
• Frokost og aftensmad de fleste dage
• Safari i Mole, Elmina Castle mm.
• Enkeltværelse tillæg på kr. 700,-
Du skal selv betale for:
• Flybillet til Ghana tur/retur via KLM
• Visum (750kr)
• Vacciner og malariapiller
• Rejseforsikring - policenr. oplyses til rejseledere
• Nogle måltider og drikkevarer
• Medlemskab af Ghana Venskab (200 kr.)
Tilmeldingsfrist: 1.Juni 2024
Ved tilmelding betales 1000 kr i depositum til GV på MobilePay 661970 (skriv dit navn + jubilæumsrejse)
Restbeløbet betales senest d. 1. September 2024. Ved tilmelding bedes du sende en mail med navn, adresse, tlf nr. og hvem du deler værelse med/enkeltværelse til Rikke Mikkelsen på Rikke-xd@hotmail. com. Spørgsmål til rejseledere: Rikke Mikkelsen, tlf: 2869419 / mail Rikke-xd@hotmail.com eller Hanne Frandsen tlf: 22671811 /mail: hanne.frandsen@ dadlnet.dk)
AF IB SALOMON
KAKAO ER GHANAS VIGTIGSTE
EKSPORTVARE. MEN KLIMAÆNDRINGER, VIRUSRAMTE TRÆER
OG ULOVLIG MINEDRIFT RAMMER
HÅRDT - OG I HORISONTEN TRUER EN TEKNOLOGI, DER KAN PRODUCERE
CHOKOLADE - UDEN KAKAO
Priserne på kakao, og dermed også på chokolade, er steget kraftigt det seneste år. Umiddelbart lyder det som en god nyhed for de mange landmænd i Ghana, der lever af at dyrke kakao, men baggrunden er faktisk dyster, for de høje priser afspejler de store vanskeligheder, som plager kakao-produktionen:
For det første er klimaændringerne nu særdeles mærkbare. Kakao er en krævende afgrøde - træerne skal have omkring 1000 mm regn om året og en temperatur, der helst skal ligge stabilt mellem 24 og 28 grader. I år er der, på grund af vejrfænomenet El Nina, faldet mindre regn i Vestafrika. Det svækker træerne, hvoraf mange er ganske gamle, og de bliver derved lette ofre for en plantevirus, der nu hærger mange kakaoplantager. Som følge af denne plantevirus har Ghana mistet kakao fra næsten 500.000 hektar land de seneste år.
For det andet er mange kakaobønder blevet fristet af tilbud om at udleje jord til minedrift. Minedriften er ulovlig, og den efterlader jorden i en tilstand, der gør den uegnet til dyrkning af kakao. For det tredje er Ghana ramt af store, økonomiske udfordringer, så selv om bønderne får mere for deres kakao, så udhules deres købekraft af landets høje inflation og devalueringen af landets valuta. I horisonten lurer en helt fjerde fare, for flere steder i verden forskes der i kunstige smagsstoffer, der efterligner smagen af chokolade - men uden brug af kakao. En tysk virksomhed, Planet A Foods, producerer allerede nu kakaofri chokolade ved at bruge ingredienser som havre og solsikkefrø som erstatning for kakaomasse.
I Ghana prøver man at rette op på situationen. Blandt andet har Ghana Cocoa Board, der er landets tilsynsmyndighed på kakao-området, optaget et lån hos Verdensbanken på 200 millioner dollars, penge, der skal bruges til at genetablere plantager, der er ramt af virus. Der er desuden oprettet en taskforce, der skal forsøge at beskytte plantagerne mod de skadelige virkninger af minedriften. Også Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet arbejder - sammen med ghanesiske forskere - på at klimasikre produktionen.
Håbet er at genopbygge bestanden af kakaotræer og dermed også kunne genåbne nogle af de forarbejdningsvirksomheder, der lige nu har reduceret eller ligefrem indstiller produktionen. (Hovedkilde: Videnskab.dk)
Ghana har mistet kakao fra næsten 500.000 hektar. Foto: Dorthe Nielsen, Oxfam Danmark
Omkring en fjerdedel af verdens kakaobønner stammer fra plantagerne i Ghana. Kakaotræet kommer oprindelig fra Amazonas, men det har i den grad også slået rod i Vestafrika, hvor både Elfenbenskysten og Ghana er storleverandører af de eftertragtede kakaobønner. De kommer fra træer, som kræver skygge og som bliver mellem 4 og 8 meter høje. Træerne begynder at give udbytte i form af bælge med kakaobønner, når de er 4-5 år gamle. Det videnskabelige navn er Theobroma cacao. Theobroma betyder “gudernes mad”.
AF IB SALOMON
KOM
FRA ENDNU EN VELLYKKET
STUDIEREJSE TIL GHANA.
Holdet bestod af sygepleje- og fysioterapeutstuderende fra VIA University, og som dansk rejseleder fungerede Elisabeth Christensen, der selv tidligere har deltaget i en studierejse og nu er uddannet fysioterapeut. I den efterfølgende evaluering var de studerende enige om, at rejsen har udviklet dem både fagligt og personligt og at de er meget taknemmelige over den måde, de modtages på i Ghana - ude i sundhedsklinikkerne og på hospitalerne, men også i lokalsamfundet Malchegu, der ligger i den nordlige udkant af Tamale. Her indkvarteres deltagerne i private boliger. Denne gang boede nogle dog også i landsbyen Jenna.
Studierejserne må siges at være i god gænge, for allerede nu er der 15 tilmeldte til den næste rejse, som finder sted i september, fortæller lektor Helle Stensgaard Karlsen, der på VIA University er med til at arrangere studierejserne. Hun oplyser, at der på den kommende tur, ud over sygepleje- og fysioterapeutstuderende, også vil være studerende fra ernæring og sundhed, og for første gang to deltagere fra psykomotorik-uddannelsen, der er en af de mindre uddannelser på VIA University.
To af deltagerne i den netop afviklede studierejse: Annie Mary Graugaard (t.v.) og Linda van den Hengel.
Afrika bidrager kun med 4% af den samlede udledning af CO2. Alligevel betaler befolkningen i Afrika – og ikke mindst Nordghana - en høj pris med de klimaforandringer, der påvirker landbrug og dermed indtægt og fødevaresikkerhed for i forvejen fattige familier.
I Ghana Venskab har vi vores egen klimafond, der støtter klimatilpasningsaktiviteter i Nordghana. Vi bidrager hvert år med mindst 10.000 kr. årligt til Klimafonden af egne midler, men vi har også brug for din hjælp.
I 2024-2025 vil midler fra vores klimafond gå til at opskalere aktiviteter i klimatilpasningsprojektet GoAdapt.
SEKRETARIAT
Klosterport 4T, 3, 8000 Århus C, tlf. 61 41 71 52
Mail: gv@ghanavenskab.dk
MEDLEMSKAB
200 kr. om året (100 kr. for studerende), tegnes ved henvendelse til Sekretariatet eller ved at indbetale beløbet på 8401-1065459.
Ghana Håndslag udgives af Ghana Venskab. Håndslag udkommer to gange årligt. Kontakt redaktionen på ibsalomon8300@gmail.com.
REDAKTION
Inger Anneberg, Ib Salomon, Pia Asvig, Thomas Grotkjær Nielsen og Birgitte Dahl.
Layout: Dahl Grafisk Design
Tryk: Grafisk Forum
Forsidefoto: Ernest Ofori Sackitey
Oplag: 450 eksemplarer