Forandringshistorier fra 2019

Forandringshistorier 2019

”En fugl i hånden …” princippet inspirerer unge Begrebet, at penge betyder alt, når man skal starte egen virksomhed, bliver nu udfordret af ”En fugl i hånden…” princippet i en entreprenør bootcamp under Empowerment for Life (E4L) programmet Foto: Mohammed Sayibu har udvidet sin forretning efter at have deltaget i en entreprenør bootcamp under Empowerment for Life (E4L) programmet.

Youth Empowerment for Life (YeFL) og Ghana Venskab, med støtte fra E4L programmet, har udviklet en ikke-financierings entreprenør-model, der giver relevante ”bløde” færdigheder til ungdommen så de kan starte egen virksomhed.

Ungdommen i det nordlige Ghana har draget nytte af denne bootcamp træning, og den har ændret deres tankegang med hensyn til, hvordan de kan starte egen virksomhed.

Som eksempel kan nævnes Mohammed Sayibu i Tong i Karaga distriktet. Han så ikke husdyrsopdræt som en forretning, før han gennemførte bootcamp entreprenørforløbet. Han plejede at opdrætte fritgående husdyr. Han skiftede til det halv-intensive system efter at have modtaget undervisning.

“Jeg besluttede mig for at passe rigtig godt på mine dyr, fordi jeg lærte at husdyrsopdræt kan give en større indtægt, hvis jeg betragter det som en forretning”, forklarer han.

Sayibu fortæller, at undervisningen har lært ham, at det er klogt at bruge, hvad man har til rådighed, når man starter op. Heldigvis for ham, er han også blevet oplært som husdyrsarbejder, så han også er i stand til at klare visse problemer, der kræver dyrlægeassistance.

“Jeg har nogle får og sætter pris på, at jeg ved, hvordan jeg skal passe på dem, så jeg har indset, at det er bedre, at jeg tager husdyropdræt mere seriøst end bare at se mig om efter penge til at starte et andet forretningseventyr”, fortæller han.

1

Han fortæller endvidere, at han mistede de fleste af sine dyr på grund af den måde, han behandlede dem på.

Han startede det halv-intensive system med kun fire moderfår uden en vædder, men han kan prale med, at han nu har ti moderfår og fem væddere kun otte måneder efter forløbet. Og så tror han på at hans dyrehold stiger, fordi han nu har en forretningstankegang. ”Mine dyr havde ikke et ordentligt sted at sove, så jeg byggede et skur til dem og har siden givet dem den nødvendige veterinære behandling”.

Nogle gange sælger han dog nogle får, hvis der opstår familieproblemer, der kræver penge.

Fasilatus og Adam Yakubus historier er ligeledes inspirerende. Fasilatu i Saboba distriktet udvidede sin købmandsforretning efter at have deltaget i bootcamp forøbet, mens Yakubu i Sang startede som fotograf, da han indså, at hans bageri ikke længere kunne løbe rundt.

Tuya indfører fortalerstrategi ”Action speaks louder than words” er måske en floskel så gammel som skabelsesberetningen.

Men i vendingen ligger en vigtig fortalerstrategi, som ser ud til at fungere særdeles godt for befolkningen i Tuya, et lokalsamfund tæt på Tamale-Yendi vejen i Mion distriktet.

Foto: Hudu Mohammed i zana måtte klasseværelset, der skal minde politikerne om deres manglende beslutninger.

Velsignet med en aktiv lokalgruppe, der har nydt godt af Empowerment for Life (E4L) undervisningen, har lokalsamfundet i Tuya haft held med at være fortaler for civilt engagement.

Det er noget, der fanger beslutningstagernes opmærksomhed i netop deres område.

Deres seneste bedrift de er lykkes med, er at sørge for at den centrale regering fik bygget en 3rums klasseværelses bygning – dette ved hjælp af selv-hjælps strategien.

Hudu Mohammed, sekretæren for den lokale gruppe, fortæller: “Den forrige regering påbegyndte byggeriet af en skolebygning til vores samfund, men efter at fundamentet var lagt, lå projektet stille i over fire år, på grund af regeringsændringer. Flere forsøg

2

på at genoptage projektet slog fejl, så vi besluttede at bruge stråmåtter – kaldet zana-måtter – til at bygge klasseværelserne ovenpå det efterhånden noget ødelagte fundament”.

Inspireret af ”action speaks louder than words” mobiliserede gruppen hele lokalsamfundet til at sætte zanamåtter op på fundamentet, så regeringsmedlemmerne kunne se klasseværelserne hver gang de kørte forbi ude på vejen. ”Vi vidste, at hver gang de kørte forbi, ville de blive flove og genoverveje at gøre noget ved sagen”, konkluderer han.

Befolkningen udnyttede det, at vejen går lige forbi skolen. ”Og vores budskab var helt klart – de skulle se, at vi ikke kunne vente længere på at regeringen legede med vores børns fremtid. Vi gjorde det for at sikre vores børns mulighed for uddannelse”, istemmer Iddi Yahaya, der også bor i lokalsamfundet.

Taknemmelige Hudu fortæller, at han og hele samfundet er taknemmelige for at E4L programmet opbygger deres kapacitet på forskellige måder, støtter og bakker dem op i fortaler processen. Blandt andet forbindelsen til medierne, samfundsdialogen, planlægning af handlingsplanen og hjælpen med at bruge REFLECT metoden.

E4L programmets mål er at gøre civilsamfundsgrupper i det nordlige Ghana i stand til aktivt at styre og øve indflydelse på den sociale, økonomiske og politiske udvikling, så de kan realisere deres interesser og rettigheder.

Partnere er Ghana Developing Communities Association, Youth Empowerment for Life og Ghana Venskab med finansiering fra DANIDA.

Rent vand redder liv ”Der er intet værre end at drikke vand man ved kan gøre en syg”. Ordene kommer fra Alhassan Yakubu, der er leder af landsbyens vandkomité i Limo.

3

Han fortsætter med et suk: ”Men hvad kan man gøre hvis der ikke er andre muligheder”. << Foto: Abdulai Martha er lederen af landsbyens kvindegruppe. Hun forklarer, at de på markedet kan købe en hvid substans, der skulle kunne rense drikkevandet.

I Limo er rent vand en luksusvare. Nogle få rejser langt for at købe vand i plastik poser. Men de fleste må ty til det urene og til tider sygdomsfremkaldende vand fra et lille hul, der i regntiden bliver mudret, men næsten forsvinder i den lange tørre tid der varer næsten ni måneder.

Abdulai Martha er lederen af landsbyens kvindegruppe. Hun forklarer, at de på markedet kan købe en hvid substans, der skulle kunne rense drikkevandet. Hun er dog bekymret for om denne substans har nogle skadelige virkninger på helbredet. ”Især fordi vi ikke kender den rette dosering”, konstaterer hun.

Men i Limo står valget mellem at drikke det beskidte vand eller rense det med dette hvide pulver.

Beboerne i landsbyen har mange sygdomme på grund af det beskidte vand og besøger jævnligt den lokale klinik.

Alhassan Yakubu mener at livet i landsbyen vil blive forbedret hvis der var adgang til rent drikkevand. ”For vi kan ikke blive ved med at bruge penge og tid i klinikken – vores kvinder og børn skal ikke spilde værdifuld og evt. produktiv tid på at lede efter vand i andre lokalsamfund. Det går ud over deres uddannelse og økonomiske foretagender”, siger han.

Mere hjælp Men nu er Limos befolkning i fuld gang med at mobilisere sig. Med hjælp fra GV, GDCA og YEfL, har de lagt en plan for at løse vandproblemet. En del af planen går blandt andet ud på at appellere til den lokale folketingsmand. ”Vi samler penge ind blandt landsbyens beboere for at kunne anskaffe et vandrør, så vandet kan blive ført fra nabolandsbyen. Men indtil videre har vi ikke kunnet samle nok penge ind, faktisk kun nok til at købe 25 dele af vandrøret. Men selvom vi kun kunne få det halve af vandrørets længde, ville det være en hjælp, så vi ikke skulle gå så langt efter vand”, siger han.

Yakubu appellerer nu til filantroper, hjælpeorganisationer, Kumbungus lokale politikere og folketingsmanden om at komme samfundet til hjælp inden der opstår endnu flere livstruende vand-relaterede sygdomme. ”Adgang til rent vand ville redde mange liv her i Limo og forbedre folks liv”, siger han.

4

Opsparing får kvindernes indtægter til at stige Medlemmerne af Tunteeyas kvindegruppe i Pishegu, Karaga distriktet, priser sig hver dag lykkelige for at de indarbejdede ”the Village Savings and Loans Association (VSLA)” for knap to år siden.

VSLA er en spare- og lånegruppe, og den har virkelig forbedret deres indtægter.

Sheena Abdulai er leder af spare- og lånegruppen: ”VSLA har været en stor hjælp for mig. Jeg har betalt min gæld til banken og også det jeg skylder andre”. Hun tilføjer: ”Nu er jeg fri. Jeg gemmer mig ikke, som jeg plejede at gøre på grund af min gæld. Jeg har råd til det mest nødvendige uden at skulle forstyrre min mand og kan endda supplere hans indtægt så vi kan sørge for vores børns velfærd og skolegang”.

Gennem VSLA-ordningen har mange kvinder startet deres egen forretning, udvidet den eksisterende og/eller støttet deres husstand på forskellig vis.

Medlemmerne giver ugentlige bidrag af en aftalt størrelse i form af andele og afgift i over et år før de deler pengene ud. Pengene bliver opbevaret i en metalboks, låst med tre hængelåse, nøglerne opbevares af nogen af medlemmerne. Boksen og nøglerne går på omgang mellem de mest respekterede medlemmer af gruppen. Når et medlem vil låne fra puljen, sker det i overværelse af alle medlemmer. Tilbagebetalingen sker med forskellige fleksible omstændigheder og vilkår. I modsætning til banker kan alle de medlemmer, man stoler på, låne, og behøver ikke ekstra tilladelse. Dog kan man ikke låne mere end man har indbetalt.

Ordningen, som trods alt ikke var ny i området, da den blev introduceret af E4L for gruppen, havde i starten ikke kvindernes interesse idet der var en vis mangel på tiltro og gennemskuelighed med de eksisterende ordninger, der var blevet introduceret af andre organisationer. ”Der har været historier om underslæb af de der holdt øje med boksen og i nogle tilfælde anklager om tyveri af pengene som var indbetalt af medlemmerne af de grupper”, fortæller Sheena Abdulai. Hun er dog ikke sen til at indrømme, at hun ville have fortrudt hvis hun og gruppen ikke havde taget VSLA ordningen til sig.

Ifølge hende har ordningen givet et pusterum til de medlemmer der er enker – og den har medvirket til fred og harmoni i hjemmene, da kvinderne nu kan hjælpe til med at opretholde velfærden for familierne.

5

I Kpangmang bliver der udtænkt innovative fundraising strategier Kpangmang gruppen i Langa (Savelugu kommune) er blevet kendt i hele området for deres vedholdende og innovative måde at lede forbedringerne i deres lokalsamfund.

Siden gruppen begyndte at få kapacitetsuddannelse fra E4L programmet har den forandret sig på mange måder. Gruppen udviser en bedre forståelse af udviklings processerne, har en rigtig fin tilgang til problemløsninger - og så er deres evne til at få andre aktører i lokalsamfundet til at tage initiativer til gavn for samfundet blevet forbavsende god.

Medlemmer af Kpangmang samfundsgruppen har den kollektive opfattelse at udviklingstiltag kan være bæredygtige, hvis modtagerne ikke er passive deltagere gennem hele processen.

Gruppens formand, Salifu Haruna, formulerer det således: ”Vi elsker at få opbakning fra eksterne kilder, men vi vil ikke bare sidde med foldede arme og vente på at nogen kommer og løser problemerne for os”.

For eksempel mobiliserer gruppen de unge mænd i lokalsamfundet til at dyrke et 15 hektar stort fælles landbrug hvert år for at rejse midler til at støtte op om fællesskabsudviklingen. Haruna siger, at som modtager af undervisningen i god landbrugsførelse, som bliver tilbudt af E4L programmet, får de en god landbrugshøst.

Ifølge formanden arbejder gruppen også med de enkelte familiers landbrug: ”Med støtte fra vores høvding, bidrager hver husholdning med en ung mand der slutter sig til gruppen for at arbejde for de forskellige landmænd, der har brug for hjælp”. De får en bøde hvis de ikke møder op hvilket tjener til skræk og advarsel for andre. Midlerne fra bøden bliver brugt til at adressere samfunds spørgsmål.

“Ingen i lokalsamfundet betaler for vandet. Vi betaler en afgift fra fællesskabets kasse, når der kommer en regning, fordi vi gerne vil have at drikkevand skal være tilgængelig for alle.”

Haruna tilføjer, at vandrørene er blevet repareret gennem støtte fra de nævnte midler.

Gennem fællesskabsgården og nogle fundraising strategier, var det muligt for gruppen at købe fire bærbare computere til den lokale grundskole.

6

”Vi ved nu, at vi ikke behøver at kigge om efter hjælp udefra, men at hjælpen kommer indefra.

Haruna gentager at E4L programmet har lært lokalsamfundet forskellige muligheder for at rejse midler og være fortaler for positive ændringer i alle sager der vedrører lokalsamfundet. ”Vi vil ikke glemme hverken E4L programmet eller Ghanesisk/Dansk civilsamfundsprogrammet. De vil altid være i vores tanker fordi de har hjulpet vores lokalsamfund med at få vand gennem vandrør”, fortæller han videre.

The Ghana Developing Communities, Youth Empowerment for Life (YeFL) og Ghana Venskab implementerer E4L programmet i det nordlige Ghana med økonomisk støtte fra DANIDA.

15-årige Sadia undslap med nød og næppe tvangsægteskab Alting gik som det skulle, indtil Sadia hørte nyheden. Nyheden som sendte kuldegysninger gennem hendes krop. ”Jeg mistede besindelsen, så snart min onkel fortalte mig om min fars intentioner”, fortæller Sadia. For det var ikke gode nyheder. Og på et øjeblik blev hendes liv forandret ”Er alle mine ambitioner for min fremtid døde nu på grund af min fars beslutning om at gifte mig bort?”, spørger Sadia – et spørgsmål ingen behøvede at besvare, for lige så snart ægteskabet var gennemført, ville hendes uddannelse være afbrudt og alle hendes drømme knust.

Sadia´s familie er Fulanis – migranthyrder – de har boet i et lille landbrugsfællesskab Kpilgine i Mion distriktet i mere end et årti. Det er ikke unormalt at Fula folkene bortægter deres unge piger, uden at myndighederne nødvendigvis skal godkende det.

Tidlige og arrangerede ægteskaber er en del af deres kultur og vigtigere end at opmuntre deres piger til at uddanne sig.

Tro slår skæbne Den 15-årige 5. klasses elev fra Kpilgine Islamic Primary School fortæller: ”Jeg var med at min onkel afslørede nyheden om det arrangerede ægteskab for mig så tidligt”.

Men hendes stemme betyder ikke noget i en sag som denne, når hendes far først har accepteret tilbederen. Der skal et mirakel til at ændre farens beslutning. Hendes held var dog at brylluppet ikke stod lige for.

7

”Jeg holdt det for mig selv i to uger, fordi jeg ikke vidste, hvem jeg kunne få til at overtale min far til at ombestemme sig, og ikke gifte mig bort til en ældre mand”, fortæller hun.

Hver gang hun forsøgte at fortælle det til sin lærer der er mand, frygtede hun, at han ikke ville bakke hende op. ”Ville du have fortalt det, hvis din lærer var en kvinde?”, bliver hun spurgt og svarer kort: ”Ja”.

Hvor hjælpeløst hendes situation end lyder, afslører hendes historie den kultur, som disse piger er en del af i det nordlige Ghana – nemlig stilhed – især i landområderne. Her må pigerne udstå uudholdelige beslutninger som tidlige tvangsægteskaber mod deres vilje.

Sadia husker, hvordan hun græd dag og nat, bad til Allah om at han skulle røre farens hjerte og hjertet på tilbederen, så de ville ombestemme sig. ”Jeg have troen på Gud og tiltro til at dette ikke ville blive min skæbne”, fortæller en følelsesladet Sadia.

Mirakel eller tilfældighed Kald det skæbne eller tilfældighed, men Sadias skole blev udvalgt til et køns-relateret projekt, der skal fremme fastholdelsen af piger i skolen i Nordghana under Empowerment for life (E4L). E4Lprogrammet er ved at blive implementeret af Ghana Developing Communities Association (GDCA) og Youth Empowerment for Life (YefL) med hjælp fra Ghana Venskab og DANIDA. Der er adskillige køns-relaterede aktiviteter vævet ind i strategierne i E4L programmet, som gør de forskellige involverede – inklusive lærerer, drenge og piger bevidste om deres roller i at få pigerne til i det mindste at bestå grundskolen. ”Kvindelige rollemodeller skoledag" er en af aktiviteterne. E4L-holdet i Mion distriktet havde i samarbejde med District Directorate of Ghana Education Service organiseret en sådan dag på Sadias skole. Her gælder det om at inspirere pigerne til at stile højere, når det kommer til uddannelse.

Sadia fortæller, at dette var en enestående mulighed, og måske hendes sidste chance, for at undgå det der kunne ødelægge hendes uddannelsesmuligheder og hele hendes fremtid. ”Jeg så dette som en god mulighed for også at fortælle dem om min fars planer for mig”, siger hun.

Sadia er meget taknemmelig for at være en del af E4L programmet og for Ghana Education Service, rektoren på skolen og medlemmerne af kønsforkæmperne i hendes distrikt, der er foranledet af E4L-programmet. De har alle fulgt op på hendes historie, snakket med hendes far om fornuften i at piger får en uddannelse.

8

”Jeg er også glad for, at min far lyttede til dem. Siden da har han givet mig alt, hvad jeg har brug for til min uddannelse”, fortæller hun og smiler glad. ”Hvis jeg hører at nogle af mine venner er tvunget ind i tvangsægteskaber, vil jeg fortælle min lærer om det, fordi jeg ved, at der kan gøres noget ved det”, svarer hun, da hun bliver spurgt om, hvordan hun nu kan hjælpe andre piger i lignende situationer.

Sadia er nu 16 år og fuld af liv. Hun går stadig i skole. Hun har store ambitioner. En af ambitionerne er, at hun vil være læge, og hun tror på, at hun ved at arbejde seriøst i skolen, kan bane vejen til sin drømme-tilværelse.

Yakubu får nu hjælp til at klare sig selv E4L-læseklasse giver tale- og hørehæmmede Yakubu nye muligheder for at udtrykke sig forståeligt 34-årige Alhassan Yakubu kan hverken høre eller tale, et handicap han er født med. Han bor i Mbatinga, et fattigt område i Mion distriktet, og har ikke haft adgang til almen skolegang på grund af sit handicap. Uden skolegang har han været nødt til at udtrykke sig med fagter, som har gjort, at folk omkring ham har haft svært ved at forstå ham. Ligesom han har svært ved at forstå, hvad folk siger til ham.

Det ser dog nu ud til, at læseklassen, en af E4L aktiviteter, giver ham en mulighed for at fuldføre sin tegnsprogsundervisning, så han kan gøre sig forståelig.

Yakubu kan nu skrive sit eget navn, alder og beskrive helt almindelige ting og oplevelser omkring sig på sin egen dialekt Dagbani, når folk har svært ved at forstå hans fagter.

Læse-klassen giver de folk, der ikke har almen skolegang, muligheden for at læse og skrive Dagbani og tilegne sig de basale bogstaver og tal til deres daglige gøremål.

Ghana Developing Communities og Youth Empowerment for Life indarbejder programmet i Nordghana med økonomisk og praktisk hjælp fra Ghana Venskab og DANIDA.

9

”Det er skønt at se Yakubu lære. Han kan nu skrive få ord på Dagbani udover sit navn og alder”, fortæller Adam Issahaku –læselæren i Mbatinga.

Adam husker, hvor svært det var at få inkluderet Yakubu i klassen, netop fordi han ikke vidste, hvordan han skulle forklare sig overfor Yakubu. ”Så hvordan klarede Yakubu det så?” ”Jo, jeg satte nok tid af til ham. Hver gang han kom til time, gennemgik jeg først tingene med hans klassekammerater, derefter havde jeg en-til-en tid med Yakubu ved hjælp af tegnsprog”, fortæller Adam Issahku.

Både Yakubu, hans lærer, klassekammerater, familie og venner er glade for at få så meget hjælp fra læse-klassen.

10