GHANA KÆMPER FOR KLIMA-RETFÆRDIGHED
TAMALE SOM NY KUNSTBY
GHANA SANGAFTEN SATTE NY REKORD
TEMA
IGHED T G Y D E R Æ B OG KLIMA
GHANA HÅNDSLAG NO. 2 DEC / 2021
GHANA VENSKAB Partnerskaber for Forandring
1
RÅDERUMMET ER UNDER PRES I GHANA AF LENE MARIE ANDREASEN, GENERALSEKRETÆR I GV
Råderum er et ord, som er dukket op i vores verden i de senere år. Det betyder noget i retning af frihed og lejlighed til at udfolde sig frit. På engelsk taler man om ’civic space’, og dermed er det mere tydeligt, at det handler om borgernes ret til at forsamles, organisere og ytre sig frit. Civilsamfundet er under pres i store dele af verden, og derfor er det blevet et opmærksomhedspunkt for bl.a. CISU og Globalt Fokus, som har igangsat forskellige initiativer for at sætte fokus på området blandt deres medlemsorganisationer. CISU har fx lavet en råderumspulje der gør det muligt at søge midler til projekter, som skal styrke modstandsdygtige og uafhængige civilsamfund i det globale syd, hvor civilsamfundets råderum er blevet indskrænket i forbindelse med COVID-krisen. Hvordan står det til med borgernes rettigheder og frihed til at forsamles, organisere og ytre sig i Ghana? Ikke helt så godt, som man kunne håbe. GV har i mange år skrevet om de politiske fremskridt der er sket i Ghana, men udviklingen går ikke altid i den rigtige retning. Der har været en del bekymrende tendenser, og de er blevet forstærket af COVID-krisen.
Det var f.eks. tilfældet i forhold til #FixTheCountry bevægelsen, som fik forbud mod en fredelig protest i Accra pga. forsamlingsforbud og fik anholdt flere medlemmer. Der har også været meget alvorlige trusler og angreb på journalister, fx i forbindelse med valget i 2020. I februar blev LGBT+Rights lokaler i Accra stormet og lukket af politiet, og parlamentet diskuterer en ny lov, som vil gøre det strafbart med op til 10 års fængsel at støtte organisationer der kæmper for LGBT-rettigheder. Det er baggrunden for, at GV sammen med GDCA og en ny partner STAR-Ghana Foundation har søgt CISU’s råderumspulje til et nyt samarbejde. STAR-Ghana foundation er en ny partner for GV, men alligevel velkendt, da organisationen er ledet af Ibrahim Tanko Amidu og GDCA i øvrigt har haft et længere samarbejde med dem. STAR Ghana Foundation beskriver sig selv som et nationalt center for aktivt medborgerskab og filantropi og de arbejder for et aktivt, selvsikkert og velinformet ghanesisk civilsamfund, som kan bidrage til national udvikling og adgang til offentlige serviceydelser for alle ghanesere. CISU har godkendt ansøgningen og vi har fået en bevilling på ca. 130.000 kr. til projektet, som går i gang i begyndelsen af 2022. Projektet skal give civilsamfundsorganisationer i Ghana mulighed for at mødes og styrke deres fælles stemme i forholdet til presset på deres råderum og adgang til offentlig information. Vi ser frem til samarbejdet, og selv om der i første omgang er tale om et mindre projekt, så kan vi se mange muligheder for at videreudvikle samarbejdet i de kommende år.
Lene Marie Andreasen
2
I DETTE NUMMER:
SIDE 04 Ghana - sammen med resten af Afrika - ønsker en hurtig og betydelig global CO2 reduktion for at begrænse klimaforandringerne. Ghanas eget mål er at reducere dets CO2 udledning med 15 procent i 2030.
02
LEDER: RÅDERUMMET ER UNDER PRES I GHANA
04
GHANA OVERBLIK: GHANA KÆMPER FOR KLIMA-RETFÆRDIGHED
06
TEMA / BÆREDYGTIGHED OG KLIMA: GRØN UDVIKLING OG BEKÆMPELSE AF FATTIGDOM
08
CISU: VI INDTÆNKER BÆREDYGTIGHED
09
IGANG MED KLIMATILPASNING
10
GV NOTER
12
FOTOSERIE: TAMALE SOM NY KUNSTMETROPOL - IBRAHIM MAHAMAS KUNSTNERISKE VISION
16
SPORT SOM SAMLENDE AKTIVITET
18
SANGDAGEN SATTE NY REKORD
19
KULTURNEDSLAG - ANMELDELSER
20
JEG KOM HJEM MED EN HELT NY KULTURFORSTÅELSE
22
COVID-19 HAR FORVÆRRET ULIGHEDEN I UDDANNELSESSYSTEMET
24
BAGSIDEKAMPAGNE GIV ET KLIMABIDRAG SAMMEN MED GHANA VENSKAB
SIDE 06 Det lyder besnærende, at man på én og samme tid fremmer den grønne udvikling og bekæmper fattigdom. Men helt så let er det ikke, kunne Anne Mette Kjær fortælle på Ghana Højskoledagen i oktober. Læs tema om bæredygtighed og klimaforandringerne, som slår hårdt igennem i Nordghana, hvor landbruget er sårbart.
SIDE 12 Tamale er på vej til at blive en ny kunstmetropol, ved hjælp fra den internationale anerkendte kunstner Ibrahim Mahama. Det seneste kunstskud på stammen er udstillingsstedet Nkrumah Volini.
SIDE 18 Der var fuldt hus til Ghana Sangdag på Silkeborg Højskole. Helt efter traditionen skulle børnene blandt andet øve en ny sang, med melodi af Simon Nielsen og tekst som sædvanlig af Leif Rasmussen, der henter inspiration på sine mange rejser til Ghana.
GHANA KÆMPER FOR KLIMA-RETFÆRDIGHED “GHANA OVERBLIK” AF THOMAS GROTKJÆR NIELSEN
Ghana er klar til at reducere CO2-udledningen med op til 45 procent og har planerne klar. Men det kan kun lykkes, hvis der kommer støttte udefra. Ghana har ikke selv midlerne. ”Afrikas sidste gletsjere kan snart være væk” lød en overskrift i en dansk avis i oktober. Nyheden tiltrak sig ikke stor opmærksomhed i de ghanesiske medier. De danske medier har også skrevet meget om ekstreme vejrforhold som skovbrande i USA og Australien og oversvømmelser i Tyskland, England - og metroen i New York. Heller ikke det har trukket de store overskrifter i Ghana. I Ghana behøver man nemlig ikke at søge til udlandet for at fremvise konkrete klimaforandringer. De allerede forholdsvis høje temperaturer er stigende, og nedbørsmønstrene er mere uforudsigelige end tidligere. Mere intens nedbør betyder en øget erosion af landbrugsjorden, mens mindre samlet nedbør i andre perioder reducerer folks adgang til vand. Alt dette mindsker den generelle fødevaresikkerhed. Ghanas høje klimasårbarhed skyldes også dets afhængighed af produktion af afgrøder, der er følsomme over for klimaændringer, så som kassava og kakao. Læsere af Ghana Håndslag ved også, at specielt de tre nordlige regioner er de mest sårbare for disse tiltagende ekstreme vejrforhold med højere forekomster og længere perioder med oversvømmelser og tørke. Det betyder allerede nu øget intern migration fra landet mod byerne i takt med, at levevilkårene bliver forværret efterhånden som klimaforandringerne gør landbrug og anden produktion på landet endnu vanskeligere. Sidste estimat fra Verdensbank er, at op mod 32 millioner mennesker - flere end der er mennesker i Ghana - kan blive tvunget til at flytte som en konsekvens af kommende klimaforandringer, hvis ikke der investeres i klimatilpasning. Deraf vigtigheden for Ghana – og Afrika generelt – af bl.a. den store klimafond på 100 mia. dollars, der blev aftalt i Paris. En ny rapport fra CARE viser, at der mangler stadig 20 mia. dollars ud af målet på 100 mia. kr.
4
”Vi ønsker en mere lige og retfærdig fordeling af klimakonsekvenserne”, sagde Ghanas præsident Nana Akufo-Addos på COP26mødet i Glasgow. Her holdt han bl.a. møde med Rafael Mariano Gross, direktør for IAEA, det internationale energi-agentur. Foto: yen.com.gh
GHANA KLAR TIL AT REDUCERE Ghana - sammen med resten af Afrika - ønsker selvfølgelig en hurtig og betydelig global CO2 reduktion for at begrænse klimaforandringerne. Ghanas eget mål er at reducere dets CO2 udledning med 15 procent i 2030. Ghana har yderligere sagt, at landet kan reducere med yderligere 30 procent, men kun hvis der stilles ekstern støtte til rådighed til at dække de fulde omkostninger ved at gennemføre afbødningsforanstaltningerne - støtten skal bl.a. bruges til finansiering, teknologioverførsel, kapacitetsopbygning. Ghanas”2030 plan” indeholder faktisk hele 47 afbødnings- og tilpasningsprogrammer, så med ekstern støtte lover Ghana en samlet reduktion på 45 procent i 2030.
ØKOMOMIEN ER PRESSET UD I TOVENE Ghana søger i alt 22,6 milliarder dollars fra både indenlandske og internationale offentlige og private kilder til at gennemføre disse 47 programindsatser. Årsagen er enkel, for disse penge har Ghana ikke. Covid-19 pandemien har bragt den i forvejen pressede økonomi i Ghana helt ud i tovene. Budskabet om global retfærdighed og behovet for ekstern finansiering var derfor også det, som præsident Nana AkufoAddo gentog i sin tale på COP26:
I Ghanas situation, hvor Covid-19 har bidraget til yderligere national gældssætning, er disse klima-for-gæld byttehandler en oplagt måde at komme ud af en hurtigt truende gældsfælde, som landet tidligere har oplevet i 1980’erne under Rawlings og igen i 2000’erne. For de rige lande som Danmark vil det samtidig være et lettere mål, fordi det ikke vil kræve nye og yderligere penge. Her skal man ”kun” afskrive en - måske allerede usikker - gældspost. Så hvor Danmark ser klimaudfordringen som en international forpligtigelse og samtidig som en interessant mulig fremtidig konkurrenceparameter, ser Ghana ikke den store internationale forpligtigelse i ly af en global retfærdighedsdagsorden, men derimod det som en vej til ekstern finansiering til dets samfundsudvikling, specielt når rige lande ønsker ”så hurtigt som muligt” at fratage alle landes produktion og brug af egne fossile råstoffer.
Find yderligere information: Ghanas 2030 klimaplan: www4.unfccc.int/sites/ndcstaging/ PublishedDocuments/Ghana%20First/GH_INDC_2392015.pdf
Nana Akufo-Addos tale på COP26: www.youtube.com/ watch?v=UEefQUkyeWQ
”Selv om vi i Afrika er ansvarlige for mindre end 4 procent CO2-udledningen, er det os som lider mest pga. vores landbrugsstruktur. Vi er skuffet over at aftalen om de ekstra 100 milliarder US$ i ny klimastøtte ikke overholdes og vi ikke får adgang til nye klimateknologier. Vi ønsker en mere lige og retfærdig fordeling af klimakonsekvenserne. Specielt hvis vi ikke skal gøre brug af vores mineraler og olie. Vi har brug for vores mineraler, olie og anden energi til at udvikle vores samfund, som de vestlige lande har gjort tidligere”. (omskrevet sammenfatning af den 5 minutter lange tale)
KLIMA-FOR-GÆLD BYTTEHANDEL Ud over de to ønsker om rede penge i klimastøttefonden og teknologioverførsler som allerede er vedtagne COP26-aftaler, tilslutter Ghana sig et voksende ønske om etablering af såkaldte ”klima-gæld byttehandler”. Disse ”debt for climate swaps” er en gældsbyttehandel, hvor et land med en gæld i stedet for at fortsætte med at betale en udlandsgæld i fremmed valuta, så kan det foretage betalinger i deres egen valuta, der finansierer deres egne klimaprojekter. Disse klima-gæld bytter kan reducere gældsniveauet samt frigøre skattemæssige ressourcer, der kan/skal bruges på grønne investeringer.
GHANA OG COP-26 AFTALEN Udvalgte hovedpunkter af særlig intersse for Ghana i COP26-aftalen: • Lande opfordres til at skrue op for ren energi og skrue ned for kulkraftværker, som ikke indfanger CO2, og for ineffektive subsidier til fossile brændsler. • Aftalen understreger, at der er brug for at mobilisere flere penge til klimabistand for at nå målet om 100 milliarder dollar om året til ulandene i årene 2020-2025. Det noteres med ’dyb ærgrelse’, at målet ikke er nået. Aktuelt mangler der omkring 20 milliarder dollar årligt. • Landene er ikke enige om en klar plan for finansiering af ’tab og skader’ forårsaget af klimaforandringer i ulande, som ulandene ellers ønskede. • De rige lande lover at fordoble finansieringen til klimatilpasning i forhold til 2019-niveauet inden 2025
5
TEMA
BÆREDYGTIGHED OG KLIMA TILBAGE TIL RØDDERNE Ghana Højskoledagen blev afholdt lørdag 2. oktober på Silkeborg Højskole, og det var, som GV’s næstformand Erik Fyhn bemærkede i sin velkomst, en form for tilbagevenden:
“
Anne Mette Kjær er - blandt meget andet - medforfatter på denne bog.
For GV’s første sekretariat lå faktisk her på Silkeborg
Højskole, men det var meget
beskedent, nærmest bare en skuffe. Men det hele udgik
herfra, blandt andet blev en landrover ombygget her på
skolen og siden sendt af sted gennem Sahara.
Men Ghana Venskab udvikler
sig hele tiden, og vi tager nye udfordringer op - og her på
Højskoledagen er det klima og bæredygtighed, der er temaet.
Anne Mette Kjær til Ghana Højskoledag på Silkeborg Højskole.
6
GRØN UDVIKLING OG BEKÆMPELSE AF FATTIGDOM
“
Fattigsdomsreduktion er nu blevet et middel til at reducere migration, og man har lidt glemt målet om langsigtet udviklingsbistand. Anne Mette Kjær
AF IB SALOMON
Grønne tiltag reducerer ikke automatisk fattigdom, pointerede professor Anne Mette Kjær på Ghana Højskoledagen Det lyder besnærende, at man på én og samme tid fremmer den grønne udvikling og bekæmper fattigdom. Men helt så let er det desværre ikke, kunne Anne Mette Kjær fortælle på Ghana Højskoledagen i oktober. Anne Mette Kjær er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, formand for Udviklingspolitisk Råd og bestyrelsesmedlem i Folkekirkens Nødhjælp. Befolkningstilvæksten i Afrika er stor, og det er i sig selv en udfordring at brødføde en befolkning, som snart runder to milliarder. På grund af befolkningstilvæksten og det tilbageslag, som covid-19 pandemien har medført, vil antallet af fattige stige - alene covid-19 betyder 50 millioner flere fattige, fordi Afrikas eksport er faldet. Dermed er også skatteindtægterne faldet. “Så der er et tilbageslag, som skal indhentes, ligesom der skal ske en transformation i landbruget, før det virkelig batter. Produktivitetsstigning i landbruget er en forudsætning for fattigdomsbekæmpelse. Vi skal have produceret markant mere pr. hektar”, sagde Anne Mette Kjær.
LANGSOM TRANSFORMATION
Målt pr. indbygger stagnerer produktionen, og det samme gør forarbejdningsindustrien, som ellers er den, der kan føre an i transformationen, så landene forædler deres råvarer - i Ghana gælder det fx kakao, som ikke længere eksporteres kun som bønner. “Der sker dog en langsom transformation, men den høje befolkningstilvækst betyder, at fattigdomsreduktionen går langsomt”, fastslog Anne Mette Kjær.
Anne Mette Kjærs indlæg affødte en stribe spørgsmål: Hvad betyder vidensniveauet blandt landmænd?, lød et af dem: “At give viden til bønderne og at få den viden udnyttet, betyder meget, fx har landbrugsrådgivning i Etiopien gjort en stor forskel”, svarede Anne Mette Kjær. Hvad betyder konflikterne om vand, lød et andet spørgsmål: “Konflikterne om vand kommer til at betyde rigtig meget - og vi kan se, at lande med mange konflikter er de fattigste nu. Manglende statsopbygning betyder også meget”, sagde Anne Mette Kjær. Hvad driver fattigdoms-reduktionen?, lød et tredje spørgsmål: “Det gør en strukturel transformation, herunder økonomisk vækst drevet af diversitering af produktionen - det er motoren”.
SUBSIDIER TIL GRØN ENERGI OG VAND
I Kina og Indien var transformationen baseret på fossil energi, og i Tanzania har vandingssystemer, bedre infrastruktur og mere gødning gjort en stor forskel. “Men det er ikke nødvendigvis godt for miljøet”, som Anne Mette Kjær bemærkede. Fattigdomsbekæmpelsen har i det hele taget ikke været særlig grøn, og nu modarbejdes den også af klimaforandringerne, hvor de lande, der har bidraget med mindst CO2 rammes hårdest. Infører man i udviklingslandene nye afgifter, kan de ramme de fattige hårdt, så Anne Mette Kjær slår til lyd for, at grøn energi og adgangen til vand bør subsidieres i udviklingslandene.
KUN LIDT FOKUS PÅ PARTNERNES BEHOV Når det kommer til dansk udviklingsbistand, er der fokus på meget andet end bæredygtighed “og meget lidt fokus på, hvad der er vores partneres behov”, som Anne Mette Kjær udtrykte det: Sikkerhed, klima, forebyggelse af terror og indenrigspolitiske hensyn tæller meget. “Fattigsdomsreduktion er nu blevet et middel til at reducere migration, og man har lidt glemt målet om langsigtet udviklingsbistand”, sagde Anne Mette Kjær.
7
TEMA / BÆREDYGTIGHED OG KLIMA
CISU: VI INDTÆNKER BÆREDYGTIGHED AF IB SALOMON
Alle organisationer, som får støtte fra CISU, skal forholde sig til både social retfærdighed, klima og bæredygtighed.
SHIFTING THE POWER
Helst skal bæredygtighed ses som en fælles udfordring, som nord og syd kan gå sammen om. Jacob Thorsen fremhævede, at begrebet “shifting the power” kommer mere og mere ind i CISU´s arbejde. “Og der er Ghana Venskab bannerførere for det ligeværdige samarbejde”, sagde han. At gøre viden mere tilgængelig ude hos partnerne er også et vigtigt indsatsområde - fx ved at finde nogle i lokalområderne, der i forvejen arbejder på noget, der kan bygges videre på. På den måde kan det perfekte samarbejde etableres, blev det blandt andet bemærket i diskussionen efter Jacob Thorsens indlæg.
“Det er relativt nyt for os at være offensive på dette felt, men alle organisationer i CISU skal nu forholde sig til bæredygtighed, forstået både socialt og klimamæssigt”. Sådan lød det fra Jacob Thorsen, rådgiver i CISU, på Ghana Højskoledagen. CISU står for Civilsamfund i Udvikling og er en sammenslutning af 280 danske foreninger, der alle arbejder med udvikling i u-landene. “Så vi skal rumme en stor bredde”, sagde Jacob Thorsen. CISU har nogle overordnede retningslinjer, og i april 2020 kom klimaet med i disse retningslinjer. CISU forventer en klima-tillægsbevilling i 2022, og hele klimaindsatsen skal evalueres nu og i 2022.
Jacob Thorsen er rådgiver i CISU
EN STEJL LÆRINGSKURVE
“Så det er altså ret nyt, og vi er i gang med en stejl læringskurve. Og det er jo os, de rige, som udleder, mens de fattigste og mest udsatte oplever klimaudfordringerne, så vi kan jo starte med at kikke på os selv og vores egen adfærd, fx i forhold til rejser”, sagde Jacob Thorsen. Han understregede dog, at det ikke handler om at forhindre rejser, men måske organisere dem lidt bedre, så man gør mere på en gang. “Man skal som organisation bevare sin identitet, og man skal ikke blive en grøn organisation over night. Det vigtige er, at man reflekterer over det, man gør.” For at hjælpe medlems-organisationerne har CISU udarbejdet 6-7 værktøjsdokumenter med ideer og inspiration til større bæredygtighed. CISU holder også kurser, fx om landbrug og klima, og ideen er, at der skal være så virkelighedsnært som muligt. Små fiskefarme i floderne er med til at gøre landmændene mindre afhængige af dyrkede afgrøder. Foto: CLIP 8
I GANG MED KLIMATILPASNING AF IB SALOMON
Klimaforandringerne slår hårdt igennem i Nordghana, og landbruget er sårbart. Men der er en tilpasning i gang til det ændrede klima, og den gav technical advisor Abdallah Mohammed en række eksempler på. En motoriseret pumpe har gjort en kæmpestor forskel for en gruppe kvinder i der nordlige Ghana. Tidligere brugte 35 af gruppens 40 kvinder det meste af dagen på at bære vand fra en dam til det område, gruppen dyrker. “Kun fem havde mulighed for at tage del i selve dyrkningen, men takket være pumpen og vandingsanlægget kan alle 40 kvinder nu tage del i dyrkningen, og det har ført til et højere udbytte”, fortalte Abdallah Mohammed, technical advisor for CLIP (Changing Lives in Innovative Partnership). Abdallah Mohammed havde - meget heldigt - været på kurser i Danmark og kunne derfor være til stede på Ghana Højskoledagen - planen havde ellers været, at han skulle deltage online fra Ghana.
STOR SÅRBARHED
Abdallah Mohammed udarbejdede sidste år en omfattende rapport om klimaforandringerne og deres konsekvenser for befolkingen i fem distrikter i Nordghana: Karaga, Kumbungu, Mion, Saboba og Savelugu. Fælles for de fem distrikter er en næsten total afhængighed af landbrug og dermed også en stor sårbarhed, og det er den, CLIP nu er ved at tage fat på. I alt 120 small farmers har foreløbig fået fordel af pumper og kunstvanding og kan dermed opnå en langt større høst. Andre forsøger sig med fiskefarme, der nærmest kan sammenlignes med et stort trådbur på 3 x 3 x 2 meter. Buret placeres i en flod, hvorefter der udsættes 4000 små tilapia-fisk i den. Fortjenesten fra salg af fiskene fordeles mellem deltagerne, men der sættes også penge af til investeringer. I tre landsbyer forsøger man sig med bistader og salg af økologisk honning. Det har ført til øgede indtægter og til en spredning af risikoen for at stå uden midler, hvis høsten slår fejl - en måned uden regn slår mange planter ihjel, og som om klimaforandringerne ikke var nok, plages mange afgrøder også af “army worms” eller græshopper. At satse på geder er også en måde til at mindske afhængigheden af afgrøder, en enkelt “small holder farmer” begyndte fx med 80 geder og har syv måneder senere en flok på 120. 50 indbyggere fra distrikterne er blevet trænet til at yde elementær veterinær service, og den service har 385 farmere nu gjort brug af med det resultat, at både sygeligheden og dødeligheden blandt gederne er faldet, ligesom de nu indbringer bedre priser.
UNGE PLANTER TRÆER
Unge er blevet oplært i at plante træer, og foreløbig er der plantet over 20.000, fortalte Abdallah Mohammed. “Hvilke træer?”, blev der spurgt. “Det afhænger af de lokale ønsker, nogle ønsker træ til brænde, andre træ til byggematerialer eller træer, hvor de kan høste mango eller sheanødder”, svarede Abdallah Mohammed. Træerne plantes i regntiden, og tørketolerante arter foretrækkes. Træerne er med til at øge biodiversiteten og dermed også mindske afhængigheden af klimaet.
Abdallah Mohammed var i Danmark og kunne derfor deltage i Højskoledagen.
At forklare folk, hvordan bush fires dræber organisk materiale i jorden, er også en af de opgaver, CLIP arbejder med, og overordnet kan man sige, at indsatsen handler om at opbygge lokal modstandskraft mod klimaforandringerne. Noget af arbejdet finansieres af de klimafond, som GV har oprettet og som bl.a. får sin midler fra afgifter på flyrejser mellem Danmark og Ghana. “Alle kan bidrage til at reducere vores klima-aftryk og dermed gøre verden til et bedre sted”, sagde Abdallah Mohammed.
9
GV NOTER
SUNDHEDSGRUPPE SÆTTER FOKUS PÅ FØRSTEHJÆLP GV’s Sundhedsgruppe planlægger en tur til Ghana i foråret 2022, hvor man vil besøge flere ungdomscentre og sætte fokus på førstehjælp - dels for at afdække, hvordan man i Nordghana arbejder med førstehjælp, dels for at finde ud af, om der er behov for at uddanne unge, så de kan fungere som førstehjælpsinstruktører. Sundhedsgruppen udspringer af GV’s Venskabsgruppe, og tæller 6-7 medlemmer med bred, sundhedsfaglig baggrund. Den omfatter både sygeplejersker, fysioterapeuter og professionsuddannede i sundhed og ernæring. Nogle af gruppens medlemmer har tidligere deltaget i VIA University’s studieture til Nordghana.
Sundhedsgruppen var samlet i november og blev her enige om, at førstehjælp er en god og konkret opgave at gå i gang med.
KUNST FRA GHANA PÅ VÆGGENE I NYT KLIMACENTER Lemvig har fået et Klimatorium, et mødested for mennesker, der arbejder med klimaudfordringer, hvad enten de arbejder for det offentlige, for virksomheder eller for uddannelsessteder. På væggene i det nyåbnede center finder man kunst fra Ghana, nærmere bestemt moderne kunst. Det er Lisbet Mogensen fra Galleri LM, der har formidlet kontakten mellem Klimatorium og de ghanesiske kunstnere, hvis værker er opbygget af genbrugsmaterialer. Det gælder bl.a. dette værk af Patrick Tagoe-Turkson, hvor materialet er kasserede klip-klappere. Det bliver her præsenteret under en rundvisning. www.klimatorium.dk
GV ER MED PÅ WALL OF SOUND
Kunst fra Ghana på væggene i nyt klimacenter. Foto: Ib Salomon.
10
Fængslet i Horsens er rammen for en relativt stor musikfestival kaldet “Wall of Sound”. Ghana Venskab har været med tidligere og medvirker igen på den kommende festival, som finder sted 20. og 21. maj 2022. www.wallofsound.dk
NY OPLYSNINGSPULJE PÅ VEJ
GHANA SOM GULDPRODUCENT
Udenrigsministeriet lukkede for et par år siden sin oplysningspulje. Til april åbner en afløser for den gamle pulje, den kaldes Oplysnings- og engagementspuljen og får rådighed over 25 milllioner kroner om året. Heraf er cirka 1 million afsat til rejsestipendier, fx til journalister. Også uddannelsesindsatser kan støttes, hvis de opfylder en række særlige betingelser.
Ghana er nu Afrikas største producent af guld. Tidligere var Sydafrika den største producent af guld på det afrikanske kontinent. Nu har Ghana imidlertid overhalet Sydafrika, og omkring en million ghanesere skønnes nu at være beskæftiget med udvinding af guld - og langt flere er afhængige af indtægterne fra guldet.
Guldgraveren Bediako viser rundt i sin guldmine, som består af et rødbrunt landområde, som er ryddet for træer og buske. En gravko slynger jord, sand og måske også guld op fra jorden. Foto: Lise Brix, fra artiklen på videnskab.dk
Oplysningerne fremgår af en artikel på Videnskab.dk, men som det også fremgår af den grundige artikel, foregår langt det meste af guldudvindingen fra illegale og primitive miner. Det kan fx være mudrede vandhuller, hvor jorden endevendes og hvor kviksølv bruges til at trække guldet ud af sandet. Derefter opvarmes blandingen, så det stærkt giftige kviksølv fordamper og guldet ligger tilbage. Mange af de fattige ghanesere, der udvinder guld på denne måde, har høj risiko for langsomt at blive forgiftede af kviksølv, fremgår det af artiklen. Læs den her: videnskab.dk/kultur-samfund/guldgravningtraekker-et-spor-af-sygdom-og-oedelaeggelse-efter-sig
11
FOTOSERIE / TAMALE SOM NY KUNSTMETROPOL
IBRAHIM MAHAMAS KUNSTNERISKE VISION AF LISE GRAUENKJÆR / FOTO: LISE GRAUENKJÆR OG BIRGITTE DAHL
Ibrahim Mahama Foto: White-Cube-George-Darrell
IBRAHIM MAHAMA
Ibrahim Mahama, der blev født i Tamale i 1987, er en både national og internationalt anerkendt kunstner. Han er særlig berømt for, hvordan han genbruger materialer og gennem dem skaber nye perspektiver. Han er manden bag et imponerende og smukt initiativ i Tamale, hvor tanken er at være i stand til at skabe en non-profit institution, der giver mulighed for at producere viden og bevare historien og bringe mennesker sammen i et fællesskab. Han vil skabe rum, der kontekstualiserer og ændrer selve virkeligheden af, hvordan mennesker oplever kunst og læser mening ind i den. Unge skal have mulighed for at opleve kunst og refleksion i deres egen kontekst.
SCCA, Tamale
Biografi
Født: 1987 Tamale, Ghana Bor: Accra, Kumasi and Tamale, Ghana Uddannelse: 2010-13 Kwame Nkrumah University of Science and Technology, Kumasi, BFA and MFA. Største udstilinger: 2020 22nd Biennale of Sydney; 2019 6th Lubumbashi Biennale, Democratic Republic of Congo; The Whitworth, Manchester; Fondazione Nicola Trussardi, Milan; Ghana Pavilion, 58th Venice Biennale; 2017Documenta 14, Kassel and Athens; 2015 56th Venice Biennale; 2009 KNUST Museum, Kumasi
12
SCCA TAMALE
The Savannah Centre for Contemporary Art (SCCA) er et kunstnerdrevet projektrum, udstillingssted, research hub og kunstnerrefugium opført I 2018. Det er dedikeret til nutidig kunst og kultur fra det 20. århundrede.
www.sccatamale.org www.instagram.com/sccatamale
A Diagnosis of Time: Unlearn what you have learned Udstillingen er et samarbejde mellem SCCA, Red Clay, Nkrumah Voli-ni og Aros Kunstmuseum. Udstillingen i Aarhus og Tamale spejler hinanden med værker af ghanesiske og danske kunstnere samt værker fra Aros’ arkiv.
Red Clay Studio, Tamale
SCCA, Tamale
Red Clay Studio, Tamale
13
Red Clay Studio, Tamale
Ovenfor: Mahamas værk Parliament of Ghosts bliver opført på Red Clay og en spøgende samling af tabte genstande, reddet og genbrugt til at danne et stort parlamentarisk kammer. Forladte togsæder og falmede jernbanesveller, skrottede skolemøbler og dokumenter fra statslige arkiver: Mahama giver en kraftfuld ny kontekst til denne rest fra en nation i transition. Til venstre: På Red Clay Strudio kan besøgende lade sig inspirere af Mahamas mange skitsebøger.
Red Clay Studio, Tamale
Gennem de seneste år har Mahama opkøbt skrottede fly i både Accra og Tamale og fået dem transporteret til Red Clay Studio. I den imponerende flypark afholdes der kunstworkshops for børn.
14
Red Clay Studio, Tamale
RED CLAY STUDIO
Red Clay Studio beliggende I udkanten af Tamale på vej mod Nanton er et imponerende syn, når man kommer kørende gennem landskabet. Store, arkitektonisk smukke rødstensbygninger rejser sig op over de røde veje og det grønne landskab. Bygningerne er inspireret af gamle togstationer og fabrikker og huset udstillingslokaler, workshoprum, Mahamas eget studie, arkiver og en biograf er under konstruktion.
Nkrumah Volini, Tamale
Ibrahim Mahamas arkiver
Mahama er en sand samler af objekter, der fortæller forskellige historier om landets transition. Red Clay er hans levende arkiv hvor han samler alt lige fra gamle landkort, bårer fra anden Verdenskrig til togsæder der har eller kommer til at indgå i hans værker.
www.instagram.com/redclay_studio
Nkrumah Volini, Tamale
NKRUMAH VOLI-NI
Alle tre steder drives af kunstnere ofte uddannet på Kwame Nkrumah University of Science and Technology. De kuraterer, researcher, opbygger, afholder workshops og viser rundt i udstillingerne. En af disse er Ernest Ofori Sackitey.
Det seneste kunstskud på stammen er udstillingsstedet Nkrumah Volini. Den gamle fabriksbygning i brutalistisk betonstil blev bygget i 1960’erne af Ghanas første præsident Nkrumah som distributions- og opbevaringssted for sheanødder, jordnødder m.m. Disse fabrikker blev konstrueret flere stedet i landet, men i Tamale blev fabrikken aldrig færdig og har stået tom i mange år. Ibrahim Mahama købte stedet og har udgravet og renoveret stedet, der taler som en del af Tamale’s historie. Stedet er stadig under renovering, men rummer også en del af udstillingen ”A Diagnosis of time”.
www.instagram.com/nkrumahvolini 15
SPORT SOM SAMLENDE AKTIVITET AF IB SALOMON
Vellykket Ghana-aften hos DGI i Silkeborg - blandt andet med premiere på dokumentarfilmen “Development has no end”. Sport kan forandre og forbedre livet i landsbyer i Nordghana. Det er man ikke et øjeblik i tvivl om, når man har set dokumentarfilmen “Development has no end”, der handler om, hvordan fodbold og sport har skabt ny dynamik i foreløbig 11 landsbyer. Landsbyerne er blevet bedre til at samarbejde og for de unge, herunder ikke mindst pigerne, har sport og idræt ført til en langt mere varieret og spændende tilværelse. De bliver også hørt langt mere end tidligere. Filmen, der nu kan ses på YouTube, havde premiere 22. november hos DGI Midtjylland i Silkeborg, og efterfølgende var
der masser af ros til Michael Sørensen, der er intitiativtager og producerer på den 15 minutter lange dokumentar. DGI Midtjylland har gennem 10 år fået DANIDA-støtte til et udviklingsprojekt, hvis formål er at udvikle ildsjæle og rollemodeller og udvikle trænere. Blandt andet har en række danske unge været i Ghana som idrætsvolontører. At få pigerne med har været en vigtig del af målsætningen, for af mange grunde har pigerne tidligere ikke måttet spille fodbold - ikke mindst fordi det hed sig, at spillede man fodbold, kunne man ikke få børn. Filmen er optaget af en professionel ghanesisk fotograf, og i den optræder tre hovedpersoner: Sumani Memunatu, en ung pige, som takket være sine evner på fodboldbanen har fået et helt nyt liv og maser af selvtillid - ja, faktisk drømmer hun nu om at blive lokalpolitiker og senere præsident for Ghana. Issah Issahaku forklarer, hvordan sporten har ført til bedre samarbejde, og hvor meget bedre hans liv er blevet, mens Mahama Safianu som repræsentant for organisatorerne fortæller, hvordan man i landsbyerne nu tager problemer og konflikter op og finder en løsning - takket være det sammenhold, sporten har skabt.
Fra optagels Foto: Michae
16
DOKUMENTARFILM
Development has no end 15 min. Dokumentarfilmen fortæller historien om sportsprogrammet ‘Sports as a tool for development’ gennem 10 år fortalt ud fra tre personers synsvinkel: Memuna, Issahaku og Safianu som alle bor i NordGhana tæt på Tamale. Sportsprogrammet har skabt meget stor udvikling i landsbyerne og etableret ungdomsklubber i 11 landsbyer. Projektet er skabt i et partnerskab mellem DGI Midtjylland i Danmark og YOPP i Ghana.
SE FILMEN PÅ YOUTUBE https://youtu.be/rxOg7Tmk4Ck
BIDRAG TIL GHANA, BIBLIOTEKSVENNER 32 deltog i Ghana-aftenen, hvor man også kunne høre om foreningen “Bidrag til Ghana”, som Michael Sørensen startede for 10 år siden. Foreningen har nu omkring 70 medlemmer, og dens midler går især til at støtte unge iværksættere, især gennem HOPin Academy i Tamale, der blandt andet har vist sig at være rigtig gode til at give udfordrede unge kurser i blandt andet digital kommunikation.
sen af dokumentarfilem. el Sørensen.
Jim Højberg fortalte på DGI’s Ghanaaften om Ghana Biblioteksvenner, som skaber lyst til læsning - og dermed også læring - gennem bøger.
INSPIRERET AF GHANA VENSKABS ARBEJDE DGI’s mange sportsaktiviteter er, præcis som Bidrag til Ghana og Biblioteksvennerne centreret i landsbyer omkring Tamale og med byen Dalun som en slags center. Og det er ikke tilfældigt, for det var her Ghana Venskab for mere end 40 år siden etablerede sin base, og de nye foreninger og aktiviteter er i høj grad inspireret af GV’s arbejde i området. Eller som næstformand i GV, Erik Fyhn, udtrykte det: “Det er da fantastisk, at der nu er tre foreninger i Silkeborg, der elsker Ghana og gensidigt inspirerer hinanden. Mit ønske er, at vi sætter os endnu mere sammen i de tre foreninger”.
17
SANGDAGEN SATTE NY REKORD
ÅRETS GHANA SANG 2021 Af Leif Rasmusen
LØBEHJULET AF IB SALOMON
Efter et års corona-pause var der igen Ghana Sangdag på Silkeborg Højskole - og hold da op: Der var stuvende fuldt hus “Kan man overhovedet samle folk igen efter et års coronapause?”, tænkte Leif Rasmussen, da der påny blev indkaldt til Ghana Sangdag på Silkeborg Højskole. Men den bekymring kunne han godt have sparet sig, for det væltede ind med tilmeldinger til Ghana Sangdagen - der er lidt tvivl om, hvor mange, der gennem tiden har været afholdt, men i hvert fald 33. På selve dagen, torsdag 7. oktober, mødte 200 skolebørn fra Silkeborg og omegn op for at øve, og om aftenen strømmede det til med forældre, søskende og bedsteforældre, så der var i den grad fuldt hus. Som sædvanlig skulle børnene blandt andet øve en helt ny sang. Melodien har Simon Nielsen, lærer på Højskolen, skrevet, mens teksten som sædvanlig er skrevet af Leif Rasmussen, der henter inspiration på sine mange rejser til Ghana.
LØBEHJUL MED TO BETYDNINGER “Det var en rytmisk, men svær melodi i år, og børnene havde ikke set den før på selve dagen, men den fungerede, og vi havde et godt band med os”, fortæller Leif Rasmussen, der som vanligt var konferencier under aftenens koncert. I år handler sangen om løbehjul - og hvordan det ord kan forstås helt forskelligt i Danmark og Ghana. I Danmark kører mange nu på eldrevne løbehjul, men i Ghana leger børnene med fælgen fra et cykelhjul og betragter det som deres løbehjul. At det vitterligt er sådan, kunne Yossif, aftenens gæst fra Ghana, bekræfte, for vanen tro var der også ghanesisk deltagelse i sangdagen. Og vanen tro blev der også sunget “Hør det regner”, den gennem tiden mest populære af de mange Ghana-sange, Leif Rasmussen har skrevet.
Der var i den grad fuldt hus under sang-aftenen. Her er det Leif Rasmussen og aftenens gæst fra Ghana, Yossif. Foto: Erik Fyhn
18
Støvet hvirvles op på ny da Ali løber gennem sandet, hænger som en rødlig sky og pudrer hår og hud blandt andet
En pind, et slag og så afsted Ali løber ikke PÅ men MED Ingen el, kun drengens energi får hjulet ud på støvet sti Ali løber det han kan og hjulet følger hans befaling hjulet er i dårlig stand og fundet uden nog’n betaling
En pind, et slag..…………… Rester fra et cykelstel som Ali kalder løbehjulet, ingen eger, kkun en fælg og ikke cirkelrund, men bulet
En pind, et slag..……… Løbethjulet bliver mat når Ali ikke løber mere falder om i støvet krat der ligger allerede flere
En pind, et slag..……
ANMELDELSER AF JIM HØJBERG
DEN BLIDE VIND En koncertfortælling fra Ghana af Cecilie Eken og Kirsten Juul Seidenfaden ”Godwin var en dreng fra Ghana. En dag sad han i skolen…” Sådan begynder historien i dette flotte og genarbejdede materiale lavet af forfatter Cecilie Eken og komponist Kirsten Juul Seidenfaden. Historien kan læses for sig selv, men den er kun en brøkdel af materialet, idet der også er tilknyttet 6 sange og meget inspirationsmateriale. Historien kan opføres med en fortæller og et kor, evt. orkester, og der er noder og becifringer til alle sangene. Har man ikke mulighed for orkester, kan man hente sangene på materialets hjemmeside eller på diverse streaming-tjenester. Der er mange ideer til, hvordan en sådan forestilling kan afvikles, og der er ingen tvivl om, at det vil blive flot og spændende. Har man ikke resurser til det, kan man også bare lytte til en eller flere af sangene og nyde at synge dem sammen og så få historien og læse fakta afsnittet om Ghana. Selvom sangene ikke er specielt afrikanske, synes jeg det er en fin ide at gøre børnene aktive, mens de lærer om Ghana og det at leve i et u-land. Derfor vil jeg anbefale materialet til skoler, som kan anvende materialet på mange niveauer. Jeg vil vurdere, at det primært henvender sig til mellemtrinet. Dette er bind 3 i serien Verdens vinde, hvor de andre handler om Syrien, Danmark og Kina. De har været tilbudt som skolekoncerter, hvor band og fortæller kommer ud på skoler. Det ville jeg gerne have oplevet.
Det er en barsk film om de flygtendes vilkår. Selvom der er betalt store summer, er der ingen garanti for hjælp, når det går galt. Og det er vel og mærke et barn, der flygter med banditterne i hælene. Sideløbende med hovedhandlingen fortælles om andre synsvinkler på flygtningestrømmen. Men følger bl.a. en grænsevagt ved hegnet til en spansk enklave i Marokko. Man kommer automatisk til at tænke på Tesfayes bestræbelser på at lave barberknivsskarpe hegn omkring Europa, for her bliver flygtninge fanget i et hegn, og grænsevagter lider af dårlig samvittighed – hvilket man godt kan forstå. En film der viser hvor desperate mange flygtninge er, og som mange flere burde se og tage med i deres overvejelser omkring deres holdninger til flygtningesituationen. Kan ses på Netflix og kan bestemt anbefales.
ADU – EN FILM OM FLUGT Adu. En film om migration og flugt i Vest- og Nordafrika En lørdag aften, da fjernsynsprogrammet ikke meldte ind med oplagte programmer til at slå lidt tid ihjel med, faldt Britta og jeg over en spændende, barsk og tankevækkende film om afrikanske flygtninge. Det var den spanske film Adu. Adu er en cirka 8-årig dreng, der sammen med sin søster overværer nedslagtningen af en elefant, og hvordan krybskytterne stikker af med stødtænderne. Men de kriminelle finder ud af, at Adu og søsteren har set dem og vil gøre dem tavse. Deres mor holder banditterne tilbage, og de to søskende flygter. Først hen til en moster, der sætter dem i forbindelse med deres far i Europa. Han betaler penge til en menneskesmugler, men alt går galt. 19
JEG KOM HJEM MED EN HELT NY KULTURFORSTÅELSE
Rejsen var hendes første besøg i Ghana, og hun vil varmt anbefale andre sygeplejestuderende at deltage i sådan en studietur, netop fordi den har lært hende så meget om en anden kultur, men også om sine egne grænser og begrænsninger.
AF IB SALOMON
RUNDBOLD MED LANDSBYENS BØRN Camilla Damsgaard er en af de 11, der i september var på studierejse med VIA University College til Nordghana - tre ugers praktik på en sundhedsklinik har givet hende nye perspektiver på sygepleje og en helt ny kulturforståelse. En sengestue, et lokale til jordemoderen, en fødestue, en konsultation og et kontor. Sådan beskriver Camilla Damsgaard den lille sundhedsklinik, hvor hun og to andre studerende fra VIA University var i tre ugers praktik. Klinikken hedder Choggu Health Center og ligger fem kilometer fra Malshegu, hvor hele holdet på 11 var indkvarteret privat. Camilla Damsgaard er sygeplejestuderende og færdiguddannet til januar. Hun er rigtig glad for studierejsen til Ghana, for den har givet hende meget, både personligt og fagligt, fortæller hun: “Jeg har fået nogle helt andre perspektiver på livet og en helt ny kulturforståelse”. På klinikken var hun blandt andet med til en fødsel som observatør, og det gjorde indtryk, for det var både en fantastisk oplevelse og et indblik i en helt anden kvindekultur. “Kvinderne, der skal føde, er bare så seje. De siger ikke et ord, mens fødslen er i gang, og en halv time efter er de oppe og i gang igen. Sådan en oplevelse er vigtig, fordi vi som sygeplejersker kommer til at møde mange forskellige kulturer”.
NÆRMEST EN DEL AF STABEN
Dagene på klinikken beskriver hun som generelt stille og rolige. De ghanesiske kolleger var rigtig søde og tog de danske studerende med i alle processer, så de nærmest blev en del af staben. Camilla Damsgaard tog imod patienter, målte blodtryk og puls, foretog hiv-test og fødselskontrol - “ja lidt af det hele”, som hun siger. Nogle episoder gjorde særligt indtryk: En ung kvinde kom fx ind med underlivsproblemer, og dem måtte hun - selv om det tydeligvis ikke bekom hende vel - redegøre for, mens alle andre i det lille lokale kunne lytte med. “Sådan havde vi ikke gjort herhjemme, og vi stillede da også mange spørgsmål, men vi kan ikke pålægge det ghanesiske personale vores normer”, siger Camilla Damsgaard.
At bo hos en familie i en compound betegner Camilla som både overvældende, helt fantastisk og livsbekræftende. Socialt fungerede de 11 deltagere godt sammen, og når de sidst på dagen vendte hjem til Malshegu, havde landsbyens mange børn i den grad bud efter dem, så der blev både danset, tegnet og spillet rundbold. Også en fodboldkamp mod et lokalt pigehold blev det til - og danskerne tabte! “At kristne og muslimer lever så fredeligt side om side gjorde også stort indtryk. Min familie er katolikker, og vi var med til en katolsk gudstjeneste - og det var bare så smukt”, beretter Camilla.
Daglige rutiner på klinikken, sundhedstjek af nyfødte og småbørn. Hele personalet – inklusive de tre danske praktikanter
FØRSTE STUDIETUR EFTER CORONA-PAUSE To planlagte studieture i efteråret 2020 og foråret 2021 til Nordghana måtte aflyses på grund af corona, så turen i september var den første i lang tid. Man skal være vaccineret for at komme ind i Ghana, og ved ankomsten skal man testes, men ude i landsbyerne og klinikkerne mærker man ikke så meget til COVID-19, fortæller Camilla Damsgaard, en af de 11 deltagere. På klinikkerne skulle man dog bære mundbind. Den næste studietur finder sted i februar, og 14 studerende har allerede tilmeldt sig den ved at tage valgfaget “Ghana sundhed & samfund”. Holdet består af fysioterapeut-studerende og sygepleje-studerende, men underviser Helle Stensgaard Karlsen håber også der fremadrettet kommer ergoterapeutstuderende med på studierejsen, fordi der findes gode praktikmuligheder til dem. VIA University College, som i samarbejde med Ghana Venskab står bag studierejserne, har i øvrigt fået en formel samarbejdsaftale med Tamale Teaching Hospital, og det gør det alt andet lige lettere at arrangere studieturene, siger Helle Stensgaard Karlsen. På langt sigt håber hun, at der også kan arrangeres studierejser til Danmark for ghanesiske sundheds-studerende. I Ghana er det YeFl, der planlægger og faciliterer opholdet for de studerende.
COVID-19 HAR FORVÆRRET ULIGHEDEN I UDDANNELSESSYSTEMET AF INGER ANNEBERG
Webinar i september om Covid-19 omtalte særlige problemer for unge, som har mistet indtægter og for piger, som ikke er kommet i skole. GV’s oplysningsudvalg havde indkaldt til webinar om Covid-19 for at få mere viden om, hvordan COVID har påvirket Ghana og mere specifikt Nordghana og GV’s program. Bidrag fra Ghana viste blandt andet, at især de unge har mistet indtægter under pandemien. Ganiyu fortalte, at regeringen indførte diverse hjælpeforanstaltninger, men kun få unge har haft glæde af dem. Det kræver nemlig politiske forbindelser og det har de unge ikke. De unge som har startet en forretning efter deres entreprenørskabstræning har mistet indtægt og nogle af dem har ikke være i stand til at videreføre deres forretning. Nye muligheder er blevet udbudt, fx i form af online træning, men det har været svært for de unge at drage fordel af, da det kræver stabil online adgang.
Community journalister (CJs) har spillet en positiv rolle under pandemien, fordi de har arbejdet med at få en masse oplysning om COVID ud. Et andet positivt eksempel der blev nævnt på mødet var, at unge i ungdomscentre Karaga har været i stand at lave noget forretning, fordi de har arbejdet med de såkaldte Tippi Taps, som er en slags håndvaskestativ, hvor man ikke skal røre ved nogen hane men trække i en snor (se foto).
FORVÆRREDE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE
Rahim og Albert fortalte, hvordan COVID-19 påvirkede School for Lifes arbejde, og det blev slået fast, at Covid har betydet forværrede muligheder i uddannelsessystemet, fordi skolerne var lukkede i 10 måneder. Det påvirkede alle dele af arbejdet, herunder også arbejdet med forældreråd og skolebestyrelser. E4L er blevet nødt til at revidere målet om at sikre, at flere piger bliver i skole.. Kun 2% af børn i landområder var i stand til at deltage i online undervisning, og derfor har COVID-19 har forværret uligheden i uddannelsessystemet. Mange piger blev gravide, men det er lavet en officiel politik for at sikre, at de kommer tilbage i skole, og Unicef har ført an i en Back to School kampagne. Positive effekter, har været at nogle har lært noget nyt i form af f.eks. online samarbejde og lært af at skulle tilpasse sig en ny situation, hvor civilsamfundet har skullet arbejde sammen.
Fra Danmark Seminaret i Ghana.
Et eksemplel på Tippi Taps, som er en slags håndvaskestativ, hvor man ikke skal røre ved nogen hane men trække i en snor. Produceret af unge i YEfL ungdomscentre. 22
MUNDBIND OG VACCINE
Clement Boateng fortalte, at der fortsat officielt er et krav om mundbind mv., men det er ikke længere almindeligt brugt. Det bruges kun, hvis folk skal besøge et offentligt kontor, på hospitalet eller lignende. Aktivitetsniveauet i Tamale er ret normalt, hoteller og restauranter har åbent. Børn og unge er tilbage på deres uddannelsesinstitutioner. De bruger så vidt muligt mundbind og der er diverse foranstaltninger for at sikre, at de vasker hænder, spritter af osv. Som det er nu er ca. 777.000 mennesker fuldt vaccinerede ud af en befolkning på ca. 31 millioner. Data om vacciner kan læses på nettet: COVID-19 Updates | Ghana - ghanahealthservice.org.) Test er derimod ikke en reel mulighed. Det koster nemlig mange penge at blive testet, ca. 300 kr., så folk gør det kun, hvis de fx skal på hospitalet eller ud at rejse.
MODSTAND MOD VACCINE
På onlinemødet blev det også nævnt, at der hersker modstand mod vaccine, ikke mindst er der mange myter om, hvordan vaccinen kan påvirke dig, blandt andet tror
nogle, at vaccinen gør dig impotent. En anden skepsis kan også opstå,, fordi man ikke kan være sikker på at få vaccine nr. 2 inden for det anbefalede tidsrum. Børn bliver ikke tilbudt vaccine mod Covid-19. Men ser man på vaccinens historie i det nordlige Ghana er børnevaccinere generelt succesfulde selv om også de kan møde modstand.
COVID OGSÅ TEMA PÅ DANMARKSSEMINARET
Lørdag den 30. oktober afholdte Ghana Venskabs partner GDCA sin 37. generalforsamling i Dalun og dagen efter løb Denmark Seminar nr. 28 af stablen. Seminarets tema var ”COVID-19, myte eller realitet” og havde bl.a. undertemaer om regeringens initiativer vedr. sundhed og støtte til virksomheder under nedlukning.”
23
Ghana Venskab Klosterport 4 C, 3. 8000 Århus C.
GIV ET KLIMABIDRAG SAMMEN MED GHANA VENSKAB Pengene fra vores klimafond går blandt andet til træplantning i samarbejde med ungdomsgrupper i landsbyerne. Vi lærer de unge om betydningen af træerne og træner dem at plante og passe dem. Træerne vil blive udvalgt, så de passer til lokale forhold og har en økonomisk værdi som f.eks. citrontræer. Derudover vil vi sikre opbakning fra de lokale myndigheder, høvdinge og andre for at sikre projektets succes og bæredygtighed. Det kan vi gøre, fordi E4L programmet har en stærk lokal tilstedeværelse og allerede samarbejder med ungdomscentre, myndigheder mv.
LÆS MERE PÅ www.ghanavenskab.dk/klimafond
GHANA VENSKAB (GV)
GHANA HÅNDSLAG
Sekretariat:
Ghana Håndslag udgives af Ghana Venskab. Håndslag udkommer to gange årligt. Kontakt redaktionen på ibsalomon8300@gmail.com.
Klosterport 4T, 3, 8000 Århus C, tlf. 61 41 71 52 Mail: gv@ghanavenskab.dk Medlemskab: 200 kr. om året (100 kr. for studerende), tegnes ved henvendelse til Sekretariatet eller ved at indbetale beløbet på 8401-1065459.
Redaktion: Inger Anneberg, Ib Salomon, Pia Asvig, Thomas Grotkjær Nielsen og Birgitte Dahl. Layout: Dahl Grafisk Design Tryk: Grafisk Forum Oplag: 450 eksemplarer
Svanemærket tryksag 5041 0661 GP-Tryk A/S
TILMELD DIG NYHEDSBREVET PÅ
FACEBOOK.COM/GHANAVENSKAB
WWW.GHANAVENSKAB.DK
INSTAGRAM.COM/GHANAVENSKAB
