Ghana Håndslag / Dec 2022

VI ØNSKER LOKALT LEDERSKAB

AF LENE MARIE ANDREASEN, GENERALSEKRETÆR I GV

Hvorfor har danske stemmer nogle gange mere vægt end ghanesiske stemmer? Er der stadigvæk en rest fra kolonitiden i vores måde at kommunikere og tænke på?

Det var nogle af de udfordrende og ømtålelige spørgsmål, der blev diskuteret på en workshop, ’Decolonising Aid’, i forbindelse med CISU’s højskoledag på Askov Højskole 9. oktober 2022 – CISU står for Civilsamfund i Udvikling. Workshoppen blev styret af Dr. Emmanuel Kumi fra University of Ghana, Legon, der har forsket i emnet.

Emmanuel gennemgik udviklingsbistandens rødder i kolonitiden og gik videre til nutidens praksis, der måske stadigvæk bærer præg af nogle af de samme tankemåder, systemer og strukturer. Hvorfor hyrer vi for eksempel som regel danske konsulenter til evalueringer mv. og hvorfor er vores partnere ikke med til konsultationer med CISU? Det var udgangspunktet for en livlig diskussion i grupper bestående af repræsentanter fra forskellige CISU’s medlemsorganisationer.

De fremmødte deltog alle ivrigt i debatten, hvilket tyder på, at organisationerne er klar til at tage diskussionen, selvom den udfordrer vores vante måder at tænke og handle på. Et af de udfordrende emmer er fx spørgsmålet om repræsentation i organisationernes medlemsbase. Det er relativt sjældent at møde f.eks. afrikanere eller asiater bosat i Danmark i CISU’s medlemsorganisationer. Hvorfor er det egentlig sådan, og er det nødvendigvis et problem? Der var der forskellige bud på, men ingen nemme løsninger. Rekruttering af nye ,medlemmer er en udfordring for mange organisationer, medlemmerne har tendens til at ligne hinanden og det er svært at tiltrække nye kræfter, uanset hvor de kommer fra.

Lokalt lederskab er et andet tema på CISU’s dagsorden, og det er tæt relateret til ”decolonizing aid”-diskussionen.Det handler blandt om at sikre, at vores partneres behov, ønsker og erfaringer er i centrum i CISU-projekter. Andre navne for den samme bevægelse er lokalisering og ”shifting the power”, men CISU og Danida har lagt sig fast på begrebet lokalt lederskab.

I GV er vi også optaget af lokalt lederskab og har lavet det, der kaldes et positionspapir om emnet. Konklusionen er, at vi på mange måder er tæt på idealet om lokalt lederskab i kraft at vores tætte og langvarige partnerskaber, beslutningsprocedurer og måde at arbejde på. Samtidig er vi bevidste om, at der altid er en magtrelation på spil i vores interaktioner, som vi skal være opmærksomme på. Selvom vi tager beslutninger i fælleskab, kan der være en tendens til, at vores stemme har mere vægt. Vores tilstedeværelse i en diskussion kan være udslagsgivende for, hvad der bliver diskuteret og hvordan det bliver diskuteret. Det vil vi gerne være mere bevidste om, så vi kan sikre, at vi i endnu højere grad lever op til idealet om lokalt lederskab. Det er ikke gjort med et positionspapir, det kræver en bevidsthed om emnet og en løbende diskussion i foreningen.

Lene Marie Andreasen

SIDE 2

Ghana-højskoledag har erstattet de tidligere Ghana seminarer - og denne gang var man samlede for 38. gang - på Fængslet i Horsens. Verdensmålene var på programmet sammen med en kunstworkshop ledet af Phuc van Dang. I grupper skulle de ca. 50 deltagerne lave et stykke “tape-streetart”, som Phuc van Dang gav oplæg til.

I DETTE NUMMER:

LEDER: VI ØNSKER LOKALT LEDERSKAB

GHANA OVERBLIK: TÅRNHØJ INFLATIONHÅRDE TIDER I GHANA

GHANA HØJSKOLEDAG - HÅB, HANDLING OG VERDENSMÅL

SIDE 8

På mange skoler i Danmark, Grønland og Slesvig er LæseRaketten en årlig tradition og noget børnene glæder sig til. Via LæseRaketten får børn fra indskolingen og mellemtrinet kendskab til vilkårene i et af de lande, som Oxfam IBIS arbejder. I 2023 er det Ghana og især det nordlige Ghana, som LæseRaketten besøger.

SIDE 18

Høvdingen i Dalun, Mahama Singa, døde for nylig i en alder af 94. Mange medlemmer af Ghana Venskab har knyttet langvarige venskaber med ham - han bliver husket som livsklog, modig, dannet og progressiv - og som en fredens mand. Vi har samlet mindeord om den usædvanlige høvding.

SIDE 20

Ghana er klar til at vedtage lovgivning, der kriminaliserer landets LGBT-minoriteter. Det betyder at basale rettigheder er under pres i Ghana, deriblandt pressefriheden. Vedtages loven vil den sandsynligvis støde imod mange internationale konventioner og fundamentale menneskerettigheder.

LÆSERAKETTEN BESØGER DET NORDLIGE GHANA

GHANA-SANGDAGEN I NYE RAMMER

TÅRNHØJ INFLATIONHÅRDE TIDER I GHANA

“GHANA OVERBLIK”

AF THOMAS GROTKJÆR NIELSEN

Inflationen er over 30 procent, folks realløn falder kraftigt, landet søger endnu en gang om et stort IMF-lån, men nok mest bekymrende er det tiltagende pres mod Ghanas medier.

I Europa var sommeren prægert af tørke.I Ghana har det modsat regnet mere end normalt – specielt i maj og juni - og det har resulteret i en del større oversvømmelser, bl.a. i Accra, da floder er gået over deres bredder.

INFLATION ER REKORDHØJ

Det er dog ikke vejret - og de bagvedliggende klimaforandringer - som er folks store hovedpine lige nu. Det er den rekordhøje inflation, der har raset de mange måneder, og som nu i efteråret er nået over 30 procent. Den eroderer folks realløn og købekraft og giver tilskyndelse til straksforbrug og ikke til opsparing og investering.

Som i Danmark er inflationen primært kommet udefra via de højere benzin- og energipriser - afledte konsekvenser af krigen i Ukraine. Og den hastigt faldende værdi af cedi’en har kun gjort ondt værre, da det har gjort importvarer endnu dyrere. Den høje inflation har gjort alle fattigere, og strejkerne i forsommeren blandt folkeskolelærere og sygeplejesker (som det faktisk lykkedes at opnå en lønstigning på cirka 15 procent) er blot blevet afløst af strejker blandt andre faggrupper. Men lønstigninger i den offentlige sektor har regeringen ingen penge til, og forhandlingerne med IMF fortsætter – blot er størrelsen af et muligt lån nu forhøjet til 3 milliarder dollars, dvs. svimlende22 milliarder kroner.

Man kan kun forvente, at et større lån vil betyde endnu skrappere krav fra IMF, som vil resultere i endnu hårdere besparelser i den offentlige sektor - enten ved serviceforringelser eller lønnedgang. Der venter således en endnu hårdere tid i Ghana, og i særdeleshed for den offentlige sektor i Ghana, og de folk som er afhængig af den, som skolebørn og de syge.

MEDIERNE UNDER FORNYET PRES

Pressens vilkår er generelt blevet udfordret i Ghana i de seneste år. Flere journalister end tidligere bliver anklaget og i nogle tilfælde fængslet pga. deres arbejde og udtalelser, bl.a. i forbindelse med flere korruptionsskandaler. Overgreb og drab på journalister i forbindelse med deres undersøgende arbejde er i mange tilfælde ikke blevet opklaret af politiet. Alene i år er der registreret 14 sager om krænkende behandling af journalister i Ghana – fem anholdelser og ni tilfælde af vold. Samtidig har flere og flere lokal radioer har fået frataget deres FM-sendetilladelse. Regeringens forsvar har været at sige, at mange af dem aldrig har haft tilladelse til deres FM-frekvens. Men det er en del af en bekymrende udvikling, når man dertil kan lægge to direkte fysiske overgreb på ansatte og udstyr ved to lokalradioer (Radio Ada og Radio Benya; begge i syd ved kysten). Begge sager er uopklarede.

Regeringen og lokale magtsystem er også begyndt at gøre brug af en gammel lov fra før uafhængigheden i 1957 om ”fake news”, altså usande påstande eller injuier, til at anklage eller true journalister og almindelig folk med fængslet for udtalelser som regeringen/politiet mener er usande påstande.

Der er også eksempler på, at ledelsen af lokale NGO’er og andre civilsamfundsorganisationer er blev kaldt til en såkaldt ”kammeratlig samtale”. Det sker også typisk med udgangspunkt i den gamle lov om usande påstande. Det har fået flere rettighedsorganisationer som Ghana Center for Democratic Development (CDD-Ghana), IMANI Africa og Africa Center for International Law & Accountability (ACILA) til at udtrykte bekymringer over, hvad de mener er en spidsfindig genindførelse af den glemte lov om usande påstande. De frygter, at civilsamfundets råderum, dvs.de fundamentale rettigheder, er under pres efter at der de sidste 20-30 har været forholdsvis gode og frie vilkår. Noget som Ghana tit bliver hyldet for internationalt.

At der er noget om snakken, kommer til udtryk i Ghana rangering på Journalister Uden Grænsers pressefrihedsindex. Her er Ghana rangeret nummer 60 i 2022, hele 30 pladser lavere end i 2021, Ghanas dårligste placering i næsten 20 år.

CISU-PULJE TIL STYRKELSE AF CIVILSAMFUNDETS RÅDERUM

Udenrigsministeriet så i 2020 en trussel mod civilsamfundets råderum mange steder i verden. Det bevilligede derfor en bevilling til CISU med det formål ”at styrke modstandsdygtige og uafhængige civilsamfund i det globale syd, hvor civilsamfundets råderum er blevet indskrænket og menneskerettighedsovertrædelser og restriktioner som konsekvens af covid-19-pandemien øges”.

GV og dets partnere så samme udvikling post covid-19 i 2021, så derfor ansøgte GV sammen med GDCA og Star-Ghana Foundation denne CISU-pulje i efteråret 2021. Projektet blev bevilliget i 2022 (ca. 131.000 kr.), og målet var at hjælpe civilsamfundet med at organisere sig og fortsætte dets rolle som den fjerde statsmagt, bl.a. gennem anvendelse af Ghanas relative nye lov ’Right to Information’ efter hensigten.

Loven skal give offentligheden og medierne adgang til informationer om f.eks. brug af offentlige midler og besættelse af offentlige embeder. Selvom loven eksisterer, kan det reelt være meget vanskeligt og dyrt at søge om informationer.

Den 6. juli afholdt Star Ghana og GDCA et seminar med deltagelse af en mangfoldig repræsentation af civilsamfundsorganisationer, der gik i dybden i emnet om at fastholde brugen af ’Right to Information’ loven. Et lignende seminar er efterfølgende blevet afholdt i Tamale for den nordlige del af landet.

Læs mere om Ghanas pressefrihed: https://rsf.org/en/country/ghana https://rsf.org/en/2020-pandemic-has-challenged-press-freedom-africa www.article19.org/resources/ghana-false-information-prohibitions-should-be-amended/ ttps://theconversation.com/ghanas-law-on-publication-of-false-news-is-vague-and-easily-abused-it-should-go-177470

HÅB, HANDLING OG VERDENSMÅL

Et halvt hundrede deltog i Ghana Venskabs Højskoledag, der blev holdt lørdag 8. oktober i Fængslet i Horsens. Temaet var “Håb, handling og verdensmålene”. Højskoledagen erstatter de de tidligere Ghana-seminarer, og den store tilslutning glædede GV’s næstformand, Erik Fyhn, som kunne fortælle, at det var 38. gang man var samlet. Et produktionsselskab var med på en del af dagen for at lave en film på 3-4 minutter. Cirka halvdelen af deltagerne blev og overnattede på Fængslet - og det skete i nogle af de gamle celler.

Verdens Bedste Nyheder når bredt ud, fx bringer en række aviser med tilsammen 800.000 læsere hver uge udvalgte nyheder, ligesom Jyllands-Posten en gang om måneden bringer en international analyse fra Verdens Bedste Nyheder. Thomas Ravn-Pedersen er glad for at formidle nyheder om noget, der faktisk lykkes og dermed også formidle håb - og vel at mærke håb baseret på fakta.

“Man mister håbet, hvis man synes, at det hele er ad helvede til derude, og især er det vigtigt at møde børn og unge med et konstruktivt håb”, som han udtrykte det på Ghana Venskabs Højskoledag i oktober.

“Vores følgere kan godt lide at læse om noget, der går den rigtige vej, fx at nogle koralrev har fået det bedre eller når folk finder på en smart, teknisk løsning på et problem:”

Vi har ifølge Thomas Ravn-Pedersen en tilbøjelighed til at undervurdere de fremskridt, der trods alt sker i verden. “Hvor mange af verdens børn kommer i skole?”, blev der fx spurgt i forbindelse med en undersøgelse.

“Folk gættede på hver tredje, men det er faktisk 9 ud af 10”, sagde Thomas Ravn-Pedersen og tilføjede, at en af hans yndlings-nyheder er, at den gennemsnitlige globale levealder er steget fra 52,6 år i 1960 til 72,6 år i 2018.

“Og man lægger ikke 20 år til levetiden uden at noget er blevet bedre”.

MÅLENE HAR GIVET OS ET NYT SPROG

VERDENSMÅLENE

SKABER

HÅB - DELMÅLENE SKAL SKABE HANDLING

AF IB SALOMON

De fleste kender verdensmålene - men de færreste kender de 169 delmål, der gør verdensmålene konkrete og handlingsorienterede. Men nu skal vi til at bruge delmålene, lød det på Højskoledagen fra Thomas Ravn-Pedersen, direktør for Verdens Bedste Nyheder.

Sidste år viste en undersøgelse, at 81 procent af danskerne kender til verdensmålene, og det glæder naturligvis Thomas Ravn-Pedersen, der er direktør for det uafhængige medie “Verdens Bedste Nyheder” og som i øvrigt har en fortid som formand for GV gennem hele 21 år.

I 2015 blev FN’s 17 verdensmål lanceret, og det skete i enighed. Ja, 193 lande blev faktisk enige, og det kalder Thomas Ravn-Pedersen imponerende, for de 17 verdensmål har både givet os et nyt sprog og anvist os en retning. “Og globalt er der fremdrift, men ikke nok. For nogle mål er det gået baglæns, og corona har pauset det hele i to år, så nej: Vi når ikke det alt sammen inden år 2030. Det har jeg faktisk ikke sagt før”.

At verdensmålene har fået stor gennemslagskraft viser sig bl.a. ved, at alle nye lovforslag nu skal screenes i forhold til de 17 verdensmål og at bæredygtighed skal indtænkes i offentlige indkøb. Fra 2025 skal verdensmålene indgå i hele det danske uddannelsessystem, som kort sagt skal geares til bæredygtighed.

DE 169 UKENDTE DELMÅL

Verdensmålene har også medført en vis træthed, netop fordi vi har set dem listet op så tit, men “så er det fordi man ikke er gået dybere”, sagde Thomas Ravn-Pedersen og hentydede dermed til, at de 17 store mål har en lang række delmål, i alt

er der formueret 169 delmål. Dem kender de færreste. “Men det er dem, der gør verdensmålene konkrete og handlingsorienterede, for det er noget, du og jeg kan gøre”, understregede Thomas Ravn-Pedersen.

Tager man som eksempel verdensmål 4, så handler det overordnede mål om kvalitetsuddannelse til alle, men går man ned i delmålene, kan man bl.a. læse, at der inden 2030 skal være lige adgang for mænd og kvinder til uddannelse, at antallet at uddannede lærere skal øges væsentligt bl.a. gennem internationalt samarbejde om læreruddannelser samt at uddannelsesinstitutioner skal skabe et sikkert, ikkevoldeligt, inkluderende og effektivt læringsmiljø for alle.

Thomas Ravn-Pedersen mener, at Ghana Venskab har fat i rigtig mange af verdensmålene, herunder dem om kvalitetsuddannelse, unges jobmuligheder, ligestilling, klima og om at stoppe sult. Også arbejdet med at skabe “partnerskaber for handling”, falder fint i tråd med verdensmålene: “I kan betragte verdensmålene som en form for bagtæppe, men I skal også huske at sætte spejlet op for jer selv og se, om I lever op til dem”, lød opfordringen fra Thomas Ravn-Pedersen.

UDSENDT TIL GHANA SOM 21-ÅRLIG

Thomas Ravn-Pedersen er et velkendt ansigt for mange medlemmer af Ghana Venskab, for han var foreningens formand i hele 21 år fra 1985 til 2006. Mindre kendt er det, at han som 21-årig blev foreningens første udsendte medarbejder i Ghana. “Vi udsendte dig på verdens mest usle vilkår, men med stor tillid til, at det klarer han”, som Pia Sonnenborg udtrykte det, da hun på Højskoledagen introducerede Thomas Ravn-Pedersen som et godt eksempel på, hvad engagement og erfaringer kan føre til. Thomas Ravn-Pedersen er i dag direktør for det uafhængige medie Verdens Bedste Nyheder og medforfatter til bogen “Håbets og handlingens pædagogik.” Han er desuden medlem af Folketingets rådgivende Verdensmålspanel.

VERDENSMÅL FORTALT MED HVID TAPE

I programmet for Højskoledagen var der også indlagt en kunstworkshop ledet af Phuc van Dang. I grupper skulle deltagerne lave et stykke “tape-streetart”, som Phuc van Dang udtrykte det. Hver gruppe fik til opgave at illustrere et af verdensmålene med hvid, selvklæbende tape, og det kom der et kæmpestort og samlet kunstværk ud af, for grupperne fik også til opgave at binde deres værker sammen. Hele workshoppen sluttede med en “fernisering”, hvor grupperne præsenterede deres værker.

MORGENSANG OG VERDENSMÅL

AF IB SALOMON

På Gjern Skole er Verdensmålene blevet en vigtig del af hverdagen, fortalte skoleleder Tine Sax på Ghana Venskabs højskoledag.

Morgensang er en gammel tradition på Gjern Skole. Men mens det tidligere var skolelederen, der stod for morgensangen, kan det nu fx være 3. klasse, som ved morgensangen fortæller om truede dyrearter, inden der bliver sunget. I det hele taget har morgensangen udviklet sig til en livlig start på dagen. Ansvaret for morgensangen går på skift mellem klasserne. “Og der er tit forældre, små søskende, og nogle gange hunde med til morgensang”, fortæller skoleleder Tine Sax.

Gjern Skole har 157 elever fra 0. til 6. klasse, så skolens ældste elever er 13 år. Tine Sax har været skoleleder i seks år, og den midtjyske skole har et personale på cirka 25. Skolen har fire pejlemærker, og ét af dem lyder “fra Gjernborger til verdensborger”, så tanken om at inddrage Verdensmålene i undervisningen var ikke fremmed. Ikke desto mindre var Tine Sax skeptisk, da forslaget om, at skolen skulle forsøge at opnå en “verdensmålscertificering” havnede på hendes bord. “Jeg tænkte: Hvad er nu det for noget, men vi indkaldte dog til et interessemøde”. “Og her viste det sig, at der var god energi i det blandt lærerne, så vi arrangerede kick-off dage, skrev til medierne og meldte ud til verden, at vi gik i gang”, sagde Tine Sax.

SLUT MED SKOLEMÆLK OG ENGANGSEMBALLAGE

I foråret 2020 fik skolen tildelt en “Verdensmålsplakette”, “men vi har ikke hængt den op, for vi er stadig i gang og griber, hvad der opstår”, som Tine Sax udtrykker det. Men hvad har arbejdet med Verdensmålene konkret medført? Jo, morgensang har som nævnt udviklet sig til et vigtigt forum, hvor der fx kan blive videregivet nyheder fra Verdens Bedste Nyheder, men skolen har også gjort sine omgivelser vildere - græsset får lov at vokse sig højt, der er kommet insektvolde, højbede, kompostbede, ligesom skolen har afskaffet engangsemballage og afholdt et verdensmålsmarked med blandt andet brugt tøj og opstillet “boghuse” flere steder i området, så man kan bytte bøger. “Hvis alle gør en lille ting, bliver det stort”, som en elev sagde på et tidspunkt. Skolemælken er blevet afskaffet med fuld opbakning fra bestyrelsen. Skolens 2. klasse har arbejdet med bæredygtige byer og ansvarligt forbrug, et arbejde, som en elev sammenfattede ved at skrive “husk at ikke købe for meget”.

Hver fredag fra 12:30 til 14 har skolen nu et fag, der kaldes “fun fag” og hvor der arbejdes kreativt, og for nylig har skolens elevråd ønsket mere udeundervisning. Tine Sax fortalte også, hvordan Google Earth bruges som pædagogisk værktøj, fordi man her kan zoome ud, så man starter ved skolens hovedindgang og slutter med et billede af vores planet - på den måde kan det være lettere for en 9-årlig at forstå, at vi faktisk er verdensborgere.

“For mig er Verdensmålene en måde at være sammen på, en del af vores dannelse”, lød det afsluttende fra Tine Sax.

Tine Sax var i første omgang skeptisk, da hun hørte om certificering for Verdensmål.

Forbundethed med naturen er et vigtigt område - her er det en af skolens klasser, der har bygget et bed til kompost.

LÆSERAKETTEN BESØGER DET NORDLIGE GHANA

IB SALOMON

Tusindvis af børn fra 0.-6. klasse kommer næste år til at møde børn og familier fra det nordlige Ghana. Det sker i Oxfam IBIS’ årlige undervisningsmateriale, Hele Verden i Skole.

På rigtig mange skoler i Danmark, Grønland og Slesvig er LæseRaketten en årlig tradition og noget børnene glæder sig til. Via LæseRaketten får børn fra indskolingen og mellemtrinet kendskab til vilkårene i et af de lande, som Oxfam IBIS arbejder i - og især kan de blive klogere på, hvordan det er at være barn i det pågældende land. I 2023 er det Ghana og især det nordlige Ghana, som LæseRaketten besøger. “I den bog, der udkommer i januar, er der blandt andet seks portræthistorier om børn fra det nordlige Ghana. Man kan for eksempel møde en familie, der bor ved den Hvide Volta-flod. Styrken i vores materiale er netop, at det er børn og unge, som fortæller om deres hverdag med glæder, udfordringer og drømme,” fortæller Line Gørup Trolle, der er redaktør af LæseRaketten og kampagneleder for “Hele Verden i Skole” hos Oxfam IBIS.

Line er desuden med i GV’s School For Life-udvalg, og det er netop gennem Ghana Venskabs samarbejdspartner i Ghana, GDCA, at Oxfam IBIS har fundet et af de medvirkende børn og hans familie ved floden.

OGSÅ PLADS TIL GHANESISK EVENTYR

I 2023-udgaven af LæseRaketten medvirker også Roland Yahaya, tidligere forstander for den dansk-ghanesiske højskole i Dalun, Dagbon Centre for General Learning. Roland Yahaya blev blandt andet kendt for at bruge afrikanske eventyr i sin undervisning, og et af dem indgår nu i materialet til de danske skoleelever – det er eventyret om edderekoppen og visdomskrukken, som er kendt i forskellige versioner i det meste af Ghana.

Ud over en fysisk bog til udlån, som udkommer 16. januar, udkommer LæseRaketten også som e-bog og app, og der er tilhørende undervisningsmaterialer med lærervejledning, opgaver og forslag til temauger om Ghana. I dette materiale kommer man så at sige rundt i det meste af landet, for her er også viden om storbyerne og fortidens slavehandel.

Ovenfor: 1) Sheilla bor i Saboba og er glad for skolen. 2) Ezekiel bor ved den Hvide Volta, og familien lever af fisk fra floden. GDCA hjalp med at finde familien. T.v: Forsiden af Læseraketten

FOTOS: Hans Bach, Oxfam IBIS.

Det er gratis for skolerne at være med i LæseRaketten, og pr. 3. november var 510 skoler og 47.838 elever tilmeldt. Men Line Gørup Trolle understreger, at alle interesserede skoler kan stadig nå at tilmelde sig.

Læs mere på www.heleverdeniskole.dk

GHANA-SANGDAGEN

I NYE RAMMER

AF INGER ANNEBERG

Sang skaber glæde i livet – og flere hundrede børn fra Silkeborg kommune viser det hvert år

Den 37. udgave af Ghana-sangdag blev på flere måder anderledes. For første gang var teksten til årets nye sang ikke skrevet af Leif Rasmussen, som døde i december 2021. Årets sang, ’Syng, syng, syng’ var i stedet med tekst af Nina Tofte Hansen, som også har besøgt det nordlige Ghana. Melodien er skrevet af musiklærer på Silkeborg Højskole, Asker Bjørk. Teksten handler om at synge, for det emne har der ikke i sig selv været skrevet en sang om før, og der er masser af sangglæde i Ghana, forklarede Nina Tofte Rasmussen, da sangen blev introduceret under koncerten. Og sangdagens børnekor tog da også sangen til sig, især det meget sangbare omkvæd fik fuld energi: Vi synger ikke for at imponer’/ men fordi der findes meget mer’/glæde i et liv med sang.

Selv om Leif Rasmussen ikke er der længere til at skrive teksterne, var hans poetiske ånd i høj grad til stede. Sangbogen Amaraba som rummer alle hans tekster til sange gennem 37 år, udkom nemlig i foråret 2022, udgivet af Ghana Venskab og Silkeborg Højskole. Forældrene kunne købe bogen på dagen ligesom skolerne har fået udleveret klassesæt med den, så korene kan bruge den når de øvede sangene.

Anderledes var det også, at at sangdagen for første gang ikke blev holdt på Silkeborg Højskole men blev flyttet til den store hal på Gødvad Efterskole. Det sidste skyldtes at antallet af deltagere i sangdagen er blevet så stort, at der ikke er plads på højskolen, men heldigvis trådte Gødvad Efterskole til og lagde hus til både børnekor, orkester og en mængde begejstrede forældre. Et par hundrede børn fra 3.-6. klasse fra Buskelundskolen, Gjessø skole, Grauballe skole, Gødvadskolen, Kornmod Realskole og Sejs skole deltog og fyldte scenen godt ud mens orkestret med musikelever fra Silkeborg Højskole fik det hele til at svinge – alt sammen under ledelse af musiklærer fra Silkeborg Højskole, Simon Nielsen

Og så var sangdagen i øvrigt som den plejer: Fuld af begejstrede børn – og det slutnummer som er en af sangbogens mest populære: Hør, det regner, hvor børnene under sidste omkvæd alle sammen slår en paraply op.

Asker Bjørk og Nina Tofte Hansen stod bag årets nye sang til GhanaSangdagen

SANGENE GIVER INDSIGT I LIVET I DET NORDLIGE GHANA

Ideen til Ghana-sangdag opstod i 1985, og siden da har Silkeborg Højskole og Ghana Venskab inviteret børn fra skoler i Silkeborg kommune til at komme en dag på højskolen og øve Ghanasange sammen medet orkester bestående af musikelever fra højskolen. Efter øvedagen slutter det hele med et brag af en koncert med forældre og familie som publikum. Ideen er, at ved at synge sange om livet i det nordlige Ghana, opnår man en forståelse og indsigt i en ellers fremmed kultur hvor værdier og vaner er anderledes. I år fandt sangdagen sted onsdag 12. oktober.

ÅRETS NYE GHANA-SANG:

SYNG, SYNG, SYNG

Tekst: Nina Tofte Hanse (2022) Musik: Asker Bjørk (2022)

1. Selina cykler ad den sandede sti og sveden pibler, men hun føler sig fri. Hun bryder ud i en munter sang, der gør rejsen mindre lang. Syng, syng syng – alt hvad du kan: en sang der krydser floder og sand. Vi synger ikke for at imponer’, men fordi der findes meget mer’ glæde i et liv med sang

2. Folk skrubber skjorter ved den stenede bred, så der er trængsel, der hvor hun slår sig ned. De synger med på en melodi, og Selina stemmer i: Syng syng syng – alt hvad du kan…

3. Solkuglen synker, da Selina når frem. De fejrer bryllup i familiens hjem. Hør kvinderne slipper glæden fri synger ai-ai-ai-ai-iii!

Ai-ia-ai-ai-ai-ai-iiii Trommebreak og kor-hvin Syng, syng syng –alt hvad du kan…

4. Se sangen strømmer ud som bølgende bånd og fletter hjerteslag til én fælles ånd. Fra syd til nord – ja hvor du end bor så syng med Selinas kor. Syng, syng syng – alt hvad du kan…

Klassisk Ghana-sangdag med paraplyerne slået op til sangen ’Hør det regner’ og med dirigent Simon Nielsen i fuld gang på podiet

Dalun-lana, Mahama Singa, høvdingen i Dalun, 2019.

MINDEORD:

HAN TROEDE PÅ UDVIKLING

OG VENSKAB

Høvdingen i Dalun, Mahama Singa, døde for nylig i en alder af 94. Mange medlemmer af GV har knyttet langvarige venskaber med ham - han bliver husket som livsklog, modig, dannet og progressiv - og som en fredens mand. Ghana Håndslag har samlet mindeord fra medlemmer, der har personlige minder om høvdingen:

Thomas Ravn-Pedersen var GV’s første udsendte og kom til Dalun i 1984. Siden blev Thomas Ravn-Pedersen formand for GV i 21 år. Han skriver:

Dalun-lana, Mahama Singa, høvdingen i Dalun, var min største støtte, da jeg kom til Dagbon i 1984. Og lige siden mit første møde med ham har jeg følt mig budt varmt velkommen og som en del af Dalun. Det var Dalun-lanas fortjeneste, at højskolen, Dagbon Ninneezim Karimzong, som senere blev til Simli Centre (venskabs-centret) og alle de efterfølgende projekter kom til at ligge i Dalun. Han troede på udviklingen og på venskabet. Han var progressiv og modig. Og han var fredens mand. Netop hans forhold til den ghanesiske idémand bag Ghana Venskab, doctor Abubakr Al-Hassan (“Energy”) var fundamentet for hele venskabsarbejdet i Ghana.

Et af de største bidrag til Nordghanas udvikling og fred mellem ellers stridende parter, var da høvdingen ved School for Lifeprojektets start inviterede unge lærere fra de stridende fraktioner til Dalun. Efter en blodig borgerkrig og flere års adskillelse var Dalun-lanas invitation med til at bryde isen - da et helt kursushold af unge fra hver side af de stridende parter; konkombaer og dagombaer, mødtes til sammen at lære og blive uddannet til lærer i netop Dalun. Høvdingen garanterede personligt for alle de unge menneskers sikkerhed - og det modige træk var med til at genskabe dialog og tillid mellem de etniske grupper. Samme mod udviste Dalun-Lana, da han for ti år siden lagde by til, at det første fredsmøde mellem stridende parter indenfor dagomba-stammen kunne holdes i netop Dalun - og hvor han insisterede på at være med i forreste række og tale til de to fraktioner. Også det møde blev grundstenen i en otte år lang fredsproces, der endeligt lykkedes i 2020.

Dalun-lana, Dalun og venskabsarbejdet har været med til at forme mig og mit liv. Og det vil jeg også gerne sige ham tak for.

MIN FAR BLEV HØVDING I 1976

Shani Mahama er søn af høvdingen i Dalun og bosat i Danmark. Han fortæller: Min far blev høvding i 1976 og blev 94 år. Min fars ældste søn, Adam Mahama, er blevet indsat som regent. Han regerer indtil den endelige mindeceremoni bliver holdt. Det kan muligvis tage nogle år. Når den endelige ceremoni er holdt, udpeger kongen i Yendi en ny høvding. Mahama Singa blev kort efter sin død begravet i et af de huse, der hører til hans compound.

Stig Skovbo lærte høvdingen at kende, da han og hans kone Mette i to år var ansat af GV. Stig Skovbo skriver:

For mig som bistandsarbejder var det usigeligt berigende at fungere som bindeled mellem en velmenende (og ofte naiv og etnocentrisk) dansk NGO - og en autokratisk ghanesisk høvding karakteriseret af livsklog dannelse og omsorg for både individer og fællesskaber under hans “skind”.

Jeg er taknemmelig for at have oplevet en to-årig ansættelse hos Ghana Venskab, hvor (næsten) daglige audienser hos en empatisk, lyttende og fleksibel Dalun-høvding indgik som forudsætningen for at kunne navigere et dansk udviklingsprojekt, så det i ghanesisk optik ikke fremstod som skinbarlig kultur-imperialisme og systemimport af salig Grundtvig.

Jeg fremhæver ofte Dalun-høvdingen som min vigtigste Ghanesiske kollega under vort ophold i Ghana. Vores relation er betydende og noget af det mest skattede, jeg har med fra rejsen.

Dalun-høvdingen mestrede rummelighed og tålmodighed som da han tillod os at eksperimentere med import af håbløse spritduplikatorer, danske haveredskaber, en aldeles ubrugelig udrangeret norsk bus.

Midt i 90’erne opstod der pludselig en væbnet konflikt i det område, hvor Ghana Venskab medvirkede til egnsudvikling. Tropper bevæbnet med gamle forladegeværer, spyd og håndvåben blev mobiliseret på begge fronter. Og træfninger resulterede i døde på begge sider.

Midt i den månedlange konflikt tog Dalun-høvdingen initiativ til at samle høvdingene bag de stridende parter til et mæglings- og forsoningsmøde for at genoprette den fredelige sameksistens i området. Folkeoplysningscentret i Dalun blev valgt som lokalitet for forsoningsmødet. Og på dagen for mødet blev de berørte høvdinge eskorteret til Dalun af deres bevæbnede vagtværn og tropper. Stemningen var anspændt og krigerisk blandt de mange hundrede mandlige deltagere, der overværede seancen. Lige indtil Dalunhøvdingen som vært for mødet tog ordet:

Dalunlana bød velkommen til alle. Og gav en speciel velkomst til hans høvdingekolleger - specielt fremhævede han Tolon-høvdingen, som figurerede over ham selv i det høvdinge-hierarki, der karakteriserer dagombaerne i Dagbon. “Du er min foresatte som højere i hierarkiet end jeg. Og derfor vil jeg adlyde, hvad du beslutter i forhold til konflikten omkring indsættelse af en regent i Voggu.”

Den citerede sætning bilagde den væbnede konflikt! Tolonhøvdingen fik sin eftertragtede anerkendelse, og så var høvdingene igen på talefod. De enedes om at nedruste og sende tropperne hjem til det forestående markarbejde. Alt sammen takket være Dalun-høvdingens kløgt. Indblik i høvdingesystemets regelsæt kombineret med udblik og evne til at handle i fællesskabets interesse.

Er det så sært, at jeg siden denne episode konsekvent har omtalt Dalunlana som “min favorit-høvding”?

Lis Brandt ledede højskolen i Dalun, og boede sammen med sin mand, Gunnar Brandt, i Dalun fra 1993-95 og har siden været på en række besøg. Hun skriver:

Det er med stor sorg, at jeg må konstatere, at endnu en af mine gode venner fra Ghanatiden er død: Høvdingen i Dalun. Vi har altid betragtet det som en kær pligt at aflægge Dalun Lana besøg som noget af det første, når vi kom til Dalun. Han kendte rigtig mange medlemmer af GV og faktisk hele deres familie, så han ønskede en nøje orientering om alle. Vi følte måske også lidt at han ”tilhørte” Glamsbjerg, som jo var venskabsby med Dalun. Desuden opholdt han sig det meste af sit ophold i Danmark hos Glamsbjerg-borgere. Under besøget kunne han ryste

op med fine små taler, som alle havde en pointe. Han kunne jo ikke læse, men var ivrig efter at hans koner fik lært at læse - og naturligvis at alle hans børn fik en uddannelse. Jeg var ansat som højskoleleder sammen med Imoro Abukari og Gunnar deltog som ”medfølgende” efterhånden i flere arbejdsområder, såsom kasserer og chauffør Høvdingen deltog i små festligheder, når eleverne kom, både som inviteret, men også uindbudt, ofte siddende på bagagebæreren af en cykel på vej ud at se til sine marker. Han har altid været vært ved Danmarks-seminarierne, som er blevet holdt i Dalun hvert år siden 1994,. Jeg betragter stadig Dalun som mit andet hjem og har selvfølgelig aldrig været i nærheden af Dalun uden at aflægge Dalun Lana et bessøg, få en snak og ofte et råd. Dalun Lanas død er et savn for os alle, og GV har mistet en uvurderlig partner.

Britta Bitch og Jim Højberg var i Dalun i forbindelse med deres biblioteksprojekt, da høvdingen døde. De skriver:

Da vi i år 2000 besøgte Ghana for første gang, var vi blevet opfordret til at tage til Dalun i nord og se, hvad det var Ghana Venskab arbejdede med der. Vi tog bussen fra Accra med vore tre døtre og havde et fantastisk ophold i byen. Men allerede første dag fik vi at vide, at vi skulle besøge høvdingen og fortælle, at vi boede i byen. Vi blev noget overraskede. Vi vidste slet ikke, at der stadig var høvdinge. Men vi blev fulgt op til paladset og de talende trommer meldte vores ankomst. Det var et meget stort øjeblik, da vi satte skoene udenfor og gik ind, og da høvdingen kom ind i lokalet, rejste vi os fra de små skamler og bukkede. Han spurgte til vores ophold og roste os for at tage vore piger med ud i verden og opleve fremmede kulturer. Det var vores første møde med høvdingen i Dalun.

Denne sommer besøgte vi endnu en gang Dalun. En formiddag, da vi stod og klargjorde nyindkøbte bøger, fik vi pludselig meldingen, at høvdingen var død. Da vi kom ud på vejen, kunne vi se, at alle de lokale butikker var lukkede, og vi kunne høre trommer og geværskud omme fra paladset. Vi ville ikke trænge os på, men sidst på eftermiddagen gik vi om til paladset. Der var faldet lidt ro over pladsen, men der kom dog stadig en lind strøm af folk, der ville vise deres respekt.

Fredagen efter blev der holdt den første store begravelse. Masser af musikgrupper gik omkring og spillede for at ære den afdøde. Så kom en gruppe med gamle geværer, og pludselig blev der affyret salut hen over hovedet på mængden. Også for at ære den høvding, der i næsten 47 år havde stået i spidsen for byen. Og alle store mænd i området var mødt op for at vise den sidste ære, og vi er ikke i tvivl om, at han fortjente at blive mindet.

BOGANMELDELSE

JIM HØJBERG

PARADIS

AF ABDULRAZAK GURNAH

Når en afrikaner får tildelt Nobelprisen i litteratur, bliver jeg unægtelig interesseret. Det fik Abdulrazak Gurnah fra Tanzania i 2021. Og selv om han nu bor i England, er sted og stemning i hans roman Paradis Østafrika. Her møder vi hovedpersonen Yusuf, der som 12-årig bliver brugt som pant af de fattige forældre til den rige købmand, som faren skylder penge.

Han kommer til at arbejde i købmandens butik sammen med den lidt ældre Khalil, der bliver som en storebror for ham. Bag butikken er en stor flot have, der som en anden Paradisets Have ligger og lokker Yusuf. Men dette paradis er ikke kun et sted man bliver smidt ud af, nej nogle bliver også holdt fanget. Da købmandens kone som en anden Faraos kone kaster sin kærlighed på Yusuf, bliver der igen bibelske associationer, og det er nok ikke helt tilfældigt, at navnet er så tæt på Josef, som vi kender fra en lignende situation.

Giv jer i kast med denne noget anderledes bog. Poetisk og barsk handler den om overtro, sygdom og slaveri, hvor de hvide ikke beskrives særlig rart, men det gør de herskende afrikanere bestemt heller ikke. ”De har opdraget os til at være frygtsomme og lydige, til at ære dem, selv om de misbruger os.” Sådan står der til sidst i bogen. Og det er om alle herskerne. Så selv om det kan se ud som Paradis, så rejs!

Forfatteren er født på Zanzibar i 1948 og har skrevet 10 romaner, plus noveller og essays. Selvom jeg lige skulle vænne mig til den afrikanske stemning og fortælleform, blev jeg meget grebet af bogen.

STUDIEREJSER I GOD GÆNGE

Endnu et hold på 14 studerende fra VIA University har været på studierejse til det nordlige Ghana. Studierejserne er på 30 dage og følger et fast mønster, hvor de studerende bliver privat indkvarteret og kommer i praktik i forskellige grene af sundhedsvæsenet i Tamale og omegn.

“Vi har fået et koncept, som virker, men undervejs er der altid nogle udfordringer”, fortæller underviser Helle Stensgaard Karlsen fra VIA University.

“Vi har med vilje lagt studierejsen på 7. semester, og dermed sent i de studerendes uddannelse, fordi de på det tidspunkt bedre kan håndtere noget, der er så anderledes som et studieophold i Ghana”, forklarer Helle Stensgaard Karlsen. Det næste hold rejser til Ghana i februar, og som sædvanlig skal de forinden gennem en grundig forberedelse bestående af to dage på Campus Silkeborg samt et ophold på Daluncentret, inden de kommer ud til deres tildelte familier. Februarholdet består af 12 studerende, 9 sygeplejestuderende og 3 fysioterapeut-studerende.

Holdet ledsages også næste gang af Rikke Mikkelsen, der tidligere selv har deltaget i en af studierejserne og nu er medlem af GV's Sundhedsgruppe. Rikke Mikkelsen er desuden medlem af Venskabsudvalget og GV's bestyrelse. En del af konceptet er, at de studerende efter hjemkomsten har en uge til en skriftlig rapport om deres udbytte af opholdet. Desuden er der blevet en fast tradition, at de studerende mødes på GV’s sekretariat i Aarhus for at evaluere opholdet og finde ud af, om noget kan gøres bedre. Med ærgrelse må Helle Stensgaard Karlsen konstatere, at det ikke som planlagt lykkede at få Sarah Faith fra Ghana her til Danmark - Sarah Faith har været tilknyttet næsten alle de hold, der har været af sted, og det var meningen, at hun skulle besøge forskellige dele af det danske sundhedsvæsen samt VIA University. “Men der var problemer med at få visum, så nu håber vi, at hun i stedet kan komme i efteråret 2023”, siger Helle Stensgaard Karlsen.

LGBT-RETTIGHEDER UNDER PRES

ANALYSE AF THOMAS GROTKJÆR NIELSEN

Ghana, der længe har været betragtet som et fyrtårn for demokrati i Afrika, er klar til at vedtage lovgivning, der kriminaliserer landets LGBT-minoriteter. Bliver loven vedtaget, kan det få store konsekvenser for den generelle samfundsudvikling.

Som beskrevet Ghana Overblik (se side 4-5) er basale rettigheder under pres i Ghana, deriblandt pressefriheden. Det er nye takter for landet, som ellers i mange internationale fora anses som et eksempel til efterfølgelse, når det handler om frihed og basale rettigheder. Ghanas gode renommé vedr. rettigheder er i fare, hvis et nyt lovforslag bliver en realitet: Det vil nemlig ikke bare gøre det direkte ulovligt at være LGBT, det vil også gå efter alle, der støtter op om LGBT-rettigheder. “Dette lovforslag er en homofobs drømmelov,” har Danny Bediako fra Rightify Ghana udtalt, en lokal LGBT+-gruppe, med henvisning til det forslag, der er blevet forelagt parlamentet.

”Samfundet er chokeret over, hvor vidtfavnende det er. Folk er endda bange for at gå ud nu, og nogle medlemmer siger, at de vil forlade landet, hvis lovforslaget bliver vedtaget. Selv dem, der vil hjælpe os, er bange,” tilføjer han. Der er støtte på tværs af partier til loven om ”fremme af ordentlige menneskelige seksuelle rettigheder og ghanesiske familieværdier” fra 2021 – støtten ken betyde, at forslaget rent faktisk bliver til lov.

Lovforslaget kan betyde:

• At det gøres til en forbrydelse, der kan straffes med op til fem års fængsel, at være homoseksuel, lesbisk, biseksuel, transkønnet, transseksuel, panseksuel og ikke-binær.

• At enhver, der går ind for deres rettigheder eller hjælper dem, kan få 10 års fængsel. Onlineplatforme eller medievirksomheder, der offentliggør oplysninger, der anses for at støtte LGBTpersoner eller udfordrer traditionel binær kønsidentitet, vil også kunne retsforfølges.

• At der indføres påtvunget såkaldt ’konverteringsterapi’; en skadelig og miskrediteret praksis, der hævder at kunne ændre en persons seksuelle orientering eller kønsidentitet. Sidst, men ikke mindst, kan man forbyde “forsætlig påklædning” og gøre

det til en borgers pligt at rapportere LGBT+ personer eller aktiviteter til myndighederne.

KONSERVATIVE FØLTE SIG PROVOKERET

Ghana har en blandet historie, når det kommer til LGBTrettigheder. ”Unaturlig kødelig viden og forhold” mellem personer af samme køn har været kriminaliseret siden 1960. Men loven har været ujævnt implementeret, fandt Human Rights Watch i en rapport fra 2018. Men samtidig er det også rigtigt at dele af Ghanas LGBT-borgere regelmæssigt udsættes for chikane og fysisk og psykisk misbrug. Ghana er allerede nu helt ned på nummer 162 ud af 198 lande på et LBGT-ligestillingsindeks.

Åbningen af et LGBT-støttecenter i Accra i februar var nok kimen til at gå efter en skærpelse af LGBT rettighederne i Ghana for landets reaktionære politikere på tværs af det politiske spektrum. Centrets åbning blev overværet af europæiske og australske diplomater, og den åbne støtte til Ghanas LGBTsamfund vakte forargelse hos nogle grupper i Ghana. Politiet raidede hurtigt efterfølgende kontorerne hos LGBT+ Rights Ghana, gruppen, der oprettede centret, og snart blev det lukket af frygt for personalets sikkerhed efter byger af trusler og misbrug.Sagen har som sagt forenet ghanesiske politikere på tværs af det politiske spektrum med opbakning fra religiøse ledere. Omvendt har LGBT-rettighedsgrupper forsøgt at øge bevidstheden om farerne ved lovforslaget, bl.a. ved at bruge sociale medier til at præsentere alternative synspunkter og holde virtuelle seminarer.

Hvis Ghana vedtager lovforslaget, vil det sandsynligvis støde imod mange internationale konventioner og fundamentale menneskerettigheder. Men det kan også hurtigt får reel økonomisk betydning. Internationale virksomheder kan flytte deres forretning til andre lande eller fravælge Ghana i fremtiden, medarbejdere kan enten flytte ud af Ghana eller vælge ikke at flytte til Ghana; det samme indenfor diplomatiet. Alene det, at der har været en så stor blæst og omtale om lovforslaget, kan allerede have betydet prioriteringer hos virksomheder og arbejdstagere, der har påvirket Ghanas økonomi negativt.

Imidlertid optræder seksuel orientering og/eller kønsidentitet sjældent i konventionerne som en særskilt diskriminationsgrund. Det kan derfor være meget vanskeligt at påberåbe sig menneskerettigheder i tilfælde af diskrimination på baggrund af kønsidentitet og/eller seksuel orientering.

I Danmark har vi national lovgivning, der forbyder at diskriminere – også på baggrund af seksuel orientering. Både EU og FN arbejder dog på at få styrket lovgivningen, så menneskerettigheder for LGBT+ personer bliver bedre sikret og beskyttet. Kilde: www.menneskeret.dk

LGBT-LIGESTILLINGSINDEKS

Et ligestillingsindekset, som måler den aktuelle status for LGBT-rettigheder, love og friheder samt offentlige holdninger til LGBT-personer, har Ghana nede på 162 ud af 198 lande. Island har det mest ligestillede samfund overfor LGBT, mens Saudi Arabien har det mindst. Danmark ligger på 6. pladsen. www.equaldex.com/equality-index

Læs mere:

www.bbc.com/news/newsbeat-56325310 https://edition.cnn.com/2021/10/08/africa/ghana-lgbtqcrackdown-intl-cmd/index.html www.whitehouse.gov/briefing-room/presidentialactions/2021/02/04/memorandum-advancing-the-humanrights-of-lesbian-gay-bisexual-transgender-queer-andintersex-persons-around-the-world/

BLIVER LOVFORSLAGET VEDTAGET?

Ved reaktionens deadline var lovforslaget ikke vedtaget. Lige nu har Ghanas parlament nedsat et udvalg, der skal gennemgå lovforslaget, og så vil det sandsynligvis blive underlagt forskellige ændringer, før det kan vedtages som lov. Det er standard praksis. Det er ikke ualmindeligt, at lovforslag er flere år undervejs i det ghanesiske folkestyre.

HVILKE MENNESKERETTIGHEDER BESKYTTER LBGT PERSONER MOD DISKRIMINATION?

Retten til ikke at blive diskrimineret er et helt grun dlæggende princip i menneskerettighederne, og er skrevet ind i langt de fleste internationalekon ventioner og erklæringer.

GHANA NOTER

PULVER FRA GRØNLANDS GLETSJERE

SKABER GROKRAFT I GHANA

Mange jorde i troperne er meget gamle, og gennem tusinder af år er værdifulde mineraler blevet udvasket af sol, regn og varme, så jorden i dag er udpint. Men højt mod nord skyller Grønlands gletsjere hvert år omkring en milliard tons mudder i havet. Der er tale om særdeles findelte mineraler, fordi de har været udsat for trykket fra indlandsisen. Professor i geologi, Minik Rosing, kalder materialet for “gletsjermel”, og netop fordi det er så findelt, har det en enorm overflade, som gør mineralerne tilgængelige for rødder og mikroorganismer i jorden. Minik Rosing har sammen med bl.a. University of Ghana iværksat en række dyrkningsforsøg, hvor den udpinte tropiske jord tilføres gletsjermel fra Grønland, og de foreløbige resultater er overbevisende.

GHANESISK KLIMA-AKTIVIST I DANMARK

I oktober besøgte den ghanesiske klima-aktivist Chibeze Ezekiel Danmark, hvor man blandt andet kunne høre ham fortælle om sit arbejde på et møde i CISU (Civilsamfund i Udvikling). Chibeze Ezekiel kæmper for klimaretfærdighed og har været med til at hindre opførelsen af et kæmpestort kulfyret kraftværk ved kysten i Ghana. I stedet har Ghana nu besluttet at satse på vedvarende energi. For sin indsats modtog Chibeze Ezekiel i 2020 Golden Enviromental Prize. På mødet i København understregede Chibeze Ezekiel, at løftet fra de industrialiserede lande om 100 milliarder dollars til klimaindsatser i udvikingslandene langt fra er indfriet.

MÆLK

FRA GEDER OG

KAMELER - IKKE FRA KØER

Uden græs ingen køer, og uden køer ingen mælk. Sådan kan situationen udvikle sig i Afrika syd for Sahara, hvor klimaændringerne betyder endnu højere temperaturer og dermed planter, der lider af varmestress. Måske er tiden derfor inde til at omlægge produktionen, så fremtidens mælk leveres af geder og kameler, mener professor Klaus Butterbach-Bahl fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Animalske proteiner er vigtige ernæringskilder som ikke bare kan erstattes af plantebaserede proteiner i de tørre områder syd for Sahara, og derfor foreslår forskerne et skift til geder og kameler, som lever af blandt andet buske og krat. Geder og kameler er desuden bedre tilpasset til varmestress og barske miljøer og har derfor større tolerance over for tørke - dyrene kan klare sig med mindre foder og alligevel opretholde en betydelig produktion af mælk og kød året rundt.

Kilde: Pressemeddelelse fra Aarhus University Technical Sciences.

ASFALT FRA TAMALE TIL DALUN - OG DOG

Majsene til venstre er dyrket i jord uden tilsætning af gletsjermel. I majsbedet til højre er der tilsat 2 kg pr. kvadratmeter.

Den 32 km lange vejstrækning mellem Tamale og Dalun har i mange år været en grusvej, som var berygtet for sine talrige huller, mange af dem ganske dybe. Men for otte måneder siden rykkede asfaltmaskinerne ud, og vejen blev asfalteret. Og dog, for der blev kun udlagt ét lag og dermed ikke noget slidlag, og nu er det ene lag allerede ved at blive nedbrudt.

Foto: Erik Oppong Danso, University of Ghana.

TINGENES VERDEN: NYT MEDIE, MEST FOR UNGE

Den primære målgruppe for et nyt medie, Tingenes Verden, er 13-29-årige danskere uden den store grundinteresse i globale forhold. Redaktionen vil derfor nå de unge ved at tage udgangspunkt i genstande, der fylder i unges hverdag. Tingenes Verden afløser de tidligere magasiner, Udvikling og 360 grader, og det nye medie støttes af Udenrigsministeriet, men det har fuld redaktionel frihed. “Vi vil kaste lys over danskernes globale forbindelser og fortælle om Danmarks udviklingspolitiske engagement”, kan man læse på hjemmesiden www.tingenesverden.dk

På hjemmesiden kan man bl.a. læse artikler om vanilje, tørken på Afrikas Horn og truslerne mod Ghanas sexuelle minoriteter.

VAND-SAMARBEJDE MELLEM TEMA OG AARHUS

Tema i Ghana og Aarhus i Danmark har stort set samme indbyggertal, omkring 300.000. Tema er en meget planlagt by, men befolkningstallet er vokset langt mere end planlagt, og nu er der store problemer, både med at forsyne byen med drikkervand og med at rense spildevandet. Det skal et 10-årigt samarbejde mellem Ghana Water, Tema Kommune og Aarhus Vand råde bod på. Målet er blandt andet at halvere vandtabet, og her er nok at tage fat på, for i dag går op mod halvdelen af vandet tabt, inden det når ud til forbrugerne. Byens renseanlæg har været mere eller mindre ude af drift i flere år fordi pumperne ikke virker. Samarbejdet støttes med 30-40 millioner kroner fra Danida.

På YouTube kan du finde flere korte film om vandsamarbejdet og situatinen i Tema, søg på “Ghana og Aarhus Vand”.

OVER 1000 KM MOTORVEJ LANGS GUINEABUGTEN

Fem vestafrikanske lande, herunder Ghana, er gået sammen om et megaprojekt: En mere end 1000 km lang motorvej langs Guineabugten. Motorvejen skal have seks spor og strække sig fra Abidjan i vest til Lagos i Nigeria i øst. I Nigeria er de første kilometer af motorvejen allerede anlagt. Vejen vil forbinde Elfenbenskysten, Ghana, Togo, Benin og Nigeria, og med sine cirka 500 km er strækningen langs Ghanas kyst den længste. Vejen vil koste over 100 milliarder kroner, den anlægges i tre etaber og finansieres af Den Afrikanske Udviklingsbank.

Kilde: www.globalconstructionreview.com

Når græsset bliver mere sparsomt, kan det være en fordel at lade geder og kameler afløse køerne.

Ghana Venskab

Klosterport 4 C, 3. 8000 Århus C.

GHANA VENSKAB (GV)

Sekretariat: Klosterport 4T, 3, 8000 Århus C, tlf. 61 41 71 52 Mail: gv@ghanavenskab.dk

Medlemskab: 200 kr. om året (100 kr. for studerende), tegnes ved henvendelse til Sekretariatet eller ved at indbetale beløbet på 8401-1065459.

GØR IVÆRKSÆTTERDRØMME TIL VIRKELIGHED

Ghanesiske unge har drive og idéer, der kan ændre deres fremtid. Vil du hjælpe dem på vej? På 12 måneder bliver unge ghanesere til iværksættere, der starter deres egne forretninger. Det koster kun kr. 1000,- at støtte en ung ghaneser til at kunne deltage i et 12-måneders forløb, der kan sikre arbejde og en bedre fremtid. Det er selvfølgelig også muligt at støtte med andre beløb.

LÆS MERE HER: WWW.GHANAVENSKAB.DK/IVÆRKSÆTTER

GHANA HÅNDSLAG

Ghana Håndslag udgives af Ghana Venskab. Håndslag udkommer to gange årligt. Kontakt redaktionen på ibsalomon8300@gmail.com.

Redaktion: Inger Anneberg, Ib Salomon, Pia Asvig, Thomas Grotkjær Nielsen og Birgitte Dahl. Layout: Dahl Grafisk Design Tryk: Grafisk Forum Forsidefoto: Hans Bach, Oxfam IBIS, fra Læseraketten Oplag: 450 eksemplarer