Håndslag / April 2018 by Ghana Venskab

UNGE ARBEJDER MED KUNST OG KULTUR

LANDBRUG MED STORE UDFORDRINGER

LÆRERNE KOM I SKOLE

GHANA HÅNDSLAG NO.1 APR/2018

GHANA VENSKAB 1

Partnerskaber for Forandring

”LIBERTY” OG LIGEVÆRD AF LENE MARIE ANDREASEN, GENERALSEKRETÆR I GV

TV-serien ”Liberty” baseret på Jakobs Ejersbo’s bog af samme navn har givet anledning til en del diskussion om ulandsbistanden, selv om bogen i virkeligheden handler mere om andre ting. Hovedpersonen Kristians far er udsendt af Danida til Tanzania og bringer familien dertil. Derefter følger et dramatisk forløb, hvor familien går i opløsning og folk omkring den går til grunde i druk, affærer, svindel og intriger. Tempoet er så højt, at det kan være svært at nå at udvikle nogen sympati eller forståelse for karaktererne. Der har været forskellige stemmer i debatten, herunder nogle der har hilst diskussionen velkommen og andre der har været bekymrede for om tv-serien ville påvirke tilslutningen til ulandsbistanden og viljen til at bidrage blandt danskerne. Det gælder blandt andet Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen, der forsikrede danskerne om, at ulandsbistanden har udviklet sig meget siden 1980’erne, hvor handlingen foregår.

Medlem af Ghana Venskab og Danida -udsendt gennem mange år, Erik Sjørslev, har svært ved at genkende det billede som ”Liberty” tegner. Han har en lang karriere i vandsektoren bag sig og har besøgt mange projekter og udsendte gennem tiden. Andre medlemmer af Ghana Venskab har sikkert også oplevet at blive spurgt, om de genkender billedet i ”Liberty” af ulandsprojekter og forholdet mellem afrikanere og danskere. Det har jeg i hvert fald oplevet. Mine egne erfaringer som udsendt og NGO-ansat rækker ikke længere tilbage end 1999 og jeg føler ikke, at tvserien på nogen måde beskriver mine egne erfaringer. Jeg kan dog godt relatere til Ejersbo’ s beskrivelser af magtforholdet mellem afrikanere og hvide samt de udfordringer og de fristelser, der kan være en del af at være udsendt i Afrika. En af de allerstørste fornøjelser ved at være ansat i Ghana Venskab er de fantastiske relationer til ansatte og bestyrelsesmedlemmer i Ghana. Samarbejdet er bygget op igennem mange år og bygger på stærke relationer og gensidig respekt. Der er selvfølgelig et underliggende magtforhold i relationen, som det vil være naivt at se bort fra. Danskerne kommer med pengene i form af bevillinger og donationer, og ghaneserne er modtagere. Jeg tror, at både danskere og ghaneserne er bevidste om det og tilstræber ligeværd i relationen. Jeg har lige deltaget i det årlige strategiske partnerskabsmøde i E4L-programmet sammen med to repræsentanter fra Ghana Venskabs bestyrelse . Mødet foregår i Dalun over to dage, og alle deltagere er indkvarteret på Simli Center. Der bliver diskuteret og grinet, og stemningen er god. Efter dagens lange og intense møder spiser vi jollof rice og perlehøne under stjernerne og går tidligt i seng. Der er langt mellem udskejelserne og ingen swimmingpool i miles omkreds. Alligevel er der år efter år bestyrelsesmedlemmer fra Ghana Venskab der stiller op til at deltage. Jeg forestiller mig, at motivationen for at påtage sig den opgave er at være en del af et partnerskab, der gør en forskel i Ghana.

Lene Marie Andreasen: GV bygger på gensidig respekt.

I DETTE NUMMER:

SIDE 20

Ghana Venskabs projekt ”Landsbyer forenede i kampen mod sult” bekæmper sult i Nordghana. Dette gør vi på flere måder. En af måderne er at bygge en sojafabrik, der skal drives som en andelsforening af lokale kvinder. Du kan købe én mursten til fabrikken for bare 10 kroner.

SIDE 10 Ghanesiske børn er ikke vant til at udtrykke sig i form og farver i skolerne. Men takket være projekter under Ghana Venskab lærer børnene nu at se tingene i et andet perspektiv. Børnene er i gang med et kunst- og kulturprojekt sammen med Phuc Van Dang fra Ghana Venskabs Ungdomsudvalg, der hvert år rejser til Ghana for at lære børnene om form og farver.

SIDE 11-15 Landbrug er fortsat den dominerende levevej i det nordlige Ghana, hvor flere og flere landmænd organiserer sig i grupper. Der findes nu over 100 landmandsgrupper, og formålet med alle grupperne er det samme: At skabe et fællesskab, der kan tage hånd om de mange udfordringer, landmændene slås med. Læs tema om landbrug i Nordghana.

LEDER: “LIBERTY” OG LIGEVÆRD

GHANA OVERBLIK: DET KØRER SOM SMURT - NÆSTEN

AKTIVITETSKALENDER & BOGOMTALER

PHUC I KRYDSFELTET MELLEM KUNST OG KULTUR

TEMA: LANDBRUG MED STORE UDFORDRINGER

HÆRBILLEN ER

PRES FOR NATIONAL STRATEGI

GV NOTER

NÅR LÆRERNE KOMMER I SKOLE

HISTORIER OM FORANDRINGER

FUNDRAISING: BYG EN SOYAFABRIK

BAGSIDEN

DEN NYE PLAGE

PLANER OM NATIONAL KATEDRAL

DET KØRER SOM SMURT - NÆSTEN “GHANA OVERBLIK” AF THOMAS GROTKJÆR NIELSEN

Det kører i olie for Ghanas økonomi i øjeblikket. De økonomisk hjul snurrer nu så hurtigt, at Ghana måske får den højeste økonomiske vækst i verden i 2018. Det er olien, der trækker læsset, men der er også positive tegn på mere lokalt-forankret forarbejdningsproduktion. De økonomiske hjul er ikke bare begyndt at køre rundt igen i Ghana. De kører næsten historisk hurtigt. Den Internationale Valutafond (IMF) skønner, at den økonomiske vækst i 2018 kan blive mellem 8,3 og 8,9 procent. Det kan bringe Ghana ind på en global første plads i 2018. Traditionelle højvækst lande Kina og Indien kan ikke følge med. Kun lande som Bhutan og Libyen er i øjeblikket mulige konkurrenter. Internationale finansielle medier har (igen) fået øje på Ghana, og Bloomberg rapporterede i januar, at Ghanas vigtigste børsindex var steget med 19 procent på en måned. Indenlandske og udenlandske investorer synes at være tiltrukket af den høje økonomiske vækst, den forholdsvis stabile inflation på nu under 10 procent samt nogle fornuftige købspriser. Det er en fantastisk positiv bevægelse fra at Ghana i 2015 måtte bede om et stort lån fra IMF til at skabe vækst og arbejdspladser og dermed sætte sig under en vis økonomisk administration af IMF i et par år. Den positive udvikling fik sikkert et godt skub fra IMF-lånet og den politik, der fulgte i kølvandet på IMF’s lånekrav. Det er dog ikke hele historien. Den markant økonomiske vækst er primært drevet frem af olieindustrien for tiden. Oliepriser har været stigende i den sidste tid, og Ghana har været i stand til at øge produktion af råolie. Lidt smart, men ikke helt forkert, kan man sige, at det for tiden kører i olie for Ghana. Optimisme smitter tit, og det ser ud, at den faktisk er en såkaldt driver der medfører forøget produktion i andre sektorer som i den vigtige kakaoproduktion samt en generel bevægelse mod en større grad af lokal forarbejdning af kakao og andre landsbrugsprodukter. 4

Et nyt stort national prestigeprojekt - et tegn på Ghanas bedre økonomiske situation? På Ghana uafhængighedsdag den 6. marts lancerede præsident Nana Akufo-Addo en plan for en ny national katedral. Katedralen er tænkt placeret på og i forbindelse med den nuværende Osu kirkegård ved Accra og vil huse – på ikke mindre end 14 hektarer en række kapeller, et baptisteri, et aditorium med 5.000 sæder og i to nivauer, en stor central hal, en musikskole, kunstgalleri, butikker og andre multi-rum. Det skal også være hjemsted for et bibelmuseum og et dokumentationscenter for kristendom. Katedralen skal være et nationalt sted for folk af alle religioner. Det er den kendte britisk-ghanesiske arkitekt Sir David Adjayes projektforslag, som er foretrukket. Der er stor lokal tilfredshed med at det denne gang er en ghaneser, som står bag et nyt stort bygningsværk. Af tidligere vigtige bygningsværker kan nævnes nationalteateret fra 1992, som er designet og bygget af kinesere, og præsidentens palads (tidligere Flagstaff House) fra 2008 bygget af et indisk firma. Der er samtidig røster frem om, at de mange penge var bedre investeret i flere og bedre skoler, lærere og myggenet.

Læs mere om planen for en ny katedral i Osu: www.architecturaldigest.com/story/david-adjayenational-cathedral-of-ghana

Det er faktisk en ekstremt positiv udvikling, da det jo er i forarbejdningsprocesserne, at de mange nye arbejdspladser i Ghana ligger. Et eksempel på denne positive bevægelse er den nye produktionsvirksomhed – som beskrevet i sidste Håndslag - som Arla for nyligt har startet op lokalt i Ghana. Den skaber arbejdspladser på fabrikken, men den skaber også en større efterspørgsel af lokalt producerede råvarer hos landmændene. Det lyder jo godt alt sammen. Men hvis oliepriserne igen falder, betyder det så, at Ghanas økonomi igen kollapser? Det er som sagt svært at spå om fremtiden, men på et møde i GV’s Københavnergruppe i marts i år, der drøftede den økonomiske situation pt. i Ghana, sprang en graf fra IMF over udenlandske investeringer, målt i procent af bruttonationalproduktet i øjnene. Den viste nemlig udenlandske investeringer på mellem 7-10 procent i alle årene siden 2007-8. Til sammenligning har Danmark tiltrukket mellem 1-2 procent i samme periode. Nigerias

Grafen viser udenlandske investeringer i Nigeria, Danmark og Ghana – med Ghana i top.

niveau lå også lavt og var tilmed meget ustabilt. Der er altså udenlandske folk og firmaer, som har fundet Ghana et godt sted at investere deres penge i en længerevarende periode. Også under den finansielle og økonomiske krise i årene omkring 2013-15. Det er et godt tegn. Kan almindelige folk så mærke den nationale økonomiske fremgang? Det er nok mere tvivlsomt, hvis man spørger den ”almindelige” ghaneser. Der er stadigvæk ikke nok jobs til alle, specielt ikke til de unge, og heller ikke de unge med gode uddannelser. Det hjælper heller ikke, at der er opstået store problemer i de mikro-finansielle låneinstitutter efter at Ghanas centralbank i marts måned anmeldte mere 30 af disse små låneinstitutter for forskellige former for svindel og bedrageri. Også andre mindre lokal- og omegnsbanker er for tiden under økonomisk pres, og man estimerer, at mere indskud fra mere end 700.000 mennesker er i øjeblikket i fare for

at forsvinde op i den blå luft i den dele af banksektoren. Det er alt andet end en god historie, og i den nuværende situation yder disse finansielle institutter, som er dem som rent faktisk opererer uden for de større byer, i hvert fald ikke meget økonomiske støtte eller lån til at øge den lokalforankret produktion. Det mindsker heller det økonomiske spænd mellem land og by. Og det hjælper heller ikke den almindelige ghaneser med at få del i den nuværende økonomisk nationale fremgang, der nok primært er lokaliseret i de større byer og i den sydlige del af landet.

Links til mere læsning fine infograps om Ghanas økonomi: https://atlas.media.mit.edu/en/profile/country/gha/ Om Ghanas økonomiske mirakel: www.nytimes.com/2018/03/10/world/africa/ghanaworlds-fastest-growing-economy.html

AKTIVITETSKALENDER COLEUR CAFE (KØBENHAVN / 9. JUNI) Igen i år har Ghana Venskab en bod, når der lørdag 9. juni holdes Coleur Café på Sankt Hans Torv i København. Det er en musikfestival, men med plads til meget andet. GV’s bod vi være at finde nær kirken.

DIANABY JAMM 2018 (GODSBANEN / 22. JUNI) Hos Institut For (X) på Godsbanen i Aarhus bliver der klokken 20 en festival for vestafrikansk musik og dans.

CHALE WOTE (ACCRA / 20-26. AUGUST) Sidste år deltog mere end 30.000 i Chale Wote-festivalen i Accra, en festival med musik, street art og meget andet. Festivalen holdes igen i år i august i bydelen James Town.

FOLKEMØDET (ALLINGE, BORNHOLM / 14-17. JUNI) Skal du til årets Folkemøde på Bornholm, kan du passende lægge vejen forbi Verdensmålenes Telt, hvor en række organisationer informerer om FN-målene.

AFRIKANSK MARKED (GODSBANEN / 19. JUNI)

VERDENSSPEJL (AARHUS FESTUGE / 31.AUGUST TIL 9. SEPTEMBER)

Godsbanen, eller nærmere bestemt Remisen i Aarhus, er den 19. juni rammen om et afrikansk marked. Adressen er Skovgårdsgade 3.

Igen i år deltager GV i Aarhus Festuge, nærmere bestemt i den del, der kaldes Verdensspejl, en hyldes til verdens fareverige mangfoldighed.

Følg Ghana Venskab på facebook, og bliv opdateret om arrangementer og Ghana relateret stof:

WWW.FACEBOOK.COM/GHANAVENSKAB 6

BOGOMTALER AF BRITTA BITSCH

MAMA AFRIKA - EN KOGEBOG OM HVERDAGSMAD FRA AFRIKA AF NIKOLAJ KIRK OG MIKKEL MAARBJERG, FADL’S FORLAG 2017 Forfatteren ønsker med denne bog ”at formidle Afrikas hverdagsmad - simple retter lavet på simple råvarer.” Og det gør de eminent. Når man sidder og kigger i denne store flotte bog, henføres man automatisk til de afrikanske dufte og mindes smagen af Afrika. Bogen kommer rundt om hele det afrikanske køkken, og jeg kan af gode grunde ikke afgøre om den yder Afrika retfærdighed, blot kan jeg sige, at mange måltider i Ghana og andre steder dukker op i erindringen, ligesom synet af chilipeber, der ligger til tørre og duftene på markedet. Ghana fylder et enkelt kapitel som indledes med et fint afsnit om ghanesisk madkultur. Man finder imidlertid også retter, der serveres i Ghana under andre lande, f.eks. finder man Jolof rice og Peanut soup under Senegal, så der er god grund til at gå på opdagelse også udenfor afsnittet om Ghana. Bogen er meget flot sat op og tilrettet danske forhold, alle ingredienser kan således skaffes, men enkelte skal man i specialbutikker for at finde. Om tilpasningen er grunden til at Peanut soup til min overraskelse laves på peanut butter og ikke på jordnødder skal jeg lade være usagt, måske gør man det nogle steder i Ghana, men traditionelt er den kogt med jordnødder. En flot bog med smukke stemningsbilleder udgivet af FADL (Foreningen Af Danske Lægestuderende). Interessant at de har kastet sig over en sådan opgave og med så flot et resultat.

DANSKERNES HUSE PÅ GULDKYSTEN 1659 - 1850 UDGIVET AF FORLAGET VANDKUNSTEN OG NATIONALMUSEET I 2015 Et besøg på Christiansborg og Frederiksgave i februar i år førte mig på sporet at denne interessante og detaljerede bog. Heri lader forfatterne de fysiske huse og besiddelser danskerne efterlod sig i Ghana spejle sig i vores grumme, og slet ikke så fjerne fortid som kolonimagt og slavehandlere. I bogen er det historiske skrift, der forbød slavehandel fx gengivet: “Forordning om negerhandelen 16 marts. 1792”. Bogen har en styrke i sine nuancerede synsvinkler. Danskernes huse er en antologi hvor historikere, arkitekter, geografer, arkæologer og antropologer fra Ghana, Norge og Danmark ud fra hvert deres område og synsvinkel redegør for de danske forter, plantager og private huse, der blev opført under det danske kolonistyre 1659 til 1850. En oversigtsartikel summerer historikken bag de danske besiddelser på Guldkysten op. Herefter beskrives besiddelserne ud fra forskellige synsvinkler med overskrifter som “Byen Osu og dens indbyggere”, “Fredensborg - et lille slavefort på et meget lille sted”, “Slavehandel, slaveplantager og kolonialisme” og “Varetagelsen af Ghanas materielle kulturarv”. Både Christiansborg og Frederiksgave er restaureret og tilgængelig for besøgende, ligesom porten til Richters købmandsgård i Osu også fortsat er et besøg værd.

PHUC I KRYDSFELTET MELLEM KUNST OG KULTUR AF PIA ASVIG IVERSEN

Ghanesiske børn er ikke vant til at udtrykke sig i form og farver i skolerne. Men takket være projekter under Ghana Venskab lærer børnene nu at se tingene i et andet perspektiv Skoleeleverne står på række i den bagende sol. De har ansigtet vendt mod skolemure og er fuldt koncentrerede. De svinger malerpenslen i buer og vandrette streger. De orange og sorte farver stryges med let hånd på den lerede væg. Disse børn er i gang med et kunst- og kulturprojekt sammen med Phuc Van Dang fra Ghana Venskabs Ungdomsudvalg, der hvert år rejser til Ghana for at lære børnene om form og farver. Kunstneren Phuc Van Dang på 46 år har siddet i Ungdomsudvalget i tre år. Derfor var det også nærliggende at bruge ham til projekter i Ghana, hvor kunst og kultur spiller en afgørende rolle. Dels Street Art med Hald Ege Efterskole, som Ghana Venskab arbejder sammen med og unge ghanesere ved Youth Culturel Exchange Rallies og dels workshops i kreativ facilitering. Og så har han været en del af workshops med skoleklubber i projektet ”Landsbyer forenede i kampen mod sult” og en del af Ghana Venskabs programmerne. ”Jeg blev spurgt om jeg havde lyst til at være med til disse projekter, og det gav virkelig mening for mig”, fortæller Phuc Van Dang. ”Jeg kan bidrage med de kreative processer – noget de unge ghanesere kan få meget ud af at lære om”, siger han. For ham giver det mening, også fordi form, farver og design er hele hans liv. Han er nemlig uddannet grafisk designer. Han arbejder i krydsfeltet mellem design, kunst og kultur. Hans multikulturelle baggrund - bådflygtning fra Vietnam og opvokset i Danmark - kommer til live i hans værker, der er en sammensmeltning af to verdener. Phuc brænder for Street Art. Her skaber han moderne fabler i fortællende figurativer, som beskueren kan reflektere over. Der er ikke kun tænkt over designet i Phuc Van Dangs værker, der alle bærer hans unikke streg og fortælling – der er tænkt over hver en detalje og materialevalg. Ghana Håndslag møder ham i værkstedet i ”Fængslet” i Horsens, hvor han har sin forretning. Her presser tegninger og malerier væggene ud. På flere borde i det lille lokale er det svært at se hvilken farve

bordpladerne har. Tegninger fylder det hele – både på vandrette og lodrette flader. Stregen er Phucs signatur – det samme er former og farver. De former og farver han bruger i samarbejde med de ghanesiske unge. ”Jeg går op i historiefortællinger transformeret til kreativitet. Det handler om at tænke ud af boksen. Sammen med billeder kan teksten også give en stærk formidling, derfor bruger jeg de to ting sammen også”, fortæller han.

FORSIGTIG PRØVEN De sidste tre år har Phuc rejst sammen med Hald Ege Efterskole til det nordlige Ghana. Fokus er blandet andet på at udveksle historier de unge imellem. Det kan være skole, mad og sport, men også tid og sprog er nogle af emnerne. ”Sidste år lavede en af grupperne et ur – de unge byggede det af Lego. Det skulle vise, at selv om vi lever med tidsforskellen på en time, så er vi de samme mennesker. Og det at bruge et andet formsprog, kan give meget til begge kulturer. De skulle alle stå frem og fremlægge resultaterne, noget de unge danskere har prøvet i deres skolegang, men noget som ghaneserne ikke er vant til. Men da de havde prøvet det fungerede det rigtigt godt.

Phuc Van Dang var sammen med de store elever om madlavningen, som drengene deltog i på samme vilkår som pigerne

Phuc Van Dang har blandt andet modtaget Statens Kunstråds Huskunstpris og fra Statens Kunstfond for udveksling af kultur mellem Danmark og Vietnam. Han har udstillet i New York, Saigon, Barcelona, Tokyo og flere steder i Danmark.

Eleverne lærer i projektet ”Fighting child hunger” om råvarerne, der varierer fra årstid til årstid.

Sagen var også den, at de blev så opslugte af at lege med Lego, fordi de aldrig havde prøvet det før, at de glemte at fortælle om det, de designede”, griner Phuc. Afrikanere betragtes generelt som kreative mennesker, men sagen er, at når de slutter børnehaven, så slutter de med at tegne og i skolen fokuseres der på regning og engelsk. ”Man prioriterer ikke de kreative fag i skolen – det er slet ikke som her i Danmark, hvor vi har billedfag og madlavning”, fortæller Phuc.

Det store murmaleri er ved at blive kreeret af de mange glade elever der var glade for at være med

LANDSBYER FORENEDE I KAMPEN MOD BØRNS SULT Projektet skal bekæmpe sult og sikre bedre ernæring for børn i Nordghana. Målet er at mobilisere en række landsbyer i kampen for bedre ernæring til børn, og samarbejde med skoler og andre relevante myndigheder om at udbrede viden om kostens betydning for børns udvikling. Hele landsbyen inddrages i kampen mod den skjulte sult. Projektet samarbejder med sundhedsklubber i skolerne. Her giver Ghana Venskab lærere redskaber til at lære børn om ernæring på kreative måder.

Børnene lærer at tegne og gengive de frugter og grøntsager i 3D, de kender fra deres hverdag.

De kreative processer som Phuc underviser i, er også blevet brugt til at undervise i sundere ernæring under projektet ”Fighting Childhunger”, et projekt under Ghana Venskab. Her skulle skoleelever ved hjælp af form, farver og grafik sammensætte et ernærende måltid i skemaer, så kosten blev varieret. Hjemmefra forberedte Phuc sig med piktogrammmer for alle madvarer, der skulle arbejdes med. Men helt så simpelt blev det dog ikke for ham eller eleverne. ”Det viste sig, at de slet ikke har de samme præferencer for at forstå et piktogram, som vi har”. Ubaida Ibrahim, der underviste eleverne, fortalte mig, at børnene ikke ville kunne forstå de tegninger, jeg havde med hjemmefra. En banan er ikke bare en banan og en fisk er ikke bare en fisk. Så vi satte os ned og googlede os til fotos af for eksempel de vandmeloner, de har. For det skal ligne, så de forstår, hvad det er, vi snakker om. En lidt for pæn banan, vil de ikke kunne se, hvad er. Og en fisk ser anderledes ud for dem, fordi de ser dem røget. Det handler her ikke om æstetik, men real life”, fortæller Phuc. ”Vi skal kigge ud fra deres behov – og sådan kan jeg godt lide at arbejde. At tage udgangspunkt i det sociale behov, og hvor det er, de unge står. Det er dem, vi skal tage udgangspunkt i”, mener Phuc. Og det er netop sådan Ghana Venskab arbejder ud fra de sociale behov. Når han snakker om sine projekter i Ghana, lyser han op. Her er en mand, for hvem børns velvære, forståelse og lærdom betyder noget. Han har dedikeret sit liv til at lære fra sig så børn og unge forstår livet ud fra et andet perspektiv som form og farver. Derfor befinder han sig også godt i en organisation som Ghana Venskab. Efter at se på sunde madvarer, skulle eleverne sammensætte menuer, så de får så nærende og varierede måltider som muligt. Det mundede ud i madlavning under åben himmel - et projekt der også inddrog drenge på lige fod med piger.

NYE MATERIALER Læringen om madvarer arbejdede udvalgte børn fra forskellige alderstrin med i modelervoks – et materiale de heller aldrig har prøvet at arbejde med før. Ghana Venskab medbragte materialer hjemmefra og miksede det i Ghana, så det blev til den modelervoks alle børn kender herhjemme. ”De modelerede frugter og grøntsager. Igen lærte de om formgiving samtidig med at de lærte om madvarer. Og som én af børnene sagde ”I feel happy”. Det var han, fordi han var blevet udvalgt til at være med til at arbejde om emnet. For det er ikke alle børn, der får lov”, fortæller Phuc. Deltagerne på disse workshops skulle også sammensætte menuer, alt efter hvilken sæson på året, det var. De skrev frugter og grøntsager op på en tavle, alt efter hvilke madvarer, der er til rådighed året rundt. Herefter skulle de med papir og blyant skitsere de forskellige frugter for eksempel meloner. ”Men dette havde de også svært ved, da de ikke er vant til at tegne og være kreative”, siger Phuc. ”Kreativitet behøver heller ikke at koste noget, og man kan kombinerer med de materialer, man har – det er også det, jeg gerne vil lære dem. På den måde kan de lære at tænke ud af boksen”. Et af resultaterne, der kom ud af disse workshops, var et kæmpestort murmaleri, der viser forskellige frugter og grøntsager - Men man bruger ikke bare farver, som vi gør herhjemme. ”Vi kunne ikke købe sort farve for eksempel. Sort har en anden symbolik for ghaneserne end os. Derfor måtte vi blandet den selv af de farver, vi kunne finde”. Rygtet spredte sig hurtigt, da man gik i gang med murmaleriet, og snart stod der en kreds af nysgerrige rundt om de malende elever. Det er Phucs håb, at han kan udbrede dette initiativ til Street Art og kreative processer - også i Nordghana sammen med Ghana Venskab.

GHANA VENSKAB HAR SAMARBEJDET MED HALD EGE EFTERSKOLE I TRE ÅR En af aktiviteterne som foreningen og Youth Empowerment for Life laver sammen med efterskolen, når de besøger Nordghana, er Youth Cultural Exchange Rallies. Disse har ungdomsudvalget være med til at planlægge og udføre. Som del af udvalget har Phuc stået for én af de fem workshops, der er på ralliet: Street art. Fokus er at skabe interkulturel udveksling mellem danske og ghanesiske unge, og de overordnede temaer der arbejdes med på rallies er: Hvordan bygger vi bro mellem Danmark og Ghana.

LANDBRUG MED STORE UDFORDRINGER AF IB SALOMON

Der er etableret over 100 grupper af landmænd - de prøver at tage hånd om alt fra mangel på traktorer til etablering af brandbælter og tilpasning til et ændret klima Landbrug er fortsat den dominerende levevej i det nordlige Ghana, hvor flere og flere landmænd organiserer sig i grupper. Der findes nu over 100 landmandsgrupper, hvoraf nogle kun er for kvinder, andre kun for unge, men formålet med alle grupperne er det samme: At skabe et fællesskab, der kan tage hånd om de mange udfordringer, landmændene slås med. Ghana Venskabs samarbejdspartnere i Nordghana, GDCA og YEfL, er drivkraften bag de mange grupper af landmænd, og Clement Boateng, der er kommunikationsmedarbejder hos GV’s samarbejdspartnere i Ghana har her til Håndslag prøvet at ridse nogle af de største udfordringer op og dermed nogle af de emner, grupperne arbejder med:

MANGEL PÅ TRAKTORER En af dem er manglende rådighed over traktorer. Traktorerne bruges især til pløjning, men da de er svære at få fat på, betyder det ofte, at landmændene forpasser det bedste tidspunkt og får sået for sent, og det smitter i høj grad af på udbyttet. Traktorerne bruges også som trækkraft, når høsten skal transporteres til opbevaring eller sendes på markedet, og i den situation kan manglen på traktorer ligefrem betyde, at en del af høsten rådner.

MANGLENDE HÆNDER En anden udfordring er - paradoksalt nok - mangel på arbejdskraft, for selv om arbejdsløsheden er meget høj i Nordghana, så kan den enkelte landmand sagtens mangle hænder, fordi de unge dels flytter til byerne, dels lytter til de officielle kampagner og derfor går i gang med en uddannelse. Det kan fx betyde, at der ikke er arbejdskraft til at opdyrke jomfruelig jord, og dermed at den samme jord dyrkes år efter år og langsomt udpines - eller må tilføres kunstgødning.

GRÆSBRANDE En tredie udfordring er de mange bush-fires. De påsatte græsbrande er en tilbagevendende plage på

FISKENE VOKSEDE FINT, MEN SÅ... Her er et problem, der ikke kendes fra danske dambrug: Et forsøg i Nordghana med at opdrætte fisk tegnede meget lovende. Alle forskrifter blev fulgt, og fiskene voksede sig store - så store, at de var klar til at blive høstet, men netop som det skulle ske, splittede krokodiller nettene og åd alle fiskene. Derfor er forsøget foreløbig opgivet.

ØKOLOGISKE YAMSRØDDER Generelt bruger landmændene i det nordlige Ghana både pesticider og kunstgødning. De betragter begge dele som den letteste løsning på nogle af de problemer, de slås med, hvad enten det er skadelige insekter eller udpining af jorden. Men for nylig er de landmænd, der dyrker yamsrødder, begyndt at bruge økologiske metoder, fordi de har bemærket, at de yamsrødder, der var dyrket ved hjælp af kunstgødning og brug af kemikalier, ikke holdt sig så godt efter høst. Det gør til gengæld de økologiske dyrkede, hvis de bare opbevares tørt - og dermed indbringer de også mere, fordi de kan sælges, når det ellers ikke er sæson.

savannen, og hvert år koster det nogle landmænd dyrt, fordi deres ejendom går op i flammer eller fordi ilden fortærer hele høsten, som de ikke har nået at køre væk. I landmandsgrupperne minder man hinanden om faren og opfordrer landmændene til at anlægge brandbælter rundt om deres ejendom, og det har faktisk hjulpet - færre ejendomme går tabt.

UFORUDSIGELIGT VEJR En fjerde udfordring er klimaforandringerne. Landmændene kan ikke længere bruge den viden, deres forfædre har opsamlet og videregivet til nye generationer, for vejret opfører sig langt mere uforudsigeligt end tidligere. “Når de mindst venter regnen, så kommer den, og når de er tidligt på færde og har gjort markerne klar, så udebliver

regnen”, som Clement Boateng udtrykker det. Det betyder, at de tit misser det optimale tidspunkt for såning og det har selvsagt konsekvenser for udbyttet.

OPBEVARING Mangel på sikre steder til opbevaring af høsten er en femte udfordring, og den er bestemt ikke af ny dato, for problemet har eksisteret i talrige år. Især når høsten er god, går det galt, for så er landmændene tvunget til at sælge til alt for lave priser for at undgå, at høsten bare ligger og rådner.

Rishøsten foregår stadig med traditionelle metoder.

FARMERS DAY Hvert år holdes der ”farmers day”, dagen er en fridag og er indført for at hædre Ghanas mange landmænd, der knokler for at dyrke jorden. På ”farmers day” uddeles der blandt andet præmier til særligt dygtige landmænd.

HÆRLARVEN ER DEN NYE PLAGE AF IB SALOMON

Landmænd i det nordlige Ghana hårdt ramt nogle har mistet hele høsten Afrika har fået en ny plage - hærlarven. Den har længe været kendt i Sydamerika og det sydlige USA, men den blev første gang opdaget i Afrika i 2016. Samme år dukkede den op i det nordlige Ghana, og her gør den nu stor skade. “Hos nogle landmænd har den ædt hele høsten, mens andre kun har fået en høst, der rækker til 1-2 måneder”, beretter Clement Boateng, kommunikationsmedarbejder hos GV’s samarbejdspartnere i Tamale. Hærlarvens engelske navn er Fall Army Worm og dens videnskabelige navn er Spodotera. Den er larve af et møl, som bare lever 10-21 dage, men som er i stand til at flyve langt og lægge op til 1000 æg. Larvestadiet varer 14-30 dage, og larverne er alt andet end kræsne. De angriber talrige afgrøder, deriblandt ris, sorghum og majs, og når de har ædt sig gennem en mark, udnytter de nattens kølighed til at bevæge sig videre til en ny mark, deraf navnet hærlarve.

FN’s fødevareorganisation FAO oplyser, at over 80 forskellige plantearter kan angribes og at det er en plage, som vi må lære at leve med, for den lader sig ikke lige udrydde. Men en samlet indsats kan holde den i ave, mener FAO, der blandt andet mener, at “farmer field schools” kan være vejen frem, når larven skal bekæmpes lokalt. Insektgifte er næppe løsningen, mener FAO, for møllet og dets larver udvikler hurtig resistens, har det vist sig i Brasilien. I stedet handler det om at finde gode, billige løsninger, herunder at kortlægge, hvilke naturlige fjender larven har. Simple midler som sand og aske har med held været brugt mod larverne i Sydamerika. I det nordlige Ghana er nogle landmænd så desperate, at de forsøger sig med alle midler, fortæller Clement Boateng, herunder de insektmidler de kan få fat i eller rengøringsmidler blandet med peber. De ramte landmænd føler sig svigtet af regeringen, og ekstra vrede blev de, da regeringen gennem medierne lod meddele, at der var styr på den invasive larve i Nordghana.

Sådan ser larven ud

..og sådan ser afgrøderne ud, når den har været i gang

PRES FOR NATIONAL STRATEGI AF LISE GRAUENKÆR

Kvægsektoren i Ghana har i mange år været præget af voldelige konflikter mellem kvægdriverne og særligt landmænd over adgang til vand og græsning - det skal ændres. ”Vi forsøger at påvirke regeringen og den landsdækkende Kvægkomite til at udvikle en national strategi, der kan sætte rammer for, hvordan kvægdrivere og kvægdrift kan styres. Vi uddanner relevante aktører fra kvægindustrien i hvilke dynamikker der påvirker industrien, og vi arbejder med at ændre de meget negative holdninger til Fulani-kvægdriverne. Målet er at værdikæden for kvæg giver indtægter til landet og at de mange konflikter i sektoren reduceres.” Sådan udtaler Lukman Yussif, leder af Community Life Improvement Programme og projektet PARSAO.

Det arbejder CLIP for at ændre i det vestafrikanske program PARSAO. I februar arrangerede CLIP og partnerorganisationen Centre for Indigenous Knowledge and Organisational Development en workshop i Accra, hvor blandt andet repræsentanter fra landbrugsministeriet, indenrigsministeriet, paraplyorganisationer for kvægdrivere og landmænd, høvdinge og civilsamfunds-organisationer diskuterede, hvordan Ghana kan forbedre vilkårene for landmænd og kvægdrivere i Vestafrika og støtte en bæredygtig økonomisk udvikling af kvægsektoren i hele ECOWAS-regionen. Nabolandet Togo har haft lignende problemer som Ghana, men har i det sidste år fundet politisk vilje og en velfungerende strategi for, hvordan kvægdrift kan blive en værdifuld ressource. Derfor var primus motor fra Togo, Dr. Pato inviteret til at dele deres anbefalinger og strategier. Det førte til en samlet køreplan for, hvordan alle de forskellige aktører kan være med til at finde løsninger på Ghanas problemer. Som Alhaji Osman AbdelRahman konkluderede; ”Vi har nået en kæmpe milepæl her i dag, og det er essentielt at vi fortsætter dialogen og samarbejdet.” CLIP og deres partnere i PARSAO vil fortsætte denne dialog og fokusere på at løse problematikkerne.

Kvægsektoren i Ghana har i mange år været præget af voldelige konflikter mellem kvægdriverne og særligt landmænd over adgang til vand og græsning. Ghana har ikke som deres nabolande en national politik for, hvordan man håndterer kvægdrift, der går over grænserne, og der er begrænset forståelse for kvægindustriens samfundsøkonomiske potentialer.

OM PARSAO: Ghana Venskab er sammen med vores lokale partner CLIP, (Community Life Improvement Programme), en del af det vestafrikanske program PARSAO. Det handler om at forbedre vilkårene for kvægdrift over grænserne i Sahel-området og bidrage til økonomisk vækst i kvægsektoren i Vestafrika. Programmet ledes af den franske NGO Acting for Life, og første fase løber fra juli 2015 til juli 2018. Der er tre indsatsområder: Fortalervirksomhed og lobbyarbejde, etablering af godkendte ’korridorer’ på tværs af grænserne i Sahel og bedre muligheder for kvægproduktion og –handel.

Deltagerne ved workshoppen lavede en fælles køreplan for en bedre politik for kvægdrift og en fremtid uden konflikter.

PARSAO projektet bidrager til bedre infrastruktur på kvægmarkeder. Netop nu etableres der indhegning på Bawku markedet.

GV NOTER NY UDVEKSLING FOR STUDERENDE Til september rejser ni danske sygepleje-studerende til byen Malishegu i nærheden af Tamale i Nordghana. Her skal de indkvarteres i fem uger og knytte an til arbejdet i nogle af byens sundhedsklinikker. Desuden skal de besøge hospitalet i Tamale og andre sundhedsrelaterede institutioner i byen. Udvekslingen, der også omfatter studerende fra ernærings- og sundhedsuddannelserne, er kommet i stand gennem en samarbejdsaftale mellem Via University College og Ghana Venskab, og planen er at et hold på 8-12 studerende hvert år skal have muligheden for et studieophold i Ghana. “Måske bliver der allerede et nyt hold til februar”, fortæller Helle Stensgaard Karlsen, der er international koordinator på sygeplejeuddannelsen i Silkeborg. De studerende går på 7. semester, altså det afsluttede semester, og deres samlede ophold i Ghana er på seks uger. Den sidste uge tilbringer de studerende ved kysten.

NY HARMONIKA-FLYER Ofte er der brug for et overskueligt materiale, der informerer om Ghana Venskab. Seneste skud på informations-stammen er en lille folder i et utraditionelt format. Den nye “harmonika-flyer” kan foldes ud, og den fortæller kort og godt om GV’s arbejde.

GHANA VENSKAB FYLDER 40 NÆSTE ÅR Jo, den er god nok: I 2019 fylder Ghana Venskab 40 år, og det skal naturligvis markeres. Planen er blandt andet at lade 40 forkellige personer, halvdelen fra Ghana og halvdelen fra Danmark, fortælle hver deres personlige historie. Nogle af beretningerne vil være på skrift, andre på video. Desuden planlægges der en jubilæumsrejse til Ghana for medlemmer og andre interesserede i efterårsferien 2019. Også en reception er med i planlægningen.

EKSTRA PENGE - RÅD TIL NYE PROJEKTER Ghana Venskab har fået et stort økonomisk skulderklap. Det skal gå til bekæmpelse af korruption og øge ghanesernes forståelse for at betale skat. Først modtog Ghana Venskab en ekstra bevilling fra CISU, en sammenslutning af over 270 folkelige danske organisationer, der er involveret i udviklingsarbejde. Bevillingen var på 600.000 kr., men ikke nok med det: Ghana Venskab søgte (og fik) også et beløb på knap 500.000 kr. årligt de næste tre år, ligeledes fra CISU. “Man kunne søge til innovativt eller eksperimenterende arbejde, og vi fik faktisk det beløb, vi havde søgt om”, fortæller generalsekretær Lene Marie Andreasen fra GV’s sekretariat. Men hvad skal pengene bruges til? Lene Marie forklarer: Distrikterne i Ghana får penge fra centralt hold, men det er en proces med mange muligheder for korruption - der findes fx spøgelsesprojekter, som får penge, men som ikke findes i virkeligheden, og nogle af pengene skal bruges på at gøre borgergrupper i stand til at følge op på statens bevillinger og tjekke, hvem der faktisk har fået pengene og om projektet overhovedet findes. I forvejen uddannes der borgerjournalister i det program, der hedder E4L, og grupper skal nu trænes til at bore i bevillinger - og fortælle det offentligt, hvis de finder kritisable forhold. Desuden skal en del af bevillingen bruges til at arbejde med folks holdning til at betale skat. Skatteinddrivelsen ude i distrikterne er ikke alt for god, blandt andet fordi folk har svært ved at forstå, hvad skatterne bruges til. Netop opbakning til Ghanas told- og skattemyndigheder har været et dansk støtteområde og vil fortsat være det frem til 2019. Danmark har også støttet udviklingen af The Ghana Card, et id-kort, som samtlige 30 millioner indbyggere i Ghana de kommende år skal udstyres med.

GHANA ER POPULÆRT REJSEMÅL FOR SKOLER I april var hele Klejtrup Musikefterskole i Ghana, men også en række andre efterskoler, gymnasier og højskoler har fået øjnene op for det vestafrikanske land. Hald Ege Efterskole har fx flere gange været af sted med samtlige elever, og nu har Hald Ege desuden fået en højskole. Også dens elever skal til Ghana på det skolen kalder en dannelsesrejse. Ghana er valgt fordi det er “Afrika for begyndere”, som højskolen skriver - og fordi Ghana er et trygt land.

UNGE DANNER NETVÆRK Ungdomsarbejdet skal være mere synligt, og derfor deltog Ghana Venskab i december i en “kick-off event” i det, der kaldes Youth Movers, et netværk af unge, der arbejder med udvikling. Arrangementet fandt sted i København og havde bl.a. deltagelse fra Udenrigsministeriet, Danida, Viva Danmark og Vedvarende Energi. Fra GV deltog Lise Grauenkær, der præsenterede Youth Speak Up, det projekt som giver de unge en tydelig stemme. Læs mere om det nye netværk på yo-mo.net.

STØTTE TIL GHANESISK GRAVER-JOURNALIST En lyssky fidus betyder, at Ghana mister meget store skatteindtægter fra salg af benzin. Den fidus ønsker den 32-årige og prisvindende ghanesiske journalist Kwetey at beskrive gennem en tv-dokumentar. Han er kendt for at skabe store resultater med få midler, og takket være danske donationer på 33.000 kr. kan han nu realisere sin dokumentar. Pengene blev indsamlet gennem crowdfunding.

ÅRETS SEMINAR HAR FOKUS PÅ UNGE “Unge mellem selfies og selvværd”. Sådan lyder titlen på dette års Ghanaseminar, som holdes 29. og 30. september og som sædvanlig på Ømborgen ved Ry. Det er allerede nu muligt at tilmelde sig på Ghana Venskabs hjemmeside.

HUSK GENERALFORSAMLINGEN Den årlige generalforsamling i Ghana Venskab finder som sædvanlig - sted i Odense. Datoen er søndag 27. maj. Se www.ghanavenskab for nærmere informationer.

PH.D. OM PLANTELIV I SANDJORD GHANA OG DANMARK Fauziatu Ahmed fra Ghana har på Aarhus Universitet skrevet en ph.d. om planters reaktion på sandjord, der er forbedret med biokul. Hendes undersøgelser er foretaget på sandet jord i både Ghana og Danmark og kan være med til at øge udbyttet på disse jorder, som er kendetegnet ved, at de er dårlige til at holde på både vand og næring.

NÅR LÆRERNE KOMMER I SKOLE AF LINE AGERLIN TROLLE FOTO: ASGER GØRUP NIELSEN

School for Life i Ghana har søsat et nyt pilotprojekt om efteruddannelse for lærere i den offentlige skole - projektet sætter fokus på lærernes professionelle udvikling og relationelle kompetencer En varm mandag i januar efter en lang og bumlende køretur ankom vi til en skole i Mion - en af de offentlige skoler, der er udvalgt til et pilotprojekt. ”Vi” var i den forbindelse det danske School for Life-udvalg, som var på monitoreringsbesøg hos School for Life (SfL) i Ghana i begyndelsen af 2018. Ét af flere formål var at få et indtryk af organisationens nye pilotprojekt kaldet ”Teacher Professional Development Project” (TPDP).

ROLLEMODEL FOR ELEVERNE Først overværede vi undervisning i forskellige af skolens klasser. Derefter satte vi os sammen med de deltagende lærere i skyggen under et stort træ uden for skolebygningerne til en samtale med lærerne om deres erfaringer fra TPDP-kurserne. Flere af lærerne påpegede, at de især havde fået noget ud af der, der kaldes den refleksive læringsmodel, hvor de skriver noter og tanker ned om deres egen undervisning, eller hvor kollegaer observerer og giver feedback efter undervisning. Ærligheden fra lærerne var overvældende. De fortalte, at brug af spanskrør havde været praksis på skolen førhen, men nu havde de lært, hvor vigtigt det er, at eleverne ikke frygter læreren. Derfor er det nu afskaffet. Læreren i tredje klasse fortalte, at hans vigtigste erfaring fra kurset er betydningen af, at han kommer til tiden, så han kan være rollemodel for eleverne. Før kom han ofte flere timer for sent på grund af dårlige veje og lang transporttid fra Tamale til Mion, men nu overnatter han ofte tæt på skolen, så han kan møde ind til tiden. Udfordringerne for børnehaveklassens lærerinde handlede om pladsmangel. Hun fortalte, at der er 240 elever i børnehaveklassen. Hun arbejder nu med, hvordan eleverne kan deles op i to hold, så hendes hjælpelærer kan undervise den ene halvdel.

Lærerne fra pilotprojektet deler med stor åbenhed deres erfaringer med os.

ET FRUGTBART SAMARBEJDE Det hele startede med diskussioner om kvalitet, en heldagsworkshop om kvalitets¬uddannelse i 2016 og en tidligere donation fra Asta og P. Justesens fond. Fonden var oprindeligt søgt til et andet projekt om lærerudvikling, men dette sluttede uden at alle pengene var brugt. Workshoppens kondensering af begrebet kvalitet pegede blandt andet på lærernes relationelle kompetencer i klasserummet og professionelle udvikling som vigtige faktorer. SfL har stor erfaring med uddannelse af facilitatorer. Vi fik derfor lov at bruge af de resterende midler på at udvikle et nyt efteruddannelseskursus for lærere i det formelle uddannelsessystem, altså lærerne i den offentlige skole. Et frugtbart samarbejde med det danske udvalg fulgte. Et pilotprojekt blev til. Formålet med projektet er at øge kvaliteten i undervisningen i mindre privilegerede distrikter i Nordghana. Lærerne fra de to udvalgte projektskoler er først på tredages kursus og to-tre måneder senere på et opfølgningskursus. På kurset diskuteres bl.a. det ulige magtforhold mellem lærer og elev, og hvordan læreren har et ansvar for at eleverne føler sig trygge i relationen til læreren, hvilket har indflydelse på lysten og motivation hos eleverne og på læringsmiljøet i klasserummet. Et andet fokus i kurset er lærernes refleksive læring. De får redskaber til at arbejde refleksivt med egen undervisningspraksis ved f.eks. at føre journal med refleksioner over dagens undervisning eller teknikker til at observere kollegers undervisning og give feedback.

ÆSLER ELLER MATEMATIK? Pladsmangel er også en udfordring for fjerdeklasserne på pilotskolen. I skyggen under det store træ fortalte Jalilu og Fuseini, at de underviser hver sin fjerdeklasse udendørs netop her, hvor vi sidder og taler med dem. De har 61 og 59 elever i hver deres klasse, men der er ingen lokaler til dem. Jalilu og Fuseini har været lærere i hhv. 12 og fire år, og

de giver begge udtryk for, at det var inspirerende med ny viden fra kurset. De fortalte, at selv om kun den ene har været på kursus, har den anden lånt manualen og suger til sig af inspirationen. Fuseini fremhævede, at han er blevet bedre til at løse udfordringerne med at undervise sine 59 elever udendørs. Hans elever bliver ofte distraheret af det mylder af forbipasserende æselkærrer, der kommer trækkende med store dunke fra den nærliggende vandpumpe. Nu lader han dem lave gruppearbejde i matematik, hvor eleverne samarbejder og er bedre til at fokusere på opgaverne, end da han kun lavede tavleundervisning. Han er også mere opmærksom på elevernes sociale velbefindende. Han hjælper eleverne med at løse skænderier, så de lærer at snakke sammen i stedet for at slås. Og han har startet et frivilligt fodboldhold på skolen om eftermiddagen, så de kan opleve sammenholdet dér. Skolens lærere udtrykte alle, at de havde lært meget af kurset, men der var tydeligvis også lang vej igen. Forholdene er ekstreme, men lærerne gør, hvad de kan for at undervise deres elever.

TPDP er endnu kun et pilotprojekt, og det er ikke evalueret eller revideret. Men behovet findes i Nordghana, og det er spændende, hvad det kan føre til for organisationen. Forhåbningen er udbredelse til flere skoler. Der starter en ny cyklus næste år. Inden da skal der ske tilretninger i forløbet, hvor den nærtstående evaluering inddrages, og det bliver et toårigt initiativ. Dermed er indsatsen længerevarende, og muligheden for at implementere og ændre praksis er større. Hvad end det drejer sig om et klasserum med fire vægge og tag, eller om skolebænke under et træ, er det relationerne mellem underviser og elever, der er i fokus. Det skal ikke kun være teori fra et kursus. Det vigtigste er, at mange lærere på samme skole får mulighed for sammen at arbejde refleksivt og udvikle deres egen praksis og skolekultur.

NYE VEJE FOR SCHOOL FOR LIFE Ændringer i prioriteter fra internationale donormidler har medført, at der bliver færre og færre traditionelle SfLklasser. Derfor er SfL i gang med at afsøge nye veje. Dette er én af flere mulige retninger.

Fjerdeklasse har matematik i skyggen under et træ.

Fuseini Shamsudeen underviser den ene fjerdeklasse på pilotskolen.

HISTORIER OM FORANDRINGER UDVALGT OG REDIGERET AF PIA ASVIG

På hvert distriktskontor står der en kasse, og når en ansat kommer hjem, kan han eller hun skrive en lille beretning om de forandringer, deres indsats har været med til at fremme. En “forandrings-historie” skal indeholde nogle basale data, men ellers er formen fri. De enkelte beretninger får naturligvis et vist anekdotisk præg, men tilsammen viser de også nogle tendenser, og historierne bruges derfor bl.a. af GV’s Oplysningsudvalg, ligesom mange af dem vil være at finde på GV’s hjemmeside. Også her i Ghana Håndslag bringer vi udvalgte historier om forandringer.

ENHED GØR STÆRK HISTORIE FORTALT AF: MUTALA FAIZA, MION En gruppe kvinder i Jimle/Gurnah har modtaget teknisk uddannelse til en anderledes form for forarbejdning af sheanødder. De anvender deres viden til ikke mindst til at kunne netværke og fungere som et team. Det har resulteret i, at de nu producerer kvalitets shea-smør på en helt ny måde end før. Sheanødde-forarbejdning er et meget krævende job, så det er vigtigt at kunne udnytte alle kontakter i produktionen og til afsætningen af deres produkter. Kvinderne fortæller: ”Vi bruger den nye uddannelse til at netværke og nå ud til personer både indenfor og udenfor landsbyen. Vi har fået kontakt med andre, der kan levere råmaterialerne til vores virksomheder. Vi kan få en bedre pris, og vi kan også udvide vores produktion”. Kvinderne har efterfølgende - efter anbefaling fra E4L teamet - knyttet tæt kontakt med den dygtige Tunteeyakvindegruppe i Tamale for at hente støtte.

ALDRIG FOR TILAT LÆRE HISTORIE FORTALT AF: MUTALA FAIZA, MION E4L District Team i Mion har sammen med en facilitator – en sparsomt uddannet lærer - påtaget sig at organisere en “Literacy Class” for folk i Tuya. “Analfabetisme hører fortiden til”, blev der sagt af én af de voksne deltagere i læsekurset. ”Verden er nu en global landsby, hvor stort set alt er indenfor rækkevidde, hvis man kan læse og skrive. Når

man har bare nogen form for uddannelse, har vi indsigt i omgivelserne”. Eleverne blev ført gennem grundlæggende elementer som at læse og skrive, og i de efterfølgende lektioner kom de også i gang med regning. Før denne uddannelse befandt Tuya-indbyggerne sig næsten i de “mørke” dage, syntes de selv. De kunne hverken læse eller skrive engelsk eller deres lokale sprog. Dokumentation var noget, de fandt vanskeligt, hvis ikke umuligt at udføre; derfor var de udelukkende afhængige af deres hukommelse. Sådan har det ifølge landsbyboerne været hos dem i årevis. Men det er slut nu. Og alle deltagere var meget ivrige for at lære og næsten alle var ivrigt engagerede i hver time. Og det har givet pote. ”Kurset gav rent faktisk udbytte, da flertallet af deltagerne efterfølgende kunne læse og skrive; både i deres lokale dialekt og på engelsk”, fortælles der fra Tuya. De mest ihærdige elever gjorde enorme fremskridt i deres kommunikationsfærdigheder. Nogle var endda i stand til at lave grundlæggende aritmetik og er nu fx fortrolige med mulighederne på deres mobiltelefon.

LANDMÆND MELDER OM REKORD-UDBYTTE FORTALT AF: SULEMANA M. MUDASIR, MION Femten landmænd fra Nyeyam, der er aktive i en landmandsorganisation i Mbatinga i Kpabia området, har øget deres landbrugsudbytte. Det er majs og sojabønner, der hitter listerne. Det er en direkte følge af den viden, de har fået fra E4Lprogrammet i årets praktiske kursus men også pga. den viden,

de har modtaget fra tilsvarende CLIP kurser (også under E4L) tidligere år. Med støtte fra landbrugskonsulenten i Kpabia Area Council fik landmændene i Mbatinga og Gunsi ny viden,. De lærte at plante i rækker, bedre metoder til at bruge gødning, god styring af landbruget, samt inddragelse af nye sorter af majs. ”Vi har også været i stand til at undgå spild ved at bruge vores silo”, fortæller en af landmændene. ”Siloen blev tidligere bygget med CLIP’s støtte til at opbevaring af vores høst, så insekter og råd ikke skulle ødelægge den”. Ifølge en af landmændene, Mba Kukoonaa, var han i stand til at høste 50 sække majs fra ti acre jord og 15 sække sojabønner fra fem acre. (1 acre = 4047 kvadratmeter) ”Dette vil forbedre ikke alene min husstands indkomst, men også indkomsten blandt de øvrige landmænd, der deltog”, fortæller han. Mba Kukuo Naa, medlem af Nye Yem Farmers landmandsgruppe, udtrykker sin dybe taknemmelighed over for E4L-holdet under et monitoreringsbesøg hos deres gruppe. ”E4L’s tilstedeværelse og træning har givet gruppens medlemmer fødevaresikkerhed og levebrød”, pointerer han, og fortsætter: ”Tidligere år kunne jeg dyrke 15 acre med majs og høstede kun 30 sække, men i år på grund af den nye landbrugspraksis E4L lærte os, dyrkede jeg fem acre majs og høstede 50 sække majs “. Han tilføjer også, at næsten alle i deres landsby er begyndt at bruge reb-teknikken (radsåning), som han udtrykker det. ”Hvis jeg sælger noget af det majs, så vil jeg score kassen”, konkluderer han.

BYGGER PAKHUS SAMMEN MED BODYSHOP FORTALT AF: ABUBAKARI I. ZIBLIM (FIELD FACILITATOR, GUPANARIGU) Kvinderne i Mbanayili har dannet partnerskab med firmaet ”BodyShop” og bygger nu en lagerbygning til opbevaring af råmaterialer og færdigvarer. BodyShop har været gruppens hidtidige opkøber og firmaet gik med til at støtte initiativet med midler til byggeriet. Nu er byggeriet så langt fremme, at der snart skal lægges tag på. Kvinderne bidrog med deres arbejdskraft, et tydeligt bevis på, at gruppen er velorganiseret og i stand til at indgå partnerskab med andre enheder for at forbedre deres vilkår. Dette fandt sted i august og september 2017. E4L har undervist i samfundsdialog, økonomistyring, fortalervirksomhed og informationsdeling, hvilket har gjort projektet muligt.

LÆRERBOLIGER RENOVERET FORTALT AF: SO ABAPA BOATENG (FIELD FACILITATOR)

Lærerboligerne i Gizaa-Gundaa var i en miserabel forfatning, og derfor besluttede man at gøre noget for at få lærerne til at blive i området. Skolekomitéen fandt frem til, at det var vigtigt for skolen, at lærerne kunne blive i landsbyen i stedet for at være nødsaget til at rejse frem og tilbage til den nærmeste storby, Tamale. ”Der var lærerboliger på stedet, men de var i en så skrækkelig forfatning at de nærmest var ubeboelige. Så i første omgang gjaldt det om at sikre boligerne”, fortæller Skolekomitéen. Der blev bygget en indgang til gårdspladsen og sat en metalport op, så omstrejfende husdyr ikke kan komme ind til gårdspladsen. Der er også foretaget reparationer i værelserne og badehuset, så lærerne har det behageligt, når de bor der.

UNGE RYDDER OP FORTALT AF: ANDANI IDDRISU (FIELD FACILITATOR, NANTON)

Mindst to gange hvert kvartal skal der ryddes op i Nanton. Det har ungdomsgruppen Tehisuma besluttet. De gør det for at reducere malaria og forhindre kolera i landsbyen. Derfor har de mobiliseret beboerne for at forbedre den lokale hygiejne. De har organiseret en oprydningskampagne med det formål at fjerne møg og usundt skrald. Lederen af Tehisumas ungdomsgruppe fortæller: ”Vi har planer om at mødes med høvdingen og andre ledere i landsbyen for at sætte en stopper for det problem, at folk forretter deres nødtørft udendørs”, fortæller en af deltagerne. Gruppen vil også holde møde med Savelugu/Nantons EHSU-udvalg for at få undervisning i hygiejne og gode sundheds rutiner. (EHSU : Environmental Health and Sanitation Unit - dvs Miljø, Sundhed og Sanitets Udvalg).

KVINDER DYBT ENGAGERET I LANDBRUG FORTALT AF: SULEMANA M. MUDASIR, MION

E4L arbejder med tre kvinde spare-og-långrupper i Mbatinga hvor flertallet af kvinderne er beskæftiget i landbrug med ris, shea smør og jordnødder. I løbet af dette års landbrugsuge opdagede vi, at de fleste af kvinderne i dette område nu endda er mere engageret i landbrug end nogle mænd. De mest almindelige afgrøder er majs, sojabønner, jordnødder og okro, som de sælger, og bruger indtægterne til at investere i deres landbrug, betale for deres børns skolegang og endelig som bidrag til deres husholdning. Niveauet for kvinders seriøse engagement i landbruget så man tydeligt, idet en kvinde var den første person, der fik høstet i Mbatinga i efteråret 2017. Hun havde fem sække majs fra en acre jord og ni sække sojabønner fra to acres jord. Desuden er alle de tre kvindegrupper, E4L arbejder med i området, også engageret i kooperativt landbrug der skaber indkomster til at støtte og opretholde deres gruppers aktiviteter. En af grupperne fik syv sække majs fra den acre jord, de dyrkede i år. Alt dette betyder virkelig noget for deres husstandsindkomst og viser også en generel forbedring af kvinders adgang til jord og ligestilling i samfundet.

FUNDRAISING

BYG EN SOJAFABRIK Vær med til at bygge en sojafabrik, der drives af lokale kvindegrupper. Fabrikken er med til at give dem og deres familier en højere indkomst, og børnene kan få en bedre og sundere kost. Ghana Venskabs projekt ”Landsbyer forenede i kampen mod sult” bekæmper sult i Nordghana. Det gør vi på flere måder. En af måderne er at bygge en sojafabrik, der skal drives som en andelsforening af lokale kvinder. GV betaler for byggeriet og udstyret, men kvinderne skal selv på den lange bane stå for driften af fabrikken. En del af pengene til projektet har vi fået af Danmarks Indsamling 2017, mens vi selv skal indsamle penge til fabrik og maskiner. Derfor har vi og kvinderne - brug for din hjælp.

KØB MURSTEN SÅ FABRIKKEN KAN GØRES FÆRDIG! Du kan købe én mursten til fabrikken for bare 10 kroner. Du kan også købe 10 eller 20. Det bestemmer du helt selv.

DET ER NEMT AT STØTTE Du kan gøre det direkte via Mobilepay på 61417152 - skriv gerne ”sojafabrik”, eller på vores hjemmeside på ghanavenskab.dk/ byg-en-oliemoelle

CLEMENT BOATENG OG CUFCH PROJEKT

I januar 2018 tog vi de første spadestik til den nye fabrik 2,3 og 4: Byggeriet af fabrikken er nu godt i gang, og kvinderne glæder sig til at rykke ind.

Kvindegrupper lærer om god ernæring for dem og deres familier.

Skoleklubber lærer børnene om ernæring gennem leg og kreative aktiviteter

Ghana Venskab Klosterport 4T, 3. 8000 Aarhus C.

DEN

STYRK MA

DE JLERNÆRE - HJÆLP FE RDGHANA BØRN I NO ab.dk/stoet ghanavensk

GHANA VENSKAB (GV)

GHANA HÅNDSLAG

Sekretariat:

Ghana Håndslag udgives af Ghana Venskab. Håndslag udkommer to gange årligt. Kontakt redaktionen på ibsalomon8300@gmail.com.

Klosterport 4T, 3, 8000 Aarhus C, tlf. 61 41 71 52 Mail: gv@ghanavenskab.dk Medlemskab: 200 kr. om året (100 kr. for studerende), tegnes ved henvendelse til Sekretariatet eller ved at indbetale beløbet på 9762- 4785773964 Svanemærket tryksag 5041 0661 GP-Tryk A/S

Redaktion: Inger Anneberg, Ib Salomon, Pia Asvig, Thomas Grotkjær Nielsen og Birgitte Dahl. Layout: Dahl Grafisk Design Tryk: Grafisk Forum Forsidefoto: Fra workshop afholdt i forbindelse med “Landsbyer forenede i kampen mod børns sult”. Oplag: 450 eksemplarer

TILMELD DIG NYHEDSBREVET PÅ

WWW.GHANAVENSKAB.DK

FACEBOOK.COM/GHANAVENSKAB