1 minute read
CHANEL SÆTTER FOKUS PÅ DE AFGØRENDE SEKUNDER I LIVET
”Hey Margot, hvor mange sekunder tager det at blive forelsket?” spørger
Penélope Cruz og kigger udfordrende på sin skuespillerkollega Margot
Robbie, der øjeblikkeligt svarer: ”3-15 sekunder!”
#ITSALLABOUTSECONDS
I den nye stilrene kampagne præsenteret i sort og hvid for CHANELS ikoniske J12-ur har det franske modehus samlet fire skuespillerinder og ambassadører
Penelope Cruz, Margot Robbie, Ali MacGraw og Zhou Xun i små intime dobbeltinterview, hvor de stiller hinanden åbenhjertige spørgsmål om de afgørende sekunder i deres liv: Hvis du skulle skrive en besked til en ven på fem sekunder, hvad ville det være? Hvad kommer du aldrig for sent til?
Hvad har været det mest betydningsfulde sekund i dit liv?
Det Tidl Se Og Ikoniske J12
De små korte interviews er skarpe og finurlige, og mens spørgsmålene flyver gennem luften og skuespillerinderne afslører nye sider af deres personligheder, tikker sekunderne afsted på kampagnens virkelige stjerne: CHANELS smukke J12-ur. J12 er et holdbart og tidløst ur fra det 21. århundrede, som er udført i utrolig stærk keramik. Penélope Cruz er i videoerne iført J12 Caliber 12.2 33 mm i intens hvid, der står godt til hendes hvide Chanel-dragt, mens Margot Robbie er klædt i sort og det dybe sorte J12 Diamond Tourbillon.
Styr P Tiden
Men hvad er det så, Penélope Cruz aldrig kunne finde på at komme for sent til, tænker du måske. Alt, er svaret:
”Jeg forsøger ikke at komme for sent til noget,” siger hun med et skævt smil i kampagnen.
Med det stilfulde J12 på armen – om det så er i sort eller hvid – er der i hvert fald én grund mindre til at komme for sent fremover.
J12 blev skabt i 2000 med en absolut sans for stil og detaljer, der indfanger essensen af CHANEL.