1 minute read
HØJTFLYVENDE OG BANEBRYDENDE BILVISIONER
De fleste af de toneangivende bilproducenter arbejder målrettet med visioner for ny mobilitet i en nær såvel som lidt fjernere fremtid. Impact har kigget ind bag kulisserne hos en lille håndfuld af dem og taget et smugkig på konceptbilerne.
ASKA™ A5
ASKA™ A5 debuterede ved CES 2023
Las Vegas, og skabte som verdens første køre- og flyve eVTOL (elektriske Vertical Takeoff and Landing) stor opmærksomhed. Transportmidlet er på størrelse med en SUV og kan rumme 4-personer. Som en helikopter er det i stand til at udføre lodret start og landing, og flyverækkevidden er på ca. 250 miles med en hastighed på op til 150 mph (lithium-ionbatterier + motor). Der arbejdes pt på at opnå motorvejscertificering med en hastighed på 70 mph i køretilstand, og forventet launch er i 2026. Som pilot/chauffør skal du sandsynligvis have udvidet ”kørekort”.
Rolls-Royce Vision 103EX
Med Rolls Royces første vision-køretøj nogensinde, Rolls-Royce 103ex, følger det traditionsrige mærke op på Sir Henry Royces berømte læresætning: ”Tag det bedste, der findes, og gør det bedre. Når det ikke findes, så design det.” Målet har været at skabe den automotive ækvivalent til haute couture, den ultimative luksus på hjul. Bilen er over 19 fod lang (som en lille autocamper), men kun designet til to personer. Silkesæder, bløde tæpper og træpaneler udstråler klassisk elegance, mens
AI-konceptet ”Spirit of Ecstasy” (kaldet Eleanor) peger fremad ved at reagere på dine vokale kommandoer og hjælpe dig med alt, hvad du behøver for at færdes på vejen. Bilen er selvfølgelig eldrevet.