Steen Jørgensen & Marina Botes

Den danske rocklegende Steen Jørgensen er klar til at tage på forårsturné med sit nye musikprojekt, som han har skabt i fællesskab med sin kæreste Marina Botes. Impact har mødt dem begge til en snak om den originale lyd, der kombinerer Marinas baggrund inden for klassisk musik i Sydafrika med Steens letgenkendelige rå vokal.

HVORDAN OPSTOD IDEEN TIL

AT SKABE ET NYT FÆLLES

MUSIKPROJEKT JØRGENSEN / BOTES?

MARINA: Projektet kom faktisk fra et meget organisk sted. Det var ikke fordi, Steen og jeg satte os ned og udviklede et koncept. Det var musik, der bare opstod mellem os, fordi vi kunne, fordi vi har det som fælles interesse, og fordi klaveret står fremme i vores hjem. Det skete, fordi vi fik lyst. Du går jo altid rundt og skriver lidt, og jeg spiller lidt, og så skete det egentlig bare.

STEEN: Ja, og ret hurtigt satte vi nogle ting sammen, som måske ikke var helt færdige eller helt perfekte, men de havde et udtryk, som vi ikke rigtig havde mærket før. Vi kunne se en skitse til noget, vi kunne udnytte til et projekt. Jeg har aldrig prøvet at arbejde med en partner på den måde før og havde måske en ide om, at det nok var besværligt, men det har faktisk været en fordel, for hvis vi har haft lyst, har vi bare kunnet være i det hele døgnet.

MARINA, I FORHOLD TIL STEEN ER DU ET UBESKREVET BLAD PÅ DEN DANSKE MUSIKSCENE, MEN DU ER UDDANNET FRA DET KGL. MUSIKKONSERVATORIUM. HAR DU ALTID VIDST, DU VILLE ARBEJDE MED MUSIK?

MARINA: Det må blive både ja og nej. Jeg kommer fra et hjem, hvor musikken altid har fyldt meget og startede med at spille klaver som lille pige. Min mor er også pianist og kirkeorganist, og min har er glad for at synge, så det har bare fyldt enormt meget. Jeg har fået det med fra starten af, så på en eller anden måde lå musikken lige for. Samtidig har det også været rart at røre ved nogle andre ting. Jeg har haft brug for at mærke, hvem jeg er, hvis jeg ikke er hende, der sidder ved klaveret eller står foran koret.

JA, FOR UD OVER JØRGENSEN/ BOTES ER DU OGSÅ AKTUEL MED

COLLAGEROMANEN DER VIL IKKE BLIVE TALT OM DENNE NAT, SOM UDSPILLER SIG I SYDAFRIKA. ER DET DIN EGEN HISTORIE, DU HAR TAGET UDGANGSPUNKT I?

MARINA: Det er fiktion, men jeg har helt klart plukket fra min egen baggrund. Det er en universel fortælling om min generation og det sted, vi var som unge mennesker i starten af 90’erne. Når jeg skriver om vold, overgreb, begær og undertrykkelse, er det ikke kun min egen historie, men noget der spænder lidt bredere. Jeg har haft brug for at give udtryk for den grundstemning, der var i samfundet, som jeg ikke har kunnet beskrive før. Jeg har kredset om det i mange år uden at kunne finde de rigtige ord, men pludselig var der hul igennem, og så gik det bare stærkt. Den kreative proces med billeder og tekst har også smittet positivt af på vores arbejde med musikken.

HVILKEN DEL AF ARBEJDET MED MUSIKKEN BETYDER MEST FOR JER?

MARINA: Jeg synes, skriveprocessen er vanvittig spændende. Det er et meget indadvendt flow, som er utrolig rart at være i. Når du så begynder at arbejde med det i studiet og deler det med andre, sker der noget nyt. Og så sker der en helt tredje energi, når du kommer ud og spiller og deler det med mange mennesker. De processer er meget forskellige og supplerer hinanden ret fint.

SANGENE PÅ JØRGENSEN/BOTES ER ALLE PÅ DANSK. VAR DET ET BEVIDST VALG?

STEEN: Ja, det er meget bevidst. Sangene er skrevet helt straight på dansk sammen med og til musikken. Det var meningen, at det skulle være dansk hele vejen igennem. Det havde jeg lyst til at prøve mig selv af på.

MARINA: Dansk er jo ikke mit modersmål, men jeg elsker sproget og er meget fascineret af det, så for mig skulle det bare være på dansk.

I LANCERET SANGEN DRÅBERNE SOM DEN FØRSTE SMAGSPRØVE PÅ DET NYE PROJEKT. HVORFOR VALGTE I NETOP DENNE?

STEEN: Det er et nummer, der skiller sig meget ud på pladen. Det er et meget langt og stillestående nummer, som vi er meget stolte af. Vi synes, det er flot og har den der ro, vi bevidst er gået efter. Det er lavet ud fra, hvor lidt du kan nøjes med. Hvor få toner og hvor få skift kan der være? Og det projekt er lykkes, synes vi.

Fortsættes side 46

MARINA: Det fascinerende er at være i bevægelse og i stilstand på sammen tid, og i musikken og teksten på det her nummer går vi ligesom rundt om os selv. Dråberne foregriber rent tematisk det, der sker på albummet, som er meget et arbejde i forhold til tid og sted. Den er et lille finurligt opgør mod, at tingene skal gå så hurtigt hele tiden, for det er faktisk meget rart at gå lidt i stå.

ER DER ELLERS NOGLE AF DE NYE

NUMRE, DER HAR EN SÆRLIG BETYDNING FOR JER?

MARINA: Ja, et nummer som Mænd og kvinder for eksempel. Jeg har jo et håb om, at de sydafrikanske landskaber, jeg ser for mit indre øje, også bliver synlige, når man hører musikken. Mænd og kvinder laver de her skitser over de åbne vidder og den meget store himmel i

Sydafrika, der kurver anderledes end her i Norden. Jeg tænker meget specifikt på det sted, hvor min familie har boet i flere hundreder år, siden de udvandrede fra Holland til Sydafrika. Det er en gård, der ligger 500 kilometer fra Cape Town, og her er et helt særligt landskab. Det er et stenområde, det regner altid, den ligger 30 km fra den nærmeste landsby, og der har aldrig været elektricitet. Det hele kører på solceller, så der er ikke nogen lysforurening, og stilheden er fuldstændig overvældende. Det er noget, der sætter sig i én, og det har jeg forsøgt at arbejde med – især i det nummer.

DIT ANSIGT LYSER HELT OP, NÅR DU TALER OM DET, OG DET SKINNER HELT SIKKERT OGSÅ IGENNEM I

MUSIKKEN. HVORDAN ENDTE DU EGENTLIG I DANMARK?

MARINA: Jeg er opvokset under Apartheid, som var præget af borgerkrigslignende tilstande, så det var ret tumultarisk i mine unge år. Jeg kommer fra en konservativ, religiøs familie, og alle autoriteter kollapsede ligesom, da jeg som ung begyndte at stille spørgsmål. Jeg havde svært ved at se, hvordan jeg skulle kunne udvikle mig som kvinde i de omgivelser, så for mig lå det lige for at tage til Europa. Jeg mødte en dansk fyr i Sydafrika, Simon, og endte med at tage med ham til Danmark. Han er far til mine to voksne børn. Der var noget ved det her liv i Danmark, der gav genklang i mig, og jeg kunne virkelig godt lide den tryghed og fysiske frihed, der er her, som jeg faktisk er blevet helt afhængig af.

HVORDAN MØDTE I TO HINANDEN?

STEEN: Vi har faktisk kendt hinanden i rigtig mange år.

MARINA: Ja, vi mødtes igennem miljøet på Christianshavn, hvor vi har fælles venner, vi lavede lidt musikarbejde sammen, og vores børn har kendt hinanden, siden de var små. Så vi har først været bekendte og så venner i mange år, og så pludselig kiggede jeg på Steen, og han kiggede på mig, og så var der noget andet og mere. Tænk at man kan gå op og ned af hinanden i så mange år, men tidspunktet var bare pludselig rigtigt, tror jeg.

I KENDER ALTSÅ HINANDEN RIGTIGT GODT. HVAD ØNSKER I HVER ISÆR, AT OMVERDENEN SKAL LÆRE OM OG OPLEVE VED DEN ANDEN?

STEEN: Jeg håber, at folk opdager den musikalitet, Marina har, som er helt unik og virkelig melodisk. For den er også det modsatte, hvor hun kan arbejde i strukturer, der står helt stille. Jeg håber, der bliver lagt mærke til, hvad det er for nogle melodier, vi har gang i, som ikke er almindelige rockmelodier, som jeg kommer fra. Det trækker på nogle andre kræfter, end jeg er vant til.

MARINA: Det, der fascinerer mig ved Steen og hans musikalske arbejde, er, at Steen har en ledestjerne og er virkelig god til at finde en klar retning. Du er god til at tage de input, der kommer til dig – og så bryde dem. Det har været en virkelig spændende process. Steen har en mere autodidakt tilgang til det musikalske univers i forhold til mig, der er meget klassisk og teoretisk skolet.

HAR I ANDRE SPÆNDENDE PROJEKTER I STØBESKEEN I DEN KOMMENDE TID?

STEEN: Ja! Men det er måske ikke noget, vi kan dele lige her og nu …

MARINA: Vi er jo løbende i gang med at skrive. Vi kan slet ikke lade være, fordi det er så spændende og sjovt, og så ved man jo aldrig, hvad der ender med at komme ud af det. Der er en god energi i at være i gang med at skabe hele tiden, men det er jo langt fra alt, hvad vi laver, der bliver til noget. Lige nu glæder vi os bare virkelig meget til at komme ud og spille og dele det med publikum og have en musikalsk samtale.

STEEN: Ja. Man starter jo med at lave sådan et projekt her for ens egen skyld. Når man så endelig er færdig, finder man også ud af og er klar over, at man jo ikke har lavet det for ens egen skyld. Vi vil jo vildt gerne have, at der er nogen, der hører det her nu, så nu glæder vi os bare

Det nye musikalske projekt er lyden af et excentrisk møde omkring klaveret. Marinas musikalske baggrund stammer fra klassisk musik og kirkemusik i Sydafrika, og i selskab med Steens dybe og rockede vokal opstår et nyt melodisk og gådefuldt univers.

Følg projektet på @jorgensenbotes