1 minute read

VINREJSE TIL TYSKLAND

Er du en vinentusiast, er Tyskland et godt bud, idet der vrimler med hyggelige vingårde, hvor du kan smage på lokale avleres høst. For at få de bedste vinoplevelser er det en god idé at gøre lidt research på forhånd. Det har vi gjort for dig, så her kan du læse tre bud på vingårde, som er værd at besøge på jeres vinrejse i nabolandet.

Winzerhof Gierer

Denne vingård, der ligger på den nordlige bred af Bodensøen, tilhører en familie, som har helliget sig vindyrkning i mere end 300 år. I det øjeblik du kører ind på gårdspladsen, vil du føle dig hjemme på vingården, hvor der bor tre generationer under samme tag. Her har du også en storslået udsigt til de omkringliggende landskaber med mulighed for at se direkte ned i vinkælderen, der giver et spændende indblik i gårdens vine. Er du på udkig efter et sted, hvor du samtidig kan få en overnatning eller to efter vinsmagning, kan du med rette overnatte i familiens gæstehus, der byder på moderne og komfortable lejligheder – kun et stenkast fra stranden.

Her finder du Winzerhos Gierer: Sonnenbichlstraße 31, Nonnenhorn, Tyskland.

Shloss Wackerbarths

Shloss Wackerbarths er det første vingods i Europa, og nok også det sted, der bestemt er et besøg værd på din vinrejse i Tyskland. Her på godset kan du nemlig finde en række begivenheder med vin som omdrejningspunkt. En fordel, der er værd at nævne, hvis du er til god musik og lækker vin, er, at du kan nyde et koldt glas hvidvin på terrassen, mens du lytter til jazzmusik. Det er samtidig muligt at tage på vintur og få et indblik i, hvorfor mousserende vine fra Sachsens ældste mousserende vinproducent er tiltet fremfor rystet.

Her finder du Schloss Wackerbarths: Wackerbarthstraße 1, Radebeul/Dresden, Tyskland.

Vereinigte Hospitien

Vingården har beliggenhed i hjertet af Trier, der er Tysklands ældste by, tidligere romers bopæl og centrum af Mosel vin. Det er også her, du finder Tysklands ældste vinkælder, hvor historiens vingesus er til at føle på. Den vigtigste druesort i vingårdens portefølje er Riesling, selvom der er en stigende popularitet blandt røde og hvide Pinot sorter, som også dyrkes på de omkringliggende vinmarker. Tag på vinsmagning i den imponerende vinkælder, hvor du bliver budt på seks forskellige vine.

Her finder du Vereinigte Hospitien: Krahnenufer 19, Trier, Tyskland.

Superior Hotel

Central beliggenhed i byen

Restaurant

Maritim Komfortværelse

Elegante Superiorvaerelser

Parkering og WiFi gratis

Königstraße 9 · D-24837 Schleswig

T +49 4621 30200 info@hotel-alter-kreisbahnhof.de

Bedste pris på booking findes her: www.hotel-alter-kreisbahnhof.de

This article is from: