4 minute read

5 spørgsmål til Hans Toft og Michael Fenger

5 spørgsmål

til Hans Toft

28 år som borgmester i Gentofte – hvordan holder man til det?

Jeg ser med meget stor glæde tilbage på de mange fantastiske år som kommunens borgmester. I en altid aktiv og ofte travl hverdag med alle de mange medarbejdere; og med glæden ved at kunne dele hverdagen også med Gentofte-borgere i alle aldersgrupper - de mindste børn og skolebørn, unge, voksne og ældre. Alle har for mig været med til at skabe en stor glæde, inspiration, nye idéer og initiativer i hverdagen. Og hvor vi i et forbilledligt tillidsfuldt samarbejde mellem kommunalbestyrelsens partier og med en særdeles kompetent og professionel organisation fra kommunaldirektør til yngste elev har skabt resultater og markante markeringer af, hvad Gentofte kan og vil – og mener. Jeg synes, vi er lykkedes med vores fælles indsats.

Hvad eller hvilken opgave har gjort dig mest stolt i din tid som borgmester? Hvad vil du huske tilbage på, som den største bedrift?

Det har bl.a. været fantastisk at være med til at udvikle det lokale demokrati. Det lyder lidt flot. Men jeg synes virkelig, det er lykkedes at nyskabe det brede samarbejdende folkestyre i Gentofte – bredt og dybt forankret i et inspirerende samarbejde og samvær med borgere, medarbejdere og politikere.

Er der noget, du ikke fik gjort? Er der noget i din tid som borgmester, du fortryder og ville gøre om, hvis du fik muligheden?

I løbet af mine mange år som borgmester er der selvfølgelig noget, som kunne være gjort anderledes. Men hvad det er, vil jeg gerne holde for mig selv.

Hvad betydning har Gentofte Kommunalforening haft i din tid som borgmester?

Gentofte Kommunes kompetente og engagerede medarbejdere har igennem alle årene gjort det muligt i dagligdagen at skabe en veldreven organisation, der formår at matche vores borgeres ønsker og behov. Gentofte Kommunalforening har i denne forbindelse været en meget positiv og konstruktiv samarbejdspart i et altid tillidsfuldt og loyalt samarbejde.

Hvad skal der ske i fremtiden?

Efter de mange år og i en alder af næsten 75 år ved næste valgperiodes begyndelse, så har jeg fundet det rigtigt at slippe tøjlerne og giver dem med stor glæde videre til Michael Fenger.

Jeg fortsætter jo i kommunalbestyrelsen året ud og genopstiller til en ny fireårig periode i regionsrådet. Det giver mere plads i kalenderen til at være sammen med min hustru, Lisbeth, og til at se mere til familie og venner. Og så skal der også blive mere tid til ferier, hvor Lisbeth og jeg efter coronatiden bl.a. kan genbesøge vores favoritbyer, London, Paris og Rom.

og Michael Fenger

I forbindelse med borgmesterskifte har vi haft mulighed for at stille 5 spørgsmål til den afgående borgmester Hans Toft og til den nye borgmester Michael Fenger.

11 år i kommunalbestyrelsen og nu borgmester! Hvordan ruster man sig til at efterfølge en borgmester med 28 år på bagen? Og hvad ser du, som din fornemste opgave som borgmester?

Jeg har stor respekt for Hans Tofts måde at møde borgerne, og jeg vil tage udgangspunkt i samme nærhed med borgerne og det stærke samarbejde på tværs af partier. Heldigvis kender jeg jo organisationen ret godt efter 11 år som medlem af kommunalbestyrelsen, og jeg ved derfor, at jeg kan få stor og meget kvalificeret støtte fra medarbejderne.

Som borgmester er det min fornemste opgave at sikre, at Gentofte Kommune hele tiden bliver et endnu bedre sted at bo, leve og arbejde, og at både politikere og medarbejdere altid har borgerne i centrum.

Gentofte Kommune har jo egen fagforening Gentofte Kommunalforening. Hvordan ser du det fremtidige samarbejde og, hvordan forpligter det som borgmester i forhold til dette?

Medarbejdernes stærke faglighed og positive tilgang til borgerne er en helt afgørende årsag til, at borgerne er så tilfredse med kommunen, og jeg ser frem til, at samarbejdet med GKF vil blive godt og konstruktivt. GKF’s historie rækker langt tilbage, og jeg ser det som både naturligt og fornuftigt, at medarbejdere er samlet.

Ledelse er et håndværk. Har du nogle gode råd til de ledere, der er i organisationen i dag, ud fra dine egne erfaringer?

Vær tydelig omkring, hvem du er som leder, så medarbejderne ved, hvad de kan forvente af dig, og hvad du forventer af dem. Det er vigtigt at skabe fair og synlige beslutningsprocesser, så alle bliver hørt. Når beslutningen er truffet, skal du forklare, hvad der blev lagt vægt på. Vi kan ikke alle sammen være enige altid, men det er vigtigt, at lederen klart og tydeligt forklarer, hvorfor valget er faldet på netop denne beslutning.

Hvad er en god fællestillidsrepræsentant/ tillidsrepræsentant for dig?

En god fællestillidsrepræsentant/tillidsrepræsentant arbejder konstruktivt med at skabe løsninger og lytter nøje til sine kollegaer. Jeg synes også, at man har et ansvar for at sætte sig ind i ledelsens overvejelser - for hvis man forstår modparten, så er det nemmere at få sine synspunkter igennem.

Hvor er Gentofte Kommune og 5 år? 10 år?

Det hurtige svar er, at Gentofte kommune om et halvt og et helt årti er et endnu bedre sted at bo, leve og arbejde end i dag. Det kræver, at vi fortsat altid har borgerne i centrum, og vi alle løbende arbejder på at styrke vores faglighed. Det er også afgørende, at medarbejdere og politikere bliver ved med at skabe nye og bedre løsninger SAMMEN med borgere.

This article is from: