FORMANDENS MUNDTLIGE BERETNING 2022

FORMANDENS MUNDTLIGE BERETNING 2022

Kan man starte en mundtlig beretning med et HURRA ? Det gør jeg – for laaaaaangt om længe fik vi færdigredigeret vores overenskomst 2021, og den kunne sendes til trykkeren. Det har nok været den længste redigering nogen sinde, men det skulle til.

SÅ nu kan vi sætte hak ved den opgave og lige lave en lille reklame for vores gå-hjem-medlemsmøde, hvor vores økonomidirektør Helle og jeg gennemgår de forhandlede emner ved OK21.

I mange år har Gentofte Kommunalforening/Forhandlingskartellet været en del af valggruppen FK-K både under hovedorganisationerne FTF og FH. Her fik vi sammen med Danmarks Lærerforening og BUPL - Pædagogerne blandt andet sekretariatsbistand i forhold til vores deltagelse i bestyrelsen i Forhandlingsfællesskabet.

I 15 år har samarbejdet været upåklageligt, men FH ønskede at opsige administrationsaftalen, og uden forhandling blev en løsning om, at sekretariatsbistanden skulle ligge under BUPL, forelagt Forhandlingskartellet.

Et samlet Forhandlingskartel ønskede ikke denne løsning, og hen over julen blev der fundet en anden løsning, at de enkelte organisationer søgte optagelse i OAO i stedet for.

OAO står for Offentlige Ansattes Organisationer og består nu af 29 organisationer blandt andet Socialrådgiverne, HK-Kommunal, Teknisk Landsforbund m.fl.

I forhold til en overenskomstforhandling så ligger de faglige organisationer på linje med det, som Gentofte Kommunalforening ønsker i forhold til f.eks. procentuelle lønstigninger frem for kronetillæg. Og uddannelsesmæssigt ligger vi tættere på en socialrådgiver og en HK’er, end vi gør med en pædagog.

Det var også en fremtidssikring af den sekretariatsbistand, som de mindre fagforeninger har brug for i forhold til de større opgaver EU mm.

Samtidig skal de, der kommer efter os på formand og næstformandsposterne, have nogle rimelige arbejdsvilkår og mulighed for hjælp med at løse opgaverne. Vi skal tænke på fremtiden - ikke kun her og nu.

Bestyrelsen i OAO sagde ja, og efter ansøgningerne var sendt i høring i de andre medlemsorganisationer for at høre, om der var nogen sager og grænsestridigheder – det var der heldigvis ikke – så blev jeg ringet op af Lene Roed, som er formand for OAO og fik den glædelige nyhed, at vi var optaget som medlemmer der. Det var en rigtig dejlig nyhed, som gav ro i sindet, og fremtiden var sikret.

Har denne beslutning nogle konsekvenser? Ja, det har den. Gentofte Kommunalforening, DOBL og HI er udtrådt af Forhandlingsfællesskabets bestyrelse, og vores repræsentation varetages nu af Lene Roed. Det gør så også, at OAO nu taler med et større flertal bag sig i Forhandlingsfællesskabets bestyrelse.

Både i FK-K og i Forhandlingsfællesskabets bestyrelse har vi lagt vægt på at afslutte samarbejdet på en ordentlig måde, da vi også fremover kommer til at samarbejde på tværs af valggrupperne.

Men nogle gange er der behov for at revurdere de engagementer, som Gentofte Kommunalforening er en del af. Det er meget vigtigt, at det også giver konkrete resultater, indflydelse og mening, at vi er med.

Derfor blev beslutningen taget, og det er ingen hemmelighed, at skuffelsen var stor over FH

-at de aftaler, som var indgået under sammenlægningen med FTF, ikke en gang kunne holde en hel kongresperiode. Det gav stof til eftertanke.

Men Gentofte Kommunalforening og Forhandlingskartellet er blevet taget så godt imod, og jeg er sikker på, at det bliver et rigtigt godt samarbejde, som vi får med det nye sekretariat i OAO.

På vores eget kontor har der været travlt med personalesager. Nogle områder stikker mere ud end andre, og det er klart, at det giver en større opmærksomhed fra vores side.

Enhver sag er én for mange, og måske også en sag, der kunne have været undgået, hvis der havde været en dialog i tide. Vores stillinger bliver besat med andre faggrupper, som ikke har de rette kompetencer. De er ikke uddannet som socialformidler eller inden for kontorområdet.

Jeg ville sådan ønske, at vores fag-faglighed også ville komme i betragtning, når der skal søges nye medarbejdere.

En GKF’er er typisk en, der har taget 1 år eller 2 år på handelsskolen, været elev i 2 år, taget Kommunomen 3 år og derefter er der blevet suppleret med en socialformidler -, akademi-, diplom- eller nogle gange en masteruddannelse. GKF’er består ikke af grupper af ikke-uddannede. Ja vist har vi nogle, men det er ikke mange, der ikke har en uddannelse.

Hvad skal der til, for at vores uddannelse ikke står for en, der kan tage en telefon og skrive med 2 fingre på et tastatur? Hvordan får vi vores faglighed op og frem i lyset, så anerkendelse også rammer os?

Indtil for 15 år siden var det næsten udelukkende GKF’er, som var i kommunen. Det vil sige, at GKF´erne rent faktisk var dygtige nok til at drive en kommune gennem mange år. Dygtige nok til at understøtte det politiske niveau og til at udvikle samtidig.

Når nu Gentofte Kommune – som alle andre kommuner i landet – er udfordret på økonomien, så var her måske en lejlighed til at se, hvordan kommunen kan driftes med medarbejdere, som f.eks. har socialformidleruddannelsen, til opgaver, der hører til deres områder, og at der kan ansættes nogle af de nye uddannelser som administrationsøkonomer, finansøkonomer, finansiel controllere, serviceøkonomer, eventkoordinatorer mm.

Vi har mulighederne i vores overenskomst. De uddannes, men de bruges ikke. Synd og skam og jeg tænker, at man ikke har råd til at lade være med at søge disse grupper. Både økonomisk og fagligt må det være en gevinst at få en, der fagligt ved hvad det handler om, frem for en ansat som ingen erfaring eller uddannelse har, og som koster flere penge.

For os selv som GKF’ere må gevinsten også være, at vi får styr-