Aktuelt i Gl. Rye nr. 32 2009

Nr. 32 · februar · 2009

GL. RYE

Møllemarkedet Kombyder og se på os til nye oplevelser gymnastikSide 26

opvisning...

Nye tider i Dagli’Brugsen

Willy - vandværkets mand

Erhvervs portræt side 6.

Portræt side 2.

1

I GL. RYE Borgerforeningen ........... side 12 Sognemenigheden .......... side 20 Bison................................. side 30 Gl. Rye Skole .................... side 32 Dalbogård ........................ side 43 Nyt fra GRIF ..................... side 36 Nyt fra FDF ....................... side 40

Produktion Layout: pt·grafisk.dk Oplag: 1.000 stk.

Redaktion Ansvarshavende redaktør: Henrik Lund Sognepræst

Tine Lindberg GRIF

Stig Autzen Borgerforeningen

Lars Bitsch FDF

Karen Thomsen Skribent

Bjarne Jensen Skribent

Martin Skaar Jacobsen Skribent

John Jensen Kasserer

Peer Thøgersen pt grafisk.dk pt@ptgrafisk.dk

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer ultimo maj 2009.

Deadline lørdag den 2. maj (skal overholdes) Indlevering af materiale til Henrik Lund, Præstegårdsvej 1 8689 8037 Mail: hlu@km.dk eller pt@ptgrafisk.dk

2

Willy har været vandværkets mand i 25 år

Gl. Rye portræt

Af Bjarne Jensen

For 25 år siden fik Willy Larsen en dag besøg af sin genbo, Knud Aage, der var formand for vandværket og boede på den anden side af Ryesgade.

- Han kom over og spurgte, om jeg havde tid til at lege. Det viste sig, at han havde et par bajere med i lommen. Mens vi delte dem spurgte han, om jeg ikke havde lyst til at stille op til vandværkets bestyrelse. Han syntes det kunne være en god ide at få en VVS-mand med.

Willy tog imod opfordringen og har siddet i bestyrelsen siden. Selve 25 års dagen falder i april, og skal vandværkets formand sige tillykke til jubilaren, må Willy trykke sig selv i hånden. Ud over at sidde på formandsposten er han i dag også bestyrer af vandværket.

Willy flyttede til Gl. Rye i 1971, fordi hans kone Aase fik arbejde som bestyrer af Hjemmeværnsgården.

Den lå i byens sydligste udkant, lige efter vinduesfabrikken, hvor en grusvej går ind i skoven. Gården fungerede som udgangspunkt, når hjemmeværnet holdt øvelser i området omkring Gl. Rye. Andre kunne også leje stedet. Det benyttede de unge i Gl. Rye sig blandt andet af.

- En gang om året plejede de at spørge Aase, om hun havde en ledig dag. Så organiserede de en fest med Thomas Mygind som drivkraft. De har da været oppe på et par hundrede deltagere, fortæller Willy.

I begyndelsen af 80’erne blev Hjemmeværnsgården nedlagt, fordi der var planer om, at området, hvor den lå, skulle bygges til med feriehuse. Planerne blev aldrig til noget, men Willy og Aase flyttede i 1982 fra deres bolig ved gården til deres nuværende hus i Ryesgade. De unge, der havde haft glæde af at holde fest på Hjemmeværnsgården, havde ikke glemt værtinden og hendes mand.

- Da vi skulle lægge nyt tag, mødte de op, når de kom fra arbejde, og hjalp til. ”Og vi skal ikke have nogen bajere, før vi er færdige, Willy”, sagde de. Så det fik de først, da hele taget var lagt, og vi holdt en lille fest.

Willy kommer fra Sjælland Ingen kan høre på Willy, at han egentlig er sjællænder. Han var da også kun et år,

Radio- og telefonvagt. Gasa 1960.

da hans familie flyttede til Gråmose ved Kompedal Plantage, hvor Willy voksede op som den ældste i en børneflok, der foruden ham selv bestod af tre søstre.

- Jeg er født i 1940. Da krigen kom, var der intet arbejde der, hvor vi boede på Sjælland. Fatter fik arbejde i brunkulslejerne og senere i tørvemosen, så derfor flyttede vi til Gråmose. Det var ikke noget stort sted, men vi havde både en skole og en købmand. Efter krigen kom der også en flygtningelejr, som der gjorde ved Gl. Rye.

FN soldat i Gaza Efter sin værnepligt meldte Willy Larsen sig i 1960 til at gøre FN tjeneste i Gaza som en del af den fredsbevarende styrke, der blev oprettet efter krigen i 1956. Det blev et spændende halvt år, hvor soldaterne med de blå baretter fik tid til at besøge Beirut, Cairo og Jerusalem.

Selvom krigen lå fem år tilbage, stødte FN styrkerne jævnligt på faldne soldater i ørkensandet.

- Det underlige var, at der selvfølgelig kun var skelettet tilbage, men under hjelmen havde de stadig hår, siger Willy.

- En overgang var vi udstationeret i Sharm el-Sheik. I dag er det jo et kæmpe turiststed. Det kan være svært at forstå, for dengang var det bare ørken og så nogle nomader, der kom forbi en gang i mellem.

Willy fortæller, at en af de få bygninger i området var et munkekloster, som FNsoldaterne besøgte.

- Da vi kom ind, sad der nogle munke på

Willys dør er altid åben

gulvet. Vi hilste på dem, men de svarede ikke. Det viste sig, at de var balsamerede.

Tæt ved FN lejren i Gaza lå en palæstinensisk flygtningelejr. Nogle af beboerne tegnede landkort over området på endevæggen af deres barak.

- På de kort eksisterede Israel ikke. Så den konflikt vi ser i dag, går langt tilbage.

Boede i Boes Tilbage i Danmark fik Willy arbejde på Pressalit i Ry og sammen med sin kone Aase flyttede han til Boes.

- Dengang var der brugs og forsamlingshus, hvor Kaffestuen er nu. Vi holdt mange fester: Høstgilder og juletræ og forskelligt andet.

Efter ti år i Boes fik Aase arbejdet på Hjemmeværnsgården. Samtidig havde Willy fået lyst til at prøve noget andet end at arbejde på Pressalit. Som 31-årig blev han den første lærling hos Hardy Olsen VVS i Gl. Rye. Efter læretiden fortsatte han i firmaet som svend.

- Vi kørte og arbejdede over hele landet, men i Gl. Rye havde vi ikke noget at lave.

Dengang var man sig selv nok her i byen, så folk brugte to smedemestre, der stammede herfra: Søren Bach og Poul Thøgersen. Det ændrede sig først, da jeg en dag var nede ved mekanikeren og faldt i snak med en indfødt. Han spurgte, om jeg kunne skifte en cirkulationspumpe? ”Det kan jeg gøre med samme”, sagde jeg, og fra den dag begyndte de lokale at ringe efter os.

Ud over VVS uddannelsen er Willy Larsen hen ad vejen blevet kloakmester og oliefyrsmontør. Jobbet hos Hardy Olsen beholdt han indtil 1982, hvor han fik arbejde i entreprenørfirmaet Pihl & Søn. Det førte blandt andet endnu en tur til Mellemøsten med sig.

Willy får fødselsdagshilsner i Yemen

Halvandet år i Yemen Firmaet fik en stor opgave i Yemen på den arabiske halvøs sydlige kyst.

- Vi skulle bygge en havn med en filetfabrik, et ishus og et bådeværft. Vi støbte og gjorde ved. På et tidspunkt kom der en delegation ud for at se på arbejdet.

De ville hellere have haft jordgulv i værkstedet, så de kunne have hældt olien direkte ud, men de mente, at de bare kunne ansætte en dansker til at feje.

Havnebyggeriet foregik i byen Nic-

Soldaterlivets mere muntre side. Willy er nummer to fra venstre

3

HVOR KØRER DU HEN? dericia, hvor deres hovedkontor ligger. På en heldig dag kører jeg ingen steder, men arbejder i stedet hjemme i Gl. Rye.

Christian Biering Nyvej 16 Hvor kører du hen?

Som oftest kører jeg til Århus hvor jeg arbejder ved Rambøll, men da jeg for tiden er udlånt til DONG Energy kører jeg også til Skærbæk ved Fre-

Willy og Aase har også en tjans med at uddele Aktuelt uden for Gl. Rye by.

tun, cirka 100 kilometer fra grænsen til Oman. Willy var der i halvandet år. Et af resultaterne af hans fritidsaktiviteter i den periode hænger på væggen i stuen i huset i Ryesgade. Det er et kort, der forestiller Yemens kyst.

- Jeg tegnede det ud fra gamle engelske kort og vores lagermand skrev stednavnene.

har vist ikke helt styr på det med folks fødselsdag.

Vandværkets Willy

Sidste job i Ukraine Den sidste station i Willy Larsens arbejdsliv blev Blochs Metalvarefabrik i Låsby.

- Sønnen ville have, at jeg skulle komme derud. Jeg vidste ikke rigtigt, men tænkte, at jeg da kunne prøve. Og så gik der 22 år. Fabrikken gik ned med flaget 10 dage efter, jeg var holdt derude.

Selvom Willy egentlig var gået på pension, fik han et tilbud fra det Skive-firma, som havde overtaget resterne af hans tidligere arbejdsplads.

- De ville flytte det hele til Ukraine og spurgte, om jeg ville tage med ned og starte den op. Det var ret så spændende, men et meget fattigt land. Havde man to høns og en hest, var det store sager. En eller anden havde tænkt at han skulle bygge nogle huse og sælge dem, men han var gået fallit, og nu stod der 100 huse med tag men uden vinduer og døre, fortæller Willy Larsen.

- Jeg fik en virkelig dygtig ung mand, jeg skulle lære op. Han kunne en smule engelsk, som vi brugte sammen med fingersprog. Det kan man klare sig med de fleste steder i verden.

40 år i hjemmeværnet Aase og Willy har to børn, en søn og en datter. Samtidig med den ene graviditet blev Willy genindkaldt af forsvaret.

4

Medaljer er det også blevet til for Willy. Tjeneste i FN, en medalje for 40 år i Hjemmeværnet og Fortjenstemedaljen af sølv - indstillet af Hjemmeværnet.

- Jeg kunne dog slippe, hvis jeg meldte sig ind i Hjemmeværnet. Det gjorde jeg, og sidste år havde jeg 40 års jubilæum. I begyndelse hørte vi til her i Gl. Rye, men senere kom vi over til Låsby. I mange år var vi med til Ryræset, både som kørere og samaritter. Vi har også et par gange været vagter og samaritter i forbindelse med Tour de Gudenå.

Willy fortæller, at han også har været meget brugt som underviser og instruktør.

Trods sit navn er Hjemmeværnet begyndt at sende folk udenfor landets grænser.

Som et forsøg udfører hjemmeværnsfolk blandt andet bevogtningsopgaver ved de danske soldaters lejre i Afghanistan. I den forbindelse har Willy oplevet, at der måske ikke er helt styr på alle detaljer i Hjemmeværnets medlemsregister.

- Jeg har fået flere breve, hvor de opfordrer mig til at tage af sted. En dame, der bor her i byen, som er på min alder har fået de samme breve. Hendes mand plejer at spørge Aase, om hun vil komme ned og lave mad til ham, når vi rejser. De

I sit jubilæumsår kan Willy Larsen glæde sig over at være formand for et velfungerende vandværk med et voksende antal brugere.

- Det gamle vandværk på Hjarsbækvej blev bygget i 1940’erne. Dengang havde man 80 medlemmer. Nu er vi over 500.

Dengang klarede de sig med en boring. I dag har vi tre.

Det moderne vandværk giver ikke formanden og vandværksbestyreren meget arbejde. Hver anden dag skal han ned og trykke på en knap og tjekke forbruget.

- Anlægget kører fuldautomatisk og er computerstyret. Selvom det er fra 20002001 bliver det stadig brugt til at vise frem, når nogle skal se et moderne anlæg.

Willy Larsen mener også, at kvaliteten af vandet er i orden. Han fortæller om en af Gl. Ryes ældre indbyggere, som for nylig havde været indlagt på sygehus i Århus.

- Da han kom hjem, var jeg oppe og se til ham, og så sagde han: ”Uha, det er dejligt at komme hjem og få et ordentligt glas vand.” Det er da en ros til os.

.

Joan Thøgersen

Hvad laver du?

Besøger naboens geder med min dreng, går tur med min lille familie i skovene omkring Gl. Rye, lunter med nabomændene, ror med kajakklubben og er startet på noget indendørs fodbold nede på skolen, hvilket er voldsomt hårdt. Ellers er jeg uddannet bygningsingeniør, hvor jeg arbejder som projektleder inden for primært industri og anlæg. Jeg kan godt lide de store tunge pro-

Hvad laver du?

Jeg er dagplejer, passer tre (plejer at have fire) dejlige børn. Der skal serveres mad, skiftes bleer, tørres næser. Vi leger både ude og inde. Når vi er ude går vi om og ser på traktorerne, kigger ind til køerne og hilser på de katte som kommer frem. Andre gange fodrer vi hønsene. Der bliver også leget i haven med scooter og legetraktor, klatret en tur i klatretræet eller hvad nu man lige kan finde på.

Rodelundvej 24 Hvor kører du hen?

Jeg tager ingen steder hen.

Starter dagen med at gøre klar til at modtage de første børn.

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

Det er at se og opleve den store udvikling der sker med børn i aldren ca. 1år og frem

at arbejde hjemmefra i fred og ro, og så kan man jo tage det lidt mere med ro med børnene, inden de skal i børnehave. Det er dejligt.

.

Martin Skaar Jacobsen Ryesgade 31 Hvor kører du hen?

Langt de fleste morgener kører jeg til Hasselager syd for Århus, som er en tur på præcis en halv time. En sjælden gang er det en fordel for mig

Hvad laver du?

Jeg er marketingchef i PROTECT A/S - en mindre virksomhed, som producerer såkaldte tågekanoner til indbrudssikring. Tågesikring er et effektivt supplement til alarmsystemer. På få sekunder bliver det sikrede lokale totalt dækket af en hvid og uigennemsigtig sky af ”tør” tåge. Ideen er, at hvad tyven ikke kan se, kan han heller ikke stjæle. Tågen er naturligvis helt ufarlig for levende væsener, elektronik og inventar, men den fratager på snedig vis tyvens

jekter med tyngde (størrelse eller kompleksitet). Den lyst får jeg pt. styret på et stort kraftværksprojekt i Nordtyskland. Her er jeg ansvarlig for de bygninger, der skal udstyres med røgrensnings-anlæg, samt de lagre og siloer hvor tilsætningsstofferne og reststofferne skal oplagres.

Hvad er det værste ?

Som sagt er jeg pt. på et kraftværksprojekt, hvilket er en både faglig og personlig udfordring for mig. Men når jeg ser mig selv i øjnene har jeg det da skidt med at være på et projekt, der i sidste ende skal producere ”sort” energi til tyskerne.

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

De små sejre. F.eks. hvis noget man har bakset med gennem længere tid pludselig lykkes, eller man kan se gejsten vokse i ens projektgruppe. Så har jeg en god fornemmelse når jeg kører hjem fra arbejde.

Hvad ville du hellere lave?

Jeg kunne godt tænke mig at blive udstationeret. Både min kone og jeg har rejst en del, men jeg har ikke prøvet at bo i et fremmed land med en fremmed kultur gennem længere tid, hvilket jeg godt kunne tænke mig.

til de bliver 3år. Det er dejligt bare at kunne bruge sin dag med at lære, lege og hygge sig med de små.

Vi er i legestue en gang hver 14. dag, hvor jeg er sammen med mine dejlige kollegaer og børnene møder andre på sin egen alder.

Hvad ville du hellere lave?

Jeg er jo godt tilfreds med mit job, men skulle jeg vælge kunne det godt blive gartner eller noget ligende.

Hvad er det værste ?

Det er en lang arbejdsdag med mange løft, og ikke så meget kontakt med voksne mennesker. Det havde jeg havde meget mere af i mit gamle job som gravemedhjælper ved Gl.Rye kirke.

Det er nu et dejlig job jeg har, så det er svært at skrive hvad det værste er.

orienteringssans, så tyveriet ikke kan forekomme.

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

Min jobbeskrivelse er meget bred, så jeg har en stor berøringsflade i virksomheden – det kan jeg godt li’. Bl.a. skriver jeg en masse – fx pressemeddelelser, kundehistorier og webtekster. Der er nok en lille journalist inde i mig, der vil ud en gang imellem, og det får den heldigvis lov til ret så ofte.

ude omkring i verden er nok (heldigvis) mere sælgere end administratorer. Så det kan være svært en gang imellem at få dem til at oversætte noget eller komme med nogle nødvendige tal osv.

Hvad ville du hellere lave?

Af og til overvejer jeg at blive freelance tekstforfatter, men det er jo en noget usikker tilværelse, så den skal jeg lige tænke grundigere over…

Hvad er det værste ?

Det er, når man skal være ”bogholder” for andre. Mit job består meget i at koordinere på tværs af landegrænser, og vores repræsentanter

5

Der bliver flere økologiske specialiteter at vælge imellem efter Dagli’Brugsens udvidelse. Bl.a. økologisk specialøl.

Generalforsamling i en Brugsforeninggen eralforsam-

older Brugsforeningen afh marts 2009 kl. 19.30 i 23. den ag nd ma ling elsen håber på stort tyr Bes Brugsens lokaler. få borgernes input om fremmøde: dels for at at værge nye eller ske Brugsen, dels for må jdet. flere til bestyrelsesarbe e aften, hvor nuvæend nd spæ en er Det bliv mer bl.a. vil fortælem edl rende bestyrelsesm at være i bestyrelsen. le, hvad det omfatter gå med at søge svar Men aftenen vil også lille antal af ca. 430 på, hvorfor kun et meget til foreningens genemedlemmer dukker op re spørgsmål bliver, sto t ralforsamlinger. De vil have indflydelse på om folk da ikke gerne Brugsen. sionslysten aften. Der Vi ser frem til en diskus mødt! er adgang for alle. Vel

t

Erhvervsportræ

Dorte og Nina foran den nye køleafdeling

Udvidelse giver mere økologi og vin på hylderne Af Martin Skaar Jacobsen

Dagli’Brugsen har bygget til og udvidet butiksarealet, så vi nu bl.a. kan fylde mere økologi og vin ned i kurven.

Man skulle tro, at Brugsforeningens bestyrelse har leget ”Kender du typen” og satser, trods finanskrise, på fortsat loyalitet hos borgerne.

Hvis du har handlet i Dagli’Brugsen de seneste mange uger, har du nok allerede lagt mærke til en del byggerod og ikke mindst støv på vinflaskerne. Men som man siger, skal det være skidt, før det kan blive godt.

Og det lover godt! Inden længe kan Gl. Ryes eneste detailbutik

nemlig officielt åbne for 65 m2 ekstra butiksareal og samtidig råde over et 90 m2 nyt, tørt og frostfrit lagerareal på bagsiden af bygningen. I sig selv fantastisk, at det overhovedet kan lade sig gøre i den gamle, stolte bygning. Men efter besøg af bl.a. en indretningsarkitekt står vi altså snart med en moderne og større butik. At dømme ud fra uddeler Henrik Rasmussen kommer fornyelsen til at betyde, at flere kunder går oftere i Dagli’Brugsen end før.

Efter de første grove nedrivninger, er der blevet rykket godt og grundigt rundt med reoler, hylder, køleskabe og meget andet. ”Der bliver mere plads til bl.a. kød og pålæg, og vi starter ud med 3 pakker kød for 100 kr., så vi kan stjæle markedsandele

fra butikkerne i Ry”, slår Henrik Rasmussen fast.

Vinderne er økologi og vin ”Generelt bliver der mere luft forrest i butikken – og så får vi mælkeprodukterne ind i et nyt smart hjørne, hvor personalet kan fylde varer op bagfra”, fortsætter Henrik Rasmussen.

Men ellers er vinderne af butiksudvidelsen økologifolket og vinelskerne. Alene økologiske kolonialvarer får dobbelt så meget plads og bliver placeret på en kæmpe ø bagest i lokalet. Imens får vinen en tredjedel mere plads i forhold til ”gamle dage” og får lov at brede sig, hvor vi nu henter bl.a. mælk og ost.

Al den økologi er ikke en tilfældighed. Dagli’Brugsens bestyrelse har naturligvis også opdaget, at økologi fortsat stormer fremad i Danmark. I denne tid kan vi fx læse, at markedet for økologiske varer i Danmark fortsætter med at stige på 5. år. Samtidig er Henrik Rasmussen og bestyrelsen helt enige om, at Gl. Rye er en landets absolutte økologiske højborge på niveau med folk i Storkøbenhavn.

Så hvis uddeler Henrik Rasmussen og bestyrelsesformand i Brugsforeningen Susanne Thrane for en aften har leget ”Kender du typen” i Gl. Rye, har de nok gættet på, at der står økologisk smør i køleskabet.

Økologisk øl, sodavand og vin

lige i pris og kvalitet”, fortæller Henrik Rasmussen.

Det økologiske smør har du kunnet købe Dagli’Brugsen i Gl. Rye i langt tid. Det samme gælder ost, æg, frugt & grønt, kiks, morgenmadsprodukter osv. Urtekram og Coops eget mærke Änglemark er to af de største leverandører af økologiske varer.

Efter butiksudvidelsen vil det økologiske sortiment også indeholde spændende nyt. Bl.a. økologisk øl, sodavand og vin. I dag kan du allerede købe økologisk vin i Gl. Rye – også i de populære ”Bag-in-box”-emballager – men Henrik Rasmussen lover flere varianter. ”Vi vil forsøge med specialiteter, som går lidt udover det alminde-

Om man er til økologi eller ej, er der god grund til at handle lokalt og slå vejen forbi Dagli’Brugsen i Gl. Rye. Butiksfornyelsen kommer til at give et tiltrængt løft til gavn for alle, og Henrik Rasmussen glæder sig da også til en dagligdag i nye, færdige lokaler.

Men inden personalet kan klippe det røde bånd over og byde kunderne velkommen til en udvidet og moderniseret butik, er der en masse hårdt arbejde med at få de sidste varer sat på hylder.

Økologisk rødvin i Bag-in-box

66

77

Det digitale herbarium på Øm Kloster

NaTUR TURinspiration - vinter

- en ny hjemmeside om klosterplanter kommer snart Lene Mollerup, Øm Kloster Museum

Alt levende er efterkommere af dem og det, der var her før os.

Det ved vi jo godt, men prøv lige at tænke tanken videre; at alle planter, dyr og mennesker har deres egen genetiske kode, som de giver videre gennem generationerne – om end i en lidt anden form – som en ubrudt kæde århundrederne igennem.

Men se engang på denne plante, den er noget helt særligt! Her har ”kæden været afbrudt” i flere århundrede, før den atter genoptages. Bulmeurten hyoscyamus niger med de folkelige navne djævleøje, fandens pung eller dulmeurt, er en ægte reliktplante på Øm Kloster. Reliktplante betyder, at planten er rester af en lokal dyrket flora, som på forskellig vis har overlevet, mens bygninger og anlæg er gået til.

Det der er så særligt ved bulmeurten er, at dens frø kan ligge i dvale op til 800 år i jorden, og når forholdene atter er optimale for plantens frø, kan de atter spire frem - genetisk den samme plante som for 800 år siden! Og det sker jævnligt på Øm Kloster. Ægte reliktplanter af bulmeurten kom senest frem i 2007, året efter en arkæologisk udgrav-

ning på klostret. Denne udgravning fik de små frø fra planten op i lys og luft – og så spirede der bulmeurt frem efter et ophold i jorden på mindst 446 år.

Munkene brugte planten som bedøvende middel. I dag ved vi, at den stærkt giftige plante indeholder stofferne atropin og skopolamin, der letter smerter og har en beroligende virkning.

Denne plantehistorie er en af mange, som snart bliver offentlig tilgængelig, når Øm Kloster museum offentliggør en ny hjemmeside om klosterhavens planter ved museets åbning den 30. april.

Kalender april - august 2009 April 30. Valborgsaften på Øm Kloster, kl.

19.00, sted: Øm Kloster, arrangør: Øm Kloster Museum.

10. Tur til Voer Kloster med guide og madkurv, kl. 10.30, sted: P-pladsen ved Klostermølle, arrangør: Øm Kloster Museum.

Maj 21. Friluftsgudstjeneste i Øm Klosterkirkes ruin, kl. 20.00, sted: Øm Kloster, arrangør: Øm Kloster Museum og Øm Klosters Venner.

Juni 1. Munkenes morgen, kl. 03.30, sted: Øm Kloster, arrangør: Øm Kloster Museum og Øm Klosters Venner.

8

21. Sommerudflugt til Fyn og Holme kloster, Øm Kloster Museum og Øm Klosters Venner.

8. Rundvisning i klosterhaven, kl. 19.00, sted: Øm Kloster, arrangør: Øm Kloster Museum.

24. Foredrag om den middelalderlige klosterhave samt rundvisning i klosterhaven, kl. 19.00, sted: Øm Kloster, arrangør: Øm Kloster Museum.

14. Aktiviteter for børn - giftige planter i klosterhaven, kl. 11.00, sted: Øm Kloster, arrangør: Øm Kloster Museum.

Juli 4. Tur med guide til Øm Kloster og Sct. Sørens Kirke i Gl. Rye i anledning af 475 året for kongevalget i Sct. Sørens Kirke, kl. 14 - 16 sted: Øm Kloster, arrangør: Museet på Gl. Rye Mølle og Øm Kloster Museum.

5., 12., 19., 26. I munkenes fodspor rundvisning i klosterruinen, kl. 14.00, sted: Øm Kloster, arrangør: Øm Kloster Museum.

August 2., 9. I munkenes fodspor - rundvisning i klosterruinen, kl. 14.00, sted: Øm Kloster, arrangør: Øm Kloster Museum.

15., 16. Klosterfestival, Mad og Øl på Øm, kl. 10.00, sted: Øm Kloster, arrangør: Øm Kloster Museum.

Oplevelser plevelser med slanger i området - se dem i marts Af Kirsten Holst

Jeg er meget bange for hugorme og slanger – eller måske skulle jeg sige – jeg var meget bange. Sidste år i begyndelsen af marts var jeg med på en fantastisk vandring ved Vejbo mose ved Silkeborg, hvor naturvejleder Jan Kjærgaard (JK) på spændende vis fortalte og viste rundt. Og jeg sir jer – jeg så 10 hugorme – hvor der i alt blev set 13 af slagsen!!

Så efterhånden blev min angst mere og mere afmonteret. Vi var mange mennesker måske 20-30, heraf en del børn, og alle var bestemt ikke bange for hugorme ud fra deres adfærd at skønne – og der skete ingenting – selvom nogle af hugormene blev bange og stressede. To andre fra Gl. Rye var også mødt op. Det var rigtig hyggeligt.

Siden har jeg været på udkig i Lyngbakkerne flere gange. Nu havde jeg jo lært, at de bedste steder at søge er i overgangen mellem skov og lyngbakker, ved små buske, brombærkrat, steder af lidt digeagtig karakter og sydvendte steder. Og jeg havde lært, at man skal gå langsomt og forsigtigt, have armene ind til kroppen samt passe på sin skygge, da de ellers kan tro, det er en krage, der er ude efter dem! Krage eller ikke krage, jeg fandt ingen.

Hugormene kommer efter sigende frem fra begyndelsen af marts. Hannerne skal ud og sole sig, så sæden modnes. JK fortalte, at det faktisk er lettest at finde hugorme, når det er koldt, men solskin – lidt sne er ingen hindring. Og de er jo heller ikke så farlige nu, da de ikke er så hurtige pga vekselvarmen. De ligger ofte bare fredeligt der. Opdager de en, trækker de sig ofte stille og roligt tilbage, måske ned i deres hul i jorden.

JK fortalte, at hannerne slet ikke spiser fra marts til juli. For først skal sæden modnes, og så er der parringstid. Derefter har de 3 måneder til at æde i, men da kan de også efter sigende være godt afpillede. Hunnerne kommer frem senere. Vi så dog også en stor og flot hun, som JK tog op i halen og holdt den der, (men han frarådede os andre at gøre ligeså. Statistikken siger, at mænd ofte bliver bidt i hænderne, vel fordi de ikke kan holde fingrene fra dem. Kvinderne blive ofte bidt på fødder pga – i forhold til hug-

orme – upraktisk fodtøj. En hugorm kan ikke bide igennem en gummistøvle. Den kan i sit bid nå 1/3 af sin længde.

Selvom jeg ingen hugorme har fundet i Lyngbakkerne, ved jeg dog fra 3 andre, at de er derover. Til gengæld har jeg set en i Rye Nørreskov lidt væk fra stien. Den opdagede jeg ved, at der lød en hvæsen.

Hugorm Og kors hvor blev jeg bange, selvom den var et par meter fra mig. En anden gang var jeg ved at køre en over på cykel, da den lå og solede sig på en grusvej på sydsiden af Salten sø. Og jeg har set en overkørt hugorm på landevejen på nordsiden af Salten sø.

Jeg har hørt 2 fortælle om, at de har set en hugorm ved Blidsø. Den ene blev endda bidt af en. Men ellers er der ved Blidsø noget af et eldorado af snoge. De krydser hver dag over søen. Man kan se dem fra badestranden, altså hvis der ikke er for mange mennesker. En sensommer sad jeg alene dernede. 2 snoge svømmede rundt ved strandkanten og kom også op på stranden. Så

var de væk, men pludselig kom den ene, en ordentlig ”kleppert” (sikkert en hun, for de er de største), lige tæt forbi mig, måske 30 cm fra mig. Hjertet røg op i halsen på mig, og lidt efter gik jeg. Det var for tæt på. En anden gang har jeg set en stor sort snog derude. De skulle ellers være ret sjældne her på egnene. En morgen var der en af morgenbaderne, der gav et skrig fra sig. Hun og en snog var lige ved at koalidere. De plejer ellers at holde sig væk, når man bader. Ud over at det ikke ville være rart med en koalition, så skulle snoge efter sigende lugte, (det gør hugorme ikke). Ved Slåensøen er der også mange snoge især i den nordlige og nordvestlige del.

Da jeg nu var så bange for hugorme, spurgte jeg om, hvad man skal gøre, hvis man bliver bidt. JK Sagde, at det ikke er så farligt, som man tror. Man skal undgå at blive panisk, hvilket jo kan være lettere sagt end gjort! Men ved at tage det roligt løber giften ikke så hurtigt rundt i kroppen. Og man skal søge læge. Det er dog kun, vist der opstår kredsløbsproblemer eller allergiske reaktioner, at man får en modgift, ellers behandles symptomerne bare. Det er ellers de midtjyske hugorme, der har den kraftigste gift, mens de f.eks. i Nordjylland ikke er så giftige. Det regulerer sig efter, hvad de har brug for i forhold til at dræbe fødeindtagelsen (mus, frøer, padder, fugle mm). Men altså hvis man har støvler på, og man ikke tager hugormene op eller lægger sig på dem, så er der ingen risiko.

Og flotte og fascinerende det er de!

Snog

9

P O ST OREN T O M T E Ø J L I M P L Æ J OG H Af Martin Skaar Jacobsen

Tomgangskøring i mere end 1 minut er forbudt i Sverige, men også i visse danske kommuner. Årsagen er selvfølgelig forurening og støj, som kan reduceres ved, at man slukker motoren, når man handler, afleverer børn - eller hvad man nu lige skal nå i en fart. Eller, hvis man venter på, at toget kører forbi.

I Danmark er det den pågældende kommunalbestyrelse, som skal afgøre, om en kommune skal indføre forbud mod tomgangskøring. Skanderborg Kommune har ikke indført forbuddet endnu, men derfor kan man jo godt tænke på CO2-udslip og naboer til de steder, man kører hen til. Hvem vil ikke gerne hjælpe miljøet?

Gennem et vedholdende, fælles pres overfor de tunge fartsyndere, kan vi faktisk selv påvirke farten gennem byen.

Det nytter at løfte knoglen Af Martin Skaar Jacobsen

I Gl. Rye er det hovedsagelig relevant ved skolen, Dagli’Brugsen og børnehaven. Her i vinterhalvåret er det fristende at lade motoren køre, så bilen stadig er dejlig varm, når man kommer ud igen. Men sjovt er det hverken for de naboer, som skal høre på larmen, eller for dem, der går forbi i en sky af skadelige udstødningsgasser.

Der findes mange undskyldninger for at lade bilen stå med motoren kørende. Det er dog ikke ret meget hold i dem. Læs blot sætningerne herunder fra Kolding Kommune, som i 2007 indførte forbud mod tomgangskøring i mere end 1 minut.

... 3 DÅRLIGE UNDSKYLDNINGER: “Motoren sviner ikke så meget ved tomgang, som når bilen kører..!”

”Jeg bruger meget mere benzin, når jeg slukker og starter motoren igen..!”

“Det slider alt for meget på motoren, når jeg slukker og starter..!”

Jo - den sviner meget mere: Ved tomgang forbrændes brændstoffet nemlig ikke fuldstændigt.

Der er masser af uforbrændte skadelige restpartikler tilbage, som blæses lige ud i luften.

Helt forkert: Bare ét minut i tomgang svarer til ca. 300 meters almindelig kørsel.

Overhovedet ikke: Iflg. FDM hverken skader eller slider det mere på motoren, når du slukker og starter den oftere.

... OG 1 GOD “Jeg kan jo ikke slukke motoren, hver gang jeg holder for rødt eller holder i kø..!”

Det skal du heller ikke.

10 10

Vi lever hver eneste dag med store, tunge lastbiler gennem Gl. Rye. Men der er ingen grund til at vende ryggen til eller holde din vrede for dig selv, når du oplever, at chaufførerne køre alt for stærkt eller hensynsløst.

Erfaringen viser faktisk, at det nytter at vise sin utilfredshed overfor lastbilernes ejere.

Det er svært at sige, om farten virkelig falder, når man gør et firma opmærksom på, at deres chauffører kører for stærkt gennem Gl. Rye. Men kan man opnå, at firmaerne tager henvendelsen alvorligt og aktivt involvere chaufførerne i lavere fart, er man nået langt.

Det var tilfældet med vognmandsfirmaet Jens Konrad A/S fra Silkeborg. Firmaets lastbiler kører råstoffer fra grusgraven i Addit til videreforarbejdning hos Maxit i Låsby. For et år siden kørte der iflg. firmaet selv 20-30 af Jens Konrads lastbiler igennem Gl. Rye hver dag! Trykket er dog efter sigende taget af efter finanskrisen og nedgangen i byggeriet.

Det er gentagne gange blevet observeret, at Jens Konrads lastbiler kører for stærkt gennem Gl. Rye. Derfor henvendelsen til direktør Jesper Nørskov,

Jens Konrad A/S. ”Jeg skrev ved første henvendelse for 1 år siden en personlig påmindelse til alle firmaets chauffører om at overholde fartbegrænsningerne – også gennem Gl. Rye”, siger Jesper Nørskov. Direktøren fortæller også, at han efter endnu en henvendelse tog sagen op igen ved et chaufførmøde den 13. januar 2009.

Jens Konrad A/S har ikke et nedfældet moralkodeks om bl.a. chaufførernes kørsel, men tager alligevel borgerhenvendelserne alvorligt og bringer emnet ud til dem, det drejer sig om – nemlig chaufførerne.

Det samme pres kan borgerne i Gl. Rye ved fælles hjælp lægge på flere lastbilejere, som ikke tilpasser sig forholdene.

Vi må ikke læne os tilbage og vente på, at Sydøstjyllands Politi kommer forbi en eller to dage om året for at kontrollere farten.

i gang i alle kommunens byer, forventes iflg. Lone Larsson hos Skanderborg Kommune færdig inden foråret 2009. Derefter skal planen til politisk behandling.

Ind til videre er kommunen kommet med forslag til fartdæmpning ved skolen.

Hvad det endelige udspil bliver, er ikke fastlagt endnu.

Vi må erkende, at Horsensvej, Emborgvej og Ryesgade indbyder til mere end 40 km/t, så derfor er der desværre nogen, som behøver en hjælpende hånd til at forstå, hvad skiltene betyder. Det, vi selv kan gøre her og nu, er at lægge et pres på de firmaer, som dagligt kører igennem vores by.

Trafikplanen færdig til foråret Vi har derimod stadig lov til at sætte vores lid til, at Skanderborg Kommune vil gøre noget langsigtet for at hjælpe os med generelt for høj fart i gennem byen.

For det er jo ikke kun lastbilerne, som ikke overholder fartbegrænsningen.

Den trafikundersøgelse, som har været

11 11

Borgerforeningen Årsberetning 2008 Indledning Endnu et år er gået og det er tid til at vi også i Borgerforeningen kigger tilbage og gøre status over det forløbne år.

Her på generalforsamlingen vil vi gerne have mulighed for at diskutere med, og få feedback fra foreningens medlemmer, netop med det formål at sikre os, at vores arbejde er i overensstemmelse med medlemmernes ønsker og forventninger.

Det er et centralt tema for bestyrelsen at finde balancen mellem at være en forening, der vedligeholder og udvikler arrangementer og aktiviteter og være en forening, der også på det mere politiske plan har nogle visioner for byen.

2008 blev året, hvor Skanderborg kommune gik meget aktivt ind i at engagere landsbyerne til at deltage aktivt i planlægningen af den nye storkommune.

Det er sket via Landsbysamvirket, hvor vi er med i arbejdet via repræsentantskabet. Landsbysamvirket har lavet et stort stykke arbejde for at få de mindre bysamfund til at definere deres eget område i forhold til den større sammenhæng.

Man kan på mange måder sige, at Gl. Rye var forud for sin tid, da vi i 2005 lavede Vision 2045, idet hele det store arbejde har mange lighedspunkter med det arbejde, de andre landsbyer er igennem nu. Det er til gengæld også blevet en stor hindring for at samle kræfterne endnu engang for at sætte et aftryk fra Gl. Rye i den nye kommuneplan. Vision 2045 er et meget anerkendt stykke arbejde i Skanderborg kommunes planafdeling, men nu foregår tingene på en anden måde og vi skal omstille os til at tilpasse inputtet fra Gl. Rye til de nye metoder – det bliver en stor opgave i 2009.

for Borgerforeningen i Gl. Rye. Januar 2009

heldige at rigtig mange af buskene stod i fuldt flor, da vi var der. Aftenen sluttede af med fælles kaffe og hjemmebagt kage i det grønne.

Sct. Hans Bål Vejret i juni måned var tørt og varmt, så der var risiko for, at det kunne blive forbudt at brænde Sct. Hans bål af. Heldigvis kom der omslag i vejret med regn og blæst. Bestyrelsen havde besluttet, at uanset om man måtte brænde bål af eller ej, så skulle Gl. Rye have et stort arrangement, så alle ude omkring kunne se, at der stadigvæk var liv i folkene i Gl. Rye. Præsten fra Sct. Sørens Kirke - Henrik Lund - havde lovet at holde båltalen. Det blev en god og lang båltale som gav stof til eftertanke – talen kunne læses i næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye. Efter båltalen samledes mange af Gl. Rye borgerne rundt om bålet og formanden blev meget glad, da det lykkedes at tænde bålet i første forsøg. Mens bålet brændte ned, blev de traditionelle sange sunget, så det kunne høres over den halve by.

Selv om det var hundekoldt var der søgning til grillen, som var tændt længe før festen begyndte, så der kunne laves grill mad for dem, der havde lyst. Flertallet spiste dog hjemme i varmen.

Der var hele aftenen god søgning i tel-

12 12

Forstander for Ry Højskole, Ole Toftdahl, var dette års vært ved sangaftenen, som blev afholdt i samarbejde med Menighedsrådet i Gl. Rye. Musikken blev leveret af organist Kathrine Bruno Sørensen.

Der blev sunget sange fra højskolesangbogen, og Ole Toftdahl var modig og introducerede sange, også engelske, som ikke mange kendte på forhånd. Denne udfordring blev modtaget meget positivt af deltagerne. Der var dog også plads til ønskekoncert, hvor man kunne foreslå sin yndlingssang. Arrangementet var velbesøgt, ca. 40 mennesker mødte op. En stemningsfuld aften med godt humør.

Julemarked på Møllen Det traditionsrige julemarked blev afholdt den første søndag i december. Borgerforeningens andel af arrangementet bestod i salg af gløgg og æbleskiver – og efterhånden som møllefolkene fik brød og kager ud af den gamle stenovn, indgik det også i salget. Det nybagte velduftende brød udkonkurrerede dog hurtigt æbleskiverne.

Som noget nyt havde vi lavet en skattejagt gennem møllens lokaler, så der var noget specielt for børnene – og det faldt i god jord.

Mange fra hele oplandet lagde vejen forbi og havde en dejlig søndag med en god handel ved en af de mange boder.

BØRN OG UNGE ARRANGEMENTER: Fastelavn

KULTURELLE ARRANGEMENTER: Højkol tur I begyndelsen af juni var Borgerforeningen initiativtager til en tur til Højkol, primært for at opleve rhododendronparken. En dejlig sidegevinst er den storslåede udsigt fra toppen af bakken, hvor den over 100 år gamle ejendom Højkol ligger. Der var rekordstor tilslutning; 80100 mennesker mødte op på parkeringspladsen ved kroen og drog i bilkortege til mødestedet på Højkolvej. Niels Laursen var rundviser og fortalte om parken og især om dyrkning af rhododendron buskene. Det var som altid svært på forhånd at fastsætte det optimale tidspunkt at besøge parken. Men i år var vi

Sangaften

tet til varm kaffe og hjemmebagt kage.

Børnene spiste alt, hvad der var af chips.

Bestyrelsen er glade for den store opbakning til de traditionelle arrangementer, som vi prøver at holde liv i. Så vi er klar på banen igen til sommer.

Igen i år havde borgerforeningen lagt et stort stykke arbejde i at arrangere fastelavn for byens børn - et af foreningens største arrangementer. Men det er alt arbejdet værd, når der kommer omkring 500 feststemte deltagere hvoraf ca. 300 er udklædte. Der bliver virkeligt gjort meget ud af Udklædningerne. Mange har selv lavet nogle utroligt fantasifulde dragter - lige fra flødeboller og juletræer til måner og sommerfugl - og selvfølgelig helt efter traditionen vælter vi os i superhelte og prinsesser. Også i år blev der spillet op til sambo og fællesdans inden tøndeslagningen kunne begynde og der var i år hængt 8 tønder op - hvilket er ny rekord.

Efter alle tønder var slået ned blev der kåret kattekonger og kattedronninger, samt uddelt præmier for bedste udklæd-

ning i forskellige kategorier.

Som altid er der gratis saftevand og fastelavnsboller til alle børnene, mens de voksne må købe boller og kaffe i caféen.

Dette kunne ikke lade sig gøre uden hjælp fra de dygtige og meget villige fastelavnsbollebagere i hele byen – tak for det. Der skal også lyde en stor tak til de humør-smittende musikere.

Møllemarked Den 15. juni løb det årlige Møllemarked af stablen, hvor borgerforeningen stod for børnedyrskue om formiddagen. Her havde en flok af byens børn tilmeldt deres kæledyr, og der blev uddelt rosetter og frugt.

Møllen og Borgerforeningen kokkererede i fællesskab en lækker frokost med grillstegt lam, kartoffelsalat og grøn salat – og vejret taget i betragtning var der en rimelig omsætning.

Børneteater Vanen tro arrangerede borgerforeningen børneteater for byens børn. I år valgte vi dog at gå solo i arrangementet, hvor vi andre år har samarbejdet med biblioteket.

Det blev til to forestillinger samme formiddag/middag opført af en veloplagt teatergruppe Ratatas fra Århus.

Den første forestilling var rettet til de mindste børn i alderen 2-4 år og handlede om Mester Jacob. Børnene skulle hjælpe med at vække Mester Jacob, der var en rigtig sovetryne. Hertil brugte de sang, musik og rytmer/larm fra trommer eller rettere spande og grydeskeer, samt klokker - der var stor begejstring, både blandt børn og voksne.

Efter forestillingen kunne børnene lege videre med alle rekvisitterne og snakke med Mester Jacob.

Den anden forestilling var rettet mod børn i alderen 3-7 år og handlede om Prinsesse Miramaja, som havde mistet sin guldkrone og den skulle børnene hjælpe med at finde. Det blev en lang og lidt farlig rejse gemmen luften, over jorden og under vandet inden rejsekammeraterne nåede dragens bjerg, hvor den farlige drage havde gemt Prinsessens guldkrone. Selvom at det var en farlig drage lykkes det til sidst prinsesse Miramaja og børnene at blive gode venner med dragen, der i virkeligheden bare var ked af, at den ikke havde nogen legekammerater.

Også efter denne forestilling kunne børnene snakke videre med de forskellige dukker og særligt den farlige drage tiltrak sig ekstra meget opmærksomhed.

Traditionen tro var der gratis adgang for børn, mens voksne betalte 20 kr. - men så var der også gratis kaffe efter forestillingen.

Ratatas var så venlige at forære borgerforeningen to Cd’er med al musikken fra

hver af de to forestillinger. Dem har vi efterfølgende valgt at forære videre til biblioteket, så alle byens børn kan låne dem på skift, hvis de har lyst.

Juletræstænding Lørdag den 30. november afholdt borgerforeningen den årlige juletræstænding. Træet blev monteret med barduner og lysene sat på i tørvejr med god hjælp fra Jesper Poulsen (Ry EL).

I år havde vi lejet en lift, hvilket gjorde det hele lidt nemmere.

Om eftermiddagen var der arrangeret Nisse-orienterings-løb rundt i byen og bakkerne og efterfølgende blev der solgt rigtig mange æbleskiver og langet en hel del gløgg over disken i skolegården.

Til børnenes store glæde havde julemanden sammen med sin nissepige-assistent også tid til at komme forbi Gl. Rye denne jul. De kom kørende i hestevogn ind i skolegården, hvor de delte slikposer ud til børnene.

Da mørket faldt på, blev juletræet tændt og der blev sunget julesange rundt om træet. Juletræet gik dog ud en kort overgang midt i sangen, da en eller anden ”faldt” i ledningen.

Juletræstændingen 2008 var et flot arrangement med et meget stort fremmøde fra byen.

KOMMUNIKATION: Aktuelt ”Aktuelt i Gl. Rye” er i samspil med portalen hovedbæreren af skreven kommunikation i Gl Rye. Borgerforeningen er meget stolt af at være en del af ”Aktuelt i Gl. Rye”. Selv med 7 år på bagen var der i årets løb stadig en masse gode og nærværende artikler. Faktisk blev sommernummeret udvidet med 4 sider, for at få plads til det hele. Fra 2009 er det lykkedes at gøre bladet selvfinansierende via reklameindtægter og bidrag fra byens institutioner, der har deres egne sider.

Det er kun muligt med en meget stor opbakning fra de lokale erhvervsdrivende, der hermed skal have en stor tak for deres medvirken. Også tak til de mange frivillige skribenter, og til alle dem, der får bladet til køre.

Portalen Portalen www.glrye.dk er også i 2008 vokset voldsomt. I det forgangne år har portalen vist sit værd, ved at være højaktuel med links til det, der sker lige nu.

Der har været billeder fra byens arrangementer og naturen i området og specielt grusgraven har haft stor interesse. Meget er blevet købt og solgt via opslagstavlen, og der har også været plads til efterlysninger og opfordringer til netværk.

Kalenderen er fint opdateret og flere er blevet gode til selv at oprette opslag.

Omsat i tal ser portalens popularitet således ud: ◆ 7.300 unikke besøgende. Halvdelen af disse forlod siden efter én sidevisning, så det tyder på, at de enten fandt, hvad de søgte, med det samme, eller at de kom ind på siden og fandt ud af, at det slet ikke var den, de ville besøge. ◆ 45 daglige besøgende: Hver dag var der gennemsnitligt 45 unikke besøgende, og det toppede i oktober, hvor vi samlede indsigelser mod grusgraven ind.

Her fordobledes det daglige besøgstal i en periode på 4 uger. ◆ De mest besøgte sider: ◆ Forsiden: 21.000 visninger ◆ Opslagstavlen: 5000 visninger ◆ Grusgravs-indsigelse: 2300 visninger (på 11/2 mdr.) ◆ Foreninger, Lokalinfo, Nyheder, Billeder: Hver især omkring 1700 visninger ◆ Borgerforeningen og kalender: Hver især ca. 1100 visninger Borgerforeningen siger en stor tak til

13

grunde. Af disse er 2 solgt, og det første hus er blevet bygget.

Nye projekter Der er så vidt vides ikke nye projekter i Gl. Rye i støbeskeen. Og vi må konstatere, at 2008 også i Gl. Rye blev året, hvor udviklingen gik langsommere og langsommere, for til sidst at gå fuldstændigt i stå. Ved årsskiftet er der følgende ledige byggegrunde i vores område: Hedelundvej:16 grunde plus mulighed for 38 tæt-lav Hjarsbækvej: 17+3 grunde Ryesgade: 4 grunde Galgebakken: 10 grunde

Martin Rud for - igen i 2008 - at have været en engageret portalbestyrer.

Brunch Denne sensommer brunch har to formål – for det første ønsker vi, at nye tilflyttere får en mængde informationer om foreningslivet i Gl. Rye, og for det andet vil vi gerne skabe nogle hyggelige rammer for nye kontakter mellem nye og gamle borgere i byen. Tilmeldingen til brunchen gik i starten lidt trægt, men det endte alligevel med, at vi fyldte godt op i klublokalet på skolen – 35 var tilmeldt, inklusiv repræsentanter fra Møllen, GRIF, Gl. Rye Bådelaug, Kajakklubben og Sognemenigheden.

Det var igen en hyggelig formiddag med en farverig økologisk menu, hvor der var en livlig snak blandt de fremmødte.

Brugsen-træf Hvert år i slutningen af april har borgerforeningen et lille træf-punkt ved Dagli’Brugsen, hvor byens borgere kan komme for at betale næste års kontingent og få en snak med bestyrelsen om løst og fast. Det er en stor fornøjelse for os at møde vores medlemmer og få en fornemmelse af, hvad der rører sig. Det er også ment som en mulighed for at spare portoen på girokortet.

BYPLANLÆGNING/UDVIKLING Hedelundvej I løbet af året er de første nye huse blevet færdige. Men hvis man ser på grundsalget, så er der ikke sket noget i det forløbne år. Den private grundejer har stadig 4 grunde til salg, og kommunen har ikke fået solgt nogen af de øvrige 12 grunde. Så den kommunale udstykning i Gl. Rye følger mønsteret fra andre kommuner, hvor salget er gået i stå. Eller hvor man ligefrem ser, at køberne forsøger at få kommunen til at tage de solgte

14 14

grunde tilbage.

Der er heller ikke noget nyt om de to storparceller til 38 boliger i tæt-lav bebyggelse og den kommunale storparcel, der er udlagt til offentlige formål, f. eks. en daginstitution. Men resterne af FDF’s brandskadede lagerhal står stadig tilbage, da kommunen og FDF tilsyneladende ikke kan blive enige om, hvor meget der skal betales, for at kommunen kan overtage og nedrive resterne af den ikke særligt kønne bygning.

Så der er stort set samme mængde ledige grunde som ved sidste årsskifte, og det må forventes, at disse 50 byggegrunde kan dække udviklingsbehovet i en rum tid.

Hussalget er gået meget ned i tempo.

Der omsættes væsentlig færre boliger end tidligere, priserne er faldende, og liggetiden er stigende. Omkring årsskiftet var der 14-15 parcelhuse til salg i Gl. Rye. Mange af disse har været til salg meget længe, også selv om prisen er blevet sat væsentligt ned, og samtidig er en del huse trukket tilbage igen, efter at ejerne forgæves har forsøgt at sælge dem.

Hjarsbækvej

Trafik

I november 2008 kom lokalplanforslag 1016, der omfatter det område, hvor der tidligere var udarbejdet et projekt med byggeri af 22 boliger i 2 etager i tæt-lav bebyggelse. Forslaget blev ikke sendt i høring med det samme, men en lokal ejendomsmægler har annonceret med 17 parcelhusgrunde på det pågældende område. Et let ændret lokalplanforslag med 19 grunde i alt er nu blevet sendt i høring i perioden fra 21/1 - 18/3 2009.

Det nye forslag kræver en dispensation fra den gældende kommuneplan, idet den tilladte bebyggelsesprocent ønskes ændret fra 25 til 30 og antallet af etager fra 1 1/2 til 2 etager.

I forbindelse med denne udstykning og udstykningen på Hedelundvej har vi fra Borgerforeningens side påpeget, at det er vigtigt, at der etableres ordentlige stiforbindelser fra områderne og til skolen, så det bliver muligt for børnene at komme sikkert frem og tilbage.

Vi har i årets løb forsøgt at arbejde videre med renoveringen af Ryesgade. Og vi har i den forbindelse sammen med skolen holdt flere møder med kommunens repræsentant for at se, om det var muligt at få gennemført nogle af vores ideer i forbindelse med, at slidlaget på Ryesgade skal fornyes.

Men vi må igen konstatere, at arbejdet med dette projekt virkelig går op ad en meget stejl bakke. Det mangler ikke på positive tilkendegivelser, men efter at alle kommunale budgetter er blevet barberet i bund, er det helt umuligt at finde penge til andet end nødvendig vedligeholdelse af vejnettet. Og det kan endda være svært nok.

Ryesgade I området ved nr. 38 udbydes der stadig 4 byggegrunde, og en ejendomsmægler annoncerer desuden med forskellige grydeklare projekter. Men der er endnu ikke påbegyndt noget byggeri i området.

Galgebakken I juni 2008 blev lokalplan 1010 vedtaget for den vestlige del af området ved Galgebakken. Lokalplanen omfatter 12

Så der kommer et nyt slidlag på Ryesgade til foråret 2009 og i den forbindelse er det planen at retablere de tidligere hævede flader ud for Møllestien og ud for Kastaniealle’s udmunding i Ryesgade.

Ramperne udformes, så de passer til hastighedsbegrænsningen på 40 km/t, og vi må så håbe, at de kan hjælpe med til at dæmpe hastigheden, så det bliver mere trygt for børnene at komme over Ryesgade ud for skolen. Men det er desværre langt fra den løsning, der var i den tidligere plan for renovering af Ryesgade.

Så der er stadig meget at arbejde med, før trafikafviklingen på Ryesgade bliver optimal.

Førstehjælpskursus

Økonomi

I april måned arrangerede Borgerforeningen i Gl. Rye et førstehjælpskursus for interesserede borgere i byen. Beredskabsforbundet fra Skanderborg forestod undervisningen.

Under kursusforløbet kom underviseren omkring mange elementer inden for førstehjælp herunder: Kunstigt åndedræt, hjertemassage, standsning af større blødnin-ger, forebyggelse og behandling af chok, at yde hjælp ved større ulykker og førstehjælp ved pludseligt opståede sygdomme.

Der var rig mulighed for at få svar på spørgsmål i forbindelse med mindre uheld og ulykker, hvor man kunne føle os i tvivl på den rette tilgang til problemet.

I borgerforeningen har man talt om, at gentage et førstehjælpskursus i de kommende år, måske der vil være endnu flere, der ville være interesserede i at få noget paratviden og nogle handleredskaber til at tackle forskellige mindre uheld og ulykker.

I 2008 havde 254 husstande meldt sig ind i Borgerforeningen. Dette tal ligger meget tæt på de foregående år. Kontingentindbetalingen gav en indtægt på ca. 23.000 kr.. Alle arrangementer, bortset fra Julemarkedet på Møllen, som gav et overskud på ca. 600 kr., har i år givet større eller mindre underskud. Sct. Hans arrangementet, som plejer at være en god indtægtskilde, gav, grundet det dårlige vejr og deraf svigtende salg af kølige drikkevarer m.m., et underskud på ca. 2.000 kr. Dårligt vejr var også stærkt medvirkende til, at Møllemarkedet i juni ikke gav nogen fortjeneste. Som i de øvrige år var juletræsarrangementet det mest bekostelige arrangement, det endte med at koste ca. kr. 5.500.

Igen i år gav Kultursamvirket et godt tilskud (7.000 kr.) til børneteaterforestillingen, så vi kunne gennemføre dette arrangement med en udgift på ca. 1.100 kr. Med hensyn til øvrige arrangementer henvises til årsregnskabet.

I lighed med sidste år er de største faste poster på budgettet betaling af kontin-

gent til Aktuelt, kr. 5.600 samt fremstilling og uddeling af medlemsfolder, kr.

3.000.

På trods af disse underskudsforretninger og udgifter viser regnskabet et overskud på ca. 2300 kr. Ved udgangen af 2008 andrager Borgerforeningens formue ca.

78.000 kr.

Afslutning Til slut vil vi gerne sige tak til alle dem, der igennem året har hjulpet os med praktiske opgaver. Uden denne hjælp ville det ikke være muligt at gennemføre de arrangementer, der igennem de seneste år har udviklet sig til at være temmelig store og derfor meget arbejdskrævende.

Vi er meget taknemmelige for alle bidrag – store som små.

Vi vil selvfølgelig også opfordre til, at I fortsat støtter op om arbejdet med at gøre Gl. Rye til et godt sted at være, ved at melde jer under fanerne og betale årets kontingent.

Juletræet med sin pynt... i år med lift

Igen i år var borgerforeningen ansvarlig for opsætning af juletræet på torvet.

Som en behagelig undtagelse regnede det ikke i år, da træet skulle sættes fast og have monteret lysene. I år havde vi lejet en lift, for at gøre det lidt nemmere og lidt mindre farligt. Med liften gik det hele som en leg med god hjælp fra Jesper (Ry El), der som sædvanlig var den, der skulle til tops.

Succes i skolegården Første søndag i advent var der som sædvanligt stort optrin i skolegården med rekord mange Gl. Rye’ere. Det er med Juletræsarrangementet, som med alle

de andre arrangementer som Borgerforeningen står for - der kommer flere og flere deltagere for hvert år, der går, og det er jo helt fantastisk.

Vi var så heldige at få en aftale i hus med Julemanden igen i år, og endnu engang kom han på hestevogn. Som noget nyt havde han i år en sød nissepige med som hjælper til at uddele godteposer til de mange super oplagte og juleglade børn.

Der var traditionen tro også løb rundt i byen og bakkerne for at finde nisser, og der blev uddelt fine præmier til de hurtigste deltagere.

Borgerforenings æbleskive- og glöggbar gik forrygende og det kneb desværre

med at følge med i salget, særligt da julemanden ankom.

Vi var meget heldige med det gode vejr i år, og det havde skærpet borgernes lyst til æbleskiver - mere end vi havde forventet, så det er en husker til næste års arrangement.

Til slut mødtes vi alle på torvet for at synge et par julesalmer, og for at se det store træ blive tændt - smukt at se som altid, trods drillenissen, der gav formanden midlertidig sved på panden og resten et billigt grin, da alle lysende pludselig gik ud.

15 15

g n i l m a s r o Generalf g n i n s i p s s og fælle kole å Gl. Rye S p 0 .0 6 1 l. k 8. februar bes i Lørdag d. 2 illetter kan kø ne g. vedtægter Dagsorden ifl Efter mødet

pisning.

er der fælless

Spiseb . februar n fra 14. - 24 Dagli’Brugse 25 kr – Børn u/10 Voksne 50 kr

Borgerforeningen skal foretage valg til bestyrelsen på generalforsamlingen – der skal vælges 4-5 bestyrelsesmedlemmer og fire suppleanter hvert år. Ofte er der genvalg, men i år skal vi gerne have valgt tre nye bestyrelsesmedlemmer + 3 nye suppleanter ind, så vi mangler kandidater!

Bestyrelsesarbejdet giver rige muligheder for udveksling af tanker og ideer til både børne- og voksenaktiviteterne. Foruden planlægning, forventes det også at man er aktiv før, under og efter et arrangement. Det er en fornøjelse at følge aktiviteterne fra start til slut.

I 2009 skal vi i gang med en evaluering af Borgerforeningens formålsparagraf.

Herudover skal vi drøfte de traditionelle og de øvrige aktiviteter. Det skal drøftes, hvilke der skal bevares og hvilke nye tiltag, der skal ske for at kunne leve op til denne paragraf. Vi håber, der kommer forslag, og at der skabes en debat på generalforsamlingen.

Ud over alle vores sædvanlige arrangementer, deltager bestyrelsen lige nu i et fællesarrangement i forbindelse med 475 års jubilæum for kongevalget i Sct. Sørens kirke. Bestyrelsen er desuden blevet bedt om at forholde sig til en evt.

Biblioteket

Ove Krogsøe Formand Lyngdal 15 8689 8301 ove.krogsoe@glrye.dk

Leif Østergaard Næstformand Nyvej 12 8624 4910 leif.oestergaard@glrye.dk

Borgerforeningens bestyrelse mangler medlemmer!

De seneste år er der kommet mange nye borgere til byen - såvel yngre som ældre.

For at imødekomme ønsker og behov fra både børn, unge og ældre, har vi et ønske om en stor aldersmæssig spredning i bestyrelsen.

Borgerforeningen

Liselotte Johansson Kasserer Skovsbjergvej 12 8788 3006 liselotte.johansson@glrye.dk

Torben Sørensen Hjælperkorps Rimmersvej 44 8610 7922 torben.soerensen@glrye.dk

Helen Grubbe Jægergårdsvej 14 8687 1767 helen.grubbe@glrye.dk

Rikke Østergaard Hedelundvej 15 2329 6113 rikke.oestergaard@glrye.dk

”WE NEED YOU” kommende grusgrav - dette er imødekommet.

Bestyrelsen drøfter også, om der er trafikale problemer, ønsker eller behov, der behøver behandling i borgerforeningen.

I år 2008 har problemer omkring trafiksikkerheden i byen været behandlet.

Desuden har der været en række andre emner til behandling.

Bestyrelsesarbejdet er både spændende, udfordrende og ansvarsfuldt, men der er også plads til grin, hygge og sjov.

Gennem samarbejdet får gamle og nye borgere mulighed for at tage del i lokalsamfundets trivsel og udvikling.

Mie Holmgaard Fyrreskrænten 3 5072 1866 mie.holmgaard@glrye.dk

Lene Schultz Nyvej 13 3511 6817 lene.schultz@glrye.dk

Stig Autzen Redaktion AKTUELT Stejlehøjvej 2 8613 1220 stig.autzen@glrye.dk

Det bliver et spændende år, ikke mindst nu, hvor der kommer flere nye bestyrelsesmedlemmer ind med forslag og ny inspiration til foreningsarbejdet. I øvrigt er suppleanterne meget velkomne til at deltage aktivt på bestyrelsesmøderne og til aktiviteterne.

Mød op på generalforsamlingen den 28. februar kl. 16.00 i klublokalet på Gl. Rye Skole, hvis du har lyst til at være med i borgerforeningens arbejde og evt. være med i bestyrelsen.

Suppleanter Line Streit Andersen 8689 0046 Kenneth Krogh 8689 0046 Johannes Haugbjerg 8689 8720 Henning Lewandowski 8689 8671 Portalbestyrer Martin Bernt Rud 2062 1888 martin.rud@glrye.dk

Lis Ravn fra skolebiblioteket og Karen Thomsen og Pia Karmark fra folkebiblioteket håber på, at de ny åbningtider på biblioteket bliver til gavn for små og store i Gl.Rye.

Gl.Rye Bibliotek – nu med nye åbningstider og vaskeægte børnebibliotekar Fra d. 1.3. kommer åbningstiderne på biblioteket til at se sådan ud: Mandag 15 – 19 Torsdag 9 – 12 Samtidig siger vi velkommen til Pia Karmark, som sammen med skolens bibliotekarer vil arbejde på at gøre bibliotekstilbudet til børnene i Gl.Rye endnu bedre.

Pia er uddannet folkebibliotekar og blev d. 1.november 2008 ansat som børnebibliotekar på Ry Bibliotek. Hun har arbejdet i Vamdrup, Stjær, Brædstrup og Horsens og har en solid erfaring ud i alle hjørnerne af børnebiblioteksarbejdet.

Pia vil være til stede på biblioteket torsdag formiddag, og Karen vil som hidtil være der mandag aften.

En ugentlig biblioteks-formiddag giver dagpleje- og børnehavebørn mulighed for at komme på biblioteket, låne pegeog billedbøger og blive fortrolige med både biblioteket og skolen - hvor de selv engang skal gå.

Det er planen at styrke og udvikle sam-

16

arbejdet mellem skole- og folkebiblioteket, og i fællesskab give både små og store Gl.Rye-børn en god oplevelse af biblioteket og stopfodre læselysten.

Foreløbig bliver det ”Lappedykker-bøgerne”, som børnene kan låne i skoletiden, mens spil og film stadig skal lånes i fritiden, og helst sammen med forældre.

Hvordan kan jeg nu holde styr på, hvad mit barn har lånt i skoletiden ? Det kan man ganske enkelt ved, at vi noterer din mailadresse sammen med barnets lånernr. Så får du en påmindelse et par dage før bogen skal afleveres, og kan den måde let slippe uden om evt. bøder.

Alle – også voksne - er selvfølgelig stadig velkomne til at låne torsdag formiddag – helt som ellers.

Mandag har vi valgt at flytte åbningstiden en time, fra 16 – 20 til 15 – 19. Erfaringen viser, at mange er parat til at låne allerede fra kl. 15, mens kun ganske få har benyttet timen fra 19 – 20 til at gå på biblioteket.

Husk også, at Gl.Rye bibliotek er åbent for selvbetjening, når skolen er åben. Du er velkommen til at hente, det du har bestilt, låne bøger og tidsskrifter, bruge en computer eller bare sidde og læse.

Husk også, at hvis du p.g.a. f.eks. alder eller sygdom ikke selv kan komme på biblioteket, er du velkommen i bibliotekets ”Bogen-kommer-ordning”, hvor du gratis får bragt en pose bøger hjem til din adresse en gang om måneden.

Husk, at det igen er muligt at læse avis på biblioteket. ”Iniativgruppen af 99” betaler for fremtiden et abonnement på Midtjyllands Avis. Biblioteket siger et stort tak til gruppen – mange har savnet avisen!

Velkommen på Gl.Rye Bibliotek !

Pia Karmark og Karen Thomsen.

17

Hatten på Gl. Rye Mølle er færdig

GL. RYE FLAGALLÉ afholder generalforsamling på Gl. Rye Kro

fredag den 20. marts 2009 kl. 18.00.

Gl. Rye Mølle har nu manglet sin hat i godt et halvt år, men folk i Gl. Rye har nok ikke vænnet sig til synet af den hatløse mølle. Det skal de heller ikke, for møllehatten skal selvfølgelig på plads igen så snart som muligt. Siden efteråret har tømrer Benny Jensen fra VJ Byggeservice i Ry arbejdet næsten dagligt med restaurering af hatten. Det har været en spændende opgave, hvor Benny har skullet finde løsninger på mange specielle ting undervejs. Bl.a. viste det sig, at de støbte jernlejer, hvor akslen hviler, var slidt fuldstændig i bund. Derfor måtte man hos RIVAL i Svejstrup have støbt et

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Bestyrelsen

AKTUELT i Gl. Rye. Regnskab 2008 Indtægter:

Annoncer og erhvervsportrætter Artikler vand- og varmeværk Abonnenter Renter I alt

Udgifter:

96.375,00 6.400,00 726,00 1.457,92 104.958,92

Opsætning

63.075,00

Trykning

62.094,00

Porto

1.375,00

Kontorartikler

356,52

Kørsel

791,16

Gebyrer til bank

0,85

I alt Årets driftsunderskud

Kontingent:

Kontingent Borgerforeningen*

5.600,00

Kontingent Idrætsforeningen*

5.600,00

Kontingent Sognemenigheden*

5.600,00

Kontingent Valgmenigheden

22.783,61

5.600,00

I alt Donation:

Valgmenigheden I alt

I øvrigt er Museet på Gl. Rye Mølle i gang med at forberede den kommende sæson, som bl.a. byder på en ny særudstilling om hverdagen i 1950’erne, foredrag om samme emne og også foredrag om de danske møllers kulturhistorie. Dertil kommer et nyt forsøg med glasbrænding i renæssanceovnen i Glarbo, og en række guidede ture i og omkring Gl. Rye og Ry.

indbyder alle til festlig

lørdag den 28. marts 2009 kl. 18.30 i Kræshuset (FDF hytten)

127.742,53

Driftsresultat:

En af de sidste opgaver, som skulle klares inden hatten var færdig, var beklædning med tagpap. Heller ikke denne opgave var enkel pga. af hattens runde form.

Men nu er møllehatten færdigrestaureret og klar til at komme på plads igen.

Hvornår det så sker, er lidt usikkert. Folkene i Gl. Rye Møllelaug havde håbet, at møllehatten og et sæt helt nye vinger kunne komme på plads til sommer. Men man mangler stadig at skaffe ca. 300.000 kr. til nye vinger. Løsningen bliver nok, at møllehatten kommer på plads i foråret,

Gl. Rye Branddaskerlaug Generalforsamling

50,00

Afrund. af momsmellemværende

og så må vingerne komme op på et senere tidspunkt.

par nye lejer med bronzeforing.

En brandskæg aften fyldt med overraskelser!

Ikke medlemmer er naturligvis også varmt velkomne, - dog er det kun laugsbrødre/-søstre, der har stemmeret.

Dagsorden ifølge laugsbestemmelserne.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Traditionen tro er menuen:

22.400,00

☞ ☞

51.964,61

Brandgo’e gule ærter med tilbehør samt kaffe og hjemmebrændt kringle for 85,- dask pr. deltager.

Mod forudbestilling kan der serveres suppe i stedet for gule ærter.

51.964,61

Tilmelding ved aflevering af 85,- kr. pr. deltager til: Likviditetsresultat: Årets likviditetsoverskud

51.581,00

*Ud over nævnte kontingenter har de 3 foreninger betalt 500,00 kr. hver = tilsammen 1.500,00 kr. af bladets distributionsudgift på i alt 6.500,- kr. i 2008.

FDF har afholdt den resterende distributionsudgift 5.000,00 kr.

Foreningerne afregner således distributionsudgiften direkte overfor bladets distributører.

18

☞ ☞ ☞

formand John Jensen, Fyrreskrænten 7, tlf. 86 89 84 74 eller næstformand/sekretær Birthe Jensen, Ryesgade 11, tlf. 86 89 83 51 eller

kasserer Anders Pilgaard, Rimmersvej 17, tlf. 86 89 86 81 Senest mandag den23. marts 2008 Bestyrelsen for Gl. Rye Branddaskerlaug

19 19

Gl. Rye sogn og kirke

Semper major – altid større hjælpsbøgerne, at lykken findes inde i mig selv. Så vi kigger indad i hverdagen.

Af Henrik Lund

Når hverdagslivet ruller For år tilbage var hverdagslivet noget, som bare skete. Hverdagen rullede stille derudad, selvfølgeligt og naturligt. I skolen handlede det om fællesskaber, ideologier, og vi spurgte: Hvordan gør vi verden bedre? Hvordan driver vi godheden frem? Vi var levende optaget af politik, af den tredje verden, diskuterede ivrigt kriges nødvendighed og stormagternes indbyrdes forhold, øst over for vest.

Hverdagen gled stille af sted. Det var det derude, vi talte om og levede med i.

Ske min vilje – hverdagen som projekt

Gudstjenester i Sct. Sørens Kirke Marts Den 1.

Den 4.

Den 8.

Den 15.

Den 22.

Den 26.

Den 29.

1. søndag i fasten Pit stop 2. søndag i fasten 3. søndag i fasten Midfaste Stillegudstjeneste Mariæ bebudelses dag

kl. 11 kl. 17.30 kl. 9.30 kl. 11* kl. 11 kl. 20.15 kl. 11*

Kaffe Børnegudstjeneste med fællesspisning Erik Bredmose Simonsen Aage Augustinus

April Den 5.

Den 9.

Den 10.

Den 12.

Den 13.

Den 19.

Den 26.

Palmesøndag Skærtorsdag Langfredag Påskedag 2. påskedag 1. søndag efter påske 2. søndag efter påske

kl. 11 kl. 19.30 kl.14 kl. 11 kl. 9.30 kl. 9.30 kl. 11*

Kaffe Musikgudstjeneste Erik Bredmose Simonsen Jesper Hanneslund

Pit Stop Børnegudstjeneste med fællesspisning

Maj Den 3.

Den 6.

Den 8.

Den 10.

Den 17.

Den 21.

Den 21.

Den 24.

Den 31.

3. søndag efter påske Pit Stop Bededag 4. søndag efter påske 5. søndag efter påske Kristi Himmelfarts dag Kristi Himmelfarts dag 6. søndag efter påske Pinsedag

kl. 11 kl. 17.30 kl. 11 kl. 11 kl. 11 kl. 9.30 kl. 11.30 kl. 9.30 kl. 11

2. pinsedag Aften Trinitatis 1. søndag efter trinitatis

kl. 11 kl. 21 kl. 11 kl. 11

Kaffe Børnegudstjeneste med fællesspisning

Konfirmation Konfirmation Erik Bredmose Simonsen Kaffe

Juni Den 1.

Den 3.

Den 7.

Den 14.

* Sct. Sørens Koret medvirker.

20

Fuglegudstjeneste Biskop Kjeld Holm – festgudstjeneste (475-års jubilæum for kongevalget og Danmarks reformation)

Pit Stop er fyraftenssamvær: - 20. minutters gudstjeneste i børnehøjde - fællesspisning i sognehuset - sange, salmer og leg, samtale, nærvær, hygge og fællesskab.

Næste gang: Onsdag den 4. marts kl. 17.30 Onsdag den 6. maj kl. 17.30 Tilmelding til Grete Christensen (HANSOGGRETE@PRIVAT.DK / 86 89 88 00) eller Henrik Lund (hlu@km.dk / 86 89 80 37). Man er meget velkommen til at hjælpe med maden en af aftenerne. Pris er 75 kr. for en familie og 50 kr. for enkelt personer.

Få årtier senere ruller hverdagslivet ikke stille af sted. Vi taler ikke om fællesskaber og ideologier, er ikke så interesseret i det derude. Vi har ikke overskud og tid til at spørge, hvad der gør verden bedre. Vi er alt for optaget af os selv. Vores hverdag er blevet til miniprojekter, som skal lykkes med stil. Det der tidligere skete af sig selv, skal nu diskuteres og forvandles til problemer, som kræver hjælp og rådgivning fra eksperter. Forældrerollen, parforholdet, opdragelsen, sex, mad, motion, sundhed, overgangsalder, økonomi og budgetkonto, boliglån og lignende hverdagsforhold er i dag genstand for indgående analyser, magasiner, artikler, læserbrevkasser og endeløse udgivelser af selvhjælpsbøger. Hver enkelt mand, kvinde, ung, barn og familie skal selv forme det rigtige billede af dagligdagen.

Det er her, vi har fokus i dag. Størstedelen af vores mentale ressourcer går med at finde den rette hverdag og få orden i selvbilledet. De private livsprojekter er i centrum, og vi bruger vore kræfter på at realisere os selv i hverdagen. Vi går op i vores udseende, vores ejendele, hus og materielle sager, design, mode, vores uddannelse, kompetencer, cv og arbejde, penge og magt. Det handler ikke om den store verden, men om min verden. Vi siger ikke ”ske din vilje”, når vi en sjælden gang beder fadervor. Vi siger ”ske min vilje”. Min hverdag skal være en fest.

Det vi har på sinde er at fylde dagen med luksus: Rejser, mobiler, bærbare, oplevelser, et trådløst og behageligt liv. Nuet er vigtigere for os end fremtiden. Aktiv og larmende livsnydelse mere attraktiv end stille trivsel. Men det kommer ikke af sig selv. Der skal personlig udvikling til: Det er op til mig selv at blive lykkelig. Jeg må tænke mere positivt, lære at tackle og styre min personlighed. Det står i selv-

Misfornøjethedskulturen Det er farligt at gøre hverdagen til miniprojekter. Vores selvbillede og mentalitet tager skade af at være så optaget af mig og mit selv. Er jeg lykkelig? Vil jeg få fremgang? Er jeg bevidst til stede? Stråler jeg nok? Kommer jeg til at klare mig godt? Vil jeg blive sund og slank? Når vi hele tiden tumler med de spørgsmål, rammes vi let af en misfornøjethedskultur. Vi er aldrig tilfredse. Intet er godt nok. Der er konstant noget, som skal forbedres. Det gælder alt fra hjemmet og huset til kroppen, til partneren, maden, vægten, køkkenet, alderen osv.. Vi udsættes for et kæmpe tryk, og vi skammer os i det skjulte, når det ikke går godt.

sere os selv, når vi i stedet skulle bruge tiden på at være gode for hinanden? Hvad sker der med os disse år?

Semper major – altid større Jeg vil lade en anden svensker svare på Wikströms spørgsmål. Det er et svar i praksis, levet liv. Den tidligere generalsekretær i FN, stordiplomaten Dag Hammarskjöld, som levede fra 1905 til 1961, havde et helt andet livsmotto, end det vi lever på i dag. To år efter han døde i en flyulykke i Congo, blev hans dagbogsoptegnelser udgivet med titlen ”Vejmærker”. Hans livsmotto var semper major, som betyder altid større. Mottoet går tilbage en af middelalderens store teologer, som talte om Deus semper major, Gud er altid større. Den, som læser Ham-

Afhængighed og den glemte godhed Den svenske professor i religionspsykologi Owe Wikström har i en nyligt udgivet bog gjort en skelsættende opdagelse.

Wikström fik en blodprop, var lige ved at dø, og kun ved en tilfældighed blev han reddet. Sygdommen gjorde ham svag og afhængig af andre. Han opdagede, at vi lever på en indbildning. Intet menneske er en ø. Man er ikke stærk, når man er alene. Vi kan ikke klare det hele selv.

Wikström opdagede fællesskabets betydning. Det er sammen, vi bliver stærke.

Han fik øjnene op for medmenneskelig afhængighed og uselvisk livsstil. Pludselig forstod han ømhedens væsen og betydning. Han var tvunget til at slippe kontrollen, måtte sige farvel til sin titel, prestigen, forskningen og arbejdet, som gav ham identitet og fyldte det meste af hverdagen. Det var farvel til rejserne og den eftertragtede kalender fuld af opmærksomhed, synlighed og applaus.

Borte var med ét alle hverdagens mange miniprojekter for at komme til at lykkes.

Nu var han tvunget til at stole på, at andre ville acceptere ham uden miniprojekterne og hans blændende cv, at de ville orke at tage sig af ham, at nogen i hans nærhed ville bære ham og give ham de kræfter, han selv manglede. Han var udleveret til de andre, sårbar og svag. Mere end noget andet havde han brug et sted at ty til, en berøring, en hånd at holde i, et ansigt med øjne som stille så ham og læber som lavmælt hviskede i hans øre.

På den vis opdagede Wikström godheden, at være modtager af andres hjælp, medlidenhedens nødvendighed, den betingelsesløse accept. Hvorfor har vi glemt godheden, spørger han os alle. Hvorfor driver hverdagen ikke på godhed? Hvem bærer godheden og holder den op for os? Hvorfor har vi så travlt med at reali-

S. Havsteen- Mikkelsen. Golgata. 1970. Røgen Kirke.

marskjölds dagbogsoptegnelser, bliver slået af den ydmyge selvbevidsthed og den nysgerrige åbenhed, der prægede denne enestående internationale leder.

For Hammarskjöld var livet altid større end nogen kunne fatte. Mennesket er mere end biologi, psykologi, sociologi, økonomi, ejendele m.v.. Semper major udtrykker en ærefrygt for tilværelsen, der sprænger kortsigtet og snæver tænkning, hvad enten det gælder mennesket eller Gud. Gud er større end noget som helst andet, ligesom det andet menneske er større end noget andet. Det var med den grundholdning til livet, at Hammarskjöld levede og virkede. Herfra fik han energi, udsyn, udholdenhed til at fortsætte ”enklere, stillere, varmere”, som han selv udtrykker det. Når Gud bliver større, bliver menneskene også større og mere værdifulde. Når himlen åbner sig, bliver menneskene mere synlige på jorden.

Tiden er inde til, vi løfter blikket fra hverdagslivets miniprojekter. Hvad mon der ske, hvis begynder hver ny dag med et semper major, altid større ligesom Gud? Prøv semper major i stedet for at gå i stå i dansen om dig selv.

21

Fuglegudstjeneste Onsdag 3. juni kl. 21 lovpriser vi de lyse sommernætter med aftengudstjeneste og efterfølgende fugletur til Lindholm Hoved.

Onitolog Jens Kirkeby er guide på fugleturen. Kom og vær med på en fortryllende aftenvandring sammen med nattergalen, liv og vækster ved Mossø, aftensange og samvær. Bliver man grebet af stemningen, er det tilladt at holde i hånd.

Studiekredsen

Stillegudstjeneste Gl. Rye kirke torsdag den 26. marts kl. 20.15 Alle inviteres til stillegudstjeneste.

Stillegudstjeneste rummer, som ordet siger, en stilhed, som mennesker har delt med hinanden siden oldkirkens dage. Der er ikke mindre brug for den i dag, hvor livet er mere hektisk og informationsmængden større end nogensinde før. Kirkerummet indbyder til ro, fred, nærvær og fordybelse, og stillegudstjenestens struktur og indhold forsøger at understøtte dette.

Stillegudstjeneste er et supplement til den almindelige gudstjeneste, som er ordrig. Ved stillegudstjenesten er der ingen prædiken, men i stedet ca. 10 minutters stilhed, hvor man kan bede en bøn for mennesker, der har brug for det. Bede en bøn for menneskeheden, reflektere over en af bibelteksterne eller over en salme eller bare

være stille for Gud. Flere elementer fra den almindelige gudstjeneste indgår, så som tekstlæsning, bøn, salmesang og nadver. Dertil kommer lettilgængelige og mediative sange fra Taizetraditionen, samt undervejs en mulighed for at tænde lys for dem, man tænker på.

Til gudstjenesten vil der være en oversigt over forløbet, som en hjælp til at føle sig hjemme i denne mere stille måde at være på.

Ligeledes er der mulighed for at lære Taizesangene at kende og evt. øve sig på den meget enkle flerstemmige Taizesang. Dette vil foregå i Sct. Sørens Hus kl. 19.30.

Stillegudstjenesten starter i kirken kl.

20.15 og varer en times tid.

Konfirmander inviterer alle i Gl.Rye til en ungdomsgudstjeneste søndag den 29. marts kl. 11.

Her vil de give deres bud på, hvordan en gudstjeneste anno 2009 skal være. Alle er velkommen. Efter gudstjenesten er der konfirmand-forældre-kom-sammen i sognehuset. Her vil vi bl.a. se frem mod konfirmationen samt løfte sløret for, hvor forårets konfirmandudflugt går hen.

22

Ældregudstjeneste

Nørklegruppe

Tirsdag den 5. maj kl. 14 er der ældregudstjeneste i kirken. Efter gudstjenesten er der kaffebord i sognehuset.

Derpå lysbilledfortælling af Henrik Lund: Vestafrikanske indtryk – på besøg i Burkino Faso og Ghana. Alle er velkommen.

Efter påske starter en ”nørklegruppe”.

I første omgang skal der strikkes huer: Til sygehuse, babyer, bl.a . for tidligt fødte.

Så sker det - Kun for mænd ” Kun for mænd ” startede onsdag den 11.februar kl. 11.00 - ca. kl.

14.00.

Hvis der er tilslutning til gruppen, vil den mødes hver 14. dag indtil sommerferien. Første gang onsdag den 15. april kl. 13.00 - 16.00. Vi har opskriften - ta` strikkepinde med.

Mød bare op eller ring til Eva Jensen tlf. 86898216.

Kun for mænd indeholder en lille frokost, (25 kr. pr . person), sang, fortælling samt en god snak om stort og småt. Alle er velkommen.

Eva Jensen, tlf. 86898216

Der er fernisering søndag d. 3. maj kl. 12.30.

Alle interesserede er velkommen.

Udstilling i Sct. Sørens Hus

Billedværkstedet fra Silkeborg I maj og juni måned udstiller Billedværkstedet fra Silkeborg

Konfirmanderne For årets konfirmander er forårets komme ventet med særlig spænding. Kristi Himmelfarts dag den 21. maj kl. 9.30 eller 11.30 ringer klokkerne ind til fest for dem alle. Vi glæder os allerede til dagen, for det er nogle skønne unger. De er godt nok noget pivede og blødsødne. Da vi holdt filmaften, stod halvdelen ude i entreen, bare fordi filmens hovedperson, en præst i skikkelse af Mel Gibson, havde mistet troen og måtte gennem dramatiske begivenheder, før han igen kunne genoptage hvervet. Abba og Mamma Mia fik dem heldigvis ind i salen igen.

Ved filmaftenen blev der i øvrigt sat ny rekord i nonstop-chips-spisning.

I studiekredsen er vi næsten færdige med Jan Lindhardts bog om Martin Luther. De sidste to gange vil vi derfor læse tekster af Luther selv. Vi skal bl.a. læse et uddrag af ”Om et kristent menneskes frihed”, et af de reformatoriske hovedskrifter fra 1520. Hvad vil det sige at være fri? Hvad er frihed?

Vi mødes følgende to mandage: Mandag den 2. marts kl. 19.30 Mandag den 6. april kl. 19.30 Forslag til næste sæsons studiekreds er velkomne. Der er allerede kommet et forslag om emnet ondskab. Hvad er ondskab? Hvordan har man set på ondskab op gennem historien, og hvilke opfattelser af ondskab hersker i dag?

Har du et andet godt emne, kontakt venligst Henrik Lund, tlf. 86 89 80 37 / hlu@km.dk.

Jytte Siggaard, Grete Christensen, Hanne Sørensen, Erna Jøhnk og Eva Jensen.

”Salmer og sang til fordybelse” ”Gud er kærlighed” Lørdag d. 21. marts, kl. 15.30 i Gl. Rye kirke Kirsten Holst synger a capella I salmebogen ligger der en skat af meget smuk og dyb poesi og mange smukke melodier. Kirsten Holst har plukket udvalgte vers ud fra de gamle salmer i salmebogen, som primært handler om kærlighed. En del af disse vil gentages, og andre vil der blive improviseret over.

Indledningsvis vil der bl.a. synges om Helligånden, Kristi fødsel (”En rose så jeg skyde” – også som en markering af den forestående Maria Bebudelsesdag), og ”Min Jesus lad mit hjerte få”. Derefter følger en række salmevers om kærlighed. Blandt mange kan nævnes ”O store Gud, din Kærlighed”, ”Kærlighed er lysets kilde” og sidste vers af ” O Kristelighed”. Der indgår også et par korte sange med tekst fra Biblen, som Kirsten Holst har lavet melodi til. Og endelig vil der være lidt improviseret overtonesang over bl.a. Kyrie eleison. Der indledes og afsluttes med fællessang, ligesom der også indgår et par minutters stilhed undervejs.

Inden selve sangen vil Kirsten Holst fortælle lidt om baggrunden for at synge sangene samt lidt om sangene.

Kirsten Holst er ikke uddannet sanger, men psykolog. Hun har sunget flere gange i Gl. Rye kirke, samt i Vor Frue kirke i Århus og i Ålborg, Sct. Bendts kirke i Ringsted, Hjortshøj kirke mfl. Hendes sigte er primært at give mulighed for fordybelse, (hvorfor hun bl.a synger det hele uden ad – ”by heart” så at sige), men man er også velkommen til at lytte til sangen, som var det er koncert.

Alle er velkomne. Fri entre.

Kirken har fået sin egen øl: Sct. Sørens Sct. Søren blev knappet op første gang ved en ølsmagning i sognehuset i begyndelsen af januar.

Kom og smag næste gang der er kirkekaffe.

I forbindelse med 475 års jubilæet for kongevalget i kirken lanceres en ny øl - Chr. den 3. ved festgudstjenesten den 14. juni kl. 11.

Det er Klosterbryggeriet som har brygget øllen: www.klosterbryggeriet.dk

23

Sct. Sørens Kirke www.glryekirke.dk

Langfredag d. 10. april, kl. 14

Musikgudstjeneste med passionsmusik

Sognepræst:

Lars Thodberg Bertelsen, baryton, Frode Stengaard, orgel

Henrik Lund Præstegårdsvej 1, tlf. 86 89 80 37

Musikgudstjenesten vil forme sig som en vekslen mellem bibellæsninger og en opførelse af passionsmusik. Teksten og musikken vil lede os gennem en koncentreret udgave af lidelseshistorien. Lars Thodberg Bertelsen er solist på Den Jyske Opera og en højt berømmet sanger indenfor den danske sang og den tyske lied. Blandt andet har han modtaget den prestigefyldte Aksel Schiøtz-pris. Frode Stengaard er pianist og organist ved Skanderborg Slotskirke, men også en velkendt og værdsat musiker ved orglet i Gl. Rye.

hlu@km.dk

Organist: Katrine Bruno Hansen, Gerstedvej 9, 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12

Torsdag d. 14. maj, kl. 19.30 i Sct Sørens Hus

Kirkesanger:

Klassiske favoritter med Duo Capriccio

Kirstin Sander Jacobsen Ryesgade 18 Tlf. 86 89 88 22

Vibeke Højlund Dalsgård, sang Dagmar Ginnerup, klaver Duo Capriccio giver ved denne koncert smagsprøver på nogle af den klassiske musiks mange fantastiske værker. Koncerten indeholder kendte sange, der introduceres på en ligefrem og uhøjtidelig måde. Værker af bl.a. Händel, Puccini, Grieg, Bizet og Carl Nielsen.

Duo Capriccio har de seneste seks år afholdt koncerter i kirker og sognegårde. Vibeke Højlund er til daglig ansat som docent i sang ved Vestjysk Musikkonservatorium. Dagmar Ginnerup er uddannet pianist og organist og er aktiv som kammermusiker og akkompagnatør.

Graver: Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12 graver@glryekirke.dk Dronning Magrethe på besøg i Gl. rye i forbindelse med 450 års jubilæet.

Hvor kommer sangene fra ? ... i Lars Lilholts univers

En aften med lyrikeren Søren Ulrik Thomsen

Foredrag ved lektor Jakob Wolf, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet Mandag den 23. februar kl. 19.30 i Sct. Sørens Hus ”Efter at have hørt på Lars Lilholts sange i 15 år spurgte jeg mig selv: Gad vide, hvad de sange egentlig handler om? Jeg fik da den mærkelige idé, at de handler om, at musikken bor i alle ting. Jeg satte mig for at undersøge, om det virkelig kunne være rigtigt. Og bingo, jo, det var rigtigt. Det vil jeg gerne prøve at bevise i mit foredrag med nogle eksempler. Musikken bor i alle ting og forener alle ting med hinanden, så de ikke går til i ensomhed. Det er en smuk tanke, og hvis den er sand, så er det da ikke så slemt at være menneske”(Jakob Wolf, bl.a. forfatter til bogen: Hvor kommer sangene fra? – i Lars Lilholts univers, 2005).

Onsdag den 25. marts 2009 kl. 19.30 i Sct. Sørens Hus Vi mennesker har brug for ord. Den danske lyriker Søren Ulrik Thomsen er en af de digtere, som vedkommende og realistisk sætter ord på tilværelsen. Han har en udgivet en række bemærkelsesværdige digtsamlinger: City Slang 1981, Ukendt under samme måne 1982, Nye digte 1987, Hjemfalden 1991 og Det skabtes vaklen fra 1996 samt essaybøgerne Mit lys brænder 1985 og En dans på gloser 1996. Seneste udgivelser er Det værste og det bedste fra 2002 og debatbogen Kritik af den negative opbyggelighed skrevet sammen med Frederik Stjernfeldt fra 2005.

Søren Ulrik Thomsen har modtaget en lang række legater og priser for sin digtning, bl.a. Statens Kunstfonds 3-årige Stipendium, Bakkehusets legatbolig og

24

Statens livsvarige ydelse. Han er medlem af Det Danske Akademi og regnes for at være en af Nordens mest fremtrædende digter.

Når Søren Ulrik Thomsen onsdag den 25. marts kommer til Gl. Rye, er der mulighed for en anderledes aften, som når sind og liv på en ganske særlig måde.

Ole Hartling

Søren Ulrik Thomsen

Forsidefoto ”Hvor kommer sangene fra”

Foredrag

Planlagt foredrag til efteråret: Torsdag den 29. oktober kl. 19.30 i Sct. Sørens Hus: ”Liv og død – i menneskets hænder” ved Ole Hartling overlæge ved Vejle sygehus og fhv. formand for Etisk Råd.

en samm s s e r e n arrang lbjergegne e n e g e ra Fored syn - Himm d U med ing. foren t a b e d e 26.

Se sid

475-året for kongevalget i Gl. Rye Sommeren 2009 er det 475 år siden, at man i Sct. Sørens kirke valgte den luthersk-sindede hertug Christian som dansk konge. Valget førte siden til Danmarks reformation. Næste nummer af Aktuelt bliver derfor et tema-nummer om denne nationalhistoriske begivenhed i Gl. Rye. Borgerforeningen og øvrige dele af byens foreningsliv, skolen, Øm Kloster og menighedsrådet vil arbejde sammen for at markere 475-års jubilæet. Det bliver søndag den 14. juni.

Menighedsrådet: Formand: Peter Jøhnk Rodelundvej 33, Gl. Rye Tlf. 8689 8068 ebjoehnk@ofir.dk

Næstformand:

Glæd dig til:

Jytte Siggaard Galgebakken 1, 8680 Ry 8689 8527

Søndag den 14. juni Kl. 11: Festgudstjeneste i Sct. Sørens kirke med biskop Kjeld Holm.

Kl. ca. 12.30 – ?: Festlig kom-sammen på skolen

Gl. Rye skole, Øm Kloster Museum, Museet på Gl. Rye Mølle, Grif, Borgerforeningen, Menighedsrådet

Resever dagen - vi arbejder på sagen

Kirkeværge: Søren Frandsen Præstegårdsvej 10 Gl. Rye 8689 8096 soeren.krarup.frandsen@mail.dk

Kasserer: Grete Christensen Rimmersvej 58, Gl. Rye, Tlf. 8689 8800 hansoggrete@privat.dk

Sekretær: Benedicte Thorseth Gerstedvej 2F, Gl. Rye Tlf. 8689 1090 benedicte@gefiberpost.dk

Jubilæumstur med guide til Øm Kloster og Sct. Sørens Kirke i Gl. Rye. Lørdag 4. juli, kl. 14.00-16.00 Mødested: Øm kloster Museum.

Guidet tur om Reformationen og kongevalget i Gl. Rye. Turen forsætter i egne biler til Sct. Sørens kirke, Gl. Rye. Guide: museumsinspektør Lene Mollerup, museumsinspektør Henrik Bredmose Simonsen, arkitekt Poul Nielsen.

Arrangør: Museet på Gl. Rye Mølle og Øm Kloster Museum.

Kontaktperson: Marianne Glasius Hedevej 1, Gl. Rye Tlf. 2127 5261

Hjemmeside www.glryekirke.dk 25

HIMMELBJERGEGNENS DEBATFORENING Rye Kraftvarmeværk A.M.B.A.

Tlf. 8689 8002 · Fax: 8689 8944

Hjarsbækvej 7, Gl. Rye 8680 Ry

E-mail: rkv@mail.dk

Varmeprisen falder

Inge Jørgensen, medlem af bestyrelsen

og med annoncering af foredraget.

Det var med forventning, men også nogen ængstelse, bestyrelsen for ”Udsyn”, den nystiftede foredragsog debatforening, mødtes i Sct. Sørens Hus fredag den 16. januar 2009 før foreningens første arrangement: et foredrag af plejehjemsleder Thyra Frank. Pengekassen var endnu tom, og hvad nu, hvis ingen viste interesse for den nye forening?

Først var der noget praktisk, der skulle klares, stole skulle sættes frem, borde ryddes væk, kaffe brygges, alt blev klaret, ikke mindst takket være storartet hjælp fra Grete fra menighedsrådet, som var med fra først til sidst. Allerede før kl. 19 kom de første tilhørere, og kl. 19.30 var salen fyldt til sidste plads.

Forud var gået nogle travle uger med at fremstille og uddele foldere, hvor den nye forening blev præsenteret,

Efter foreningens velkomst nærmest tryllebandt Thyra Frank forsamlingen i næsten tre timer med sit morsomme og bevægende foredrag om livet på ”Lotte”, kun afbrudt

af en kort pause, hvor foreningen bød på kaffe, hjemmebagte småkager og frugt.

Der var livlig spørgelyst efter foredraget.

Thyra Frank er en fremragende foredragsholder, som kan veksle mellem sjov og alvor.

Hun er visionær og brænder for sin sag, men formår at holde jordforbindelsen. Den røde tråd i hele hendes arbejde er respekten for medmennesket. Jeg tror, at mange som jeg følte sig berørte og berigede af hendes foredrag.

Efter foredraget, og efter at alle de øvrige tilhørere havde forladt huset, stod bestyrel

sen tilbage med oprydningen, men også med fornemmelsen af, at det var gået rigtig godt, der var penge i kassen, stemningen havde været god, jo, ” Udsyn” var kommet godt fra start!

Nu er det bestyrelsens håb, at mange flere vil få øjnene op for foreningens arrangementer og slutte op om foreningen og måske se det positive i, at fælles oplevelser giver samhørighed.

Fra februar falder fjernvarmeprisen i Gl. Rye. Prisfaldet er 7 pct. på forbrugsbidraget og 29 pct. på kapacitetsbidraget. Det betyder et samlet prisfald på gennemsnitligt 11 pct. for et standard-hus - fra kr. 25.306 pr. år til kr. 22.481 pr. år. Et standard-hus er et hus på 130 m2 med et varmeforbrug på 18,1 MWh varme pr. år.

Forbrugsbidraget kan vi nedsætte, fordi vi nu sælger strøm på det frie el-marked, i stedet for som tidligere efter den såkaldte 3-leds tarif.

Kapacitetsbidraget kan vi nedsætte, fordi vi har fulgt generalforsamlingens opfordring til at optage et banklån, der kan bruges til at afdrage på vores kommunekreditlån. I praksis betyder det, at vi ”flytter” noget af gælden til efter det egentlige lån er betalt, og således strækker lånet ud over en længere periode.

Alle forbrugere blev orienteret lige før nytår, og fik samtidig tilsendt det nye tarifblad.

Svar fra Energistyrelsen Nej fra energistyrelsen til frit brændselsvalg og afgiftsfritagelse på ledningstab - desværre.

Dansk Fjernvarme og Foreningen Danske Kraftvarmeværker har på vegne af de decentrale kraftvarmeværker - herunder Rye Kraftvarmeværk - søgt energistyrelsen om bl.a. frit brændselsvalg og afgiftsfritagelse på ledningstabet. Svaret var nej til begge dele.

Kraftvarmeværket er derfor stadig bundet til at benytte dyr afgiftsbelagt naturgas. En politisk beslutning, som forhindrer os i at skifte til en billigere varmekilde.

Med baggrund i den seneste tids CO2debat står vi uforstående over for denne beslutning Små kraftvarmeværker som vores, har et relativt stort tab af varme i ledningsnettet. Vi har søgt om i det mindste at blive fritaget for afgifter på den del af varmen, som går tabt i ledningsnettet, og altså ikke kommer forbrugerne til gode.

Det har energistyrelsen desværre også sagt nej til.

Hele korrespondancen mellem brancheforeningerne og Energistyrelsen kan rekvireres på kraftvarmeværket, tlf.: 8689 8002.

Strategi for fremtidens RKV Set i lyset af de stadige nej meldinger fra politisk hold, må vi forsøge andre strategier for den fremtidige udvikling frem mod lavere priser.

Vi har derfor indledt en møderunde med forskellige aktører på fjernvarme-banen med det formål, først at undersøge, hvilke muligheder der findes, og senere gå i detailforhandlinger omkring de mulige løsninger. Vi forsøger på alle fronter at komme målet om en lavere varmepris nærmere.

Ledelsen A.m.b.a.

for

Rye

kraftvarmeværk

Varmeprisens udvikling for Rye Kraftvarmeværk

Hvis du er interesseret, i at blive medlem af foreningen kan du melde dig ind på følgende måder: lotte@skovebjergvej.dk eller ring til Henrik Lund 8689 8037.

26 26

27

Telefon med drejeskive - versus - Facebook – Skype og mobiltelefoner...

Af Karen Thomsen

Katrine, Mette og Victor – fra 6. kl. fortæller i denne artikel om, hvordan de bruger internettet og mobiltelefonen til at være i kontakt med andre, og Kathrine starter med at fortælle om sin mor - Kirsten Teilmanns telefon. Det er nemlig en ældre model, sort og med drejeskive. Den skratter, men Katrine siger, at hendes mor synes, den er pæn, det synes Katrine ikke. Hun synes, det siger noget om telefonen, at hun har set en tilsvaren-

Så er der gang i computeren på Mettes værelse.

de model udstillet Den gamle by i Århus. Katrine siger, at det tager 100 år at taste telefonnummeret ind – dvs. at dreje det, og en dag kom hun ved en fejl til at sende en sms til den – det kunne den ikke klare… At forestille sig en verden, hvor en drejeskivetelefon – ud over frimærkepost – er det man har, når man skal være i kontakt med vennerne, det er helt utænkeligt for de unge – så Mette lægger ud med at fortælle om Skype: Skype er et forum på internettet, hvor man både kan snakke sammen to og to eller flere i en gruppe. Er man to kan man samtidig se hinanden via et webkamera, der sender billeder, mens man snakker..

Det er gratis medmindre man vil ringe op til en almindelig telefon – som f.eks. Kirstens med drejeskiven. Skype er en måde at snakke gratis over store afstande, men de 3 unge bruger det mest til at hyggesnakke med vennerne. Man sender typisk lige en SMS og spørger: ”Kommer du ikke lige på Skype, så vi kan snakke?” Typisk snakker man længe – for telefonregningen tikker jo ikke i baggrunden. Katrine fortælle om engang de snakkede sammen i 3 timer, mens de sad i hver deres

28

hus og så det samme i fjernsynet. At snakke sammen på Skype er en lille smule mere uformelt end at snakke sammen, når man går på besøg hos hinanden. Skype, Facebook og mobilen giver også mulighed for at dele hemmeligheder på en måde, man måske ikke ville gøre, hvis man stod overfor hinanden. Der bliver skabt en afstand, som kan give en større åbenhed, og det stiller så samtidig store krav til, hvordan man forvalter den fortrolighed – og alle hemmelighederne. Man kan godt blive lidt træt af, at man har fortalt en hemmelighed siger Victor, for sommetider er den nogen, som ikke overholder de uskrevne regler og siger det videre – og måske er det en pinlig ting, og så bliver man drillet med det. Så kan man godt tænke, det skulle jeg ikke have sagt. Klassen er sammen hele tiden via nettet og mobilen – også når skoledagen er slut.

Det er i høj grad hemmelighederne der ER i spil og åbenheden som skal forvaltes – og både Kathrine, Mette og Victor er meget bevidste om, hvad der er rigtigt at gøre og hvad der er forkert. Katrine og Mette har travlt i det daglige med mange lektier, sang, og sport, men kan alligevel være sammen med vennerne over nettet.

Mette fortæller, at det er ret smart, at man lige kan logge af, hvis man ikke rigtig har lyst til at snakke mere. På Skype er der ikke nogen aldersgrænse for at være logget på.

Alle i klassen har mobiltelfon, og der kun én, som ikke er på Facebook. Mobiltelefonen bruges også som kamera og de unge kan lægge billeder ind på Facebook via telefonen. Pigerne bruger også deres web-kamera til at tage billeder og lægge ind på Facebook.

De unge sender og får mange sms´er.

En typisk sms kan f.eks. hedde ”Laver ? ” Det betyder ”hvad laver du lige nu – jeg sidder og keder mig og vil gerne have nogen at snakke med” Der er også nogen, der har nogle helt åndssvage forkortelser, siger Katrine. Victor giver hende ret og nævner én, som han ikke vil fortælle, fordi den er led. Mette siger at ”l.o.l” er meget almindelig – det betyder ”laughing out loud” og er noget man skriver, hvis noget er sjovt eller måske nærmere rigtig rigtig underligt. Bagsiden ved sms´erne er at der indimellem dukker en kæde-sms op. Det minder lidt om fortidens kædebreve, som enten lovede én lykke og rigdom – eller det modsatte, hvis man ignorerede brevet. Nogen kæ-

de-sms´ er rigtig søde og andre er hæslige, og dem sletter i hvert fald Victor hurtigst muligt. De har snakket om det i klassen, for nogen var blevet rigtig bange. Victor siger, at det f.eks. ikke er ret sjovt at ligge i sin seng for at sove, når der så pludselig kommer en sms, hvor der står ”Døden står ved din seng”, og det kan man jo godt forstå. De unge er blevet så store nu, at de synes det er åndssvagt, siger Katrine, og på den måde er sms´ erne taget af. Der har været skrevet meget i aviserne om, hvordan unge er blevet mobbet via f.eks. billeder, som er blevet sendt rundt via mobiltelefonerne. Det er noget, som Katrine, Mette og Victor tager afstand fra, og man kan forstå, at de unge har nogle klare regler for, at det gør man ikke, og at det også er den holdning man er fælles om i klassen. Mobilen er tændt hele tiden, undtagen i timerne og om natten – og så når den er i vaskemaskinen, siger Victor. Hvis man gerne vil have en ny mobil, kan man glemme den i sine bukser når de skal vaskes – det gode råd er hermed givet videre..

På Facebook, kan man spille forskellige spil. Victor spiller geografi-spil, for han er god til geografi, og pigerne spiller spil med nogle små kæledyr, som de selv har skabt og givet navnene Berta og Naja. Victor siger: Jeg tror ikke du vil vide, hvor mange timer, jeg er på Facebook om ugen, og pigerne siger at de tit går på. For Mette er det Facebook, som hun ud over lektierne bruger computeren til. Facebook giver mulighed for at kommunikere på flere niveauer. Man kan skrive noget, alle kan se, man kan maile og man kan chatte.

Victor spiller World of warcraft og Counterstrike på nettet. Det er nogle meget populære computerspil, som man spiller online, betaler for og hvor man spiller sammen med andre, som ofte befinder sig i andre lande.

Begge spil er typisk drengespil, men enkelte piger spiller også. Man kan skrive til alle andre, som også spiller,

men Victor spiller mest med unge fra Danmark. Victor er vild med World of warcraft – det er på alle måder et godt spil, synes han. Der er – undskyld – siger han - lidt vold, og noget overnaturligt – og noget fra gamle dage og han er lidt fortørnet over, at der er kommet crossere og motorcykler med i spillet. Han synes ikke de hører hjemme i spillets fantasiverden.

Det er latterligt, synes han – et spil fra middelalderen, og pludselig kommer der en crosser kørende – her går Victors grænse for fantasy-universet.

Man skal kunne tænke sig om, når man spiller, og man skal kunne læse engelsk. Victor spiller også Counterstrike, og det er som han siger ”ren splatter” Kirstens dreje-skive-telefon får lov til at nyde sit otium i fred – som et værdigt minde om de gode gamle dage.

For Mette, Katrine og Victor er det ufattelig lang tid siden, den var moderne. De ringer ikke gerne til den – eller til nyere modeller af fastnettelefoner, for de vil være sikre på at

få fat i netop den, de ønsker at tale med. De gider ikke altid snakke med forældrene først, hvis det nu er dem, der tar´ telefonen. Igen er det det med alle hemmelighederne der bliver fremhævet – den gamle telefon er ikke god til at holde på hemmeligheder – og de fleste forældre har ører så store som drejeskiver.

Mette Søby Jensen er 13 år. Hun går i 6. klasse på Gl.Rye skole, og spiller håndbold, fodbold og badminton og er hjælpetræner til gymnastik for mindre børn.

Katrine Frost Teilmann – er 13. Hun går i klasse med Mette og synger 2 gange om ugen i Musikskolen i Ry og går til klaver, håndbold og FDF. Victor Voldorff Kjeldsen – går i klasse med Mette og Katrine og går til bordtennis 3 – 4 gange om ugen og derudover til fodbold. Sommetider bliver det til lidt amerikansk fodbold med sine venner.

På Facebook er der en aldersgrænse på 13 år, og både Kathrine, Mette, Victor og de fleste i klassen er på.

De tre unge foretrækker klart Facebook frem for Arto, for som Victor siger meget kontant, så er Arto noget lort. Katrine synes Arto er kedeligt, og fortæller at der er piger, som er blevet mobbet rigtig meget derinde eller det der er værre, som Victor siger. Arto har et dårligt ry – mange opretter falske profiler og en pædofil mand på 40 kan udgive sig for at være en pige på 13. Facebook fremhæves, fordi man ikke i så høj grad risikerer at komme i kontakt med folk med skumle hensigter, man vælger selv sine venner indenfor en lukket kreds. Mettes forældre har rådet hende fra at bruge Arto, og det har gjort indtryk, at der har været én og fortælle om det på skolen. Katrine ville blive rigtig bange, hvis nogen skrev noget ”ondt” til hende – både Mette, Katrine og Victor vælger venner på nettet med stor omhu og er kun venner med nogen de kender i forvejen – f.eks. fra klassen.

Mette og Kathrine har tidligere brugt et program som hedder ”Go-supermodel” som var et pige-sted på nettet, hvor man kunne lære andre piger at kende og spille 3 spil. Nu er de begge på Facebook.

Mette og Katrine tjekker dagens SMSér, mens Victor spiller med sin amerikanske fodbold.

29 2 9

Børnegården Bison

Livets gang i Bison Ovenpå en, for de fleste, lang jule- og nytårsferie er vi i Bison i fuld gang med at ”bruge løs” af det nye år.

Vi har haft nok sne og rimfrost til at kunne kælke ned ad kælkebakken.

Det aktuelle samtaleemne er, hvad vi skal være til Fastelavn i år.

Skal det være Askepot, Snehvide, Bell, en fe eller en engel?

For drengene er spørgsmålet, om det skal være Supermand, Batmand, Spidermand eller en sørøver?

Men hvad med de voksne? Kan de mon klæde sig ud som en prinsesse? Nej det går ikke, men måske som dronning, nu får vi se, hvordan det går.

En anden vigtig ting, der sker i januar måned i Bison, er BISONBANDENS opstart.

Det skete tirsdag den 6. januar og børnene skal fremover samles hver tirsdag formiddag til forskellige aktiviteter forbeholdt de ældste børn. I skrivende stund har Bisonbanden været samlet 4 tirsdage, hvoraf den ene blev brugt til en tur til brandstationen i Ry. Vi har spurgt nogle af børnene om, hvad de laver i Bisonbanden og hvilke forventninger de har til fremtiden i Bisonbanden.

30

Bisonbanden er, når man er stor og snart skal i skole og man kan godt være lidt nervøs, når man skal i skole… man har jo ikke prøvet det før.

I Bisonbanden skal man arbejde med sine arbejdsmapper og snakke om bogstaver og tal. Nogle af os kan allerede regne, f.eks.

10 + 10 = 20 12 + 12 = 24 100 +100 = 200 1000.000 + 1000.000 = 2000.000 Vi snakker også om, at man skal være

søde ved hinanden og at man skal hjælpe hinanden og man må ikke slå.

Det er også sjovt at tegne. Nogle gange kan det være noget svært, men det er også det, der gør det sjovt.

Til april skal vi op på skolen. Vi har også frikvarter i Bisonbanden. Det har man også i skolen.

Engang fik vi popcorn fra bål i vores frikvarter. Heldigvis var de alle enige om, at det er rigtig rart at gå i Bisonbanden og at det bliver rigtig spændende at flytte op på skolen til april.

Bisons ”Facebook” Den fagre nye verden har nu også holdt sit indtog i Børnegården Bison. Bison har fået oprettet sin helt egen version af ”facebook”, hvor størstedelen af kommunikationen mellem Bison og forældrene kan gøres internetbaseret.

Kommunikation har altid været en svær ting. Således har personalet i Bison også oplevet det, og der er blevet brugt mange ressourcer på at skrive, kopiere og omdele beskeder, når der har været behov for at informere om dette eller hint.

Forældrene har skullet prøve at huske på de beskeder, der har været slået op på opslagstavler og de sedler, der er delt ud i børnenes garderoberum. Og på trods af de store ressourcer, er der mange informationer, der er gået tabt.

I løbet af efteråret har Bison så indført det internetbaserede informations- og kommunikations-system ”e-kids”. Idealet vil være at samle langt den overvejende del af den fælles information mellem Bison og forældrene på e-kids,

så løse sedler og opslag kan minimeres.

Samtidig har hvert barn sin ”profil” på ”e-kids”, hvor der kan findes billede, kontaktoplysninger og andre relevante data. Den vej kan børnenes forældre finde frem til hinanden og skabe mulighed for f.eks. legeaftaler eller fælles transport til begivenheder. ”e-kids” giver også mulighed for, at personalet kan give adgang til flere interessante muligheder: Dagbogsbeskrivelser fra specielle begivenheder eller fra hverdagen, billedsamlinger, beskrivelser af kommende begivenheder, referater og andre informationer fra bestyrelsen og meget, meget mere. Dette giver forældrene mulighed for at se billeder og læse om begivenheder sammen med barnet i ro og mag derhjemme i stedet for, at det skal presses ind i forbindelse med aflevering eller afhentning.

En væsentlig forudsætning for at ”ekids” for alvor kan blive en succes, er at alle børn bliver oprettet med en profil og at alle børns forældre aktivt bruger informationsadgangen. Ellers skal informationerne gives dobbelt, og det sparer i hvert fald ikke på ressourcerne. Selv om ”ting ta’r tid”, er det lidt skuffende, at så få forældre endnu bruger informati-

onssiden. Som nævnt blev projektet søsat i efteråret. Omkring jul kom antallet af oprettede børn op på 100, og der er nu 110 ud af 122 børn oprettet. På statistikkerne kan det ses, at 45 – 50 hold forældre af de 110 ikke har været logget på efter nytår. Bisons personale har valgt, at en del af informationerne kun kommer ud på ”e-kids”. Effekten af, at forældrene ikke følger aktivt med, kan derfor være, at informationer går tabt.

Forældre, som har svært ved at huske at få checket e-kids for nyheder, kan vælge at få tilsendt en e-mail, hvis der er nye informationer på siden. Dette tilvælges ved klik på den lille lysende pære under barnets profil.

Personalet i Bison understeger ofte, at der selvfølgelig altid skal være tid til den individuelle snak mellem personale og forældre. ”e-kids” skal derfor ikke afløse den direkte kommunikation på alle punkter, men skal være med til at give tid og plads til den individuelle kommunikation.

HBO

31

Gl. Rye Skole

lektor Ann Elisabeth Knudsen.

Mange lærere opfatter forældrenes indblanden som utidig - og de ser forældre som krævende og asociale forbrugere med fokus snævert indrettet på eget barn.

Ifølge Søren Høy har lærerne udviklet sig til ’nogle klynkerøve’. Han mener til gengæld også, at forældrene bør blive bedre til at opdrage deres børn i de klassiske dyder.

- Det er sådan noget med at holde mund og at acceptere lærerens autoritet. Det er vigtigt, at vi som forældre bakker op om læreren, man skal lære dem at opføre sig ordentligt uanset, hvor man kommer fra, siger Søren Høy.

-Sådan, kan man sige!

Det gode forældresamarbejde Som indledning til mit indlæg kommer her et par aktuelle citater: Af Torben Steen

I uge 5 havde vi ”fordybelsesuge” på Gl. Rye Skole.

Fordybelsesugens højdepunkt var torsdag aften med skolen som et festligt summende samlingssted for børnene og deres familier, lærere og pædagoger. Vi oplevede musik, sang og udstillinger som resultat af kreativitet og fordybelse, fællesskab og læring. Det er stort at opleve og være en del af. Jo, ting lykkes på Gl.Rye Skole! Fredag blev der ryddet op, sådan rigtigt ryddet op, med en træt og mæt glæde i maven. Flere forældre kom hen og takkede for en fin uge og andre ringede i løbet af formiddagen og udtrykte deres ros for arrangementet.

Men vores forældre kommer ikke kun, når der er fest. Engageret og ansvarligt bidrager de også i hverdagen med nærvær, idéer og materialer, som ”gæsteforelæsere”, som kokke ved fredagsmad, ja selv som trafikvagter for både egne og andres børn!

Jo, emnet forældresamarbejde er vigtigt, faktisk er det basis for en god skole.

32 32

- Danske forældre er blevet så vant til at tackle problemer på jobbet med moderne redskaber som coaching og sparring, at de har fået helt urealistiske forventninger til deres børns hverdag i folkeskolen, siger landstræner for det danske håndboldlandshold og tidligere folkeskolelærer Ulrik Wilbek.

- Forældre tager mere og mere hensyn, vi laver personprofiler, vi laver individuelle coachingsamtaler, men vi projicerer det over på vores børn, og så bliver de små voksne i folkeskolen, tilføjer han.

Citatet er fra programmet ’Netværket’ på P1 d.26.1.09, en rigtig god udsendelse om forholdet mellem forældre og folkeskolelærere. En engageret meningsudveksling mellem vores håndboldlandstræner, Ulrik Wilbek, rektor for Den Europæiske Filmhøjskole Søren Høy og lektor og forfatter Ann Elisabeth Knudsen. Programmet kan høres på www.dr.dk/P1/netværket.dk Debattørerne mener, at rollefordelingen i det fællesskab, vi kalder folkeskolen, har ændret sig. Forældrene stiller krav og ’blander sig’ i børnenes skolegang på en helt anden måde end tidligere. Blandt andet fordi forældrene bliver opfordret til det af regeringen og af skolerne.

- I dag vokser børn op i hoteller med fuldpension og udstrakt taxaservice - og det kan mærkes i skolerne, siger

På Gl. Rye Skole tænker vi meget over, at vi i hverdagen faktisk har børnene i flere ’vågne’ timer i døgnet end forældrene. Det forpligter til et tæt og tillidsfuldt samarbejde.

Skolen kan ikke ’bare undervise’ og forældrene kan ikke ’bare aflevere og hente’. Vi har begge parter et meget stort ansvar for barnets trivsel og læring, og måske skal vi være bedre til at tydeliggøre disse ansvarsområder. ’I gamle dage’ skulle forældrene blot sørge for at 4 ting var i orden.

Dette var deres ansvar: Barnet skulle være mæt, udhvilet, have lavet lektier og lært at opføre sig ordentligt.

Så klarede skolen resten. Lærere/ pædagoger skulle planlægge og gennemføre undervisning/samvær udfra prioriterede undervisningsformer og materialer. Kommunikationen var karakterbøger/meddelelsesark og en skole-hjemsamtale, uden barnet.

Jamen, hånden på hjertet. Er de 4 basiskrav til et undervisningsparat barn ikke stadig præcis de samme?

Hvordan kan et barn, der måske til sent på aftenen har set voldsomme TV- eller DVDfilm eller spillet spil på værelset (efter at være puttet, selvfølgelig), der har fået chokopops og tegnefilm til morgenmad og glemt bøger, hjemmearbejde, idrætstøj og madpakke - OG hvis hoved er skævt af trælse ord fra TV, rap-musik, kammerater eller..... være klar til udfordringer som fællesskab og læring?

Gl. Rye skole modtager børn fra et meget privilligeret område, og interessen for skolen er som nævnt stor.

Forældre ser vigtigheden af opbakning af lærere og pædagoger i deres handlinger, beslutninger og undervisning. Uenighed går gennem skoleleder, lærer/pædagog, og skal IKKE synliggøres for barnet. Åbner barnet for personlige problemer om hjem eller skole, er det de

voksnes opgave at lytte og spørge Og for at leve op til disse krav skal ind og i respekt og diskression i fælalle vi voksne tilbage til starten af lesskab hjælpe til en løsning. Det er artiklen, -naturligvis med indkassesamarbejde i tillid til, at begge parring af de 4000 i matadorpenge. ter prioriterer barnet. Derfor har vi i dialogen så fantastiske muligheder!

Vi voksne er rollemodeller for børDet vil så vise sig, at løsningen ofte nene. De ser mere, hvordan vi ageer mere gennemskuelig, end først rer, end de lytter til, hvad vi siger. De antaget. lærer af, hvordan vi håndterer proLærerne påtager sig som altid planblemer og konflikter, hvilke valg vi lægning og undervisning i henhold træffer og handler på, og hvordan til ministerielle krav og henstillinger vi viser og giver udtryk for glæde, og tilgodeser alle de andre opgaver, omsorg og kærlighed. Vi er hele der er lærere og pædagoger pålagt. tiden ’på’ og ’i skole’ og hele tiden Men lærerne er pyldrede, udtaler lærer vores børn. Det betyder ikke, Søren Høj. Måske handler det om, at vi skal bestræbe os på det perat man som underviser ’helt uproffekte, men at vi ærligt og oprigtigt fessionelt’ udstiller sig og gør sig viser, hvem vi er, med fejl og svaghesårbar ved at give sig 100% i formidder, men også med vilje, styrke, tro lingen og kontakten med børnene, og autoritet. så enhver modgang, ethvert undervisMin kære mor sagde ningsforløb, der trods engang om opdragigantisk planlæggelse, at børn har ning alligevel ikke krav på at få at vide, fænger og lykkes, ophvad der er rigtigt fattes som et personog forkert, at blive ligt nederlag. opdraget. De voksne - Vi skal stille krav til skal påtage sig denne Ulrik Wilbek: hinanden, selvfølopgave, selvom det i - Forældre tager mere gelig skal vi det! Vi øjeblikket kan gøre ØNSKER forældrene dem ’upopulære’. og mere hensyn, vi la’skal blande sig’, men Det gælder både, ver personprofiler, vi vælger at læse det hvad der er ’dit og laver individuelle coasom ’interessere sig’. mit’, hvordan man Medindflydelse giver siger tak, goddag og chingsamtaler, men vi medansvar. Intet er farvel, kigger på folk, projicerer det over på for stort eller småt, når man taler til dem, vores børn, og så blihvis det skaber utrygtaler ordentligt, holhed eller misforståelder bordskik og komver de små voksne i ser. Vi ser det som vomer til aftalt tid. folkeskolen res opgave at sørge HVIS ikke der er ramfor trivsel og rammer mer og retningslinier for den enkelte i fælkendt for barnet, lesskabet, - i fællesfratager vi det muligskab. heden for at være uartigt, og det er en stor uret! Hvordan skal det ellers kunne opponere og udvikle sin perDer er mange nye opgaver til læresonlighed? re og pædagoger. I første omgang handler det om større fokus på elevernes paratgørelse til læring. Der Så ’panta rei’- (alting flyder-) pædagør børnehave og 0.klasse et kæmpe gogik er ikke barnets tarv. arbejde. Børnene skal lære at tænke Der kan så være store forskelle på, ’vi’ i stedet for kun ’jeg’. At forskelhvad der er praksis hjemme og i skolighed er en force, der giver dynalen. Det må vi forholde os til. Vigmik og ressourcer til gruppen/klastigst er tilliden til, at vi alle gør vores sen. Dette gælder også forældrene. bedste. Synes det i visse situationer Lærerne arbejder i teams, hvor det ikke at være tilstrækkeligt, må vi samme gør sig gældende, altså en holde fast ved altid at samarbejde i forståelse af at ’jeg er ok, du er ok, stedet for at modarbejde. Sådan har sammen er vi fantastiske’. Fra børvi altid opnået - og opnår fremovernene er små skal de lære at lære. De den bedste løsning. skal opleve, de gør en (positiv) forJeg ser gerne mig selv som omdrejskel, at de ikke kan undværes, at de ningspunkt i denne opgave. er ok og respekterede, hvordan og på hvilket niveau, de end må modtage læring. MEN der må og skal også stilles krav om medansvaret i skabelsen af dette sociale læringsrum. Kodeordet hertil kan foruden tryghed og glæde være ordentlighed.

33 33

Af Torben Steen

At planlægge undervisningen på tværs af fagene giver både lærere og elever mulighed for at opleve de traditionelle fagligheder og færdigheder som redskaber til at belyse emner eller problemstillinger. Vi taler således om ’anvendt faglighed’, hvor børnene oplever, at faglighed faktisk kan bruges i praksis.

Er emnet evt. ’Australien’ kan matematiske færdigheder bruges til udregninger og læsning af statistiske skemaer og tabeller, konstruktioner og beskrivelser. Danskog engelsk-kunnen åbner for læsning og fremstilling af både fag- og skønlitterære tekster, musik aflyttes og produceres, evt med dans og bevægelse, billeder tolkes og laves. Dyreliv, landskabsformer, vejr og vind, politik og historie. Forskellige arbejdsformer, konstellationer, pædagogiske indgange varieres efter ønske og behov. Lærerne planlægger i fællesskab og gør som i Danske Bank, det de er bedst til. Eleverne udfordres i oplevelsen af den sammenhæng og fordybelse, vi må erkende ikke altid kan tilbydes i den fagopdelte hverdag.

Det kan være en god idé ikke blot at arbejde på tværs af fagene, men også på tværs af klasserne. Dette er der også tradition for på Gl. Rye skole i fx fordybelsesugerne,

Tværfaglig undervisning sker ofte i det små i klassernes hverdag, hvor 2 eller 3 fag i en periode belyser samme emne i, hvad vi kan kalde ’et fagparallelt’ forløb. Fagene beskriver og belyser hver især emnet eller bidrager til problemløsningen med de indlærte færdigheder, og børnene oplever således også her ’den anvendte faglighed’ i en målrettet praksis.

Vi har her på stedet tradition for efter en fordybelsesuge at invitere forældrene til en fællesoplevelse på skolen. Det kan være en udstilling, et marked eller som denne gang en fremlæggelse og en musikalsk forestilling.

Det er utrolig dejligt at opleve den altid store opbakning om den slags arrangementer. Det bekræfter os i at have en meget fornem forældreopbakning, som vi er meget stolte af! Heller ikke denne gang manglede interessen, da vi for nylig åbnede dørene for ”Den lille Prins” og ”Klima konference i børnehøjde”.

Den tværfaglige praksis er ideel til inddragelse af værkstedsundervisning - frit oversat fra det engelske ’workshops’. Faglærerne klargør selvstændige opgaver/aktiviteter i det aktuelle tema, som eleverne i par eller små grupper tilvælger udfra forskelligt fokus afhængigt af både de fælles og de individuelle mål. Efter at have brugt

Tværfaglighed

”Der er altid noget man er god til” - så sammen kan vi alting

34 34

hvor skolen enten arbejder på tværs fra 0. til 6. klasse eller den, som i uge 5, opdeles i ’de små’ og ’de store’, denne gang med forskellig overskrift, proces og produkt.

Men oplevelsen af netop sammenhæng og tid til både fælles og individuel læring på et bredere grundlag er til stede.

Der er mange pædagogiske overvejelser forbundet med denne alternative undervisningsform. Foruden fokus på den ’faglige anvendelse’ er der også opmærksomhed på de sociale udfordringer. Eleverne tages, gerne parvis eller i smågrupper, ud af deres kendte og trygge klassemiljø og placeres i grupper med børn fra andre klassetrin. Dette befordrer selvforståelse og pligt og mulighed for at samarbejde med elever med anden baggrund. Man prøver simpelthen sig selv af både fagligt, personligt og socialt ved spejling i de nye partnere, pædagoger og lærere, - en både sund og givende opgave.

Skolen finder det vigtigt at informere forældrene grundigt, når det daglige skema opløses til fordel for ’faglighed på tværs’.

Det sker både for at man derhjemme har forståelse for arbejdsformen, men også for at sikre positiv opbakning af de enkelte børn både før og under forløbet. Vi ser også gerne forældre bidrage med viden og materiale, komme på besøg og meget gerne tilbyde deres praktiske og faglige assistance både i planlægning og gennemførelse.

tid på fremstilling og opsætning af værkstederne fungerer lærerne som en slags konsulenter, klar til at fastholde, udfordre og inspirere. De har således tid til at samtale med eleverne efter behov og ønske og har det store overblik.

Værkstederne skal gerne være delvis selvkontrollerende, men vi finder det vigtigt, at lærere/pædagoger hele tiden følger børnene og ’kvitterer’ efter hvert værksted med grønt lys til at starte på et nyt.

Børnene har en oversigt over alle værksteder. Dette er ikke blot til ’kontrol’, men giver også forståelse for, hvilke værksteder den enkelte skal vælge for at udfordres på deres mål.

Vi tilstræber via værkstederne at udfordre eleverne til at lære og arbejde udfra Howard Gardners viden om ’de mange intelligenser’. Børnene bevidstgøres om deres styrkesider og deres ’arbejdssider’. Nogle er ord-kloge, tal-kloge, natur-kloge eller musik-kloge, mens andre er krops-, billed-, jeg-, vi- eller livskloge. Tanken er, at man henter energi og selvtillid i sine styrkesider til at gå løs på sine arbejdssider. Man kan udvikle ALLE intelligenser til et anvendeligt niveau.

Et fuldført værksted kan være en fin dokumentation for eleven til at vise, at et mål er nået.

Peter og Evas mor fortæller om sine oplevelser på Galatea ekspeditionen

En anderledes skoleuge Af Mette mølbach og Pia Haunstrup

Gl. Rye Skole blev bragt op i de højere luftlag torsdag den 29. februar, hvor både de yngste og de ældste arbejdede med højtflyvende emner.

Mens 4. til 6. klasse havde arbejdet med at lave en klimakonference i børnehøjde havde 0. til 3. klasse bearbejdet historien om ”Den lille prins” til et musikalsk dramastykke med mange visuelle virkemidler. ”Den lille prins” rejste fra sin egen planet med vulkaner, baobabtræer og blomster til andre planeter, hvor han kunne lære noget om livet og få venner. Inden ”Den lille prins” drog af sted blev venskabet til den smukke rose beskrevet stemningsfuldt. Han besøgte lygtemandens planet, hvor børnene lavede en effektfuld lysdans, på geografens planet, var der bøger i massevis og blev skrevet om alt og på forretningsmandens planet blev alt talt op og registreret i både dans og talekor. ”Voksne er mærkelige” udtalte Den lille prins efter mødet med den voksne, der fulgte ordre, den voksne, der ville vide alt og notere alt og den voksne der talte alt og ville eje alt. Rejsen endte på planeten Jorden, hvor Den lille prins mødte ræven, og her lærte han om venskab og kom til at savne sin egen ven, rosen.

Stykket blev rammet ind af flotte sange sunget af de 120 glade børn. Rejsemusikken blev spillet af børnene, og scenen var dannet af børnenes billeder vist på flere skærme.

hvor forældre og søskende ankom med lidt mad til de børn, der havde arbejdet hele dagen med at få det sidste klar, inden det blev tid til at stå på den store scene foran det store publikum.

Efter forestillingen kunne forældrene fortsætte rundt til forskellige stande, hvor de kunne blive kloge på forskellige klimaproblematikker. Oplagte og velforberedte elever stod klar med at formidle viden og holdninger i både ord, billeder, spil, tal og forsøg. Eleverne fra 4. til 6. klasse havde nemlig valgt et fag som udgangspunkt for deres arbejde. Det var fagene dansk, billedkunst, matematik og natur og teknik, der lå til grund for ugens arbejde.

Hver dag startede med et indspark af forældre, der i det daglige arbejder med klimarelaterede emner. De havde stillet sig til rådighed med deres viden og kunnen, så på den måde blev svært fagligt stof formidlet på et niveau, så det var til at forstå.

En arbejdsom anderledes skoleuge, der har gjort såvel børn som voksne meget klogere. En uge fyldt med energi og en fantastisk forældreopbakning til torsdagens arrangementer.

Det blev en fantastisk forestilling skabt på kort tid, og det kulminerede torsdag eftermiddag,

35

GRIF Fællestræning i Viborg Fredag d. 17 drog en flok entusiastiske juniorgymnaster(10-14 år) af sted til Viborg Gymnastik Højskolen. Foran dem havde de mange timers spring og rytmegymnastik sammen med andre gymnaster fra hele midtjylland.

Der blev lavet saltoer, overslag og flik-flak til den store guldmedalje, og der blev arbejdet med rytmiske serier så sveden piblede frem. Aftenen sluttede af med en tur i svømmehallen, før det var godnat kl. 24:00. Lørdag morgen startede med fælles opvarmning, hvor efter gymnaster arbejde med forskellige spring og bevægelse til musik. Det hele sluttede af med en flot opvisning af Rep-holdet fra Viborg, som også havde været de gennemgående instruktører.

Hele byen inviteres til vores årlige

Klokken elleve vendt vi næsen hjem ad mod Gl. Rye, samtidig med at en ny flok gymnaster fra Gl. Rye ankom, for at deltage i børnefællestræningen også sammen med andre gymnaster fra midtjylland. Her var temaet i år sørøvere. Alle fik lov at gå planken ud, vandet var dog skiftet ud med nedspringsmadrasser og hajerne var en flok dygtige instruktører fra aspirantholdet i Viborg. Midt på eftermiddagen gik det igen hjem til Gl. Rye, og mon ikke en eller flere sørøvere faldt i søvn på bagsædet.

GRIF Gymnastik

GYMNASTIKOPVISNING Lørdag d. 28 marts i Gl. Rye Aktivitetshal.

Kl. 14.00 til ca. 17.00 På gulvet kommer I til at se: Forældre/barn, Puslinge, Spirrevip-piger, Tarzandrenge, Spring 0-1 kl., Spring fra 2. kl. og opefter, Kvindegymnastik, Cirkeltræning og Aerobic.

Dagen krydres desuden med at alle instruktørerene går på gulvet til en fællesserie og Efterskolen fra Brøruphus afslutter dagen.

Entre for voksne/ børn gratis.

Vi glæder os til at se jer.

GRIF Gymnastik

Gl. Rye MTB Selvom dagene er korte og skoven mudret, holder Gl. Rye MTB ikke pause. Der er for seniorrytternes vedkommende blevet trænet hele vinteren, både i skoven og indendørs med spinning. Klubben har nu 30 senior medlemmer og 10 ungdomsryttere. For tiden går vi og venter spændt på vores klubtrøjer, som snart skulle komme fra leverandøren. Så snart vil rytterne fra Gl. MTB blive lette at genkende i deres azurblå trøjer.

Klubben deltog i efteråret i flere løb.

Højdepunket var dog 24 timersløbet i Vilhelmsborgskovene. Gl. Rye MTB var repræsenteret med to hold a’ 4 ryttere, som skiftes til at køre en rundstrækning på 9 km i et døgn. Ruten var i år

36

så mudret, at man måtte træde godt til i pedalerne selv ned ad bakke, for ikke at holde stille. Heldigvis blev ruten mere og mere tør som natten skred frem og da vi nærmede os afslutningen søndag kl. 12 var det i høj sol. Placeringsmæssigt var begge hold godt tilfredse, selvom de ikke var i nærheden af podiet.

Næste store udfordring for seniorrytterne er endnu et 24 timers løb, denne gang i Rold skov, hvor vi også deltog sidste år. I år har vi tilmeldt to 4 mands hold et to mands hold og en enkelt solorytter, så man må sige at klubben er flot repræsentere, da godt 1/3 af klubbens seniormedlemmer stiller op.

Ungdomsrytterne deltog i et løb ved Fussingø nær Randers. Her var der forskellige distancer og vælge imellem. Også her var det meget mudret, men alle vores ryttere kom flot igennem. I vinteren har der kun været en enkelt træningstur for ungdomsrytterne, da mange af dem er optaget med håndbold i weekenderne.

Men nu går vi lysere tider i møder, så vi kan træne på hverdage.

Sidder du nu og tænker, gid det var mig der drønede rundt i skoven hver søndag, så tøv ikke. Vi mødes ved Brugsen i Gl. Rye hver søndag kl. 9:30, husk hjelm.

Ellers tjek klubbens hjemmeside på adressen: www.glrye-mtb.dk

37

kvindelig gymnast til byen. Susanne Bohøj og familie flyttede hertil i 1985, og blev hurtigt aktive gymnaster i GRIF. Susanne var blandt mødrene på Eva´s mor/ barn hold, og blev hurtigt spottet som potentiel gymnastik instruktør. I 1988 blev Susanne instruktør for et voksent gymnastikhold, og i 1995 overtog hun formandsposten efter Eva. Susanne er stadigvæk aktiv og en meget engageret instruktør for voksen gymnasterne – og hver mandag aften til step/aerobic er Susanne atter til mor/barn gymnastik med datteren Karen.

De kvindelige ildsjæle Birgitte Nicolaisen, Susanne Bohøj og Eva Jensen

Springgymnasten fra Odder

Kvindelige ildsjæle gennem 3 årtier

Af Tine Lindberg

Eva Jensen, Susanne Bohøj og Birgitte Nicolaisen er blandt Gl. Rye´s ”stærke kvindelige ildsjæle”, der gennem 3 årtier har løftet formandsposten i GRIF´s gymnastik afdelingen. Alle med stor indlevelses evne, lysten til bevægelse, og en stolt baggrund i gymnastikkens univers.

Gymnastik afdeling til Gl. Rye Det hele startede tilbage sidst i 70´erne, hvor gymnastik interesserede Gl. Rye borgere, med stor fornøjelse deltog i undervisning på Mølleskolen under kyndig ledelse af Eva Jensen. Dengang var gymnastik ikke en del af GRIF, så efter 1 år med omk. 120 Gl. Rye gymnaster i Ry hallen, var den lokale gymnastik afdeling en nødvendighed, og skolens gamle gymnastiksal som i dag rummer 0. Klasserne - en naturlig ramme. ”Det var et puslespil at fragte børn og unge frem og

tilbage til Ry hallen, og det skete da også af og til at et par af børnene ikke blev hentet af forældrene, eller kom med en bil tilbage til Gl. Rye”.

En ildsjæl kommer til byen Eva Jensen kommer oprindelig fra Vejle egnen, og har gennem hele sin opvækst dyrket gymnastik. Som helt ung pige underviste hun byens børn, og det var derfor helt naturligt, at hun i perioden 1962-63 valgte at dygtiggøre sig på Sønderborg idrætshøjskole – og her fik en god basis uddannelse i gymnastikkens grundprincipper.

Eva Jensen til gymnastikopvisning

38 38

Tirsdagsholdet Eva´s første hold på Mølleskolen var mor/ barn gymnastik – og den dag i dag er hun stadigvæk aktiv som instruktør på tirsdagholdet i Ryhallen – som Eva fortæller, ”de mødre der dengang i 70´erne kom på mine mor/barn hold, er stadigvæk aktive, og møder talrigt op hver tirsdag til gymnastik, bevægelse og hyggeligt samvær”. Udover tirsdagsholdet i Ryhallen, underviser Eva ligeledes et motionist hold i Låsby.

Ny på mor/barn holdet Midt i 80´erne kom endnu en engageret

Susanne er opvokset i Odder, og har altid dyrket gymnastik. Susanne fortæller, ”Som barn var jeg med på et blandet spring hold for drenge og piger. Vores instruktør havde tidligere undervist på Ollerup gymnastik højskole, og var derfor meget engageret”. Det engagement smittede af på børnene, og fik Susanne til selv at påtage sig at undervise i en ret ung alder. I november 1975 startede Susanne på Viborg idræts og gymnastik højskole. Et spændende ophold med læring i gymnastikkens grundprincipper.

Efter endt ophold, tog Susanne en uddannelse som fysioterapeut.

En eksperimenterende gymnast Motionsholdet under ledelse af Susanne Bohøj, blev i 2003 forøget med endnu en aktiv og nytænkende gymnast, Birgitte Nicolaisen. Samme år ved sæson start, var Birgitte medinstruktør på et blandet pige/drenge springhold – og til general forsamlingen i GRIF 2004 blev Birgitte ny formand for gymnastik afdelingen. ”Jeg har altid dyrket gymnastik, og var ret ung da jeg første gang blev instruktør. Har tit tænkt på om det var helt forsvarligt, som 14 årig at have ansvar for så mange børn” - erindre Birgitte. Hun fik yderligere erfaring med gymnastik i 1987, da hun startede på Gerlev gymnastik højskole. ”Dengang var skolen i forhold til andre gymnastik højskoler meget eksperimenterende”.

Gymnastik på tværs Den eksperimenterende og utraditionelle vinkel på nutidens gymnastik, med mange nye tiltag på tværs af GRIF´s afdelinger – og på tværs af byens foreninger er helt i Birgittes ånd. Som formand for gymnastik afdelingen, er det en fornøjelse at ”folk bakker op” – som Birgitte siger, ”man bliver stolt over dem der løfter opgaven, og bidrager med engagement og iver. Et er, som formand at sidde ved computeren og organiserer holdene, haltiderne og instruktørerne.

Noget andet er det at komme ind i hallen – og der få belønningen gennem begejstrede instruktører, glade gymnaster og tilfredse forældre på sidelinjen.

Det der driver værket De 3 ildsjæle er alle enige om at det der driver lysten til at undervise børn, unge, voksne og motionister – er glæden ved at bevæge sig og bruge kroppen aktivt.

Det at bidrage til fællesskabet med det man har med i bagagen, er en naturlighed for dem alle 3 og heldigt for GRIF og foreningslivet. Samværet gennem gymnastik, spring og dans giver overskud, og som de enstemmigt beretter, ”man bliver glad og får ny energi, det er umuligt at gå sur og tvær fra en undervisningstime. Det er utroligt givtigt at være instruktør og dejligt at følge børnene fra mor/barn hold til puslinge og senere som spring drenge/piger”.

GRIF i det nye årti Hvordan fremtidens gymnastik bliver i en lille by som Gl. Rye er uvis. Men med den mængde af idrætsglade børn og voksne, 278 i alt – er der stadig god grund til at finde på nye og kreative tiltag. ”Hvad vi har af tilbud afhænger af hvad de frivillige instruktører brænder for, og den energi de har mulighed for at bruge på timerne i hallen. Min udfordring som formand er derfor at bruge instruktørerne der hvor de trives og udfolder sig bedst muligt”, – slutter Birgitte Nicolaisen.

GRIF hovedbestyrelse Formand: Anders Pilgaard Rimmersvej 17 86 89 86 81 fam.pilgaard@mail.dk

Næstformand: Noah Chipeta Jægergårdsvej 11 86 89 88 30 noah@chipeta.dk

Kasserer: Henrik Christensen Møllestien 7 87 88 06 10 HRC@BDO.dk

Sekretær: Tine Lindberg Lyngdal 19 86 57 95 55 tinelindberg@gefiberpost.dk

Formand Gymnastik: Birgitte Nicolaisen Lille Vangsvej 3 87 88 32 31 birgitte@gefibernet.dk

Formand badminton: Bodil Nielsen Horsensvej 26 86 89 83 79 bop@gefiber.dk

Formand bordtennis: Jørgen Axelsen Rimmersvej 7 86 89 84 46 jaa@dmu.dk

Formand Håndbold: Dorthe Mortensen Skovstedvej 11 86 89 85 86 dotmor@mail.dk

Formand motionister: Jens Erik Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23 gerstedvej@fischerweb.dk

Fodbold kontaktperson: Ungdom: Erik Nørgårds tlf. 87883100 Senior: Keld Pedersen Tlf: 86898234 Susanne Bohøj til mor/barn gymnastik 1990

Birgitte Nicolaisen til gymnastik 2009

39 39

FDF Frantz Sivertsen holder som kasserer i FDF Gl. Rye efter 21 år Kredsleder Kjeld Christensen.

FDF Gl. Rye har haft samme kasserer siden opstarten i 1988, og nu takker han af!

Og det skete i de dage hvor fritidsordningen i Gl. Rye startede i august anno 1985.

Jeg var blevet ansat som leder, og i løbet af efteråret skulle der vælges et forældreråd.

Valget blev 3 personer Birte Larsen (fra Gl. Rye mølle), Frantz Sivertsen og den 3. person husker jeg ikke (undskyld til vedkommende). Året efter blev den 3. person udskiftet med Birgit Lewandowski.

I slutningen af hver møde faldt snakken ofte på FDF eller spejder-arbejde, da Birgit havde været blå spejder, Frantz KFUM spejder og jeg var FDFer i Brædstrup. Vi spøgte ofte med, at det ville være dejligt med noget godt spejder eller FDF arbejde i Gl. Rye, byen der lå tæt på Sletten som FDF ejer.

Det blev ikke kun ved snakken. I efteråret 1987 blev ordene til handling. Der

blev dannet en bestyrelse, så FDF kunne opstarte på Dronningens fødselsdag den 16. april 1988. Her var det en selvfølge at Frantz kom med i bestyrelsen, og udover det almindelige bestyrelsesarbejde meldte Frantz sig som kasserer.

De 2 andre fra forældrerådet har også spillet en stor rolle i FDF, da Birte leverede 2 dejlige børn der i mange år var FDFere i Gl. Rye og Birgit blev mangeårig leder i FDF. Men nu er det jo Frantz det handler om!

Vi skal dog ikke forlade fritidsordningen helt, da Frantz og hans frue Bente havde et barn i fritidsordningen Rikke, som så praktisk kunne tage post fra kredslederen med til kasseren, og omvendt. De havde planlagt det sådan, at da Rikke var ved at forlade skolen, kom Lasse i SFO - for posten skulle jo ud.

Lasse og Rikke er nu begge ledere i FDF Gl. Rye. Kasseren fik hurtigt en ilddåb, da der skulle tages stilling til et sted at være for FDF kredsen, efter en kort tid på Gl. Rye mølle.

Det blev besluttet at bygge et kredshus,

og udover at vi lånte en grund af kommunen, måtte vi selv skaffe ca. 100.000 kr. Det var mange penge dengang, specielt for en ny kreds.

Kredshuset stod klar på vores 2 års fødselsdag - en modig kasserer.

Desuden havde lederne mange ønsker, for en velfungerende kreds: Telte lejrudstyr og fjeldtelte.

Der skulle igen skaffes penge og siges ja til lederne.

Og inden roen kunne falde på FDFerne, fandt Henning Kjærskov på, at vi skulle have vores eget Brass band, og igen her var der en fremsynet kasserer der var med på noderne. – Igen skulle der skaffes store summer ved fonde og annoncer m.m.

Ja sådan har det gået slag i slag, og aldrig er der blevet sagt nej til ledernes visioner.

Se det er en rigtig kasserer!

Kære Frantz og også din kone Bente og jeres børn – tak for det kedsomme og slidfulde arbejde det er at være kasserer.

Tak for 21 års frivilligt arbejde i FDF Gl. Rye.

KONKURRENCE

Morse og hemmelige koder...

LØRDAG DEN 18.APRIL kl. 10.30 -15.00 Ved FDF Kræshuset Horsensvej 33. Gl. Rye

Kl.10.30 Loppemarked starter.

Cafeteria under hele loppemarkedet. Der sælges kaffe og rundstykker tilde morgenfriske.

Hele dagen vil det være muligt at forfriske sig med let frokost, kaffe, kage, sodavand og is.

Tombola.

Flotte gevinster indsamlet hos Gl. Rye og Rys butiksliv.

FDF Børneaktiviteter Bål og lejraktiviteter

Piltene i FDF Gl. Rye har i vinterperioden blandt andet lært at morse og skrive hemmelige koder.

Mon der er én der kan løse denne frimurerkode og blive den heldige der vinder en dolk?

Alle (også ikke-FDFere) må deltage i konkurrencen.

SEND SVARET TIL: skifterbitsch@privat.dk 40

41

Dalbogaard

Sogneindsamling 2009

Vær med i kampen for en verden uden sult

Kredsleder: Kjeld Christensen Ryesgade 39 8689 8231 Tumlinge: Lars Skifter Bitsch Horsensvej 30 Gl. Rye 8689 8936

Søndag den 1. marts sender Gl. Rye igen FDF´ere på gaden for at hjælpe verdens fattigste i kampen mod sult.

skifterbitsch@privat.dk

1. pilte Jesper Madsen Vesterled 16 , Glarbo, 8689 8964 / 2040 5218

Indsamlingen foregår mellem kl. 12 til 15 og starter og slutter i klublokalet på Gl. Rye Skole.

gartner@madsen.mail.dk

Hjælp os med at hjælpe andre!

1. marts er det 11 gang, at Gl. Rye er med i den årlige sogneindsamling. Det sker i en tid, hvor verdens fattigste presses hårdt af stigende fødevarepriser.

Bekæmpelse af sult har været en kernesag for Folkekirkens Nødhjælp i næsten 100 år, derfor har Sogneindsamling 2009 fokus på sult.

Daglig, udmarvende sult er en livsbetingelse for 850 millioner mennesker kloden over. Sulten påvirker mennesker fysisk, mentalt og åndeligt. Sulten gør det umuligt at leve et aktivt liv. Et underernæret barn kan hverken lege eller lære. Er barnet underernæret gennem længere tid, tager både hjernen og immunforsvaret skade. ”Vi ønsker en verden uden sult”. Derfor sender FDF indsamlere på gaden den 1.

Marts og håber at rigtig mange i Gl. Rye vil give et bidrag.

Sidste år samlede Gl. Rye 8000,00 kr. ind og på landsplan samlede 20.000 frivillige indsamlere 15 millioner kroner ind til kampen mod aids.

Indsamlere til yderkanten af Gl. Rye Vi søger nogle voksne med bil der har lyst til at være indsamlere og dække yderkanten af Gl. Rye. Tilmelding til indsamlingsleder Karin Berg på tlf. 8689 8365.

Fakta Sult har mange årsager – Folkekirkens Nødhjælp bekæmper sult på mange måder ◆ I katastrofesituationer skal fødevarer, nødhjælpspakker og andet livsnødvendigt udstyr bringes ud her og nu, så mennesker kan overleve ◆ På længere sigt skal sulten forebygges gennem bl.a. landbrugsuddannelse, vandopsamling, etablering af køkkenhaver, gede- og hønsehold og mikrokreditter til kvinder ◆ Sult bekæmpes også ved at organisere de fattige, så de kan forebygge katastrofer og forsøge at ændre de barrierer, der hindrer dem i at få opfyldt deres ret til mad

42

◆ Og sult bekæmpes ved at opfordre regeringer til at arbejde mere aktivt for at opfylde de forpligtelser, de har overfor deres lands fattige og sultne befolkning.

Eksempel: Køkkenhaver mod sult Likuni-hospitalet i Malawi har mange bittesmå patienter. De bliver bragt til hospitalet, fordi de er så små og underernærende, at de er i livsfare.

Behandlingen er enkel – de små skal have god, varieret kost med protein, kulhydrater og vitaminer. Det kan de fx få gennem jordnødder, bønner og grøntsager.

Problemet er, at det har børnenes fattige forældre ikke råd til. Faktisk har de dårligt råd til en daglig portion majsgrød til alle i familien.

Men mens børnene er indlagt, kan familien lære at brødføde sig selv. CHAM, Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartner, underviser mødrene i, hvordan familien kan anlægge og dyrke en køkkenhave. Når børnene er klar til udskrivning, får moderen en startpakke med hakke, vandkande og otte poser såsæd med hjem.

Med en køkkenhave med ernæringsrigtige urter og grøntsager kan familien få nyt liv og holde sulten fra døren.

1. væbnere: Sissel Pedersen Lindholmvej 41 8689 8513

2. væbnere + 1. seniorvæbnere: Ann Kathrine B. Pedersen Lindholmvej 41 8689 8513 annkathrinebreth@yahoo.dk

2. seniorvæbnere:: Per Rasmussen Rimmersvej 27 8689 8676 langkjaer-rasmussen @mail.tele.dk

Kontakt til efterskoleelever: Solveig Lohmann, Gerstedvej 2 2140 0907

Bestyrelsesforkvinde Susanne Kann Ryesgade 62 86 8983 04

Kasserer/Mini FDF butikken Claus Riber Jægergårdsvej 10a 8689 8856

Udleje af Kræshus: Lene Skifter Horsensvej 30, 8689 8936 skifterbitsch@privat.dk

Kræshuset Horsensvej 33, 8689 8246

Dalbogaard på bustur Aktiviteter i februar:

Aktiviteter hver uge:

Mandag d. 23. kl. 10.00.

Fastelavnsbesøg af børnene fra Bison Børnehave

Mandag kl. 10.00: Erindringsgruppe kl. 13.00: Strikke og bagegruppe

Aktiviteter i Marts:

Tirsdag kl. 10.00: Gymnastik kl. 14.00: Film/Oplæsning

Mandag d. 2. kl. 14.00.

Bankospil Arr. Aktivitetsrådet Tirsdag d. 3. kl. 14.00.

Gudstjeneste med Henrik Lund Mandag d. 4. kl. 14.00.

Bankospil Arr. Pensionistforeningen

Aktiviteter i April: En køkkenhave er et probat redskab i kampen mod sult. Det koster kun 150 kroner at give en familie med vandkande, hakke, såsæd og undervisning, så de kan holde sulten fra døren.

Onsdag d. 4. kl. 14.00.

Pasgård Tøjservice

Onsdag kl. 10.00: Formiddagshygge/ oplæsning/spil kl. 13.00: Kreativ aktiviteter/kortspil Torsdag kl. 13.00: Kreativ aktiviteter/kortspil Fredag kl. 10.00: Madgruppe for mænd kl. 14.00: Cafe´ Bodil og Dorte

Pengene fra vores velbesøgt loppemarkede på Dalbogård blev brugt til en udflugt for Dalbogårds beboere. Vi kørte en dejlig tur i vores smukke egn, og endte i Dørup ved Voerladegård hos en tidligere kollega Anne, hvor vi nød godt af hendes gæstfrihed.

Der blev serveret kaffe og dejlige kager. Vi nød den smukke natur, da Anne bor med udsigt til Mossø, skov og marker.

En rigtig hyggelig og pragtfuld oplevelse for beboerne.

En kæmpe tak til dem der mødte op på vores loppemarked og gjorde dette muligt.

43

Hvis du vil have et godt salg, så ring til Danbolig Ry. Vi sætter den rigtige pris.

Privat eller erhverv - kontakt...

Jesper Poulsen Mobil 3094 3801 jp@ryelogvvs.dk

Salg · Service · Reparation · Alle bilmærker

DanBolig

Ved Freddy Hansen

SAMARBEJDER MED NORDEA

DanBolig Ry

8689 8533 Horsensvej 32A, Gl. Rye, 8680 Ry – Tlf. 8689 8333 – www.ryel.dk

V/BRIAN PETERSEN SKANDERBORGVEJ 11 8680 RY RY@DANBOLIG.DK RING: 46980790

Horsensvej 46 · Gl Rye · www.sydbyensauto.dk

GL. RYE ANTIK Emborgvej 4 · Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 8689 8070 www.glryeantik.dk · gl.ryeantik@mail.dk KØB / SALG / BYTTE Åbent alle ugens 7 dage fra kl. 11.00 - 17.00

Industrivej 6, Ry, 8788 2905 www.holstpelspleje.dk

E. THØGERSEN Container Vognmandskørsel Kranarbejde Materialesalg Klostervej 6 • 8680 Ry • Tlf. 86 89 20 27

Skanderborgvej 36, 8680 Ry · tlf. 7026 3211

Uve Lundgaard TØMRER & SNEDKERFIRMA ApS Horsensvej 15a, Gl. Rye, 8680 Ry 4019 8832 - 8689 8832

”Tænk globalt Handl lokalt”

Dansk design • Dansk kvalitet • Dansk produktion

w w w. d a v i d s u p e r l i g h t . d k

§2462 3059 Ry og Omegns Begravelsesforretning

Vi forhandler Cykler - Scootere Motorsave Plæneklippere/ Traktorer

Begravelser og ligbrænding J.P. Kristiansen

- kom og få et godt tilbud

Tlf. 8689 2969 Kornblomstvej 2, Ry

Ry Cykel & Knallert Service Parallelvej 9 B · 8680 Ry · tlf. 8689 1491 www.rycykler.dk

www .ne tt o rve t. d k

Klostervej 6A · 8680 Ry · Tlf. 86 89 18 81 toejeksperten@toft-silkeborg.dk

Tlf. 8689 8011 · Åbent 8-19 hver dag

44

45

ved Henrik Pedersen

Gl. Rye Kro

Horsensvej 48, Gl. Rye 8680 Ry

Ryesgade 8 8680 Ry Tlf.: 8689 8042 aa@glryekro.dk wwwglryekro.dk

8689 8400

S BRUNHĂ˜JVEJ 3 - 8680 RY TLF. 8689 2333 - FAX 8689 0193 www.rytb.dk

Gode tilbud pü lÌkkert tøj.

Registrerede Revisorer FRR Jan Fogt Niels Jørn Jeppesen Hans Friborg Christensen

Køb online hos butiksanne.dk

�°Ê,Þi

(Âą2345$)% %N ANDERLEDES FRISÂ’R q

HFC REVISION Jyske Erhvervs Revisorer

Brunhøjvej 5 ¡ 8680 Ry ¡ Tlf. 86 89 22 44

Dyrefoder til hobbydyr v. Lene og Lars. Horsensvej 30 Tlf. 2720 8936. Tlf. 4017 8936

Skanderborgvej 26 8680 Ry 8689 3672

Åbent lørdag 9.00 – 12.00 - eller efter aftale

VI HAR LIDT MERE AT BYDE PĂ…

LYNG DAL Statsaut. ejendomsmĂŚgler Kennith Broberg

Kyhnsvej 7 ¡ 8680 Ry Tlf. 8689 1466 email: 868@edc.dk

U DL UD LE EJN N IN NG A AF F A LT L T UDLEJNING ALT TI L BYGGE TI BY YGG G E OG O A NL Æ NL ÆG G TIL ANLÆG

• te tteleskoplÌsser, ele esk skoplÌ sko Ìss s se er r, • trailerlifte, ttr ra aiile er rlliiff te te, gravemaskine, • gr g rav av vem emas em aski k in ne e, dumpere, • du d ump mp e er re e,, pladevibrator, • p pl lad a e ev vib brat ra atto or r,, havefrÌser, • ha ave vefr frÌ fr Ìs se er r, tr r, ttrailer ra aiile er og g s kurv kurv ku vog ogne ne skurvogne • te telt e te e,, b bor orde or de og og stole stol st ole telte, borde • ho h opp ppeb ebor eb bor orge ge hoppeborge Se mere me mer er re pü ü w w w.l ww .lej le ejjhe jhe her. r.dk www.lejher.d

midtjydsk m idtjydsk maskinudlejning maskinudl dlejning Industrivej In nd du ust str riive ej 11 11 • 8 8680 6 8 0 Ry 680 68 Ry Tlf.8788 9725 2044• Fax Fax 8788 0745 Tlf. 8 0744 Fax 9725 82054

A/S Klostervej 6 F, 8680 Ry

Ryesgade 33, Gl. Rye Tlf. 86 89 82 69 www.lyngdal-hotel.dk lyngdal@lyngdal-hotel.dk

8689 1166

- det professionelle valg, siden 1968

Siggaard Biler Galgebakken 3 ¡ Gl. Rye ¡ 2028 1614. www.siggaard-biler.dk ¡ salg@siggaard-biler.dk

Vi har det store, spÌndende udvalg Kreative blomsterdekorationer Haverüdgivning - haveplaner - Altid et besøg vÌrd!

GARANTI PĂ… KVALITET

A la carte ¡ Selskaber ¡ DinÊr Transportable ¡ VÌrelser ¡ Kurser

Reparation og salg af biler

'ZSSFTLSÂ?OUFO (M 3ZF 3Z 5MG

HjarsbÌkvej 21 ¡ Gl. Rye ¡ 8680 Ry tlf. 86 89 82 00 ¡ www.nylund.dk ¡ mail@nylund.dk

Åbningstider: Mandag-onsdag 9.00-17.00 Torsdag-fredag 9.00-19.00 Lørdag-søndag 9.00-17.00

Reparation og salg af hvidevarer i alle mĂŚrker.

FĂĽ et godt tilbud - OGSĂ… PĂ… INSTALLATION AF FIBERNET

Gl. Rye Hvidvareservice Karsten Dreier Nyvej 12c. Gl. Rye ¡ 8689 8348

- produceret i Danmarks mest kreative by - Gl. Rye. Se mere pĂĽ www.ptgrafisk.dk

86 89 89 72 Ryesgade 25 ¡ Gl. Rye R pt@ptgrafisk.dk www.ptgrafisk.dk

- du er velkommen til at kontakte mig om aftenen

MURERFIRMAET

MADS JENSEN ApS 86 89 28 89 RY TLF. BIL 40 17 28 89 46

NĂ…R GODT NOK IKKE ER NOK

Skanderborgvej 9 ¡ 8680 Ry 8788 0810 ry@nytsyn.dk ¡ www.nytsyn.dk

Rimmersvej 10 ¡ 8680 Gl. Rye ¡ Telefon 86 89 86 74 Mobil 23 61 04 74 ¡ klbygglrye@pc.dk

47

Aktivitetskalender for Gl. Rye Dato Aktivitet Februar 23. Fastelavnsbesøg fra Bison kl. 10 23. Hvor kommer sangene fra? Foredrag Jakob Wolf om Lars Lilholts sang-univers kl. 19.30 28. Borgerforeningens generalforsamling med fællesspisning kl. 16 Marts 1.

Sogneindsamling i Gl. Rye 2.

Bankospil kl. 14 3.

Gudstjeneste kl. 14 4.

Pit Stop – børnegudstjeneste med fællesspisning kl. 17.30 20. Gl. Rye Flagallé – generalforsamling kl. 18 21. Salmer og sange til fordybelse ved Kirsten Holst kl. 15.30 23. Brugsen – generalforsamling kl. 19.30 25. En aften med lyrikeren Søren Ulrik Thomsen kl. 19.30 26.

28.

28.

Stillegudstjeneste Gl. Rye Branddaskerlaug – generalforsamling kl. 18.30 Gymnastikopvisning kl. 14-17

Sted

Arrangør

Sct. Sørens Hus

Dalbogaard Menighedsrådet & Udsyn – Himmelbjergegnens debatf.

Skolen

Borgerforeningen

Gl. Rye Dalbogaard Dalbogaard

FDF Aktivitetsrådet

Kirken-Sct. Sørens Hus Menighedsrådet Kroen Bestyrelsen Flagalleen Kirken Menighedsrådet Brugsen Brugsen Sct. Sørens Hus Menighedsrådet & Udsyn – Himmelbjergegnens debatf.

Kirken Menighedsrådet Kræshuset Branddaskerlauget Hallen Grif

April 10. Musikgudstjeneste: Passionsmusik til Langfredag Kl. 14 15. Nørklegruppen begynder 18. Forårsmarked FDF kl. 10.30-15.00 22. Kun for mænd kl. 11.30

Kirken Sct. Sørens Hus Kræshuset Sct. Sørens Hus

Maj 5. Ældregudsjeneste og lysbilledfortælling kl. 14 6.

Pit Stop – børnegudstjeneste med fællesspisning kl. 17.30 14. Klassiske favoritter – koncert Duo Capriccio kl. 19.30

Kirken-Sct. Sørens Hus Menighedsrådet Kirken-Sct. Sørens Hus Menighedsrådet Sct. Sørens Hus Menighedsrådet

Menighedsrådet Menighedsrådet FDF Menighedsrådet

I GL. RYE

48