Aktuelt i Gl. Rye nr. 34 august 2009

Nr. 34 · august · 2009

GL. RYE

Møllemarkedet byder på nye oplevelser Side 26

FESTLIGFEST SPORTS I BYEN

Gl. Rye portræt

Knudhule

Ferie- og kursuscenter 1

I GL. RYE Nyt fra FDF ....................... side 10 Borgerforeningen ........... side 14 Sognemenigheden .......... side 28 Gl. Rye Skole .................... side 30 Dalbogård ........................ side 34 Nyt fra GRIF ..................... side 35

Produktion

Brødrene Sivebæk fortæller om deres liv i Gl. Rye, hvor de har boet hele deres liv. Som nogle af de få i byen snakker de stadig den lokale dialekt Af Bjarne Jensen

I Gl. Rye er vi alle tilflyttere. Næsten da.

Ind i mellem de mange tidligere århusianere, københavnere og andre udefrakommende finder man trods alt en del indfødte. Enkelte snakker endda stadig det sprog, som engang var det almindelige tungemål i Gl. Rye og nærmeste omegn.

Layout: pt·grafisk.dk Oplag: 1.100 stk.

Redaktion Ansvarshavende redaktør: Henrik Lund Sognepræst

Tine Lindberg GRIF

Stig Autzen Borgerforeningen

Lars Bitsch FDF

Karen Thomsen Skribent

Bjarne Jensen Skribent

Brødrenes morfar, træskomand Johan Nielsen, og hans kone Kirstine saver ”triller” ud til et par træsko

- A’ blywer nu’en gong’ spur’: ”Hvor kommer du fra”. Det sku jo egn’li’ vær’mæ’, der spur’ dem: ”Hu’er kommer do fra”, siger Jørgen Sivebæk Jensen, der sammen med brødrene Hans og Jens holder den lokale dialekt i live.

Tonen i sproget er jysk og mange ord og vendinger er de samme, som er blevet brugt på hele egnen. Gl. Rye dialekten har dog også sine særpræg. ”Det ved jeg ikke” hedder ”Det ve’ a’ itt’” i Gl. Rye, mens man i Glarbo og på den anden side af Salten Å siger ”Det ve’ a’ æ’”.

En dialekt, man ikke taler, kan være svær at forstå og er helt umulig at skrive. Derfor er resten af interviewet med Hans, Jens og Jørgen Sivebæk skrevet på rigsdansk.

Martin Skaar Jacobsen Skribent

John Jensen Kasserer

Peer Thøgersen pt grafisk.dk

Storebror Hans og hans mor med efternøleren Jørgen

pt@ptgrafisk.dk

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer i november.

Deadline søndag den 25. oktober (skal overholdes) Indlevering af materiale til Henrik Lund, Præstegårdsvej 1 8689 8037 Mail: hlu@km.dk eller pt@ptgrafisk.dk

2

De tre brødre har levet stort set hele deres liv i byen, og Jørgen bor forsat i huset ved Ry Bro, hvor de voksede op.

Huset ligger på 10 hektar land, der har Salten Å som grænse mod syd, mens den nordlige del består af et større stykke skov, langs Horsensvej op mod Gl. Rye.

Brænderfamilien Hans, Jens og Jørgen kan med sikkerhed føre deres rødder på egnen fire generationer tilbage til deres oldefar, der også har giver slægten dens tilnavn: Brænderfamilien.

- Han arbejdede på et teglværk, og selvom han aldrig brændte tegl, fik han tilnavnet ”Brænderen”. Hans søn, vores bedstefar, arbejdede også på teglværk og kom til at hedde Christian Teglbrænder. Far blev kaldt Brænderen, og navnet er så gået i arv til os, siger Jens.

Han er født i 1949 og er på grund af sin størrelse kendt som ”Den Bette Brænder”. Storebror ”Hans Brænder” er fra 1945, mens Jørgen først kom nogle år efter de to andre i 1958. Derfor må han være ”Efterbrænderen”, mener de to store.

Oldeforældrene boede i ”Hedehuset” på det sted, hvor Hedevej ligger i dag.

- I mange år var oldefar skorstensfejer.

Han fik 2 øre og en snaps for hver skorsten, han fejede. Hver aften kom han dinglende hjem. Han stod og trippede.

Ellers kunne han ikke holde balancen.

Nogle gange tog oldemor hans flaske, hældte snapsen op i en skål og satte ild til. På den måde kunne hun brænde den værste fusel af, fortæller Jens.

Hans søn, Christian Teglbrænder, gik i den modsatte grøft og blev afholdsmand.

Sivebæk kommer vest fra Johannes Jensen giftede sig med Martha, som var datter af egnens sidste træskomand, Johan Nielsen i Glarbo. Hans kone stammede fra en missionsk familie i Videbæk, og der kommer Sivebæk fra.

Her på egnen boede også mennesker, der var stærke i deres tro. De tre brødres far kom ud at tjene på landet som 10 årig, og han var blandt andet hos en troende bonde i Boes.

- Bonden sagde, at han skulle med i kirke, men fatter svarede, at det ikke havde nogen interesse. Så labbede bonden ham én, så han kurrede hen ad grebningen.

Mens han var der, måtte han hver aften gå hjem og få noget at spise for ikke at dø af sult. De hellige har altid været de værste, siger Hans.

Deres far arbejdede dog også for flinke folk. Et ældre ægtepar på Kragesøgaard behandlede ham, som var han deres egen. Der fik han også nok at spise.

- Der var kun én bagdel ved det. De spiste af samme fad, så hvis de skulle have rødgrød eller sådan noget, skyndte far sig at blive færdig. Når mælken først begyndte at løbe sammen, skulle han ikke have mere, fortæller Hans.

Tyskerne leverede fundamentet Johannes Jensen byggede huset ved åen, da Hans var halvandet år gammel. Han havde købt grunden af sin far.

Hvis man går ned til åen, kan man lige

Gl. Rye portræt

Hans Brænder, Den Bette Brænder og Efterbrænderen... neden for grunden se nogle kampesten, der ligger på række nede i vandet. De stammer fra en dæmning, som tyskerne byggede under krigen for at gøre åen bredere og dermed gøre det sværere at komme ind på flyvepladsen.

- Efter krigen sprængte de dæmningen i luften. Mange af de store sten fløj op og landede på marken. Fatter kiggede lidt på det: Det ligger tæt ved åen og ved vejen. Vi bygger det her. Så gravede han ud til soklen og pærede alle stenene ned i hullet, fortæller Jens.

- Det var et rent og skært praktisk hensyn. Når han fyldte stenene i hullet, skulle han ikke blande så meget beton. Der var ingen el hernede, så det hele foregik ved håndkraft, tilføjer Jørgen.

Oven på fundamentet byggede Johannes Jensen et lille træhus. I skoven omkring huset fældede han træer, som blev skåret op til brædder på Carl Hulls savværk i Glarbo.

- Dengang var Carl begyndt at lave sommerhuse. Fatter syntes, det var meget træ, der skulle skæres op til det bette hus. ”Nu må der snart være træ nok”, sagde han til Carl, men Carl mente, at der skulle bruges et læs mere. Så regnede far på det. ”Hvor mange sommerhuse har du lavet selv?”, spurgte han Carl. ” Åhr et par stykker…”

Petroleumslys og udendørs das Huset var primitivt. I de første år kom det sparsomme lys fra petroleumslygter, og toiletbesøg foregik på et gammeldags das. Det blev indrettet i et stort skab, som stammede fra den tyske flyveplads. I døren var der et vindue uden glas, så det var noget koldt om vinteren.

- Vor bedstefar boede på aftægt hos os,

til han døde. En dag den gamle brænder kom ind, sagde han ”uhh, der er koldt.

Det ku så en endda gå, men den fæle knægt…”. ”Hva har han lavet?” spurgte mor. ”Jo, da jeg sad der inde, smed han snebolde ind ad vinduet”. Så jeg havde fyldt hans underbukser med sne, fortæller Hans.

Trods de lidt primitive forhold, levede man godt i huset - Vi havde altid en ko, en gris eller to og nogle høns. Så vi fik en god kost, fortæller Jens.

- Vildt og ål er nu også godt. I sæsonen fik vi and mindst en gang om ugen, siger Hans.

- Ja, der er spyttet mange hagl ud på tallerkenen, tilføjer Jørgen.

meget. Han skilte den ad og samlede den en gang til. Til sidst sagde han til mutter: ”Nu har jeg samlet den to gange og der er stadig en skrue i overskud”. Så sagde hun: ”Du sagde, det kunne koste flere hundrede kroner, hvis der var en skrue for lidt, så jeg har lagt en ekstra for at være på den sikre side”.

Huset blev også et samlingssted for folk i byen. Der blev ofte spillet kort i den lille stue, og mange havde en båd til at ligge ved åen. For byens drenge var området et fristed. I skoven havde de indianerlejre.

Når der dukkede en ny dreng op, var ilddåben at sejle en tur på åen i et rundbundet aluminiumsbadekar.

- Når vi skulle vise dem, hvordan de skulle gøre, En skrue for meget tog vi bare en tur i det.

De tre brødres fortælling Jens og mig kunne vidner om en barndom, endda sejle to mand i der var alt andet end kedet. Når de andre skulle delig. Jens giver et eksemprøve, skubbede dem pel på, at de voksne gik altid ud et bestemt sted. heller ikke af vejen for at Der er jo meget lavt her, tage gas på hinanden men der er et sted, hvor - Fatter havde sådan en der er to meter. Der BSA 500. En gang var der skubbede vi dem ud, noget galt med koblingsde skulle jo ud, hvor de Sommeren 1955. Hans er ni år værket, så han skulle have kunne blive våde, forog Jens er fem den skilt ad. Da han var tæller Hans. færdig skulle han af sted efter en stump.

Da brødrene blev lidt større begyndte ”Nu må du holde knægtene væk”, sagde de at rode med motorer. Nogle gamle han til mutter. ”Hvis der forsvinder en motorcykler blev køreklare og så kørte eneste skrue, kan det koste flere hunbyens drenge motorcross på en bane i drede kroner”. Det var altid runde tal skoven. og store armbevægelser. Han kørte, og - Vi drønede rundt, indtil mutter blev da han kom tilbage, samlede han motræt af at høre på det, fortæller Hans. torcyklen igen. Nu var der en skrue for Fortsættes næste side 33

Fiskeri og jagt blev en del af drengenes liv så snart de kunne holde på en fiskestang og en bøsse.

- Hvis der kom en and og lagde sig i åen hernede, så var den dødsdømt, siger Jens.

Hans kører cykelringridning i 1956 til den årlige fest på sportspladsen, som lå der, hvor Stejlehøjvej nu er

Henrik Slagter En af de mange, der jævnligt besøgte Brænderfamilien var Henrik Slagter.

- En gang skulle Hans skyde en and til Henrik Slagter. Han drog af sted og kom lidt efter tilbage med en and. Næste dag dukkede Henrik op igen: ”Du er ligesom din far. Den and var rådden”, fortæller Jens.

- Jeg havde fundet den under iskanten, griner Hans og tilføjer, at han skød en anden og mere frisk and til Henrik Slagter.

Han fortæller, at Henrik Slagter ikke selv gik af vejen for at narre folk.

- En gang kom Henrik over til Johannes på Fæstibakke og spurgte, om han kunne låne et gevær, fordi han skulle have skudt en kat. ”Nu er det vel ikke, fordi du vil skyde en hare her ved mig?” spurgte Johannes. Nej, nej, det var det ikke.

Henrik lånte geværet og et par patroner.

Næste dag var Johannes drenge ovre og lege med Henriks knægte. Da de kom hjem sagde de: ”Far du skulle have set en stor hare, Henrik havde skudt”.

En klipning med overskud Henrik var hjemmeslagter, men i Gl. Rye fandtes også en slagterbutik, samt en række andre butikker: Bager, brødudsalg, skomager, træskomager, bank og sparekasse for at nævne nogle.

- Der var også to barberer. Den gamle barber tog halvanden kroner, barber Søby tog toenhalv. Så sagde vi til fatter: ”Vi skal op og klippes. I kan vel godt gå til den gamle barber? Nej han klipper ikke ret godt, vi vil til Søby”. Så fik vi toenhalv og gik op til den gamle barber, så havde vi en krone og købe snolder for, fortæller Jens.

En biograf havde byen trods alt ikke, så man måtte til Ry for at se film på det store lærred. her havde Jens glæde af, at

44

han ikke hører til blandt de højeste.

- En gang skulle vi i biografen i Ry. Det var efter, Jens havde fået kørekort til motorcykel, men han gik hen til lugen og sagde ”en børnebillet”. Da vi spurgte, hvad han havde gjort, hvis de havde spurgt, hvor gammel han var, svarede han: ”Jeg ville da have vist dem mit kørekort”, fortæller Hans.

Højden var til gengæld ved at blive et problem for Jens, da han skulle på session.

- En dem med stjerner på skulderne sagde til lægen: ”Han er fandme for lille.

Du må vente et år.” Så sagde jeg til ham: ”Det kan du godt glemme. Jeg arbejder sammen med de værste rødder i hele Midtjylland. Hvis jeg kommer hjem og siger, at jeg er for lille og skal vente år, så bliver det år 10 gange værre end at komme ind som soldat”. Så sagde ham med stjernerne: ”Så fræk som han er, skal han nok klare sig”.

Jens hus brændte ned Soldatertiden er en af de få korte perioder, hvor Jens og hans har været væk

Jørgen fisker i åen lige nedenfor huset

- En dyne om hende og ind til Joan. ”Nu kan I godt gå over til naboen, for der sker et eller andet her, vi ikke kan styre”.

Jeg tog en ildrager og slog et lille hul i væggen. Nu kunne jeg høre, det fik luft derinde. Så ringede jeg til brandvæsnet.

Han sagde: Vi tager lige en kontrolopringning. Det kan du godt glemme, for nu gik strømmen, og flammerne slikker op inde i børneværelset. Jeg skal til og have noget ud. Jeg nåede lige at ringe til Hans: ”Jeg har ild i hele hytten” Jens og hans familie mistede stort set alt den aften, hvor huset brændte ned til grunden.

- Papirerne på huset, mit jagtgevær og min guitar fik jeg ud. De sidste jeg fik med, var den høje stol Stella plejede at sidde på.

I familiens eje

Huset ved åen omkring 1970, hvor det stadig var af træ.

Jørgen Sivebæk har boet i huset ved åen hele sit liv. Da deres mor døde i 1990 overtog brødrene huset i fællesskab, og Jørgen boede til leje de næste ti år. I 2000 købte han barndomshjemmet.

- Det har jo altid været et fristed, og det har altid været en selvfølge, at det ikke skulle sælges ud af familien. Selvom jeg ejer stedet nu, kan vi komme her alle sammen, have en båd og gå lidt på jagt.

Sådan skal det være, siger Jørgen.

- Da Jørgen overtog, sagde jeg til Mona, at det var det bedste, der kunne ske. Hvis der var kommet en anden ejer nede ved Rye Bro, så flyttede jeg fra egnen. Jeg ville ikke kunne bære at køre forbi og vide, at de nu var nogle andre, der havde det, siger Hans, og brødrene nikker.

fra Gl. Rye. Hans boede et par år til leje i Svejstrup, inden han sammen med sin kone, Mona, byggede hus på Rimmersvej.

Jens og hans kone, Joan, havde en lejlighed i Ry, inden de købte hus på Ryesgade, der hvor betonvarefabrikken i Gl. Rye en gang havde til huse. De bor stadig samme sted, men huset er et andet end det, de flyttede ind i.

- Det var noget halvgammelt noget med træskillerum og cellotexvægge. Dengang jeg overtog, spurgte jeg skorstensfejermesteren, om jeg skulle fjerne det bag brændeovnen og mure en mur op? ”Det behøver du ikke. Du skal sætte en gipsplade og en kraftig klinke på”. Det var synet og godkendt. En aften sad Jens og Joan i sofaen inde i stuen, mens deres datter Stella på Brænderfamilien Jørgen, Hans og Jens Sivebæk halvandet år sov i soveværelset.

- Pludselig så jeg, at der kom en lille smule røg ud ved gerechten ved brændeovnen.

Jens skyndte sig ind til datteren. I soveværelset lå røgen allerede tæt.

Annonce

Sensommeren og efteråret er den helt rigtige havetid Det er en dejlig tid, med højt til himlen og frisk vejr. Det er en god tid til at få lavet noget af det “grove” i haven, således at haven er bedst mulig klar til den nye sæson.

Det er også tiden, at flytte rundt og plante nyt. Den gamle gartners mundheld “Det, du planter om foråret, kan gro.

Det, du planter om efteråret, skal gro” Der er noget om snakken. Her om efteråret er jorden stadig så varm, at planterne hurtigt vil gro fast, og normalt kommer der også tilpas med nedbør.

Erling Birk Jensen Nylund Planteskole mail@nylund.dk

Huskeliste september

Huskeliste oktober

Gøremål i haven

Gøremål i haven

- Beskæring af planter med tidlig saftstigning, planter der ”bløder”, som Ahorn, Birk, Blomme, Løn, Prydkirsebær, Sød- og surkirsebær og Valnød foretages nu.

- Æblerne er for de tidlige sorters vedkommende modne, efter nedplukning opbevares de bedst udendørs, skærmet for sol og regn.

- Staudebedet kan omlægges, planterne deles og omplantes.

Ligeledes er det tiden for indkøb af nye stauder. Mange står i fuld blomstring, og så er det nemmere at få dem placeret rigtigt med hensyn til farve og højde.

- Persille, purløg, merian og timian kan sidst på måneden pottes og tages ind i vindueskarmen til vinterens ”grønne drys”.

- Tomaterne kan inden frosten høstes og de grønne kan modne i vindueskarmen.

- Tørre ting til dekorationer indsamles nu.

- Stueplanter, der har været på rekreation i haven sommeren over, tages ind. Azalea kan dog vente en måneds tid.

- Køkkenurter (kartofler, rødbeder, gulerødder) opbevares bedst i jorden, så man kan udmærket vente med at tage dem op til frosten kommer.

- Nøgne jomfruer, som ligner krokus, blomstrer i flere for skellige farver her i september. Kan graves op og omplaceres hvis de er placeret forkert.

- Bladende falder af træerne i løbet af måneden efterhånden som nattefrosten sætter ind. De nedfaldne blade rives væk fra græsplænen og ind i busketterne, hvor de kan ligge og lune vinteren igennem. Og ormene kan omsætte dem i løbet af vinteren til kompost. Til vinterdækning af roser er blade ideelle.

- Vanding af de stedsegrønne og surbundsplanterne kan være aktuel inden vinteren. Især hvis oktober bliver en regnfattig måned.

- Dahliaknolde graves op, vaskes og tørres inden de sættes til vinteropbevaring et frostfrit sted.

- Fuchia kan vinteropbevares i jorden, hvis der graves i frost fri dybde, 80 cm. Planterne ligges i lag. Ved opbevaring vinteren over nede i jorden, sikres de en konstant temperatur og passende fugtighed.

- Græsplænen klippes for sidste gang. Græsslåmaskinen rengøres og smøres ind i olie, så den atter er klar til foråret.

- Drivhuset vaskes i brun sæbe og lunkent vand, så det er rent når, f.eks. salat, chrysantemum og efterårsasters flyttes ind.

- De grove køkkenurter (selleri, kål og porrer) kan udmærket stå ude i jorden til ind i næste måned.

Plantning - Surbundsplanter og stedsegrønne kan fint plantes nu, hvor jordtemperaturen er passende høj til at de nye planter vil nå at få sig etableret inden vinteren.

- Hække, de stedsegrønne, plantes bedst her i september.

Det gælder Thuja, Taks og Cypresser. Plantningen bør ikke ske midt på dagen og i solskin, da rødderne er meget følsomme overfor udtørring. Derfor plantes der bedst i overskyet, gerne lidt fugtigt vejr – og HUSK, selvom det regner når der plantes, så skal planterne alligevel vandes godt til efter plantningen.

- Stedsegrønne bladbærende prydbuske kan også med fordel plantes nu, men husk vandingen.

- Containerplanter, der står i plastpotter, sættes i en spand vand i ca. 10 minutter inden plantningen så rodklumpen er gennemvåd. Så lykkes plantningen bedst.

- Løg og knolde kan lægges nu. Læggedybden er angivet på løgposerne.

Gravning: - Efterhånden som jordarealer i køkkenhaven bliver planteløse kan der graves. Det er ikke nødvendigt at grave særligt dybt, blot de øverste 5-10 cm bliver vendt tilstrækkeligt.

Grav aldrig mellem roser, stauder eller buske da rødderne ligger højt og vil blot blive beskadiget ved gravningen.

- Dyrkes der i højbede graves der ikke; jorden køres evt. igennem med en håndkultivator.

Plantning Alle løvfældende planter plantes bedst om efteråret. Det gælder både roser, træer og buske, såvel pryd som frugt.

Hækplanter skal også i jorden. Planteafstand 25 cm mellem planterne. Hækplanter skal placeres lige i skellet. Spænd en snor fra skelpæl til skelpæl.

Beskæring - Vin kan udmærket beskæres nu, samtidig med at drivhuset tømmes.

- Brombær beskæres. De grene som har båret frugt klippes af. Grenene bindes op.

55

t

Erhvervsportræ

I godt selskab med spøgelset Knud Tekst: Martin Skaar Jacobsen Foto: Peer Thøgersen

Der er ingen garanti for et møde med husspøgelset på Knudhule Ferie- & Kursuscenter i Ry, men det hjælper, hvis du er lidt af en original – og i øvrigt opfører dig pænt, hvad enten du er på ferie, til fest eller på kursus!

Da vist nok ingen ved, hvorfor stedet hedder Knudhule og søen Knud Sø, må svaret været stedets 300 år gamle spøgelse – Knud. Efter sigende et ganske følsomt spøgelse, der kun har ét stort ønske – nemlig at alle, der måtte gøre ophold på Knudhule, opfører sig ordentligt.

Nyd den flotte udsigt fra restauranten

Til gengæld kan du opleve at komme i et helt særligt og uforglemmeligt selskab med Knud, hvis du fortæller en god, finurlig historie eller på anden måde spreder nogle god vibrationer omkring dig.

Men husk på, at Knud ikke er til moderne sprogbrug, så ord som fuck, cool eller bandeord skal du passe på med.

Ordene kommer fra ejer af Knudhule Ferie- & Kursuscenter Hans Korsgaard, der selv godt kan lide en god filosofisk historie og vist også selv har mange af dem i ærmerne…

Originaler samles, hvor originaler er.

66

Sandheden – eller moralen – synes at være, at det du giver, får du dobbelt tilbage. Det samme gælder jo på en god ferie, til en mindeværdig fest eller et givende kursus, ikke sandt? Og det er lige netop det Knudhule og ejeren Hans Korsgaard skaber rammerne om!

Fra vandrehjem til ”eventcenter” I 1936 var Knudhule et vandrehjem. Siden beslaglagde tyskerne det under krigen, Røde Kors har drevet flygtningelejr, og flere forskellige har i nyere tid forsøgt sig med vandrehjem igen. Lige indtil Hans Korsgaard overtog stedet i 1997.

Hans Korsgaard ændrede formen til feriecenter (i samråd med Knud), men i dag kan man vel nærmest kalde Knudhule for et eventcenter. Eller er det ord for moderne til Knuds smag?

Udover at tilbyde ferieophold og afholde selskaber og kurser forstår Hans Korsgaard i hvert fald at skabe aktivitet på stedet udenfor feriesæsonen.

De to festivaler i Skanderborg skaber hvert år en vældig stemning ligesom danseklubber, bridgeklubber og motorcykelklubber afholder deres årlige foreningsarrangementer på Knudhule. Så har Knud ofte travlt og dukker op mere end ellers.

Fantastiske omgivelser og muligheder Hvorfor kommer folk så tilbage år efter år? Er det de smukke omgivelser med udsigt til Himmelbjerget, de fine overnatnings- og forplejningsmuligheder, den

gode plads og de mange muligheder for ture rundt i landskabet – eller er det stemningen omkring spøgelset Knud?

Svarene er lige så individuelle som gæsterne selv.

Svaret kunne dog også være, at Hans Korsgaard gør meget ud af at behandle folk ordentligt – og individuelt. Folk, der bliver behandlet ordentligt, kommer igen, er Hans’ egen læresætning. ”Det samme gælder i øvrigt for medarbejderne og leverandørerne”, fortæller Hans. ”Tilfredshed hos kunden er i centrum. En ferie, en fest eller et kursus kan jo ikke gøres om, så det skal gøres rigtigt første gang”, slutter han.

møder ød r Kurser & m

Din næste

fest på Knudhule?

På Knudhule Ferie- & Kursuscenter finder du: Badestrand Restaurant ● Kompakt-Golf (minigolf) ● Kanoudlejning ● Fællesrum ● Fællesgrill ● TV og Internet i alle værelserne/hytterne ● Husspøgelset Knud ● Minilegeplads ● Boldbane ● Japansk Have med fisk ● ●

Læs mere om stedet og kontakt os på www.knudhule.dk - mail@knudhule.dk

Restaurant & minigolf

Du vil ikke fortryde det. At holde fest på Knudhule er en ganske særlig oplevelse. Lige fra den første gang man træder ind ad døren, bemærker man den specielle og hyggelige atmosfære. De flotte omgivelser, de velindrettede lokaler, faciliteterne, udsigten og stedets gode mad af høj kvalitet gør, at Knudhule er den perfekte ramme om enhver fest. ”Vi pynter flot op med friske blomsterdekorationer. Om dugene og stofservietterne skal være hvide eller af en anden farve, bestemmer du selv”, fortæller Hans Korsgaard.

nuen kan fastlægges ud fra egne ønsker eller med inspiration fra Knudhule. ”At holde en fest er en stor oplevelse. Den kræver forberedelse, og det er en tillidssag at lægge den i hænderne på andre. Vi har personalet og erfaringen til at løfte opgaven”, fortæller Hans Korsgaard.

Se menuforslagene på www.knudhule.dk eller rekvirer brochure på tlf. 8689 1407 eller restaurant@knudhule.dk

Hans og personalet tager gerne en uforpligtende ”festsnak” og rundvisning med dig. Festme-

77

”Jeg er så glad for mi Gl. Rye og omegn er et yndet sted for cykel-entusiaster af enhver art. Fra det tidlige forår til sent ud på efteråret er der ivrig pedaltramp gennem byen. De topprofessionelle ryttere fra Team Designa Køkken får Gl. Rye til at ligne en etape-by i Tour de France. De kommer hyppigt i området, opsøger stigningerne for at få højdemeter og intervaltræning.

Udstyret er helt i top, for de vil vinde, ser sammenbidte ud og ligger aerodynamisk på cyklen.

Stilen ser straks mere afslappet ud, når rytterne fra de mange motionsklubber i Midtjylland har fællestræning eller kommer forbi i små grupper. Her køres der i hold med forskellige gennemsnitshastigheder og snakken går, mens der trænes, måske til et af de mange motionsløb rundt omkring i Danmark. Det er stadigt seriøst med udstyret i orden uden pauser. Men også en tredje rytter-type ruller gennem byen. Det er en god portion cyklister med hang til at gå sukkerkold op ad Ryesgade lige ud for postkassen.

De drypper af sved og lugter i Brugsen, mens de fylder depoterne. I skovene omkring Gl. Rye huserer mountainbikerne, som ofte kommer lang vejs fra for at køre omkring Himmelbjerget og Sletten.

Havnehygge på Tunø. Gl. Rye Cykelklub

Mountainbike-ryttere i blebukser med klubtrøje

Gl. Rye Cykelklub af 1999

Gl. Rye Mountainbikeklub

For 10 år siden stiftede Leif Schmidt Gl. Rye Cykelklub af 1999. Det er en hygge- og motions-cykelklub, hvor alle kan være med. Fællesskab, madkurv og glæden ved at rulle gennem landskabet er omdrejningspunktet. Hver torsdag aften kl. 19.30 sætter cykelfolk hinanden stævne foran Brugsen, også i regnvejr. ”Etaperne” gennem landeveje, skove, marker og bakker er på ca. 16-25 km.

Der køres på almindelige tur-cykler.

Klubben arrangerer også ture til Tunø og Endelave samt lørdagsudflugter på naturstien mellem Silkeborg og Horsens.

Klubbens motto er: ”Der findes ikke den bakke, vi ikke kan trække cyklen op ad”.

Medlemstallet svinger mellem 15-20 ryttere.

Gl. Rye Mountainbikeklub blev dannet som forening februar 2008, fordi en gruppe Gl. Ryere fandt stor fornøjelse ved at cykle sammen i de omkringliggende skove. Klubbens udvikling i de første 2 sæsoner har været særdeles positiv med en interesse, som er langt bedre end forventet, oplyser formand og initiativtager Claus Langergaard. Der er nu ca. 60 medlemmer, hvoraf halvdelen er børn fra 2. til 5. klasse. Mountainbikeklubben er et idrætstilbud til alle i byen med vægten lagt på fællesskab, udeliv, natur og glæden ved at dyrke motion på en moutainbikecykel. Klubben har nogle faste påbud i forbindelse med medlemskab. Bl.a. skal medlemmerne altid bære cykelhjelm og færdes i skovene ud fra de gældende regler på området samt vise hensyn til skovenes øvrige publikum.

Henrik Lund

Efter 10 år på posten som formand har Leif Schmidt valgt at trække sig. Klubben står nu uden formand, som vil arrangere turene og tage initiativer. Leif Schmidt håber, at en ny formand vil melde sig, så de hyggelige cykelaftener kan fortsætte i fremtiden. Vil du vide mere om klubben, kan du kontakte Leif Schmidt (idaleif@email.dk).

88

Børne- og ungdomstræningen finder sted hver torsdag kl. 17.45. Man mødes på boldbanerne bag skolen og cykler på forskellige ruter i skovene. Det er fællestræning på tværs af alder og kunnen, som ledes af de voksne, der kører med. Børne- og ungdomsturene byder

Og så er der naturligvis den almindelige cykeltrafik af skolebørn, unge på vej til bus, folk der skal nå toget Ry, de unge katolikker fra Øm Borgen på tur, FDFere osv.

Cyklen præger billedet i og omkring Gl. Rye. Måske fordi vi har det hele, et smukt kuperet landskab med mulighed for fantastiske ruter, stigningsprocenter i Tour-niveau (6,5 %), vidunderlige skove med indbydende stier og grusveje. Mange i Gl. Rye finder da også stor glæde ved at tage cyklen frem og benytte sig af områdets muligheder. Aktuelt har valgt at sætte fokus på de lokale ryttere.

på sjove sociale aftener, hvor de unge lærer at færdes i naturen og får et indgående kendskab til landskabet omkring Gl. Rye. Der er masser af udfordringer på cyklen, fordi terrænet varierer. Seniorerne har mulighed for at træne to gange om ugen, søndag kl. 9.30 og onsdag kl.

19.00. Et nyt tiltag er træning på landevej fredag eftermiddag. Mødestedet er Brugsen.

I cykelsæsonen deltager ryttere fra Mountainbikeklubben jævnligt i løb forskellige steder i landet. Ved flere lejligheder har Gl. Rye MTB-ryttere gjort sig stærkt gældende, bl.a. ved 24-timers løbet i Rold Skov og Sjælland Rundt, se www.glrye-mtb.dk.

Den kommende vintersæson arbejder klubben i samarbejde med skolen på at få et antal spinnings-cykler til Gl. Rye, så medlemmerne får mulighed for at træne, når det er mørkt og vejret gør udendørstræningen umulig.

Yderligere oplysninger kan fås hos Claus Langergaard (51287249 // claus@gefibermail.dk).

n cykel”

en t f a l e Cyk opslag

nte... je med Hold ø nde aften i ve de - spæn

Torben i gult Skoleleder Torben Steen finder stor fascination og passion ved cykelsporten.

Det begyndte med cykling på motionsplan, med Jørgen Leths bøger og film, men så blev ”drengene” bidt af cykling som konkurrence. Torben gik aktivt ind i .ungdomsarbejdet både på klubplan som holdleder for Odder Cykelklubs Ungdom og på landsplan som breddekonsulent for Dansk Cykelunion. I årene med ungdomsarbejde har Torben f.eks. haft Saxo Bank ryttere som Matti Brechel og sommerens midtjysk Tour de France-helt Chris Anker Sørensen. ”Det er spændende at følge dem nu, se hvordan det går”, lyder meldingen fra vores lokale mand i gult. På kontoret i hjørnet står et banner, som nogle af eleverne lavede sidst Post Danmark cykelløbet kørte gennem Gl. Rye. Torben sidder hvert år under etaperne i en af løbsbilerne, speaker ud til publikum, holder styr på reklamekaravanen, er i kontakt med løbsdirektør Jesper Worre osv.. Og selvfølgeligt hepper eleverne ikke på cykelstjernerne fra TV. De vil have ”Torben i gult”.

Fra deltagelse i mange løb i Danmark og fra oplevelser af cykelsporten i udlandet fortæller Torben om en iøjnefaldende forskel. I Danmark er der folkeånd over cykelsporten. Alle kan være med, alle kan finde glæde ved cykling. Det er en social sport med mange bredt anlagte motionsklubber. I udlandet er mentaliteten anderledes, mere skærpet i retning af konkurrence. Her kører man benhårdt for at vinde, selv i ungdomsrækkerne.

Torben i speekervognen, årets Post Danmark løb.

fdgfdsgsgg

Christina får guld, igen.

Søren i smuk stil.

Familien Siggaard – cykling som aktiv livsstil

lukkede Christian inde ved at køre skulder ved skulder rundt om hende på den sidste etape, en klar usportslig optræden. Søren, som kun kører sin 2. sæson, har deltaget i samme løb og ligget helt fremme med flotte placeringer som 6.-7. pladsen. Også Søren tilhører toppen af cykling i sin aldersklasse. Måske derfor, men nok mest på grund af hans charme blev han efter samtalen hentet af tre cykelpiger, som kom til Gl. Rye for lige at rulle en tur med Søren.

Kenneth Siggaard begyndte at cykle som 11 årig, og siden ungdomsårene har cyklen været en fast følgesvend, bortset fra en pause i de sidste teenageår og op i 20érne. Og cyklen vi taler om er ikke en gammel havelåge mærket af rust med ekset hjul. Det er en fuldblodsracer, designet til at køre stærkt. Kenneth fortæller, at han cirka cykler 8000-10000 km om året afhængig af arbejde, familieliv osv..

Cykelsport er ægte passion. Her passer Jørgen Leths beskrivelser af sporten hele året og ikke kun de uger, hvor der er Tour de France på TV2. Det bliver til mange km i løbet af en uge, men engagementet og lidenskaben glæder ikke kun hans egen træning, deltagelse i løb osv.. Kenneth er involveret i det professionelle cykelhold Glud og Marstrand, bl.a. som aktiv sponsor og de seneste 2 – 3 sæsoner har hans egen træning stået lidt i skyggen, fordi børnene Christina på 15 år og Søren på 12 år har vist, at de begge har et stort talent for cykelsport på topplan.

Værelser er fulde af pokaler og medaljer.

Christina kører på landsholdet, er dansk mester i enkeltstart, blev 2er ved DM på landevej (linieløb), vandt Youth Tour og Tour de Himmelfart, som er de mest markante løb i Danmark. I Sverige blev hun 2er i et stort etapeløb ”Tidaholm”, og senest har hun her i sommer deltaget i ungdomsrytternes største etapeløb ”Assen” (svarer til voksne rytteres Tour de France) i Holland. Her kørte hun i gult flere dage, og ville måske have vundet, hvis ikke en hollandsk pige indgik ”aftaler” med en række andre ryttere, så de

Cykling er meget tidskrævende. For familien Siggaard er sporten blevet en fælles livsstil. Desværre må Kia Siggaard ikke spænde pedalerne fast på rammen på grund af et ødelagt knæ i en håndboldkamp, så ”jeg står for provianten og det praktiske som skal laves, mens de kører”, siger hun. Næsten hver weekend pakkes campingvognen med tøj, udstyr, cykler og lektier for at køre til et løb. De er vant til at være på tur og har mange sjove oplevelser sammen med cykelkammerater over hele landet. Når andre tager på skiferie, vælger de en træningslejr i Frankrig. Også sommerferien står på løb i ind- og udland. Og træningen finder ikke kun sted de gode lune dage, hvor vejret er smukt. I vintersæsonen skal kroppen vænnes til og grundformen bygges op. Heldigvis er der indimellem nogle at følges med fra SIF Cykelklub, hvor de har klubbase. Ellers følges de ad

99

FDF Kanosejlads, kæntringsøvelser, kamp og kongekroning – der var fuld fart på FDFs sommerlejr v. Arnborg.

Sommerlejren i år handlede om tiden efter kongevalget i Gl. Rye. De kongetro boede på Arnborg hvor Rantzaus sorte hær ligeledes gjorde ophold. Der blev lavet buer, pile, fletværk, lavet pilekogger i læder og støbt med tin. Borgens indbyggere øvede sig i sværdkamp, bueskydning og overfaldsteknik i kampen mod Skipper Klement.

Skipper Klement faldt i kamp og København overgav sig. Christian d. 3. kunne endelig krones til konge ved en gigantisk kroningsfest på Arnborg. Til festen var der diabolo-jonglører, sværdkæmpere, hofdamer, dansere, bueskytter med ildpile og meget meget mere. Et brag af en fest!

r e s l e v e Opl g Reb or rafte

og e g g y H b a k s s e fæll

Sommerlejr 2009 r e g n i r d r o f d U 10 10

Kredsleder:

d a m l å B

Kjeld Christensen Ryesgade 39 8689 8231 Tumlinge: Lars Skifter Bitsch Horsensvej 30 Gl. Rye 8689 8936 skifterbitsch@privat.dk

1. pilte Jesper Madsen Vesterled 16 , Glarbo, 8689 8964 / 2040 5218

k r æ v d Hån

gartner@madsen.mail.dk

1. væbnere: Sissel Pedersen Lindholmvej 41 8689 8513

2. væbnere + 1. seniorvæbnere: Ann Kathrine B. Pedersen Lindholmvej 41 8689 8513 annkathrinebreth@yahoo.dk

2. seniorvæbnere:: Per Rasmussen Rimmersvej 27 8689 8676 langkjaer-rasmussen @mail.tele.dk

2. seniorvæbnere + seniorer Kjeld Christensen Ryesgade 39 8689 8231

g o l å b Lejr holdning under Fight

Kontakt til efterskoleelever: Solveig Lohmann, Gerstedvej 2 2140 0907

Bestyrelsesforkvinde Susanne Kann Ryesgade 62 86 8983 04

Kasserer/Mini FDF butikken Frantz Sivertsen Fyrreskrænten 5 8689 8540

Udleje af Kræshus: Lene Skifter Horsensvej 30, 8689 8936 skifterbitsch@privat.dk

Hån

k r æ v d

Kræshuset Horsensvej 33, 8689 8246

11 11

Tak til Kirken, Skolen, Borgerforeningen, GRIF, Flagallen, Ă˜m Klostermuseum og alle frivillige for en dejlig fest i forbindelse med 475 ĂĽrs jubilĂŚet for kongevalget i Sct. Sørens Kirke.

Foto: www.ibry.dk

¢Žȹ ˜Â?—ȹ ȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹ ȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹ

Čą

Ž�—Ž�ȹŠ�ȹ Š–’

••Šȹ “Ž›–ŽœÂ?ŠÂ?Čą Š

—�ȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹ

ȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹ

ȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹ

ȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹ

ȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹȹ   ǯ� •›¢Ž”’›”

Plakat kan købes hos Hanne Lau ritsen 8689 8032 for 30 kr.

12

Žǯ�”ȹȹȹȹȹȹȹȹȹ

13

Borgerforeningen

Forfatteren i højt tempo og ditto humør på vej op ad Nyvej med 25 kilometer i timen.

Et kunststykke, der er en let sag på en elcykel.

Foto: Bjarne Jensen

Evig medvind på Rodelundvej Det er en snild sag at cykle op til Himmelbjerget selv med en cykelanhænger bagpå. Bare man har en elcykel…

Af Peter Hald

Den lange og stejle bakke på Rodelundvej fra Ry til Gl. Rye kan være lidt træls, når man er på cykel. I kender sikkert situationen – man skal lige hente et par småting i Ry, man er politisk korrekt og tænker bekymret på den globale opvarmning og tager cyklen i stedet for bilen. Og det går forrygende ned ad bakken til Ry. Men hjemvejen… pyha.

Jeg erkender blankt, at jeg hører til de dovne cyklister. Faktisk elsker jeg at cykle – at glide gennem landskabet i moderat tempo, nyde naturen og alt det der.

Men jeg er ikke vild med bakker, og det kan godt blive lidt af et problem, når man er cyklist i Søhøjlandet.

Men der er heldigvis hjælp at hente. I form af en elektrisk hjælpemotor.

For nylig havde jeg fornøjelsen af at prøve en elcykel en uges tid. Det blev en ren fornøjelse. Jeg cyklede som en vanvittig – med fryd og uden alt for meget sved på panden.

Der er delte meninger om elcykler, men de er kommet for at blive, og efter min mening er elcykler perfekte her i Søhøjlandet.

14

En elcykel er nemlig en arbejdshest.

Stejle stigninger, modvind eller en tung cykelanhænger – det klares let, når cyklen er forsynet med en elektrisk hjælpemotor.

Det hører også med til historien, at moderne elcykler ligner rigtige cykler og ikke længere er nogle klodsede knallertagtige tingester, som de var for blot få år siden.

En elcykel kan være et alternativ til en bil (hvis man ikke har alt for hulens langt til arbejde). Samtidig kan man faktisk få en rimelig mængde motion.

For der skal trampes – elmotoren klarer det ikke alene. Faktisk kan men ikke få elcyklen i bevægelse, før der bliver trådt i pedalerne. Motoren starter først, når pedalerne bevæger sig.

Man kan selv bestemme, hvor meget kraft, der skal på motoren. På et lille display indstiller man motorstyrken eller slår motoren helt fra, hvis det skal være sejt.

elcyklen, fik jeg kørt godt 100 kilometer i Søhøjlandet. Det er personlig rekord.

Men selv vores imponerende og frygtindgydende lokale bakker forekom ganske flade og overkommelige. Lægger man selv lidt kræfter i, er det intet problem at stryge op ad en stejl stigning med 23 kilometer i timen.

Ideel til cykelanhænger En særlig fornøjelse er at koble en cykelanhænger på. En lang tur med min fem-årige søn Jonas siddende i cykelanhængeren blev ikke det sædvanlige sveddryppende knokleri. Det var faktisk pærelet, og knægten jublede, fordi der for en gangs skyld var tempo på. Vi sluttede endda turen med en ”spurt” op til Himmelbjerget.

Den store Promovec har en udmærket batterikapacitet. 50 kilometer på en opladning, lover brochuren. Det holder stik. En dag kørte jeg 58 kilometer - endda med motoren indstillet på højeste niveau - før batteriet var helt fladt.

Den cykel, jeg prøvede, var en Promovec Electric H8. En stor og solid sag i klassisk gammeldaws herrecykeldesign..

Motoren er indbygget i forhjulsna-Promovec Elec tric H8 vet, og batteriet ligger i en diskrett ● Ræ kkevidde: 50 km på en opladning kasse under bagagebæreren. Sværtt ● Af tageligt lithium -ion batteri med at se ved første øjekast, at det var en opladningstid på fire timer en elcykel og ikke bare en alminde● 20 0 W motor – indb ygget i forhjulsna lig jernhest ● Se vet ks hjælpeniveau er på motoren ● Ot te indvendige ge ar I løbet af den uge, jeg rådede over ● Væ gt: 23,9 kg ● Ba tteriet kan klare 1000 ”hele” opla dninger.

Det svarer til en levetid på omkr ● Et ing tre år. nyt batteri koste r 3500 kroner.

Rækkevidden kan forøges, hvis man indstiller motorhjælpen på et lavere niveau.

Ikke helt billige Elcykler er desværre en hel del dyrere end almindelige cykler. En Promovec H8 koster således 13.999 kroner. Man kan dog få elcykler til omkring 6000 kroner – men også det er en slags penge.

Desuden er elcykler tungere end almindelige cykler, så der skal knokles lidt mere, når motoren ikke er slået til. Promovec’en vejer immervæk 23,9 kilo, så uden motorhjælp kræver den lidt flere benkræfter end en almindelig cykel.

Cykelentusiaster i kanonform vil nok ikke få så meget sjov ud af elcykler. Jeg lånte Promovec’en ud til Bjarne Jensen fra Nyvej, der netop er hardcore motionscyklist. Han foretrak klart sin egen letvægtscykel uden motor.

–. Det var sjovt i begyndelsen, men så blev jeg træt af elcyklen. Den er for tung og langsom, lød dommen, efter at Bjarne havde tilbagelagt et halvt hundrede kilometer på ”elkværnen”.

Men selv var jeg altså ret begejstret. Jeg fik cyklet meget mere end sædvanligt, da min angst for bakker og modvind var borte.

Sensommer Brunch Søndag d. 13. september kl 10 - 12 Borgerforening en vil igen i år være vært for en hygg elig brunch i Ca fé-lokalet på skolen, hvor byens man ge foreninger får mul ighed for at info rmere om deres aktivite ter.

Samtidig er det en god mulighe d for at få en snak med andre Gl. Rye bo rgere, som også priorit erer det sociale engagement i byen så mød op denn e formiddag med ægt efæller og nabo er. Vi håber, at både nye og gamle bo rgere har lyst til at de ltage.

Ikke ubegrænset hjælp På grund af lovgivningen må motoren på en elcykel kun hjælpe op til 25 km/ t.

Overskrider man den hastighed (og det kan man selvfølgelig let ligeud eller ned ad bakke) – så slår motoren fra.

Hvorfor man lige har sat denne grænse på 25 km/ for el-assistancen, kan undre lidt. Det er måske med til at øge sikkerheden, men travle folk, der bruger elcykler til og fra arbejde, kunne sikket godt tænke sig motorhjælp op til 30 km/t.

Til gengæld er det en rigtig god sikkerhedsdetalje, at motoren slår fra, når man ikke tramper. Det vil sige, at cyklen ikke ”på egen hånd” triller nogen steder, når man f.eks. skal holde stille ved et kryds.

Meget betryggende.

Madbilletter á 50 kr til denn e økologiske brun ch kan købes i Dagli´Brugsen i Gl. Rye fra d. 31. aug. til d.7. sep.

(Børn under 12 år halv pris)

Elcykler har været på markedet i cirka 10 år, men teknikken er blevet væsentligt forbedret i de senere år, og det er især på batteri-fronten, at der er sket noget.

De fleste moderne elcykler er forsynet med lithium-batterier, der kan ”sjatlades” uden at miste kapacitet.

Samtidig går det hurtigt med at lade lithiumbatterier op. Typisk tager det under en time at nå en kapacitet på 50 procent af det maksimale. En fuld opladning tager 4-5 timer.

15 15

Skt. Hans

Sankthanstalen Denne tale, som jeg nu skal i gang med at holde, indeholder rundt regnet 436 ord – så er I advaret.

En tale er som bekendt en lang række af ord lige efter hinanden – men forhåbentlig hænger de sammen, ordene. Ellers bliver det hele jo bare noget vrøvl.

Og inspirationen til talen er faktisk et ord, et forholdsvis nyt ord i det danske sprog.

Ordet er sammenhængskraft. Et af den slags ord, som politikere, meningsdannere og management-typer elsker at bruge. Så det er selvfølgelig blevet slidt og misbrugt på det groveste.

Men jeg kan alligevel godt lide sammenhængskraft.

En kraft, der får tingene til at hænge sammen. Det er ikke så tosset. Og sådan er det jo.

Her i Gl. Rye er der masser af sammenhængskraft. Vi hænger sammen – på kryds og tværs. Vi hænger sammen med vores historie. Det fik vi alle sammen oplevet den 14. juni til den store jubi16

læumsfest, hvor hele byen fejrede, at det er 475 år siden, at man i Sct. Sørens kirke valgte den luthersk-sindede hertug Christian som dansk konge. Valget førte siden til Danmarks reformation.

En festlig dag – hvor man også kunne mærke lidt af historiens vingesus. Og man kunne føle sig som en lille brik i den store danmarkshistorie.

Sankthans er også historisk sammenhængskraft. For 5000 år siden fejrede man også Sankt Hans her i Gl. Rye. De kaldte det bare sommersolhverv – nåja, og så hed det jo nok ikke Gl. Rye dengang. Men den længste aften blev fejret også dengang.

Der er også sammenhængskraft i hverdagen. Den er altid til stede. Sammenhængskraft kan være gode naboer, der hjælper hinanden. Et rigt og aktivt foreningsliv. Det møder vi her i Gl. Rye. Vi vælter os nærmest i sammenhængskraft. Men kraften kommer ikke af sig selv – den skal hele tiden fornyes, og der er mange ting, der kan true sammenhængskraften.

Hvis vi har alt for travlt og stresser rundt og bliver syge af det, så forsvinder kraften. Det siger sig selv - der er ingen sammenhængskraft, hvis ikke man selv kan hænge sammen.

Sammenhængskraft kræver trivsel.

Så hvis vi vil passe på sammenhængskraften, så skal vi også passe på os selv.

Men sammenhængskraften kan også hjælpe det enkelte menneske. Her tænker jeg igen på eksemplet med de gode naboer. Hvis man er i knibe og har brug for hjælp, så er der altid nogen, der er parat til at hjælpe en. Man skal bare spørge.

Jo, den er over alt, sammenhængskraften.

Så derfor vil jeg slutte med et citat fra Star Wars filmene: May the Force be with you – må Kraften være med jer.

Glædelig sankthans / sommersolhverv

Skt. Hans aften blev en rigtig dejlig aften i år. Vejret var rigtig godt, og alle der var til stede nød fællesskabet.

Mange havde valgt at tage deres madkurv, tæpper og stole med. Så plænen var optaget af glade folk. Der blev grillet, spist, snakket og leget, rundt på hele området.

Der var trængsel ved grillen – hvilket gav mulighed for også at få en hyggesnak med de, som man skulle dele grill–plads med.

Bestyrelsesmedlem Peter Hald var aftenens båltaler. Talen kan læses andetsteds her i bladet. Derefter fulgtes omkring 250 voksne og børn ned til bålet.

Det var stort og flot og der blev sunget godt med på de traditionelle midsommerviser.

Hele aften var der godt salg af drikkevarer, chips, kage og kaffe , der gik som ”varmt” brød.

En rigtig dejlig aften, hvor byens særlige fællesskabet kom til udtryk!

Gennem aftenen lyttede alle til den dejlige musik, der i år blev leveret af Mads Bas og Simon Hyldgaard fra Ålborg, der spillede et repertoire af hyggelige jazzstandarder krydret med lidt danske sange udsat for kontrabas og guitar.

Borgerforeningen Ove Krogsøe Formand Lyngdal 15 8689 8301 ove.krogsoe@glrye.dk

Stig Autzen Næstformand Stejlehøjvej 2 8613 1220 stig.autzen@glrye.dk

Liselotte Johansson Kasserer Skovsbjergvej 12 8788 3006 liselotte.johansson@glrye.dk

Mie Holmgaard Sekretær Fyrreskrænten 3 5072 1866 mie.holmgaard@glrye.dk

Helen Grubbe Jægergårdsvej 14 8687 1767 helen.grubbe@glrye.dk

Blåbærsnaps fra Gl. Rye Har man nogle blåbær til overs, så kan man med fordel lave en herlig blåbær-snaps.

Det er let. Man tager omkring 300 til 400 gram blåbær, en helflaske Klar Brøndum snaps eller evt. vodka.

Skyller bærrene og hælder dem og snapsen i et stort syltetøjsglas eller en anden glasbeholder, hvor det er let at få bærrene ud igen Hele molevitten skal lagre 3 måneder. Derefter sies bærrene fra, og den nu mørkerøde snaps hældes på en passende flaske.

Lene Schultz Nyvej 13 3511 6817 lene.schultz@glrye.dk

Karin Krause Jægergaardsvej 12A 8676 0863 karin.krause@glrye.dk

Steen Jørgensen Ryesgade 56 8689 8106 steen.joergensen@glrye.dk

Valgmøde til kommunevalg 2009 Som en optakt til kommunevalget d. 17. november 2009 holder Borgerforeningen i Gl. Rye valgmøde i starten af november.

De lokale politikere vil blive inviteret til debat med borgerne.

Den præcise dato er endnu ikke fastlagt, men hold øje med www.glrye.dk når tiden nærmer sig.

Peter Hald Ryesgade 45 3511 6471 peter.hald@glrye.dk

Suppleanter Rikke Kristiansen, 8689 0168 rikke.kristiansen@glrye.dk

Jan Ketley, 7576 0145 jan.ketley@glrye.dk

Rikke Østergaard, 3511 6410 rikke.oestergaard@glrye.dk

Leif Østergaard, 8624 4910 leif.oestergaard@glrye.dk

Portalbestyrer Martin Bernt Rud 2062 1888 martin.rud@glrye.dk

17

Gl. Rye sogn og kirke

Gudstjenester i Sct. Sørens Kirke September Den 6.

Den 13.

Den 20.

Den 27.

Den barmhjertige samaritaner (13. s. e. trin.)

Helbredelsen af de ti spedalske (14.s.e.trin.)

Om bekymringer (15.s.e.trin.)

Enkens søn i Nain (16.s.e.trin.)

kl. 11* Pilgrimsvandring til Øm Kloster Ingen kl. 9.30 Erik Bredmose Simonsen kl. 11* Høstgudstjeneste (kaffe)

Pit stop

kl. 11 Let frokost (visionsdag) kl. 11 kl. 11 Kl. 11* Familiegudstj. med FDF (Kaffe)

- 20.-25. minutters gudstjeneste

Oktober Den 4.

Den 11.

Den 18.

Den 25.

Det store festmåltid (17.s.e.trin.)

Det dobbelte kærlighedsbud (18.s.e.trin.)

Den lamme i Kapernaum (19.s.e.trin.)

BUSK (Børn Unge Sogn Kirke)

November Den 1.

Den 8.

Den 15.

Den 22.

Den 29.

Saligprisningerne (Alle helgens dag) Den gældbundne tjener (22. s.e.trin.)

Skat til kejseren? (23. s.e.trin.)

Verdensdommen (sidste s. i kirkeåret) Jesus i Nazarets synagoge (1.s. i advent)

kl. 11 kl. 11* kl. 9.30 kl. 11 kl. 11*

(Oplæsning af døde) Kaffe Brunch kl. 10 i Sct. Sørens Hus Erik Bredmose Simonsen

Kort børnegudstjeneste med fællesspisning.

Pit Stop er fyraftenssamvær: for børn, familier og andre - fællesspisning i sognehuset - at synge og opdage i kirken, sidde og mærke hinanden, tid og rum for samvær, hygge, leg, grill og god mad og måske skattejagt, - hvad vi finder på af sjovt.

Næste gang:

Kaffe

Onsdag den 7. okt. Kl. 17.30 Onsdag den 11. nov kl. 17.30

December Den 6. De ti brudepiger (2. s. i advent) Den 13. Zakarias lovsang (3.s. i advent) Den 20. Johannes Døberens vidnesbyrd Den 24. Jesu fødsel (Juleaften) Den 25. Ordet (Juledag)

(4. s. i advent)

kl. 9.30 Erik Bredmose Simonsen kl. 11 Familiegudstj.

– Fredriks Flyverdragt kl. 16 Julen synges ind kl. 13 - kl. 14.30 - kl. 16 kl. 11

*Sct. Sørens kor medvirker Hvor intet andet er anført gudstjeneste ved Henrik Lund

18

Alle er velkommen.

Tilmelding før hver gang til enten Hanne Lauritsen (hanneoel@gmail.com / 86 89 80 32) eller Henrik Lund (hlu@km.dk / 86 89 80 37).

Pris for spisningen er 50 kr. for en familie og 25 kr. for enkelt personer.

Orgelkoncert Torsdag d. 17.september kl. 19.30

Domorganist Kristian Krogsøe, Århus

Kristian Krogsøe (f.1982) blev i 2007 domorganist ved Århus domkirke. Han er uddannet organist fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2006 og i maj 2007 debuterede han i Berliner Dom. Han har desuden givet koncerter i London, Edinburgh, Dublin og Amsterdam. I maj 2008 medvirkede Kristian Krogsøe som orgelsolist på Berliner Staatsoper under ledelse af Daniel Barenboim.

Der venter publikummet i Gl. Rye en stor oplevelse, når Kristian Krogsøe sætter sig til orglet i Gl. Rye Kirke for bl.a. at spille stor orgelmusik af Johann Sebastian Bach.

Alle er meget velkomne.

Sang –og fortælleaften med skoleleder Torben Steen Torsdag d. 8. oktober kl. 19.30 er der sang –og fortælleaften i Sct. Sørens Hus med skoleleder Torben Steen fra Gl. Rye Skole. Torben Steen er en fremragende fortæller og i besiddelse af en stor historisk viden og det kommer dagligt eleverne på Gl. Rye Skole til glæde.

de af fortællinger fra de sidste 800 års danmarkshistorie fra Valdemar Sejr til nutiden – afvekslet med en række fællessange.

Traditionen tro er det Borgerforeningen i samarbejde med Menighedsrådet der arrangerer, laver kaffe og bager kage.

Denne aften kan alle vi andre få glæ-

Alle er meget velkomne.

Kirkens Unge Sct. Søren

BUSK med FDF

Normal mødetid er kl. 20.00-22.00 i Sct. Sørens hus.

Søndag den 25. okt. kl. 11 Gl. Rye har en god tradition for at holde BUSK-gudstjeneste sammen med FDF. BUSK står for Børn, Unge, Sogn og Kirke.

Formålet er at sætte fokus på børn og unge i kirken, hvilket gøres ved at lave en særlig børne- og ungdomsgudstjeneste hvert år den sidste søndag i oktober.

Bag BUSK står FDF, KFUM spejderne, KFUM og KFUK, De grønne Pigespejdere og KFUMs Idrætsforbund.

Vi kender endnu ikke årets tema, men vær sikkert på, at FDF i Gl. Rye nok skal få lavet en kanon børne- og ungdomsgudstjeneste. Kom selv og vær med.

September Uge 39, tirsdag den 22/9: Jødedom Oktober Uge 43, onsdag den 21/10: Islam-panel November Uge 48, torsdag den 26/11: Buddhisme med tilhørende meditation December Uge 50, mandag den 7/12: Jehovas vidner

Stillegudstjenester i Gl. Rye kirke - torsdag den 1. oktober og torsdag den 26. november To aftner i efteråret inviteres alle til at deltage i stillegudstjeneste i Gl. Rye kirke. Udover tekstlæsning, stilhed og bøn vil både kendte og nye salmer være en del af gudstjenesten. Vi vil også synge salmer fra Taizè-traditionen. De meget enkle Taizèsange er der mulighed for at øve sig på umiddelbart før stillegudstjenesten, det foregår i sognehuset kl.

19.30. Stillegudstjenesten starter i kirken kl. 20.15.

Brunch og bøn

Alle helgen

Høstgudstjeneste

Er det noget med brunch før bøn?

Det prøver vi søndag den 8. november kl. 10 i Sct. Søren Hus, som vil dufte af pandekager, æg, hjemmebag, kaffe osv. Før gudstjenesten er der hyggelig brunch. Giv gerne er praj om hvor mange I kommer.

Ved gudstjenesten Alle Helgens dag den 1. november kl. 11 mindes vi døde i sognet siden sidste Alle Helgen. Deres navne læses op fra prædikestolen efterfulgt af stilhed og bøn. Tekster, salmer og musik belyser dagens særlige karakter. Efter gudstjenesten er der mulighed for at besøge gravstederne på kirkegården og tænde lys. Derpå inviterer menighedsrådet på kaffe i våbenhuset.

Årets høstgudstjeneste finder sted søndag den 27. september kl. 11. Sct. Sørens kor vil hjælpe os med at synge høsten ind, mens konfirmanderne og alle andre vil bære frugt, grønt, korn og andet op til kirkens alter. Der er kaffe efter gudstjenesten.

19

”Hvorfor har I

sko p

- om den lille hellighed og den religiøse erfarings troværdighed

Øvelser i at tage skoene af – at nærme sig det hellige Af Henrik Lund

”Du er præst, ikk – så sig mig lige, hvorfor I har sko på i kirken? Hvorfor træder I på det hellige, - betyder Gud og kirken slet ikke noget for jer?”

med det hellige, billedligt talt beskrivelser der vil få os til at tage skoene af.

Det spørgsmål fløj over disken i et af de lokale pizzeriaer denne sommer og spørgsmålet udviklede sig til et besøg i kirken med en samtale centreret om hellighed i dag, eller rettere en samtale om sko og hellighed. Manden, som var på besøg i Sct. Sørens kirke, sagde omtrent sådan: ”I kirken erfarer jeg livet som noget helligt. Herinde oplever jeg grebethed, ydmyghed, bæven og taknemlighed. Herinde bliver mit liv taget alvorligt. Derfor tager jeg altid skoene af, før jeg går ind i kirken”. Jeg husker ikke hele samtalen, men det var påfaldende, at den religiøse erfaring stod i centrum.

Det hellige var en fast realitet i hans liv. Og for det hellige må skoene af.

Friedrich Schleiermacher (17681834) taler eksempelvis om, at der hos mennesket findes ”en følelse af absolut afhængighed” af noget andet og større, dvs. en følelse af absolut afhængig af Gud. Senere melder Rudolf Otto (1869-1937), at han af grunde der ikke skal udfoldes her, gerne vil give det hellige en anden betegnelse. Han kalder derfor det hellige for ”det numinøse”, og siger, at ”det numinøse” på engang virker skræmmende og dragende på mennesket. At erfare livet er helligt fremkalder en bæven, skælven og frygt for ”det helt Andet” (Gud), men det fascinerer og tiltrækker også et menneske. Også Mircea Eliade (født 1907) viser det helliges betydning for menneskelivet gennem en beskrivelse af, hvad han kalder ”homo religiosus” (det religiøse menneske).

I den teologiske tradition findes der flere spændende og udfordrende tolkninger af menneskets omgang

Jeg nævner i denne sammenhæng Schleiermacher, Otto og Eliade som eksempler på, at den teologiske

tradition indeholder meget interessante øvelser i menneskers omgang med det hellige. Det er øvelser, som hver for sig peger på, at mennesker er dybt religiøse, hvad enten vi går i kirke eller ej. Alle tre tænkere pointerer, at det at være religiøs er en naturlig del af tilværelsen. Den religiøse erfaring hører livet til. Derfor er der også god grund til at tage skoene af for det hellige.

Den lille hellighed 2009 – ”nul, jeg beholder mine sko på” Men hvad med os, som lever i dag?

Kan det virkeligt passe, at mennesket anno 2009 er dybt religiøst og bærer på livserfaringer, som åbner op for det hellige?

Der er masser af tegn i tiden, som tyder på, at vi er stadigvæk er dybt religiøse. I diverse ugeblade og aviser har det nyreligiøse marked kronede dage. Bøger af forskellig religiøs observans og indhold sælger godt. Musik, som rører ved hjertes længsel efter åndelighed, er i vælten, hvad enten det er new agemusik eller den seneste stressless-cd fra ugens reklameindslag. Religion er i dag blevet til oplevelse frem for viden og lære (dogme).

Forholdet til religionen afhænger af ens religiøse oplevelser. Man køber ikke længere den store hellighedspakke af kirken med alt hvad dertil hører, men opbygger i stedet for sine egne private og ”små helligheder”. Når nutidens mennesker udfolder deres religiøsitet, sker det på den lille helligheds betingelser.

Vejen til det hellige går indad: Du kan kun stole på dine egne religiøse oplevelser og erfaringer. Individualismen har også slået sig på helligheden og det religiøse. Det siger næsten sig selv, at det er svært at være kirke på de betingelser, dvs. når folk i stigende grad selv vælger at sammensætte sin egen lille private hellighed frem for at overtage kirkens store hellighed. Men måske

20 20

å i kirken?” er den lille hellighed en chance for kirken til at komme i dialog. I forhold til den lille helligheds åbning mod det religiøse har kirken meget at tilbyde. Det gælder om teologisk som kirkeligt at mobilisere en vedkommende kristen tale og form til den religiøse erfaring. Det er opgaven i de kommende år: At tale til menneskets religiøse erfaring, at tage den lille hellighed alvorlig.

Men hvad er den lille hellighed?

Måske man kan sige, at den lille hellighed er alt, hvad der tjener til at modvirke og bryde det alt for banale i et menneskes liv. Det er de omstændigheder, der vækker en ”oplevelse”, ”følelse” eller ”fornemmelse” af noget større end mennesket selv. Den udløsende omstændighed kan være meget forskellig: Når man f.eks. fornemmer noget ”Andet” til stede i den sarte skønhed ved en blomst, en sommerfugl, et snefnug eller i det storladne ved et bjerg, en solopgang, når man rammes af noget man har hørt eller læst, når man overværer en fødsel, lever tæt sammen med et andet menneske og erfarer kærlighedens mange ansigter, samværet med familiemedlemmer og venner, når en fremmed gør noget helt igennem godt, man hører om en uselvisk og modig handling, måske mærker en god gudstjenestes fællesskab osv..

Dette er blot nogle få eksempler på, hvad der kan vække det religiøse i det vi gør som mennesker. Tendensen i eksemplerne er den samme: Det hellige åbnes gennem oplevelsen af personlige erfaringer. Sådan er det åbenbart for det nutidige vestlige menneske, som beholder skoene på for det hellige.

Den religiøse erfarings troværdighed Uden for Danmarks grænser har spørgsmålet om den religiøse erfarings status i menneskeliv og religion de seneste 20 år optaget en række fremtrædende teologer og

religionsfilosoffer i såvel England som USA. Disse tænkere har taget skoene af for det hellige, idet de vil vise, at det er fuldt ud troværdigt for et nutidigt menneske at tro på Gud. De tænker helt anderledes end vi er vant til og lært i skolen.

Og hvad nu, hvis der ikke er grund til irritation over troen? Hvad nu, hvis det er lige så fornuftigt at tro på Gud ud fra religiøse erfaringer, som det er at stole på alle de andre erfaringer, vi gør os i livet. Det er faktisk, hvad Richard Swinburne (engelsk professor i religionsfilosofi ved universitet i Oxford) hævder: Religiøse erfaringer kan opfattes og må vurderes på linje med det vi erfarer gennem vores sanser. Det er lige så troværdigt at tro på Gud, som at have tillid til det vores sanser fortæller om livet, fremfører Richard Swinburne.

Almindeligvis stoler vi på vores sanser. Vi handler og tænker ud fra, at det, som træder frem for sanserne, det kan vi fæste lid til. Når vi ser mad, handler vi ud fra det vi ser; - at det virkelig er mad og ikke et synsbedrag. Nu er det tid til at spise.

Tilsvarende stoler vi på synet. Når vi ser en bil komme kørende faretruende imod os, skynder vi os væk. På den måde bygger vi hele vores liv på tillid til det sanserne fortæller os. Vi stoler på det, vi oplever, med mindre der er vigtige grunde til andet.

Indbygget i vores erfaring er der et troværdighedsprincip, som vi lever af og lever ud fra. Uden det troværdighedsprincip vil vores liv falde sammen som et korthus. Og til det siger så Richard Swinburne: Troværdighedsprincippet gælder også for menneskets religiøse erfaringer. Det er derfor dybt fornuftigt at tro på Gud på baggrund af religiøse erfaringer. Det er lige så troværdigt som at stole på sanserne.

religiøse erfaring alvorligt både teologisk og måske navnlig kirkeligt.

Hvem løsner den første sko?

Det er på tide, at vi i kirken tager menneskets religiøsitet alvorlig, tager hjertets længsel efter åndelighed og den lille hellighed alvorlig.

Mennesker venter ikke længere på Godot, hvad angår dets religiøsitet og tro. De går andre steder hen, derhen hvor den religiøse erfaring er i fokus og det er i orden også at tale om religion som oplevelse og livsform/livsmåde, derhen hvor kirken ikke kun er lære og musik, derhen hvor ord har nutidigt udtryk og relevans. Vores udfordring i kirken er derfor at tage skoene af: At komme med ordentlige og gedigne bud på den lille hellighed og den religiøse erfaring. Vi må på alle fronter arbejde med at tage skoene af i stedet for hele tiden at fokusere på den sten, som er i vejen. Det er en fælles opgave at gøre kirkens anliggende og sag vedkommende. Hvem løsner den første sko? Lad os gøre den religiøse erfaring og lille hellighed gældende i Gl. Rye.

Torbjørn Olsen. Altertavle, Øster Skerninge Kirke.

Richard Swinburnes argumentation for den religiøse erfarings troværdighed skal ikke udfoldes her, men blot nævnes som et eksempel på, at der er grund til at tage menneskets

21 21

Ud af det beskyttede værksted – Gl. Rye “the american way”?

Tør vi, vil vi og skal vi nye veje Søndag den 4. oktober Menighedsrådet har taget fat på en drøftelse af, hvordan kirkelivet i Gl. Rye skal se ud i fremtiden. Vi kigger på de gamle veje, som traditionen har overleveret gennem århundreder, men forsøger også at finde nye stier, som kan gøre kirkelivet nutidigt og vedkommende. I løbet af efteråret håber rådet at kunne starte en besøgstjeneste, tage fat på at holde lægmandsgudstjenester, hvor alle kan deltage og bidrage med ord, musik, instrumenter, medier osv..

Efter gudstjenesten søndag den 4. oktober kl. 11 er der en let efterårs-frokost, hvor menighedsrådet vil fortælle om de nye tiltag. Frokosten byder også på et lille lysbilledoplæg om amerikansk kirkeliv af Henrik Lund, som i foråret var på en inspirationsrejse i Sydcalifornien. Titlen på oplægget er: Ud af det beskyttede værksted – Gl. Rye “the american way”?

Tør vi, vil vi og skal vi nye veje?

Moses med de 10 bud.

Crystal Cathedral, L. A.

Kom og vær med. Giv din mening til kende.

Alle er velkommen. Udendørsaktiviteter for børn.

Nye alterbilleder til Sct. Søren Af Peter Jøhnk

bl.a. tage Nationalmuseet med på råd inden en billed-udskiftning kan komme på tale.

Altertavlen i Sct. Sørens kirke trænger til fornyelse. Alterbillederne fra midten af 1800-tallet har brug for en kærlig hånd og kraftig renovering. Malingen skaller af og lakken skal fornyes, hvis billederne skal bevares.

Ved det nylige provstesyn i kirken gjorde vi provsten opmærksom på problemerne og foreslog, at man udskiftede de noget triste og mørke alterbilleder med et mere nutidigt og farvestrålende syn på kristendommen.

Provsten foreslog os, at vi sendte en ansøgning til provstiet, så man kan igang-

Menighedsrådet har diskuteret sagen på mødet den 12. august.

Vi har besluttet at starte processen med billed-fornyelsen i Sct Sørens kirke.

Torbjørn Olsen. Altertavle Sunds Kirke.

sætte den lange og komplicerede proces, der går forud for en forandring af altertavlens udsmykning. Provstiet skal

Vi foreslår, at man til fornyelsen af altertavlen benytter den færøske kunster Torbjørn Olsen. Han har allerede fornyet alterbillederne i Øster Skerninge kirke på Sydfyn og i Sunds kirke ved Herning.

Og så har han malet et nadverbillede til Haldarsvik kirke på Færøerne.

Konfirmander

Minikonfirmander

Konfirmandundervisningen begynder sidst i august, i uge 35: Tirsdag den 25. august kl. 8: Onsdag den 26. august kl.8:

Torsdag fra efterårsferien til jul

Elever, som ikke går på Mølleskolen, bedes rette henvendelse til Henrik eller møde op den dag, de har mulighed for at deltage i undervisningen.

Undervisningens start krydres med en udendørsgudstjeneste på Himmelbjerget søndag den 30. august kl. 11. Tag tæppe og familie med. Vi håber på godt vejr, så vi kan få sagt velkommen til de nye konfirmander på en festlig måde.

Der er konfirmand-forældre-sammenkomst efter høstgudstjenesten den 27. september kl. 11. Her vil undervisningssæsonen blive gennemgået og vi vil kigge frem mod forårets store dag.

22

Minikonfirmandundervisningen begynder den første uge efter efterårsferien. Alle i 3. klasse vil modtage et brev med tilbud om at deltage. Undervisningen bliver alle torsdage frem til jul fra kl. 13.30 til 15.00. Eleverne vil være tilbage på skolen før kl.

15, og de bliver naturligvis både hentet og bragt.

Vi kan i år glæde over, at Marie Pedersen lærer på Gl. Rye skole, vender tilbage som minikonfirmandlærer sammen med Henrik.

Vi ser frem til at fortælle historier, lege, synge, tænke, undersøge, løse sjove opgaver, tegne, gå på jagt i og omkring kirken.

Der er minikonfirmand-sammenkomst i forbindelse med BUSKgudstjenesten søndag den 25. oktober kl. 11. Gudstjenesten arrangeres i fællesskab med FDF. Vel mødt. Marie og Henrik

Når troen er troværdig En studiekreds om tro i en moderne verden Til efteråret og hen over vintertiden er der mulighed for at deltage i en studiekreds om tro.

digtere og forfattere, musikere, malere og øvrige kunstnere er sanserne en kilde til religiøs undren.

Hvad vil sige at tro? Kan man overhovedet tro på Gud i dag?

Studiekredsen vil præsentere nogle af de nyeste bud på tro i en moderne verden. Vi vil efterprøve, om det er sandt, at tro vokser frem gennem vores sanser. Vi vil søge i de bibelske tekster efter en sammenhæng mellem tro og sanser. For mange

Vi skal bl. a. læse uddrag af Karen Blixen, Martin A. Hansen, Søren Kierkegaard, K. E. Løgstrup, men også se på malerier af Chagall, van Gogh, lytte til musik af forskellig art, se filmklip med mere. Mulighederne er mange, og deltagerne er selv med til at præge studiekredsen. Alle er velkommen.

STUDIEKREDSENS PROGRAM: Så realistisk. Introduktion til nutidig tro.

Huden og det hellige.

Tro gennem følesansen.

”Den, der har ører at høre med, han hører”. Tro via øret.

Mandag den 28. september kl. 19.30 På rundrejse i de nyeste tanker om tro i dag. Præsentation af litteratur.

Jeg tror, fordi det er fornuftigt.

Realistisk tale om Gud. Jeg tror, fordi jeg ved.

Jeg tror, fordi jeg sanser.

Mandag den 23. november kl. 19.30 Hudens berøringer og kærtegn. Hånden, håret, læberne og kysset. Smerte og lidelse. Tabuer.

Mandag den 22. februar kl. 19.30 Det lyttende menneske. Lydens magt.

Stemthed, støj og døvhed. Musik og tonens betydning.

At høre ordet. Sprog og kommunikation.

Gud og øret.

At få færden af det religiøse.

Kan troen sidde i næsen?

Huden og det religiøse i Bibelen. Mund, mave og tro.

Om smagssansen.

”Og se, der kom et kraftigt jordskælv”. Øjet og troen.

Mandag den 26. oktober kl. 19.30 Den stumme og intense sans. Lugtens form. Luftbåret liv i vort indre. Fryd og undere. Kunstnerne og det religiøse gennem næsen. Højsangen. Åndedræt og helligånd. Råddenskab og stinkende gader.

Mandag den 25. januar kl. 19.30: Den selskabelige sans. Kogekunst. Middagsselskabet over dem alle. Vellyst, mad og sex. Gæst hos toldere og syndere. Tilgivelse gennem munden.

Mandag den 22. marts kl. 19.30 Øjet der ser. Når man betragter himmelen. Lys og farver. Malerens øje. ”Og se”øjet i Det nye Testamente. Se og tro.

NØRKLEGRUPPEN

KUN FOR MÆND

Tirsdag d. 13. oktober kl. 13-16 , starter Nøklegruppen op igen.

Alle er meget velkommen, vi lærer gerne strikningens kunst fra os.

Der vil blive strikket til godgørende formål.

Tag blot selv strikkepinde med - vi har garnet.

Der er hjemmebag HVER gang.

Der vil over vinteren blive strikket hver 14. dag i Sct. Sørens hus.

VEL MØDT. PÅ VEGNE AF MENIGHEDSRÅDET. Jytte , Grete , Erna , og Eva.

Den første ” SAMLING” i efteråret , er onsdag d. 7. oktober kl. 11.30 - 13.30 i Sct. Sørens Hus. ”Samlingen” indeholder en lille frokost kr. 25,Der synges, snakkes, lidt underholdning, man er velkommen til, at komme med gode ideer.

Tag naboen med.

Sæt kryds ved efterårets foredrag Se side 41

”Kog for kloden – klimavenlig madlavning” Foredrag ved Lise Faurschou Hastrup, Gl. Rye Onsdag den 18. november kl. 19.30

23

Sct. Sørens Kirke www.glryekirke.dk Sognepræst: Henrik Lund Præstegårdsvej 1, tlf. 86 89 80 37 hlu@km.dk

Organist: Katrine Bruno Hansen, Gerstedvej 9, 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12

Kirkesanger: Kirstin Sander Jacobsen Ryesgade 18 Tlf. 86 89 88 22

Kor i Sct. Sørens Kirke Koret er for alle fra 3. klasse og opefter.

Vi øver i sognehuset, torsdag fra 15-16 – første gang d. 27. august.

Koret medvirker ved gudstjenester i Gl. Rye Kirke ca. 1. gang om måneden.

Koristerne får et minde honorar for at deltage i en gudstjeneste.

Vi arbejder med stemmetræning og synger 1 og 2 stemmige sange og salmer.

Vi tager til korstævne lørdag d. 26. september i Helligåndskirken i Århus. Det er kor fra hele Århus Stift, der deltager i arrangementet, der er arrangeret af FUK, Folkekirkens Ungdomskor. Stævnet ledes i år af instruktørerne Malene Lollike og Hans Dammeyer og der er plads til både begyndere og fortsættere.

Korstævne i Helligåndskirken, Århus.

Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12 graver@glryekirke.dk

Korstævne for begyndere og fortsættere afholdes i Helligåndskirken i Århus lørdag d. 26. september 2009 kl.

10.00 - 16.45.

Instruktørerne er Malene Lollike og Hans Dammeyer

Menighedsrådet: Formand: Peter Jøhnk Rodelundvej 33, Gl. Rye Tlf. 8689 8068

Tidsplan: kl. 10.00 Stævnet starter kl. 11.30 Frokostpause - medbring mad pakke og drikke kl. 12.00 Der arbejdes videre

p.joehnk@mail.tele.dk.

Næstformand & kontaktperson: Jytte Siggaard Galgebakken 1, 8680 Ry 8689 8527

kl. 13.30 FUK giver kage og saftevand kl. 14.00 Der arbejdes videre kl. 15.00 Pause kl. 15.30 Generalprøve i kirken

Mød op eller ring og få flere oplysninger.

Graver:

kl. 16.00 Åben prøve

Kirkeværge: Søren Frandsen Præstegårdsvej 10 Gl. Rye 8689 8096

Alle er meget velkomne.

Kh Katrine (86577312/40887026)

soeren.krarup.frandsen@mail.dk

Hanne Ø. Lauritsen Rimmersvej 13. Gl. Rye Tlf. 8689 8032 haoel@mail.dk

Sekretær:

Pilgrimsvandring fra Sct. Sørens kirke til Øm Kloster

Benedicte Thorseth Gerstedvej 2F, Gl. Rye Tlf. 8689 1090 benedicte@gefiberpost.dk

Kasserer: Søndag d. 6. september kl. 11.0016.00 afholder Sct. Sørens Kirke i Gl. Rye og Øm Kloster Museum pilgrimsvandring mellem kirke og kloster.

Pilgrimsvandringen begynder på traditionel vis med gudstjeneste i Sct. Sørens Kirke kl. 11.00. Efter gudstjenesten er der fælles afgang fra kirkens p-plads ca. kl. 12.00. Vi går i Gl. Ryes smukke natur ad de gamle veje, som munkene og middelalderens pilgrimme benyttede. Dele af turen gås i tavshed, men der bliver 24

24

også tid og rum for historiefortællinger undervejs.

Vandringen ledes af sognepræst Henrik Lund, Gl. Rye kirke og museumsinspektør Lene Mollerup fra Øm Kloster og markerer ligeledes kirke og klostrets århundredelange samhørighed.

Turen er på ca. 8 km. Alle der har lyst kan deltage. Samkørsel tilbage til Gl. Rye kan arrangeres. Husk mad og drikke samt påklædning efter vejret.

Marianne Glasius Hedevej 1, Gl. Rye Tlf. 8788 0170

Regnskabsfører: Birgit Nielsen Ring Klostervej 7, 8660 Skb. Tlf. 8653 1250 skjoede50@yahoo.dk

Hjemmeside www.glryekirke.dk

Biblioteket&skolen - aktuel og spændende foredragsaften

Hurra for krisen !

Gl.Rye Skole og Ry Bibliotek inviterer i fællesskab til en aktuel og spændende foredragsaften med Ulrik Haagerup d. 16. 9 kl. 19. på Gl.Rye Skole.

Beretninger om krise på mange planer møder os dagligt i de forskellige nyhedsmedier, og man kan, måske med bekymring tænke på, hvad det er for en verden vi står overfor.

Ulrik Haagerup har kaldt sit foredrag ”Hurra for krisen” og vil komme med nogle relevante bud på, hvordan vi kan imødegå al denne snak om krise.

Han kalder sit foredrag ”Hurra for krisen” fordi kriser tvinger os til at bryde med vanetænkningen og tilpasse os de nye vilkår. Han vi komme med nogle bud på, hvor han ser behovet for nytænkning og forandringer i en globaliseret verden – både i virksomhederne, i skolen og i den plagede mediebranche.

Ulrik Haagerup er nyhedsredaktør i Danmarks Radio og har bopæl i Gl.Rye.

Ulrik Haagerup er kendt som en inspirerende og dygtig foredragsholder. Hans foredrag henvender sig til alle, som på den ene eller den anden måde er engageret og interesseret i vores samtid og de udfordringer, både børn og voksne, står overfor i de små, de store og de globale sammenhænge.

Billetter kan købes fra d. 9. september.

Billetter a´ 60 kr. kan købes på kontoret på Gl.Rye Skole, på Gl.Rye Bibliotek og på Ry Bibliotek i åbningstiden. Billetter kan desuden bestilles på 87942881 eller købes ved indgangen.

Gl. Rye Bibliotek er åbent igen efter ferien Biblioteket har hjemme på Gl.Rye Skole og har åbent med bibliotekarbetjening mandag 15 – 19 og torsdag 9 – 12.

D.v.s. at det er muligt at gå på biblioteket – med selvbetjening – når døren til skolen er åben.

Biblioteket har et bredt udbud af materialer til både børn og voksne, og det er muligt at bestille og afhente det bestilte på biblioteket.

Også uden for åbningtid !

Obs. Biblioteket har fået nyt telefonnummer: 8794 2888 www.bibliotek.skanderborg.dk Velkommen på biblioteket !

25

Pilgrimsvandring fra Sct. Sørens kirke til Øm Kloster

Søndag d. 6. september kl. 11.00-16.00 afholder Sct. Sørens Kirke i Gl. Rye og Øm Kloster Museum pilgrimsvandring mellem kirke og kloster.

Pilgrimsvandringen begynder på traditionel vis med gudstjeneste i Sct. Sørens Kirke kl. 11.00. Efter gudstjenesten er der fælles afgang fra kirkens p-plads ca. kl. 12.00.

Vi går i Gl. Ryes smukke natur ad de gamle veje, som munkene og middelalderens pilgrimme benyttede. Dele af turen gås i tavshed, men der bliver også tid og rum for historiefortællinger undervejs.

Vandringen ledes af sognepræst Henrik Lund, Gl. Rye kirke og museumsinspektør Lene Mollerup fra Øm Kloster og markerer ligeledes kirke og klostrets århundredelange samhørighed.

Turen er på ca. 8 km. Alle der har lyst kan deltage. Samkørsel tilbage til Gl. Rye kan arrangeres. Husk mad og drikke samt påklædning efter vejret.

Andre arrangementer på Øm Kloster i sensommeren og efteråret Guidet tur til Øm Kloster Søndag d. 20. september, kl. 10.30 afholdes anden tur i serien ”Som perler på en snor – klosterture med guide og madkurv”. Turen går til Øm Kloster med fortællinger om Cisterciensermunkenes kloster ved museumsinspektør Lene Mollerup. Husk madkurv og kaffe.

Museum i lommelygtens skær Torsdag 15. oktober, kl. 19.00-22.00 venter en anderledes oplevelse når alt elektrisk lys er slukket og klosterruinen kun oplyst af levende lys og fakler.

Besøg museets skeletsamling med en lommelygte i hånden, og hør om munkenes natteliv. Det er en oplevelse ud over det sædvanlige.

Allehelgensaften på klostret - fejringen af årsdagen for klosterkirkens indvielse Lørdag 31. oktober, kl. 18.00 fejres 752 årsdagen for klosterkirkens indvielse med oplæsning fra klosterkrøniken samt udvalgte digte.

Alle er velkomne!

26

Dagplejen

Alle er samlet og venter på bussen. Udenfor billedet er Joan og Anna med børnene.

Dagplejens årlige tur til Aqua Mandag den 18. maj tog Gl. Ryes dagplejebørn og deres ti dagplejere med bus til Aqua i Silkeborg. Humøret var højt og forventningerne store. Det at komme på tur og få nye oplevelser, køre med bus og være mange sammen, er noget børn som voksne kan bruge i dagligdagen længe efter.

Vi havde en dejlig dag med mange spontane glædesudbrud fra børnene: Når de fik øje på en stor vædder der stod under en bro og brægede højt, oddere der legede i vandet eller en stork der fløj lige ned imod os.

Overraskelsen var også stor, når de fik øje på en kæmpe fisk i akvariet.

Inden vi atter skulle hjem, blev vores medbragte madpakker fortæret i parken hvor der også blev tid til leg på legepladsen.

sUp

... or fisk t s en

Hjemturen bar præg af en flok børn der var mætte på mere end en måde. Rundt omkring på sæderne sad flere og måtte tage sig til en lille velfortjent lur.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige stor tak til Dagligbrugsen og Henrik, som igen i år sponsorerede bussen og derfor gav mange af byens små borgere en dejlig oplevelse.

Dagplejerne i Gl.Rye

27

Børnegården Bison

” n e d n a b n s o i B ” l i t l e v r a F Først i januar 2009 samledes dette års ”Bisonbande” for første gang, - de ældste børn i Bison, som startede i skolen her til august. 30 børn og nogle voksne, fyldt med spændt forventning til, hvordan dette nye nu skulle gå. Vi havde mange planer, besøg på brandstation, tur til Silkeborg Kunstmuseum, andre udflugter, og dét at skulle flytte op på skolen til april og sidst men ikke mindst, at skulle opføre et skuespil til Bisons store grillfest.

Mange var tankerne dengang, og måske var der også en smule bekymring.

Det var jo ikke nemt at vide, om man var god til ”det der skole”, når man ikke har prøvet det før. Ligeledes blev der i Bisonbanden også - med jævne mellemrum - stillet krav om at være stille og lytte til kammeraternes beretninger og om at udføre forudbestemte opgaver. Heldigvis havde vi laaaang tid til at vænne os til det nye, …hele syv måneder.

Og så pludselig er tiden gået. ”Bisonbande-børnene” hedder nu 0.klasse, og de voksne er flyttet tilbage til Børnegården Bison.

28

Men sikke fantastiske syv måneder.

Alle bekymringer om flytning til skolen blev gjort til skamme. Både børn og voksne følte sig hurtig godt tilpas og børnene ”voksede” med stormskridt og indtog skolen med alle dens muligheder.

Gåture med rygsække indeholdende mad og drikke, til Øm kloster og til Himmelbjerget blev ligeledes afviklet uden det mindste kny. Sejt.

Det udendørs sommerfestspillet blev afviklet med stor succes. Selvom vejret viste sig fra sin kolde og våde side og publikum måtte bære både paraplyer og regntøj, gik børnene på scenen i bare tæer og arme, små tynde kostymer og gav publikum en stor oplevelse.

Vi, ”Bisonbande-voksne” vil gerne sige tak for syv fantastiske og sjove måneder, og vi ønsker 0.klasse 2009 god vind i sejlene fremover. Vi er sikre på, at klassen vil få syv gode år sammen på Gl. Rye skole. Årets ”Bisonbande-voksne”

Fight Show

r ø m u H Sejt l i p s t s e F Bison!

29

Gl. Rye Skole

e g n a m s n e l o k s f En a Af Torben Steen

Tirsdag den 11. august startede et nyt skoleår for 217 børn og 40 medarbejdere på Gl. Rye Skole. SFOen havde selvfølgelig været åben et par uger, og alle medarbejdere havde knoklet i dagevis med at gøre alt parat til den store dag. Det var en fantastisk dag. Alle kunne mærke de glade forventninger fra både børn og voksne, og selvom mange måske ikke satte ord på glæden, var det tydeligt, at vi alle mærkede det store fællesskab, som vi havde haft lidt på afstand i sommerferien.

Forventninger om oplevelser og udfordringer hos børnene er lette at få øje på her ved starten af skoleåret, og forpligtigelserne til os voksne kan virke en smule overvældende. Vi må ikke skuffe.

Som skole skal vi lykkes med mange dagsordner. Vi lægger grundstenene til børnenes samlede uddannelsesforløb, og skal selvfølgelig sikre at alle vores børn får gode faglige kundskaber i alle skolens fag. Men faglighed er ikke skolens eneste succeskriterium, vi har mange andre opgaver og mål for vores virke.

Vi arbejder til stadighed på at skærpe børnenes nysgerrighed og lyst til at lære, for vi erkender, at alle lærer bedst, hvis de selv er opsøgende og aktive i processen. Nysgerrige elever er lærenemme.

En anden vigtig opgave for os her på skolen er at hjælpe børnene med at få en oplevelse af de mangfoldige tilbud, vi har adgang til i en mere og mere globaliseret verden. Som forælder har jeg ofte oplevet at mine børn vælger tøj, musik og mad efter reglen om at ”jeg vælger det jeg kender – så ved jeg hvad jeg får”.

Det er selvfølgelig meget forståeligt, da der ofte ikke følger de store skuffelser med den slags valg. Men man afskærer sig også for nye

30 30

oplevelser, overraskelser, og muligheden for vigtige erkendelser. Man tager ingen chancer.

Jeg har altid insisteret på at mine børn skulle smage på ny og ”anderledes” mad. Jeg har spillet forskellige genrer musik for dem og talt med dem om de indtryk, det har efterladt. De har ofte ikke været enige med mig om, hvad der er godt eller skidt, men det er heller ikke pointen. Det vigtige er, at jeg har hjulpet dem til at være åbne overfor nye oplevelser, de har erkendt, at man skal tage en chance for at få den store og overraskende oplevelse.

I skolen vil vi også gerne tage børnene med ud i det ukendte for at opsøge de store oplevelser. Vi åbner dem mod det fremmede, og lader dem forholde sig til deres oplevelser. Vi skylder vores børn at være vedholdende, vi må ikke stille os tilfreds med altid at blive ved det kendte og trygge. Hvis ikke vi tager denne opgave på os, risikerer vi at reducere vores kulturarv. Vi får nogle børn, der tror, at bollen i Macdonalds burger er ”rigtigt” brød, at der først bliver lavet rigtig musik efter 2005 og at spaghetti og kødsovs er en dansk nationalret.

Shu Bi Dua skrev for mange år siden et ironisk bud på en ny dansk national sang som forhåbentlig aldrig bliver virkelighed: ”Der findes andre mennesker end dem der er danske De bor i huler og slås hele dagen Det har vi li godt aldrig nogen sinde gjort De varme lande er noget lort” Vi skal gøre, hvad vi kan for fortsat at hjælpe vores børn til at være nysgerrige og åbne overfor nye oplevelser. Vi skal forstå vores egen kulturbaggrund, men ikke være bange eller utrygge ved at møde det fremmede. I mødet f fforstår å vi os selv bedre, og med det fremmede vi snyder ikke os selv for store oplevelser.

r e v a g p o e

Vi skal gøre, hvad vi kan for fortsat at hjælpe vores børn til at være nysgerrige og åbne overfor nye oplevelser.

i v r e Så igang ) igen : 31

“Det er dejligt at have musik, jeg blir’ I så godt humør” Citat et barn på Gl. Rye Skole

k i s mu

Hvorfor skal der være

Af Mette Mølbach - musiklærer

I disse tider hvor der er meget opmærksomhed på fagligheden i skolen, hvor der er fokus på test og resultater, kunne man jo godt lege lidt med tanken om, hvorfor vi så skal bruge tid på de kreative fag som f.eks. musik.

på skoleskemaet?

Vi er overbeviste om, at vores elever er i stand til at overføre nogle af disse værdier og nødvendige handlemåder også til andre fag og andre situationer. ”Opdragelse gennem musik er den bedste, fordi rytme og harmoni finder vej til hjertets inderste og fører til god adfærd”.

Citat: Sokrates

Musiktimerne på skoleskemaet Morgensamling

Eksempel fra hverdagen.

På Gl. Rye Skole er det blevet en tradition, at vi starter dagen fælles. En tradition vi sætter stor pris på. Vi synes, det er en god start, der udover sangen indeholder en helt masse vigtige elementer, vi gerne vil lære vores børn:

En klasse er i gang med et sammenspilsnummer på mange forskellige instrumenter og resultatet efter mange timers øvning bliver rigtig godt. Det lyder godt og børnene er klar til at gå ”i studiet”!! De har lært at spille et nummer sammen…..

Oplevelse af fællesskab fællessang fortællingen opdragelsen til at lytte til andre respekt for andre når de optræder, taler mv.

32 32

Men hvad har de ellers lært?

I de mange timer har alle skulle indøve noget nyt, måske på et nyt instrument. Det har krævet koncentration, øvelse og øvelse om

og om igen. “Yes” lyder det rundt omkring i lokalet, det betyder, at nu begynder det at lyde af noget – at lyde godt.

Det har krævet, at man skal vente på hinanden. Give hinanden plads til at øve og lære det nye svære.

OG der er nok ikke noget så svært som at sidde med et instrument uden at “det” må spille (også for voksne!!)

De har lært at det bliver bedre, når man øver sig hver for sig, og ikke mindst sammen.

De har lært at samarbejde er en nødvendighed, man kunne ikke få det her til at lyde så godt alene.

De har lært at fællesskabet kan bruges til noget, og netop fordi man kan noget forskelligt på forskellige instrumenter, kan man i fællesskab få noget til at lyde godt!

Når børnene flere gange oplever dette, er vi overbevist om at disse erfaringer tages med til andre fag og arbejdssituationer.

Brobygning til Mølleskolen Af Claus Langergaard

At udtrykke følelser: “Det er dejligt at have musik, jeg blir’ I så godt humør”

et fællesskab – derfor skal der bl.a. blive ved med at være musik på skoleskemaet!

Citat et barn på Gl. Rye Skole

I musik har vi mulighed for at arbejde med udtryk på mange forskellige måder og har mulighed for at give børnene nogle andre redskaber til at udtrykke sig med.

Det at spille – også selvom man er nybegynder, kan give en glæde, og en ro, være en ventil til at få tømt hovedet for noget af alt det, der hurtigt kan fylde for meget.

Musik kan være med til at “rydde op I hovedet” Vi oplever rigtig mange børn, der har drømmen om at blive rockmusikere, det bliver de jo ikke alle sammen, men de får og har en stor stor glæde ved musik. Det er med til at give livskvalitet og i høj grad er det med til at bidrage til, at den enkelte bliver god til at fungere i

”Musik er et af de væsentligste elementer i børneopdragelsen, idet rytme og vellyd mere end noget andet formår at trænge ind i barnesjælen og præge den, da musik i sig har noget opløftende og forædlende og derfor kan styrke det ædle i menneskets karakter og højne dets sind.”

Citat af Platon

Hvert år inden sommerferien mødes 5. klasserne fra Bjedstrup, Knudsø, Mølleskolen og Gl. Rye skole til den store cricketdag. Dagen er det første tiltag i brobygningen i forhold til overgangen til Mølleskolen året efter.

Igen i år var der et fantastisk vejr og eleverne fik spillet en masse cricket. Nysgerrigheden for at møde ens kommende årgangskammerater er stor og der bliver snakket og udvekslet mobil nummerer det meste af dagen.

Målet med dagen er naturligvis, at så kimen til nogle venskaber mellem eleverne på tværs af skolerne, og vi oplever i høj grad at de lykkes.

I 6. Klasse er der også tradition for flere arrangementer skolerne i mellem, så eleverne føler sig godt klædt på i forhold til skoleskiftet.

33 33

Dalbogaard Frivillige hjælper søges til Dalbogård: - Ledsager til gåtur/køretur i kørestol - Hjælp ved arrangementer, som aktiv itetsperso nalet står for.

Det kan være borddækning, opvask, oprydning.

- Underholdning ved vores cafe´.

F.eks oplæsning, sang, musik, lysbillede

r.

Så har vi fået bus på Dalbogård til oktober.

Lions Club Ry har sponsoreret bussen til Dalbogård og Ryvang.

Det er vi alle utrolige glade for. Dejli gt vores beboer/bruger kan komme ud og nyde vores smukke natur. Det er livskvalitet.

Men bussen skal også vedligeholdes, derfor efterlyser vi nogen, der evt. vil give et lille bidrag til det.

Skulle nogen være intresseret i det frivil lige arbejde eller et bidrag kan man ringe på telef on 8689 8570 Mange venlige hilsner

Ny leder på Dalbogård Den 22. juni 2009 startede jeg som ny leder på Dalbogård. Jeg er konstitueret områdeleder frem til januar 2010. I den forbindelse vil jeg gerne komme med en lille præsentation.

Jeg hedder Kirsten Frich Schultz, er 47 år bor alene. Jeg har 3 børn, Rasmus på 24 som læser til Ingeniør i Århus, Jesper på 20 som skal til at læse Datalogi i Århus og Kathrine på 16 der lige er kommet hjem efter et år på efterskole og nu skal på Skanderborg Gymnasium.

Oprindelig kommer jeg fra Thy. Har gået i skole i Hanstholm og Thisted. I 1988 blev jeg uddannet sygeplejerske fra Thisted sygeplejeskole. Har arbejdet på Thisted sygehus, hjemmeplejen på Fyrglimt i Hanstholm og på Kristianslyst et plejehjem i Thisted.

I 1995 flyttede jeg her til Østjylland med mine børn, vi har boet i Gedved, men bor nu i Skanderborg by.

Siden jeg kom til Østjylland, har jeg arbejdet både som hjemmesygeplejerske og som leder på Præsthøjgården i Horsens og som områdeleder for ude området i Skanderborg. Jeg har en diplom uddannelse i ledelse fra 2001.

Mine tanker om, hvad der skaber gode rammer at leve i, når man kommer op i alderen, stemmer godt overens med det, jeg har oplevet her på Dalbogård indtil nu.

Jeg har oplevet et engagement og en åbenhed blandt såvel beboere som brugere, et fællesskab, hvor den enkelte er værdifuld.

Der er ordentlighed og ansvarlighed, som gør, at det er et godt lokalcenter at være i.

Med venlig hilsen Kirsten Frich Schultz 34

Dorte og Bodil

Aktiviteter i august: Fredag d. 28.8 Cafe Søren Nielsen læser op fra bogen : ” En landbydrengs dagbog” af Torben Nielsen kl. 14.00

Aktiviteter i september Tirsdag d. 1.9 Gudstjeneste kl. 14.00 Mandag d. 7.9 Banko kl. 14.00 Arr. Aktivitetsrådet Fredag d. 18.9 Pasgård Tøjservice kl. 14.00 Mandag d. 21.9 Banko kl. 14.00 Arr. Pensionistforeningen

Aktiviteter i oktober Mandag d. 5.10 Banko kl. 14.00 Arr. Aktivitetsrådet Tirsdag d.6.10 Gudstjeneste kl. 14.00 Mandag d. 19.10 Banko kl. 14.00 Arr. Pensionistforeningen

GRIF GYMNASTIK

Instruktører og hjælpere søges:

Aldersgrænse:

Gymnastik afdelingen byder alle nye som gamle gymnaster og instruktører velkomne til den kommende sæson. I skrivende stund er der stadig løse ender.

Så tjek vores hjemmesidewww.glrye-if. dk for de seneste opdateringer. Vi vil rigtig gerne kunne tilbyde gymnastik for alle. Men i år mangler vi at besætte flere hold, så hvis du sidder og tænker, at du gerne vil hjælpe, så giv os endeligt et ring. Måske er din opringning lige den der kan få holdet i gang. Specielt kigger vi efter en eller to der kan sætte pulsen op for kvinderne i Gl. Rye. Hvis ikke vi finder en løsning vil der bliver udbudt et hold med skiftende instruktører. Ikke optimalt men det der er muligt.

Sidste år blev nogle af holdene meget store da aldersgrænserne ikke blev overholdt. Vi var selv med til at give grønt lys, men erfarede at nogle hold blev alt for store. I år vil vi derfor opfordre jer til at overholde alderen. Vi ved der altid vil være et par stykker der ligger på grænsen. Denne problematik gælder for holdene puslinge, tarzan drenge og spirrevip pigerne. Snak evt. med instruktørerne om det.

Nye hold: I år har vi indgået et samarbejde med Ry Gymnastikforening. De vil rigtig gerne have et springhold for unge/voksne.

For de unge der lige er kommet hjem fra efterskole og for de lidt ældre der bare

drømmer sig tilbage til overslag, baglænder, flik flak m.v. Sammen tror vi, at vi kan få et godt hold samlet. Træningen foregår i Ry. Og måske kan jer der er med på det lave noget samkørsel. Efter lidt pause starter vi igen et efterfødselshold op om dagen. Der har også været forespørgsel på et pilates hold for 50+. Altså for dem der er omkring de 50 og opefter.

Ved efterfødsels, cirkeltræning og Pilates 50+ hold skal der være 10 tilmeldte pr. hold for at komme i gang. Desuden er disse hold i første omgang kun udbudt her i efteråret. Sidst i nov. vurderer vi om der er interesse og mulighed for at fortsætte.

Vi starter sæsonen i uge 38. Holdene træner i Gl. Rye Aktivitetshal hvis ikke andet er nævnt.

Velmødt til en ny sæson.

HOLD

TIDSPUNKT

INSTRUKTØR/HJÆLPER

Forældre/barn

Torsdag 17.00-18.00

Marianne, Birgitte

Puslinge 3 år

Mandag 16.15-17.15 Hal B

Pernille Autzen, Dorthe Høst, Anette Kristensen

Spirrevip-piger 4-5 år

Torsdag 16.15-17

Birgitte, Signe, Mette, Marie Louise

Tarzandrenge 4-5 år

Mandag 16.15-17.15 Hal A

Instruktør søges.

Henrik Hoe, Lise Braad og Max Hansen er klar som hjælpere

Bl. Spring 0-1 kl.

Torsdag 18.00-19.00

Michael Høst, Clara Møller-Nielsen, Marianne Svejstrup

Bl. Spring 2 kl. og opefter

Mandag 17.15-18.30

Nanna Haubjerg, Tina Hammerich, Kirsten Holm, Martin Vinther, Claus Langergaard og Kirsten Nielsen, Christian

Spring for unge/voksne

Tirsdag 19.30- 21.00 Ryhallen Hal C. OBS. Start 1 sept. 09

Casper Juul

Rytmisk kvindegymnastik fra.

Ca. 11 år- til modne kvinder

Tirsdag 18.00-20.00

Johanne og Anette Haagerup

Motion M/K

Torsdag 19.00-20.00

Susanne Bohøj

Mation med variation

Mandag 18.35 - 19.30

Forskellige instruktører

Pilates

Mandag 19.30-20.15

Susanne Matthiesen

Pilates 50+ Mandag 18.00-19.00 (Tilmelding senest 11. september til birgitte@gefibermail.dk)

Susanne Matthiesen Lokale oplyses senere.

Efterfødsels gymnastik Tirsdag 11.30-13.00 (Tilmelding senest 11. september Birgitte@gefibermail.dk)

Birgitte Petersen

Opstart uge 38. ( Mandag d. 14 sept. 09). Tilmelding ved fremmøde, hvor ikke andet er nævnt. Ændringer kan forekomme se www.glrye-if.dk

35

BADMINTON

Er du klar til en ny sæson med en masse god og sjov badminton – så er det NU. Vi håber at se mange både nye og gamle spillere.

Sæsonstart: tirsdag den 1. sepember Tirsdag kl. 16.00-18.00 Børn og unge. Træner: Birgit Kragh og Jørgen Ellegaard.

Tirsdag kl. 20 – 22.00 Herre-mix – for dig, som ikke har en fast makker.

Tag din nabo med – der er plads til flere.

Tilmelding for motionister: Torsdag den 27-8 i klubhuset Kl. 18.30 – 19.30 bekræftes gamle banetider Kl. 19.30 – 20.00 nye og ikke bekræftede tider fordeles.

Tilmelding sker ved personligt fremmøde eller ved valgt kontaktperson for banen, som medbringer navn, adresse, fødselsdato/år samt telefon nr. for samtlige spillere på banen.

HÅNDBOLD

Håndboldsæsonen står for døren…

Vi startede onsdag d. 19. august.

Minimix 1.- 2. kl.

Onsdag kl. 17.30-18.45 (piger og drenge) Lilleput 3.-4. kl. (piger og drenge) Onsdag kl. 16.15-17.30 Puslingedrenge 5.-6. kl.

Onsdag kl. 18.45-20.15 Puslingepiger 5.-6. kl.

Onsdag kl. 14.45-16.15

Vel mødt til endnu en sjov håndboldsæson med glade boldspillere og god motion. Husk; det er aldrig for sent at begynde…..

Yderligere information kan fås hos Hanne Voss 8689 8910 / 2636 8910.

Damesenior Onsdag kl. 20.15-21.45 Teknisk træning Fra 2. oktober 1.-4. kl. (piger og drenge) Fredag kl. 15.00-16.00 5.-6. kl. (piger og drenge) Fredag kl. 16.00-17.00

Rigtig god sæson.

Badmintonudvalget

PENSIONISTER – MOTIONISTER Vi har gode tilbud til seniorer. Du kan holde dig i form og hygge dig med:

Petanque

Klub – 50

Dart – kortspil Vintersæsonen starter den 7. oktober 2009 kl. 19,00 i klubhuset.

Vi mødes hver anden onsdag.

Kontakt person Jens Erik Fischer, tlf. nr.: 89 86 84 23

Pensionister

Motionister

Fodbold

hver tirsdag kl. 10,00 ved fodboldbanen.

Kontakt person Ove V. Olesen, tlf. 75 38 95 54

hver onsdag kl. 19,00 ved fodboldbanen.

Kontakt person Vagn Bergmann, tlf. nr.: 86 89 84 76

hver onsdag kl. 19,00 ved klubhuset.

Kontakt person Jens Erik Fischer, tlf. nr.: 86 89 84 23

36

En formand takker af...

GRIF hovedbestyrelse Formand: Jens Overgaard Rimmersvej 8 86 74 00 34 jensovergaard@gefiber.dk

Næstformand: Noah Chipeta Jægergårdsvej 11 86 89 88 30

Som et flot resultat og til evig minde for alle byens borgere vil klubhuset bestå mange år endnu.

noah@chipeta.dk

Kasserer:

Af Tine Lindberg

Anders Pilgaard har efter 7 år som formand for GRIF, valgt at træde af og lade Jens Overgaard komme til formandsposten.

Anders har gennem de sidste 7 år haft sin prioriterede p-plads tættest på klubhuset. Ikke fordi han har været formand, men fordi han som formand har været med til at bygge klubhuset ved hallen. ”Da byggeriet var i gang, var jeg tit forbi efter arbejde. Bilen var fyldt med værktøj, og det var derfor mest naturligt at parkere tæt på”.

Gl. Rye ved et tilfælde Anders med ægtefællen Hanne samt børnene Pernille & Helene flyttede til Gl. Rye i sommeren 1997, nærmest ved et tilfælde. Med et nyt job som Ingeniør hos Kamstrup i Stilling, var afstanden til jobbet af betydning, og det samme var udbuddet af daginstitutioner samt muligheden for indkøb af dagligvare. At byen derudover også havde adskillige velfungerende foreninger med tilbud til store og små betegner Anders som en ekstra gevinst. Ret hurtigt begyndte Anders at spille fodbold i GRIF, og allerede året efter var han med i planlægning af sommerens sportsfest. ”Det er helt naturligt for mig, og har altid været en stor del af mit liv at være med i foreningslivet. Mine forældre var det meste af min barndom engageret i foreningslivet i Hasle, så det var helt naturligt at jeg som ung blev FDF leder i Åbyhøj” . Som leder for FDF, deltog Anders et par gange på landslejren på Sletten, så måske det allerede dengang lå i kortene at Gl. Rye med tiden blev familien Pilgårds base

GRIF bygger nyt klubhus I 2001 kom Anders i GRIF´ hovedbestyrelse som suppleant, og året efter blev Anders valgt som ny formand. På det tidspunkt var Klubhus projektet på tegnebrættet, og hovedbestyrelsen i fuld

gang med at samle penge ind ved lokale virksomheder, og søge tilskud fra diverse fonde og Ry kommune. GRIF fik endelig grønt lys da økonomien hang sammen i kraft af et stort tilskud fra kommunen, en stor pose penge fra lokale erhvervsdrivende og et lille lån i den lokale bank.

I foråret 2002 tog den daværende borgmester Jonna Grønver og formand for børn- og ungeudvalget Magna Søndergård, det første spadestik og byggeriet at GRIF´s nye klubhus var en realitet. Efter et par års byggeri, med stor hjælpsomhed fra byens mange frivillige stod klubhuset så færdig og klar til brug i december måned 2004. ”Det var et stort koordinerings arbejde at få samlet hjælpere, og finde ud af hvem der mestrede hvilke opgaver bedst.

På et tidspunkt var ca. 100 noteret på Susanne Bohøj´s liste over hjælpsomme Gl. Rye borgere, og fælles for dem alle var at de knoklede for det fælles resultat”. Anders husker at især de dage hvor Susanne Fischer stod for frokost – var tilstrømningen til klubhuset ekstra stor. ”Susannes frokoster var legendariske - Der blev kræset for de små detaljer udi madlavningens kunst, og alt var hjemmelavet af de bedste råvarer…”.

Henrik Christensen Møllestien 7 87 88 06 10 HRC@BDO.dk

Sekretær: Tine Lindberg Lyngdal 19 86 57 95 55 lindberg67@gmail.com

Formand Gymnastik: Birgitte Nicolaisen Lille Vangsvej 3 87 88 32 31 birgitte@gefibermail.dk

Formand badminton: Bodil Nielsen Horsensvej 26 40 31 98 66 bop@gefiber.dk

Formand bordtennis: Jørgen Axelsen Rimmersvej 7 86 89 84 46 jaa@dmu.dk

Hver ting til sin tid ”En gang foreningsmenneske, altid foreningsmenneske, men hver ting til sin tid. Der kommer nye folk til, og dermed nye kræfter til at løfte og føre foreningen i nye retninger . Anders´ tiltag som ny formand tilbage i 2002, var det nye klubhus, og fokus var planlægning, koordinering og bygningen af klubhuset.

Gennem de sidste 7 år har efterspørgslen på nye idrætsudbud været i konstant udvikling. ”Det er ikke nok som formand blot at have gode ideer - det er også vigtigt at have føling med hvad der sker i alle afdelingerne i foreningen og have fingeren på pulsen. De ydre rammer for en forening er på plads, nu er det op til den nye formand at se fremad, og føre nye projekter ud i livet” slutter Anders.

GRIF´s hovedbestyrelse vil hermed sige 1000 tak til Anders, og held og lykke med det fremtidige bestyrelses arbejde i Branddasker lauget.

Formand Håndbold: Hanne Voss Galgebakken 10 26 36 89 10 hanne.voss@skolekom.dk

Formand motionister: Jens Erik Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23 gerstedvej@fischerweb.dk

Fodbold kontaktperson: Ungdom: Erik Nørgårds tlf. 87883100 Senior: Morten Bohøj 22 29 44 75 morten@hh3e.dk

37 37

t s e f s t r Spo

. . . p m a d d l u f -for

38

Aktivitet, aktivitet og aktivitet, således kunne vi beskrive årets sportsfest, der allerede fra starten fredag aften var et tilløbsstykke. Der blev spillet Antikcup på alle baner, de mindste hoppede i hoppeborge og de lidt større gav den alt hvad de kunne i mountainbikestaffetten. Mange havde medbragt madkurven og hyggede med familie, venner og naboer, og Cirkus Minimus leverede underholdning der delagtiggjorde flere fra publikum, og både børn og voksne morede sig.

Lørdag var der fælles morgenbord og jazzmusik ved Barrelhouse, med lokale Henrik Beck Rasmussen i spidsen. Mens mange indtog morgenmaden, i ly for regnen, i klubhuset, startede det store fodboldstævne hvor ikke mindre end op mod 240 børn og unge dystede med en sådan entusiasme, at det var svært at afgøre, om det var skoven eller deltagerne der dampede. Samtidig ankom de første kræmmere og indtog pladserne i pavillonerne der var opstillet til lejligheden. Selv foreningens håndboldspillere kom på græs denne dag, ved en fin håndboldturnering, der også indvolverede et enkelt gæstehold.

Under hele sportsfesten var det masser af aktiviteter; hoppeborge, oppustelig fodboldbane, løberuter, o-løb, bordtennis, petanque og selv den store vejdyst blev genoplivet med ikke mindre end fem veje tilmeldt. Pladsen ”summede” og således måtte tombolaen melde udsolgt allerede klokken 13.30 lørdag.

Omkring 200 børn og voksne købte billet til fælles grill og lækre salater lørdag aften, der således blev en rigtig festlig afslutning på et par hektiske dage.

Tak til alle sponsorer og tak til alle jer der gav en hånd før, under og efter sportsfesten – tak for opbakningen. GRIF og sportsfestudvalget.

39

Sammen kan vi meget…

Hvis du gør noget, og jeg gør noget, og en du kender gør noget, Og en jeg kender gør noget, Og en vi ikke kender gøre noget, så sker der noget.

Sådan skriver Master Fatman i en reklame fra Netto omkring Fairtrade i begyndelsen af året. Jeg gemte citatet og tænkte, er det ikke det som sker i vores lille by. I hvert fald var det den oplevelse flere af os fik da vi i et samarbejde omkring Jubilæet for kroningen af Christian d. 3 fik samlet foreninger, museer, skole og kirke.

Det hele begyndte med en invitation fra sognepræsten Henrik Lund. Han invite-

rede institutioner og foreninger til fællesmøde med overskriften hvem kan og vil være med til at gøre jubilæet med kroningen til en fælles sag her i byen ”.

Mange mødte op. Ideerne strømmede til, og det den ene ikke havde en forbindelse til havde den anden. Ringene spredte sig. Vi kunne vælge hver især at have nok i os selv. Men måske er byens størrelse den medvirkende årsag til ,at folk mærker sammenhængskraft, når et sådan samarbejde iværksættes. At så mange på tværs trækker på samme hammel ved særlige lejligheder som dette.

Enkeltvis laver vi fantastiske arrangementer , og har både mange frivillige og ansatte i Gl. Rye som kan organisere, finde på og sætte i gang.

Byen mangler en flagpasser til Torvet Efter Willy Larsens alt for tidligere død står byen og mangler en frivillig flagpasser til flaget på Torvet.

Ud over opsætning af flag på landets officielle flagdage er der tradition for at flaget også hejses i forbindelse med begravelser/bisættelser.Da flaget i sidstnævnte tilfælde – som bekendt – skal hejses fra halv til hel stang umiddelbart efter begravelsesceremonien, er der behov for, at flagpasser på disse dage tillige er disponibel midt på dagen. Hvor flagpasseren er optaget afløser Gl. Rye Flagallé.

Kan du overtales til at påtage dig opgaven, så vi kan bevare denne smukke tradition i Gl. Rye? Så ring til Poul Brandt på tlf. 86 89 82 79 eller John Jensen på tlf. 86 89 84 74.

Rye Kraftvarmeværk A.M.B.A. Hjarsbækvej 7, Gl. Rye 8680 Ry Tlf. 8689 8002 Fax: 8689 8944 E-mail: rkv@mail.dk

Gl. Rye Flagallé Bestilling af flagallé Ring til: · Lillian og Per Andersen tlf. 86 89 86 04 eller 23 83 63 91, og hvis Lillian og Per ikke kan træffes til et bestyrelsesmedlem: · Poul Brandt tlf. 86 89 82 79 · John Jensen tlf. 86 89 84 74 · Grete Balle tlf. 86 89 82 65 · Peder Sørensen tlf. 86 89 83 80 · Claus B. Jensen tlf. 86 89 89 41

40

I hver organisation er der ildsjæle der spreder energi som giver oplevelser for byen, som vi alle valfarter til. Og måske derfor blev de forskellige arrangementer omkring kroningen yderst vellykkede.

Og specielt d. 14. juni. 09 vil for mange af os huskes som en festdag for hele byen med festgudstjeneste og middelalderstemning på Gl. Ryes håndboldbaner.

Og hvor mange børn og voksne havde en andel i at det lykkedes.

På vegne af arbejdgruppen Birgitte Nicolaisen

EDB for +60-årige Er der interesse for at starte et EDB-hold i Gl. Rye? Vil du lære at bruge en computer, skrive mails, gå på internettet, m.m.?

Eller kan du hjælpe andre med at lære brugen af disse ting - eller være ”maskinmester”?

Kan der findes lokaler og pc´er til dette formål?

Vil du være med til at finde ud af dette?

Kontakt venligst: Karen Olesen, Møllestien 10, Gl. Rye Tlf. 75 38 95 54

Himmelbjergegnens debatforening

Sæt kryds ved efterårets fordrag

”Kog for kloden – klimavenlig madlavning” Foredrag ved Lise Faurschou Hastrup, Gl. Rye Onsdag den 18. november kl. 19.30

Bjarne Jensen

”Dét at spise klimavenligt handler om at tænke i helheder, derfor skal man både se på de enkelte råvarers klimabeslastning, planlægge sine indkøb, bruge sæsonens økologiske råvarer, spise flere grønsager og mindre kød, - og mindske spild af mad.

Klimavenlig mad handler i den grad om fællesskabet frem for individet. Der er så mange kure og retninger indenfor mad: ”Spis dig 10 år yngre, spis efter dit skonummer, spis dig til en lykkelig familie”

Peter Hald

- det er på en måde meget egocentrisk alt sammen. Klimavenlig mad handler om fællesskabet og fremtiden, og der er endda masser af sundhedsmæssige sidegevinster ved at spise klimavenlig mad.

Lise vil denne aften komme med konkrete tips og tricks til klimavenlig madlavning. Og der vil være gode smagsprøver og opskrifter lige til at tage med hjem” (Lise Faurschou Hastrup).

Willy Larsen

Redaktionsnyt

Distribution

Bjarne Jensen har valgt at træde ud af redaktionen og holde en pause som skribent i Aktuelt. Redaktionen siger tak for professionel hjælp, gode ideer velskrevne og interssante artikler.

Ny i rektionen bliver journalist Peter Hald, som til daglig arbejder på Vejle Amt Folkeblad. Velkommen til Peter.

Willy Larsen har gennem en årrække kørt ud med Aktuelt til sognets husstande uden for Gl. Rye. Willy Larsen døde denne sommer. Æret være hans minde.

Else Jensen har sagt ja til at tage over efter Willy.

Også velkommen til Else

41

42

Fotoreportage fra Sct. Sørens Kirke fotograferet af Ib Hansen, Gl. Rye. www.ibry.dk

43

Privat eller erhverv - kontakt...

Salg · Service · Reparation · Alle bilmærker Jesper Poulsen Mobil 3094 3801 jp@ryel.dk

Ved Freddy Hansen

8689 8533 Horsensvej 34, Gl. Rye, 8680 Ry – Tlf. 8689 8333 – www.ryel.dk

Horsensvej 46 · Gl Rye · www.sydbyensauto.dk

Industrivej 6, Ry, 8788 2905 www.holstpelspleje.dk

egZegZhh d[[hZi Y^\^iVaeg^ci edhiegZhh Y^hig^Wji^dc ^ciZgcZi

- butik & restaurant. Mad ud af huset.

Hver søndag 10-16 kan du besøge Voervadsbro Torvehal.

Bevidst mad til madbevidste kunder.

HiV\Z]³_kZ_ ', Õ -+%% H^a`ZWdg\ Ia[# -+-' &+** Õ lll#h^a`ZWdg\"Wd\ign`#Y`

Gudenåvej 48, Voervadsbro, 8660 Skanderborg.

Tlf. 7578 2885 www.detlilleroegeri.dk www.voervadsbro-torvehal.dk

Uve Lundgaard TØMRER & SNEDKERFIRMA ApS Horsensvej 15a, Gl. Rye, 8680 Ry 4019 8832 - 8689 8832

Klostervej 6 • 8680 Ry • Tlf. 86 89 20 27

Registrerede Revisorer FRR Jan Fogt Niels Jørn Jeppesen Hans Friborg Christensen

”Tænk globalt Handl lokalt”

www .ne tt o rve t. d k

HFC REVISION Jyske Erhvervs Revisorer

Brunhøjvej 5 · 8680 Ry · Tlf. 86 89 22 44

Tlf. 8689 8011 · Åbent 8-19 hver dag

44

Hvis du vil have et godt salg, så ring til Danbolig Ry. Vi sætter den rigtige pris.

DanBolig SAMARBEJDER MED NORDEA

DanBolig Ry V/BRIAN PETERSEN SKANDERBORGVEJ 11 8680 RY RY@DANBOLIG.DK RING: 46980790

Skanderborgvej 36, 8680 Ry · tlf. 7026 3211

En hobbybutik E h bb b ik med d workshop k h - kom k og prøv!!

• Scrapbooking/Kort • Stempler • Perlebod

• Smykkedele • Maling/Dekoration • og meget mere!

Parker ing lige ve d døren!

Horsensvej 46, Gl. Rye, 8680 Ry, www.hobbyworkshoppen.dk

E. THØGERSEN Container Vognmandskørsel Kranarbejde Materialesalg

Dansk design • Dansk kvalitet • Dansk produktion

w w w. d a v i d s u p e r l i g h t . d k

§2462 3059 Ry og Omegns Begravelsesforretning

Vi forhandler Cykler - Scootere Motorsave Plæneklippere/ Traktorer

Begravelser og ligbrænding J.P. Kristiansen

- kom og få et godt tilbud

Tlf. 8689 2969 Kornblomstvej 2, Ry

Ry Cykel & Knallert Service Parallelvej 9 B · 8680 Ry · tlf. 8689 1491 www.rycykler.dk

Klostervej 6A · 8680 Ry · Tlf. 86 89 18 81 toejeksperten@toft-silkeborg.dk

45

ved Henrik Pedersen

Gl. Rye Kro

Horsensvej 48, Gl. Rye 8680 Ry

Ryesgade 8 8680 Ry Tlf.: 8689 8042 aa@glryekro.dk wwwglryekro.dk

8689 8400

www.hammelsvang.dk

Hammelsvang as BÂżgekildevej 26 8361 Hasselager ĂĄ 86 28 13 44 v/ Kim Bundgaard

LYNG DAL Ryesgade 33, Gl. Rye Tlf. 86 89 82 69 www.lyngdal-hotel.dk lyngdal@lyngdal-hotel.dk A la carte ¡ Selskaber ¡ DinÊr Transportable ¡ VÌrelser ¡ Kurser

Reparation og salg af biler Ry bilsyn tilbyder : �Drive-in

syn uden tidsbestilling�

Besøg os pü:

www.rybilsyn.dk

Ă…bningstider: Mandag-Torsdag:

8.00-16.30

Fredag:

8.00- 13.00

Vi syner: Person/Varebiler, Trailer, Campingvogne, Motorcykler, Minibusser op til 3500 kg.

Vi udfører Tempo-100 Tyskland samt miljømÌrker Tyskland

Industrivej 14, 8680 Ry Tlf : 30275102

Siggaard Biler Galgebakken 3 ¡ Gl. Rye ¡ 2028 1614. www.siggaard-biler.dk ¡ salg@siggaard-biler.dk

Bygma Them Eksportvej 5 ¡ 8653 Them ¡ Tlf. 87 98 11 50 ¡ Fax 87 98 11 59 email: them@bygma.dk Brug den lokale trÌlasthandel og byggemarked, vi er lige i nÌrheden.

46

Skanderborgvej 9 ¡ 8680 Ry 8788 0810 ry@nytsyn.dk ¡ www.nytsyn.dk

S BRUNHĂ˜JVEJ 3 - 8680 RY TLF. 8689 2333 - FAX 8689 0193 www.rytb.dk

B C

ing.dk

jn -udle

nderborg 660 Skatilbud pü 1, 8Gode 2 j e sv Danmark dlejning.dk lÌkkert tøj.

-u www.b-c lejning.dk -ud -c b s@ h dstrup 40 BrÌonline hos e 40, 87Køb d a g e k rr g.d Nø dlejnin -u butiksanne.dk -c .b w ww g.dk -udlejnin hs@b-c

Skanderborgvej 26 8680 Ry 8689 3672

Skanderborg 5126 5755 ¡ BrÌdstrup 5126 5759

A/S Klostervej 6 F, 8680 Ry

8689 1166

�°Ê,Þi

(Âą2345$)% %N ANDERLEDES FRISÂ’R q

'ZSSFTLSÂ?OUFO (M 3ZF 3Z 5MG

30 ürs jubilÌumsfest Lørdag 5. og søndag 6. september kl. 10-16 Gode tilbud, miljø og hygge

- det professionelle valg, siden 1968

- Se mere pĂĽ www.nylund.dk og i ugeaviserne!

GARANTI PĂ… KVALITET

HjarsbÌkvej 21 ¡ Gl. Rye ¡ 8680 Ry tlf. 86 89 82 00 ¡ www.nylund.dk ¡ mail@nylund.dk

Åbningstider: Hele ugen - ogsü lørdag/søndag

9.00-17.00

Reparation og salg af hvidevarer i alle mĂŚrker.

FĂĽ et godt tilbud - OGSĂ… PĂ… INSTALLATION AF FIBERNET

Gl. Rye Hvidvareservice Karsten Dreier Nyvej 12c. Gl. Rye ¡ 8689 8348

- produceret i Danmarks mest kreative by - Gl. Rye. Se mere pĂĽ www.ptgrafisk.dk

86 89 89 72 Ryesgade 25 ¡ Gl. Rye R pt@ptgrafisk.dk www.ptgrafisk.dk

- du er velkommen til at kontakte mig om aftenen

N Å R G ODT NOK I KKE E R NOK Rimmersvej 10 ¡ 8680 Gl. Rye ¡ Telefon 86 89 86 74 Mobil 23 61 04 74 ¡ klbygglrye@pc.dk

47

Aktivitetskalender for Gl. Rye Dato Aktivitet

Sted

Arrangør

September 1. Gudstj. - kl. 14 6. Pilgrimsvandring kl. 11-16 7. Banko kl. 14 9. ”Lillys Danmarkshistorie”. Foredrag Pia Fris Laneth kl. 19.30 13. Brunch kl. 10-12 16. ”Hurra for krisen”. Foredrag Ulrik Haagerup kl. 19.30 17. Orgelkoncert domorganist Kristian Krogsøe kl. 19.30 20. Guidet tur på Øm Kloster 21. Bankospil kl. 14 22. Kirkens Unge kl. 20-22 29. Studiekreds - ”nutidig tro” kl. 19.30

Dalbogård Fra kirken til Øm Kloster Dalbogård Sct. Sørens Hus Skolen Skolen Sct. Sørens kirke Øm Kloster Dalbogård Sct. Sørens Hus Sct. Sørens hus

Menighedsrådet - Øm Klostermuseum Aktivitetsrådet Udsyn- Himmelbjergegnens debatforening Borgerforeningen Skolen - Biblioteket Menighedsrådet Øm Klostermuseum Pensionistforeningen KUSS Menighedsrådet

Kirken Kirken

Menighedsrådet Menighedsrådet

Kirken Sct. Sørens Hus Dalbogård Dalbogård Sct. Sørens Hus Sct. Sørens Hus Øm Kloster Dalbogård Sct. Sørens Hus Sct. Sørens Hus Sct. Sørens Hus

Menighedsrådet Aktivitetsrådet

Kirken - Sct. Sørens Hus Sct. Sørens Hus Sct. Sørens Hus Sct. Sørens Hus Kirken

Menighedsrådet Udsyn Himmelbjergegnens debatforening.

Menighedsrådet KUSS Menighedsrådet

Oktober 1. Pit Stop – kort børnegudstj. og fællesspisning kl. 17.30 1. Stillegudstj. Kl. 20.15 4. Lysbilledfortælling om amerikansk kirkeliv og rådets visioner for Gl. Rye kl. 11-14 5. Bankospil kl. 14 6. Gudstj. Kl. 14 8. Sang- og fortælleaften med skolelederTorben Steen kl. 19.30 13. Nørklegruppen kl. 13-16 15. Museum i lommelygtens skær kl. 19-22 19. Banko kl. 14 21. Kirkens Unge kl. 20-22 27. Studiekreds ”Færden af det religiøse” kl. 19..30 29. ”Liv og død i vore hænder”.

Foredrag ved Ole Hartling kl. 19.30 November 12. Pit Stop – kort børnegudstj. og fællesspisning kl. 17.30 18. ”kog for kloden”. Foredrag Lise Faurskou Hastrup kl. 19.30 24. Studiekreds ”Huden og det hellige” kl. 19.30 26. Kirkens Unge kl. 20-22 26. Stillegudstj. Kl. 20.15

I GL. RYE

48

Borgerforeningen - Menighedsrådet Menighedsrådet Øm Klostermuseum Pensionistforeningen KUSS Menighedsrådet Menighedsrådet - Udsyn Himmelbj. debatforening