INFORMATIONSKONCEPT for KNUDEPUNKTER Et fælles koncept for tværgående trafikinformation
s.1 • Informationskoncept for knudepunkter
Informationskoncept for knudepunkter 2010 Involverede personer Sanne Højgaard Klietsch Programleder, Trafikinfo Udviklings Samarbejdet Gitte Eie Albertsen Udviklingsmedarbejder, Metroselskabet Rune Glitzsky Projektleder, Banedanmark Theis Haubech Hansen Projektleder, DSB Alexandra Brink-Jensen Produktchef, DSB Anders Borring-Møller Projektleder, Movia Lise Lind Chefarkitekt, Metroselskabet Anders Thulin Designansvarlig, Movia Mikael Fuhr Designchef, DSB GoodmorningTechnology Workshop facilitatorer og kreative indspark
December 2010 Henvendelse vedrørende rapporten: Sanne Højgaard Klietsch, programleder, sahk@dsb.dk Fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne tryksag er ikke tilladt uden samtykke fra Sanne Højgaard Klietsch. Layout Goodmorning Technology
Plads til forbedringer De enkelte trafikselskaber i Hovedstadsområdet arbejder hver for sig dagligt med at forbedre informationen til kunderne, når de opholder sig på stationer og terminaler. Særligt når det gælder tværgående trafikinformation har der hidtil ikke været en koordineret indsats.
For lige så gode de forskellige selskaber er til at informere om egen drift eller vise vej til eget transportmiddel, lige så meget kniber det med at henvise til andre transportmidler. På knudepunkterne er det ofte svært at finde vej mellem transportformerne, fordi skiltningen er uregelmæssig og ukoordineret.
Om denne rapport Konceptet i denne rapport er en del af udmøntningen af den fælles strategi for trafikinformation forankret under Trafikinfo Udviklings Samarbejdet (TUS). Konceptet er udarbejdet i 2010, i fællesskab mellem Movia, Metroselskabet, DSB, S-tog og Trafikstyrelsen. Arbejdet er foregået i to arbejdsgrupper; en konceptudviklingsgruppe bestående af repræsentanter fra parterne samt deltagelse af Banedanmark og en designgruppe bestående af designansvarlige fra DSB/S-tog, Movia og Metroselskabet. Konceptet beskrevet i rapporten sætter en ny standard for fremtidig tværgående information på knudepunkter. Dette skal sikre kunderne relevant information på tværs af transportformer.
Der er ingen samlede infozoner, som fortæller om tværgående muligheder. De forskellige informationsmedier såsom skilte og skærme henviser oftest kun til operatørens egen drift. Der mangler en klar og gennemskuelig fælles linje for hvilke informationer, der skal være til stede, hvor informationerne befinder sig, og hvordan informationerne præsenteres for kunden.
Læsevejledning Rapporten har to formål. Den skal integreres i de gældende standarder for aptering hos de enkelte selskaber, så der skabes fokus på tværgående information ved fremtidige forbedringer på knudepunkter. Samtidig skal den danne rammerne for design og produktion af fælles informationselementer på de enkelte knudepunkter, så der sikres en ensartet kommunikation til kunderne.
Denne rapport beskriver: Principper for god tværgående trafikinformation; ved valg af informationsløsninger skal disse principper altid være opfyldt, side 6. Informationspakken; beskriver hvilke elementer skal der være til stede på knudepunter, side 7. Designretningslinjer; sætter rammer for funktion og udformning af informationselementer, side 8. Forudsætninger for implentering; omhandler de særlige forhold og hensyn der skal tages i forbindelse med implementering, side 14. Dækningsområde; de knudepunkter konceptet dækker over, side 15.
Informationskoncept for knudepunkter • s.3
Lettilgængelig trafikinformation ”Informationskoncept for knudepunkter” er et fælles koncept for tværgående trafikinformation på stationer og terminaler i Hovedstadsområdet. Konceptet skal sikre kunderne overskuelig, lettilgængelig og ensartet trafikinformation og vejvisning på tværs af transportformer. Informationskonceptet dækker informationshardware og præsentationen af informationen på de trafikale knudepunkter, hvor Movia, Metro, DSB fjern- og regionaltog, DSB S-tog og Banedanmark møder hinanden og dermed kunderne. Konceptet dækker ikke mundtlig information som f.eks højttalerudkald og information fra personalet.
Konceptet honorerer ønsket om vækst i antallet af kollektive kunder ved at understøtte regulariteten (forbedret kundeflow på knudepunkterne) og image for den kollektive trafik - altså en bedre sammenhæng og understøttelse af hele kundens rejse fra dør til dør.
nationale kunder. Konceptet søger at favne behovene hos alle disse kundegrupper. Det tværgående koncept for trafikinformation på knudepunkter er derfor bygget op med udgangspunkt i kundernes behov og kundeflowet på knudepunkterne.
Konceptet har haft fokus på behovene hos forskellige kundegrupper: Pendlere, fritidsrejsende, turister og inter-
Tværgående trafikinformation skal sikre, at kunden tages i hånden og føres gennem hele rejsen.
Behov for tværgående information - overblik
Ankomst til knudepunkt
Behov for linjespecifik information - MIN afgang
Finder rundt på knudepunkt
På perronen/ ved stoppestedet
Informationskoncept for knudepunkter • s.5
Principperne bag konceptet Informationskonceptet tager afsæt i 6 principper for god tværgående trafikinformation, som altid skal opfyldes når der vælges tværgående informationsløsninger. Sammenhængende
Ensartet
Tværgående trafikinformation skal skabe sammenhæng i kundens rejse. Informationerne skal fremstå som et hele, tage kunden ved hånden og guide kunden gennem hele rejsen fra dør til dør.
Informationer om tværgående trafik skal have et enkelt og ensartet udtryk, der går igen på alle knudepunkter og hos alle selskaber, således at kunden let kan genkende informationerne.
Lettilgængeligt Tværgående trafikinformation skal følge kundens flow på stationen og ramme kunden, der hvor der er behov for informationerne.
Relevant Informationerne skal altid være relevante – og der skal hverken være for meget eller for lidt information.
Overskueligt Informationer om trafikken på tværs skal præsenteres samlet, tydeligt og intuitivt, så informationerne er lette at forstå, giver kunden overblik og skaber sammenhæng i kundens rejse.
s.6 • Informationskoncept for knudepunkter
Internationalt Al information om tværgående trafik skal så vidt muligt være på både dansk og engelsk til gavn for alle kunder – nationale som internationale.
Informationspakken Informationspakken beskriver de elementer der skal være til stede på knudepunterne, for at opfylde kundernes behov for tværgående information. Informationspakken er udtryk for en basisløsning set i forhold til kundernes behov. Der er ikke tilvalgt ekstravagante løsninger. Alle knudepunkter er derfor som udgangspunkt omfattet af hele informationspakken. Der er dog meget stor forskel på de forskellige knudepunkters gennemsigtighed både med hensyn til arkitektur, kompleksitet og informationsniveau.
Der er derfor elementer i informationspakken, som er optioner, mens andre elementer er obligatoriske. Obligatoriske elementer skal forekomme på ethvert knudepunkt, mens optionerne kan tilvælges med udgangspunkt i kundebehov på det pågældende knudepunkt. Informationspakken består af 4 overordnede elementer:
Knudepunktsmarkører
Infozoner
(obligatorisk)
(obligatorisk med optioner)
En synlig fælles markør, der viser de transportformer, der er til stede på knudepunktet (metro, bus, F&R tog, S-tog).
Ved de naturlige adgangsveje på knudepunktet skal der være en samlet infozone, som viser relevant driftsinformation og giver overblik over muligheder med kollektiv transport og oversigt over knudepunktet. Infozoner indeholder følgende informationer:
Vejvisning (obligatorisk) På knudepunkter skal der generelt etableres vejvisning, der guider kunden rundt på knudepunktet og viser vej mellem de forskellige transportformer.
1. Dynamisk driftsinformation (obligatorisk) - De næste afgange for alle trans- portformer på knudepunktet - Driftsinformation om ændringer/alternativer
• Knudepunktsmarkører • Vejvisning • Infozoner • Dynamisk driftsinformation på området
Dynamisk driftsinformation på området (option) Rundt omkring på selve knudepunktet kan der være behov for at opsætte dynamisk driftsinformation svarende til visningen i infozonen. Driftsinformationen skal placeres i overensstemmelse med kundeflowet, så informationen rammer kunderne i de vente- og skiftesituationer, hvor kunden efterspørger viden om næste afgang eller om driften generelt. Dette kan være i opholdsrum, der betjener kunderne såsom kiosker, caféer og venterum eller ved skifteveje mellem forskellige transportformer.
2. Linjeoversigt (obligatorisk) Oversigt over linjernes sammenhæng
3. Rejseplanlægger (option) Værktøj til planlægning af rejsen fra A til B
4. Knudepunktsoversigt (option) Oversigt over stationen/terminalen
Informationskoncept for knudepunkter • s.7
Designretningslinier
”Kunderne skal ikke opdage at de bliver vist vej”
Fælles sprog fælles udtryk Visionen med de fælles designretningslinier er at skabe ét ensartet og brugercentreret trafikinformationskoncept med fælles sprog og udtryk, der møder kunderne overalt. At skabe en fjerde identitet (nye skiltefarver, nye logoer, etc.), der kun dækker tværgående trafikinformation, vil blot skabe yderligere fragmentering af det visuelle indtryk, som kun-
derne møder på knudepunkterne. Det er derfor nødvendigt, at selskaberne i fremtiden ensretter det designmæssige udtryk og sprog. Derfor skal der skabes en designmæssig ramme til præsentation af trafikinformation, som benyttes af alle selskaber, så skærmudtryk, skiltefarver, skriftsnit og sprog ensrettes. Den nye designramme til præsentation af trafikinformation skal dog være
I dag
design-neutral, således at den fortsat kan indramme de enkelte selskabers egen identitet (logoer, farver, etc.). Denne vision har lang implementeringstid, og der er derfor en overgangsfase, hvor den tværgående trafikinformation ensrettes og optimeres, og selskabernes egen information har fælles sprog men fortsat eget udtryk.
Overgang
Fremtid
Selskab A
Selskab A
Selskab A
Egen information
Egen information
Egen information
A sprog A udtryk
Fælles sprog A udtryk
Fælles sprog Fælles udtryk
Tværgående information
Tværgående information
-findes ikke
Fælles sprog Fælles udtryk
Tværgående information Fælles sprog Fælles udtryk
Egen information
Egen information
Egen information
Egen information
Egen information
Egen information
C sprog C udtryk
B sprog B udtryk
Fælles sprog C udtryk
Fælles sprog B udtryk
Fælles sprog Fælles udtryk
Fælles sprog Fælles udtryk
Selskab C
Selskab B
Selskab C
Selskab B
Selskab C
s.8 • Informationskoncept for knudepunkter
Selskab B
’Fælles sprog’ Det er vigtigt, at kunderne møder et ensartet ’sprog’ fra de forskellige selskaber. Det giver kunderne plads til at koncentrere sig om at træffe de rette valg uden at skulle ’dechifrere’ først det ene selskabs ’sprog’ og straks efter det næste. Dette indebærer helt konkret, at der skal udarbejdes en styleguide og informationssyntaks for informationskonceptet.
Styleguide
Informationsyntaks
Der skal udvikles et tilgængeligt og enkelt regelsæt for det ’Fælles Sprog’. Ex.: Hvornår bruges store forbogstaver. Hvordan skrives dato og klokkeslæt. Standardisering af begreber; Perron/Platform, Holdeplads/Terminal, Metro/M, S-tog/S, Kunder/passagerer. Hvordan vises engelske oversættelser. Standard for ledetekster; Nu/Næste/ Om/Ca. Standard for forkortelser St./ Station.
Regler for sætningsopbygning ved henvisning selskaberne imellem. Reglerne skal være fleksible og relevante for det enkelte medie. Ex.: Først transportform, dernæst operatør, så linjenr., destination, retningsanvisning/henvisning til gadenavn, afgangstidspunkt.
Fælles skriftsnit
Farvepalet
Der skal udvikles et skriftsnit, der er optimalt til de mange informationselementer, og opfylder alle kendte krav til tilgængelighed. På sigt bruges denne nationale ’trafik-font’ overalt.
En fælles farvepalet skal implementeres over tid i harmoni med selskabernes eksisterende identitetsfarver og farver på skilte. Disse farver skal kunne opfylde krav om tilgængelighed f.eks kontrastkrav.
’Fælles udtryk’ Der skal udvikles en grafisk manual til brug for de forskellige informationselementer på knudepunktet. Der ønskes ikke et nyt logo, men en design-neutral ramme, der præsenterer de relevante informationer på den mest brugervenlige måde. Kunderne skal have relevant information på det rigtige tidspunkt, og næsten umærkeligt guides rundt på knudepunktet.
Fælles piktogrammer Et fælles piktogramsæt skal tegnes. Let aflæselige piktogrammer der kan integreres på faste skilte, skilte med lys, i skærmgrafik og i tryksager. Det anbefales at kigge på de involverede selskabers eksisterende piktogrammer for inspiration til velafprøvede symboler og signaler.
Informationskoncept for knudepunkter • s.9
Fælles knudepunktsmarkør En markør er et synligt vartegn der på afstand indikerer, at her er et trafikalt knudepunkt og hvilke transportformer og selskaber, der forefindes på dette knudepunkt.
Udformningskrav Markørens fysiske udformning skal have en indbygget genkendelig signalværdi, der for brugerne indikerer, at her er et knudepunkt. Det grafiske udtryk skal være i tråd med ’Fælles udtryk’.
Funktionskrav Markøren skal passe til det enkelte knudepunkt. Det betyder at den skal; • være fleksibel i forhold til antallet af transportformer. • være fleksibel i forhold til antallet af selskaber. • kunne stå frit på jorden. • kunne monteres på væg, bro eller tag. Eksempler på markører i dag
Der skal udvikles en ny fleksibel fælles markør. Markøren skal understøtte det bevægelsesflow, der er på området, og være synlig fra de ydre adgangsveje. Den nye fælles markør skal erstatte alle de eksisterende markører på knudepunktet.
s.10 • Informationskoncept for knudepunkter
• kunne placeres samme steder som de eksisterende markører.
Fysisk design af skilte
Dynamisk driftsinformation
Faste skilte på knudepunkter.
Fælles skærme med tværgående driftsinformation opsættes i infozoner på knudepunktet og ved skifteveje mellem transportformer.
Eksempler på skilte i dag
Eksempel på S-tog infoskærme
Faste skilte på knudepunkter skal have et fælles udtryk. Det giver en høj grad af tilgængelighed, at kunden møder en ensartet skiltning og vejvisning på knudepunktet.
I tilfælde af ændringer i den planlagte drift, skal denne information fremgå af skærmen.
At skifte designet på faste skilte på knudepunkter indebærer en lang implementering. Derfor anbefales det at det nye skilteudtryk kan implementeres i eksisterende monteringssystemer og i harmoni med de eksisterende skilte.
De enkelte selskabers linjemærker skal forblive identiske med selskabets eksisterende linjemærker. Informationen på den fælles driftsinformationsskærm skal være i tråd med det ’Fælles Sprog’ og ’Fælles udtryk’.
De nye skilte skal være i tråd med ‘Fælles sprog’ og ’Fælles udtryk’, og opfylde alle kendte krav til tilgængelighed.
Informationskoncept for knudepunkter • s.11
Kort Fælles linjekort Fælles linjekort skal hjælpe kunden med hurtigt at danne sig et overblik over linjernes sammenhæng med udgangspunkt i de muligheder, kunden har på den pågældende station. Mængden af kort og placeringen af infotavler er afgørende for relevansen. Forældede og uoverskuelige kort giver informationsoverload. Kunden skal
ikke efterlades der, hvor han selv skal skabe sammenhængen mellem en stor mængde forskellige kort. Der udvikles et fælles linjekort der på samme måde som S-togs linjeføringskort, giver et stiliseret overblik over sammenhængen mellem selskabernes linjeføringer. Linjekortet skal tage udgangspunkt i de muligheder kunden har fra det pågældende knudepunkt.
Eksempel på infotavler opsat på Nørreport station
Rejseplanlægger Der skal udvikles en ny interaktiv rejseplanlægger, der ved enkle og hurtige valg og på en overskuelig måde, viser kunden vejen fra knudepunkt til ønsket destination. Rejseplanlæggeren kan være en konkret fysisk løsning på knudepunktet, kan samtænkes med linjekortløsnin-
s.12 • Informationskoncept for knudepunkter
ger, kan være en mobil applikationsløsning, osv. Det er vigtigt at muligheden er synlig på knudepunktet i forbindelse med infozonerne, og at løsningen hurtigt og enkelt kan give kunden rejsemuligheder fra det pågældende knudepunkt.
Stationsoversigt/terminalkort Stationsoversigter/terminalkort skal give kunden et hurtigt overblik over knudepunktet. Disse kort skal være ensartet opbygget på alle knudepunkter og i tråd med ’Fælles sprog’ og ’Fælles udtryk’.
Informationskoncept for knudepunkter • s.13
Forudsætninger for implementering af konceptet Forholdet til selskabernes egen aptering
i forbindelse med projektering
Informationskonceptet er et add-on til de enkelte selskabers individuelle informationskoncepter. De enkelte selskabers basis for aptering af information om egen drift er ikke berørt af informationskonceptet. De enkelte selskaber er derfor også selv ansvarlige for at sikre sammenhæng mellem egen information og tværgående information ud fra følgende 2 principper:
Ved projektering af informationskonceptet på et konkret knudepunkt skal der ved placering af elementer fra informationspakken og valg af de elementer, der fremstår som optioner tages hensyn til:
De fælles principper for design implementeres i designlinjerne for hvert selskab. Konceptet erstatter den tværgående information, der allerede er til stede på knudepunkterne. Når noget nyt sættes op, bliver det gamle taget ned. Der skal ikke overinformeres og informationerne skal ikke optræde 2 gange i forskellig form.
Hensyn
• Kundeflowet på knudepunktet • Praktik/tekniske muligheder • Arkitektur og eventuelle fredninger • Allerede tilgængelig information på området • Fysiske forhold på knudepunktet (læ, sollys, overdækning, osv.)
Teknologi Ved implementering af Informationskonceptet på de konkrete knudepunkter skal der særskilt tages stilling til om mere avancerede løsninger er nødvendige. Herunder tænkes på, om der i højere grad skal benyttes elektronisk information, og om der ved valg af en konkret løsning skal benyttes muligheder fra ny teknologi. I forlængelse af dette, anbefales det generelt: At muligheden for at vælge elektronisk information altid overvejes ved enhver form for skiltning. Erfaringen viser, at statisk information meget ofte ikke opdateres og dermed tit er forældet.
s.14 • Informationskoncept for knudepunkter
At muligheden for integrering af applikationer, blue-tooth, bar-codes, mm. i de valgte løsninger udnyttes, hvor det giver mening.
Anden transport Ved implementering af konceptet bør også fjernbusser, færger, taxi, cykler og p-pladser tænkes ind.
Hensyn til særlige kundebehov Ved implementering af konceptet skal der generelt tages hensyn til kundegrupper med særlige behov. Der skal sikres tilgængelighed og læsbarhed for handicappede og svagtseende ved valg af skærmtype, skriftstørrelse, osv. og konceptet skal altid implementeres i overensstemmelse med gældende TSI, PRM og lignende.
Dækningsområde Informationskonceptet er gældende for tværgående trafikinformation i Hovedstadsområdet. Hovedstadsområdet defineres her som området for det gældende takst-samarbejde i Hovedstaden. Konceptet dækker alle knudepunkter, hvor kunderne skifter mellem forskellige transportformer. Knudepunkter er her defineret som mødepunkter mellem fjern-og regionaltog, S-tog, bus og/eller metro ud fra tilstedeværelsen af et eller flere af følgende kriterier:
• Mange kunder • Mange kundetyper; pendlere, fritidsrejsende, turister • Sammenfald af 3 eller flere transportformer • Mange omstigninger • Svær logistik Konceptet dækker ikke kombinationspunkter. Disse er defineret ved at være mødepunkter mellem tog/bus/metro, som er lav frekvente, lokale oplandsstationer med få passagerer, primært pendlere og/eller let logistik.
Knudepunktsoversigt 1 Avedøre 2 Albertslund 3 Allerød 4 Amagerbro 5 Bagsværd 6 Ballerup 7 Bella Center 8 Birkerød 9 Brøndby Strand 10 Buddinge 11 Christianshavn 12 Dybbelsbro 13 Enghave 14 Farum 15 Femøren 16 Flintholmen 17 Forum 18 Frederiksberg 19 Fredrikssund 20 Friheden 21 Glostrup 22 Greve 23 Hellerup 24 Helsingør 25 Herlev 26 Hillerød 27 Holte 28 Hundige 29 Husum 30 Hvidovre 31 Høje Taastrup 32 Ishøj
33 Islev 34 Jægersborg 35 Kastrup Lufthavn 36 Kgs. Nytorv 37 Klampenborg 38 København H 39 Køge 40 Lyngby 41 Malmparken 42 Nordhavn 43 Nørreport 44 Roskilde 45 Ryparken 46 Rødovre 47 Sjælør 48 Skovlunde 49 Snekkersten 50 Solrød Strand 51 Stenløse 52 Svanemøllen 53 Sydhavn 54 Taastrup 55 Valby 56 Vallensbæk 57 Vanløse 58 Vesterport 59 Værløse 60 Ølby 61 Ølstykke 62 Ørestad 63 Østerport 64 Åmarken
Informationskoncept for knudepunkter • s.15