krifa.dk
Det mener vi ... • • • • • •
Flere muligheder for deltidsforsikring i a-kassen Lovbestemt ret til betalt frihed i forbindelse med barns sygdom Referenceperioden skal forlænges Flere jobtyper skal tælle med i genoptjeningsretten Urimelig forskelsbehandling af selvstændige Social dumping
Krifa Kommunikation krifa.dk Tlf. 89 11 22 33
8200 Aarhus N
Februar 2015
Flere muligheder for deltidsforsikring i a-kassen Krifa mener At a-kassemedlemmer bør have flere muligheder for deltidsforsikring.
Baggrund: I dag skal ledige stille sig til rådighed for enten 37 timer (fuldtid) eller 30 timer (deltid) om ugen for at være berettiget til dagpenge. I praksis harmonerer dette krav ikke særligt godt med ønsket om, at mennesker skal have fleksible muligheder for at indrette arbejdslivet sådan, at det i videst muligt omfang understøtter en god balance i forhold til den enkeltes øvrige liv. I Krifa ønsker vi at understøtte den enkelte i at kunne indrette sig sådan, at der sikres en god balance mellem arbejdsliv og øvrigt liv. Derfor har vi et ønske om, at de nuværende regler ændres, sådan at der bliver mulighed for at modtage dagpenge, selvom man kun ønsker at stå til rådighed for eksempelvis 20 eller 25 timer om ugen. Vores forslag vil også kunne hjælpe en del af de mennesker, som i dag mister retten til sygedagpenge, men efterfølgende ikke er raske nok til at kunne opfylde de nuværende rådighedskrav i a-kassen. Et eksempel til illustration Lone bliver opsagt efter 10 år hos samme arbejdsgiver. Hun har igennem de seneste 7 år arbejdet fast 20 timer om ugen og det har hun været glad for. Hun har fået en god løn, og arbejdstiden har passet hende perfekt i forhold til familien. Lone vil derfor gerne finde et nyt job på 20 timer om ugen. Men for at kunne modtage dagpenge, indtil hun finder et nyt job, så skal hun efter de nuværende regler stå til rådighed for minimum 30 timer om ugen. Det er bl.a. a-kassemedlemmer som Lone, vi ønsker at imødekomme med vores forslag. I forhold til reglerne om beregning af dagpenge (Beregningsbekendtgørelsens § 4 stk. 2) så opfylder Lone betingelserne for at kunne modtage dagpenge på baggrund af de timer, hun har haft, og den løn hun har fået. Så vores forslag går alene på at gøre det muligt at stille sig til rådighed for færre timer om ugen.
Deltidsforsikring i a-kassen/02-2015
Større fleksibilitet – samme krav til rådighed Der skal naturligvis være et reelt arbejdsmarked for personer, der måtte ønske at stille sig til rådighed for eksempelvis 20 eller 25 timer om ugen. Et hurtigt opslag på eksempelvis Jobindex viser, at der er mange arbejdsgivere, der søger medarbejdere til under 30 timer om ugen. Hvis der inden for en bestemt branche ikke er et tilstrækkeligt antal opslåede jobs på under 30 timer, så skal den ledige naturligvis være villig til at udvide sit søgefelt til andre brancher og til et større geografisk område. I dag skal personer, der stiller sig til rådighed for henholdsvis 30 og 37 timer også være villige til at udvide søgefeltet såvel fagligt som geografisk, hvis der ikke er et tilstrækkeligt arbejdsmarked inden for ens primære branche. Vi ønsker således ikke at ændre på kravet om rådighed for arbejdsmarkedet.
Februar 2015
Lovbestemt ret til betalt frihed i forbindelse med barns sygdom Krifa mener Der bør indføres en lovbestemt ret til 10 dages betalt frihed pr. barn om året, med en kompensation svarende til højeste dagpengesats.
Baggrund: I Danmark har vi en god barselsorlovsordning, men når barslen er slut og hverdagen melder sig igen, så oplever mange familier, at det kan være vanskeligt at få tingene til at hænge sammen, når de små fx bliver syge. En Megafon-undersøgelse fra 2015 viser, at hver tredje har ”afleveret et ikke helt raskt barn i institution eller skole” og knap hver femte har selv meldt sig syg for at passe et sygt barn.
Fakta Ifølge en meningsmåling, som YouGov har Ifølge en meningsmåling, som YouGov har gennemført for Krifa, så mener hele 77% af gennemført for Krifa, så mener hele 77% af danskerne, at lov-givningen bør være sådan, danskerne, at lovgivningen bør være sådan, at at alle med små børn har ret til at holde fri, alle med små børn har ret til at holde fri, når når barnet er sygt. barnet er sygt.
(Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1014 CAWI-interview med danskere i alderen 18-65 år, i perioden 19. - 27. januar 2015).
Hvorvidt man har ret til at holde betalt fri i forbindelse med børns sygdom, afhænger af, om man som lønmodtager er omfattet af en overenskomst eller ej. Selvom man er omfattet af en overenskomst, så vil man typisk kun have ret til barnets første sygedag og i nogle tilfælde også barnets anden sygedag.
Ret til betalt frihed barns sygdom/102-2015
Den svenske model I Sverige, har man som forældre en lovsikret ret til hele 60 omsorgsdage indtil barnet fylder 12 år. Ordningen hedder ”VAB” (Vård av barn = Pleje af børn). De svenske forældre kan ”vabbe” op til 60 dage om året med 80 procents lønkompensation. Ordningen er finansieret gennem den offentlige Forsäkringskassan, som både lønmodtagere og arbejdsgivere betaler til. Intet tyder på, at den svenske ordning misbruges og svenskerne bruger i gennemsnit 5 dage om året (Kilde: Forsäkringskassan).
Referenceperioden skal forlænges Baggrund I dag har ledige en dagpengeperiode på 104 uger (ydelsesperiode) og en referenceperiode på 156 uger (gyldighedsdato). Det betyder, at den ledige kan få dagpenge i 104 uger, men at de skal være brugt, inden referenceperioden udløber. I praksis opleves det, at ledige når at opbruge deres referenceperiode, selvom de fortsat har ydelsesuger til rest. For at modgå nogle af de negative konsekvenser, der er af, at dagpengeperioden i 2014 blev afkortet fra 4 år til 2 år, foreslår Krifa at forlænge referenceperioden til fx 5 år. Det tilgodeser ledige, der har tilknytning til arbejdsmarkedet gennem jobs i midlertidige ansættelser, vikariater og deltidsjobs, der ikke når at optjene en nyt beskæftigelseskrav på 1924 timer, inden referenceperioden udløber. Ved at forlænge retten til at bruge den oprindeligt tildelte dagpengeperiode på 104 uger, kan udbetalingen af dagpenge forlænges for dem der gør en indsats for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Desuden vil en forlængelse, af referenceperioden øge incitamentet for den ledige til at tage arbejde af midlertidig karakter, men også tilskynde den ledige til at begynde et evt. uddannelsesforløb, fordi det økonomiske sikkerhedsnet vil kunne strække over længere tid.
Der kan også være andre situationer, hvor en forlængelse af referenceperioden giver bedre muligheder for den ledige. Det kan fx være, hvis der vælges et uddannelsesforløb, som ikke giver dimittendrettigheder.
Referenceperioden skal forlænges, sådan at den ledige får bedre muligheder for at benytte sin opnåede dagpengeret. Det vil især tilgodese den gruppe af ledige, som har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet (deltidsjob, vikariater og kortere ansættelsesforhold). Desuden vil det tilgodese de grupper, der viser initiativ gennem arbejde, uddannelse, og jobrotation frem for, at de straffes på grund af referenceperiodens udløb. Sommetider må a-kassen anbefale, at den ledige ikke påbegynder aktiviteter, der ikke giver ny dagpengeret.
Referenceperioden skal forlænges/04-2015
Eksempel Kim er blevet ledig pr. 1. januar 2014. Han opnår en dagpengeret til og med 31.12.2016 (104 uger) og en referenceperiode til den 31.12.2017 (156 uger). Kim er i løbet af denne periode i arbejde af og til. Da hans dagpengeret udløber den 31.12.2017 pga. udløbet af referenceperioden, har han kun haft 40 ugers arbejde og mangler derfor 12 ugers beskæftigelse til optjening af en ny dagpengeret på 1924 arbejdstimer. Selvom Kim stadigvæk har 12 uger tilbage af de 104 uger han har ret til dagpenge, kan han ikke få dem udbetalt og må derfor søge midlertidig arbejdsmarkedsydelse (AMY)/kontanthjælp. Hvis referenceperioden er på 5 år, vil Kim fortsat kunne bruge de sidste 12 uger og dermed have bedre mulighed for at nå at finde nyt job.
Krifa mener
Flere jobtyper skal tælle med i genoptjeningsretten Baggrund Dagpengereformen forkortede dagpengeperioden fra 4 til 2 år og fordoblede genoptjeningskravet fra et halvt til et helt år. Markant flere mistede retten til dagpenge end den vurdering, der lå til grund for at indføre forkortelsen af dagpengeperioden og fordoblingen af genoptjeningskravet.
Krifa mener Støttet arbejde skal også tælle med i retten til at genoptjene til dagpenge.
Ifølge AK-samvirke har knap 51.000 personer mistet deres dagpengeret i årene 2013 og 2014. Siden har det været debatteret ivrigt, hvordan dette antal reduceres. Den socialdemokratiske ledet regering har forsøgt sig med hjælp til personer, der opbruger deres ret til dagpenge eller den særlige uddannelses¬ydelse, blandt andet ved at give dem mulighed for at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Andre foreslår, at genoptjeningsretten igen bliver på 26 uger, hvilket Krifa støtter. Et alternativ til at halvere genoptjeningskravet kan være at se nærmere på, hvilke forhold der kan anvendes til genoptjening. I dag tæller kun ustøttet arbejde med til at genoptjene ret til en ny dagpengeperiode, og der stilles krav om 1924/1258 timer indenfor tre år for at have ret til en ny periode. Krifa mener ikke, at det er rimeligt, at noget arbejde er mere værd end andet. Vi foreslår derfor, at man også kan genoptjene retten til dagpenge på baggrund af følgende jobtyper: • Ansættelse i jobrotation I perioder med jobrotation forbruges der ikke af retten til dagpenge. Det er derfor oplagt og rimeligt, at jobrotation kan tælle med til at genoptjene retten til dagpenge.
Genoptjeningsretten/04-2015
• Ansættelse med løntilskud For at sikre, at genoptjeningsretten fra løntilskud ikke fastholder ledige i et offentligt forsørgelsessystem, skal det kun være muligt at private løntilskud tæller med. Private løntilskud har størst jobeffekt.
Urimelig forskelsbehandling af selvstændige Baggrund En person skal have drevet sin virksomhed i væsentligt omfang for at man kan modtage dagpenge ved virksomhedens ophør. Væsentlig omfang vil sige mere end 30 timer om ugen. Sådan siger a-kassereglerne i dag. Det vil sige, at hvis a-kassen vurderer, at man har brugt under 30 timer om ugen på sin virksomhed, er det ikke muligt at modtage dagpenge, hvis virksomheden lukker.
Krifa mener: ”Selvstændig virksomhed på deltid bør medregnes til arbejdskravet”.
Krifa mener Det er en urimelig forskelsbehandling af selvstændige i forhold til lønmodtagere. Lønmodtagere kan medregne arbejdstid på deltid helt ned til 10 timer, når der skal beregnes dagpenge, mens selvstændige alene kan medregne fuldtidsarbejde. Mange iværksættere giver afkald på et vellønnet job til fordel for en usikker tilværelse som selvstændig. At de så også straffes, hvis det går galt, ved at miste dagpengeretten, fordi omsætningen var for lav, er urimeligt. Det er ikke rimeligt, at personer, som baserer sit liv på at være halv selvstændig og halv lønmodtager, ikke kan forsikre sig i a-kassen, fordi arbejdskravet ikke kan opfyldes alene på lønmodtagerarbejdet. Desuden vil det motivere til en større iværksætter kultur i Danmark, hvis det også bliver muligt at modtage dagpenge, når der er brugt under 30 timer om ugen på sin virksomhed.
1
Urimelig forskaelsbehandling af selvstændige/06-2015
Krifa foreslår Fremover bør der opereres med tre muligheder for, at selvstændige kan modtage dagpenge fremfor kun en mulighed i dag: • Hvis timetallet i den selvstændige virksomhed vurderes til at være mere end 30 timer om ugen, kan 37 timer bruges til arbejdskravet (som i dag) • Hvis timetallet i den selvstændige virksomhed vurderes til at være over 15 timer om ugen, kan 18,5 timer bruges til arbejdskravet. (genindførelse af den tidligere Kombi forsikring, hvor a-kassemedlemmer som havde lønarbejde samtidig med at de drev selvstændig virksomhed i mindst 15 og højest 30 timer pr. uge, kunne modtage dagpenge.) • Hvis timetallet i den selvstændige virksomhed vurderes til at være mindre end 15 timer om ugen, kan timerne ikke bruges til arbejdskravet (nyt forslag).
Social dumping Social dumping er en kompleks problemstilling. Derfor er det uhyre ærgerligt, at debatten i Danmark simplificeres til at handle om, at den danske model ødelægges af hvis man tager nogle lovgivningsmæssige initiativer, der kan afhjælpe de dårlige sider ved social dumping. 700.000 uden overenskomst Social dumping , som er en situation, hvor løn- og arbejdsvilkår ligger væsentligt under det sædvanlige niveau, er en særlig udfordring i Danmark. Det er det, fordi der hverken findes almengyldige overenskomster eller en lov om mindsteløn i Danmark. I stedet forhandler arbejdsmarkedets parter selv, hvad lønnen skal være. Lønnen er kun forpligtende for virksomheder, der er bundet af overenskomster. I Danmark har 700.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked ingen overenskomst. Det vil sige, at de ingen formelle rettigheder har, når det fx gælder løn. Lovbestemt minimumsløn Social dumping er blevet forstærket i Danmark med stigningen i den udenlandske arbejdskraft, da de typisk gerne vil gå for en endnu mindre løn end danske lønmodtagere. I dag arbejder ca. 80.000 østeuropæere i Danmark. 22 procent af de ansatte i landbruget kommer fra Østeuropa. (statistikbanken.dk) De faglige organisationer i Danmark har haft mere end 100 år til at overenskomstdække hele arbejdsmarkedet uden at det er lykkedes. Og der er heller ikke noget, der tyder på, at det vil lykkes i fremtiden. Derfor er der kun en måde at imødegå social dumping på, nemlig at indføre en lovbestemt minimumsløn, som vi mener bør ske gennem en almengørelse af overenskomster.
Krifa mener Det er på tide, at vi tør tage en fordomsfri diskussion om de områder, hvor den danske model trænger til justeringer. Det er nødvendigt, at der på visse områder skal lovgives mere på det danske arbejdsmarked. En af de helt oplagte områder er lønniveauet. Det er nødvendigt med en form for lovbestemt mindsteløn for at undgå social dumping. Det kan ske gennem en lovbestemt mindsteløn eller via en almengørelse af overenskomster, hvor arbejsmarkedets parter forhandler en minimumsløn, som ophøjes til lov. 700.000 danske lønmodtagere på det private arbejdsmarked har ingen overenskomst. Vi kan ikke være bekendt, at de ikke er sikret grundlæggende rettigheder. Alle pile peger henimod, at EU inden for en årrække pålægger Danmark at indføre en form for mindsteløn. Lad os tage diskussionen nu i stedet for at vente, til vi bliver tvunget til det.
”Det er på tide, at vi tør tage en fordomsfri diskussion om de områder, hvor den danske model trænger til justeringer”. Social dumping/06-2015
1
Faktaark/06-2014/200