Magasinet god arbejdslyst by Krifa

MAGASINET

UDGIVET AF KRIFA

Vinter 2016/2017

karaktertræk fra den gode arbejdsplads

Skam dig ikke

over at gå ned med stress

Anders W. Berthelsen Skuespilleren om livets mange sceneskift, at sætte punktum og kun have én bold i luften ad gangen

Få en skarp

arbejdshjerne

– Træn din hukommelse

Få det arbejdsliv, du drømmer om

Sæt ord på DINE kompetencer – og få jobbet i hus

Meld din ven ind

og få et hotelophold Du får: • eftermiddagskaffe med kage

Gavekortet gælder i to år. Opholdet er for en person, men du kan

• 3-retters aftenmenu

tage en mere med for kun 500 kr. Du kan også melde to venner ind

• vinmenu

og få et ophold for to personer. En ekstra nat med morgenbuffet

• aftenkaffe

for to personer kan købes for 550 kr. Det, du tilkøber, aftales

• overnatning

og afregnes direkte med Trinity Hotel og Konference Center på

• morgenbuffet

8227 1717 eller rec@trinity.dk. Se mere på krifa.dk/ven

Du kan også vælge et SuperGavekort på 350 kr. i stedet for et hotelophold. Du kan bruge SuperGavekortet i over 150 butikskæder eller til spændende oplevelser.

krifa.dk/ven

M I N A R B E J D S LY S T

RADIOVÆRTEN Tekst og foto: Lars Stig Madsen

Hvad giver dig god arbejdslyst?

“ LAVER JEG IKKE FEJL, ER DET, FORDI JEG IKKE HAR UDFORDRET MIG SELV NOK“ Som ordblind fik Andreas Lynge et specielt forhold til det at lave fejl, da han gik i skole. I dag er det en god arbejdsdag – også når der sker fejl. ”Når jeg laver radio, er jeg på. Det kan ikke tages om. Heller ikke mine fejl. Men for mig er det at lave fejl ikke længere noget negativt. Måske fordi jeg er ordblind og derfor altid har lavet mange fejl – især i skoletiden. Jeg har i dag et helt andet forhold til det at lave fejl, og jeg er ikke bange for dem. I radioen kan fejl blive til noget sjovt og godt. Laver jeg ikke fejl, er det, fordi jeg ikke har udfordret mig selv nok.” ”Jeg får masser af inspiration til god radio fra kollegerne, når vi mødes ved kaffemaskinen eller til frokost. For jeg tænker i ideer hele tiden. Som studievært handler det om at skabe hygge og en god stemning i radioen. Og jeg løber aldrig tør for noget at sige.”

ANDREAS LYNGE

24 år Uddannelse: 10. klasse Nuværende job: Radiovært på Radio go!FM, Aarhus Tidligere job: Ekspedient i Netto

Er du vild med dit arbejde? Så vil vi gerne høre mere om dit job. Send et par linjer til redaktion@krifa.dk

MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016 3

LEDER

FORMANDEN HAR ORDET

Når stress kommer tæt på

ver dag er 35.000 danskere sygemeldt på grund af stress. Mange af os kender en kollega eller et familiemedlem, som har eller har haft stress-symptomer eller været sygemeldt med stress. For en del år siden kom det helt tæt på mig. Min kone Ruth blev sygemeldt med stress. Hun er en stærk kvinde, der som de fleste kvinder er god til at have mange bolde i luften. Men stort pres på arbejdet, en politisk karriere, dødsfald i nærmeste familie og et aktivt fritidsliv blev pludselig for meget – og det kostede et par måneders sygdom. Heldigvis er hun godt ovenpå igen. Forløbet har lært os nødvendigheden af at finde den rette balance i hverdagen. At der er tid til at lade op og finde ny energi. At der skal være den rette balance imellem stilheden, tosomheden og det sociale liv blandt mange mennesker. Så selvom det nu er mere end fem år siden, er vi stadig meget opmærksomme på at finde den rette balance i hverdagen. Som formand for Danmarks fjerdestørste fagbevægelse er jeg udsat for et stort pres i form af ansvar, et stort arbejdspres, og jeg skal på flere fronter være til rådighed 24-7. Det er mit eget valg, og jeg klager ikke. For at jeg kan håndtere det pres, har min kones forløb lært mig nødvendigheden af at sige nej og sige pyt. Jeg kan ikke alt og må derfor prioritere og nu og da sige nej til henvendelser og forventninger. Jeg er nødt til at sige pyt og ikke tage kontroverser og ansvar for tungt. Der er ikke to stressforløb, der er ens, og mennesker er forskellige. Men det er vigtigt, at du tager din egen situation alvorligt. Søg hjælp og tag vare på balancen, så du ikke falder. Jeg håber, dette magasin kan være til hjælp og inspiration til at finde den rette balance i dit liv. Søren Fibiger Olesen Formand, Krifa

MAGASINET GOD ARBEJDSLYST UDGIVET AF KRIFA Ansvarshavende redaktør:

Heisz og Trine Boiskov Hansen.

Layout og grafisk produktion:

Forside: Anders W. Berthelsen

Kommunikationschef

Fotografer:Jesper Rais, Pernille

Datagraf Communications.

fotograferet af Pernille Ringsing.

René Brocelius Ottesen

Ringsing, Ken Hermann, Søren

Oplag: 183.500.

Næste udgivelse:

Redaktør:

Staun, Mikkel Berg Pedersen og

Kontakt til redaktionen:

April/maj 2017.

Rebekka Torp Boileau

Lars Stig Madsen.

redaktion@krifa.dk

Skribenter: Anne Rahbek, Lars

Illustratorer:

Annonce- og læserservice:

Stig Madsen, Anne Bjerregaard

Peter Hermann og Jakob Roer

redaktion@krifa.dk

Bang, Mikkel Hundborg, Anneline

Askholm.

Højrup, Michelle Kogstad, Tommy

4 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

Vidste du… At vi hjælper dig videre allerede i din opsigelsesperiode?

Forebyg og håndtér din stress

Nyt tilbud

Stressfri giver dig konkrete værktøjer og råd om stress, der passer til din situation Stress ødelægger arbejdslysten Stressfri er: · Forløb til stressramte med videoundervisning alt Stress står i vejen for den gode arbejdslyst. Viefter, hjælper videre, hvis jobbetdanskere har symptomer på alvorlig om dudig er i hurtigt arbejde, sygemeldt eller du ledigmister 430.000 · Valgfri mulighed for samtale med en af Krifas stress stort set hver dag. Det er ofte en stor forskrækkelse at blive opsagt. Du har sikkert en masse tanker om, stresskonsulenter hvordan du kommer videre. Se, hvad du kan gøre for dig selv eller andre på · Valgfri mulighed for at tage stresstest ·Brug Videoundervisning med hjælp til dig, der ønsker krifa.dk/stressfri os allerede i din opsigelsesperiode – så får du: at forebygge stress. • Hjælp til at gøre din jobsøgning endnu skarpere. · Videoundervisning til dig, der står ved siden af Stressfri tilbydes fagforeningsmedlemmer i Krifa • Sparring på din ansøgning og CV. en stressramt Start, Krifa Basis og Krifa Plus. • Idéer til uopfordret og personlig jobsøgning gennem dit netværk.

udsendes på mail. Video og øvelser, •Materialet Rådgivning om brancheskift, kursusog uddannelsesmuligheder. stresstest kan du gøre brug af, når det …samtale og megetog mere! passer dig.

Hvis du er blevet opsagt, så kontakt os hurtigst muligt på 7227 7227 alle hverdage 7-20, så vi kan hjælpe dig hurtigt videre.

INDHOLD

DER GIVER GOD ARBEJDSLYST SIDE

Mød her-og-nu-mennesket Skuespiller Anders W. Berthelsens liv er fuld af sceneskift. Derfor er han også bedst til at være 100 procent til stede i det, han foretager sig lige nu – så må det andet vente.

Tjeklisten Hvor god er din arbejdsplads?

Nye jobveje Som freelancer eller vikar

Min arbejdslyst Radioværten

Danske drømmehold Et flyvende samarbejde Min arbejdslyst Kontorassistenten Anders W. Berthelsen Om arbejdslivets sceneskift

Med på job Bloggeren Min arbejdslyst Pedellen

Udpluk Sol-vitaminet Buzzword Work-life-balance

Guiden Kend dine kompetencer

Analysen Smag på ”employability”

6 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

Hukommelse Få en skarp arbejdshjerne Præsentationsteknik Sådan fanger du din tilskuer

Stress og skam Forstå sammenhængen

Udpluk Uundværlig mobiltelefon

SIDE

" Når kvinder og mænd haster ud på arbejds markedet med en hidsig finansminister i nakken, selv om barnet kun lige er et år, ja så betyder det, at unge mødre og fædre på arbejdsmarkedet render rundt med en kronisk fornemmelse af, at der er noget galt." Læs Karen Lumholts klumme på SIDE 64

08 ”Det hele drejer sig om at gøre hinanden gode og gøre teamet godt. Det er det, vi træner hele tiden.” Mød Steen Skjold og resten af det flyvende redningshold.

SIDE

BLOGGEREN ”Man må ikke tage fejl af, at det er et hårdt arbejde at være blogger. Der findes ikke en balance mellem arbejde og fritid, for de to smelter sammen. Så jeg føler faktisk aldrig, at jeg har fri.” Tag med blogger Maria Jernov på arbejde for en dag. SIDE 42 Tænker du over, hvor meget kemi du dagligt udsættes for på jobbet? Vi dykker ned i tre brancher og ser nærmere.

Nyt liv til madpakken med græskarpakker.

Leder Formanden har ordet

Madpakken Græskarpakker til frokost

Bøger Læg nye sider til arbejdslivet

Ordet er mit Karen Lumholt

Sæt ord på det, du kan!

Prøv øvelserne og få styr på kompetencerne fra

side 32

Bagsiden Giv en kollega-hyldest

MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016 7

DRÃ&#x2DC;MMEHOLDET

REDNINGSHELIKOPTEREN

8 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

ET FLYVENDE SAM RBEJDE Tekst: Anne Bjerregaard Bang | Foto: Jesper Rais

Et team på tre mand sidder altid klar på en helikopterbase i Skive. De rykker ud, når du kommer til skade og har for langt til et sygehus. De er dygtige, fokuserede og særligt udvalgt på evnen til at samarbejde i pressede situationer.

MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016 9

DRØMMEHOLDET

REDNINGSHELIKOPTEREN

år alarmcentralen kontakter crewet på akutlægehelikopteren med en øre døvende alarm, sidder Mads, Steen og Lars i helikopteren efter to minutter. Tre minutter senere er helikoptercrewet i luften og kursen sat. Oftest mod en patient med hjertestop, hjerneblødning eller til en ulykke, hvor minutter er afgørende for, om patienten klarer sig. Her har helikopteren luftrummet som den bedste forudsætning for at nå hurtigt frem til patienten og sammen med det øvrige beredskab sikre, at patienterne får den bedst mulige behandling. ”Vi er med til at gøre en forskel. Det er rart at vide, at kort efter, at vi har hentet en patient med

10 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

hjertestop i Thy, så ligger hun hos eksperterne i Aalborg, ” siger Mads Risager, der er teamets pilot. Selvom de ofte kan gøre en forskel, når de kommer ud til patienterne, ligger det også i jobbet at komme ud til ulykker, hvor der ikke er mere at gøre. Og det kan være en barsk oplevelse for crewet, er Mads og HEMS-redderen Steen Skjold enige om. En udfordrende skadestue Når patienterne er i kritisk tilstand, er arbejdet i den lille helikopter på flyveturen undervejs en udfordring, siger læge Lars Lawrence: ”Alt det, som i forvejen er kompliceret på jorden, bliver tre gange så kompliceret i helikopteren. Jeg kan ikke altid høre noget for larmen, og derfor er det ikke

Når crewet ikke flyver, ordner papirarbejde, klargør helikopteren eller det medicinske udstyr, laver de mad, ser TV eller træner - sammen. Kun sjældent trækker de sig tilbage til deres enkeltværelse, og da er det typisk for at sove.

MØD MANDSKABET

LARS LAWRENCE, 54 ÅR

STEEN SKJOLD, 45 ÅR

MADS RISAGER, 45 ÅR

Læge i 18 år,

HEMS-redder (Helicopter Emergency Medical Service) - special uddannet ambulanceredder

Har fløjet kommercielt i 21 år, heraf 15 offshore til boreplatforme

heraf 9 år som anæstesi-læge Har fungeret ved akutlægehelikop

teren siden forsøgsordningen i 2010

Ambulanceredder i 15 år, heraf 10 år med lægeambulance

Har op til tre månedlige vagter ved

HEMS-redder ved akutlægehelikop

helikopteren

teren siden starten i 2014

så nemt at tale med patienten. Vi kan tabe ting, og der er dårligt lys om natten. Alle de ting skal vi arbejde med, og det stresser en del.” Den vigtigste forudsætning for den højeste grad af perfektion er, at teamet fungerer. Og det tager hele setuppet bag akutlægehelikopterens arbejde udgangspunkt i. Bofællesskab på arbejde Den uge, Steen og Mads er på vagt, bor de sammen på basen 24-7. Laver mad, vasker op, ser morgen-TV, træner. De bevæger sig stort set aldrig udenfor, når de ikke flyver. ”Vi er sammen om alting her. Mandag morgen bestemmer vi, hvad vi skal spise i ugens løb, så leveres råvarerne udefra, og så tilbereder vi det i løbet af dagen. Mads lavede en rigtig lækker flødeis i går. Vi har virkelig nogle gourmetkokke iblandt os, der kan lave noget lækkert mad, når tiden er til det,” siger Steen Skjold. Men præmissen for mandskabet på akut lægehelikopteren er, at tiden ikke altid er der. At de hurtigst muligt kan komme afsted. På døren

Pilot ved akutlægehelikopteren siden 2015

ud til helikopterens garage sidder en stor knap, der med et tryk slukker ovnen i køkkenet, og gasgrillen skal bare have et drej på håndtaget. Det skal gå hurtigt, når det handler om liv. Adgang ud fra samarbejde Akutlægehelikopter-tjeneste er da heller ikke for alle. Optagelsesprøven er hårde fysiske test, der er ens for mænd og kvinder. Løb, redning i vand, tunge løft. Alt det bliver man valgt ud fra, men de bliver især valgt ind på samarbejds- og tilpasningsevnen, siger Steen Skjold: ”Hele uddannelsen foregik over tre måneder, hvor vi alle sammen boede i det samme hus, så der lærte vi virkelig hinanden at kende. Vi HEMS-reddere kunne spørge piloterne om alt. Det var jo helt nyt for os at komme ind i en helikopter.” Og nogle af piloterne havde omvendt aldrig så meget som set en død mand før, supplerer pilot Mads Risager. En af hans øvelser på pilot-delen af uddannelsen var at bage boller med de andre piloter.

Helikopteren medbringer et bredt udvalg af medicin, kølebokse med blod og plasma, ultralydsudstyr, mekanisk hjertemassagemaskine og respirator med luft til patienter, der ikke kan trække vejret selv.

u MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016 11

DRØMMEHOLDET

REDNINGSHELIKOPTEREN

Idet crewet altid skal være klar til at rykke ud, er det ikke nemt at motionere ved at løbe en tur. En tur i træningsafdelingen er et godt alternativ, her for piloten Mads Risager.

En anden at blive vækket midt på natten og bedt om at samle en Lego-helikopter, der stod bag en væg, og hvor piloterne mand for mand måtte kigge bag væggen og ikke selv sætte klodserne sammen, men instruere de andre. Sammenhold i fokus hele vejen. Pårørende rører En af de ting, uddannelsen aldrig kan forberede dem helt på, er deres egen reaktion på at komme ud på et ulykkessted. ”Jeg har ofte set trafikuheld. Det påvirker mig ikke så meget, som det gør at opleve en patient, hvor der er skræmte børn til stede. Vi kan også blive kede af det sammen med en familie, hvis et barn dør under tragiske omstændigheder. Men efter så mange år er vi gode til at snakke om tingene, og vi tager det sjældent med hjem. Så kunne vi ikke være her,” siger Lars Lawrence. At gøre de andre gode Efter hver udrykning taler de sammen ved en debriefing. Teknisk, planlægningsmæssigt, forbedringer til en lignende ulykke. Men nederst på arket står der også punktet: ’Hvad

12 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

Norsk Luftambulanse (NLA) er leverandør af helikopterne i Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning. De danske regioner ejer baserne og har lægerne ansat. Det resterende mandskab er ansat af NLA.

følte jeg’. Der bruger de hinanden, når noget tynger. I crewet er alle afhængige af hinanden og samarbejder – både når det gælder madlavning, men også når man står på et skadessted og skal redde liv. I det hele taget føler ingen i crewet sig hævet over de andre hverken på følelser eller andre ting, slår Steen Skjold fast: ”Der er ikke en her, der stikker ud og tror, han er noget. Det ville falde fuldstændigt igennem i sådan et arbejdsfællesskab. Det er vi slet ikke uddannet til. Jeg er her for at gøre Mads bedre, når han flyver, og for at gøre Lars bedre på jorden. Ligeså den anden vej. Det hele drejer sig om at gøre hinanden gode og gøre teamet godt. Det er det, vi træner hele tiden.”

De danske akutlæge helikoptere var i luften

2569 gange i 2015, og de har til sammen fløjet

1344

svært tilskadekomne eller syge patienter til behandling på landets sygehuse.

Helikopteren er produceret af Airbus Helicopters i 2014. Den har en marchhastighed på ca. 240km/t. Det er en lille type, der kan lande på et areal ned til 25x25 meter. Helikopteren vejer ca. tre tons, når den er fuldt lastet.

MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016 13

D E N G O D E A R B E J D S LY S T

HVAD ER EN GOD ARBEJDSPLADS? Tekst: Anne Rahbek | IIlustration: ALL OVER PRESS og iSTOCK

TJEKLISTE

9 KARAKTERTRÆK VED DEN GODE ARBEJDSPLADS Gang på gang lander de danske arbejdspladser øverst på ranglisten over verdens bedste. Men hvad kendetegner egentlig en god arbejdsplads?

orestil dig, at der foran dig ligger et puslespil med ni brikker. De er ikke alle lige store, og de har ikke samme facon. Men når du sætter dem sammen, har

du et samlet motiv: En god arbejdsplads. Men hvordan ser de ni brikker ud? Det fortæller God Arbejdslyst Indeks 2016. Læs med og tjek, om din arbejdsplads kan lægge et færdigt puslespil.

3. Motivation i topform 1. Den opmærksomme leder På den gode arbejdsplads skaber ledelsen en inspirerende vision, går foran med et godt eksempel og er opmærksom på medarbejdernes individuelle behov. I God Arbejdslyst Indeks 2016 placerer danskerne ledelse som den fjerde mest vigtige faktor for deres arbejdsglæde.

En motiveret medarbejder er en glad medarbejder. Men hvad giver motivation? Ifølge God Arbejdslyst Indeks 2016 er svaret tredelt – det handler om at opleve mening, mestring og balance i sit job. Faktisk viser indekset, at det netop er de tre faktorer, der er allervigtigst for vores arbejdslyst.

2. Det skal give mening! Mening er det allervigtigste for vores arbejdsglæde, viser God Arbejdslyst Indeks 2016. På den gode arbejdsplads ved man, at mening skal skabes opad, indad og udad.

14 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

Gode opgaver – hverken for store eller for små

Tag listen med til dine kolleger og din leder – og se, hvor mange I kan tjekke af

Vores arbejdsopgaver skal hverken være for komplekse eller for lette, og vi skal opleve, at vi mestrer dem. På den gode arbejdsplads er det karakteristisk, at opgaverne matcher medarbejdernes kompetencer – såkaldte ”guldlok-opgaver”.

Guldlok-opgav er

Med bestemmelse: Hvad tænker du, Lars? På den gode arbejdsplads oplever med arbejderne med bestemmelse. De bliver lyttet til og har indflydelse på både opgaver og vigtige beslutninger. God Arbejdslyst Indeks 2016 viser, at det er medarbejderne på små arbejdspladser, der oplever mest medbestemmelse – og at det samtidig er dem, der har størst arbejdslyst.

Glade medarbejdere = mere effektivitet Vi kender det alle – når vi er glade, er vi mere effektive og har mere overskud både fagligt og socialt. Derfor giver glade medarbejdere automatisk en bedre arbejdsplads.

OM GOD ARBEJDSLYST INDEKS 2016

God Arbejdslyst Indeks er en omfattende undersøgelse, der for andet år i træk kortlægger, hvad der betyder mest for danskernes arbejdslyst. 2569 danskere har deltaget i undersøgelsen, der er lavet af Krifa og Institut for Lykkeforskning i samarbejde med TNS Gallup

MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016 15

D E N G O D E A R B E J D S LY S T

HVAD ER EN GOD ARBEJDSPLADS?

r Tillid reducere stress

Tillid: Stoler du på din kollega?

8. Tydelige resultater

Tillid er helt afgørende for en god arbejdsplads. Og det gælder både tilliden til kollegaen og til ledelsen. Faktisk har tillid ikke kun en positiv effekt på arbejds glæden, den får også produktiviteten til at stige og reducerer stress.

Tjek, tjek og tjek. Det er skønt at kunne sætte flueben ved sine opgaver og se konkrete resultater. På den gode arbejdsplads har medarbejderne en følelse af at have udrettet noget, når de går hjem fra jobbet.

Tredje vigtig faktor for vo ste re arbejdslyst. s

9. Balance – på og uden for arbejdet Vi er alle hele mennesker, og vores arbejdsliv og privatliv skal gå op i en højere enhed. Den balance er der forståelse for på den gode arbejdsplads. Faktisk placerer God Arbejdslyst Indeks 2016 balance som den tredje vigtigste faktor for vores arbejdslyst.

16 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

Normalpris: Normalpris:

kr. kr.695,695,pr.pr.person person

SLAP SLAPAF AFVED VEDLILLEBÆLT LILLEBÆLT

Tilbud til Krifa-medlemmer: ::

kr. kr.595,595,-

Kun Kun

pr.pr.person. person.

Tag Tagenenpause pausefra frahverdagen. hverdagen.Find Findfrem fremtiltilenenafafdedesmukkeste smukkestepletter pletter natur naturi Danmark, i Danmark,ogognyd nydatatblive bliveserviceret serviceretogogforkælet. forkælet.Du Duhar harfortjent fortjentdet. det. Trinity Trinity tilbyder tilbyder etet Lillebæltsophold, Lillebæltsophold, hvor hvor der der erer tænkt tænkt påpå det det meste: meste: Dejligt, Dejligt, stort stort værelse. værelse. Tre-retters Tre-retters midmiddag. dag. Stor Stor morgenmadsbuffet. morgenmadsbuffet. Trinity Trinity ligger ligger i første i første parket parket tiltil enen afaf dede smukkeste smukkeste pletter pletter i Danmark. i Danmark. ViVi har har udsigt udsigt over over Lillebælt, Lillebælt, der der indbyder indbyder tiltil marsvin-hvalsafari marsvin-hvalsafari ogog dejlige dejlige sejlture. sejlture. EnEn kort kort gågåeller eller cykeltur cykeltur over over den den gamle gamle bro bro bringer bringer dig dig tiltil den den flotte flotte dyrepark dyrepark Hindsgavl Hindsgavl Dyrehave Dyrehave med med etet væld væld afaf rådyr. rådyr.

ALT ALT DETTE DETTE FÅR FÅR DU DU • Overnatning • Overnatning i stort, i stort, lyst lyst dobbeltværelse dobbeltværelse • Tre-retters • Tre-retters menu menu med med årstidens årstidens bedste bedste råvarer råvarer • Stor • Stor morgenbuffet morgenbuffet med med brød brød frafra eget eget bageri bageri • Gratis • Gratis fitness, fitness, wifi wifi ogog parkering parkering

DET DET MED MED SMÅT SMÅT

* Prisen * Prisen erer pr.pr. person person i delt i delt dobbeltværelse dobbeltværelse * Værelses * Værelses check check in in kl.kl. 14.00 14.00 – check – check udud kl.kl. 10.00 10.00 * Enkeltværelsestillæg * Enkeltværelsestillæg kr.kr. 200,200,pr.pr. nat nat * Børn * Børn under under 1212 årår halv halv pris pris (max (max 2 børn 2 børn pr.pr. værelse) værelse)

OPLYS VED VED RESERVATIONEN, RESERVATIONEN, ATAT DUDU ERER MEDLEM MEDLEM AFAF KRIFA KRIFA TILMELDING: TILMELDING:82 8227 2717 1717 17ELLER ELLERREC@TRINITY.DK REC@TRINITY.DKOPLYS

CONFERENCE CONFERENCE HOTEL HOTEL CELEBRATIONS CELEBRATIONS EVENTS EVENTS GL.GL. FÆRGEVEJ FÆRGEVEJ 3030 · SNOGHØJ · SNOGHØJ · 7000 · 7000 FREDERICIA FREDERICIA TRINITY.DK TRINITY.DK

MXI N X X A R B E J D S LY S T

KONTORASSISTENTEN XXXXXX Tekst og foto: Lars Stig Madsen

Hvad giver dig god arbejdslyst?

”JEG KAN LIDE, AT DER ER BRUG FOR MIG ” Vibeke Larsen fik et fleksjob som bogholder efter et længere sygdomsforløb. Det skyldtes ikke mindst hendes netværk, og at hendes arbejdsgiver så muligheder fremfor begrænsninger. ”Der er blevet taget godt imod mig. Der har ikke været fordomme omkring det, at man nu skulle have én i fleksjob. Tværtimod er jeg blevet mødt med åbenhed og tillid. Jeg har fået ansvaret for rigtig mange funktioner her på kontoret. Jeg kan lide, at der er mennesker og humør omkring mig.” ”Jeg oplever, at jeg har udviklet mig i jobbet, så jeg ikke bare er bogholder, men en serviceperson, der får tingene til at fungere. Og så får jeg masser af ros for min indsats. Jeg kan lide, at der brug for mig.”

VIBEKE LARSEN

61 år Uddannelse: Apoteksassistent. Merkonom i regnskab og økonomistyring Nuværende job: Fleksjob som bogholder og kontorassistent hos Stenager Transport i Skibby Tidligere beskæftigelse: Bogholder

18 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

Er du vild med dit arbejde? Så vil vi gerne høre mere om dit job. Send et par linjer til redaktion@krifa.dk

UDPLUK

D-VITAMIN Tekst: Michelle Haubo Kogstad Nielsen | Foto: Lars Stig Madsen | Kilder: Fødevarestyrelsen, Fødevareinstituttet, Videnskab.dk

Vinterens mørke måneder er over os, og kroppens sommerdepoter af D-vitamin er ved at være opbrugt. Få fingrene i D-vitaminet, så du har nok energi til arbejdsdagen.

Sol-vitaminet På den nordlige halvkugle er solens stråling fra oktober til april ikke stærk nok til, at vi danner D-vitamin i huden.

PUT D-VITAMIN I MADPAKKEN:

Muskelsvaghed og ømhed er nogle af symptomerne på D-vitamin-mangel.

Fisk, kød, mælkeprodukter og æg indeholder mest D -vitamin.

"Mange mangler D-vitamin, fordi udendørs arbejde er erstattet af indendørs." Charlotte Bech, Læge, i bogen ”Hormoner i Balance".

D-vitaminets vigtigste funktion er at hjælpe kroppen med at optage kalcium, der vedligeholder vores immunforsvar, knogler, muskler og tænder. Det giver færre sygedage.

VIDSTE DU, AT

5-10 MIKROGRAM

– så meget D-vitamintilskud anbefales det, at du som voksen supplerer med om vinteren, hvis du er bekymret for ikke at få nok D-vitamin.

… både for lidt og for meget D-vitamin hænger sammen med overdødelighed? Derfor er det vigtigt, at du ikke overdoserer.

MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016 19

INTERVIEW

ANDERS W. BERTHELSEN

Det ene øjeblik skal han være pinlig og sjov, det næste skal han være alvorlig. Det ene øjeblik skal han være på, det næste må han koble fra. Mange sceneskift er et grundvilkår for skuespilleren Anders W. Berthelsen, og for at holde til det har han sine metoder. Lange gåture og fast køkkentjans fungerer som en nødvendig modvægt.

20 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

JEG HAR "E BRUG FOR AT SÆTTE ET

PUNKTUM

Tekst: Tommy Heisz | Foto: Pernille Ringsing

”TEATRET ER EN SLAGMARK” Det fik Anders W. Berthelsen engang at vide af en ældre skuespillerkollega. ”De ord er vigtige, synes jeg, for i det her fag er vi nødt til at kunne gå til hinanden og have en direkte tone. Det er vigtigt at komme ud af tryghedszonen, og at vi driver hinanden helt derud, hvor vi rammer væggene. Men bagefter skal vi også kunne lægge det fra os. Det skal ikke være sådan en tone, der gennemsyrer rummet bagefter, når man sidder og bare er kolleger.”

n peberfrugt – det er da noget, man kan forholde sig til, ikke?” Anders W. Berthelsen læner sig ind over bordet. Han holder hænderne frem for sig, som holdt han i den ene en peberfrugt, i den anden en køkkenkniv. ”Den skal skæres i stykker, så skal den steges, og til sidst serverer man den sammen med resten af måltidet. Punktum.” Det punktum, han sætter til sidst, nærmest med lettelse i stemmen, er vigtigt. For det viser lige præcis, hvorfor det er, den 47-årige skuespiller sætter så stor pris på at stå i køkkenet og tilberede et måltid, når han kommer hjem fra arbejde: ”Som skuespiller er man i proces hele tiden, og det kan godt være ret kaotisk. Når vi for eksempel indspiller en film, optages scenerne jo ikke i den rækkefølge, man ender med at se dem. De laves hulter til bulter. Så går man der og prøver at skabe sammenhæng oppe i hovedet. Hvor er det egentlig, vi er i den her fortælling lige nu? Hvad har min karakter oplevet, og hvad er der sket indtil nu? Og bagefter er man jo ikke engang færdig. Så går de i gang i klipperummet, og en følelse, man havde udtrykt i én sammenhæng, ender måske med at blive brugt et helt andet sted.” Sådan er vilkårene som skuespiller. Og Anders W. Berthelsen kan lide dem. Men lige så meget som han nyder at være i faget, lige så meget har han brug for en modvægt, når han kommer hjem. ”Det gør noget særligt for mig at sætte et måltid sammen. Jeg tror, det er, fordi det er så håndgribeligt, så ligetil. Man står med nogle råvarer, man tilbereder dem, og så serverer man det. Måske bliver det en succes, måske ikke, men det er færdigt lige om lidt, og i morgen laver man noget nyt igen.” Lys og luft Anders W. Berthelsen har været en af The Usual Suspects blandt danske skuespillere, siden danskerne lærte ham at kende som René i tv-serien Taxa. Han slog helt igennem i dogmefilmen Mifunes sidste sang, og de seneste år har han markeret sig i en række film, tv-serier og teaterforestillinger.

MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016 21

INTERVIEW

ANDERS W. BERTHELSEN

ANDERS’ GODE ARBEJDSRÅD BRUG KOMPLIMENTER

VÆR NYSGERRIG

MÆRK EFTER I KROPPEN

Man kan let komme til at glemme det, men i mine øjne er det så vigtigt at huske. Jeg har slet ikke lyst til at være sådan en, der belærer de nye om, hvordan de skal gøre tingene, men man kan altid gå hen og klappe folk på skulderen og sige ’Det går da meget godt’. Det har vi alle sammen brug for.

Lige meget hvilken branche man er i, er man nok altid oppe imod en eller anden form for magelighed. At blive for meget i det trygge rum. Jeg tror, det er vigtigt, at man er bevidst om det, og at man selv gør noget aktivt for at finde derud, hvor man ikke helt kan bunde.

Om det gælder store eller små beslutninger, synes jeg faktisk tit, at man kan mærke det rigtige svar. Jeg prøver at lade være med at gruble over ting i dage- og ugevis. Mærk efter, hvad mavefølelsen siger til dig – for den har sikkert ret – og tag så en beslutning ud fra det og kom videre.

FRA STORBYLIV TIL FORSTADSIDYL I sommeren 2016 vinkede Anders W. Berthelsen og familien farvel til det velkendte Nørrebro. Den pulserende storby blev skiftet ud med ligusterhæk, parcelhus– og meget mere rum til bevægelse.

22 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

Som han sidder der og gestikulerer på en kaffebar nord for København, befinder han sig igen midt i et sceneskift. Denne gang på den private front, hvor han sammen med sin hustru og parrets otteårige datter har forladt Københavns stenbro og er rykket nordpå til hus og have. Kongens Lyngby er hans nye hjemmebane. ”Vi har taget tilløb i lang tid. Både min kone og jeg havde svoret, at vi aldrig skulle væk fra byen, men der var alligevel noget, der trak i os. Tanken om at komme ud, hvor der er mere lys og luft, og hvor pulsen kommer længere ned.” Rum til bevægelse betyder meget for ham. Lange gåture er ikke kun noget, han bruger som afspænding i fritiden, men også som et konkret arbejdsredskab. Når han for tiden eksempelvis mødes med sin ven og kollega Peter Frödin for at udvikle på nye projekter, kan de trave i timevis, mens de lader idéerne strømme: ”Jeg synes, man taler sammen på en anden måde, når man går. Der er forbindelse til nogle andre ting, end hvis man bare sidder stille. Sådan fungerer det for mig – der skal noget krop på. Jeg vandrer også frem og tilbage, når jeg øver replikker. Særligt tidligere i min karriere har jeg bevæget mig langt ud i skoven. Ud til et sted, hvor man kan være helt for sig selv og gå rundt mellem træerne og øve det hele igennem. At have det der fysiske rum omkring mine forberedelser, det er vigtigt for mig.” Til stede her og nu ”Han har arbejdsnarkomanens time manager, men af en eller anden årsag hippiens ro,” skrev filmkritikeren Søren Høy for nogle år siden i bogen Filmstjerner om Anders W. Berthelsen. Ordene indkapsler fint to sider af skuespilleren, der på én og samme tid er et meget tjekket og utjekket menneske. ”Det sker, at familie og venner må ringe til min agent og spørge: ’Er han egentlig i live?’ Min stakkels fætter, for

Anders W. Berthelsen Skuespiller Født 28. september 1969 Anders W. Berthelsen har spillet en markant rolle i dansk film og tv i mange år Efter serien Taxa slog han igennem med filmene Mifunes sidste sang og Italiensk for begyndere I 1999 var han nomineret som bedste skuespiller ved European Film Award Succesen i slutningen af 90’erne og starten af 00’erne førte også til et par internationale roller Han er gift med produktionsleder Christina Pind Rasmussen. Sammen har de datteren Vigga på otte år

eksempel, han har længe prøvet at få en aftale med mig. Jeg glemmer simpelthen at følge op. Det er slet ikke, fordi jeg ikke vil, men jeg er nok bare indrettet på den måde … jeg er så meget i det, jeg er i gang med lige nu, at jeg glemmer alt det andet, der tikker ind.” En del af det ligger måske i hans natur. Men et stykke hen ad vejen er det også en bevidst beslutning om at holde fokus. ”Jeg kan kun være ét sted ad gangen. Ligegyldigt om jeg er sammen med min datter, indspiller en scene eller taler med en journalist, så sidder jeg altså ikke og tjekker, hvad der sker på min telefon imens. Jeg er meget i den ene ting, jeg lige nu er i gang med, og så må alt det andet vente. Og så kan ting jo godt smutte og blive glemt. Derfor er det også så godt, at der er folk omkring mig, som kan gå og samle bolde op. Ellers ville det nok gå helt galt,” griner han. Det er hans agent og assistenter, der holder styr på udenoms-tingene, så han selv kan fokusere på sit vigtigste virke: at være skuespiller. En skarp opdeling, som han med tiden er blevet endnu mere opmærksom på nødvendigheden af: ”Jeg har haft perioder, hvor jeg kunne mærke, at der skete for meget. For nogle år siden kom jeg ind i en tilstand, hvor jeg begyndte at føle mig lidt lost i forhold til det hele. Jeg havde svært ved at føle noget for det, jeg lavede, og jeg kunne ikke rigtig finde noget at gribe fat i. Der var pres på. Jeg snakkede med nogle

KØKKENRO Meget af sin fritid bruger Anders W. Berthelsen i køkkenet. Roen og det langsommere tempo fungerer som en god kontrast til det hurtige og indimellem hæsblæsende job som skuespiller.

MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016 23

INTERVIEW

ANDERS W. BERTHELSEN

HER-OG-NU-MENNESKE Det sker af og til, at Anders W. Berthelsen mister overblikket. Han er nemlig bedst til at være 100 procent til stede i det, han foretager sig lige nu. Derfor er han helt afhængig af, at der er mennesker omkring ham, der kan samle boldene op.

1969

1990

1996

1997

1999

Bliver født i Kolding, hvor han også vokser op

Bliver optaget på Statens Teaterskole, som han bliver uddannet fra fire år senere

Debuterer på film lærredet i Niels Arden Oplevs hårdkogte Portland om Aalborgs kriminelle underverden

Begejstrer og frustrerer danskerne i rollen som René, der har et stort hjerte, men bliver ved med at begå de samme dumheder

Bliver gift med produktionsleder Christina Pind Rasmussen

Spiller hovedrollen i Søren Kragh-Jacobsens Mifunes sidste sang. Indsatsen belønnes med en nominering til en European Film Award

TIDSLINJE

24 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

af mine kolleger og venner om det, og det har jo nok været forstadiet til en form for stress. Jeg kunne sagtens se, hvor det kom fra, for i den periode var der så mange ting, der hylede i min retning. Hele tiden noget, jeg skulle forholde mig til.” Det stod klart for ham, at han måtte rydde op. Eliminere nogle af de ting, der krævede hans opmærksomhed: ”Jeg er i en branche, hvor man hurtigt kan blive revet med af mange spændende ting, og jeg kan også se, at mange af mine kolleger tænker projekter langt frem i tiden. Jeg kan være svær at få i tale om den slags, fordi jeg simpelthen ikke er klar til det rent mentalt. Det er som regel kun det, jeg er involveret i her og nu, der optager mig. Jeg trives ikke med at gå og holde en masse ting sjatåbne samtidigt, så præsterer jeg ikke ordentligt.” Helt til kanten Som skuespiller har man ingen faste kolleger. Siden Anders W. Berthelsen blev uddannet i 1994, har han været med i 32 spillefilm, omkring halvt så mange teateropsætninger og et væld af andre projekter. Hele tiden nye konstellationer, hele tiden nye kolleger og chefer. Der er dog folk, han bliver ved med at vende tilbage til. For eksempel hans to kumpaner i komedien Klasse festen 3, som han netop har indspillet. Her spiller han sammen med Nicolaj Kopernikus og Troels Lyby, som han begge har været både venner og kolleger med, siden de gik på Teaterskolen samtidig. ”Jeg trives godt i de her fællesskaber, der opstår og forsvinder igen. Det med, at man i en periode arbejder meget intenst sammen, og bagefter bliver man spredt for alle vinde igen i en tid. Når vi tre finder sammen igen, har vi hver især været ude at lave alt muligt spændende, hvor vi også har fået noget nyt med os. Det er en meget dynamisk måde at arbejde på, som jeg sætter

stor pris på. Jeg har svært ved at se for mig, at jeg kunne arbejde sammen med de samme mennesker altid.” Og så er der en anden helt håndgribelig fordel ved at arbejde sammen med folk, man har kendt så længe og indgående, som det er tilfældet med de tre: ”Der er så mange lag, vi kan springe over. Vi går virkelig langt over for hinanden, fordi vi har styr på hinandens grænser. Hvis en af os står og kæmper med at få noget til at fungere, kan en af de andre gå hen og sige ’prøv lige at gå til side, så skal jeg vise dig’. Det ville jeg jo aldrig gøre med en, jeg ikke kendte så godt. Det ville være respektløst. Men vi kan gøre det, og det er en stor fordel, når man har det sådan sammen, for vi skærper hinanden på den måde.” Når man sådan sidder og sludrer med Anders W. Berthelsen over en kop kaffe, er det svært at forestille sig ham være hård i filten. Lige meget hvad han taler om, virker han rolig, tilbagelænet og jovial. Som en flink fyr. Men man skal ikke tage fejl – når han går ind på et filmset, kan han sagtens finde ud af at sige sin mening: ”Alle har deres egen stil og måde at gøre t ingene på. Og jo, jeg har måske nok en ret afdæmpet facon, men det betyder ikke, at jeg ikke får markeret, hvor jeg står.” Måske er det noget, han har med sig fra opvæksten i Jylland. Som søn af en far, der var sælger og

”Det er som regel kun det, jeg er involveret i her og nu, der optager mig. Jeg trives ikke med at gå og holde en masse ting sjatåbne sam tidigt, så præsterer jeg ikke ordentligt.”

2000

2003

2008

2011

2014

2016

Spiller den forknytte præst i Lone Scherfigs overraskende megasucces Italiensk for begyndere

Spiller en markant rolle som Palle i den store danske seriesatsning Krøniken

Bliver far til datteren Vigga

Laver sammen med de to gamle venner, Nicolaj Kopernikus og Troels Lyby, komedien Klassefesten. Filmen blev så stor en succes, at den nu er endt som en trilogi

Henrykker anmelderne med teaterforestillingen Shakespeares samlede værker på Bellevue, hvor han spiller sammen med Nicolaj Kopernikus og Iben Hjejle

Er aktuel med den tredje Klassefesten-film

MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016 25

INTERVIEW

ANDERS W. BERTHELSEN

RESPEKT, TAK I en branche, der ellers er kendt for rundsave på albuerne og store egoer, skiller Anders W. Berthelsen sig ud. ”Om man er en kendt eller ukendt skuespiller, om man har været der i få eller mange år, eller om man for den sags skyld er tekniker, er ligegyldigt for mig - alle skal behandles med respekt. Alt sådan noget, der bare handler om at hævde sig selv eller holde et hierarki på plads, det kan jeg slet ikke tolerere.”

en mor, der var zoneterapeut, er han vokset op i Kolding i en familie med jordforbindelsen på plads. ”Jeg har altid været meget inspireret af min mors måde at være over for andre mennesker på. Hun har vist mig, at man godt kan opnå alt det, man gerne vil, uden at behøve at mase sig frem og stoppe noget ned i halsen på folk. Hun har altid været meget reel og positiv, men aldrig selvudslettende. Hun har aldrig haft noget behov for at stå og føre sig frem og tilkalde sig en masse opmærksomhed, men alligevel ender det altid med, at folk lytter til hende.” Sult som brændstof Da han var dreng, var der ingen andre i familien, der spillede teater. Men en trang til at optræde var der fra starten. Sammen med vennerne optrådte han med breakdance på gaden, og da hans klasse skulle sætte et teaterstykke op, meldte han sig straks til hovedrollen. Fra han var omkring 16 år, så han sig slet ikke tilbage: ”Der har ikke været nogen anden vej for mig. Det er det her, jeg kan og vil. Og alligevel har jeg sådan

26 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

en dobbelthed i forhold til faget. Altså, jeg elsker jo mit fag meget højt, men det kan også fylde meget. Det er alt det her føle-føle-noget, der bare gennemsyrer alt, hvad man laver. At man for eksempel bliver så optaget af karakterarbejdet, at det følger med en overalt. Så står man der i køen i Magasin og betragter parret foran. Hvorfor siger hun, som hun gør til sin kæreste? Og hvorfor reagerer han sådan på det? Og hvad betyder det, når hun lægger trykket på lige præcis dét ord – er det udtryk for en usikkerhed, eller hvad kan det være? Det kan godt blive meget navlebeskuende. Man kigger hele tiden indad. Hvad er det her for noget? Hvad er det for en følelse?” Straks når han har sagt den slags om sit fag, trækker han i den anden retning. Som om han får dårlig samvittighed over at have forrådt sin bedste ven: ”Alle de store øjeblikke er jo det hele værd. Det er især på teateret, man får lov at opleve de der sekunder, hvor det hele bare løfter sig op på et uvirkeligt plan. Nej, det er meget svært for mig at

sige noget dårligt om mit fag. Det er bare et meget specielt arbejde at have. Det er jo ikke som at dreje en kop, puste et glas eller … ja, tilberede et måltid. Det kan være meget svært at måle og veje det, der kommer ud af det.” Hvis du kunne gå 25 år tilbage i tiden til unge Anders, der lige er begyndt på Teaterskolen, hvilket godt råd ville du så give ham? ”Hmm … det er meget svært, for noget af det skønne ved at være ny i et fag er jo, at der er så mange ting, man ikke ved. Men man har sulten og energien, og den er vigtig. Når jeg går tilbage nu og ser nogle af mine tidlige film, så

kan jeg godt nogle gange tænke ”hvad er det dog, jeg laver?” Men samtidig kan jeg jo godt se, at det hele bliver reddet hjem af en anden vildskab og nysgerrighed. Det er vigtigt at bruge den som brændstof, men det kommer jo helt af sig selv, når man er ny og uerfaren. Så egentlig tror jeg, at jeg ville holde min mund. Der kommer nok ikke noget godt ud af, at den ældre på den måde giver råd til den yngre,” siger han og trækker vejret dybt ind for lige at overveje scenariet en gang til. Så ryster han på hovedet og griner: ”Det skal man helt sikkert lade være med. Man kunne jo komme til at fucke det hele ge valdigt op.”

”Alle de store øjeblikke er jo det hele værd. Det er især på teateret, man får lov til at opleve de der sekunder, hvor det hele bare løfter sig op på et uvirkeligt plan.”

DET SIGER DE OM HAM Lars Mering, manuskriptforfatter på Klassefesten-filmene: ”Han er god til at stille sig selv i klaskehøjde. Det gør han ofte, når jeg arbejder sammen med ham. Hvis vi skal finde ud af, om noget virker, stiller han bare op og siger ”Lad mig prøve det”! Han investerer hele tiden sig selv og sin krop i projektet for at finde ud af, om det virker eller ej. På den måde er han hele tiden med til at digte med.”

Michael Radl, barndomsven: ”Der er én scene, der står klart for mig, og den viser egentlig alt om ham. Da han som ny elev kom ind i min klasse, det var vel i 6. eller 7. klasse, fik vi at vide, at han var mester i breakdance. Og første gang vi havde klassens time, skulle han på gulvet og vise det. Så blev bordene skubbet til side, og den her nye dreng viste alle sine moves. Sådan har han været lige siden. Hvis der er en scene, en mulighed for at vise hvad man kan, så skal man udnytte det.” Niels Arden Oplev, filminstruktør, har arbejdet sammen med Anders W. Berthelsen på en række film: ”Som skuespiller har han noget ekstraordinært realistisk over sig. Han ved, hvad han kan, og han hviler så meget i det. Det frigør ham fra hans ego, og det hænger ret fint sammen med den måde, han er på som menneske. Som ven oplever jeg ham som ekstremt empatisk. Han har hele tiden en fornemmelse for, hvordan folk omkring ham har det – og han tager sig af dem. Det er egentlig ret unikt i den her branche, hvor mange er optaget af sig selv.”

MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016 27

BUZZWORD

WORK-LIFE-BALANCE Tekst: Lars Stig Madsen | Foto: ALL OVER PRESS

HAR DU FUNDET DIN BALANCE? Er work-life-balance bare et modebegreb brugt af tørre teoretikere? Eller er det et brugbart redskab til at finde balance i livet? Tag med bag om begrebet, og døm selv. Det handler nemlig om jobtyper og generationer.

ad os slå en ting fast: Der findes ikke en fast formel for, hvordan du finder balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Sådan lyder konklusionen, når man taler med Helle Rosdahl Lund, der er direktør for Center for Balance mellem arbejdsliv og familieliv.

HELLE ROSDAHL LUND Er direktør for Center for Balance mellem arbejdsliv og familieliv, ledelsesrådgiver, foredragsholder og debattør I 2004 tog hun initiativ til etablering af tænketanken Balance mellem arbejdsliv og familieliv

28 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

Hvad betyder det? ”Work-life-balance dækker over det at finde en balance, så du kan passe dine forpligtelser både på arbejde og i dit liv i øvrigt. Det er en italesættelse af, at vi er nødt til turde sætte ord på, hvis der er et eller andet i arbejdslivet eller privatlivet, der ikke fungerer. Det er et godt ord, når man skal sige noget om balancen mellem det, vi gør på arbejde, og det, vi gør privat”, forklarer Helle Rosdahl Lund. Derfor trender begrebet Det er ikke nyt at tale om work-life-balance. Ifølge Helle Rosdahl Lund var tankerne fremme allerede i slutningen af 1800-tallet. Her talte man om, at man skulle lave andet i livet end at gå på arbejde. Døgnet skulle deles op i otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers søvn. I 2005 blev der i Danmark sat fokus på, hvordan man kunne skabe balance mellem arbejdsliv og familieliv. Det skyldtes ikke mindst, at arbejdsmarkedet var blevet mere fleksibelt og grænseløst.

DANMARK ER BEDST Ifølge OECD’s Better Life Index 2015 er Danmark det land ud af 20 OECD-lande, der har den bedste work-life-balance. En af årsagerne er ifølge undersøgelsen, at den danske stat giver gode muligheder for børnepasning og økonomisk støtte til familier med små børn.

”Det gav nogle nye udfordringer. Især inden for det akademiske arbejde og kontorarbejde”, husker Helle Rosdahl Lund, der var blandt dem, der tog problematikken op. Men finanskrisen i 2008 ændrede fokus på arbejdsmarkedet, og det var først i 2014, at begrebet work-life-balance trendede igen. Et spørgsmål om generationer I dag er nye generationer på arbejdsmarkedet med til at skabe forskellige forventninger til, hvad det vil sige at have et liv i balance. ”Unge i slutningen af 20’erne og først i 30’erne – generation Y – har været vant til,

BUZZWORD ALLE TALER OM DET, MEN HVAD BETYDER DET, OG HVORFOR ER DET PÅ ALLES LÆBER? VI ZOOMER IND PÅ ET ORD ELLER BEGREB, DER DANNER MODE PÅ ARBEJDSPLADSER LIGE NU.

på jobbet. De gør op med tanken om at spørge chefen først”. Helle Rosdahl Lund understreger, at alle generationer har behov for at have kontrol og selv at prioritere deres hverdag. Ellers mister man balancen. Samtidig er det vigtigt, at det, man laver, lever det op til ens værdier. Bestemt af brancher Work-life-balance er også meget bestemt af brancher. Hvor administrative stillinger og akademiske job kan have stor fleksibilitet, ser det anderledes ud i jobs med skemalagt arbejdstid, fx i butik og i sundhedssektoren.

at man godt kan studere på langdistance og arbejde sammen, selvom man ikke sidder fysisk i samme lokale. Modsat deres forældre, generation X, hvor det at få lov til at møde lidt senere er med til at skabe balancen. De helt unge, generation Z, ønsker i høj grad selv at håndtere deres arbejdsliv. Har de et job ved siden af studierne i en butik, bytter de selv vagter indbyrdes via en Facebookgruppe

Vi kan blive bedre Helle Rosdahl Lunds arbejde med work-lifebalance er ikke afsluttet. ”I nogle brancher er man nået langt i forhold til medarbejdernes trivsel, krav og ressourcer. Andre steder er det den enkeltes eget problem. Går en medarbejder ned med stress, er det, fordi vedkommende ikke kan tåle mosten. Så jeg tror ikke, at begrebet work-life-balance går af mode med det samme”.

WORK-LIFE-BALANCE

HVOR STAMMER ORDET FRA? Begrebet work-life-balance stammer fra USA. Det opstod i 1986 som modreaktion på, at mange favoriserede arbejdet frem for familie, venner og socialt liv Grundideen i work-life-balance er, at der skal være en balance mellem vores forskellige gøremål. Når man er i balance, har man mere overskud, er mere positiv og produktiv og har færre sygedage Siden 1980’erne har begrebet work-life-balance spredt sig til mange lande. I Danmark blev det først almindeligt kendt omkring 2005. Forskere, akademikere og fagfolk har dog brugt det i længere tid

Hjælp dig selv med at få overblik og prioritere opgaver både i arbejdslivet og privatlivet.

Haster versus vigtigt Selvom du har mange bolde i luften, er det ikke sikkert, at de alle er lige vigtige. Prøv for eksempel at inddele dine bolde i kasserne herunder:

HASTER

HASTER IKKE

VIGTIGT

IKKE VIGTIGT

MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016 29

M A D PA K K E N

GRÆSKARPAKKER

Kom græskar i din madpakke Giv din madpakke nyt liv med velduftende græskarpakker, der er nemme at lave.

30 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

OPSKRIFT 6 STK.

SØREN STAUN

INGREDIENSER:

Professionel reklamefotograf og madblogger

1/2 lille hokkaido græskar 200 g røget bacon 50 g emmentaler 1 æg 1/2 rødløg 4 små rosenkål 2 tsk. chilisauce 1 håndfuld frisk rosmarin salt og peber 1 pakke butterdej

FREMGANGSMÅDE:

Følg Chefs Season chefseason.dk Instagram: @chefsseason Facebook.com/ chefsseason

gode råd

Pak dine græskarpakker med en lille velduftende gren frisk timian.

2 Du kan nemt variere med indholdet, så længe græskarbasen er den samme.

3 Du kan supplere med en lille salat, så pakkerne ikke bliver alt for tunge.

1. Græskarret skrælles, udhules og skæres i både. Vend dem i lidt olie, salt og peber, og bag dem i ovnen ved 200° i ca. 30 min. 2. Bacon skæres i tykke skiver og steges i oven ved 200° i ca. 8-10 min. Derefter skæres de i mindre stykker. 3. Dejen rulles ud og skæres i 6 kvadratiske stykker. 4. Når græskarret er kølet lidt af, moses den til en fast masse. 5. Emmentaler, rødløg og rosmarin skæres i små stykker og vendes sammen med græskarret, chilisauce og salt og peber efter smag. 6. Rosenkålen pilles i blade, skylles grundigt og tørres. 7. Kom fyldet på halvdelen af et stykke dej, pensl kanterne med sammenpisket æg og fold sammen. Skær tre små riller i toppen, og pensl med æg. 8. Pakkerne bages i ovnen ved 180° i ca. 15 min.

MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016 31

GUIDE

KEND KOMPETENCERNE Tekst: Anneline Højrup | Foto: Ken Hermann

GUIDE

KEND DINE KOMPETENCER

– OG FÅ DET ARBEJDSLIV, DU DRØMMER OM Kan du sætte ord på de færdigheder og egenskaber, der gør dig god til det, du laver? I så fald har du en klar fordel, når du skal søge job, forhandle løn eller indgå i et team med andre.

32 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

illykke! Allerede ved at gå i gang med denne artikel, besidder du en af de vigtigste kompetencer i nutidens arbejdsliv. Nemlig lysten til at kende og udvikle dine kompetencer. ”Det er enormt vigtigt at kende sine kompetencer, hvis man vil holde sig attraktiv på arbejdsmarkedet – og det gælder både i forhold til den nuværende og en eventuel ny arbejdsgiver,” fastslår Marianne Tinggaard, der er jobrådgiver hos Krifa. Kompetencer er alt det, du er god til at gøre i praksis – fagligt og personligt. For eksempel er det en faglig kompetence at være god til engelsk eller et bestemt it-system, mens det er en personlig kompetence at være lærenem eller imødekommende. ”Mange har svært ved at sætte ord på deres kompetencer, fordi det er ting, vi gør hver dag. Vi er beskedne og bliver blinde for det, vi kan. Jeg har talt med et medlem, som mente, at hun ’bare stod på en tankstation’. Men det viste sig, at hun havde kompetencer inden for både kunde betjening, oplæring af nye medarbejdere, bestilling af varer og flere andre ting. Det handler om at bryde jobbet ned i opgaver og se, hvilke evner der gør dig i stand til at løse dem,” forklarer Marianne Tinggaard. En positiv aha-oplevelse Hun oplever ofte, at det kan være angstprovokerende at skulle sætte ord på sine egne kompetencer. ”Men når man først går i gang, er det en utroligt givende proces, og mange får en aha-oplevelse, fordi de pludselig bliver bevidste om, hvor meget de egentlig kan.” Og det kræver ikke nødvendigvis kurser og efteruddannelse at udvikle sine kompetencer eller tilegne sig nye. ”Når du besøger en anden afdeling og aflurer deres færdigheder, eller når du spørger ind til en kollegas arbejdsmetoder, udvikler du også dine kompetencer. Mange gør det allerede helt uden at tænke over det. Det handler om at være nysgerrig og villig til at lære nyt,” siger Marianne Tinggaard. Hvor ser du dig selv om fem år? Ud over at kende sine egne evner er det en god idé at undersøge, om de kompetencer, man har, svarer til arbejdsmarkedets behov. ”De fleste får et årligt tjek af deres økonomi, tænder og bil, men de glemmer at vedligeholde deres kompetencer og tjekke deres ønsker for arbejdslivet. Det er en rigtig god idé at stille sig selv spørgsmålene: Hvor ser jeg mig

FIND DIT PERFEKTE JOBMATCH

HVAD KAN JEG?

HVAD VIL JEG?

Hvilke kompetencer har jeg?

Hvilke opgaver og kompetencer ønsker jeg?

DRØMMEJOBBET

HVAD EFTERSPØRGER ARBEJDSMARKEDET?

selv om to, fem og ti år? Og hvilke kompetencer må jeg have for at nå dertil? Tag gerne fat i en jobrådgiver, hvis du har brug for hjælp til at finde den rigtige retning,” lyder det fra Marianne Tinggaard, som anbefaler, at man holder sig fagligt orienteret ved at følge med i fagblade, på LinkedIn og i sit netværk. ”Vi må endelig ikke blive fremtidsforskrækkede. Det er langt mere givende at være proaktiv. Hvis man er i en presset branche, kan man med fordel tænke over, hvilke andre brancher man kunne have lyst til at arbejde i, og om man har de kompetencer, der er nødvendige i den branche. Det optimale match ligger i krydsfeltet mellem, hvad du kan, hvad du vil, og hvad arbejdsmarkedet efterspørger.”

Vil du blive klogere på dine kompetencer? Så kommer du godt på vej ved at løse opgaverne på de næste sider. MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016 33

GUIDE

KEND KOMPETENCERNE

Her finder du

tre enkle øvelser,

der hjælper dig med at få dine kompetencer samlet op.

➥

Øvelse 1 Sæt ord på dine kompetencer Det kan være vanskeligt at finde frem til de ord, der bedst beskriver dine egenskaber og færdigheder. Med listen her – og lidt hjælp fra dit neværk – bliver det meget nemmere.

Vælg 10 kompetencer på listen herunder, som du synes, kendetegner dig.

Kopier listen (eller tag et foto af den

og print) og giv den til mindst fem personer i dit netværk. Spørg dem, hvilke kompetencer de mener, passer på dig. Det er en rigtig god idé at spørge (tidligere) kollegaer, da de tit ser noget, du ikke selv har øje for.

Få dit netværk til at uddybe deres valg og sammenlign med din egen liste.

Samarbejdsvillig

Positiv

Struktureret

God til at huske

Imødekommende

Udadvendt

Vedholdende

Forstående

Godt humør

Smilende

Tolerant

Omsorgsfuld

Lærenem

Præsentabel

Ikke fordømmende

Selvsikker

Fingernem

Omhyggelig

Velformuleret

Ihærdig

Hurtig

Detaljeorienteret

Har kampvilje

Social

Selvstændig

Har overblik

Produktiv

God til at planlægge

Resultatorienteret

Ordensmenneske

God tilpasningsevne

Økonomisk bevidst

Venlig

Kreativ

Konkurrencemenneske

Rolig

Ærlig

Impulsiv

Systematisk

Idérig

Pligtopfyldende

Beslutningsdygtig

Kan skabe tryghed

Ansvarsbevidst

Menneskekender

Menneskeorienteret

Fleksibel

God intuition

Visionær

Pålidelig

Målrettet

Utraditionel

Åben

Motiveret

Nysgerrig

Loyal

Effektiv

Flittig

Kan sætte grænser

Inspirerende

Kan skære igennem

Serviceminded

Til at stole på

Indfølingsevne

Tillidsvækkende

Grundig

Handlekraftig

Præcis

Situationsfornemmelse

Hjælpsom

Tålmodig

Moden

Praktisk anlagt

Engageret

Problemknuser

Overholder aftaler

Omstillingsparat

Opfindsom

Konfronterende

34 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

FÅ FLERE ORD PÅ DIG SELV

Din persontype kan være en rigtig god hjælp til at finde dine personlige kompetencer. Krifa har udviklet app’en ”Min persontype”, hvor du besvarer en række spørgsmål og så kan se, hvilken af de 16 persontyper du er, og hvilke kompetencer der karakteriserer din persontype. Du får også to podcasts, som guider dig til at bruge din persontype i forhold til jobsøgning og personlig udvikling. App’en er gratis og kan downloades via App Store eller Google Play. Vil du efterfølgende have persontype-testen uddybet, er du velkommen til at ringe til Krifa på tlf. 7227 7227 og spørge efter en jobrådgiver.

Øvelse 2 Lær din værdi at kende Du kan mere, end du tror! I løbet af en arbejdsdag løser du et væld af opgaver, og hver enkelt kræver kompetencer, som du har. Denne opgave hjælper dig med at bryde dit nuværende eller tidligere job op i kompetencer, så du ved, hvilken værdi du kan bidrage med på en arbejdsplads.

Start i skemaets spalte 1 med at skrive 10

opgaver, du har udført i dit nuværende eller tidligere job. Gå gerne i detaljer og tag mindre opgaver med. Det kan også være, at du løser opgaver i din fritid, som giver dig kompetencer, der kan være værdifulde i dit arbejdsliv.

Derefter skriver du i spalte 2 de faglige og personlige kompetencer, du brugte for at løse hver opgave.

T il sidst skriver du i spalte 3,

hvordan kompetencerne viser sig hos dig, og hvordan de kan give værdi for en ny arbejdsgiver eller inden for et nyt arbejdsområde.

1. OPGAVER I NUVÆRENDE/TIDLIGERE JOB

2. FAGLIGE OG PERSONLIGE KOMPETENCER

3. HVORDAN VISER DET SIG HOS DIG? VÆRDI FOR EN NY ARBEJDSGIVER

1. OPGAVER I NUVÆRENDE/TIDLIGERE JOB

2. FAGLIGE OG PERSONLIGE KOMPETENCER

3. HVORDAN VISER DET SIG HOS DIG? VÆRDI FOR EN NY ARBEJDSGIVER

Kundebetjening i reception Telefonomstilling Mødebooking

Imødekommende Overblik i en travl hverdag Effektiv Bruger af telefonsystem Styr på Office-pakken

God til kontakt med forskellige mennesker Jeg når mine opgaver og skaber resultater

Bogføring Fakturering

Viden om finansbogholderi Detaljeorienteret Bruger af IT (C5, Navision)

Jeg arbejder selvstændigt med mine opgaver Man kan regne med et højt kvalitetsniveau

Interne salgsopgaver

Høj arbejdsmoral Viden om salgsteori

Jeg arbejder koncentreret og når mine mål, hvilket giver tilfredse kunder og skaber resultater for virksomheden

L E P M E S K E

MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016 35

GUIDE

KEND KOMPETENCERNE

Øvelse 3 Husk tilbage på dine succeser Det er sikkert ikke alle dine kompetencer, du bruger hver dag. Nogle kommer til udtryk i særlige situationer, og dem går vi på jagt efter her.

Tænk tilbage på 2-3 arbejdssituationer, hvor tingene gik rigtig godt – hvor du lykkedes!

Beskriv eller tegn arbejdssituationerne og de kompetencer, du brugte i forbindelse med dem.

36 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

Situationerne kan være kendetegnet ved, at du: - Gjorde en forskel for andre. - Oplevede, at det var nemt/naturligt at løse opgaven. - Fik positive tilbagemeldinger fra kolleger/kunde/chefen. - Fik energi af at løse opgaven. - Var god og var stolt af resultatet. - Gjorde det, fordi du ikke kunne lade være.

BLIV KLOGERE PÅ KOMPETENCER HVAD EFTERLYSER ARBEJDSGIVERNE?

Jobindex, som er Danmarks største portal for jobannoncer, har flere gange lavet en analyse af de 20-25 mest eftersøgte kompetencer i jobopslag. Senest gennemgik Ugebrevet A4 alle de job, der var opslået i 3. kvartal 2015, og her var top 5: • Selvstændig • Engageret • Fleksibel • Dynamisk • Målrettet Som noget nyt var ordene ’solid’ og ’robust’ kommet med på listen som nr. 7 og 12. Kilde: Jobindex og Ugebrevet A4

JAMEN, JEG HAR INGEN UDDANNELSE!

Du kan sagtens have mange kompetencer inden for et område, selvom du ikke er uddannet inden for det. Med en realkompetencevurdering får du papir på det, du kan og har erfaring med. Realkompetencevurderingen sker ud fra en bestemt uddannelse og foretages af uddannelsesstedet. Du skal derfor kontakte studievejlederen på den uddannelse, du gerne vil ind på eller have bevis for. Find mere info på www.UG.dk – søg på ”Få vurderet dine kompetencer”.

I FREMTIDEN BLIVER DER BRUG FOR …

Teknologisk Institut og Beskæftigelsesregion Midtjylland har taget et kig i krystalkuglen og kortlagt, hvilke kompetencer der er behov for i en lang række fag – nu og i fremtiden. Resultaterne er samlet på hjemmesiden www.fremtidenskompetencebehov. dk, hvor du kan se de faglige, generelle og personlige kompetencer, der bliver efterspurgt i netop din branche.

” Man skal turde sætte sig selv i spil” Fra driftsleder i et gartneri til konsulent i Dansk Triatlon Forbund. 53-årige Henrik Kjær Larsens arbejdsliv har bragt ham vidt omkring, og det skyldes ikke mindst de kompetencer, han har samlet op undervejs.

et var i første omgang ønsket om at få en bred vifte af kolleger at sparre med, der fik Henrik Kjær Larsen til at søge nye udfordringer. Han var ellers født ind i en gartnerfamilie og uddannet driftsleder inden for gartneri. Men han kunne ikke se sig selv som øverste chef. ”Jeg er en udpræget teamplayer, og som leder er du i sidste ende alene. Især i modvind,” fortæller Henrik, der startede sit arbejdsliv i et stort gartneri. Men udviklingen i branchen og uheldige omstændigheder betød, at gartneriet måtte lukke. ”Det fik mig til at tænke over, om jeg egentlig ville være i gartneribranchen for altid – og det ville jeg ikke,” fortæller Henrik, som efterfølgende læste markedsføringsøkonomi og arbejdede i forskellige salgsstillinger inden for både gartneri og andre brancher. ”Men salg er ikke mit hjerteblod. Til gengæld er jeg god til at skabe relationer og til at sikre, at selv om der opstår spændinger og udfordringer i et system, så fungerer det alligevel.” Find geniale løsninger Med de kompetencer i rygsækken bevægede han sig videre og blev konsulent – først i Dansk

Henrik Kjær Larsen

Firmaidrætsforbund og siden i Dansk Triatlon Forbund, hvor han nu er ansat som udviklingskonsulent. ”Mit job i dag kan bedst beskrives som en cirkusmanege, hvor der hele vejen rundt er opstillet pinde med snurrende tallerkener, og jeg skal hele tiden holde alle tallerkener i gang. Nogle skal have et skub hver dag, andre en gang om året,” fortæller Henrik, som i den forbindelse stadig trækker på det, han lærte som driftsleder, hvor han blev klædt på til at bevare overblikket, finde utraditionelle løsninger og kunne varetage mange forskellige opgaver. ”Mange har en angst for at fejle, blive til grin eller ikke præstere godt nok. Hvis man tør udfordre den angst, har man en større chance for succes. Tør man ikke, risikerer man at stå i stampe. Man skal turde sætte sig selv, sine kompetencer og erfaringer i spil – også dem, man har fra tidligere jobs og fritidsinteresser.” ”Når man har modet til at komme med nye, anderledes ideer eller løsninger, risikerer man selvfølgelig, at kollegerne griner og synes, man er skør. Men det kan også være, at man kommer med den geniale løsning, der sikrer succesen,” lyder Henriks råd til andre, der drømmer om at bruge deres kompetencer på en ny måde.

MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016 37

A N A LY S E

DIT FREMTIDIGE JOB Tekst: Anne Bjerregaard Bang | Illustration: Jakob Roer Askholm

ANALYSE

PÅ VIPPEN TIL NOGET NYT

Fremtiden sluger allerede nu seks millioner jobs. Nye job opstår, men ikke nok. Nogle mennesker vil arbejde anderledes, andre må helt skifte spor. Kontorfolk står på vippen, mens tal-mennesker er efterspurgte. Det er aldrig for sent at udvikle en attraktiv jobprofil og en personlig ’employability’.

M 65 % af de børn, der begynder i skole i dag, vil ende med at arbejde i helt nye jobtyper, der ikke findes i dag.

Kilde: World Economic Forum 2016

38 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

åske har du hørt om, at selvkørende biler ikke længere er noget fra en science fiction-film, men er på vejene i den virkelige verden. Du har måske overnattet et sted i verden gennem den private udlejningsside Airbnb, eller du har prajet en Uber-taxa i et hastigt øjeblik. Det er alt sammen afledte effekter af et globalt arbejdsmarked i fuld forandring. Taxachauffører bliver udfordrede. Hoteller og feriehus-udlejere må se kunderne overnatte hos helt almindelige mennesker til priser, der ikke kan hamles op med.

Et nyt arbejdsmarked for alle Vi er selv forbrugere i en udvikling, som vender erhverv og brancher på hovedet. Og dermed også de mennesker, som arbejder i dem. Dig og mig. Vi bliver nødt til at smage på ordet ”employability”, synke det og så måske ændre vores kostvaner efter det. ”Evnen til at være beskæftiget” oversættes det. ”Tommelfingerreglen for employability er, at du kan skaffe dig et job i morgen, hvis du mister dit job i dag. Det vil blive svært for mange fremover. I nogle faggrupper skal medarbejderne

skifte til noget helt andet. I andre skal man tænke på at videreudvikle sig eller gøre noget på en helt anden måde, ” siger Mette Sillesen. Hun er fremtidsforsker fra Future Navigator og arbejder specifikt bl.a. med begrebet employability. Fremtiden æder kontor- og produktionsjob World Economic Forums nyeste 2016-rapport ”Future of Jobs” lægger sig helt op ad fremtidsforskerens forudsigelser. Rapporten fortæller sort på hvidt, at brancherne ”Kontor og Administration” og ”Fremstilling og Produktion” er dem, der rammes hårdest. Godt 4,8 millioner jobs vil forsvinde worldwide alene i kontor-branchen de næste fire år. Til gengæld vil der blive skabt lidt over to millioner nye jobs inden for ”Erhverv, Finans og Computerteknologi”. I det hele taget vil det ikke være dumt at være noget ved matematikken, når det kommer til fremtidens jobs. De sikre kort på hånden er inden for databearbejdning, softwareudvikling og som fx arkitekt eller ingeniør, fremhæver World Economic Forum.

Forkert vej!

MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016 39

A N A LY S E

DIT FREMTIDIGE JOB

+66

+303

+339

+406

+416

+492

Livslang læring er et vilkår Nye job opvejer dog ikke den ordentlige luns, fremtiden æder af jobkagen frem mod 2020. Den information kan tjene som en motivation for den enkelte lønmodtager – især de særligt udsatte – til at arbejde på personlig employability – at holde sig attraktiv for virksomheder fremover ved at udvikle kompetencer og blive ikke bare dygtigere, men også bredere. Lære nyt. Lifelong learning, at lære hele livet, er det vilkår, frem tidens arbejdsmarked bygger på. Ingen 45-årige kan altså læne sig tilbage i arbejdslivet og regne med, at det ikke er deres kontorstol eller firmabil, der forsvinder under dem. Og samfundet kan ikke lægge ansvaret for at mætte det moderne arbejdsmarkeds behov over på de unge nyuddannede. Arbejdsmarkedet har simpelthen ikke tid til at vente på, at de udklækkes. Udviklingen går endda så hurtigt, at selv mange nyuddannede inden for de tekniske uddannelser står med delvist forældede kompetencer på eksamensdagen. Din personlighed er et aktiv Beskeden fra verdens ledende HR-direktører gennem World Economic Forums rapport er, at du om få år skal kunne mere og andet i dit job, end du skal i dag. Set over det internationale landskab kommer det til at handle rigtig meget om at løse komplicerede opgaver – i de job, hvor maskiner ikke har overtaget og automatiseret den del. Men det er ikke alt sammen udfordrende hjernegymnastik. Sociale kompetencer bliver på tværs af brancher nævnt som vigtigere end fx helt snævre, tekniske kompetencer. En overbevisende personlighed, følelsesmæssig intelligens og at kunne lære fra sig. Kreativitet og

Uddannelse og træning

Salg

Arkitektur og ingeniør

Computer og matematik

Ledelse

Installation og vedligehold

-40

(TALLENE ER I TUSINDE)

Erhverv og finans

Jura

-109

Konstruktion og udvinding

-479

Kunst, design, underholdning, sport og medier

Fremstilling og produktion

-1.609

HER SKABES DER NYE JOB

-151

Kontor og administration Kilde: World Economic Forums 2016-rapport ”Future of Jobs”

-4.759

HER FORSVINDER DER JOB

kritisk tænkning. Alt sammen attraktive kompetencer og karaktertræk, som mange mennesker bærer med sig allerede. Og som ofte nævnes som kvaliteter, danskere besidder i den internationale konkurrence mod bl.a. Kina. Hjemmearbejde, når du vil Et job er de opgaver, du udfører, ikke det sted, du arbejder. En opfattelse og tendens, der breder sig: At mange moderne mennesker kan slå pc’en op derhjemme, i et kontorfællesskab eller fra ferielejligheden og arbejde derfra. Det vil kun blive mere udbredt, at vi arbejder som freelancere eller i projektansættelser. Hele tiden at drage videre mod nye, spændende opgaver. De mennesker, der i dag holder fast i samme job i noget nær en livstid, er et særsyn fremover. Omskiftelige, omstillingsparate arbejdere er fremtiden. Og netop dette aspekt er ifølge World Economic Forum den største forklaring på de ændringer, jobmarkedet lige nu og fremover gennemgår. Hav dig selv med i forandringer En af de vigtigste kompetencer på det nye jobmarked er da også at være selvledende, siger fremtidsforsker Mette Sillesen. Selv finde ud af, hvornår det er fyraften, weekend, ferie. Manøvrere i arbejdslivet med de muligheder og udfordringer, det giver, og være helt skarp på at vælge til, men også fra: ”Fremtiden bliver jo ikke kun bedre. Det er ikke, fordi det kun er godt at tale om employability. I min branche taler vi om, at fremtiden er principper frem for planer. Man skal vide, hvilke principper der altid er vigtige for mig, og så er det dem, jeg træffer mine valg ud fra. Selvfølgelig er der nogle ting, man skal stå fast på i en tid, som hele tiden ændrer sig,” siger Mette Sillesen.

”Fremtiden bliver jo ikke kun bedre. Det er ikke, fordi det kun er godt at tale om employability. I min branche taler vi om, at fremtiden er principper frem for planer. Man skal vide, hvilke principper der altid er vigtige for mig, og så er det dem, jeg træffer mine valg ud fra.”

ER DU SIKRET ET JOB? I et godt karriereforløb opretholder eller forøger du din employability – forstået som din genanvendelighed og personlige markedsværdi.

spørgsmål til formanden

KRIFA MENER

Formand i Krifa Søren Fibiger Olesen svarer på spørgsmål om fremtidens arbejdsmarked. 1

Kan du fx pege på to jobs, ud over det, du har i dag, som du har forudsætninger for og lyst til at varetage? Hvis det job, du har nu, bliver nedlagt, kan du så arbejde andre steder på din nuværende arbejdsplads eller på arbejdsmarkedet generelt? ”Hvis der kan svares bekræftende på begge spørgsmål, har det enkelte menneske en reel tryghed i ansættelsen, fordi man ikke er nødt til at klamre sig til det nuværende job, men har andre muligheder.” Henrik Holt Larsen, professor emeritus, Human Resource Management, CBS, på leadingcapacity.dk

Hvad er dit syn på arbejdsmarkedet, som det vil udvikle sig? ”Vi er nødt til at forholde os til, at arbejdsmarkedet er i hastig forandring, og at mange af de jobs, vi kender i dag, ikke eksisterer i morgen. Fremtiden vil byde på mange nye jobtyper, som vi slet forestiller os i dag. Derfor skal vi ruste os til de nye tider, men også se mulighederne for den enkelte i de spændende jobs, der uden tvivl også vil opstå.”

Hvordan sikrer vi, at der er et job til os alle fremover? ”For mig er udtrykket livslang læring ikke bare en kliche. Vi må være parate til at lære hele livet og være omstillingsparate, også i arbejdslivet. Det er vores opgave i Krifa som en moderne arbejdslivsbevægelse at inspirere og motivere mennesker til at være attraktive for arbejdsmarkedet”.

Hvad gør Krifa for at forberede sine medlemmer til fremtidens arbejdsmarked? ”Efter- og videreuddannelse er vigtigere end nogensinde før. I Krifa har vi et vigtigt fokus på at flytte mennesker fra ufaglært til faglært. Vi har et team af dygtige jobrådgivere siddende, der hver eneste dag taler med medlemmer om kompetenceafklaring, brancheskift og råd til at finde det job, der giver værdi og mening for den enkelte. Vi må ikke glemme, at mens vi har fokus på fremtiden, skal vi stadig kunne gå glade på arbejde om morgenen.”

MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016 41

M E D PÅ J O B

BLOGGEREN Tekst: Anne Rahbek | Foto: Ken Hermann

At blogge er

HÅRD BUSINESS De lever af at dele deres liv med omverdenen. De tjener penge på at vise tasker frem eller anbefale et særligt tøjmærke til deres tusindvis af læsere. De er professionelle bloggere, og deres arbejdsdag er langt fra den 8-16-verden, de fleste kender. Kom med den professionelle blogger på job.

USA findes der efterhånden lige så mange bloggere, som der findes brandmænd. Og vi følger godt med herhjemme. Det skønnes, at over 70.000 danskere har en blog – og flere af dem lever af at drive deres blog. En af dem er 23-årige Maria Jernov. Hendes blog, mariajernov.com, har op imod 15.000 visninger hver måned, og på Instagram følger mere end 40.000 med i hendes hverdag. Hun får penge for at fremvise dyre smykker, bliver inviteret til modeshows verden over og får sponsoreret eksotiske rejser. Men tag ikke fejl af, at der også ligger hårdt arbejde bag. Vi er taget med Maria Jernov på en typisk arbejdsdag.

KL. 10.00 Besvarer mails og forbereder nye blogindlæg.

42 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

KL. 12.30 Holder møder med tre forskellige virksomheder om fremtidige samarbejder – bl.a. et kuffertfirma.

”Man må ikke tage fejl af, at det er et hårdt arbejde at være blogger. Der findes ikke en balance mellem arbejde og fritid, for de to smelter sammen. Så jeg føler faktisk aldrig, at jeg har fri.”

KL. 13.30 Tager billeder til et blogindlæg om sine nye solbriller.

”Som blogger handler det rigtig meget om at bruge hovedet. Hvordan kan jeg smartest tjene penge? Jeg ved fx, at jeg skal rejse meget her i efteråret, og der skal jeg jo have kufferter med. Så hvorfor ikke kontakte et kuffertfirma og høre, om de kunne være interesseret i at få deres kufferter med på mine billeder?”

”Jeg går meget op i, at billederne på min blog og min Instagram er smukke og i god kvalitet. Derfor bruger jeg lang tid på at lægge tingene op, så det får det helt rigtige udtryk.”

MARIA JERNOV 23 år

Startede i 2015 bloggen mariajernov.com, hvor hun skriver om modetendenser og sin hverdag Har sideløbende arbejdet som mode koordinator på modemagasinet ELLE Siden januar 2016 har bloggen været hendes fuldtidsbeskæftigelse

MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016 43

M E D PÅ J O B

BLOGGEREN

KL. 14.00 Får fremvist et kendt tøjmærkes nye efterårskollektion.

”Når jeg skal lave omtale af et produkt på min blog, får jeg ofte lov at beholde det bagefter. Men ofte er jeg nødt til at takke nej, for jeg har simpelthen ikke mere plads i mit skab. Jeg køber aldrig selv tøj.”

KL. 15.00 Får taget billeder til dagens opdatering på Instagram.

”Jeg er faktisk meget introvert og hader at være social. Men det er en del af mit job at vise mig frem og være 'på'. Det er min professionelle maske.”

44 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

KL. 15.30 Planlægger de næste dages outfits.

”Jeg planlægger altid, hvad jeg skal have på, i god tid. Op til modeugen har jeg over 50 outfits klar. Jeg vælger på forhånd, hvilke tøjmærker jeg vil have på, og så kontakter jeg dem for at høre, om de kunne være interesseret i et sam arbejde. Det sker også, at tøjvirksomhederne kontakter mig for at høre, om jeg ikke vil tage noget af deres tøj på.”

KL. 16.00 Skal forbi kendt dansk smykkedesigner for at hente en ring, som hun skal bruge under modeugen.

”Det værste ved at være blogger er usikkerheden. Jeg er heldig at have nogle faste samarbejds partnere, men jeg ved jo aldrig, hvor stor min indkomst i næste måned bliver.”

Hvordan lever man af at blogge? Virksomheder betaler bloggerne for at omtale deres produkter i blogindlæg - såkaldte sponsorerede indlæg. Derudover får de penge via de bannerannoncer, som også findes på deres blogs.

MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016 45

M E D PÅ J O B

BLOGGEREN

KL. 17.00 Modeshow under Copenhagen Fashion Week.

”Jeg er hvert år til modeuger over hele verden. Der ligger et stort pres på mig. Jeg er mit eget brand, og hvis mit brand ikke dukker op på modeugen, så overlever det ikke.”

KL. 18.30 Dagen er slut. Men mentalt er Maria Jernov allerede i gang med forberedelserne til næste dags møder og modeshows.

”Jeg håber faktisk ikke, at jeg laver det her om 10 år. Jeg ser det lidt som en model karriere – det er noget, jeg vil, mens jeg er ung. I stedet drømmer jeg om at blive skuespiller.”

46 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

JOBSØGNING

BLIV VIKAR ELLER FREELANCER Tekst: Anne Rahbek | Foto: Mikkel Berg Pedersen

Gå nye veje i jobsøgningen

SKAL DU VÆRE FREELANCER ELLER VIKAR?

Vidste du, at … Antallet af freelancere og vikarer er i voldsom stigning? I USA er hele 34 pct. af arbejdsstyrken freelancere, og i Danmark er der på bare fem år blevet ansat 50 pct. flere vikarer gennem vikarbureauer. Kilder: Børsen.dk og Dansk Erhverv

I dag bliver færre ansat i de normale 8-16-stillinger. I stedet dukker nye ansættelsesformer op, som både er moderne og fleksible, men også usikre og kortvarige. Her kan du møde freelanceren og vikaren og få hjælp fra eksperterne til at vurdere, om det er vejen for dig.

STINE BAUN, vikar

Mød dem

på næste side SIMON NIELSEN, freelancer

➥

MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016 47

JOBSØGNING

BLIV VIKAR ELLER FREELANCER

TRÆD IND I VIKARERNES VERDEN Efterspørgslen på vikarer er rekordhøj, og vikarbureauerne har mere travlt end nogensinde. Som vikar kan du både udvide dit netværk og få mere fleksibilitet i hverdagen – men er det noget for dig? Pernille Møller Ravn, der er chefkonsulent i vikarbureauet Hartmanns, guider dig. Hvad er fordelene ved at være vikar? "Først og fremmest giver det mere fleksibilitet i hverdagen. Du bestemmer selv, hvornår du vil arbejde, og det kan give mere tid til familien. Som ledig er det samtidig en god mulighed for at holde sig aktiv på jobmarkedet. I stedet for at træde ud af arbejdslivet og dedikere al din tid til jobsøgningen holder vikariatet dig i gang, mens du søger job ved siden af. Det ser også godt ud på CV’et, at du har holdt dig i gang i din ledighedsperiode, fordi det viser initiativ, og at du brænder for at arbejde. Og så er et vikariat også en god mulighed for at udvide dit netværk – måske det kan hjælpe dig med at lande en fastansættelse." Og hvad så med ulemper, dem er der vel også nogle af? "Det er klart, at der er en usikkerhed forbundet med det at være vikar. Nogle bookes i lange periode mens andre, oftest inden for det ufaglærte arbejde, bookes fra dag til dag. Så man skal være fleksibel og kunne leve med den usikkerhed, at du måske i morgen eller i næste måned er tilbage på dagpenge. Samtidig er det ikke sikkert, at du får samme relation til kollegerne, som hvis du var fastansat." Hvad skal man særligt overveje? "Kan du leve med usikkerheden? Det er den største overvejelse. Du skal også mærke efter, om du er klar på de nye udfordringer og er omstillingsparat, især hvis det er kortere vikariater, du får. Men vej det op mod alternativet – hvis det er lange arbejdsdage og for lidt tid med familien, eller at du står stille, mens du søger job, er det her så ikke et bedre alternativ?"

48 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

Sådan gør du: 1. Dan dig et overblik over de vikarbureauer, der findes i dit område, og hvilke der specialiserer sig inden for din branche – og meld dig ind i det, der er mest relevant for dig.

PERNILLE MØLLER RAVN

Chefkonsulent hos vikarbureauet Hartmanns Læs mere på Hartmanns.dk

Se en oversigt over vikarbureauerne i Danmark på krifa.dk/vikar

2. Har du en interessant profil, kalder vikar-

bureauet dig ind til en samtale. Her skal du sammen med bureauet afklare, hvad dine kompetencer er, og hvilke jobs du kunne tænke dig.

3. Vikarbureauet matcher dig nu op med de vikarjobs, de har på hånden – og ringer til dig, så snart de har noget, der passer til dig. Du er ikke forpligtet til at takke ja til et tilbud.

Husk at være opmærksom på dagpengereglerne, inden du siger ja til et vikariat. Der er nemlig helt bestemte regler for, hvor meget du må arbejde ved siden af dine dagpenge. Er du i tvivl, kan du altid kontakte Krifa.

STINE BAUN 32 år

Sygeplejerskevikar Har været vikar i 1 år

”Jeg har aldrig følt så stor lettelse, som da jeg sagde mit job op for at blive vikar. Nu kan jeg arbejde, når det passer mig, og det har givet meget mere tid til familie. Det eneste, jeg kan savne, er de faste kolleger – men omvendt får jeg også mødt en masse nye mennesker.”

BLIV FLEKSIBEL SOM FREELANCER Arbejdslivet som freelancer er ikke kun forbeholdt journalister og grafikere. I dag findes både freelance sygeplejersker, bilmekanikere og blomsterbindere. Men det kræver faglighed, gode kontakter og økonomisk elastik, mener Niels Henrik Kjær Lassen, der er a-kassekonsulent i Krifa Erhverv. Hvad er fordelene ved at være freelancer? "Som freelancer får du en stor grad af fleksibilitet i din hverdag. Det kan fx være en fordel i forhold til familielivet. Du bestemmer også selv dine arbejdsopgaver, for du er jo din egen chef. I det hele taget har du mere frihed – du bestemmer fx helt selv, om du impulsivt vil tage tre dage fri eller rejse en uge på ferie." Hvad er ulemperne? "Det er krævende at være freelancer. Du skal hele tiden sælge dig selv, for opgaverne i næste måned kommer ikke automatisk. Du har ikke de samme goder som de fastansatte, for du får ikke dækket dine udgifter til ferie, pension, efteruddannelse, løn under sygdom osv. Så du skal hele tiden selv lægge til side, så du for eksempel har råd til at holde ferie. Og så er der også noget i forhold til kolleger – der kommer jo ikke nogen og klapper dig på skulderen og siger ”godt gået”. Du skal derfor være meget selvkørende." Hvad skal man særligt overveje? "Du skal gøre dig helt klart, hvad det er for en vare, du tilbyder, og hvad der gør dig attraktiv. Du skal kunne sælge dig selv og performe, når det gælder, og du skal brænde for det, du laver. At blive freelancer skal helst gøres af lyst og ikke af nød. Derudover kræver det også et godt netværk, for kunderne opsøger dig ikke automatisk. Den usikre økonomi skal du også have med i overvejelserne, det fungerer nemlig ikke for alle – mens det for andre er en frihed ikke at være bundet af et fast job."

Sådan gør du: 1. Gå i banken og få et overblik over din økonomi. Du skal gerne have råd til perioder, hvor indtægten er lav.

2. Tag stilling til, om du skal være selvstænNIELS HENRIK KJÆR LASSEN

A-kassekonsulent i Krifa Erhverv Har siden 2004 rådgivet selvstændige i opstart og ophør af selvstændig virksomhed

Find en skabelon til en forretningsplan på krifaerhverv.dk/ forretningsplan

dig eller lønmodtager. Som freelancer falder du imellem de to kategorier, og det er din arbejdsform, der afgør, hvor du lander. Spørg SKAT til råds, hvis du er i tvivl – det er nemlig meget vigtigt, at du bliver registreret rigtigt.

3. Analysér på, hvad dit produkt er, og hvad

du kan levere. Lav en forretningsplan, så du er helt skarp på, hvordan du skal sælge dit produkt. Få også et overblik over potentielle kunder, så du ved, hvor du skal starte med at henvende dig. Og fastsæt så en rimelig pris for dine ydelser, så du får dækket både løn, feriepenge, pension og øvrige omkostninger og forsikringer. Det er ikke unormalt at tage udgangspunkt i det dobbelte af en normal timeløn. Husk at være opmærksom på dagpengereglerne, inden du springer ud som freelancer. Der er nemlig helt bestemte regler på det område. Er du i tvivl, kan du altid kontakte Krifa.

”Jeg er freelancer, fordi jeg ikke egner mig til et almindeligt arbejde. Jeg føler mig hurtigt låst fast og har brug for den frihed, man får, når man selv bestemmer over sine arbejdsopgaver. Den eneste ulempe er, at jeg selv skal holde styr på alt det økonomiske.” SIMON NIELSEN 48 år

Grafiker Har været freelancer i 20 år

MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016 49

A N B E FA L I N G E R

BØGER

3 bøger, der styrker dit arbejdsliv Lær at gå på job professionelt

Har vi for mange følelser med i tasken, når vi træder ind på arbejdet? Det spørgsmål stiller Charlotte Mandrup i sin nye bog. VÆR PROFESSIONEL PÅ JOBBET, CHARLOTTE MANDRUP

Peoples Press

Tekst: Michelle Kogstad | Foto: Scanpix

'STÅSTEDER' – en bog om det, der giver mening i livet. Svend Brinkmann Gyldendal

STÅSTEDER

– der giver mening i livet ’Ståsteder’ er efterfølgeren til Svend Brinkmanns bog 'Stå fast'– der lærte os at tage nej-hatten på over for udviklingstvangen både på og uden for jobbet. I sin nye bog giver Brinkmann bud på, hvilke værdier vi skal beskytte mod den evige middel-tænkning og trang til udvikling. ”Alt handler om nyttemaksimering. Der er ikke længere noget, der har en værdi i sig selv. Alle de handlinger, vi foretager os, gør vi for at opnå noget andet. Og det er problematisk,” siger Svend Brinkmann. Han nævner jobbet som et redskab – til at få en solid økonomi og få os op ad karrierestigen – og ikke en værdi i sig selv. De færreste ville se jobbet som meningsfyldt, hvis ikke lønnen fulgte med, siger han. ”Tillid, anerkendelse, empati og ansvar bliver anset som vigtige forudsætninger på en dansk arbejdsplads. Og værdierne er udmærkede, men de bliver skrøbelige, hvis de kun har værdi, når de kan bruges til for eksempel at skabe 50 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

vækst og forbedre medarbejdernes præstationer. ” ”Vores handlinger skal kunne stå alene og alligevel give mening. Ellers er der intet, der får en reel værdi hverken på eller uden for arbejdet.” Arbejdet er blevet vores personlige interesse Vores personlighed er knyttet til vores arbejde. Her deltager vi i personlighedsudviklende kurser, sociale arrangementer og motionstilbud, og efterhånden venter der kun sure pligter på hjemmefronten. ”Vi skal ikke sælge vores identitet og liv til arbejdet. På jobbet skal vores arbejdsindsats skabe profitmaksime-

Sådan tages beslutninger

Psykologen Daniel Kahneman giver en praktisk og oplysende indsigt i, hvordan valg træffes i både vores professionelle og private liv – og hvordan vi undgår faldgruber. AT TÆNKE – HURTIGT OG LANGSOMT, DANIEL KAHNEMAN

Lindhardt og Ringhof

Øg din modstandskraft

Vil du opnå en mental styrke? Amy Morin giver 13 bud på ting, du skal undgå at gøre, hvis du vil øge din styrke både på og uden for arbejdet. 13 TING MENTALT STÆRKE IKKE GØR, AMY MORIN

Politiken

VIND BOGEN Send en mail til redaktionen@krifa.dk med emnefeltet ”konkurrence”, og fortæl, hvad du gerne vil læse mere om i magasinet. Der udloddes én bog til en værdi af 250 kr. Vi trækker en vinder 15. februar 2017.

ring. Det kan vi ikke ændre på – men vi kan selv begrænse, hvor meget arbejdet fylder,” siger Svend Brinkmann og fortsætter: ”Jeg håber, at min bog overbeviser læseren om, at det er vigtigt at finde ud af, hvad der har værdi i sig selv. For når du finder ud af, hvilke værdier der skaber et meningsfyldt liv for dig, får du lettere ved stå fast på de værdier og leve meningsfuldt."

B L I V K L O G E R E PÅ

HUKOMMELSE

Få hjerne forskerens guide til en skarp hukommelse – og se dit resultat.

HVOR GOD ER DIN HUKOMMELSE?

➥

En skarp hukommelse er ikke noget, man kommer sovende til. Hjernen skal nemlig trænes og vedligeholdes, præcis som vores krop. Start træningen lige nu – og få svar på, hvor god form din hukommelse er i.

TEST

SÅDAN GØR DU: 1 Sæt alarmen på din mobil til 1 minut.

Kig grundigt på de 15 figurer og prøv at huske så mange som muligt. 2

Når du har læst artiklen på de næste sider, skal du se, hvor mange figurer du kan huske – tæl sammen og få svaret på, hvor god en husker du er. 3

MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016 51

B L I V K L O G E R E PÅ

HUKOMMELSE Tekst: Michelle Kogstad og Anne Rahbek | Illustration: Peter Hermann

HUKOMMELSEN ER DIT VIGTIGSTE ARBEJDSREDSKAB Koder, arbejdsrutiner og navne på kolleger. Det er blot nogle af de informationer, som din hukommelse dagligt skal jonglere rundt med. Det er derfor vigtigt, at du holder den skarp. Troels W. Kjær, der er en af Danmarks førende hjerneforskere, viser dig hvordan.

i pisker rundt i træningscentre og shopper supermarkederne tynde for sunde madvarer. Der har aldrig været mere fokus på at holde kroppen sund og toptrænet. Men hvad med hjernen? Den er præcis lige så vigtig at træne, mener hjerneforsker Troels W. Kjær, der står bag bogen K nivskarp – fra normal til genial.

”Hvis vi altid laver en Google-søgning frem for at bruge vores paratviden, kan det svække vores hukommelsesevne.” ”Hjernen er plastisk. Lidt forsimplet betyder det, at vi kan træne hjernen og hukommelsen, lige indtil vi dør. Og det bør vi gøre. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at

52 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

vi dagligt dyrker 30 minutters motion. De burde også anbefale 2x10 minutters hjernemotion,” siger han. Og der er god grund til at værne om din hjerne. Her sidder hukommelsen, og den er faktisk grundlaget for stort set alt, hvad vi foretager os. ”Vi har flere forskellige typer af hukommelse, som vi er afhængige af for at kunne navigere rundt. Der er langtidshukommelsen, som er det sted i vores hjerne, hvor der ligger ting, som vi kan huske, også selvom vi ikke har tænkt på det, siden vi lærte det første gang, fx barndomsvennens telefonnummer. Korttidshukommelsen bruger vi derimod, når vi skal huske et telefon nummer, fra vi læser det, til vi taster det på telefonen,” fortæller Troels W. Kjær. Afhængig af hukommelsen Når vi er på job, bruger vi både kort- og langtidshukommelsen – og det er faktisk oftere, end du måske tror.

DE TRE TYPER HUKOMMELSE 1 Sensorisk hukommelse: Her opfanger vi sanseindtryk som lys, lugte og lyde. Indtrykkene opbevares blot et par sekunder, hvis de ikke skaber større opmærksomhed.

2 Korttids hukommelse: Den består af indkodede oplysninger som tal, ord og mønstre, der lagres i op til ca. et minut. Herefter forsvinder de igen eller flytter sig til langtids hukommelsen.

Troels W. Kjær 50 år

Forfatter, foredragsholder og hjerneforsker igennem 27 år Overlæge på Region Sjællands Neuro fysiologiske Center

3 Langtids hukommelse: Her fastholdes mere indviklet information som viden og forståelse. Den aktiveres, når vi skal lære nyt. Derfor er den også meget afhængig af, hvordan vi gemmer informationen - at vi for eksempel bruger husketeknikker.

– Vores arbejde er altid baseret på, at vi ved noget, og at vi husker noget, ligegyldigt hvilket job vi har. Hvis du laver sagsbehandling, skal du huske procedurer, involverede personer og juridiske regler. Har du et mere manuelt arbejde, skal du huske, hvordan du t ænder for maskinerne, hvad der skal bruges af materiale osv.” Troels W. Kjær fortæller, at vores hukommelse skal trænes, hvis den skal fungere resten af livet. – Nogle arbejdsformer og stillinger kræver mere hjerneaktivitet og hukommelse end andre. Men alle kan få gavn af at træne hukommelsen, også i forhold til det sociale samvær på arbejdspladsen. Man føler sig jo hurtigt udstillet, hvis man ikke kan huske et navn på en kollega, eller hvad der blev aftalt på gårsdagens møde.

”Man føler sig jo hurtigt udstillet, hvis man ikke kan huske et navn på en kollega, eller hvad der blev aftalt på gårsdagens møde. ” Google-søgninger svækker hukommelsen Men er det overhovedet nødvendigt at huske på noget længere? Vi har jo altid en smartphone ved hånden, og det tager jo ikke mere end en Google-søgning at finde det svar, vi leder efter. Men faktisk svækker det hjernen, når vi tyer til Google og Wikipedia, fortæller Troels W. Kjær. ”På den ene side er det en god ting, at vi med al den nye teknologi kan få større viden og en hurtigere hastighed på og uden for jobbet. Men hvis vi altid laver en Google-søgning frem for at bruge vores paratviden, kan det svække vores hukommelsesevne.” Derfor er det i dag så meget vigtigere, at vi træner vores hukommelsesevne – og det er heldigvis aldrig for sent. Prøv fx at fratage hjernen dens hjælpemidler, så den ikke får lov at gå på autopilot.

MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016 53

B L I V K L O G E R E PÅ

HUKOMMELSE

RESULTAT

– HVOR MANGE TING HUSKER DU?

– Luk kalenderen og Facebook og husk i stedet fødselsdage i hovedet. Og læg lommeregneren i skuffen, så du i stedet skal lægge regnestykket sammen i hovedet. Hvis du gør det et par gange dagligt, træner du effektivt din hukommelse. Giv hjernen en gang motion Troels W. Kjær fortæller, at man både kan træne korttids- og langtidshukommelsen, og at de fleste af os vil have godt af at træne begge. ”Kniber det med at huske, hvad du skulle hente i kopirummet, så trænger

du til at træne din korttidshukommelse. Er det derimod chefens ord ved sidste møde, du har problemer med at genkalde, så skal du fokusere på langtidshukommelsen. Men for begge typer gælder det, at du er nødt til at gå nye veje for at blive skarpere, fx ved at bruge nye huske teknikker.” siger han og fortsætter: ”Vores hukommelse arbejder forskelligt, fx husker nogle bedst sanseindtryk og stemninger, mens andre husker det, de læser. Du skal selvfølgelig gøre det, der virker bedst for dig – men måske du kunne have gavn af at udfordre din hjerne til at huske på en helt ny måde?”

10 eller flere = Flot!

Din hukommelse er knivskarp

Resultat

Hvor godt husker du? Sandhedens time er kommet: Hvor mange af figurerne fra den foregående side kan du huske? Vrid hjernen for alle de figurer, du kan komme i tanke om – og få svaret på, hvor skarp din langtidshukommelse er.

5-9 = Nogenlunde.

Det vil være en god idé med lidt hukommelsestræning

0-4 = Knap så godt.

Husk hjernemotionen!

54 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

3 HUSKETEKNIKKER

til en SKARP hukommelse 1

Gentagelse: Der er god grund til,

at den gode gamle repetitionsform er den, der ofte bruges i undervisningen. Mange laver noter, udtaler ordene inde i sig selv eller højt og bruger vendespil – simpelthen fordi gentagelse er en effektiv metode til at huske.

Visualisering: Her handler det om at

koble dét, man skal huske, sammen med et visuelt objekt. Det kan være, at du skal købe mælk og derfor visualiserer en mælkekarton. Teknikken er også brugbar, når du skal kæde flere informationer sammen. Det gøres ved hjælp af en historie, fx om dagens to-do-liste, der hedder: Sende en mail, bestille kaffe til morgendagens møde og ringe til optikeren. Visuelt kan du forestille dig, hvordan du skriver mailen, da en kaffekop pludselig vælter ned over både briller og tastatur.

Skal du, eller en du kender, starte på uddannelse? Tjek krifastart.dk

Hukommelsespaladser: Her kom-

mer den lidt mere avancerede, der fx kan hjælpe dig med at huske alt i supermarkedet uden en indkøbsseddel. Du skal tænke på et velkendt sted, eksempelvis dit barndomshjem. Skriv på et stykke papir 10 rutepunkter ned, der kommer naturligt, når du bevæger dig igennem huset, fx entreen og spisebordet. Gennemgå ruten et par gange og læg så papiret væk. Udvælg herefter 10 varer fra indkøbslisten og placér visuelt én ting fra indkøbslisten ved hvert rutepunkt. Repetér nu ruten i dit hoved og visualisér hvert ord fra indkøbslisten. Nu kan du gå ud og købe ind – uden huskesedlen. Fordelen ved denne teknik er, at du bruger din langtidshukommelse (minderne om barndomshjemmet) til at huske ting, der normalt vil placere sig i korttidshukommelsen.

Få fede fordele under uddannelsen - helt gratis

Få den bedste start på dit arbejdsliv – uanset om du er i lære eller studerende med fritidsjob. Vi står bag dig med gode råd, juridisk hjælp, tjek af din ansættelseskontrakt og meget mere. Du får en god og tryg tid under uddannelsen og kommer godt videre til dit første job. Meld dig ind i Krifa Start på 7227 7227 eller læs mere på krifastart.dk

Godarbejdslystmagasin_guide_annonce_KrifaStart_100x255.indd 1

9/26/2016 9:21:57 AM

GRAFIK

FORMIDLING Tekst: Trine Boiskov Hansen | Grafik: Jakob Roer Askholm

DEN GODE PRÆSENTATION DEN GODE PRÆSENTATION du skal dele din viden NårNår du skal dele din viden Drømmer du om at kunne præsentere som de bedste? Drømmer dudu omarbejde at kunne præsentere de bedste? Så skal med det, du vil som signalere og sige. Så skal du arbejde med det, du vil signalere og sige.

Din krop taler også Din krop taler Det tager kun også et sekund

atkun danne et førstehåndsDet tager et sekund Derfor er det at danneindtryk. et førstehåndsvigtigt,er atdet du er bevidst indtryk. Derfor om dit kropssprog. vigtigt, at du er bevidst Det er nemt at se, når du om dit kropssprog. ikke at bruger det Det er nemt se, når dunaturligt. ikke bruger Og det husknaturligt. så at give dig selv på skulderen. Og husk et såklap at give dig selv Det er kun modige mennesker, der et klap på skulderen. Det er kan mennesker, holde en præsentation. kun modige der kan holde en præsentation.

Ordene, der kommer ud af din mund Ordene, der kommer ud afsige. din mund Øv dig i at fortælle det, du skal Øv dig i at fortælle duatskal sige. Start aldrigdet, med sige, at du ikke har haft så meget tid til at forberede dig. Start aldrig med at sige, at du ikke har haft så meget tid til at forberede dig.

Få dit publikum til at huske Få dit publikum til at viser, huske Undersøgelser at man husker bedre, hvis man får

Stram op Stram Du må ikke ståop og hænge.

Stram – ja, det virker Du må ikke ballerne stå og hænge. Og der er ingen, Stram ballernefaktisk. – ja, det virker derOg kan seerdet. Ret ryggen. faktisk. der ingen, aldrig ryggen til dit der kan se Vend det. Ret ryggen. publikum. Vend aldrig ryggen til dit publikum. Optag dig selv på video, når du øver Optag dig selvdin påpræsentation. video, når du Det er at høreDet oger se dig selv. øver din lærerigt præsentation. lærerigt at høre og se dig selv.

pulsenviser, op efter at man, harbedre, lært noget nyt. får Undersøgelser at man husker hvis man pulsen op efter atser man, har lært noget nyt. Når man ting visuelt, husker man det også bedre. du forbinde den viden, skal formidle, Når manKan ser ting visuelt, husker mandudet også bedre. med billeder –den så viden, bliver det siddende. Kan du forbinde du skal formidle, med billeder – så bliver det siddende.

Alt det, du skal sige Alt det, skal sigeog ét hovedargument, så rammer du mere Hav du ét hovedbudskab

præcist. Forbered historier, somså durammer fortællerdui et levende og Hav ét hovedbudskab og étsmå hovedargument, mere sprog, der taler til sanserne. præcist. detaljeret Forbered små historier, som du fortæller i et levende og Ofte er argumentationsværdien detaljeret sprog, der taler til sanserne. større end tal. Det gør din præsentation mere nærværende, nemmere at Ofte er argumentationsværdien større endog tal.den Detbliver gør din huske og forstå. præsentation mere nærværende, og den bliver nemmere at huske og forstå.

Opt.Opt. Opt.

Kilder: Rhetorica.dk, trinenebel.dk, videnskab.dk, processink.dk

56 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

Kilder: Rhetorica.dk, trinenebel.dk, videnskab.dk, processink.dk

M I N A R B E J D S LY S T

PEDELLEN Tekst og foto: Lars Stig Madsen

Hvad giver dig god arbejdslyst?

”SOM PEDEL ER JEG IKKE BARE GEMT VÆK PÅ MIT VÆRKSTED” Pedel Erik Flyvholm oplever et godt fællesskab med kollegerne, selvom de har en helt anden uddannelse.

Er du vild med dit arbejde? Så vil vi gerne høre mere om dit job. Send et par linjer til redaktion@krifa.dk

”God arbejdslyst er for mig at have gode kolleger. At være på en arbejdsplads med både mænd og kvinder giver en helt anden dynamik end på en ren mandearbejdsplads, som jeg tidligere har været på som tømrer. Samtidig er mit arbejde meget frit og veksler mellem faste rutiner, planlagte opgaver og det uforudsigelige, som fx når en dør pludselig går i stykker. Det er dejligt at møde eleverne og at have den kontakt med i mit job. Det er skønt at mærke, at både elever og kolleger værdsætter og anerkender det, jeg laver. Som pedel er jeg en synlig medarbejder og en del af personalegruppen, hvor jeg er sammen med kollegerne i pauserne.”

ERIK FLYVHOLM

33 år. Uddannelse: Tømrer Nuværende job: Pedel på Jakobskolen, Aarhus Tidligere beskæftigelse: Tømrer

MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016 57

D O K U M E N TA R

STRESS OG SKAM Tekst: Lars Stig Madsen | Foto: Jesper Rais

” JEG SKAMMEDE MIG OVER AT VÆRE GÅET NED MED STRESS” Ny forskning viser, at følelsen af skam er en afgørende faktor, når vi får stress. Men større åbenhed og indsigt i, hvordan skam påvirker os, kan forebygge stressrelaterede sygemeldinger.

DERFOR ER DITTE ANONYM

Personen i denne historie er anonym. Ditte er et fiktivt navn. Det skyldes de arbejdsopgaver, hun har i sit nye job.

58 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

kam og bebrejdelser. Det var det, der fyldte hos Ditte, da hun blev degraderet fra leder til medarbejder i afdelingen. Hun måtte sygemelde sig med

stress. ”Det var et nederlag. Jeg bebrejdede mig selv, at jeg ikke var løbet væk for længst. Men jeg havde ikke haft nogen nederlag i mit arbejdsliv, så selvfølgelig kunne jeg også klare det her. Men det lykkedes ikke. Jeg kunne ikke holde tanken ud om at skulle tilbage, hvor alle kunne pege fingre ad mig og hviske om, hvor dårlig jeg var til mit arbejde”. Selvom Ditte var væk fra jobbet, var hendes stressreaktioner der endnu. ”Flere fortalte mig, at der ville gå lang tid med at bearbejde det. I min bearbejdning af stressen kom spørgsmålet om skam også ind. Og det satte flere ting på plads for mig.” Ny forskning i skam og stress Forsker Pernille Steen Pedersen fra CBS i København har i fire år forsket i, hvordan man

forebygger stressrelateret sygefravær. Gennem sin ph.d.-afhandling er hun blevet opmærksom på skammens betydning i forhold til stress, og at større viden om skam kan være med til at forebygge stressrelateret sygefravær. ”At føle skam er en del af det at være menneske, at vi gør os umage, kan stå inde for os selv, og at andre respekterer os, ligesom vi respekterer dem. Den negative skamfølelse kommer ofte i forbindelse med nye tiltag og forandringer i vores liv. Den kommer, når der er en spænding mellem vores ideal og vores faktiske muligheder. Skam bliver destruktiv, hvis den knytter sig til angsten for at blive afsløret i ikke at leve op til det, der kræves, og at man derfor ikke er elsket”, fortæller Pernille Steen Pedersen. ”Skadelig skam blokerer for vores evne til at modtage ros og anerkendelse. Skam er tæt knyttet til vores essentielle behov for anerkendelse, at være elsket og at høre til i en flok

35.000

er sygemeldt med

stress – hver dag Stress er et stort problem for mange. Tal fra Stressforeningen viser, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt på grund af stress.

D O K U M E N TA R

STRESS OG SKAM

– her en arbejdsplads. Og jo mere vi lægger i jobbet, jo mere er der på spil i forhold til anerkendelse. Og det har nogle konsekvenser, hvis vi tænker stress i lyset af en skamproblematik og ikke kun som et spørgsmål om for mange arbejdsopgaver.”

Pernille Steen Pedersen Ph.d. 40 år Har skrevet Ph.d.-afhandlingen: ”Udkast til et nyt coping-begreb. En kvalifikation af ledelsesmuligheder for at forebygge sygefravær ved psykiske problemer.” CBS, april 2016 Udgiver medio oktober 2016 bogen ”Slip stress ud af skammekrogen – et forsvar på arbejdsfællesskabet”

60 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

Chefen sad altid med ryggen til For at forstå, hvorfor Ditte oplevede skam i forbindelse med sin degradering, skal man tilbage til dengang, hendes chef headhuntede hende til stillingen som leder for 60 ansatte. ”Jeg havde en mentor, som jeg talte med om, hvad jeg skulle gøre i konkrete situationer, og fik et OK for det. Men min chef var ikke enig i mange af de beslutninger, jeg traf. Når jeg talte med min mentor, bakkede hun mig op. Men var chefen til stede, var opbakningen væk”, husker Ditte. Ditte følte sig ikke godt tilpas i jobbet. Chefen hilste ikke på hende, og når hun havde samtaler med ham på hans kontor, sad han altid med ryggen til. Den manglende opbakning begyndte at stresse hende. Hun fik ondt i maven og blev bange for at lave fejl. ”Det var, som om jeg havde fået sat armene forkert på. Jeg fornemmede, at chefen bare ventede på, at jeg lavede en fejl, så han kunne komme af med mig som leder. Så når jeg lavede blot det mindste, tjekkede jeg det flere gange og spurgte andre, om det var rigtigt. Min virkelighedssans var væk.” Ditte var så fokuseret på, at hun ikke ville lave en fejl, at hun til sidst lavede én. Med det samme blev hun kaldt til samtale hos chefen. Hun blev degraderet fra leder til almindelig medarbejder i afdelingen. ”Jeg fik at vide, at jeg ikke duede til jobbet. Det var jeg enig med ham i, men det var ikke okay, den måde han gjorde det på.” Ditte reagerede ikke blot over, at hun ikke slog til. Under sin sygemelding valgte hun selv at sige op. Men også herefter var hun bange for at møde sine kolleger. ”Jeg tog ikke hen til steder, hvor jeg kunne risikere at møde mine tidligere

HVILKET REAKTIONSMØNSTER KNYTTER DIN SKAM SIG TIL? DINE PRÆSTATIONER

Du har fokus på arbejdsopgaven. Føler, at du svigter andre, hvis du ikke slår til. Det stresser at arbejde på nye måder, være afhængig af andre, ikke at præstere maksimalt og at indgå kompromiser. Du kan lide faktuel information – ikke en masse snak. God planlægning dæmper stress.

DINE RELATIONER

Dine værdier ligger i relationer, omsorg og teamet. Det stresser, hvis du mangler inddragelse, din leder ikke synes at lytte eller irettesætter dig. Du vil gerne have uopfordret hjælp og giver det også gerne selv. Du kan dæmpe stress ved at give luft for bekymringer og tale med andre.

kolleger. Jeg var jo gået ned med stress og havde tilladt, at der var nogen, der havde behandlet mig så dårligt. Jeg skammede mig og kunne ikke se dem i øjnene”. Vi reagerer forskelligt At Ditte reagerede, som hun gjorde, er ifølge Pernille Steen Pedersen reaktioner på skam. Der er to måder at reagere på i sådan en situation. ”Den ene måde knytter sig til den opgave, vi skal løse. Her er det en angst for ikke at kunne præstere i forhold til vores ideal. Skammen bliver ofte udløst, når vi skal indgå kompromiser i forbindelse med nye arbejdsformer, og af at være afhængig af andre. Man føler, at man svigter andre og skammer sig over, at man ikke slår til. Den anden reaktionsmåde på skam knytter sig til relationerne og samarbejdet. Pernille Steen Pedersen forklarer: ”Man er bekymret for ikke at være en vellidt del af fællesskabet. Man føler skam, hvis man mangler inddragelse, hvis ens leder ikke lytter, eller man bliver irettesat. Vi kan have både en præstations- og en relationsskam i os. Men der er en tendens til, at den ene dominerer, når vi er stressede." Pernille Steen Pedersen understreger, at vi som mennesker har begge reaktionsmønstre. ”Vi kan i én situation være sårbare over for relationen til andre og i andre situationer være sårbare over for vores opgaver. Det afgørende er at have blik for, hvordan vi reagerer i situationen, og at der er brug for noget forskelligt til at dæmpe stressen.” Det hjalp at sætte ord på Ditte fik hjælp til at sætte ord på skammen og kunne bearbejde den. ”Hvad var det, jeg skammede mig over? Var det sladderen eller det, at jeg ikke kunne kravle op ad karrierestigen, som jeg havde regnet med? Dengang havde jeg nok mest en masse selvbebrejdelser. Men da jeg pillede det hele fra hin-

Vil du høre mere om stress og skam. Hør podcast med forsker Pernille Steen Pedersen på krifa.dk/podcast-skam

anden, var der ikke noget at skamme sig over. Jeg havde givet det et forsøg, men havde haft alle odds imod mig.” ”Jeg tror, at for mig kom skammen før stressen. Jeg skammede mig over ikke at være så god, som jeg selv og andre havde forventet. De fleste har et kæmpe behov for andres anerkendelse. I mit nuværende job har jeg derfor åbent sagt til min leder, at jeg har behov for anerkendelse. En leder skal netop skabe tryghed for sine medarbejdere og ikke bare vende ryggen til.” Ditte føler, at hun i dag er en person, der kender sine begrænsninger. ”I dag betyder karriere ikke så meget, og om jeg har de flotteste møbler i stuen. Det betyder mere, at jeg har det godt med familie og venner. For jeg ved, hvor vigtigt det er, at vi passer på hinanden. Der er ikke noget job, der er værd at gå ned med stress for.” Kend reaktionsmønstrene Forsker Pernille Steen Pedersen pointerer, at det er vigtigt, at både ledere og medarbejdere er opmærksomme på de forskellige reaktionsmønstre, så man ikke går fejl af hinandens intentioner.

”Når man selv eller andre er stressede, har vi en tendens til at overfortolke, misforstå og se spøgelser. Vi begynder ofte med at spørge, hvorfor er du stresset? Er det din skyld eller min skyld? For vi har en ide om, at vi først skal finde ud af det med skylden. Men det løser jo ikke problemet at udpege en

skyldig, fx en leder. Jeg har i stedet fokus på at finde ud af, hvordan en leder kan blive bedre til at håndtere den skamfølelse, som jeg har set ligger bag mange stress reaktioner.” ”Det hjælper afgjort at tale om, at det er OK at være bange for at begå fejl, og at det er noget, der rammer os alle. Vi skal gøre det til en del af vores sprog og det at være menneske at kunne føle skam.”

KRIFA HJÆLPER STRESSRAMTE I Krifa har medlemmer med ondt i arbejds livet mulighed for en samtale med en stresskonsulent. En af dem er Bente Fischer-Nielsen. ”Når folk er sygemeldte med stress, forsøger jeg at få afklaret, hvad der ligger bag sygemeldingen. Hvad er vilkår eller omstændigheder, og hvad ligger hos medarbejderen? Jeg vil gerne være med til at skabe selverkendelse og hjælpe folk med få kontakt med deres værdier”. Bente Fischer-Nielsen hjælper også i forhold til at forebygge stress. ”Det er et fælles ansvar at få det til at fungere på en arbejdsplads. Oplever en

medarbejder sig overvåget, fordi en leder spørger ind til ens arbejdsopgaver, kan det skyldes, at lederen er ved at sætte struktur på afdelingens opgaver, men det kan føles som noget helt andet. Det hjælper at få talt om det, der er svært, inden det bliver alt for kompliceret.” Ud over samtaler med en stresskonsulent tilbyder Krifa som noget nyt et onlineforløb til stressramte, hvor der er mulighed for telefonsamtaler og videoundervisning med øvelser til egen refleksion. Forløbet hedder Stressfri og er for fagforeningsmedlemmer i Krifa Start, Krifa Basis og Krifa plus. Se mere på side 5 eller på krifa.dk/stressfri.

MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016 61

GRAFIK

KEMI Tekst: Anne Rahbek | Illustration: Datagraf Communications og Jakob Roer Askholm

Kemi på jobbet Tænker du nogensinde over, hvor meget kemi du dagligt udsættes for på jobbet? Læs med, når vi dykker ned i kemien i tre brancher.

HOS FRISØREN 4 UD AF 10

frisører har haft håndeksem på grund af det våde arbejde og de mange kemikalier, de dagligt har hænderne i. Frisørerne er blandt de mest udsatte for skadelige kemikalier på jobbet.

HÅRFARVE ER EN

KEMIBOMBE

Det er de færreste frisører, der ikke står med hænderne i hårfarven dagligt. Men hårfarve er fyldt med kemiske stoffer – og nogle af dem mistænkes for at være både hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

HÅRLAKKEN SPRAYER PARTIKLER UD Når frisøren sprayer med

hårlakken, bliver der dannet dampe af bittesmå partikler med kemikalier. De kan irritere på huden – og kroppen kan optage stoffet direkte i kroppen, hvilket kan være skadeligt, særligt for gravide.

PÅ KONTORET HAR DIN TUSCH SPRITÅNDE?

Bruger du ofte sprittusch på arbejdet? Så hold den i god afstand fra dit ansigt. Tuschen udsender nemlig spritdampe, som kan give hovedpine og gøre dig svimmel.

PRINTEREN KAN VÆRE LIGE SÅ FARLIG SOM CIGARETRØG! Laserprintere puster små

partikler ud på kontoret – og selvom de er usynlige, er de ikke ufarlige. Faktisk er nogle af partiklerne lige så skadelige som passiv rygning!

SLUK COMPUTEREN!

Plastdele i computeren er ofte tilsat flammehæmmere for at mindske brandfaren. Men dampene fra flammehæmmerne er under mistanke for at være både hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Så husk at slukke computeren efter brug.

VIDSTE DU, AT … … mere end 1.500 danskere hvert år får konstateret arbejdsbetinget kræft, og at det oftest skyldes påvirkning fra skadelige kemikalier?

62 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

PÅ BYGGEPLADSEN NÅR MALINGEN FORDAMPER

Maling indeholder flere skadelige kemikalier. Det gælder bl.a. de dampe, som kommer fra opløsningsmidlet i malingen. Det kan give kroniske skader på både hjerne og andre organer, hvis vi indånder dem.

FIND DET TØRRE TRÆ FREM Når træ imprægneres, sker det ved hjælp af kemiske stoffer. Og som så meget andet kemi, afgiver det nogle fæle dampe, der er farlige for de indre organer. Brug derfor tørt træ, der er imprægneret med de mindst farlige midler – og husk det rigtige udstyr.

35 %

Så mange håndværkere generes dagligt af støv fra byggeriet. Og byggestøvet kan faktisk være kræftfremkaldende, fordi det indeholder kvarts. Så undgå at indånde det – og tag ikke arbejdstøjet med hjem.

DET SIGER LOVEN Det er arbejdsgiverens ansvar, at medarbejderne er instrueret i, hvordan de beskytter sig mod de farlige kemikalier, og at der er den nødvendige afmærkning på fx beholdere og rørsystemer på arbejdspladsen. Læs mere om kemiens lovgivning på arbejdstilsynet.dk.

råd til mindre kemi

Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2X5 minutter hver dag.

Sluk! Husk at slukke elektronisk udstyr, der ikke er i brug.

Husk beskyttelsen! Handsker, masker og udsugning. Få fat i det rigtige udstyr – for din egen sundheds skyld.

Kilder: Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet, Forbrugerrådet TÆNK Kemi, Politiken, Ingeniøren, Kræftens Bekæmpelse, bar-ba.dk, bygtek.dk, gravid.dk, kemienidinhverdag.dk MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016 63

ORDET ER MIT

KAREN LUMHOLT

KLUMMEN SKRIVES PÅ SKIFT AF NOGLE AF LANDETS DYGTIGSTE FORMIDLERE INDEN FOR ARBEJDSLIV, KARRIERE OG UDVIKLING. HER ER GARANTI FOR SKARPE HOLDNINGER OG PERSPEKTIV – RESTEN ER HELT UFORUDSIGELIGT.

KAREN LUMHOLT HAR ORDET

GØR KARRIERE FØR OG EFTER DE SMÅ BØRN I Danmark har vi international rekord i, hvor mange timer vi sender børnene i institution og hvor tidligt. Og den rekord skal vi ikke være stolte af. Det er vi nu begyndt at erkende.

ndtil foråret 2014 handlede ligestilling om, at kvinder skulle blive (lige)som mænd. Stort set. Vi skulle være lige så vellønnede, lige så veluddannede og lige så hårdtarbejdende. Vi skulle have lige så mange blodpropper og drikke og ryge lige så meget som mænd. Og vi skulle være chefer som mænd. Det er stort set lykkedes. På nogle områder overgår vi kvinder faktisk mændene. Yngre kvinder er bedre uddannede end mændene. Og når det gælder stress, er de unge kvinder også rigtig godt med. Lidt for godt. Kvinderne indtager dog ikke i nævneværdig grad flere og flere toplederposter. Dansk Industri synes, at kvinderne skal bruge penge på toplederkurser i stedet for designertasker. Men kurser løser ikke problemet med at få flere dygtige kvinder i topstillinger. Hvorfor kommer nedenfor. Men hvad var det lige, der skete i foråret 2014?

Siden er det gået stærkt. Unge kvinder står af i hobetal og vil ikke længere sidde i ”hamsterhjulet”, mens deres små børn er alt for længe i institution. De beder om færre arbejdstimer (hvis de kan) eller melder sig helt ud af arbejdsmarkedet. For første gang i mange år kan man registrere antallet af hjemmegående mødre, nemlig over 20.000. Efter mange års fortrængning tør vi spørge: Har et barn på knap et år godt af at være væk fra far og mor så mange timer dagligt, som vi her i Danmark (som det eneste land i verden) har vænnet os til er normen? Nej, det har det helt lille barn ikke, hvis man lytter til sagkundskaben inden for udviklingspsykologi og hjerneforskning. Men politikerne har ikke lyttet, siden der gik ideologi i den, og børnenes tarv blev glemt til fordel for arbejdsudbud og kønsneutralitet.

”Hjælp, vi har mistet familiebalancen” Proppen gik af ketchupflasken. Debatindlægget ”Vi har mistet familiebalancen” og ”Hjælp os børnefamilier, inden vi segner af stress” gik viralt i foråret 2014 og eksploderede med mange tusinde delinger hver. Det var starten på en lille revolution.

Omsorgen, stupid! Men i virkeligheden er omsorgen nøglen til virkelig velfærd og velstand. Og omsorgen – anerkendelsen af, at det kræver en landsby at opfostre et barn, eller bare at der er nogen hjemme i et hjem – kastede vi ud med badevandet, da kvinderne blev fuldtidsudea rbejdende.

64 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

KAREN LUMHOLT

56 år

• Journalist og foredragsho

lder. Driver Lumholt & Sta hlschmidt Kommunikation sam men med sin mand Anders Stahlsc hmidt

år Familiepolitisk Netv ærk, der har fokus på balancen mellem familie- og arbejdsliv . Inspireret af andre europæiske lande tænker Familiepolitisk Ne tværk, at fremtidens familiepo litik skal ses i samspil med bl.a . arbejds markeds-, beskæftig elses og lige stillingspolitik

Reelt var der ingen respekt for det store arbejde, kvinderne tidligere havde udført hjemmefra, og lige• Gift og har tre voksne bø rn stilling var i 60’erne og 70’erne en kamp for at få lov at slippe for alt det ”derhjemme”. • Blev i 2014 direktør for tæ nkeLykken var og er at få et fag og et arbejde. Det kan tanken Cura og stif ted e samme jeg forstå! Men at negligere v ærdien af det, der dengang udgik fra hjemmet, omsorgen og hele nærsamfundets sociale kit, den går ikke, Granberg! Børn har brug for deres forældre og andre nære voksne, ikke bare et par forpint krydspressede timer morgen og aften, men i ro og mag en almindelig dag. Børn har indimellem Nu er de nødt til at lytte brug for ekstra omsorg, især når de er syge, skal starte i skole eller Efter at have overhørt mødrenes instinktive fortvivlelse og børnebare har en dårlig dag. forskernes råd i årtier er politikerne nu begyndt at tale om familie politik. Nu mangler vi bare, at de også handler. Forældre skal have mulighed for at passe syge børn, kvinder Vi ved det godt og mænd skal have bedre mulighed for at få deltid uden at blive Alt dette ved vi godt, hvis vi lytter indad. Har man født et barn, smidt af karrierevejen, og ældre medarbejdere skal anerkendes kan man ikke undgå at vide det helt ind i marven af sjæl og krop. som gode ledere, så ikke alle chefer behøver at være stressede Når kvinder og mænd alligevel haster ud på arbejdsmarkedet 37-årige med stress over at have syge børn derhjemme. Lad dem med en hidsig finansm inister i nakken, selv om barnet kun lige over 40 gøre karriere. Og dem under 30. er et år – hvilket sammenlignet med andre lande er rekordtidligt i betragtning af, at det er en hel børneårgang, det handler om – ja, så betyder det, at unge mødre og fædre på arbejdsmarkedet render rundt med en kronisk fornemmelse af, at der er noget galt. Navnlig kvinderne, og derfor vælger de toplederstillingerne fra – de vil hellere kunne tage hjem, hvis et barn er faldet ned fra et klatrestativ, og det kan man ikke som topleder. Derfor vælger kvinderne jobs i det offentlige, hvor der er bedre ordninger for forældre end i det private. Kvinderne søger ”i ly” i det offentlige for også at kunne være mødre. Det store regnskab Det kan ikke betale sig, at 35.000 danskere hver dag er sygemeldte med stress, at ti gange så mange har stresssymptomer, og at hver fjerde unge kvinde har ondt i psyken. I Danmark lever kvinderne kortere end i lande, vi sammenligner os med. Vi får kræft, hjerte-kar-sygdom og stress. Det kan betale sig at investere i omsorg. Jo yngre barnet er, des flere gange kommer investeringen ”igen”. Man kalder det Social Return On Investment. Hjerneforskerne og udviklingspsykologer ved det: Et barn, der føler sig elsket og trygt i sine tætte og vigtigste relationer, får et større selvværd, har lettere ved at lære, har færre konflikter, er mere robust over for kriser osv. Tænk, hvor mange penge vi kunne spare, hvis vi helt enkelt som samfund prioriterede den nære omsorg for det lille barn.

"Når kvinder og mænd haster ud på arbejds markedet med en hidsig finansminister i nakken, selv om barnet kun lige er et år, ja, så betyder det, at unge mødre og fædre på arbejdsmarkedet render rundt med en k ronisk fornemmelse af, at der er noget galt. " Lad os få et arbejdsmarked med plads til, at BEGGE forældre kan være nærværende, mens børnene er små. I andre skandi naviske lande, der også har et veludviklet kvinde-arbejdsmarked, prioriterer man, at forældre af begge køn har mulighed for at være hjemme med syge børn og arbejde på deltid, til børnene skal i skole. I Danmark har vi international rekord i, hvor mange timer vi sender børnene i institution og hvor tidligt. Og den rekord skal vi ikke være stolte af. Det er vi nu begyndt at erkende. Ægte ligestilling får vi først, når vi som politikere, arbejdsmarked og forældre selv begynder at anerkende, at den nære omsorg mellem mennesker er det vigtigste fundament for et sundt og robust og i sidste ende rigt samfund.

MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016 65

UDPLUK

MOBILTELEFONER Tekst: Anne Bjerregaard Bang | Foto: Lars Stig Madsen

Den uundværlige mobiltelefon For de fleste er den inden for få meters rækkevidde store dele af dagen. Din mail, din kalender, dine samtaler og nyhedsbehov. Bruger du også din mobil i arbejdstiden? Der er flere mobilabonnementer i verden, end der er mennesker.

Din arbejdsplads bør have regler, du kender, for din brug af arbejdsmobil. Fx vedrørende opkald, udlandsforbrug, sms/mms og køb af tjenester.

I 1982 var samtaletaksten 2,50 kr. pr. minut, svarende til næsten 6 kr. i 2016. En mobil kostede tilsvarende 42.000 til nutidskroner.

Den første sms blev sendt i 1992 fra et engelsk telefirma til et andet med ordene:

merry christmas 9 ud af 10 anvender privatmobilen på jobbet, viser en svensk undersøgelse fra 2013. Årsag: Den private er bedre end jobmobilen.

Det giver bedre arbejdslyst, når medarbejdere må bruge mobilen i korte pauser i arbejdstiden. Kilde: Undersøgelse fra Kansas State University

Mobilen, som vi kender den, fødtes i 1982 og var målrettet forretningsfolk på farten og medarbejdere med vagtordninger, læger osv.

11,5 kg Kilder: Mobilt-internet.dk, computerworld.dk, Post og Tele Museum Danmark, Advodan

66 MAGASINET GOD ARBEJDSLYST | VINTER 2016

G I V G O D A R B E J D S LY S T

FEJRING

7 FANTASTISKE

forslag til at fejre jeres succeser Ingen succes er for lille til at fejre! Når I husker at fejre hinanden og jeres sejre, styrker I arbejdslysten og fællesskabet på arbejdspladsen. 1. DEN SIMPLE Tag kage, frugt eller hjemmebagt knækbrød med – en lille ”treat” på jobbet er en simpel men skøn måde at fejre succesen. 2. DEN FESTLIGE En fest er oplagt til at markere en milepæl – og det behøver hverken være dyrt eller tids krævende at stable på benene. Husk at understrege formålet med festen, nemlig at fejre jeres gode indsats. 3. DEN PYNTENDE Hæng en særlig god kunde anmeldelse, I har fået, eller et minde fra et stort projekt, som I nåede i mål med, op på væggen – og bliv dagligt mindet om den gode indsats.

4. DEN AKTIVE Find en dag, hvor I efter arbejde tager ud og bowler, går en lang tur eller laver aftensmad sammen. 5. DEN KREATIVE Giver hver kollega et ark, hvor de andre på arbejdspladsen har skrevet 3-5 linjer om, hvorfor de værdsætter vedkommende som kollega. Det er kollegial kærlighed.

Hvord fejrer I suacn ces?

Send dit til redaktiobedste fejringsfors lag n@ et billede krifa.dk eller upload arbejdspla af fejringen på din ds på brug #go Instagram og darbejdsly st

6. DEN ROSENDE Har I husket at have ”ros” som et punkt på dagsordenen til personalemødet? På den måde bliver der plads til at påpege selv de små succeser. 7. DEN UVENTEDE De små sejre tæller også – og måske din kollega bliver endnu gladere, hvis fejringen kommer uventet? Hent en kop kaffe eller giv et skulderklap for at vise, at du værdsætter din kollega.

SÅDAN FOLDES POKALEN 1

Klip langs den stiplede linje. 2

Fold nu de to hvide sider (A og B) bagud. 3

Klip et hak ned ved den korte stiplede linje på side A. 4

Sæt side B ned i hakket på side A, så der dannes en trekantet fod bag på pokalen. 5

Stil pokalen på din kollegas bord – og giv arbejdslysten videre.

Klip her! B

HYLDESTPOKALEN til din kollega!

3 gode grunde til at hylde din kollega

Har du en kollega, der fortjener lidt ekstra ros og anerkendelse? Så klip pokalen ud, fold den og giv den til ham eller hende. God arbejdslyst er nemlig noget, vi gør for hinanden – og giver til hinanden!

I får en bedre relation. 2

Din kollega bliver mere produktiv og mindre stresset. 3

Du bliver selv gladere af at gøre andre glade.

n Se, hvordkaalen, o p r du folde 67 på s . nkrete – og få 7 kofejre jeres t a l ti forslag succeser

Forsiden af pokalen

TAK, FORDI DU ER EN GOD KOLLEGA