Fuldmånen forvandler Shivas by by Gorm Olesen

INDIEN

til denne mindre provinsby i staten Tamil Nadu i det sydlige Indien. De kommer for at vandre rundt om byens hellige bjerg Arunachala, en inkarnation af den hinduistiske gud Shiva. Legenden fortæller, at Shiva åbenbarede sig som en søjle af ild på bjerget i Tiruvannamalai, og da denne ild blev kølet ned, skabte det et Shiva lingam symbol, et fallos lignende symbol for Shivas kraft. Fra nær og fjern kommer pilgrimmene for i fuldmånens skær at bede, ofre og vandre de 14 kilometer rundt om bjerget – barfodet i respekt for Shiva.

FULDMÅNE TILTRÆKKER MILLIONER AF PRILGRIMME Når månen er hel, forvandles byen. Stemningen skifter, gaderne ændrer karakter og indbyggere og besøgende samler sig omkring bjerget. Allerede på vej hertil fornemmer man, at noget specielt er på færde. Den ene bus efter den anden proppet med syngende pilgrimme passerer hinanden med hornet i bund. En sværm af knallerter

en tilrejsende, langskægget astrolog, som sidder i vejkanten, klar til at lægge pilgrimmenes horoskop ud fra nogle små billedkort. I små trådbure sidder astrologens fugle klar til med næbet at vælge de rette kort og udpege ens skæbne. Først på ruten har tiggerne, som til dagligt bor i gaderne omkring templet, fået konkurrence. Ved siden af dem sidder nu kvinder på knæ i farverige, nye sarier. Flere forbipasserende smider mønter og pengesedler ned i kvindernes sarier, som de former som en skål ud for maven. En ung mand forklarer: ”Vi kalder dem for money bitches. De tigger penge, fordi de ikke kan få børn, og pengene giver de til templet i håb om at få gudernes velsignelse”.

KUN KOEN GÅR MOD STRØMMEN

FULDMÅNEN FORVANDLER SHIVAS BY •

NÅR MÅNEN ER HEL, SKIFTER STEMNINGEN OG EN HALV MILLION PILGRIMME STRØMMER TIL TIRUVANNAMALAI FOR PÅ BARE FØDDER AT VANDRE RUNDT OM BYENS HELLIGE BJERG ARUNACHALA. TEKST: JACOB ZAKARIAS EYERMANN FOTO: GORM OLESEN

54__REJS__03__2013__WWW.VAGABOND.INFO

Månen kigger frem bag en sky og kaster lys på ansigtet af en kvinde. Ansigtet er rettet mod bjerget, hendes øjne er lukkede og håndfladerne er samlede over hovedet, kun læberne bevæger sig: ”Annamalai, Unnamalai, Annamalai, Unnamalai, Annamalai, Unnamalai”. Igen og igen påkalder kvinden hinduguden Shiva og gudens kvindelige partner. Foran og bag ved kvinden vandrer små og store fødder, rynkede fødder med hård hud på hælene, glatte fødder med neglelak og guldringe på tæerne, langsomme fodtrin og hurtige fodtrin. Fuldmånen gemmer sig igen bag en sky, og man

kan nu kun se de ansigter, som flammerne fra de mange små lys oplyser.

I BARE TÆER RUNDT OM BJERGET Ved hver fuldmåne flerdobles indbyggertallet i Tiruvannamalai, når op mod en halv million hinduer drager på pilgrimsfærd

med unge indere zigzagger ind imellem autorickshaws og nye firehjulstrækkere. I vejkanten vandrer sadhuer – hellige mænd – med en stok, en madspand og deres safrangule klæde som deres eneste eje. Ud af biler og busser træder barfodede indere i sarier, stramme jeans, lungi eller nypressede lærredsbukser. Rig og fattig, gammel og ung stiler de mod byens tempel, hvor de stopper op og ofrer til koen, Shivas ridedyr, inden de begiver sig ud på turen rundt om bjerget. En halv million mennesker, en million fødder på en normal fuldmåne. To en halv million mennesker ved den ti dage lange Karthigai Deepam festival i november og december.

Rundt og rundt. Pilgrimme vandrer, beder, snakker og stopper op ved hver af de ni små og store altre, som ligger spredt ud på ruten rundt om bjerget. En familie med bedstemor, mor, far og to børn stiller et lille lys ved alteret. Kvinderne har af hindupræsten fået en plet af hellig aske i panden. Flere af mændene har tre streger af grå aske i panden som et tegn på, at de er velsignet af Shiva. Med hænderne vifter alle i familien

”VI KALDER DEM FOR MONEY BITCHES” Byen, som i går lignede de fleste andre indiske provinsbyer med hostende autorickshaws, butikker som sælger plastikspande og klipklapper, og skoledrenge i hvide skoleuniformer på vej til skole, er nu forvandlet. Fra solopgang til solopgang får tesælgeren på hjørnet konkurrence af

WWW.VAGABOND.INFO__03__2013__REJS__55

INDIEN

det gerne til guden, fordi han har velsignet dig”.

finder man en afstøbning af Shivas fødder. Myten vil, at hele bjerget er en inkarnation af Shiva. Afstøbningen ved bjergets fod skulle være, hvor Shiva satte sine fødder. Udover de sædvanlige boder med blomster, billeder og bøger kan man også være heldig i en af søjlegangene at møde en elefant, der mod et beløb lægger sin snabel på hovedet af de besøgende og derved velsigner dem. Elefanten har, som mange af de besøgende, de tre streger i panden, der viser, at den har helliget sig Shiva.Templet tiltrækker ligesom bjerget et væld af pilgrimme og hellige mænd i safrangule dragter og små blikspande til den mad, de nu kan skrabe sammen.

GARANTI FOR FRELSE Ved fuldmånen i november og december måned fejrer hinduerne legenden om Shivas åbenbaring på bjerget ved den ti dage lange Karthigai Deepam festival. På toppen af Arunachala bjerget tænder hinduerne et

lidt røg fra et lille bål på et stativ ind i ansigtet som et tegn på renselse. Ild spiller en vigtig rolle i pilgrimsvandringen i Tiruvannamalai, da Shiva åbenbarede sig som en søjle af ild på bjerget. Familien bliver stående et

øjeblik og betragter en gruppe af mænd, som danser omkring et større bål, inden de igen går videre. Videre forbi tiggere med udtrakte hænder, boder med cola og chai og videre til næste alter, hvor de igen gør et kort stop for at bede og blive renset af røgen. I mængden dukker af og til et blegt ansigt op. Mange vesterlændinge har slået sig ned i byen for at dyrke meditation og yoga og få vejledning hos de mange nulevende og døde guruer, som bjerget har tiltrukket. Blegansigterne svøbt i hvide og safrangule klæder fletter sig ind i mængden, og når man først er blevet opslugt af mængden, så er der kun én vej - fremad. En ko skaber dog lidt ravage. Den vil den modsatte vej og baner sig vej igennem mængden, som et skib der sejler mod bølgerne.

KRONRAGET FOR SHIVA Ud fra en bygning kommer den ene kronragede og nybarberede mand efter den anden. En mand kører hånden over den skaldede isse som var det en uvant fornemmelse. Inde i bygningen sidder mænd på rad og række. Man kan høre lyden af barberknive, som glider ned over ru skægstubbe.

56__REJS__03__2013__WWW.VAGABOND.INFO

Nogle mænd er helt kronragede, andre er på vej til at blive det. Grå og sorte hårrester ligger på de bare skuldre og øjnene kigger roligt på barbereren overfor. Med en fast hånd skraber barberen den sidste hårtot af, og en ny mand kan komme til. En mand i venteposition forklarer: ”Håret er et menneskes krone, og det er en skam at miste sit hår. Så når man gør det, så viser man, at man ofrer sig helt for Lord Shiva. Hvis man har bedt Shiva om, at noget skulle ske, og det så går i opfyldelse, så ofrer man sit hår”, fortæller manden og fortsætter: ”Kvinder ofrer også deres hår, og for en indisk kvinde er det et stort offer, da en indiske kvinde helst skal have langt hår og gerne med blomster i, men man giver

stort bål af olie og ghee - en form for kogt smør - og overalt i byen sætter folk små lys ud på altaner, i vindueskarme og på tagene, så byen med ét bliver illumineret. En ældre mand med et gråsprængt skæg og bar overkrop forklarer, at hinduer overalt i verden

på denne aften tænder et lys og tænker på Tiruvannamalai. ”Man behøver ikke at vandre til Tiruvannamalai. Bare man tænker på Arunchala bjerget, så er man der. Legenden siger, at blot man tænker på Tiruvannamalai, er man sikret frelse – Mukti”.

ELEFANTEN VELSIGNER Midt i byen rager ni store hvide tårne op. Tårnene er forbundet af en høj mur med røde og hvide striber og langs dem ligger den ene bod efter den anden, som sælger røgelse, lys, hinduguder i blinkende dioder og kokosnødder. Templet skiller sig med sin størrelse og sin ro midt i kaos ud fra alt andet i byen. Bag de tunge mure åbner sig et organiseret kaos styret af runde brahminere i bar overkrop. I det ene øjeblik dufter det af jasminblomster og i det næste lugter det kvalmt af brændende ghee. Det er ikke kun bjerget, der har bragt berømmelse til byen. Byens tempelkompleks tiltrækker også mange pilgrimme. Arunachaleswar templet i byens midte strækker sig over 10 hektarer og er dermed et af Indiens største tempelkomplekser. Dele af templet dateres tilbage til det 11. århundrede, og med dets ni tårne, hvoraf det højeste er 66 meter, er det et imponerende bygningsværk. De mange bygninger er prydet med historier fra den hinduistiske mytologi og de mange forskellige udformninger og inkarnationer, de hinduistiske guder har antaget. Udsmyk-

ningen er et eventyr i sig selv og et smukt virvar for dem, der ikke er så velbevandrede i hinduismens myter og legender. Det inderste af templet indeholder en udformning af Annamalai, et af Shivas mange navne, samt en tilsvarende udformning af Shivas kvindelige partner, Unnamalai. Er man tålmodig, kan man defilere forbi alteret og få et blik af Shiva og en velsignelse af de lokale brahminer. Er man knap så tålmodig, kan man betale 20 rupees (3 kr.) og springe køen over. I den bagerste del af tempelkomplekset

En mager, skægget sadhu, en vandrende asket, forklarer, at templet er som et fyrtårn, hvorefter alle kan navigere og nå i land på Muktis kyst.