INDIEN
INDIEN
CHAI ER MERE END SØD TE MED MÆLK
FIND CHAI-SHOPPEN, SÅ HAR DU FUNDET ET AF KNUDEPUNKTERNE I INDIEN OG INDISK KULTUR. SÆT DIG NED OG OPLEV CHAI-MANDEN JONGLERE MED GLAS OG KOGENDE TE OG FÅ ET INDBLIK I INDERNES HVERDAG. TEKST: JACOB ZAKARIAS EYERMANN FOTO: GORM OLESEN
24__REJS__02__2013__WWW.VAGABOND.INFO
WWW.VAGABOND.INFO__02__2013__REJS__25
INDIEN
•
Manden i chai-shoppen skovler et par skefulde varm mælk op i et blankt stålbæger efterfulgt af to teskefulde sukker. Fra toppen af den meterhøje, cylinderformede messingkedel tager han en stor kop af metal. I koppen ligger en tepose på størrelse med en stor sok, og ud af koppen hælder han sort dampende te ned i et stålbæger. Med bægeret i den ene hånd og et højt , tyndt glas i den anden udfører han en form for akrobatik. Han hælder teen fra bægeret til glasset og fra glasset til bægeret. Frem og tilbage. Mælk, sukker og te falder en meter gennem luften, og den brune væske lander som chai i glasset. Glasset skifter hurtigt hånd mellem chai-jongløren og en inder med et stort overskæg og tre hvide streger af aske i panden. Manden tager sin beedie, en lille fattigmandscigaret rullet af tobaksblade ud af munden, folder langsomt de tynde og rynkede ben op på bænken under sin ternede lungi og nipper til den dampende chai.
INDIEN
de messende chai-sælgeres råb: ”chai, chai, chai”. En lokal vittighed går på, at da Neil Armstrong som det første menneske trådte ud på månen, kom en inder straks op til ham og tilbød ham en kop chai.
TEEN SKAL VÆRE STÆRK OG KAFFEN MILD ”Do you have Masala chai?”, spørger jeg chai-manden, som bag kedlen fortsat laver akrobatik med mælk, sukker og te. Hans øjne flakker lidt fra side til side og han kigger så i retningen af en mand på bænken ved siden af mig. En ældre herre med grå skægstubbe smiler og hilser med en hånd holdt lodret op foran brystet. Jeg spørger igen og udtaler langsomt og endnu tydeligere ”MASALA CHAI”, te med kardemomme, kanel og inge-
fær. Det må de da have i chaiens hjemland. Han lægger The Deccan Chronicle, den lokale avis fra sig, smiler og vrikker med hovedet fra side til side. ”Kun få indere drikker te med krydderier. Du kan måske finde det et par enkelte steder, men de fleste steder får du denne form for chai eller te, som vi ofte kalder det i staten Tamil Nadu”, forklarer han med en tyk indisk engelsk accent og peger på den lysebrune væske, han har i sit glas. Jeg forklarer ham, at jeg havde regnet med at få en kop sød te med kardemomme, kanel og ingefær. Han vrikker lyttende med hovedet. ”Chai, som I får det i Europa, er ikke chai for os. I Europa skal teen være mild og kaffen stærk, hos os er det omvendt”. Jeg overgiver mig og bestiller et glas hos chai-manden. Mine øjne følger te-akrobaten slynge og blande endnu et par kopper chai. Én kop er lysebrun, én næsten hvid og en tredje er mørk som valnøddetræ. Manden forklarer, at chai fås i fem varianter: hvid, som er varm mælk med en dråbe te, light, medium, stærk og dobbelt stærk. Han kigger på det halve glas chai, han har i hånden. ”Jeg foretrækker medium og så skal den være godt blandet sammen, så sukkeret ikke bare ligge i bunden af glasset. Det giver den bedste smag”. Chai-jongløren rækker glasset med den lysebrune chai til mig. Sød, cremet og med en eftersmag af te på tungen. Ingen overraskelse, ingen skuffelse, men sød sort te med mælk.
BORGMESTEREN ÅBNER SIT KONTOR Det er tidligt om morgenen. Foran chaishoppen holder knallerter, cykler og gule
CHAI, CHAI, CHAI! ”Any time is tea time”, siger inderne og de er lige så fanatiske omkring deres te, som italienerne er omkring deres kaffe. Om det hedder ”tea” eller ”chai” afhænger af hvor i Indien, man er. Chai-shoppen, jeg har forvildet mig ind i, ligger i Tiruvannamalai, en middelstor by i Sydindien, men det kunne være hvor som helst i Indien. På hvert et hjørne ligger en chai-shop med de karakteristiske store messingfarvede kedler med en rød prik og tre hvide streger som et tegn på, at de er velsignet af guden Shiva. Den mindste lille flække og den største metropol har deres tea -eller chai-shop. I ethvert tog og ved ethvert større busstop hører man også
26__REJS__02__2013__WWW.VAGABOND.INFO
WWW.VAGABOND.INFO__02__2013__REJS__27
INDIEN
autorickshaws pakket med værktøj, attachemapper og madkasser. Der er en livlig trafik af mænd ind og ud af butikken. Ingen kvinder, men mænd i nypudsede, lukkede sko og mænd i slidte blå, klipklapper lappet sammen med snor. Nogle skal have et hurtig glas chai, andre sætter sig, læser avis eller spiser morgen-tiffin bestående af dosai, rismelspandekager eller et par vadai – små snacks af linser stegt i olie. Nogle har siddet her siden kl. 4, fordi de ikke kunne sove. Manden med det gråsprængte skæg peger på en mand i en hvid skjorte og en hvid lungi med et sort og rødt bånd rundt i kanten. Det er borgmesteren for en lille landsby uden for Tiruvannamalai, og chai-shoppen er hans lokale kontor. Her ved borgerne, at de kan kontakte ham hver dag mellem kl. 12-16. ”Chai-shoppen spiller en vigtig social rolle i lokalsamfundet. Det er her folk mødes, deler nyheder og diskuterer politik. Før i tiden blev mange politiske aftaler lavet i chai-shoppene,” forklarer han. Borgmesteren falder i snak med tre mænd, der sidder på hug uden for chai-shoppen med deres lungi trukket op over knæene. Ved siden af dem står en hakke og et fad til at bære jord på. Chai-manden rækker dem hver et glas chai. ”Hvis man hyrer daglejere, så indgår det ofte i aftalen, at man ud over lønnen skal have chai i løbet af dagen”, siger han og kigger i retningen af de tre senede mænd, hvis
hoveder vrikker i takt med borgmesterens strøm af ord.
SKJULESTED FOR RYGERE Efter en kort pause fortsætter han: ”Og når man venter på nogen eller på bussen, så drikker man også chai”. Jeg tænker, at der må være mange, der venter på et eller andet. De blå afskallede bænke er tæt besatte af mænd i alle aldre, der venter, kigger og sludrer. Chai-manden vasker det ene glas op efter det andet for at jonglere den lysebrune chai over i dem. Chai-shoppen er et knudepunkt for kommunikation. Mere end halvdelen af inderne har mobiltelefoner, men hvis man ingen har, kan man lægge en besked hos ejeren af chai-shoppen. Han giver den så videre til den rette, når vedkommende kommer forbi. ”Og så er chaishoppen også et skalkeskjul for rygere, som måske ikke må ryge derhjemme. Te og røg hænger for mange mennesker sammen, så efter aftensmaden går, cykler eller kører mange forbi for lige at få det sidste glas chai og røg”. Han peger på butikken ved siden af, som sælger cigaretter, bediies og betelnød – en lille nød, som man tygger efter man har spist og som efterlader en rød farve på tænder og tandkød.
”DET ER MERE END BLOT NOGET VI DRIKKER” I Delhi, Mumbai, Chennai og de andre indiske storbyer tilbyder kaffekæder kaffe og te i vestlig stil. Store kopper til europæiske priser. Her mødes indere med penge og gør en dyd ud af at tale engelske sammen for at markere deres uddannelsesniveau og status i samfundet. Gennem duggen på kaffekædens ruder, skabt af den evigt brummende aircondition, kan man se mændene på gaden hænge ud ved den lokale chai-shop
28__REJS__02__2013__WWW.VAGABOND.INFO
bygget af presenning, brædder og et reklameskilt for Airtell. Kommer man ud på landet, kan man ind imellem også se de sociale skel. Nogle steder går de forskellige kaster til hver deres chai-shop og andre steder drikker de kasteløse af lerkrus, som kan smides ud efter brug, mens alle andre drikker af glas, som blot vaskes af. Min chai-kammerat forklarer, at i de fleste byer mødes alle sociale lag dog i chai-shoppene. ”Chai spiller en vigtig rolle i samfundet, fordi chai bygger relationer mellem mennesker. Det er mere end blot noget, vi drikker. Chai er en social aktivitet, for man deler altid chai med andre".
HVEM SKAL NU BETALE? Mine øjne falder på det blå prisskilt på væggen, og jeg beder manden om at oversætte: ”Lakshmi Coffee Shop, tea 5 rupee, dobbelt tea 10 rupee og white tea 10 rupee”. ”Coffee Shop? Jeg troede, det var en teaeller chai-shop?”. Min lokale guide gennem indisk chai-kultur smiler, vipper med hovedet og siger blot: ”Yes, yes. Same, same”. Jeg takker ham for at dele ud af sin viden og jeg rækker chai-manden fem rupee for min chai. Han vrikker med hovedet, vifter afvisende med hånden og peger på manden med de grå skægstubbe, som smiler. ”Velkommen til Indien. Her er der altid diskussion om hvem, der skal betale for chai, og det er en ære at få lov til at betale”.
X