GRÆNSEN - magasin for mindretal, sprog og kultur by GRÆNSEN

nr. 1 / februar 2015 – 77. årgang

magasin for mindretal, sprog og kultur

Knud Romer:

DEN DAG, JEG FIK MIN IDENTITET

København-Bonn Erklæringerne:

MINDRETALLENES GRUNDLOV FYLDER 60

nr. 1 / februar 2015

INDHOLD SØNDERJYDERNE DER LAVEDE STORPOLITIK

Tilblivelsen af København-Bonn Erklæringerne er historien om lille Danmark, der med politisk snilde får den store nabo mod syd til at anerkende mindretalsrettigheder for de dansksindede i Sydslesvig. Men historien omhandler også en demokratisk proces, der groede fra græsrodsniveau i Sønderjylland, en landsdel, hvor mindretalsspørgsmålet havde særlig stor bevågenhed. SIDE 6

HVAD KAN DE BRUGES TIL I DAG?

I flere europæiske lande går det skidt med den praktiske gennemførelse af internationale aftaler om mindretalsbeskyttelse. Det åbner for et fornyet momentum for tankegodset bag København-Bonn Erklæringerne, vurderer direktør for Det Europæiske Center for Mindretalsspørgsmål (ECMI), Tove Malloy. SIDE 12

DEN DAG, JEG FIK MIN IDENTITET

Interview med forfatteren Knud Romer om at finde fred med sin blandede kulturelle baggrund. SIDE 16

LÆS OGSÅ SIDE 14 GRÆNSELANDET SOM KULTUREL BUFFERZONE SIDE 15 DYBBØLMÆRKET SIDE 20 NY BOG OM SØNDERJYDER I FØRSTE VERDENSKRIG SIDE 21 KARAKTERSAGEN STADIG UAFKLARET SIDE 21 MINDRETALSFORHOLD I SYDSLESVIG SIDE 22 MÅ VI BEDE OM STØRRE NYSGERRIGHED OG ÅBENHED

WWW.GRÆNSEN.DK

NYHEDER, AKTUALITET OG DEBAT

nr. 1 / februar 2015

LEDER

DEMOKRATIETS KROP OG SJÆL Af Mette Bock, formand

Mens urt og busk blev pudret blidt i skjul af vinterens første sne, samledes knap 200 sydslesvigere på Jaruplund Højskole en lørdag i januar. Konferencens overskrift var “Udvikling af det danske mindretals folkestyre og demokrati.” Jeg havde fornøjelsen af at være ordstyrer og fik også plads i rækken af indlæg, der lagde op til debat i grupper. Folkestyre og demokrati er jo en bred overskrift. Og er der forskel? Det er et emne, vi konstant skal kredse om, ellers risikerer vi at blive, hvad jeg vil kalde “dovne demokrater”, uanset om vi bor nord eller syd for grænsen: Her går det godt, fru kammerherreinde – send flere penge. Demokrati og folkestyre er aldrig noget, der bare er en selvfølge, det skal holdes i form. Gode strukturer, der var tænkt rigtigt, skal gennemtænkes og reformeres, hvis tiderne skifter. På vegne af Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU) fremlagde Anders Kring og Ronny Grünewald på mødet et meget omfattende reformforslag: Etablering af et folkevalgt SydslesvigTing og en forvaltningsstruktur, som kaldes en regionsmodel. Tanken er, at modellen skal erstatte den nuværende struktur med selvstændige foreninger og organisationer og et Samråd, hvis primære opgave er koordination. Om der er behov for reformer i Sydslesvig, må mindretallet naturligvis selv finde ud af. Men her, som andre steder, skal man passe på ikke at forfalde til kamp frem for samtale. Når nu både demokrati og folkestyre blev nævnt i konferencens overskrift, synes jeg, det giver anledning til refleksion: Demokrati kan beskrives som en styreform, som strukturer, som valghandlinger – man kan kalde det kroppen. Folkestyre kan derimod være betegnelsen for den nødvendige samtale, samarbejdet, generøsiteten og viljen til at bøje sig mod hinanden – man kan kalde det sjælen. Der er behov for begge dele. Kroppen er det let at forholde sig til. Skal Samrådet have mere beslutningskompetence eller sammensættes på en anden måde? Skal der etableres et folkevalgt SydslesvigTing? Hvor mange forvaltninger er der brug for? Hvem skal have stemmeret? Vigtige emner. Men midt i alt dette skal man huske, at selv den bedste struktur ikke virker, hvis den er uden sjæl. Hvis mennesker står over for hinanden uden vilje til samtale, uden vilje til at

lytte til hinanden, uden vilje til samarbejde. Det gælder ikke blot blandt dem med stjerner på skuldrene. Men også mellem ledelse og medlemmer eller medarbejdere. Målet må være at finde den struktur, der kan tjene som en god krop for sjælen at tage bolig i. Debatten gik lystigt i de mange grupper på konferencen. Der blev argumenteret, lyttet, og man delte sig efter anskuelser. Jeg tror endda, at flere blev klogere undervejs. Det er gode tegn. Hvad der kommer til at ske i det videre forløb, ved vi ikke endnu. Den spændstige chefredaktør på Flensborg Avis, Jørgen Møllekær, der heldigvis ikke er nervøs

Folkestyre og demokrati er jo en bred overskrift. Og er der forskel? Det er et emne, vi konstant skal kredse om for klar tale, opfordrede Samrådet til, at der bliver udarbejdet en handlingsplan med en deadline, så mindretallet om tre år i en folkeafstemning kan tage stilling til helt konkrete reformforslag. Man skal ikke reformere for reformernes egen skyld. Man skal reformere, hvis strukturerne strammer, og hvis beslutningerne ikke opleves som rodfæstede. Sydslesvigerne må dele sig efter anskuelser. Argumentere for egne holdninger. Stå stille eller bevæge sig ind i en ny tid på den måde, man finder rigtigst. Det afgørende er, at der sikres rammer for fællesskabet, som er det kit, ethvert folkestyre bindes sammen af. Noget tyder på, at konferencen skabte grøde i luften. Formanden for SSF, Jon Hardon Hansen, og formanden for Skoleforeningen, Udo Jessen, udtalte et par dage efter konferencen i enighed, at Samrådet allerede nu bør reformeres, så beslutninger ikke længere skal træﬀes i enighed, men med simpelt flertal. Vetoretten afskaﬀes. Efter vinter kommer vår.

nr. 1 / februar 2015

MINDRETALLENES GRUNDL Siden 1955 har de to erklæringer fremmet og sikret den fredelige sameksistens mellem mindretallene på begge sider af den dansktyske grænse og banet vejen for udviklingen af venskabelige og tætte forbindelser mellem Tyskland og Danmark. Vi er overbeviste om, at dette kan tjene som inspiration for afklaring af mindretalsspørgsmål i Europa og andre steder (Uddrag af fælles dansk-tysk erklæring ved 50-året for erklæringerne underskrevet på Sønderborg Slot d. 29. marts 2005)

EN STILLE MEN UBETINGET SUCCES LEVER VIDERE Af Lotte Dahlmann

Den 29. marts er det 60 år siden, at Vesttysklands forbundskansler Konrad Adenauer satte sin underskrift på Bonn Erklæringen. Med den næsten enslydende København Erklæring underskrevet af den danske statsminister H. C. Hansen anerkendte den danske regering og den vesttyske forbundsregering hver især og på samme tid deres ansvar for at sikre mindretallenes rettigheder på begge sider af den dansk-tyske grænse. I tidens løb er der skrevet mangt og meget om forhandlingerne forud for erklæringernes tilblivelse. Især har den danske finte været fremhævet, som førte til, at ønsket om at sikre det danske mindretals rettigheder i et nyt Tyskland efter 1945 blev kædet sammen med Danmarks godkendelse af Vesttysklands optagelse i NATO-samarbejdet. LOKALE KRÆFTER FOSTREDE IDEEN

Det var utvivlsomt en diplomatisk genistreg, og de politiske og diplomatiske forhandlinger op til erklæringernes tilblivelse er velbeskrevet. Hvad der imidlertid er mindre kendt blandt det store flertal af danskere er, at der stod lokale kræfter i Sønderjylland bag selve ideen. Det kan nulevende efterkommere af de involverede heldigvis råde bod på. En af dem er Thorbjørn Heick, som er søn af Frederik Heick, der var folketingsmedlem for Venstre i Sønderjyllands Storkreds og senere formand for Grænseforeningen. Han var ophavsmand sammen med Jørgen Gram

til ideen om at gøre Danmarks accept af Vesttysklands optagelse i NATO betinget af en erklæring om det danske mindretals rettigheder i Sydslesvig. Thorbjørn Heick renskrev i de hektiske dage referatet fra et vigtigt møde om emnet for sin far, og han fortæller sin historie i dette nummer af GRÆNSEN. I “Forhandlingerne mellem Danmark og Tyskland i 1955 om de slesvigske mindretal” af Troels Fink fremgår det desuden, at smedemester og landdagsmedlem Samuel Münchhow og bibliotekar Frederik Mommsen ti år tidligere udgjorde delegationen, som forhandlede med Landdagen i Kiel om det, der siden blev til Kiel Erklæringen i 1948, og som gik forud for København og Bonn Erklæringerne. Nok var de lokale spidser, men det er dog usædvanligt set med nutidens øjne, at den danske regering i København decideret overlod det danske mindretal til sig selv, i hvad der måtte siges at være en opgave for erfarne diplomater. EN LYKKELIG UDGANG

Det gjorde den danske regering muligvis heller ikke helt. Faktisk antyder Martin Klatt fra Syddansk Universitet i sit

nr. 1 / februar 2015

DLOV FYLDER 60 kapitel til antologien “København-Bonn Erklæringerne 1955-2005”, at nok deltog sydslesvigerne selv i møderne i Kiel, men “det udspil, sydslesvigerne kom med, var blevet nøje drøftet og redigeret i den danske regering.” Det folkelige engagement i erklæringernes praktiske gennemførelse siden 1955 hersker der dog ingen tvivl om. Det er et paradoks med en lykkelig udgang, forklarer Jørgen Kühl, lektor i historie og i dag rektor på A.P. Møller Skolen i Flensborg: “De to mindretal tog erklæringerne til sig, men kun efterhånden som man kunne se betydningen af dem. Men ingen af mindretallene var glade for de to erklæringer i 1955. Og de blev sådan set holdt udenfor – bemærk for eksempel, at der var ingen mindretalsrepræsentanter til stede i 1955,” siger Jørgen Kühl med henvisning til fotoet fra den oﬃcielle fremstilling af erklæringerne den 29. marts 1955 i Bonn. MODEL FOR ANDRE MINDRETAL?

København-Bonn Erklæringerne er blevet kaldt “grænselandets grundlov”, fordi erklæringerne med deres konkrete katalog over rettigheder, som blev tildelt det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland, bidrog til at tage brodden af emner, der potentielt kunne skabe konflikt. Alene spørgsmålet om sprogrettigheder er et velkendt stridspunkt for mange mindretal. Der er bred enighed om, at det er umuligt at overføre modellen 1:1 til andre mindretal i verden alene af den grund, at hver grænsekonflikt har sin helt egen historie og indre dynamik. Men måske kan ’ånden’ i København-Bonn Erklæringerne – og det faktum, at de ikke er juridisk men kun moralsk bindende – tjene som konkrete bud på, hvordan man kan tilnærme sig en bilæggelse af stridspunkter mellem mindretal og flertal, foreslår Tove Malloy fra Det Europæiske Center for Mindretalsspørgsmål i Flensborg (ECMI). Ligeledes kan det folkelige engagement og det aktive medborgerskab, som både det danske og det tyske mindretal i grænselandet har haft stor succes med, måske tilbyde inspiration til andre mindretal i deres vej til lige rettigheder med flertalsborgerne. 60 års fredelig sameksistens uden afbrydelser er et stille men uigendriveligt bevis på, at København-Bonn Erklæringerne fik den ønskede eﬀekt: Det var en ordning, som med Jørgen Kühls ord “skabte grundlaget for et godt dansk-tysk forhold og en principiel løsning på et i lange perioder belastet naboskab i grænselandet”. Dét er nok værd at fejre. Nyttige links: København og Bonn Erklæringerne samt baggrunden herfor, Grænseforeningens leksikon: http://www.graenseforeningen.dk/leksikon/k/all/4656 Statsminister Anders Fogh Rasmussen og forbundskansler Gerhard Schröder ved 50 året for erklæringerne på Sønderborg Slot.

KØBENHAVN-BONN ERKLÆRINGERNE GRUNDPRINCIPPET ER IKKE-DISKRIMINATION: Der må ikke gøres forskel på mindretal og flertal. Der er ligestilling og ligebehandling uanset nationalt tilhørsforhold. MINDRETALSPOLITISKE PRINCIPPER: Sindelagsfrihed: Retten til selv at vælge nationalt

tilhørsforhold. Kulturel autonomi: Ret til at etablere mindretalsskoler med anerkendte afgangseksaminer. Politisk deltagelse: Særregler for at lette repræsentation i politiske råd og organer. Ret til kontakt med tilhørslandet: Blandt andet følger heraf retten til at yde økonomisk støtte til mindretallet i nabolandet. Positiv diskrimination for at opnå ligestilling: For eksempel er det danske mindretal undtaget 5 % spærregrænsen for opstillingsberettigede. Mindretalspolitik er indenrigspolitik: Ved at udforme ensidige men enslydende erklæringer, som flertalsstatens regering har underskrevet, anerkender flertalsregeringen sin pligt til også at sikre mindretallets rettigheder på lige fod med andre statsborgere. Mindretalspolitik er også udenrigspolitik: Man blander sig ikke i nabolandets forhold, men som følge af, at begge lande har et mindretal hos naboen, er der en balance og gensidighed, som betyder, at det er i begge landes interesse at give nabolandets mindretal lige vilkår – i forventning om, at det samme sker for ens eget mindretal bosat i nabolandet. Derved involveres nabolandet, og mindretalsspørgsmål håndteres som udenrigspolitik på regeringsniveau i København og Berlin. Symmetriske mindretal = balanceret og gensidig mindretalspolitik: Ikke blot lighed mellem mindretal

og flertal i en stat men også balance mellem rettigheder for mindretal på hver sin side af en grænse. Skoler: Skoler har eksamensret men er organiseret ud fra lovgivningen, der gælder i det land, hvor mindretallet bor. ÅNDEN I ERKLÆRINGERNE Viljen til at søge løsninger “i et tæt, dansk-tysk samarbejde i grænseregionen i en løbende, åben dialog og konstruktivt samarbejde mellem mindretal og myndighederne samt ikke-statslige aktører i begge lande”. (Kilde: Jørgen Kühl, “Milepæl og pejlemærke”, København-Bonn Erklæringerne 1955-2005, redigeret af Jørgen Kühl, udgivet af SDU)

nr. 1 / februar 2015

Thorbjørn Heick fortæller om sin fars rolle i tilblivelsen af København-Bonn Erklæringerne.

nr. 1 / februar 2015

MINDRETALLENES GRUNDLOV FYLDER 60

SØNDERJYDERNE

DER LAVEDE

STORPOLITIK

Af Merlin Christophersen Fotos: Karin Riggelsen

Det sønderjyske Venstres lokale folketingsmand, Frederik Heick, spillede sammen med sin kollega og partifælle, Jørgen Gram, en særlig rolle i den politiske proces, der ledte frem til København-Bonn Erklæringerne. Til den afgørende folketingsdebat i oktober 1954 om vesttysk optagelse i NATO fremlagde de to folketingspolitikere en sønderjysk resolution, der skulle sikre en tysk anerkendelse af det danske mindretals rettigheder. GRÆNSEN har talt med sønnen, Thorbjørn Heick, for at få historien om det sønderjyske engagement. EN OVERSET HISTORIE

Thorbjørn Heicks livscirkler slutter sig om grænselandet og især om Sønderjylland, eller Nordslesvig, som han selv gerne kalder landsdelen. Han blev født i 1936 og voksede op på forsøgsstationen i St. Jyndevad, som hans far var leder af, og som ligger blot tre kilometer fra grænsen. Sin studentereksamen tog han i Tønder i 1955, samme år som København-Bonn Erklæringerne blev underskrevet. Da Thorbjørn Heick i 1974 efter afsluttet teologistudium i København og otte år som præst i Grindsted-Urup-Nollund vendte tilbage til Tønder for at påbegynde det præstevirke i byen, han kom til at føre videre gennem de følgende 27

nr. 1 / februar 2015

år, slog det ham, at noget var forandret. Han troede, der ville være de samme spændinger mellem dansk- og tysksindede, som da han forlod købstaden som student. Men spændingerne var for det væsentligste blevet forløst, og det gik lidt efter lidt op for den hjemvendte. “Når man tager væk fra et sted, tror man, der går et tæppe ned, og at alting bliver bevaret, som det var. Man har en forestilling om at forefinde det samme sted, som man forlod, når man på et senere tidspunkt vender tilbage og tæppet går op igen. Sådan var det ikke. Tingene havde forandret sig. Jeg troede, der ville

– var med til et møde i Venstre i Sønderjylland, hvor man diskuterede situationen. Situationen var den bekendte, at Vettyskland skulle med i NATO. Danmark havde vetoret. Man kunne have sagt: Nej, det bryder vi os ikke om. Vi havde jo den grund til det, at det danske mindretal i Sydslesvig blev behandlet meget dårligt. Man havde f.eks. indført en femprocentsklausul, der betød, at man ikke kunne få nogen ind i Landdagen uden at have fem procent af stemmerne. I Sydslesvig kunne man på det tidspunkt samle 40.000 stemmer for mindretallet. Men det slog ikke til, mens man her nord for grænsen bare skulle have et kredsmandat med 9.000 stemmer for at få en mand ind i Folketinget. Man sagde, at hvis tyskerne skulle med i NATO og skulle være med til at forsvare demokratiet, ville det klæde dem, hvis de ville opføre sig lidt mere demokratisk i Slesvig-Holsten. Der havde tyskerne dog det problem, at det er et forbundsland. Det var jo Landdagen i Kiel, der havde bestemt det her med femprocentsklausulen. Fra sønderjysk side ville man her lægge pres på tyskerne og slesvig-holstenerne, og derfor skrev man på det sønderjyske Venstres hovedbestyrelsesmøde en resolution. Det, at det sønderjyske Venstre holder dette møde, synes jeg er så smukt. Det er demokrati fra neden. Der sad de fra hvert sogn og vedtog en resolution. Da min far kom hjem fra mødet om aftenen, sagde han: “Kan du ikke lige renskrive det her?” De havde nemlig skrevet resolutionen i hånden. Så det er mit bidrag, at jeg renskrev den resolution, som blev resultatet af mødet med de to folketingsmænd. Og resolutionen blev renskrevet, og den kom med til København. Politikken var her den helt enkle, at vi hænger sammen i grænselandet, og at nordslesvigerne interesserede sig for, hvordan det gik dernede. De havde fingeren tættere på pulsen. De syntes derfor de måtte sige noget, når man med et enkelt kredsmandat her i Nordslesvig kunne vælge

Når man tager væk fra et sted, tror man, der går et tæppe ned, og at alting bliver bevaret, som det var. Man har en forestilling om at forefinde det samme sted, som man forlod, når man på et senere tidspunkt vender tilbage og tæppet går op igen. Sådan var det ikke være de samme spændinger, men de var der ikke 20 år efter København-Bonn Erklæringerne.” Denne oplevelse har givet yderligere næring til den nu pensionerede præsts interesse for landsdelen Slesvigs historie. Og beretningen om København-Bonn Erklæringerne spiller en helt særlig rolle for ham. Han vil gerne fortælle om erklæringernes tilblivelse, og for nogle år siden skrev han en kronik herom. Dog fortæller han ikke historien for at berette om sin far, men derimod for at bevidne det sønderjyske engagement i sagen. “Bevæggrunden for, at jeg skrev en kronik herom for et par år siden, var, at generalkonsul og historiker Henrik Becker-Christensen holdt et foredrag i Tønder om udviklingen i Sydslesvig. Han kom også ind på København-Bonn Erklæringerne. Her synes jeg dog ikke, han fik det for mig helt afgørende med: At initiativet – så vidt jeg ved – kom fra sønderjyderne, eller nordslesvigerne, om man vil. Det politiske initiativ kom herfra, i hvert fald for så vidt, at det herfra blev oﬃcielt sat i scene.” Så du mener sønderjydernes rolle bliver overset? “Ja, men det er egentlig ikke for at fremhæve sønderjyderne. Det er mere for at fremhæve samhørigheden i grænselandet.” SØNDERJYSK PRES FOR MINDRETALLETS SAG

“Denne lille historie går ud på, at det sønderjyske Venstres to folketingsmænd i København – Jørgen Gram, den ældre, og min far, Frederik Heick, den lidt yngre

nr. 1 / februar 2015

Frederik Heick stod ikke tilbage for at blande sig i storpolitik. Her ses en karikatur af ham, lavet i 1972 i forbindelse med debatten om dansk optagelse i EU.

tysksindede ind i Folketinget, mens man med 40.000 stemmer ikke kunne få en dansksindet ind i Landdagen. Mere politik var der ikke i det, end ret og rimelighed”, fortæller Thorbjørn Heick. Han har ikke nogen kopi af resolutionen, og han husker heller ikke længere dens præcise ordlyd. Men han fortæller,

at den sønderjyske resolution opfordrede udenrigsminister H.C. Hansen (S) til at tage mindretalsspørgsmålet op ved et forestående NATO-møde i Paris, hvor man håbede, den vesttyske forbundskansler, Konrad Adenauer, også ville være til stede. En løsning skulle ikke fremsættes som et ultimativt krav for optagelse

i forsvarsalliancen, men mere som en moralsk henstilling. SØNDERJYSK STORPOLITIK

Efter mødet i Venstres sønderjyske storkreds, der fandt sted lørdag den 16. oktober 1954, tog Heick og Gram til København, hvor der om tirsdagen,

nr. 1 / februar 2015

Arkivfoto

Frederik Heick (1904-1971), mangeårig direktør for Hedeselskabet og formand for Grænseforeningen 1961-66.

Min far kom også op med et indlæg, eller to endda, hvor han sagde, at det ville være meget fornuftigt, hvis de danske diplomater kunne sørge for, at Adenauer kom til mødet i Paris om fredagen

den 19. oktober, var berammet en debat i Folketinget om Vesttysklands optagelse i NATO. Debatten skulle afklare Danmarks position forud for NATO-mødet den 22. oktober i Paris. “Om tirsdagen var der en debat i Folketinget hele dagen igennem. Der var jo fem partier dengang, og ordførerne for hvert parti fik ordet. Plus at to fra Venstre

også fik lov til at få ordet: Jørgen Gram og min far. Det fik de lov til af deres parti, for de var ellers bare menige. Jørgen Gram koketterede lidt med, at han jo ikke var formand for Udenrigspolitisk Nævn, men han ville altså gerne sige på sønderjydernes vegne, at det ville være godt, hvis udenrigsministeren kunne gøre sådan og sådan.

Min far kom også op med et indlæg, eller to endda, hvor han sagde, at det ville være meget fornuftigt, hvis de danske diplomater kunne sørge for, at Adenauer kom til mødet i Paris om fredagen. Det viser, at de havde tænkt det igennem. For hvis nu Adenauer ikke var der, kunne H.C. Hansen ikke sådan en passant sige noget til ham, som han kunne gribe og tage op og få en anledning til at gå videre med. Debatten endte med, at Folketinget vedtog en dagsorden, hvor H.C. Hansen sagde, at han havde i sinde at udtrykke sig i den retning, som resolutionen lagde op til. Da H.C. Hansen et par dage senere i Paris fremførte Danmarks holdning til tysk medlemskab af NATO, sagde han også i en bisætning, at det ville jo være endnu smukkere, hvis Tyskland også levede op til noget mere demokrati i grænselandet. Derefter var der en pause, og i denne pause spurgte Adenauer H.C. Hansen, om de ikke lige skulle drøfte sagen. Han havde med interesse hørt talen, og han havde også allerede ringet til ministerpræsident von Hassel i Kiel og aftalt et møde med ham og sagt, vi har altså et problem her, og det ville være godt, hvis vi lige overvejer det. Og sådan begyndte det altså at køre.” Tror du, København-Bonn Erklæringerne var blevet til, hvis det ikke var for den sønderjyske resolution? “Altså, der var jo berammet en folketingsdebat, og det er jo ikke til at sige, hvad der var kommet ud af det, hvis de ikke havde gjort det. Men omvendt har jeg indtryk af fra min far – når der var noget i Folketinget – at hvis noget er i gang, så er det med at udnytte momentum. Hvis man skubber på, kan det komme i gang. I hvert fald har de skubbet kraftigt på, hvad der skete i Paris. Så meget, at jeg synes det burde nævnes i historiebøgerne. Ikke kun fordi det var Jørgen Gram og min far, der stod bag, men fordi det var sønderjyderne, der satte skub i processen.”

nr. 1 / februar 2015

MINDRETALLENES GRUNDLOV FYLDER 60

MARKERINGER AF KĂ&#x2DC;BENHAVN-BONN ERKLĂ&#x2020;RINGERNE 25. februar: Markering af KĂ¸benhavn-Bonn ErklĂŚringerne for

sydslesvigske gymnasieelever, Landstingssalen, Christiansborg, KĂ¸benhavn, med deltagelse af bl.a. undervisningsminister Christine Antorini og kultur- og justitsminister i SlesvigHolsten, Anke Spoorendonk. ArrangĂ¸r: GrĂŚnseforeningen. 17. marts: Endagskonference pĂĽ Institut for GrĂŚnselandsforsk-

26. marts: OďŹ&#x192;ciel markering for sĂŚrligt indbudte pĂĽ Landesvertretung Schleswig-Holstein i Berlin. Her deltager bl.a. den danske og tyske udenrigsminister. 27. marts: Ă&#x2026;ben reception med tale ved Generalkonsul Henrik

Becker-Christensen og musikalsk indslag. De nordiske ambassaders FĂŚlleshus i Berlin kl. 17-18.

ning, Syddansk Universitet, SĂ¸nderborg: â&#x20AC;&#x153;KĂ¸benhavn-Bonn ErklĂŚringerne 1955-2015â&#x20AC;? med deltagelse fra nationale mindretal. Kontakt for yderligere information: www.sdu.dk.

MINDRETALLENES GRUNDLOV FYLDER 60

Pjece: ErklĂŚringernes tilblivelse og eďŹ&#x20AC;ekt Under titlen â&#x20AC;&#x153;Fra mod hinanden til med hinandenâ&#x20AC;? â&#x20AC;&#x201C; Den dansk-tyske mindretalsmodel har generalkonsul og historiker Henrik Becker-Christensen i efterĂĽret udgivet en informations-pjece om KĂ¸benhavn-Bonn ErklĂŚringernes tilblivelse og eďŹ&#x20AC;ekt. Pjecen, der beskriver, hvordan forholdet mellem mindre- og flertalsbefolkningerne i det dansk-tyske grĂŚnseland har udviklet sig siden erklĂŚringernes tilblivelse, indeholder 24 siders tekst og historisk billedmateriale. Den kan bl.a. downloades i GrĂŚnseforeningens leksikon under â&#x20AC;&#x153;KĂ¸benhavn-Bonn ErklĂŚringerneâ&#x20AC;?. GrĂŚnseforeningens leksikon findes pĂĽ: www.graenseforeningen.dk/leksikon. SlĂĽ op under â&#x20AC;&#x153;KĂ¸benhavn-Bonn ErklĂŚringerneâ&#x20AC;?. Pjecen fĂĽs ogsĂĽ pĂĽ engelsk, tysk og russisk.

nr. 1 / februar 2015

MINDRETALLENES GRUNDLOV FYLDER 60

HVAD KAN DE BRUGES TIL I DAG? I flere europæiske lande går det skidt med den praktiske gennemførelse af internationale aftaler om mindretalsbeskyttelse. Det åbner for et fornyet momentum for tankegodset bag København-Bonn Erklæringerne, vurderer direktør for Det Europæiske Center for Mindretalsspørgsmål, Tove Malloy. Af Lotte Dahlmann

60 år efter København-Bonn Erklæringernes tilblivelse er der stadig inspiration at hente til mindretalsbeskyttelse i andre grænseegne. Det mener Tove Malloy, som er leder af Det Europæiske Center for Mindretalsspørgsmål (ECMI), der holder til i Flensborg. Efter Murens fald i 1989 og frem til begyndelsen af nullerne er der ifølge Tove Malloy blevet underskrevet i omegnen af 100 bilaterale aftaler i forbindelse med, at de nye lande, der opstod efter Sovjetunionens kollaps, blev optaget i Europarådet. Aftalerne handler ikke kun om mindretal men mange andre ting – men der er indføjet mindretalskapitler. Mindretalsbeskyttelse er faktisk en betingelse for at blive optaget i Europarådet, og det fremgår desuden af Københavnerkriterierne, der regulerer optagelse af nye lande i EU, red. “Desværre fungerer mange af disse aftaler ikke så godt, fordi de ikke bliver gennemført i praksis. I de situationer kunne erklæringer som København-Bonn Erklæringerne være mere værd”, siger Tove Malloy og uddyber: “Det typiske i Europa er, at parterne næsten aldrig mødes, efter at en bilateral aftale er underskrevet. Der er København-Bonn Erklæringerne mere værd i den forstand, at der er masser af instanser i regionen, der arbejder på at gennemføre erklæringernes mål i praksis.” ERKLÆRINGER ER GARANTIORDNINGER

Ifølge Tove Malloy er der i Europa ikke andre eksempler på, at to regeringer går sammen og underskriver nogenlunde enslydende erklæringer og udelukkende forpligter sig selv over for et mindretal fra en nabostat. Det er også usædvanligt, at erklæringer som de dansk-tyske ikke er juridisk bindende.

“Det sender et meget stærkt signal, når en regeringsleder sætter sin underskrift på en erklæring om at respektere et mindretal i landet”, pointerer Tove Malloy. For København-Bonn Erklæringernes vedkommende har de været stærke nok til, at de igennem årene har sikret mindretallene på begge sider af den dansk-tyske grænse status, som om de var juridisk bindende. “Moralsk har erklæringerne fået kæmpe magt i forhold til, hvordan regeringerne gennemfører erklæringerne i grænseregionen i praksis. Det bygger på tillid og vilje til forsoning i regionen”, forklarer Tove Malloy. Set med en regerings øjne er fordelen med sådan en ordning, at en ikke-bindende aftale er mindre forpligtende – også i økonomisk henseende. Derfor er den heller ikke så ’farlig’ at indgå: “Vi siger blandt andet til oﬀentlige instanser, at en erklæring er en slags garantiordning – en hensigtserklæring. Det er positivt for regeringer, der erkender, at der er problemer med mindretallets rettigheder, men som ikke har lyst til at indgå en juridisk forpligtende aftale, forklarer Tove Malloy. ECMI rådgiver regeringer i flere lande om, hvordan de skal tilgå mindretalsbeskyttelse i praksis, og her indgår København-Bonn Erklæringerne som en af de løsningsmodeller, ECMI blandt andet bringer i spil. LOKAL GENNEMFØRELSE

Endelig peger hun på, at København-Bonn Erklæringernes styrke ligger i, at de forvaltes af myndigheder i nærområdet. “Det er jo kræfter i grænseregionen, der hele tiden tager initiativet. I Tyskland er det delstatsmyndighederne, som skal forvalte alle de rettigheder, der står i Bonn Erklæringen, fordi de er gennemført i delstatens forfatning og i skolelovgivningen. I Tyskland blander Berlin sig kun, hvis der er et problem, ellers er det op til landsdelen”, siger Tove Malloy. Hun henviser til, at den tyske forbundsregering i Berlin blev inddraget i sagen om ligestilling i delstatens støtte til danske skoler i 2011, som

Foto: www.ecmi.de

nr. 1 / februar 2015

faldt ud til fordel for det danske mindretals skoler. NYT MOMENTUM FOR IDEEN BAG KØBENHAVN-BONN ERKLÆRINGERNE

Tove Malloy anerkender, at der er flere ’frosne’ konflikter østpå, som er så betændte, at det kan virke vanskeligt at blande sig. Til gengæld kunne mange andre mindre, nationale flertal, som har

bilaterale aftaler, der ikke fungerer, godt lade sig inspirere og puste nyt liv i gennemførelsen af de bilaterale aftaler ved at foreslå uforpligtende erklæringer om de bløde områder. “I begyndelsen af det nye årtusinde er der sket meget lidt på mindretalsområdet”, forklarer Tove Malloy. En af forklaringerne er, mener hun, at flere europæiske lande underskrev Europarådets

rammekonvention om nationale mindretal fra 1995. “Herefter lænede mange regeringer sig tilbage og sagde: “Vi har gjort, hvad vi skulle”, og så er der ikke sket så meget mere siden da”, siger hun. Derfor har København-Bonn Erklæringerne stadig aktualitet, mener hun og henviser til Europarådets rådgivende komité for rammekonventionen om nationale

nr. 1 / februar 2015

mindretal, som har til opgave at sikre, at alle underskrivere af rammekonventionen gennemfører den i praksis. “Eksempelvis har der igennem flere år været spændinger imellem Polen og Litauen. Det var så grelt, at Europarådets rådgivende komité havde store vanskeligheder med at få rapporterne godkendt i Ministerrådet for nogle år siden. Det er ikke utænkeligt, at der opstår problemer igen, næste gang vi skal rapportere på mindretalssituationen mellem Polen og Litauen – og her kunne man da godt forestille sig, at et sæt “Vilnius-Warszawa Erklæringer” kunne bringe det op på et mere moralsk plan, der kunne skabe mere respekt om mindretalssituationen”. BALTIKUM – AFMONTERE TRUSLEN FRA ØST?

I modsætning hertil er der situationen i de baltiske lande. Her halter rettigheder for de russiske mindretal alvorligt bagefter. I den aktuelle situation, hvor Ruslands præsident Putin har ændret kurs i sin udenrigspolitik over for sine naboer og blandt andet retfærdiggør indblanding i nabostaterne med henvisning til behandlingen af de russiske mindretal, er der ikke stor lyst til at gøre noget ved mindretalsproblematikken i de baltiske lande lige nu. “De er bange for at give indrømmelser af frygt for at blive stillet over for krav, som de ikke kan honorere, begrunder Tove Malloy. Men måske kunne EU gøre noget her inspireret af de ensidige dansk-tyske erklæringer, foreslår hun. “Det kunne måske taget luften ud af Putins argumentation, hvis de baltiske lande ensidigt gik i gang med at forbedre forholdene for mindretallene – for eksempel på samme områder, som de dansk-tyske erklæringer omfatter: skoler, kirker, kulturelle institutioner og sprog.” “Det ville klæde EU at bakke op om en sådan proces – ja måske ligefrem skubbe på og tage initiativet, siger Tove Malloy, som er Danmarks repræsentant i Europarådets rådgivende komité for rammekonventionen om mindretalsrettigheder.

MINDRETALLENES GRUNDLOV FYLDER 60

GRÆNSELANDET SOM

KULTUREL BUFF

Historisk set har grænseegne verden over fungeret som en gradvis overgang i forhold til sprog, kultur og folk mellem to lande. I nyere tid viser 70 års fredelig sameksistens i det dansk-tyske grænseland, hvor eﬀektive sådanne ’kulturelle buﬀerzoner’ er til at hindre konflikt, siger canadisk forsker. Af Lotte Dahlmann

Der er et vist gran af sandhed i den spøgefulde bemærkning om, at “Danmark begynder ved Ejderen, og Tyskland slutter ved Kongeåen”. Den canadiske grænsekonfliktforsker, professor Emmanuel Brunet-Jailly fra University of Victoria kalder det dansktyske grænseland for enestående, fordi han mener, at det er et moderne eksempel på det, han kalder en ’buﬀerzone’ mellem to lande. FRA GRÆNSELINJE TIL GRÆNSEREGION

Grænsestenene hen over Slesvig markerer den territoriale grænse mellem Danmark og Tyskland, hvor dansk statsborgerskab slutter og tysk ditto begynder. Men Nordslesvig i Danmark og Sydslesvig i Tyskland udgør tilsammen en grænseregion, hvor overgangen mellem det danske og tyske samfund sker gradvist, efterhånden som man bevæger sig i nord- eller sydgående retning. Det er blandt andet en konsekvens af tilstedeværelsen af levende, nationale mindretal på begge sider af grænsen, som lever og udfolder sig med eget sprog og kultur i fred og fordragelighed med flertalsbefolkningen. Før nationalstaternes tid var det almindeligt, at der fandtes områder mellem to folk, hvor de to folks kultur, sprog

og befolkninger blandede sig i et skønt sammensurium, forklarer Brunet-Jailly, som i efteråret 2014 var gæsteforelæser på Institut for Grænseregionsforskning i Sønderborg. Det dansk-tyske grænseland er en slags moderne, kulturel buﬀerzone: Selvom grænserne ligger fast og statsborgerskabet ligeså, så tales der både dansk og tysk, plattysk og andre dialekter, ligesom der er plads til, at indbyggerne kan fastholde deres egen kultur og traditioner. Desværre er det dansk-tyske grænseland i dag et af meget få eksempler på sådanne overgangszoner, for med nationalstaters opståen fulgte kampen om territorium, forklarer Brunet-Jailly. Og det er ærgerligt, mener han, fordi overgangszoner kunne tage tændsatsen af mange grænsekonflikter i dag. “I flere tidligere sovjetrepublikker såsom Kirgisistan og Kasakhstan findes der mange lommer af mindretal, som er havnet på ’den forkerte side’ af grænsen. De er afskåret fra deres gamle hjemstavn og lever et liv i uvished præget af usikkerhed og uro”, forklarer Brunet-Jailly. STATERNES KAMP OM TERRITORIUM

Roden til konflikt, mener den canadiske forsker, ligger i nationalstaternes kamp om territorier, som betyder, at alle land-

nr. 1 / februar 2015

ERZONE områder må ejes af nogen. Han peger på, at i grænseegne, hvor etniske mindretal – eller deres moderland – stiller spørgsmål ved grænsedragningen, ender over 70 procent af disse sager i åben konflikt. Det er eksempelvis tilfældet i Ukraine, som er det seneste eksempel på, hvor hårdt det går for sig, når nationalstater kæmper om retten til territorium. “De fleste vil hævde, at etniske og kulturelle forskelle er den primære årsag til konflikt. Men jeg mener, at spørgsmålet om retten til jorden – altså retten til at bo, hvor du og din slægt altid har boet, betyder ligeså meget”, siger Brunet-Jailly. I tilfældet Ukraine peger Brunet-Jailly på det kuriosum, at “ukraine” faktisk betyder grænseregion: “Det er tankevækkende, at en hel region er benævnt efter den passage, det historisk set har været igennem tiderne mellem forskellige samfund,” siger han. Det har med andre ord været muligt tidligere, slår Emmanuel Brunet-Jailly fast, at skabe fredelige buﬀerzoner. Og det dansktyske grænseland viser, at det stadig kan lade sig gøre. Brunet-Jailly mener, at successen med 70 års fredelig sameksistens i det dansktyske grænseland bør tilskrives to forhold: For det første, at grænsedragningen i 1920 til dels blev afgjort ved folkeafstemninger om tilhørsforhold. For det andet skyldes det København-Bonn Erklæringerne fra 1955, som sikrede mindretallene på begge sider af grænsen ret til at fastholde deres kultur, sprog og nationale tilknytning til moderlandet. Begge dele bør verden tage ved lære af i løsningen på nutidens og fremtidens grænsekonflikter, foreslår Emmanuel Brunet-Jailly.

Venlig hilsen

DYBBØLMÆRKET Hjælp Grænseforeningen: Giv en gave på 200 kroner – den er fradragsberettiget! I løbet af februar udsender Grænseforeningen igen Dybbølmærket til alle medlemmerne. Del dem ud, brug dem på konvolutter eller giv dem til venner og bekendte. Det er op til dig. Vi beder blot om, at du giver en gave til Grænseforeningen. Med virkning fra i år vil udsendelsen af Dybbølmærket, som vil være “de gode gamle” selvklæbende, runde mærker i nyt optryk, blive ledsaget af en opfordring til at indbetale kr. 225. Ændringen skyldes, at SKAT har ændret på betingelserne for opretholdelse af godkendelsen i henhold til ligningsloven § 8A. En fortsat godkendelse efter denne paragraf har stor betydning for Grænseforeningen. Det er den, der sikrer, at gavegivere kan få skattefradrag for deres gaver til foreninger, og ikke mindst at Grænseforeningen kan modtage arv uden at skulle betale boafgift. Helt konkret skal mindst 100 personer hvert år give en gave til Grænseforeningen på mindst kr. 200. Derfor lyder opkrævningen på kr. 225: kr. 25 for mærkerne plus en gave på kr. 200. For at du kan få skattefradrag for din gave, skal Grænseforeningen indberette beløbet til SKAT. HUSK derfor at meddele Grænseforeningen dit cpr. nr. PÅ FORHÅND TAK FOR DIN HJÆLP!

nr. 1 / februar 2015

DEN DAG,

JEG FIK MIN IDENTITET Interview med forfatteren Knud Romer om at finde fred med sin blandede kulturelle baggrund.

Af Lotte Dahlmann Foto: Polfoto

Lige nu skriver han en novelle om katte til en tysk antologi på forlaget Schöﬄing. Desuden er han i gang med et bogprojekt om en tysker fra Holsten, som rejste ud i den danske konges tjeneste. Der er ingen tvivl om, at det tyske sprog, litteraturen og kulturen fylder meget i forfatter Knud Romers univers. Han er flasket op med “Knudchen” og lydene af det tyske sprog, fortæller han i et interview til GRÆNSEN. I dag er Knud Romer afklaret omkring sin blandede identitet: “Når jeg er i Danmark, er jeg tysk, når jeg er i Tyskland, er jeg dansk”, siger han. Han er bosat i København, hans børn går i den tyske skole, og han har skabt et produktivt og frugtbart virke på basis af både det danske og det tyske. Men det stod bestemt ikke skrevet i stjernerne, da han var barn og voksede op – snarere tværtimod. For Knud Romer har vejen til at værdsætte de to kulturer, han er

et produkt af, været en lang og til tider smertefuld rejse. HJERTESKÆRENDE BESKRIVELSE AF EN BARNDOM PRÆGET AF “TYSKERHAD”

I sin debutroman fra 2006, “Den som blinker er bange for døden”, beskriver Knud Romer sin opvækst med en dansk far og tysk mor i Nykøbing Falster i 1960’erne. “Krigen holdt aldrig op i Nykøbing Falster”, skriver han og fortæller, hvordan mobning i skolegården og i klasselokalet hørte til dagens orden, fordi hans mor var tysk. I 2009 valgte Flensborg by “Den som blinker er bange for døden” til projekt “En by læser en bog”. De tyske boghandlere har siden 2002 arrangeret denne konkurrence, hvor den by, der vinder, får 7,500 euro til at uddele bøger til byens borgere og holde oplæsninger, og i 2009 gik Flensborg af med sejren med Knud Romers bog. I sin begrundelse for at vælge netop

denne bog udtalte Torge Korﬀ fra Flensborg kommunes kulturforvaltning til Dagbladet Information: “Bogen, som beskriver, hvordan en lille familie med en dansk far og en tysk mor bliver udstødt af 1960’ernes Nykøbing Falster på grund af danskernes indædte had til tyskerne, var interessant for borgerne i Flensborg. Ikke fordi moderen er tysk, men fordi hun repræsenterer et mindretal og er anderledes i forhold til de andre borgere i den by, hun bor i. En situation, der er velkendt i Flensborg, hvor det er danskerne, der er i mindretal”. Begivenheden berørte Knud Romer dybt: “Det, der fik mit sår til at hele, var, da jeg kom til Flensborg og så citater fra min bog – på tysk og dansk – skrevet med kridt på veje og mure, bannere og i forretningerne. Jeg hørte børn læse højt af min bog på tysk og dansk i gågaden i Flensborg. Om fredagen havde de råbekor på rådhuspladsen, hvor man på dansk og

nr. 1 / februar 2015

Lige nu skriver han en novelle om katte til en tysk antologi pĂĽ forlaget SchĂśďŹ&#x201E;ing

nr. 1 / februar 2015

tysk råbte citater fra bogen ud i kor. Og om aftenen blev romanen læst op af byens borgere på tysk og dansk i to forskellige rum, hvor folk kom op og tog et afsnit hver. Jeg havde tårer i øjnene – for det var jo det, jeg havde drømt om. Det der kaudervælske, de talte, var jo mit sprog!” SLANGERNE UNDER SENGEN

Baggrunden for, at denne anerkendelse af “Den som blinker... ” betød så meget for Knud Romer, var blandt andet, at det havde taget ham flere år at finde modet til at skrive bogen af frygt for reaktionerne: “For mig er det frygtelige, at jeg har levet mit liv for at skrive den roman, men jeg har ikke kunnet skrive den af den simple grund – og det har jeg først fundet ud af sidenhen – at mine læber har været syet sammen med ståltråd: Jeg har ikke turdet. Den roman er mig, der kigger under sengen for at se, om der er slanger – ligesom da man var lille. Hvis man ikke som voksen kigger efter, så går man stadig rundt med denne

der anklagede Knud Romer for at opdigte og lyve om sin barndoms trængsler. Men det var også kritik fra parnasset i Danmark, som hævdede, at der aldrig havde eksisteret tyskerhad – og slet ikke i 70’erne og 80’erne. “Det var fuldstændig umuligt at trænge igennem. Da kritikerne gik til angreb, var der rigtig mange, der henvendte sig til mig og sagde: Endelig! Endelig er der nogen, der siger det højt (at der fandtes tyskerhad i Danmark efter 1945, red.). Og det sjove var, at det var mange fra det danske mindretal. De kommer jo selv kørende til Danmark med tyske nummerplader og oplever på egen krop, hvordan det er. Det er ligesom jøderne, der flygtede ud af Tyskland og siden blev stillet til regnskab for tyskernes gerninger! Her kommer det danske mindretal til Danmark og bliver udsat for tyskerhad – og det skete helt op i halvfemserne”, siger han. “Jeg er jo dansker og ved godt, at det er for sjov, men samtidig vækker det noget i mig. Når man er vokset op med afvisning, social eksklusion, og påduttet en identitet, som ikke er ens egen: Tyskersvin! Jeg vidste slet ikke, hvad de snakkede om: “Den der tysker – jeg kender ham ikke, det var et stykke pølse i Matador”. Man føler sig dybt såret, når en tv-anmelder skriver om en serie, at svenskerne er tyskere forklædt som mennesker. Det første, jeg tænkte, var: Er min mor ikke noget menneske? Er hun et umenneske? Hvad nu hvis de skrev: Svenskerne er jøder forklædt som menne-

Bare min mors navn Hildegard. Jeg oplevede som barn, at min mors navn blev forvandlet til et øgenavn, til spot, og det gjorde så ondt, at man ikke fatter det barnlige angst for, at der er slanger – realitetsprøven. Problemet var, at da jeg foretog realitetsprøven, så var der slanger – og de flippede helt ud i en national benægtelse af et tyskerhad, der er så åbenlyst for enhver, der blot vil anerkende det.” “Slangerne” var blandt andet kritikere,

sker, eller: Svenskerne er muslimer forklædt som mennesker, så ville de blive fyret eller landsforvist. Men tyskerne, det går”. Derfor tog det lang tid, før du kunne skrive bogen? “Ja, det var på grund af de nationale strømninger, pressen og forlagene. Jeg tror faktisk ikke, at jeg kunne have fået min roman udgivet før. Hvis jeg havde skrevet den i 1979, var jeg blevet slagtet! Dengang levede der stadig folk, som havde været i modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig. Min farbror havde været jernbanesabotør, og jeg kender godt de folk. Han var meget anderledes og havde oplevet dem, der blev modstandsfolk på befrielsesdagen. Men der var bare den her indædt nationale – ja, en stemning, hvor den nationale identitet ligesom byggede på en fuldkommen fortrængning af vores egen rolle under 2. Verdenskrig og på en vedtaget sandhed om, at tyskerne generelt bare var nogle svin. Det blev bekræftet i hver sort-hvid film i fjernsynet. Det, som er så frygteligt med at vokse op på den måde, er, at det er sket for alle tyskere, som er vokset op uden for Tyskland. De har betalt prisen for Tysklands rolle i 2. Verdenskrig. Prisen var, at du var en social paria. Folk kunne opføre sig som det passede dem: De kunne sige “Sieg Heil”, rejse sig og gå, hvis du satte dig ved siden af dem – en fuldkommen social eksklusion og brændemærkning, som man ikke kan forestille sig, hvis man ikke har prøvet det. Og man ville heller ikke lægge mærke til det. Fordi det er så naturaliseret en del af hele ens identitet og verdensbillede, så lægger du slet ikke mærke til, at du udøver den her eksklusion. Du lægger ikke mærke til, hvad det er for et sprog, du bruger, når du taler om andre mennesker. Det er SÅ sårende! ”, siger Knud Romer, så man næsten selv mærker smerten. “Bare min mors navn Hildegard. Jeg

nr. 1 / februar 2015

oplevede som barn, at min mors navn blev forvandlet til et øgenavn, til spot, og det gjorde så ondt, at man ikke fatter det. Da jeg endelig begyndte at skrive, fandt jeg ud af, at det ikke kun var min mor, der havde givet mig drømmen om at skrive. Min store drøm var at få en bog udgivet på det store forlag Insel Verlag i Frankfurt, hvor jeg er vokset op hos min mormor. Det var en umulig drøm, for de udgiver ikke danske forfattere! Så jeg ødelagde mit liv med den drøm! Men jeg var besat af tanken om: Jeg skal komme tilbage…. Og den måde, jeg kunne blive hel på, var ved at skrive min danske historie på tysk og få det udgivet på Tysklands fornemmeste forlag. Så ville jeg være kommet hjem, drømte jeg. Det var helt vanvittigt!” Knud Romer læner sig frem i stolen og snupper endnu en tår kaﬀe, før han triumferer: “Det vanvittige er, at det lykkedes. Det tog to år at få dem til at læse min roman, men jeg er den første levende dansker, som er blevet udgivet af dem.” ANERKENDELSEN

“Den som blinker…” blev først udgivet på dansk og siden på tysk. Udgivelsen i Tyskland var et defining moment i Knud Romers liv: “Når man udkommer på Insel Verlag, inviteres man til et foredrag i Villa Unselt. Her skal man signere den første bog i første oplag, hvorefter den bliver placeret i en bankboks, hvor samtlige bøger, forlaget har udgivet, gemmes. De kom med

min bog på et sølvfad og bad mig signere den med en fyldepen. Da jeg satte bogen “Wer blinzelt, hat Angst vor dem Tod” ind i reolen og blev en del af tysk litteratur, fik jeg min identitet.” Du er jo stadig dansk? “Jeg er jo ligeså tysk, som jeg er dansk. Det komiske er, at jeg er tysk i Danmark og dansk i Tyskland, så jeg er aldrig hjemme. Denne roman er heller aldrig hjemme, fordi den er skrevet på dansk. Men historien er tysk – og mit dansk er igen en oversættelse af det tysk, som jeg lærte at elske i min barndom. Og den er skrevet i Insel Verlags sprog, ellers havde jeg ingen chance for at få den udgivet. Hele min bevidsthed, min sprogfølelse er skabt af den tyske romantik og af Novalis, Rilke og Hofmannsthal (Rainer Maria Rilke, tysk digter, og Hugo von Hofmannsthal, østrigsk digter, red.) og det milde, blide, syngende smukke, smukke sprog, som min mor delte med mig. Så romanen findes kun i mit eget sprog som dansk. Men som historie findes den kun på tysk, fordi konteksten for at forstå historien ikke findes i Danmark.”

bog findes ikke, fordi danskerne kan ikke læse historien men kun sproget, mens tyskerne kun kan læse historien men ikke læse mit sprog”, siger Knud Romer. Det kræver en forklaring. Knud Romer forklarer – og det fortælles også i romanen – at hans mor i sine ungdomsår i Hitlers Tyskland var forlovet med Horst

Min roman handler om min mor og er min mors historie. Men eftersom min mors historie ingen mening giver i Danmark, så findes den ikke. Den bog findes ikke, fordi danskerne kan ikke læse historien men kun sproget, mens tyskerne kun kan læse historien men ikke læse mit sprog

HVIS MAN ER HISTORIELØS, KAN MAN IKKE FORSTÅ ANDRE

“Det komiske er, at min roman hele tiden fremstilles som en bog, der handler om mig. Det gør den ikke, den handler om min mor og er min mors historie. Men eftersom min mors historie ingen mening giver i Danmark, så findes den ikke. Den

Heilmann. Heilmann blev henrettet i Berlin i 1942 for at være med i et netværk af modstandsfolk kaldet Rote Kapelle, som bekæmpede nazismen, og som ifølge nazisterne samarbejdede med russerne. Han er siden blevet hædret og mindet i Tyskland for sin indsats. “Jeg undrede mig over, hvorfor ingen interesserede sig for den del af bogen, der fortæller, at min mor var forlovet med Horst Heilmann – og havde været med i kredsen omkring Rote Kapelle? Der er gader i Tyskland, som er opkaldt efter Horst Heilmann, og han er hovedpersonen i Die

nr. 1 / februar 2015

OMTALE

Ästhetik des Wiederstands af Peter Weiss, som er tyskernes svar på Ulysses (roman af James Joyce, red.). Men tiøren faldt ikke rigtigt herhjemme, og der er ingen at henvende sig til her, fordi konteksten til at forstå betydningen af den del af romanen findes ikke her i Danmark. Kultur, sprog og historie er kontekst, og hvis man ikke har den, kan man ikke forstå de andres tankegang, adfærd eller verdensbillede. Man læser dem hele tiden ind i sit eget, og det gør, at der kan opstå frygtelige misforståelser”, siger Knud Romer og holder en lille og sjælden pause. Tiden er fløjet, kaﬀekanden er tom, og Knud Romer skal hente sine børn på den tyske skoles fritidshjem. Men der er lige noget, der ligger forfatteren på sinde at sige til GRÆNSENs læsere: “Hvis danskerne mindede sig selv om, at det danske sprog er af søfareren: Det består af engelsk, fransk, latin og ekstremt meget tysk – hvis man havde en historisk bevidsthed om sig selv, så ville man ikke kunne gå rundt i den vildfarelse, at dansk er en enhedskultur – den er sammensat. Danmark er også Nordtyskland og Sydsverige. Det er kun, hvis du går rundt med de forblommede og historieløse forestillinger om, hvad det vil sige at være dansker, at du kan føle dig truet af, at der kommer nye ord, madretter, nye omgangsformer – at din kultur indoptager alle mulige elementer! Jamen, dansk kultur ér resultatet af det. Hvis du er historieløs og tror, at det er Danmark for danskerne, ét sprog, én kultur – så går det galt: Den danske sang er skrevet af alle mulige kulturer. Alt det, der er dansk, kommer udefra og er blevet gjort dansk. Ikke mange løber så meget rundt om juletræet, som vi gør. Men juletræet som tradition stammer fra Tyskland. Og når der hænger trommer på juletræet, så stammer det fra 1864, og det var dengang, julen blev gjort dansk. Der er kulturkamp på juletræet!”

NY BOG OM SØNDERJYDER I FØRSTE VERDENSKRIG Af Lotte Dahlmann

Som en markering af 100-året for udbruddet af Første Verdenskrig foreligger nu for første gang på dansk en detaljeret beretning om de sønderjyder, der som tyske soldater i Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 deltog i krigen på Vestfronten 1914-1918. 35.000 sønderjyder var i tysk uniform og gjorde overvejende tjeneste i to “danskerregimenter”, hvor flertallet af soldater var udskrevet blandt danske nordslesvigere. En stor del heraf gjorde tjeneste ved Regiment 86. Regimentet fik i 1923 udgivet sin egen historie – i lighed med næsten alle daværende tyske regimenter – og det er denne udgivelse, der nu er oversat af Jørgen Lorenzen. Bag udgivelsen står Historisk Samfund for Als og Sundeved samt Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot. Historien er skrevet af en Dr. Wilhelm Jürgensen, der som løjtnant gjorde tjeneste som kompagnifører ved Regiment 86. Jürgensen var en grundig mand, og den kronologisk fremadskridende krigsberetning er detaljeret og omfattende på næsten alle tænkelige områder. På 300 sider får læseren en solid forståelse af, hvordan det var at være soldat – og hvordan krigen i øvrigt udviklede sig gennem årene. Her er lus og latriner, trommeild, spærreild, vedligeholdelsesild, gas og granater af enhver art, frygtelige slag og frygtelige tab – alt registreret med stor nøjagtighed – inklusive salmesangen juleaften i de elendige skyttegrave. Selv om det er en tysk oﬃcer, der har skrevet bogen, er der på ingen måde tale om noget nationalistisk eller chauvinistisk skrift. Teksten er nøgtern og reportageagtig, og Jürgensen skriver i sit forord, at han har søgt at undgå ethvert tilløb til skønmaleri og tilsløring. Tusindvis af sønderjyske familier bærer i dag mindet om en slægtning, der engang var tysk soldat under Første Verdenskrig i Regiment “Königin” Nr 86. Til læsere med en sådan baggrund henvender bogen sig med særlig styrke. Af de 35.000 danskere omkom over 5000. Wilhelm Jürgensen: Füsilierregiment “Königin” Nr. 86. 300 sider, rigt illustreret med 150 kort og fotos. Pris 250 kroner. Fås gennem boghandlere eller i museumsbutikken på Sønderborg Slot. Er udkommet som årbog (2014) for Historisk Samfund for Als og Sundeved. Du kan læse mere om sønderjyder i 1. Verdenskrig på: www.denstorekrig1914-1918.dk/

nr. 1 / februar 2015

Foto: C

olourb

KORT NYT

Karaktersagen stadig uafklaret Der er endnu ikke fundet en løsning på karaktersagen, der omhandler dansk anerkendelse af mindretalsgymnasiernes særstatus. Undervisningsministeriet oplyser, at ministeriet og Uddannelsesministeriet er i fortsat dialog med Skoleforeningen om sagen. Der er aftalt et såkaldt teknikermøde, hvor bl.a. mulighederne for et indstik til skolernes eksamensbeviser vil blive drøftet. Et indstik, hvoraf de danske karakterer fremgår, løser dog ikke sagens kerne, påpeger Slesvig-Holstens kulturminister, Anke Spoorendonk: “Forslaget om et indstik i de unges eksamensbeviser er fint, men det løser ikke det grundlæggende problem med omregningen af karaktererne. Det er netop modellen for omregningen, hvor mindretalsskolerne nu bliver sidestillet med almene tyske gymnasier i hele Tyskland, der er udfordringen for de unge,” siger ministeren. Teknikermødet forventes afholdt i uge 8.

Mindretalsforhold i Sydslesvig Europarådets Rådgivende Komite for Nationale Mindretal, der overvåger mindretalsforholdene i Europa, var i januar på besøg i Sydslesvig. Resultatet af komiteens undersøgelse viser, at forholdene for det danske mindretal generelt er meget gode. Mindretalsforeningernes repræsentanter peger dog på mindre udfordringer. “Det er de samme ting, som vi jævnligt har oppe i Samrådet (Det Sydslesvigske Samråd, red.). Det er diskussionen omkring mediepolitikken og spørgsmålet om, hvorvidt det danske mindretal og sprog har en plads i medieverdenen”, siger Sydslesvigsk Forenings generalsekretær, Jens A. Christiansen, ifølge Flensborg Avis.

Ud over generalsekretæren var også formanden for SSF, Jon Hardon Hansen, og afdelingsleder i Dansk Skoleforening for Sydslesvig Olaf Runz med til mødet med komiteen. Komiteens arbejde bygger på Europarådets Rammekonvention om Nationale mindretal fra 1995. Europarådet er den største organisation for beskyttelse af menneskerettigheder i Europa og består af 47 medlemslande, som omfatter alle 28 af EU’s medlemsstater.

nr. 1 / februar 2015

MINDRETALLETS SANDE IDENTITET I efteråret 2014 skabte det røre i Sydslesvig, da TV Syd og forfatteren Egon Clausen satte gang i en debat om temaet: Er mindretalsstøtten rimelig, eller gives den blot på baggrund af et nøje koreograferet skuespil, der fremfører den danskhed, den danske oﬀentlighed forventer at forefinde i Sydslesvig? Giver det anledning til eftertanke? GRÆNSEN har interviewet en af mindretallets stærkeste ambassadører – Anke Spoorendonk – SSW’s mangeårige medlem og nu minister i koalitionsregeringen i Slesvig-Holsten. Her deler hun sine refleksioner over mindretalsidentitet med danskerne.

MÅ VI BEDE OM STØRRE

NYSGERRIGHED OG ÅBENHED Grænselandets styrke er, at det indbyder til at se ud over ens egen næsetip, siger Anke Spoorendonk i dette interview til GRÆNSEN. Af Lotte Dahlmann Foto: Scanpix

Som dansk sydslesviger er den 68-årige Anke Spoorendonk vokset op med diskussioner om identitet – dansk eller tysk. “I er jo tyske, I taler kun tysk. Det kan godt være, at der ikke kan stilles andre spørgsmål, men jeg syntes som ung, at de diskussioner var udtryk for en lukkethed. Udtryk for en ide om, at vi skal være ligesom dem i Danmark,” siger hun. I dag, da hun som den første fra det danske mindretal beklæder en ministerpost for den slesvigholstenske regering i Kiel, er hun fortsat optaget af identitetsspørgsmål, for det er ikke rigtigt til at komme uden om i grænseregionen. “Jeg kunne godt savne en tilgang til det spørgsmål, som er mere åben og mere tidssvarende. For både vi og Danmark er et andet sted nu end tidligere. Så den dér mangel på nysgerrighed har jeg været træt af. Jeg tror, at jeg rammer noget, som mange sydslesvigere føler: At det er lidt lige meget, hvad vi siger, for det er alligevel de samme spørgsmål, der kommer fra Danmark. Og lysten til at se på grænse-

landet og mindretallet ud fra en mere åben holdning, synes jeg jævnligt ligger på et lille sted.” Men der er folk, der hævder, at repræsentanter for mindretallet selv er med til at fastholde et bestemt billede af mindretallet. Hvad siger du til dem? “Det er nok rigtigt, at vi i Sydslesvig også skal turde give udtryk for den mangfoldighed, vi repræsenterer. Jeg tror, at når vi nu og da kommer med forestillinger, der korresponderer med det, man efterlyser i Danmark, er det fordi, vi jo godt er klar over, at vores mindretalsliv er udtryk for en balancegang. Hvor tysk kan man være og stadig tale om en dansk mindretalsidentitet? Hvor meget mindretal kan man være uden at være det hele vejen igennem? Når vi taler sprog, så siger vi i Sydslesvig, at sprog og identitet ikke passer sammen 1:1. Mennesker oplever sig selv som en del af det danske mindretal, uden at de nødvendigvis bruger det danske sprog særlig meget. Og det er velkendt, at brugen af dansk i høj grad afhænger af, hvem man taler med, hvor man er osv.” Hvad siger du til de kritikere, der kalder det et teaterstykke, det danske mindretal opfører for at få penge? “Jeg tager det som udtryk for en skråsikkerhed. Og den viser, at man

nr. 1 / februar 2015

ikke har vilje til at tage for gode varer, at der er mennesker – nogle mere end andre – som føler en tilknytning til det danske. Det er klart, at vi gerne vil have så mange som muligt til at være en del af mindretallet, men kendsgerningen er, at der jo er mange måder at være med i mindretallet på.” Her holder Anke Spoorendonk en pause – for at tage tilløb:

Anke Spoorendonk holder en lille tænkepause og siger – som en eftertanke: “Vi lever i et mediesamfund, hvor vi bliver bombarderet med informationer. Det ville være fint, hvis vi var bedre til at tænke over, hvad vi kan gøre for at deltage i den danske diskussion. I SSW er vi optaget af regionen, for det er her, vi lever, og det er her, vi skal påvirke. Men jeg har jævnligt selv tænkt på, at man burde blande sig i den danske debat, men så får jeg det ikke gjort, fordi det nære her kræver en ekstra indsats.”

Det handler om det, jeg kalder den manglende nysgerrighed i forhold til den, man taler med. Holdningen er åbenbar: Du skal helst være, ligesom jeg er, så accepterer jeg dig “Mit hovedærinde er, at jeg efterlyser en mere nysgerrig og åben holdning til mindretallet og til, hvad der foregår uden for den lille smørklat, man selv lever i. Jeg er lidt træt af at få at vide fra Danmark, hvordan det danske mindretal skal agere, og hvad vi skal mene.” Kan man se regionen og grænselandet som et brohoved til Europa? “Ja, det er for mig at se en af grænselandets styrker, at det indbyder til, at man ser ud over sin egen næsetip, og til, at man også bliver bevidst om, hvor man selv står, og bliver bevidst om, at det ikke handler om at få det hele rørt sammen i en pærevælling, men snarere om dialog og kulturmøder.” Har I selv et medansvar for, hvordan vi i Danmark opfatter det danske mindretal? “Jeg synes, at vi skal gøre, hvad vi kan for at oplyse om, hvad mindretallet er. Men jeg oplever, at der er kommet en ny generation af politikere, som burde vide noget, men som faktisk ikke gør det. Det er en opgave, som man ikke bare kan afslutte en gang for alle.”

Du tøver ikke af frygt for, at det bliver fejlopfattet? “Næh, jeg tror sådan set, at det ville blive opfattet positivt, men jeg er også lidt træt af, hvis danske medier ringer og bruger mig som instrument til en indenrigspolitisk debat i Danmark. Jeg synes, at ’det aktive medborgerskab’ kunne være en fællesnævner, der både kan anvendes i forhold til det danske mindretal og i forhold til diskussionen om integration i Danmark. De unge fra det danske mindretal har i øvrigt også en fælles oplevelse af at blive mødt som fremmede af rigsdanskere.” Hvorfor tror du, det er sådan? “Det handler om det, jeg kalder den manglende nysgerrighed i forhold til den, man taler med. Holdningen er åbenbar: Du skal helst være, ligesom jeg er, så accepterer jeg dig. Hvis du er anderledes, så er det ikke mig, der er noget i vejen med, men dig.” Hvordan får vi brudt den op? “Kun ved kulturmøder på mange niveauer. Og i Sydslesvig har vi også brug for de der kulturmøder mellem mindretal og det danske fællesskab. Noget af det, der har haft stor betydning, har været de sydslesvigske feriebørns oplevelser i Danmark. Det har

haft kolossal betydning for at skabe forståelse for den danske virkelighed. Vi skal have levende mennesker til at mødes. Kun ved at mødes lærer man hinanden at kende.” Hvordan ser du fremtiden for det danske mindretal – hvad er det for en udvikling, der er i gang? “Mindretallets styrke er, at vi har et foreningsliv og institutionerne, som er med til at fremtidssikre mindretallet. Men opgaven er at få vores folkelige mindretalsliv til at passe sammen med det liv, der udfoldes omkring vores institutioner, skoler, børnehaver osv. At få den forbindelse til at leve videre, er en stor opgave. Hvis du kun opfatter dig som en, der sender dit barn i en dansk skole, og ellers i øvrigt er ligeglad med mindretallet, så får mindretallet på sigt et problem, for så er der ikke noget engagement. Så går det ud over det folkelige engagement og det foreningsliv, der er så vigtigt for os.” Anke Spoorendonk fylder 70 år i 2017 og har meddelt sit parti, at hun ikke genopstiller til næste valg til Landdagen i 2017. “Nu er det tid til børnebørnene”, siger hun.

KORT OG GODT OM ANKE SPOORENDONK Justits-, kultur- og europaminister og viceministerpræsident i Slesvig-Holsten siden juni 2012. I 1996 blev hun for første gang valgt ind i den slesvig-holstenske landdag i Kiel for partiet Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW). Mellem 1990-1996 kredsdagsmedlem for SSW i Slesvig-Flensborgs kredsdag. I 2008 blev Anke Spoorendonk slået til ridder af Dannebrog. Hun er født og opvokset i Sydslesvig, læste tysk og historie på Københavns Universitet og fungerede som lærer på Duborg Skolen i Flensborg, hvorfra hun selv blev student i 1966.

nr. 1 / februar 2015

TID, STED OG PRIS

Kurset forløber fra 30. august til 5. september og finder sted på Rødding Højskole med to heldagsture til Sydslesvig. Kurset koster 4.300 kr. – for medlemmer af Grænseforeningen dog 3.800 kr. Tillæg for enkeltværelse: 700 kr. TILMELDING

For tilmelding og kursusprogram kontakt Rødding Højskole, Flors Allé 1, 6360 Rødding. Tlf. 7484 2284. kontor@rhskole.dk. www.rhskole.dk. KURSUSLEDELSE

Foto: Scanpix

Kurset er et samarbejde mellem Grænseforeningen og Rødding Højskole. Kursusværter er Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær i Grænseforeningen, og Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole.

DANSKERE FINDES I MANGE MODELLER

– UGEKURSUS PÅ RØDDING HØJSKOLE

For sjette år i træk afholder Grænseforeningen og Rødding Højskole kursus med udgangspunkt i grænselandet. Og der er nye spændende perspektiver at komme efter, når kurset i år lægger op til møder med mennesker, der er rejst hen over grænser og mellem identiteter. Sidste år var komplet udsolgt, og også i år forventer Grænseforeningen og Rødding Højskole et fyldt kursus. For der er lagt i ilden til debat om identitet i grænselandet og i Danmark. Gennem møder med mennesker, der på den ene eller anden måde er rejsende mellem grænser og identiteter, lægger kurset op til en undersøgelse af, hvordan vi kan forstå forskellige former for identitet i en moderne verden. Udgangspunktet for undersøgelsen er grænselandet. En af de personer, hvis fortælling inviterer til refleksion over spørgsmålet om national identitet, var en grænsegænger i grænselandet, selvom han forblev i samme by. Professor i teologi Theodor Jørgensen fortæller på kurset historien om sin far, Alfred Th. Jørgensen, der først var dansk og senere – efter genforeningen i 1920 – blev tysk præst i Sønderborg. “Kontinuiteten var hans hjemstavn, det slesvigske. Han tænkte meget lidt nationalt, favnede både dansk og tysk kultur og havde samtidigt et stærkt, kirkeligt engagement. Så hvis man havde spurgt

min far om hans identitet, så ville han have begrundet den primært i det slesvigske, og altså ikke nationalt. Det lægger jo op til spændende refleksioner over, hvordan vi forstår identitet i dag, og her tænker jeg også på min egen,” fortæller Theodor Jørgensen. IDENTITET I EN GRÆNSELANDSMODEL

Der er god grund til at tage udgangspunkt i grænselandet, når vi vil undersøge aktuelle perspektiver på identitet. For her sker der en udvikling, når de unge i mindretallene ikke længere vil ses som enten danske eller tyske, men derimod forstår sig som både-og. Derfor er kurset bygget op, så det tager udgangspunkt i grænselandet og derefter udvider perspektivet til det øvrige Danmark og andre egne, forklarer højskoleforstander og kursusleder Mads Rykind-Eriksen: “Kurset er en tretrinsraket, der gør os klogere på grænselandet og Danmark i dag. Som første trin skal vi rundt i regionen og besøge det danske og frisiske mindretal i Sydslesvig. Derefter aktualiserer vi perspektivet ved at se på, hvordan spørgsmålet om identitet er aktuelt i Danmark i almindelighed. Og afslutningsvis spørger vi så både danskere, der er immigreret til USA, og nydanskere om, hvordan de har oplevet mødet med en anden kultur, i udlandet og i Danmark.” Der gives 500 kr. i rabat til medlemmer af Grænseforeningen.

nr. 1 / februar 2015

TÆNK ENGANG ... Tekst & foto: Mette Bock

Her er Nicole Schulze-Bohm. Jeg mødte Nicole på Jaruplund Højskole, hvor hun deltog i konferencen om udviklingen af demokrati og folkestyre i det danske mindretal. Hun er 36 år og adskilte sig fra de fleste øvrige deltagere ved ikke at have gråt hår. Det gjorde mig nysgerrig. Så jeg spurgte hende ligeud, hvad hun egentlig lavede her? Var hun gået forkert? Nicole gav mig et svar, som jeg rigtig godt kunne lide: Hun var der for at blive klogere! Hun ville gerne vide, hvad diskussionen om indflydelse, topstyring, mangfoldighed og frihed egentlig går ud på. For, som Nicole sagde, hvis man ikke er med, kan man jo ikke påvirke. Og slet ikke tillade sig at brokke sig! Tænk engang. Det synes jeg er ualmindeligt klogt sagt. I det daglige arbejder Nicole for Dansk Skoleforening. Hun er opvokset i Sydslesvig med en dansk mor og en tysk far. Efter

SPAR ! 40%

skolen blev hun uddannet pædagog – i Danmark – men vendte efter uddannelsen tilbage til Sydslesvig. AHA! Nicole er altså også en af de unge, som jeg så tit har hørt andre tale om at man rigtigt gerne vil have flere af: Rejs gerne ud, kære unge, uddan jer, lær verden at kende – men flere af jer må altså gerne vende hjem til Sydslesvig igen. Nicole har tre små børn, så jeg forstår fuldt ud, at hun for øjeblikket ikke har tid til at engagere sig i foreningsliv og organisationsarbejde ud over, at hun sidder i Samarbejdsrådet på sine børns skole. Hatten af for det, Nicole.

Vi er så tilbøjelige til at tale om hårfarver, når vi diskuterer foreningsarbejde: Der er for meget gråt! For mig at se er der intet mærkeligt i, at tiden er trang i de år, man har fuldtidsarbejde og små børn. I stedet for at ærgre os over de unge, der ikke har tid endnu, skal vi glæde os over de gråhårede, der med stor energi stiller op – og se frem til, at de unge bliver lidt ældre og dermed får mere tid. De skal nok komme på banen.

Vi er så tilbøjelige til at tale om hårfarver, når vi diskuterer foreningsarbejde: Der er for meget gråt!

Glæd dit (barne)barn med Kupon

Synes du også, dit (barne)barn skal være sej og blive klog på verden? Nu kan du forære avisen væk som gaveabonnement. Og med den daglige zejt-ung-side er der nu også nyheder skræddersyet til børn og unge. Modtageren og dennes husstand må ikke have været abonnent på Flensborg Avis efter den 01.08.2014. Udfyld kuponen og send den til Flensborg Avis, Postboks 70, 6330 Padborg eller til abonnement@fla.de

GF0215

Jeg bestiller Flensborg Avis som gaveabonnement i 3 måneder til 540,- 324,- kr. Vi sender gavekortet til din adresse, så snart vi har modtaget din kupon. Tilbuddet gælder for levering i Danmark og Tyskland og til den 31.3.2015. Regningen og gavekortet sendes til: Navn: Gade: Postnr., by: Tlf: E-mail: Underskrift:

nr. 1 / februar 2015

ANMELDELSE

SØNDERJYSKE ØJENVIDNER FRA 1. VERDENSKRIG Af Lotte Dahlmann

Det er en udbredt opfattelse, at 1. Verdenskrig gik uden om Danmark og danskerne. Det er ikke rigtigt. De sønderjyder, som blev tvangsudskrevet til tysk krigstjeneste, skal naturligvis regnes med. Afhængig af opgørelsesmetoden deltog mellem 30.000 og 35.000 sønderjyder i krigen. Over 5.000 døde. Hvor hæsligt og forfærdeligt det var at være menig soldat i det meningsløse slagteri er skildret i 30 autentiske beretninger fra sønderjyske soldater, samlet i bogen “Øjenvidner 1914 – 1918 – sønderjyske soldaters beretninger”, som udkom i 2014 i anledning af 100-året for krigens udbrud. “Time efter time blev vi færre og færre. Efterhånden var hele 5. kompagni samlet i et hul. Ingen af os havde brød; de døde franske soldater heller ikke. Vi fik en cigar af overløjtnanten. Den spiste vi. Det er umuligt at beskrive den tilstand, der herskede her i dødens hule … De hårdtsårede lå ubevægelige. Ingen kunne hjælpe dem, og ingen bad om hjælp. En soldat kom kravlende ned til os. Hans ene ben var skudt af, men det hang endnu i nogle trevler. Han havde bundet en snor om fodleddet og trak på den måde benet med sig. Nu lå han her, indtil døden befriede ham … Jeg vil ikke fortælle mere om enkelthederne. Alt var håbløst.” Sådan fortæller et af øjenvidnerne i beretningen

“Det første tyske gasangreb ved Ypres” fra 1915. Man tænker sit, prøver ikke at se det for sig, lægger bogen ned, tørrer måske øjnene og læser videre om de endeløse slag, der fandt sted på især Vestfronten. Her var der nogle steder ikke mere end 15 meter mellem skyttegravene, så det var en let sag at overdynge hinanden med håndgranater. Og det gjorde man så, mens maskingeværer og artilleri hamrede løs. Beretningerne er regulære krigsreportager. Her er ikke mange refleksioner over politisk og militær stupiditet, som ellers ikke ville være overraskende – men i stedet er gruen skildret med en sær form for resignation. Lange perioder i skyttegravene med kedsomhed vekslede med dødbringende stormløb på fjendens skyttegrave, uden at det ændrede noget som helst nævneværdigt. Det er svært at forstå, at for eksempel slaget ved Verdun i 1916 kostede 700.000 soldater livet, men flere af bogens beretninger fra dette slag overbeviser i hvert fald læseren om, at det ingen overdrivelse var, når sønderjyderne kaldte Verdun for “Helvedes forgård”. De 30 beretninger er udvalgt blandt mere end 600 skildringer, som foreningen “Dansksindede Sønderjydske Krigsdeltagere” samlede og udgav i foreningens årbøger i mange år efter krigen. Det er de 30 stærkeste heraf, som er samlet i bogen. Der er beretninger fra både Østfronten og Vestfronten, og nu pensionerede museumsinspektør ved Sønderborg Slot, Inge Adriansen, har skrevet et godt forord. Bogen er rigt illustreret og indeholder kort over fronterne samt ordforklaringer og stedregister. Det er i sandhed en gribende bog. “Øjenvidner 1914-1918 – Sønderjyske soldaters beretninger”. Udkommet på Lindhardt og Ringhof, 256 sider, 199,95 kroner.

KORT NYT Konference om demokratiet i det danske mindretal Den 24. januar lagde Jaruplund Højskole i Sydslesvig hus til en konference om udviklingen af det danske mindretals folkestyre og demokrati. Udgangspunktet for konferencen var et forslag på SSF’s landsmøde helt tilbage i 2012 om at drøfte etableringen af et Sydslesvigting, hvilket der var tilslutning til. Sydslesvigkonferencen, der blev arrangeret af Det Sydslesvigske Samråd, tiltrak 180 debatlystne deltagere til en dag med oplæg af blandt andre formand for Folketingets Sydslesvigudvalg, Troels Ravn (S), professor Ove Korsgaard og

Grænseforeningens formand, Mette Bock. Desuden bidrog alle deltagere i gruppediskussioner om forskellige emner under det fælles tema. Konferencen markerer startskuddet på en demokratisk proces på baggrund af, at Det sydslesvigske Samråd er blevet opfordret til at udarbejde forslag til en ændret struktur for samarbejdet mellem de sydslesvigske organisationer. Læs mere om konferencen i Lederen og Therkelsens Hjørne

nr. 1 / februar 2015

LOKALFORENINGER LOKALFORENINGERNE Arrangementer sendes til Claus Jørn Jensen på graenseforeningen@privat.dk eller til Åbenråvej 22, 6400 Sønderborg. Deadline for arrangementer, der ønskes med i næste nummer af GRÆNSEN, er fredag den 13. marts 2015.

FOREDRAG OG MØDER Se lokalforeningernes detaljerede program på: www.graenseforeningen.dk/ kalender SYDDANMARK Kreds 20. 26. marts kl. 19.00. Vingsted Mølle, Vingstedvej 58, 7182 Bredsten. Årsmøde i kreds 20. Mette Bock, formand for Grænseforeningen, kommer og fortæller: “Sydslesvig gør Danmark større”. Efter kaffen er der årsmøde for kreds 20. Alle medlemmer er velkomne. Tilmelding til Kirsten RykindEriksen rykind@bbsyd.dk 75 88 48 17 el. 40 26 54 89. Aabenraa 8. april kl. 19.30. Toftlund Musikog Teaterhøjskole. Fællesmøde for de fem syd- og sønderjyske grænseforeninger. “Mindretal i Europa”. Medvirkende vil være formanden for den europæiske mindretalsorganisation (FUEN), Hans Heinrich Hansen, og Grænseforeningens kulturmødeambassadører. Tilmelding: se udsendelse i februar. Entre/kaﬀe: 100 kr. Mødet afholdes i fællesskab for de fem grænseforeninger i Sønderjylland, Sønderborg, Aabenraa, Tønder, Haderslev Øst og Rødding-Vejen. Assens og omegn Vor Frue Kirkes Hus, Adelgade 18, Assens. Generalforsamling. Herefter er der kaﬀebord, hvor Jørgen Møller, Assens, fortæller om sin farfar og farbror, der

deltog i 1. verdenskrig: “Dagbogsnotater og breve fra to dansksindede sønderjyder”. Ejby – Asperup og omegn 11. marts kl. 14.30. Eskild Gormsen, Havrevænget 19, 5464 Brenderup. Ordinær generalforsamling. Fredericia og omegn 25. marts kl. 19.30. Trinitatis Sognegård, Danmarksgade 61. Generalforsamling. Kaffebord, spillemandsmusik og fællessang. Grindsted-Billund 3. marts kl. 19.30. Ungdomsgården Grindsted. Foredrag ved generalkonsul Henrik Becker-Christensen. Efterfølgende generalforsamling. Haderslev Østeramt 12. marts kl. 19.00. Vojens Musikog Kulturhus. Den folkelige sang og dens betydning i Sønderjylland, dengang og nu. Ved Karen Hanne Munk, Aabenraa, cand.mag. i musik og etnografi, lærer på Sundeved Efterskole i Bovrup, medlem af Højskolesangbogsudvalget. I løbet af aftenen skal vi synge nogle af de sange, der har været med til at give sønderjyder et særligt sammenhold. Entre/kaffe: Medlemmer/ ikke medlemmer: 80 kr./120 kr. 8. april kl.19.30. Toftlund Musik- og Teaterhøjskole. Fællesmøde for de fem syd- og sønderjyske grænseforeninger. “Mindretal i Europa”. Medvirkende vil være formanden for den europæiske mindretalsorganisation (FUEN), Hans Heinrich Hansen, og Grænseforeningens kulturmødeambassadører. Tilmelding: se udsendelse i februar. Entre/kaffe: 100 kr. Mødet afholdes i fællesskab for de fem grænseforeninger i Sønderjylland, Sønderborg, Aabenraa, Tønder, Haderslev Øst og Rødding-Vejen. Kolding og omegn 4. marts kl. 19.00. Kvarterhuset, Junghansvej 121, 6000 Kolding. Generalforsamling med dagsorden ifølge vedtægterne. Kaffe-

bord med boller og lagkage. Efter kaffen vil Henning Haugaard fortælle om sin oldefar, Nis Peter Rossen, der var guldgraver i Australien og New Zealand i årene 1854-66. Nr. Lyndelse og Rolsted 1. marts kl. 19.00. Carl Nielsen Skolen, Lumbyvej 64, Nr. Lyndelse. Årsmøde med generalforsamling samt foredrag ved Johannes Konstantin Neergaard: “Carl Nielsen og jazzen – musik i et grænseoverskridende århundrede”. Nyborg og Kerteminde 23. februar kl. 19.30. Mødestedet, Strandvejen 10, Kerteminde. Vi mødes til en hyggelig aften. Vi synger sammen med Anne og Andrew, som trakterer klaver, er tidligere organist i Mesinge og Viby kirker. Aftenen krydres også med oplæsning og fortællinger. Entré inkl. kaffe: 40 kr. ikke medlemmer 50 kr. 11. marts kl. 19.00. Anders Draghes Gård, Kongegade 24, Nyborg. Generalforsamling. Dagsorden iflg. vedtægterne: Denne generalforsamling er den endelige sammenlægning af Nyborg og Kerteminde foreningerne. Efter generalforsamlingen er der foredrag af Jon Block Skipper fra Odense, (bl.a. redaktør af brevkasse om de Kongelige i Billedbladet). Emne: “Kongehuset og Sdr. Jylland/Sydslesvig”. Der serveres kaffe med sønderjysk hjemmebag. 25 kr. Rødding – Vejen 16. marts kl. 19.30. Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole, Kongeåvej 34, Vejen. Generalforsamling. Foredrag med mulighed for spørgsmål og svar ved regionsrådsformand Carl Holst. Herefter er der kaffe og kage. Efter kaffen holdes generalforsamling. Vi skal bl.a. drøfte de nye vedtægter. 8. april kl. 19.30. Toftlund Musikog Teaterhøjskole. Fællesmøde for de fem syd- og sønderjyske grænseforeninger. “Mindretal i Europa”. Medvirkende vil være

formanden for den europæiske mindretalsorganisation (FUEN), Hans Heinrich Hansen, og Grænseforeningens kulturmødeambassadører. Tilmelding: se udsendelse i februar. Entre/kaffe: 100 kr. Mødet afholdes i fællesskab for de fem grænseforeninger i Sønderjylland, Sønderborg, Aabenraa, Tønder, Haderslev Øst og Rødding-Vejen. Svendborg og omegn 24. februar kl. 19.30. Sct. Jørgens Sognegård, Brydegårdsvej 15 i Svendborg. Christian greve Ahlefeld-Laurvig-Lehn fortæller om Hvidkilde Slot og om sin familie. Efter arrangementet afholdes den årlige generalforsamling. Kaffe med brød 50 kr. Tilmelding til Minna Bøgebjerg senest den 21. februar 62 25 22 23 eller mail grothdam@mail.dk Sønderborg 8. april kl. 19.30. Toftlund Musikog Teaterhøjskole. Fællesmøde for de fem syd- og sønderjyske grænseforeninger. “Mindretal i Europa”. Medvirkende vil være formanden for den europæiske mindretalsorganisation (FUEN), Hans Heinrich Hansen, og Grænseforeningens kulturmødeambassadører. Tilmelding: se udsendelse i februar. Entre/kaffe: 100 kr. Mødet afholdes i fællesskab for de fem grænseforeninger i Sønderjylland, Sønderborg, Aabenraa, Tønder, Haderslev Øst og Rødding-Vejen. Tønder 1. marts kl. 15.00. Burkal Kirke. Grænsesognenes vintermøde. Der indledes med gudstjeneste i Burkal Kirke. Prædikant: biskop Marianne Christiansen, Haderslev. Derefter kaffebord i Jyndevad Forsamlingshus. Foredrag ved Uffe Østergaard, professor ved Århus Universitet. 25. marts kl. 19.00. Den danske skole i Læk. Foredrag v. håndboldspilleren Lars Christiansen om sin tilværelse som professionel håndboldspiller

nr. 1 / februar 2015

for klubben Flensborg-Handewitt: “Når sandheden skal frem”. 8. april kl. 19.30. Toftlund Musikog Teaterhøjskole. Fællesmøde for de fem syd- og sønderjyske grænseforeninger. “Mindretal i Europa”. Medvirkende vil være formanden for den europæiske mindretalsorganisation (FUEN), Hans Heinrich Hansen, og Grænseforeningens kulturmødeambassadører. Tilmelding: se udsendelse i februar. Entre/kaﬀe: 100 kr. Mødet afholdes i fællesskab for de fem grænseforeninger i Sønderjylland, Sønderborg, Aabenraa, Tønder, Haderslev Øst og Rødding-Vejen. 15. april kl. 19.30. Løgumkloster Forsamlingshus. Generalforsamling. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Efter generalforsamlingen taler højskoleforstander Dieter Küssner om Grønland. Vamdrupegnen 2. marts kl. 19.30. Vamdrup kirkehus, Vestergade 53, 6580 Vamdrup. Et punkt på generalforsamlingen vil være et forslag fra bestyrelsen om at sammenlægge foreningen med Kolding Grænseforening. Af samme årsag vil Grænseforeningens konsulent, Claus Jørn Jensen, deltage i generalforsamlingen. Kom og giv din mening til kende. Vejle Vesteregn 12. marts kl. 19.00. Vingsted Mølle, Vingstedvej 58, 7182 Bredsten. Filmen “De glemte danskere”, debat og generalforsamling. Mads Kamp Thulstrups dokumentarfilm fra 2014 om det danske mindretal i Sydslesvig lægger op til den efterfølgende debat. Alle er velkommen. Efter kaﬀen er der generalforsamling ifølge vedtægterne. NORDJYLLAND Aalborg 23. februar kl. 19.00. Vejgaard Bibliotek, Hadsundvej 35. Generalsekretær for Sydslesvigsk Forening Jens A. Christiansen: “Kan dansk kultur stå distancen i en globa-

liseret verden? Ja, hvis vi vil – se blot på Sydslesvig! Mindretalspolitik er fredspolitik – Bonn-København erklæringerne i 60 år.

“Dagligdagens mange former for magt og afmagt”, om det moderne menneskes livsvilkår ud fra en række af sine allernyeste salmer.

23. marts kl. 19.00. Vejgaard Bibliotek, Hadsundvej 35. Foredrag v. Jens Mandø om hans 33 år i Forsvaret og Anders Lassen Fonden.

Kreds 21. Grænseforeningerne i Ringkøbing amt 20.-22. februar. Ferie for Alle 2015. Grænseforeningen og Sydslesvigsk Forening vil fortsætte med 6. udgave af arrangementet. Så fredag – lørdag og søndag 20., 21. & 22. februar er vi atter på plads i Messecenter Herning.

Mariagerfjord 7. marts kl. 10.00. Hadsund menighedscenter, Kirkegade 8, 9560 Hadsund. Højskoledag. Foredrag v. Lillian Hjorth West, Bornholms højskole, om Martin Andersen Nexø. Foredrag v/ biskop Karsten Nissen, Viborg. Pris 100 kr. Tilmelding til kirkekontoret tlf. 98571096, senest mandag d. 2. marts. 23. marts kl. 19.30. “Højvang”, Hobrovej 62, 9560 Hadsund. Generalforsamling. Dagsorden iflg. vedtægterne. Søren Laursen viser dvd fra årets arrangementer. Thy og Mors 6. marts kl. 19.30. Galtrup Musikog idrætsefterskole, Poulsen Dals Vej 17, Ø. Jølby. Generalforsamling i Grænseforeningen for Thy og Mors. Efter generalforsamlingen fortæller Alex Carving Ahn, Silkeborg: “Derfor er jeg som ungt menneske engageret i foreningslivet”. Entre inkl. kaﬀe/te og kage: 50 kr. MIDTJYLLAND Århus og omegn 9. marts kl. 19.30. Ellevang Kirkes sal, Jellebakken 42, 8240 Risskov. Ordinær generalforsamling. Før generalforsamlingen skal vi møde Grænseforeningens nye formand, Mette Bock. Traktement: Kaﬀe/te med brød. Foreningen er vært denne aften. Horsens og omegn 15. april kl.19.30. Klostergården, Havneallé 12 a, Horsens. Foredragsmøde. I samarbejde med Grundtvigsk Forum, Horsens, indbydes til foredrag med Iben Krogsdal, forfatter, billedkunstner og ph.d. i religionsvidenskab:

13. april kl. 18.00. Kredsgeneralforsamling hos Vinderupegnens Grænseforening. Middag og kredsens generalforsamling. Den eksakte adresse oplyses senest ved tilmeldingen. Tilmelding til Kredsformanden senest mandag den 6. april, 2. Påskedag. ALLE menige medlemmer af grænseforeningerne i det tidligere Ringkøbing Amt er meget velkomne. Randers og omegn 25. marts kl. 19.00. Helligåndshuset, Lille Sal. Generalforsamling – dagsorden udsendt. Kaﬀe. Vi ser TV-udsendelsen “Gintberg på kanten – Sydslesvig”. 15. april kl. 19.00. Kældercafeen, Fritidscentret (indgang fra Jernbanegade). Foredrag “Præst mellem dansk og tysk” v. sognepræst Christa Hansen, Haderslev Domkirke, som fortæller om at være præst for det tyske mindretal i Haderslev. Christa Hansen prædiker også på sønderjysk. Ringkøbing og omegn 5. marts kl. 19.30. Fjordparkens aktivitetscenter, Holmelunden 10. Vores venskabsskole i Sydslesvig siden 1946 har skiftet skoleleder. Vi får besøg af den nu tidligere skoleleder gennem mange år, Hanne Tappe, der med billeder vil belyse de 37 år i det danske skolevæsen. Pris: 75 kr. Tilmelding til Sven senest 2. marts.

16. april kl. 19.00. Nysogn Kirke og Kloster Kulturcenter. Forårsmøde. Vi starter med en kort gudstjeneste med sognepræst Ole Lange (oprindeligt Flensborg). Derefter fortsætter vi i Kloster Kulturcenter med kaffe. Foredrag v. kommandør i det hollandske søværn Sjoerd Both. Pris 75 kr. Tilmelding til Peter senest 13. april. Silkeborg-Hammel og omegn 9. marts kl. 19.00. Medborgerhuset, Bindslevs plads 5, 8600 Silkeborg. Foredrag af museumsinspektør på Sønderborg Slot, René Rasmussen: “1. verdenskrig og tiden, der fulgte, specielt i det genforenede Sønderjylland”. Efter foredraget generalforsamling ifølge vedtægterne. Kaffe/the med brød: 50 kr. Skanderborg og omegn 25. februar kl. 18.30. Kirkecentret ved Skanderup Kirke. Vi inviterer igen på sønderjysk grønlangkål med tilbehør, hvorefter sognepræst i Storring-Stjær, Carsten Marvig, vil holde foredraget “Livet i alvor og munterhed”. Tilmelding til Doris Nielsen tlf.: 86571361 senest fredag den 20. februar. Entré inkl. spisning 100 kr. 11. marts kl.19.30. Kirkecentret ved Skanderup Kirke. Årets første sangaften under ledelse af Johan Herold og under medvirken af lokale kor. Entré inkl. kaffe/te og kage 30 kr. 13. april kl. 19.30. Kirkecentret ved Skanderup Kirke. Generalforsamling. Vi forventer deltagelse fra vor venskabsforbindelse i Skovlund – Valsbøl, og efter generalforsamlingen og kaffen vil Grænseforeningens formand, Mette Bock, holde foredrag: “Grænseforeningen i et moderne samfund – nye tider, flere opgaver”. Skiveegnen 17. februar kl. 19.00. Skive Bibliotek. Historiker, journalist, forfatter Tom Buk-Swienty: “På sporet af Karen Blixens eventyrlige far”. Pris 75 kr. Alle er velkomne.

nr. 1 / februar 2015

LOKALFORENINGER 10. marts kl. 19.30. Skive Bibliotek. Mette Bock, Grænseforeningens nye formand: “Mindretal og flertal i en globaliseret verden”. Pris 60 kr. Alle er velkomne.

Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen er der foredrag af lektor ved Sorø Akademi Per Højland: “Grænselandet i Israel-Palæstina”.

25. marts kl. 19.30. Resen Sognehus. Generalforsamling (gratis), derefter tdl. bibliotekschef Esben Møller-Christensen: “De bløde grænser”. Pris 50 kr.

Guldborgsund 16. februar kl. 19.00. Kulturforsyningen, Voldgade 1, Nykøbing Falster (ligger ved krydset Voldgade – Tværgade): Marie Louise Friderichsen fortæller “Fem Herregårdsfruer fra Lolland”. Betaling for kaﬀe, kage og foredrag 50 kr. Alle er velkomne.

Skjern-Tarm-Videbæk Egnen 18. februar kl. 19.30. Plejehjemmet Bakkely, Bakkevej 2, 6920 Videbæk. “Fra mod hinanden til med hinanden” v. Generalkonsul Henrik Becker-Christensen, Flensborg. Den danske generalkonsul vil denne aften fortælle om, hvad de senere grænsedragninger har betydet for de 2 mindretal i grænselandet, og hvordan det forholder sig i dag. Pris 75 kr. 21. marts kl. 14.00. Hoven Plejehjem, Bredgade 25, Hoven. Generalforsamling. Rundvisning på plejehjemmet, derefter generalforsamling og kaffebord. Efter kaffen diasshow: “Året der gik” med billeder fra de mange arrangementer, vi har haft. Vore venner fra Ladelund deltager i generalforsamlingen og orienterer bagefter om, hvad der sker i de danske foreninger der. 16. april kl. 19.00. Forårsmøde. Vi mødes ved Nysogn Kirke i Kloster for en kort gudstjeneste med sognepræst Ole Lange (oprindelig Flensborg). Derefter i Kloster Kulturcenter med kaffe. Foredrag v. kommandør i den hollandske flåde Sjoerd Both. Pris 75 kr. Vinderupegnen 4. marts kl. 18.30. Vinderup Realskole. Der er generalforsamling og spisning af grønlangkål, hamburgerryg m.m. SJÆLLAND Dianalund og Stenlille 9. april kl. 19.30. Degneparken, Degneparken 1, 4293 Dianalund.

2. marts kl. 19.00. Kulturforsyningen, Voldgade 1, Nykøbing Falster (ligger ved krydset Voldgade – Tværgade). Ordinær generalforsamling med dagsorden ifølge vedtægter. Efter generalforsamlingen fortæller Johannes Melchior Jensen: “Sønderskovhjemmet – mit barndomshjem” i ord og billeder om hjemmets tilblivelse, formål, virke og udvikling indtil 1960. Alle er velkomne. Gørlev og Høng 25. marts kl.19.30. Høng Gymnasium, Hovedgaden 2, 4270 Høng. Generalforsamling. Efter generalforsamlingen fortæller sognepræst Merete Raben, Kirke Helsinge, om oplevelser fra sin tid som præst i Midtangels danske menighed i Sydslesvig, hvorfra hun kom til Kirke Helsinge og Drøsselbjerg sogne omkring årsskiftet 2013-14. Lolland 16. marts kl. 19.00. Sognets Hus, Kirkestræde 6, Maribo. Generalforsamling: Dagsorden ifølge vedtægter. Efterfølgende fortæller kriminalassistent Linda Sommer om sine oplevelser som “Sherif i Grønland” og Red Barnets nødhjælp i Jordan. 15. april kl. 19.00. Femern Bælt Infocenter i Rødbyhavn, Vestre Kaj 50 c. Følg skiltningen! Med en længde på 17,6 km vil Femern Bælt-tunnelen mellem Lolland i Danmark og Femern i Tyskland blive verdens

hidtil længste kombinerede bil- og togtunnel. Centrets bestyrer, Mogens Hansen, fortæller særdeles levende om dette kæmpestore projekt. Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvending senest den 10. april på 50 22 67 00. Næstved 25. februar kl. 19.00. VISP, Birkebjerg alle 3, Næstved. Ordinær generalforsamling med efterfølgende spil med brætspilet “1864”. Dagsorden ifølge vedtægterne. Fri entre. 14. marts kl. 14.00. VISP, Birkebjerg alle 3, Næstved. Aggi Jensen fortæller om demens og livet sammen med et nært familiemedlem, der er dement. Entre 50 kr. Ringsted og omegn 18. marts kl. 19.00. Klostermarkkirken, Ahorn Alle 46C, 4100 Ringsted. Den traditionelle sangaften med Johan Herold. Bagefter er der sønderjysk kaffebord. Roskilde 3. marts kl.19.00. Syv Sognegård, Skolevej17, 4130 Viby Sj. Forårsmøde. “Højskolesangbogen”. Sangaften med Johan Herold, der underholder og fortæller om den danske sangskat og sit eget liv med musikken. Fælles kaffebord og hyggeligt samvær. Pris 50 kr. for medlemmer, andre 75 kr. 21. april kl. 19.00. Syv Sognegård, Skolevej 17, 4130 Viby Sj. Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægternes § 4: Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen. Efter generalforsamlingen hyggeligt samvær, hvor foreningen er vært ved ost og rødvin. Slagelse og omegn 22. marts kl. 14.00. Slagelse Bibliotek, Lokale 1, Stenstuegade 1, Slagelse. Generalforsamling efter vedtægterne. Foreningen er vært ved kaffe/kage.

Sydsjælland – Møn 25. februar kl. 19.00. Hollænderhaven, Fuglebakken, Vordingborg. Generalforsamling. Bemærk: De fremmødte på generalforsamlingen 2014 anbefalede at støtte lokalbestyrelsens forslag om, at Grænseforeningen for Sydsjælland – Møn søger sammenlægning med Næstved Grænseforening. Dette kan ske, hvis forslaget også får tilslutning ved den kommende generalforsamling i 2015. En evt. sammenslutning vil være aktuel fra 1.april 2015. Vestsjælland (Kreds 6) 14. marts kl. 09.30. Klostermarkskirken, Ahorn Alle 46 c, 4100 Ringsted. Kredskursus. Talere: Mette Bock, Mogens Larsen, Claus Jørn Jensen. Nærmere program ved henvendelse til kredsformanden. Tilmelding senest 4. marts 2015 til kredsformand Erling Nielsen. HOVEDSTADEN Hillerød 26. februar kl. 16.00. “Kedelhuset”, Fredensvej 12 B, Hillerød, lige bag biblioteket. Generalkonsul i Flensborg, Henrik Becker-Christensen. “Fra mod hinanden til med hinanden. København-Bonn erklæringerne – et vendepunkt i det danske tyske forhold set i et 60-årigt perspektiv”. Pris: 50 kr. incl. kaﬀe og kage. Ikke medlemmer 70 kr. 3. marts kl. 14.30. Sognegården i Måløv: En eftermiddag med Jens Rosendal, 82-årig gæv sønderjyde med rigtig mange sange i Højskolesangbogen. 4. marts kl. 19.30. Hillerød Bibliotek og Foreningen Norden: “Denne dag, et liv – om Astrid Lindgren” ved forfatteren Jens Andersen. Billetter på Hillerød Bibliotek 7232 5868 eller www.hilbib.dk 5. marts kl. 19.30. Grundtvigs Højskole. Oplev Jens Rosendal fortælle om sit liv, og om nogle af de mange sange. Pris 50 kr.

nr. 1 / februar 2015

10. marts kl. 19.30. Ullerød Kirkes mødelokale. En aften med Jens Julius om “Min fars krig” med fortællinger fra Første Verdenskrig. Derefter musikalsk ledsagelse til en række sønderjyske sange v. Ulla Kappel 26. marts kl. 19.30. “Frivilligcenter Hillerød”, Fredensvej 12 c. Denne aften får vi besøg af tidligere fabrikschef Erling Hestbæk, der vil fortælle om at blive udnævnt til virksomhedsleder, at skulle opbygge og starte en fabrik i Flensborg fra midt i 1960´erne og frem. Pris 50 kr. incl. kaﬀe/te og kage (ikke medlemmer 70 kr.). OBS: Vil du møde kl. 18.00 og spise en god gang grønlangkål m. tilbehør incl. 1 øl, skal du tilmelde dig til bent@panikrejser.dk eller på 4825 2511 senest 15.3. Prisen for middagen er 80 kr. Hørsholm 8. april kl. 19.30. Hørsholm Sognegård, indgang ved Ridebanen.

Grænseforeningens nyvalgte formand Mette Bock, MF, taler under overskriften: Har vi brug for grænser? Har vi brug for grænser i en globaliseret verden? København og Frederiksberg 5. april kl. 19.00. Den årlige generalforsamling. Stedet oﬀentliggøres på http://graensekf.dk/ Sønderjysk Forening af 1995 20. april kl. 18.30. Arveprins Knuds Kollegium, Jacobys Alle 13, Frederiksberg. Ordinær generalforsamling. Dagsorden i henhold til vedtægten.

TURE/REJSER ARRANGERET AF LOKALFORENINGERNE: Medmindre andet er nævnt, kan du tilmelde dig uanset bopæl eller medlemskab af lokalforeningen.

GRÆNSEN 76. årgang Peder Skrams Gade 5 • 1022 København K. Udgiver Grænseforeningen

Se lokalforeningernes detaljerede program på: www.graenseforeningen.dk/ kalender SYDDANMARK Rødding – Vejen 5. marts kl. 19.00. Det lille Teater, Mariegade, Flensborg. “Sommer i Tyrol”, to enaktere af Gustav Wied, “Fru Mimi” og “Skærmydsler”, med amatørskuespillere fra det danske mindretal i Flensborg. Vi planlægger samkørsel i egne biler. Alle er velkomne. Pris kr. 80. Tilmelding senest mandag den 23. februar til Hans Harald 51542075 el. Dirk 74848971. Sydvestjylland 25. april kl. 10.00. Kirkevandring i Nordfrisland med guide pastor Jens Bach Nielsen. I samarbejde med Danske Sømands- og Udlandskirker i Ribe stift til “Kirkevandring i Sydslesvig”. Denne gang fokuserer vi på Nordfrislandsom-

Grænseforeningens kontor Peder Skrams Gade 5, 1022 Kbh. K Tlf. 3311 3063 • www.graenseforeningen.dk Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

Ansvarshavende redaktør Lotte Dahlmann ld@graenseforeningen.dk • Tlf. 2363 6443.

Formand Mette Bock mb@graenseforeningen.dk • Tlf. 3337 4907

Udgivelser 2015 Nr. 2 - 2015 Deadline: 28/3. Udgivelse: 16/4 Nr.3 - 2015 Deadline: 13/5. Udgivelse: 4/6 Nr. 4 - 2015 Deadline: 1/8. Udgivelse: 27/8 Nr.5 - 2015 Deadline: 18/9. Udgivelse: 15/10 Nr. 6 - 2015 Deadline: 20/11. Udgivelse: 17/12

Generalsekretær Knud-Erik Therkelsen ket@graenseforeningen.dk • Tlf. 2023 1984

GRÆNSEN.DK Nyheder og debat på www.grænsen.dk Merlin Christophersen mc@graenseforeningen.dk GRÆNSEN elektronisk Send din e-mail-adresse, og du får tilsendt GRÆNSEN til at læse på din computer eller din tablet. Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Layout www.prik.dk Forsidefoto Polfoto

Grænseforeningens formål Det er Grænseforeningens formål at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen, at udbrede kendskabet til grænselandets forhold samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur. Grænseforeningens vision Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel mangfoldighed i en verden under forandring. Grænseforeningens værdier Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for den danske stats støtte til det danske mindretal i Sydslesvig og er uafhængig af partipolitiske interesser. Grænseforeningen mener og siger: • Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder for alle, også i forholdet til mindretal. • Forankring i egen kultur er en forudsætning for at have forståelse for andre kulturer. • Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et demokratisk samfund. • Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med andre sprog og kulturer.

rådet. Vi mødes kl. 10 ved Dansk menighedshus, Drift 8, D 25927 Aventoft, og efter fælles formiddagskaﬀe og orientering om dansk kirkeliv i Aventoft fortsætter vi i private biler. Vi starter med at besøge Den tyske kirke i Aventoft. Herfra kører vi videre til Humtrup kirke. Inden vi skal spise frokost, ser vi Klangsbøl kirke. Frokosten spises på Rosenkrans grænsekro, også kendt som Alter Deutscher Grenzkrug Rosenkranz, som har været ejet af familien Brodersen siden 1925. Pris ca. 100 kr. ekskl. drikkevarer. Efter frokost besøger vi Kirken i Fartoft og Den tyske kirke i Nibøl, inden vi slutter af med eftermiddagskaﬀe i Det danske foreningshus i Nibøl. Programmet forventes at slutte inden kl. 16. Tilmelding skal ske senest 20. april 2015 til Ib Ansgar Jensen, tlf. 75 14 47 55 eller mail: ansgar@esenet.dk

Grænseforeningens bestyrelse Formand: Mette Bock, Horsens 1. næstformand: Jens Andresen, Løgumkloster 2. næstformand: Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors Region Syddanmark Sigrid Andersen, Agerskov Per Grau Møller, Nr. Lyndelse Kirsten Rykind-Eriksen, Randbøldal Region Midtjylland Sven Beiter, Ringkøbing Karen-Margrethe Møller, Randers Region Nordjylland Karsten Nørgaard Simonsen, Aalborg Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors Region Sjælland Lars Bjerre, Næstved Henning Bonde, Jyderup Region Hovedstaden Niels Jørgen Heick, Hillerød Ove Nissen, Rungsted Kyst Ressourcepersoner Jens Andresen, Løgumkloster Per Paludan Hansen, Frederiksberg Peder Damgaard, Kollund

Et folkemøde På konferencen om udvikling af det danske mindretals folkestyre og demokrati sagde den nye forstander for Jaruplund Højskole, Karsten Dressø, at den bedste måde for mindretallet at komme videre i processen var at få diskuteret, hvad mindretallet gerne vil opnå, og hvad mindretallet gerne vil bidrage med. Medlem af Sydslesvigudvalget Kim Andersen gentog i sit afsluttende indlæg Dressøs ord og opfordrede mindretallet til at lade disse spørgsmål være tema for et sydslesvigsk folkemøde, hvor medlemmer af mindretallet på kryds og tværs af alle forskelligheder mødes og diskuterer dette. Der er ingen tvivl om, at disse spørgsmål er centrale for mindretallet. Og det afledte spørgsmål: Hvordan gør vi så det? Svaret på det første spørgsmål er historisk betinget og ligger ligefor: Mindretallet ønsker fortsat at kunne leve et dansk mindretalsliv i Sydslesvig, altså at kunne være fuldgyldige medborgere i det tyske samfund samtidig med, at man praktiserer dansk sindelag og bekender sig til dansk sprog og kultur. Det afgørende er, at det tyske samfund anerkender mindretallets behov for ligestilling med flertalsbefolkningen, og at vi også fra dansk side understøtter mindretallet. Svaret på det andet spørgsmål er vanskeligere. En begyndelse er det udmærkede slogan: “Vi gør Danmark lidt større”, som er blevet populært de senere år. Udtrykket kan både have en territorial betydning (flere km²) og en værdimæssig betydning, altså at vi udbreder kendskabet til danske (og nordiske) værdier ned i Tyskland. Mens den territoriale betydning er helt ligegyldig, er den værdimæssige betydning helt afgørende. Her bidrager mindretallet virkelig til at tegne et positivt billede af Danmark! Men hvad har mindretallet at bidrage med i Danmark? Og hvordan vil mindretallet bidrage? Det var nok et sydslesvigsk folkemøde værd, hvor alle i det sydslesvigske fællesskab kunne mødes på kryds og tværs. Et møde, hvor der ikke kun er fokus på demokratiets skal (som på et Samrådsmøde), men på folkestyrets sjæl, hvilket netop kendetegner et Folkemøde. Knud-Erik Therkelsen er generalsekretær i Grænseforeningen.

KALENDER

Sorteret Magasinpost ID-nr. 42138

FEBRUAR:

24-25/2 Sydslesvigsk årgangsbesøg i København 25/2 kl. 13-15 Konference i Landstingssalen/ markering af København-Bonn Erklæringerne MARTS

26/3 Markering i Berlin af 60-året for KøbenhavnBonn Erklæringerne MAJ

9/5 Sendemandsmøde i Vingsted Centret JUNI

11-14/6 Folkemøde på Bornholm 19-21/6 Sydslesvigske årsmøder JULI

19/7-1/8 jUNGzuSAMMEN AUGUST

30/8-5/9 Højskolekursus på Rødding Højskole “Danskerne findes i mange modeller

Al henvendelse til Grænseforeningen info@graenseforeningen.dk • Telefon 33 11 30 63

THERKELSENS HJØRNE