GRÆNSEN - magasin for mindretal, sprog og kultur by GRÆNSEN

nr. 2 / april 2015 – 77. årgang

magasin for mindretal, sprog og kultur

Lykke Friis:

DET ER EN GAVE AT HAVE TO SPROG OG TO KULTURER

Tema:

FERIE I SYDSLESVIG

nr. 2 / april 2015

INDHOLD DET ER EN GAVE AT HAVE TO SPROG OG TO KULTURER

Hun har om nogen dansker vendt sin dansk-tyske baggrund til en fordel i sit professionelle liv. Det har været et bevidst valg, som ligeså godt kunne være gået helt anderledes. Interview med prorektor ved Københavns Universitet, Lykke Friis. SIDE 4

GEMTE (ELLER GLEMTE) OPLEVELSER I NÆROMRÅDET Hold ferie i Sydslesvig! I dette tema om ferie i Sydslesvig giver vi de bedste tips videre fra Grænseforeningens medlemmer. God læselyst – og god tur! SIDE 8

LÆS OGSÅ SIDE 16 SÅDAN LIGGER LANDET SIDE 18 KØBENHAVN-BONN ERKLÆRINGERNE SKAL IKKE PÅ MUSEUM SIDE 19 TÆNK ENGANG SIDE 20 DEN DANSKE USKYLD OG ANTIHUMANISMEN SIDE 24 GRÆNSELANDETS FREMTID SIDE 27 VI SER IKKE MULIGHEDERNE

WWW.GRÆNSEN.DK

NYHEDER, AKTUALITET OG DEBAT

nr. 2 / april 2015

LEDER

POLITIK ER MERE END JURA Af Mette Bock, formand

Politik handler om magt. Om jura. Om legalitet. Men politik, som aldrig løfter sig over paragrafniveauet, gør det vanskeligt for mennesker at leve et liv i forskellighed. Den 29. marts var det 60 år siden, København-Bonn Erklæringerne blev underskrevet. Det er ikke museale dokumenter, der har overflødiggjort sig selv. Mindretallenes grundlov rummer fortsat dyb indsigt og burde inspirere langt flere i en verden fyldt med konflikter mellem flertals- og mindretalsbefolkninger. For nylig havde Grænseforeningen inviteret knap 200 afgangselever fra de to danske gymnasier i Sydslesvig til Christiansborg for at diskutere København-Bonn Erklæringerne. De unge elever havde forberedt oplæg til den politiske debat, og med henvisning til erklæringerne kritiserede de skarpt den danske regerings beslutning sidste år om at ændre de sydslesvigske studenters adgangsbetingelser til det danske uddannelsessystem. Med de nye regler blev de betragtet som tyske studenter på trods af, at de unge har gået på danske gymnasier og er blevet undervist på dansk i 12 år. Heldigvis er Uddannelses- og Forskningsministeriet netop kommet til fornuft og har forstået, at de unge mindretalsdanskere skal vurderes på et helt specielt grundlag – og ikke på baggrund af et bredt, tysk gennemsnit. Løfter vi blikket, er det min faste overbevisning, at den danske udenrigsminister altid bør have et eksemplar af erklæringerne med sig i baglommen, når han besøger verdens brændpunkter. Kansler Merkel kunne også med fordel have haft erklæringerne med i tasken, da hun bidrog til forhandlingerne om våbenhvile i konflikten mellem Ukraine og Rusland. Konflikten handler om storpolitik, javel. Men også om mindretalspolitik. Våbenhvile er første skridt. Men hvad skal der til for at skabe stabilitet og fredelig sameksistens mellem flertal og mindretal i det lange perspektiv? Ingen konflikter er ens, og der gives ingen enkle opskrifter. Men vi kan lære af historien. København-Bonn Erklæringerne blev ikke modtaget med begejstring i 1955. Jyllands-Posten betegnede dem i en leder den 31. marts 1955 som Kejserens nye Klæder. Kritikken gik på, at erklæringerne ikke indeholdt noget, der ikke i forvejen

stod i den vesttyske grundlov, den Slesvig-holstenske landsstatut eller i Kiel-erklæringen. Det er juridisk betragtet korrekt. Men virkningshistorien har vist, at Jyllands-Posten alligevel tog fejl. Erklæringerne blev et afgørende vendepunkt. De viste en retning ved at udtrykke den moralske forpligtelse, som de to lande pålagde sig selv. På grund af den dybe mistillid kunne der ikke blive tale om en traditionel traktat i form af ét stykke papir med de to landes forpligtende underskrifter. Danskerne frygtede tysk indblanding i danske forhold. Derfor blev det til to stykker papir. Til et “Vi vil” i stedet for et “I skal”. Deri ligger en afgørende forskel. Fredelig sameksistens forudsætter overalt på jorden og til enhver tid, at mindretallene accepterer og respekterer den jurisdiktion, der gælder i det land, de opholder sig. Men det forudsætter også, at flertalsbefolkning og regering behandler mindretallene generøst og med respekt for, at der må tages

Fredelig sameksistens forudsætter overalt på jorden og til enhver tid, at mindretallene accepterer og respekterer den jurisdiktion, der gælder i det land, de opholder sig særlige hensyn. Retten til at udtrykke sig på eget sprog, at blive hørt politisk og at dyrke egen tro og kultur er afgørende for vellykket integration og fredelig sameksistens. Hverken sindelag eller sameksistens kan tvinges. Her rækker juraen ikke. Det handler om vilje, generøsitet og det åbne møde med det anderledes, som er så forbistret vanskeligt. Mennesket bliver til stadighed dygtigere, men tilsyneladende aldrig klogere. Gang på gang opfinder vi nye svar i stedet for at lade os inspirere af historien. Vi kan blive klogere af den indsigt, som København-Bonn Erklæringerne udtrykker. Hvis vi tør og vil.

nr. 2 / april 2015

DET ER EN GAVE AT HAVE TO SPROG

OG TO KULTURER Hun har om nogen dansker vendt sin dansk-tyske baggrund til en fordel i sit professionelle liv. Det har været et bevidst valg, som ligeså godt kunne være gået helt anderledes. Interview med prorektor ved Københavns Universitet, Lykke Friis. Af Lotte Dahlmann

“Jeg har altid opfattet det at have to nationaliteter som en gave. Det er en gave at have to sprog, to kulturer – og at have det udsyn. Jeg er vokset op med, at du godt kan have to identiteter. For mig har det aldrig været et nulsumsspil men altid et plussumsspil.” Der bliver speed-snakket som altid, når Lykke Friis engagerer sig i en diskussion. Sådan er hun kendt af de fleste danskere. De husker hende også som EU-specialist, tysklandsspecialist og klimaminister for Venstre under Klimatopmødet i København i 2009. De fleste har også gennemskuet, at hun elsker fodbold – og hepper på Bayern München og Tyskland. Sympatien for det tyske fodboldhold skyldes familieforholdene. Far var dansk og mor tysk, og Lykke Friis har aldrig lagt skjul på sit forhold til Tyskland. Det gentager hun i dag: “Jeg er helt dansk, selvom jeg er halvt tysk”, siger hun helt selvfølgeligt. Specialerne har hun læst sig til, men at hun skulle udvikle sig til at være den foretrukne ekspert i medierne om især tyske forhold, det skyldes til dels hendes ophav. Men ikke helt på den måde, man skulle tro. Der er tale om et bevidst tilvalg: En livsbane udstukket af en fandenivoldsk oprørstrang i Lykke Friis – og hendes far. INTET VAR GIVET PÅ FORHÅND

Lykke Friis’ far, Hans, voksede op i Aabenraa, hvor hendes farmor under Anden Verdenskrig var aktiv i modstandsbevægelsen mod nazisterne. De følelser fyldte stadig meget for farmoderen efter befrielsen, og hun var med Lykke Friis’ ord direkte tyskerfjendsk.

nr. 2 / april 2015

“Hun sagde til min far, da han kom hjem med min mor, som var fra Kiel: Når nu du vil giftes med en udlænding, hvorfor skulle det så lige akkurat være en tysker! Jeg reagerede som jeg tror, de fleste børn gør: Du skal ikke kritisere min mor!” Lykke Friis voksede op på Sjælland og gik fra 6. klasse på den dansk-tyske Skt. Petri Skole i København. Hun var derfor langt fra grænselandet, hvor modsætningerne mellem danskere og tyskere trivedes helt frem til 1990’erne. Ikke desto mindre kan hun huske forskellige optrin, hvor hendes delvist tyske baggrund blev kommenteret:

også voldsomt meget i skolen. Vi havde en lærer (Uri Yaari), der som jøde havde overlevet Auschwitz, så vi diskuterede hele tiden den kollektive skyld: Var vi selv skyldige? Hvorfor var der ikke flere, der sagde fra under nazismen; og vidste de ikke, at jøderne blev gasset? – Alle sådanne emner. Når jeg tænker tilbage på det, er det egentlig tankevækkende, hvor meget tid vi brugte på det. Men det gjorde vi altså, og derfor fik jeg et meget afklaret forhold til disse ting. Jeg har taget de debatter og kan forholde mig til den tyske histories skyggesider. Her var jeg meget inspireret af Richard von Weizsäcker (tysk forbundspræsident fra 1984-94, som døde 31. januar 2015, red.). Han sagde: Der er ikke kollektiv skyld men et individuelt ansvar. Og der er et individuelt ansvar for, at det ikke skal ske igen. Jeg oparbejdede en fascination for det tyske, og jeg havde på et tidspunkt holdningen: Kan I slet ikke se det!!?? Og det er sandt, at jeg aldrig har lagt skjul på min kærlighed til det tyske. Jeg ifører mig den tyske landsholdstrøje og kører rundt med det tyske flag – og så må vi tage debatten. Ikke mange andre danskere dyrker Tyskland ligeså passioneret, så det er nok forklaringen på, at jeg har fået den profil, jeg har”, siger Lykke Friis og ler.

nedarvet fra generation til generation. Hvad tror du er forklaringen på det? “Det har du ret i. Min far reagerede fuldstændig modsat, og det har naturligvis præget mig. Jeg kunne sagtens være vokset op i et hjem, som vendte alt tysk ryggen. Havde han reageret anderledes, så var det her interview måske aldrig blevet aktuelt, for så havde jeg ikke haft det samme forhold til Tyskland. Og der er da mange, som har to nationaliteter, men som aldrig dyrker den ene.”

Du har altså oplevet smerten, men du har haft en fandenivoldsk tilgang til det? “Ja, jeg står ved min baggrund! Jeg er stolt af Tyskland, ligesom jeg er stolt af Danmark. Og så er der elementer ved begge lande, som jeg er mindre stolt af, men sådan er det jo med nationalitet – på godt og ondt.”

Er tysk det nye sort? “Ja absolut! Det er da lidt interessant, at de unge nu bruger udtryk som übercool, og vi har en Cafe Gefährlich i Danmark! Så det er gået fra, at tysk var noget, man ikke ville røre med en ildtang og til, at vi nu nærmest vil planke det tyske brand.” Hun holder en lille pause og fortsætter: “Men der hvor det så bare ikke slår igennem – trods interessen – er på danskernes lyst til at lære tysk. De stormer ikke ind på universitetet, eller vælger tysk i gymnasiet. Du ser heller ikke tyske bøger

Der er et stort gab mellem den rolle, Tyskland har politisk, og så det fokus, vi har på Tyskland herhjemme “Jeg er født i 1969 og gik på den dansktyske skole Skt. Petri. I starten af firserne var det ikke hipt at have en tysk mor. Min bror og jeg var også udsat for at blive kaldt pølsetyskere og nazisvin – uden at min opvækst skal lyde Knud-Romersk”, siger hun med henvisning til forfatteren Knud Romer, hvis barndom blev stærkt præget af den modgang, han og hans familie oplevede, fordi hans mor var tysk (læs Grænsen nr. 1, 2015). “Jeg husker engang, jeg tog toget hjem fra Skt. Petri sammen med en veninde. Vi sad i toget og talte tysk og dansk sammen i én pærevælling, da en dame kom hen til os og sagde: “I Danmark taler vi dansk.” “Jeg reagerede med, at jeg måtte finde ud af, hvad der var med det der tyske. Så jeg var fast gæst på Gentofte Bibliotek og lånte ALT, der var om nationalsocialismen. Og jeg havde den helt store Vergangenheitsbevältigung (selvopgør med nazismen, som tyskerne har gennemgået, red.) i en meget tidlig alder. Vi diskuterede

Det er interessant, at du slet ikke har noget af din farmors skepsis. Din far formåede på en generation at slippe det had, som din farmor havde opbygget til tyskerne. I mange andre familier kunne det være blevet

Så det var en viljesakt? “Ja, min familie valgte det tyske til.” Lykke Friis kigger tænksomt bort et kort øjeblik: “Måske kommer det fandenivoldske i virkeligheden fra min far. Han reagerede modsat. Han syntes, at – hæ-hæ (Lykke Friis gnækker med et skælmsk smil) – det ville da være en kolossal fordel for børnene, hvis de kunne tale ligeså godt tysk som dansk. Og min fars hobby var at drille tyskerne, han elskede det! Med nationalsocialismen, og han havde styr på hele historien. Samtidigt med, at han brugte tid på at tage sine danske akademiøkonomer til Tyskland. For når det kom til stykket, var han dybt fascineret af alt tysk – lige fra min mor over de tyske byer til tysk kultur. “ I dag er stemningen vendt i forhold til Tyskland, mener Lykke Friis. “Det er meget svært i dag at finde denne antipati nogen steder. Tværtimod er der nu en fascination. Mange danskere valfarter til Berlin; der står stor respekt om Angela Merkel, og så ser du også i populærkulturen, at tysk fylder mere i dag.”

nr. 2 / april 2015

i boghandlen, film eller hører tysk musik. Der er et stort gab mellem den rolle, Tyskland har politisk, og så det fokus, vi har på Tyskland herhjemme. Der er jo ingen (medier), der dækker et valg i en delstat i Tyskland, men til gengæld dækker vi alle primærvalg i USA. Pointen er, at Tyskland er – og ikke mindst med Angela Merkel – “Dreh- und Angelpunkt” i Europa (omdrejningspunkt, red.). Dansk eksport er kolossalt afhængig af Tyskland, og derfor taber vi på bundlinjen ved ikke at fokusere mere på Tyskland.” Det er tydeligt, at Lykke Friis sådan set ikke har ændret holdning i årenes løb: Hun synes stadig, at Danmark og danskerne af helt indlysende grunde burde interessere sig mere for den store nabo mod syd. Man hører genlyden af: “Kan I virkelig ikke se det?!” Hvad er det, vi overser? “Tyskland er en smeltedigel i disse år mellem øst og vest. Det er måske der, hvor vi i Danmark fortsat har det lille, gamle Europa fra før Murens fald i tankerne. Men hvis man er i Berlin, kan man ikke undgå at bemærke, at det er et helt anderledes, udvidet, Europa med Polen, som spiller en væsentligt større rolle – og ligeledes med Baltikum. Tyskerne er kommet væsentligt tættere på Ukraine, end vi er i Danmark. Det er nok også derfor, at de engagerer sig lige så voldsomt i Ukraine-krisen som i Charlie-Hebdo-tragedien. Det står i kontrast til Danmark, hvor vi trods de mange døde og de tusindvis af sårede i Ukraine ikke har nogen synderlig debat om det. Det er lidt paradoksalt. For i grænselandet har vi jo både erfaring i, hvad der sker, når man ændrer grænser med magt og hvordan sår kan heles. København-Bonn Erklæringerne er jo en fantastisk succeshistorie. Men siden Uﬀe Ellemann har vi tabt lidt af det engagement, vi har haft Central- og Østeuropa – herunder de baltiske lande. Den luksus kan tyskerne ikke tillade sig, for de er landet, der bor midt i det hele. Tyskerne har fået dette “Mittellage” igen på godt og ondt med genforeningen af øst og vest, som de ikke har haft siden Bismarck. Under den kolde krig lå man pludselig mere ovre mod Frankrig og fokuserede derfor også mere på Frankrig, end man gør den dag i dag. I dag ser tyskerne mere holistisk på det samlede Europa, og det kan vi godt lære noget af.” Billedligt talt – skal vi have hevet jerntæppet fra vore øjne her i Danmark? “Ja, det kan du godt sige.” Du har om nogen draget fordel af din blandede baggrund. Har du udnyttet disse fortrin helt bevidst? “Ja! Jeg læser tyske aviser først, dernæst de danske. Det giver mig et andet perspektiv på mange problemstillinger, og det spiller naturligvis også en rolle i politik, at man ikke kun ser det ud fra en dansk optik men også kan have andre landes stilling med i sin kalkule. Det skal en hvilken som helst minister have, så det er ikke unikt, det jeg gjorde. Men det, at jeg har det helt inde på rygraden, har været en kolossal fordel for mig. Og det er det også i dag (i sit arbejde som prorektor, red.) i relation til udenlandske studerende etc. Det har været en enorm fordel for mig som minister, ikke bare i forhold til tyske kolleger, men også i forhold til de central- og østeuro-

pæiske lande. Vi havde nærmest en “mafia-klub” af ministre, der talte tysk. Og når jeg koordinerede med dem, kunne jeg “punch above my weight” (altså komme op i en højere vægtklasse, end jeg egentlig var berettiget til). Men det er jo ikke nok bare at kunne sproget. Det er også vigtigt at have den kulturelle forståelse, og det er vigtigt for at komme ind på livet af f.eks. politikere. Hvor er landet henne, hvad taler de om? Og det er godt at vide, hvem der ligger i top 3 i Bundesligaen, og hvad der er af nye romaner. Det er det, der giver forståelsen.” Hvad vil du sige til unge i det danske og det tyske mindretal i grænselandet, som siger, at deres identitet ikke er et enteneller men et både-og. Kan du skelne mellem to identiteter, eller bliver det hele “multikulti”, hvor alt er blandet sammen? “Jeg har nok en mere amerikansk tilgang til identitet. Derovre er man både amerikaner, texaner, fra Forth Worth etc. Jeg vil den dag i dag hævde, at jeg altså ikke er mindre dansk, fordi jeg er halvt tysk. Det er ikke et nulsumsspil, og jeg synes mange gange, at jeg har oplevet at kunne trække noget tysk med hjem som en kolossal fordel – ligesom jeg har kunnet trække på det danske, når jeg er i Tyskland. Selvom jeg er tysk, er jeg jo netop ikke 100% tysker. Tyskerne kan meget godt lide, at vi danskere er mere uformelle, har en mere humoristisk tilgang og tør noget mere – også i politiske sammenhænge. Så jeg har brugt begge sider af min identitet. Jeg tror ikke på, at “multi-kulti” er nogen fare. Også fordi, hvis du kigger tilbage til dem, der bor i grænseregionen, så er de jo per definition “multi-kulti” forstået som dansk-tysk. Og sådan er det jo også her i Danmark. Hvis vi kigger på vores stamtræ, så har de fleste af os tysk blod i årerne.” Og det er en berigelse? “Ja. Men selvfølgelig skal man være opmærksom på at holde sine danske traditioner ved lige og være bevidst om, hvor man kommer fra. Jeg synes, at der er en voksende interesse for dansk historie. Og det er måske klart nok, jo mere global verden bliver. Her på universitetet har vi for eksempel lige holdt et seminar på humaniora om mode for vikinger, samtidigt med at vi har sat fokus på Danmark under 1. Verdenskrig og markerer 70-året for Danmarks befrielse ved at åbne dørene til de nulevende modstandsfolk. Så der ér en fornyet interesse for vores historie og vores rødder, så vi med den i bagagen kan drage ud i verden.” Tiden er gået, og meget passende ringer det lige om lidt ud til frikvarter på Skt. Petri Skole, som ligger lige over for prorektorens kontor i hjertet af København. Hver dag kan hun derfor lige kaste et blik over gaden og blive mindet om den blandede kulturelle baggrund, hun i den grad er rundet af. Anmeldelse i næste nummer af GRÆNSEN af Lykke Friis’ nye bog: “Hund efter Tyskland, 25 år efter Berlinmurens fald” 188 sider, Gyldendal.

nr. 2 / april 2015

SYDSLESVIG:

GEMTE (ELLER GLEMTE) OPLEVELSER I NÆROMRÅDET Fra min barndom kan jeg huske, at min farmor ofte tog på tur til Flensborg. Ud fra Nutellaen og bolcherne, hun købte med hjem til mine søskende og mig, drog jeg den lære, at Flensborg nok var ét stort indkøbscenter. Den opfattelse synes mange danskere at dele med mig. Noget er der om sagen – men Flensborg – ja hele Sydslesvig er så meget mere. I GRÆNSENs tema om ferie i Sydslesvig giver vi de bedste tips videre fra Grænseforeningens medlemmer. God læselyst – og god tur! Lotte Dahlmann

FEM NEDSLAG I SYDSLESVIG

Slesvigs nordgrænse

Kongeåen

Af Christian Kronika, Sønderborg

1. FLENSBORG – EN GÅTUR I DET HISTORISKE DANMARK

Rømø/ Röm

Rødding/ Rödding

Haderslev/ Hadersleben

Skærbæk/ Scherrebek

Aabenraa/ Saml et bykort op på turistkontoret i Flensborg og stil bilen Apenrade Højer/ på langtidsparkering. Flensborgs 700-årige historie og nuHoyer Sønderborg/ Sylt/ Tønder/ Sonderburg Tinglev/ tidens fornøjelser opleves bedst til fods. En gåtur rundt om Sild Tondern Dybbøl/ Tingleff Düppel den historiske havn tager et par timer afhængig af antallet Niebüll/ Nibøl af “pit-stops”. Følg “Kaptajnernes Sti” og mærk det historiFlensburg/ Flensborg ske vingesus i de snævre, gamle gyder i det gamle Flensborg. För/ Bredstedt/ Før Besøg museumshavnen på den travle side af havneløbet, og gå Bredsted Slien derefter til havnepromenaden på den anden side, hvorfra man kan betragte Flensborgs smukke skyline spejle sig i Flensborg Schleswig/ Husum/ Slesvig fjord. Slå dig ned på et af de hyggelige steder for enden af proEckernförde/ Husum Egernførde menaden – og nyd udsigten lidt mere. Friedrichstadt/ Det er også i Flensborg, at Istedløven (ty: der Flensburger Rendsburg/ Frederiksstad Rendsborg Löwe) holder til, ikke så langt fra gråhulen med sfinksen (den Slesvigs Ejderen sydgrænse er en af blot tre sfinkser, som findes i Europa). På Flensborg Rådhus kan man opleve den største samling af kongeportræt0 50 km ter, der findes på noget “dansk rådhus”. I tilfælde af regnvejr 2. HUSUM – DEN GRÅ BY VED HAVET er det en god ide at søge Beliggende i det vestlige Sydslesvig i marsklandet vest for byen ligger halvøen Nordtilflugt på Søfartsmustrand, som er et populært bade- og feriested. Husum kendes fra 1200-tallet. Efter seet, hvor søfartsbyen stormfloden i 1362 var der pludselig forbindelse til havet, og Husum udviklede sig til og rombyen er rigtig en vigtig havneby. Det præger byens ældste kvarterer i dag. Husum var desuden den godt beskrevet på dansk første by i Sønderjylland, hvor Reformationen gjorde sit indtog, og byens Mariekirke såvel som på tysk. lagde i 1522 hus til den første lutherske prædiken i hertugdømmet. I 1854 blev der oprettet togforbindelse til Flensborg og Tønning, og det medførte voksende kvægtransport til Storbritannien udskibet fra havnen i Husum. Byen var også et kulturelt midtpunkt. I 1800-tallet skrev forfatteren Theodor Storm sine noveller i Husum.

nr. 2 / april 2015

5. RENDSBORG – DEN STØRSTE DANSKE FÆSTNINGSBY UDEN FOR KØBENHAVN 3. SEJLTUR PÅ SLIEN – VIKINGERNES FÆRDSELSÅRE

Slien er en istidsfjord på omkring 42 kilometer, som i 2008 fik status som naturpark. Fjorden er smal og relativt lavvandet og hed oprindeligt Angel, som menes at stamme fra ordet angr, der på norrønsk betyder snæver. “Den snævre fjord” er en meget præcis betegnelse for Slien, der har en gennemsnitsdybde på 3 meter og en gennemsnitsbredde på 1,3 km. I vikingetiden var Slien en af tre internationale handelsruter henover Jyllands smalleste sted. Arkæologer har fundet resterne af et 80 meter langt skib fra omkring 1138. I bunden af fjorden lå vikingebyen Hedeby, og Hedeby museum nær Slesvig fortæller byens og vikingernes historie. Ved Store Brednings vestre udløb byggede Knud Lavard en borg, og ifølge sagaerne kunne fjorden spærres med jernlænker for at hindre skibe adgang. I Middelalderen oprettede Erik af Pommern mindst to borge langs Slien, og fjorden var sammen med Dannevirke en del af Danmarks sydlige grænseværn. Ved Mysunde, som er det smalleste sted på Slien, forhindrede danske soldater preusserne i at krydse Slien i 1850 og i 1864. Det var også ved Mysunde – d. 9. august 1250 – at kong Erik Plovpenning blev halshugget. Liget blev sænket i Slien, og siden har man sagt, at mågerne over Slien skriger “Erik, Erik”.

Rendsborg var indtil 1848 den største fæstningsby uden for København. Det er der meget, der stadig minder om i bybilledet i dag, og det anbefales, at man begynder på paradepladsen. Gå ind i turistbureauet, der ligger lidt fra pladsen, og hent et kort og en beskrivelse af Rendsborg. På Paradepladsen lå tidligere et hotel, hvor kong Christian den 7. døde, og han lå på lit de parade i kirken. I byen findes desuden en synagoge med museum. Svævefærgen under kanalbroen er også et besøg værd. Overfarten, som er gratis og varer halvandet minut, afgår fire gange i timen mellem kl. 05-23. Frokosten kan det anbefales at indtage i Restaurant an der Schwebefähre. Her sejler skibene på Kielerkanalen direkte forbi, og imens får man en forklaring om skibet: Hvorfra det kommer, og hvor det skal hen. Samtidig afspilles nationalmelodien fra det land, skibet er hjemmehørende i. Besøget kan kombineres med en gåtur langs Kielerkanalen. Rendsborg huser desuden die Glashütte, et kunstgalleri med værker af ca. 100 forskellige kunstnere på verdensplan. I 2015 er der tilmeldt over 2000 kunstnere, der er blevet udvalgt til at deltage her. Hver år uddeles et legat på 2000 euro til en af kunstnerne. www.tysklandsguide.dk/rendsburg/

Slien Naturpark: www.schlei-ostsee-urlaub.de Operatører af sejlture: www.sortsafari.dk

ANDRE SEVÆRDIGHEDER: Til vands: Oplev Sydslesvig fra havsiden:

4. FØR – DET FRISISKE CARIBIEN

Næst efter Sild (tysk: Sylt) er Før (tysk: Föhr) den største af de nordfrisiske vadehavsøer. Øen er en marskø med lavtliggende, frugtbare landstrækninger af lerjord, der er aflejret af det kraftige tidevand, som hersker her på disse egne. Højeste punkt er 13,2 meter over havets overflade, og øen har igennem tiderne oplevet adskillige oversvømmelser indtil 1900-tallet, hvor den nordlige del blev inddiget. Øen Før var en dansk “kongerigsk enklave” indtil nederlaget i 1864, og ved folkeafstemningen forud for grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland i 1920 stemte tre af øens 12 kommuner for tilknytning til Danmark. Øens beboere har igennem tiderne ernæret sig som søfarere og hvalfangere. Øens største by, Vyk, er blandt de ti vigtigste centre for turisme i Slesvig-Holsten. Mellem Vyk og Ytersum finder man 15 km. sandstrand i ét stræk. De første kurbade blev etableret i 1819, og i 1840’erne havde den danske Kong Christian den 8. sin sommerresidens her. H.C. Andersen besøgte Før i sensommeren 1844, og han skal i sin roman “De to baronesser” have hentet inspiration fra opholdet på Før.

www.sh-tourismus.de/ de/adler-schiﬀemaritime-erlebnisse-inschleswig-holstein-2014 Til lands: Badeferie i Sydslesvig – find den bedste strand:

www.sh-tourismus.de/ de/straende-in-schleswigholstein Danevirkemuseet:

www.dannewerk.com Gottorp Slot:

www.schloss-gottorf.de/

nr. 2 / april 2015

SYDSLESVIG:

MED CYKEL OG TOG – OTTE DAGE I MARSKEN FRA BRØNS TIL EJDERSTED I juli 2014 satte Dagny Køster og hendes søster sig for at besøge deres gamle hjemegn ved Højer og at cykle langs Vadehavet fra Sønderjylland til Ejdersted på en uge. De deler her ud af deres bedste råd, vejledninger og anbefalinger til inspiration og fri afbenyttelse. Tekst: Dagny Køster, bestyrelsesmedlem i Grænseforeningen for Fredericia og Omegn Fotos: Dagny og Helle Køster

Vi er to søstre på 60+. I 1960’erne boede vi på Højer-egnen, som vi genså på en cykelferie i juli 2014. På en uges cykelferie havde vi en fantastisk tur på en rute, der var ideel for langturscyklister, fordi det var ukompliceret at færdes der, at finde overnatning og noget at spise og drikke uden at skulle køre

langt – og ikke mindst fordi vi mødte stor venlighed og god service overalt. På de dage, hvor vi cyklede længst, var naturoplevelserne det vigtigste, så der blev ikke så meget tid og lyst til traditionelle turistaktiviteter. Højer, Bredsted, Husum, Tønning og Frederiksstad er alle eneståen-

de med deres smukke gader, huse, havne og kanaler. Hvis man holder af marsken og Vadehavet, kan vi stærkt anbefale at tage cyklen med på toget eller bilen, når ferien går til Sydslesvig. Området har den åbenlyse fordel, at den største stigning i landskabet findes på vej op på diget.

CYKELRUTEN

Syd for grænsen blev vi budt velkommen af dette flotte skilt. Der bliver gjort meget for cyklismen i Tyskland, så det bliver nok ikke vores sidste cykeltur hos naboerne i syd.

Vores mål var at cykle langs Vadehavet fra Sønderjylland til Ejdersted på en uge. Hjemrejsen skulle foretages med tog fra Tønning, og hvis omstændighederne talte for det, ville vi også benytte toget undervejs. Vi havde cyklerne med i toget fra Middelfart og stod af i Brøns, og derfra gik turen via Skærbæk til Højer, fordi Tønder Turistbureau havde oplyst os om, at vejen langs kysten syd for Brøns ikke var farbar. Syd for Højer tog vi Siltoftvej ind i Nordfrisland, og vest for Klangsbøl fortsatte vi sydpå langs havdiget forbi Dagebøl og Schlüttsiel. I Okholm kørte vi ind i landet til Bredsted, og næste dag cyklede vi en noget kortere distance ad B5 over Shobüll til Husum. Mellem Husum og Sct. Peter-Ording kørte vi i tog. Turen fra Sct. Peter-Ording til Tønning tog vi langs diget forbi Ejderdæmningen, og på turens næstsidste dag i Tønning cyklede vi en eftermiddagstur ned og besøgte Frederiksstad. Hjemrejsen klarede vi med tog fra Tønning til Nibøl, derefter cyklede vi til Tønder for at kunne tage et tog hjem derfra. Der er normalt regelmæssig togdrift mellem Nibøl og Tønder. Vi cyklede ca. 300 km alt i alt. Tysk turistinformation: www.nordseetourismus.de/ Tønder turistbureau: www.visittonder.dk/

nr. 2 / april 2015

CYKELSTIER

I Højer finder man en spændende blanding af smukke og velbevarede gårde og huse, og et besøg i møllen, hvorfra der er udsigt over marsken, er et must. I de senere år er Højer blevet hjemsted for mange kunsthåndværkere.

Mellem Ballum og Højer ligger der en perlerække af landsbyer med mange smukke velholdte huse og gårde i egnens byggestil. Disse huse ligger i vores barndoms landsby, Sdr. Sejerslev, som er repræsenteret med en gård på Frilandsmuseet i Lyngby. En model af gården findes i Højer Mølle.

Der løber gode veje på indersiden og ydersiden af diget -“binnendeich und aussendeich”. Uanset hvilken side man vælger at cykle på, må man med jævne mellemrum stoppe op for at komme gennem leddene i hegnene, som afgrænser de forskellige græsningsområder. De områder, vi cyklede i, var dækket imponerende godt ind med cykelstier. På nogle befærdede veje er der anlagt én cykelsti, som kan bruges i begge retninger, så det blev f. eks. ikke et problem at cykle ad B5. Skiltningen langs stierne er alle steder rigtig god. Stiernes vejbelægning er af vekslende kvalitet, men det forstyrrede ikke kørslen. Vi så forbløﬀende få langturscyklister, men der var især i Ejdersted mange turister på cykelstierne. På en strand i Sct. Peter-Ording så vi et stort område fyldt med parkerede cykler.

nr. 2 / april 2015

CYKELKORT

Den sønderjyske del af ruten kendte vi, men det var ikke så ligetil at finde cykelkort over ruten i Sydslesvig. Lidt syd for grænsen i Rodenæs blev vi inviteret på havevandring hos et venligt ægtepar, som lånte os et cykelkort. Det varslede godt for vores ferie. Det viste sig da også, at både i Nordfrisland og Ejdersted kan man få eller købe gode kort og andet turistmateriale, som indeholder forslag til et væld af cykelruter, som kan bruges til dagture såvel som længere ture i det område, vi cyklede i. Det er også muligt at købe færdigpakkede cykelture: “nordsee Radfahren, 20142015” findes på nettet og kan downloades. Det er en flot brochure med masser af forslag til ture. Den er skrevet på tysk og kan også fås på turistinformationerne i Tyskland. Andre kilder til cykelinformation: www.public-press.de: Her kan købes kort til Ejdersted og Nordfrisland og andre steder i Tyskland. www.nordsee-reisen.de

Her skal vi igennem et af de første “leigaf” ved Ballum Dige – oven i købet med hele to låger. Vi passerede ca. 40 på hele turen. Syd for grænsen gik det dog lettere, for her skulle vi kun trække cyklerne gennem én låge. Det kunne være lidt bøvlet, men vi fik efterhånden rutinen.

Frederiksstad, også kaldet “Nordens Venedig” eller “Det lille Amsterdam”, er et populært turistmål. Byen er enestående på grund af sin historie og fantastiske beliggenhed mellem floderne Trene og Ejderen.

CYKELTOG OG CYKELVEJR

Den dag, vi skulle til Sct. Peter-Ording, blev en af sommerens varmeste, og da vi undervejs havde lavet en aftale med en bekendt derude, tog vi toget, så der også blev tid til at opleve de spændende strandområder. De lokale tog er indrettet sådan, at passagererne kan medtage deres cykler, så det gik meget let at stige ind og ud af toget med oppakning. Vi brugte mobil-appen “DB Navigator” for at finde togtider. Vi var heldige, at vores tur faldt i en periode med sol og varme, men vi havde dog stærk østenvind på diget fra Sct. Peter-Ording til Tønning. Hvis vejrudsigten udelukkende havde stået på regn og blæst hele ugen, var vi nok blevet hjemme. Men med kombinationen cykel/tog eller cykel/bil er området ideelt. Togruten Esbjerg – Tønder – Nibøl køres af Arriva, og togtider findes på “www.rejseplanen.dk”

nr. 2 / april 2015

Sen eftermiddag på den kæmpestore strand ved Sct. Peter-Ording efter en dejlig sommerdag, hvor man måtte vente til det blev flod for at kunne gå i vandet. Her finder man også de karakteristiske pælebygninger, som rummer servicefunktioner for strandgæster.

På vej til Tønning i modvind fik vi brug for et sted, hvor vi kunne spise vores medbragte frokost. Vi fulgte skiltene ud for Follervig og fandt et pluk-selv-sted, hvor vi købte kaﬀe og lækker frugttærte.

OVERNATNING

Vi bestilte to overnatninger hjemmefra på Marskhotel Højer. Pris ca. 500 kr. I Sydslesvig henvendte vi os på turistinformationen i Dagebøl og Husum, som fandt henholdsvis et B&B i Bredsted og Nordseehotel Husum. I Sct. Peter-Ording kørte vi forbi et tilfældigt B&B, og i Tønning blev vi af en lokal henvist til campingpladsen, som også udlejer værelser. Vi tror, vi var heldige at finde logi i Husum og Sct. Peter-Ording uden problemer, for det var jo absolut højsæson. Priser for B&B var 30 Euro og hotel i Husum 50 Euro. Alle priser er pr. person. www.bedandbreakfast.eu

nr. 2 / april 2015

SYDSLESVIG:

KOBBERMØLLEN

Det gamle tårnhus hæver sig som et vartegn over Kobbermølle. Bygningen skal i fremtiden huse Kobbermølles social- og byggehistorie, når finansieringen er sikret.

Foto: Kobbermølle Industrimuseum.

Jyllands industrielle vugge gemmer sig lige bag grænsekioskerne ved Kruså. Et nyindrettet og udvidet museum fortæller den spændende historie – også på dansk.

Arbejdet på kobbermøllen var fysisk hårdt og til tider farligt. I støberiet var der ikke noget, der hed beskyttelsesdragt i begyndelsen af 1900-tallet. Foto: Lotte Dahlmann.

Af Lotte Dahlmann

Har man én gang krydset grænsen til Tyskland ved Kruså, er man bekendt med de mange grænsebutikker, der årligt tiltrækker tusindvis af danskere. Hvad de færreste imidlertid ved er, at der i ådalen lige bag de farverige og lysende butiksfacader gemmer sig et lille stykke danmarkshistorie: Crusauer Kobber- og Messingfabrik eller Crusauer Kupfer- und Messingfabrik, som det hed i forne tider. Bygget med kongelig tilladelse af kong Christian IV engang i 1600-tallet, udnyttede dette hammerværk Krusåens stabile vandkraft til at etablere det første egentlige industriværk i Jylland. Ligesom Værket i Brede nord for København er kendt som industrialiseringens vugge i Danmark, var værket Jyllands industrielle vugge. Ingen ved med sikkerhed, hvorfor det blev placeret netop her, men et bud er, at værket skulle levere bygningsjern til Koldinghus, som blev udbygget i de år, hvor hammerværket blev etableret. Det er dog et faktum, at værket fra ca. 1630 leverede produkter i kobber, bronze og messing til hele Danmark. Stedet blev fra da af kendt som Kobber-

mølle. Omkring år 1800 var kobberværket det største industrianlæg i hertugdømmet Slesvig og et af de største industrianlæg i det danske kongerige. Her hamrede man de plader ud, som den dag i dag beklæder bunden af Fregatten Jylland. Tagpladerne på mange af vore slotte er også hamret ud her. Endvidere fabrikerede kobbermøllen mange af de kobberkedler og messingbækkener, der pryder mange danske hjem den dag i dag. Hammerværkets stempler har ændret sig igennem tiderne, og hver ny ejer af værket skulle søge tilladelse til at benytte den regerende konges navnetræk. Men se efter mærket på dit eget kobber- eller messingtøj, og du vil måske opleve, at du ejer et umiskendeligt vidnesbyrd om, at Kobbermølle i perioder nærmest havde monopol på al salg af potter og pander i Danmark. I tilknytning til industrianlægget byggede ejerne boliger til de faglærte arbejdere. Bygningerne minder om Nyboder i København, som jo også blev bygget under kong Christian IV. De fleste af boligerne står den dag i dag og omkranser værket langs hyggelige, brostensbelagte gader og gyder. Ja, selv en gammel latrinbygning står endnu – om end de små lukafer nu tjener som depotrum. Kobbermølle fungerede som hammerværk helt frem til 1962, hvor værket bukkede under for konkurrencen fra andre europæiske valseværk, som blev genetableret og moderniseret med midler fra krigsskadeerstatninger og Marshall-hjælpen efter 2. Verdenskrig. Takket være en mangeårig

nr. 2 / april 2015

Foto: Lotte Dahlmann.

Har du en Kobbermølle-antikvitet i dit hjem? Se efter stemplet.

indsats fra det lokale lærerpar Bodo og Gisela Daetz, der i 1997 på privat basis åbnede “Kobbermølle Museum” som forløber for det nuværende museum, og formanden for museets støtteforening, Gerd Pickardt, var det muligt at genåbne det totalrenoverede Kobbermølle Industrimuseum i sommeren 2014 med finansiel støtte fra bl.a. A.P. Møller Fonden, Sydslesvigudvalget, EU og delstatsregeringen i Kiel samt Harreslev kommune. Museet består af tre haller. I indgangshallen fortæller gryder, pander, potter og kedler samt fotostater, billeder og en model over værket om op- og nedgangstider i værkets historie. De to andre haller er dedikeret til at vise, hvordan man forarbejdede de stridbare metaller med vandhjulsdrevne hammere, udstansningsmaskiner og en enorm dampmaskine, som dagligt krævede 15 ton kul for at

Kobbermølle havde nærmest monopol i Danmark på kobberog messingtøj.

holde dampen under maskinerne oppe. Her er tale om et museum, hvor man godt må røre ved mange af genstandene, og som på en håndgribelig måde fortæller industrihistorie. Frivillige betjener i dag flere af maskinerne og smedeessen, så publikum får et levende indtryk af datidens industrielle produktion. Det er også frivillige, som står for de guidede rundvisninger på museet på dansk og tysk og for at vedligeholde alt det mekaniske isenkram. Selv den gamle vandmølle spinder endnu – bl.a. med bistand fra en lokal hjælper, hvis familie i seks generationer arbejdede på Kruså Kobberog Messingfabrik.

I 2015 er der gratis adgang til museet 17. maj (Den internationale museumsdag), 25. maj (Den tyske Mølledag) og 13. september (Det åbne mindesmærkes Dag). Museet har indrettet picnic-område, som frit kan benyttes udenfor. Indenfor kan det også benyttes af grupper mod et gebyr. Øvrige åbningstider i 2015: januar-april: kl. 13-17 hver 1. søndag i måneden. Majoktober: onsdag-søndag kl. 13-17. november-april 2016: hver lørdag og søndag kl. 13-17. Grupper fra seks personer kan efter forudgående aftale besøge museet alle dage hele året. Kobbermølle Industrimuseum: www.industriemuseum-kupfermuehle.de

Foto: Fotosamling Daetz.

Foto: Kobbermølle Industrimuseum.

Svend Lykke Schmidt, forretningsfører og ansvarlig leder for selskabet, der driver Kobbermølle Industrimuseum, og medlem af Harreslev byråd. I baggrunden den enorme dampmaskine.

nr. 2 / april 2015

POESI

Foto: Gunvor Vestergaard/GF

Poetry slammer Lasse Nyholm under uropførelsen i Berlin.

N LIGGER A D A S ANDET

Af Lasse Nyholm

Sådan ligger landet, siger man, sådan ligger landet dér går grænsen, siger man, dér går grænsen på afstand så selvfølgeligt, at man knap kan forestille sig andet. Sådan ligger landet, jo – ja, sådan ligger landet hér er en dansker bare en dansker, og en tysker turist dér går grænsen – som i dagligdagen kun er tanken nær, når dén ligger til besvær eller kommer på tale når vi viser vores vittigheders formåen om et Danmark til Ejderen eller et Danmark til Kongeåen dér går grænsen – og sådan ligger landet. Ja, sådan ligger landet – men i selve grænselandet er det så noget ganske andet for her ER der tyskere til Kongeåen og danskere helt til Ejderen og dér imellem går så grænsen – hvor den i små hundrede år har ligget og skønt den blev forbandet i nogle årtier, blev den snart bemandet med fornuft og sådan ligger landet roligt – dér går grænsen godt for den var afstemt demokratisk – og siden afsat geografisk og ganske vist draget mindre naturligt end et åndedrag men dog præcis så menneskeligt, som ønskeligt. Og der går grænsen, altså. Og sådan ligger landet, ligesom for her er der overlap mellem landene – som giver en ekstra dimension til hinanden ligesom terrænet rejser sig fra kortet, ligesom identiteten vokser udover nationaliteten her favner befolkningerne området ligeså naturligt som landskabet.

Sådan ligger landet – og dér går grænsen men her er grænseskilte i vejkanten en tydelig forsimpling her er grænsen ligeså flydende, som linjen ligger fast for her ligger nationaliteten ligesom dobbelt i den enkeltes legeme her går grænsen fra top til tå – og hjertet slår den fast eller rykker den løs hvert sekund. Dér går grænsen også – sådan ligger landet – sådan lever landet og i en verden der er præget af grænseløs globalisering kan man her drage fordel af at have levet længe med en grænseløsnet orientering for hvor mindretal rundtom i verden, griber til terror for at udleve vreden så ved man hér at sikring af mindretallets rettigheder er lig med en sikring af freden. Sådan ligger landet – for der går grænsen her er det tydeligt at mindretallene kun består fordi man her har viljen til det – og at de hurtigt kan forsvinde hvis ikke man virkelig vil dem her er hver en hilsen og hvert et håndtryk en daglig fornyelse af aftalen om velviljen til hinanden – at det ER den vej man vil, at man VIL være et forbillede for alverden. Sådan ligger landet – Der går grænsen, som en cirkel om mangfoldigheden – som en omfavnelse af freden. Sådan ligger landet, roligt – der går grænsen, op i en højere enhed – sådan ligger landet, med vilje. Skrevet af Lasse Nyholm, danmarksmester i Poetry Slam 2015, og oplæst i forbindelse med fejringen af 60-året for København-Bonn Erklæringerne i Berlin d. 26. marts 2015.

nr. 2 / april 2015

FÆLLES FEST I BERLIN

FOR KØBENHAVN-BONN ERKLÆRINGERNE

Repræsentanter for det tyske og det danske mindretal i grænselandet deltog i stort tal, da grundlaget for 60-års fredelig sameksistens i grænselandet blev fejret i Berlin Omkring 180 mennesker deltog i fejringen af 60-året for København-Bonn Erklæringerne den 26. marts i Berlin. Den fælles dansk-tyske fest var i sig selv et vidnesbyrd om, at København-Bonn Erklæringerne ikke var afslutningen på noget men snarere markerede begyndelsen på en fantastisk proces, som SlesvigHolstens ministerpræsident, Torsten Albig, udtrykte det i sin tale. Tysklands udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, fremhævede i sin tale mindretallene som brobyggere og roste det danske mindretal for deres aktive og meget konstruktive rolle i Slesvig-Holstens politiske og kulturelle liv: “I har integreret jer – og dog alligevel bevaret jeres sproglige og kulturelle egenart.” Hans danske ministerkollega, udenrigsminister Martin Lidegaard, fulgte trop og citerede Konrad Adenauer, som i sin tid underskrev den tyske Bonn Erklæring, for at sige, at “de nationale mindretal kunne bygge broer mellem landene i Europa”. “Sådan kom det ikke til at gå alle steder. Men det er en imponerende rejse og unikt, at det overhovedet er lykkedes”, slog Martin Lidegaard fast om befolkningerne i det dansk-tyske grænseland, som i 60 år har bevæget sig støt og roligt hen imod hinanden. Lidegaard slog også et slag for, at erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland bør inspirere andre steder i Europa – og sågar i så fjerne egne som Irak og Mellemøsten: “Vi har lært, at mindretalsproblemer kan løses, hvis der er politisk vilje; at det er givtigt for alle parter, og at det gør os stærkere at være samarbejdspartnere. Vores historie er også EU’s historie, for det viser, hvor meget vi kan opnå, når vi står sammen.”

Foto: Gunvor Vestergaard/GF

Udenrigsminister Martin Lidegaard ved jubilæumsfesten i Berlin.

KARAKTERSAGEN LØST I 11. TIME Eleverne på Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen i Sydslesvig kan nu ånde lettet op, efter at Uddannelsesministeriet og Undervisningsministeriet har fundet en løsning på den såkaldte karaktersag. Sagen begyndte, da der i 2014 blev indført en ny omregningsmodel for eksamensgennemsnit, hvilket har betydet, at danske studenter fra Sydslesvig skulle søge optagelse på videregående uddannelser i Danmark med et forringet eksamensgennemsnit. Med den nye løsning vil studenter fra Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen fra sommeren 2015 modtage et karakterbevis på dansk i tillæg til deres tyske eksamensbevis, hvor karaktererne bliver omregnet på baggrund af gennemsnittet i de to danske gymnasier i Sydslesvig. Grænseforeningens formand, Mette Bock, er glad for løsningen: “Det er glædeligt – og på tide – at der er fundet en løsning i karaktersagen. Når Skoleforeningen og mindretallet er tilfredse, er vi det også i Grænseforeningen.” Mette Bock retter dog samtidig en kritik af ministeriernes viden på området: “Sagen har desværre vist, at der er alvorlige mangler, når det drejer sig om viden om det danske mindretal. De mangler rækker helt ind i ministerierne og til det politiske niveau. Der ligger en enorm oplysningsopgave, som det er helt afgørende at få løftet,” siger Mette Bock.

nr. 2 / april 2015

Vincent Boseck taler om, hvordan erklæringerne stadig fremmer dansk kultur i Sydslesvig.

Eleverne Carlotta, Clara, Nele og Vincent, der alle talte på konferencen, mødtes efterfølgende med ministre og pressen.

KØBENHAVN-BONN ERKLÆRINGERNE

SKAL IKKE PÅ MUSEUM

I anledningen af 60-året for København-Bonn Erklæringerne deltog 200 elever fra de danske gymnasier i Sydslesvig i en konference på Christiansborg for at diskutere, hvordan vi kan bruge erklæringerne i 2015. Af David Nygaard Madsen • Fotos: Lars Schmidt

“København-Bonn Erklæringerne er gode – men dog kun så gode, som vi gør dem til. Derfor har vi alle et fælles ansvar for at gøre dem så gode som muligt.” Sådan lød beskeden fra Anke Spoorendonk, justits-, europa- og kulturminister i Slesvig-Holsten, da hun talte på Grænseforeningens konference “KøbenhavnBonn Erklæringerne anno 2015” i Landstingssalen på Christiansborg den 25. februar i år. På konferencen deltog også den tyske ambassadør, en række fremstående danske politikere og 200 elever fra de danske gymnasier i Sydslesvig. De var samlet for at fejre og diskutere, hvordan erklæringerne kan bruges i dag, hvor det før så belastede naboskab er blevet erstattet af et dansk-tysk venskab. For Anke Spoorendonk var budskabet klart: “Det er godt, at vi på dage som i dag minder hinanden om, at erklæringerne ikke skal på museum. De er stadig levende, og vi har sammen et ansvar for at holde dem i live. Det kan vi kun gøre ved at bruge dem og ved at diskutere dem.” De fremmødte elever var enige med Spoorendonk, og de ville rigtig gerne diskutere erklæringerne. Fire elever havde forberedt taler, hvor de fortalte om, hvorfor erklæringerne stadig er vigtige. “På baggrund af erklæringerne fra 1955 har det været muligt, at dansksindede med bopæl i Sydslesvig kunne udfolde sig uden diskrimination og samle sig i danske foreninger, der blev anerkendt af flertalsbefolkningen. I disse foreninger finder man dansk kultur: Der er ungdomsforeninger, Flensborg

Avis, idrætsklubber, biblioteker osv. Her finder man også dansk politik i form af mindretallets parti, SSW, og naturligvis har man de danske børnehaver og skoler samlet i Dansk Skoleforening for Sydslesvig,” sagde Vincent Boseck, der til sommer bliver student fra A.P Møller Skolen i Slesvig. De fire elever talte også om, hvordan muligheden for at leve som dansker i Tyskland er med til at give dem identitet. Men de advarede samtidig stærkt imod at skabe en forestilling om dem og os: “Vores omverden giver os tit følelsen af, at vi skal følge enten/eller-tankegangen og holde os til enten de danske normer og værdier eller de tyske. Det giver os indtrykket af, at vi mister noget af os selv, hvis vi prøver at blande de to landes kulturer. Men sådan er det netop ikke. Vi er en blanding af begge dele og ikke forpligtet til enten at være tyske eller danske. Alle må finde og udvikle deres egen identitet. For menneskene i mindretallet gælder det om at vælge det tyske i nogle situationer og det danske i andre. Hvad holder man mest af ved ens tyske kultur og liv, og hvad holder man mest af ved den danske kultur og de danske værdier?” Den udlægning var det dog ikke alle, der var helt enige i. Martin Henriksen, medlem af Sydslesvigudvalget for Dansk Folkeparti, påpegede vigtigheden af at huske på sin danske baggrund. De unge fik dog opbakning fra flertallet af de fremmødte politikere, som var imponerede over de unges engagement og eftertænksomhed, og det skortede ikke på rosende ord, da undervisningsminister Christine Antorini (S) indtog talerstolen: “I er indbegrebet af brobygning, og det gør jer ekstremt vigtige i fremtiden. I har nogle helt særlige kompetencer, som er værdifulde i et moderne og globalt samfund, for I kender om nogen til identitet, kultur og samarbejde – og så taler I jo flere sprog.” Da ordet blev givet frit, havde eleverne mange spørgsmål til politikerne, og der blev blandt andet diskuteret dobbelt statsborgerskab til danskere i Sydslesvig, hvilket de fleste af de fremmødte politikere talte positivt for, selvom der ikke blev givet nogen konkrete løfter.

nr. 2 / april 2015

TÆNK ENGANG ... Tekst & foto: Mette Bock

Her ser I Johan den Ældre og Johan den Yngre. Johan betyder den modige. Jeg mødte de to Johan‘er for nylig til et møde i Grænseforeningen. Johan den Ældre har i mange år været lokalformand i Århus efter et langt liv som skolemand og konsulent i Grænseforeningen. Han hedder Herold til efternavn, og det betyder budbringer. Og jeg skal love for, at Johan den Ældre har bragt bud mellem nord og syd gennem årene. Gennem musik, kultur, møder, foredrag, udflugter og meget, meget mere. Johan den Ældre havde for længe siden – det kan nærmest betegnes som tidlig stenalder – Johan den Yngre som elev i skolen. Nu skønnede den gamle skolemester, at det måtte være på tide, at Johan den Yngre blev voksen og overtog stafetten som formand i Århus. Og sådan blev det.

SPAR ! 40%

De hedder begge Johan, og de er begge modige. Men deres interesse for mindretallet og Grænseforeningens arbejde har helt forskellige rødder. Johan den Ældre mødte i 1954 et par brødre i Sydslesvig, og det udløste, at han som ung lærerstuderende kom “på græs” på Gottorp-Skolen i Slesvig. Det lagde grunden til en livslang kærlighed til mindretallet. Anderledes forholder det sig med Johan den Yngre. Han hedder Pratsch til efternavn, og det indikerer, at hans familie er af Flensborg-slægt. Slagtermestre og den slags. Johan den Yngre genså sin gamle skolemester og navnebror på et møde i Lions for år tilbage og blev straks formanet til at melde sig ind i Grænseforeningen.

Nu er han formand i Århus og vil garanteret med stort engagement bringe stafetten videre. Der ligger en historie bag ethvert livsforløb. Vejene til interesse for det danske mindretal er mangfoldige. Nogle er lige, andre snor sig kringlet. Jeg glæder mig over ethvert møde med alle jer, der fortsat bidrager i det store og i det små. For mindretallet lever, forbindelserne skal holdes ved lige – og der er brug for modige budbringere som Johan den Ældre og Johan den Yngre. “Klummen “Tænk engang” beskriver formand Mette Bocks møder med mennesker og mindretal”

Glæd dit (barne)barn med Kupon

Synes du også, dit (barne)barn skal være sej og blive klog på verden? Nu kan du forære avisen væk som gaveabonnement. Og med den daglige zejt-ung-side er der nu også nyheder skræddersyet til børn og unge. Modtageren og dennes husstand må ikke have været abonnent på Flensborg Avis efter den 01.08.2014. Udfyld kuponen og send den til Flensborg Avis, Postboks 70, 6330 Padborg eller til abonnement@fla.de

GF0415

Jeg bestiller Flensborg Avis som gaveabonnement i 3 måneder til 540,- 324,- kr. Vi sender gavekortet til din adresse, så snart vi har modtaget din kupon. Tilbuddet gælder for levering i Danmark og Tyskland og til den 15.5.2015. Regningen og gavekortet sendes til: Navn: Gade: Postnr., by: Tlf: E-mail: Underskrift:

nr. 2 / april 2015

DEN DANSKE Den nationale, religiøse og etniske renhed og uskyld er ikke et værn imod ondskab og antihumanisme; det er tværtimod dens grobund, skriver Peter Grønlykke, sognepræst i Sct. Marie kirke i Sønderborg. Af Peter Grønlykke

Peter Grønlykke. Cand.theol. 1981, sognepræst ved Sct. Marie kirke i Sønderborg siden 1994. Skribent i Kristeligt Dagblad.

I efteråret 1994 opstod der en særegen protest i Sønderjylland. Nogle beboere i Kollund begyndte om aftenen at gå tur og at samles omkring et bestemt hus på Molevej. Her havde en tysk statsborger ved navn Thies Christoffersen slået sig ned. Thies Christoffersen nærede øjensynlig en til beundring grænsende sympati for nazismen. Det ville han også gerne have andre til. Så han havde en forlagsvirksomhed på adressen, hvorfra han distribuerede nazistisk propagandamateriale til interessenter både i Tyskland og andre steder. Det kunne han ikke gøre i Tyskland. For dér var – og er – nazistisk propaganda ganske enkelt forbudt. Derfor var han flyttet i propagandaly lige på den anden side af grænsen. I Danmark var og er der nemlig ikke nogen lovgivning mod dette. Kollundborgerne fandt det ikke i orden, at denne nazi-nostalgiker blot kunne flytte til Danmark, og drive sin virksomhed herfra. De ville ikke have ham boende. Derfor var der aften efter aften flere og flere, som begyndte at lufte hunde og gå tur og samles til aftensang uden for hans hus. Efterhånden var der også mange andre fra lokalområdet og fra andre steder, som sluttede sig til. Det blev til en folkelig protest. Set i historiens lys var protesten forståelig. Thies Christoffersens virksomhed var for alvorlig både til at grine af eller nøjes med at ryste på hovedet af. Så alvorligt tog man det, at en deputation rejste til København for at bede om regeringens og folketingets hjælp, så man kunne lukke virksomheden med myndighedernes indgriben. Det ville de danske politikere ikke. For Thies Christoffersens ophold var fuldt lovligt, og den livlige debat, der kommenterede begivenhederne i Kollund, talte hovedsagligt ligeledes imod et lovindgreb. Både den danske frihedstradition og frihedsforståelse er stærk. Den er forankret i en stærk national selvfølelse. Udefrakommende holdninger og strømninger bliver derfor holdt på afstand. Dem mente politikerne altså heller ikke i denne situation, at man skulle reagere på. Det var jo en tysker. Demonstrationerne kunne nemlig let opfattes som en fortørnelse over, at man nu igen skulle lide under udskejelser fra tysk side. Den finte sivede næppe ind sydpå. Her kunne man med god ret undre sig over, at man ikke i Danmark kunne løse problemet. Man kunne

nr. 2 / april 2015

USKYLD OG

ANTIHUMANISMEN

VERGANGENHEITSBEWÄLTIGUNG

“Vergangenheitsbewältigung” er betegnelsen for det selvopgør, man har været igennem i Tyskland efter nazismen og 2. Verdenskrig. Sønderjylland var før og under 2. Verdenskrig stærkt nazistisk infiltreret. Det var landsdelen først og fremmest, fordi der her var et væsentligt tysk mindretal bestående hovedsageligt af danske statsborgere, men også af nogle, som efter Genforeningen havde bevaret deres tyske statsborgerskab og som i vid udstrækning støttede Hitler og nazismen. På den baggrund kunne man have forestillet sig, at danske politikere havde indset betyd-

Den tyske filosof Friedrich Nietzsche.

Foto: Scanpix

blot forbyde en sådan virksomhed, sådan som man havde gjort ikke kun i Tyskland men også i de fleste andre vesteuropæiske lande. Det havde ikke generet Tyskland, tværtimod. Det var netop problemet. For vores danske nationale uskyldsforståelse kunne jo ikke bære et opgør med nazismen uden at det samtidig måtte stå klart, at det ikke var et dansk problem, men at det havde sin rod i Tyskland. Det var ikke kun hunde, der skulle luftes. Det var ikke ukært, hvis man samtidig fik lejlighed til at lufte den danske uskyld og tørret problemet af sydpå. Enden på sagen blev, som de fleste sikkert vil huske, at Thies Christoﬀersen kom ud og måtte rejse tilbage til Tyskland. Politiet formåede ikke at beskytte ham, hvilket også havde været meningsløst med de ressourcer, det havde krævet. Det blev en afslutning som var et eklatant nederlag for retssikkerhed og retsstat, men den intrikate dobbeltstrategi lykkedes delvist: Man fik bekræftet den nationalromantiske myte om Danmarks nationale uskyld, renhed og frihed. Der er frihed til nazistisk propaganda i Danmark, bare det ikke er en tysker, der benytter sig af den. I forhold hertil kommer retssikkerhed og retsstat i anden række.

ningen af en sådan begrænset “Vergangenheitsbewältigung”, som et forbud mod nazistisk propaganda ville have været. Generelt har vi jo i Danmark haft en del tømmermænd efter krigen, over den passivitet og det medløberi, som Danmarks holdning til besættelsen er blevet bedømt til at være. En sådan Vergangenheitsbewältigung har man imidlertid aldrig set eller forstået nødvendigheden af i Danmark. Af historiske årsager har forholdet til Tyskland været bestemt af det nationale sindelag. Politiske og

nr. 2 / april 2015

moralsk-etiske holdninger har været anset for noget ganske andet. Det har ikke haft med det nationale at gøre, og har været holdt skarpt adskilt herfra. Det er en adskillelse, som sandsynligvis ligefrem har haft indflydelse på de berømte København-Bonn Erklæringer, når de definerer det nationale tilhørsforhold som et sindelagsspørgsmål.

at holde den op som modsætning til forholdene i Tyskland, må den finde andre modsætninger at holde sig i live på. Det har vist sig i de senere år i forholdet til islam og indvandring. Der er delvis tale om historiens gentagelse under andre former og konstellationer. Fremhævelsen af den nationale renhed, frihed og uskyld, som historisk ikke mindst har været fremhævet i forholdet mellem dansk og tysk, har givet bagslag. Det viser sig nu, hvor perspektivet er blevet mere globalt. Hos sønderjyder har man altid kun forsøgt at se det, man ville se: deres danskhed for danske sønderjyders vedkommende. Tyskheden hos tyske sønderjyder så man især, når der var brug for at skille sig ud fra dem. Dobbeltheden har aldrig været forstået, accepteret eller efterspurgt. Det har været til skade for landet som helhed. For det har hindret os i at se sammensatheden hos os selv i den øvrige del af landet, og hvor meget vi har til fælles bl.a. med tyskere og Tyskland. Hvornår accepterer og forstår vi ligeledes dobbeltheden for det danske mindretals vedkommende i Sydslesvig? Hvornår forstår vi, forholder vi os til og accepterer at mindretallet tænker, lever og organiserer sig regionalt og ikke primært nationalt dansk? Mindretallet er ikke blot et dansknationalt mindretal men ligeledes et mindretal, som politisk set har taget netop Vergangenheitsbewältigung – bearbejdningen af fortiden – til sig. Med denne politiske bevidsthed har mindetallet i de senere år bevæget sig længere væk fra Danmark og en særlig danskhed. Det er derfor ikke enhver dansknational som kan regne med at blive modtaget med åbne arme i Sydslesvig. Det kan ligefrem ske, at man får en kold skulder. Lidt mere civiliseret end i Kollund måske, og dog med en vis lighed. Så kan rollerne pludselig se ud til at være byttet noget om.

Nazismen fortsatte, hvor Nietzsche slap. Den førte den anticivilisatoriske og dæmoniserende magtforståelse helt igennem i nationalistisk og racistisk retning Hermed risikerer man imidlertid at overse, at en national renheds- og uskyldsopfattelse ikke er noget værn mod nazistisk ideologi. Tværtimod. Det er i høj grad i en sådan jord den trives og vokser. Ethvert folk, ethvert land og ethvert menneske er disponeret for den ideologi og det menneskesyn, som nazismen var en ekstrem udgave af. Det har de senere års udvikling i Europa og i verden i øvrigt tydeligt vist. Efter at vi har fået lidt afstand til sidste verdenskrig, er det blevet tydeligt, at vi i Danmark er fælles – ikke blot med Tyskland men også med andre – om en antihumanistisk arv. Det er en arv, som, når det kommer til stykket, er global og som ligeledes omfatter det forkætrede islam og den muslimske verden. I Tyskland har man af gode historiske grunde måttet gøre op med denne arv, eller man har måttet forholde sig bevidst til den. Det viser sig nu pludselig at knibe mere andre steder. GRÆNSELAND OG DEN GLOBALE VIRKELIGHED

Begivenhederne omkring Kollund dengang i 1990erne viser for mig at se med al ønskelig tydelighed, hvor svært vi har det i Danmark med holdninger og handlinger, som rækker videre end til den nationale selvbetragtning og selvspejling. Nu hvor det mildt sagt er blevet svært at fastholde illusionen om vores gode, fredelige og åbne humanisme ved

KRISTENDOM SOM SKYLD, ANSVAR OG HUMAN DANNELSE

Nazismen skal ikke og kan ikke glemmes. Den skal huskes til advarsel og påmindelse og til at lære af. Men vi kan ikke slippe for den antihumanisme, som nazismen var en udløber af. Den er en del af vores arv. Den er nærmere bestemt en del af vores kristne arv. Det har den tyske filosof Friedrich Nietzsche(1844-1900) været med til at gøre opmærksom på. Han levede længe før vores tid; men han var en af de første moderne ateister, og han er kendt for sin erklæring om at “Gud er død”. Det er imidlertid ifølge Nietzsche ikke ateisterne, der har slået Gud ihjel. Det er de kristne selv. Det helt særlige i hans opfattelse består i, at de kristne efter hans mening ikke har kunnet leve op til den tro, de ellers bekender sig til. De har sat sig på den magt, der ifølge troen skulle tilhøre Gud, og gjort den til deres egen. Det dæmoniserer magten og gør den farlig. Ikke mindst når det betyder, at så placerer man i stedet magten i menneskets natur og instinkter, sådan som Nietzsche gjorde det. Nazismen fortsatte, hvor Nietzsche slap. Den førte den anticivilisatoriske og dæmoniserende magtforståelse helt igennem i nationalistisk og racistisk retning. Menneskets egen instinktive magtvilje var helt afgørende. Den gjaldt det om at slippe fri både symbolsk og reelt, i propaganda såvel som i krig. Den dæmonisering af magten, af livet, af verden og af andre mennesker, som nazismen repræsenterede, er således et af de djævlebørn, som holder sig tæt til kristendommen og altid vil være dens skygge.

nr. 2 / april 2015

Efter Nietzsche og nazismen må enhver ægte kristendomsforståelse og kristen humanisme derfor kunne integrere den antihumanisme og dæmoni, der er kristendommens ledsager. Og som vel i øvrigt må siges ligeledes at være enhver anden religions ledsager. Det gælder også islam. Den må være integreret i form af det, vi kalder skyldighed og ansvarlighed. Den må være integreret som civilisatorisk og human dannelse. Mennesket er altså ikke “uskyldigt” og rent. Dets skyldighed og ansvarlighed berøver imidlertid ikke mennesket dets værdighed. Tværtimod så giver det mennesket værdigheden igen på det konkrete livs og ansvars betingelser. På sin egen noget bagvendte måde var det, hvad Nietzsche var med til at gøre opmærksom på. I forlængelse af Nietzsches pointe er det ganske enkelt ikke nok at afvise nazismen som ondskab, fordi den har

hørt et bestemt land og en bestemt historisk periode til. Dens menneskesyn og antihumanisme er en dæmonisk ledsager til vores kristendom og vores kristne tradition, og denne dæmoni vil altid stå parat til at tage over. Det vil den gøre både i den personlige, den religiøse og i den nationale renheds og uskylds navn. Man kan ikke lovgive imod dæmoni og antihumanisme. Det var imidlertid ikke den pointe, der drev politikerne i København dengang i 1990-erne. Man ville derimod værne om og bevare den danske nationale uskylds-, renheds- og frihedsforståelse. Hermed fik man understreget, at nazismen har vi ikke haft nogen skyld eller noget ansvar for. Man kan lovgive mod den propaganda og symbolik, som hører nazismens periode til. Det burde man anstændigvis have gjort. Om ikke andet, så burde man

have gjort det for at forhindre, at denne periode blot kom til at stå som et udtryk for dengang, man fik overvundet ondskab og antihumanisme og placeret skylden. Det kan man nemlig ikke. Den vil altid være en risiko. Den er altid aktuel og vil trænge sig på overalt. Det er ikke mindst blevet tydeligt igen i vores egen nutid. Den nationale, religiøse og etniske renhed og uskyld er ikke et værn imod ondskab og antihumanisme; det er tværtimod dens grobund. Antihumanismen er en fællesmenneskelig fristelse og mulighed. Den er universel, og den er vi alle skyldige at forholde os til og håndtere med human ansvarlighed. Den kræver vores selvkritik og “Vergangenheitsbewältigung”, for at den også kan blive til den “Gegenwartsbewältigung”, hvori vi kan forvalte vores egen nutid ansvarligt, humant og på en menneskelig værdig måde.

Kridtevent 2015 Vil du være med til at tegne Danmarks fremtid?

Søndag d. 26. april står Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, sammen med en lang række samarbejdspartnere fra Sydslesvig til Nordjylland til København, for en landsdækkende event, som skal samle os. Med kridt vil vi skrive, hvad vi er stolte af og hvad vi drømmer om for Danmark, for at vise at fremtiden er fælles.

Du kan også være med. Tag din familie, dine venner eller naboer i hånden og mød op. #TegnDanmarksFremtid finder sted i Århus, Odense, Aalborg og København. Find eventen i din by på vores hjemmeside www.ambassador.graenseforeningen.dk og Facebookside www.facebook.com/dialogmoeder

nr. 2 / april 2015

GRÆNSELANDETS

FREMTID

En gang var jeg på vej tilbage fra Berlin til Aabenraa. I toget talte jeg med en ung kvinde. Hun var læge og flyttet til Danmark med mand og to børn. Det, som tiltrak hende, var bedre arbejdsvilkår, som kunne forenes med et velfungerende familieliv. Samtidig savnede hun dog storbylivet i Berlin: “Det virker, som om alting står stille i Sønderjylland – der er ikke ret meget, der peger fremad”, sagde hun. Jeg husker stadigvæk samtalen og må indrømme, at jeg indimellem har samme fornemmelse, når jeg er på vej hjem fra København. Af Michael Schack

I mere end 25 år har vi prøvet at finde den rette balance mellem de historiske minder, som grænselandet repræsenterer, og fælles vækst i det grænseoverskridende samarbejde. Indimellem får man fornemmelsen af, at den største succes er grænsehandelen og turismen. På jagt efter gode tilbud syd for grænsen vender vi hjemad med sodavand, øl og vin. Omvendt tager tyskere gerne i sommerhus på den danske vestkyst. UDFORDRINGER I GRÆNSELANDET

Ved siden af disse indtryk er der dog sket en del. Siden 1990 er der blevet igangsat adskillige dansk-tyske samarbejdsprojekter med midler fra den Europæiske Union. I 1992 startede samarbejdet om fælles uddannelser ved universiteterne i Sønderborg og Flensborg. 1997 dannedes Region Sønderjylland-Schleswig, hvor Sønderjyllands Amt og de tre tyske landkredse syd for grænsen prøvede at forbedre samarbejdet inden for en række områder. Ti år senere er der allerede tale om flere tiltag som f.eks. et samarbejde mellem Industri- og Handelskammeret

i Flensborg og Udviklingsråd Sønderjylland, som går mere i retning af fælles vækst og beskæftigelse i grænseregionen. Og siden 2014 er der blevet arbejdet på at etablere fælles dansk-tyske erhvervsuddannelser i et netværk mellem erhvervsskoler nord og syd for grænsen. Her er der tale om den største udfordring, man står over for i grænselandet: Hvordan sikrer vi kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne i de kommende 15 år? Både nord og syd for grænsen oplever vi en befolkningsforandring. I de kommende år bliver vi ikke færre indbyggere, men andelen af ældre, som går på pension, bliver større og større. Dertil kommer, at de unge forlader grænselandet til fordel for de større byer. Syd for grænsen flytter de unge ofte efter fuldendt uddannelse. Nord for grænsen flytter man til uddannelsesstedet. Resultatet er det samme: De vender sjældent hjem. På sigt vil dette vandringsmønster betyde en fare for vækst og velfærd. For et par år siden opstod derfor også begrebet “udkantsdanmark” – Sønderjylland betragtes som

en del af udkanten, ligesom det nordlige Slesvig-Holsten ligger et eller andet sted “nord for Hamborg”. Derfor har man valgt at udarbejde en del dansk-tyske erhvervsstrategier og -analyser. Siden 2005 er det blevet til ikke mindre end 11 af slagsen. Hver som en kommer dybest set frem til de samme resultater og mål. Og hver gang bliver det påpeget, at grænselandet kun kan opnå målene og bedre vækstvilkår, hvis man går sammen om at igangsætte initiativer til at fremme væksten. Der er helt klart nogle udfordringer ud over arbejdsmarkedet og befolkningsudviklingen, som for alvor bør tages op. Men det ændrer ikke ved, at det netop er inden for disse områder, at chancerne er størst for at gøre noget for befolkningen i fællesskab. Netop derfor har det grænseoverskridende arbejdsmarked og uddannelserne gennem årene været de emner, som har haft mest bevågenhed. AT BO OG AT ARBEJDE

Hvis man f.eks. sammenligner antallet af de mennesker, som arbejder i det ene

land og bor i det andet – grænsependlere – så kan man i dag konstatere, at deres andel af den samlede beskæftigelse i de fire grænsenære kommuner er større end i Øresundregionen. Den ligger lidt under 3,5 procent i forhold til under 2 procent i Københavns kommune eller under 1 procent i Region Hovedstaden. I mange år har der været en større arbejdsløshed syd for grænsen end nord for grænsen. Især i 2008, da vi oplevede – i hvert fald statistisk set – næsten fuld beskæftigelse i Danmark, var der ca. 18.000 tyskere, som fandt job nord for grænsen. Sidenhen fulgte finanskrisen, konjunkturerne skiftede, og i dag er arbejdsløsheden i Danmark og Tyskland på næsten samme niveau. Samtidig gik antallet af grænsependlere tilbage til ca. 6.000, og i dag er andelen af de højere indkomstgrupper blandt grænsependlere meget større end tidligere. Der er ikke længere tale om kortvarige jobs men om en faktisk tilpasning til de behov, som erhvervslivet har. Alt tyder på, at disse er de første tegn på et arbejdsmarked, som rækker henover grænsen. Til gengæld er det også interessant at se på, hvilke barrierer der stadigvæk findes. Tilbage i 1997 gennemførte Institut for Grænseregionsforskning en spørgeskemaundersøgelse blandt grænsependlere. Dengang var et af de mest overraskende resultater, at der var lige så mange, som blev grænsependlere, fordi de flyttede til nabolandet

Michael Schack.

Både nord og syd for grænsen oplever vi en befolkningsforandring. I de kommende år bliver vi ikke færre indbyggere, men andelen af ældre, som går på pension, bliver større og større og beholdt deres arbejde i hjemlandet, som dem, der fik arbejde i nabolandet. Grunden til, at så mange af dem beholdt deres arbejde i hjemlandet, var, at de kunne bruge deres uddannelse bedre der end på en arbejdsplads i nabolandet. Samtidig var det åbenbart nemmere at flytte – ofte med hele familien. I dag er

der f.eks. ca. 35.000 tyskere, som bor et sted i Danmark, og tyskere udgør nu den største befolkningsgruppe med et andet fødeland end Danmark. Når vi i dag taler om forhindringer på det grænseoverskridende arbejdsmarked, så vil man muligvis tænke på sprog som den største barriere. Især de, som aldrig

Foto: Michael Rosenvinge

nr. 2 / april 2015

har prøvet at flytte til eller arbejde i udlandet, er fuldt overbeviste om, at det må være det største problem. SPROG SOM BARRIERE?

Men erfaringerne fra et lille projekt med elever på tyske arbejdspladser, som Industri- og Handelskammeret i Flensborg står for, tyder på, at dette ikke er tilfældet. Faktisk lærer man sproget hurtigere og på en anden måde end i skolen eller på et universitet. Man lærer det i hverdagen ved at snakke med kollegaer, se fjern-

syn, og man hører det hele tiden på sit arbejde, for man er tvunget til at gøre sig forståelig. Man lærer med andre ord hele tiden. En større forhindring er derimod manglende viden om muligheder og forhold, som er anderledes end derhjemme. Er f.eks. skat allerede noget, som opleves som kompliceret herhjemme, så går man ud fra, at det må være endnu mere kompliceret på den anden side af grænsen. Endnu mere uvist bliver det, når man tænker på uddannelse. Uddannelses-

Antal grænsependlere i procent af samlede beskæftigelse 3,50

3,00

DYNAMIK I GRÆNSEREGIONEN

2,50

2,00

1,50

1,00

0,50

systemerne i Danmark og Tyskland er meget forskelligt organiseret – bortset fra universitetsuddannelserne. Man har siden slutningen af halvfemserne valgt at harmonisere og internationalisere universitetsuddannelserne i Europa. Dybest set råder alle universiteter over et internationalt kontor, hvor udenlandske studerende rådgives. Der findes aftaler mellem universiteter om udveksling af studerende. Og der er klare kriterier for anerkendelsen af de eksamensbeviser, som man har opnået på et udenlandsk universitet. Hvis man derimod ser på erhvervsuddannelserne, finder man ikke tilsvarende tilbud på trods af, at en stor del af de beskæftigede på arbejdsmarkedet er erhvervsuddannede. Det bygger muligvis på den misforståelse, at høje kvalifikationer er ensbetydende med en universitetsuddannelse. Spørgsmålet er dog, om dette holder i virkeligheden.

2008

2009

2010

2011

2012

Region Syddanmark De fire “grænsenære” kommuner Københavns kommune Region Hovedstaden

Figuren blev vist ved en Dansk-Tysk ministerkonference om vækst og erhvervsudvikling i grænselandet den 16. februar 2015 og bunder i den omfattende undersøgelse “Arbejdskraft fra Tyskland med beskæftigelse i Syddanmark” (2015) af Prof. Torben Dall Schmidt, Syddansk Universitet, som kan findes her: www.pendlerinfo.org.

På trods af mange dansk-tyske erhvervsstrategier og på trods af midler fra den Europæiske Union til at gøre noget ved de barrierer, det dansk-tyske samarbejde støder på, er dynamikken i grænseregionen ikke særlig stor. Til gengæld er udfordringerne på begge sider de samme, og alt tyder på, at man kun i fællesskab kan tage dem op for alvor. Dette gælder især for et nyt syn på uddannelsestilbud og de muligheder, der ligger i et øget grænseoverskridende samarbejde. Alternativet er at stole på de fordele, der findes i en “udkantsregion”. Om kvinden fra togets børn føler sig tiltrukket af disse fordele, når de får studenterhuen på, er et helt andet spørgsmål. Dr. Michael Schack er uddannelseschef i Flensborg Handelskammer og medforfatter sammen med professor Torben Dall Schmidt fra SDU til debatoplægget ved den dansk-tyske konference om vækst og erhvervsudvikling i Grænseregionen i Sønderborg 16. februar 2015.

nr. 2 / april 2015

VI SER IKKE MULIGHEDERNE Det er, som om vi har nok i os selv, siger Søren Lange Nielsen fra Dansk Byggeri. Han efterlyser større lyst i Danmark til at søge job- og forretningsmuligheder i Tyskland. Af Lotte Dahlmann

Hvad er grunden til, at omkring 1000 danskere dagligt krydser sydover grænsen, mens der den anden vej kommer omkring 8-10.000 nordover for at arbejde i Danmark? Det spørgsmål er chefkonsulent Søren Lange Nielsen fra Dansk Byggeri meget optaget af. Han ser samme tendens på øerne, hvor Femern Bælt-tunnelprojektet ikke i nævneværdig grad kan aflæses i flere ordrer eller jobs for danskere eller danske virksomheder syd for grænsen. “Jeg tror, man er mere klar sydpå til at flytte sig, end vi er i Danmark”, konstaterer han lakonisk, da GRÆNSEN møder ham til ministerkonferencen om vækst og erhvervsudvikling i Sønderborg i februar. “Jeg bor i Vestjylland og holder Jydske Vestkysten, som hver weekend bringer et opslag med annoncer fra forskellige butikker og firmaer i Slesvig-Holsten. Alt fra tandlæger til frisører annoncerer for at lokke danske kunder til. Det fik mig til at spørge i Ringkøbing: Hvornår gør I det samme? Det samme kunne man gøre i Nakskov, men ingen gør det. Vi kigger sydpå, og det er ikke kun, fordi øl er billigere i Tyskland, men ligeså meget fordi butikkerne i Slesvig-Holsten gør opmærksom på sig selv. Men det er, som om vi har nok i os selv, og jeg spørger bare: Hvorfor? Hvad venter vi på?” DET ER EN SKAM, AT TYSK FORSVINDER I SKOLERNE

er nøglen til at forstå andre. Vi mangler generelt forståelse for andre kulturer i hele uddannelsessystemet, og det tror jeg også er grunden til problemer med indvandrerne. Om du går i supermarkedet eller på job, så er der ingen steder i dag, hvor der kun er etniske danskere. Det handler jo ikke om, at vi skal ændre os, men bare om, at vi skal have en forståelse og respekt for mennesker med en anden kulturel baggrund. Den forståelse mangler alle steder i uddannelsessystemet – lige fra børnehaven op til ingeniørstudiet og produktionsskolerne. Personligt mener jeg, det er en skam, at tysk er ved at falde ud af skolen, og at forståelsen for andre lande, både Tyskland men også det øvrige Norden, forsvinder. Det lærte vi, da jeg gik i skole, og jeg mener, at det gav os en større forståelse for landene omkring os. I dag vil alle lære engelsk eller kinesisk, men jeg mener, at det er vigtigt at forstå de lande, vi omgiver os med”, siger han. Et af de helt store mysterier er, hvorfor unge lærlinge ikke drager sydpå, hvis de ikke kan få en praktikplads. På konferencen i Sønderborg blev det påpeget, at lønnen i Tyskland er for dårlig. Men Søren Lange Nielsen afviser, at det kun er et spørgsmål om penge: “Umiddelbart er der forskel på lønnen for danske og tyske lærlinge. Men det skal ses i forhold til leveomkostningerne, som er væsentligt lavere i Tyskland. Og der er flere eksempler på, at man har løst problemerne for danske lærlinge – eksempelvis ved at skaﬀe dem et værelse, give dem penge til transport eller mad. Men i kombination med, at man ingen eller kun ringe viden har om Tyskland, så kan det godt virke uoverskueligt, og derfor dropper de at prøve”, mener han.

Søren Lange Nielsens bud på en forklaring er et sprogligt og kulturelt tab, som vi oplever i Danmark i disse år: “Der er ingen tvivl om, at sproget – eller rettere manglen på tyske sprogkundskaber – er en barriere. Sproget

Han tror dog ikke, at det har noget at gøre med Tyskland som sådan: “For år tilbage hentede vi et par busfulde lærlinge fra Sjælland til

INGEN VIDEN – INGEN UDLÆNGSEL

nr. 2 / april 2015

Vestjylland for at få besat praktikpladser. Ikke en eneste tog imod tilbuddet, der var simpelt hen ikke vilje til at flytte sig.” Hvordan kan kulturforståelse ændre på den mentalitet? “Hvis vi får større kendskab til hinanden, så virker denne barriere ikke så voldsom. Vi kunne for eksempel tage udgangspunkt i de mange danskere, der synes, at Berlin er det mest spændende sted. I Berlin kan man få en oplevelse af tysk kultur og sprog. Man kunne begynde med at invitere folk, der har været i Berlin, ud på produktionsskoler, gymnasier eller i

skolerne og fortælle de unge om deres oplevelser i byen. Jeg tror, det skal gøres helt lavpraktisk med personlige beretninger, som kan inspirere de unge.” Hvor grelt det står til med det manglende danske udsyn mod syd, oplever Søren Lange Nielsen lige nu omkring Femern Bælt: “Jeg har lige været til afslutningskonference på et projekt, som kaldes “Klar til Femern”, som blev sat i værk i 2010 for at geare virksomheder på Sjælland til at udnytte de muligheder, der fulgte i kølvandet på Femern Bælt-forbindelsen. Vækstfonden har støttet med 47 millioner kroner, og virksomheder har gratis fået hjælp til at

opkvalificere sig til at kunne udnytte mulighederne. Men nu, hvor det er uklart, om og i givet fald hvornår Femern-forbindelsen bliver bygget, så var stemningen noget mat på konferencen. Og her slog det mig, at man i projektet har været så fokuseret på forbindelsen, så hvis den ikke kommer, så har det hele været forgæves. Projektet har tilsyneladende ikke ændret en tøddel på disse virksomheders udsyn, og det chokerer mig. Mecklenburg-Vorpommern ligger jo stadig på den anden side af Bæltet, og færgerne sejler stadig. Så det er bare om at komme i gang”, siger Søren Lange Nielsen.

PROGRAM FOR

SENDEMANDSMØDE LØRDAG DEN 9. MAJ Kl. 9.30: Kl. 10.00: Kl. 10.30: Kl. 12.30: Kl. 13.30: Kl. 15.00: Kl. 15.30:

Ankomstkaﬀe i forhallen. Morgensamling med indslag ved “Opera på Grænsen”. Sendemandsmødet åbnes. Frokost. Sendemandsmødet genoptages. Kaﬀe. Indlæg ved udenrigsminister Martin Lidegaard: “København-Bonn Erklæringernes relevans i det aktuelle Europa”. Kl. 16.30: Sendemandsmødet afsluttes.

Kl. 17.00 Der serveres en sandwich og øl/vand i forhallen. Kl. 17.20: Bestyrelsesmøde med konstituering. Sendemandsmødet afholdes på Vingsted Hotel og Konferencecenter, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten. Der afgår bus fra Vejle Station til Vingsted kl. 09.10 og retur kl. 17.20 med ankomst til Vejle Station kl. 17.45. Prisen for hele arrangementet er 300 kr./person. Tilmelding foretages til din lokalforeningsformand senest d. 20. april.

nr. 2 / april 2015

LOKALFORENINGER LOKALFORENINGERNE Arrangementer sendes til Claus Jørn Jensen på graenseforeningen@privat.dk eller til Åbenråvej 22, 6400 Sønderborg. Deadline for arrangementer, der ønskes med i næste nummer af GRÆNSEN, er onsdag den 13. maj 2015.

FOREDRAG OG MØDER Se lokalforeningernes detaljerede program på: www.graenseforeningen.dk/ kalender SYDDANMARK Kreds 20 21. april kl. 16.30. Brandbjerg Højskole, Brandbjergvej 12, 7300 Jelling. Oplæg og paneldebat om “100-året for kvinders valgret”. Adgang mod entré.

Fredericia og omegn 12. maj kl. 19.00. Landsoldaten. “Fredericia – et fristed for mindretal” v/ historiker Lis Busk Andersen. Tilmelding til Gunhild Pedersen 7592 6082. Forfriskning efter turen. Haderslev Østeramt 21. april kl. 19.00. Hoptrup Efterskole. Generalforsamling og foredrag: “Sønderjyder i Den Store Krig – Udefront og hjemmefront 1914-1918”. Kaﬀebord (80 kr.). Nyborg og Kerteminde 30. april kl. 19.00. Anders Draghes Gård. Forårsmøde. Sognepræst på Sild og formand for Sydslesvigsk forening, Jon Hardon Hansen, holder foredrag om bl.a. Før.

Odense SV. Generalforsamling og foredrag v/ Jens Skrumsager Skau: “De sønderjyske domænegårde”. Sønderborg 28. april kl. 19.00. Idrætshøjskolen Sønderborg. Generalforsamling og oplæg v/ Grænseforeningens formand, Mette Bock. Kaﬀe og kage. Tønder Amt 19. maj kl. 21.30. Marskgården Klægager i Ballum. Sangaften v/ højskolelærer Jacob Vestager Thybjerg, Uldum: “Sang, så det basker”. Vejle Vesteregn 21. april kl. 18.30. Se kreds 20.

NORDJYLLAND Aalborg 20. april kl. 19.00. Vejgaard Bibliotek, Hadsundvej 35. Oplæg v/ Grænseforeningens formand, Mette Bock. Herefter generalforsamling. Hjørring kommune 23. april kl. 19.30. Sognegården, Vrå. Generalforsamling. Optræden v/ Vrå-koret. Obs! Særligt punkt: sammenlægning med Brønderslev-afdelingen og ændring af navn til Grænseforeningen Vendsyssel. Hvetbo Herred 4. maj kl.19.30. Alstrup-Saltum Sognegård. Generalforsamling. Kaﬀe og lokal underholdning og markering af Befrielsen.

Odense og omegn 23. april kl. 19.00. Sanderum Sognegård, Sanderumvej 129, 5250

DEN STORE KØNSDEBAT - på Brandbjerg Højskole

Tirsdag d. 21. april kl. 16.30- 21.30 I anledning af 100-året for kvinders valgret – oplev 6 inspirerende og mangfoldige indlæg, 3 fra Sydslesvig og 3 fra Danmark. Tilmeld dig på rykind@bbsyd.dk Arrangør: Vejle Vesteregn og Brandbjerg Højskole.

nr. 2 / april 2015

LOKALFORENINGER MIDTJYLLAND Århus og omegn 28. april kl. 19.30. Brabrand sognegård ved Brabrand kirke, Engdalsvej 1, 8220 Brabrand. Oplæg v/ fhv. rigsarkivar Johan Peter Noach: “Da Danmark blev til Danmark”. Traktement. Pris 50 kr. Herning & Ikast-Brande kommuner 22. april kl. 19.30. Herning Friskole, H. C. Ørstedsvej 68, Herning. Generalforsamling. Oplæg v/ pensioneret øvelsesskolelærer Ole Due fra Nørre Nissum: “Den nationale kamp i Sønderjylland 1864-1920.” Kaﬀe. Horsens og omegn 29. april kl. 19.30. Klostergården, Havneallé 12 A, Horsens. Generalforsamling. Oplæg v/ Grænseforeningens formand, Mette Bock: “Mit første år i Grænseforeningen”. Randers og omegn 29. april kl. 21.00. Kældercafeen, Fritidscentret (indgang fra Jernbanegade). Oplæg v/ sognepræst Christa Hansen, Haderslev Domkirke: “Præst mellem dansk og tysk”. 5. juni kl. 15.00. Sct. Clemens Kirke. Grundlovsmøde. Grundlovstale v/ valgmenighedspræst i Mellerup, ph.d. Benedicte Hammer Præstholm. Skiveegnen 21. april kl. 19.30. Skive Bibliotek. Forfatter Annegret Friedrichsen: “Linnemann – liv og værk”. Pris 60 kr. Samarbejde med Skive Bibliotek. SJÆLLAND Fuglebjerg og Hyllested 23. april kl. 18.30. Cafe “Fuglen”, Byagervej 15, 4250 Fuglebjerg. Generalforsamling. Lysbilledforedrag v/ Verner Jensen, Krummerup: “Op langs Norges vestkyst”. Entre inkl. traktement

100 kr. Tilmelding senest 16. april til Erling Nielsen. Næstved 20. april kl. 19.00. Faxe Sognehus, Præstøvej 1a, Faxe. Oplæg v/ SSF´s generalsekretær, Jens A. Christiansen: “København-Bonn Erklæringerne – hvad er det?” Entre kr. 50,- incl. kaﬀe og kage. Roskilde 21. april kl. 19.00. Syv Sognegård, Skolevej17, 4130 Viby SJ. Generalforsamling og traktement. Sorø 23. april kl. 19.30. Værelse 202 i “Sorø Kultur- og Fritidscenter” (“Værkerne”), Frederiksvej 27, 4180 Sorø. Generalforsamling og oplæg v/ chefredaktør Jørgen Møllekær fra Flensborg Avis. Vestsjælland (Kreds 6) 6. maj kl. 18.00. Degneparken 1, 4293 Dianalund. Kredsgeneralforsamling. Traktement kl.18.00. Oplæg v/ Birthe Marie Kildsig: “Dianalund før og nu”. Tilmelding senest 30. april til kredsformand Erling Nielsen. HOVEDSTADEN Hillerød 23. april kl. 19.30. “Nordisk Lejrskole og Kursuscenter”, Lejrskolevej 4. Generalforsamling. Fotoshow fra sidste års tur til Sønderjylland og Sydslesvig. Københavns Vestegn 27. april kl. 19.00. Glostrup Gamle Præstegård, Hovedvejen 134 (ved Glostrup Kirke) i Glostrup. Generalforsamling. Let anretning og vin/vand. Tilmelding senest 25. april på tlf. 4484 4527 eller mail: mar-gun@hotmail.com. Sønderjysk Forening af 1995 20. april kl. 18.30. Arveprins Knuds Kollegium, Jacobys Alle 13, Frederiksberg. Generalforsamling.

TURE/REJSER ARRANGERET AF LOKALFORENINGERNE: Medmindre andet er nævnt, kan du tilmelde dig uanset bopæl eller medlemskab af lokalforeningen. Se lokalforeningernes detaljerede program på: www.graenseforeningen.dk/ kalender SYDDANMARK Aabenraa 30. maj kl. 08.00. Udflugt til Flensborg, Duborg-Skolen, Istedløven og Kobbermølle Industrimuseum. Guide: Calle Thams. Nærmere oplysninger ved formanden. Assens og omegn 13. juni kl. 10.30. Udflugt med Sydslesvigerne. Mødested parkeringspladsen ved Koldinghus og Geografisk Have. Tilmelding senest 1. juni på tlf. 22384623. Kolding og omegn 14. maj kl. 09.00. Tur til Flensborg og Arnæs. Afgang fra rutebilstationen i Kolding i private biler. Pris: 75 kr. Nyborg og Kerteminde 30. maj kl. 06.45. Udflugt til Kobbermølle Industrimuseum og besøg hos Kertemindes venskabskreds i Slesvig/Holm. Afgang Ørbæk kl. 06.45, Nyborg kl. 07.00 og Kerteminde kl. 07.30. Pris: 375 kr. Medbring madpakke. Tilmelding senest 15. maj til: 40163571, 65314831 eller 65991717. Sydvestjylland 25. april kl. 10.00. Kirkevandring i Nordfrisland. Vi mødes ved Dansk menighedshus, Drift 8, D 25927 Aventoft. Programmet slutter inden kl. 16. Tilmelding senest 20. april til Ib Ansgar

Jensen, tlf. 75 14 47 55 eller mail: ansgar@esenet.dk Sønderborg 9. maj kl. 07.15. Heldagstur med bus til Husum og omegn med lokal guide, Anders Schalz Andersen. Afgang fra Alsion, Nedre Parkering kl. 7.15. Hjemkomst ca. 21.00 samme sted. Turen går bl.a. til den tidligere Kz-lejr Schwesing, Husum danske Kirke, rundtur på Nordstrand og besøg i Odenbøl Kirke. Frokost og kaﬀe på turen. Pris: 400 kr. (ikke medlemmer 450 kr.) til konto: 9797-0001119400. Tilmelding senest 4. maj til Christian Kronika, tlf. 22 58 91 60 eller mail: kronika@post10.tele.dk – eller til Kirsten Fanø, tlf. 61 77 85 15 eller mail: kifanoe@gmail.com. Vamdrupegnen 30. maj kl. 10.00. Cykeltur ved Skibelund Krat. Vi mødes på p-pladsen bag Kongeåmuseet. Vi kører i biler til Skibelund krat. Tilmelding senest 23. maj på tlf. 75 58 11 45 (helst efter kl. 17). NORDJYLLAND Mariagerfjord 12. juni kl. 07.50. Tur til Sydslesvig (Christianslyst) 12.-14. juni til bl.a. Rødding, Husum og Slesvig. Tilmelding senest torsdag d. 30. april på tlf. 61274175. Pris: kr. 1975 (excl. drikkevarer – incl. entreer og fuld forplejning). Enkeltværelser + 120 kr. Betaling senest torsdag d. 7. maj (angiv navn) til: Grænseforeningen Mariagerfjord, Jutlander Bank, konto 9338 3220141526. MIDTJYLLAND Randers og omegn 12. juni kl. 09.00. Udflugt til Vestslesvig fredag 12/6 – søndag 14/6 Kl. 9: Afgang fra Randers Arena. Tilmelding senest 30. april til Erik Overgaard, tlf. 32180186, erik@keovergaard.dk Pris: 1975 kr. (incl. fuld forplejning & en-

nr. 2 / april 2015

KALENDER treer, excl. drikkevarer). Enkeltværelse: + 120 kr. Betaling senest 7. maj (angiv navn) til: Jutlander Bank, konto: 9338 3220141526. Ringkøbing og omegn 21. maj kl. 17.30. Afgang i bus fra Museumspladsen. Aftentur til Ejstrupsøerne. Pris: 150 kr. incl. traktement og bus. Tilmelding til Peter senest mandag d. 18. maj. 15. juni. Sommertur. 15.-20. juni: Bautzen, Lübbenau, Cottbus, Görlitz og Dresden. Særligt program udarbejdes. Tilmelding til Sven senest 1. maj. Silkeborg-Hammel og omegn 30. maj kl. 09.00. Iskælderdalen, Sejsvej ved havnen i Silkeborg. Besøg af vore venner fra Dannevirke. Skanderborg og omegn 10. juni kl. 07.00. Udflugt til øen

Sild. Tilmelding til Doris Nielsen, tlf. 86571361.

Lolland 30. maj kl. 07.00. Se Guldborgsund.

Skjern-Tarm-Videbæk Egnen 20. maj kl. 19.00. Pumpestation Nord. Skjern Å – en forårsaften. Pris 75 kr. (børn gratis).

Nordfalster 30. maj kl. 07.00. Se Guldborgsund.

11. juni kl. 18.30. Udeforsamlingshuset i Fjelstervang. Grillaften og en tur i Jyllands Park Zoo. Pris 75 kr. inkl. drikkevarer (børn gratis). SJÆLLAND Guldborgsund 30. maj kl. 07.00. Tur til Karen Blixen Museet i Rungsted og Mindelunden i Ryvangen. Pris: 500 kr. for medlemmer, 600 kr. for ikke-medlemmer til: Nordea konto 0677-07156440325. Tilmelding senest mandag d. 4. maj. til Anders Larsen (29339548), Tine Vægter (22934696) eller Jytte Nielsen (54789502).

GRÆNSEN 76. årgang Peder Skrams Gade 5 • 1022 København K Udgiver Grænseforeningen

HOVEDSTADEN Københavns Vestegn 11.-13. september. Tur til Sydslesvig. Tilmelding hurtigst muligt til Marlies Lorenzen, Ejbydalsvej 65, Ejby, 2600 Glostrup eller mail: mar-gun@hotmail.com. Hillerød 20. juni kl. 13.30. Vi besøger “Ejbybunkeren” ved Vestvolden. Mødested: Jyllingevej 303. Tilmelding inden 15. juni til formanden mhp. fælleskørsel. Pris: 40 kr., 60 kr. for ikke-medlemmer. Mulighed for frokost på “Restaurant Espehus” (www. espehus.dk).

Grænseforeningens kontor Peder Skrams Gade 5, 1022 Kbh. K Tlf. 3311 3063 • www.graenseforeningen.dk Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

Ansvarshavende redaktør Lotte Dahlmann ld@graenseforeningen.dk • Tlf. 2363 6443

Formand Mette Bock mb@graenseforeningen.dk • Tlf. 3337 4907

Udgivelser 2015 Nr.3 - 2015 Deadline: 13/5. Udgivelse: 4/6 Nr. 4 - 2015 Deadline: 1/8. Udgivelse: 27/8 Nr.5 - 2015 Deadline: 18/9. Udgivelse: 15/10 Nr. 6 - 2015 Deadline: 20/11. Udgivelse: 17/12

Generalsekretær Knud-Erik Therkelsen ket@graenseforeningen.dk • Tlf. 2023 1984

GRÆNSEN.DK Nyheder og debat på www.grænsen.dk Merlin Christophersen mc@graenseforeningen.dk GRÆNSEN elektronisk Send din e-mail-adresse, og du får tilsendt GRÆNSEN til at læse på din computer eller din tablet. Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Layout www.prik.dk Forsidefoto Scanpix

Grænseforeningens formål Det er Grænseforeningens formål at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen, at udbrede kendskabet til grænselandets forhold samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur. Grænseforeningens vision Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel mangfoldighed i en verden under forandring. Grænseforeningens værdier Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for den danske stats støtte til det danske mindretal i Sydslesvig og er uafhængig af partipolitiske interesser. Grænseforeningen mener og siger: • Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder for alle, også i forholdet til mindretal. • Forankring i egen kultur er en forudsætning for at have forståelse for andre kulturer. • Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et demokratisk samfund. • Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med andre sprog og kulturer.

MAJ

9/5 Sendemandsmøde JUNI

11-14/6 Folkemøde på Bornholm 19-21/6 Sydslesvigske årsmøder JULI

19/7-1/8 jUNGzuSAMMEN AUGUST

30/8-5/9 Højskolekursus på Rødding Højskole “Danskerne findes i mange modeller”

Grænseforeningens bestyrelse Formand: Mette Bock, Horsens 1. næstformand: Jens Andresen, Løgumkloster 2. næstformand: Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors Region Syddanmark Sigrid Andersen, Agerskov Per Grau Møller, Nr. Lyndelse Kirsten Rykind-Eriksen, Randbøldal Region Midtjylland Sven Beiter, Ringkøbing Karen-Margrethe Møller, Randers Region Nordjylland Karsten Nørgaard Simonsen, Aalborg Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors Region Sjælland Lars Bjerre, Næstved Henning Bonde, Jyderup Region Hovedstaden Niels Jørgen Heick, Hillerød Ove Nissen, Rungsted Kyst Ressourcepersoner Jens Andresen, Løgumkloster Per Paludan Hansen, Frederiksberg Peder Damgaard, Kollund

THERKELSENS HJØRNE

Sorteret Magasinpost ID-nr. 42138

Videnskabsjournalisten Tor Nørretranders skrev hovedparten af bogen “Mærk Verden” i 10 kilometers højde i en B747 på vej over Atlanten. Det kom han godt fra. Farten, højden, teknologien var i sig selv en inspiration. Selv sidder jeg lige nu i en Boeing Dreamliner på vej fra Bali til Bangkok og skal skrive klumme til dette nummer af Grænsen, der har Sydslesvig som turistmål som tema. Men farten, højden og teknologien er ingen inspiration – tværtimod forstyrrende i forhold til min lille, nære, personlige verden, som Sydslesvig så ubetinget er en del af. Der er uendeligt langt mellem den store verdens tordnende jetfly, som forbinder kontinenterne, og det lille danske mindretal i Sydslesvig, hvor flyene ikke kan høres men kun ses på solskinsdage som hvide striber på den blå himmel. Hvordan er det muligt at få det lokale, nære Sydslesvig til at hænge sammen med den store mangfoldige verden? Under rejsen har jeg fornøjet mig med den hollandske historiker Geert Maks mammutbog på 900 sider “EUROPA – En rejse gennem det 20. århundrede”. Bogen er et meget læseværdigt krydstogt gennem Europas historie fra før, verden gik af lave, til 1999. En forstemmende historie, hvor der ikke lægges fingre imellem, når der berettes om unge menneskers krigsbegejstring i sommeren 1914 og hvad de siden kom til at opleve, om en mislykket østrigsk kunstmaler og hvad han satte i gang, om den lille lokale antisemitisme og hvad der senere hændte, om de store ideologiers historie og hvad der blev af dem. Geert Mak besøger mange af de centrale steder og involverede personer, de kendte såvel som de ukendte, og bruger besøgene til at skabe sammenhæng mellem den lille og den store verden. Hvor har vi europæere dog lidet at være stolte af i de sidste 100 års historie! Danskernes rolle i fortællingen er meget beskeden, og vi nævnes stort set ikke for andet end en bondepige på Falster, der står og kigger efter et tog, som kører forbi…. I toget sidder Lenin, der er undervejs fra sin landflygtighed i Schweiz og om få øjeblikke vil træde ind på verdensscenen. Og så nævnes Danmark som et af de få lande i Europa, hvor det på trods af Nazitysklands besættelse lykkedes at redde langt de fleste jøder. Hvor blev Danmark ellers af i den store fortælling? Hvor er sammenhængen mellem den lille og den store fortælling? Geert Mak er stærkt inspireret af Jean Monnets pointer om, hvordan vi organiserer os i spændingen mellem nationalstatens nødvendighed og dens åbenlyse utilstrækkelighed. “Fred er en proces, der hele tiden kræver arbejde. Ellers gør enhver, hvad der ligger i hans natur: De stærke tvinger, og de svage kan bare acceptere. Efter Jean Monnets mening kan den europæiske histories drama, den uendelige række af våbenstilstande, afløst af krige, kun brydes ved at bygge noget op, der når ud over de nationale grænser”. Som f.eks. København-Bonn Erklæringerne, som vi markerer i disse uger. Og så blev den lille og nære sydslesvigske verden og den store og fjerne verden alligevel sammenhængende og meningsfuld. Måske får vi først sammenhæng, når vi lærer at lave politik for mennesker, som i København-Bonn Erklæringerne, og ikke kun for stater. Knud-Erik Therkelsen er generalsekretær i Grænseforeningen.

Al henvendelse til Grænseforeningen info@graenseforeningen.dk • Telefon 33 11 30 63

Politik for mennesker