Hørelsen nr. 3 - 2018

NR. 03 | JUNI 2018 | UDGIVET AF HØREFORENINGEN

FRIVILLIGE:

Vi skylder HØREFORENINGEN

at gøre en

FORSKEL

VENTETIDER

stiger igen KUN FÅ POLITISKE

TILTAG VÆR STOLT

af dine

HØREAPPARATER

Jeg har altid syntes, at det mindste man kan gøre er at støtte sin egen patientforening.

Det er jo vores 'fagforening.

Redaktion: Blekinge Boulevard 2 2630 Høje Taastrup hoerelsen@hoereforeningen.dk Tlf.: 3675 4200

CHRISTEL SIEVERS, FRIVILLIG I HØREFORENINGEN

Ansv. redaktør: Irene Scharbau (DJ) Aktivitetsoversigt: Mette Lundgaard Layout: Michael Salling Madsen

00

Tryk: Printconnect Annoncer: Dansk Mediaforsyning: 70 22 40 88 www.dmfnet.dk

Inger og Christel sætter nordjysk fokus på høresagen.

Deadline for juni-nr: Annoncer: 07. august 2018 Aktiviteter: 02. august 2018

Leder

Oplag: 10.000 | ISSN 0018-4934

Formandsfoto: Vagn-Ebbe Kier Protektor: Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik

2

HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018

AF MAJBRITT GARBUL TOBBERUP | LANDSFORMAND

Forsidefoto: Div.

18

Højsæson for støj og mulige høreskader Solen skinner og vores maj-vejr har været det bedste i mands minde.

Men når vi rykker udendørs for at nyde det skønne vejr, betyder det også, at vi udsætter os selv for mere støj. Der er et hav af støjkilder i vores omgivelser, som vi måske ikke altid lige tænker over, men som i løbet af en dag kan gøre os mere irritable, trætte, utilpasse og i aller værste fald betyde en støjskade.

Støj kommer fra mange kilder, tænk blot på trafikken, sommerens mange vejarbejder og byggerier, naboens plæneklipper, havefræser, motorsave, hækkeklipper, de forskellige racerbil-events og ikke mindst de mange udendørs koncerter og festivals.

Der er mere end god grund til at passe på sin hørelse i det danske sommerland. Ikke bare sin egen hørelse, men også vores naboers og familiens.

Indhold 00 Nyheder og faglige input på stor høremesse

Kort nyt Ventetid - også på politikerne!

14

Vær stolt af dit høreapparat Høremesse med fint indhold Nyheder - apparater og teknik De brænder for høresagen i nord Stadig ingen regler for overfaldsalarmer Cochlear vinder CI-udbud House of Hearing 25 år Allergi og høretab Høreforeningens udvalg Giv dig selv det bedste lys

00

Menière-nyheder

20

Øreskadende overfaldsalarmer sælges stadig

Vi skal tale med vores børn og børnebørn om støj og overdreven brug af musikafspillere med for høj musik.

Vi skal gøre hinanden opmærksom på, at det er lige så vigtigt at beskytte sine ører med ørepropper og høreværn, som det er at beskytte huden med solcreme mod solen.

Endnu engang har den nationale sundhedsprofil vist en stigning i antallet af mennesker med tinnitus, også blandt de unge.

Det er dybt bekymrende, og det kalder i den grad på, at vi får sat forebyggelse af støjskader på den politiske dagsorden. Vi har i dag ingen regulering af den støj, vi kan/må udsættes for i vores fritid.

De unge lærer meget lidt om støj i skolerne, og vores almene viden om, hvornår støj er skadeligt, er på ingen måder tilstrækkelig.

Gode råd om hjælpemidler

04 06 10 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 35

Hvert nummer Synspunkt Brevkassen Hvad sker hvor

23 36 39

WHO vurderer, at ca. 1,1 milliard unge mennesker på verdensplan gambler med deres hørelse og er i risiko for at få en støjskade/høreskade. Det skal vi have lavet om på.

Derfor deltager Høreforeningen i år på Ungdommens Folkemøde i Valbyparken i starten af september.

Her vil vi sammen med en række samarbejdspartnere, herunder Dansk Musiker Forbund, invitere til workshops, så vi sammen med de unge kan finde formlen på en kampagne om at ”passe på sin hørelse”, som de unge vil lytte til.

Ligesom vi vil invitere til en politisk debat om, hvorfor støj er gået under radaren, når det handler om regulering og oplysning, og hvordan vi kan ændre det.

Der er desværre alt for mange unge mennesker, som risikerer at skulle leve med tinnitus og høreskade, hvis vi ikke får gjort noget seriøst ved problemet.

Jeg vil ønske jer alle en rigtig dejlig sommer.

HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018

3

KORT NYT

Vil du gøre en forskel?

Nogle af Høreforeningens udvalg har brug for friske kræfter til at sætte retningen for arbejdet på særlige områder. Som udvalgsmedlem vil du kunne gøre en forskel for mange mennesker med høreproblemer og selv få ny viden og inspiration.

Vi har plads til flere i: Tinnitus-udvalget, Menière-udvalget og Døvblevne- og tolkebruger-udvalget.

FESTIVALTID Vi nærmer os årets musik-festivals, og Høreforeningen opfordrer som sædvanligt til, at man bruger høreværn, når man hører høj musik i længere tid.

Nogle festivals, herunder Roskildefestivalen, har lavet en lydpolitik, der betyder, at man ikke kan spille højere end 94 dB. På dette niveau kan man fortsat godt risikere at ødelægge sine ører, hvis man hører mange koncerter i træk, ligesom feedback-hyl fra mikrofoner og instrumenter kan gøre skade.

Men det er en positiv trend, at Roskilde tog teten og skruede ned. Mange høreskader er opstået af for store lydtryk, og det de fleste yngre mennesker ikke tænker over er, at konsekvenserne af mistet hørelse er enorme.

At hørelsen tager skade ved længere tids musikpåvirkning, dokumenterer ph.D-forskning fra to norske festivaler. Målinger af lydstyrke og festivaldeltageres høreevne viser en klar sammenhæng mellem for høj lyd og ørernes evne til at restituere. Efter fem festivaldage er ørerne simpelthen mast. Ørerne får sværere og sværere ved at blive sig selv igen, som dagene går.

Og det betyder noget, om festivalen spiller 100 dB eller 107 dB og om man får pauser i støjen.

– Det er nødvendigt med restriktioner på festivals. For det er ikke til at sige, om det er første eller tiende festival, der giver dig varige høretab, har forskeren Tron Vedul Tronstad tidligere fortalt ved en konference.

Ved de fleste festivals kan man købe ørepropper. Formstøbte ørepropper er dyrest og bedst, mens de såkaldte ’juletræer’ giver bedre lyttekomfort end skumpropperne, der bare blokerer lyden.

Brændselsceller i Widex apparater?

Ifølge Medwatch arbejder Widex på at indføre brændselsceller i høreapparater, der skal kunne oplade batterierne på under et minut. Det første produkt vil formentligt blive lanceret sidst på året.

Husk:

Ungdommens Folkemøde i 6-8. september i Valbyparken.

Høreforeningen deltager massivt.

Mere information i næste blad og på vores hjemmeside.

4

HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018

Arbejdet som udvalgsmedlem byder på mange forskellige opgaver. Man mødes 3 – 4 gange om året forskellige steder i landet, samt i Høje Taastrup.

Hvis du er interesseret, eller ønsker nærmere oplysninger, så send venligst en beskrivelse af din baggrund til Høreforeningens sekretariat via br@hoereforeningen.dk. Hvis du angiver, at du er interesseret, vil din henvendelse blive forelagt udvalget og Hovedbestyrelsen.

Udgivelser 2018 Hørelsen udkommer tre gange mere i år.

Nr. 4: 5: 6:

Deadline 2. aug 13. sep 1. nov

Udgives 4.-7. sep 16.-19. okt 4.-7. dec.

Hørelsen udsendes i år med Post Nords magasinpost-ordning. Så bladet vil være at finde direkte i postkassen uden omslag. Der kan være et sudoku-tillæg med bladet, så det er i plastomslag. Hvis dit blad ikke er kommet, kan du anmelde det på vores hjemmeside under medlemsblad. Du kan også ringe på tlf. 66 80 56 22. Så får du et nyt blad tilsendt.

KORT NYT

VED DU AT...

Fik tekster på kongelig app

Du kan søge om gratis høretekniske hjælpemidler hos kommunen. Mange steder får brugerne at vide, at de skal købe høretekniske hjælpemidler, så som teleslynge, forstærkerdørklokke, forstærkertelefon, streamer, koblinger til tv, vibratorvækkeur, tinnitusmasker, kommunikator, Roger-pen, FMsystemer og lydanlæg til skoler og arbejdspladser mv. Men det er faktisk det offentliges pligt at hjælpe mennesker med funktionsnedsættelser.

Man har også ret til hjælpemidler fra det offentlige, når man har købt høreapparater i private butikker!

En udredning hos en hørekonsulent på kommunikationscentret kan være en god start, da du så har en officiel vurdering af dine behov. Læs reglerne på side 35. Se også hjælpemiddelbasen: hmi-basen.dk og Høreforeningens hjemmeside.

App'en til Kronprinsens fødselsdagsløb er nu gjort tilgængelig for mennesker med hørenedsættelse.

Efter en henvendelse til kongehuset, er den app, der er udviklet i forbindelse med H.K.H. Kronprinsens fødselsdagsløb, nu blevet forsynet med undertekster.

Høreforeningens næstformand og formand for foreningens tilgængelighedsudvalg, Leon Carlsen, blev for noget tid siden gjort opmærksom på, at de træningsvideoer, der er at finde i app'en var uden undertekster. Leon Carlsen henvendte sig derfor til kongehuset, der efterfølgende kunne meddele, at tekstningen af Royal Run app'en var iværksat. Leon Carlsen løb i øvrigt med til Royal Run. Med Royal Run app'en kan du blandt andet:

–F inde praktisk information for hver af de fem byer –S e programmet for hver af de fem byer –F ølge løbet live med resultater –F å Kronprinsens tips om træning og motivation –F å løbefaglig vejledning og træningsprogrammer –F å hjælp til at forbedre din tid med tempoberegneren Vores protektor Kronprinsen inviterede i øvrigt Høreforeningen på fødselsdagssejlads med kongeskibet Dannebrog den 22. maj. Vores landsformand og sekretariatsleder deltog. Desværre var arrangementet efter redaktionens slutning, men vi håber at kunne fortælle mere på hjemmesiden og i næste blad.

SOMMERFERIE FORUDE Høreforeningens sekretariat holder ferielukket i ugerne 29 og 30.

Vi ønsker alle en dejlig sommer!

Ungdomslejr 2018 Høreforeningens Ungdomslejr er for unge mellem 18-35 år med høretab, tinnitus eller menière. Lejren finder sted fra torsdag den 9. august kl. 17.00 til søndag den 12. august kl. 13.00 på Castberggård Højskole udenfor Hedensted.

Her vil du møde nye mennesker med lignende høreproblemer som dig selv. Sammen vil vi blive klogere på vores hørelse. Vi kan dele erfaringer, blive opdateret indenfor høreområdet og samtidig få både fysiske og mentale udfordringer af den sjove slags.

PRIS Deltagerprisen er 800 kr. for medlemmer af Høreforeningen og 1350 kr. or ikke-medlemmer.

Se mere og tilmeld dig under hoereforeningen.dk/ul2018

HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018

5

HØREAPPARATBEHANDLING

Ventetiderne stiger igen – AF IRENE SCHARBAU FOTO SCANPIX 6

Der er politisk velvilje på høreområdet. Det går bare langsomt med forbedringerne.

Det skortede ikke på forståelse fra regionspolitikerne for de problemer, som mennesker med høretab har med fx ventetider til høreapparatbehandling under valgdebatterne i efteråret. Men her et halvt år efter må brugerne stadigt se langt efter reelle forandringer.

Høreforeningen bruger derfor en del kræfter på at få politikerne i tale, så de ikke glemmer vores sag i den uendelige debat om ressourcer til sundhedssektoren.

Den 24. maj inviterede sundhedsministeren Høreforeningen til at komme med et oplæg om udfordringer og løsninger på høreområdet til et dialogmøde om fremtidens høreapparatbehandling med sundhedsordførerne.

– Efter forespørgselsdebatten i Folketinget i december har Høreforeningen holdt møder med sundhedsministeren og ministeriets folk.

Ministeren har lovet et servicetjek på området, og det er vores indtryk,

HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018

at man gennemgår hele området og kommer med et udspil snart, siger Høreforeningens sekretariatsleder Tine Lyngholm, der glæder sig over Høreforeningens gennemslagskraft i forhold til folketingsarbejdet.

– Så må vi se, om vi er tilfredse med udspillet, når det præsenteres, siger hun.

REGION HOVEDSTADEN Høreforeningen har siden valget haft en god, opfølgende dialog med mange regionspolitikere. I Region Hovedstaden har den nye formand for sundhedsudvalget Christoffer B. Reinhardt været i dialog med Høre­ foreningen om, hvordan man kan løse udfordringerne.

På to møder i sundhedsudvalget har politikerne diskuteret løsninger, og referaterne viser, at de har arbejdet med tre modeller med bl.a. oprettelse af et centralt 'høreapparatbehandlingshus' og flere puljelæger.

Høreforeningen har også haft god dialog med Karin Friis Bach og Lars Gaardhøj, der begge var deltagere i valgdebatterne.

– Vi har klart indtryk af, at politikerne ønsker at sætte ekstra ressourcer af til at håndtere niveauet af høreapparatsbrugere og styrke kapaciteten på klinikkerne, så ventetiden ikke stiger yderligere. Men ikke alle forslag var lige hensigtsmæssige, så

nu har politikerne lovet hinanden en runde mere til at finde den rette politiske løsning, siger Tine Lyngholm.

Det første udspil havde bl.a for få millioner sat af til, at ventetiden reelt kunne falde.

– Men i Region Hovedstaden er man på vej, og politikerne er klar over, at der skal midler til for at løse udfordringerne, siger vores sekretariatsleder.

Regionen har ikke de værste ventelister, men dog 58 uger på Bispebjerg og 40 uger på Hillerød.

REGION SJÆLLAND Region Sjælland har i adskillige år været yderst ambitiøse omkring ventetiden på høreapparatbehandling og den daværende regionsformand skrev i sin nytårshilsen mod 2015, at regionen skulle have en måneds ventetid på alle behandlinger.

Det gjaldt så ikke lige høreapparater. Og trods en hurtig hjælp til Nykøbing Falsters høreklinik, er det siden gået gevaldigt ned ad bakke med ventetiderne i regionen.

Også i valgkampen blev der lovet korte ventetider, men politikerne dribler decideret baglæns i øjeblikket. Der er ingen penge sat af til at forbedre de stigende ventetider.

Gitte Simoni fra Dansk Folkeparti er lykkedes med at få en beslutningen igennem om en temadrøftelse af

HØREAPPARATBEHANDLING

– kun få politiske tiltag høreområdet, hvilket stort set er det eneste, der er sket.

Regionen har fjernet genhenvisningskravet i marts, men bortset fra, at det giver lidt mindre besvær for brugerne og sparer regionen penge, har det ikke indflydelse på ventelisterne, der fortsat stiger. Slagelse er nu oppe på 95 ugers ventetid.

I et referat fra forretningsudvalgets møde står bl.a., at årsagen til de lange ventetider skyldes mangel på audiologer.

– Det er et meget forenklet billede, da kapacitet i høj grad også handler om at tilføre området midler til fx audiologiassistenter, siger Tine Lyngholm.

Regionen oplyser, at man ligeledes laver et innovationsforløb med interessenter, vil lave mere information til brugerne og skal smidiggøre og effektivisere høreaparatbehandlingen.

Men der er ikke sat flere penge af på regionens budget.

Derfor klinger det lidt hult, at Regionen skriver: "Regionsrådet har i forbindelse med Budget 2018 besluttet, at der i 2018 skal gøres en særlig indsats for området".

Høreforeningen følger situationen i regionen og samler sager ind fra brugerne. Der er bl.a. problemer med brugere, der selv må betale for reparation af høreapparater, der er over 4 år gamle, fordi garantien er udløbet,

selv om de kun har apparaterne til låns fra det offentlige. Desuden er der set eksempler på, at regionen har sendt brugere med komplicerede høretab til privat behandling, selv om det er imod Sundhedsstyrelsens regler.

REGION SYDDANMARK I syd har man de senere år trukket penge fra og lagt penge til i et forsøg på at rette op på de første fejl, man gjorde med besparelser i 2015. Nu har regionen flyttet midler fra Sønderborg til andre klinikker.

– Men der er endnu ikke nye penge i budgettet, konstaterer Tine Lyngholm.

Regionen har landets længste ventelister, og de vokser støt. Vejle har nu overhalet Odenses 121 uger med 123 uger. Sønderborg, der en gang havde to ugers ventetid, har nu 60 uger.

Formanden for sundhedsudvalget Poul Erik Svendsen har til DR P4 Syd sagt, at det ikke er godt nok, og politikerne har ved de seneste drøftelser i foråret lagt sig fast på, at der skal findes flere midler til høreområdet. Flere aktører skal i spil, herunder formentligt kommunikationscentre og Center for Høretab i Fredericia.

Høreforeningen har været i dialog med politikere i regionen og lagt

frem, hvad der kan gøres, men fortsat uden reelle ændringer.

– Man er alt for længe om at gøre noget ved problemerne. De lappeløsninger, der laves nu, rækker slet ikke til at gøre noget ved de lange ventelister. Der trædes vande, konstaterer landsformand Majbritt Garbul Tobberup, der i maj var i pressen med vores synspunkter.

REGION NORDJYLLAND I det nordjyske sagde regionsformand Ulla Astman allerede under valgkampen, at der ikke bliver sat flere penge af til høreområdet i 2018. Til gengæld skal alle med komplicerede høretab nu til den audiologiske klinik i Aalborg, efter Thisted er blevet en mindre klinik, der kun tager sig af almindelige høretab. Ventetiden er 65 uger i Aalborg efter omrokeringer og etablering af en klinik i Hobro.

REGION MIDTJYLLAND Ti regionspolitikere i Midt løftede hånden, da de under valgkampen blev spurgt, om høreapparatbehandling skulle ind under behandlingsgarantien. Men regionen har ikke sat ekstra midler af til høreområdet i 2018.

Regionen har et års ventetid for komplicerede høretab og et halvt på de resterende klinikker.

»

HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018

7

VENTETID

»

GERD FIK HJÆLP FRA DET PRIVATE To års ventetid i Odense fik en ældre høreapparatsbruger til at stå frem i TV2.

AF IRENE SCHARBAU

83-årige Gerd Barkou fra Odense meldte sig til at fortælle om sin håbløse situation, da Høreforeningen efterlyste personer til et indslag om de alt for lange ventetider i Region Syddanmark til TV2 FYN. Her forklarede den pensionerede sygeplejerske meget tydeligt, at det er ydmygende at skulle vente så længe, og at man som ældre føler sig som en belastning.

Gerd Barkou har været høreapparatbruger i ti år og mistede sidste år sit ene apparat, hvilket har betydet, at hun ikke længere kan bruge det andet og er blevet socialt isoleret.

– Jeg fortalte om min sag, fordi sygehuset havde givet mig en tid i november 2019 og ikke kunne rykke på det, trods min situation. Det er et

relevant problem at gøre opmærksom på. Der sidder mange og venter, der lige som jeg ikke har råd til at købe nye apparater, siger hun.

Gerd fik dog hjælp fra uventet kant: Din Hørespecialist fra Rosengårdscentret i Odense så udsendelsen, og henvendte sig til Gerd Barkou.

– Der kom to damer ud til mig, tog høreprøve og indstillede høreapparater. Jeg skulle ikke betale noget, og de fungerer godt. Måske er de lidt store, men de virker. Jeg skulle bare skrive under på et papir om tilskud.

Det er jeg meget glad for, siger Gerd Barkou.

Hos Din Hørespecialist siger den lokale chef Winnie Kvistgaard, at de valgte at gøre noget, fordi de kan

Gerd Barkou på 83 år skulle vente to år på at få nye høreapparater i Odense. Hun er ikke så mobil og kunne ikke gøre mulighed af tilbuddet om at rejse til Sønderborgklinikken, der har kortere ventetid.

Løsningen blev gratis høreapparater med tilskud, som Din Hørespecialist tilbød hende efter at have set udsendelsen.

rykke ud med et transportabelt audiometer, og Gerd var låst mere eller mindre fast i sin lejlighed.

– Vi har ikke fortalt om det, men syntes, vi kunne hjælpe, så hun kan få noget mere ud af sin hverdag, høre sit TV m.v. Vi kan selvfølgelig ikke køre ud til alle, men de fleste kan faktisk få udmærkede apparater inden for tilskuddet. Vi udleverer kun danske Widex og Oticon-apparater, der er af fin kvalitet. Man kan også prøve nogle andre, som koster lidt.

Mange tror, det koster 20.000 kroner for apparater, men det behøver det altså ikke, siger Winnie Kvistgaard.

Ventetiden stiger fortsat Ventetiden på høreapparatbehandling er steget med 43 uger på en måned.

Blå søjle: Januar 2013 Rød søjle: Maj 2018

8

HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018

Det går fortsat den helt forkerte vej med ventetiderne på høreapparatbehandling på de offentlige klinikker.

Siden opgørelsen i begyndelsen af april er der sket stigninger på 8 klinikker, og ventetiden er sammenlagt steget med 43 uger.

Gennemsnitlig ventetid er nu 64 uger på de klinikker, man kan se ventetid på via regionernes Venteinfo.

Det vil sige et år og tre måneder.

En hastig stigning den forkerte vej, selv om regionspolitikerne på vores valgmøder i efteråret var rørende enige om, at ventetiden skulle ned.

Ikke mindst i Slagelse og Vejle er ventetiden nærmest eksploderet, mens Hillerød, der også tager komplicerede høretab, holder ventetiden nede.

I støjfyldte omgivelser kan dine høreapparater godt bruge en lille hjælper Roger™ Select er en helt ny trådløs mikrofon, som er skabt til at virke sammen med dine høreapparater, i svære lyttesituationer. Select gør brug af den nye smarte Multibeam teknologi, som giver dig mulighed for at fokusere på lige nøjagtig den eller de personer du ønsker at lytte til.

Bruger du Roger™ Select sammen med et Phonak høreapparat, f.eks. Naida™ B, får du et høresystem, som giver dig de bedste muligheder for at høre i støj og over afstand. Læs mere på www.phonak.dk

ÅBENHED OM HØRETAB

På messer, i annoncer og på gaden fylder høreapparater i pangfarver mere end tidligere. Selvom flest stadig vælger diskrete apparater, er de farvestrålende høreapparater et tegn på en tendens: Tabuet omkring høretab er blevet mindre. Det er der flere forklaringer på. Læs med her.

VÆR STOLT

af dit HØREAPPARAT AF ANNE RUMLAND ØSTBYGAARD

Engang skulle de helst bare være så diskrete som muligt, men i dag er det i stadig højere grad muligt at vælge høreapparater med pangfarver, striber eller prikker. Tendensen skyldes, at det er blevet mindre tabubelagt at have høretab, siger både producenter og Høreforeningen. Og en af de gode forklaringer på det er, at den teknologiske udvikling har gjort høreapparaterne bedre.

– Især inden for de seneste ti år er udviklingen gået uhyggeligt stærk, siger Hans Henrik Davidsen, der er salgschef hos Oticon og har været i hørebranchen i 30 år.

Udover forbedret teknologi peger de producenter, Hørelsen har talt med, på to andre årsager til aftabuiseringen: For det første er gennemsnitsalderen for mennesker med

10 HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018

behandlet høretab faldet. For det andet er det blevet helt almindeligt – også for mennesker uden høretab – at have noget i og bag ørerne. For eksempel en bluetooth-enhed forbundet til en smartphone.

TEKNOLOGISKE KVANTESPRING I dag kan høreapparater kobles på internettet, mobiltelefonen og tabletten (ipad’en) og sågar tage ved lære af brugerens feedback. Hvis du har et høreapparat, som er sat i forbindelse med ’skyen’, kan du også gøre de mange besøg hos audiologen overflødige: – Hvis du sidder på en restaurant eller er på et besøg, hvor du kan høre, at du har nogle specifikke høreudfordringer, kan du taste dem ind

i en app på din mobil, sende dem til audiologen og få finjusteret dit høreapparat, uden at du fysisk behøver at møde op hos audiologen, siger Helen Ljungdahl Round, som er ansvarlig for GN Hearings globale marketingdelingsfejl.

Flere producenter nævner endda, at mennesker med høretab, der bruger høreapparater, i visse sammenhænge har fordele, som andre ikke har: – Jeg har set eksempler på, at mennesker med høreapparat i nogle situationer hører bedre end almindeligt hørende, siger Lars Munk, der er audiologisk konsulent hos Sivantos.

Høreapparater i dag kan meget andet end at forbedre selve hørelsen: – En trådløs clips på barnebarnet på bagsædet kan gøre, at mormor i førersædet kan høre alt, hvad barnet

ÅBENHED OM HØRETAB

siger, fortæller Hans Henrik Davidsen fra Oticon og fortsætter: – Du kan få en besked, når det ringer på døren, eller når det er tid til at tage dagens piller.

De nye features gør, at høreteknologien simpelthen er blevet ”mere gadgetpræget”, siger Nicolai Høier, der er produkt- og klinisk supporter hos MED-EL. På årets høremesse i Høje Taastrup var det et af de firmaer, som viste farvestrålende hjælpemidler frem: – Høreapparaterne er blevet mere seje, eller cool om du vil, siger han.

ALLE HAR NOGET I ØRERNE En anden af grundene til aftabuiseringen, er at det er blevet helt normalt, at mennesker går rundt med noget i ørerne.

– Ideen om at putte teknologi i ørerne er ikke så fremmed i dag, som det var for nogle få år siden, siger Andrew Arnold, kommunikationskonsulent og talsmand for Widex.

Han vurderer også, at det er en ny generation af høreapparatsbrugere, vi møder i dag: – De var de første til at købe en smartphone, og derfor er de også på udkig efter de bedst mulige features til deres høreapparater.

BRUGERNE BLIVER YNGRE Og det fører til den tredje forklaring på, at det er blevet mindre tabu at have et høretab og dermed mindre flovt at gå med høreapparater. Der er simpelthen flere, der reagerer tidligere og gør noget ved deres høretab.

– Da jeg var barn, var høreapparater mest for rigtigt gamle mennesker.

Det er høreapparater jo ikke længere.

Der er flere og flere med høretab, og de bliver yngre og yngre, siger Nicolai Høier fra MED-EL. Cirka 800.000 danskere i alle aldersgrupper har i dag en eller anden grad af høretab. Og det har ændret markedet for høreapparater. Så meget, at man er et skridt tættere på at kunne tale om mode inden for høreapparater. Ligesom man i mange år har set det for briller.

På messer og i annoncer – og når kendte personer som Vibeke Windeløv er i medierne – er det høreapparater i stærke farver, der dominerer.

Og det større udbud af høreapparater og CI i andet end de mest neutrale farver har også betydet, at der er flere, der vælger det farvestrålende.

Men, siger Hans Henrik Davidsen fra Oticon: – Langt de fleste vil stadig gerne skjule deres høretab.

VIS DET FREM Majbritt Garbul Tobberup, der er formand for Høreforeningen og selv har et høretab, ønsker sig ikke et stort Tante Møhge høreapparat, for så iøjnefaldende behøver det ikke at være.

Men hun er fortaler for, at man er åben om sit høretab og ikke forsøger at skjule sine høreapparater. For så er det nemlig lettere at undgå misforståelser, når man kommunikerer.

Hun oplever, at der er kommet flere, der pynter deres apparater og bruger farver, og hun kan også genkende, at høreapparaternes funktionalitet er blevet mere gadgetpræget og peger eksempelvis på, at man i dag trådløst kan tilslutte sit høreapparat til mobiltelefonen og eksempelvis streame musik: – Det er da smart, siger hun.

Men hun påpeger samtidig, at det stadig ikke er let at leve med et høretab. Det kan være sorgfyldt og kan gøre, at man er bange for at blive opfattet som en, der er ikke kan følge med.

– Folk glemmer tit, at der er ting, du ikke kan. At du ikke skal sidde tæt på højtaleren til festen. Eller tæt på skramlelyde fra køkkenet, siger Majbritt Garbul Tobberup og fortsætter: – Netop derfor er det vigtigt, at du er åben om dit høretab og viser det.

VÆR IKKE FLOV Høreforeningens formand mener ikke, at man skal skamme sig over at have et høretab. Og man skal ikke være flov over at gå med høreapparat:

Ældre Widex-annonce med høreapparat forklædt som hårspænde.

– Du skal være stolt af at bruge dine høreapparater. For du skal være stolt af, at du har taget dig selv alvorligt, har taget ansvar for din situation og har gjort noget ved dit høretab, siger Majbritt Garbul Tobberup.

»

Den amerikanske høreapparatvirksomhed, Audicus, har solgt høreapparater med blandt andet glimmer, prikker og leopardprints. Mens MED-EL er et eksempel på en virksomhed, der tilbyder CI-covers i strålende farver. Audicus’ farvestrålende høreapparater er produceret i samarbejde med modebloggen Advanced Style. Ganske enkelt fordi høreapparater er noget, folk skal være stolte af at gå med, fortæller firmaet til Hørelsen.

HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018 11

ÅBENHED OM HØRETAB

Er du flov over dit » høreapparat eller CI? Hørelsen har spurgt fire høreapparat- og CI-brugere, om de gør noget for at skjule deres apparater.

JØRGEN SØRENSEN, 75, PENSIONIST Jeg gør intet for at skjule mine apparater. Tværtimod. Jeg har gode erfaringer med, at folk kan se, at jeg ikke hører så godt. Folk lægger ikke mærke til mine høreapparater, men de lægger mærke til min fjernbetjening og ekstraudstyret, som jeg har rundt om halsen, og, når de kan se mit høretab, bliver de bedre til at tale direkte til mig. Jeg vil gerne have, at mine høreapparater er så små som mulige, fordi det fysisk er mest behageligt. Dem jeg har på nu, mærker jeg slet ikke. For mig har det været en positiv oplevelse, at folk kan se mit høretab.

RIE HARBO, 53, CHEFSEKRETÆR Jeg tænker ikke så meget over mine høreapparater. De er der, og de må godt blive set. Det gør mig ikke noget. Jeg har både håret oppe og nede. For et par år siden skiftede jeg job og var meget opmærksom på, at de skulle vide, at jeg har et høretab. Jeg sagde det ikke til jobsamtalen, men jeg satte håret om bag ørene, så de kunne se apparaterne. Nu skal jeg have en ny chef, og jeg tænker på, om jeg skal gøre det samme denne gang og sætte håret om bag ørene, og om det er nok. Jo mindre des bedre, sådan hører jeg tit folk tale om deres høreapparater. Men jeg synes, det kan være en fordel, at de er synlige.

HANS-KRISTIAN EBBE ANDERSEN, 54, CHAUFFØR I min situation, i dag, er det vigtigt for mig, at folk kan se, at jeg har høreapparat. Da jeg var barn og teenager ville jeg helst skjule det. Sådan har jeg det ikke længere. Mine høreapparater er ret diskrete, fordi de sidder inde i øret.

Forklaringen er den, at jeg oprindeligt kommer fra Præstø, og her lå Danavox, som vi i dag kender som GN Hearing. Jeg kunne godt lide, at mine høreapparater kom fra min egen by. Derudover var jeg i USA og blev meget fascineret af teknologien i inde-i-øret-apparaterne, og dem var Danavox de første i Danmark til at producere.

JENNIE MARIE WESTH, 46, PÆDAGOG Jo mere, man viser det frem, des bedre. Da jeg havde høreapparater var de lilla og med glimmer. Jeg kan godt lide, at tingene er farvestrålende. For mig er der ingen grund til at skjule, at jeg har et høretab. Jo mere folk kan se det, desto nemmere bliver mit liv jo. Så ved folk, at her kommer en, som indimellem har problemer med at høre. I dag har jeg implantat og vil gerne have noget i farver, når jeg kan få det. Da jeg købte dem valgte jeg hvid, fordi det matchede min mobiltelefon. Jeg har oplevet at skulle spørge efter farver mange gange på audiologisk klinik. Hvis ikke man spørger, får man ikke tilbudt farverne.

12 HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018

TILGÆNGELIGHED

Folketingets kulturudvalg hørte Høreforeningens ønsker Foretræde for Kulturudvalget om medieforliget Høreforeningen har sidst i april sammen med Danske Døves Landsforbund (DDL) været til møde på Christiansborg og haft foretræde for Folketingets Kulturudvalg. Emnet var regeringens medieudspil.

Ti medlemmer fra Kulturudvalget deltog, og de var lydhøre over for både vores og DDLs ønsker til bedre tilgængelighed i et nyt medieforlig.

Under overskriften "Public service skal være for alle" gav Høreforeningens landsformand, Majbritt Garbul Tobberup, og næstformand, Leon Carlsen, Høreforeningens syn på, hvil-

ke krav til undertekster DR, TV2 og de kommercielle kanaler bør leve op til.

Landsformanden lagde vægt på, at regerings medieudspil ikke nævnte tilgængelighed for handicappede med ét ord, hvilket var stærkt bekymrende.

Kulturordfører Mogens Jensen (S) svarede, at selvom det ikke var nævnt i regeringens udspil, skulle vi ikke være i tvivl om, at tilgængelighed ER på dagsordenen. Han tilføjede, at det er sat på som tema på det næste møde i forligskredsen omkring medieforliget.

Enhedslistens Søren Søndergaard spurgte til, om vi ønskede, at der direkte blev stillet krav om tilgængelighed i den nye mediepulje, hvilket Høreforeningen bekræftede.

Du kan se Høreforeningens oplæg til politikerne på vores hjemmeside.

I oplægget understreger vi, at rigtig mange mennesker bliver hjulpet med undertekster, og at der i dag ikke længere er nogle tekniske forhindringer for at tekste.

Høreforeningen ønsker 100 procent tekstning på både DR og TV2s kanaler.

UKOMPLICERET HØRELSE. NÅR SOM HELST, HVOR SOM HELST.

ZERENA 9|7|5 miniRITE Bernafons Zerena høreapparater forbedrer taleforståelsen i selv de mest udfordrende og støjfyldte omgivelser.

De har et elegant design, præcisionsteknologi og smarte betjeningsmuligheder. Læs mere på www.bernafon.dk og find din nærmeste høreklinik eller følg os på Facebook.

HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018 13

HØREMESSE

STOR OPBAKNING TIL HØREMESSE Foredrag, producenter, høreprøver og hjælpemiddel-info fra kommunikationscentret – Høremessen i Taastrup i april blev en succes AF IRENE SCHARBAU FOTOS HENRIK FRYDKJÆR

Ca. 300 personer besøgte Høreforeningens høremesse i Danske Handicaporganisationers Hus den 14. april.

Mange blev i alle seks timer, hvor messen var åben, bl.a. for at høre de gode foredrag.

12 forskellige producenter, salgsfirmaer og Castberggård fik nok at lave med at informere de mange interesserede om mulighederne, når man har høreproblemer.

Mange benyttede sig også af tilbuddet om at få taget en høreprøve, og så stod folk fra Kommunikationscentret i Hellerup klar til at fortælle om de hjælpemiddel-løsninger, der findes i dag.

Det er lokalafdelingerne i Region Hovedstaden Taastrup, Glostrup, Rødovre og Gentofte, der har stået for høremessen i samarbejde med sekretariatet.

– Fordi vi samarbejder lokalt i forvejen, snakkede vi om, at det måtte være tid igen til et arrangement i Danske Handicaporganisationers Hus. Så vi tog det op på Høreforeningens regionsmøde, hvor lokalafdelingerne kunne tilmelde sig. Og vi er meget glade for den store interesse.

Det har fungeret rigtigt godt med udstillere og lokaler, lige som det er dejligt, at så mange har stillet spørgsmål efter foredragene, siger en tilfreds Asta Holm, formand for Glostrup lokalafdeling.

DEMENS OG HØRETAB Der var tre gode foredrag på dagen. Det første var forskningsansvarlig overlæge Jesper Hvass Schmidt fra høreklinikken på Odense Universitetshospital, som så nærmere på, om der er en sammenhæng mellem høretab og demens. Han præsenterede forskellige undersøgelser.

– Inden for de seneste år er der kommet stort fokus på sammenhængen, men allerede i 1989 viste et studie, at med høretab over 30dB giver en let øget risiko, som stiger med høretabets størrelse, fortalte overlægen, der også

14 HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018

kunne vise et studie fra 2016, som især fremhæver, at det er de svære høretab, som kan give kognitive problemer.

Jesper Hvass Schmidt kom bl.a. ind på, at det ikke er det samme som at sige, at høretab er årsagen til demens.

– Det handler også om bare at blive ældre! Mange sansefunktioner bliver dårligere med alderen, og hjernen mister input fra fx syn og hørelse. Det er vigtigt at sikre input for at bevare en sund alderdom, sagde han.

Der er ingen tvivl om, at høretab skaber ændringer i hjernen. Forskere har målt, at der sker svind i hjernebarken ved ubehandlet høretab. Hjernen er desuden på overarbejde, som giver træthed og i sidste ende kan det medføre social isolation, hvilket også er kædet sammen med både depression og demens.

Overlæge Jesper Hvass Schmidt trak mange tilhørere

HØREMESSE

Jesper Hvass Schmidt kunne fortælle, at der ikke er så mange studier, der beviser, at høreapparatbehandling forebygger demens, – Men behandling giver bede stimulation, reducerer kognitiv belastning og øger det sociale engagement, fortalte overlægen, som efterlyste flere studier og kunne berolige en yngre høreapparatsbruger: – Vi ser ikke hørehæmmede i 30’erne, der bliver demente. Man lærer at trodse udfordringerne, men det er vigtigt at få så god stimulation som muligt.

HØRELSEN I FREMTIDEN Klummeskribent i dette blad, fremtidsforsker Johan Peter Paludan, gav en underholdende indblik i fremtidsforskning og egne og nationens høreudfordringer. Han fortalte bl.a. om farten på udviklingen og en regulær videnseksplosion, der stiller større krav til vores evne til at orientere os.

Det kommer flere ældre og bedre teknologi, men der vil altid være kamp om ressourcerne på sundhedsområdet.

– Jeg synes jo, at hørelsen hører til i toppen af hierarkiet. Så derfor er Høreforeningen nødvendig i fremtiden.

Hvis man ikke råber op, bliver man forbigået, så vi bliver nødt til at være med i koret, sagde Johan Peter Paludan.

LAD DIG IKKE STYRE AF DIT HØREHANDICAP Job- og stresscoach Thomas Wibling, der selv er høreudfordret, gav dagens sidste foredrag. Det var en spændende, personlig beretning om, hvordan tankerne styrer dig, og hvordan man kan vende dem til noget positivt.

– Udfordringer træner os til noget andet. Jeg blev en bedre lytter. Jeg blev mere nærværende end andre med de ører. Og jeg lærte at være bedre ved mig selv, sagde coachen, der bl.a. har udgivet bogen "Lad ikke et handicap styre dit liv".

På de følgende sider kan du se nogle af de nyheder, som udstillerne præsenterede på dagen.

HVORFOR VALGTE DU AT TAGE PÅ HØREMESSE? BENTE HJORTH, 68, PENSIONIST Det er rart at være ude blandt ligestillede, høre foredragene og tale med folk fra min tidligere netværksgruppe eller kurser, jeg har været på. Jeg har været medlem af Høreforeningen i 20 år, og det er altid rart at komme herud. Det er også væsentligt for mig at møde producenterne. Jeg er meget støjfølsom og vil gerne høre, hvad producenterne kan tilbyde af hjælp.

Foredraget med Thomas Wibling var super godt.

Han kom med nogle værktøjer, jeg kan bruge. Ham skal jeg hjem og google! (Thomas Wibling er foredragsholder, har selv et høretab, og coacher i, hvordan man undgår, at et handicap styrer ens liv, red.). Der er så mange positive ting ved at komme herud. Jeg har fået en masse med mig – og det får jeg altid!

SANDRA PETERSEN, 27, DESIGNKONSULENT Mit høretab er relativt nyt, så jeg tænkte, at høremessen ville være et godt sted at begynde, når jeg nu skulle til at navigere i denne her verden. For mig er messen et sted, hvor jeg kan få en masse oplysning og finde ud af, hvad der er af muligheder.

Måske opdager jeg et hjælpemiddel, som ingen andre har fortalt mig om.

Jeg har suget viden til mig i dag. Jeg har blandt andet fået talt med en hjælpemiddelproducent og fået visitkort fra forskellige virksomheder. Noget af det havde jeg måske hørt før, men fordi mit høretab er så nyt, har det været sundt for mig at høre det igen. Selv foredraget om sammenhængen mellem høretab og demens var interessant.

Også selvom det ikke var relevant for mig personligt.

JAKOB MILLAND, 48, MEKANIKER Jeg er blevet lokket herud af en ven. Og så synes jeg, at det er en god mulighed for at tale med nogle af dem, der laver hjælpemidler. Det er besværligt at ringe. Ved at komme herud kan du gå direkte fra den ene til den anden producent. Typisk er de også bedre til at forklare og komme hele vejen rundt om produktet, når du står ved siden af dem.

Det er ikke alle produkterne, der har været interessante for mig. Det er ligesom i Tivoli. Noget har man lyst til at prøve, andet har man ikke. Af foredragene var jeg nok mest til coachens foredrag om ikke at lade sig begrænse af sit handicap. Jeg kan godt lide, at jeg selv kan skrue på knapperne, og at livet er mit eget ansvar.

Jeg kunne helt sikkert godt finde på at komme igen.

HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018 15

NYHEDER HØREMESSE

N Y H E D E R – APPARATER OG HJÆLPEMIDLER Her er et udsnit af nyhederne fra høremessen i Tåstrup, præsenteret af udstillerne.

HAR DU HØREAPPARATER FRA PHONAK, OG SKAL DU VÆLGE CI? Så er CI fra AB det helt naturlige valg for dig. Phonak og AB har nemlig samme ejer og udvikler derfor høreteknologi i samarbejde. Konkret betyder det for dig, at de programmer og muligheder, som du kender fra dit høreapparat, er helt de samme, som du får i dit CI fra AB. Og det giver tryghed.

Høreapparatet fra Phonak og CI fra AB arbejder også sammen, så når du skifter programmer, sker det på begge ører samtidigt – helt naturligt. Helt unikt er det også, at høreapparatet fra Phonak og CI fra AB kommunikerer med hinanden og det giver dig en stor hørefordel – og det er det vigtigste for os.

Se mere på www.advancedbionics.dk

RONDO2 MED-EL er stolte af nu at kunne præsentere efterfølgeren til verdens første single unit processor.

RONDO2 er den første CI processor, som lades via trådløs teknologi. Hermed slipper brugerne for at skifte batterier, noget som gør systemet meget let og miljøvenligt.

Denne trådløse opladning revolutionerer måden man håndterer sin lydprocessor på. For første gang har man adgang til en lydprocessor, som kun består af én del og hvor man helt slipper for at skifte batterier, kabler, spoler osv.

Trådløs opladning muliggører en meget enkel og brugervenlig processor, som samtidig er lille, let og ser godt ud.

Til RONDO2 kommer også design covers, så man selv kan skifte farve på sin processor, eller man kan skabe sit helt personlige udtryk gennem de mange forskellige designs.

Se mere på www.medel.com/dk/

16 HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018

LINKX KOMMUNIKATIONSSYSTEM Linkx er et trådløst kommunikationssystem, der kan anvendes af plejepersonale for en optimal lydgengivelse ved sociale arrangementer såsom busture, bankospil, gymnastik og lignende. Med kommunikationssystemet kan endnu flere inddrages i aktiviteterne – selv de mest hørehæmmede.

Kommunikationssystemet består af en trådløs FM-sender, som bæres af taleren, og et antal FM-modtagere, som udleveres til lytterne. Modtagerne fås med halsslynge (til brug med høreapparater med telespole) eller med tre forskellige hovedtelefonmuligheder. Det er enkelt at betjene og kan nemt medbringes på farten. Systemet leveres i en ladekuffert.

Kontakt Phonic Ear for flere oplysninger på tlf. 3917 7101 eller læs mere på www.phonicear.dk.

SIGNIA PURE CHARGE&GO – UDEN BATTERISKIFT Takket være en ny opladningsteknologi kan Signia nu præsentere sit mest avancerede høreapparat med ladecelle, så du slipper for bøvlet med at skifte de små batterier.

Pure Charge&Go bruger et trådløst system uden ladekontakter. Høreapparaterne lægges blot i opladeren om aftenen, så er de klar næste morgen.

Din stemme behandles uafhængigt af andre personers tale, og det giver en helt naturlig lydopfattelse af din egen stemme. De retningsbestemte mikrofoner vil automatisk fokusere på den kraftigste taler, så du tydeligt hører, hvad der bliver sagt. Andre personers tale samt støj vil blive dæmpet helt automatisk.

Se sivantos.dk

RÅDGIVNING OM JOB OG HØRELSE På Castberggård Job- og Udviklingscenter kan du altid få rådgivning og vejledning om problematikker, der angår hørelse og arbejde. Det kan for eksempel være: Rådgivning vedrørende individuelle problematikker. Rådgivning vedrørende forholdene på arbejdspladsen – Rådgivning vedrørende arbejdsskift og arbejdsopgaver. Vi er landsdækkende og har kontorer i Rødovre og Urlev syd for Horsens.

Kontakt vores hørekonsulenter: Castberggård Øst, Rødovre, Vibeke Møller Tlf: 24257806, Mail: vm@cbg.dk Castberggård, Urlev, Joakim Fruerlund, Tlf: 29405285 ,Mail: jf@cbg.dk Se mere på cbg.dk

NY BLUETOOTHMODTAGER MAXI Pro 3 i 1 Bluetooth modtager med volumen og tonekontrol.

Kan tilsluttes enten halsteleslynge, hovedtelefon eller stetoclip En kraftfuld høreforstærker med indbygget mikrofon til personlig kommunikation Let at parre op til mobiltelefonen. Op til 48 dB forstærkning i lyden, og let at regulere bas og diskant for bedre taleforståelighed Bluetooth Tv-Streamer, der via Toslink stik er let at tilslutte TV, Tablet og pc.

Indbygget digital analog Converter og tisforsinkerenhed.

Se mere på scantone.dk

RESOUND LINX 3D ReSound LiNX 3D er det nyeste og mest avancerede digitale høreapparat fra GN Hearing. Med ReSound LiNX 3D bliver du bedre til at identificere tale i støj og kunne høre flere lyde omkring dig. Du kan bruge dine høreapparater som trådløse hovedtelefoner. Og du får en helt ny dimension af kontrol over dine høreapparater – uanset hvor du er.

Se mere på www.resound.com/da/ hearing-aids/resound-hearing-aids/ linx-3d

NYHEDER HØREMESSE

T-SIGN Med et T-sign sikrer man, at det er nemt at se, om teleslyngen virker. Det lille gennemsigtige plexiglas skilt lyser grønt, når teleslyngen virker.

Når skiltet lyser rødt, så ved man, at teleslyngen ikke virker optimalt og man skal have en tekniker til at løse problemet. T-sign er et aktivt skilt, der ved hjælp af dets T-symbol indikerer, om teleslyngen i det pågældende lokale fungerer.

• T-sign opfatter trådløse teleslyngefelter fra alle slags rumteleslynger • Meget anvendelig i offentlige institutioner, kirker, hoteller, konferencerum, kulturhuse, skoler og plejehjem • Giver tryghed for personer med høreapparat • Nemt for arrangører, teknikere samt foredragsholdere at kontrollere om teleslyngen virker Grønt lys indikerer at teleslyngen virker.

Rødt lys betyder, at teleslyngen ikke virker optimalt.

Et T-sign koster 5.049,- DKK ex moms Se tonax.dk

NEURO 2 Vi er som en dansk virksomhed meget stolte af vores sidste nye produkt NEURO 2 Bag-øret lydprocessoren Neuro 2 er bygget på Oticon Inium Sense platform, hvilket betyder en ensartet lydprocessering som har stor betydning når man blandt andet behandler med høreapparat på den ene side og CI på den anden side.

Neuro 2 er, med dens nye design og meget tynde kabel, den mindste bagøret lydprocessor på markedet. Der findes både genopladelige og ZinkAir batterier til Neuro 2. Derudover har Neuro 2 den højeste IP68.

Vores implantat Neuro Zti er det mindste på markedet, som bliver fikseret med to titanium skruer, og kræver derfor ingen udboring. Hvilket betyder kortere tid i narkose. Ønsker I mere information er I meget velkomne til at kontakte os på: info@ oticonmedical.dk

OPLEV EN NY ÆRA INDEN FOR HØRELSE Vi er stolte af at kunne introducere WIDEX EVOKE som giver dig mulighed for intuitiv at forme din lytte oplevelse overalt, så du nemt kan overtage kontrollen, hvis du vil. Og hvis du ikke har tænkt dig at gøre noget? Så tilpasser EVOKE sig automatisk til dit lyttebehov og omgivelser.

WIDEX EVOKE, lærer af dig og dine præferencer mens du bruger dit høreapparat, så du ikke behøver at tænke over at have dem på. EVOKE udvikler sig i øjeblikket for at tilpasse sig dine præferencer. Hver gang du interagerer med WIDEX EVOKE™, lærer den af dig og skræddersyr din lytteoplevelse f.eks. i din favoritrestaurant. Med andre ord er det intelligente EVOKE høreapparat, du køber i dag, endnu smartere i morgen.

Oplev en ny æra inden for hørelse og hør selv forskellen med WIDEX EVOKE på dine egne ører.

Læs mere om WIDEX EVOKE på widex.dk

NUCLEUS 7 Cochlears nyeste processor hedder Nucleus 7, og i udviklingen af denne har der været specielt fokus på 3 områder - størrelsen, strømforbrug/opladning samt muligheden for at sende/ streame lyd fra eksterne enheder.

Nucleus 7 er 25% mindre og 24% lettere end forgængeren Nucleus 6.

Strømforbruget er reduceret, så brugstiden på batterierne er øget med op til 50%, og der er nye og smarte muligheder for at lade batterierne op.

Nucleus 7 er verdens første, eneste og mindste processor der er ’Made for iPhone’. Dette åbner en verden af muligheder for at streame tlf. samtaler eller lyd direkte fra enhver Apple enhed til processoren – uden ekstra tilbehør.

Nucleus 7 kan betjenes/kontrolleres via vores nye app, Nucleus Smart App. Se cochlear.dk

100% HÅNDFRI TALE Med Phonak Audéo B-Direct får du et høreapparat der er udviklet til at simplificere din hverdag.Hør telefonen ringe direkte i dine høreapparater og tag den med et enkelt tryk på en knap på høreapparatet.

Telefonen behøver ikke ligge lige ved siden af dig, så du har frihed til at fortsætte med avisen eller maden alt imens du taler i telefon. Det er det vi kalder 100% håndfri tale.

Du skal ikke tænke over hvilken model af telefon du har – Audéo B-Direct er Made for All og kobler derfor op til alle mobiltelefoner med aktiveret Bluetooth.

Se mere på phonak.dk

HØREAPPARATET, SOM ÅBNER OP FOR VERDEN Oticon Opn™ bryder med traditionel høreapparatteknologi og åbner op for hele lydbilledet.

Med Oticon Opn bliver det lettere og mindre anstrengende at forstå tale – selv i komplekse lyttesituationer, fx en familiemiddag.

Oticon Opn giver nemlig hjernen adgang til relevante lyde omkring høreapparatbrugeren, så vedkommende – og ikke høreapparatet – kan bestemme, hvilke lyde, der skal fokuseres på.

Oticon er del af William Demant Holding Group, som har mere end 11.000 ansatte og omsætter for mere end 10 milliarder kroner om året. Gennem passion, dedikation og professionel ekspertise udvikler og fremstiller Oticon høreapparater for både børn og voksne. Se oticon.dk

ZERENA – Ukompliceret hørelse. Når som helst.

Hvor som helst.

Zerena er Bernafons nyeste høreapparater, som har premium teknologi, der imødekommer brugerens behov og præferencer i selv de mest udfordrende lyttesituationer. Zerena er Made for iPhone® høreapparater og understøtter Bluetooth® Low Energy på 2,4 GHz, så der bl.a. kan streames lyd direkte til høreapparaterne.

Zerena er det perfekte valg for aktive mennesker, der søger de maksimale fordele ved den nyeste høreapparatteknologi. Zerena findes i en lang række af forskellige høreapparatmodeller, så alle kan få en model, der passer til deres stil og behov. En hørespecialist kan hjælpe med at finde det perfekte match.

Se mere på bernafon.dk HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018 17

DE BRÆNDER FOR HØRESAGEN

Vi kan ikke bare køre PÅ HYGGEAFTENER Christel og Inger fra Aalborg og Brønderslev lokalafdeling er meget bevidste om, at der skal være interessante og givende arrangementer for at fastholde og tiltrække – specielt de yngre medlemmer af Høreforeningen

TEKST OG FOTO METTE BYRGESEN JENSEN

Besøg på Aalborg Chokoladen, foredrag om BEAR projektet på Aalborg Universitet samt et samarbejde med Vendsyssel Teater i Hjørring om forbedring af teleslynger er blot nogle af de aktiviteter bestyrelsen fra Høreforeningen Aalborg og Brønders­ lev lokalafdeling står bag. Christel Sievers og Inger Larsen, henholdsvis formand og kasserer i afdelingen, er uden tvivl kvinderne, der får ting til at ske i den aktive lokalafdeling.

– Jeg har altid syntes, at det mindste man kan gøre, er at støtte sin egen patientforening. Det er jo vores 'fagforening', fortæller Christel Sievers, der i mere end 20 år har været medlem af Høreforeningen.

Christel Sievers, 66 år og pensionist, er formand for Høreforeningen Aalborg og Brønderslev lokalafdeling.

Da Christel var midt i 30érne fik hun sine første høreapparater og nærmede sig langsomt Høreforeningen: – Jeg blev helt forskrækket. Folk var ældgamle, følte jeg, og mange var handicappede. Der skulle gå nogle år og et kursus for erhvervsaktive, før jeg nærmede mig Høreforeningen igen.

FORMAND OG KASSERER I dag er Christel Sievers og Inger Larsen begge meget aktive i Høreforeningen. De er engageret i både tilrettelæggelse af arrangementer samt også dem der ”går på gaden”, når Høreforeningen skal være synlige på Nibe Festival, Torvedage på Aalborg Sygehus eller Verdens Høredag.

Inger Larsen, 65 år, og pensionist, er kasserer i lokalafdelingen og sidder samtidig i Høreforeningens Ho-

vedbestyrelse. Hovedbestyrelsesarbejdet indebærer seks møder om året og dertil kommer så det almindelige bestyrelsesarbejde hjemme i lokalafdelingen plus tre møder med de andre nordjyske lokalafdelinger.

– Efterhånden er der så mange møder, at min mand derhjemme har omdøbt Høreforeningen til Mødeforeningen, fortæller Inger med et smil på læben.

Ingers engagement i Høreforeningen går mange år tilbage. Hendes datter er født døv og er i dag tegnsprogsbruger, og hun selv er høreapparatbruger. Inger brænder for, at få folk til at forstå, hvor vigtigt det er, at de passer bedre på deres hørelse.

HURTIGT HÆGTET AF – Det er også vigtigt, at folk gør noget ved det, når skaden er sket. At de gør noget ved deres høretab ved at få høreapparater tidligt og ikke venter til de er næsten døve. Der er f.eks. undersøgelser, der viser, at et ubehandlet høretab kan give risiko for kognitivt forfald, og der er samtidig så stor risiko for, at folk, der hører dårligt, kan blive isoleret, fordi de trækker sig fra sociale sammenhænge, forklarer Inger Larsen.

– Vi bliver hurtigt hægtet af i sociale sammenhænge, supplerer Christel Sievers, der langsomt kom

– Det sidste år er der i gennemsnit dukket tre-fire nye medlemmer op ved hvert arrangement. Vi kan mærke, at vores medlemmer via vores arrangementer ranker sig mere op og får et mere afklaret forhold til deres eget hørehandicap. Det er jo det man har en patientforening til, forklarer Christel Sievers og Inger Larsen.

18 HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018

DE BRÆNDER FOR HØRESAGEN

Aalborg og Brønderslev lokalafdeling er ikke en af de afdelinger, der trækker meget på Høreforeningens sekretariat i Tåstrup.

– Det vi kan klare selv, det gør vi selv, siger de. De kunne dog godt have tænkt sig, at der blev tilbudt nogle flere skarpe opdateringskurser for lokalbestyrelserne i Høreforeningen.

ind i bestyrelsesarbejdet, da hun blev efterlønner: – Jeg havde jo masser af krudt i mig endnu, så hvorfor ikke bruge den energi på mit eget handicap, tænkte jeg. Det er jo et område, jeg kender noget til, og det var samtidig et område, som jeg syntes trængte til et løft her i vores del af landet.

– Der er ingen prestige i at være medlem af Høreforeningen. Vi er jo ikke Kræftens Bekæmpelse eller Hjertesagen, som alle vil støtte og synes er en god sag. Folk skammer sig over at have høreapparat, og det gjorde jeg også selv i mange år. Jeg begyndte at komme i en netværksgruppe for erhvervsaktive, og det havde stor betydning for mig. På den måde kom jeg ud af en slags offerrolle og fik lyst til at blive aktiv og kæmpe for sagen, forklarer Christel.

BESTYRELSE AF MÆND OG KVINDER Bestyrelsen i Høreforeningen Aalborg og Brønderslev lokalafdeling består af seks medlemmer og en suppleant, der alle er efterlønnere eller pensionister. Det betyder dog ikke noget rent aktivitetsmæssigt. Det er en afdeling, der har mange forskellige aktiviteter både sociale og faglige for at ramme en meget bred målgruppe af medlemmer. Bestyrelsen har såmænd også sørget for, at den eneste hvilende af-

deling i regionen, Brønderslev lokalafdeling, er blevet aktiv igen ved at sammenlægge de to afdelinger.

– Vi er en god bestyrelse. Vi er både mænd og kvinder. Det betyder noget, for vi har forskellige kompetencer. Et synligt bevis for det gode bestyrelsessamarbejde er netop vores nyhedsbrev, siger Christel Sievers og fremviser afdelingens årlige fire siders trykte nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet indeholder en beskrivelse af årets arrangementer og aktiviteter, og det sendes med posten til samtlige medlemmer. Der bliver gjort noget ud af trykning og opsætning bl.a. finansieret af annoncekroner.

– Det vi er blevet bedre til i bestyrelsen, tænker jeg, det er at uddelegere opgaverne. Vi to har tidligere taget mange ting. De lå ligesom på vores skuldre, siger Inger Larsen og fortsætter: – Efter jeg er kommet i hovedbestyrelsen, kan jeg ikke tage så mange ting mere. Derfor har vi bl.a. nedsat et aktivitetsudvalg med tre personer, der forbereder de mere sociale aktiviteter som julefrokost og udflugter f.eks. til Vendsyssel Teater.

FORSKELLIGARTEDE ARRANGEMENTER De faglige aktiviteter går stadig gennem formanden Christel Sievers:

– Aalborg er en stor by med mange tilbud. Vi kan derfor ikke bare køre på hyggeaftener. Vi er nødt til at have nogle spændende emner. Vi ved, at mange bliver medlemmer af Høreforeningen pga. Hørelsen. De læser bladet, men de melder sig ikke hos os. Det skal vi acceptere men alligevel forsøge at tiltrække dem til vores aktiviteter.

For Christel er det meget vigtigt, at der er indhold i de faglige møder: – Vi bevæger os rigtig meget omkring, så det er aldrig bare sådan, at vi beder en hørepædagog fortælle om høreapparater eller noget om hjælpemidler. Vi har f.eks. besøgt Aalborg Universitet, holdt møder om, hvordan man forbedrer sin egen kommunikation samt lærer at passe bedre på sin krop.

– Noget af mit arbejde går også på at være i kontakt med vores kulturinstitutioner, fortæller Christel Sievers.

– Det er vigtigt at holde dem fast i god høretilgængelighed. Det er jo ikke sjovt at betale dyre penge for en billet og så har man glemt at tænde for teleslyngen. Folk skal vide at tilgængelighed også gælder for mennesker med høreproblemer.

I gennemsnit kommer der ca. 25-45 deltagere til møderne i Aalborg og Brønderslev lokalafdeling. Tinnitus og valgaftenen i 2017 trak fulde huse, der kom 100 personer, som de måtte lukke ind i lånte lokaler på Høreinstituttet. Samarbejdet med Høreinstituttet nyder afdelingen rigtig godt af, da det er gratis at låne lokalet, der er gode forhold og velfungerende teleslynge.

HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018 19

STØJ OG HØRESKADER

Overfaldsalarmer, der kan hyle 130 dB og ødelægge hørelsen, ses i stigende grad til salg på nettet. Sikkerhedsstyrelsen har kigget på området, men øreskadende støj er også på alarmområdet stadig wild west.

Disse smiley-alarmer ligner legetøj, men er øredræbende. De sælges med en lyd på 120 dB på adskillige danske hjemmesider.

INGEN REGLER FOR SKADELIGE PERSONALARMER

AF IRENE SCHARBAU

For 45 kroner kan man på nettet købe sjove, små alarmer med hyletone på 120 dB.

Øredræber-mariehønen, der kan hyle 130 dB men ligner legetøj, sælges stadig i udlandet - fx på det anerkendte Amazon.com.

Der findes mange forskellige alarmer, som i offentligt rum kan nå op på 130 dB. Her er det en af de cykeltyv-alarmer, som AVExperten nu har trukket ud af markedet 20 HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018

Sidste år fik Høreforeningen hvidevarefirmaet Punkt 1 til at stoppe salget af personlige overfaldsalarmer, der med 130 dB lyd kunne ikke blot skræmme folk, men også ødelægge deres hørelse.

I april var Høreforeningen igen i dialog med et af de firmaer, der sælger de øreskadende alarmer på nettet: Elektronikbutikken avXperten valgte derefter at fjerne fire produkter fra deres sortiment. Det drejer sig om en personalarm, en cykelalarm, en trykmåtte-alarm og en mobil panikalarm.

Alle fire produkter kan udløse et lydtryk på 130 dB. Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup kontaktede derfor elektronikbutikken og opfordrede dem til at stoppe salget af alarmerne, hvilket der var velvilje til: – Hos avXperten er det vigtigt for os at markere, at der skal være en markant forskel ved at handle i en dansk webshop, i forhold til at handle i udlandet, hvor forbrugeren ikke er beskyttet. Vi vil altid lytte til, når Høreforeningen kommer med inputs til brugs-sikkerheden i vores sortiment, hvis nogle varer kan give permanente høreskader, skal vi selvfølgelig ikke forhandle dem, siger avXpertens direktør Nikolaj Nielsen.

ET SEKUND 130 dB kan give høreskader i løbet af et sekund og smertegrænsen ligger ved 125 dB. Det skal nævnes, at lydtrykket falder, jo længere væk ørerne er fra alarmen, men er uheldet ude, kan man påføre sig selv eller andre varige høreskader.

Tyverialarmer i hjemmet kommer også tit op på 130 dB, men med overfaldsalarmer er forskellen, at disse kan benyttes udenfor privat område og dermed kan gøre skade i offentligt rum.

LOVGIVNING MANGLER Sidste år var Høreforeningen også i dialog med Sikkerhedsstyrelsen, som oprettede en sag på de personlige overfaldsalarmer. Ikke mindst en lille børne-alarm, udformet som en mariehøne skabte bekymring hos både Høreforeningen og Sikkerhedsstyrelsen, da børn uforvarende kan komme til at trykke på alarmen og ødelægge egen eller andres hørelse.

– Vi har undersøgt området grundigt, talt med eksperter, testlaboratorier og læger. Der ser ikke ud til at være opstået høreskader fra disse alarmer. Men det er naturligvis forfærdeligt, hvis folk bliver høreskadet

STØJ OG HØRESKADER

Lydniveauer - støj Ved støj på 85 dB eller mere skal du bruge høreværn for at beskytte din hørelse.

EKSEMPLER PÅ LYDNIVEAUER: Hvisken: 30 dB Normal samtale: 60 dB Motorplæneklipper: 90 dB Båndpudser: 93 dB Traktor: 96 dB Boremaskine: 98 dB Bulldozer: 105 dB Sprøjtepistol: 105 dB Kædesav: 110 dB Smertegrænse: 125 dB Jetfly ved start - Take-Off: 140 dB Skud med jagtgevær: 165 dB LILLE STIGNING - STOR RISIKO En lille stigning i støjniveauet, fx på tre decibel, kan være svær at bemærke. Der skal op til ti decibel til, før du virkelig oplever en forskel. Men tre decibel er alligevel nok til, at lydstyrken fordobles.

af et produkt. Det er produktsikkerhedsloven, som gælder omkring disse alarmer, siger Mette Sørensen, der er teknisk sagsbehandler på sagen i Sikkerhedsstyrelsen.

Produktsikkerhedsloven siger, at en producent "skal give forbrugerne de oplysninger, der er nødvendige for, at forbrugerne kan vurdere de risici, der er forbundet med produktet, når det anvendes på forventelig måde og inden for produktets forventede levetid. Oplysningerne kan gives i form af advarselsmærkning, brugsanvisning, installationsvejledning og lign".

Men de oplysninger, der typisk sendes ud med salget af personlige overfaldsalarmer er en rosende omtale af den høje lyd.

MARIEHØNE TAGET UD Høreforeningen har bedt om aktindsigt i Sikkerhedsstyrelsens sag for at få lov til at se dokumentationen for, at overfaldsalarmer til børn er blevet fjernet.

Tidsfaktor - støj

Sikkerhedsstyrelsens dialog med firmaet Edefence har fået firmaet til at trække både mariehønen og en pingvin-alarm ud af salget på hjemmesiden.

FRIT SKADE ANDRES HØRELSE? Ud over regler for de rette advarsler på indpakningen og for sikkerheden omkring el-artikler (CE-mærkning) er der sådan set ikke anden lovgivning for, hvor meget et produkt må larme.

Høreforeningen har tidligere taget debatten op om, hvorvidt en eller anden kriminel handling som overfald eller indbrud kan give den forurettede mulighed for ustraffet kan påføre gerningsmanden et blivende hørehandicap.

Sikkerhedsstyrelsen kan som myndighed ikke selv lave regler – det er politikerne, som lovgiver. Og det er politisk Høreforeningen må arbejde, hvis vi vil have lavet reglerne om.

– Men Sikkerhedsstyrelsen laver oplysende arbejde, så borgerne bruger deres sunde fornuft. Hvis problemet boomer, vil vi kigge på det igen, og vi er altid interesseret i dokumentation, hvis Høreforeningen er i kontakt med nogen, som har fået høreskader af alarmerne, siger Mette Sørensen.

Risikoen for at få en støjskade afhænger ikke kun af, hvor kraftig støj du udsætter dig for - men en kombination af, hvor kraftig støjen er, og hvor lang tid du udsættes for den.

Det er ikke nødvendigvis farligt at benytte din transportable musikafspilller (fx din smartphone). Det afhænger af, hvor højt du spiller, og i hvor lang tid du lytter til det lydniveau dagligt. Men netop her er det, at de transportable musikafspillere bliver farlige, da man nemt skruer op pga. baggrundsstøj, fx i trafikken, i toget osv. Derved kommer du hurtigt op på et lydniveau, som dine ører kun kan tåle i kort tid dagligt. Nedenstående oversigt er kun vejledende, idet det er forskelligt fra person til person, hvor meget lyd man kan udsætte sine ører for, uden at hørelsen tager skade.

LYDNIVEAU OG TID DU KAN TÅLE LYDNIVEAUET DAGLIGT: 85 dB: 8 timer 88 dB: 4 timer 91 dB: 2 timer 94 dB: 1 time 97 dB: 30 min 100 dB: 15 min 103 dB: 7½ min 106 dB: 4 min 109 dB: 2 min 112 dB: 1 min 115 dB: 30 sek 118 dB: 15 sek 121 dB: 7½ sek 124 dB: 4 sek Smertegrænsen ligger ved 125 dB. Læs mere på Høreforeningens hjemmeside.

SÆLGER STADIG TIL BØRN Der sælges fortsat masser af små, farvestrålende alarmer, der forestiller smileys eller andre fine lyserøde legetøjsting, som kan hyle 120 dB på nettet. Måske ikke nok til at give høreskade på et sekund – men måske på tre sekunder i et lille børneøre.

I udlandet tager man slet ikke den slags så højtideligt, og nettet bugner af børnealarmer, også mariehønen, som forhandleren i Danmark frivilligt har trukket ud af handlen.

HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018 21

COCHLEAR IMPLANT

Cochlear vinder CI-udbud Skal man CI-opereres, vil man med stor sandsynlighed få et implantat fra Cochlear i de kommende år.

AF IRENE SCHARBAU

Cochlear implantater er lige som høreapparater blevet sat i licitation af regionernes indkøbsorganisation Amgros.

I midten af april meddelte Amgros, at det blev den europæiske del af Cochlear, som vandt udbuddet.

– Amgros har på vegne af regionerne indgået rammeaftaler med følgende leverandører: Cochlear Europe Ltd, Advanced Bionics ApS, MED-EL Nordic AB, Oticon A/S. Kontrakterne er tildelt på baggrund af de indkomne tilbud. Det har været et udbud med fokus på det økonomisk mest fordelagtige. Det vil sige, at man får point for hhv. pris, kvalitet og service, skriver Amgros.

Det er ikke mindst point på kvalitet og service, der har skaffet Cochlear det salgsmæssige forspring i Danmark.

Amgros har haft CI i udbud en gang tidligere, men ikke for fire regioner og ikke så stramt prioriteret som denne gang.

Der laves ca. 250 CI-operationer i Danmark pr. år.

Generelt kommer der mere og mere fokus på mulighederne i CI-operationer. Licitationen indeholdt også udbud på benforankrede høreapparater, som der ikke laves så mange af.

REGION IKKE MED Region Sjælland har holdt sig uden for denne licitation, så her har man

22 HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018

selv indgået indkøbsaftaler med producenterne.

Australske Cochlear er den første producent af implantater i verden og var også den første producent, der tilbød implantater i Danmark.

HVAD MED DE ANDRE? Hørelsen har spurgt Amgros om, hvad reglerne nu er for udlevering af CI: "Regionerne har indgået rammeaftale med den leverandør, som har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud i forbindelse med det oprindelige udbud. Regionerne har samtidigt indgået rammeaftaler med tre andre leverandører vedrørende de samme produkter og forbeholder sig ret til at købe produkterne hos disse virksomheder.

Ordre eller bestilling på cochlear vil blive placeret ved direkte tildeling hos den leverandør, som afgav det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Undtaget til ovenstående kan dog ske, når en række patienthensyn gør sig gældende. Det kan fx være, hvis patienten allerede har et CI på det ene øre og skal have foretaget operation på det andet øre. Eller hvis patienter, der som følge af deres mental eller fysiske tilstand, alene kan sikres et optimalt behandlingsforløb ved anvendelse af et andet implantat end det, der er omfattet af rammeaftalen", svarer Amgros.

Så der er altså stadig muligheder for andre implantater i førnævnte rækkefølge.

Oticon, der ligger nederst i rækkefølgen, sagde i april til Medwatch, at man trods alt er glad for at være med i rammeaftalerne, men at man ikke kunne gå så langt ned i pris.

– For vores produkt er altså af så høj kvalitet, at det ville være skævt at gå længere ned. Vi kommer med et helt nyt og konkurrencedygtigt produkt, og med det og de andre leverandørers produkter har regionerne nu fået en bred pallette af løsninger at vælge imellem, siger general manager hos Oticon, Karen Wibling Solgård.

Verdensmarkedet for implantater er støt voksende, og der er stor forskel på, hvordan landenes borgere finansierer deres operationer. I Danmark er det gratis at få CI. At alle fire producenter er med i rammeaftalen er godt for danskerne, fordi man ikke kan få en CI-operation med et implantat, der ikke er godkendt som leverandør til udbuddet.

Som den blivende operation CI er, tager alle producenter et livslangt ansvar på sig i forhold til brugerne.

Hvad regionerne sparer af udgifter i forbindelse med den nye licitation, oplyser Amgros ikke.

SYNSPUNKT

DA HØREAPPARATET BLEV UDSKIFTET MED CI I den første uge efter operationen havde jeg afsindigt ondt. Det havde jeg også i den anden, men der var det mere fordi jeg stadig havde forbud mod at vaske hår, og efterhånden lignede en, der havde stukket hovedet i den lokale Kina-grills friture og derefter sat lokkerne med margarine.

I den tredje uge havde al ubehaget flyttet sig til maven, fordi dagen for lydtilslutning nærmede sig, og jeg var rystende nervøs. Jeg var blevet advaret om, at alt sikkert ville lyde som Anders And på Helium, men inderst inde håbede jeg på et You Tube moment, hvor jeg bare ville begynde at tude af lykke og råbe ”I CAN HEAR!” Og jeg skal lige love for, at jeg kunne høre. Det lød konstant – altså som i hele tiden – som om min hjerne prøvede at gå på nettet via en gammel modemforbindelse, samtidig med at der sad en hippie og slog på tamburin, hver gang nogen sagde noget, og allerede dagen efter havde jeg lyst til at sætte ild til mig selv i ren frustration over, at den her larm var tusind gange værre end det var at have et svært høretab.

De stakkels mennesker på CIproducentens kontor, lignede også nogen, der ikke helt vidste, om de skulle ringe efter en læge, da jeg kom farende og med panik i stemmen og tårerne sprøjtende ud af øjnene fik fremstammet, at de måtte gøre noget, fordi mit CI tydeligvis ikke virkede, som det skulle. De gav mig lov til at prøve en anden processor, men lyden var den samme. Den søde dame, der hjalp mig, forsikrede mig om, at det

nok skulle blive bedre, og at jeg bare skulle have tålmodighed og glæde mig over, at jeg trods alt kunne høre noget. Jeg havde lyst til at svare, at hun skulle glæde sig over, at jeg ikke nikkede hende en springskalle, men jeg vidste jo godt, at hun havde ret i det med tålmodigheden.

Nu er det bare sådan, at hvis tålmodighed var en olympisk disciplin, så ville jeg ikke engang komme i nærheden af at klare kvalifikationskravet.

Så de følgende 14 dage var faktisk hårdere end at gå rundt helt uden lyd, men jeg var nødt til at holde ud, for hvad var alternativet? Jeg havde CI på fra jeg slog øjnene op om morgenen til jeg gik i seng om aftenen, og jeg tvang mig selv ud i verden, ud for at tale med mennesker, for hvad jeg ikke har i tålmodighed, det har jeg i stædighed.

På 7. dagen var larmen stadig uudholdelig, men tamburinlydene havde ændret sig. Uanset om det var vandhanen, der løb, min datter, der pludrede eller Duran Duran, der blev spillet i radioen, så lød alt nu som en enstrenget banjo. Det endte med at jeg fyrede op for Søren Banjomus, bare for at få fornemmelsen af, at der var noget, der lød rigtigt.

Selvom jeg syntes, at det hele var ad helvede til, så var der alligevel også lyspunkter, for efter 14 dage var jeg ude og spise med en veninde, og efter tre timer gjorde hun mig opmærksom på, at jeg kun havde sagt hva’ en enkelt gang, hvilket havde været helt utænkeligt inden jeg fik CI. Og efter den aften var det som

om, at det hele begyndte at falde på plads. Larmen blev lavere og lavere, stemmer blev mere og mere rigtige, Duran Duran lød ikke længere som om det blev spillet i banjo-edition, og en dag hørte jeg sågar lyden af en rosin, der blev tabt på gulvet. Tænk at det siger en lyd. Og tænk at jeg kan høre det.

Nu er det knap tre måneder siden, jeg fik lyd på, og trods starten med tamburin, banjo og en larm, som kunne bruges som lydtortur på Guantanamo, så har det her været den største gave for mig. Det tog mig flere år at tage beslutningen om at få CI på det ene øre, men det har kun taget et øjeblik at beslutte, at jeg også skal have det på det andet øre inden længe.

Og fra nu af er det ikke kun fanden, der fejrer fødselsdag to gange om året. Det gør jeg også, for den 16. januar 2018 fik jeg livet igen, da jeg fik hørelsen igen. Hurra.

Hørelsens panel af klummeskribenter: Mette Rinddal Leck har skrevet denne klumme. Mette er journalist og har CI/ høreapparat. Hun giver os sammen med Johan Peter Paludan og Dadi Halldòrsson nye vinkler på høreudfordringer.

HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018 23

HOUSE OF HEARING

HOUSE OF HEARING 25 ÅR Det var i 1993, Den Psyko-Sociale Rådgivning så dagens lys under Landsforeningen for Bedre Hørelse. I dag er det fortsat en kamp at hente midler til det ganske særlige, frivillige arbejde for mennesker med høreproblemer.

AF IRENE SCHARBAU

– Vi fungerer bedre end nogensinde.

Du kan sige, House of Hearing er en plante, der er vokset med årene, er blevet dyrket og kultiveret, og mange har haft en andel i det, vi kan i dag.

Sådan siger psykolog Anne-Mette Mohr, der var med til at starte det tværfaglige rådgivningstilbud i København i 1993.

24 frivillige, fagfolk og ’ligemænd’, stiller i dag deres erfaringer til rådighed for mennesker med høreproblemer en gang om måneden. Desuden kører House of Hearing en meget søgt landsdækkende telefonrådgivning med Dorthe Andresen ved røret.

Det allerførste team 24 HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018

NOGET SÆRLIGT At se det store fremmøde af brugere gå afklarede, lettede, klogere, trøstede fra et åbent hus-arrangement i House of Hearing tangerer en religiøs oplevelse. Det frivillige team kan virkelig noget helt særligt.

– Vi tilbyder viden om håndtering af høreproblemer, tekniske hjælpemidler, afklaring af diagnoser. Der er mulighed for fysioterapeutisk og afspændingspædagogisk rådgivning, samtale med hørekonsulent (en er fra Castberggård), psykolog, ørelæge, socialrådgiver, akustiker og for at træffe ligemænd, der har en vigtig håbsgivende rolle, forklarer AnneMette Mohr.

– Gennem årene har vi forfinet vores tilbud, så i dag kan man i løbet af tre timer få sit problem belyst fra mange forskellige vinkler – og der, hvor vi ikke ved nok, har vi som oftest viden om, hvem der så ved besked, fortsætter hun.

ET SAMMENTØMRET TEAM Det er et stærkt hold af frivillige, der hver måned stiller op til at hjælpe mennesker med høreproblemer og øresygdomme. De fleste har været med i årevis.

– Det er vigtigt at passe godt på de frivillige. Frivillighed køres i sænk, hvis man ikke værdsætter, udvikler og motiverer. Vi holder derfor sommerfrokost og efteruddannelse hvert år. Rådgivningsarbejdet skal være struktureret, så før vi åbner dørene, holder vi en times formøde. Bagefter

spiser vi, drøfter forløbet og læser evalueringerne. Vores motivation ligger i vores samspil og i den meningsfyldte forskel, som vi kan se, at vi har gjort, når den sidste bruger er gået hjem, siger Anne-Mette Mohr.

PRES PÅ BRUGERNE Og mange søger House of Hearings hjælp.

– Folk har brug for at finde vej til en ordentlig hørelse, den er mere uoverskuelig end nogensinde – mange kender ikke kommunikationscentrene. Da vi startede, var det med fokus på psykologhjælp og socialrådgiver. Vi sagde den gang, at vi havde verdens bedste høreomsorg.

Nu er lange ventelister, nedlagte specialkonsulentordninger og skrappe regler omkring førtidspension og sygdom en udfordring for mange.

Der er pres på brugerne, nogle er skamredne i det offentlige system, og mange er psykisk belastede, fortæller Anne-Mette Mohr og tilføjer, at rigtig mange unge ringer til rådgivningstelefonen med angst og stress.

– Dem sender vi videre til psykologisk hjælp, som også kan være svær at få, siger Anne-Mette Mohr.

ER VI HER TIL SEPTEMBER? Så der er større behov end nogensinde for House of Hearing.

Rådgivningens totale uafhængighed er godt for brugere, frivillige og samarbejdet med de offentlige tilbud – men det er knap så godt for økonomien. Hvert år bliver der brugt mange kræfter på at søge fonde og puljer for at kunne holde arrangementer og telefonrådgivning kørende.

– Vi skal skrive nye, detaljerede ansøgninger hvert år. Vi laver regnskaber og har revisor på. Det er arbejdsomt at leve af støtte fra offentlige midler, kræfter som kunne være brugt på mere udvikling. Ikke mindst er vores rådgivningstelefon centralnerven, men

LANDSFORENINGEN LUKKEDE DEN PSYKO-SOCIALE RÅDGIVNING House of Hearing blev i sin tid etableret, fordi Kaj Fjellerad fra Danmarks Menière Forening fandt, at de Menière- og tinnitusramte havde behov for mere rådgivning, end de offentlige systemer kunne tilbyde.

Landsforeningen for Bedre Hørelses (LBH) daværende landsformand, Finn Glud Konradsen, sørgede for Satspuljemidler, og i 1993 satte LBH Den Psyko-Sociale Rådgivning i søen med Anne-Mette Mohr og socialrådgiver Keld Wulff ved roret. I første omgang med telefonisk rådgivning og rådgivningsaftener på Sankt Knuds Vej, siden med kombi-kurser og hørecafeer rundt om i landet samt uddannelse af hørepædagoger i tinnitus- og Menière-problematikker.

Kontaktpersonordningen tog også sin begyndelse i den periode.

Joakim – ligemand Eva – afspændingspædagog Kasper – ligemand

Gunnar – ligemand Søren – høreapparatekspert Rie – ligemand

Toke – socialrådgiver Annette – sekretær og frivillig Morten – ørelæge

Jørgen – teknisk chef og frivillig.

Pia – hørepædagog Lars Bo – ligemand

Kis – hørepædagog Marianne – psykolog Kate – ligemand

Karin – ligemand Anne-Mette – psykolog

Jan – akustik/lavfrekvens tinnitus Elisabeth Gehlshøj hørekonsulent Ida – fysioterapeut

det er svært at skaffe midler til drift.

Lige nu står vi i økonomisk uvished, men takket være Fonden for Bedre Hørelse (Høreforeningen Københavns lokalafdeling) eksisterer vi frem til september. Det er deres skyld, at vi ikke er lukket, siger Anne-Mette Mohr.

Kirsten – hørekonsulent

Lina – hørekonsulent Henning, psykolog Dorthe – telefonrådgiver og frivillig

HOUSE OF HEARING

Efter en årrække på Satspuljemidler var muligheden for støtte herfra udtømt.

– Der var ikke tilstrækkelig vilje i den daværende LBH-hovedbestyrelse til at skaffe midler til fortsat drift. Man sendte misinformation ud om, at LBHs rådgivning nu skulle lægges ind under kommunikationscentrene og bestyrelsen i Københavns Kredsen bakkede op som de eneste. Hvis det ikke var for Benthe Winckler, Bent Rye Nielsen og resten af Københavns kredsens daværende bestyrelse, så eksisterede House of Hearing ikke i dag, fortæller AnneMette Mohr. Københavns kredsen tilbød nemlig lokalerne på Sankt Knuds Vej til en billig husleje mod at de frivillige fra LBHs Rådgivning fortsat holdt Rådgivningsaftener og ydede telefonrådgivning. Derfor kunne House of Hearing i 2001 starte op og har på den måde sine rødder i Høreforeningen.

sionelle og via vores internationale kontakter med på den nyeste viden om høretab, tinnitus og svimmelhed.

Den særlige sammensætning af ligemænd og flerfaglig vifte findes ikke andre steder i verden, siger AnneMette Mohr.

House of Hearing er i dag også repræsenteret på Rigshospitalets svimmelhedsklinik, hvor lægerne og en HOH-repræsentant ser patienter sammen 1-2 gange pr. måned.

– Det er fantastisk og modigt, at klinikchef Mads Klokker lader de svimle patienter blive mødt af tværfaglig rådgivning helt i starten af deres forløb, siger Anne-Mette Mohr, og det hjælper patienterne.

Hvad de næste 25 år vil bringe for House of Hearing er usikkert, men teamet har sat et solidt aftryk på hjælpen til mennesker med høreudfordringer.

ANERKENDT I dag er House of Hearing anerkendt hos både ørelæger, kommunikationscentre og audiologiske afdelinger, der lige som Høreforeningen henviser mange mennesker til rådgivning.

– Brugerne melder jo tilbage, at vi kan noget særligt. Vi er profes-

Jubilæet fejres efter planen den 30. august, men hvor og hvordan er fortsat uvist og afhænger af fremtidsudsigterne for House of Hearing.

Læs mere om House of Hearing på www.houseofhearing.dk HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018 25

FORSKNING

ALLERGI KAN RAMME HØRELSEN Midlertidige høretab kan stamme fra allergiske reaktioner i næsen AF BENNY LAURIDSEN

Næsen løber, men er alligevel stoppet, øjnene klør, åndedrættet er besværet, og ørene føles som er de overfyldte. En allergisk reaktion er i gang og kan meget nemt lede til et midlertidigt høretab.

Rent fysisk reagerer kroppens immunsystem på allergenerne med overfølsomhedssymptomer ved at producere antistoffer, som frigør histamin. Det resulterer i nys, kløe, irritation og hævelse af slimhinder, samt en øget slimproduktion, som kan give midlertidigt høretab.

– Vi taler om inhalations-allergier, der er forskellige fra de allergier, man går til hudlægen med. Inhalationsal-

26 HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018

lergier kan opstå ved overfølsomhed over for f.eks. birk, græs, bynke, husstøvmider, hund, kat o. l. Og disse allergiske reaktioner er forbundet med åndedrætsorganet, forklarer praktiserende speciallæge inden for øre-, næse- og hals-sygdomme gennem 19 år, Steffen Ørntoft fra Hvidovre.

UNDERTRYK I MELLEMØRET – Reaktionerne i øret følger af allergiske gener i næsen. Bliver slimhinderne i næsen irriterede, lukker det eustatiske rør, som forbinder svælget med mellemøret. Så får du problemer med undertryk i mellemøret og senere ophobning af væske, som kan

give midlertidige høretab, forklarer han og fortsætter: – Når luften inden for trommehinden forsvinder, går der propfornemmelser i mellemøret, og hørelsen reduceres, fordi trommehinden ikke længere kan vibrere lige så godt som før. Det vil sige, at lydbølgerne fra omgivelserne ikke længere kan bearbejdes så godt som før, da de tre mellemøre-knogler – hammeren, ambolten og stigbøjlen – nu skal fungere i et mellemøre med undertryk, og det dæmper de vibrationer, der skal videre ind i cochlea i det indre øre, hvorfra de sendes videre til hjernen som elektriske impulser.

FORSKNING

Sivantos og Widex fusionerer Så sneglen, cochlea, og balanceorganet i det indre øre påvirkes ikke i sig selv af allergiske reaktioner. De får som nævnt blot mindre input, når allergener påvirker mellemøret. At der så alligevel er nogen sammenhæng med lufttryk i mellemøret og balancenerven i det indre øre, kan man se hos menière-ramte, hvor trykbehandling i mellemøret kan hjælpe nogle patienter.

HOLD DIG FOR NÆSEN – Behandlingen for inhalations-allergier er den samme, som når du får propper i ørene på et fly. Du holder dig for næsen og presser luft via det eustatiske rør op i mellemøret, så trommehinden igen kan bevæge sig frit, og væskeophobningen siver væk fra mellemøret. Det skal man gøre efter behov i en uges tid, så plejer hørelsen at blive normal igen. Er den ikke det, skal du gå til lægen. Her kan du få ordineret en næsespray, som åbner næsen og det eustatiske rør, så der kan komme luft ind i mellemøret, forklarer Steffen Ørntoft.

EN BALLON Han nævner, at man også kan puste en ballon op med næsen for at udjævne trykforskellene i mellemøret og det eustatiske rør. Ballonen er god til børn og ældre mennesker, der med det samme kan se, om de gør det rigtigt.

– Efter en periode med allergiske reaktioner kan brugere af høreapparater opleve det som om apparaterne ikke længere fungerer som før. Men vær lidt tålmodig, for som regel skyldes det blot, at væskeophobningen i mellemøret endnu ikke er helt forsvundet, nævner han.

I helt svære tilfælde, hvor intet andet virker, kan man forsøge at lægge dræn ind i mellemøret for at tømme det for ophobet væske. Og fortsætter du med at have problemer året rundt – allergien er så at sige blevet kronisk – så må man tage medicin året rundt.

Det virker og er ganske ufarligt.

UDVALG/ TEKSTER PÅ TV DR1:

side 398

DR2:

side 397

DR3:

side 396

DRK:

side 398

DR Ramasjang:

side 397

DR Ultra:

side 395

TV 2:

side 399

TV 2 Charlie:

side 398

TV 2 Fri:

side 397

TV 2 Zulu:

side 396

Norge 2:

side 698

Sverige 1:

side 199

Sverige 2:

side 299

Tyskland:

side 150

EQT-fondene, som ejer Sivantos og Tøpholm- og Westermann-familierne, som ejer Widex meddelte 16. maj, at de har aftalt at fusionere de to virksomheder. Ambitionen er at skabe en førende høreapparatvirksomhed med en samlet omsætning omkring EUR 1,6 mia. og flere end 10.000 medarbejdere verden over.

Tøpholm- og Westermann-familierne, som er stiftere og ejere af Widex, vil blive den største individuelle aktionær i den sammenlagte enhed. De nye hovedkontorer vil blive placeret i Lynge og Singapore.

Ved at slå kræfterne sammen vil den kombinerede virksomhed tilbyde medarbejderne endnu bedre muligheder for at udvikle sig professionelt på tværs af geografier og funktioner.

Fusionsmeddelelserne ser umiddelbart ud til, at virksomhederne beholder både medarbejdere og høreapparatmærker. Både Widex og Sivantos har de senere år optimeret virksomhederne og introduceret nye veje for høreapparatbehandling, herunder Sivantos telecare-løsning.

Den kombinerede virksomhed blev ved fusionen værdiansat til 7 mia. €.

Fond støtter nye produkter Nu er det tid til at søge midler til forskning i hørelse og udvikling af produkter til mennesker med høretab.

Fondens navn er ”Kurt Sørensens fond til støtte for forskning til gavn for svagthørende og udvikling af produkter til svagthørende”. Fondens formål er – som navnet antyder – at støtte forskning og udvikling af nye produkter til mennesker, der hører dårligt. Ansøgninger sendes til Advokat Niels Hertzum Nissen Kochsgade 31, 5000 Odense C Eller pr. mail til nissen@adv-nielsnissen.dk Ansøgningsfrist den 1. august 2018

HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018 27

HØREFORENINGEN UDVALG

Kender du Høreforeningens udvalg?

UDVALGET FOR ERHVERVS­AKTIVE MED HØRETAB Udvalget arbejder for mennesker med høretab i den erhvervsaktive alder.

Udvalget skal følge og kommentere udviklingen på arbejdsmarkedet og arbejde for nye tiltag, der medvirker til at sikre, at mennesker med høreproblemer får muligheder for at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre.

Udvalget består af: Lise Dam Rasmussen (formand) Kim Møller Merete Birk Nielsen (HB-repræsentant) Jennie Westh Vakant Kontakt: erhvervsaktiveudvalget@hoereforeningen.dk Følg også med her: Facebookgruppen Erhvervsaktive med høretab Instagramprofilen Erhvervsaktive med høretab DØVBLEVNE- OG TOLKEBRUGER­ UDVALGET Udvalget er konsultativt organ for Høreforeningens hovedbestyrelse i spørgsmål vedrørende døvblevne samt behandlingsmæssige, kontaktmæssige og kommunikations­mæssige forhold, samt andre forhold der knytter sig til at være døvbleven.

Udvalget består af: Trine Gaarsdahl (formand) Peter Lundh

28 HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018

Helene Svendsen (HB-repræsentant) Vakant Vakant Kontakt: doevblevneudvalg@hoereforeningen.dk Følg også med her: Facebookgruppen Høreforeningens Døvblevne- og Tolkebrugerudvalg TILGÆNGELIGHEDSUDVALGET Tilgængelighedsudvalget skal medvirke til at sikre, at mennesker med lyd- og høreproblemer i videst muligt omfang opnår tilgængelighed i samfundet. I de tilfælde, hvor dette ikke er muligt eller endnu ikke er opnået, skal udvalget arbejde for, at mennesker med lyd- og høreproblemer kompenseres, fx gennem hjælpemidler, tolkning mv. Udvalget beskæftiger sig også med forebyggelse af støj og skal i samarbejde med andre offentlige og private myndigheder arbejde for, at samfundet opprioriterer arbejdet med at forebygge høreskader, fx som følge af støj.

Udvalget består af: Leon Carlsen (formand) Lisbeth Leicht Thomsen (sekretær) Carsten Hussing Lonneke Nørrung Svend Stennicke Larsen Kontakt: htu@hoereforeningen.dk Følg også med her: Facebookgruppen Hørefor-

eningens Tilgængelighedsudvalg Bemærk: Tilgængelighedsudvalget er en sammenlægning af hjælpemiddel- og tilgængelighedsudvalget samt støj- og forebyggelsesudvalget.

MENIÈREUDVALGET Udvalget er konsultativt organ for Høreforeningens hovedbestyrelse i spørgsmål vedrørende Menières sygdom, dens årsager og behandlingsmæssige muligheder.

Udvalget består af: Majbritt Garbul Tobberup (HB-repræsentant) Karen Abildtrup Peter Engholm Marianne Tyrsted Vakant Derudover er speciallæge Morten Friis fra AlerisHamlets Svimmelhedsklinik tilknyttet udvalget som faglig konsulent.

Kontakt: meniereudvalg@hoereforeningen.dk TINNITUSUDVALGET Udvalget er konsultativt organ for Høreforeningens hovedbestyrelse i spørgsmål vedrørende tinnitus, dens årsager og behandlingsmæssige muligheder.

Udvalget består af: Frode Larsen (formand) Ole Madsen Niels Garboe Jørgen Clausen Fritz Larsen (HB-repræsentant)

Kontakt: tinnitusudvalg@ hoereforeningen.dk UNGDOMSUDVALGET Ungdomsudvalget beskæftiger sig med de problemstillinger, der følger af at være ung og kommunikationshandicappet. Udvalget kan tage initiativ til nye tiltag over for Høreforeningens unge medlemmer og derigennem medvirke til, at overgangen fra ung til voksen lettes.

Udvalget består af: Karina Øbro (formand) Anine Hallander Agnete Færch Trine Brinkmann Marie Henriksen Sanne Lauridsen (HB-repræsentant) Kontakt: ungdomsudvalg@ hoereforeningen.dk Følg også med her: Facebookgruppen Ung med hørenedsættelse Instagramprofilen Ung Med Hørenedsættelse HØREAPPARAT- OG REHABILITERINGS­ UDVALGET Udvalget er konsultativt organ for Høreforeningens hovedbestyrelse i spørgsmål vedrørende høreomsorgens udvikling i kommunerne, og skal endvidere være bindeled i forhold der vedrører lokalafdelingernes kontakt til høreinstitutter og kommunikationscentre.

Udvalget består af: Ole Matthesen (formand)

Ole Madsen Äida Poulsen Per Laugesen Fritz Larsen (HB-repræsentant) Kontakt: hoereudvalg@ hoereforeningen.dk CI-UDVALGET Udvalget er konsultativt organ for Høreforeningens hovedbestyrelse i spørgsmål vedrørende CI-opererede samt de behandlingsmæssige, kontaktmæssige og kommunika­tions­­­ mæs­sige og andre forhold, der knytter sig til at være CI-opereret.

Udvalget består af: Jonatan Fruensgaard Andersen (formand) Torben Larsen Leon Carlsen (HB-repræsentant) Lars Rasmussen Vakant Kontakt: ci-udvalg@ hoereforeningen.dk Følg også med her: Facebookgruppen Cochlear Implant (CI)

Udvalgenes kommissorier kan læses på hjemmesiden under Om os/ organisation.

MyCore: Lavet til mig!

En perfekt kombination af naturlig lyd og direkte streaming.

Rextons nye MyCore-portefølje kombinerer det bedste fra to verdener: Direkte streaming fra din iPhone og avanceret binaural signalbehandling, der giver dig mulighed for at høre mere komfortabelt og naturligt. Vi er især stolte over at introducere en fantastisk ny funktion, My Voice, som giver dig mulighed for at høre din egen stemme naturligt.

Emerald TM S 8c

Emerald TM M 8c

MosaicTM M 8c

For flere informationer: www.rexton.dk Discover the smart choice.

ce108/1/0518 | © Sivantos GmbH 2018

HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018 29

LYST OG HØRETAB

Lyslaboratoriet i Slagelse er indrettet, som om det var en rigtig lejlighed. Besøger man laboratoriet, kan man få testet, hvilket lys, man synes, fungerer bedst, når man læser, ser tv, laver mad, finder tøj i skabet eller leger. Her tester synskonsulenten Signe Tødten forskellige pendler over spisebordet.

AF ANNE RUMLAND ØSTBYGAARD

Bedre lys gør dit liv nemmere, når du har et høretab Din hørelse er muligvis ikke optimal, og netop derfor bliver det endnu vigtigere, at du giver dig selv det bedste lys. Nyt forskningsprojekt sætter fokus på godt lys i din hverdag.

30 HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018

LYST OG HØRETAB

Et godt lys er et af de parametre, du kan skrue på, når hørelsen er nedadgående. Det er en af de foreløbige konklusioner fra lysrådgiverne bag forskningsprojektet Bedre Lys Mere Liv, der egentlig fokuserer på personer med synsvanskeligheder, men som kan være særligt interessant for mennesker med et høretab.

Projektet har fået 2,1 millioner kroner af TrygFonden til at undersøge, hvad godt lys i hverdagen er. Som et eksempel i forhold til hørenedsættelse nævner Anne Jacobsen, en af projektets to synskonsulenter, situationen omkring et spisebord med middagsgæster: – Godt lys ved spisebordet gør det nemmere at mundaflæse dine gæster og at se deres mimik. Hvis lyset er placeret rigtigt, kan du bedre undgå misforståelser, siger hun.

HVILKEN AKTIVITET ER VIGTIG? 60 personer med synsudfordringer deltager i projektet. Hver af dem får et besøg i deres hjem og bliver interviewet om, hvilke aktiviteter, der volder dem problemer. Blandt deltagerne er to som også har høretab.

Samt nogle få, der har mindre høretab fordi de er oppe i årene.

Efter hjemmebesøget kommer deltagerne på besøg i lyslaboratoriet på Center for Specialundervisning i Slagelse, hvor lysrådgiverne har deres base.

– Vi siger ikke bare, ’den her lampe er ikke god for dig’. Vi viser deltageren, hvad et andet lys kan gøre, så vedkommende selv kan se forskellen, siger Anne Jacobsen.

Godt lys har længe været sat lig med meget lys. Men Bedre Lys Mere Liv sætter i stedet fokus på aktiviteterne. For godt lys afhænger af omstændighederne: – Der er ikke én type lys, som er den rigtige. Det kommer an på, hvad du skal lave. Skal du lave mad?

Læse? Hygge? siger Signe Tødten.

– For eksempel er det en fordel, når du kommunikerer, at lyset ikke er bag dig eller foran dig. Sid i stedet med siden til lyset, så du tydeligt kan se den du taler med, siger hun.

LYS GØR EN FORSKEL Asger Bay, der er selvstændig arkitekt, cand.arch. og står bag labora-

Lyskonsulenternes bedste råd: • Overvej, hvilke aktiviteter, der er vigtige for dig, og sæt lyset efter det.

• Skab behagelige kontrastovergange. Fx med et rettet lys på den person, du taler med, og så et diffust lys i baggrunden.

• Placer lamperne, så lyset ikke blænder dig.

• Vælg pærer med en høj Ra-værdi, dvs. med en god farvegengivelse.

Helst 95 eller mere.

• Glem alt om elsparepærer. Elsparepæren gengiver kun ni farver i modsætning til LED, der når op på 1100 ud af dagslysets 1200 mulige.

• Undgå flimrende lys. Det gør dig træt og udmatter dig.

• Tjek flimmer ved at bevæge en metalgenstand, fx en kniv, frem og tilbage under lyset. Hvis den efterlader striber i luften, er det flimmer. Dette punkt er vigtigt, fordi omkring halvdelen af alle LED desværre flimrer.

• Køb én pære og gå hjem og se, om den er god. Hvis den er god, så gå tilbage og køb flere. Gerne med samme BATCH-nr.

• Find de gode pærer i lampebutikken eller på nettet. Fx greenline.dk, batteribyen.dk eller detled.dk

toriet Lys & Syn, har mere end 40 års erfaring med lys og har stået for lysanlæg på alt fra museer til ministerier. Han vurderer, at høretab gør godt lys endnu vigtigere.

– Når du laver mad, vil den smage bedre. Når du læser, vil du kunne læse i 10-20-30 procent længere tid uden at blive træt. Du kan begynde at strikke igen. Dine sanser bliver støttet. Ligesom i solskin, siger han.

Næsten uanset hvilken aktivitet, du er i gang med, er det vigtigt, at din lyskilde har en høj Ra, dvs. en god farvegengivelse. Ra-værdien skal helst være på 95 eller mere.

Dagslys har en Ra på 100, mens mange pærer købt i det lokale supermarked sjældent når over 80.

SER DET NATURLIGT UD? Som lyseksperten Asger Bay formulerer det: – Prøv at tage din bog med ud i dagslyset og bagefter ind under læselampen. Se forskellen. Dagslys og især solskin er altid det bedste lys.

Ifølge lyseksperten er det muligt at undersøge Ra-værdien på en meget lavpraktisk måde: – Stik din hånd ind under lampen.

Er det din hånd – ser den naturlig ud? Eller bliver den grå og uskarp?

Det er en forbløffende god metode til at tjekke, om lyset er bare nogenlunde godt.

SÅ LIDT SKAL DER TIL For lyskonsulenterne i Bedre Lys Mere Liv er det vigtigt, at de med deres rådgivning kan gøre en konkret forskel. Mange gange kan det være nogle simple ting, der gør en forskel. For eksempel lamper, der skal placeres anderledes.

På spørgsmålet, om der er noget, som har overrasket i projektet, siger Anne Jacobsen: – Ja, hvor lidt, der ofte skal til.

Kilder: Bedre Lys Mere Liv og lyseksperten Asger Bay.

HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018 31

MENIÈRE

Høreforeningen med i menière-arbejde Sundhedsstyrelsen ønsker at lave en national retningslinje for menièrebehandling. Høreforeningen er via en referencegruppe med i arbejdet, der søger at finde de bedste behandlinger, både kirurgisk og ikke-kirurgisk til mennesker med menière i alle stadier.

Sundhedsstyrelsen skriver i kommisoriet for arbejdet: ”Menières er en sygdom i det indre øre, som kendetegnes ved høretab, spontane svimmelhedsanfald og tinnitus. Høretabet er sædvanligvis ensidigt, fluktuerende og ledsaget af tinnitus og en trykfølelse i øret. Høretab og tinnitus er til at begynde med varierende, men bliver senere mere stabilt.

Over tid medfører Menières progressiv skade af hårcellerne i det indre øre.

Ved svimmelhedsanfald får patienten en kraftig følelse af, at alt roterer (rotatorisk vertigo). Svimmelhedsanfaldet er ledsaget af kvalme, oftest opkast og betydelig faldtendens. Det typiske for løb er, at svimmelhedsanfaldene kommer i serier afløst af perioder uden anfald. Anfaldene aftager i hyppighed og intensitet over tid.

FOREKOMST Menières debuterer oftest i 30 – 50 års alderen og er sjældent forekom-

32 HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018

mende hos børn. Kvinder rammes omtrent lige så hyppigt som mænd.

På grund af diagnostisk usikkerhed og forskellige diagnostiske kriterier er det vanskeligt præcist at fastslå incidens og prævalens for Menières, men det antages, at der i Danmark er ca. 3.500 med sygdommen – svarende til 70 per 100.000 indbyggere.

BEHANDLING Det vigtigste mål i behandlingen af Menières er at lette og forebygge svimmelhedsanfaldene så de kommer ned på et niveau i styrke og hyppighed, som patienten kan leve med. Dernæst er målet, at patienten opnår den bedst mulige funktion og livskvalitet i forhold til de resterende symptomer, som patienten måtte have af sygdommen.

Behandlingen for Menières har hidtil inkluderet rådgivning, sengeleje, ro og antiemetika under selve anfaldet, samt anfalds-forebyggende indsatser som saltrestriktion, behandling med diuretika, betahistin, trimetazidin, samt fysioterapi om nødvendigt. I særlige tilfælde tilbydes kirurgiske indgreb i form af fx ventilationsrør/ dræn i trommehinden eller operation på saccus endolymfaticus.

NY VIDEN Nyere studier har imidlertid sået tvivl om effekten af de behandlingsmetoder, som hidtil primært har været anvendt herhjemme såsom betahistin og det særlige Menières – apparat, som nogle patienter får med hjem. Dertil kommer, at nye kirurgiske indgreb er kommet til, som har vist sig at kunne reducere symptomerne. Dette koblet med, at der synes at være nogen variation i behandlingen af Menières i Danmark gør, at Sundhedsstyrelsen finder det relevant at igangsætte en national klinisk retningslinje på området”.

Menière-ramte søges Patienter med ensidig Ménières sygdom mellem 50-60 år søges til videnskabeligt projekt.

For mere information kontakt læge, ph.d.-studerende Louise Devantier via E-mail: louisedevantier@clin.au.dk eller på telefon 61 30 60 74.

Castberggård - Fyld 2018 med gode oplevelser

Sang- og korkursus

Huey Lewis ramt af menière Frontmanden i bandet Huey Lewis and the News er blevet ramt af Menières sygdom.

I pressemeddelelsen fra midt i april skriver Huey Lewis: ”For to og en halv måned siden, lige før en koncert i Dallas, mistede jeg det meste af min hørelse. Nu kan jeg ikke høre musik godt nok til at synge. De lavere frekvenser er voldsomt forvrænget, og det gør det umuligt at ramme toner rent.”

Den 68-årige verdensberømte forsanger har konsulteret en række specialister på høreområdet, og altså fået fastslået Menières sygdom, (Morbus Menière), som er kendetegnet ved svimmelhed, kvalme og opkastninger, hørenedsættelse, tinnitus og trykken for øret.

I forlængelsen af diagnosen har han følt sig tvunget til at aflyse alle koncerter ind til videre, og giver derfor også en stor undskyldning til alle bandets fans.

Han runder meddelelsen af med at sige:

Sang, livsglæde og hyggeligt samvær fra 10.-12. august.

Seniorhøjskole Vandreture, bevægelse, litteratur, foto og glas og socialt samvær fra 20.- 28. august.

Efterårshøjskole

”Jeg vil nu koncentrere mig om at få det bedre og håber, jeg snart vil være i stand til at optræde igen.”

Om Menières sygdom står der på Høreforeningens hjemmeside, at symptomerne optræder i anfald, og der kan være ”gode, men ikke raske perioder imellem anfaldene”.

Desuden står der: ”Der findes ingen medicin eller anden behandling, der kan kurere sygdommen, men behandling kan afhjælpe symptomerne.”

Så vi kan meget vel have hørt det sidste til Huey Lewis and the News, som især i 80’erne og først i 90’erne var kendt kloden over med en lang række ørefængere, som ”If this is it”, ”Hip to be square” og ”The Power of Love”. Sidstnævnte er bl.a. kendt fra filmen Tilbage til fremtiden, og var med til at katapultere bandet op til global berømmelse.

En berømmelse, som i 2006 blev vurderet til at have givet bandet et salg på over 30 millioner plader.

Foredrag, udflugter og dejligt samvær fra 7.- 12. oktober.

Skrivekursus Kom i gang med at fortælle de gode historier, du går og gemmer på fra 25.- 30. november.

Juletur til Berlin Oplev julestemningen i Berlin med julelys, juletræer og julemarkeder fra 4.- 9. december.

Læs mere og tilmeld dig på www.cbg.dk

bela

HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018 33

BETÆNK HØREFORENINGEN

GRATIS advokat-bistand ved testamente Vidste du, at Høreforeningen tilbyder at dække udgifterne til advokatbistand ved testamente, hvori man betænker Høreforeningen?

Testamenter er med til at muliggøre mange af Høreforeningens aktiviteter.

ET TESTAMENTE ER EN GOD STØTTE FOR DE EFTERLADTE Hvis du har tegnet testamente, er dine efterladte ikke i tvivl om, hvordan du ønsker at der skal disponeres over din formue.

Når du ønsker at lave et testamente, skal du være opmærksom på, at har du livsarvinger/tvangsarvinger, hvilket vil sige dine børn eller ægtefælle, skal disse forlods arve 25% af din formue.

Men den frie del kan du disponere over gennem et testamente, hvilket kan være en god støtte for dem, der er tilbage og som på et tidspunkt skal behandle dit bo.

GRATIS RÅDGIVNING OM ARVERETLIGE- OG TESTA­MENTARISKE FORHOLD Såfremt du ønsker, at Høreforeningen skal arve helt eller delvist, betaler Høreforeningen advokatbistand for oprettelse af testamente. Forudsætninger er alene, at testamentet oprettes hos en advokat udpeget af Høreforeningen.

Som hjælp til de personer, der ønsker at betænke foreningen ved gaver, tilbyder foreningen også gratis juridisk rådgivning i arveretlige og

Finjustering af dine høreapparater, uanset hvor du er

testamentariske spørgsmål. Rådgivningen er uforpligtende.

HØREFORENINGEN ER FRITAGET FOR BOAFGIFT Høreforeningen er fritaget for betaling af boafgift. Det betyder, at beløbet ubeskåret går til arbejdet for foreningens formål.

KONTAKT HØREFORENINGEN Har du spørgsmål om oprettelse af testamente, eller ønsker du flere oplysninger om foreningens formål og virke, er du meget velkommen til at kontakte os på mail@hoereforeningen.dk

Nogle gange fungerer de høreapparatindstillinger, som du synes om på høreklinikken, ikke i hverdagen. Eller dine præferencer ændrer sig.

I stedet for at vente med at få ændret indstillingerne ved næste konsultation kan du bede din høreapparatspecialist om hjælp direkte fra din ReSound Smart 3D app via en sikker og pålidelig cloudforbindelse med det samme.

Det betyder, at du roligt kan tage på ferie. Eller fylde din kalender med det, du kan lide at foretage dig. For uanset hvor du er, kan du få hjælp til at få ændret indstillingerne i dit høreapparat.

Læs mere om ReSound Assist på resound.com ReSound er et varemærke, der tilhører GN Hearing A/S. Apple, Apple logoet, iPhone, iPad og iPod touch er varemærker, der tilhører Apple Inc, registreret i USA og andre lande.

34 HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018

HJÆLPEMIDLER

Regler og gode råd

Bevilling af hjælpemidler SKELNEN MELLEM HJÆLPE­ MIDLER OG FORBRUGSGODER Hjælpemidler til mennesker med handicap kan dels være fremstillet udelukkende som et hjælpemiddel.

Det betyder, at de kun kan bruges af mennesker, der har det handicap, som hjælpemidlet retter sig mod.

Men almindelige forbrugsgoder kan i en del tilfælde fungere som hjælpemidler for mennesker med handicap, og i lovgivningen har man besluttet at skelne mellem disse to typer. § 112 relaterer sig til de ”egentlige” hjælpemidler, og bevilges man et hjælpemiddel efter denne paragraf, får man dækket den fulde udgift, hjælpemidlet er et udlån og reparationer dækkes. § 113 relaterer sig til forbrugsgoderne. Her får man dækket halvdelen af udgiften, man ejer selv hjælpemidlet og skal også selv dække reparationer.

ANSØGNING OM ET HJÆLPE­ MIDDEL/FORBRUGSGODE Personer med handicap kan selv søge deres kommune om bevilling. Men for mennesker med hørehandicap vil det være oplagt at henvende sig til det regionale kommunikationscenter og dels få rådgivning om det rette hjælpemiddel dels få hjælp med ansøgningen.

En ansøgning skal indeholde følgende: Beskrivelse af høretabet – dvs. diagnose, grad af høretab, prognose, skelneevne, støjfølsomhed, afhængighed af mundaflæsning eller måske tegnstøttet kommunikation Hvad skal hjælpemidlet afhjælpe?

Hvilke hjælpemidler findes, der kan afhjælpe problemet?

Har de været afprøvet, med hvilket resultat, og hvorfor peger man på et bestemt hjælpemiddel ?

Hvad koster det, hvor købes det, og hvordan med vedligeholdelse og service?

ANKE Hvis man får afslag på en ansøgning om et hjælpemiddel – uanset om man selv eller en fagperson har søgt – skal kommunen oplyse om ankemuligheder. Og i de fleste tilfælde bør man anke. Sagsbehandleren i kommunen er forpligtet til at hjælpe med dette.

En anke går i første omgang tilbage til kommunen, som skal revurdere sagen. Hvis kommunen fastholder sit afslag, sender kommunen selv anken videre til Ankestyrelsen, hvorfra ansøgeren får besked om modtagelsen og sagsbehandlingstid.

Får man medhold i sin anke, går der besked tilbage til kommunen om at give bevilling.

Ved afslag har man mulighed for at klage videre til Folketingets Ombudsmand, eller man kan anlægge et civilt søgsmål.

HVOR KAN JEG FÅ RÅDGIVNING OG STØTTE TIL AT ANSØGE? Som nævnt kan man henvende sig til det lokale kommunikationscenter, når det drejer sig om personlige hjælpemidler, men man kan udmærket selv søge, hvis man ved, hvilket hjælpemiddel, man har behov for, hvor det forhandles, og hvad det koster.

Man kan henvende sig til de firmaer, der tilbyder høretekniske hjælpemidler og forhøre om afprøvning af et konkret hjælpemiddel.

Specialkonsulenter for mennesker med hørenedsættelse og døvblevne kan også i begrænset omfang være behjælpelige med at vurdere og søge om hjælpemidler.

HJÆLPEMIDLER TIL UDDANNELSE Har man behov for hjælpemidler, tolk eller anden specialpædagogisk bistand – fx eneundervisning – i forbindelse med sin uddannelse, er det Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte under Undervisningsministe-

riet, der bevilger. Man skal henvende sig på sit uddannelsessted, hvor det typisk er en studievejleder, en klasselærer eller en inspektør, der har denne opgave.

HJÆLPEMIDLER TIL EFTERUDDANNELSE Afhængigt af, om der er tale om kompetencegivende efteruddannelse eller ej, eller om det handler om kortere kurser, er der forskellige regler og muligheder. Tal med dit jobcenter eller en specialkonsulent, hvis der er brug for hjælpemidler, tolk eller anden støtte.

HJÆLPEMIDLER PÅ ARBEJDSPLADSEN Har man behov for hjælpemidler på sin arbejdsplads, bør man i første omgang tale med sin arbejdsgiver om det.

Det er ikke sikkert, at arbejdspladsen ved, hvad der skal til eller skal betale det, men informationen om, at man har behovet, skal man under alle omstændigheder formidle.

Man skal henvende sig til sin sagsbehandler i kommunens jobcenter, idet man via Lov om aktiv beskæftigelsespolitik er berettiget til støtte til hjælpemidler, som kommunen vurderer som nødvendige for, at man kan fungere i sit job.

Hvis man er medlem af en A-kasse, kan man desuden henvende sig til jobcenterets handicap-konsulenter, der kan bevilge mindre hjælpemidler, fx en forstærkertelefon, et sende-modtageranlæg m.m.

Høreforeningens vejledning Er du i tvivl om, hvor du skal henvende dig eller har du fået afslag på et hjælpemiddel, så er du velkommen til at henvende dig til Høreforeningens vejledning, hvis du er medlem af Høreforeningen. Vejledningen kan kontaktes på telefon 36 75 42 00 eller via e-mail: vejledning@hoereforeningen.dk HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018 35

BREVKASSEN

BREV KASSEN Måtte købe mig til det nyeste Jeg vil begynde med mit høretab i maj måned 2000.

En morgen vågnede jeg og kunne næsten ikke høre noget.

Jeg troede, det var en 'prop' el. lign. i øret.

Da hørelsen efter et par timer ikke var kommet igen, tog jeg til en ørelæge, som undersøgte mig og han kunne derefter fortælle, at jeg havde et betydeligt høretab, som måske skyldtes en blodprop, anden konklusion kom det ikke til.

Men jeg fik dog at vide, at noget af hørelsen godt kunne komme igen, og det gjorde noget af den også.

Jeg fik høreapparater kort tid efter, men det var af typen man stikker ind i øret som en prop.

Dem kunne jeg ikke bruge, der var for mange problemer med dem.

Senere fik jeg nogle andre der sidder udvendig, så man kun har en lille prop i øret, så der stadig er åbent.

Jeg har så fået nye hvert 4 år gratis, indtil 2013 hvor der var en brugerbetaling på ca. 4.500 kr.

Jeg tænkte ikke over, at jeg hele tiden var gået til en privat høreklinik.

Senere blev jeg opmærksom på at jeg kunne få høreapparater gennem det offentlige.

I 2013, hvor jeg fik nye høreapparater, blev jeg meget skuffet.

Der var tit noget i vejen med dem og de skulle indsendes til reparation, så jeg måtte undvære dem i en uges tid.

Frem til september 2017 var det meget ubehageligt, og de var rigtig elendige, så jeg havde meget svært ved at være med i samtaler og måtte sidde for mig selv, for som de fleste hørehæmmede har oplevet, er der ingen der gider tale med en, der er dårligt hørende i ret lang tid.

36 HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018

Efter denne dårlige oplevelse i 4 år med disse apparater havde jeg besluttet mig for, at denne gang ville jeg bruge det offentlige, det skulle jo være gratis.

Jeg ringede for oplysninger i Herning og fik at vide, at der var ca. 6 måneders ventetid på høreapparater.

Jeg kunne komme til en høreprøve efter 15. oktober.

Inden jeg fik besluttet mig for det videre forløb, kontaktede jeg den høreklinik, jeg hele tiden havde brugt og spurgte, om jeg ikke kunne få en høreprøve.

Jeg tænkte, at det koster jo ikke noget, og hvis jeg bliver tilbudt høreapparater, kan jeg bare sige nej.

Jeg fik tilbudt at prøve nogle nye høreapparater i 14 dage, og hvis jeg ikke var tilfreds, kunne jeg aflevere dem igen.

Samtidig fik jeg en trådløs teleslynge med, som jeg også kunne prøve.

Jeg fik høreapparaterne i med det samme, og de blev indstillet sammen med teleslyngen, pris 1.800 kr., så jeg kunne bruge det med det samme.

Efter en meget kort tilvænning blev jeg meget overrasket.

Det var en hel anden måde at høre på. Fantastisk.

Jeg prøvede også teleslyngen. Jeg har teleslynge, og haft det i mange år, men den var ikke god mere.

Jeg fik prøvet den nye og sikken en lyd, det var endda i stereo.

Nu behøver jeg ikke undertekster mere, og jeg kan tage den med og bruge til andre tv, samtidig kan jeg gå i hele huset og høre tv-et.

Jeg ville ikke vente et halvt år for at få gennem det offentlige, og ville ikke pines mere, så jeg besluttede mig for at købe høreapparaterne, 4.500,00 kr. + de 1.800,00 kr. for teleslyngen.

Jeg henvendte mig til hørecentret i Herning og spurgte, om jeg kunne få tilskud til en ny teleslynge, som jeg var meget begejstret for, men fik at vide, da jeg havde en i forvejen kunne de sende en tekniker ud.

Jeg blev meget skuffet og kan ikke forstå, hvorfor man ikke udskifter teleslynge efter behov.

Udviklingen af hjælpemidler bliver bedre.

Jeg synes, det er en skandale, at hørehæmmede ikke kan få det nye tilbehør.

Det er jo ikke legetøj til sjov, men noget vi har brug for i hverdagen.

Som jeg forstår det, er den teleslynge man har, ikke til udskiftning men et engangstilbud.

Jeg har ikke fortrudt, jeg købte begge dele og mine omgivelser har bemærket, at jeg er blevet en anden at tale med.

Vi får aldrig vores normale hørelse igen, men teknologien hjælper til at få det bedre i hverdagen.

Torben Steffensen Lemvig

BATTERIER OG BIOGRAFER Normalt plejer jeg at skifte batterierne til mine høreapparater i god tid.

Men fornylig fik jeg lyst til at prøve, hvor lang tid der egentlig går før der kommer en påmindelse i ørerne.

Der gik et par dage over min normale termin, så jeg skal til at spare lidt på dem. Da det skete, kom der en lille, sjov lyd i højre øre, og så var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle skifte, for der var kun lyd i venstre øre. Mine apparater hedder Rexton Strata og er med støbt prop efter min øregang, så det var no-

get anderledes end det Ivar Villadsen beskrev i disse spalter i blad nr. 1, 2018 En søndag i marts tog jeg på opfordring af Høreforeningen i Herning Biograf til filmen "Så længe jeg lever", selvom jeg kommer fra Odense.

Det var naturligvis behageligt med undertekster til også en dansk film, hvilket jeg også svarede i den efterfølgende undersøgelse af oplevelsen.

A. L. Wrøbel Odense

BREVKASSEN

DER ER FORSKEL PÅ VERDENSMESTERSKABER Dagens høst i postkassen var enkelte bankudskrifter samt aprilnummeret af Høreforeningens blad Hørelsen.

Nu har jeg været medlem af foreningen igennem mange år og årsagen er, at jeg for mange år siden måtte acceptere, at der i begge ører kom en hyletone, der ikke havde til sinds at forlade mig igen.

Den har nu fulgt mig i mange år og ørelægens besked dengang var, at det måtte jeg leve med.

Baggrunden for min indmeldelse dengang var at høre fra andre med denne lidelse og i øvrigt holde mig underrettet om, hvilke helbredsmuligheder eller tiltag man kunne foretage for blot at få en nogenlunde hverdag.

Nå, men det var egentlig ikke mit ærinde derimod læste jeg en udmærket artikel i bladet om, at Danmark tilsyneladende har verdensmesterskabet i øredræn ved behandlingen af børn med ørebetændelse.

Jeg skal ikke tage stilling til, hvorvidt dette er den rigtige behandling eller ej, men vil overlade det til andre.

Jeg kan derimod referere lidt til, hvordan et barn oplever det. Jeg har en søn Sune på nu 46 år.

Høj ca. 190 cm og muskuløs, ja efter fars mening en høj flot fyr, der

heller ikke sådan lige går af vejen for noget.

En ting kan dog få ham til at krybe op i et hjørne, og det er, når far siger KUK KUK. Da Sune var en lille knægt fik han som mange andre børn i den alder ørebetændelse. Anbefalingen fra vor læge var, at der måtte sættes dræn i øret, hvis denne betændelse skulle gå i sig selv.

Vi fik en tid hos speciallægen en noget ældre ørelæge, nok sidst i 50-erne.

Knægten kom op at sidde på en stol, og lægen nærmede ham forfra og lænede sig så ind over knægten samtidig med, at han bad knægten om at sige KUK KUK. Knægten var beklemt ved situationen, men efter hans udtryk ikke særlig betænkelig ved, at han skulle sige KUK KUK, men i samme øjeblik han sagde ordet KUK KUK kom stikket, og så tror jeg, læseren kan tænke sig til resten.

Jeg har aldrig selv fået sat dræn i øret, men hvis jeg tænker på min nu store søns reaktion, må det dengang have været en traumatisk oplevelse.

Mvh Calli Vollertsen Kruså

Svendborg slutter Referat af det ekstraordinære årsmøde i Høreforeningen Svendborg-Nyborg-Langeland afholdt i Svendborg d. 28. april 2018: Der var kun ét punkt på dagsordenen til det ekstraordinære årsmøde: Vi skulle have suppleret bestyrelsen, som nu var på to medlemmer efter, at kassereren havde valgt at træde ud af bestyrelsen ved årsmødet d. 17. marts.

Det lykkedes ikke at få nogen til at stille op.

Ud af de tre fremmødte medlemmer var de to tidligere bestyrelsesmedlemmer, og med så begrænset tilslutning var det ikke så overra-

skende, at et enigt årsmøde måtte beslutte at nedlægge SvendborgNyborg-Langelandsafdelingen.

Vi har gjort, hvad vi kunne for at lave arrangementer, som vi regnede med, at medlemmerne ville møde op til, men der har ikke været meget interesse fra medlemmernes side, ligesom der heller ikke er kommet forslag ind om aktiviteter, medlemmerne kunne tænke sig.

Nu har vi så måttet erkende, at der ikke er interesse blandt medlemmerne i at foreningen fortsætter.

Med venlig hilsen Kirsten Reby og Dorthe Mørch

Boost din (H)øreenergi på årets børne­ familiekursus 14. – 16. september 2018 på Castberggård.

Så er der åbent for tilmelding til dette års landskursus for familier med børn med høretab. Arrangementet finder sted på Castberggård ved Vejle fra fredag den 14. – søndag den 16. september 2018.

Weekenden kører i tre spor, ét for forældre, ét for børnene (0. – 4. klasse) og ét for de lidt større børn/unge (5. klasse – 17 år).

Børnene og de unge, der passes af vores dygtige og søde frivillige, møder andre børn med høretab og får gode oplevelser sammen.

Landskurset er også for søskende med normal hørelse, der også har et godt udbytte af at møde andre børn og unge, der har søskende med hørenedsættelse.

Forældrene får en unik mulighed for at erfaringsudveksle og det faglige program giver input, blandt andet om muligheder og rettigheder, og er med til at styrke familierne til at klare de udfordringer, de møder i deres hverdag.

FORÆLDREKURSUS På forældrekurset er der i år fokus på skoleudfordringer, fx i forhold til fremmedsprog, overgange, fx fra børnehave til skole og fra ung til voksen, og info om høretekniske hjælpemidler. Programmet for søndag er fælles med de unge.

Ungekursus (5. klasse -17 år) For de unge står der bl.a. friluftsliv og shelters på programmet. Aftensmad i det fri og socialt samvær. Programmet for søndag er fælles med de voksne.

Børnekursus (0 – 4. klasse) Børnene skal på bondegårdsbesøg og får madpakker med, der spises i det fri.

Om aftenen er der fællesspisning med forældrene og hygge i Johannesstuen.

Tilmelding via Høreforeningens hjemmeside HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018 37

BØRN OG UNGE

HØRETAB INFO – NU SOM 4 HÆFTER ANMELDELSE AF BIRGITTE FRANCK

Materialecentret har over en årrække haft en hjemmeside: www.hoeretabinfo.dk, der har bragt megen relevant viden om høretab.

Disse informative sider er nu udgivet som fire hæfter. Hæfterne er lækre i deres udformning.

Det er smart med spiralryk, når man skal bruge dem som et arbejdsmateriale.

Opsætningen er lækker og minder om Hahnen materialer: Ikke for tekst-tunge sider, mange lækre fotografier og tegninger, der understøtter f.eks lyde i børnehaven eller skolen.

Her er ingen undskyldning for ikke at læse disse hæfter, hvis man har et barn med høretab, hvad enten man er forældre eller professionel.

Materialerne egner sig ekstremt godt som kursusmateriale.

Der er udgivet 4 hæfter: • Det første hæfte – Hørebogen – audiologi i børnehøjde fokuserer på: Høretab og audiologisk behandling, sprog på lyd og høretab, kognitive processer og emotionelle processer.Til hæftet er der knyttet arbejdsark. Hæftet er tænkt som et samtaleværktøj mellem barnet, forældre og fagpersoner. Hæftet er tænkt i forhold til det enkelte barn med hørenedsættelse og vil kunne bruges i forskellige situationer og i forskellige aldre.

• Det næste hæfte i serien er: Det 0-6-årige med høretab – med bl.a. fokus på: Rådgivning og vejledning, høretabets betydning, lytte-og sprogudvikling, inklusion i dagtilbud samt talehørepædagogens indsats. Hæftet har 10 kapitler, der er inddelt i forskellige

38 HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018

farver. Et genialt materiale til dialog mellem de mennesker, der er omkring barnet.

• Det følgende hæfte fokuserer på: Skoleelever med høretab. På hjemmesiden kan du finde relevante links og videoklip, der supplerer teksten. Enhver lærer, der skal have en elev med høretab i sin klasse, bør være bekendt med dette materiale, før de møder eleven.

Og ikke at forglemme, skolelederen bør også have dette materiale, for at forstå, hvor der måtte være af udfordringer med en elev med høretab i klassen.Der er fokus på placering i klassen, akustik, tekniske hjælpemidler, kommunikation i klassen, skole- hjem samarbejde, rådgivning og vejledning, VISO, fritid og afslutning på grundskolen. Husk også at give dette hæfte til nye lærere i klassen. Når problematikker bliver beskrevet grundigt, bliver de lettere at forholde sig til.

• Det sidste hæfte handler om: På Ungdomsuddannelse med høretab eller sagt på en anden måde, at forberede såvel den unge med høretab som ungdomsuddannelserne på, hvad det vil sige at have en ung med høretab. Her handler det om selv at tage ansvar.

Måske er det en rigtig god idé at bruge dette hæfte som grundlag for en snak med den unge og gennemgå den køreplan, der er skitseret i hæftet.

ALLE BURDE HAVE DEM I de fire hæfter er der samlet rigtig meget viden, som man kan tage afsæt i og bygge videre på. Hæfterne

Materialecentret 2017. Kan fås gratis, hvis man er tilknyttet Materialecentrets ordning med PPR.

er skrevet i et let tilgængeligt sprog, hvilket betyder, at de kan og vil blive brugt af mange.

Hvis jeg kunne bestemme, så skulle der ikke være voksne omkring barnet med høretab, der ikke havde fået disse hæfter, læst dem og været i dialog omkring de mange oplysninger, som hæfterne rummer. Hæfterne er gode, fordi man kan strege under, skrive kommentarer i margin med videre.

Det er fantastisk, at man kan få så megen viden gratis.

Tak fordi Høretab-info nu også er udkommet i papirform.

HVAD SKER HVOR Deadline for september-nummeret 2018: 2. august 2018 Indlæg skal sendes på SKEMA til aktivitet@hoereforeningen.dk eller pr. post.

Hvis du ikke kan finde en lokalafdeling/klub i din kommune i oversigten, kan du finde den på hjemmesiden, og du kan altid kontakte Høreforeningens sekretariat for spørgsmål. Du har som medlem mulighed for at deltage i arrangementer i alle kommuner.

Region NORDJYLLAND HØREFORENINGEN – LOKALAFDELINGER FREDERIKSHAVN Formand: Jørgen S. Hansen, Skræddervej 19, Gærum, 9900 Frederikshavn, tlf. 98 48 64 75, e-mail: jorgenseverin.hansen@ mail.tele.dk ■ 1. tirsdag i måneden fra kl.

10.45-12.00 er der telefonisk vejledning på tlf. 98 48 64 75.

■ Onsdag d. 11. juli kl. 11-17.30 er der sommerudflugt til Fårup Skovhus, Blokhus Sandskulptur og Åbybro Mejeri. Kl. 11 er der afgang fra Ingeborgvej 2, v/ postkassen, via Brønderslev Vildmosen m.m.

Frokostplatte på Fårup Skovhus, Blokhus: ”Sandskulptur”/”Anna just have”– byen. Rundvisning på ”Åbybro mejeri” med udsalg på ost/ is m.m. Pris for bus, frokostplatte og eftermiddagskaffe er 170 kr. for medlemmer, 220 kr. for ikke medlemmer, excl. drikkevarer. Tilmelding senest d. 27. juni til Jørgen S. Hansen på tlf. 98 48 64 75, e-mail: jorgenseverin.hansen@mail.tele.dk HJØRRING Formand: Flemming Avnby, Keravavej 37, 2. tv, 9800 Hjørring, tlf. 21 47 30 20, e-mail: avnby@has. dk Fast mødested, når andet ikke er angivet: Forsamlingsbygningen, Østergade 9 i Hjørring.

■ Den anden onsdag i hver måned kl. 14 - 16 er der demonstration af forskellige teleslyngetyper. Udlån af teleslynge og FM-udstyr m.m..

Derudover vil der være hjælp til ansøgning om teleslynge og vejledning om høreapparater gennem det offentlige og private.

■ Onsdag d. 1. august er der sommerudflugt til Ebeltoft, hvor vi skal besøge Fregatten Jylland og Glas-

museet. Der er afgang fra Hjørring Banegård kl. 8, fra AZ kl. 8.10. Pris inkl. bus, middagsmad, entreer og kaffe/kage, kr. 400,- for medlemmer og kr. 450,- for gæster. Senest tilmelding d. 22. juli til Flemming tlf.

21 47 30 20, Elin tlf. 24 82 87 91, el.

Villy tlf. 21 49 90 45.

MARIAGERFJORD Formand: Ole Olesen, Skivevej 28, 2, lejlighed 5, 9500 Hobro, tlf. 23 30 28 54, e-mail: olepetero@gmail.com ■ Torsdag d. 21. juni kl. 9 er der sommerudflugt til Aalestrup. Vi kører sammen i egne biler til Rosenparken og Cykelmuseet. Afgang fra Hadsund Rutebilstation kl. 9 og fra Hobro Rutebilstation kl. 9.30. (Vigepladsen ved lægehuset i Biesgade). Vi kører direkte til Rosenparken, og efter rundvisningen spiser vi frokost, ligeledes i Rosenparken, og derefter besøges Cykelmuseet. Vi kører til Hvalsund Marina, hvor vi får kaffe og lagkage, derefter hjemkørsel. Pris for deltagelse er 150 kr. for medlemmer og 200 kr. for ikke medlemmer. Tilmelding senest d. 18. juni til Niels Aage Nielsen på tlf. 98 52 59 64 el. 40 45 59 64 el. på mail. naanbi@gmail.com.

MORSØ Formand: Jens Peder Dalgaard, Enghavevej 8, 7900 Nykøbing Mors, tlf. 97 72 52 90, e-mail: morsoe@hoereforeningen.dk.

Fast mødested, når andet ikke er angivet: Frivilligcenter Mors, Støberivej 7, Nykøbing Mors.

■ Den 1. tirsdag i hver måned kl.

10 – 11.45 er der ”Træffetid”. Tag telefonen eller kom forbi Enghavevej 8, 7900 Nyk. M. Råd og vejledning om høreproblemer, hjælpemuligheder eller bare en snak om, hvad der falder for.

AALBORG OG BRØNDERSLEV Formand: Christel Sievers, Jens Kalstrups Vej 30, 9000 Aalborg, tlf. 24 22 89 64, e-mail: christelsievers@gmail.com ■ Fredag d. 15. juni kl. 10-11 på Troensevej 4M, 9220 Aalborg Ø, er der besøg på Aalborg Chokoladen.

Har du lyst til at høre om, hvordan den populære Aalborg Chokolade bliver produceret? Og har du lyst til at smage denne dejlige chokolade?

Det får du muligheden for ved at deltage i arrangementet. Vi mødes på parkeringspladsen ved Troensevej. Pris pr. deltager 75 kr. Max 20 deltagere. Tilmelding senest d. 9. juni til Jette Hermansen: jette@ehermansen.dk el. SMS på 51 89 51

03. Vi sørger for mobil teleslynge til rundvisningen.

■ Onsdag d. 12. september er der sommerudflugt med bus til Dollerup Bakker og Viborg Domkirke. Vores bus kører fra p-pladsen bag Meny i Skalborg kl. 8.30. Vores første stop er Dollerup Bakker, hvor vi indtager kaffe/ rundstykke. Kl. 11 er der rundvisning i Viborg Domkirke, og kl. 12.30 spiser vi frokost på Rindsholm Kro. Krofatter vil fortælle lidt om kroen, som er fra år 1315. Efter eftermiddagskaffen, som vi også indtager på kroen, går turen hjemad mod Skalborg med forventet ankomst kl. 17. Vi medbringer vores mobile teleslynge. Pris 300 kr. for medlemmer. 350 kr. for ikkemedlemmer. Betaling på selve dagen, gerne aftalte penge eller mobile-pay.

Drikkevarer til frokosten er for egen regning. Tilmelding til Jette Hermansen: jette@e-hermansen.dk el. SMS på 51 89 51 03. Senest d. 1. september.

Region MIDTJYLLAND HØREFORENINGEN – LOKALAFDELINGER HOLSTEBRO Formand: Lisbeth Johansen, Tranebærvej 120, 7500 Holstebro, tlf.

97 43 00 37, e-mail: ljtrane@gmail. com. Fast mødested, når andet ikke er angivet: Aktivitetscenteret, Salen, Danmarksgade 13 A. ■ Tirsdag d. 28. august kl. 10 er der udflugt til Strandingsmuseum i Thorsminde. Kl. 10 er der afgang i bus, fra Toftegade p-plads i Holstebro. Besøg og 2 retters menu i museet. Eftermiddagskaffe m/brød hos Hedekaffe i Ulfborg Kirkeby.

Hjemkomst ca. kl. 17. Pris er 250 kr.

Drikkevarer på egen regning. Vigtigt i forhold til med madbestilling, tilmelding senest d. 21. august til Inga på tlf. 97 42 91 20 el. 40 30 56 02.

LEMVIG Lokalafdelingen samkører med Struer – Thyholm, se derfor Struer – Thyholm.

RANDERS Formand: Dorthe Sørensen, Hyldevej 17, 8930 Randers NØ, tlf. 22 26 12 62, e-mail: edorthes@privat. dk Fast mødested, når andet ikke er angivet: Randers Sundhedscenter Thorsbakke, Biografgade 3, 8900 Randers C. ■ Den 4. onsdag i hver måned (dog ikke juli) er der åben rådgivning kl. 14 – 16 i Sundhedscentrets

café, Thorsbakke, Biografgade 3, 8900 Randers C RINGKØBING/SKJERN Formand: Kaj Møller, Markskellet 10, 6950, Ringkøbing, tlf. 29 27 25 44, e-mail: kajak1210@gmail.com ■ Åben vejledning d. 2. tirsdag i hver måned kl. 13.30 – 15.30 i Sundhedshuset, Nørredige, Ringkøbing, indgang A i Frivilligcentrets lokale. Kom og få en snak Formand: Anders Sund, Rosenvænget 15 E, Hvidbjerg, 7790 Thyholm, tlf. 97 87 23 33, e-mail: anders.sund2@gmail.com ■ Onsdag d. 29. august kl. 10-17.30 er der udflugt til Søby Brunkulslejre.

Pris for medlemmer 350 kr. Ikke medlemmer 450 kr. Husk tilmelding senest søndag d. 26. august, til Ane Grethe på tlf. 97 87 16 49 el. til Jens på tlf. 61 60 71 30. Ane Grethe kan evt. klare aftale om samkørsel. Der bliver sendt indbydelse pr. brev.

VIBORG Formand: Lone Jensen, H.C. Andersensvej 24 2. th, 8800 Viborg, tlf. 20 82 55 05, e-mail: viborg@hoereforeningen.dk. Fast mødested, når andet ikke er angivet: Oasen, Brogade 5 i Bjerringbro.

Derudover Café Hørelsen. Fast mødested: De Frivilliges Hus, Vesterbrogade 1 i Viborg.

■ Første onsdag i måneden kl. 1921 er der Café Hørelsen, men kun efter aftale.

■ Hallo Viborg – Hør lige her. Vi kommer snart på banen med interessante arrangementer og vi arbejder med flere tiltag, så hold øje med os. Venlig Hilsen bestyrelsen Viborg/ Bjerringbro.

AARHUS Formand: Sanne Lauridsen, Engdraget 27a, 8381 Tilst, tlf. 22 57 12 61, e-mail: aarhus@hoereforeningen.dk. Fast mødested, når andet ikke er angivet: Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, 8000 Aarhus C. Nyhedsbrev, tilmelding via lokal hjemmeside www.hoereforeningen-aarhus@dk

Region SYDDANMARK HØREFORENINGEN – LOKALAFDELINGER AABENRAA Formand: Kirsten Juul Jensen,

HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018 39

HVAD SKER HVOR

HVAD SKER HVOR Gammel Færgevej 71, Alnor, 6300 Gråsten, tlf. 73 65 07 21, mobil: 53 29 45 00 e-mail: kjj-ten@outlook.dk ■ Torsdag d. 21. juni kl. 19-21 på Plantagevej 4, Bov, 6330 Padborg udbyder THS Aabenraa tinnituscafé.

Der startes med en halv times oplæg om tinnitus og herefter får borgerne mulighed for at stille spørgsmål. I sidste del af caféen, får borgerne mulighed for at tale sammen om deres tinnitus – samt dele deres viden og erfaringer. Tilmelding er ikke nødvendig og pårørende er velkomne. Høreforeningen Lokalafdeling Aabenraa vil være til stede.

■ Onsdag d. 5. september er der tur til Center for Høretab, Merkurvænget 2, 7000 Fredericia. Vi vil blive informeret om arbejde med høretab hos børn og få en lille rundvisning.

Nærmere informationer følger i slutningen af juni måned. Afgang Aabenraa med stop i Haderslev.

Husk at sætte X i kalenderen. Yderligere informationer hos formanden.

ESBJERG Formand: Ejner From Andersen, Skyttens Kvarter 97, 6710 Esbjerg V, tlf. 22 93 91 43, e-mail: esbjerg@ hoereforeningen.dk.

■ Lørdag d. 16. juni kl. 7-22 er der Forsommerudflugt til Brunkulslejren og Mønsted Kalkmine. Der er opsamling kl. 7 ved Odinspladsen i Ribe, kl. 7.30 i Gl. posthus i Bramming, kl. 8 på Museumspladsen i Esbjerg og kl. 8.30 er der evt. opsamling ved ”Borgen” i Varde.

Efter opsamling serveres der morgenkomplette og vi fortsætter til Brunkulslejren. Efter dette serveres der frokost og turen går videre til Mønsted Kalkmine. Begge steder vil der være rundvisning. Pris for bus, morgenmad, frokost, aftensmad, samt guide og diverse entrebilletter er 300 kr. for medlemmer og 400 kr. for ikke medlemmer. Tilmelding senest d. 10. juni til tbnlund@gmail. com el. tlf. 24 84 95 77.

■ Lørdag d. 18. august kl.7-22 er der sensommerudflugt til Jernbanemuseet i Odense og Humlemagasinet. Der er opsamling kl. 7 ved Odinspladsen i Ribe, kl. 7.30 i Gl. posthus i Bramming, kl. 8 på Muse-

40 HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018

umspladsen i Esbjerg og kl. 8.15 er der evt. opsamling ved Korskroen.

Efter opsamling serveres der er en morgenkomplette og turen vil gå videre til Jernbanemuseet. Efter besøget kører vi til Humlemagasinet. På vej hjem gør vi hold ved et spisested. Pris for bus, morgenmad, frokost, aftensmad, samt guide og diverse entrebilletter er 300 kr. for medlemmer og 400 kr. for ikke medlemmer. Tilmelding senest d. 12. august til tbnlund@gmail.com el. tlf.

24 84 95 77.

■ Tirsdag d. 4. september kl. 14 i Aktivitetshuset, Kirkegade 51, Esbjerg, kommer Otto Fabricius og ”Syng dig glad” koret. De vil underholde os i et par timer. Derefter serveres kaffe med hjemmebag. Tag gerne familie og venner med. Alt er gratis. Vi glæder os til at se jer.

HADERSLEV Lokalafdelingen samkører med Aabenraa, se derfor Aabenraa.

KERTEMINDE Lokalafdelingen samkører med Odense, se derfor Odense.

NORDFYN Lokalafdelingen samkører med Odense, se derfor Odense.

ODENSE Formand: Kurt Jensen, tlf. 23 93 40 50, e-mail: kurt-e@outlook. dk – Facebook: Høreforeningen Odense Lokalafdeling. Du kan modtage vores nyhedsmail ved at sende navn og e-mail til hanne. nielsen1609@gmail.com – fast mødested, når andet ikke er angivet: Odense Kultur- og Idrætshus, Stadionvej 50, 5200 Odense V, indgang E. (Bolbro Ældrecenter) der er teleslynge, skrivetolke og storskærm ved alle møder.

■ Lørdag d. 9. juni kl. 8.30 til sidst på eftermiddagen er der sommerudflugt. Opsamling kl. 8.30 ved Porthuset i Seden, derefter ved Bolbro Skole kl. 8.45. Vi kører til Svendborg, hvor vi sejler en rundtur med M/S Helge på Svendborg Sund. Vi går i land ved Hotel Troense hvor der serveres en to retters menu. Bagefter besøger vi Tåsinge Museum og Skipperhjem, hvor der er en guide, som vil fortælle om Museet. Pris for ikke medlemmer 630 kr. Medlemmer 375kr. Tilmelding er bindende.

Betaling senest d. 28. maj til Konto nr. 0828 0002696940 (mærket 09.06) Tilføj navn på deltager. Gælder som adgangsbillet. Der tages forbehold for ændring i program, tider og gældende priser.

TØNDER Lokalafdelingen samkører med Aabenraa, se derfor Aabenraa.

Region HOVEDSTADEN HØREFORENINGEN – LOKALAFDELINGER BORNHOLM Formand: Helene Svendsen, Mejsevangen 5, 3700 Rønne, tlf. 56 95 06 91. e-mail: helene.svendsen@ live.dk. Fast mødested, når andet ikke er angivet: Sagahuset, Sagavej 2 i Rønne.

■ Tirsdag d. 5. juni kl. 14 på Automobilmuseet, Grammegårdsvej 1, 3720 Åkirkeby. Vi besøger Ole Hermansen – Bornholms Automobilmuseum, hvor han har samlet 80 gamle biler, derudover har han motorcykler, traktorer, modelbiler, radioer, TV, legetøj og meget mere. Alle disse ting er stort set samlet af ham selv igennem et langt liv. Vi glæder os til at give jer mulighed for at opleve denne perle. Vi drikker kaffe og spiser kage derude for 20 kr. Vi kører med bussen fra Biblioteket i Rønne kl. 13.30. 20 kr. til hjælp til bussen.

Tilmelding til Helene på tlf. 56 95 06 91 el. Wanda 31 15 03 17.

■ Lørdag d. 8. september kl. 14 i Sagahuset, Sagavej 2, 3700 Rønne.

En af Bornholms bedste foredragsholdere er Lillian Hjort-Westh tidligere forstander på Bornholms Højskole, kommer og fortæller om Dirch Passer, som vi jo alle kan huske både fra teater og film igennem mange år. Han var en af Danmarks store skuespillere, sjov og komisk, det er nok sådan vi husker ham, men bag facaden var der også en anden Dirch, som var mere alvorlig.

Snyd jer ikke for dette foredrag.

Kaffe og kage 20 kr. Skrivetolke og teleslynge forefindes. Tilmelding til Helene på tlf. 56 95 06 91 el. til Wanda på tlf. 31 15 03 17.

EGEDAL OG FURESØ Formand: Annette Egeskov Storgaard, Enghøjvej 28, Ganløse, 3660 Stenløse, mobil: 30 27 42 54.

E-mail: egedal@hoereforeningen. dk. Fast mødested, når andet ikke er angivet: Hep-huset, Carlsbergvej 4, Stenløse. Rødt hus lige bag Stenløse station og overfor Egedal Centeret.

■ Hvis du har brug for vejledning eller har spørgsmål om høreapparater eller høretekniske hjælpemidler, så kontakt os. Bestil tid på tlf. 30 27 42 54, så vi kan aftale tid og sted,

hvis det ikke kan klares på telefon.

Ved særlige behov tilbyder vi at tage med ved høreapparatbehandling.

FREDERIKSBERG Fungerende formand: Mogens Brandt Clausen, tlf. 40 54 35 14, e-mail: frederiksberg@hoereforeningen.dk ■ Tirsdag d. 5. juni kl. 17.30- ca.

20.15 er der rundvisning hos TV2 Lorry på Allégade 7-9, Frederiksberg. Rundvisning hos TV2 Lorry samt snak om høretilgængelighed.

TV stationen byder på kaffe og kage. Dele af rundvisningen foregår på trapper, men der er adgang for kørestolsbrugere til studie, redigeringsgang og kantine. Max. 25. deltagere. Deltagerpris for medlemmer 50,- kr, Tilmelding senest d. 5. april på tlf. 29 40 62 20.

■ Lørdag d. 25. august kl. 11-16.30 er der tur til Frederiksborg Slot Hillerød. Først brunch på Spisestedet Leonora. Dernæst rundvisning ”Fra enevælde til demokrati”. Sidst på egen hånd i slotshaverne og riddersalen, med særudstilling om kronprins Frederiks liv vist i store tableauer. Der er fælles bustransport fra og retur til parkeringspladssen ved Flintholm Station. Max. 25 deltagere. Pris for medlemmer 90 kr. Tilmelding senest d. 15. august til Karsten Spang Thomsen på tlf.

29 40 62 20 el. mail. Frederiksberg@ hoereforeningen.dk.

■ Mandag d. 10. september kl.

14-17 er der bridgeturnering på Roskildevej 55, Frederiksberg. Tre måneders turneringsbridge for let øvede spillere hver mandag. Gratis.

Tilmelding senest 3. september på tlf. 29 40 62 20 el. mail. Frederiksberg@hoereforeningen.dk.

GENTOFTE Formand: Grete Boisen, Blidahlund 3 st. mf., 2920 Charlottenlund, mobil: 41 97 32 60, e-mail: grete. boisen2@gmail.com Fast mødested, når andet ikke er angivet: Gentofte Hovedbibliotek, Ahlmanns Alle 6, 2900 Hellerup.

■ Lokalafdelingen har arrangeret et yogahold for hørehæmmede onsdage fra kl. 10-11.30. Gentoftegade 52, 1. Holdet udbydes af FOF under Body Mind – Hensyntagende kurser og hedder Yoga for voksne med nedsat hørelse. Kurset løber fra slutningen af januar til slutningen af april. Nedsat pris for pensionister bosat i Gentofte Kommune. Tilmelding hos www.FOF.dk. Yderligere oplysninger hos Karin på karinhovgaard@hotmail.com

HVAD SKER HVOR ■ Mandag d. 18. juni kl. 16.30-18.

Hørevejledning om høreproblemer, behandling og vedligeholdelse af høreapparater. Også kommunikationsbesvær m.v. i dagligdagen.

GLADSAXE Formand: John Agerholm, Rolf Krakes Allé 23, 2860 Søborg, tlf.

39 56 22 65, e-mail: jagerholm@ webspeed.dk Fast mødested, når andet ikke er angivet: Forebyggelsescentret, Søborg Hovedgade 200, 2860 Søborg.

■ Åbent hus den sidste torsdag i hver måned kl. 16-17 i Forebyggelsescentret, Søborg Hovedgade 200. Alle er velkomne til en snak om både gamle og nye høreapparater.

GLOSTRUP Formand: Asta Holm, Diget 37, 1. tv., 2600 Glostrup, tlf. 60 43 12 71, e-mail: glostrup@hoereforeningen.dk Fast mødested, når andet ikke er angivet: Aktivitetscentret, Sydvestvej 12 i Glostrup.

■ Hvis du har brug for rådgivning/ vejledning, eller har brug for svar på spørgsmål vedr. høreapparater og hjælpemidler, så husk at bestille tid på tlf. 60431271 eller 61695732, så vi kan aftale tid og sted. Vi hjælper så hurtigt, vi kan – også i akutte situationer.

GRIBSKOV Lokalafdelingen samkører med Helsingør, se derfor Helsingør HELSINGØR Formand: Anne Petersen, Dyresøvej 42, 3000 Helsingør, tlf. 42 17 75 50, e-mail: helgrib.hf@gmail.com Fast mødested, når andet ikke er angivet: Fællessalen i Fiolen, Fiolgade 17 A, Helsingør.

■ Lørdag d. 9. juni ca. kl. 10-18. Årets sommertur, er under planlægning, hold datoen åben, til en hyggelig, oplevelsesrig og dejlig tur. Der vil som altid være tilmeldingsfrist og egenbetaling på denne tur.

HØJE-TAASTRUP Formand: Jens Wiinholt, Roskildevej 354, 2630 Taastrup, tlf. 40 48 18 67, e-mail: jetduch@gmail.com Lokaldelingen samarbejder med Glostrup lokalafdeling se derfor månedens aktiviteter under Glostrup.

KØBENHAVN Formand: Inge-Lise Blixt, Hostrup Have 56, 6. tv., 1954 Frederiksberg C, tlf. 33 22 83 14, e-mail: flittiglise8@gmail.com Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Sankt Knuds Vej 36, 1. sal, 1903 Frederiksberg C, tlf./fax 33 24 75 47, e-mail: LBH.KK@mail.dk , Telefon og ekspeditionstid: Mandag til torsdag, mell. Kl. 10-12. Udenfor kontortid modtager tlf.-svarer besked.

■ Lørdag d. 16. juni kl. 8 er der bustur til Sydsjælland. Mødested foran Frederiksberg rådhus kl. 8 (Bussen kører præcis). Før Stege får vi formiddagskaffe mv. Så besøger vi Thorsvang, Danmarks Samlermuseum. Her kan man gennemleve tiden for 70 år siden, og få mulighed for indkøb i købmandsbutikken.

Museet drives af frivillige. Vi får frokostbuffet inkl. 1 glas vin, øl eller vand. Turen går videre til det lille lystslot Liselund på Møn i de romantiske omgivelser. Efter at have set dette kører vi videre og får kaffe og kage. Forventet hjemkomst på Frederiksberg Rådhusplads ca. kl.

17. Pris for medlemmer er 160 kr. og for ikke medlemmer 450 kr. Tilmelding/betaling til kontoret senest d. 7. juni.

■ Tirsdag d. 19. juni kl. 16-19.

Tinnitus, Meniére, Høretab, Lydoverfølsomhed? Københavns afd. i samarbejde med House of Hearing, holder Rådgivningsaften, kom og få råd og vejledning af psykolog, afspændingspædagog, socialrådgiver, hørepædagog, akustiker og ligestillede om hvordan du kan tackle dine øre/høre-problemer. Arrangementet er gratis. Info: 60 22 27 32 el. www. houseofhearing.dk ■ Tirsdag d. 21. august kl. 16-19.

Tinnitus, Meniére, Høretab, Lydoverfølsomhed? Københavns afd. i samarbejde med House of Hearing, holder Rådgivningsaften, kom og få råd og vejledning af psykolog, afspændingspædagog, socialrådgiver, hørepædagog, akustiker og ligestillede om hvordan du kan tackle dine øre/høre-problemer. Arrangementet er gratis. Info: 60 22 27 32 el. www. houseofhearing.dk RØDOVRE Formand: Kim Aarrebo Møller, Tårnvej 397, 2610 Rødovre, tlf. 31 61 86 18, e-mail: roedovre@hoereforengen.dk Fast mødested, når andet ikke er angivet: Ørbygård, Medelbyvej 6, lokale 208, Rødovre.

■ 3. torsdag i måneden er der seniorcafe kl. 14-17 på Ørbygård. Her gælder det kaffe/te, hygge og snak.

Tilmelding ikke nødvendig.

Region SJÆLLAND

STEVNS Lokalafdelingen samkører med Køge Lokalafdeling, se derfor Køge.

KLUBBER

HØREFORENINGEN – LOKALAFDELINGER FAXE Lokalafdelingen samkører med Næstved Lokalafdeling, se derfor Næstved.

GREVE Lokalafdelingen samkører med Køge Lokalafdeling, se derfor Køge.

KØGE Formand: Karen Carstens, Gersagerparken 85.3, 2670 Greve, tlf. 56 65 01 25, e-mail: karen. ea.carstens@gmail.com Hvis andet ikke er oplyst, afholdes aktiviteten i Teaterbygningen i Galleriet, Køge.

■ Søndag d. 26. august er der sommertur til Svendborg. Afgang fra Køge kl. 10. Frokost op Bregninge Kro fra kl. 12-14 hvor vi får god mad (buffet) og kaffe. Derefter til Svendborg, hvor vi skal sejle en tur med Helge på Svenborg Fjord. Hjemme i Køge kl. 18. Pris for medlemmer 200 kr. og for gæster 250 kr. Sidste tilmelding til Karen senest d. 13. august og indbetaling til bank. Reg nr. 1436, konto nr. 1360-262-142.

ROSKILDE Formand: Svend Stennicke Larsen, Lyngevej 34, Ny Fløng, 2640 Hedehusene, mobil: 29 43 65 95, e-mail: stennicke@it.dk Fast mødested, når andet ikke er angivet: Frivilligcenter Tinghuset, Jernbanegade 21 A, 4000 Roskilde. Ring på klokken og I vil blive lukket ind, kom helst ca. 15 min. før mødet starter. Parkering: Hent skema indenfor i Tinghuset, udfyld med nr. fra jeres nummerplade, lægges i frontruden samtidig med, at I stiller parkeringsskiven på ankomsttidspunkt.

■ Lørdag den 25. august 2018 kl.

10 – 14 er der Sundhedsdag 2018 på Hestetorvet ved Roskilde Station.

Roskilde Lokalafdeling vil igen i år have en stand. Sidste år kom omkring 5-6.000 og besøgte arrangementet.

Kig forbi vores stand og få en samtale med bestyrelsen. Kig i den lokale presse for nærmere oplysninger.

SOLRØD Lokalafdelingen samkører med Køge Lokalafdeling, se derfor Køge.

ÅRHUS DØVBLEVNE KLUB Formand: Aase L. Nielsen, Østervangen 29, 8464 Galten, SMS: 29 86 78 84, e-mail: aarhusdoevblevne-klub@hoereforeningen.dk. Fast mødested, når andet ikke er angivet: Kirkedammen 2, 8000 Aarhus C MHS-KLUBBEN FREDERICIA Formand: Kirsten Brandt, Lumbyesvej 8, 10-1, 7000 Fredericia, SMS: 26 68 91 84, e-mail: kbrandt7000@gmail.com MHS-KLUBBEN VEJEN Kontakt: Mette Bang Jeppesen, Dalgårdsvej 170, 6600 Vejen, tlf./ teksttlf. 75 36 22 01, Fax 75 36 22 05, e-mail: mette@bangjeppesen.dk KLUB HELLERUPPERNE Formand: Peter Lundh, Hellerupvej 4, 3. th., 2900 Hellerup, email: peter_lundh@webspeed. dk. Klubbens formål er at samle døvblevne og svært hørehæmmede samt pårørende i alle aldre til samvær med ligestillede. Har du lyst til at indgå i det sociale samvær, er du velkommen i vor klub – kontakt venligst bestyrelsen. Et minimum af kendskab til tegn-støttetkommunikation (TSK) er påkrævet.

TORSDAGSKLUBBEN Vi er en klub for hørehæmmede.

Vi bruger MHS og tegndansk. Vi holder møde hver torsdag i lige uger i sæsonen, dog undtaget ferier. Mødeaktiviteter fås ved henvendelse til kontaktperson: Erica Eriksen, e-mail: lyaerica@hotmail. com, mobil nr.: 51804265 (kun SMS). Der er pt. lukket for nye medlemmer. Fast mødested og tid, når andet ikke er angivet: Frankrigsgade 4, 2300 Kbh. S. kl. 16-19 ■ Bestyrelsen ønsker alle medlemmerne en rigtig god sommerferie. Se nærmere i Hørelsen for september måned, hvornår møderne starter igen.

BEETHOVEN Møderne holdes privat, kontakt Niels Garboe for mere info. Kontaktperson: Niels Garboe, tlf. 27 35 75 10, e-mail: niels@garboe.eu

HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018 41

ARRANGEMENTER

Gudstjenester Øst for Storebælt FAXE SØNDAG 10. JUNI Gudstjeneste14.00 Faxe Kirke, Kirketorvet, Faxe.

Peter Bjørn Hansen

KØBENHAVN S, SØNDAG 24. JUNI Morgengudstjeneste kl 08.30 Højdevang Kirke, Irlandsvej 45, København S. Peter Bjørn Hansen

KØBENHAVN S SØNDAG 24. JUNI Højmesse kl 10.00 Højdevang Kirke, Irlandsvej 45, København S. Peter Bjørn Hansen

REGSTRUP SØNDAG 12. AUGUST Gudstjeneste kl 14.00 Butterup Kirke, Butterup Byvej 2, 4420 Regstrup, Danmark Peter Bjørn Hansen

FREDERIKSBERG SØNDAG 26. AUGUST Højmesse kl.10.30 Sankt Lukas Kirke, Christian Richardts Vej 1, 1951 Frederiksberg, Danmark Peter Bjørn Hansen

Vest for Storebælt KOLIND SØNDAG 3. JUNI kl. 10:30 i Kolind kirke (Kapelvej 1, 8560 Kolind) Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.

Prædikant: Kontaktpræst Anne Kirstine Langkjer.

Tekstning ved Landsdelspræst Søren Skov Johansen.

Tilmelding til gratis transport (inden for provstiet), tlf. 86 39 11 21 eller fax. 69 80 41 00 eller e-post: akla@km.dk eller SMS: 29 66 06 50.

LEMVIG SØNDAG 10. JUNI kl. 10:30 i Lemvig kirke (Torvet 15, 7620 Lemvig) Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.

Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen.

Gudstjeneste i samarbejde med sognepræst Birgitte Krøyer og kontaktpræst Iben Tolstrup.

Frokost med foredrag og skrivetolkning i Kirkehuset efter gudstjenesten (35 kroner - forgår i Kirkehuset på Torvet 10) Tilmelding til frokost og gratis transport inden

42 HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018

for provstiet, tlf. 97 82 07 86 eller fax. 69 80 41 00 eller e-post: lemvig.sogn@km.dk eller SMS: 29 66 06 50.

HAVNDAL TIRSDAG 12. JUNI kl. 14:30 på Plejehjemmet Aldershvile (Kirkevej 2, 8970 Havndal) Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.

Prædikant: Kontaktpræst Lone Nyeng.

Tekstning ved Landsdelspræst Søren Skov Johansen.

Tilmelding til gratis transport inden for provstiet, tlf. 86 47 43 42 eller fax. 69 80 41 00 eller e-post: lkny@km.dk eller SMS: 29 66 06 50.

HAVNDAL SØNDAG 17. JUNI kl. 11:00 i Mahulen i Havndal (Kirkegade 10, 8963 Gjerlev J) Udendørsgudstjeneste Teleslynge og højttaleranlæg.

Prædikant: Kontaktpræst Lone Nyeng.

Gudstjeneste i samarbejde med sognepræsterne Laila Hansen og Peder Svejgaard Teleslynge og højttalerlyd ved Landsdelspræst Søren Skov Johansen.

Tilmelding til gratis transport inden for provstiet, tlf. 86 47 43 42 eller fax. 69 80 41 00 eller e-post: lkny@km.dk eller SMS: 29 66 06 50.

LØGUMKOSTER ONSDAG 11. JULI kl. 09:00 i Løgumkloster kirke (Slotsgade 11, 6240 Løgumkloster) Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.

Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen.

Gudstjeneste i forbindelse med rejse for hørehæmmede

ÆRØSKØBING SØNDAG 5. AUGUST kl. 10:00 i Ærøskøbing kirke (Kirkestræde 5, Ærøskøbing, 5970 Ærøskøbing) Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.

Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen.

Gudstjeneste i samarbejde med sognepræst Jeppe Sørensen. Frokost med skrivetolkning efter gudstjenesten (35 kroner).

Tilmelding til frokost og gratis transport inden for provstiet, tlf. 62 52 11 72 eller fax. 69 80 41 00 eller e-post: jepso@km.dk eller SMS: 29 66 06 50.

HUMBLE SØNDAG 19. AUGUST kl. 10:00 i Humble kirke (Brandsbyvej 1A, 5932 Humble) Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.

Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen.

Gudstjeneste i samarbejde med sognepræst Allan Helmer Madsen.

Frokost med skrivetolkning efter gudstjenesten (35 kroner - foregår i konfirmandstuen på Ristingevej 24, 5932 Humble).

Tilmelding til frokost og gratis transport inden for provstiet, tlf. 62 57 20 20 eller fax. 69 80 41 00 eller e-post: alhm@km.dk eller SMS: 29 66 06 50.

BJERRINGBRO SØNDAG 26. AUGUST kl. 10:15 i Bjerringbro kirke (Nørregade 33, 8850 Bjerringbro) Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.

Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen. Gudstjeneste i samarbejde med sognepræst Jørn A. Pedersen og Høreforeningen Viborg Lokalafdeling. Frokost med skrivetolkning efter gudstjenesten. (35 kroner - foregår i Kirkecenteret ved siden af kirken) Tilmelding til frokost gratis transport inden for provstiet, tlf.: 86 68 40 48 eller fax: 69 80 41 00 eller epost: bjerringbro.sogn@km.dk eller SMS: 29 66 06 50.

Menière- og tinnitus kontakttelefon 70 10 49 29 Høreforeningens menière- og tinnitus kontaktpersoner kan hjælpe dig til en bedre forståelse af din sygdom og guide dig videre til relevante personer i sundhedsvæsnet.

Høreforeningen har menière– og tinnitus kontaktpersoner i hele landet. De lider selv af enten menière eller tinnitus og forstår derfor din situation.

Kontaktpersonerne kan give dig vejledning og støtte samt veje til at komme videre gennem sundhedsvæsnet. Kontaktpersonerne er ikke læger, og du kan ikke forvente helbredelse fra dem – sygdomsbehandling er lægens opgave. Kontaktpersonerne har tavshedspligt.

Du kan ringe til kontakttelefonen alle ugens syv dage.

Det er også muligt at skrive til en af Høreforeningens menière- og tinnitus­ kontaktpersoner via e-mail. Skriv til: mt-kontakt@hoereforeningen.dk Bemærk at du også kan kontakte Høreforeningens vejledningsteam på telefon 36 75 42 00

En skrivetolk er EN GOD IDÉ Hvis du har svært ved at høre det hele, når du mødes med andre mennesker, kan en skrivetolk gøre livet lettere.

Mange mennesker med høreproblemer har med fordel en tolk med, når de fx skal til lægen, til sociale arrangementer og til møde med banken.

Andre bruger tolk i deres arbejde og under uddannelse.

TAVSHEDSPLIGT En skrivetolk er en særligt uddannet, hurtigt skrivende person med tavshedspligt. Tolken skriver alt hvad der bliver sagt ved et møde, og du kan læse det på en skærm undervejs. Efter mødet slettes al tekst, så kommunikationen foregår lige som en almindelig samtale.

Hvis du har været til et møde i Høre­foreningen, har du måske lagt mærke til skrivetolkene og teksten, der følger talerne.

HELE LANDET Høreforeningens Tolkeformidling har mange skrivetolke tilknyttet.

De er fordelt over hele landet. Du kan få gratis skrivetolk, når du er høreudfordret. Der er en række regler for, hvornår og hvor man kan få bevilget tolk, men du kommer aldrig selv til at betale.

Høreforenings Tolkeformidling kan hjælpe dig med alle spørgsmål.

Læs mere på Høreforeningens hjemmeside.

Høreforeningen er en handicaporganisation, der varetager op mod 800.000 danskeres interesser på høreområdet.

Høreforeningen arbejder for at forbedre livsvilkårene for børn, unge og voksne med nedsat hørelse, for døvblevne, CI-opererede og mennesker med tinnitus, menière eller andre lyd- og høreproblemer.

Høreforeningen arbejder for at forebygge støjskader.

Høreforeningen informerer om ørets sygdomme, lyd- og høreproblemer, hjælpe­ midler mv. og støtter medlemmerne i at håndtere en tilværelse med lyd- og høre­ problemer bl.a. gennem rådgivning og netværksgrupper.

Høreforeningen har politisk og socialt aktive lokalafdelinger i mange af landets kommuner.

KONTINGENT Kontingent: 305 kr. årligt.

Familiemedlemsskab: 440 kr. årligt.

Virksomhedsmedlemsskab: 5.000 kr årligt Landsformand: Majbritt Garbul Tobberup Næstformand: Leon Carlsen HØRELSEN er medlemsblad for Høreforeningen. Bladet udkommer 6 gange årligt.

Synspunkter i bladet står for forfatterens egen regning og deles ikke nødvendigvis af foreningen.

Redaktionen forbeholder sig ret til at bearbejde og forkorte læserindlæg og artikler.

Deadline for indsendelse af materiale kan læses andre steder i dette blad.

Redaktør: Irene Scharbau SEKRETARIAT Blekinge Boulevard 2 2630 Høje Taastrup, e-mail: mail@hoereforeningen.dk Telefon: 36 75 42 00 Tolkeformidling: 36 38 85 82 Telefontid: hverdage kl. 10-14 www.hoereforeningen.dk

HVIS DU TROR, TOLKNING KAN VÆRE NOGET FOR DIG, SÅ KONTAKT

Tolkeformidler Ulla Monrad, telefon: 36 38 85 76, Telefon: 36 38 85 82, SMS: 23 67 70 82. E-mail: tolkeformidling@hoereforeningen.dk TELEFONTID:

mandag-torsdag 8-15, fredag 8-14

SEKRETARIATETS MEDARBEJDERE: Tine Lyngholm, sekretariatsleder Jane Hochheim, bogholder Dorte Hansen, medlemsansvarlig Birgit Rasmussen, ledelsessekretær Mette Lundgaard, web- og kommunikationsmedarbejder Anne-Mette Kristensen, projekt- og udviklingskonsulent Ulla Monrad, tolkeformidler HØRELSEN | NR. 03 | JUNI 2018 43

TINNITUS? Få viden og hjælp i Høreforeningen

Hvad er tinnitus?

Høreforeningen har siden stiftelsen af Menière- og Tinnitusforeningen i 1995 arbejdet seriøst for bedre livsvilkår for mennesker med tinnitus. MTF blev i 2006 lagt ind under Høreforeningen. Vi afholder løbende arrangementer om tinnitus, hvor man bl.a. kan få den nyeste viden om tinnitus og behandling fra eksperterne.

Tinnitus er betegnelsen for den ringen, brummen, susen eller hylen for ørerne, som mange mennesker oplever.

Høreforeningen har for medlemmer en faguddannet tinnitus-vejleder.

Som medlem af Høreforeningen støtter du arbejdet for en bedre tinnitusbehandling i Danmark og større gennem­ sigtighed i behandlingstilbuddene. Høreforeningen har kortlagt tilbuddene i Danmark og er i tæt kontakt med tinnitus-behandlere og forskere.

Læs mere på hoereforeningen.dk/viden-om/tinnitus

HVOR ALMINDELIGT ER DET? 10-20 procent af befolkningen har tinnitus i en eller anden grad. Ca. 1-3 procent har en tinnitus, der er så voldsom, at de er stærkt generede af det.

En undersøgelse fra 2017 viser, at omkring 600.000 danskere har tinnitus, og at tallet er i stigning. ÅRSAG Man kender ikke den præcise årsag til, at tinnitus opstår.

Men man ved, at den ofte optræder sammen med øresygdomme og hørenedsættelse. Støj kan også udløse tinnitus.

Hvis du ikke kan holde din tinnitus ud, men din ørelæge siger; 'det må du leve med', så bør du finde en anden ørelæge og opsøge et kommunikationscenter.

Du kan også få hjælp hos House of Hearing.

Medlemmer i Høreforeningen kan desuden kontakte Høreforeningens vejledning.

Meld dig ind

Gode råd

Indmeldelse sker via hjemmesiden hoereforeningen.dk, pr. telefon eller brev.

Det koster 305 kr. pr. år og 440 kr for et familiemedlemskab, som er et fælles medlemskab for ægtefælle, samlever eller forældre med børn med høretab. Pr. 1. januar stiger kontingentet med 10 kroner til hhv. 305 og 440 kr.

Sørg for at have lyd omkring dig.

Brug dit høreapparat, hvis du har et høretab.Træn dig i at lytte henover tinnitus ved aktivt at lytte til andre lyde i din hverdag, fx når du går på gaden, på stranden eller i skoven.

HØREFORENINGENS MEDLEMSAFDELING Du kan komme i kontakt med Høreforeningens medlemsafdeling på tlf. 36 75 42 00 alle hverdage mellem 10-14.

Eller via e-mail medlem@hoereforeningen.dk

Hæft dig ved de gode historier og lad være med at læse for meget på nettet.

Få hjælp til at håndtere sideløbende problematikker såsom sorg, angst, stress, depression.

Bevar optimismen.