7 minute read
Rundt på Sønderbro
Nyt på det gamle Sønderbro
Sønderbro udvider sig i alle verdenshjørner med nye bygninger mellem de gamle . Denne historie foregår i området, hvor det nye campus ligger .
AF KATJA MATHILDA CHRISTENSEN Et tryk fra fjerde sal og hoveddøren åbner sig for mig til den rødhvide ejendom på Godsbanegade på Sønderbro. Der er elevator, men de helt hvide trappetrin lokker mod lyset. Hvem mon bor her, uden udtrådte sko smidt ved dørene?
Det gør såmænd Tove Ørsted og hendes mand Bent Møldrup. Blandt 19 andre lejemål, der i følge Tove og Bent både rummer børnefamilier, andre ægtepar med fløjne børn og en rigtig god nabo, der vander deres blomster, når de er på farten og omvendt, naturligvis.
Udsigten
Jeg må som førstegangsbesøgende kommentere udsigten over Sønderbro hos Tove Ørsted og Bent. Faktisk allerede ude fra entréen, mens jeg prøver at stille mine sko pænt.
Tove Ørsted og Bent Møldrup er glade for deres hjem på Godsbanegade med Kirks gamle telefonfabrik i baggrunden. Foto: Katja Mathilda Christensen.
Tove Ørsted og Bent Møldrup på altanen på Godsbanegade med udsigt til det nye Campus. Foto: Katja Mathilda Christensen
”Ja, det var også udsigten, der fik os til sige, at her ville vi gerne bo, selvom vi egentligt bare var herovre for at kigge os lidt omkring for snart seks år siden,” sige Tove og rækker mig et dejligt fad med ostemad og rullepølse.
Det virker som en voldsom ting at flytte, bare fordi man er ude at gå tur en søndag?
”Nå ja, sådan var det heller ikke helt. Bent og jeg havde længe talt om at flytte fra lejligheden med de mange trapper på Sundvej til noget, hvor vi kunne bo, nu hvor vi er blevet ældre og har fået et par skavanker,” siger Tove.
Var det ikke svært at vælge, hvad der skulle med?
”Nej, egentligt ikke. Tidligere kunne jeg ikke skille mig af med minderne, men sådan er jeg åbenbart ikke længere. Nu er det mere Bent, der vil beholde tingene,” siger Tove og ler.
Eget værelse
Vi går lidt rundt i lejligheden, der består af entré, køkken og stue ud i ét, et soveværelse, en kæmpe altan og Toves kontor med en reol med forskellige bøger. Jeg får øje på et par af Fay Weldon.
Du er måske en af feminismens mødre, spørger jeg? da gennem mit liv gået fra husmor, der læste til sygehjælper om aftenen, til sygehjælper på det gamle sygehus, videre til tillidsmand og til den første lønnede kvindelige formand for FOA og til at sidde i Byrådet, smiler Tove og fortsætter: ”Det er alt slut nu, men jeg har stadig brug for mit kontor - eller om du vil - et sted, der er mit eget.”
Frivillige på Nørrevang
I dag er både Tove og Bent pensionerede, men de er stadig aktive som frivillige på Nørrevang Centret på Brådhusvej. Bent som sanger i Nørrevangs Mandskor og Tove som centerrådsformand på stedet:
”Vi nyder det sociale på Nørrevang og har et rigtig godt samarbejde med de andre frivillige og stedets aktivitetsmedarbejdere,” siger Tove.
Og når det ikke er Nørrevang, der trækker, så kan Tove og Bent tilsammen tælle 5 voksne børn fra deres tidligere ægteskaber, 9 voksne børnebørn og 5 oldebørn at glæde sig over.
Tiden står med andre ord ikke stille på Godsbanen, men i fredelige stunder går Tove og Bent ud på altanen og nyder udsigten over både det nye og det gamle Sønderbro.
Rundt på Sønderbro
Sønderbrodrengen
Én gang sønderbro’er – altid sønderbro’er! siger sønderbrodrengen Piratheep Rabindranath, der besøger Sønderbro Kirke i forbindelse med Sogneeftermiddag 16 . september kl . 14 .
AF KATJA MATHILDA CHRISTENSEN, REDAKTØR SØNDERBRO’EREN
Piratheep Rabindranath og hans familie er fra Sønderbro, hvis du spørger. De kommer også fra Sri Lanka, men flygtede til Danmark for over 34 år på grund af borgerkrigen, der brød ud i 1984 og først sluttede i 2009:
”Min far rejste til Danmark før resten af familien for at finde et sted til os. Han fandt frem til en ven i Horsens, der sagde, at vi skulle komme til Horsens, for det var en god by at bo i,” siger Piratheep.
Faderen fik kort efter mødet med vennen skaffet en lejlighed på Axelborg, hvor resten af familien bestående af hans kone, deres to døtre og sønnen Piratheep kunne bo.
Sønderbrodrengen
Piratheep var dengang kun en 3 år gammel dreng. I dag er han 36 år, men kalder sig stadig for en sønderbrodreng, selvom han er flyttet:
”Da lejligheden på Axelborg blev for lille fik mine forældre en lejlighed i Mimersgade, hvor vi har boet indtil for 4 år siden, hvor min hustru og jeg blev enige om at flytte sammen,” siger Piratheep.
Beslutningen om at flytte var ikke let. Piratheep kunne godt lide at bo under samme tag som forældrene og dermed også have mulighed for at hjælpe dem med hverdagen, der til tider var besværet for dem pga. sygdom:
”Jeg har altid gerne ville give mine forældre tilbage af al den omsorg de har givet mig, så min hustru og jeg talte situationen igennem og blev enige om, at vi ville finde et større sted, og spørge mine forældre, om de ikke ville flytte med,” siger Piratheep.
Det ville forældrene gerne, og så fandt de sammen det helt rigtige sted i Torsted med plads til alle og en have, som i dag er faderens stolthed.
Axelbold
Det lyder rigtig rart i Torsted, men stående sammen med Piratheep på Sønderbro i skolegården til det der hed Søndermarkskolen, da han gik der, kan man mærke at Sønderbro stadig betyder rigtig meget for ham.
”Det er jo min barndom. Her jeg fik mine venner, som jeg spillede fodbold med,” siger Piratheep.
Det var også dengang Mogens Falk var skoleleder på skolen og en af ildsjælene, der talte om skolen og området med en stolthed, der smittede af på både børn og voksne. Mogens Falk spurgte Piratheep, om han ikke ville hjælpe foreningen Sønderbro Ungdom med at stifte Axelbold, som børn og unge i området kunne være fælles om og stolte af.
Den dengang kun 14-årige Piratheep sagde ja, og fra den dag var han ikke kun et barn, der brugte foreningslivet til at dyrke sine mange sportsinteresser som volley, svømning og fodbold, han var også med til at sætte i gang:
”Jeg syntes, det var sjovt at være med at sætte ting i gang på Sønderbro - først for børn og unge med Sønderbro Ungdom og senere for hele området gennem Sønderbrogruppen,” siger Piratheep.
Lad os sætte noget i gang
Piratheep er taknemmelig for, at Horsens tog godt imod ham og hans familie, og at han dermed fik en god barndom, uddannelse, arbejde, venner, netværk og et godt liv. Piratheep føler, at det er hans tur til at give tilbage, så derfor stiller han op til det kommende kommunalvalg og glæder sig til, at der kommer gang i foreningerne igen:
”Vi skal ha’ gang i tingene igen og gerne med helt nye ideér eller gamle traditioner, som er gået tabt, måske fordi ild-sjælene bag forsvandt,” siger Piratheep.
En af traditionerne som Piratheep selv gerne så genopstå, på den anden side af coronaen, er fodbold og legedage samt traditionen med Skt. Hans bål på plænen ved skolen.
Men først og fremmest håber han/Sønderbrogruppen, at beboerne på Sønderbro selv har lyst til at sætte i gang, for det er stadig sådan, at ting kun kan opstå, når der er nogen, der vil udføre dem.
Mød frem med dine ideér!
Så derfor! Har du en idé eller har du lyst til bakke op om andres, så mød frem til Sogneeftermiddag i Sønderbro Kirke torsdag 16. september kl. 14-16, hvor Piratheep Rabindranath begynder eftermiddagen med en lille fortælling om sig selv og et oplæg til en spændende samtale mellem alle de fremmødte omkring Sønderbro som det bedste sted at vokse op
Sønderbrogruppen , som Piratheep er aktiv medlem af, holder til i Sønderbro Kulturhus.
