3 minute read

Byen fortæller

Kager og gaver, til fordel forudsatte børn

AF KATJA MATHILDA CHRISTENSEN, REDAKTØR SØNDERBRO’EREN

”Gør det noget, at jeg spiser min frokost, mens vi taler?” spørger Lene Kristensen med en glutenfri bolle i den ene hånd.

”Næh. Frokost og interview kan sagtens kombineres,” siger jeg og så træder vi varsomt over den logrende butikshund Frede for at gå til et mødelokalet med skyderuder i glas i kælderen – nærmest en lille butik i butikken.

”Ja, Heart & Soul var tidligere grillbar og spillebutik. Her i mødelokalet kunne man gennem vinduet købe spillemønter og den slags,” siger Lene Kristensen.

I dag rummer kælderen på Torvet 4 ikke spillebule, men derimod et lager og hele to køkkener, hvor Heart & Soul selv laver alle kager til caféen ovenpå og til de mange bestillinger ud af huset:

”Lone er vores flødebolledame,” siger Lene, samtidigt med at hun besvarer den glohede mobiltelefon med den hånd, der ikke holder frokosten.

”Ja, jeg laver selv vores flødeboller helt fra bunden,” siger Lone Christensen, der tidligere arbejdede som projektleder, indtil flødebolleproduktionen på ca. 1500 stk. om måneden og selve butikken Heart & Soul tog så meget af hendes tid, at hvis hun skulle gøre sig håb om at holde fri en gang imellem, var hun nødt til at vælge.

Lone Christensen tog springet og satsede fuldt ud på Heart & Soul, ligesom Lene Kristensen havde gjort fra begyndelsen for 11 år siden, hvor de sammen startede forretningen i Thonbogade i et mindre lejemål, dengang uden kager og café.

Kagerne og caféen kom med købet af butikken på Torvet 4 - efter flytningen af butikken til Torvet 4, som de to damer kunne få råd til, hvis de selv stod for at sætte stedet i stand. Det gjorde de så, og i dag fremstår butikken med sine hvidmalede træpanelsvægge, som en smuk blanding af et svensk, fransk sommersted midt på Horsens gågade. Stedet rummer både café, gavebutik og konditori, og på et skilt over cafébordene står der, at alt overskud går til udsatte børn og unge:

”Vi tager ikke imod henvendelser direkte fra gaden, men giver til børn og unge, hvor en rådgiver, en institution eller et opholdssted har gjort opmærksom på, at der er en ung eller en børnefamilie, der har det økonomisk svært,” siger Lene.

som de fleste har, men som man som økonomisk trængt familie ikke har råd til. Det kan fx være en pæn brugt barnevogn, et puslebord, børnetøj eller som den seneste donation til en dreng, der skulle på efterskole, og manglede den af skolen krævede computer og en cykel.

"Her hjalp Fri Bikeshop i Horsens med at donere en flot cykel og Heart & Soul donerede en computer til drengen," fortæller Lene.

Selvom Lene og Lone ikke forventer, at andre forretninger skal give noget gratis væk, så er deres projekt med at finde midler til udsatte børn afhængigt af støtte fra alle kanter og meget gerne også erhvervslivet i byen, som de ikke er i konkurrence med:

”De ting vi sælger i butikken, har vi indkøbt på lige vilkår som andre forretninger, så når vi kan bruge af overskuddet til økonomisk hjælp, skyldes det blandt andet, at vi har en stor gruppe frivillige, der gør en stor indsats i butikken,” siger Lene.

Behovet for økonomisk hjælp til børn og unge er ikke blevet mindre i de ti år Lene, Lone og de frivillige har drevet Heart & Soul. Tværtimod. De er derfor taknemmelige for al den hjælp, de kan få både af caféens gæster, kunder og byens erhvervsliv:

”Vi kan virkelig gøre en forskel for mange børn og unge, for de gavepakker, som kunderne køber, og vi håber på, at endnu flere får øjnene op for muligheden for at købe årets firmajulegaver hos os og i samme åndedrag gøre det muligt for os at købe julegaver til udsatte til flere udsatte børn og unge,” siger Lone.

This article is from: