6 minute read

Ture og oplevelser

Next Article
FOF Sprogskole

FOF Sprogskole

FOF tilbyder ture og oplevelser til steder, hvor man som enkeltperson ikke lige kommer ind. Alle ture har en af FOFs guider med til rundvisningen eller vi benytter lokale omvisere med erfaring. Der bestilles billet på hjemmesiden. Når der er betalt, er det din billet. Ved turens start skal så blot oplyses navn. Bemærk, at disse ture plejer at blive udsolgt ret hurtigt.

På fodtur med Frederik Lindskov

Dansk arkitektur er strøget til tops internationalt, og København er stedet, hvor store navne og banebrydende arkitektur skal opleves. Tag med på raske gåture gennem (nye) spektakulære bydele. Frederik Lindskov, billedkunstner og cand.mag., får filosofi, kunst- og arkitekturhistorie til at gå op i en højere enhed. Turene er ikke for gangbesværede.

Grønttorvet & Valby Maskinfabrik

med Frederik Lindskov I hjertet af Valby lå i mere end et halvt århundrede Grønttorvet, der med livlig handel dagligt leverede frisk frugt og grønt til Danmark. Nu er handlen flyttet ud af byen og området forvandlet til Københavns grønneste bydel, hvor frugtplantager og væksthuse i gårdrum og på tage, beretter om en helt ny måde at bo i byen på. Et stenkast derfra ligger FLSmidth’s gamle fabriksområde på hele 25 ha, hvor der i knap 100 år blev bygget maskiner til cementproduktion på verdensplan. Ligesom Grønttorvet er Valby Maskinfabrik i de senere år blevet omskabt til et spektakulært boligområde, hvor nyt og gammelt, bolig og industri smelter sammen til en valbyfortælling, der går på tværs af flere århundreder. Kom med på byvandring med Frederik Lindskov hvor vi besøger begge bydele og taler om alt fra handel og gammel industri til visionerne for fremtidens bæredygtige bydel.

21025 Mødested: Torveporten 2, turen slutter ved Valby Maskinfabrik Fredag den 10. september 2021 kl. 11.00 – 13.00 Pris kr. 150,-

Christianshavn & Kim Larsen

med Frederik Lindskov På sporet af danskheden i en hollandsk bydel. I 60’erne var kollektivet Sofiegården på Christianshavn en slags forløber for Christiania, og hér boede såmænd Wili Jønsson og Kim Larsen indtil de sammen med de resterende ’slumstormere’ blev kylet ud af strisserne i ’69 - midt om natten…Hele den identitets- og samfundsmæssige scene der udfoldes af en ung Kim Larsen og bandet Gasolin i 70’erne - og som i dag måske er det tætteste, vi kommer et eksistentielt og musikalsk portræt af ’danskheden’ i 2. halvdel af det 20.årh. – hele denne scene er sat på Christianshavn – fra torvet til kanalerne, fra Sofiegården til Langebro. Kom med rundt på Christianshavn og oplev den hollandske fæstningsby som Christian IV lod opføre i 1600-tallet, og som sidenhen blev en af de mest ’danske’ bydele i Danmark. Vi finder ’Huset på Christianshavn’, krydser Christiania, bestiger besigtiger Vor Frelser Kirke og går forbi bydelens ældste huse. Christianshavn er det ældste og det nyeste København i smuk forening.

21026 Mødested: Christianshavns Torv (ved metrostationen) turen slutter på Cirkelbroen Torsdag den 30. september 2021 kl. 17.00-19.00 Pris kr. 150,-

Jernbanebyen

Lokomotivværkstedet, Den gule by og økostreetfood ‘Banegaarden’ med Frederik Lindskov Du har sikkert hørt om, at der ligger en lille gul by skjult et sted ude på DSB’s gamle godsbaneterræn på Vesterbro, men har du nogensinde besøgt stedet? Og vidste du, at det samlede baneterræn er på mere en 500.000 kvm og nu skal omskabes til en ny københavnsk bydel, ‘Jernbanebyen’? DSB-arkitekten Heinrich Wenck tegnede et utal af bygninger til området, og i løbet af det 20. årh. voksede værksteder, remiser og akutberedskab til en af byens største arbejdspladser. Efter Øresundsbroen blev næsten al aktivitet i området afviklet og nu er den planlagte ‘Jernbanebyen’ udråbt til det nye bindeled mellem Vesterbro, Sydhavn og indre by. I foråret 2021 vandt Team Cobe arkitektkonkurrencen der nu skal gøre bydelen til Danmarks grønneste byområde. Men københavnerne kan åbenbart ikke vente med at indtage området, for allerede nu er 184 studieboliger i træ blevet opstillet af CPH Village, og lige ved siden af ligger øko-street food området ‘Banegaarden’, med aktører som bl.a. Aarstiderne og Realdania. Jo, godsbaneterrænet ulmer allerede af aktivitet.

21027 Mødested: Trafiktårn Øst set fra Kalvebod Brygge mod Vesterbro. Carsten Niebuhrs Gade 49, Kbh. V turen slutter ved den Gule By / Trafiktårn Øst Tirsdag den 05. oktober 2021 kl. 11.00 – 13.00 Pris kr. 150,-

Mette Kromann

Mette Kromann er uddannet på RUC og arbejder som certificeret turistfører og lokalguide i København, Nordsjælland og Midtsjælland på dansk, engelsk og italiensk. Jeg har mange års erfaring som rejseleder i Danmark og udlandet. På mine ture viser jeg dig kendte seværdigheder og du kommer på kryds og tværs af København gennem baggårde, skjulte haver og spændende steder du normalt aldrig kommer, hører historien og du bliver opdateret på alt det nye.

Nørrebro - De levende og de døde i Jægersborggade og på Assistens kirkegård

Gennem tiderne er kirkegården blevet et hvilested for en lang række kendte danske personligheder. Her er blandt andre Søren kirkegård, HC Andersen og Niels Bohr begravet. En vandring gennem kirkegården er med andre ord en vandring gennem den danske kulturhistorie og dens mange afdøde spændende personligheder. Vi hører også om Madam Mangor, der skrev Danmarks første kogebog og den grufulde historie om Birgitte Bodenhoff, som blev levende begravet. Vi slutter turen i Jægersborggade som er den nye hotte og hyggelige handelsgade på Nørrebro, hvor omkring 40 specialbutikker ligger side om side mellem Jagtvej og Stefansgade. Butikkerne tilbyder mad, kaffe, vin, tøj og lækre ting til krop og sjæl. Undervejs får vi en forfriskning og smagsprøve.

21028 Mødested: Kapellet, Kapelvej 4 Nørrebro Torsdag den 7. oktober 2021, kl. 13:00 -15:00 Pris inkl. smagsprøve kr. 250,00

Østerbro - Ho Chi–Minh-stien og fashionable villakvarterer

Østerbro er landlig, fashionabel og hipster med super lækre delikatesseforretninger i Nordre Frihavnsgade og nabolag. Vores tur starter på Østerport station og vi går mellem Ambassaderne på Ho Chi Minh stien der blev benyttet af demonstranter under 1970´ernes demonstrationer mod den Amerikanske ambassade. Vi går gennem det historicistiske villakvarter Rosenvænget, hvor der hviler en særlig ånd og priserne på et uistandgjort villa let overstiger 20 mio. Husene er tegnet af datidens mest kendte arkitekter og tilsammen danner Danmarks ældste villakvarter med rødder tilbage til 1857. Turen slutter på Sankt Jacobs plads. Undervejs får vi en forfriskning og smagsprøve.

21029 Mødested: Østerport station hovedindgang, på gaden Torsdag 28 oktober 2021 kl. 13.00-15.00 Pris inkl. smagsprøve kr. 250,00

Historiske forretninger og mormors æbledessert hos Brdr. Price

Turen oser af julehygge og er inklusiv kaffe/ the og æbledessert hos restaurant brødrene Price. Vi starter turen med et besøg i en af Københavns gamle bygninger Krebsegården, der i sin tid husede en vildt og osteforretning der som en tidslomme befinder sig midt i hjertet af København. Undervejs besøger vi Randers Handsker, en af verdens ældste handskefabrikker. Alle steder hører vi om forretningernes spændende historie. Turen slutter af i Brdr. Prices hyggelige lokaler i Rosenborggade.

21030 Mødested: Galleri Krebsen, Studestræde 17A, 1455 Kbh K, i gården Torsdag 18 november 2021 kl. 14.00-16.30 Pris inkl. kaffe/te og æbledessert kr. 250,00

Roskilde Domkirke

Med Mette Kromann Thomsen Domkirken er blandt de vigtigste kirkebygninger i Danmark og et af de vigtigste monumenter overhovedet, på grund af sine enestående arkitektur og sin tilknytning til Danmarkshistorien. Domkirken er opført i det 12. og 13. århundrede i gotisk stil i teglsten som et af de tidligste eksempler i Skandinavien, men rummer i dag arkitektoniske stilarter fra 800 år. Domkirken har været kongefamiliens gravkirke gennem århundreder og rummer 38-40 kongelige grave (indenfor såvel som udenfor kirken): 19-21 konger og 19 dronninger. Sammen med kalkmalerier og kunst fortæller de kongernes, kirkens og Danmarks historie gennem 1000 år. Domkirken blev i 1995 optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

21031 Mødested: Roskilde Se mere på www.fof.dk/frederikssund eller ring 53616305

This article is from: