Færre men bedre nye sorter hvert år

De majssorter, som Limagrain sætter i landsforsøgene, er kvalitetsafprøvet og dermed næsten sikre på at blive markedsført.

“Det er landmanden, der bestemmer, hvilke egenskaber majssorten skal have. Nogle vægter udbyttet i FE højt, andre standfasthed, andre stivelse osv. Der er også stor forskel på jordtyperne i Danmark, og derfor kan der være forskellige krav til, hvad majsen skal kunne på de enkelte gårde.” Det siger Produktudviklingskoordinator Theo Van Der Zwaluw fra Limagrans forædlingsstation i Holland. Limagrain opdeler Europa i 5 geografiske zoner, når det gælder majssorter. Danmark ligger i zone 1 sammen med Sverige. Limagrain skiller sig ud fra konkurrenterne, idet Limagrain kvalitetssikrer sorterne med mange egne test, inden de sættes i landsforsøg. Der udvælges maks. 4 nye sorter om året til Landsforsøgene. Andre firmaer vælger at sende rigtig mange nye sorter i landsforsøgene, hvoraf mange er væk året efter, fordi de ikke er gode nok, og det er til forvirring og frustration for landmanden. ”Limagrain har en strategi med 90/10, hvor kun 10 procent sorter er nye hvert år, og resten er kendt. De færre sorter, som vi introducerer, er testet bedre og værdiafprøvet, inden de kommer i landsforsøg, så vi næsten er sikre på, at sorterne kommer på det danske marked,” siger Theo Van Der Zwaluw.

Fra 15.000 linjer til 4 sorter

Udvælgelsen af nye sorter er en langstrakt proces, hvor der hele tiden sorteres linjer fra, som ikke opfylder de krav og ønsker, som forædlerne stiller til dem. Der lægges ud med ca. 15.000 linjer. Heraf når ca. 4.000 i observationsforsøg, 2.000 når til 1 års udbytteforsøg, 150 til 3 års udbytteforsøg. Endeligt kommer 5-10 sorter til værdiafprøvning på Tystofte. Først derefter kommer maksimalt fire sorter med i landsforsøgene. ”Når linjerne vurderes, er der mange egenskaber, der er i spil. Udbytte i FE er topprioritet, men dernæst kommer egenskaber som stivelse, fordøjelighed, tidlighed, standfasthed og kuldetolerance,” siger Theo Van Der Zwaluw. På markedet skal der være sorter med forskelligt vægtede egenskaber, så landmanden kan vælge netop den sort, hvis egenskaber passer bedst til bedriften. Derfor kan der ikke siges noget generelt om, hvad der vægtes højest i de forskellige lande, men der er en tendens til, at danske landmænd lægger meget vægt på fordøjelighed af cellevægge, FK-NDF, mens svenskerne gerne ser et højt stivelsesindhold.

Limagrain Europa

• 27 forædlingsstationer • Inddelt i 5 geografiske zoner • 30 forsøgslokaliteter i zone 1 • 7 forsøgslokaliteter i Danmark Nye forædlingsmetoder

Forædling tager mange år fra de første linjer iagttages, til de endelige sorter sælges til landmanden. Men der er nye forædlingsmetoder, der kan forkorte forædlingstiden: ”Vi bruger molekylære genmarkører i forædlingen. Egenskaberne er knyttet til majsplantens DNA. Der indsamles flere tusinde markører, og i laboratoriet kan man forudsige, om den enkelte egenskab er som ønsket, eller om den skal kasseres,” siger Theo Van Der Zwaluw. Det kan reducere forædlingstiden med flere år og sikre bedre kvalitet af majssortens egenskaber. En anden metode Limagrain også benytter er dobbelt haploidteknologien, hvor man fjerner haploide kønsceller af en plante for at forårsage en fordobling af kromosombestanden. Derved opnås en stabil eller ren linje på bare 2 generationer.

Vi bruger molekylære genmarkører i forædlingen. Egenskaberne er knyttet til majsplantens DNA. Der indsamles flere tusinde markører, og i laboratoriet kan man forudsige, om den enkelte egenskab er som ønsket, eller om den skal kasseres. Det kan reducere forædlingstiden med flere år og sikre bedre kvalitet af majssortens egenskaber.’’

Theo Van Der Zwaluw

Majssorternes egenskaber

”Kuldetolerance er nu så indbygget i sorterne, at det i Danmark ikke er et problem længere, men selvfølgelig koldtestes alle Limagrains majssorter. Majs er en forholdsvis let afgrøde at dyrke. Lejesæd, knækkede planter og Fusari-

um modtagelighed kan dog besværliggøre høst og koste udbytte og kvalitet. Derfor er standfasthed et vigtigt element i vores forædling af majssorter,” siger Theo Van Der Zwaluw. ”Tidligere så man i Danmark en del kuldeskader i form af gule majsplanter, men det ses i mindre omfang i dag. Primært på grund af nye kuldetolerante sorter fra Limagrain, men klimaændringerne betyder også en del,” siger Marinus Steijn, regional forskningsassistent hos Limagrain, der leder markafprøvningerne af Limagrains majssorter.

Fordøjelighed af cellevægge

”Limagrain har det klare forædlingsmål, når det gælder udvikling af helsædssorter til malkekøer, at både fordøjelighed af cellevægge i planten, FK-NDF, og stivelsesindholdet i kolben skal være højt”, siger forædleren fra Limagrain. Han forklarer her, hvordan Limagrain vægter fordøjeligheden af plantens cellevægge: NDF er fibre eller cellevægsstoffer, der består af cellulose, hemicellulose og lignin. Lignin er ufordøjeligt, mens cellulose og hemicellulose kan nedbrydes af mikroorganismer i vommen. Der er stor forskel på majssorters NDF-fordøjelighed, FK-NDF. Variationen skyldes dels forskelle i indholdet af lignin, dels forskelle i strukturen af lignin i cellevæggene. Det nemmeste forædlingsmæssigt er at sænke ligninindholdet, fordi det straks øger fiberfordøjeligheden. Der er dog grænser for, hvor langt man kan sænke ligninindholdet, uden det går ud over plantens standfasthed. Derfor er målet at finde sorter, der har en hensigtsmæssig cellevægsstruktur, der fremmer tilgængeligheden af cellulose og hemicellulose.

Tidligere så man i Danmark en del kuldeskader i form af gule majsplanter, men det ses i mindre omfang i dag. Primært på grund af nye kuldetolerante sorter fra Limagrain’’

Marinus Steijn Stivelse udnyttes 100 procent

Stivelsesindholdet i kolben kan udnyttes næsten 100 procent. I helsædsmajs udgør stivelse 30-40 procent. Hovedparten af stivelse fordøjes i vommen, men en del fordøjes først i tarmene, den såkaldte by-pass stivelse. Jo mere moden kolben er, jo mere by-pass stivelse indeholder den. Her er der små forskelle imellem sorterne.

Flint og Dent typer

”Der findes to typer af majssorter, Flint og Dent typen. Flint majs er kuldetolerant, mens Dent typen har et stort udbyttepotentiale, men den er ikke kuldetolerant. Vi forædler henimod mellemformer, hvor egenskaberne fra de 2 typer kombineres på forskellig vis. Rene Dent majs markedsføres ikke af Limagrain i Danmark, da de ikke er kuldetolerante,” siger Theo Van Der Zwaluw.

Sortsvalget til malkekøer

Sorter til helsædsensilage til malkekøer skal give den højeste økonomiske værdi. Derfor skal majssorten nå 30-33 procent tørstof senest midt i oktober. Det er som regel sorter, som kan kombinere et stort udbytte af afgrødeenheder med en høj energikoncentration og en høj FK-NDF. Ifølge Seges Sortsvalgmajs. dk ligger Limagrains majssorter i toppen med den højeste økonomiske værdi, uanset majs andel i foderrationen. I dette værktøj fra Seges regnes merværdien ud per årsko for hver sort, med baggrund i den enkelte bedrifts forudsætninger. Vil man gerne satse på kolbemajs, bør man vælge sorter med en god standfasthed. De skal nå 54-56 procent tørstof i kolber med svøbblade inden 20. oktober. Derudover skal sorten have et stort kerneudbytte og højt indhold af NEL20.