2 minute read
Vækststart i 2022
from Majssorter 2023
Vækstsæsonen for majs startede tidligt, og såning var over det meste af landet velafsluttet inden midten af maj.
Hele Danmark var plaget af meget tørre forhold i foråret, og flere steder kunne der findes tørkepletter på markerne. Derfor valgte mange at så tidligt, mens der stadig var fugt tilbage i jorden. Med en god jordpakning kan man normalt holde på tilstrækkelig fugt til at sikre, at majsen spirer. Men flere steder var der i år så tørt, at man med god grund valgte at øge sådybden, for at nå ned til jordfugten, da manglende jordfugt resulterer i en meget uens fremspiring. De lune jordtemperaturer skabte dog til trods for en dybere såning generelt gode betingelser for majsens fremspiring.
Sådybde
Ved tørre jordbetingelser kan sådybden øges til mere end de normale 3-4cm for at sikre fugt til frøet og dermed en ensartet fremspiring. Dybere såning kan dog påføre majsen stress, især i kølige år. Ved dyb såning skal der bruges meget energi på at danne kimstænglen, der løfter koleoptilen eller spiren op til jordoverfladen. Er jorden kold, går det langsomt, og majsen har svært ved at vokse fra svampeangreb m.m. Hvis majsen omvendt sås for øverligt, tvinges den til at sætte sit hjerteskud tættere på jordoverfladen end de optimale ca. 1,5cm, hvilket kan resultere i ”rodløse” majs, som skaber problemer senere i sæsonen. Derfor er det vigtigt at tjekke sådybden undervejs i såningen.
Sådybden kan øges fra de optimale 3-4cm ned til 4-6cm for at sikre jordfugt uden en væsentlig forværring af fremspiringen. Ved en sådybde dybere end 6cm forværres fremspiringen markant. Dette kan dog være en nødvendighed flere steder pga. fugle og i år pga. tørre jordforhold.
Sideskud
Majs har haft gode spirevilkår landet over, og kort efter såningen kom der både regn og varme. Disse gode vækstbetingelser har mange steder øget forekomsten af sideskud. Da majs er en græsplante – ligesom korn – vil den naturligt gerne buske sig. Dog fortrækker man et hovedskud og helst én veludviklet kolbe. Dannelse af sideskud er forsøgt forædlet væk i majs og er derfor genetisk
bestemt. Det er en helt naturlig optimering- eller overlevelsesmekanisme, der både kan forekomme under fordelagtige vækstforhold eller ved stress påført af f.eks. frost, sandflugt, skadedyr osv.
Sideskud betyder hverken noget for udbyttet eller kvaliteten. Det kan tværtimod have en positiv effekt ved at transportere næringsstoffer fra sideskud til hovedskud. Omvendt kan der ikke transporteres næringsstoffer fra hovedskud til sideskud. Dog kan sideskud besværliggøre høsten med plukkebord, og sorter med høj tendens til sideskudsdannelse bør fravælges til kolbe- og kernemajs. I år har sideskudsdannelse været meget udbredt og er blevet fundet i hele landet. Selv sorter, der aldrig har dannet sideskud før, er i år blevet set med sideskud. Sideskuddene sås allerede ved 4-5 bladstadiet, hvilket tyder på, at de tørre forhold omkring fremspiringen samt angreb af fritfluer har stresset majsen.