21 minute read

Kirkesiderne

Next Article
Indhold / Leder

Indhold / Leder

NYT FRA SØNDERBRO KIRKE

Vi holder modet oppe!

AF TOVE ASMUSSEN, FORMAND MENIGHEDSRÅDET SØNDERBRO KIRKE Bedst som vi troede, at vi havde fået styr på Corona-pandemien, så blomstrede den kraftigt op igen, og i skrivende stund er vi igen ramt af meget stramme restriktioner.

Alle julegudstjenester, nytårsgudstjenesten og Helligtrekongers søndag blev aflyst med så kort varsel, at vi intet kunne gøre for at nå ud til jer med beskeden. Ikke nok med det, måtte vi aflyse et par gudstjenester mere i januar. Fra 24. januar 2021 har vi afholdt gudstjenester, men i en noget forkortet udgave, nemlig max. 30 minutter.

Kirkens personale blev hjemsendt, så kun de allermest nødvendige måtte være i kirken.

Kun ved lejligheder som bisættelser/begravelser, gudstjeneste, dåb, bryllup måtte det nødvendige personale være til stede.

Mange af jer har måske gået forgæves til kirken. Det er vi meget kede af, da vi netop står for at kirken altid står åben for jer.

Flere af jer har måske også oplevet at deltage i en ceremoni i kirken, hvor der har været store begrænsninger. Dette skyldes, som I sikkert ved, at vi skal holde afstand for at undgå smittespredning.

Derfor måtte vi igen skrive A F L Y S T hen over de mange arrangementer, som vi skulle have tilbudt her i vinteren og foråret. Men heldigvis har vi nu fået tilbudt vaccine til os alle. Vi håber, at den har den forventede virkning. Når du læser dette, håber vi de fleste af restriktionerne er lempet så meget, at vi igen kan mødes til forskellige arrangementer, for vi arbejder lige nu på et spændende program for resten af året.

Sønderbro Kirke blev taget i brug den 1. søndag i advent i 1971, så kirken har nu 50-års fødselsdag/jubilæum.

Derfor arbejder vi lige nu med program for et jubilæumsår, som vi regner med sluttes af med et kæmpe brag på jubilæumsdagen.

Ud over selve jubilæet vil vi selvfølgelig også gennemføre de ting, som vi har tradition for og som desværre blev aflyst i 2020.

Af disse kan jeg nævne: 4. maj i ord og toner. 5. juni Grundlovsarrangement. Med grundlovstale af biskop Henrik Wigh-Poulsen, hygge og god musik med vores organist og sangere. Kunst og Forår en årlig tilbagevendende udstilling, med mange forskellige kunstnere. I næste nummer forventer vi at have hele programmet klar, så du kan se, hvad du har lyst til at deltage i.

Menighedsråd Sønderbro Kirke 2021

Her kan du se de nyvalgte medlemmer samt hvilke hverv de blev valgt til. Vil du læse nærmere om hvilke poster og udvalg de forskellige medlemmer varetager, så gå ind på kirkens hjemmeside www.soenderbro.dk under kontakt -> menighedsråd.

Vi glæder os til et rigtig godt samarbejde med jer alle.

Med venlig hilsen Tove Asmussen

Tove Asmussen formand Kirsten Bomholt næstformand

Inger Larsen menigt medlem

Dorrit Bank menigt medlem

Dukkemagerens magi

Margit Mabeck er skulptør og dukkemager og spiller en afgørende rolle i følgende drama på Sønderbro .

AF KATJA MATHILDA CHRISTENSEN, KIRKE- OG KULTURMEDARBEJDER

Nu skal det handle lidt om Josef. Det passer så fint med, at det er marts, som i Bibelen er den måned, hvor Maria fortæller Josef, at hun har haft besøg af englen Gabriel, der har sagt, at hun skal føde Jesus.

Det er lidt af en mundfuld for Josef, men så får han også englebesøg og bliver sat ind i sagen, hvorefter han tager opgaven som papfar til Jesus på sig.

Det er ganske vist

Bibelen fortæller stort set ikke andet om Josef end at han var tømrer og Marias mand. Det kan man stille sig tilfreds med eller også kan man bruge sin fantasi og selv digte lidt videre…

…vidste I for eksempel, at Josefs mor oprindeligt var nordjyde og har boet mange steder, blandt andet i Odense, Gl. Holte og i dag såmænd bor i Horsens i et rækkehus på Nørrebakken?

Josefs mor

Margit Mabeck står ude i trappeopgangen og tager imod:

”Davs med dig,” smiler hun til mig.

Vi har talt sammen over telefonen, og nu mødes vi for første gang:

”Det er mit barnebarn, der står der og tager imod folk,” siger Margit og peger på en lerbuste af et barneansigt uden for indgangsdøren til boligen på Nørrebakken.

Vi går ind i lejligheden.

På Margit Mabecks visitkort står der, at hun er maler og skulptør, og nu står jeg i hendes entré, der bedst kan beskrives som at stå midt i eventyr af minder fra gulv til loft:

”Ja, det er alt noget, jeg har skabt, siger Margit og tager fat om en bronzefigur af en balletdanserinde på entrékommoden og fortæller: ”Hun er det seneste, jeg har skabt. Teknikken er ny for mig.”

Hvor man sig end vender hen

Jeg kigger på de mange ikonmalerier, der kigger tilbage på mig med deres alvorlige mandelformede øjne. Hvor er de fra? male på træ, bruge bestemte farver og gentage motivet,” fortæller Margit, og vupti er hun som ved et trylleslag videre ind i soveværelset, hvor hun rumsterer i klædeskabet:

”Se! De her hænder købte jeg i Berlin, 14 dage efter Murens fald, da Thorben og jeg var på bryllupsrejse,” udbryder hun og kommer til at rage en glasramme på gulvet:

”Pyt med det! Prøv at holde hænderne og mærk hvor tunge de er,” siger Margit og kigger på mig med et blik, der et øjeblik får mig til at tænke på Karen Blixen.

Hænderne er tunge. De er støbt i bronze, og Margit ved ikke, hvilken krop eller hvilket sted de har hørt til. Alligevel fortæller hænderne historie, alt efter hvem der holder dem.

Margit peger mod et billede over sengen. Det er malet på koboltblå baggrund og viser et par smukke dameunderben i røde sko: ”Der hænger et lignende hos Socialdemokratiet på Christiansborg,” siger hun.

Jeg tænker straks Helle Thorning og en gammel mediehistorie om prisen på hendes stiletter. Det var nu ikke den historie Margit tænkte på, da hun malede billede, men nu skal vi ind i stuen, hvor der sidder en mand foran tv’et og venter på os:

Kirkesiderne

NYT FRA SØNDERBRO KIRKE

Tusind stykker

Jeg hilser på Josef, der holder blikket stift rettet på tv-skærmen, som om han har en idé om, at den sorte billedramme kan noget. For en måned siden var der slet ikke noget der hed tv for Josef. Der levede han 11 måneder af året skjult i en papkasse, og det sidste han husker svagt fra julen tilbage i 2019 er, at hans ansigt ramte gulvet hårdt i Sønderbro Kirke efter et pludseligt fald ud af julekrybben. Heldigvis viste det sig, at Josefs skaber, skulptøren Margit Mabeck stadig var i byen og gerne ville lave den fortabte søn et nyt hoved.

I hele november måned arbejdede Margit med at skabe et nyt ansigt i ler til Josef, og et par af hendes tidligere kursusdeltagere hjalp til med at stoppe ham ud med avispapir og vat, inden Margit med kunstnerens pensel malede Josefs venlige ansigt frem.

Margit kigger på Josefs ansigt:

Hmm, nu hvor jeg kigger på ham, så ligner han da i øvrigt min første mand? Det er det der sker. Mine dukker tager, uden at jeg tænker over det, form af mennesker fra mit liv,” siger hun.

Til hvad nytte

Ting har liv hos Margit, og derfor er det heller ikke så underligt, at dukkemageriet har fyldt meget i hendes liv som kunstner.

At blive kunstner var ellers ikke noget Margit havde med fra det nordjyske barndomshjem med en indre missionsk mor og en kommunistisk papfar, der begge havde en snusfornuftig tilgang til livet, hvor tegning ikke rigtig talte: ”Jeg kan tydeligt huske min mors irritation, når jeg tegnede. Hun syntes, at jeg skulle give mig til noget nyttigt,” siger Margit og ler.

Svigermor så talentet

Senere fik Margit en svigermor, der modsat forældrene mente, at det nyttige i sædvanlig forstand var spildt på Margit. Hun kunne se, at Margit kunne tegne, og at det godt kunne bruges i livet.

Svigermor betalte derfor for et ophold på Designskolen i Odense, og her lærte Margit at designe og sy tøj, hvilket kom hende til gode, da hun senere fik gang i sit egen lille tøjfabrik hjemme hos sig selv.

Fabrikken gik ret godt, indtil det en dag blev Margits daværende mand, Jørgen, for meget, at hjemmets stue var en larmende systue, når han kom træt hjem fra sit arbejde: ”Det kan jeg godt forstå. Omvendt havde vi jo alligevel ikke råd til møbler i den stue,” siger Margit og smiler.

En rigtig mor

Margit kan i bakspejlet godt se, at flere af hendes gode indfald ikke altid var nemme at have med at gøre i en tid, hvor opfattelsen var, at en rigtig mand forsørgede familien, og en rigtig kvinde blev hjemme og tog sig af hjemmet og børnenes opdragelse:

”Jeg var jo selv et stort barn, så når nogen spørger mine voksne sønner i dag, hvem der har opdraget dem, siger de: Vi er da ikke opdraget, men vi har haft det sjovt med mor” siger Margit.

Savnet

TV-manden kommer ind og hilser på. Han skifter tv’et ud og finder de foretrukne kanaler på DR. Margit savner DR Kultur, men mest savner hun den mand, hun mødte senere i sit liv:

”Dengang Thorben og jeg flyttede sammen og vores to bogsamlinger blev sat op på hylderne, var det som om noget faldt på plads i mig. Pludselig følte jeg mig ikke som hende den mærkelige pige, der har fulgt mig som en skygge siden min barndom,” siger Margit.

Vi kigger på bogreolerne, der fylder alle vægge i stuerne fra gulv til loft. Der er filosofi, teologi og kunst i en skøn sammenblanding:

”Efter Thorbens død var jeg nødt til at flytte til noget mindre. Da flyttemændene kørte, sad jeg så her i stuen med 66 flyttekasser og kunne ikke overskue at få bøgerne sat i system, men op skulle de.” siger hun.

De tre store

System eller ikke system. Margit færdes i sin bogsamling som bogantikvar af den gamle slags, der dukker op bag en bunke støvede bøger, hører kundens stikord og helt uden slinger i valsen efterfølgende tryller den rigtige bog frem i vildnisset.

Allerhelst tryller Margit frem om den kunst og de kunstnere, der har formet hendes liv fra ganske ung og stadig i en alder af 78 år. Blandt favoritterne er Diane Hanson, Kurt Trampedach og Käthe Kollwitch. Tre store kunstnere, der med deres arbejde med menneskeskulptur og dukker har inspireret Margit i hendes arbejde med hendes dukker.

Magien

Margit vil gerne med over i kirken og genforene Josef med sin familie, så vi spænder Josef fast på bagsædet og kører i lav fart til Sønderbro Kirke, hvor Josef efterfølgende bæres varsomt ind. Margit binder Josef godt fast på den lille træstol inde i julekrybben, så han ikke vælter. Herefter følger en halv time, hvor Margit retter på selv de mindste detaljer ved hele opstillingen af julekrybben i Sønderbro Kirke. Det er i det øjeblik, man får syn for dukkemagerens magi, der kan bringe liv i det, der det meste af året blot sover i en kasse.

Sønderbro Kirke og Menighedsråd vil gerne sige stor tak til Margit Mabeck for julekrybben og det nye hoved til Josef 

Evighedskalender

AF STIG JOSEFSEN, KUNSTSKOLEN SNURRETOPPEN. Forsidens værk er af Frederik Mønster, der er en følsom ung mand, optaget af kærlighed, romantik og de smukke varme oplevelser i livet. Værket hedder ”Forårstulipaner” og er udtryk for glæden ved blomster og farver og med et lille tvist af drømmen om, at kunne gå med en pige i hånden gennem en ny-udsprungen tulipanmark. Værket indgår i en såkaldt Evighedskalender, som er et projekt Snurretoppens elever har arbejdet med i efteråret 2020. Ideen er, at eleverne maler billeder med inspiration fra månedernes særlige begivenheder og årstidens kendetegn i naturen. Snurretoppen er et dagtilbud for voksne udviklingshæmmede. Kalenderen kan købes i Sønderbro kirke eller ved henvendelse på kirkekontoret i åbningstiden eller til Kunstskolen Snurretoppen på tlf. 41 26 05 70, prisen er 100,00 kr.

Margit Mabeck retter små detaljer, der gør en overraskende stor forskel. Foto: Katja Mathilda Christensen

Et andet værk fra Evighedskalenderen. Kunstner Casper Brok.

Kirkesiderne

NYT FRA SØNDERBRO KIRKE

Fortæl!

Egentligt var det tanken, at sognepræst Per Bach skulle fortælle lidt om sig selv i Sønderbro Kirkes fortællemødested Fredagsfolkeren, men så kom nedlukningen og alle sagde, øv. Heldigvis kommer Per gerne og fortæller en anden god gang, men Sønderbro’eren har alligevel plaget sig til lidt forskud på glæderne, så her kommer lidt fra vores vikarierende sognepræst Per Bach:

Ikke ét ord mere om Corona…

AF PER BACH, SOGNEPRÆST SØNDERBRO KIRKE. … altså ikke udover, at vi må igennem det, og med forårets komme håber vi, at de normale tider forhåbentligt vender tilbage.

Nej, på opfordring, vil jeg skrive om, hvordan det er at komme som præst i jeres sogn og lidt om præstelivet før og nu. Da jeg blev spurgt om vikariatet i Sønderbro Sogn, var svaret ja tak! Det begyndte så 1. september 2020 og slutter 1. maj 2021.

Tæt på naturen

I en del år var jeg sognepræst i Sønderjylland i et fire-sogns pastorat helt ude ved Vadehavet. Et skønt sted midt i Nationalpark Vadehavet med trækfugle, som kom i titusindvis forår og efterår. Landmændene var godt nok ikke glade for besøg af 10.000 bramgæs, der kunne afgræsse en mark med vinterhvede i løbet af få timer, men for os andre var fugletrækket til stor glæde, og mange tager turen til Sønderjylland for at se de store fugletræk, som også kaldes ”sort sol”.

I 2018 gik jeg på pension, og min kone og jeg flyttede til Ugelbølle ved Rønde. Egentligt var jeg ikke helt klar til at stoppe med præstearbejdet, men gjorde det for at komme nærmere vores børn, børnebørn og svigerbørn, og fordi både min kone og jeg gerne ville tilbage til Østjylland, hvor vi begge kommer fra. Det har vi ikke fortrudt, for det har bragt gode oplevelser med sig.

Der har været brug for afløsning i kirkerne på Djursland ved gudstjenester, bisættelser og vielser. I et års tid – indtil sept. 2020 - var jeg vikar i Knebel, Agri, Vrinners og Egens pastorat på Mols i nationalpark Mols Bjerge. Det var med hele udtrækket, ligesom det er hos jer. Altså møder, konfirmander og alt det andet.

Fra landsogn til bysogn

På Mols var det landsogne, som jeg var vant til fra Sønderjylland, så da jeg fik muligheden for et vikariat i et stort bysogn som Sønderbro sogn, var det en spændende opgave. Det har jeg bestemt heller ikke fortrudt!

At være præst i et landsogn eller et bysogn er på mange måder forskelligt. Selvfølgelig har vi en gudstjenesteordning, som gælder både i by og på land. Men hvor man som præst i et landsogn i stor udstrækning er med i alle udvalg, skriver kirkebladet, redigerer hjemmesider, fører kirkebøgerne og er tovholder i menighedsrådsarbejdet, fordi der ofte er flere menighedsråd. I Sønderjylland var der f.eks ikke mindre end 4 menighedsråd. Det er tit en udfordring, fordi al den administration i virkeligheden er fremmed i forhold til en teologisk uddannelse. Men sådan er det på landet – mindre i dag end tidligere – men stadig udtalt.

Alle kender alle

Det fører naturligvis også positive ting med sig, at man er med i det hele. Man kommer f.eks. hurtigt ind i sognenes liv også det udenfor kirken. Jeg var f.eks. jæger (er det ikke mere) og kom med på jagter i Sønderjylland. Her fik jeg mange gode snakke på tværs af kirkelige holdninger, politiske holdninger og meget andet. Gemytligt, og meget direkte på den gode måde med mange sjove oplevelser. F.eks. fik en af de mindre kirker på et tidspunkt nye hynder på kirkebænkene. De gamle skulle kasseres, men i stedet for at smide dem ud, fik jagtforeningen dem. De kunne bruge hynderne til deres kreaturvogn, hvor jægerne sad, når de blev transporteret rundt på det enorme areal. I et landsogn kender alle hinanden, så ofte bliver præsten nærmest en slags familiær kontakt. Det er godt, men indimellem også hårdt.

Sønderbro Kirke

At komme til jeres kirke i Sønderbro sogn var derfor noget helt andet på en rigtig god måde. Menigheden her er væsentligt større end i landsognene, men der er også flere hænder om arbejdet. Det betyder, at selve den teologiske del af præstearbejdet naturligt får en mere fremtrædende rolle. Der kommer flere mennesker til gudstjenesterne, og langt de fleste ting i arbejdet foregår i Sønderbro kirke eller på præstekontoret. Samtalerne og kendskabet til menigheden vokser naturligvis også hen ad vejen, men det er i og omkring kirken kontakterne hovedsageligt knyttes.

Og så er her et fremragende personale: Kordegn, kirke-og kulturmedarbejder, kirketjenere, kirkekor og konservatorieuddannet organist, samt en præstekollega. Det kan ikke blive bedre, for det gode miljø, der er vokset frem i jeres kirke, er i den grad noget man som ny-tilkommen præst straks mærker, og føler sig velkommen i. Derudover er der et rigtig godt me-

nighedsråd, der gør et stort stykke arbejde, og får tingene fra hånden. Det har en langt større betydning, end man måske i almindelighed er klar over. Så det hele går op i en højere enhed i jeres kirke. Desuden er der mange aktiviteter i Sønderbro kirke. Strikkeklub, højskoleformiddage, masser af musik, sogneeftermiddage, Fredagsfolkeren og meget andet. Sønderbro kirke står som et smukt monument over en nutidig dansk kirke. Alene kirkens arkitektur og beliggenhed, giver et flot udtryk for nutidig relevans af det gamle kristne evangelium, som her lever i bedste velgående.

Med disse ord vil jeg ønske menigheden en god påsketid og et godt forår.

Venlig hilsen Per Bach

Tirsdag 4. maj i ord og toner kl. 19-21:

På denne aften vil vi i ord og toner tale om det, der skete under krigen i håb om, at det aldrig må ske igen! 4. maj i Sønderbro Kirke er en aften båret af en musikliturgi, der både rummer fortællingen om krigens gru, men i høj grad også budskabet om frihedens glæde!

Lørdag 5. juni kl. 14-16:

Grundlovsfest i Sønderbro Kirke med tale ved biskop over Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen.

Bliv gift i det fri - 19 . juni 2021

Unik mulighed for en smuk vielse med udsigt over fjorden ved Langelinie i Horsens!

Går du og din elskede med bryllupsplaner, og har I altid drømt at blive gift ude i naturen? Så er der mulighed for bryllup i det fri den 19 . juni 2021 på Langelinieanlægget i Horsens . Folkekirken i Horsens stiller præster, musik, telt (i tilfælde af regn) - og alt det andet praktiske - til rådighed. I skal bare ville sige ja til hinanden i det fri med vandkant og strand omkring jer. Brylluppet får I mulighed for at planlægge på forhånd i samarbejde med præsten - akkurat som ved et traditionelt kirkebryllup. Der vil være mulighed for at blive gift lørdag den 19 . juni kl . 10, 11, 12, 13, 14, 15 eller kl . 16 . Kontakt præst Hanne Henriksen på 24 61 09 66 eller hahe@km.dk for bryllupsaftale og evt. spørgsmål.

Kirkesiderne

Gudstjenesteliste for marts - april - maj 2021 i Sønderbro Kirke:

MARTS

07.03 3. s. i fasten Kl. 10.00 Per Bach 14.03 Midfaste Kl. 10.00 Randi Dalsgaard Henriksen 21.03 Mariæ Kl. 10.00 Per Bach

bebudelses dag 28.03 Palmesøndag Kl. 10.00 Randi Dalsgaard Henriksen

APRIL

01.04 Skærtorsdag Kl. 10.00 Per Bach 02.04 Langfredag Kl. 10.00 Randi Dalsgaard Henriksen 04.04 Påskedag Kl. 10.00 Per Bach 05.04 Anden påskedag Kl. 10.00 Randi Dalsgaard Henriksen 11.04 1. s. e. påske Kl. 10.00 Per Bach 18.04 2. s. e. påske Kl. 10.00 Randi Dalsgaard Henriksen 25.04 3.s.e. påske Kl. 10.00 Randi Dalsgaard Henriksen 30.04 St. Bededag Kl. 10.00 Per Bach

PLEJEHJEMSGUDSTJENESTER GEFIONS HAVE

25.03 Kl. 14.30 RDH 29.04 Kl. 14.30 PB 27.05 Kl. 14.30 RDH

ÅPARK CENTRET

31.03 Kl. 14.00 RDH 28.04 Kl. 14.00 PB 26.05 Kl. 14.00 RDH

MAJ

02.05 4. s.e. påske Kl. 10.00 NN 09.05 5. s.e. påske Kl. 10.00 Randi Dalsgaard Henriksen 13.05 Kristi Himmelfart Kl. 10.00 NN 16.05 6. s.e.påske kl. 10.00 Randi Dalsgaard Henriksen 23.05 Pinsedag Kl. 10.00 Randi Dalsgaard Henriksen 24.05 2. Pinsedag i vandkanten Kl. 10.00 Fælles Horsens Provsti 30.05 Trinitatis søndag Kl. 10.00 NN

MENIGHEDSRÅDSMØDER SØNDERBRO SOGN:

18. marts, 21. april og 20. maj.

KIRKEKAFFE

Der er kirkekaffe hver søndag efter gudstjenesten.

KIRKEBIL

Ældre og gangbesværede kan blive kørt til og fra gudstjeneste. Ring senest torsdag kl. 11.30 til kordegn, tlf.: 75 62 02 48.

Himmelske Rytmer - for børn (9-13 år)

Tirsdag 13. april kl. 16.30-17.30.

Kom og vær med til en festlig eftermiddag med rytmer, sang, bevægelse, balloner og meget mere når Sønderbro Kirke lægger hus til projektet "Himmelske Rytmer" for alle børn i alderen 9-13 år - det er gratis! Naja Bisgaard Krogh Horsens Klosterkirke er tovholder på arrangementet.

Reservér billet hos organist Lotte Bille Glæsel på mail: lottebilleg@ gmail.com. Man kan også tage chancen og møde op i kirken på selve dagen. Der er plads til max. 120 børn i kirken. Hold øje med hjemmeside/Facebook i forhold til evt. aflysning grundet COVID-19.

Babysalmesang

Der tilbydes ikke babysalmesang før påske. Vi håber, det bliver muligt derefter. Hold øje med hjemmesiden.

Musik og arrangementer i Sønderbro Kirke

(Med forbehold for ændringer . Hold øje med hjemmesiden/Facebook) Musik & Tapas:

7. april kl. 17 – 18: Guitar og naturfotografier.

Tommy Jervidal mestrer både guitar og kamera, og derfor lover vi en oplevelse ud over det sædvanlige, når Tommy Jervidal med ord og i lyd gør os klogere både guitaren som instrument samt det at tage billeder i naturen. Efter musikken i kirken er der mulighed for tapas, vin og spørgsmål til kunstneren i kirkens lokaler. Musikken er gratis; tapas koster 50 kr. som betales på stedet. Tilmelding er ikke nødvendigt. Vil du vide mere, så kontakt organist Lotte Bille Glæsel på mobil: 2892 5835 eller mail: lottebilleg@gmail.com.

Sogneeftermiddage med temaet overgange

Torsdag 18. marts kl.14 -16.

Pirateep Rabindranath er opvokset på Sønderbro og fortæller denne torsdag om, hvad det har betydet for ham at bo på Sønderbro også den dag i dag, hvor han bor et andet sted. Foredraget er gratis. Kaffe og kage 25 kr. Tilmelding ikke nødvendigt. Sted: Sønderbro Kirkes sognelokaler.

Torsdag 15. april kl. 14 -16:

Da Niels Brunse for et par år siden fik en opfordring fra forlaget Eksistensen til at skrive en lille bog om sit forhold til kristendommen, sagde han straks ja. Han var blevet døbt og konfirmeret, havde som ung meldt sig ud af folkekirken og havde så meldt sig ind igen 28 år senere. Opfordringen var en kærkommen lejlighed til at argumentere for begge beslutningerne, ikke mindst den sidste, og bogen udkom i februar 2020 med titlen "Tro er ikke viden". Siden da har han i en række foredrag fortalt om bogen og de tanker, der ligger bag den. Han kalder sig selv en art kristen kulturradikal, og det lever han fint med, selv om nogle kan synes at det lyder som en selvmodsigelse. Niels Brunse er forfatter og oversætter og har blandt andet fuldført en komplet nyoversættelse af Shakespeares skuespil til dansk. Foredraget er gratis. Kaffe og kage 25 kr. Tilmelding ikke nødvendigt. Sted: Sønderbro Kirkes sognelokaler.

Tirsdag 11. maj kl. 12 - 17: Sogneudflugt: Ud i det blå med kaffe og kage.

Bussen kører kl. 12 fra Sønderbro Kirke hen til et hyggeligt sted, hvor vi får kaffe og kage. Pris 50 kr. Tilmelding til kordegn Merete Nørgaard senest tirsdag 4. maj på: soenderbro.sogn@km.dk eller på tlf. 7562 0248.

Fredagsfolkeren – dit fortællemødested

Vi holder åbent hver fredag kl. 14-16 hele året. Fredagsfolkeren er for alle, der er interesseret i at dele egne livsfortællinger og som kan lide at lytte til andres. Tovholdere: Else Jensen, Berith Frandsen og Egon Matthiassen. Spørgsmål kan rettes til kirke- og kulturmedarbejder katja.mathilda@gmail.com eller mobil: 6047 3036.

Elses Strikkeklub 2 og 4 . tirsdag i måneden kl . 10-12:

Hold øje med hjemmesiden/Facebook hvis du vil vide, hvornår vi mødes igen. Skriv til Else Jensen, hvis du har spørgsmål: else.jensen32@gmail.com

Elses Strikkeklub overrækker strikkede huer, halstørklæder og luffer til Kirkens Korshær Horsens.

Højtlæsning for voksne – 1 . og 3 . tirsdag hver måned kl . 16 .30 -18 .

Vi starter op i Sønderbro Kirkes lokaler tirsdag 6. april. Højtlæsning for voksne er ikke en litteraturklub, men et sted, hvor vi bruger små historier til at åbne op for samtaler mellem mennesker. Alle, uanset alder og erfaring med bøger kan deltage. Tilmelding er ikke nødvendig. Vil du vide mere så kontakt os på mail: katja.mathilda@gmail.com. Højtlæsning for voksne er et koncept skabt af Læseforeningen.dk.

Sønderbrokoret

- et samarbejde ml. Sønderbro Kirke og Dialogkaravanen.

Koret består af piger og drenge i alderen 9-13 år. Vi synger tirsdage kl. 15-16. Vil du have besked, når vi synger igen, så kontakt: Kirsten Bomholt på mobil: 23244132//DialogKaravanen@gmail.com eller Lotte Bille Glæsel på: 2892 5835/ mail: lottebilleg@gmail.com.

This article is from: