Rundt på Sønderbro

NYT FRA DAGTILBUD SØNDERMARK

Giv dit barn en god overgang til skolen

At blive klar til skolen drejer sig ikke kun om at kunne tal og bogstaver, men også om at være psykisk robust og kunne begå sig i en større gruppe .

AF LONE BERG, DAGTILBUDSLEDER SØNDERMARK

I Dagtilbud Søndermark gør man meget ud at gøre de ældste børn klar til en god skolestart, og derfor samles børnene i storebørnsgruppen to gange om ugen, det sidste år i børnehaven, inden de skal i skole.

I storebørnsgruppen har de ansatte særligt fokus på at støtte børnenes udvikling af sociale færdigheder, som er vigtige i forhold til senere at kunne skabe relationer i en kommende skoleklasse. Børnene lærer gennem særlige lege at danne stabile venskaber, mens de voksne er opmærksomme på børnenes roller og positioner i gruppen.

Læring i storebørnsgruppen

Skoleklar betyder ikke at børnene skal lære at gå i skole i traditionel forstand. I Dagtilbud Søndermarken er overgangen en leg med tal, bogstaver, former og farver, så det både er sjovt og naturligt for børn i den aldersgruppe at modtage læring og udvikle sproget.

Nemo

Der samarbejdes tæt med Byskolen Lindvigsvej om at skabe en rød tråd fra børnehave til skolestart, så overgangen bliver det er tryg og genkendelig for børnene.

Konkret betyder det, at storebørnsgruppen i løbet af foråret begynder at komme på skolens og i SFO’en, hvor de lærer de voksne at kende. Allerede fra 1. maj overgår børnene i storebørnsgruppen til Nemo, som er skolens førskolegruppe. Her følger voksne med, som børnene kender fra børnehaven, frem til sommerferien.

Rundt på Sønderbro

NYT FRA BYSKOLEN LINDVIGSVEJ

Elever på Byskolen Lindvigsvej har sat ord på deres tanker om coronatiden

Af Signe, Fatima, Villads, Dicte, Sascha, M-C Klassen . Åååh nej - der Corona

Corona er ikke en ven. Her er et Corona-virus. Corona smitter folk, så man kan dø af det. Vi håber at Corona går væk.

Lægerne hjælper mennesker, så de kan blive raske af corona, men vi kan også selv gøre noget:

Hold afstand, brug mundbind og visir, vask og sprit hænder, host og nys i ærmet - og er du syg, så bliv hjemme. HUSK: Altid gå med mundbind.

Ambulancen kan komme hvis du har Corona. Ring 112 Måske får dyr også Corona? Mink kan f.eks. have Corona.

Pas på alle mennesker på jorden, for der er Corona i hele verden.

Kawsar Ahmad 11 år, 4 .D

Min hverdag er så normal, som den kan være. Jeg står op kl 7.00 og gør mig klar til online-undervisning. Så spiser jeg morgenmad, og kl. 8:00 starter online-undervisningen. Men det er meget bedre at være rigtig i skole end at få undervisning online.

Da jeg startede første skoledag, behandlede min lærer mig mega-godt, og mine skolekammerater er søde. Det går da rigtigt godt med online-skole, men jeg savner mega-meget kor om tirsdagen og den almindelige skoledag. Heldigvis kan jeg stadig se nogle af mine venner, men ikke alle. Jeg savner min klasse, frikvartererne og lærerne.

Jeg håber, corona-epidemien bliver klaret, så alt kan blive normalt, så skolen, butikkerne, frisørerne, restauranterne og Sønderbrokoret kan åbne igen.

Af Kevin, M-C Klassen Corona Monster - Åhh… . nej, nej!

Jeg er en hveps jeg passer på Corona - med en maske.

Visir er ikke flot, men godt.

Dumme Corona - Gå væk.

Af Kasper, M-C Klassen Corona-vitser

Hvad kalder man en syg kost? Svar: Corona-kost

Hvilken ko er den sygeste? Svar: Ko-rona

Coronarim

Vask vask væk li'som blæk.

Sprit sprit sprit det er et hit.

Corona corona gå din vej vi vil gerne af med dig.

Mundbind på - ellers må du gå.

Sprit dine hænder - ikke dine tænder.

Brug visir - det er hvad vi si’r!

Vask og sprit det er det nye hit!

Hold afstand - fat det ska' du ha' det ind med ske.

Nys i ærmet ikke i hånden. Jeg vil ikke have det ind i munden.

Rundt på Sønderbro

BORGER-JOURNALISTEN

Familien Danmark

Man siger, at danskerne bor i Danmark, men hvem er egentligt det danske folk?

AF KAREN-MARIE BOMHOLT-RIIS, STUD. ANTROLPOLOGI KU.

I hele Danmarks stue slår Phillip Faber tonen an til aftenens første sang, for det er fredag, og Danmark synger Fællessang - hver for sig. Det er ikke tit, jeg tænker på mig selv som særligt dansk, men da coronakrisen brød ud, og statsministeren Mette Frederiksen opfordrede til nationalt sammenhold og solidaritet, blev der vækket noget i mig. I dag kan jeg tænke tilbage på, hvordan marts 2020 blev skelsættende, ikke bare for Danmark, men for næsten hele verden, da man i et forsøg på at beskytte nationens borgere imod en livstruende pandemi, lukkede Danmark ned om sig selv.

Familien Danmark

Man siger, at danskerne bor i Danmark, men hvem er egentligt det danske folk? Er det vigtigt, at ens bopæl er indenfor de danske grænser, er det statsborgerskabet, der er afgørende for, hvorvidt man må kalde sig selv dansk? Eller er det nok at betragte sig selv som dansk, fordi man føler sig kulturelt tilknyttet Danmark?

Danmark på Sønderbro

Det er december, og jeg besøger Ayah Kokeh i hendes hjem på Sønderbro. Hun har dækket op med kaffe og chokoladekage. I hjørnet står et fint pyntet juletræ med gaver, som hendes dreng Ahmad, 4 år, nysgerrigt piller ved, mens vi drikker kaffe og snakker. ”Jeg har ikke lyst til at handle ind mere, efter det jeg oplevede." Ayah fortæller om, hvordan hun i sommers havde en ubehagelig oplevelse, da hun var i Bilka: ”Jeg forsøgte at holde afstand, men alligevel sagde kvinden, at jeg skulle gå væk. At jeg skulle holde mig fra hende pga. corona. Som om jeg var corona”. Oplevelsen gentog sig for Ayah i løbet af efteråret, hvor følelsen af misbilligende blikke og at blive holdt i udstrakt arm, har påvirket hende: ”Jeg vil ikke skændes, så jeg siger bare undskyld og går væk,” fortæller hun.

Krisetegn

Det er ikke unormalt, at vi i krisetider allierer os i et ‘os’, og et ”dem.” Siden corona ramte landet, har vi ledt efter en syndebuk. Men netop dét at skelne mellem ‘os’ og ‘dem’ skaber grupperinger, hvor ’dem’ hedder Ahmad og Ayah og holder ramadan, mens ’os’ har juletræ og holder jul. Men hvori ligger egentlig forskellen på ’os’ og ’dem’? Ayah har kurdiske og syriske rødder, og holder ramadan, men hun har også taget julen til sig, og i hendes stue, står et juletræ med pynt og gaver.

Der er forskel på at holde og tage afstand

I august 2020 steg smittetallene igen for corona, og denne gang blev fokus rettet mod særligt én befolkningsgruppe: ”Somalierne i Aarhus er blevet Danmarks coronasyndebuk”, stod der i en artikel i Berlingske 11. august 2020. Statsministeren udtalte i pressemeddelelsen 15. august: ”... når vi nøgternt kigger på smittetallene i Danmark, så er der ganske enkelt for mange mennesker med ikke-vestlig baggrund, som er smittet. [...] Det lille mindretal har altid et ansvar for det store fællesskab.” At statsministeren udpeger mennesker med ikke-vestlig baggrund, som et mindretal, der modarbejder solidariteten i det store fællesskab, kan ved første øjekast virke sagligt. Hvis en særlig befolkningsgruppe; unge, ældre eller etniske minoriteter ikke overholder nødvendige retningslinjer, er det så ikke nødvendigt med en offentlig irettesættelse? Men netop at argumentere med statistikker og ikke bagvedliggende faktorer, der kan forklare, hvorfor somalier er mere disponeret for corona, skaber splittelse. Med sådan en udtalelse bliver det lovligt at sige ”Corona! Hold dig væk”, og når myndighederne opfordrer til at holde afstand, er der ikke langt til at tage afstand.

Mange måder at sige tingene på

Hjemme hos Lotte Rasmussen står juletræet stadig smukt med pynt, selvom det nu er tredje dag i 2021. De sidste julekager bliver serveret over en kop kaffe, mens barnebarnet hygger sig med sin iPad på værelset. Lotte bor ligesom Ayah på Sønderbro, og her har hun boet i 34 år: ”Det er her jeg hører til, og jeg kommer ikke herfra,” siger Lotte. Både Ayah og Lotte oplever tryghed, naboskab og fællesskab på Sønderbro. Desværre er det ikke kun juletræ og godt naboskab, som Ayah og Lotte har tilfælles. Ligesom Ayah, oplever Lotte, at coronakrisen har skabt udfordringer, når der skal handles ind - men af andre årsager. Lotte har, af helbredsmæssige årsager, brug for hjælp ved indkøb, da hun ikke selv kan løfte tunge ting: ”Jeg respekterer, at man ikke skal tage hele familien med ud og handle, men jeg har et problem, for jeg kan jo ikke løfte. Så jeg har jo min datter med mig. Jeg har faktisk

haft det lidt dårligt over, at vi går to. Men det bliver jeg bare nødt til”. Men selvom Lotte selv tilhører en udsat gruppe i forhold til corona, og derfor nogle gange bliver nødt til at bede folk holde afstand, mener hun, at man skal gøre det på en ordentlig måde: ”Uanset om der er corona eller ej, så skal man tale ordentligt til hinanden. Det betyder meget, hvordan tingene bliver sagt, ” siger Lotte.

Aktion mundbind

Vi kan godt være sammen på afstand. Ligesom fællessang giver en følelse af samhørighed og fællesskab, var Ayah og Lotte med i et initiativ, hvor frivillige fra DialogKaravanen, Fællesskaber på Tværs, Fædregruppen, Bo Trivsel og Sønderbro Kirke i løbet af efteråret gik ud på gågaden i Horsens for at dele mundbind ud. ”Nogle syntes, det var underligt og sagde nej, men det er okay. Det vigtigste var at vise, at vi skal hjælpe hinanden imod corona. Jeg sagde til mine børn, at de skulle hjælpe med at dele mundbind ud, så de også forstår, at det er vigtigt”, fortæller Ayah. ”Når mine børn siger, at de danske børn i skolen driller, så siger jeg til dem, at det må de ikke sige. De må ikke opdele i danske børn, for de er jeres klassekammerater. I skal løse jeres problemer sammen". siger Ayah.

En opgave vi skal løse sammen

Coronakrisen har betydet, at vi skal passe på hinanden på en ny måde, end vi før har oplevet. Vi skal holde afstand og spritte af, og selvfølgelig tage situationen alvorligt. Men vi skal samtidig passe på, at coronakrisen ikke ødelægger vores fællesskab, at vi skaber distance i stedet for at skabe sammenhold. For corona må være en opgave, vi skal løse sammen. Det er ikke noget, vi kan gøre hver for sig. Derfor må vi gøre forsøget på at forstå hinanden, og rykke ved forestillingen om, hvem der har et juletræ i stuen og hvem der synger med når Phillip Faber spiller op til fællessang.