Statsindkøb 6/2012

Statsindkøb Magasinet

Til indkøbere i staten, regionerne og kommunerne Nr. 6 - Uge 49, 2012 30. Årgang

Grøn

økonomi 2012

Belysning for milliarder under indkøbernes lup Offentlige elindkøb skal gøres smartere DI: Plads til meget mere konkurrence

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

Største solcelleanlæg i Norden bruger Danfoss invertere 45 TLX Pro invertere placeret på taget af Topdanmarks hovedkontor producerer energi i Nordens største solcelleanlæg. Da Topdanmark stod overfor at skulle udskifte taget valgte de samtidig at installere et 745 kWp solcelleanlæg for at energioptimere. ”Vi forventer, at anlægget er tjent hjem efter 12 år. Det er et eksempel på, at forretningsmæssig fornuft går hånd

i hånd med god miljøadfærd,” siger Topdanmarks adm. direktør, Christian Sagild. Topdanmark valgte Danfoss TLX Pro invertere grundet deres effektivitet, egnethed til taginstallationer og integrerede overvågningsløsninger. Allerede den første måned af anlæggets levetid var strømproduktionen på 82.173 Kwh.

15% af Topdanmarks

hovedkontors elforbrug forventes at komme fra deres 745 kWp solcelleanlæg

www.danfoss.dk/solar

Statsindkøb Magasinet

Til indkøbere i staten, regionerne og kommunerne

Ansvarshavende: John Mäenchen ....................... 33 21 20 00 Redaktion: Keld Broksø ............................... 23 24 41 52 E-mail: keld@kb-kommunikation.dk Brian Markwall .......................... 27 84 31 21 E-mail: info@statsindkoeb.dk www.statsindkoeb.dk Annoncer: Salgschef, Brian Markwall ..... 27 84 31 21 Ekspedition og sekretariat: Gl. Jernbanevej 48 2500 Valby Telefon ........................................ 33 21 20 00 Telefax ......................................... 33 21 42 42 E-mail: info@statsindkoeb.dk E-mail: annonce@ann-eksp.dk Sats, repro og tryk: Grafisk Trykcenter AS, www.gte.dk

Oplag: 7.000 eksemplarer 30. årgang Medlem af

Samarbejdspartner

ISNN 0901-6090 Distribution og modtagere: Magasinet »Statsindkøb« distribueres 6 gange årligt til: Abonneneter på rammeaftaler i Statens og Kommunernes IndkøbsService.

Medlemmer af IKA. Folketinget, ministerierne, direktorater, styrelser m.v. Etaterne, herunder Politiet og Forsvaret. Statslige og fælleskommunale virksomheder.

Region- og kommunaldirektører.

Region- og kommunale indkøbschefer og IT-chefer.

Region- og kommunale tekniske forvaltninger.

Højere uddannelsessteder, universiteter, teknika, handelshøjskoler og seminarier. Social- og sundhedssektoren, her under hospitaler, plejehjem m.m.

Leverandører til offentlig virksomhed.

Abonnementspris: For modtagere udover målgruppen, kr. 210.-/år (incl. moms og porto i Danmark) Citat af redaktionelt indhold er tilladt med klar kildeangivelse.

Gengivelse af artikler er kun tilladt med skriftlig accept fra redaktionen.

Erhvervsmæssig afbenyttelse af bladets indhold er forbudt, medmindre særlig tilladelse foreligger.

Brug pæren Statsindkøbs minitema i dette nummer om el – dvs. smart grid og helt nye måder at vurdere belysning på, er et symptom på, at vi også skal bruge pæren (den menneskelige) på en helt ny måde.

Der er ingen tvivl om, at el er fremtidens energikilde.

Nogle vil sige i kombination med brint, 2. generations bioethanol, halm, kul - og ja, olie og gas - en rum tid endnu. Men med regeringens vision i klimaplanen om at få et elsystem med knap 50 procent vindenergi i 2020 er vejen vist.

Også for landets offentlige indkøbere.

Det bliver ikke bare business as usual.

Målet om 50 % vind kræver netop et elsystem, der håndterer vindenergien optimalt. Og det kræver, at alle led gennemgås. Herunder i den belysning, som offentlige indkøbere spenderer milliarder på hvert år. Og i de kommende smart grids.

Vi er på rette vej.

Fremtidens elsystemer og offentlige elindkøb skal planlægges på en hel ny måde med smart grid, hvor forbruget indretter sig efter produktionen – og ikke omvendt.

Det kræver investeringer ud over, hvad vi er vant til af apparatur, som reagerer, når elmængden er størst og prisen er lavest. Det kræver udvikling af ny software, som bl.a. DTU´s PowerlabDK er godt i gang med.

Det kræver også nye standarder for, hvordan vi vurderer eksempelvis belysning og udvikling mod mere bevidst og styret strømforbrug.

Man kan med rette spørge om offentlige indkøbere er klædt på til det?

Man kan sige, at er de det ikke nogle steder, så vil meget hurtigt opleve et pres for at blive det.

Spørgsmålet er nu blot om det offentlige også reagerer hurtigt nok på de nye tider?

Ser man på regeringens energiplaner og nylige status over 35 anbefalinger til smart grid, så er bevidstheden om de nye tider i hvert fald modnet, men der kan gøres mere endnu.

Det er betegnende, at det største smart grid forsøg herhjemme for 2.000 husstande på Bornholm ikke inkluderer offentlige kontorer, offentlige institutioner og slet ikke statsinstitutioner andre steder.

Netop i staten kunne der være god grund til det idet man ikke har sparet 10 % energi som lovet, men kun fire (se artikel inde i bladet, red.).

Det, der mangler, er en ikke mindst statslig vilje til at være first mover – når vi nu ved, at de nye tider også vil omfatte et helt anderledes, offentligt indkøb.

Der vil være mange fordele ved, at netop staten tager førertrøjen på.

Det vil være en god branding over for udlandet at staten er med.

Det vil være godt for virksomhederne med statslig risikovillighed, for netop de nye metoder er der et kæmpe dansk eksportpotentiale i.

Staten vil også være den, som driver innovationen (og skaber arbejdspladser) frem for at komme fodslæbende bag efter eksempelvis enkelte fremsynede virksomheder.

Eksempelvis service og leverance af IT og software til kommunikation og elstyring er områder, hvor offentlige indkøb kan spille en stor rolle.

Både når det gælder belysning og smart grid kan staten kan godt agere mere proaktivt som eksempelvis testpilot. Det er nemlig ikke et spørgsmål om smart grid og ny belysning kommer - men hvornår.

Og så kan man spare penge ved at være hurtigt ude.

Er man det er det netop et eksempel på at bruge pæren godt.

STATSINDKØB

Statsindkøb 6/2012 - - - - - - - -

3

8260

Lad besparelser på el og vand finansiere investeringen i nye vaskemaskiner og tumblere

Plejehjem, sygehuse, institutioner ….

På plejehjem, sygehuse og andre institutioner står der mange gamle vaskemaskiner og tørretumblere og tæller negativt i miljøregnskabet. De bruger ganske enkelt alt for meget vand og strøm.

Med en GRØNT VASKERI-aftale får I nye, energibesparende vaskerimaskiner, uden det koster ekstra.

Investeringen finansieres nemlig af energibesparelsen (ESCO princippet). Og aftalen er naturligvis inkl. servicekontrakt.

Ring til Electrolux Professional på tlf. 63 76 22 20, og hør mere om GRØNT VASKERI-aftaler.

Eller kig ind på www.laundrysystems.electrolux.dk og se, hvordan Kolding Kommune fx sparer 21 tons CO2 hvert år med GRØNT VASKERI.

Electrolux Professional A/S Vaskeriløsninger

8260 Grønt vaskeri_annonce.indd 1

⋅

Hammerholmen 24–28

⋅

DK-2650 Hvidovre

⋅

tlf. 63 76 22 20

⋅

www.laundrysystems.electrolux.dk

08/03/12 13.51

Læs i dette nummer: Belysning for milliarder under indkøbernes lup God og rigtig belysning kan betale sig, men enkelt er det ikke mere. Det skal være billigt, miljørigtigt, falde rigtigt, have den rigtige farve og styrke for lys påvirker vores biologi, indlæring og trivsel. Lys er dermed ikke længere bare lys. Det er nærmest en videnskab, og der står milliarder på spil, når offentlige indkøbere køber lys, men heldigvis blander forskerne sig og giver råd.

Læs side 8

Offentlige elindkøb skal gøres smartere med ”smart grid” Bornholm sparer på grøn strøm – og resten af Danmark skal med i en ny smart model, som bl.a. planlægges på DTU i et stort, EU-støttet samarbejds- og forskningsprojekt. Perspektivet er, at man flytter indkøbt elforbrug til billigste tidspunkt med mest strømproduktion. Det skal skabe en model – et såkaldt smart grid - for resten af Danmark. Fidusen er, at energien bliver billigere jo mindre belastet nettet er – og både Dansk Industri og Dansk Energi opfordrer til, at offentlige indkøbere kommer mere på banen som ”first movers”.

Læs side 18

DI: Plads til meget mere konkurrence Mette Rose Skaksen fra Dansk Industri er udfordret i denne stafet af formanden for IK A, Tom Wienke. Passer det, at kommunerne kan få en gevinst på 3,8 mia. ved at udlicitere mere? Ja, mener hun – og der er meget mere at hente fremover! En ny DIrapport sætter også fingeren på et andet ømt punkt – nemlig noget nær stagnerende konkurrenceudsættelse.

Læs side 28

E-fakturaer Håndtering og behandling af fakturaer er dyrt samt plads- og tidskrævende. Derfor ønsker både private virksomheder og offentlige myndigheder deres fakturaer afleveret/modtaget elektronisk. ISS Document kan tilbyde forskellige løsninger afhængigt af behovet.

ak E-f

tur

a

Vigtige papirer Opnå sikkerhed og en nemmere dagligdag ved at få alle vigtige papirer (f.eks. personalearkiv og kontrakter) scannet og direkte tilgængelige fra computeren.

Spørgeskemaeer Vi klarer hele processen omkring spørgeskemaer. Fra udsendelse til de færdige data.

Posthåndtering Jeres posthåndtering kan blive hurtig og effektiv. Vi modtager, klargør og scanner og vi kan selvfølgelig også håndtere jeres udgående post.

ISS DOCUMENT A/S • Tlf.: 38 17 17 67 • ISO 9001:2008 & DS 484:2005 certificeret • Godkendt SKI leverandør på Dokumenthåndtering Læs mere på www.iss.dk og www.fakturaklip.dk

KVALITETSSTYRINGSSYSTEM

DS/EN ISO 9001

INFORMATIONSSIKKERHED

DS 484

Statsindkøb 6/2012 - - - - - - - -

13.51

5

Der vil være penge og energi at spare med de nye pærer, der overtager for glødepæren. Her er det en stribe LED-pærer, hvor der også er rigtig mange parametre at forholde sig til ved offentlige indkøb ligesom ved andre typer af de nye pærer. Det er blevet en videnskab for milliarder.

Belysning for milliarder under indkøbernes lup God og rigtig belysning kan betale sig, men enkelt er det ikke mere. Det skal være billigt, miljørigtigt som en selvfølge. Men lyset skal også falde rigtigt, have den rigtige farve og have en rigtig styrke for lys påvirker vores biologi, indlæring og trivsel. Lys er dermed ikke længere bare lys. Det er nærmest en videnskab, og der står milliarder på spil, når offentlige indkøbere køber lys, men heldigvis blander forskerne sig og giver råd.

Belysning er et godt sted at begynde, når Staten ikke gør som den skal: Ministeriernes og deres institutioners ener-

6

- - - - - - - - Statsindkøb 6/2012

gispareindsats er nemlig slået fejl: De har ikke sparet 10 % af energien i statens institutioner som lovet, men kun

fire procent. Også offentlige indkøbere i regionerne og kommunerne er blevet mere opmærksomme på, at lys ikke

bare er lys, når man skal finde synderne i et skidt energiregnskab, for der købes lys ind for Fortsættes på side 8.

Fremtidssikret gadebelysning med stil Med sit enkle og karakteristiske design, tilfører Viatana en elegant kontrast til gamle bydele, og et oplagt medspil til moderne byggeri.

Vedligeholdelsen er så nem, at enhver konkurrent må skamme sig. Alle reservedele er standardiserede, og service klares på få sekunder uden værktøj.

Med den nyeste LED-teknologi, klipper Viatana nemt 60% af forbruget, sammenlignet med traditionelle lyskilder. Læg dertil den tredobbelte levetid på LED’en, som både sparer affald og vedligehold.

Viatana er blot et af mange suveræne kvalitetsprodukter fra tyske Trilux, som ClimaCare er eneforhandler af. Få tilsendt brochure – ring nu på tlf. 8820 0580.

Flensborgvej 342 · 6200 Aabenraa Tlf. 8820 0580 · info@climacare.dk

Fortsat fra side 6. milliarder i gadelys, kontorlys, hospitalsbelysning og meget mere.

Fagchef og civilingeniør Astrid Espenhain fra Dansk Center for Lys (DCL) siger til Statsindkøb, at især mange

kommuner er blevet meget opmærksomme på udfordringerne ved at købe lys.

- Det handler om driftsøkonomi og krav om at købe de mest energirigtig løsninger, siger Astrid Espenhain.

- De store udfordringer for

dem er at finde rundt i kvalitetsparametre og de økonomiske parametre. Der er kommet flere væsentlige parametre efter vi ikke bare taler om watt og lyskildepriser mere. Nu taler vi også om eksempelvis LED, levetid og farveegenska-

ber. Dermed bliver det sværere at finde rundt i, konstaterer Astrid Espenhain.

Hvor meget der er at hente endnu fremgår netop af beslutninger i Staten, som ikke blev fulgt nok op. I 2009 vedtog regeringen nemlig, at statens institutioner skulle skære ti procent af energiforbruget.

Den seneste opgørelse viser, at de tilsammen kun har reduceret forbruget med de nævnte, sølle fire procent, og staten er samlet set pinligt dårlig til at spare på energien, viser opgørelsen fra Klima- energi- og bygningsministeriet.

Energiforbruget dækker perioden i 2011 – set i forhold til 2006-forbruget. De fire procents besparelse er ekstra pinlig fordi i samme periode er det samlede energiforbrug i Danmark faldet med knap seks procent.

De største syndere er Finansministeriet og Økonomi – og Indenrigsministeriet, der har øget deres energiforbrug med henholdsvis 81 og 23 procent, mens den første dog forklarer ekstraforbruget med, at de har oprettet energislugeren Statens IT. Dydsmønstrene er Erhvervsog vækstministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Social- og sundhedsministeriet med besparelser på mellem 30 og 40 procent. Klima-, energi- og bygningsministeriet lander lige på pletten med en besparelse på ti procent.

Selv om notatet selv påpeger, at datagrundlaget for opgørelsen er lidt vaklende, så kan man ikke komme energifrådseri til livs mere uden at se på belysning, hvor alle ministerier også er pålagt at købe energieffektivt ind.

Forvirringen breder sig Det gør det bare ikke nemmere for offentlige indkøbere, at begreberne ændrer sig, når det kommer til nye lyskilder som LED, nye udgaver af halogenpærer og sparepærer. Samtidig måler man ikke på watt mere som udtryk for lysstyrke (og energiforbrug), men i lumen.

Fortsættes på side 10.

- En pære er ikke bare en pære mere – og lys ikke bare lys.

8

- - - - - - - - Statsindkøb 6/2012

To

EYE CERA ARC EX/PRO Metalhalogen til kviksølv- og højtryksnatriumspoler

Har din kommune eller forsyningsselskab en løsning til kviksølvpærens udfasning ?

Den japanske lyskildeproducent EYE Iwasaki har med en indbygget starter i deres metalhalogen et godt bud på en løsning.

Følgende kommuner benytter denne lyskilde: Frederiksberg, Tårnby, Køge, Bornholm, Langeland, Middelfart, Mariager Fjord, Aalborg, Sønderborg.

EYE CERA ARC EX/PRO har en RA-værdi på 75, 3500 Kelvin, effekt 91-120 Lm/W og en levetid på 16.000 - 24.000 timer.

DELUX DENMARK har samarbejdet med EYE IWASAKI siden 1989.

Torbenfeldvej 1 - 2665 Vallensbæk Strand - Tlf.: 43 53 53 35 - Mail: info@deluxdk.com - www.deluxdk.com - Showroom: HOUSE of DREAMS

Fortsat fra side 8.

Dansk Center for Lys (DCL) presser derfor på for at udbrede kendskabet til de nye former for god belysning.

DCL repræsenterer bl.a. Arbejdstilsynet, Akademisk Arkitektforening, tekniske installatører, Foreningen af armaturproducenter og -leverandører samt fabrikanter, grossister og importører i Elbranchen og rådgivende ingeniører.

Men er det ikke noget rod, når man går efter lysmængde i stedet for energiforbrug?

Måske, men der også en tabel, som nærmest kan oversætte watt til lumen.

15 watt svarer til 140 lumen, 25 watt til 250 lumen, 40 watt til 470 lumen, 60 watt til 800 lumen og 75 watt til 1050 lumen og 100 watt til 1520 lumen.

Det er altså ikke helt så enkelt at man blot kan gange antal watt med 10 for at få lumen hele vejen, men det er en begyndelse. For at gøre det lettere at købe eksempelvis LEDlys er der sat et ”Go’ Energimærke” på 12 pærer, der lever op til en række krav. LED betyder Light Emitting Diodes, som man på dansk kalder en lysdiode. De 12 udvalgte pærer er de bedste i et marked, hvor der ifølge organisationen Go’ Energi er 137 LED-pærer. Og her skal man især se på driften, når man vil spare penge.

En dyr LED-pære til måske 400 kroner holder nemlig op til 30.000 timer med bedre lys end en sparepære.

Statsindkøb har i faktaboksen givet et par fif til, hvad man skal holde øje med, når pæren skal bruges.

10

Lyset påvirker biologien Lys ikke kun et spørgsmål om økonomi, men også om trivsel og dermed produktivitet. I foråret holdt Dansk Center for Lys endda en konference om lysets biologiske virkninger. Emner var eksempelvis ”Lysets betydning for døgnrytme-reguleringen” ved Jens Hannibal, overlæge, Ph.d. og dr.med. fra Bispebjerg Hospital.

Også sammenhængen mellem lys og bedre indlæring hos børn og forbedring af ældres livskvalitet på plejehjem via lys blev analyseret af Jens Christoffersen, seniorforsker og Ph.d. ligesom der var flere indlæg om lysets betydning på hospitaler.

Derfor er det også på sin plads at sige noget om farve som en del af en pæres egenskaber, dvs. lysets farve og lysets evne til at gengive farver.

Lysets farve angives ved en farvetemperatur, som måles i kelvin. Vi er vant til lyskilder med en farvetemperatur omkring 2.700 kelvin. Det giver et varmt lys og egner sig til en mere afslappet stemning som på en restaurant.

Lyskilder over 5.000 kelvin giver derimod et koldt lys, mens en farvetemperatur mellem 3.000 og 5.000 kelvin giver en neutral lysfarve.

Lysets farvegengivelse angives ved et farvegengivelsesindeks og kaldes også for Ra-indekset. Det indeks ligger imellem 0 og 100. Glødepæren og halogenglødepæren har et Ra-indeks, der ligger mellem 99 og 100, hvilket er godt, da dagslys har et indekstal på 100. De traditionelle A-

Brug pæren - Det skal du holde øje med ved indkøb af de nye pærer: • Lysstyrken på sparepærer, halogen og LED er anderledes end på glødepærer. Sammenhængen skal i en overgangsperiode fremgå af pakken – eksempelvis at en sparepære har 15 W, og at det svarer til en 75 W glødepære.

• Hold øje med levetiden – det antal timer pæren kan lyse.

• Lysdæmpning – ikke alle pærer fungerer med lysdæmpning. Men der findes sparepærer med indbygget lysdæmper styret ved trykkombinationer på stikkontakten eller fjernbetjening. De fleste LED kan ikke dæmpes. Halogen kan derimod godt lysdæmpes.

• Tænd/sluk – angiver hvor mange gange pæren kan tåle at blive tændt og slukket. Nogle pærer kan kun klare 3-5.000 gange, andre meget mere.

• Farvetemperatur beskriver lysets farve og fortæller, om lyset er varmt eller koldt, fx om en hvid væg ser varm hvid (hvidlig/gullig) eller kold hvid (blå/hvid) ud. Farvetemperaturen er i Kelvin (K) på en skala fra 0-10.000 K - hvor høje tal er koldt lys, og lave tal er varmt lys.

• Kviksølv: Hvis pæren indeholder kviksølv, skal det stå på pakken sammen med en henvisning til en hjemmeside med information om, hvad du skal gøre, hvis pæren går i stykker. Nogle pærer er forseglet af et lag silikone, så pærens glas ikke kan smadre, og dermed bliver kviksølvet i pæren.

• Opvarmningstid: Halogen og LED tænder med det samme, men det gør en sparepære ikke. De dårlige sparepærer lyser kun med 10 pct. af deres maksimale lysstyrke 10 sekunder efter, at du har tændt dem. Se derfor efter A-pærer, der er oppe på 60 pct. lysstyrke efter få sekunder.

Ikke alle har information om opvarmningstid.

sparepærer har typisk et Raindeks på 80 til 85, og for LEDlyskilderne kan Ra-indekset komme helt op over 90.

Konference skal kaste nyt lys På grund af den store forvirring på området har Dansk Center for Lys indkaldt til årets store konference om lys, hvor man retter spotlyset på nutidens udfordringer for kommuner, boligselskaber, forskning og virksomheder.

Konferencetitlen er ”By Land Lys”, som blev holdt 31. oktober til 1. november i MusikTeatret i Albertslund. Blandt emnerne var, hvordan man opnår besparelser og målrettet produktudvikling. Hertil var der oplæg fra danske og internationale eksperter i lys. Også minister for klima, energi og bygninger, Martin Lidegaard, var på talerlisten, så jo, lys er

for alvor kommet på dagsordenen.

- Konferencen er også et udslag af større opmærksomhed på lys i de offentlige indkøb.

Alle er interesserede i lys i øjeblikket – heldigvis. Vi har haft henvendelser fra flere kommuner, som har bedt om hjælp hos os. Det er klart noget de er opmærksomme på, fastslår Astrid Espenhain.

Men specifikke anbefalinger af produkter, leverandører og indkøbsaftaler kommer Dansk Center for Lys ikke med.

- Vi skal være uvildige, men det er en god ide at lave en indkøbsaftale. Det er kommunerne selv klar over, så det spørger de slet ikke om. Vi prøver at klæde dem på til at navigere i det nye marked, fortæller Astrid Espenhain.

Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

- - - - - - - - Statsindkøb 6/2012

NYX

NYX 330 LED Design: Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Kanalforbindelsen Odense Focus Lighting har leveret 30 stk. Nyx 330 med LED til Kanalforbindelsen i Odense Kommune. Armaturerne er opsat med 30 meters afaf stand på standard galvaniserede master. Designet er neutralt, råt og enkelt og giver høj grad af vandalsikkerhed.

Landskabsarkitekterne i Odense Kommune valgte Nyx 330 med LED på grund af den lave blændingsfaktor og den høje vandalsikkerhed. Der var opsat prøvearmaturer inden det endelige valg.

FOCUS-LIGHTING

Den årlige driftstid er sat til 4200 timer. Der regnes med 5 timers drift med et forbrug på 22 W og 6 timers drift med et forbrug på 11 W. Det vil sige et gennemsnitligt systemforbrug på 16 W. Levetiden er 50.000 timer, og man regner med 12 års vedligeholdelsesfri drift. LED modulet i Nyx 330 er udskifteligt, og man regner med 12 års vedligeholdelsesfri drift.

Kokkedal Industripark 40 • DK-2980 Kokkedal • tel +45 4914 8080 focus@focus-lighting.dk • www.focus-lighting.dk

NYX ANNONCE STATSINDK KOR 2.indd 1

11/5/12 3:21 PM

LED-in LED vej- og pladsarmatur på mast fra AEC Lighting, Italien.

LED-in er udviklet for at sikre energibesparelser, lavere CO2-udslip og vedligeholdelsesomkostninger.

Udstyret med “Comfort Light Optic”, et innovativt optisk system, der sikrer fremragende fotometriske lysfordelinger.

IP66. Klasse II. Cases: EnergiMidt - Herning og Middelfart. Biltema - Aabenraa. Pulsen Teknisk Skole - Roskilde.

City2 - Høje Taastrup.

Torbenfeldvej 1 - 2665 Vallensbæk Strand - Tlf.: 43 53 53 35 - Mail: info@deluxdk.com - www.deluxdk.com - Showroom: HOUSE of DREAMS

MS

Moderne belysningsløsninger med LED Vi kan lige så vænne os til det – LED-lyset er over os i bogstaveligste forstand. Gennem det sidste par år har LED-lygter bredt sig i belysninger af veje og pladser, og nu er tiden ved at være moden til at overveje LED-løsninger også indendørs. Fordelene er store: Meget lange levetider, godt lys og et lavt energiforbrug. Men hvordan forholder man sig som kunde?

Af Anne Bay, Direktør DCL Gennem de seneste år har LED-belysning gennemgået en revolutionerende udvikling, hvor lysudbyttet er blevet fordoblet hvert 3. år. Lige nu er mange af løsningerne mindst lige så effektive som lysrørsløsninger og nogle er mere effektive end gængse metalhalogeninstallationer. I de seneste par år har LED-løsningerne dog været så dyre i indkøb, at de fortrinsvis er blevet brugt i udendørs belysning, hvor udgifterne til udskiftning af lyskilder traditionelt er omkostningstungt. Men priserne falder, og så er der banet vej for mange indendørs løsninger som f.eks. kontorbelysning.

Det er der mange i de danske kommuner og andre offentlige bygherrer, som for længst har fundet ud af, og antallet af projekter med LED stiger støt. Der er ikke bare tale om 1:1 udskiftninger af eksisterende teknologi, men i høj grad også løsninger, som eksperimenterer med de muligheder, vi har fået med LED. Det gælder f.eks. Vejdirektoratets scenografiske belysning

af Nyborgbroerne, den regulerbare og kommunikerende belysning på den nye Ørestad Skole og byrumsbelysningen omkring Store Å i Holstebro.

Ifølge U.S. Department of Energy (juni 2012) er LED allerede nu betydelig mere miljøvenlig end lysstofrør, når man ser på hele livscyklussen.

Alle lyskilder giver anledning til CO2-forurening og dermed global opvarmning.

Men om bare 5 år forventes LED’erne at være udviklet så meget, at CO2-udledningen og mængden af farligt affald fra denne teknologi er halveret i forhold til nu.

De samfundsmæssige og økonomiske fordele er til at for øje på. Der er mange penge at spare på driftsbudgettet, da lyskilderne kun sjældent skal udskiftes. Energiforbruget er lavt, hvilket er godt for både miljø og driftsudgifter.

Mulighederne inden for brugervenlig og spændende belysning er store.

Ikke desto mindre er der god grund til at gå fremad

Musikhuset i Århus.

Online annoncering på www.statsindkoeb.dk ring 27 84 31 21 Statsindkøb 6/2012 - - - - - - - -

13

med forsigtige skridt. Der er tale om ny teknologi, og der er også en mængde nye leverandører og underleverandører. LED-løsninger er betydelig mere komplekse end andre lysteknologier, og kalder på specialistviden. Indkøbsopgaven skal derfor helst støttes af kvalificeret teknisk rådgivning. Og dette er ikke en helt enkel sag, da det kan være svært for de kommunernes tekniske afdelinger at følge med. Ydermere findes der ikke dækkende europæiske normer for, hvordan kvaliteten af en belysningsløsning bør specificeres eller kontrolleres.

Her følger en række fordele samt gode råd til, hvad man konkret skal vurdere og overveje i indkøbssituationen. n Dansk Center for Lys (DCL) er et videncenter for lys og belysning, der blev stiftet i 1948. Centrets formål er at udbrede kendskabet til godt og energirigtigt lys. DCL er organiseret som en forening med medlemmer fra hele landet. Medlemmer repræsenterer en blandet flok af danskere med en bred interesse i lys – dagslys såvel som kunstlys – og mange anvendelsee af lys. Medlemmerne tæller således arkitekter, lysdesignere, rådgivere, kunder (bl.a. offentlige), importører og producenter af f.eks. lyskilder og armaturer, samt studerende.

I sit arbejde lægger DCL stor vægt på en tværfaglig udveksling af synspunkter og viden. Dette sker på medlemsmøder, kurser, konferencer, i publikationer, debatoplæg, høringssvar m.m. Se også DCL’s hjemmeside http://www.centerforlys.dk.

Personligt medlemskab koster pt. 1.050 kr. årligt. Medlemmer får bladet LYS tilsendt 4 gange årligt, får adgang til DCL’s mange møder, får fri adgang til DCLs bibliotek og kan få råd og vejledning i belysningsspørgsmål.

Zoologisk Museum har set lyset

I bestræbelserne på at minimere energiforbruget har Zoologisk Museum, der er en del af Statens Naturhistoriske Museum, fået udskiftet ca.

700 glødepærer og halogenpærer i museets udstillingslokaler og montre med nye, mere effektive LED diode-pærer.

Det er godt nyt for miljøret, for de udstillede dyr – og for museets økonomi.

Det har koster Zoologisk Museum ca. 450.000 kroner at udskifte hovedparten af de gamle pærer i udstillingslokalerne, til gengæld forventer museet nu at opnå en årlig besparelse på over 160.000 kroner, så investeringen er hurtigt tjent ind.

Ud over et lavere energiforbrug og en håndgribelig økonomisk besparelse har udskiftningen af de mange pærer også den behagelige sideeffekt, at temperaturen i udstillingslokalerne er blevet væsentligt lavere.

Hvor de gamle pærer hurtigt varmede lokalerne op og derfor krævede ekstra ventilation, kan man nu nyde museets udstillinger i veltempererede lokaler. Sidst men ikke mindst udsender de nye pærer ikke det samme ultraviolette lys, som var skadeligt for de udstillede dyr.

Projektet og lyssætning blev udført af LUMODAN, leverandør af lyskilder, i samarbejde med Zoologisk Museum.

Lumodan | HC Ørstedsvej Nr. 10 | 1879 Frederiksberg | Danmark | Tlf. 33 25 98 10 | Fax. 33 25 98 11 | Email: Lumodan@lumodan.dk

14

- - - - - - - - Statsindkøb 6/2012

Fordele

Gode råd

LED er giver nye muligheder inden for lysdesign – også med farvede LED’er Klart den mest effektive teknologi til mange anvendelser

Husk, at praktisk lysdesign skal tage udgangspunkt i brugernes sikkerhed og komfort, når lyset ikke alene skal bruges kunstnerisk.

Pas på – effektiviteten afhænger bl.a. af varmeforhold. Få oplysning om hvad systemeffektiviteten er målt i lumen/Watt ved realistiske driftstemperaturer for hele armaturet.

LED-komponenternes egen effektivitet kan ikke bruges som mål.

Af samme grund fungerer LED erstatningspærer heller ikke altid optimalt: Det er svært at indbygge tilstrækkelig køling i pæren, og helt galt kan det gå, hvis man monterer pæren i et lukket armatur.

Lyset rammer Det er rigtigt, at mange LED-løsninger præcist, så der specielt til udendørs brug er meget effektive ikke er spildlys optisk set. Men mange løsninger indeholder store grupper af små LED, som hver for sig lyser meget kraftigt fra et lille punkt. Resultatet kan være ekstremt blændende. Oplev helt praktiske eksempler under de rigtige lysforhold, inden du køber.

Lange levetider Også levetiden er stærkt afhængig af varmeforhold. Få oplysning om hvad systemlevetiden er målt i driftstimer under realistiske driftstemperaturer. Husk også at få styr på, om løsningens andre (elektroniske) dele har lige så lang levetid som LED’erne selv.

LED’erne selv indeholder ikke nogen farlige LED-løsninger stoffer såsom kviksølv, men er afhængige af har den mest miljøvenlige livs- en masse elektronik for at kunne fungere.

Undersøg også miljøprofilen for strømforsycyklus ningen og reguleringsanordningerne. Find ud af, hvor let det er at udskifte sliddele, såsom elektronik indvendig i armaturerne. Det er ikke særlig miljøvenligt, hvis hele armaturet skal udskiftes, når en enkelt del går.

LED udsender et LED’er kan designes til at give uendelig mange nuancer af hvidt lys (varm-neutral-kold), godt, fuldspekog med mange forskellige farvekvaliteter (Ra). tret lys Farven kan variere lidt fra armatur til armatur, og kan også ændre sig over tid. Derfor er det nødvendigt som kunde at gøre sig sine behov for lyskvalitet helt klare: Hvilken farvetemperatur vil jeg have, og hvor meget må den variere? Skal min farvetemperatur kunne reguleres, eventuelt for at følge døgnrytmen?

Hvilken farvegengivelsesevne skal min belysning have?

LED’er kan Dæmpning er ikke altid problemfrit. Navnlig dæmpes erstatningspærer med LED indeholder ofte elektronik, som ikke kan arbejde sammen med eksisterende dæmpersystemer.

LED-løsninger Derfor kan LED-løsninger med fordel anventænder øjeblikke- delse sammen med bevægelses- eller varmefølig, og er oppe på lere, således at lyset kun tændes efter behov. fuld styrke med det samme LED’er er ikke Husk at resten af løsningen skal være lige så følsomme for robust for at give en vandalsikker belysningsstød og slag løsning.

Der er mange LED-løsninger kan være noget dyrere i indpenge at spare på køb end traditionelle løsninger. Opstil en readriftsbudgettet listisk driftsøkonomimodel, og sammenlign p.g.a. det lave de forskellige løsninger. strømforbrug LED er det sidste …men udvikler sig stadig med stormskridt. nye Vurder om det er rigtigst at skifte nu, eller om det kan det svare sig at vente endnu et par år.

D E H

NY

NU

er der lys for enden af tunnelen...

Effektiv måling af alle lyskilder ProLys har introduceret et håndholdt SF350-farvespektrometer, som nu gør det muligt at udføre lystekniske målinger direkte på stedet.

Farvespektrometeret er designet til en hurtig “on the spot”-analyse - hvorved driften og kvalificeringen af den enkelte lyskilde kan kontrolleres direkte på stedet.

Apparatet kræver minimal træning, idet målingen/betjeningen består af “peg og tryk” -metoden. Man peger farvespektrometerets sensor mod lyskilden og efter blot et enkelt tryk, er der direkte udlæsninge af lyskildens forskellige værdier.

Farvespektrometeret har en 3,5 LCD touch-skærm i farver og tilvejebringer uundværlige informationer så som: Belysningens styrke (Lux), Farvegengivelsen (RA), Lyskildens farvetemperatur (Kelvin) samt den dominerende bølgelængde. De målte data gemmes på det tilhørende memorycard og kan efterbehandles i div. måletekniske programmer.

I december’12 & januar’13 tilbyder ProLys et helt specielt introduktionstilbud i forbindelse med lancheringen af det nye farvespektrometer.

Kontakt ProLys allerede nu på tlf.: + 4347 4272 - og book en konsulent, for introduktion til farvespektrometeret og få tilmed et gratis lystjek.

Statsindkøb 6/2012 - - - - - - - -

15

Offentlige elindkøb skal gøres smartere med ”smart grid” Bornholm sparer på grøn strøm i et nyt såkaldt smart grid-system, som resten af Danmark skal med i hen ad vejen. Smart grid planlægges bl.a. på DTU i et stort, EU-støttet samarbejds- og forskningsprojekt.

Perspektivet er, at man flytter indkøbt elforbrug til billigste tidspunkt med mest strømproduktion. Fidusen er, at energien bliver billigere jo mindre belastet nettet er. Dansk Industri og Dansk Energi opfordrer nu til, at offentlige indkøbere kommer mere på banen som ”first movers”.

På DTU´s Institut for Elektroteknologi i Lyngby summer en halv snes computerskærme på række med meterhøje servere bagved. I dette PowerLabDK arbejdes der via elektronisk forbindelse med en forsøgs-

model på Bornholm for at skabe fremtidens elnetværk i hele Danmark.

Forsøgene bliver til virkelighed, siger eksperterne. Derfor kan indkøbere i staten, kommunerne og regionerne kan

lige så godt kan vænne sig til, at elindkøb inden for en overskuelig årrække kommer til at følge et nyt system med alt hvad der følger af ekstraindkøb af målere og it-systemer, som kan spille sammen med

den nye vision. ”Smart grid,” hedder det nye system. Lær navnet!

Bornholm er i fuld gang som en ”first mover”, og overvåges netop her fra skærmene i Lyngby i det såkaldte EcoGrid EU, der som navnet siger støttes af EU. 2.000 husholdninger på Bornholm er ved at få det ind i dagligdagen, at varmepumpen, vaskemaskinen osv. tændes, når der er fornuft i det. Dvs. når prisen er nede og elproduktionen oppe.

Kort fortalt går det hele i smart grid ud på, at mens vi i øjeblikket tilpasser elproduktionen efter forbruget, så skal vi i fremtiden i det offentlige, private erhvervsliv og i husholdningerne tilpasse forbruget efter elproduktionen. Det betyder, at vi fremover skal have en meget mere avanceFortsættes på side 18.

Fremtidens elsystemer og offentlige elindkøb skal planlægges på en hel ny måde med smart grid, hvor forbruget indretter sig efter produktionen – og ikke omvendt.

16

- - - - - - - - Statsindkøb 6/2012

OPGRADÉR TIL DUSTIN.

Hvert år leverer Dustin it-udstyr og -løsninger til tusindvis af offentlige institutioner og virksomheder. Det har vi gjort med fokus på optimalt udbytte for vores kunder i mere end 27 år. Måske kan du også få glæde af at opgradere til Dustin?

Alt hvad du behøver hos én leverandør Som kunde hos Dustin får du adgang til vores særlige offentlige salgsafdeling: • Personlig kontaktperson, der er specialist i it til den offentlige sektor

• Gratis adgang til certificerede specialister inden for hardware, software m.m.

• Elektronisk fakturering med håndtering af flere EAN-numre pr. indkøbskonto • Mere end 200.000 it-produkter fordelt på mere end 900 varemærker. Hurtigt og sikkert leveret fra eget lager.

FM og SKI godkendt Dustin er FM forhandler for HP på servere & storage, Dell på servere, samt Fujitsu på pc, SKI leverandør på 02.04 Computere og SKI forhandler på følgende aftaler: • 02.02 Computere, standardarbejdspladser og 250 stk. (Lenovo og Dell)

• 02.03 Server & Storage (HP, Dell, Fujitsu) • 02.04 Computere (leverandør)

• 02.06 Kommunikationsudstyr og –løsninger, netværksudstyr (HP) • 50.41 Computere (Dell)

• Dustin.dk - Nordens førende e-handelsportal for it-produkter • Finansiering og leasing

LÆS MERE PÅ DUSTIN.DK ELLER RING 8743 9882, SÅ HJÆLPER VI DIG MED AT FINDE DEN LØSNING, DER PASSER NETOP TIL DIN VIRKSOMHED.

Fortsat fra side 16. ret styring af strømkilder og strømforbrug.

Det handler ikke alene om, at man som privat sætter opvaskemaskinen i gang om natten fordi der er billigere og mere strøm. Næh, her bliver det så avanceret, at maskinerne selv går i gang, når prisen er i bund og eksempelvis vindmøllestrømmen er mest rigelig.

Selvsagt kræver det en del investeringer i udstyr af både af modtager og producent.

I Dansk Industri (DI) følger DI Energi Branchen forløbet for smart grid tæt. Her gælder det ikke kun om at spare energi, men også om at danske virksomheder får udviklet en lang række produkter, som følger med smart grid-teknologien. Et kæmpe eksportpotentiale venter forude, mener DI. Alene investeringer og udvikling af de forretningsog markedsmuligheder, der vil opstå eksempelvis for serviceudbydere af IT og software til kommunikation og elstyring hos forbrugerne, vil trække et nyt marked med sig. De offentlige indkøbere spås en vigtig rolle i den proces.

Staten som testpilot Dansk Industri har store ønsker om at få det offentlige hurtigt med på vognen.

- Staten kan godt agere mere proaktivt for smart grid og være testpilot. Offentlige indkøb kan være målrettet efter, hvordan vi forventer fremtidens elforsyning ser ud, mener Sune Thorvildsen, konsulent hos DI. Ifølge ham er det nemlig ikke et spørgsmål om smart grid kommer - men hvornår.

Og så kan man spare penge på sigt ved at være hurtigt ude.

- Danmark er en first mover med smart grid og der er udgifter forbundet med at være first mover. Men vi forventer, at der er et stort eksportpotentiale. Hvis Danmark ikke selv er med til at vise forretningspotentialerne i smart grid, så risikerer vi at andre lande løber med gevinsten. Der er også en energieffektiviseringsgevinst for det offentlige for

smart grid kan være med til at reducere energiforbruget. Det offentlige kan gå foran med at vise potentialet i smart grid, ligesom ved indkøb af elbiler, siger Sune Thorvildsen til Statsindkøb.

Regeringen indgik i marts 2012 en ny ambitiøs energiaftale, der bl.a. vedtog at gennemføre en strategi for smart grid. Strategien bliver en opfølgning på regeringens i alt 35 anbefalinger til smart grid. Regeringen lavede statusrapport i sommer, og der kommer ny strategi for smart grid senere på året.

- Man kunne eksempelvis forestille sig, at offentlige bygninger gik mere aktivt ind i smart grid forsøg. I dag arbejder mange virksomheder allerede med test og afprøvning af nye smart grid teknologier, fortæller Sune Thorvildsen.

Også Dansk Energi lægger vægt på de offentlige indkøberes rolle.

Dansk energi mener det er oplagt, at den offentlige sektor fremadrettet kommer mere på banen og spiller en langt større og koordineret rolle i forhold til at øge efterspørgslen på nye og innovative produkter og løsninger.

- Når det kommer til efterspørgselsdrevet innovation på energiområdet, så spiller energiselskaberne en afgørende rolle, fastslår vicedirektør Anders Stouge Dansk Energi.

Nogle offentlige investeringer ligger allerede i pipelinen i regerings energiaftale, hvor rammerne for smart grid kræver at man nu skal se på, hvordan en regulering af elsektoren kan sikre de nødvendige investeringer i smart grid. Der kommer dertil snart en analyse af afgifter og tilskud, som skal spille sammen med udviklingen af smart grid løsninger.

Enkel ide for billige elindkøb Basalt handler smart grid om at spare energi og bruge den så effektivt og fleksibelt, så man ikke har den høje belastning mellem eksempelvis klokken 16 og 19, hvor alle vasker op, tænder for lyset, elkedlen

osv. Og hvis vi så får flere elbiler, og der installeres flere varmepumper til opvarmning af stadig flere bygninger, så når vi en situation, hvor nettet kan bryde ned.

Elnettet skal have stabilitet med vist spændingsniveau, så der konstant er strøm og forsyningen ikke kommer til ligne Grækenlands eller Pakistans. En del gigawatt ligger derfor til reserve i Danmark.

Hvis man ikke har den reserve kan man ikke garantere strøm i stikkontakten, og så går både virksomheders og offentlige kontorers produktion ned.

Et smart grid kan også sikre, at reserven ikke bliver større end nødvendigt. Samtidig skal smart grid sikre billigt elindkøb.

I efteråret 2010 nedsatte regeringen et smart grid netværk, og det var det netværk, der i efteråret 2011 afleverede de 35 anbefalinger til, hvordan udfordringerne med smart grid skal tackles.

I sommer kom så en status for anbefalinger. Konklusionen er, at der er rigtig god fremdrift for smart grid, som spiller sammen med energiaftalen fra marts i år, hvor der bl.a. er besluttet en model for dynamiske tariffer. De tarifsystemer er vigtige for at skabe rammerne for fremtidens intelligente elnet og udviklingen af smart grid.

Med energiaftalen er det nemlig også besluttet at få et elsystem med knap 50 procent vindenergi i 2020. Målet om 50 % vind kræver netop et elsystem, der håndterer vindenergi optimalt. Smart grid netværket skulle netop vise, hvordan man kan integrere vindkraft i elsystemet.

Netværkets anbefalinger er centrale input til regeringens smart grid strategi, påpeger klima- og energiminister, Martin Lidegaard (R).

Piloterne i det danske elnet, Energinet.dk og Dansk Energi, har også udgivet rapporten ”Smart Grid i Danmark”.

Rapporten kortlægger 108 eksisterende og kommende projekter inden for forskning, udvikling og demonstration af smart grid, og man konklude-

rer frejdigt, at Danmark er førende i verden, når det gælder supercomputere, der sørger for at alle dele af elsystemet agerer intelligent og i sammenhæng i netop et smart grid. Det hænger godt sammen med en EU-rapport, der vurderer, at 22 procent af alle europæiske smart grid-aktiviteter nu foregår i Danmark Stor konference Danmarks angivelige førerposition betyder også, at DTU har fået held til at tiltrække Europas største smart grid konference i 2013: ” Smart Grids Technologies Europe 2013 conference,” hedder den.

Her vil DTU bl.a. bygge bro mellem forskerverdenen og industrien, og noget tyder på at det er lige det regeringen har brug for med udsigt til både flere arbejdspladser, energibesparelser og behovet for et nyt vækstmarked.

Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

Online annoncering på www.statsindkoeb.dk ring 27 84 31 21 18

- - - - - - - - Statsindkøb 6/2012

Ann_

Er

PRÆCISION vigtig for din forrEtning?

Det er det for os og vores kunder. Vi elsker det, vi laver, og gør en stor indsats for at leve op til vores kunders forventning om punktlighed forenet med kompentence.

Her er præcist hvad du kan forvente dig af et samarbejde med os: • IT-services af høj kvalitet • Kompetent rådgivning i jeres digitaliseringsproces • Forenkling af administrative systemer • Optimering af din drift med udsigt til besparelser • Erfaring med SKI i mere end 20 år • Få konkrete optimeringsforslag via vores Optimized Print Services • Vi overholder Common Criteria i form af ISO 15408 på niveau EAL3 og meget mere...

Ring og hør hvorfor du skal vælge Konica Minolta som samarbejdspartner eller scan QR-koden og bestil vores onlinemagasin, hvor du kan høre mere om vores ydelser.

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15

Ann_branding_210x297.indd 5

2620 Albertslund

72 21 21 21

www.konicaminolta.dk

17/08/12 09.39

Sidste hånd lagt på ny SKI-rammeaftale der gør elindkøb nemmere Opdelingen i SKI´s nye rammeaftale for el giver kunden målrettede priser, alt efter hvor komplekst kundens elforbrug er.

SKI har netop tildelt leverandører på en ny rammeaftale for elektricitet, der har som formål at gøre indkøb af el så nemt som muligt for den offentlige sektor.

Indkøb af el er en kompleks opgave, som foregår på et komplekst marked. SKI´s ny rammeaftale ’06.02 Elektricitet’ har derfor som formål at give offentlige indkøbere et værktøj, der gør det nemmere at konkurrenceudsætte deres forbrug af elektricitet.

- Det har været et klart fokus i vores arbejde med udbuddet, at rammeaftalen skulle være brugervenlig som muligt, siger Christian Lunding, udbudschef i SKI. For at gøre det lettere for indkøberne at bruge rammeaftalen, stiller SKI en vejledning og skabeloner til rådighed for de forskellige faser i processen. Desuden er rammeaftalen opdelt i fem delaftaler, der afspejler fem typiske kundeforbrugsprofiler.

Opdelingen giver kunden målrettede priser, alt efter hvor komplekst kundens elforbrug er. Kompleksiteten afhænger bl.a. af kundens antal af såkaldte skabelonmålere, og hvor stor en del af forbruget, der ligger uden for de timer i døgnet, hvor efterspørgslen

Det er kompliceret håndarbejde at indkøbe el. men SKI´s ny rammeaftale ’06.02 Elektricitet’ har som mål at give offentlige indkøbere et værktøj, der gør det nemmere at konkurrenceudsætte deres forbrug af elektricitet.

20

- - - - - - - - Statsindkøb 6/2012

efter elektricitet er størst.

Når en offentlig enhed ønsker at købe el på baggrund af rammeaftalen, foregår det ved, at kunden først opgør sit behov og forbrugsmønster for at finde ud af hvilken kundeforbrugsprofil, organisationen matcher. SKI er på vej med en vejledning til dette.

El-køberen tildeler derefter sin kontrakt ved at gennemføre et miniudbud blandt leverandørerne på rammeaftalen.

Dermed skabes konkurrence om at tilbyde den laveste pris for kundens specifikke profil.

Udgangspunktet for konkurrencen er de priser, som leverandørerne har budt ind med under udbuddet af rammeaftalen, og som dermed bliver max-priser for de efterfølgende miniudbud.

Pæne besparelser Et prisbenchmark viser, at rammeaftalen giver mulighed for pæne besparelser for de offentlige kunder. Besparelserne er alene realiseret på handelstillægget, som er den betaling, der er konkurrence om på rammeaftalen. De billigste af de indkomne tilbud er mellem 49 og 56 pct. billigere end de dyreste indkomne tilbud. For de offentlige kunder som helhed svarer dette til en årlig besparelse på omkring 40 mio. kr.

- Vores resultater dokumenterer, at der er penge at spare på at konkurrenceudsætte offentlige indkøb af elektricitet, og med vores nye rammeaftale bliver indkøbet samtidig lettere at gå til, siger Christian Lunding. n

Grønne kontorer, grøn bundlinje Der er sagt og skrevet meget om sammenhængen mellem grønne kontorer, et godt indeklima, tilfredse medarbejdere og øget produktivitet. Hos Skanska er vi gået et skridt videre. Vi har regnet på det. Vi har sat medarbejdertrivsel på formel og beregnet den økonomiske effekt af de faktorer, der påvirker medarbejdernes produktivitet, f.eks. luftkvalitet, temperatur og ventilation. Konklusionen er klar: Grønne kontorer og tilfredse medarbejdere er en god forretning.

Vi har samlet resultaterne i rapporten ”Grønne kontorer, grøn bundlinje”, der kan læses og bestilles på www.grønbundlinje.dk.

På hjemmesiden kan du læse mere om, hvad grønne kontorer betyder for medarbejdertrivslen og økonomien.

Vil du vide mere, så kontakt Skanska på telefon 44 68 05 65.

Læs og bestil rapporten på www.grønbundlinje.dk

Grøn økonomi 2012

Medlemmer i eludvalg til serviceeftersyn af hele elsektoren er udpeget Den danske elsektor skal reguleres mod mere grøn omstilling. Nu er der navne på dem, som skal støbe kuglerne. Formand er Søren BjerreNielsen.

En ny grøn cirkel er dannet til at kulegrave hele den danske elsektor på vejen til grøn omstilling.

Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard har udpeget samtlige medlemmer af det udvalg, som skal gennemføre et dybdegående serviceeftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor.

Eftersynet er en opfølgning på energiaftalen af 22. marts og skal sikre, at elsektoren fremadrettet har de rette incitamenter til at sikre grøn omstilling, omkostningseffektivitet, effektiv konkurrence og forbrugerbeskyttelse. Før sommerferien udpegede Martin Lidegaard Søren Bjerre Nielsen som formand for udvalget. Søren Bjerre Nielsen er formand for Nationalbankens bestyrelse og repræsentantskab

22

- - - - - - - - Statsindkøb 6/2012

og tidl. koncerndirektør i Danisco a/s. Som næstformand for udvalget har ministeren udpeget bestyrelsesformand Torkil Bentzen.

Ministeren udpeger også sagkyndige med særlige kompetencer inden for fagområder af relevans for udvalgets arbejde. Herudover består udvalget af personer, der er udpeget af ministeren efter indstilling fra branchens interessenter. Udvalgets sammensætning ser nu ud over formand og næstformand sådan ud: Sagkyndig med makroøkonomisk ekspertise: Direktør Birgitte Hansen, Slotsholm, økonomisk ekspertise: Direktør Uffe Bundgaard-Jørgen-

sen, juridisk ekspertise: Professor Martha Roggenkamp, University of Groningen.

Sagkyndige med generel viden om elsektoren: Institutdirektør Kristian Stubkjær, DTU Elektro.

Udpeget efter indstilling fra organisationer: Danmarks Vindmølleforening: Professor Poul Erik Morthorst, Risø DTU. Landbrug & Fødevarer: Chef for plante- og energipolitik Søren Korsholm.

DI: Chef for Klima- og Energi Troels Ranis. Kommunernes Landsforening: Konsulent Birthe Rytter Hansen. Dansk Erhverv: Konsulent Marie Louise Thorstensen. Dansk Energi:

Vicedirektør Anders Stouge.

Foreningen af Slutbrugere af Energi: Kommerciel direktør Marianne Eriksen. Forbrugerrådet: Chefkonsulent Martin Salamon. OVE, Det Økologiske Råd, WWF, Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace: Marianne Bender, formand for Vedvarende Energi, Søren Dyck-Madsen, energimedarbejder i Det Økologiske Råd.

Fem organisationer har i fællesskab to pladser i udvalget: OVE, Det økologiske Råd, WWF, Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace. n

LEGIONELLA ?

- ikke noget problem!

100% beskyttelse imod Legionella bakterier med T-Safe® Medical bruseren.

Den nye T-Safe® Medical bruser fra Tandrup Water Solutions har et velafprøvet membranfilter, der effektivt tilbageholder alle bakterier. Dette princip, kaldet “Point-of-use filtrering”, har vist sig at være både den mest sikre og mest økonomiske løsning til at undgå legionella i badevandet.

Det er især pleje- og sundhedssektoren og offentlige bade baderum samt boligforeninger, der vil få stor glæde af den nye T-Safe® Medical bruser. Brugerne vil nu være 100% beskyttet mod legionella, og man kan fremover undgå de besværlige og dyre lukkedage, som legionella bekæmpelse normalt medfører.

Spar penge på driften Filteret - der har indbygget en vandsparer - har en meget lang levetid og, hvilket resulterer i enestående lave driftsomkostninger.

Forhandles af Krüger Aquacare Krüger Aquacare har en servicepakke, der tilbyder test og rådgivning i forbindelse med en forebyggende indsats mod legionella. Nu forhandler vi også T-Safe® Medical bruser - et nyt og særdeles effektivt våben i kampen mod de uønskede bakterier.

www.kruger.dk • Tlf.: 26 32 73 00 • E-mail: ekb@kruger.dk

www.t-safe.com • Tlf.: 61 61 05 01 • ld@tandrup.dk

Grøn økonomi 2012

Nu sættes Europas energiforbrug ned EU-landene skal levere mere end 17 procent energibesparelser i 2020 En aftale om at sætte Europas energiforbrug ned er blevet endeligt godkendt af EU’s energiministre. I juni blev EUlandene efter lange og hårde forhandlinger enige om energieffektivitetsdirektivet, og her i efteråret kom sagen i hus.

Medlemslandene kan nu gå i gang med at efterleve den nye lovgivning.

Energieffektiviseringsdirektivet var et af det danske EU-formandskabs største resultater. Med aftalen ventes EU-landene at levere mere end 17 procent energibesparelser i 2020. Den er et stort skridt for EU’s langsigtede energi- og

klimamål - og en drivkraft for vækst og jobskabelse i de kommende år.

Direktivet er et minimumsdirektiv. Nye initiativer i medlemslandene, som ligger uden for direktivet, kan bringe EU endnu tættere på 20 procent energibesparelser i 2020.

- Det er vigtigt, at medlemslandene straks går i gang med at omsætte direktivet til national lovgivning. Direktivet vil gøre europæiske virksomheder mere konkurrencedygtige, og det vil allerede på kort sigt skabe både grøn vækst og nye arbejdspladser i Europa” siger klima-, energi- og bygnings-

Europa har med en ny aftale taget et stort skridt for EU’s langsigtede energi- og klimamål - og en drivkraft for vækst og jobskabelse i de kommende år.

minister, Martin Lidegaard Danmark har en klar styrkeposition inden for energieffektivitet. I virkeligheden er det den danske model, der nu eksporteres til hele EU. Det forventes, at direktivet vil have stor betydning for dansk eksport af energieffektive komponenter, så som termostater, isolering, pumper og vinduer.

Det vil skabe arbejdspladser i Danmark.

- Danmark har en styrke på det her område, som jeg er sikker på, at erhvervslivet har tænkt sig at udnytte, siger klima-, energi- og bygningsminister, Martin Lidegaard. n

RASOLAR ENERGI FRA SOLEN

DIN TOTALLEVERANDØR AF SOLCELLEANLÆG » Komplet solcelleanlæg » Rådgivning » Finansiering Graham Bells Vej 18A - 8200 Aarhus N - Tlf: 70 27 17 97 - www.rasolar.dk

24

- - - - - - - - Statsindkøb 6/2012

102 milliarder kroner til sundhed i 2013 Men aftalen giver kun plads til en moderat vækst i udgifterne.

Hele sundhedsvæsets økonomi er scannet, og trods stramme tider er der plads til moderat vækst.

Regionernes brede politiske forlig om budgetterne for 2013 sikrer, at økonomiaftalen med regeringen overholdes, og er derved med til at skabe balance i dansk økonomi. I alt er der afsat knap 102 milliarder kroner til sundhedsområdet I de fem regioner er der nu indgået politiske forlig om budgetterne for 2013, og regionerne overholder de økonomiske rammer, der er aftalt med regeringen. Overholdelsen af den stramme økonomiske ramme er med til at sikre balance i dansk økonomi.

De brede forlig i regionerne viser, at der på tværs af partiskel er vilje til at sikre holdbarheden i økonomien. Der er i alt afsat 101,8 milliarder kroner til sundhed, og 2.959 millioner kroner til det regionale udviklingsområde.

Aftalen giver kun plads til

en moderat vækst i udgifterne.

Der er dog i budgetterne fundet plads til 3 procent flere behandlinger, ligesom psykiatrien tilføres 200 millioner kroner.

For at forbedre sammenhængende patientforløb og forebyggelse, samt udbrede telemedicinske løsninger, har regionerne i 2013 fundet yderligere midler til samarbejdet med kommunerne. I 2013 budgetterer regionerne således med i alt 115 millioner kroner til samarbejdet med kommunerne.

Som en konsekvens af den stramme økonomiske situation og krav i EU-henstillingen, har regionerne været nødt til at drosle ned for anlægsinvesteringerne til vedligeholdelse, indkøb af apparatur og udvidelse af akutmodtagelsen.

Niveauet på 2.200 millioner kroner er således 500 millioner kroner lavere end i seneste regnskab. Hermed påtager regionerne sig sin del af ansvaret for den samlede økonomiske politik. Til Kvalitetsfondsbyggerierne af nye sygehuse er der i alt afsat 3 milliarder kroner.

Udover de økonomiske prioriteringer vil regionerne i 2013 fortsat arbejde for at højne kvaliteten i behandlingen.

Derfor har regionerne opstillet ambitiøse kvalitetsmål for 2013. Dette dækker både en yderligere reduktion af antallet af tryksår og infektioner samt færre genindlæggelser.

Derudover går regionerne nu i gang med at forberede de nye patientrettigheder i udrednings- og behandlingsretten, der skal sikre en hurtigere udredning og diagnosticering. n

Træn gratis i 14 dage Forestil dig, at du kan dyrke fitness, mens du passer dit arbejde. Takket være sin unikke konstruktion følger Swopper din krop, når du bevæger dig på stolen. Det holder blodom­ løbet i gang og styrker ryg, lænd og mavemuskler. God medicin mod rygproblemer. Interesseret?

Få Swopper gratis på prøve i 14 dage, så kan du mærke effekten på din egen krop.

Se mere på swopper.dk

Jørgen P. ApS Bjerringbrovej 143, 2610 Rødovre Tlf: 44 94 52 44

Statsindkøb 6/2012 - - - - - - - -

25

Grøn økonomi 2012

Skive Kommune og HMN Naturgas satser på gasbiler Gasbiler overtager en del af kørslen i fx hjemmeplejen og administrationen i Skive. Det sker i en aftale, som er den første af sin slags herhjemme, og den omfatter også en gastankestation.

Skive Kommune planlægger at lade gasbiler overtage en del af kørslen i fx hjemmeplejen og administrationen. Skive Kommune og HMN Naturgas er gået sammen om at udnytte gas til transport og etablerer den første offentligt tilgængelige gastankstation i Danmark midt i Skive.

Skive Kommunes og HMN Naturgas’ gasbiler bliver et synligt bevis på Skives satsning på gas og på at være CO2-neutral i 2029. Det samme bliver landets første of-

fentligt tilgængelige gastankstation centralt placeret i Skive by, hvor man kan tanke gas på bilen på alle tider af døgnet.

Til at begynde med vil tankstationen have naturgas i standerne, men når der om få år bliver produceret opgraderet biogas i Skive Kommune, er det hensigten, at kunderne skal kunne tanke biogas på bilen. Skive Kommune og HMN Naturgas har projektet klar og er i fuld gang med de mange praktiske forberedelser og opgaver, som skal løses, før

Fakta om gassen i Skive En del af samarbejdet Gastankstationen er en del af den samarbejdsaftale, der er indgået mellem HMN Naturgas og Skive Kommune om udvikling og anvendelse af grøn gas. Aftalen kom i forlængelse af, at Skive Kommune blev leadpartner på et stort skandinavisk EU-projekt, Implement, hvor målet er udvikling af biogas til transportsektoren i Skandinavien.

Aftalen mellem Skive Kommune og HMN Naturgas betyder, at 40 % af Skiveegnens samlede forbrug af naturgas inden for to år skal komme fra grøn gas. Det svarer til, at alle borgere i Skive by får deres boliger opvarmet af gas. Så meget grøn gas regner Skive Kommune med, at Skiveegnen kommer til at producere som resultat af den nye aftale mellem kommunen og naturgasselskabet.

RH Logic 400/300

Designed for human performance www.rhstolen.dk RH_Logic_ann_185x132.indd 1

26

- - - - - - - - Statsindkøb 6/2012

Brands of Scandinavian Business Seating

1/10/12 2:00 PM

Velkommen til

SILVAN

6%

tankstationen er en realitet.

Administrerende direktør for HMN Naturgas Susanne Juhl siger om planerne: - Vi er glade for, at vi nu får etableret den første gastankstation. Der vil i løbet af de kommende år blive tale om mange flere, men nu får vi muligheden for at få nogle driftsmæssige erfaringer og få demonstreret, hvordan biler og tankstation fungerer. Der vil allerede fra dag ét være tale om en miljømæssig forbedring, og når vi får mulighed for at anvende biogas, vil der blive tale om CO2-neutral transport.

Netop udnyttelsen af grøn gas er et vigtigt led i Skive Kommunes planer på området. - Det er en del af Skive Kommunes klima- og energistrategi, at der skal udvikles og anvendes grønne gasser.

Derfor er det meget tilfredsstillende, at vi i vores samarbejde med HMN Naturgas nu kommer nogle skridt videre i den retning og får markeret `Energibyen Skive´ i gassammenhæng. Dette er første step i vores vision om at gøre Skive CO2-neutral i 2029 på transportområdet, udtaler borgmester i Skive Kommune Flemming Eskildsen.

Skive Kommunes og HMN Naturgas’ gasbiler bliver et synligt bevis på Skives satsning på gas og på at være CO2-neutral i 2029. Det er samtidig et tegn på, at offentligt indkøbte miljøkøretøjer ikke bliver elbiler alene.

Skandinavisk konference om grøn gas til transport Skive Kommune afholder i samarbejde med blandt andre HMN Naturgas den 31. januar og 1. februar 2013 en konference om grøn gas til transport. Konferencen vil tage meget konkret og praksisorienteret fat på emnet og er for alle interesserede og involverede i transportbranchen. n

Almenbolig +

Stort udvalg i LED-julebelysning

industrielt fremstillet modulbyggeri af høj kvalitet

I SILVAN har vi valgt at tage del i ansvaret for miljøet. Derfor finder du udelukkende julebelysning med energibesparende lysdioder – LED – hos os. Sammenlignet med glødepærer kan du spare helt op til 90% på elregningen. Og LED har en levetid på ca. 50.000 timer.

Som ”Proff-kunde” får du ved køb i SILVAN 6% rabat på alle varer*.

Kontakt os på tlf. 8252 8252 mandag til fredag kl. 9.00 – 15.30 eller på mail eshop@silvan.dk. Du kan også henvende dig i det nærmeste SILVAN byggemarked. * Dog undtaget vores byggemarkeder i Ribe, Græsted og Nykøbing Sjælland.

Juletræ Højde 150-220 cm.

Produceret i Danmark.

1. SORTERING NORDMANNSGRAN

24995

19995 Tech-Line startsæt 45 LED lys i varm hvid.

Uden brug af transformer.

Strømforbrug 2,7W.

Tilbuddene gælder til og med d. 23. december 2012

10808 • SILVAN Marketing ©49/12. Vi tager forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Priserne er inkl. 25% moms. Så længe lager haves.

å rabat p b alle k ø

Scandi Byg - Danmarks førende producent af modulbyggeri - institutioner, kontorer, boliger samt hospitals- og laboratoriebyggeri.

Yderligere oplysninger - ring 98 67 25 00 - eller se mere på scandibyg.dk

Statsindkøb 6/2012 - - - - - - - -

27

Stafetten Statsindkøb holder en rullende debat i gang om offentlige indkøb. I hvert nummer kommenterer en stafetholder aktuelle spørgsmål – og giver stafetten videre.

Vi ved ikke, hvad det udvikler sig til. Men det bliver spændende!

Plads til meget mere konkurrence Mette Rose Skaksen fra Dansk Industri er udfordret i denne stafet af formanden for IKA, Tom Wienke. Passer det, at kommunerne kan få en gevinst på 3,8 mia. ved at udlicitere mere? Ja, mener hun – og der er meget mere at hente fremover!

Nogle steder er udlicitering og konkurrenceudsættelse skældsord. I andre kredse er det buzz-words, som løser det hele. I Dansk Industri (DI) lander man midt i mellem, for DI vil hellere diskutere graden af udlicitering og konkurrenceudsættelse. Men begge dele kan der komme meget mere af, mener DI. IKA´s formand, Tom Wienke, følte sig dog i seneste nummer af Statsindkøb provokeret nok til at sende stafetten videre til branchedirektør for DI Service, Mette Rose Skaksen. Årsagen var, at hun på baggrund af en DI-rapport, som netop er kommet i fuld form under navnet ”Offentlig-privat samarbejde - Redegørelse 2012” ser en milliardgevinst ved øget udbud: Hvis alle kommuner gjorde som de 10 bedste inden for hver hovedkonto, så giver det en gevinst på 3,8 mia. kr. om året, mener hun. ”Kommunerne kan frigøre milliarder til bedre kvalitet eller lavere skatter ved øget konkurrenceudsættelse og hvis de var bedre til at lære af hinanden,” har Mette Rose Skaksen udtalt.

Men passer det? Tom Wienke tvivler. Han har derfor to spørgsmål til Mette Rose Skaksen: Hvordan er DI kommet frem

28

- - - - - - - - Statsindkøb 6/2012

til det beløb – for kan man bare parallelforskyde sådan en opgørelse til alle øvrige kommuner?

- Vi har ikke bare antaget, at alle kommuner bliver som den, der udliciterer mest. Vi har taget gennemsnittet af de 10 bedste kommuner inden for hver hovedkonto. Hvis alle kom op på det niveau vil vi få konkurrenceudsat for mange ekstra milliarder. Vi har mange analyser, som viser en potentiel effektiviseringsgevinst på 15 %. Ud af ekstra 25 milliarder i konkurrenceudsatte indkøb bliver der godt 3,8 milliarder i gevinst. Regnestykket er helt validt, mener Mette Rose Skaksen.

Men hun tager også et par forbehold: - Om det så bliver 3,7 eller 3,9 milliarder er ikke det vigtige. Det er i hvilken størrelsesorden gevinsten kan være. Det er et pejlemærke mere end et resultat med to streger under, påpeger hun.

- Vi lægger heller ikke til grund, at kommunerne skal gøre det på præcis samme måde. Nogle kommuner vil konkurrenceudsætte meget af det tekniske, andre på det sociale område. Kommunerne må finde ud af, hvad der passer dem bedst. Og de må lave deres egne strategier. Vi sætter blot fokus på området. Kom-

munerne vil også selv have mest muligt ud af skattekronerne, konstaterer Mette Rose Skaksen.

DI er ikke ude i et ideologisk korstog om, at private leverandører bare er bedre end offentlige.

- Vi er kun ude efter løbende at teste, at de bedste og billigste leverer. Her kan det også være, at kommunerne har bedste løsning. Det kan de finde ud af ved selv at byde ind i udbudsrunden.

Ophævede måltal Tom Wienke har spørgsmål nummer 2 til Mette Rose Skaksen om ophævede måltal for udlicitering. Hun mener nemlig det er bekymrende, at regeringen vil droppe redskaber, som har vist sig at fremme konkurrenceudsættelse. Men det tvivler Tom Wienke også på: Nu er konkurrenceudsættelse så indarbejdet i kommuner og regioner. Jeg kan ikke se, at kommuner og regioner skulle konkurrenceudsætte mindre - blot fordi måltal bliver ophævet. Hvorfor tror Mette Rose Skaksen på det? Spørger Tom Wienke.

- Vi er nok ikke enige i, hvor indarbejdet konkurrenceudsættelse er, påpeger Mette Rose Skaksen.

Mette Rose Skaksen tror på meget mere konkurrenceudsættelse og udlicitering.

- Der er stor forskel på, hvor meget kommuner og regioner konkurrenceudsætter. I det lys er det ærgerligt, at regeringens ikke længere ønsker måltal.

Det er ikke fordi måltal i sig selv er vigtige. Vi kan bare konstatere, at da kommunerne fik måltal rykkede konkurrenceudsættelsen fremad. Det gav gevinster. Vi tror derfor fortsatte måltal er motiverende, siger Mette Rose Skaksen.

Hun ved også, at nogle mener man bremser bureaukratiet ved at fjerne måltal. Men hun er uenig.

- Man skal i stedet se på gevinsterne. Måltal var ikke forsøg på at sætte kommunerne i spændetrøje. De kunne selv

lave strategier for hvilke områder de ville konkurrenceudsætte, siger Mette Rose Skaksen.

Stagnerende konkurrence Den ny DI-rapport ”Offentligprivat samarbejde - Redegørelse 2012” sætter også fingeren på et andet ømt punkt – nemlig noget nær stagnerende konkurrenceudsættelse. Der er dog forskelle i stat, kommuner og regioner. Fra 2010 til 2011 steg konkurrenceudsættelsen kun med 0,2 procentpoint, hvorimod 2007 til 2010 gav en årlig stigning på 0,5 procentpoint. I alt blev 24,6 pct. af opgaverne i 2011 udsat for konkurrence.

Bedst så det ud i staten fra 2010 til 2011. Kommunernes og regionernes konkurrenceudsættelse har derimod stort set ikke ændret sig.

Kommuner i stå I kommunerne var driftsudgifterne i 2011 på 218 mia. kr., og opgaver for 55 mia. kr. var i konkurrence. Dermed konkurrenceudsatte kommunerne 25 % af de opgaver, der reelt kan konkurrenceudsættes. I 2010 blev 24,9 pct. af opgaverne konkurrenceudsat. Der var dermed kun en marginal stigning på 0,1 procentpoint.

Stigningen er meget mindre end tidligere år.

Og herfra overtager Statsindkøb spørgsmålene: Hvorfor har kommunerne ikke klaret det bedre?

- Jeg tror nogle kommuner er stoppet op og har sagt, at ”nu standser vi lige her inden vi kaster os ud i nye juridisk komplicerede projekter.” Men det er ærgerligt, hvis myter om, hvor besværligt det er, bremser konkurrenceudsættelse. Vi opfordrer til, at man bl.a. ved nye udbudsmodeller får ordentlige vejledninger og juridiske rammer, som man er tryg ved som indkøber. Vi skal hurtigst muligt rydde ud i usikkerhederne.

- Vi kunne også tænke os, at kommunerne samarbejdede mere. Det er stadig små enhe-

der i kommunerne, og de har måske ikke så meget kompetence internt i, hvordan man eksempelvis laver større udbud på plejehjem – for det gør man måske nok ikke så ofte i den enkelte kommune.

Regionerne kan mere Regionerne har allerede en del udlicitering på sygesikringsområdet bl.a. med praktiserende læger, speciallæger og privathospitaler, som udgør en stor del af regionernes udgifter.

Hvis man ikke medregner sygesikringsområdet, så konkurrenceudsatte regionerne i 2011 for 17,1 mia. kr. ud af et samlet potentiale på 82,4 mia. kr. Det svarer til, at 20,9 pct. af opgaverne. Medtages udgifterne fra sygesikringsområdet, konkurrenceudsatte regionerne hele 36,6 pct. i 2011. Her blev 37,7 mia. kr. konkurrenceudsat ud af et potentiale på 102,9 mia. kr. Og det er trods alt en del.

Men er der stadig muligheder for at øge konkurrencen, Mette Rose Skaksen?

- Helt sikkert! Support funktioner på hospitaler, som ikke er patient- og borgernære, kan sagtens udliciteres: Kantinedrift, vaskerier, storkøkkener, portørtjenester. Vi opfordrer regionerne til at tænke nye muligheder ind, især når de bygger nye hospitaler. Det betyder, at de ikke skal bruge så mange byggekroner på at bygge sterilcentraler, vaskerier ect. Det kan med fordel outsources. Store bygningers ejendomsdrift kan også outsources.

Staten bedst Statens driftsudgifter var i 2011 på 76,7 mia. kr., hvoraf vare- og tjenesteydelser blev købt hos private leverandører for 21,1 mia. kr. Dermed konkurrenceudsatte staten 27,5 %.

Staten klarer sig altså bedst for konkurrenceudsættelsen steg også fra 2010, hvor den var på 26,4 pct. Siden 2000 er statens konkurrenceudsættelse i alt steget 5,1 procentpoint.

Om Mette Rose Skaksen: Stilling: Branchedirektør i DI Service.

Uddannelse: cand. oecon. med en Ph.d. i nationaløkonomi.

Karriere: Hun kom til DI i 2001, hvor hun blev økonomisk konsulent. Gennem årene i DI har hun beskæftiget sig med eksempelvis euroen, globalisering, arbejdsmarkedspolitik, integration, ledelse og miljøpolitik. Hun har før været chef for DI’s enhed for arbejdsmarkedspolitik og DI’s ledelsessekretariat.

- Men er det så nok – eller skal der også ske mere i staten, Mette Rose Skaksen?

- Der er også dele i staten man kan konkurrenceudsætte mere. Men her er vi inde i en god udvikling.

Er der idealtal for konkurrenceudsættelse?

- I DI´s vision ”Et stærkere Danmark frem mod 2020” har vi en ambition om at 42 % skal konkurrenceudsættes. Det har vi ud fra, hvilket tempo der er realistisk - sammenholdt med behovet. Men der er mange eksempelvis tekniske områder, hvor det snarere burde være tæt på 100 %. De 42 % er en gennemsnitsbetragtning, siger Mette Rose Skaksen.

Stafetten videre Og så skal stafetten videre.

Mette Rose Skaksens valg er faldet på Niels Gotfredsen, som er direktør i Moderniseringsstyrelsen (tidligere Statens Indkøb.)

- Han får stafetten fordi regeringen har varslet en intelligent, offentlig indkøbsstrategi.

Den pusler de med i Moderniseringsstyrelsen. Jeg vil gerne have svar på to hovedspørgsmål:

Hvad er egentlig en intelligent offentlig indkøbsstrategi?

Hvad menes der med det? Og hvor meget skal til før en indkøbsstrategi bliver intelligent?

Hvilke initiativer skal til i vejledninger og lovgivning før kommuner og regioner og andre offentlige instanser har kompetencer og mulighed for at lave intelligente indkøb?

Baggrunden for spørgsmålene forklarer Mette Rose Skaksen sådan: - Når regeringen har varslet intelligente indkøb ser vi det i sammenhæng med, at den også varsler en innovationsstrategi. DI repræsenterer mange virksomheder, som mener det offentlige kan købe klogere ind og kan få mere innovative ting ud af indkøbene. Vi er spændte på, hvor langt man vil gå. Vi er interesserede i redskaberne, om det er funktionsudbud eksempelvis – og hvordan man sikrer implementeringen af strategien. ...Og dermed er stafetten givet videre til næste nummer!

Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

Leverandørlisten - en service til vore læsere Belysning

Biludlejning

Totalleverandør af: ● LYSKILDER ● EL-ARTIKLER ● BELYSNING

Specielle lejepriser til kommuner og regioner

Tlf. 70 11 33 55 Korttidsleje eller månedsleje af personbiler, varevogne og minibusser.

Statsindkøb_SKI_2012_v2.indd 1

15/03/12 16.20

HØJAGER BELYSNING A/S 5628 8000

www.hojagerbelysning.dk

Statsindkøb 6/2012 - - - - - - - -

29

Grøn økonomi 2012 Solen kan man ikke gøre meget ved, men klimatilpasningen under den globale opvarmning kræver i kommunerne flere redskaber – herunder regler for løsninger, så spildevandsselskaberne også kan lave løsninger oven på jorden. I dag kan selskaberne kun lave løsninger, der graves ned.

Brug for flere redskaber til klimatilpasning for milliarder 2,5 milliarder kroner til klimatilpasning skal ud at virke i kommunerne.

Kommunerne er i fuld gang med at lave klimatilpasningsplaner. Men der er brug for redskaber til at pumpe de aftalte 2,5 milliarder kroner til klimatilpasning ud at virke i kommunerne.

KL lovede i økonomiaftalen for 2013, at kommunerne inden udgangen af 2013 vil lave klimatilpasningsplaner. Disse planer skal kortlægge, hvor i kommunen, der er særlige problemer med vand i forlængelse af skybrud. Til gengæld lovede regeringen, at den ville sikre bedre rammer for klimatilpasningen i kommunerne.

- Vi har brug for nye regler,

30

så spildevandsselskaberne også kan lave løsninger oven på jorden. I dag kan selskaberne kun lave løsninger, der graves ned. De nye løsninger er hurtigere at tilvejebringe og billigere at gennemføre, siger Martin Damm, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg.

- Forsyningerne skal fx have mulighed for at finansiere løsninger, hvor vejprofilerne ændres, så de i tilfælde af, at der skal afledes store mængder vand, kan fungere som vandafledningsveje, de steder hvor det er den bedste og billigste løsning. Det meget dyrere alternativ til disse løs-

ninger på overfladen vil nogle steder være at grave rør ned på størrelse med metrorør for at kunne håndtere de meget store mængder vand ved skybrud, siger Martin Damm og fortsætter: - Ingen kommunalbestyrelse ønsker, at taksterne skal stige mere end højest nødvendigt, og derfor skal forsyningerne naturligvis have mulighed for at finansiere de nye og billigere løsninger, også når det er oven på jorden - det er sund fornuft.

Ifølge aftalen skal kommunerne lave klimatilpasningsplaner inden udgangen af

2013. Men det kan godt blive en kamp mod uret, mener Martin Damm.

- Hvis ikke kommunerne snart ved, hvilke muligheder de har for at lave klimatilpasning lokalt, kan det blive svært at nå inden udgangen af 2013. Så det er vigtigt at få fuldt fokus på området. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at undgå store ødelæggelser ved skybrud og samtidig høste de store positive effekter, som investeringer i klimatilpasning får for beskæftigelsen i Danmark, siger Martin Damm. n

- - - - - - - - Statsindkøb 6/2012

2012

Sammen har vi

styrken Høje og svingende omkostninger kan være både skadelige for budgetterne og konkurrenceevnen. Derfor er der allerede rigtig mange virksomheder, der har set fordelene ved at indgå en aftale om Pulje-el med Energi Danmark.

Jo flere virksomheder der vælger Pulje-el, jo større bliver vores indkøbsvolumen.

Derfor kan vi tilbyde en større risikospredning i et marked med meget skiftende elpriser.

Vores rådgivere kender det internationale elmarked, og vi tilpasser altid aftalerne, så det passer perfekt til vores kunders behov.

www.energidanmark.dk

2012 09 26 Statsindkøb 297 x 210 - Pulje-el.indd 1

24-09-2012 13:46:00

BILLEDER SOM REVOLUTIONERER BEHANDLINGEN!

UMM Magasinpost ID-46709

I vores hverdag er billeder og film en naturlig måde at sprede viden og information. På samme måde kan billeder få behandlingen til at forløbe hurtigere og skabe en mere tydelig dokumentation, som grundlag for en præcis diagnosticering.

Mawell er toneangivende leverandør til at udveksle billeder uhindret mellem samtlige sygehuse i Danmark. I hele Norden anvendes Mawell løsning til at modtage samt distribuerer billeder og film til rette sted, til det rette formål og med høj sikkerhed.

Fax 3321 4242.

e-post: info@statsindkoeb.dk

www.mawell.com

Ved adresseændring kontakt venligst Magasinet Statsindkøb

Billedmedicin – Vore løsninger hedder Picsara, Infobroker, Feedback, og eCP. De løser tilsammen udfordringerne omkring billedmodtagelse, lagring, distribution, ”2nd opinion” og teleradiologi.

Afsender: Magasinet Statsindkøb, Gl. Jernbanevej 48, 2500 Valby

Vi styrer udviklingen indenfor medicinsk billedhåndtering – både bogstaveligt og billedlig talt.