Medlemsnyt Nr. 2 Maj 2016

Nr. 2 - Maj 2016

MEDLEMSNYT Anders Agger

om sorg, tro og tolerance Brug de sociale medier med omtanke

Ferien står for døren

- er du klar?

Pernille:

Godt jeg ikke meldte mig ud, da jeg kom i fleksjob

Medlemsblad fra Det Faglige Hus

Leder

Redaktører...

Isabell Olesen

Irena Morthorst

Advokatfuldmægtig i Faglig hjælp og Retssager. Hun repræsentere medlemmerne, når deres sag skal i retten.

Faglig konsulent i Faglig hjælp og Retssager, hvor hun hjælper medlemmer, der har problemer i deres ansættelse.

Lennard Thomsen

Karin S. Ohrt

Socialrådgiver i Social Team, hvor han hjælper medlemmer med bl.a. ansøgning om fleksjob og førtidspension.

Arbejdsskadekonsulent i Social Team, hvor hun hjælper medlemmer med deres sag i Arbejdsskadestyrelsen.

Men det er altså ikke noget, som vi selv finder på. A-kassesystemet i Danmark er bygget op på den måde, at a-kasserne ejes af medlemmerne, men de har samtidig forpligtet sig til at udføre en stribe opgaver i form af eksempelvis opkrævning af kontingent, vejledning og kontrol.

Sofie L. Andersen

Martin Bondesen

Vi gør dog også opmærksom på det, hvis vi synes, at tingene bliver urimelige. For eksempel har vi gennem vores medlemskab af AK Samvirke, a-kassernes interesseorganisation, protesteret mod et nyt, urimeligt forslag, der vil straffe de ledige, der ikke får booket en tid til en samtale i jobcentrene. Uanset om der er en logisk forklaring - fx fordi der ikke er nogen ledige tider at booke, vil disse medlemmer blive afmeldt og trukket i dagpenge.

Gruppeleder i A-kassens akademi, hvor hun bl.a. er ansvarlig for at uddanne vores elever og trainees.

Chefadvokat (L) i Faglig hjælp og Retssager, hvor han er leder for advokater og fuldmægtige, der udfører retssager.

Teddy Gehrke

Mette Jul

Kommunikationsrådgiver og journalist.

Han lægger bl.a. pen til medlemshistorier og pressemeddelelser.

Kommunikationschef i Kommunikation, hvor hun bl.a. har det overordnede ansvar for Medlemsnyt.

Johnny Nim, Landsformand

Det nytter at gøre indsigelse Der skal puttes mellem 25.000 og 26.000 stykker papir i printeren for at udskrive samtlige cirkulærer og vejledninger, som gælder for de statsanerkendte a-kasser i Danmark, lyder vurderingen fra folk, der har siddet og regnet på den slags. Og så bliver der tilmed brug for endnu mere papir i takt med, at reglerne ændres.

Derfor kan vi godt forstå, når ledige medlemmer ind imellem synes, at det hele virker uoverskueligt, og at især nyledige, der aldrig tidligere har haft kontakt med a-kassen, har svært ved at finde logikken i de mange regelsæt.

I skrivende stund er ordningen udskudt 5 måneder. Den skulle være trådt i kraft den 4. april.

Men styrelsen har lyttet til vores protest og vil justere reglerne, så de bliver lidt mere rimelige.

Så vi håber stadig, at hele straffeelementet bortfalder.

Det nytter altså nogle gange at råbe vagt i gevær. Det fik vi også bevis for, da vi gik forrest og pegede på, at dimittender på de korte erhvervsuddannelser mistede dagpengeretten, når sidste eksamen og dimissionen lå sådan, at de manglede et par uger i at have 18 måneders uddannelse.

Det er jo ikke de studerende, der tilrettelægger studieforløbet, og vi har i al ubeskedenhed en stor del af æren for, at denne urimelige praksis ændres, når dagpengereformen træder i kraft ved årsskiftet. Når en uddannelse er normeret til 18 måneder, og medlemmet har fulgt studieplanen, så er der dagpenge fra a-kassen efter de 18 måneder – også selvom sidste eksamen har ligget forud for, at de 18 måneder er gået.

2

Fagforeningsfrihed

10 år med fagforeningsfrihed 2016 rummer to mærkedage i kampen for at sikre fagforeningsfriheden i Danmark. Men der er stadig plads til forbedringer, mener landsformand Johnny Nim. I år kan danske lønmodtagere fejre hele to mærkedage, når det handler om deres ret til selv at bestemme, hvilken fagforening de vil være medlem af. Det er nemlig 50 år siden, at man afskaffede eksklusivaftalerne inden for det offentlige og 10 år siden, at også alle lønmodtagere på det private område fik fagforeningsfrihed.

Det var Højesteret, som i 1966 bestemte, at ansatte inden for det offentlige havde ret til at vælge fagforening og a-kasse. Frit valg til a-kasse blev gældende for alle lønmodtagere i 2002. Eksklusivaftalerne på det private arbejdsmarked, som dengang omfattede cirka 230.000 danske lønmodtagere, blev først afskaffet, da Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 11. januar 2006 afgjorde, at det var i strid med menneskerettighederne. Dommen betød, at den danske regering var nødt til at vedtage en lov om fagforeningsfrihed.

- Flere og flere lønmodtagere benytter sig af retten til selv at vælge, om de vil være medlemmer i en dyr LO-fagforening eller hos os. Men loven kunne godt være bedre, for i dag er lønmodtageren kun sikret, når han eller hun selv kan dokumentere, at det er fagforeningsmedlemskabet , som er årsagen til, at de ikke har fået et job eller bliver afskediget.

- Fagforeningsfrihed burde også være omfattet af forskelsbehandlingsloven, så vi kan reagere kraftigere imod det pres og de trusler og chikaner fra LO-forbund og deres tillidsfolk, som nogle lønmodtagere stadig

oplever på deres arbejdsplads, siger landsformand Johnny Nim

Erstatning Bliver du opsagt i strid med loven kan du kræve, at opsigelsen bliver underkendt, så du fortsat er ansat eller genansættes, hvis du er fratrådt. Det gælder dog ikke, hvis det vil være urimeligt henset til dine interesser. Du kan da få tilkendt en godtgørelse i stedet for. Ansøger til en ledig stilling, som ikke bliver ansat i strid med loven, kan blive tilkendt en godtgørelse. Godtgørelsen udgør minimum 1 måneds løn og maksimalt 24 måneders løn.

Vi fører din sag Det Faglige Hus har siden 2006 ført flere sager for medlemmerne om retten til fagforeningsfrihed, og vi har også fået domstolenes ord for, at det var i strid med menneskerettighederne, at 3F i en årrække tvang medlemmer af Det Faglige Hus til at betale kontingent til 3F. Vi hører gerne fra dig, hvis du bliver presset/tvunget til at stå i en bestemt fagforening. Vi kan varetage dine interesser. Du kan kontakte Faglig hotline på tlf.

7610 9304.

Lov om foreningsfrihed Lovens § 1 fastslår retten til at være medlem af en forening, den positive foreningsfrihed. Lovens § 2 fastslår retten til at stå uden for en forening, den negative foreningsfrihed. Du kan derfor frit vælge en fagforening. Loven gælder ved ansættelse og afskedigelse, hvor en arbejdsgiver ikke må lægge vægt på dine foreningsmæssige tilhørsforhold. Der er en undtagelse hvis dit medlemskab må anses for at være af betydning for jobbet fx i en politisk eller religiøs organisation.

Nyt fra Det Faglige Hus

Nyt rekordoverskud i Det Faglige Hus Organisationerne i Det Faglige Hus fik tilsammen et overskud på 25,3 millioner kr. i 2015, og det er 6 millioner kr. mere end i 2014.

- Vi har fortsat blikket rettet mod vores omkostninger, og vi ser konstant på, hvordan vi med it eller organisatoriske ændringer kan øge vores medlemsservice.

Det Faglige Hus - A-kasse fik administrationsbidrag på 140 millioner. Dertil kommer 94 millioner kr. i form af kontingentindtægter fra de 3 fagforeninger.

På udgiftssiden andrager personaleomkostninger ca. 127 millioner kr. og er

den største enkeltpost.

Johnny Nim understreger, at Det Faglige Hus ikke vil være i stand til at generere samme resultat i a-kassen i år. Alene beskæftigelsesreformen vil koste a-kassen ekstra 5 millioner lønkroner, når den er gennemført til sommer, og så venter der yderligere omkostninger som følge af dagpengeforliget.

3

Ferie

Ferien står for døren Den 1. maj startede et nyt ferieår. Ferieloven giver dig ret til 5 ugers frihed, selvom du ikke har optjent feriepenge til det. Du optjener feriepenge, når du er i arbejde. I særlige tilfælde kan du også have ret til feriedagpenge fra a-kassen, som du kan læse om andet sted på denne side.

Den ferie, du kan begynde at afvikle, når ferieåret starter den 1. maj, er beregnet af din løn i 2015. Du optjener 2,08 feriedage for hver måned, du er ansat. Du har dermed optjent 5 ugers ferie, hvis du har været i job i hele 2015.

For elever og lærlinge er der dog særlige regler, da de ikke skal optjene ferie, men blot får ferie tildelt afhængig af, hvornår elevforholdet er startet.

Feriepenge

Hvem bestemmer, hvornår du skal holde ferie?

Det skal fremgå af din kontrakt, om du har ret til ferie med løn og 1 % ferietillæg, eller om du i stedet optjener 12,5 % i feriepenge af lønnen. Løn under ferie bliver udbetalt af din arbejdsgiver på samme måde, som når du ikke holder ferie. Er du ansat med 12,5 % feriepenge, skal du selv søge om pengene via Feriepengeinfo på Borger.dk.

Din arbejdsgiver skal fastsætte ferien efter forhandling med dig. Men bliver I uenige, er det i sidste ende din arbejdsgivers afgørelse. Derfor skal du have din arbejdsgivers accept, før din ferie kan begynde. Det er en god idé at få det på skrift, hvis der senere opstår en tvist, hvor du skal bevise, at ferien er godkendt. Du har ret til at holde 3 uger af din ferie i sammenhæng i perioden 01.05.16 – 30.09.16 (hovedferien). De sidste 2 uger kan du holde i hele ferieåret 01.05.16 – 30.04.17.

Har du spørgsmål til feriepenge, løn under ferie eller planlægning af din ferie, skal du kontakte Faglig hotline på tlf. 7610 9304.

Feriedagpenge

Regler for feriedagpenge Feriedagpenge er en særlig form for dagpenge, som ikke kan sammenlignes med feriepenge fra en arbejdsgiver.

Du optjener feriedagpenge af dagpenge, EØS-dagpenge, feriedagpenge og arbejdsmarkedsydelse, som du har modtaget fra en dansk a-kasse året forud for ferieåret. Du optjener også feriedagpenge af sygedagpenge fra kommunen og barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark.

Du kan højst optjene 25 dage med feriedagpenge i et ferieår.

Betingelser for udbetaling Du kan kun få udbetalt de optjente feriedagpenge, hvis du opfylder disse betingelser: Inden ferien skal du: • være enten lønmodtager eller ledig.

• stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

• opholde dig i Danmark.

Hvis du er ledig, skal du også: • være tilmeldt som arbejdssøgende i jobcentret.

• give os besked om ferien senest på feriens første dag.

4

• give jobcentret besked om ferien 14 dage før feriens start.

Under ferien skal du: • holde ferie.

• opfylde de øvrige betingelser for at få dagpenge, som hvis du var ledig. Du skal dog ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

i optjeningsåret og frem til starten af din ferie. Hvis du ikke har fået udbetalt noget fra os i den periode, så udbetaler vi 82 % af den højeste dagpengesats.

For fuldtidsforsikrede er det 686 kr. pr. dag, og for deltidsforsikrede er det 457 kr. pr. dag.

Udbetaling af feriedagpenge

Hvis du har optjent feriepenge fra din nuværende eller tidligere arbejdsgiver, skal du som hovedregel bruge dem først.

Hvis du har optjent feriedagpenge til ferieåret 2016/2017, har du i marts modtaget et brev fra os i din postkasse på MIT detfagligehus, som du kan logge på fra vores hjemmeside.

I brevet står der, hvor mange dage med ret til feriedagpenge, du har optjent.

Andre betingelser

Du kan nemt og hurtigt ansøge om feriedagpenge på MIT detfagligehus.

Feriepenge fra arbejdsgiver skal bruges først

Der gælder også andre betingelser, som du skal opfylde. Vi tager stilling til, om du har ret til feriedagpenge, når vi kender din situation.

Satsen for feriedagpenge Du får som udgangspunkt udbetalt feriedagpenge med den samme sats, som vi senest har udbetalt til dig. Det kræver dog, at din sidste udbetaling var

Feriedagpengene kan tidligst udbetales 1 uge før ferien, og kun hvis vi har modtaget ansøgningen senest 1 måned før feriens start.

Hvis vi modtager din ansøgning senere, så udbetaler vi hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til feriedagpenge, skal du kontakte A-kassens hotline på tlf. 7610 9303.

Foto: E

Portræt: Anders Agger - indefra

”Blandt venner er jeg ikke en TV-størrelse” Mød tv-journalisten Anders Agger til en snak om sorg, tro, tolerance, tv-anmeldelser og dét at være Anders fra Ringkøbing.

Vi kender ham fra tv sammen med tv-kokken Anne Hjernøe og en stribe dokumentarprogrammer om bl.a. Kongehuset, erhvervsledere samt følsomme emner, som vi ellers helst skøjter uden om.

Du har fulgt nogle af landets mest magtfulde erhvervsledere og formidler objektivt. Hvordan med dig selv?

Opbygger man ikke en personlig sympati eller antipati under sådan en proces?

Du har lavet udsendelser om sorg og død, der går ind under huden på dine seere. Man fornemmer på en eller anden måde, at du også selv har haft det meget tæt på?

Man bygger en relation. Men jeg har endnu til gode at prøve det der antipati mod en af de magtfulde erhvervsledere. Det er begavede mennesker, der præcis ved, hvilket rum de agerer i. Og så er der bare noget fundamentalt fascinerende over at være tæt på et menneske, der har skaffet sig adgang til magtens tinder.

Tja, men nok ikke tættere på sorg og død end andre. Jeg tror, at jeg har det mest smertefulde tilbage endnu. Man ved instinktivt, at der i de kommende år – når man er 51 – vil komme telefonopkald med en grum bagkant. Men selvfølgelig har jeg siddet til mine begravelser og funderet over, hvordan er det nu det hele hænger sammen?

Eksempelvis har jeg båret min bedste ven ud af kirken.

Han ville ikke mere. Det så vi aldrig komme. Og den slags sætter sig.

"

Du er vokset op i et hjem, hvor tro og tolerance har været bærende elementer. Har du taget dem med i dit voksenliv.

Men når den avis, man selv får afleveret i postkassen hver dag, kalder mig en ”skødehund for Kongehuset” – så krummer man da croissanten en ekstra gang

En tv-anmelder i Politiken kaldte dig skødehund for Kongehuset. En anden tvanmelder har i Kristeligt Dagblad kaldt dig ”en mester udi indlevelsens og samtalens kunst”. Hvordan har du det med den slags anmeldelser?

Jeg har vist lært, at tv-anmeldelser er det, de er: En afspejling af et menneske, der tænker og siger og mener.

Omkostningsfrit. Det er helt fint. Hvis man vil udkomme til mange seere – så skal man ikke være ømskindet. Det vil være patetisk. Men når den avis, man selv får afleveret i postkassen hver dag, kalder mig en ”skødehund for Kongehuset” – så krummer man da croissanten en ekstra gang. Synes i øvrigt, at tv-anmelderens hår sad helt vildt dårligt på det medfølgende foto... Og på samme måde: At være mester udi indlevelsens og samtalens kunst … det gider man godt være. Men mon ikke, at det hele udligner sig til sidst? Det er et lille karma-regnskab, tror jeg.

Den blå bog...

Åhh, jeg smiler af de der spørgsmål om tro. Det er som om, der er noget særligt odiøst i at være kristen i dag. Og i at tro.

Jeg mener – er man døbt i Folkekirken og har glemt at melde sig ud af den fodboldklub: Så er man pr. definition kristen.

Det er jeg også. Med alle mine indbyggede fejl og svigt. Og al min tvivl om, hvordan verden er skruet sammen – og hvem, der sidder for bordenden. Skabelsesberetningen?

Nej, den går ikke. Men ja – der er noget et eller andet sted. Og endnu mere ja – mit barndomshjem havde en tolerance, som jeg bilder mig ind, at jeg har taget med.

Som tv-menneske er du offentlig ejendom. Er du også det i Ringkøbing, hvor du bor?

Nej! Der hedder jeg Anders – og blandt mine venner er jeg ikke en tv-størrelse. Der er jeg én, de har kendt i mange år. .

Kommer der nye madprogrammer eller Indefra-udsendelser i de kommende år?

Anne og jeg er i gang med en større rejse i USA, og det vrider vi 4 x 2 timers sommertema-fjernsyn ud af på DR2 til sommer. Og så er der 10 nye Indefra-programmer på vej. Så svaret er nærmest Ja!

Anders Agger er født den 23. oktober 1964 i Bøvlingbjerg og voksede op i først Juelsminde og siden Skjern. Nu bor han i Ringkøbing. Han blev student fra Vestjysk Gymnasium 1983, uddannet journalist 1989 og herefter ansat i DR. Her har han lavet en stribe dokumentarprogrammer samt programmer med Anne Hjernøe. Han har modtaget KLF, Kirke og Mediers hæderslegat, Danmarks Radios Sprogpris, Liv & Død-prisen af landsforeningen Liv & Død samt TV-festivalens pris for årets bedste dokumentarserie.

Foto: Elkjærfoto.dk

FOTO: LYKKEMUSIC.DK

5

Arbejdstid

Nye arbejdstidsaftaler for flere offentlige ansatte Fra den 1. april 2016 har flere offentlige ansatte fået en ny arbejdstidsaftale. Det drejer sig om pædagogisk personale ansat på kommunale døgninstitutioner, social og sundhedspersonale ansat kommunalt og ikke-ledende basispersonale under Sundhedskartellet. Vi har kigget på nogle af de væsentligste ændringer.

Ændring for pædagogisk personale Efter den nye arbejdstidsaftale bliver ulempetillæg nu beregnet som et procenttillæg i stedet for et fast beløb. Tillægget bliver dermed afhængigt af din faktiske timeløn. Specielt for aften- og nattillæg for månedslønnede gælder, at 8,11 % af de nævnte procenter bliver givet som afspadsering, hvilket er en erstatning for aften-/nattimer (3/37).

Eksempel: Nattillæg 25,5 % - 8,11 % til afspadsering = 17,39 % til udbetaling.

Løngaranti Den døgnpædagogiske aftale indeholder en løngaranti i forbindelse med den nye arbejdstidsaftale. Løngarantien sikrer dig, at du ikke går ned i løn på grund af de nye regler, hvis du arbejder i et identisk vagtmønster før og efter den 1. april 2016. Lønnedgang under 600 kr. årligt er dog ikke dækket af løngarantien. Du skal være opmærksom på, at det er dig som ansat, der skal kontakte kommunen eller os, hvis du oplever en lønnedgang større end 600 kr. om året (i 2015-niveau).

Ændringer for SOSU-personale Efter den nye arbejdstidsaftale er funktionstillægget for ansættelse i aften- og nattevagt bortfaldet den 31. marts 2016. Aften- og nattevagt bliver fremover aflønnet med procenttillæg og bliver dermed en variabel lønandel. Fik du funktionstillæg inden den 1. april 2016, beholder du det som en personlig ordning, og får derudover de nye procenttillæg.

Ændringer for ikke-ledende basispersonale under Sundhedskartellet Sygeplejerske, radiografer, bioanalytikere, fysio- og ergoterapeuter, ernæringsassistenter mv. får udvidet tidspunktet for, hvornår særydelser bliver honoreret.

Fra den 1. april får du også lørdagstillæg fra kl. 8 - 11 samt aftentillæg fra kl.

17 - 18. Herudover bliver pensionsbidraget af særydelserne forhøjet til 3 % og bliver beregnet af aften-, nat- og weekendtillæg.

Spørgsmål Har du spørgsmål til de nye arbejdstidsaftaler, er du velkommen til at kontakte Faglig hotline på tlf. 7610 9304.

De nye satser Du får nedenstående ekstra tillæg , når du arbejder i de nævnte tidsrum.

Socialpædagoger

Omsorgs- og pædagogmedhjælpere

Pædagogiske assistenter

SOSU-personale

Alle dage mellem kl. 17-23

25 % af timelønnen

27,5 % af timelønnen

26 % af timelønnen

30 % af timelønnen

Alle dage mellem kl. 23-06

25,5 % af timelønnen

28 % af timelønnen

26,5 % af timelønnen

33 % af timelønnen

Lørdage mellem kl. 8-24

20 % af timelønnen

23 % af timelønnen

21 % af timelønnen

28 % af timelønnen

Søn- og helligdage

50 % af timelønnen

50 % af timelønnen

50 % af timelønnen

50 % af timelønnen

Arbejdsskade

Vi hjælper dig med din arbejdsskadesag Ønsker du hjælp til din arbejdsskade, skal du kontakte Social Team.

Vores hjælp er naturligvis gratis, hvis du er medlem.

sender flere spørgeskemaer. Vi hjælper selvfølgelig med besvarelsen. Vi holder også styr på svarfrister.

Hvordan hjælper vi med sagen?

Vi opfordrer løbende Arbejdsskadestyrelsen til at indhente oplysninger - fx fra læger og sygehuse samt journaler fra jobcentre. Det er derfor vigtigt, at du orienterer os om ændringer i din situation.

Vi bliver registreret som partsrepræsentant hos Arbejdsskadestyrelsen. Det betyder, at vi har kontakten med Arbejdsskadestyrelsen. Du kan altid følge din sag på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside.

Vi vil løbende være i kontakt med dig og orientere dig om, hvad der sker i din sag. Vi gennemgår de dokumenter, som Arbejdsskadestyrelsen registrerer på din sag. Under hele sagens forløb skal du forvente, at Arbejdsskadestyrelsen

6

Afgørelser Når der kommer en afgørelse i din sag, vil vi nøje gennemgå denne. Sammen med dig tager vi stilling til, om vi skal klage over afgørelsen.

Usaglig opsigelse

”Jeg blev fyret uden grund” 37-årige Martin Hansen fik hele tiden lagt nye opgaver oveni, og til sidst gik han ned med stress. Efter 3 ugers fravær kom der en opsigelse ind ad døren FOTO: RASMUS DEGNBOL – WWW.RASMUSDEGNBOL.DK

Forliget med arbejdsgiveren gav en godtgørelse på 25.000 kr., men det nager stadig 37-årige Martin Hansen fra Lejre, at han ikke har fået en reel begrundelse for, at hans arbejdsgiver valgte at fyre ham i september sidste år.

Han var ansat som tekniker i en virksomhed, der sælger, monterer og reparerer øjenkirurgisk udstyr til øjenafdelinger samt udstyr til optikere. I løbet af de to år, han var ansat, blev der hele tiden lagt flere og flere opgaver oveni, så han til sidst ikke kunne overskue jobbet længere.

- Jeg fik stress, men det opdagede jeg selvfølgelig ikke selv, før min kone sagde, at nu måtte jeg gå til læge. Og det var jo rigtigt. Jeg var begyndt at sove skidt om natten, måtte skrive alt ned for ikke at glemme det, og så havde jeg mistet hørelsen på det ene øre, uden at nogen kunne give en forklaring på det, fortæller Martin.

Han havde flere gange forsøgt at forklare firmaets direktør og ejer, at han var overbebyrdet med arbejde og efter tre ugers sygemelding, hvor han stort set intet hørte fra arbejdsgiveren, dumpede der en fyreseddel ind ad døren. Her blev han beskyldt for at vægre sig mod at rejse ud i landet på kundebesøg og for ikke at have lavet en stribe reparationsopgaver, før han drog på sommerferie. Disse beskyldninger kunne han hurtigt tilbagevise, men så diskede arbejdsgiveren blot op med nye påstande.

- Kort efter jeg var startet i jobbet et par år forinden, røg sælgeren ud efter det helt samme mønster, men det gik mig alligevel på, at jeg ikke kunne få en ordentlig begrundelse for, at de ville af med mig. Og et par uger efter, at jeg var blevet afskediget, præsenterede direktøren kollegerne for en ny tekniker, fortæller Martin.

Der blev indgået forlig på 25.000 kr. kort før jul sidste år. Martin havde det

Kort efter Martin Hansen var blevet opsagt, blev der ansat en ny tekniker. Det var i strid med reglerne og udløste en godtgørelse på 25.000 kr. allerede bedre og havde ikke lyst til at have en retssag hængende i flere år.

- Det går rigtig godt med helbredet nu, og jeg har været til et par samtaler på forskellige job i udviklingsafdelinger, hvor det var tæt på og lige ved. Så det skal nok komme. Og når jeg i dag ser tilbage på forløbet, vælger jeg at fokusere på det, som jeg kan bruge i mit arbejdsliv fremover – nemlig at man skal tage fat i tingene, inden det går helt galt.

Usaglig opsigelse Hvis du bliver opsagt med en begrundelse, som du ikke er enig i, eller som ikke umiddelbart er rimelig, kan opsigelsen være usaglig, og du kan have ret til en godtgørelse. Det kræver dog, at der er hjemmel til at tilkende dig en godtgørelse, og at du opfylder kravet om anciennitet.

En opsigelse kan fx være usaglig, hvis du er blevet opsagt grundet nedskæringer, men din arbejdsgiver straks derefter vælger at ansætte en ny medarbejder til dine arbejdsopgaver.

Hvis du bliver opsagt før, du opfylder anciennitetskravet, er du ikke beskyttet, og derfor har du heller ikke krav på godtgørelse – uanset om opsigelsen er usaglig.

Det vil altid være en konkret vurdering, om en opsigelse er usaglig. Det er forholdene på tidspunktet for opsigelsen, der er afgørende for denne vurdering.

Hvor meget kan jeg få?

Vi hjælper med din sag

Godtgørelse for usaglig opsigelse fastsættes altid efter et skøn. Der er tale om en helt konkret vurdering ud fra sagens omstændigheder og din anciennitet i virksomheden. For funktionærer kan godtgørelsen som udgangspunkt ikke være større end halvdelen af opsigelsesvarslet.

Bliver du opsagt, kan du kontakte Faglig hotline på tlf. 7610 9304, så kan vi vurdere, om opsigelsen er saglig. Er opsigelsen usaglig, kan vi føre din sag mod din tidligere arbejdsgiver.

Du kan være beskyttet mod usaglig opsigelse, hvis du er funktionær, eller hvis du er omfattet af en overenskomst. Er du funktionær, opnår du beskyttelsen, når du har været ansat i 12 måneder. Er du ansat under en overenskomst, vil du som udgangspunkt opnå beskyttelsen efter 9 måneder.

Det betyder, at din godtgørelse ikke kan være større end 1,5 måneds løn, hvis dit opsigelsesvarsel er 3 måneder.

7

Mig og mit job

"Jeg har et tæt samarbejde med politiet” 34 årige Ditte Tanggaard var omkring mange jobs, inden hun i dag har fundet sig til rette som telefonpasser hos Politiet i Esbjerg.

På et besøg hjemme hos forældrene i Esbjerg mødte hun sin nuværende samlever, og da han ikke kunne få arbejde i Tyskland, valgte hun efter knap halvandet år i Hamburg at vende tilbage til Esbjerg i september 2012.

Et par måneder senere fik hun job hos møbelfabrikken BoConcept i Ølgod, og det blev til godt 3 år i en international virksomhed med kontakt til butikker over hele verden og et arbejdsliv med masser af tysk og engelsk.

- Det nyder jeg godt af i dag i Politiets Servicecenter, for der er jo mange tyske turister i det område, som vi betjener samt mange englændere og amerikanere, der arbejder i landsdelen. Vi er omkring 20 medarbejdere, heraf 3 mænd, i servicecentret, og vi modtager og viderestiller alle opkald.

Jeg er meget glad for mit job i Politiets Servicecenter, også selvom jeg ind imellem arbejder i weekenden, for det giver mig mulighed for at holde fri med min søn på andre tidspunkter.

Ditte Tanggaard er både sproglig student og handelsstudent, men fandt hurtigt ud af, at det med at læse videre slet ikke er hende. Hun tog i stedet en kontoruddannelse, og det har hun aldrig fortrudt. ”Politiets Servicecenter, du taler med Ditte, hvad kan jeg hjælpe med?”

Det kunne meget vel være den hilsen, som du får, hvis du ringer 114 for at komme i kontakt med politiet i Syd- og Sønderjylland på et tidspunkt, hvor Ditte Tanggaard er på vagt.

Ditte har passet telefonen hos Politiets Servicecenter på Politigården i Esbjerg siden 1. januar i år, og hun er begejstret for jobbet. Hun havde forudsætningerne for en videregående uddannelse, men hun har aldrig fortrudt, at hun til sidst valgte en erhvervsuddannelse som kontorassistent.

- Efter at jeg blev sproglig student, tog jeg et sabbatår.

Når man bor i Esbjerg, var det selvfølgelig med et job

8

på fiskefabrik på havnen, ler den 34-årige vestjyde. Året efter tog hun HH på en 1-årig merit, men da hun ikke kunne få en elevstilling som hverken kontorassistent eller revisorassistent, vendte hun tilbage til havnen. Hun var i køkkenet på en café, og i 2006 flyttede hun til Aarhus og startede på uddannelsen som finansøkonom.

Men efter kort tid meldte hun pas og tog et job i delikatesseafdelingen i den lokale Føtex.

- Vi optager også anmeldelser, men er der brug for efterforskning, eller er der i forvejen en sagsbehandler på sagen, som henvendelsen vedrører, stiller vi opkaldet videre. Desuden har vi et tæt samarbejde med politifolkene i Vagtcentralen. De sidder lige inde på den anden side af væggen.

Det var under barselsorloven med den snart 2-årige Noah, at Ditte besluttede sig for at finde et andet arbejde tættere på hjemmet. Arbejdet hos politiet betyder dog skiftende arbejdstider med aften- og weekendvagter.

Det var under barselsorloven med den snart 2-årige Noah, at Ditte besluttede sig for at finde et andet arbejde tættere på hjemmet.

- Til sidst var jeg heldig at få en elevplads. Jeg blev ansat som kontorelev hos vognmandsfirmaet Anders Nielsen og Co. i Aarhus, hvor jeg dels var i receptionen og dels beskæftigede mig med afregning til kunder og vognmænd. Efter at være færdigudlært, havde jeg to vikariater i firmaet, men så havde de ikke mere arbejde til mig. En måned senere ringede de dog igen og spurgte, om jeg var klar på et job i afdelingen i Hamburg. Jeg havde aldrig været i byen, men jeg slog til, fortæller Ditte.

- Men min samlever Niki og jeg har hurtigt fundet en god rytme, og når jeg arbejder i weekenden, så har jeg og Noah fri sammen på andre dage i ugen. Men jeg skulle lige vænne mig til et nyt lønsystem. Jeg har altid selv forhandlet min egen løn, mens man som offentligt ansat er aflønnet efter en overenskomst, som gælder for os alle.

Overenskomst

Overenskomsten gælder også for dig En overenskomst gælder for alle ansatte på arbejdspladsen inden for arbejdsområdet. Er der overenskomst på din arbejdsplads, gælder overenskomsten derfor også for dig, selvom Det Faglige Hus ikke er part i overenskomsten. På samme måde vil overenskomsten gælde for medarbejdere, der slet ikke er medlem af en fagforening. Det betyder,

at alle medarbejdere på arbejdspladsen inden for arbejdsområdet er sikret de vilkår, der er fastsat i overenskomsten.

Som lønmodtager kan du selv vælge, om du ønsker at være medlem af en fagforening, og hvilken fagforening du vil være medlem af. Du behøver derfor ikke at være medlem af den fagforening, der har tegnet

overenskomsten på din arbejdsplads.

Selvom Det Faglige Hus ikke er part i overenskomsten, kan vi sagtens hjælpe dig, hvis der opstår problemer i dit ansættelsesforhold. Vi hjælper dig hele vejen, og vi fører også gerne din sag ved domstolene.

Det Faglige Hus tegner overenskomster Mange danske lønmodtagere er ansat på en arbejdsplads, hvor arbejdsgiveren følger en overenskomst, fordi vedkommende enten er medlem af en arbejdsgiverforening eller har tiltrådt en overenskomst.

Det Faglige Hus tegner også selv overenskomster, men kun på arbejdspladser hvor der ikke er en overenskomst i forvejen, og hvor det er lønmodtagerne, som beder os indlede forhandlinger med deres arbejdsgiver.

Desuden skal der være mindst 10 ansatte i virksomheden, og mindst 50 % af de ansatte skal enten være medlemmer eller have fremsat ønske om at være medlemmer i Det Faglige Hus, før vi kan forhandle med arbejdsgiveren. Under disse forhandlinger tager vi udgangspunkt i medlemmernes ønsker, og vi tilstræber, at vores overenskomst rummer mindst samme gode vilkår som i tilsvarende overenskomster inden for det pågældende område.

Spørgsmål om overenskomst Hvis du har spørgsmål til den overenskomt, du er omfattet af eller til mulighederne for at få tegnet en overenskomst på din arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte os på tlf.

7610 9304.

Kontanthjælp

Nye regler for kontanthjælp Folketinget har i marts måned vedtaget nye regler for kontant- og uddannelseshjælp. Reglerne kan få stor betydning for modtagere af hjælp.

De nye regler er delt op i 3 hovedpunkter.

Nyt kontanthjælpsloft

225 timers regel

Ret til mindre ferie

Kontanthjælpsloftet gælder for den enkelte modtager af hjælp og skal sikre en større økonomisk fordel ved at tage et job. Det er din konkrete situation, der afgør, hvilket loft der gælder for dig. Fx vil en enlig person over 30 år med forsørgerpligt for 1 barn nu højst kunne modtage 15.196 kr. pr. måned.

Alle modtagere af hjælp skal dokumentere, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet ved at arbejde mindst 225 timer inden for 1 år i ordinær ustøttet beskæftigelse. Du kan fx leve op til kravet ved at tage ca. 6 ugers sæsonarbejde.

Personer, der har modtaget hjælp i 12 sammenhængende måneder, har tidligere haft ret til 5 ugers ferie.

Denne ret er ændret til 4 uger. Du må højst holde 2 uger i sammenhæng.

Loftet er en øvre grænse for, hvor meget man samlet set kan modtage i offentlig hjælp. Det kan være integrationsydelse, kontant- og uddannelseshjælp samt særlig støtte og boligstøtte.

Kravet gælder som udgangspunkt for alle modtagere af integrationsydelse og uddannelses- og kontanthjælp. Ugifte personer, som modtager uddannelseshjælp på SU-niveau eller integrationsydelse, er ikke omfattet af reglen.

Bliver loftet overskredet, vil der ske en reduktion i boligstøtte eller den særlige støtte.

Lever man ikke op til kravet, bortfalder eller nedsættes hjælpen.

Handicappede, som er henvist til en bolig af kommunen, vil ikke blive omfattet af loftet.

Kommunen kan undtage personer med stærk begrænset arbejdsevne fra reglen.

Fra hvornår gælder reglerne?

Reglerne om kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen er trådt i kraft, men vil først få virkning fra den 1. oktober 2016.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til de nye regler, kan du kontakte Social Team på tlf. 7610 9305.

9

Sociale medier

Brug de sociale medier med omtanke Når du bruger de sociale medier, får mange uvedkommende indsigt i dit private liv. Du skal derfor nøje overveje, hvem der har adgang til dine sider på fx Facebook og Instagram.

Du skal være opmærksom på, at der kan opstå en uheldig situation, hvis du fx modtager sygedagpenge på grund af en dårlig ryg, og du så på Facebook hopper på trampolin med dine børn.

Du skal kommentere dine billeder med omtanke. Det kan jo være, at du blot sidder på trampolinen med dine børn og aldrig har hoppet rundt.

Du skal derfor nøje overveje, hvilke billeder du lægger op, og hvilke referencer du omtaler i forhold til dit privatliv.

Kommunikation på de sociale medier foregår på modtagerens præmisser. Modtageren kan frit og kvit analysere og tolke dine opslag.

Jobcentret Modtager du sociale ydelser, er det sandsynligt, at din sagsbehandler tjekker dig på sociale medier. Du skal derfor være opmærksom på, at du kan komme til at stå til regnskab for, at dine aktiviteter ikke stemmer

overens med fx din sygdomssituation.

Fx kan et livligt strandbillede fra en græsk ø komme til at koste dig dyrt, hvis du ikke har aftalt med Jobcentret, at du afholder ferie. Du skal derfor altid aftale med Jobcentret, hvis du ønsker at afholde ferie.

Forsikringssager

Er det smart at lægge billedet fra julefrokosten online?

Kan du også om 2 år stå inde for det, som du skriver?

Du skal huske, at du altid skal være loyal overfor din nuværende og tidligere arbejdsgivere.

Hvis du skal have udbetalt erstatninger i forbindelse med fx en ulykke, er det heller ikke usandsynligt, at forsikringsselskaberne følger dine aktiviteter på de sociale medier.

Det kan få alvorlige konsekvenser, hvis du på de sociale medier fremstår bedre, end de lægelige oplysninger, der er indhentet for at belyse din ulykke.

Arbejdsgiver Når du bevæger dig rundt på de sociale medier, så lad være med at udtale dig negativt om arbejdspladsen, chefen og kollegaerne.

Vi har set flere eksempler på, at udtalelser på de sociale medier, der handler om en arbejdsplads, får konsekvenser for ansættelsen.

Tænk over, at måden du skriver på, kan påvirke dit arbejdsliv, også i forhold til senere jobskifte:

Kontingentfritagelse

Husk – når du er fritaget for at betale kontingent Når du er fritaget for at betale kontingent under uddannelse, skal du kontakte a-kassen, hvis dine forhold ændres.

Mange medlemmer, der er under uddannelse, er fritaget for at betale kontingent til a-kassen og fagforeningen.

Desværre oplever vi, at mange glemmer at fortælle os, når der sker ændringer i deres indkomst, eller hvis de skifter studie. Det kan betyde, at betingelserne for fritagelsen ikke er opfyldt, og så bortfalder fritagelsen, og du skal betale kontingent for den periode, du har været fritaget.

Når du er fritaget for at betale kontingent til a-kassen, skal du kontakte os, hvis der sker ændringer i dine forhold. Vi kan fx nævne: Får du elevløn, fordi du er i gang med en erhvervsuddannelse, må du slet ikke have anden indkomst ud over din elevløn.

10

Får du SU eller praktikløn, fordi du er i gang med en erhvervsmæssig uddannelse, må dine samlede indtægter fra SU og evt. arbejde ikke overstige det maksimale dagpengeniveau. Det er altid din indkomst før skat, vi sammenligner med.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Medlemshotline på tlf. 7610 9302.

Du må ikke modtage barselsdagpenge, sygedagpenge eller revalidering. Begynder du at modtage en af disse ydelser i en periode, hvor du er fritaget, kan du risikere at skulle betale kontingent for hele perioden, du har været fritaget.

Er du under uddannelse, kan du søge om at blive fritaget for at betale kontingent til både fagforening og a-kasse. Du kan tidligst blive fritaget fra den dag, du søger om det.

Du skal kontakte a-kassen med oplysning om den korrekte dato for, hvornår du forventer at afslutte din uddannelse. Kun på den måde kan vi vejlede dig optimalt.

Kontakt os straks

Er du ikke allerede fritaget for at betale kontingent, mens du er under uddannelse, kan du læse mere om betingelserne for at blive fritaget på vores hjemmeside. Skriv ”Kontingent” i søgefeltet.

Få gratis kontingent

Er du fritaget for at betale kontingent til a-kassen under uddannelse, er det vigtigt, at du straks kontakter os, hvis din indtægt ændrer sig, eller hvis du skifter uddannelse, eller hvis der sker andre ændringer i dine forhold.

Sådan kom jeg i job igen

”En dag dukker det rigtige job op af sig selv” Lena Dethlefsen sagde sit job op for at begynde på en uddannelse og skifte fag.

Men det var alligevel ikke noget for hende. Via sit netværk kom hun efter 3-4 måneders ledighed tilbage til sin ”gamle” arbejdsgiver, men med nye udfordringer.

Efter 16 år i modebranchen mente Lena Dethlefsen fra Hjerting ved Esbjerg, at det var på tide at prøve noget andet, så hun sagde op og startede på en læreruddannelse. Men hvad gør man så, når man efter et år opdager, at det alligevel ikke var det rigtige valg?

som helikopterpilot og to små børn, fortæller Lena.

- Jeg brugte den første måned som ledig til at finde ud af, hvad jeg egentlig ville. Jeg er uddannet inden for tekstil i en modeforretning, men havde samtidig taget kontoruddannelsen som en 6-ugers merit og søgte en del stillinger. Det var dog forgæves, når man ikke har erfaring inden for området, fortæller Lena.

- Jeg har 27-30 timer om ugen, så jeg også kan være derhjemme for Freja på 7 og Laura på 4. Jeg har altid interesseret mig for modetøj, men jeg var som ledig indstillet på at søge bredt og var således også ude som pædagogmedhjælper en kort tid, inden jeg kom tilbage til Coast. Jeg tror, at det er nemmere at få et job, hvis man har ét i forvejen fortæller Lena.

Foruden merit-uddannelsen havde Lena også snust til uddannelsen som tandklinikassistent. Hun var imidlertid sikker på, at hun skulle bruge resten af sit liv på lærergerningen, da hun i sommeren 2013 tog en HF på VUC og efterfølgende søgte ind på seminariet.

Lena Dethlefsen har været rundt om flere brancher og uddannelser, men har nu fundet tilbage til sin rette hylde i modebranchen.

- Jeg gik på seminariet i et år og havde arbejde ved siden af hos min tidligere arbejdsgiver, Coast i Varde.

Men ligesom med butiksjobbet kunne vi ikke få det til at hænge sammen med min mands arbejdstider

Så hun opgav lærerdrømmen og begyndte at løbe butikker på dørene og ringede rundt til alle sine kontakter. Efter et par måneder var der gevinst.

Coast-koncernen skulle åbne en ny Puls-forretning i Esbjerg, og Lena blev ansat som chefens højre hånd.

Lenes gode råd: ”Du skal bruge dit netværk, for mund-til-mund metoden er stadig den bedste måde at finde et job. Du må heller ikke give op. En dag dukker det rigtige job op helt af sig selv.”

Info til ledige

Samtaler i a-kassen Når du er ledig, skal du deltage i en række samtaler i a-kassen.

Den første samtale Du skal deltage i en CV- og rådighedssamtale senest 2 uger efter, at du er tilmeldt jobcentret. Her bliver du vejledt om dine rettigheder og pligter i forbindelse med, at du er ledig. Derudover skal vi godkende dit CV, og vi udarbejder i fællesskab ’Krav til jobsøgning’ og udkast til ’Min Plan’. Vi vurderer også, om du står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Efterfølgende samtaler Inden for de første 6 måneders sammenlagte ledig-

hed skal vi holde endnu en rådighedssamtale med dig, når du har været ledig i sammenlagt mellem 3 og 6 måneder. Herefter skal vi kun vurdere din rådighed ved en samtale, når vi vurderer, at der er behov for det.

til, så er det også muligt. Du skal blot kontakte os.

Selve mødet skal du booke under Mødebooking på MIT detfagligehus. Udeblivelser fra møde kan have betydning for dine dagpenge.

Mødebooking

Hvis du udebliver fra et møde i a-kassen, mister du som udgangspunkt dine dagpenge fra den dag, du skulle have været til møde og indtil den dag, du kontakter os igen om udeblivelsen. Det er derfor vigtigt, at du kontakter os så hurtigt som muligt.

Når du skal til møde i a-kassen, skal du selv booke en tid. Når tiden for mødet nærmer sig, vil du få et brev i din postkasse på MIT detfagligehus eller en mail om, at du skal booke et møde. Hvis du ønsker at møde på et andet kontor, end det vi inviterer dig

Bliver du forhindret i at komme til et møde, du er indkaldt til, så er det også vigtigt, at du straks kontakter os og oplyser herom. Du vil nemlig så som udgangspunkt kun miste dine dagpenge, den dag du skulle have været til møde hos os.

Modtager du arbejdsmarkedsydelse, skal vi senest holde en rådighedssamtale med dig hver gang, du har været ledig i 3 måneder

11

Spørg Det Faglige Hus

Spørg Det Faglige Hus Bonus og opsigelse

Pensionsordning på jobbet

På mit arbejde er jeg lovet en bonus, der er baseret på årsresultatet.

Nu har jeg sagt op og stopper den 30. juni. Hvornår skal min bonus gøres op, når jeg fratræder midt på året?

Min arbejdsgiver betaler ikke ind til en pensionsordning. Er det ikke en fejl, for er der ikke en lov, som siger, at alle har krav på at have en pensionsordning på jobbet?

Svar: Du skal først og fremmest være opmærksom på, at du har bevisbyrden for, at du har ret til en bonus. Derfor er en skriftlig aftale afgørende. Det er også vigtigt, at kriterierne for at optjene bonus og bonus-beløbet fremgår. Fratræder du jobbet, kan du tidligst kræve din bonus udbetalt til sædvanlig forfald, og ikke nødvendigvis samtidig med, at du fratræder. Fratræder du i løbet af perioden, hvor din bonus bliver optjent, vil du som udgangspunkt alene have krav på en forholdsmæssig bonusandel. Det er dog en konkret vurdering, og derfor er du velkommen til at kontakte Faglig hotline, hvis du er i tvivl.

Svar: Der findes ikke en lov i Danmark, der giver dig ret til pension (bortset fra ATP) fra din arbejdsgiver. Din arbejdsgiver skal derfor kun betale pension til dig, hvis det er aftalt i din ansættelseskontrakt, en personalepolitik, eller hvis det står i en overenskomst, der gælder for dig. Arbejder du uden overenskomst, og er der ikke aftalt arbejdsgiverbetalt pension i din ansættelseskontrakt eller i en personalepolitik, har du ikke krav på pension fra din arbejdsgiver. I det tilfælde foreslår vi, at du forsøger at forhandle dig til en pensionsaftale som en del af din samlede lønpakke.

Overtidsbetaling

Emblem til sundhedspersoner

Jeg arbejder meget over på mit arbejde i øjeblikket – også i weekenden, og jeg har kun fået min almindelige timeløn. Har jeg ikke krav på et overtidstillæg?

Svar: Du har kun krav på overtidstillæg, hvis det er aftalt enten i din ansættelseskontrakt, en personalepolitik eller i en overenskomst, der gælder for dig. Hvis du er ansat til et fast timeantal, har du som hovedregel ret til at afspadsere dine overarbejdstimer. Skal overarbejdet udbetales, kan du dog kun kræve din sædvanlige timeløn for de ekstra timer, medmindre du laver en anden aftale med din arbejdsgiver. Dette gælder uanset, om overarbejdet er placeret på hverdage eller i weekender.

12

Kan jeg som sygeplejerske få et emblem, når jeg er medlem hos jer?

Svar: Er du social- og sundhedsassistent, sygeplejerske eller social- og sundhedshjælper, så kan du få vores eget emblem som bevis på din faglighed. Ønsker du at få et gratis emblem, kan du læse mere og udfylde en formular på vores hjemmeside, som du finder ved at søge på ”Emblem” i søgefeltet.

Har du også et spørgsmål?

Hurtigt svar

Har du også spørgsmål til din ansættelse, så kontakt Faglig hotline på tlf.

7610 9304, eller skriv til faglighotline@detfaglighus.dk. Vi er klar både på telefonen og mailen til at svare på dine spørgsmål i vores åbningstid mandag – torsdag kl. 8-18 og fredag kl. 8-16.

I Det Faglige Hus får du hurtigt svar. Ringer du til os, kan du forvente, at vi i langt de fleste tilfælde svarer inden for 2 minutter. Lægger du en telefonbesked, kontakter vi dig inden for 30 minutter.

Sådan fik jeg hjælp

”Godt jeg ikke meldte mig ud, da jeg kom i fleksjob” Pernille Bak fortryder ikke, at hun forblev medlem af fagforeningen i Det Faglige Hus efter hun var blevet fleksjobber. Hun har netop vundet en retssag mod Lemvig Kommune.

FOTO: MADS KRABBE – WWW.MADSKRABBE.COM

Den i dag 30-årige Pernille er taknemmelig for at have haft socialrådgiver Vibeke Olsson i Det Faglige Hus i de 4 år, sagsbehandlingen i kommunen har varet. Da Pernille endelig fik tilkendt fleksjob, ville kommunen ikke anerkende arbejdsgiveren i den grillbar, hvor hun kunne begynde i et fleksjob.

Lemvig Kommune har ikke over for hverken Ankestyrelsen eller byretten villet fortælle, hvad de havde imod arbejdsgiveren. Modstanden mod arbejdsgiveren betød, at man fastholdt Pernille på kontanthjælp i 3 måneder, hvor hun kunne have haft en normal indtægt.

Pernille Bak er et af mange medlemmer, der er blevet hjulpet af Social Team i sin sag mod kommunen om fleksjob.

Lemvig Kommune er blevet dømt til at betale en erstatning til Pernille Bak i en opsigtsvækkende retssag. Pernille er ikke bare glad for sejren, hun er også glad for, at hun som fleksjobber forblev som medlem i Det Faglige Hus. Pernille havde haft fart på, lige siden hun forlod skolen. Hun arbejdede på en kro om aftenen og passede sit job som bagerlærling om natten og manglede 10 måneder af uddannelsen, da hun for 4-5 år siden fik konstateret gigt i fingrene samt fibromyalgi.

Det Faglige Hus rejste et krav på 20.600 kr. over for kommunen som kompensation for indtægtstabet.

Advokat Claus Mølbæk repræsenterede Pernille ved byretten i Holstebro. Dommeren fandt, at Pernille havde krav på erstatning, fordi der lå et ulovligt hensyn bag kommunens afslag.

Pernille, der i dag arbejder 15 timer om ugen som medhjælper i en skolefritidsordning, er et af mange eksempler på, at også fleksjobbere skal sørge for at have et fagligt sikkerhedsnet under sig: - Det er bestemt det hele værd at forblive som medlem af fagforeningen. Også som fleksjobber.

Uden Vibeke havde jeg højst sandsynligt ikke haft mit fleksjob i dag, og jeg havde heller ikke vundet de sager, som vi har ført, siger hun.

Fagforeningen kan hjælpe dig Er du bevilget et fleksjob, bør du bevare dit medlemskab af fagforeningen.

Vi kan bl.a. hjælpe dig, hvis du: • får problemer i dit job.

• kommer ud for en arbejdsskade.

• skal forhandle løn.

• bliver syg.

• bliver opsagt.

• vil søge pension.

Fleksjobbere skal ikke være medlem af a-kasse Når du er visiteret til et fleksjob, har du som udgangspunkt ikke noget at bruge dit medlemskab af a-kassen til, da du ikke kan optjene ret til fx dagpenge. Du vil i stedet skulle have udbetalt ledighedsydelse fra kommunen, hvis du er ledig.

Det Faglige Hus årsmøder

Sådan gik årsmøderne Der var tilfredshed over hele linjen, da regionsformændene i henholdsvis FK/TS og Det Faglige Hus - A-kasse aflagde beretning ved generalforsamlingerne i København, Aalborg, Ringsted og Esbjerg.

Organisationerne i Det Faglige Hus har tilsammen haft en nettofremgang på 8.000 medlemmer sidste år, og dermed distancerer organisationen sig fortsat fra ikke mindst forbund med tilknytning til LO, der mister tusindvis af medlemmer. Ligeledes scorer både fagforeninger og a-kasse gode karakterer i de tilfredshedsundersøgelser, som løbende gennemføres.

Fagforeningen FK/TS har 4 regionsformænd: Poul-Erik Jensen, København, Lillian Jaszczak, Sjælland, Teddy Christensen, Midt- og Nordjylland og Erik Friis, Syddanmark. Tilsvarende er Carsten Toft-Hansen, Lone Valvik, Teddy Christensen og Susanne Hewitt regionsformænd i a-kassen i de pågældende områder.

Der er også holdt årsmøder i Fagforeningen Danmark, 2B - Bedst og Billigst og Foreningen Danske Selvstændige, hvor det var landsformand Johnny Nim, der aflagde beretning.

Fremmødet har været beskedent alle steder. Der var været genvalg til alle poster.

13

Det Faglige Hus som arbejdsplads

Det Faglige Hus er en populær arbejdsplads Det vælter ind med kvalificerede ansøgere, hver gang Det Faglige Hus opslår stillinger som konsulenter i fagforening og a-kasse, jurister eller trainees og kontorelever.

Sarah Olesen og Christina Røn-Daugaard afsluttede kort efter nytår deres jurastudier i henholdsvis København og Aarhus og er begge tiltrådt i helt nyoprettede funktioner i Det Faglige Hus. De to nyuddannede jurister kommer i kølvandet på et stort ansættelsesboom i 2015, og de kan se frem til at få mange flere nye kolleger i år.

Det var primært Det Faglige Hus - A-kasse som ansatte flere medarbejdere sidste år, og som også rekrutterer mange nye medarbejdere i år. Forklaringen på dette er beskæftigelsesreformen, som er endelig indfaset pr. 1. september samt en stribe andre og nye opgaver som følge af dagpengereformen.

Sarah og Christina er begge ansat i a-kassen, hvor de lærer opgaverne at kende fra bunden. Senere

flytter de til A-kasse Jura, der er a-kassens juridiske afdeling. Her kommer de til at fortolke lovgivning, lave forretningsbeskrivelser og behandle klagesager.

Begge stammer fra Vestjylland, og Sarah ville gerne ”hjem” igen. Det var dog ikke afgørende for Sarah.

For hende handlede det om at få et job og gerne det rigtige job: - Jeg faldt for stillingsopslaget fra Det Faglige Hus. Det føltes trygt, og efter et par måneder i jobbet er jeg blevet bekræftet i, at det med trygheden holder stik, siger hun.

De mange nyansættelser sker for langt størstepartens vedkommende til opgaver på hovedkontoret i Esbjerg,

Christina Røn-Daugaard og Sarah Olsen er to af de mange nyansatte i Det Faglige Hus.

Mange søger job Der kommer flere hundrede ansøgere, når der skal rekrutteres kontorelever, og det er ligeledes attraktivt at blive ansat som trainee. Trainees har en forudgående erhvervsuddannelse eller en toårig uddannelse på et erhvervsakademi, og de gennemgår ved sidemandsoplæring og teoretisk undervisning i Det Faglige Hus’ eget akademi en uddannelse, så de efter et år kan arbejde som konsulenter i a-kassen.

Annonce

Uffe vandt et nyt syn Uffe Petersen vandt et tilskud på 20.000 kr. til at få foretaget en laseroperation hos EuroEyes.

Som medlem i Det Faglige Hus får du 10 % rabat på en operation.

Uffe Petersen har gennem flere år overvejet at få foretaget en øjenoperation og lægge briller og kontaktlinser på hylden. En klækkelig rabat og en konkurrence blandt medlemmerne i Det Faglige Hus gjorde beslutningen noget lettere, for han vandt et tilskud på 20.000 kr. til operationen.

- Jeg er nærsynet og har brugt briller, siden jeg var 12 år, og mit syn var her til sidst nedsat med 5 på begge øjne. Jeg har brugt kontaktlinser, når jeg skulle spille fodbold, tennis og løbe, eller når jeg brugte solbriller,

men de var ikke behagelige at have på i længere tid.

Jeg undersøgte muligheden for en laseroperation for 6-7 år siden, men syntes at prisen var for høj.

- Jeg så et kampagnetilbud igennem Tilbudsshoppen på Det Faglige Hus' hjemmeside, og nu skulle det være. Selve operationen på Hamlet i Søborg tog 7-8 minutter pr. øje, og efter et par timer drog jeg hjem, fortæller 37-årige Uffe Petersen, der er webudvikler hos Mybanker.

Han har som sagt fået en laseroperation, mens folk med såkaldt ”alderssyn” får indopereret nye linser.

Uffe havde allerede dagen efter 100 % syn på det ene øje, mens det andet var oppe på 100 % efter en måned.

Fakta om EuroEyes EuroEyes er Nordeuropas største klinikgruppe inden for øjenlaser- og linseoperationer. De har klinikker i København, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Herning.

EuroEyes har hjulpet mere end 400.000 patienter til et bedre syn og har over 20 års erfaring inden for øjenlaser og linsekirurgi. Alle deres kirurger udfører mere end 1000 operationer årligt.

EuroEyes opfylder de højeste standarder ved at bruge nyeste og banebrydende teknologi, og alle klinikker er certificerede efter internationale kvalitetsstandarder. Se mere på www.euroeyes.dk.

14

Uffe Petersen har fået sit syn 100 % tilbage efter en laseroperation.

- Det nye syn har gjort det nemmere på arbejdet, og lige nu glæder jeg mig til badesæsonen og til at gå til sport uden de irriterende kontaktlinser.

%

10

Spar % på øjenoperationen

Når du er medlem af fagforeningen i Det Faglige Hus, kan du gøre brug af alle medlemstilbuddene i Tilbudshoppen – herunder også tilbuddet fra EuroEyes, hvor du sparer 10 % på øjenoperationen. Besøg Tilbudsshoppen under Medlemsfordele på vores hjemmeside.

Medlemsfordele

Vind billetter til sport Er du interesseret i sport, kan du som medlem i Det Faglige Hus deltage i konkurrencen om billetter. Vi har via vores sponsoraftaler mange billetter til de fleste hjemmekampe, så chancen for at vinde er stor.

Du kan lige nu vinde billetter til • Fodbold i FC Midtjylland

Ferie for hele familien Uanset om du er på udkig efter en weekendtur for to, ferie i Danmark eller udlandet, så har vi altid et godt tilbud til dig.

Lej fx:

• Fodbold i Esbjerg fB • Fodbold i Ringkøbing IF Vi har også aftaler med håndboldklubber og ishockeyklubber til efteråret igen.

Læs mere om det på vores hjemmeside under Medlemsfordele. Det er også her, du skal huske at tilmelde dig konkurrencen inden deadline.

• Ferielejlighed i Tosmur ved Alanya fra kun 2.295 kr. pr. uge • Hyggeligt hus på Ærø fra kun 2.280 kr. pr. uge • Ferielejlighed med udsigt på Rømø fra kun 2.500 kr. pr. uge • Nyt og lækkert feriehus i Grenaa fra kun 2.780 kr. pr. uge

Er du interesseret i at vide mere?

Læs mere på www.detfagligehus.dk/medlemsfordele, eller kontakt os på tlf. 7610 9309

*sms info: pris 0 kr. + trafiktakst. Udbyder: Fagforsikring, John Tranums Vej 23, 6705 Esbjerg Ø.

KOnkurrence

Forsikring med bedre dækning Hvis skaden sker, er du hos Fagforsikring sikker på at få den bedste dækning.

Du behøver ikke lave særlige tilvalg eller bekymre dig om, at en skade forhøjer din præmie eller selvrisiko.

Bilforsikring med fordele • Ingen kilometerbegrænsning • Vejhjælp i Danmark på biler med kasko • Elitebilist efter kun 3 års skadefri kørsel hos DFA Forsikring • Ved skade får du gratis lånebil med 0 kr. i selvrisiko inkl. brændstof (1 tankfuld) på fordelsværksted • Hurtig sagsbehandling Kontakt os og få et godt tilbud. Du kan ringe til os på 7340 4145. Du kan også sende en sms til 1231* med beskeden FAGFORSIKRING, så kontakter vi dig.

Vind en tur i biografen Får du ikke allerede nyheder fra Det Faglige Hus på mail en gang om måneden? Så kan du nu tilmelde dig og samtidig deltage i konkurrencen om 10 x 2 biografbilletter.

For at deltage i konkurrencen, skal du blot tilmelde dig vores nyhedsservice på MIT detfagligehus.

Få vores nyhedsbreve direkte i din indbakke. Vi informerer om de emner, der er relevante for dig. Du kan vælge at modtage: • Aktuelt • Aktuelt for dig under uddannelse • MIT arbejdsmiljø • Medlemsnyt Alle der er tilmeldt nyhedsservice inden den 1. august 2016, deltager i konkurrencen. Vinderne får direkte besked.

Læs mere på vores hjemmeside www.fagforsikring.dk

15

Medlemsfordele

Tilfredse medlemmer smitter

Spar en 20'er på dit kontingent

Vidste du, at hvert 3. medlem i Det Faglige Hus er anbefalet af et andet medlem. Hvis du anbefaler din ven at blive medlem, får du som tak en gave til en værdi på op til 500 kr.

Hvis du tilmelder dit kontingent til betaling via Betalingsservice, sparer du betalingsgebyret på 20 kr.

Det foregår sådan, at din ven skriver oplysninger om dig på sin indmeldelse.

Når det første kontingent er betalt, sender vi en gavekode til dig. Den kan du bruge i Hvervegave-shoppen.

Du kan nemt selv tilmelde dig Betalingsservice på MIT detfagligehus.

Vi klarer også nemt tilmeldingen for dig, hvis du udfylder en formular på www.detfagligehus.dk/betalingsservice eller kontakter os på tlf. 7610 9302.

Anbefaler du flere medlemmer, kan du samle koderne og vælge større gaver til en værdi på helt op til 2.500 kr

Tag i LEGOLAND

®

ny

LEGO, the LEGO logo, the Brick and Knob configurations, the Minifigure, NINJAGO and LEGOLAND are trademarks of the LEGO Group. ©2016 The LEGO Group.

Læs mere på www.detfagligehus.dk under Gaver til dig.

201 hed 6

og spar op til 114 kr. på entreen

Dagsbillet til LEGOLAND®

fra kun 235,-* Specialpris kun for medlemmer Normalpris op til 349,-

Sådan bestiller du:

Gå ind på www.detfagligehus.dk/medlemsfordele - Brug koden DFH16 Medlemsprisen er kr. 235,- i lavsæson og kr. 260,- i højsæson (Enhedspris barn/voksen).

Se åbningstider på LEGOLAND.dk. Tilbuddet er kun for medlemmer, og der kan købes op til 8 billetter.

(Normalprisen er kr. 329,- for børn og kr. 349,- for voksne) 06879_LL_Annonce Det Faglige Hus 210x148_Anette_UP.indd 1

Info...

07/04/2016 13.48

Tlf.: 7545 3577 | www.detfagligehus.dk

Oplag: Fysisk blad 35.000 - Elektronisk blad 57.200

Tlf. åbningstider: mandag - torsdag kl. 8 - 18, fredag til kl. 16

Trykkeri: Grafisk Trykcenter, Esbjerg

Postadresse: Det Faglige Hus, Postboks 512, 6701 Esbjerg

Eftertryk: Kun ved angivelse af kilde

Ansv.hav. redaktør: Mette Jul