Nr. 4 - December 2016
MEDLEMSNYT Vi kæmper,
for at bevare revalidering Meld en ven ind og få en ekstra julegave til dig selv
Powernap på jobbet
Må, må ikke?
Robert
"Jeg er tilbage som varmemester og vicevært"
Medlemsblad fra Det Faglige Hus
Leder
Redaktører...
Martin Bondesen
Johnny Nim, Landsformand
Irena Morthorst
Chefadvokat (L) i Faglig hjælp og Retssager, hvor han er leder for advokater og fuldmægtige, der udfører retssager.
Faglig konsulent i Faglig hjælp og Retssager, hvor hun hjælper medlemmer, der har problemer i deres ansættelse.
Lennard Thomsen
Karin S. Ohrt
Socialrådgiver i Social Team, hvor han hjælper medlemmer med bl.a. ansøgning om fleksjob og førtidspension.
Arbejdsskadekonsulent i Social Team, hvor hun hjælper medlemmer med deres arbejdsskadesager.
Sara Olesen
Eva Fisker
Jurist i A-kasse Jura, hvor hun bl.a. skriver a-kassens tekster til hjemmesiden og vejledninger til medarbejdere.
Medlemskonsulent i Medlemsadministrationen, hvor hun bl.a. arbejder med at opkræve kontingent.
Teddy Gehrke
Mette Jul
Kommunikationsrådgiver og journalist. Han lægger bl.a. pen til medlemshistorier og pressemeddelelser.
Kommunikationschef i Kommunikation, hvor hun bl.a. har det overordnede ansvar for Medlemsnyt.
Det Faglige Hus er snart klar med jobformidling Når vi om ganske få uger tager hul på et nyt år, er Det Faglige Hus også godt på vej mod at blive parat til at sende de første vikarer i job hos arbejdsgivere over det ganske land via vores nyetablerede vikarbureau FairVikar. Projektet med at etablere vores eget vikarbureau har været undervejs i et halvt år. Opgaven har ikke været helt så nem, for vi vil ikke formidle job af kortere varighed på samme måde som andre vikarbureauer, hvor det er konsulenter, der skaber kontakt mellem vikarer og arbejdsgiverne. Vores vikarbureau bliver en webbaseret løsning, hvor virksomhederne indtaster deres kriterier for de vikarer, som de efterspørger. De vil herefter få vist en liste med konkrete CV’er på de vikarer, som matcher deres krav. Den efterfølgende kontakt mellem arbejdsgiver og vikar vil også foregå via vores elektroniske rekrutteringssystem. Foreløbig har omkring 1.000 af vores ledige medlemmer i a-kassen givet udtryk for, at de er interesseret i at komme i vores nye jobbank. Det svarer til mere end 20% af samtlige ledige i a-kassen. Senere, når bureauet er kommet i en daglig gænge, åbner vi også for jobformidling for alle – både vores medlemmer og alle andre danske lønmodtagere. Vi starter vores aktiviteter i Esbjerg og udvider løbende til at blive landsdækkende. På sigt vil FairVikar også give virksomhederne mulighed for at fastansætte de udsendte vikarer og i øvrigt også rekruttere medarbejdere til permanente stillinger. Hvorfor starter en fagforening og a-kasse et vikarbureau, har nogle spurgt. Forklaringen er enkel. Efter vores mening er det helt naturligt, at vi som organisation ikke bare vejleder vores ledige medlemmer men også kan anvise konkrete job til dem, der ønsker det. Dette er relevant ikke mindst nu, hvor ledige som følge af den nye dagpengereform har mulighed for at forlænge deres dagpengeperiode med job af kortere varighed – en ordning der kan lette det økonomiske pres i de familier, hvor én eller måske begge forældre er ved at have opbrugt deres dagpengeret. Med vores nye initiativ går vi nu aktivt ind i arbejdet med at formidle disse job.
Generalforsamlinger og årsmøder 2017 I marts måned afvikler vi generalforsamlinger og årsmøder i vores organisationer. Du vil senest den 15. januar 2017 kunne finde oplysninger om tid og sted på hjemmesiden.
2
Imageundersøgelse
Medlemmerne har talt 15.216 medlemmer har for et par måneder siden givet os deres feedback på spørgsmål om Det Faglige Hus' image. Vi har herigennem fået meget nyttige oplysninger, som vi kan bruge, når vi fremadrettet skal udvikle vores organisationer og den service, vi skal tilbyde medlemmerne. Undersøgelsen har heldigvis vist, at I som medlemmer er godt tilfredse med Det Faglige Hus og den service, vi yder. I har tilkendegivet, at vi har et godt omdømme, og at I betragter os som en moderne fagforening og a-kasse. Vi spurgte jer bl.a. om, hvad der var vigtigst for jer som medlemmer, og her svarede I i nævnte prioritering følgende: • Jeg forventer at få dagpenge til tiden. • Det er vigtigt, at jeg kan få faglig hjælp inkl. retshjælp. • Kontingentet skal være lavt. • Jeg vil som medlem sættes i centrum. • Det Faglige Hus skal være upolitisk. • Det skal være muligt at tegne en lønsikring. Jeres svar viser os, at der er harmoni mellem jeres ønsker, og den service vi til hver en tid tilstræber at
levere samt de leveregler, som alle medarbejdere arbejder ud fra.
Det forstår vi ved god service: • Vi har lange telefoniske åbningstider. Vi tager også telefonerne den sidste søndag i dagpengeperioden hver måned.
Vi tager kritik fra medlemmerne alvorligt og har en intern instans, der håndterer kritiske henvendelser og har som mål at løse konkrete uenigheder og misforståelser mellem medarbejdere og medlemmer.
• Vi svarer på telefonen inden 2 minutter. • Vi svarer på mails samme dag, vi modtager dem. • Vi udbetaler dagpenge til tiden. • Vi har forstand på det, vi arbejder med.
Vindere er udtrukket Vi trak lod blandt alle deltagere i undersøgelsen om et rejsegavekort på 10.000 kr. og 10 gavekort på 500 kr. til gavekortet.dk. Vinderne er udtrukket, og de har alle fået direkte besked.
• Vi er venlige og forstår din situation. Vi spørger medlemmerne, om de er tilfredse med vores service, når de har været i kontakt med os, og medlemmerne giver os topkarakterer (over 5 på en skala fra 1-6).
Dagpenge inden jul
Udfyld dit dagpengekort den 19. december Hvis du udfylder dit dagpengekort senest den 19. december 2016, vil vi tilstræbe, at du får dine dagpenge udbetalt inden jul, såfremt der ikke er omstændigheder i din sag, som gør, at vi ikke kan udbetale. Du udfylder nemt dagpengekortet på MIT detfagligehus. Udfylder du dagpengekortet efter den 19. december 2016 - dog senest den 23. december 2016 - får du dine dagpenge udbetalt efter jul – senest den 30. december 2016. Også her gælder det, at din sag i øvrigt skal være klar til udbetaling. Hvis du udfylder dit dagpengekort den 24. december 2016 eller senere, vil du først få dine dagpenge efter nytår. Du skal være opmærksom på, at dagpengene så vil blive beskattet på baggrund af dit skattekort for 2017.
Du kan ringe til os den 18. december Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at udfylde dit dagpengekort, kan du kontakte os på tlf. 7610 9303. Husk, at vi også har telefonerne åbne søndag den 18. december kl. 9-15.
3
Ledig
”Min arbejdsgiver talte sygedagene forkert” Lone Rasmussen blev fyret med henvisning til 120 dages-reglen. Men en kontroloptælling viste, at hun kun havde været syg i 112 dage.
2
FOTO: MICHAEL VIENØ - WWW.MICHAELVIENO.COM
Lone Rasmussen fra Herfølge havde haft flere perioder med længerevarende sygefravær fra sin arbejdsplads, da hun blev fyret med henvisning til 120 dages-reglen. Men en kontroloptælling afslørede, at arbejdsgiveren havde talt forkert, og at Lone kun havde været syg i 112 dage. Længere tids sygefravær som følge af en mavelidelse kostede i sommer Lone Rasmussen fra Herfølge hendes job som salgsassistent på en tankstation. Men det viste sig, at arbejdsgiveren havde snydt på vægten og talt forkert på Lones sygedage. - Jeg havde været syg op til flere uger ad gangen fra jobbet på tankstationen, hvor jeg primært var ansat i dagvagter på hverdage og i weekender. Jeg holdt selv øje med mit fravær, for jeg ville jo nødigt miste mit arbejde, men så kom der alligevel en fyreseddel ind ad døren, fortæller Lone Rasmussen.
Arbejdsgiveren havde talt forkert Opsigelsen var begrundet i 120 dages-reglen, og Lone blev opsagt med blot én måneds varsel. Hun kontaktede imidlertid Det Faglige Hus i København, hvor faglig konsulent Susan Madsen gik i gang med at tælle Lones sygedage og endte på 112 dage og ikke 120. Susan Madsen kontaktede arbejdsgiveren, der straks erkendte sin fejl. Det betød, at Lone i stedet skulle opsiges efter Funktionærlovens almindelige varsler - altså med 3 måneders opsigelse. Det betyder da meget med en længere opsigelsesperiode, og vi fik lidt mere ro på.
Lone Rasmussen er glad for, at faglig konsulent i Det Faglige Hus Susan T. Madsen (th) har styr på reglerne. Det udløste en længere opsigelsesperiode. - Da jeg ikke kunne nå at holde alt min ferie, fordi jeg var sygemeldt, sørgede Susan også for, at jeg fik mine feriepenge udbetalt. - Havde jeg ikke haft Susan i mit ringhjørne, var jeg ikke kommet igennem dette her. Jeg havde det rigtig dårligt. Nogle gange ringede hun op til 3 gange på en dag for at høre til sagen - hun ringede sågar en fredag klokken 18. Det ligger udover min fatteevne, at jeg skulle være så heldig at få sådan én som hende til at føre min sag, siger Lone Rasmussen.
Opsigelse under sygdom Mange tror, at man ikke kan blive sagt op, når man er syg - men det er muligt. Sygdom er ikke noget, som du selv er herre over, og derfor bliver du måske også overrasket, hvis din arbejdsgiver begynder at tale om opsigelse, mens du er syg. Men som udgangspunkt er du ikke særlig beskyttet mod opsigelse, selvom du er syg. Afhængig af dit sygeforløb kan din arbejdsgiver have ret til at sige dig op af driftsmæssige årsager. Det er altid en konkret vurdering, om du er sagt op på et sagligt grundlag, hvilket bl.a. afhænger af længden af din sygeperiode, hvornår du forventer at kunne arbejde igen, hvor længe du har været ansat osv. Der er dog ingen regler uden undtagelser. Du kan være særlig beskyttet mod opsigelse, hvis din sygdom udgør et handicap i henhold til reglerne i forskelsbehandlingsloven, eller hvis du er omfattet af en aftale, hvor du ikke kan opsiges i en afgrænset karensperiode.
4
Handicapbegrebet har de seneste år medført en del sager i EU, og det har ændret på definitionen af, hvornår der kan være tale om et handicap. Fx behøver der ikke nødvendigvis at være tale om en varig lidelse. Du kan også være omfattet af en aftale, som gør dig uopsigelig i en nærmere afgrænset sygeperiode. Det fremgår fx af nogle overenskomster, at du ikke kan blive sagt op indenfor fx de første 4 måneder, hvor du er syg. Ofte er det dog betinget af, at du har været ansat i firmaet i en bestemt periode - fx i 9 måneder.
120-dages reglen
opsigelsesvarsel, som bliver reduceret til 1 måned, selvom du har krav på et længere varsel. Dvs. at 120dages reglen afkorter dit normale opsigelsesvarsel, hvis betingelserne for opsigelse efter 120-dages reglen er opfyldt.
Spørgsmål Der gælder særlige regler, når man skal tælle de 120 sygedage. Har du spørgsmål til 120dagesreglen, så kontakt os, så vi kan vejlede dig. Du kan ringe til os på tlf. 7610 9304.
Bliver du sagt op under sygdom, skal din arbejdsgiver varsle det med dit almindelige opsigelsesvarsel. Det gælder dog ikke, hvis du bliver sagt op efter 120-dages reglen. Mange tror, at 120-dages reglen gør, at man ikke kan blive sagt op, før man har 120 sygedage. Det er dog ikke tilfældet. Det er dit
Foto: E
2017 Kontingent og satser
Kontingent 2017
Vi har besluttet kun at lade kontingentet til a-kassen stige med 6 kr., selvom staten har meddelt os, at statsbidrag og ATP i 2017 stiger med 7 kr. Det betyder, at vi nedsætter vores administrationsbidrag til a-kassen med 1 kr.
Kontingentet til fagforeningerne stiger ikke i 2017. Det er dermed 8. år i streg, at vi fastholder kontingentet.
Vi forventer, at vi også i 2017 fastholder vores position som Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Det er vel at mærke uden at gå på kompromis med kvaliteten i vores medlemsservice. Hos os får du fuld dækning til alle typer af sager, som du typisk kan forvente, at din fagforening hjælper med – selvfølgelig også arbejdsskadesager samt sociale sager; fx hvis dine sygedagpenge fra kommunen ophører.
Medlemskab koster pr. måned i 2017
Fuldtid
Efter fradrag Deltid
Efter fradrag
Fagforening
69 kr.
49 kr.
69 kr.
49 kr.
Fagforening inkl. heltidsulykkesforsikring
99 kr.
70 kr.
99 kr.
70 kr.
Foreningen Danske Selvstændige inkl. heltidsulykkesforsikring
45 kr.
45 kr.
45 kr.
45 kr.
A-kasse
472 kr.
337 kr.
355 kr.
253 kr.
A-kasse inkl. efterløn
967 kr.
690 kr.
685 kr.
489 kr.
Du sparer stadig mange penge
Skift fra:
Her kan du se, hvor meget du sparer i kontingent til fagforening og a-kasse om året.
Gave til dig og din ven Fortæl dine venner og familie om Det Faglige Hus, så kan de også spare mange kontingentkroner. Anbefaler du et medlem, forærer vi dig en gave. Og lige nu kører vi med et særligt tilbud, så det nye medlem også får en gave. Læs mere om julekampagnen på side 11.
Årlig besparelse
Dansk El-forbund
6.732 kr.
Dansk Metal
6.396 kr.
3F
5.304 kr.
HK
4.608 kr.
FOA
4.308 kr.
Krifa
876 kr.
Besparelserne er vejledende og udregnet på baggrund af priser i 2016.
A-kassens udbetalingssatser i 2017 I skemaet kan du se de vejledende dagpengesatser for 2017. Satserne er gældende i perioden 02.01.17 – 30.06.17.
Satser gældende i perioden 02.01.17 - 30.06.17
Din dagpengesats afhænger dog af dine individuelle forhold - bl.a. din hidtidige løn og hvor mange timer, du har arbejdet.
Lønmodtagere
Selvstændige Arbejdsmarkedsydelse G-dag Efterløn
Foto: Elkjærfoto.dk
Fuldtid
Deltid
Maksimal sats
849 kr.
566 kr.
Dimittendsats (med forsørgerpligt)
696 kr.
464 kr.
Dimittendsats (uden forsørgerpligt)
607 kr.
405 kr.
Ungesats
425 kr.
283 kr.
Maksimal sats
849 kr.
Midlertidigt ophør (82%)
696 kr.
Med forsørgelsespligt (80%)
679 kr.
Uden forsørgelsespligt (60%)
509 kr.
Hel
849 kr.
Halv
425 kr.
Fleksibel
91% sats
773 kr.
515 kr.
100% sats
849 kr.
566 kr.
5
Nyt dagpengesystem
Mange nye regler Første del af det nye dagpengesystem, der blev vedtaget i juni måned, træder i kraft ved årsskiftet. Vi gennemgår reglerne på disse sider. Flere nye regler træder først i kraft den 1. juli 2017. Dem kommer der mere information om senere.
Mulighed for at forlænge dagpengeperioden Du har nu forlænget din dagpengeperiode med 4 uger. De 4 uger skal du bruge inden for en periode på 5 uger. De 5 uger findes ved at bruge samme formel som ved beregning af de 4 uger. Her ganger du blot med 3 istedet for 2. Dvs. den 4 ugers forlængede dagpengeperiode skal du bruge inden udgangen af uge 5/2017. Du bruger en uges dagpenge, hver gang du i løbet af en uge får udbetalt dagpenge - uanset størrelsen af udbetalingen. Når din forlængede dagpengeperiode udløber, har du igen mulighed for at forlænge efter samme model. Du kan dog højst forlænge din dagpengeperiode med sammenlagt 1 år. Du kan ikke bruge de arbejdstimer, du har forlænget dagpengeperioden med til at genoptjene en ny 2-årig dagpengeperiode. Det er kun lønnede arbejdstimer, du kan bruge til at forlænge din dagpengeperiode med. Afholdte feriedage med feriegodtgørelse kan ikke bruges. Nye regler giver i 2017 dagpengemodtagere mulighed for at forlænge deres ret til dagpenge. Du kan forlænge dagpengeperioden på baggrund af lønnede arbejdstimer. Arbejdstimerne skal være indberettet til indkomstregistret efter det tidspunkt, hvor din dagpengeperiode startede. 1 times arbejde giver ret til 2 timers dagpenge. De 2 timer skal du bruge inden for en periode på 3 timer. Se eksemplet. Timerne i første halvår 2017 skal vi omregne til hele uger, og du skal derfor have indberettet mindst 9,25 arbejdstimer for, at vi kan forlænge din dagpengeperiode. Du vælger selv, om du vil bruge timerne til at forlænge din dagpengeperiode, eller om du vil gemme timerne til at optjene en ny dagpengeperiode. Du vælger også selv, hvor mange timer du vil bruge til at forlænge din dagpengeperiode med.
Når du søger dagpenge, vil vi automatisk forlænge din dagpengeret, hvis du har arbejdstimer til det.
EKSEMPEL Sådan beregnes forlængelse af dagperioden ”Din dagpengeperiode udløber i uge 52/2016. Den 1. januar 2017 har du fået indberettet 65 lønnede arbejdstimer til indkomstregistret siden din dagpengeperiode startede. Du vælger at bruge alle dine arbejdstimer til at forlænge din dagpengeperiode med. De 65 timer ganges med 2. Resultatet omregner vi til uger ved at dividere med 37. (65 x 2)/37 = 3,51. Resultatet afrundes til hele antal uger, hvilket giver 4 uger.
Hvis din ret til dagpenge udløber i 2016, men før uge 52, så kan du med fordel udskyde dit dagpengeophør frem til og med uge 52. Dette kan du gøre ved ikke at søge dagpenge i 1 eller flere uger. Det er kun relevant, hvis du har haft lønnede arbejdstimer siden din dagpengeperiode startede, og du ønsker at bruge dem til at forlænge din dagpengeperiode med.
Spørgsmål Vil du vide mere om, hvad de nye regler om den forlængede dagpengeret betyder for dig, er du velkommen til at kontakte A-kassens hotline på tlf. 7610 9303.
Førtidspensionister får samme ret til dagpenge Særreglerne for førtidspensionister bliver afskaffet. Det betyder, at den begrænsning i dagpengeretten, som du som førtidspensionist er omfattet af i dag, falder bort. Som førtidspensionist er din dagpengeperiode i dag 12 måneder – svarende til ca. 52 uger. Fra den 2. januar 2017 bliver dette forbehold fjernet. Din dagpengeperiode vil så være 104 uger.
6
Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du ønsker at modtage dagpenge. Det vil sige, at du både skal kunne og ville overtage arbejde på 37 timer, hvis du er fuldtidsforsikret.
Færre gyldige grunde til fx at opsige et arbejde Har du en gyldig grund, kan du undgå at få karantæne i a-kassen, hvis du ophører i et arbejde eller et tilbud. Det gælder også, hvis du afslår et tilbud, et henvist arbejde eller afslår at være med til at udarbejde eller revidere ’Min Plan’.
Disse grunde gælder stadig
Nogle af de gyldige grunde bliver den 2. januar 2017 fjernet fra reglerne. Det giver dig dog ikke en væsentlig dårligere ret end den, du har i dag. Det skyldes, at flere af de gyldige grunde ikke er relevante længere. En del af dem lapper over hinanden, mens andre er forældede. Derudover er mange af de gyldige grunde overflødige, fordi de er/bliver reguleret andre steder.
• du får ændringer i din transporttid.
Disse grunde gælder ikke længere Nedenstående gyldige grunde bliver afskaffet helt. Det betyder, at hvis du fx opsiger dit arbejde med en af disse grunde, vil du få karantæne i a-kassen: • Passiv rygning • Produktion af krigsmateriel • Flytning, som skyldes fysisk vold fra samlever • Flere arbejdsforhold • Sammenfald mellem arbejde og bolig
Du kan stadig fx opsige dit arbejde med nedenstående grunde uden at få karantæne i a-kassen hvis: • du har problemer med helbredet. • du har problemer i forbindelse med pasning af familie. • dit deltidsarbejde ændres til fuld tid. Gælder kun, hvis du er deltidsforsikret. • din ret til supplerende dagpenge er opbrugt. • din arbejdsgiver ikke vil give dig eller tilbagekalder en frigørelsesattest. • du skal passe handicappet/alvorligt sygt barn eller døende nærtstående. • du har problemer på/med arbejdspladsen (fx manglende løn). • du har en aftale om fratrædelsesgodtgørelse. • du skal overtage arbejde på mindst 5 uger, som du selv har fundet. • du skal starte på en uddannelse, der varer mindst 1 år. • du skal opstarte selvstændig virksomhed i væsentlig omfang. • du skal aftjene værnepligt og lignende.
• Arbejde, som ikke udbydes som hovedbeskæftigelse.
Kontakt os før du siger op Det er vigtigt, at du kontakter os, før du fx selv siger dit job op, så vi kan vejlede dig på den bedste måde, før det er for sent. Har du først sagt dit job op uden en gyldig grund, vil der være stor risiko for, at du ikke kan undgå karantæne. Du kan kontakte A-kassens hotline på tlf. 7610 9303.
Seniormedlemskab til folkepensionister Som noget nyt kan man fra 2017 være medlem af a-kassen, når man er folkepensionist. Er du folkepensionist, tilbyder vi dig nu et seniormedlemskab af a-kassen til 19 kr. pr. måned. Det giver dig adgang til at få råd og vejledning om jobsøgning. Herunder formidler vi også kontakt til vores eget vikarbureau. Du får også adgang til at gøre brug af den service, som Social Team yder. Det kan være aktuelt, hvis du fx ønsker hjælp til en arbejdsskade, eller sager der vedrører den sociale lovgivning. Du skal være opmærksom på, at et seniormedlemskab ikke giver dig adgang til at kunne modtage dagpenge ved ledighed. Vi skriver til dig om mulighederne for seniormedlemskab i god tid, inden du bliver folkepensionist. Her skal du blot besvare brevet, hvis du ønsker medlemskabet. Du kan også altid tilmelde dig ordningen via en formular på vores hjemmeside, som du finder ved at skrive ’seniormedlemskab’ i søgefeltet. Hører vi ikke fra dig, bliver du meldt ud af a-kassen.
Medlemskab af fagforening fortsætter Er du medlem af fagforeningen, fortsætter medlemskabet her, selvom du bliver folkepensionist. Det kan være en god idé at bevare medlemskabet, så længe du er på arbejdsmarkedet, idet du får hjælp til alle spørgsmål og problemer i dit ansættelsesforhold. Har du valgt at have en heltidsulykkesforsikring inkluderet i dit medlemskab af fagforeningen, så gælder denne forsikring også stadig, selvom du er folkepensionist. Den ophører først, når du er fyldt 74 år - dog med en løbende graduering, fra du fylder 67 år.
7
Dagpenge
Ny dagpengesats til nyuddannede og værnepligtige Hvis du har fået ret til dagpenge efter en afsluttet uddannelse (også kaldet dimittend), og du ikke er forsørger overfor et barn, så har du fra den 2. januar 2017 ret til en dagpengesats på 71,5% af højeste dagpengesats. I dag har du ret til 82%. De nye regler gælder også, hvis du har aftjent værnepligt eller har været ansat på værnepligtslignende vilkår eller haft kontrakt med forsvaret om frivillig tjeneste. Sluttelig gælder de også for dig, der opfylder de 3 kriterier nedenfor: 1. Du er under 25 år, ikke er forsørger. 2. Du har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse 3. Du har haft 26 ugers sammenlagt ledighed og deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering. Du er forsørger, hvis du er forældre til et barn under 18 år, som ikke er gift eller selv har børn. Ændringen af satsen gælder også for dig, der allerede modtager dagpenge, og som opfylder ovenstående kriterier. Men vær opmærksom på, at hvis du er forsørger, vil din dagpengesats som hidtil være 82% af højeste dagpengesats.
Dagpengesatsen 71,5% af højeste dagpengesats svarer til 607 kr. pr. dag. 82% af højeste dagpengesats svarer til 696 kr. pr. dag.
Korte uddannelser og dagpenge Hvis du tager en erhvervsmæssig uddannelse, som er normeret til mindst 18 måneders fuldtidsstudie, kan du få ret til dagpenge - også hvis den er afsluttet, før de 18 måneder er gået. Vi kan dog tidligst begynde at udbetale dagpenge til dig efter 18 måneder. Vi anser uddannelsen for afsluttet, når studieaktiviteten er ophørt, alle karakterer er givet, og eksamen er bestået. Hvis uddannelsen er normeret til 18 måneder, men du gennemfører den tidligere, så skal du have fulgt den almindelige studieplan. Det betyder, at hvis der fx er givet merit til din uddannelse, kan du ikke opnå ret til dagpenge, hvis din uddannelse sammenlagt med den meritgivende del ikke har varet mindst 18 måneder.
Hvis du bliver optaget som nye medlem og får ret til dagpenge på grund af din uddannelse, har du ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsen er slut. Hvis du allerede er medlem af a-kassen, før du afslutter din uddannelse, kan du få ret til dagpenge, når du har været medlem i a-kassen 1 år. Det betyder, at hvis du før uddannelsens afslutning allerede har været medlem i 1 år, kan du få dagpenge udbetalt allerede dagen efter endt uddannelse.
Gratis kontingent under uddannelse Er du i gang, eller skal du i gang med en uddannelse, kan du sandsynligvis spare penge på dit kontingent til Det Faglige Hus.
Gratis fagforening
Ansøgning
Er du i gang med en fuldtidsuddannelse, kan du få gratis kontingent til fagforeningen. Er der inkluderet en heltidsulykkesforsikring i dit kontingent, skal du fortsat betale for den. Den koster 20 kr. pr. måned.
Du kan tidligst blive fritaget for kontingent til både fagforening og a-kasse fra den dato, du har informeret os om, at du er startet på uddannelsen. Du kan sende en mail til medlemshotline@detfagligehus.dk eller kontakte os på tlf. 7610 9302. Vi vil herefter vurdere, om du har ret til at søge om at blive fritaget og vejlede dig ud fra dette.
Gratis a-kasse For at få gratis kontingent til a-kassen, mens du er under uddannelse, skal du opfylde en række regler. Udover at du skal være i gang med en fuldtidsuddannelse, skal uddannelsen også være erhvervsrettet og være normeret til mindst 18 måneder.
8
Læs mere På vores hjemmeside kan du læse mere om reglerne for at blive fritaget for kontingentbetaling. Skriv ’kontingent’ i søgefeltet.
Sådan kom jeg i job igen
"Så er jeg tilbage som varmemester” Robert Beltran er beviset på, at man fortsat kan være meget attraktiv på arbejdsmarkedet, selvom man er rundet 50 år. FOTO: MICHAEL VIENØ - WWW.MICHAELVIENO.COM
Hos Jeudan A/S sagde han samtidig ja til et job som tømrer for at få genopfrisket sit gamle håndværk. Da opgaverne var løst her til foråret, stod der en ny arbejdsgiver klar - et elektrikerfirma, hvor de manglede en alt-mulig-mand. Efter nogle få måneder blev Robert kontaktet af vikarbureauet Personale Match, som mente, at han var den rigtige mand for en af deres kunder, andelsboligforeningen Haderslevhus i Nordvestkvarteret i København.
Robert Beltran blev sendt ud som vikar i en boligforening i Nordvestkvarteret. Nu bliver han fastansat. Robert Beltran var noget skeptisk over for sine jobmuligheder, da han mistede sit arbejde efter 23 år som varmemester. Men selv om det er mange år siden, at han blev uddannet som tømrer, er der rift om den 54-årige håndværker.
kreds, som bakkede mig op. Det er flot, at jeg kunne starte på mit nye job som kontorbetjent/vicevært hos Jeudan A/S på deres nye hovedsæde i København, lige efter at jeg blev fritstillet.
Robert Beltran mistede ikke bare sit job, men også sin funktionærbolig, da en ny chef omstrukturerede ham ud af sit varmemesterkontor i et rådgivende ingeniørfirma.
Boligsituationen kom der også styr på, da Robert og hans kone faldt over et til-salg-skilt på en lejlighed på 3. sal og straks bankede på hos ejeren. Parret så muligheder i den 124 m2 store lejlighed, som de nu har bygget om og moderniseret.
Robert havde 6 måneders opsigelse. Oveni fik han 3 måneders i løn i fratrædelse og kunne frit søge nye job, da han blev fritstillet. Det var ikke så svært, som han havde frygtet: - Men jeg skylder en stor tak til alle de mennesker, som jeg har arbejdet sammen med og min omgangs-
Har aldrig glemt tømrerfaget
- Så jeg er tilbage som varmemester og vicevært igen, og det er et rigtig godt sted at være. Jeg har været her siden 1. august og var ærlig og orienterede boligforeningens bestyrelse om de jobtilbud, som jeg har fået under min ansættelse hos dem som vikar. Nu vil boligforeningen lave en ansættelseskontrakt med mig, hvor jeg vil blive ansat som funktionær her i ejendommen.
Roberts gode råd Lav et godt CV – kort og præcist, der afspejler dig som person med dine kvalifikationer. Vær et menneske – anstændig, åben og ærlig overfor dig selv og dine omgivelser. Husk også humoren og grin mindst 3 gange om dagen, så skal du nok finde dig et job igen.
- Finansieringen af lejligheden gik lige igennem med det samme i vores nye bank Lån & Spar Bank, da vores gamle bank skulle bruge 3 uger til at sagsbehandle og give os et svar. Og det kunne vi ikke vente på, smiler Robert.
Kort nyt
Ferie i opsigelsesperioden Din arbejdsgiver skal give klar besked, når han pålægger dig at holde ferie, inden du stopper i jobbet. En landsretssag slår fast, at arbejdsgivere ret præcist skal oplyse, hvornår du skal holde ferie i en opsigelsesperiode, medmindre du er fritstillet. I sagen skriver arbejdsgiveren i opsigelsen, at ”mest mulig ferie skal være afholdt” og præciserer dermed ikke, hvilke dage ferien skal holdes. Derfor er det i denne sag arbejdsgivers ansvar, at ferien ikke er holdt.
Hvis du er i en tilsvarende situation og dermed har ferie til gode, når du stopper, kan du kræve, at feriepengene indbetales til Feriekonto, når du fratræder. Så kan du holde ferien på et senere tidspunkt.
9
Kort nyt
Johnny Nim genvalgt som landsformand seneste kongres i 2014, og der var stor tilfredshed med ikke bare dette, men også den generelle udvikling i organisationen. Der var ligeledes fuld opbakning til, at Det Faglige Hus har indledt overenskomstforhandlinger med Kristelig Arbejdsgiverforening. - De tillidsvalgte er enige med hovedbestyrelsen i, at vi har en pligt til at sikre, at LO og DA ikke får et fuldstændigt monopol på kollektive overenskomster. Desuden påtager vi os også gerne et ansvar for at sikre gode og ordnede forhold for de 15-16.000 ansatte på Kristelig Arbejdsgiverforenings medlemsvirksomheder - altså overenskomster, der til enhver tid kan stå på mål med dem, som LO har indgået, siger Johnny Nim. De delegerede i fagforeninger og a-kasse var yderst tilfredse med udviklingen i organisationen, da der i oktober var kongres og delegeretmøde i Det Faglige Hus. Johnny Nim blev genvalgt som landsformand i såvel fagforening og a-kasse. Ligeledes var der genvalg til to af organisationernes næstformænd, Lillian Jaszczak fra FK/TS i Region Sjælland og Carsten Toft-Hansen fra Det Faglige Hus - A-kasse i Region Hovedstaden. Det Faglige Hus har haft en medlemsvækst på cirka 15.000 medlemmer siden
Blandt de øvrige opgaver på arbejdsprogrammet i den kommende kongresperiode er arbejdet med at etablere en ny "gul" hovedorganisation med i første omgang 470.000 medlemmer fra forbund, der står uden for LO.
Ændringer i vedtægter Der er sket mindre tilretninger i organisationernes vedtægter. Du kan se vedtægterne på vores hjemmeside. Skriv ’vedtægter’ i søgefeltet.
Lang sagsbehandlingstid i arbejdsskadesager Vi har haft et konstruktivt møde med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) - tidligere Arbejdsskadestyrelsen - om de lange sagsbehandlingstider i arbejdsskadesager. På mødet redegjorde vi for de personlige og økonomiske konsekvenser, de lange sagsbehandlingstider og de gentagne udsættelser har for medlemmerne.
Vi har gjort opmærksom på, at vi gerne indgår i et samarbejde med AES, hvis det på nogen måde kan medføre en hurtigere sagsgang. AES oplyste, at de er meget bevidste om, at sagsbehandlingstiden er for lang. Det er et problem, som ledelsen og bestyrelsen for AES har stor fokus på, og som alle ansatte arbejder hårdt på at få nedsat.
AES oplyste, at de ikke kan overholde de udmeldte sagsbehandlingsfrister. De forventer, at de tidligst fra sommeren 2017 vil kunne fastsætte realistiske frister for, hvornår sagerne bliver afsluttet.
Tidligere sendte AES et skema til dig, hvor du selv kunne vælge en speciallæge, når de havde brug for en speciallægeerklæring i din arbejdsskadesag. De sparer nu en sagsgang, idet de selv udvælger speciallægen, og samtidig beder de lægen om at indkalde dig til undersøgelse. Hvis du ønsker en anden læge, skal du kontakte AES.
Tjek din lønseddel
10
Du skal løbende kontrollere din løn, hvis du vil sikre dig efterbetaling af manglende løn.
når du opdager det, ellers risikerer du at miste det – specielt i tilfælde af konkurs.
Medlemmerne kontakter os hver dag om spørgsmål til lønsedlerne. Principielt kan vi gå 5 år tilbage, men et lønkrav kan alligevel gå tabt, hvis ikke man har forfulgt det overfor sin arbejdsgiver. Det kan være svært at gennemskue sin lønseddel, men det er altid dit ansvar at kontrollere, at din løn er korrekt. Du har også pligt til at gøre din arbejdsgiver opmærksom på eventuelle fejl. Det er vigtigt, at du forfølger lønkravet,
Lønmodtagernes Garantifond (LG) har vundet en sag i Landsretten, så de ikke skal dække et gammelt lønkrav, fordi medarbejderen har udvist passivitet. Landsretten lagde vægt på, at kravet løbende steg, fordi sagen havde ligget stillet i tre perioder, mens medarbejderen stadig var ansat, og derfor var der yderligere en grund til at søge kravet gennemført hurtigt.
Spørgsmål Har du spørgsmål til din lønseddel, så kontakt os så snart som muligt. Vi hjælper dig med at få et overblik over din løn, og vi kan rejse et evt. krav overfor din arbejdsgiver. Du kan kontakte Faglig hotline på tlf. 7610 9304.
*sms info: Pris 0 kr. + trafiktakst. Udbyder: Det Faglige Hus, John Tranums Vej 23, 6705 Esbjerg Ø.
AES effektiviserer sagsgangen
Jul
På job juleaftensdag og nytårsaftensdag Juleaftensdag den 24. december og nytårsaftensdag den 31. december er ikke helligdage. Det er ganske almindelige arbejdsdage, medmindre du har en anden aftale. Derfor har du kun krav på at få ekstra tillæg for at arbejde på disse dage, hvis det er aftalt med din arbejdsgiver. Du har også kun ret til betalt frihed på disse dage, hvis det er aftalt. Aftalen kan fremgå af din kontrakt, en overenskomst, som dækker din ansættelse, en personalehåndbog, eller det kan være kutyme i firmaet. Du er velkommen til at kontakte Faglig hotline på tlf. 7610 9304, hvis du har spørgsmål til dine rettigheder i juledagene.
Feriedagpenge i julen Hvis du søger om feriedagpenge til jule- og nytårsferien, kan udbetalingen blive opdelt over to gange. Vi deler perioden op, fordi der er tale om, at der sker udbetaling i to skatteår. Feriedagpengene for den del af ferien, der ligger i 2016, vil du få udbetalt før ferien – altså i 2016. Vi skal dog have modtaget din ansøgning senest den 23. december 2016, for at vi kan udbetale pengene i 2016. Feriedagpengene for 2017 vil du først få udbetalt i 2017, da disse vedrører dette skatteår. Du kan søge om feriedagpenge på MIT detfagligehus, som du logger på fra vores hjemmeside. Har du spørgsmål om feriedagpenge, kan du kontakte A-kassens hotline på tlf. 7610 9303.
*sms info: Pris 0 kr. + trafiktakst. Udbyder: Det Faglige Hus, John Tranums Vej 23, 6705 Esbjerg Ø.
Meld en god ven ind
- så får I begge en gave Har du en kollega, en ven eller et familiemedlem, der ønsker at blive medlem hos os, så forærer vi både dig og det nye medlem en lækker julegave. Vælg mellem gaver fra Inspiration, Nicehair eller Smartbox – værdi op til 500 kr. pr. gave.
Det er nemt at melde sig ind Din ven kan melde sig ind ved at ringe til os på tlf. 7020 2064 eller på www.detfagligehaus.dk/jul. Husk at oplyse JULEKAMPAGNEN.
Skal vi ringe til din ven? Send en sms med teksten FAGLIG JUL + din vens tlf.nr. til 1231*, så ringer vi din ven op og klarer indmeldelsen.
Regler for Julekampagnen Du kan gøre brug af kampagnen, hvis du er medlem i fagforeningen eller a-kassen (evt. begge dele). Det nye medlem kan ikke gøre brug af tilbuddet om gratis fagforening i 3 måneder og man må ikke have været medlem inden for de seneste 2 år. Vi sender gaverne til jer begge, når det nye medlem har betalt sit første kontingent. Kampagnen løber i perioden 15.11.16 – 01.02.17.
11
Revalidering FOTO: LARS DAHL JENSEN - WWW.EN-FOTOGRAF.DK
Brian Jørgensen synes, at det har været hårdt at komme tilbage på skolebænken, men han er rigtig glad for pædagoguddannelsen.
”Jeg er tilbage på skolebænken”
Brian Jørgensen er glad for at bo i en kommune, der tager revalideringsopgaven seriøst, og nu er han igang med at uddanne sig til pædagog. 46-årige Brian Jørgensen fra Hejnsvig er glad for at bo i Billund Kommune. Det er nemlig en af de kommuner i landet, der tager revalideringsopgaven seriøst og har indset, at man ikke blot skal skele til dette eller næste års budget, men at det på lang sigt tjener både kommunen og Brian, at han bliver selvforsørgende igen. Brian Jørgensen fra Hejnsvig har aldrig været bange for at bestille noget. Han er uddannet og har arbejdet som landmand. Fra landbruget gik karrieren videre til 7 år som hjælper på en opholdssted for unge, og ved siden af arbejdede han freelance i et gulvbelægningsfirma.
Overtog et gulvfirma
12
klar over, at det var slut med gulvbelægning, men han var i stand til at passe et arbejde i et korn- og foderstoffirma og gik til hånde på kontoret, på lageret og som chauffør. - Indtil jeg en dag fik hånden i klemme i lastbilen, og det hele gik i stykker indeni. Nu skulle der indopereres en skinne, der var dobbelt så stor som den forrige, 8
"
I 2008 fik jeg mulighed for at overtage hans firma, men gulvbelægningsarbejdet var så hårdt, at jeg fik smerter i venstre håndled.
- I 2008 fik jeg mulighed for at overtage firmaet, men gulvbelægningsarbejdet var så hårdt, at jeg fik smerter i venstre håndled. Håndleddet havde været brækket helt tilbage i 2006, hvor jeg kom til skade under gymnastik, og det viste sig, at det var styrekuglen i håndleddet, som nu var slidt op, fortæller Brian.
skruer og nye kunstige knogledele. Det ville imidlertid ikke gro sammen, og da man 10-11 måneder senere åbnede min hånd igen med henblik på at indoperere knogler fra min hofte, viste det sig, at det faktisk gik den rigtige vej. Hånden er blevet stiv, men jeg kan bevæge fingrene.
Brian fik indopereret en skinne i håndleddet og bevægeligheden i hånden blev nedsat. Han var godt
Brian var på grund af det lange sygefravær blevet fyret fra sit job og var noget skeptisk, da han mødte
op på kommunen for at få hjælp til revalidering. - Bekymringen var ubegrundet. Jeg fik en god sagsbehandler, og vi nåede hurtigt frem til, at det rigtige for mig var at begynde på pædagoguddannelsen på Jelling Seminarium. Mens vi ventede på besked, om optagelse, lod kommunen mig tilmed komme i praktik i specialklasserne på en folkeskole i Nørre Snede, i stedet for at jeg skulle sidde derhjemme og kukkelure, fortæller Brian.
Tilbage på skolebænken Det har været hårdt at komme tilbage på skolebænken efter så mange år, men Brians to børn på 13 og 18 år er flinke til at hjælpe deres far – især på de tekniske ting med pc’en. - Det er fantastisk at bo i en kommune, der tænker langsigtet med revalideringen. De giver mig 3,5 år på revalideringsydelse, og så er jeg er selvforsørgende igen - ligesom jeg altid tidligere har klaret mig selv. Der er altid mangel på mandlige pædagoger, så jeg skal nok få arbejde, så snart jeg er færdig på seminariet, siger Brian Jørgensen.
RAF.DK
Vi kæmper for at bevare revalideringen Den tidligere regering har i deres 2025 plan fremlagt et forslag om at stoppe for tilgangen til revalidering fra den 1. juli 2017. Revalidering har siden 1960 hjulpet mange mennesker, der har begrænsninger i arbejdsevnen tilbage på det ordinære arbejdsmarked. Beskæftigelseministeriets selvejende institution Cabi har konkluderet, at revalidering er det mest effektive redskab til at få personer med begrænsninger i arbejdsevnen i arbejde.
Vi mener, at det er uklogt at fjerne en ordning, som beviseligt hjælper mange tilbage på det ordinære arbejdsmarked. Uden revalidering vil flere ende i fleksjob eller på pension. Social Team i Det Faglige Hus har derfor skrevet til tidligere beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen samt alle medlemmer af Folketingets Beskæftigelsesudvalg i håb om, at de vil være med til at bevare revalideringen.
Kan du få revalidering? Jobcentret kan bevilge dig revalidering, hvis din arbejdsevne er nedsat af enten fysiske, psykiske eller sociale årsager. En revalidering kan typisk bestå af enten omskoling, uddannelse eller optræning. Et revalideringsforløb kan som udgangspunkt vare op til 5 år. Det skal være realistisk, at du efter endt revalidering er hel- eller delvis selvforsørgende.
Revalideringsydelse? Hvis du er bevilget revalidering, vil kommunen tage stilling til, hvor meget du har ret til i revalideringsydelse. Størrelsen af ydelsen afhænger af din alder og personlige situation. Ydelsen kan variere fra 3.411 kr. til det konkrete arbejdsområdes mindste overenskomstmæssige løn pr. måneden.
- Social Team i Det Faglige Hus forsøger at påvirke lovforslaget om at afskaffe revalideringen, siger socialrådgiver Vibeke Olsson.
Spørgsmål om revalidering Du er velkommen til at kontakte Social Team på tlf. 7610 9305, hvis du har spørgsmål til revalideringsreglerne.
Trivsel på jobbet
Powernap på jobbet Natarbejde er hårdt for kroppen, som kan have svært ved at omstille sig til skiftende mødetider. Derfor har mange arbejdspladser fokus på natarbejdernes trivsel og tillader en powernap i arbejdstiden. Retten til en powernap er ikke at forveksle med retten til at sove i din arbejdstid. Natarbejde forekommer typisk i brancher indenfor transport, hotel- og restauration, social- og sundhedsvæsen og fremstillingsvirksomhed. Arbejdsmiljøloven beskriver de rettigheder, som natarbejdere mindst skal have. Der kan være flere rettigheder aftalt i kollektive overenskomster og lokalaftaler. Retten til en powernap fremgår fx ikke af arbejdsmiljøloven men afhænger af, om du har en aftale med din arbejdsgiver. Derfor kan du opleve, at powernap er tilladt på én arbejdsplads, men ikke på en anden. Hvis I har lov til at tage en powernap på din arbejdsplads, så er det vigtigt, at du er klar over, hvordan du må gøre det. Ofte er der nærmere instrukser for: • hvor længe en powernap må vare. • hvor og hvordan du må tage en powernap – må du ligge eller sidde. • i hvilket tidsrum du må tage en powernap. • om du skal aftale eller koordinere din powernap med andre.
Det kan få konsekvenser for dit ansættelsesforhold, hvis du ikke overholder reglerne for en powernap. Vi har sager, hvor der er givet lige fra en advarsel til en egentlig bortvisning. Hvad din arbejdsgiver må gøre, afhænger af sagens omstændigheder og ikke mindst af, om du tidligere har overtrådt reglerne. Derfor er det også vigtigt, at du reagerer, hvis du pludselig oplever ekstra træthed og kommer til at overskride det tilladte for en powernap. Du skal aftale med din arbejdsgiver, hvad du gør, hvis du oplever problemer med at overholde reglerne. Måske skal du have en helbredskontrol, som Arbejdsmiljøloven pålægger din arbejdsgiver at lave på sine natarbejdere. Det kan jo desværre ske, at du ikke længere kan klare natarbejde eller måske er egentlig syg. Vi oplever sager, hvor medarbejdere bliver undersøgt for mistanke om søvnapnø.
13
Spørg Det Faglige Hus
Spørg Det Faglige Hus
14
Til skade ved firmajulefrokost
Søgnehelligdage
Min arbejdsgiver har holdt julefrokost for os i kantinen. Under en juleleg faldt jeg og slog mit hoved. Min arbejdsgiver mener, at det er min egen skyld, og at jeg ikke kan få erstatning fra ham. Er det korrekt?
Jeg har stadig søgnehelligdage (SH) til gode hos min arbejdsgiver. Har jeg krav på at få pengene inden årets udgang?
Når du er kommet til skade under firmajulefrokosten, vil du ofte være omfattet af arbejdsskadelovgivningen. Det er vigtigt, at det er din arbejdsgiver, der inviterer til julefrokosten og udstikker rammerne for festen. Det er afgørende, at skaden sker som følge af en naturlig del af festen fx en juleleg, som i din situation. Kommer du til skade, efter den officielle julefrokost er slut, er du ikke længere omfattet af arbejdsskadelovgivningen.
Retten til SH kræver en aftale, da det ikke er bestemt ved lov. Aftalen kan fremgå af din kontrakt, en overenskomst, personalehåndbog eller bero på kutyme i firmaet. Aftalerne er forskellige. Nogle aftaler siger, at der skal udbetales overskydende SH ved årets udgang eller ved ferieårets udløb den 30. april. Andre aftaler siger, at der skal overføres overskydende SH til det nye år, eller at pengene skal udbetales sammen med feriepengene til næste ferieår. Hvis du finder din kontrakt, kan vi hjælpe dig med at se, hvilke regler, der gælder for dig.
Ledig og sygdom
Funktionær
Jeg er ledig i øjeblikket og modtager dagpenge fra a-kassen. Hvad gør jeg, hvis jeg går hen og bliver syg?
På min arbejdsplads har vi diskuteret, hvornår man er funktionær. Har jeg ikke ret i, at man er funktionær, når man får en fast månedsløn?
Hvis du bliver syg, mens du modtager dagpenge, er det vigtigt, at du sygemelder dig på den første sygedag. Du kan melde dig syg på ”Min side” på Jobnet.dk. Du kan tidligst modtage dagpenge fra det tidspunkt, hvor du har sygemeldt dig. Når du er ledig og modtager dagpenge, fortsætter du på dagpenge fra a-kassen de første 14 dage. Herefter overgår du til sygedagpenge ved kommunen. Når du er rask, skal du raskmelde dig på ”Min side” på Jobnet.dk. Det er vigtigt, at du raskmelder dig på den første dag, hvor du er rask, da det ellers kan have betydning for dine dagpenge.
Det er vigtigt at slå fast, at funktionærstatus ikke har noget at gøre med, hvordan du får din løn udbetalt. Det afgørende er, hvilket arbejde du er beskæftiget med, eller om du har aftalt funktionærstatus. Ifølge loven er du funktionær, hvis du arbejder inden for kontor, handel og salg, teknisk eller klinisk bistand, eller er leder. Arbejder du ikke inden for disse områder, kan du have aftalt, at du skal have funktionærlignende status. Dette vil i så fald fremgå af din kontrakt.
Har du også et spørgsmål?
Hurtigt svar
Har du også spørgsmål til din ansættelse, så kontakt Faglig hotline på tlf. 7610 9304. Har du spørgsmål til arbejdsskade, kan du kontakte Social Team på tlf. 7610 9305. Vi er klar på telefonen til at svare på dine spørgsmål i vores åbningstid mandag – torsdag kl. 8-18 og fredag kl. 8-16.
I Det Faglige Hus får du hurtigt svar. Ringer du til os, kan du forvente, at vi i langt de fleste tilfælde svarer inden for 2 minutter. Lægger du en telefonbesked, kontakter vi dig inden for 30 minutter.
Medlemsfordele
Det Faglige Hus støtter både små og store sportsklubber økonomisk. Nye medlemmer skal blot oplyse klubbens navn ved indmeldelsen. Så betaler vi 500 kr. til klubben. Det kræver, at din klub på forhånd har indgået en aftale med Det Faglige Hus.
Hjælp din klub og dig selv I Ringkøbing holder klubben RIF til og her ved man, hvilken værdi det har, når forældre til spillere og medlemmer i klubben støtter op og hjælper med at rejse penge til klubkassen.
Vores kontor i Aarhus flytter Vores afdeling i Aarhus holder flyttedag den 16. januar 2017. Vi glæder os til at åbne dørene i vores nye afdeling, hvor rammerne er større og mere moderne. Medlemmerne kan se frem til bedre vente- og mødefaciliteter, og ikke mindst rigeligt med gratis parkeringspladser, som er en stor udfordring på vores nuværende adresse. Den nye adresse er: Det Faglige Hus Agerbækvej 17, 8240 Risskov
- Når 30 forældre til drengene i U10 og U11 går sammen og fortæller venner og familie, at de kan hjælpe klubben, hvis de bliver medlem i Det Faglige Hus, så er det et tiltag, der både hjælper klubben og forældrene, fortæller Lars Skovgaard, som er koordinator for spillerne i U10 og U11. Læs mere om sponsorater på www.detfagligehus.dk, skriv `sponsorat´ i søgefeltet.
Følg Det Faglige Hus på Facebook Der er mange fordele ved at følge Det Faglige Hus på Facebook. Vi holder dig bl.a. opdateret med: • aktuelle nyheder • nyttig info fra fagforening og a-kasse. • konkurrencer. • masser af gode medlemstilbud.
Åbningstiderne vil fortsat være de samme:
• driftstatus på MIT detfagligehus.
Mandag, tirsdag og torsdag: kl. 10.00 - 14.00 Onsdag: kl. 8.00 - 18.00
• ledige stillinger i Det Faglige Hus.
Vi træffes på tlf. 7610 9303 i disse tidsrum:
Og så kan du altid skrive til os på Facebook og få hurtigt svar. Find os på www.facebook.dk/detfagligehus.
Mandag – torsdag kl. 8.00 - 18.00 Fredag kl. 8.00 - 16.00
15
Medlemsfordele
Spar en 20’er på dit kontingent Hvis du betaler dit kontingent via Betalingsservice, sparer du betalingsgebyret på 20 kr. Du kan nemt selv tilmelde dig Betalingsservice på MIT detfagligehus. Vi klarer også nemt tilmeldingen for dig, hvis du udfylder en formular på www.detfagligehus.dk/betalingsservice eller kontakter os på tlf. 7610 9302.
Spar penge i Tilbudsshoppen Når du er medlem i Det Faglige Hus, har du adgang til masser af gode tilbud i Tilbudsshoppen. Få fx rabat hos DTF Travel, iPhoneRepair.dk eller Trendhim. Hos DTF Travel får du 10% rabat på alle rejsetilbud, hos iPhoneRepair får du 20% rabat på reparationer på din iPhone eller iPad, og ved Trendhim sparer du 15% på alt tilbehør og tasker.
*sms info: pris 0 kr. + trafiktakst. Udbyder: Fagforsikring, John Tranums Vej 23, 6705 Esbjerg Ø.
Besøg Tilbudsshoppen og find flere gode tilbud på www.detfagligehus.dk/ tilbudsshoppen.
Gratis lønsikring i 3 måneder Med en lønsikring har du mulighed for stort set at bevare din indtægt, selvom du mister dit job. Har du kun a-kasseforsikring, vil du højst få 18.113 kr. i dagpenge om måneden. Vores lønsikring sikrer dig helt op til 90% af din løn, når du er ledig. Andre ordninger tilbyder typisk kun en dækning på op til 80%.
Gratis i 3 måneder Når du tegner en lønsikring via Fagforsikring, får du de første 3 måneders præmie gratis. Kontakt os og få et godt tilbud. Du kan ringe til os på tlf. 7340 4145. Du kan også sende en sms til 1231* med beskeden LØNSIKRING, så kontakter vi dig. Læs mere eller beregn din pris på www.fagforsikring.dk.
Info...
Få op til 70% rabat på oplevelser Med BilletSalget får du adgang til over 500 forskellige oplevelser, og som medlem får du op til 70% rabat. BilletSalget tilbyder billetter til: • Film • Musik • Sport • Rejser • Attraktioner • Wellness Besøg Tilbudsshoppen og find de aktuelle tilbud fra BilletSalget.
Tlf.: 7545 3577 | www.detfagligehus.dk
Oplag: Fysisk blad 36.000 - Elektronisk blad 66.000
Tlf. åbningstider: mandag - torsdag kl. 8 - 18, fredag til kl. 16
Trykkeri: Grafisk Trykcenter, Esbjerg
Postadresse: Det Faglige Hus, Postboks 512, 6701 Esbjerg
Eftertryk: Kun ved angivelse af kilde
Ansv.hav. redaktør: Mette Jul - meju@detfagligehus.dk