Ribe Katedralskole Årsskrift 2016 by Grafisk Trykcenter

2016

Ribe Katedralskole er landets ĂŚldste gymnasieskole. Dens officielle fĂ¸dselsdag er 13. juni 1145, hvor den allerede eksisterende skole bliver overdraget til Ribe Domkirkes administration.

Forsiden: Bibliotekshaven en varm skoledag i august. ISBN 978-87-995903-4-6

19 12 Forord .......................................................5 Kalender ...................................................6 Translokation ..........................................10 At flytte til Ribe og begynde som rektor på Ribe Katedralskole ........... 19 Minder fra en svunden skoletid ..............22 Fag i hf-uddannelsen på Ribe Katedralskole ..................................24

Ømborgen ..............................................26 Studieturen gik til Tyskland ...................28 Praktik som kunstner hos BGK kulturskolen i Esbjerg ....................29 Spansk på HF .........................................30 Lærere beretter ........................................32 Et år med RK’s elevråd ...........................37 Fag i stx-uddannelsen på Ribe Katedralskole ..................................40

37 1

Studietur til Hamborg ............................75 Konkurrencer ..........................................77 Talentarbejde ..........................................80 Sommerskole i Rom ................................82 Unge forskere ..........................................84 ”Das ist der Hammer” ............................86

Da samfundsfag kom til Ribe Katedralskole ..................................88 Ripensersamfundets Jubilæumslegat .......90

Øl i undervisningen ................................43

Frode Schöns Legat .................................96

Robotter i AT .........................................44

Julelegater 2015 .....................................100

Naturvidenskabsfestival – folkeskolebesøg .......................................45

Sommerlegater 2016 ............................. 101 Studenter ..............................................102

Henning forlader sit revir ........................46 St. Heimdal ............................................50 Biologi på A-niveau og introtur til Odense ..................................54

Ansatte ..................................................106 Personalia .............................................. 113 Bestyrelse .............................................. 114

I vinterens hjerte – introtur til Sydslesvig ..............................56

Udvalg .................................................. 115 Redaktion ............................................. 116

”Danskere elsker kartofler ...” 1t på introtur til Århus ............................58 Mød mig på Cassiopeia ...........................60 Hvordan var 2s’ studietur til Rom? .........64 Studietur med 2r til Málaga ...................68 Forbandelsen ophævet: Begge pokaler i hus! ................................70 Fest for de unge i Ribe ............................ 74

90 3

Ribe Katedralskole Puggårdsgade 22 · 6760 Ribe Telefon: E-post: Hjemmeside:

7542 0266 rk@ribekatedralskole.dk www.ribekatedralskole.dk

Ledelse og administration Rektor Kristian Bennike Vicerektor Henrik Kjar Uddannelsesledere Anne Granum-Jensen Karen Haahr Sekretærer Jane Gade Andersen Jonna Bloch Mette Bolding Mette M. Sørensen

Kontoret har åbent mandag til torsdag fra kl. 7.30 til 15.00 og fredag fra kl. 7.30 til 14.30

Studievejledere Allan Gade Jacobsen Lise Vind Petersen Vita Nielsen

Normalt træffes en af studievejlederne mandag – fredag kl. 9.45 – 11.15

Bibliotek Simon Laursen, bibliotekar Helle Berndt, biblioteksassistent IT-Tekniker Henrik Lund Bonnichsen Teknisk Personale Henning Skov Nielsen, pedel Kaj Lorenzen, pedelmedhjælper Aljo Kekic, voksenelev Kantine Sussi Olesen, kantineleder Christina Holm, kantinemedhjælper Edith Nora Dalgaard Dahl, kantinemedhjælper Rengøringsassistent Johnny Houmark

2016 har budt på en lang række af aktiviteter for vores elever. Studierejser og ekskursioner i ind- og udland, introture for vores 1.g’ere og spændende udvekslingsrejser til Tyskland og Spanien. Vores talentarbejde har i år indeholdt en lang række aktiviteter, hvor skolens elever på fineste vis har

markeret sig både inden for naturvidenskab og sprog. 2016 blev året, hvor både piger og drenge vandt over Handelsgymnasiet Ribe i fodbold. To af skolens lærere fortæller i årsskriftet om deres vej til Ribe Katedralskole, og man finder også en artikel, hvor der bliver tegnet et dejligt portræt af Hen-

ning Skov Nielsen, skolens pedel gennem 24 år. Alt dette og meget mere kan man læse om i årsskriftet 2016. God læselyst til elever, forældre og alle med interesse for Ribe Katedralskole. Ribe, november 2016 Kristian Bennike, rektor

Kalender 2016 Januar:

Februar:

Marts:

4. 4.-7. 4.-7. 7.-8. 8. 8. 11. 12. 12.

1. 1.

1. 1. 2. 3. 4. 5.-15. 7. 6.-9. 8. 9. 9. 9. 10.-11.

1. skoledag 1.g NV-prøver 3.g AT-forløb Geografi OL, semifinale i Århus 1.g Studieretningerne begynder Café AP og NV karakterer offentliggøres 1.hf og 2.g Valgfagsorientering Georg Mohr konkurrence i matematik 2. runde 15. 3.g ATU dimission på Munkensdam Gymnasium 15. Reception for rektor Kristian Bennike 20. Science Club for 8. klasse 20.-22. 1.g Introtur 21. Deltagelse i DM-finale i håndbold for gymnasier 23. Orienteringsarrangement for kommende elever 25. 3.g AT-eksamensemne offentliggøres 26. 1.g ATU Seminar A: Talent i spil 27. Science Club for 8. klasse 28. 1.g ATU Seminar A: Talent i spil 28. Blå-bog-café for 2.hf og 3.g 28.-30. 2.g STC Camp 4 ”Robotter” 29.-31. Kemi OL, 2. runde i København 29. Klassikertræf

1.g Forældremøde Science Club for 8. klasse – Udflugt til Orion Planetariet i Jels 3. 1.g Forældremøde 3. 1.g Tre elever deltager i EUSO konkurrence 3. 1.hf afleverer HI-opgave 3. 2.g ATU seminar H: Internationale studier 4. 3.g Valg af fag til AT-eksamen 5. Kilk-café 8. Sprogdag for alle 2.g sproghold, besøg på Friedrich-Paulsen Schule 8. Livestreaming: ”På rumkrydstogt ud i solsystemet” 10. 3.g AT-vejledere offentliggøres 10.-11. 2.g FY, KE og BI Projektdage: Anvendelsesorientering – Posterkonkurrence 22. 1.hf mat B-hold begynder 23.-24. 1.g ATU Seminar B: Etik 23. Livestreaming: ”Big data og algoritmer” 23. Sprogdag for alle 2.g sproghold, besøg fra Friedrich-Paulsen Schule 24. Fællesarrangement: Foredrag med Lone Hørslev 25. SRP og SSO karakterer offentliggøres 25. Spanskaften for alle spanskhold 29. Science Club for 8. klasse 29.-5. Gæster fra Zittau

11. 14.-18. 14.-18. 14. 14.-18. 15. 16. 16.-18. 17. 19.-28. 31.

2.g ATU seminar I: Informationssøgning 1 Livestreaming: ”Sådan fungerer hjernen” Science Club for 8. klasse 1.hf, 2.hf, 2.g, 3.g Karakterer offentliggøres Fastelavns Heimdal Alzira – to lærere på besøg 2.g ATU seminar I: Informationssøgning 2 3TYF i Hamborg 2.g ATU seminar I: Informationssøgning 3 1.hf Terminsprøve, matematik C Fællesarrangement: Iq Nobel-foredrag Science Club for 8. klasse 2.g Terminsprøve, engelsk B og matematik B 1.g Karakterer offentliggøres 1.hf Studietur Berlin 2.g AT-studietur 2.g ATU seminar I: Informationssøgning 4 3.g Terminsprøver 1.g ATU seminar C1: Akademisk metode, Humaniora 2.g ATU seminar I: Informationssøgning 5 2.hf Terminsprøve 2.g ATU seminar I: Informationssøgning 6 Påskeferie 3.g Seks elever Semifinale i Unge Forskere i Sønderborg

Maj: April: 1. 4. 4. 4.-8. 5.-8. 11. 11.-15. 11.-15. 12. 12. 12.

Café 2.g AT-årsprøve emne præsenteres 3.g afleverer AT-eksamenssynopsis Introelever fra 8. klasse 1.g AT-forløb 2.g ATU Seminar J: Team og samarbejde Introelever fra 8. klasse 2.g bibliotekskursus 2.g ATU Seminar J: Team og samarbejde 3.g STC Forsvar af afgangsopgave Besøg af ”Check Point One Karavanen – sikkerhedspolitik i elevhøjde” 12.-19. Gæster fra Alzira 14. 1.g ATU Seminar C2: Akademisk metode, naturvidenskab 14. Forårskoncert 15. Café, elevrådet 18.-22. 1.g Orientering om DHO 19. 2.g og 1.hf ”Tag et valg” – uddannelsesmesse 20. 1q afleverer DA-opgave 21. 1.hf, 2.g og 3.g Idrætsdag 23. Latinkonkurrence – Præmieoverrækkelse på Glyptoteket 24.-26. 3.g Tre elever til finale i Forum i Unge Forskere 28. 2.hf Undervisning i KS afsluttes 29. 1o og 1p afleverer DA-opgave 29. St. Heimdal 30. 3.g STC Afslutningsceremoni i Sorø

2. 2.-4. 4. 4. 9.

2.g ATU Seminar K: Innotivitet 2.g STC camp 5 ”Femern forbindelsen” 2h3g Re afleverer projekt 2h3g in afleverer forretningsplan Fællesarrangement: Foredrag med Peter Viggo Jakobsen 9. Observation af Merkurpassage 10. 1.g Valg af fag i DHO 10. 2.g ATU Seminar K: Innotivitet 10. Sprogdag for alle 1.g sproghold, besøg på Friedrich-Paulsen Schule 11. 1.g ATU Seminar C3: Akademisk metode, Samfundsvidenskab 13. 1p nf afleverer evalueringsopgaver 13. Fællesarrangement, fransk og samf: Foredrag med Bjørn Willum 13. Café, ølbowling 13. Eksamensplanen offentliggøres delvist 13. Årskarakterer i afsluttende fag offentliggøres 17. 2.g afleverer AT-årsprøve-synopsis 17.-19. 1.g STA camp 1: Mikrobiologi 18. 1.g og 2.g ATU Semesterafslutning 18. 1o nf og 1q nf afleverer evalueringsopgaver 18. Sprogdag for alle 1.g sproghold, besøg fra Friedrich-Paulsen Schule 19. 2.hf afleverer KS-synopsis 19. 2.hf og 3.g sidste skoledag og aftenmiddag 20. Eksamensplanen offentliggøres 20. 2.g valg af SRO-opgave 23. 1.g og 2.g Sidste skoledag 23. Første eksamensdag 27. 1.hf sidste skoledag

Juni: 1. 1.-6. 17. 20. 22. 24. 24. 24. 24. 24. 24. 29. 28.-7.

1.g afleverer DHO 2.g ATU og 3.g ATU Sommercamp Skriftlige eksamenskarakterer offentliggøres De første studenter hejser flaget Sidste eksamensdag 1.g Karakterer for DHO offentliggøres Årskarakterer offentliggøres Translokation i Ribe Domkirke Ripensersamfundets reception Hestevognskørsel Heimdal for studenterne Kontoret lukker 1.g Fem elever i New York, Jacob A. Riis

Juli:

August:

September:

11.-23. Talent Camp Rom

2. 3.-6.

1. 2. 2.

Kontoret åbner 3.g STC camp 6: Studietur til Göteborg: kernefysik 3.-6. 2.g STA camp 2: Enzymer og bæredygtighed 8. Første skoledag 8. Fællesarrangement: Mikkel Rask 8. 1.g, 1.hf Introforløb begynder 12. 1.g og 1.hf Digital Dannelse 12. Café 24. 2.g ATU Seminar D: Struktureret analyse og tekstskrivning 25. 3.g ATU L: Studielivsmentor 25. 3z på Rødding Højskole 25. 2tLAA og 3tLAA på Moesgaard Museum 26. 2y BI Ekskursion til Vadehavet 26. 1.g og 1.hf Aktivitetsdag 26. Heimdal Introfest 30. Elevrådet: Eftermiddags- og aftenarrangement 31.-2. 1op NF Projekt Ømborg 31.-6. 2.g Innovations-AT

6. 6. 8. 9. 12.-16. 12.-14. 14. 14.-16. 15. 15.-20. 20. 21. 21. 21. 22. 23. 26.-30. 26.-30. 26. 27. 27. 28. 28.-30. 29. 29. 29. 30.

2.g ATU Seminar E1: Ordbogen.com 3.g ATU Seminar M1: Bestseller Fællesarrangement for fysik og musik: Rued Langgaard og Anja Andersen ”Sfærernes musik” 1.g Forældremøde (1a, 1b, 1c, 1d) Besøg fra Vadehavsskolens E-linje, 8. klasse 1.g Forældremøde (1e, 1f, 1k) Fodbold: Handelsgymnasiet Ribe – Ribe Katedralskole 2.g Udvalgte tyskelever i Zittau 2h3gId Sønderborg Idrætshøjskole 2.g ATU Seminar E2: Orifarm 2.g MasterClass mat-fys camp 1 Fællesarrangement: Operation Dagsværk 3.g Innovations-AT 2.g ATU Seminar E3: Sydbank 2.g ATU Seminar E4 og E5: Bestseller og Danfoss 3.g ATU Seminar M1: Bestseller 2h3g inC, 2h3g SaB, 3t SAA Besøg fra Andelskassen og VIA-Center: ”Fremtiden spirer” 1.g og 1.hf Temadag om Digital Dannelse Elevrådets fodboldturnering Naturvidenskabsfestival ”Hjerte og Hjerne” DM i sprog Fællesarrangement for fysik: Foredrag Børge Svane Nielsen: ”Big Bang genskabes i miniformat ved Cern” 2.g ATU Seminar E6: Lego Besøg af 7 folkeskoleklasser i biologi – 2y BIA og 2z BIA underviser Fællesarrangement for NF og NV: Foredrag ”Da Nildeltaet lå på tværs af Jylland” 1.g AT om Ribe (1a, 1b, 1k) 2.g ATU Seminar E7: Nørgård Mikkelsen 3.g ATU Seminar M2: Sydbank 3.g Valg af fag til SRP Fællesarrangement for biologi og kemi: Søren Brøgger Christensen ”Naturstoffer, der ændrede verden og medførte Nobelpriser”

November: 1.

Oktober: 1. 3.-4. 4. 5. 5.-7. 6. 7. 10.-12. 10.-14. 11. 12. 13. 13. 13. 14. 15.-23. 24. 25. 25. 25.

Robot OL finale i Århus DM i sprog Fællesarrangement: David Trads 3.g ATU Seminar M3: Orifarm 1.g AT om Ribe (1c, 1d, 1e, 1f) 2x og 3x Ekskursion Universial Robots Heimdal 3.g i København/IHS 2.hf Praktik 2.g ATU Seminar F: Den gode præsentation 3.g ATU Seminar M4: Lego 3.g ATU Seminar M5: KMD 3.g ATU Seminar M6: Region Syddanmark Demonstration i Odense Café Efterårsferie 3z BI, 2z BI Ølbrygning 3.g ATU Seminar N: Verdens ende 3.g Valg af emne til SRP 2h3g in og 3t SA deltager i Fremtiden Spirer – lokalfinale Ribe 25. Livestreaming ”Kom tættere på stjernene” 26. 2h3g BiB/1 Ekskursion til Esbjerg 26. 2h3g in Ekskursion til Kolding 26.-28. 2.hf og 3.g Brobygning på videregående uddannelser 27. 1.g Orienteringsformiddag: Studieretning og sprog 28. 2.hf afleverer valg af fag og område til SSO 29. Individuelle vejledningssamtaler for eventuelt kommende elever 30.-1. 2g STA Camp 3: Proteiner og sygdomme

2. 3. 4. 7.-11. 7. 8. 8.-9. 9. 9. 11. 14.-18. 15. 16. 17. 17. 18. 18. 19. 20.-22. 21. 21.-25. 22. 22. 22. 23. 24. 24. 28.-2. 30.

Livestreaming ”Ny teknik afslører hvalernes skjulte liv” Operation Dagsværk 2x FY og 3z FY Fysik OL 1. runde J-café Brobygning fra 9. kl. 3y BI og 3z BI Biologi OL 1. runde 2x FY og 3z FY i Hamborg Samf A og Eng A Præsidentvalg i Salen 1.g Orienteringsaften: Studieretning og sprog Karakterer offentliggøres 2y BI Ekskursion til Esbjerg ”Kroppe – læren om de døde” Brobygning fra 10. klasse 2g MA, 3g MA, 2h3g Ma Georg Mohr 1. runde 3x KE Kemi OL 1. runde 2.g ATU Seminar G: Visuel formidling 2r ng og 2s ng Naturgeografi OL Heimdal 3.g afleverer idrætsprojekt ATU Seminar O: Akademisk arbejde i praksis 2.g MasterClass mat-fys camp 2 1.g Valg af studieretning og sprog Brobygning fra 10. klasse Livestreaming ”Videnskaben bag godt øl” Fællesarrangement Morten DD: Fugle 1.hf Brobygning i Esbjerg 1.g Valg af studieretning og 2. fremmedsprog 2.g og 3.g ATU Semesterafslutning Semifinale og finale i DM i sprog (spansk) i København Brobygning fra 10. klasse 1.g Offentliggørelse af studieretninger og klasser

December: 2. 5.-6. 6. 6.-7.

Julecafé 1.hf Kreativt projekt 3.g SRP-opgaveformuleringer udleveres 2.g AT-kulturmøder med sprogfag og to andre fag 9. 1.g AP-prøve 12. 1.g NV-opgave afleveres 13. 2.hf SSO-opgaveformuleringer udleveres 15.-16. 1.g NV-prøver 19.-20. 1.g NV-prøver 20. 2.hf SSO og 3.g SRP afleveres 20. Juleafslutning i Domkirken 21. Juleferie

Translokationstale Kære studenter I har den sidste måneds tid siddet med næsen i bøgerne og har derfor sikkert slet ikke opdaget den historie, nyhederne bragte for et par uger siden: Mange forældre bekymrer sig om, hvor højt eller lavt deres barn bliver som voksent, og et stigende antal forældre henvender sig på hospitalernes børneafdelinger; de vil gerne have sprøjtet væksthormoner ind i deres barn. Nu er det faktisk sådan, at aldrig har danske børn været højere, end de er i dag; men alligevel vil forældrene gerne optimere deres børns muligheder i voksenlivet. Forældrene må oftest gå slukørede hjem med beskeden om, at naturen nok skal gå sin gang. Succes, fremgang og vækst kommer ikke ved medicinsk behandling. Det kræver arbejde, indsigt og nysgerrighed. I har arbejdet hårdt med jeres skolegang. Mange skriftlige afleveringer, store opgaver og eksaminer har ligget som perler på en snor og udfordret jer gennem skoletiden.

Det kan til tider være svært at se meningen med tingene her i livet, og i den forbindelse er skolearbejde ingen undtagelse. Hvad er det så, I kan tage med jer, der vil give mening i jeres liv? Det ved I næppe allerede. I står overfor en lang række valg: Hvilken uddannelse skal jeg tage? Hvor skal jeg bo? Skal jeg stifte familie? Hvilket erhverv skal jeg vælge? Det er skræmmende så mange valg, der ligger foran jer, der sidder her og lige nu og formentlig mest af alt er fyldt af en kæmpe oplevelse af, at det er friheden, der begynder nu. Jeg håber, at de to eller tre år, I har haft på Ribe Katedralskole, har givet jer et grundlag for at træffe nogle af de mange valg. Ikke, at det betyder, at jeres vej er fastlagt, eller at I ikke vil opdage, at I undervejs er røget på vildspor, men jeres vækstpotentiale, det er stort. Jeg vil vove den påstand, at I har fået en stor dosis åndelige væksthormoner i jeres tid på Ribe Katedralskole. For eksempel

er jeg sikker på, at I alle på et tidspunkt har mødt en lærer, der har betydet noget særligt for jer eller gjort et særligt indtryk på jer. Lad os et øjeblik skrue tiden tilbage til året 1913. Salmedigteren K.L. Aastrup var startet i 1.g her på skolen. I sine erindringer skriver han om de forskellige lærere, der havde gjort indtryk på ham. Overlærer Secher underviste i Græsk, (han havde faktisk været rektor på et tidspunkt, men hans karriere stoppede brat, da han desværre kom til at rive øret af en elev). Den unge Aastrup var fascineret af Sechers evne til at levendegøre stoffet. En dag var der en elev, der ikke var sikker i Grækenlands geografi og derfor kludrede i afstanden fra et bestemt punkt og til Delfi. Secher rettede eleven og tilføjede ”Jeg ved det, for jeg har selv redet turen – på et æsel”. I har muligvis ikke haft lærere, der har

baseret deres undervisning på erfaringer, de har gjort sig på æselryg; men I har haft lærere, der har åbnet døre til kunst, litteratur, videnskab og sprog. Det er helt sikkert, at I har tilegnet jer kundskaber, der umiddelbart synes at række videre end arbejdsmarkedets aktuelle behov. Husk det, når I bevæger jer ud i en verden, hvor dannelsesbegrebet er til debat, og hvor I vil blive mødt med krav om at kunne mestre en bred vifte af kompetencer. I den kommende gymnasiereform taler man om globale kompetencer, digitale kompetencer, innovative kompetencer og karrierekompetencer. Det med karrieren er der megen fokus på for tiden. Der er forventninger om, at I hurtigt foretager det rigtige match, når det gælder uddannelsesvalg og efterfølgende arbejde. I nogle situationer kan det hurtige valg være en god ting, men mit råd er ”træk lige vejret” et øjeblik. Den noget provokerende psykolog Svend Brinkmann siger ligefrem ”dvæl ved fortiden, den har det med at blive lysere og lysere, jo længere væk vi kommer fra den”. Det skal ikke forstås sådan, at I nu skal sætte jer ned og aldrig komme videre, og at alting var bedre i gamle dage. Nej, hans pointe er, at vi, i alt hvad vi bedriver, i vores arbejdsliv og som ansvarlige medborgere, bygger på det fundament, vi har med os i form af dannelse og bred faglig viden. En faglig viden, der naturligvis skal være opdateret og tilpasset den tid, vi lever i. På den måde kommer tradition og fornyelse til at gå hånd i hånd. Med andre ord, det er svært at tænke ud af boksen, hvis man ikke har lært, hvordan boksen ser ud. Innovation er et af de begreber, der er kommet særligt i vælten, og innovative kompetencer er i høj kurs. Nogle af jer har stiftet bekendtskab med innovation, enten fordi I har haft det som et fag, eller fordi I har arbejdet med det i almen studieforberedelse. Innovation handler om kreativitet, handlekraft, formidling, at skabe værdi for

andre og ikke mindst, at kunne samarbejde; men innovation er også at turde fejle og ikke altid gå den slagne vej. De store firmaer efterspørger dygtige medarbejdere, der kan arbejde i fællesskab og i kraft af hver deres specialviden skabe innovative løsninger. Det er dog en balancegang. En direktør for et stort dansk medicinalfirma sagde på et tidspunkt: ”Vi vil helst ikke have de største fagnørder, vi vil hellere have medarbejdere med brede kompetencer og samarbejdsevner, så skal vi nok lære dem det, de mangler”. Derfor er der brug for, at I går ud og dygtiggør jer inden for et bestemt område, men samtidig bevarer en sund nysgerrighed overfor og bred interesse for det samfund, I er en del af, og den historie, I er udsprunget af. Grundtvig skriver i salmen ”De levendes land”, i et ikke så kendt vers om, hvordan vi kan ”vorde kæmper i dværgegestalt”, altså, at skønt vi hver for sig er ringe af vækst,

bliver vi i fællesskab til kæmper. Grundtvig havde ikke hørt om væksthormoner, hans hovedpointe er, at vi vokser i fællesskab. Det handler populært sagt ikke om at rage op over de andre, men at række ud mod de andre. Når vi i fællesskab vokser i højden, bliver livet stort og rigt i bredden. Dét er lige præcis den almene dannelse. Jeg er sikker på, at det fællesskab, I har været en del af i to eller tre år her på skolen, det vil I bære med jer ud i livet og skønne på. Som et synligt bevis på dette betydende fællesskab sidder her i midten af forsamlingen vores jubilarer, der trofast vender tilbage til deres gamle skole. Jeg håber også at se jer studenter igen til mange translokationer i årene, der kommer. Jeg ønsker jer held og lykke på jeres vej! Hermed dimitterer jeg årgang 2016 fra Ribe Katedralskole. Kristian Bennike

Studenternes tale, STX ”Kammerater venner, medstuderende! Vi står her i dag med et formål.” Sådan startede min tale, da jeg stillede op til elevrådet for snart lang tid siden. Jeg har længe gået og tænkt på, hvordan denne tale skulle skrives. For hvordan skulle den lyde, hvad ville jeg sige, og hvordan? For det var jo bare en tale... Eller... Ord. Ord, der ikke bare skulle sige noget om det her, om os, nej, også om mig… Skulle den være sjov? Belærende? Prætentiøs? Selvpromoverende? Er jeg egentlig noget af alt det? Det fik mig til at overveje: Hvem er jeg? Og hvad vil jeg egentlig? Jeg kan lægge utroligt mange planer og strategier for fremtiden, for at nå et sted hen, et sted, jeg tror, jeg gerne vil til; men en sikkerhed i, hvem jeg er som menneske, ja, det er svært at planlægge, og det er måske derfor, denne tale har været så svær at skrive. På trods af at jeg egentlig har planlagt, hvad jeg vil, er jeg måske ikke helt sikker på, hvem jeg gerne vil være. Det er en evig proces, som vi alle skal igennem, og som kun de færreste – hvis overhovedet nogen – følger til ende, for er der egentlig en ende? Kan man nå i mål her i livet og så bare være... fuldkommen? Det at udvikle sig og gennemgå en identitetsdannelse handler også om en almen dannelse, viden, nysgerrighed, redskaber – noget jeg tror, vores uddannelsessystem, som vi har mødt her på Ribe Katedralskole, er med til at skabe. At give os et springbræt og en viden til at reflektere, associere, differentiere... over verden, samfund, kultur, identitet og adfærd. At vi er i stand til at forholde os kritisk og overvejende til problemstillinger. Jeg står derfor overfor jer med en studenterhue på og eksamensbeviset i hånden, ikke fordi min rejse er slut, eller jeg nu er

et fuldgyldigt og absolut individ, ej heller fordi jeg har en endegyldig viden eller perfekte redskaber; men fordi vi fejrer, at vi nu har taget endnu et skridt på vores rejse. Om det er i den rigtige retning, er ikke til at vide; men selvom vi ofte får andet at vide, og politikerne gør alt for at undgå det, så er det vigtigt at fejle, for det at turde tage chancer og være villig til at tage fejl, ja se, dét tror jeg, er det vigtigste og modigste, man kan. Især i en tid, hvor vi må kæmpe mod reformer og forventninger, og hvor modet til at turde tage chancer bliver forsøgt bremset af behovet for at præstere på en talskala. Jeg har i min tid her måttet erkende flere ting. Først, at vi må give plads og slippe lidt på os selv, hvis der skal være plads til alle. Da jeg startede her, lavede jeg til hver aflevering en forside. Kreativt, dybdegå-

ende arbejde, der udtrykte noget om mig, opgaven og faget... Jeg måtte dog til sidst erkende, at det var der ikke plads til på gymnasiet. Ikke at jeg ikke kunne være kreativ og udtrykke mig; men at vi dog alligevel havde nogle rammer for, hvad vi skulle. At sprænge rammer og gøre ting til mit eget har altid fyldt meget for mig, og jeg har da heller ikke sluppet det helt; men jeg kan mærke en forskel. – At jeg er blevet slebet og proppet i kasser er nok lige at stramme den, for sådan er jeg ikke som person; men jeg har dog lært at vælge mine kampe mere med omhu. ”Kill your darlings”, har jeg før fået at vide i dansk, og selvom jeg godt kan følge det noget af vejen, er jeg ikke helt enig. ”Du skal vælge det, du synes er spændende”, har jeg så også stik modsat fået at vide. Og også her har jeg måtte erkende, at det nok

ikke er min stærke side, for at begrænse mig, ja, det er jeg ikke så god til: Jeg vil jo gerne det hele! Det handler alt sammen om balance, og når jeg går herfra, kan jeg både tage med mig, at jeg har lært, at ikke alle opgaver kan følge mit hjerte fuldstændigt, for der er meget, der skal nås; men på den anden side er der bestemt mulighed for at udvide og bøje rammerne for det, man virkelig vil – det handler bare om at vælge. Det andet, jeg i høj grad har lært, og som jeg nok stadig har til gode helt at erkende, er forskelle. For hvor er I, hvor er

vi forskellige, lærere såvel som studerende – afhængigt af humør. Jeg ved, at mange mener, at et fag bare er et fag, og at det blot handler om indstilling at kunne lære noget; men jeg er blevet bekræftet i, at det ikke er tilfældet. For hvor har det været forskelligt, hvilke fag de forskellige har haft flair for! Ikke på grund af faglige kompetencer; men på grund af menneskelige relationer og sociale sammenhænge. Og nej, ikke alle kan connecte, desværre; men det understreger blot vigtigheden af, at vi hæfter os ved hinanden, bliver hinandens styrker, for ingen kan alt, men mange kan lidt, og det lidt vi kan, bliver til meget, når vi står sammen med andre. Og lærere betyder noget, og derfor har det for mig også været en læring såvel som en motivation at møde mennesker, som

brænder for deres fag, som vil fagligheden, udviklingen og refleksionerne omkring et emne, og som jeg kan lide at tro, er mennesker, som også har taget noget med sig fra de timer, vi som studerende har tilbragt med dem. For hvor er I lærere – såvel som vi elever – forskellige; men hvor er det også godt! Vi må alle prøve at være hinandens støtter og favne forskelligheden med alle dens perspektiver og variationer, som er altafgørende og kendetegnede for os mennesker. Så når vi går herfra i dag, så husk dette: ”Det er lysten der driver værket”, men med lyst følger fejl, og lad os alle have modet til at tage chancer! Venus Athena Vangsgaard Fabricius, 3s

Studenternes tale, hf Kære medstuderende, lærere, ledelse, jubilarer og familier. Vi er samlet her for sammen at fejre denne store dag. Det er nu to år siden, vi startede vores rejse. Det har været en lang, men uforglemmelig rejse, hvor vi har fået muligheden for at udvikle os fagligt, socialt, men også personligt. Vi har gået på en line, hvor vi har skullet lære at finde balancen. Til dette har vi haft vores medstuderende, teamledere og lærere til at støtte os og hjælpe os på vej. Der er mange minder fra disse to skoleår, men specielt vores Berlintur og Københavnertur har været med til at give os en særlig kulturforståelse og skabe et godt fællesskab. I Berlin boede begge hf-klasser på samme hotel, hvilket var med til at give et godt og solidt sammenhold på tværs af klasserne. Københavnerturen huskes især, da den

egentlig skulle have været afskaffet. Dette viser også, hvor meget skolen gør for at opfylde elevernes ønsker, hvilket vi er meget taknemmelige for. Ribe Katedralskole er en skole med stor rummelighed, der giver plads til forskelligheder og plads til, at hver især kan udvikle sig. Skolen har sine traditioner, men der er stadig plads til fornyelse. Vi vil her gerne sige tak til den gamle skole, for at hjælpe os på vores dannelsesrejse. Vi startede som små blomster, men har vokset os store og har

udfoldet os. Vores gode undervisning har givet os mange kompetencer og været med til at danne os. Nu står vi for enden af linen og er kommet ud på den anden side. Vi vil dermed gerne sige tak til Benni Johanson og Katrine Lund Jørgensen for at være vores teamledere og for at støtte os, når det har knebet med balancen. Tak til vores lærere, som har formået at vise os, at

undervisning kan være spændende, og tak til vores medstuderende for et fantastisk fællesskab. Nu skal vi ud og være selvstændige individer i den store verden. Vi skal alle ud og finde en vej i livet, og for alvor danne vores fremtid. I teksten ”Linedanser” af Per Krøis Kjærsgaard står der: ”Uanset om du nu tror det, så ved jeg at lyset brænder for dig! Og

kigger du op, er der nok en vej.”. Vores lys er blevet tændt, og det brænder for os alle. På samme måde som vi har fundet balancekunsten her på Ribe Katedralskole, skal vi nu ud i verden og finde balancen igen. Med disse ord ønsker jeg alle mine medstuderende held og lykke i fremtiden. Sanne Pedersen, 2p

Ripensersamfundets legatoverrækkelse Studenterne kan læse mere om foreningen i det materiale, I har fået udleveret.

Kære dimittender, kære rektor, lærere, jubilarer og øvrige fremmødte. Ripensersamfundet ønsker tillykke til årets studenter fra gymnasiet og hf. I er i dag 146 studenter fra stx og 47 fra hf, i alt 193. Det er et stort antal. I hvert fald, hvis man sammenligner med det antal, der var tilbage i 1951, hvoraf nogle er her i dag for at fejre 65-års jubilæum. Dengang var der 35 studenter og 19 med realeksamen. Ripensersamfundet er en forening med 1450 medlemmer, som blev oprettet i 1912, og hvis vigtigste formål er – og jeg citerer vedtægterne: ”At bevare og udvikle sammenholdet mellem tidligere elever fra Ribe Katedralskole samt lærere, der er eller har været knyttet til denne skole”, samt, og jeg citerer igen: ”At samle medlemmerne til

sammenkomster og lignende, hvortil også gæster efter bestyrelsens bestemmelse kan få adgang.” Lidt antikveret udtrykt, men et klart budskab: At være bindeled mellem klassekammeraterne og skolen gennem diverse medier og at lave fester. Dette er gennem tiden sket, dels gennem foreningens blad, Ripenserbladet, som i år er fyldt 100 år, dels gennem diverse festlige arrangementer, lige fra datidens gallafester i eksklusive selskabslokaler i København, over gensynsfester i juleferien i Ribe i ’70-erne, til nutidens årlige reception for jubilarer og studenter, den årlige generalforsamling og årsmødet. I dag har vi også elektroniske nyhedsbreve og en hjemmeside, som i øvrigt er under modernisering.

Kære studenter! Vi er opmærksomme på, at foreningen kan virke lidt støvet. Det er jo heller ikke yngste generation, der taler her som formand for foreningen! Og de fleste af medlemmerne er af den ældre generation. Men jeg tror, at foreningen også kan appellere til de yngre årgange. Enhver forening er jo det, som medlemmerne gør den til. Hvordan kan Ripensersamfundet opfylde et behov hos de yngre årgange? Kom og vær med til at give svaret! En anden vigtig opgave for foreningen er sammen med skolen at være med til at uddele legater, som foreningens medlemmer gennem årene har testamenteret til dimittender fra Ribe Katedralskole. Blandt de gode legatstiftere med rødder i Ripensersamfundet kan nævnes Ejnar Thorsen, Frode Schön, Erik Hansen og Niels Lauridsen. Deres legater uddeles efter ansøgning ved to årlige uddelinger. Men Ripensersamfundet uddeler også selv legater ved translokationen. Der uddeles hvert år et fast legat fra Ripensersamfundets Dimittendfond, nemlig dimittendlegatet på 7.000 kr. Herudover uddeles der lejlighedsvis andre legater. I anledning af foreningens 100-års jubilæum i 2012, kan vi også i år supplere med et helt specielt 100-års jubilæumslegat på 5.000 kr. Desuden donerer medlemmer af foreningen lejlighedsvis legater. I år har jeg fornøjelsen at annoncere to sådanne legater: Et fra Hanne Birgit Elmelund Gam, der er student fra 1969. Hun har doneret 10.000 kr. til Ripensersamfundets Dimittendfond, hvoraf de 7.000 kr. gives som et ekstra

dimittendlegat. Der er således i år to dimittendlegater. Og et andet fra Per Sleimann Petersen, der har realeksamen fra 1962. Dette legat gives i anledning af Ripenserbladets 100 års jubilæum i år og er på 5.000 kr. Hermed en stor tak til de to givere! Jeg vil da lige tilføje, at i anledning af Ripenserbladets 100 års jubilæum har foreningen fået indscannet samtlige numre af Ripenserbladet fra det første nummer i 1916 og til og med novembernummeret fra 2015. De er tilgængelige på vores hjemmeside – indtil videre for alle, senere kun for medlemmer af Ripensersamfundet. Efter disse ord vil jeg gå over til at uddele

de fire legater. Indstillingen af legatmodtagerne er foretaget af skolen. Ved indstillingen har Ripensersamfundet bedt skolen følge følgende kriterier: Legateterne skal gå til elever, der har • bidraget til sammenholdet på skolen • taget initiativ til gavn og glæde for skolens og byens unge på tværs af uddannelser • bidraget til sammenholdet på tværs af skolens to ungdomsuddannelser • optrådt ansvarsbevidst og dygtigt i dagligdagen og i forbindelse med arrangementer på skolen • engageret sig i kammeraternes hverdag på skolen, både socialt og fagligt • engageret sig i at fremme elevernes trivsel og deres udbytte af undervisningen

• udvist overblik og talent for at organisere og styre arrangementer for skolens elever, eller • optrådt med smittende godt humør og vist mod på nye initiativer. De elever, der indstilles, skal have opfyldt nogle af disse kriterier. Det første legat, jeg vil uddele, er det faste legat fra Dimittendfonden: Modtageren af Ripensersamfundets Dimittendlegat 2016 er bredt fagligt interesseret, hvilket betød at flere studieretninger var i spil, da der skulle vælges en i 1.g. Årets legatmodtager har fra starten vist sin sociale interesse for sine kammerater og

blev helt naturligt klassens elevrådsrepræsentant. Det sociale og faglige engagement resulterede også i, at hun i 3.g gik ind i planlægningen af ekskursionen til København med sin klasse, hvor hun desuden fik brug for sin politiske interesse, som hun også har luftet flittigt i samfundsfagstimerne. Selvfølgelig blev hun også skolens elevrådsformand, og i dag har hun holdt tale på studenternes vegne. Modtager af Ripensersamfundets Dimittendlegat på 7.000 kr. er Venus Athena Vangsgaard Fabricius, 3s. Dernæst det ekstra dimittendlegat doneret af Hanne Birgit Elmelund Gam: Modtageren af legatet er et energisk menneske, der tilsyneladende har besluttet sig for at få det absolut optimale ud af sine tre år på Ribe Katedralskole såvel fagligt som socialt: Han har kastet sit store engagement ind i skolelivet med alt, hvad det indebærer af daglige lektier og afleveringer, men også skolearrangementer ud over det snævert faglige og ikke mindst skolens fester. Der er tale om en kendt person:

Hans lærere beskriver ham som en engageret, aktiv og dygtig elev med en positiv indstilling. Ledelsen kender ham for det gode samarbejde, hvor han altid har ”ja”-hatten på og tager tingene på sig. Eleverne kender ham for hans organisationstalent og store arbejdsevne i forbindelse med skolefester. Som formand for Heimdal har han gjort sig bemærket som en seriøs og ansvarlig leder. Modtageren af det ekstra Dimittendlegat på 7.000 kr. er Kristian Egstrand Andersen 3x. Så vil jeg gå over til 100års jubilæumslegatet: Modtageren af 100-års jubilæumslegatet er kendt for sit gode humør og sit store engagement i alle aspekter af skolens liv – både de faglige og de sociale. Fagligt er legatmodtageren nysgerrig, flittig og særdeles dygtig, og som person er hun kreativ, selvstændig og har stort overskud. Skolen har nydt godt af disse egenskaber på

mange måder – ikke mindst når der skal arrangeres en god fest. Modtageren af Ripensersamfundets 100-års jubilæumslegat på 5.000 kr. er: Dagmar Titti Kjems Sarainen, 3t. Til sidst, men ikke mindst, legatet i anledning af Ripenserbladets 100-års jubilæum, doneret af Per Sleimann Petersen: Modtageren af legatet er en sund pige med fødderne solidt plantet i den jyske muld! Hun kan køre traktor og skovle komøg; passe en søskendeflok og være gymnastikinstruktør – men det er ikke derfor, at hun får legatet. Det gør hun, fordi hun slider sig til resultaterne – også når enkelte fag kan føles sværere end andre, og hvor det nemmeste ville være at nøjes med mindre. Hun sparer derfor ikke sig selv - hvor hun indimellem måske burde. Hun meldte sig således som tutor, da de nye hf-elever startede og har gennem hele skoleåret været med studievejlederne rundt på folkeskoler og private skoler, hvor hun meget engageret og grundigt har fortalt om hf-uddannelsen. Det behøvede hun ikke – men hun gjorde det, fordi hun er, den hun er. Legatet i anledning af Ripenserbladets 100-års jubilæum på 5.000 kr. går til: Emma Brodersen, 2p. Og her – nu til slut – skal der lyde en stor tak fra Ripensersamfundet for det gode samarbejde, vi har med skolen. Uden dette kunne vi ikke holde jubilarreceptionen her om lidt. Jeg ser frem til, at det fortsætter, og ikke mindst til samarbejdet med dig, Kristian Bennike, som jo tiltrådte som ny rektor for cirka et halvt år siden. Til allersidst vil jeg gerne igen lykønske alle studenter med eksamensbeviset og invitere jer, lærere og jubilarer til Ripensersamfundets reception, som finder sted i skolens Sal her umiddelbart efter translokationen. Tak. Hans Erik Christensen

At flytte til Ribe og begynde som rektor på Ribe Katedralskole

Mandag den 30. november begav jeg mig tværs igennem landet fra Virum til Ribe. Dagen før havde stormen ”Gorm” hærget det ganske land, og det rykkede godt i den lille bil på vej over Storebæltsbroen. Flyttekasserne blev pakket ud, og jeg ventede i spænding på den første arbejdsdag. Forud var gået nogle hektiske måneder

med flere besøg i Ribe. Overalt blev jeg mødt med lige dele hjælpsomhed og nysgerrighed, og der gik ikke mange dage før gode mennesker i Sortebrødregade tilbød mig et logi for det første halve år, indtil resten af familien flyttede til Ribe. Tirsdag morgen, den 1. december var første arbejdsdag, og jeg gik gennem byen 20

minutter før, klokken ringede ind. Folk på min vej nikkede høfligt godmorgen, og en enkelt midaldrende herre cyklede forbi mig og råbte ”Hej Kristian”. Da jeg nåede frem til skolegården, blev jeg mødt af elevrådet. De stod i skolegården ikke for at byde velkommen til den nye rektor, men fordi det var 1. december, og der skulle deles

pebernødder ud til alle. Jeg nåede frem til mit kontor og mødte heldigvis pedellen, der kunne låse døren op. Jeg havde på forhånd frygtet, at jeg det første stykke tid ville sidde helt alene på et stort kontor og kigge ud i luften. Det var absolut ikke tilfældet! Fra den første dag var der en sand trafik ind og ud ad døren. Vigtige beskeder fra personalet, en sjov historie, elever, der ville spørge om noget, og folk fra byen, der ville hilse på. I løbet af de første dage dukkede adskillige pensionerede lærere også

op. Har man én gang arbejdet på Katedralskolen, er man stadig en del af familien og er naturligvis nysgerrig efter at hilse på den nye rektor. Utallige gange fik jeg spørgsmålet: ”Er det ikke et stort kulturchok at rykke fra et stort gymnasium i Københavns centrum til Ribe Katedralskole? ” Svaret er ikke entydigt, der er rigtig mange lighedspunkter mellem de to skoler, og det er selvfølgelig en tryghed for mig at kunne trække på erfaringerne fra København. Selv

på landets ældste skole vokser træerne ikke ind i himlen; der er økonomiske udfordringer, der skal håndteres således, at kerneydelsen lider mindst muligt under disse vilkår, og der skal til stadighed være fokus på at sikre elevtilgangen til skolen. Det er vilkår, som gælder alle landets gymnasier i disse år. Men hvori består så forskellen, eller man kunne også spørge: Hvad er Ribe Katedralskoles særlige kendetegn? Der er mange, men det første, man bemærker som udefrakommende, er skolens byg-

ninger, som absolut må høre til blandt landets smukkeste, og som er ualmindelig velholdte. Dernæst skal man ikke opholde sig ret længe på skolen, før det står klart, at her er et lærerkollegium, der brænder for deres fag, og elever, der brænder for at lære noget. Det er en skole med mange traditioner, hvor man kender og vedkender sig sin fortid. At få lov til at holde juleafslutning og sende lærere og elever på juleferie fra byens domkirke er ikke mange af landets rektorer beskåret. Men jeg erfarede hurtigt, at man på skolen godt kan værne om traditionerne og samtidig orientere sig mod fremtiden, ikke mindst ved at deltage i mange spændende projekter, der rækker

uden for skolens mure. Som det havde vist sig allerede den første arbejdsdag, er Ribe en by, hvor mange kender hinanden, og jeg vænnede mig hurtigt til, at folk hilser på mig, når jeg er på café eller på indkøb. Det rygtedes også hurtigt blandt lærerne, at den nye rektor hellere måtte inviteres på middag, da eleverne, der havde arbejde i Kvickly, kunne fortælle om store mængder indkøb af færdigretter. Vintermånederne gik med at lede efter et hus i Ribe med plads til hele familien. Det lykkedes, og i sommerferien kunne vi rykke ind på Tangevej, min kone kunne begynde sit nye arbejde, og børnene starte i deres nye skoler.

At flytte fra hovedstaden til Ribe kan absolut anbefales! Det er en charmerende by med et rigt kulturliv. Byen har et fuldt bemandet big band, hvor der godt kunne blive en plads til mig. Min familie og jeg er blevet mødt med betænksomhed og gæstfrihed, ikke kun fra skolens personale, men også fra mange andre mennesker i byen. I skrivende stund er det første arbejdsår som rektor ved at være gået, og jeg kan med ro i sindet sige, at jeg ikke et øjeblik har fortrudt rejsen til Ribe. Tværtimod: Vi glæder os til mange gode år i byen! Kristian Bennike

Minder fra en svunden skoletid Jeg er så heldig, at jeg er klassisk sproglig student fra Ribe Katedralskole årg. 1957. Jeg er datter af tidligere rektor Johannes Jørgensen, som var med til at genindføre den klassisk sproglige linie i 1947. I dag kan skolen stadigvæk tilbyde undervisning i græsk og latin. Efter 4 år i mellemskolen var det mit ønske at fortsætte på gymnasiets nysproglige linie, da jeg gerne ville uddanne mig til korrespondent og få bekræftet H.C. Andersens ord : ”At rejse er at leve”. Det, syntes min far, var en dårlig ide, og da han jo selv havde promoveret den klassisk sproglige linie på skolen, hvad var så mere naturligt end, at jeg, hans datter blev klassiker! Heldigvis var han klogere end jeg – i hvert fald er det et ”valg”, jeg skulle blive glad for senere i livet. Jeg står i stor taknemlighedsgæld til mine lærere i græsk og latin. ”Ladepeter”, som vi kærligt kaldte vores græsklærer, lektor

Ladegaard Petersen, var en meget dygtig, men også hyggelig lærer, som vi alle (vi var 7 i klassen) havde stor respekt for. Græsk,

og ligeledes latin, indeholdt meget grammatisk terperi, men Ladegaard Petersen indførte os i filosoffernes tankegang og teorier og åbnede vore øjne for antikkens rigdomme. Desværre har jeg glemt meget af det græske i dag; men jeg kan dog stadig citere sange fra Illiaden og Odysseen. Min latinlærer, frk. Willemoes, er nok den lærer på skolen, der har haft størst betydning for mig og mit senere virke. Desværre har hun fået et knap så smukt omdømme i mange elevers opfattelse. Hans Edvard Nørregård-Nielsen er meget hård ved hende i sin bog ”RiberRet”. Frk. Willemoes var en krævende, men meget dygtig lærer, og hun har bevirket, at jeg kom til at undervise i latin i folkeskolen i en årrække. Jeg er uddannet lærer med engelsk som liniefag, men mine latinkundskaber er hendes fortjeneste. Jeg havde en dejlig skoletid på Ribe Katedralskole, selv om det ikke altid var lige sjovt at være ”Hannerektor”. Jeg blev

bestandig overvåget, og især gårdvagten, lektor Johansen, var efter mig med en løftet pegefinger, når jeg grinede lidt for højt sammen med veninderne. ”Husk, du er rektors datter”! Jeg blev ellers opdraget temmelig strengt, men havde svært ved at tøjle min naturlige livsglæde. En anden lærer, jeg mindes med glæde, var min dejlige tysk- og sanglærer Thomas Alvad. Han indførte mig i den klassiske musiks vidunderlige verden, og han lærte mig at synge i skolekor, selv om jeg ikke er særlig musikalsk. En af de mest spændende og meget anderledes lærere var Lennart Edelberg, der blandt andet underviste i geografi. Straks efter sin hjemkomst fra en ekspedition til Afghanistan inviterede han alle sine elever hjem til sig klassevis. Vi sad på gulvet på puder og drak the, og vi lyttede til hans beretninger fra dette for os så meget anderledes og spændende land med sin helt egen kultur, mens han sad og nød sin vandpibe. Min fransklærer var lektor Sandfeld. Han var et rent sproggeni. Desværre snakkede han mere, end vi kom til at gøre. Han var også temmelig distræt. Min far, som altid gennemlæste alle skoleelevernes ka-

rakterbøger, før han selv udleverede dem, opdagede en gang, at lektor Sandfeld havde givet karakterer i tysk til en klasse, som han slet ikke havde! Skolens mest elskelige lærer var nok lektor Schmidt. Han vakte min store interesse for historie, som jeg har været meget optaget af hele livet. Lektor Schmidt var meget svagt seende og næsten blind til sidst, og vi var ikke særlig søde imod ham. Jeg må med skam melde, at jeg var en af de piger, der havde gang i strikkepindene i hans timer. Når jeg mindes min skoletid i Ribe, bliver jeg også nødt til at nævne min nabo på hjørnet af Sviegade og Gravsgade. Her boede nemlig

komponisten Rued Langgaard, som også var organist i Domkirken. Han var en ”spøjs” person med sit lange hvide hår, runde sygekassebriller og stråhat, som han bar både sommer og vinter. Han var absolut ikke børnevenlig og mangen en gang kom han ud og skældte ud, når vi børn legede på gaden. Naturligvis blev han generet af vores larm, når han skulle bruge fred og ro til at komponere. Men kolerisk – det var han nu! I dag er mange af hans værker kommet til ære og værdighed, og hans opera, ”Antichrist” er blevet opført flere steder i udlandet og på Det Kongelige Teater herhjemme. Min skoletid i Ribe har haft meget stor betydning for mig. Den har rustet mig til at klare de opgaver, jeg er blevet stillet overfor i livet, og været med til at gøre det rigt og spændende! Mit valgsprog ”At rejse er at leve”, har jeg tilfulde efterlevet. Jeg har besøgt alverdens lande; men det blev ikke som korrespondent! Hanne Bertelsen

Fag i hf-uddannelsen på Ribe Katedralskole På hf er der både en række fag og faggrupper, alle skal have, og nogle fag, man selv kan vælge. Desuden er der introduktionskursus, værkstedsundervisning og projekter. • De obligatoriske fag er dansk A, engelsk B, matematik C, idræt C og et praktisk/musisk fag (musik C eller billedkunst C) • De obligatoriske faggrupper er kultur- og samfundsfaggruppen (historie B, religion C, samfundsfag C) og den naturvidenskabelige faggruppe (kemi C, biologi C, geografi C) • 2 - 4 valgfag: 2 valgfag på B niveau eller 1 valgfag på B og 2 på C niveau eller engelsk A og 2 valgfag på C niveau eller engelsk A og 1 valgfag på B niveau

1. år

2. år Dansk (A) Engelsk (B) Kultur- og samfundsfaggruppen: Historie (B) Samfundsfag (C) Religion (C)

Idræt (C)

Større skriftlig opgave

Musik eller billedkunst (C) Naturvidenskabelig faggruppe: Kemi (C) Biologi (C) Geografi (C)

2 til 4 valgfag (A, B eller C)

Matematik (C) Værksted

Værksted

• Valgfag på C-niveau: Psykologi, Filosofi, Innovation • Valgfag på B-niveau: Matematik, Kemi, Biologi, Naturgeografi, Samfundsfag, Religion, Psykologi, Musik, Billedkunst, Idræt, Tysk fortsættersprog, Spansk begyndersprog • Valgfag på A-niveau: Engelsk Valgfagene er et-årige og ligger i uddannelsens 2. år.

Profil for hf på Ribe Katedralskole HF er tilrettelagt således, at den enkelte elev får mest mulig støtte gennem forløbet. Introduktionskurset Kurset ligger i de første måneder af uddannelsen. Her prøves elevens faglige niveau gennem tests, eleven introduceres til hensigtsmæssige studievaner, IT, skolens bibliotek, forskellige arbejdsformer, tutorordning, studiebog og værkstedsundervisning, samt møder skolens elevforeninger. Tutorordning Lige fra starten er eleven tilknyttet en bestemt lærer, en tutor, som eleven jævnligt fører samtaler med. Tutoren skal hjælpe eleven til at få et godt og udbytterigt forløb på hf. Med tutoren taler eleven om, hvad

han eller hun kan blive bedre til, så eleven hele tiden arbejder frem mod et mål. Studiebog Er et elektronisk dokument, hvor eleven skriver om tutorsamtalerne. Studiebogen er et redskab for eleven, så eleven ved, hvad han eller hun skal blive bedre til og hvordan. Værksteds undervisning Udgør 50 timer af uddannelsen. I værkstedsundervisningen introduceres eleven blandt andet til fagenes fælles metoder

og studieteknik, og der arbejdes med eksamenstræning. Niveaudelt undervisning i matematik. I foråret i 1.hf niveaudeles eleverne i matematik, så elever, der ønsker at afslutte matematik på B-niveau efter 2. hf, får deres eget hold, mens de øvrige elever, der ønsker at afslutte matematik på C-niveau efter 1.hf, forbereder sig til eksamen. Studietimer og lektiecafé Hver uge er der skemalagt tre studietimer for 1.hf og to studietimer for 2.hf, hvor eleverne kan få hjælp af lærere til at lave deres lektier. En eftermiddag om ugen indkaldes hf-elever, der skylder skriftlige opgaver, til lektiecafé. For alle skolens elever er der desuden lektiecafé i matematik to gange om ugen.

1.hf introtur til Ømborgen Onsdag 31/8 2016 8:00: Afgang fra Odins plads med bus 10:15: Ankomst og indkvartering 10:45: Samling på terrassen, informationer 11.00-12.30: En post 12.30-14.00: Frokost 14:00-15.30: En post 15.30-16.00: Kaffepause 16.00-17.30: En post 18:00-19:30: Aftensmad 19:30-23:00: Bål, hygge, boldspil mv. Torsdag 1/9 2016 7.30-9.00: Morgenmad 9.00-10.30: En post 10.30-11.00: Kaffepause 11:00-12:30 En post 12.30-14.00: Frokost 14.00-15:30: En post 15:30- Kaffepause, fri 18:00-19:30: Aftensmad 19:30-23:00 Aftenhygge med øl, sodavand, chips mv.

Fredag 2/9 2016 7.30-9.00: Morgenmad 9.00-10.30: En post 10:30-: Oprydning 11:00-12:30 Frokost 13:00: Afrejse

Indhold af posterne: Post 1: Salt i vand. Post 2: Jordbundsprofil og højdekurver. Post 3: Teamlederpost Post 4: Indsamling og bestemmelse af dyreliv i Mossø. Post 5: Måling af phosphat ved spektrofotometri. Post 6: Indsamling af plankton i Mossø vha. planktonnet, bagefter observeres plankton i mikroskop. Dissektion af vandremuslinger og undersøgelse af vandremuslingens gæller i mikroskop. Post 7: Teamlederpost.

Studieturen gik til Tyskland

Turen gik til Tyskland, vores naboland, og videre mod én af Tysklands smukke storbyer, Berlin. I foråret 2015 pakkede 3 hf-klasser deres tasker med en forhåbning om at vende hjem med en tungere taske fyldt med oplevelser og uforglemmelige minder. Da vi nærmede os Berlin, bar bygningerne præg af forfald, men også kreative og kunstneriske udfoldelser, som den dag i dag er blevet bevaret. Ovenstående viste, at vi nærmede os Øst Berlin, hvilket er den fattige del af Berlin og der, hvor vi skulle tilbringe vores seks dage på hostel. Det var anderledes og meget uvante rammer, som vi pludselig stod i, uvidende om, hvad der ventede os. Vi ankom til Berlin, og blev indlogeret på et forholdsvist ”fornemt” hostel. Med en masse ungt blod var en bytur påkrævet, men med tanke på morgendagen og sengetiden holdt man igen. Morgenen kom, og vi skulle opleve kulturelle højdepunkter som kz-lejren Sachsenhausen og Kurfürstendamm. Bevidste om menneskets

mørke side under nazi regimet kunne vi menings-danne. Efter det kulturelle møde drog vi videre til Sachsenhausen, hvor vi fik en bid mad. Med det nylig tilførte brændstof gik turen til museet, Story of Berlin. Det var en rundvisning i en atomsikret bunker, der kan rumme 3.900 personer. Bunkeren blev bygget under den kolde krig som et forsvarsled i mod masseødelæggelsesvåben. Herefter gik turen

videre til den bredere introduktion til Berlins historie. Belært om en lang blodig og ikke mindst storslået fortid, gik turen herefter hjem. Den sociale aktivitet var høj, folk samledes i grupper og talte sammen, så alt var godt. Aftenen sneg sig ind på livet af os, og atter en nat lå forude. Vi skulle være ansvarlige, så den alkohol, der blev drukket om aftenen, var i forsvarlige mængder. Men særlig meget alkohol var det ikke; en lokal vandpibecafé havde pludseligt fået mange danske gæster. Næste dag startede på Det Tekniske Museum i Berlin. De overvældende mængder af information om den moderne mekanik var forbløffende. Klassen drog derefter hjem, for at gøre sig klar til hjemturen den følgende dag. En faglig såvel som studiesocial tur, som endte lykkeligt. Jann David Winther Jacobsen, 2o

Praktik som kunstner hos BGK kulturskolen i Esbjerg Den 11. og 12. oktober tager jeg om morgenen toget til Esbjerg og går derefter lidt over en kilometer, så jeg ender med at stå foran C-bygningen og er klar til min praktik på Kulturskolen. Jeg er i praktik som kunstner og sidder derfor oppe øverst i bygningen i det lokale, hvor vi også har undervisning. Jeg sidder og arbejder videre på mit projekt til udstillingen, som skal foregå den 14. oktober. Selvom jeg går til BGK to gange om ugen og allerede er i gang med at skabe en kunstner af mig selv, føler jeg stadig, at jeg lærer noget. Jeg sidder heroppe alene, hører musik, maler og går i dybden med min kunst. På den måde fortaber jeg mig i den kunstneriske verden. For som kunstner skal du kunne sidde selv og have det godt med det - specielt hvis man gerne vil være selvstændig. Men det at være selvstændig er langt fra nemt. Bare at komme ind på en kunstnerisk uddannelse er en stor udfordring, og at blive selvstændig senere sker meget sjældent. Men man skal ikke stoppe sine drømme, inden de overhovedet er begyndt. Prøv, fejl, prøv igen og bliv ved, indtil det lykkes! Jeg har altid troet, at jeg skulle være indretningsarkitekt, lige indtil jeg kom på Ribe Katedralskole og fik billedkunst. Derefter på mit andet hf-år kom BGK også ind over mit liv, og nu føler jeg, at min kunstneriske fremtid er fastsat på noget andet. Billedkunstner en uddannelse, hvor man arbejder med sin egen kunst og arbejder med sine egne kreative idéer. Og forhåbentlig ender det hele med, at jeg kan leve af at lave min egen kunst og være selvstændig. Men hvad er kunst egentlig? Prøv at spørge 1000 mennesker om, hvad de ser som

kunst, og hvad det kræver for, at en kunstner er en rigtig kunstner? Du vil med garanti få en masse forskellige svar om, hvad folk synes om kunst. Og det er det smukke ved kunst. Kunsten stiller spørgsmål, skaber debatter, bringer folk sammen og

rammer noget inden i en. Det er sådan, jeg ser god kunst, og det, jeg ville svare, hvis jeg blev spurgt, hvad kunst er. Hvad ville du svare, hvis jeg nu spurgte dig, hvordan du ser på kunst? Cille Sørensen, 2q

Spansk på HF

Når engagementet, motivationen og lysten er til stede, lærer elever meget! Det er et udsagn, der i høj grad er gældende for det lille hf spansk B-hold, der tog deres hf-eksamen i sommeren 2015. Holdet havde spansk hver dag undtagen onsdag, to lektioner hver gang. Eleverne blev udfordret af den store plads, faget havde i deres hverdag. Derfor var det vigtigt, at inddrage eleverne i stort set alt. Så der blev skrevet dagbog på spansk og lidt på dansk, hvor indholdet var: Hvad lærte jeg sidste gang, og hvad vil jeg lære i dag? På den måde tog undervisningen udgangs-

punkt i elevernes behov sammenholdt med de mål, der er for spansk på B-niveau. Det var klart, at det skulle ende med en mundtlig eksamen, hvor der skulle præsenteres ét af de 5-6 temaer, vi havde arbejdet med. Desuden skulle eleverne samtale om et alment emne ud fra et billede. En elev fortæller om sine tanker om eksamen: ”Eksamen har været det mest nervepirrende i året; men alle kom ud med gode karakterer, og faget har ikke være fortrudt i et sekund”. Så indsatsen blev belønnet. Eleverne fortjente virkelig deres gode resultat. Så det kan lade sig gøre at opnå et godt sprogligt

niveau med mange ugentlige timer på bare ét år, når lærings-lysten er i top! Eleverne giver udtryk for, at det har været både udfordrende og spændende. De har nogle gange tænkt, at ”det lærer vi aldrig,” og andre gange har de virkelig følt, at de lærte en masse. De har brugt mange timer på udviklingen af deres sprog og på spansk i det hele taget. Det var et lille hold, så tryghed og åbenhed var meget vigtigt. Ud fra et lærersynspunkt har disse elever levet op til de bedste forventninger. De har i sjælden grad vist en oprigtig åbenhed og lyst til at lære med en meget fin fornem-

melse for, hvad der rent sprogligt indlæringsmæssigt var relevant. Der blev stillet gode spørgsmål, som i særlig grad viste, at de involverede sig i indlæringen og havde brug for at få ting slået fast på deres egen måde. For de ville lære! Derfor har de som elever været spændende, dejlige og udfordrende for mig som lærer at arbejde med. Deres oprigtighed kom også frem, da vi fik mulighed for at komme på besøg i Alzira i Valencia-regionen på Ribe Katedralskoles udvekslingsgymnasium IES Parra. Her skulle eleverne indkvarteres privat. På en meget naturlig måde tog de stilling til det at skulle bo i en spansk familie, om de kunne kommunikere og føle sig trygge i familien. Eleverne var med i undervisning i deres værters klasser, hvor de mødte de spanske unge i undervisningen. Det var en stor oplevelse at se, hvordan et spansk gymnasium fungerer. Vi fik også set byen Alzira, naturen omkring og storbyen Valencia, hvor værterne og nogle af skolens

lærere deltog. To af disse lærere havde eleverne allerede mødt i Danmark under lærernes studieophold på Ribe Katedral-

skole. Så på den måde var der allerede etableret en kontakt. Studieturen var en stor succes, hvor det spanske gymnasium endnu engang viste deres imødekommenhed overfor elever og lærere fra Ribe Katedralskole. Igen betød de danske elevers engagement og menneskelighed meget for mødet med spanierne. En elev beskriver opholdet således: ”Vi har også været så heldige at være den første hf- klasse, der kom til Spanien, hvor vi boede med forskellige søde spaniere, der lærte os spansk, og som vi til gengæld lærte engelsk. Vi lærte meget om spansk kultur og historie og fik nogle nye venner med på vejen, selvom det ikke altid var lige let at kommunikere med dem. Men vi fandt en løsning, og de var alle meget venlige”. Som lærer kan jeg kun sige om og til disse elever: ”Altid åbne og meget villige. I har rykket jeres måde at lære på ved at lære spansk”. Ud fra ovennævnte betragtninger kan vi derfor kun opfordre til, at man også som hf-elev overvejer muligheden for at vælge et sprog som valgfag. Kirsten Kirkelund

Lærere beretter To lærere i henholdsvis idræt/matematik og tysk/historie skriver i det følgende om deres vej til Ribe Katedralskole.

Min vej (tilbage) til gymnasiet Som andre skelsættende dage står min første dag i hæren skarpt indprentet i min hukommelse. Jeg husker stadig den dag i dag, x antal år senere, hvordan jeg i toget sad ved siden af en, som senere blev en af mine venner, og hvordan jeg på vej ud ad togvognen på Esbjerg Station spottede to andre piger, om hvem jeg tænkte: De må være på vej til Oksbøllejren. Jeg havde forud for denne dag haft et års kedsommeligt lagerarbejde, da jeg frygtelig skoletræt hårdnakket havde nægtet at tage en ungdomsuddannelse efter 10. klasse, samt været igennem session. Da jeg på sessionen skulle vælge, hvilken del af hæren,

jeg ville være i, tænkte jeg, at jeg skulle derhen, hvor der sker mest – altså blev det kamptropperne, Jydske Dragonregiment (JDR), som dengang lå både i Oksbøl og i Holstebro. Da jeg ankom til Oksbøllejren den 1. august for x år siden, lå 10 måneders værnepligt foran mig – tre måneder som rekrut og de næste syv til funktionsuddannelse. Jeg blev GD-kører i Panserværnsdelingen (GD er hærens firehjulstrækker). Det var en hård tid – en

virkelig hård tid, hvor jeg lærte mig selv at kende og fandt mig selv. Det lyder meget klichéagtigt, men ikke desto mindre er det sandt. Jeg fandt i de 10 måneder ud af, hvem jeg var, og fandt mig til rette med at være hende. Jeg meldte mig ind i den Danske Internationale Brigade (DIB) og havde seks ugers efteruddannelse i Holstebro efter min værnepligt. Jeg var medlem af DIB’en indtil det store forsvarsforlig i slutningen af 00’erne og var jævnligt på vedligeholdende efteruddannelse. Tolv måneder efter jeg var startet i hæren, fandt jeg mig selv på skolebænken igen. Jeg begyndte på hf på Middelfart Gymnasium og HF. Det var første gang, jeg viste nogen boglige færdigheder – foruden matematik, som jeg cruisede igennem både i folkeskolen og på gymnasiet – og det gav mig blod på tanden efter mere. Hæren havde givet mig selvtilliden til at turde afprøve mine grænser. Jeg læste om forskellige uddannelser på SDU, og valget var ikke svært.

Idrætsstudiet bestod i de to første år af 60 % praktiske fag og 40 % teoretiske – lige min kop te. Under en af de første forelæsninger på idrætsstudiet fortalte underviseren, at 30 % af os ville blive gymnasielærere, og de

fleste – inklusiv undertegnede – fnyste ad det. Jeg skulle ikke være gymnasielærer! Jeg skulle bruge idrætsuddannelsen til at komme tilbage i hæren. Undervejs i mit studie valgte jeg at læse matematik som sidefag, så havde jeg jo

altid gymnasiet at ”falde tilbage på”. Desuden blev jeg håndboldtræner i en lokal Odense-klub, og jeg fik smag for at undervise – dog fandt jeg hurtigt ud af, at børnene skulle have en vis alder, da jeg for nemt fik små børn til at græde… Mens jeg læste på kandidatuddannelsen skiftede mine interesser til det sundhedsmæssige aspekt af fysisk aktivitet, og jeg begyndte at se mig selv have et job af den type i stedet for et i hæren. Da jeg efter nogle måneders ansøgninger ikke havde fået job, prøvede jeg gymnasiet – det var jo min backup. 6 Jeg sendte to ansøgninger og fik to job… Jeg har aldrig fortrudt, at Ribe Katedralskole blev min arbejdsplads – det er her jeg hører til. Havde det ikke været for min tid i hæren, ville jeg aldrig have fået modet, disciplinen og selvtilliden til at søge og gennemføre en kandidatuddannelse, og derved var jeg aldrig endt på Ribe Katedralskole. Kristina Crone

Grænseområdet tur/retur Min vej til Ribe Katedralskole havde ikke så mange omveje, som man eventuelt kunne antage. Der var dog et par afgørende elementer hen ad vejen: I Tyskland starter man allerede i gymnasiet i 5. klasse. Hvis man bor i Nordtyskland kan man i 9. klasse vælge dansk som sit 3. fremmedsprog. Jeg stillede mig selv spørgsmålet: ”Hvilket fremmedsprog får jeg højst sandsynligt brug for på et eller andet tidspunkt?” Eftersom jeg kommer fra Aventoft (4 km syd for Tønder) valgte jeg selvfølgelig dansk som mit 3. fremmedsprog. Jeg ville kunne tale med mine naboer nord for grænsen og også med min danske familie, som jeg hidtil plejede at tale tysk med. I 2003 blev mit gymnasium (FriedrichPaulsen-Schule, Niebüll) del af et EU-pilotprojekt sammen med Tønder Gymnasium. EU-projektet gik ud på, at 14 danske og 14 tyske gymnasieelever skulle samles i en klasse på 28 elever for at få en EU-studentereksamen, som var godkendt på begge

sider af grænsen. Samtidig ville projektet give studenterne adgang til både danske

og tyske universiteter uden sprogoptagelsesprøver. Her blev læreplanerne tilpasset,

så både de danske og tyske læreplaner kom til deres ret. Derudover havde vi dansk og tysk adskilt efter modersmål- og fremmedsprogsniveau. Fag som for eksempel biologi og geografi havde vi på engelsk. Fokus lå på kulturudveksling mellem Danmark og Tyskland, og det at lære sin nabo rigtigt at kende. Det synes jeg, lykkedes i høj grad. De fleste europaklasselærere var gode til både dansk og tysk. Mange af timerne foregik på en blanding af dansk og tysk, hvor læreren for eksempel stillede et spørgsmål på dansk, hvorefter den tyske elev svarede på tysk eller omvendt. Man tænkte ikke længere over, om man talte det ene eller det andet sprog. Kontrasterne var store, når vi taler om forskellene i elevkulturerne på et dansk og tysk gymnasium, eller når vi taler om forholdene mellem lærere og elever. Jeg voksede op i det tyske skolesystem, hvor man blandt andet rejser sig op, når læreren træder ind ad døren, og hvor man tiltaler hinanden med efternavn og er Des. Noget, som jeg lagde mærke til, var den utrolige afslappethed, de fleste danske lærere udviste. De fleste var ligeglade med, om eleverne spiste i timerne eller om elever (uden håndsoprækning) bare gik ud af klasselokalet for at gå på WC. Kontrasterne blev endnu tydeligere, da de tyske lærere oplevede det samme og tilsyneladende ikke anede, hvad de skulle stille op med hensyn til denne afslappede facon. Omvendt blev det ret tydeligt, at mine danske klassekammerater lærte meget om for eksempel ”tysk punktlighed”. Skolefester på gymnasiet, morgensamlinger eller endda tilladelse til alkoholkonsum i forbindelse med skolecaféer eller fester var indtryk, jeg hidtil ikke havde mødt. Denne afslappede tilgang, samtidigt med, at man bevarede respekten for de dygtige lærere, når man var dus, gjorde mig meget nysgerrig. Jeg satte meget pris på at gå på Tønder Gymnasium, og alle disse oplevelser bestyrkede mig i at søge om optagelse på Aarhus Universitet.

Derudover spillede min danske kæreste Ida selvfølgelig også en afgørende rolle i mine overvejelser om at flytte til Danmark. Efter min 9 måneders værnepligt boede jeg 5 år i Aarhus og lærte at kende og værdsætte den danske kultur endnu mere. Som nordtysker er springet til Danmark ikke så stort, men de små forskelle er charmerende og til dels endda sjove. Under min studietid på Aarhus Universitet læste jeg tysk og historie og skrev mit speciale om ”Theodor Storm og SlesvigHolsten-spørgsmålet”. Specialet tog udgangspunkt i Theodor Storms lyrik og noveller som eksplicit og implicit omhandlede de 2 slesvigske krige i det 19. århundrede. Under specialet blev jeg endnu mere bekendt med det tætte forhold mellem Danmark og Tyskland både kulturelt og sprogligt. Særligt hvad angår menneskene som levede og lever i hertugdømmet Slesvig mellem Kongeåen og Ejderen: Slesvigerne

har historisk set mere til fælles indbyrdes, end de har med henholdsvis Tyskland eller Danmark. Derfor er både Nord- og Sydslesvig også de eneste steder i hele verden, hvor mindretal har så mange rettigheder som det danske og tyske mindretal har. En fantastisk bedrift, særligt, når man har historien in mente. Efter min studietid søgte jeg om ansættelse på Ribe Katedralskole, blev ansat og er blevet utrolig glad for mit arbejde som gymnasielærer. Jeg er igen tæt på grænseområdet og er selv blevet en del af det tætte bånd mellem de to lande her. Jeg har været initiativtager til et indtil nu vellykket samarbejde med mit gamle gymnasium, Friedrich-Paulsen-Schule i Niebüll, hvor jeg selv, mine kollegaer og navnlig eleverne nyder godt af kulturudvekslingen mellem Danmark og Tyskland. Alexander Hemstedt

Et år med RK´s elevråd Elevrådet har nu for andet år i træk været politisk aktivt og taget afstand til henholdsvis regeringsudspillet, der kom efteråret 2015, og det der kom i 2016. Begge forslag omhandlende uddannelsesnedskæringer. Vi fra elevrådet fik informeret alle klasserne om den politiske situation og de konsekvenser, det kunne have for os i de kommende år. Og efter at vi havde indsamlet stemmer fra skolens elever angående deres holdning til regeringsudspillet, resulterede det begge år i, at vi her fra Ribe Katedralskole kunne deltage i demonstrationen i henholdsvis Århus og Odense. Som først menigt medlem og senere formand har jeg især fundet det fedt

at føle, man faktisk kunne være med til at gøre noget! At være i stand til at hjælpe sin skole og klassekammerater med at samles om et fælles projekt! Det er virkelig nice faktisk at lave mere end bare at spise kage! Selvfølgelig er alle elevrådets projekter året igennem ikke lige aktivistiske – det er svært at lave lige revolutionerende ting hver dag! Men noget af det, vi i elevrådet arbejder på, er at bidrage til skolens sammenhold gennem forskellige arrangementer, og måske gøre det lidt mere udholdeligt at gå i skole ved at finde på forskellige skøre events. December er helt sikkert en af vores yndlingsmåneder! Her står elevrådet klar den 1. december iført nissehuer og ønsker alle skolens elever og lærere en glædelig jul og byder dem en pebernød. For andet år i træk kørte elevrådet i december 2015

kampagnen ”Projekt: Giv dit hjerte”, hvor skolens elever har mulighed for at bestille honningkage-hjerter til hinanden og eventuelt tilføje en hemmelig julehilsen. Elevrådets medlemmer delte en uges tid senere alle de søde hilsner ud til modtagerne. Alle penge gik i julen 2015 til Hjerteforeningen. Planen er selvfølgelig at gentage succesen i 2016! Ligesom ”Projekt: Giv dit hjerte”

er et tilbagevendende projekt for elevrådet, er den årlige julekalender det samme. Her kommer der hver dag i december et lille kapitel i en fortsat historie omhandlende skolens lærere, hvor 24 heldigt udvalgte får lov til at bidrage med et skønt nissebillede! I løbet af resten af året afholder eller støtter elevrådet diverse arrangementer. I det sidste år har det blandt andet været projektet ”Stjerne for en aften”, hvor skolens elever fik mulighed for at komme i skolens observatorium. Vi opfordrede også til deltagelse i foredraget med Anja Løven og teaterstykket ”Malala, en pige med en bog”. Elevrådet afholder også en årlige café, der sidst havde form af en brætspils-café, hvor det var muligt at låne diverse brætspil, og der var arrangeret Jeopardy, hvor man på forhånd

kunne tilmelde hold. Og så står elevrådet også for en fredag med festlig fodbold i september, hvor klasserne udklædte dyster mod hinanden. Hver gang Heimdal arrangerer fest, står elevrådet for garderoben og den lidt ufordrende opgave at sørge for at alle, uanset hvor ædruelige de er, får deres overtøj og tasker med hjem 6 Elevrådet sidder desuden med i centrale dele af skolens organisation. Jeg, som formand, og min næstformand sidder blandt andet med i skolens bestyrelse og har her – lige som lærerne – to pladser, hvor vi repræsenter eleverne. I bestyrelsen diskuteres centrale ting, som skolens budget, ferieplanen og forskellige aktuelle ting. Min forgænger som formand var for eksempel med til at ansætte Bennike, da vores gamle rektor Karsdal gik på pension! Elevrådet sidder også i skolerådet, hvor ledelse, lærere og elever mødes et par gange om året og diskuterer forskelligt, der har interesse for alle os på skolen. Det kan være regler for brug af de sociale medier i skoletiden og digital dannelse, opfølgning på

planlægges fællesarrangementer, hvem der skal komme, og hvad de skal handle om, og indholdet af introforløb diskuteres og besluttes. Den ”tekniske” del af skolen vedrørende Facebook, hjemmeside, og trykt informationsmateriale og reklamer står informationsudvalget for. Det er blandet andet her skolens Årsskrift planlægges. Jeg har selv siddet i både økoudvalget og informationsudvalget, hvor jeg har været med i processen, da skolen i foråret 2016 skulle have en ny hjemmeside og blive mere synlig på Facebook. I forbindelse med årsskriftet var jeg med til at diskutere forside, hvilke artikler, der skulle skrives og af hvem, hvilket denne artikel også er et produkt af. Så i elevrådet er der nok at tage sig til! Men det forhindrer os ikke i, at vi hvert år 1. skoledag har overskud til at stå med vingummifrøer og elevhæfte og byde alle skolens nye elever velkomne til to eller tre år propfyldte med indtryk og oplevelser, som de vil huske! Elevrådsformand Helle Granum Nielsen, 3t elevtrivselsundersøgelsen og udformning af en handleplan, forskellige sager vedrørende skolens elever, samarbejde med handelsskolen om fester, lektier i Lectio og lektiecaféer, sofaer og bordfodbold med mere. Der er nok at tage fat på! Bestyrelsen og skolerådet er nok de ”største” organisationer, hvor man som formandskab skal tale for både stx og hf. Men skolen har også en række mindre, men lige så væsentlige, udvalg, hvor eleverne fra elevrådet også repræsenteret eleverne og dermed har indflydelse på det arbejde, der laves, og de beslutninger, der tages. I økoudvalget, aktivitetsudvalget og informationsudvalget har elevrådet to repræsentanter. Økoudvalget tager stilling til ansøgninger fra de forskellige fag vedrørende indkøb af udstyr og lærebøger med mere. I skolens aktivitetsudvalg

Studieretninger og fag i gymnasiet for årgangen, der begynder august 2016 2

Samfundsfag A Matematik B eller A Muligt 3. studieretningsfag: Psykologi C 2.fremmedsprog skal være tysk fortsættersprog B

Samfundsfag A Engelsk A Matematik B

Musik A Matematik A Muligt 3. studieretningsfag: Fysik B

Musik A Engelsk A Muligt 3. studieretningsfag: Billedkunst C

Spansk begyndersprog A Engelsk A. Muligt 3. fag: Samfundsfag B I alt 2 sprog

Spansk begyndersprog A Engelsk A Desuden 2. fremmedsprog, dvs. i alt 3 sprog

Latin A Græsk A Desuden engelsk B og 2. fremmedsprog, dvs. i alt 4 sprog

FÆLLES FAG

Biologi A Matematik B eller A Muligt 3. studieretningsfag: Idræt B eller kemi B

sproglige

Matematik A Fysik B eller A Kemi B eller A

kunstneriske

Ved siden af alle studieretningerne skal man vælge ét andet fremmedsprog end engelsk (dette gælder dog ikke studieretning nr. 7). Man kan vælge: Et begyndersprog på A-niveau: italiensk, spansk, fransk, tysk, eller et fortsættersprog på B-niveau: tysk. Undervisningen i dette andet fremmedsprog begynder samtidig med studieretningerne. Øvrige fælles fag: naturvidenskabeligt grundforløb, almen sprogforståelse, almen studieforberedelse historie A, dansk A, engelsk B matematik C, fysik C, biologi C, kemi C (studieretning 1-3 og 5), eller naturgeografi C (studieretning 4 og 6-9), samfundsfag C, oldtidskundskab C, religion C, musik C eller billedkunst C eller dramatik C, idræt C

VALGFAG

STUDIERETNINGER

naturvidenskabelige samfundsvidenskabelige

Valgfagene ligger normalt i 3.g og er følgende: C-niveau: filosofi, psykologi, innovation, naturgeografi, kemi, astronomi B-niveau: matematik, fysik, naturgeografi, biologi, kemi, samfundsfag, musik, billedkunst, idræt, psykologi, religion A-niveau: matematik, kemi, engelsk, fortsættersprog (tysk)

Grundforløb og studieretningsvalg

Det første halve år i gymnasiet – grundforløbet – er på Ribe Katedralskole fælles for alle nye elever uanset hvilken studieretning, den enkelte regner med at vælge. Dette gør, at alle elever er helt frit stillet, når de i december skal vælge studieretning. Herved adskiller Ribe Katedralskole sig markant fra de fleste andre gymnasier. De første uger af grundforløbet er planlagt som et introforløb, hvor eleverne introduceres til hensigtsmæssige studievaner, studieteknik, skolens IT og bibliotek, samt møder skolens elevforeninger.

I grundforløbet vil eleven møde mange af de fag, der er relevante, for at eleven på det bedst mulige grundlag kan vælge studieretning. Desuden vil skolen ved forskellige arrangementer i efterårets løb grundigt orientere om valg af studieretning og 2. fremmedsprog. Valget af studieretning og valget af 2. fremmedsprog skal sammentænkes, og eleven vælger derfor studieretning og 2. fremmedsprog samtidig ved slutningen af grundforløbet. Det endelige valg af studieretning foretages omkring den 1. december, og undervisnin-

gen i studieretningerne begynder i januar. Eleverne går i den valgte studieretning de følgende 2½ år, indtil de bliver studenter. Nogle kombinationer af studieretninger og sprog giver plads til valgfag i 3.g. Andre kombinationer af studieretninger og sprog betyder, at eleven allerede har opfyldt kravene om antal fag i en studentereksamen. De fælles fag er fordelt over alle tre år således, at nogle er treårige, mens andre er et- eller toårige. En del af de fælles fag optræder allerede i grundforløbet, og andre optræder først i 2. eller 3.g.

Nye fælles ”fag” i gymnasiet efter 2005 Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse danner alle 3 år rammen om et samarbejde mellem 3 – 4 fag fra henholdsvis det naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige område. Et af målene med almen studieforberedelse er, at eleverne udvikler sig til studerende. Årgang 2016 bliver den sidste, der har AT.

Almen sprogforståelse I almen sprogforståelse lægges grundlaget for det videre arbejde med sprog. Med latin som fælles udgangspunkt arbejder eleverne blandt andet med grammatik, sproghistorie og sociolingvistik. Kurset i almen sprogforståelse gør det nemmere for eleverne at lære sprog, og det fungerer som intro til de sproglige studieretninger. Man har kun almen sprogforståelse i det første halve år i gymnasiet.

Naturvidenskabeligt grundforløb Med udgangspunkt i emner, som eleverne kender fra hverdagen, arbejder fagene fysik, kemi, biologi og naturgeografi sammen om at illustrere den naturvidenskabelige tankegang og metode. Man har kun naturvidenskabeligt grundforløb i det første halve år i gymnasiet, og forløbet fungerer som intro til de naturvidenskabelige studieretninger.

Øl i undervisningen

Overskriften vil måske få nogen til at mene, at gymnasieskolen er blevet lige rigeligt løssluppen. Det er imidlertid slet ikke det, der er tale om. Øl er forbundet med mange former for naturvidenskab, og netop viden om øl har over de seneste år fundet vej til Ribe Katedralskole. Først lavede kemi og biologi tværfaglig undervisning i grundforløbet (NV) med titlen ”Fra byg til bryg”, hvor den teoretiske del af ølbrygning bliver behandlet. Den praktiske del af øleventyret begyndte i foråret 2015, hvor en ”hobbybrygger” kom til Ribe og afholdt et kursus for Katedralskolens biologi- og kemilærere. Her fik lærerne øjnene op for, at det faktisk er meget nemt at brygge velsmagende øl, og at udstyret ikke nødvendigvis er specielt avanceret. Hvem havde for eksempel troet, at to spande, en boremaskine og to dåser koncentreret tomatpuré kunne indgå i brygningsudstyret? Med blod (og lidt øl) på tanden blev eleverne hurtigt inddraget, og halvandet år senere har hele syv klasser brygget øl med stor succes.

I efteråret 2016 har 2z og 3z lavet et bryg. Det bliver i alt cirka 60 liter øl, som i skrivende stund står og bobler ude i ”ølskuret”. Der er tradition for, at 2z og 3z, der begge har biologi på A-niveau og kemi på B-niveau, dyster mod hinanden i ølbrygning, så alle sejl bliver sat til for at få lavet netop den øl, der falder i dommernes smag. Derfor mødtes eleverne og deres biologilærere en mandag eftermiddag, hvor eleverne havde medbragt alt fra bær og citrusfrugter til hjemmelavet karamel, cognac og whiskyessens for at gøre deres øl helt speciel. En gruppe lavede sågar en juleøl med smag af appelsin og kanel! Efter kogning af mæsken og filtrering af urten blev brygget sat til at gære. Efter 1-2 uger omstikkes øllen,

hvorefter den igen står 1-2 uger. Herefter tappes øllen på flasker med lidt sukker, så der kan dannes kulsyre. Efter i alt cirka seks uger er øllen drikkeklar, og alle gruppernes øl skal nu stå sin prøve. Sidste år var smagsdommeren Lars Nielsen fra Ribe Bryghus, der var imponeret over de mange flotte og velsmagende øl. I år bliver øllene bedømt af et helt panel af smagsdommere, der ud over smagen også skal vurdere øllens udseende og duft samt flaskens etiket. Under brygningen var stemningen præget af den venskabelige konkurrence, for der er naturligvis stor prestige i at kunne brygge den bedste øl. Billederne på disse sider er fra sidste års ølbrygning, hvor der også var hård konkurrence. Det er indtil videre kun elever med kemi A eller biologi A som studieretningsfag, der har fornøjelsen af at brygge øl, men det er planen, at der senere skal oprettes en studiekreds, hvor de, der har lyst, kan komme og brygge øl. Skål! Britta Gammelgaard

Robotter i AT Hvad kan robotter bruges til, hvordan fungerer de, og skal man have en lang uddannelse for at kunne få dem til at køre? Robotter er en lidt speciel størrelse, som de færreste har et nært kendskab til. Men på blot en uge kan det lade sig gøre at komme til at kende en LEGO-mindstorm robot ud og ind og få den til at køre i forskellige mønstre, mens den indsamler brugbare data, og ikke mindst få den til at danse en freestyle dans. AT-forløb på Ribe Katedralskole kan have mange forskellige dimensioner, og nogle forløb er mere specielle end andre. Vi har i 1x haft et AT-forløb om netop robotter. Forløbet var i fagene matematik og fysik med et indspark af engelsk. AT-forløb handler primært om metoder, og vi startede derfor ugen med at lære om, hvordan metoderne er i de forskellige fag, og hvordan disse kan bruges. Herefter kom vi hurtigt i gang med det sjove, nemlig at lære vores robot og de forskellige programmeringsmuligheder at kende. Klassen var inddelt i 8 grupper, som hver havde deres egen robot. Da vi havde lært udstyret at kende og samlet vores robot, skulle vi i gang med at programmere den til at køre i nogle simple geometriske figurer, for eksempel trekanter og firkanter.

Når de forskellige grupper fik deres programmeringer til at lykkedes, kunne man høre jubel overalt, hvilket var en fed følelse, samt en stor forløsning efter frustrationer over, at robotten ikke altid ville det samme, som man selv ville. Det skulle jo ikke bare være sjov og ballade det hele, så selvfølgelig, skulle vi også se, hvad robotterne kunne bruges til. Vi skulle programmere vores robotter således, at de kunne måle lysstyrken i forskellige kasser. Robotten skulle, uden hjælp, kunne køre fra startstregen hen til kassen, ramme præcist ind i hullet i hver kasse med sensoren og bakke tilbage over stregen igen. Ikke alle grupper gennemførte, da robotterne

ofte kørte efter deres egen vilje. Vores robotevner skulle afprøves sidst på ugen i en konkurrence, der testede både tekniske færdigheder og kreativitet. Konkurrencen bestod af tre dele: Robotten skulle køre i en flot regulær femkant, måle lysintensiteten i 4 kasser, og sidst men ikke mindst danse en flot freestyle dans i den store finale. Freestyle dansen førte til smil og glæde, og der blev til sidst kåret en vinder af konkurrencen. Engelskfaget gav os en sammenhæng mellem robotterne og den virkelige verden. Vi arbejdede i løbet af ugen med nogle forskellige artikler om, hvornår det er en god ide at erstatte mennesker med robotter. Artiklernes indhold blev analyseret og diskuteret grundigt, da det nemlig er den måde, man griber et emne an på i det humanistiske fakultet. I matematik arbejdede vi med den grundlæggende matematik, såsom definitioner af begreber og forskellige geometriske figurer, samt læren om Euklid. Alt i alt var det en udfordrende, nytænkende, spændende og super sjov uge med robot-AT-forløb i 1x. Sine Kristiansen, 1x Freja Bojesen, 1x

Naturvidenskabsfestival - folkeskolebesøg Til dette års naturvidenskabsfestival i uge 39, der havde temaet ”hjerne og hjerte”, fik de to biologi A- hold fra 2.g besøg fra Ribes folkeskoler. 144 elever fra 2.-4. klasse skulle på stjerneløb med 15 poster arrangeret af 2z og 2y. 2y, som er idrætsklassen, tog sig primært af poster, der omhandlede hjertet, mens 2z primært havde poster om hjernen og nervesystemet. Posterne indeholdt alt fra OL i nervesignalshastighed til undersøgelse af svinehjerter og -hjerner. Med sig rundt til hver post havde folkeskoleeleverne et hæfte lavet af gymnasieeleverne, hvor posterne var beskrevet, og hvor folkeskoleeleverne kunne skrive ned, hvad de lærte ved de forskellige poster. Vi stod selv ved en post om hukommelse, hvor man skulle huske 20 ting, som lå under et tæppe, bedre kendt som ”Kims leg”. Det var fedt at mærke elevernes iver og lyst til at lave de ting, vi havde forberedt til dem. Man kunne tydeligt mærke, hvordan eleverne virkelig gik op i at huske alle 20 ting ved hukommelsesposten. Hvis vi spurgte dem hvilken post, de syntes var sjovest, fik vi altid forskellige svar; men én ting, der gik igen, var en nysgerrighed omkring de der grisehjerter og -hjerner. Nogle glædede sig helt vildt til at røre ved hjerterne, andre fik det lidt skidt bare ved tanken. Selvom vi godt kunne mærke, at vores hoveder var lidt trætte efter en hel formiddag med fuld knald på, så fik vi helt sikkert noget ud af både forberedelsen og selve dagen. For hvordan forklarer man nu lige, hvordan neuronerne fungerer? Og hvordan er det nu lige med det der kredsløb? Så alt i alt en spændende og lærerig dag, med fuld fart på for både store og små. Rikke Gredal, 2z Mette Lind, 2z

Henning forlader sit revir Efter godt og vel 24 års tjeneste på Ribe Katedralskole går pedel Henning Skov Nielsen på pension. Det sker i april 2017. Vi har talt med ham om stort, småt og livet på skolen i den anledning. Det er værd at markere, at Henning skifter jagtmarker, også selv om han ikke er et menneske, der af natur trives i rampelysets skarpe skær. Det mærkedes tydeligt, da jeg mødte Henning på hans kontor i ugen inden efterårsferien til en snak om årene på Katedralskolen. Han var faktisk ikke meget for det, det der med at lade sig interviewe. Kunne man ikke bare trykke interviewet med Leif Steiness, hans forgænger, der blev bragt i årsskriftet 1993, i stedet? Snedigt forsøg, men den gik selvfølgelig ikke. Det indledende forbehold fik dog ikke Henning til at trække stikket – faktisk slet ikke. Han gik til interviewet med

De første studenter hejser flaget 2016.

den samme stilfærdigt-solide og vestjyske grundighed, som er hans kendemærke fra hverdagen. Livet før Ribe Katedralskole Henning er født og opvokset i Ribe. Barndomshjemmet stod på Holmevej. Han er med andre ord en ”rigtig” ripenser – i modsætning til næsten alle på lærerværelset og i ledelsen, som er tilflyttere fra hele kongeriget. (Hvad Henning tænker om os i private stunder, er ikke godt at vide. Forhåbentlig falder vi ikke helt igennem). Da Henning kom til skolen i januar 1993, havde han en lang tømrerkarriere bag sig. I 23 år havde han rejst landet rundt med makkeren Freddy og sin værktøjskasse på jagt efter akkordarbejde. Han har arbejdet på mange store og vidt forskellige byggepladser, for eksempel havnevagten og fiskerivagten i Esbjerg og Rønnebærparken i Ribe.

Han har også været i Norge, hvor han var med til at opføre børneinstitutioner for Oslo Kommune. Det var et spændende arbejde; der skulle leveres kvalitet, og det var ikke altid lige let. Så var der en klippe i vejen – BUM, væk med den – og så skulle der laves trapper og balkoner. Lønnen for dette arbejde var dog også pæn… lød det på vestjysk. Så kom muligheden i Ribe, og Henning tænkte: Det skal da prøves. En ny udfordring, mindre støv, mindre larm og mere stabilitet. Henning og hans bedre halvdel, Anne Dorthe, blev enige om, at selv om det jo var en lidt speciel stilling med tilhørende tjenestebolig lige ved skolen, så skulle det have en chance. Det fik det – og parret har holdt fast i Ribe Katedralskole indtil i år, hvor pedelboligen bliver skiftet ud med et nyt domicil på Seminarievej. Masser af modernisering Henning kom til skolen i en tid, hvor behovet for reparationer var stigende – herunder behovet for traditionelt tømrerarbejde. Det varede dog ikke længe, før jobbet begyndte at ændre sig, idet en stadigt stigende del af hverdagen blev fyldt med administrative opgaver. Udviklingen skete i takt med, at mere og mere blev automatiseret, og i dag er det kommet så vidt, at stort set alt fra temperaturen i laboratorierne til skolens dørlåse bliver reguleret fra Hennings kontor – et lille, styrehusagtigt glasbur under Villaen. Et eksempel på, hvor meget der er sket på skolen i de 24 år, Henning har været ansat, er øgningen i antallet af ventilationsanlæg. I 1993 var der to, et i Rundgangen og et i hallen, og i dag er der hele 23 anlæg. Nogle af dem er store som busser og ligner noget,

Henning i ”styrehuset”. Herfra reguleres temperaturen i alle skolens lokaler. der kunne flyve til Mars, hvis Henning bad dem om det. Et andet eksempel er væksten i skolens alarmsystemer. Der er kommet alarmer til gennem hele Hennings ansættelsesperiode, og i dag har alle bygninger deres egen sikring. Alarmerne er ikke kun vokset i antal – de er også blevet stadigt mere avancerede… og avancerede alarmer stiller krav til deres omgivelser: De henvender sig til Henning, når de har eller opdager et problem. Det skete for eksempel i ugen før interviewet, hvor der indløb en fejlmelding fra en trådløs brandalarm i Sangsalen via sms kl. 04:09 om morgenen og via telefon kl. 07:15. Den manglede strøm. Over på skolen med Henning, så alarmen kunne blive nulstillet, og så hjem igen og videre til barnedåb. I perioder er der meget af den slags, og det kan da godt komme på tværs af andre gøremål, men der er også rolige stræk. Bygninger Der er også sket meget med skolens bygningsmasse i de seneste årtier. Mange vil sikkert tænke, at skolen dårligt nok ligner sig selv, hvis de besøgte den efter 10-20 års uddannelse og arbejdsliv i andre egne af

landet. Dette skyldes ikke mindst forhenværende rektor Bent Karsdal, som har stået i spidsen for mange byggeprojekter gennem årene, men Henning har også spillet en vigtig rolle i den proces. Han har haft masser af samarbejde med de forskellige håndværkerfirmaer, der vandt licitationerne og udførte arbejdet på skolen. Ikke mindst har han løbende været den, der kontrollerede, om arbejdet nu også var udført tilfredsstillende, når resultaterne var blevet afleveret. Henning har også haft mulighed for at give sin mening til kende på de mange byggemøder, der er blevet afholdt gennem årene, og ofte har han fået medhold i sine synspunkter. Det har været en spændende proces, udtaler han. Stormen i ’99 Hvad er det værste, du har oplevet i dine år på RK? spurgte jeg pedellen. Så skal vi tilbage til stormen fredag den 3. december i 1999, lød svaret. Det var på dagen for Store Heimdal, det gik løs. Elever fra nær og fjern pyntede sig til den store guldmedalje, som man jo gør på den dag, men da aftenen kom, var det ikke mange af dem, der nåede frem til skolen – og dem, der gjorde, var ude på en farefuld færd.

Flyvende teglsten og andet løsøre prægede gadebilledet i Ribe. Henning fortalte, at telefonen ringede konstant. Bliver det til noget, eller bliver festen aflyst, ville folk vide. Til sidst blev der taget den beslutning, at festen måtte lukkes ned, og eleverne blev sendt hjem. Annemarie og Stinna fra Annemaries Diner Transportable meldte om ingen strøm og dermed ingen mad; det kan jo lægge en dæmper på en hvilken som helst fest. Det samme kan siges om væltende træer. Selv de store træer i bybilledet var nu begyndt at lægge sig ned. Det gjaldt blandt andet elmetræerne i Puggårdsgade og et mirabelletræ i Gravsgade, der lukkede skolens nabo Rudi Post inde, indtil Henning fik skåret ham fri. Pedellen måtte tage affære, og han forsøgte efter bedste evne at få løst de mest presserende opgaver – bl.a. med hjælp fra en resolut lektor Dorthe Stig Madsen, der var med til at flytte computere væk fra det udsatte datalokale H23 øverst i hovedbygningen. Her manglede det meste af taget, og selv om der var undertag, var vandet begyndt at trænge ind. Der var også fare for oversvømmelse i skolens kælder, da der ikke var strøm til den grundvandspumpe, som skulle holde kælderen tør. Det lykkedes dog at skaffe

Hovedbygningen efter stormen i 99. Der er ikke mange teglsten tilbage over H23, datalokalet på øverste etage.

I 1954 plantede biologi- og geografilærer Lennart Edelberg et valnøddetræ i skolens have. Træet stod til 1999, hvor det som så mange andre af byens træer blev off er for decemberstormen. I 2000 blev der plantet nyt valnøddetræ, og i efter¨ året 2016 leverede det en imponerende høst. strøm igen kl. 16.30 om lørdagen – ved hjælp af ”noget fiksfakseri”, som Henning kaldte det: Med hjælp fra en elektriker blev der lagt kabel gennem ventilationsskakten fra Sviegade til fyrkælderen. Så skolen blev stående og kunne åbne igen mandag morgen, dog med undtagelse af H23. Ledelse og lærere Henning har haft masser af samarbejde med både ledelse og lærere gennem årene. Hvad husker han bedst? Ikke mindst det mangeårige samarbejde med rektor Bent Karsdal, der får pæne ord med på vejen. Der har været mange spændende opgaver, gode muligheder for indflydelse, styr på tingene og en god relation mellem pedellen og rektoren. Blandt lærerne fremhæver Henning den karismatiske biologi- og geografilærer Torkil Funder, der stadig dukker op på skolen indimellem, selv om han været på pension i en årrække. Torkil har udvidet min horisont såvel på det kunstneriske som det naturvidenskabelige område, fortæller

Henning. Han er tit kommet ned i værkstedet og har fået sig en snak med pedellen, og en snak med TF kan komme vidt omkring – være en lille rejse i sig selv. Torkil er en snushane, både i faglig og i skolehistorisk forstand. Når pedellen for eksempel har skullet tømme hemmelige loftsrum, og man har skullet tage stilling til, hvad der skulle kasseres, og hvad der burde finde en anden plads – på en skole, hvor der ikke er meget plads i overskud – trådte Torkil umærkeligt ud af murværket med en masse synspunkter og gode argumenter for bevarelsen af dette og hint. Om det er Henning eller Torkil Funder, der ved mest om skolens krinkelkroge, indenfor såvel som udenfor, ved jeg ikke. En ting ved jeg dog: Kun en tåbe fascineres ikke af Funder. Elever – voksne eller ej Henning har også haft et godt samarbejde med elevorganisationen Heimdal, caféudvalget og elevrådet, der arrangerer fester og cafeer på skolen. Der er masser aftaler, der skal være på plads, når der skal afvikles

en skolefest – aftaler om vagter, varme, alarmer og oprydning. Her spiller pedellen selvsagt en hovedrolle; også selv om han de senere år har fået sværere og sværere ved at følge med i kommunikationen om arrangementerne, fordi så meget af den er flyttet ud på internettet. Henning er ikke digital indfødt, som skolens elever er det. Han husker mange gode episoder med eleverne, og det er svært at fremhæve noget frem for noget andet. Dog vil Henning gerne fortælle om en hændelse, der kunne have udviklet sig rigtig uheldigt, men som i stedet endte med at trække i smilebåndene. Efter en fest var der en elev, der manglede – ingen kunne finde hende. Eftersøgningen endte med at lede Henning til skolens krybekælder, som var lukket, men gennem døren hørtes der en ringende mobiltelefon kombineret med intense snorkelyde. Det var – ja – den forsvundne og mere end almindeligt berusede elev. Henning har også selv været lærer i sin tid på Katedralskolen. Eleven, eller rettere: vokseneleven, hedder Aljo Kekic og er kommet til Danmark fra det tidligere Jugoslavien. Aljo er i færd med at uddanne sig til bygningsservicetekniker, og Henning er mester. Det har været lidt af en rejse for dem begge – de kommer jo fra vidt forskellige verdener, og det har indimellem ført til sjove oplevelser, for eksempel med lim og rockwool. Pedellen og golfen Henning lyser op, da jeg langt inde i samtalen proklamerer, at vi også skal nå at tale om det vigtigste: golf og jagt. Pedellens to store passioner. Henning spiller golf ved AMU-centeret øst for Ribe. Drømmen er – som vel for mange golfere – en hole-in-one. Dette er ikke er lykkedes endnu, selv om det har været meget tæt på. Hennings golfbold har fløjet 150 meter, landet på green og rullet forbi hul 2 i en afstand af 4 cm. Når man kan sige det så præcist, skyldes det, at der var blevet spredt strandsand ud på greenen, og

bolden lavede fine spor i sandet. Hvordan var den følelse så, spurgte jeg – inspireret af de mange sportsjournalister, der gennem årene har stillet golfere og andre sportsudøvere det samme utålelige spørgsmål: Hvordan føltes det at misse den store gevinst? Hvordan var det at stå der på greenen og se sin bolds spor styre lige forbi hullet? Der løb en trækning hen over Hennings ansigt, og han tøvede lidt. Hvorfor kunne den ikke være gået i!? sagde han så, smilende, men med en undertone af dyb ærgrelse. Jægeren og naturmennesket Henning Henning er også jæger og naturmenneske om en hals. Han vidste allerede tidligt, hvordan det var fat, og da han var 16 år gammel, gik han til faren med ønsket om at købe en haglbøsse. Det skal du i hvert fald ikke, lød svaret. Jo, det skal jeg, parerede Henning, og sådan blev det. Henning lånte de nødvendige 425 kr. og fik en afdragsordning hos sin far. Passionen for jagt er altså hverken nedarvet eller et resultat af indoktrinering i barndommen – den er Hennings helt egen. Et naturligt instinkt. Hvad er det, du går på jagt efter, spurgte jeg. Det er råvildt, og især forårets råbukke, lyder svaret. Bukkejagten har været den røde tråd i Hennings jægerliv, både hjemme på reviret i Hedegård, og når han har været på jagt i andre egne af Danmark og i udlandet. Ikke noget med at skeje ud med vildsvin, elge og andre eksotiske skabninger; Henning holder sig til råvildtet. Han er purist. Han søger den rene, ultimative jagtoplevelse inden for en klassisk ramme, som er i harmoni med hans vestjyske forankring. Samtidig er pedellen en særdeles erfaren jæger, og med de mange jagtture, der gennem årene har mættet trofætørsten, er behovet for at skyde dalende. Det handler i højere grad om selve naturoplevelsen nu. Om det overhovedet at være ude. Og skulle der

komme en gammel harebasse forbi, så kan den godt få lov til at hoppe uskadt videre. Hvad står tilbage? Jeg beder Henning om at give en samlet vurdering af tiden på Katedralskolen og et bud på, hvad han især vil mindes i årene, der kommer. Det hele har ikke været lyserødt, indleder han på jysk, men det har været godt, følger han op med eftertryk. Han er rigtig glad for årene på Ribe Katedralskole. De store byggerier og indflydelsen, han fik i den sammenhæng, og det at være en del af skolens store begivenheder som Store Heimdal og translokationen – det er oplevelser, Henning tænker tilbage på med glæde. Han taler varmt om eleverne og deres imponerende indsats med at gøre Store Heimdal til noget særligt, nu også med ankomst i limousiner, traktorer og trillebøre. Hvad bliver mon det næste?

Og hvad med os, der fortsætter på skolen – hvilket billede af pedel Henning Skov Nielsen vil vi stå tilbage med, når han forlader skolen i 2017? Langt hen ad vejen det billede, han selv skitserer, da vi sidder på hans kontor. Han har holdt fast i mange af de idealer, hans forgænger Steiness stod for: stabilitet, pålidelighed, omhu og styr på tingene. Skolen skal altid være i orden, når elever, lærere og ledelse møder ind om morgenen, siger Henning og manden, han afløste i en helt anden tid, som med én stemme. (Læs interviewet med Leif Steiness i årsskriftet fra 93, hvis I tvivler). For os andre på skolen gælder det, at Henning er blevet en slags naturlov. Han er der altid; sådan er det bare, og sådan vil det altid være…? Ligesom lektor Funder er Henning gået i ét med murværket. Vi håber, det ikke slår revner i de kommende år. Jesper Bunk

Pedellen holder øje – translokation 2011.

St. Heimdal

Biologi på A-niveau og introtur til Odense

Jeg havde egentlig aldrig forstillet mig, at jeg nogensinde skulle have biologi på A-niveau. Jeg har altid set mig selv som meget samfundsvidenskabelig, og så længe jeg kan huske, er jeg altid gået i en stor bue uden om alt naturvidenskabeligt. Det er læren om, hvordan mennesket fungerer, tænker og føler i forskellige sammenhænge, der altid har interesseret mig i det samfundsvidenskabelige. I dansk har jeg altid foretrukket at skrive og fordybe mig i personlige tekster, hvor jeg kan relatere til mig selv og mine egne oplevelser og erfaringer, og jeg har ikke før været vild med naturvidenskabens ”kolde” fakta, som der sjældent kan ændres ved. Derfor undrer det mig også nogle gange, hvordan jeg kunne ende her, hvor jeg er nu, med biologi, idræt og matematik som studieretningsfag. Men faktisk er jeg ret sikker på, at jeg ikke har valgt forkert. Undervisningen her på gymnasiet er noget helt andet end det, jeg ellers har været vant til. Sjældent har jeg set lærere, der

brænder så meget for deres fag og for at give den interesse videre. Jeg tror det, der blandt andet fik mig til at konvertere til naturvidenskaben var, da det gik op for mig, at jeg her lærte, hvordan menneskets indre fungerer. Hvordan vi er helt inde bag alle tankerne og følelserne. Hvordan vi er en maskine, hvor alt hænger sammen, og intet er overflødigt. Jeg synes, at det er ubegribeligt og spændende, hvordan vi kan alt det, vi kan, og hvordan vi gør så mange ting, som vi egentlig ikke har kontrol over, at vi gør. Når jeg kommer til at tænke på det, får jeg altid en kæmpe lyst til at kunne styre alt det, kroppen gør helt af sig selv, og det er fascinerende, hvordan man til sidst bare må overgive sig til sin egen krop og lade den styre og regere, som den altid har gjort det. I samfundsfag kigger man på, hvorfra man kommer, og hvad man har med i rygsækken. De miljøer, personer, regler og normer, vi er opvokset under og med, skaber det menneske, vi er. I biologi er det næsten det

helt modsatte. Vi kommer alle sammen fra samme sted og er af samme art. Efter klassens introtur til Odense kom jeg aldrig mere i tvivl om, at jeg havde valgt det rigtige. Jeg synes, vi alle ligner hinanden så meget, og der ikke nogen, der skiller sig ud fra mængden. Ensartetheden er altid noget, der har skræmt mit samfundsvidenskabelige hjerte meget. Jeg har har altid gerne villet skille mig ud fra mængden. Det, at vi alle ligner hinanden meget, skræmmer mig da stadig, men det generer mig faktisk ikke mere. Jeg tror, vi har det til fælles, at de andre ligesom mig synes, at det er spændende at lære, hvordan vi fungerer, hvordan vi bevæger os, og hvor vi kommer fra. Vores introtur var meget præget af menneskets evolution. Mennesket delte for kun cirka 6 millioner år siden forfader med de afrikanske menneskeaber. Evolutionen førte til, at mennesket blev skabt for knap 200.000 år siden. En af dagene på introturen var vi i zoologisk have, hvor vi arbejdede en del med evolution og brugte meget tid på at observere havens aber. Mit indtryk var, at vi alle synes, det var meget spændende. Det giver for mig at se god mening, at så mange andre end mig har interesseret sig for evolution. Selv om det lyder egoistisk og selvoptaget, så er den mest interessante udvikling at følge vel nok vores egen. Mennesket tilhører gruppen af hvirveldyr, der opstod for cirka 430 millioner år siden. Vi er placentale pattedyr, hvilket vil sige, at vi hører til dem, der har en livmoder og moderkage, og som ammer deres unger. Inden for denne gruppe af pattedyr tilhører vi en gruppen af primater, hvori halvaber, aber, menneskeaber og mennesket er repræsenteret. Mennesket er tættest be-

slægtet med chimpansen, som vi for cirka 6 millioner år siden delte fælles stamform med i Afrika. DNA fra chimpanser og mennesker er cirka 98,8% identiske. Menneskeaberne har 48 kromosomer, mens mennesket kun har 46. Dette skyldes en sammenvoksning af to kromosomer hos mennesket. Vi adskiller os især fra menneskeaberne ved vores holdning og bevægelsesmønster. Det, at mennesket står oprejst, er en udvikling, der er sket, fordi der i løbet af de millioner år, hvor mennesket er blevet udviklet, var store geologiske og klimatiske forandringer i Afrika. På grund af en tiltagende tørke blev de skovarealer, som primaterne opholdt sig i, indskrænket, og der blev i stedet dannet savanne. Dette gjorde, at mennesket af overlevelsesmæssige årsager udviklede oprejst gang, så de havde lettere ved at holde øje med naturlige fjender som løver og leoparder. I zoologisk have lavede vi forskellige ting. Vi skulle blandt andet kategorisere kranier fra de første menneskeaber til nutidsmennesket efter tid, og vi lavede observationer på havens aber, som vi senere skal bruge i vores undervisning på gymnasiet.

En af de andre dage på introturen var vi på Syddansk Universitet, hvor vi hørte om biologistudiet og selve universitetslivet. Vi fik undervisning i kroppen og dens indre organer, viden, som vi senere brugte, da vi skulle dissekere en mus. Det var meget spændende, og det passede godt i forlængelse af læren om evolutionen og menneskets oprindelse netop nu at se, hvordan vi

pattedyr ser ud indeni. Selvom en mus ikke er en primat, men en gnaver, er det begrænset, hvor forskellige vi alligevel ser ud inden i, og vi fik derfor et godt indblik i kroppens organer. Efter en halv dag på universitetet gik turen hjemad. Vi var trætte, men glade og fyldte af gode oplevelser. Turen havde været en succes, og den havde rummet meget godt, både i form af anderledes undervisning, men i den grad også i form af hyggelige stunder, hvor vi blev rystet godt sammen. Det hele var nemlig ikke kun undervisning. Vi var også, som den idrætsklasse vi er, på O-løb rundt i Odense og ude at skøjte. Og som mere afslappende hygge var vi allesammen i biografen og ude at spise. Alt dette kun med det ene formål, at vi skulle have det rigtig rart sammen. Det kunne man også sagtens mærke, at vi havde, når vi om aftenen kom hjem til vandrehjemmet, hvor hyggen fortsatte. Jeg synes introturen har været med til at skabe en rigtig god klassekultur i 1y, og jeg glæder mig til de næste par år sammen med alle de andre – nu meget mindre skræmt af gymnasielivet. Hanne Primdahl Abrahamsen, 1y

I vinterens hjerte – introtur til Sydslesvig Jylland har en bredde på knap halvfjerds kilometer, hvor halvøen er fæstet på det europæiske kontinent. Gennem årtusinder har vejforløb ført pilgrimme, landsknægte, adelige, borgerlige og andet godtfolk ned i Europa og op i Jylland. I urolige tider har forskellige magtinteresser ofte forsøgt at kontrollere den nord-sydgående passage ved at bygge forhindringer fra vest til øst. Olgerdiget nær Tinglev fra omkring 200300 efter vor tidsregning er bygget som forsvar mod aggression fra nord. Dannevirke er bygget som forsvar mod aggression fra syd, ligeledes med skanserne ved Dybbøl. Tyskerne byggede under 1. Verdenskrig, det vil sige i den periode på 56 år, hvor Sønderjylland var tysk, en velbefæstet linje tværs over Sønderjylland, idet tyskerne frygtede et flankeangreb fra englænderne via Esbjerg. Egnen fra Kongeåen til Ejderen har historisk betragtet haft en ikke ubetydelig geopolitisk betydning. I disse tider er det flygtningestrømmen, alkoholprocenten og mængden af sodavand, man forsøger at regulere ved grænsen. Den nuværende statsgrænse mellem Tyskland og Danmark blev lagt fast på baggrund af folkeafstemninger efter 1. Verdenskrig. Men hvordan finder man ud af at leve med hinanden, når der bor tysk-

sindede i Danmark og dansksindede i Tyskland? Hvilken plads giver majoritetskulturen til minoritetskulturens politiske og kulturelle manifestation? Det er et indlysende godt projekt for en introtur for en samfundsfaglig studieretningsklasse at begive sig til Sydslesvig for at få et lille indblik i, hvordan det er at være dansk mindretal i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Som sagt, så gjort: Vi var 28 elever og to lærere, Gitte og HC, på tur til en hytte godt 15 kilometer syd for Flensborg, da januar var tre uger gammel. Vi kørte i bus fra Ribe til hytten. Undervejs provianterede vi ved grænsen, men hovedindkøbene foretog vi i et supermarked ikke langt fra hytten, der lå i udkanten af byen Tarp ved floden Trene. Fællesskabets varme bragte os gennem et par døgn med midvinters kulde, idet vi havde frost døgnet rundt. Trene dampede i den klare frostluft, iskrystallerne blinkede fra træerne, og sneen pyntede på tagene af de gamle huse i Flensborgs bymidte. Turens organisering herunder arbejdsgrupperne Før turen blev vi inddelt i grupper, som lærerne havde lavet. Det havde den konsekvens, at man kom meget tættere på hinanden, idet man sagtens kunne komme til at sove med nogle, som man måske ikke havde snakket så meget med forinden. Vi blev også inddelt i nogle arbejdsgrupper, som skulle sørge for de forskellige måltider

i løbet af dagen, hvilket var rigtig hyggeligt – og nærmest kom til at føles helt hjemligt. Turen havde både et socialt fokuspunkt og et mere fagligt, nemlig det danske mindretal i Tyskland. Som forberedelse havde vi i dansk læst nogle ældre danske sange, som dels knyttede sig til den 1. og 2. slesvigske krig, dels formulerede en opposition til udbredelsen af tysk sprog og kultur i Sønderjylland efter krigen i 1864. I engelsk havde vi arbejdet med konflikten i Nordirland som en parallel til det, vi skulle ned at opleve og lære om i Slesvig. Turen var rigtig godt organiseret, idet der både var tid til at få et ordentligt udbytte af det faglige og i endnu højere grad af det sociale, hvilket medvirkede til, at vi, da vi om mandagen startede i skole igen, var kommet en hel del tættere på hinanden, og det derfor var lettere at snakke sammen på tværs af klassen. Besøget på Duborg-Skolen Onsdag aften i hytten blev der drukket te og spillet spil inden aftensmaden. Efter maden fik vi levende musik, da Lasse havde sin guitar med, og så blev der ellers bare

hygget, spillet kort og brætspil helt indtil godnat tid. Efter første overnatning i Slesvig skulle vi til Flensborg og besøge Duborg-Skolen, som er en stor dansk skole. Først hørte vi et lille oplæg af en af lærerne fra skolen omkring Slesvig og Duborg-Skolens historie. I Tyskland går man i en form for grundskole fra 0. til 4. klasse. Når man går ud af 4. klasse, kan man komme på to forskellige skoler. De fagligt dygtige kan komme på én skole og de mindre dygtige kommer på en anden. Der vil man så gå til 12. klasse. Det vil sige, at man ingen gymnasiale uddannelser har, men de er slået sammen med den almindelige skole. Man går derfor store og små på samme skole. Men den form for skolegang er de i gang med at ændre, så det mere kommer til at ligne det danske system. Vi blev i grupper vist rundt på skolen af to elever. De tilhørte begge det danske mindretal i Slesvig og mestrede såvel dansk som tysk. Skolen ligger rigtig smukt og højt placeret i byen med udsigt over Flensborg Fjord. Det er en stor skole med mange lokaler og lange gange. Der var et kæmpe fællesområde, som var delt på flere niveauer, hvilket havde den effekt, at det hele virkede meget større. Skolen havde både træk af det gamle og charmerende, men også af det nye og moderne. Det gav et fint sammenspil og gjorde et godt indtryk. I Flensborg fik vi mulighed for efter skolebesøget at gå rundt sammen i grupper. Vejret var lige præcis til en lun pastaret, og det benyttede vi os af. Foredrag hos Sydslesvigsk Vælgerforening Om eftermiddagen gik turen til Flensborg Bibliotek, hvor et foredrag om det danske mindretal i Slesvig ventede os. Foredraget blev holdt af en sekretær fra SSV, Sydslesvigsk Vælgerforening. Vi fik indblik i, at selvom den geografisk afstand ikke er stor mellem Danmark og Tyskland, er der alli-

gevel kulturforskelle, især på sundhedsområdet. I Danmark hersker der ingen tvivl om, at man på de danske sygehuse bliver behandlet efter sygdommens vigtighed, men sådan er realiteten ikke i Tyskland. Der bliver man rangeret som borger og bliver behandlet efter status; hvis du har penge, må du få, og har du ingen, må du gå. Vi blev igen mindet om, at vi skal være taknemlige for at bo i et land som Danmark. Det var lidt overraskende at høre, at dansk kultur i Sydslesvig kan være mere dansk end dansk kultur i Danmark. Dette forklarer man som en nødvendig profilering i forhold til tysk kultur. Det var også interessant at høre, at en tysker i Slesvig har mere at dele med en dansker end med en tysker fra Bayern. I Tyskland har man en spærregrænse på fem procent, men SSV er undtaget fra denne regel. Denne positive særbehandling giver SSV mulighed for repræsentation i Landdagen i Kiel og i byråd. I slipstrømmen efter 2. Verdenskrig underskriver Tyskland og Danmark i 1955

en aftale, der sikrer mindretallene gode rettigheder såvel nord som syd for grænsen. Aftalen, der hedder ”København-Bonn Erklæringen”, er med til at sikre den fredelige sameksistens, som i de seneste tiår har gjort det muligt at etablere samarbejds- og udviklingsaftaler hen over landegrænsen. Aftenhygge og hjemtur Torsdag aften var der efter lasagnen flere spændende indslag, som vi havde forberedt til turen. Vi spillede også jeopardy og gæt og grimasser, hvor vi blandt andet skulle svare på spørgsmål om hinanden. Aftenerne var vældig hyggelige, og alle var begejstrede for at deltage i de fælles aktiviteter. Fredag pakkede vi sammen, og hjalp hinanden med oprydning. Vi kom alle hjem med en følelse af at kende hinanden meget bedre. Det var en rigtig god ”rystesammen-tur.” I bussen på vej hjem passerede vi det snedækkede Sankelmark, der ligger ved Hærvejen mellem Slesvig og Flensborg. Den 5. februar 1864 begyndte de danske soldater i en forrygende snestorm tilbagetoget fra Dannevirke. Om morgenen den næste dag opdagede fjenden, at skanserne var tomme, hvorfor østrigsk rytteri satte efter danskerne. Det blev ved Sankelmark til en blodig og bestialsk bajonetkamp med den danske bagtrop. Der er i passet mellem de bløde bakker rejst tyske, østrigske og danske mindesmærker. Vi blev sat af bussen på parkeringspladsen ved Silvan og gik ad den lille sti, som har forbindelse til Damvej, hvor en gangbro fører over Stampemøllestrømmen, så man kan komme ud i Gravsgade ved Katedralskolen. Stampemøllestrømmen er en gravet kanal fra tidlig middelalder. Kanalen skulle sikre byen mod fjender, der kom fra syd. Og så er vi, hvor denne beretning startede. Anne Silberg Thomsen,1s Julie Friis Ebbesen, 1s Sidsel Drejer, 1s Terese Thygesen, 1s

”Danskere elsker kartofler…”

Vi står foran Bazar Vest og den tosprogede skole. De ord, vi bliver mødt af, er ”dansker elsker kartofler”, og ”hvad laver I her danskere”. De overraskende ord kommer fra en lille mørk pige med tørklæde om håret. Hun står sammen med sine jævnaldrende kammerater og kigger undrende på os, hvilket er forståeligt, for da vi kigger os omkring er vi de eneste hvide mennesker. Vi bor alle i en lille by, og derfor kan en tur i Gellerup nærmest være et kulturchok, men for første gang var det os, som var på udebane. Vi var i undertal, og derfor var det os, som blev

bemærket. De små børns forvirrede blikke og undrende spørgsmål og vores egen reaktion på pludselig at være i centrum giver os en forståelse for det at være en minoritet i en fremmed kultur. Stemningen blandt os er blandet, nogle råber højlydt, at her lugter, mens andre mener, at det lever op til alle fordomme om at være i en ghetto. Samtidig er der dem, som godt kunne se sig selv leve her engang. Guiden som viser os rundt, har en anden etnisk baggrund ligesom 93% af beboerne. Vores guide går på universitetet og er derfor et godt eksempel på integration. Hun viser os stolt

rundt i det kvarter, hun selv har tilbragt hele sin barndom i. Vi hører om de mange foreninger og tiltag, de har gang i, for at få børnene og de unge integreret. Vi bliver for første gang præsenteret for Helhedsplanen, som der står en model af i museet. Hun udtrykker sin bekymring omkring de veje, som skal anlægges igennem parken. Vores indtryk er godt, hun fortæller i et sprog, som vi alle forstår. Vi sidder klar til at spørge om, hvordan stemningen er vedrørende Helhedsplanen. Hun svarer midt i en anden historie: ”beboerne er bekymrede for, at de ikke kan lade deres børn lege på

grund af de kommende veje”. Vi nikker forstående, og hun fortæller videre. Vi skal videre, over til Bazar Vest. Her venter en restaurantejer ved navn Metin. Han fortæller os om Bazar Vest og hvilken betydning, den har haft for ham og hans familie. Vi får lov til at stille et spørgsmål, og vores gruppe spørger: ”Hvad er integration for dig?” Han tænker et øjeblik og svarer: ”Integration for mig er, at vi to kan føre en dialog uden at tænke på, at vi er forskellige”. Kort sagt er integration for ham gensidig respekt. Svaret påvirker os, da det var smukt og intelligent sagt. For at slutte det hele af, skal vi til sidst høre om Helhedsplanen. Det er Trine Kyd Jansen fra kommunen, som skal fortælle om den. Hun præsenterer modellen, som viser, hvordan Gellerup skal se ud i 2030. Hun påpeger problemet med, at 93% af beboerne er indvandrere. Helhedsplanen skal være et forsøg på at hæve uddannelses- og arbejdsniveauet. Vi lytter interesseret, og vi får det indtryk, at det, der sker

i Gellerup, er segregation, og at de har deres eget samfund. Trine håber, at man ved ombygning skaber et andet indtryk af

Gellerup. Det nuværende problem menes at være tryghedsniveauet. ”Ingen flytter et sted hen, hvor de ikke føler sig sikre,” lyder ordene. Imens Trine er i gang, kommer Helle, som også arbejder ved kommunen, ind, men hun har et andet indtryk af situationen. Hun siger, at tryghed ikke kan måles i tal, og at det derfor ikke er et holdbart argument. Vi sidder lidt forvirrede tilbage, men kan nu danne vores egen mening. Vi føler, at vi har oplevet flere sider af Gellerup, og det gør det svært at konkludere noget. Men på vej ud går to unge fyre forbi os, og den ene siger: ”Ja, herude bygger man sig jo bare ud af problemerne”. Ordene rammer os, fordi Helhedsplanen måske bare er en måde at bygge sig ud af problemerne på. Det har vist sig at have en virkning i andre lande, så vi håber, at det kan redde Gellerup. Men kan nogle veje være med til at integrere flere tusinde mennesker? Karoline Kohl, 1t Laura Garfield Lauridsen, 1t Elisabeth Lind, 1t

Mød mig på Cassiopeia Mange mennesker synes, det er sjovt at forsøge sig med at kunne genkende og identificere citaterne fra litteratur og videnskab på stenene i Laila Westergaards fascinerende og inspirerende kunstværk, der med sine 112 fliser ligger i Katedral-

”Verdens hærgede ansigt” ligger mellem fødderne på Per Vers.

skolens hovedgård. Men ved stenen med ordene ”verdens hærgede ansigt” tøver de fleste, da det er svært at finde noget genkendeligt ved formuleringen. Forfatteren er Anders Sørensen Vedel; renæssancehumanisten, der i godt halvdelen af sit liv boede i Ribe. I dag er Vedel mest kendt for to store sproglige og litterære præstationer. Han oversatte med udgivelse i 1575 Saxos Danmarkshistorie fra latin til dansk, og han redigerede og trykte i 1591 den første samling folkeviser i Norden. Vedel boede de sidste godt 35 år af sit liv i Skolegade, hvor en indmuret tavle markerer stedet for hans ejendom, som hed Liljebjerget. På taget havde Vedels stenhus en tagkuppel, hvorfor huset også kaldtes ”Lille Uranienborg”, som en pendant til det ”Uranienborg”, der omtales senere. Anders Sørensen Vedel (1542-1616) var elev på Domskolen i Ribe i årene 15571561. Da Hans Thomissøn i 1561 forlod posten som skolens rektor for at blive præst i København, fulgte to af hans dygtigste disciple med ham: Anders og Peder - den sidste med efternavnet Hegelund (15421614). De to skolekammerater har begge veje i Ribe opkaldt efter sig: Vedels Vej og Hegelunds Vej, såmænd. Som unge blev Anders Sørensen Vedel og Tycho Brahe (1546-1601) venner, idet Anders blev valgt som hovmester til at rejse på studieophold til Leipzig med den unge adelsmand Thyge Ottesen Brahe fra Knutstorp i Skåne. Anders’ far, der var købmand i Vejle, havde ønsket, at sønnen skulle uddanne sig i handel; men Anders interesserede sig mere for historie, latinske forfattere og teologi, og det blev hans livsvej. Man kan forestille sig, at Anders derfor ret let kunne se gennem fingre med, at Thyge hellere studerede matematik og kiggede

Titelbladet på Tycho Brahes afhandling fra 1573. stjerner om natten, end læste på den jura, han var kommet til Leipzig for at studere. Også hos Thyge drev lysten værket. De blev begge smukke stjerneskud på renæssancens himmel. Begge faldt i politisk unåde og måtte afstå forskningsmæssige privilegier. Tycho Brahe endte i eksil i Prag. Peder Hegelund, Anders’ kammerat fra skolen i Ribe, studerede også et par år i Leipzig. Han nedskrev gennem hele sit voksenliv notater i sin almanak, og det vil sige fra 1565 til 1613, året før sin død. I Peder Hegelunds almanakoptegnelser kan vi ved den 17. maj 1565 læse: ”Anders Sørensen og Tyge Brahe begav sig på rejse; gennem

dem sendte jeg da også breve til: hr. dr. Niels Hemmingsen, hr. dr. Rasmus Glad, mag. Hans Thomesen”. Det er givetvis hjemrejsen, der her er tale om. Niels Hemmingsen var toneangivende teolog i en årrække før den orthodokse stramning. Rasmus Glad eller Erasmus Lætus var tidens modedigter. Og endelig sendes der et brev til Vedels og Hegelunds tidligere rektor i Ribe.

De Stella Nova Da Tycho Brahe i 1573 udgav sit vigtige og verdensberømte værk ”De Stella Nova”, var der trykt et digt af vennen Anders i bogen. Citatet ”verdens hærgede ansigt”, der er anført ovenfor, er hentet nedenstående i linje 17, og der er tale om profes-

I anledning af den videnskabelige observation af en ny stjerne, gjort af den unge Tycho Brahe Ottosen, lærdest af de adelige, ædlest af de lærde. Himlenes nyhed, DEN STRÅLENDE STJERNE, hvad er dens budskab? spør jeg dig om, du præst, kender af tidernes gang. Retsvæsen, skole og kirke, selv kongeriger, monarker (tør jeg mon tale?) er mål for denne flammende ild. Faklen er truende vendt mod folk såvel som mod byer, flammer fra krigsguden Mars, ild fra Vulcanus’ glød. Sådan et varsel som dette har ingen før observeret, sådan en uro som nu ingen vel oplevet før. Åndens helte, vær hilset! I afdækker varsler fra himlen som stemmer helt overens med hvad der sker i vort liv. Kirken skal nyskabes, lovene omstyrtes, byerne knuses, folkene ødes i krig, husene rammes af lyn, klogskaben udslettes, rigerne renses for deres monarker. Verden blir enten ny, eller dens tid er forbi. Det har den hellige skrift vel tit nok sagt ville hænde ved din tilbagekomst her, vældige KRISTUS, til os. Aftør alderens rynker af verdens hærgede ansigt, lad det bli skinnende nyt, renset i flammernes ild. Ganske som stjernen på himlen engang ledte vismænd til Kristus til hans ydmyge skjul, ydmyg som vejviser selv, således peger nu stjernen den høje mod Kristi genkomst mod hans høje triumf. Det er nok det vi må tro. Hvem skulle da føle lyst til at blive i vaklende rønner, som er besmittet af synd, hæsligt besudlet af blod? Stjernen, VORT LYS, gir løfte om æterens nyskabte lysvæld, om at treenigheds ild kommer en lysende dag. Vend da ikke tilbage mod smudsige sædvaners søle, bliv ikke saltstøtter her, stive af idioti! Flygt nu, flygt ud af Babylon, Sodoma og af Ægypten! Det er et nyt KANAAN stjernen den nye har vist.

Anders Vedel, prædikant ved hoffet i København.

Den ny stjerne er betegnet med bogstavet ’I’. Illustrationen er fra ”Den ny Stjerne”, 1923. sor Minna Skafte Jensens oversættelse fra 2013: Digtet åbnes med et spørgsmål rettet mod en ”præst, kender af tidens gang”, og i linje 9 har vi flere varselstydere eller seere. Hovedparten af digtet må ses som varselstyderens svar. Den nye stjerne sættes ind i kristenhedens historie, idet den tolkes som et varsel om dommedag og Kristi genkomst. Den syndige og fordærvede verden skal omstyrtes; muligvis kan en ny verden opstå. Der er dog en mulighed for at flygte. Selv den nys reformerede kirke skal ”nyskabes”. I Tycho Brahes bog om den nye stjerne har vi sidst et kapitel om astrologisk tydning, er det mon ham, der er varselstyderen? Da Tycho Brahe i november 1572 i Skåne så den nye stjerne, var det med det blotte øje, da kikkerten først dukkede op med Gallileo. Tycho Brahes epokegørende afhandling fra 1573 var givetvis med til at sikre ham den berømmelse, der gjorde det attraktivt for Frederik d. 2. at finansiere Uranienborg på Hven. Det var først

i 1576, Tycho Brahe forlenedes med Hven i Øresund, den ø, som kom til at levere jord og himmelrum til den måske vigtigste forskningsinstitution i Europa sidst i det 16. århundrede. Men Tycho Brahe var ikke den eneste, der så supernovaen. Peder Hegelunds stjernestund Peder Hegelund skrev den 15. november 1569 i sin almanak: ”Suscepi scholæ Ripensis moderationem”, som i mere mundret dansk betyder: ”Jeg overtog ledelsen af skolen i Ribe”. Den første embedshandling, der er anført i almanakken, var at dele julelegater ud, hvilket skete den 6. december: ”Jeg fordelte den almisse i skolen, der var overgivet mig af mag. Jens (Viborg), ærkedegn, nemlig 10 mark dansk og 27,5 alen lærred”. Midt i vinterens hjerte den 22. februar 1570 skrev Hegelund: ”Commigraui Pugordiam”. Siden 1547 havde Puggård været bolig for skolens rektor, og Hegelund skrev ganske enkelt, at han nu var flyttet ind i Puggård. Hegelund var rektor frem til 1580, sognepræst ved Domkirken fra 1588 og endelig biskop i Ribe fra 1595. Anders Sørensen Vedel søgte de samme embeder ved Domkirken men blev forbigået, hvilket kølnede forholdet mellem de to mænd. Begge bejlede til biskop Hans Laugesens

Laila Westergaards værksted i København. Stenen ”Verdens hærgede ansigt” ses nederst til højre.

Tobias Gemperlins malerier af Anders Sørensen Vedel og Tycho Brahe. datter Mette Hansdatter, som i øvrigt var barnebarn af Hans Tausen. Mette Hansdatter giftede sig med Anders Sørensen Vedel i 1581, hvilket var hans andet ægteskab. Og sådan blev der noget til begge! I begyndelsen af november 1572 skrev Peder Hegelund lakonisk i sin almanak: ”En ny stjerne begyndte at lade sig se”. Med ”begyndte” gav Hegelund udtryk for en dynamisk opfattelse, der ikke afveg fra Brahes. Brahe målte så blot på stjernen og konstaterede, at den befandt sig ude i, hvad man opfattede som en statisk del af himmelhvælvingen, hvorfor der nu var empirisk belæg for at mene, at alt var dynamisk. Den nye stjerne viste sig i Cassiopeia. Man kan sige, at stjernen blev set af vise mænd i såvel Østerland som i Vesterland, i Skåne og i Ribe. Vedel var hofpræst i København, da han skrev sit digt til Tychos bog, og man kan mene, at en cirkel er sluttet, idet fliserne i Laila Westergaards kunstværk, der nu ligger i Katedralskolens skolegård, er hugget på kunstnerens værksted i København. Nu ligger stenen ikke

langt fra indgangen til Puggård, hvor man kan forestille sig, Peder Hegelund har stået en mørk novemberaften og set, hvad han mente var en ny stjerne. Venskab og netværk Efter eget udsagn havde Tycho Brahe selv bragt maleren Tobias Gemperlin/Gemperle med fra Augsburg i 1575. Gemperle malede frem til omkring år 1600 en række portrætmalerier af fortrinsvis adelige. I ”Renæssancens Portrætmaleri”, 1932, af kunsthistorikeren Francis Beckett, kan man se et par håndfulde af disse portrætter. Tycho Brahe har ladet sig male i flere omgange af Gemperle, der også har malet Anders Sørensen Vedel, hvilket skete i 1578, det vil sige samme år, som Vedel giftede sig første gang, og mens han var hofpræst. Beckett skriver i bemeldte værk: ”Det er det ældste Profanportræt her hjemme af en Mand ved sit daglige Arbejde. Vedel sidder ved sit Bord med en Salmebog og et Kniplingstørklæde i Hænderne. Og Blækhus og Fjerpen viser han er Skribent”. Hertil kan

suppleres, at der på bordet ligger et papir med runebogstaver, og at der over Vedels venstre skulder står en hebraisk tekst: ”Min andel er Gud for evig”” (fra Salme 73, v. 26). Over Vedels højre skulder ses hans bomærke eller emblem. Af Brahe selv har Gemperle ligeledes malet et halvfigursbillede, som desværre brændte i 1859; men der fandtes en kvalificeret kopi. Ser man de to billeder sammen, er der i æstetisk henseende en glimrende kommunikation mellem billederne, idet kroppene er drejet mod hinanden, hvis man har billedet af Vedel til venstre. Mon ikke det er Tycho, der har taget initiativet til billedet af Vedel, når nu det var usædvanligt, at borgerlige lod sig portrættere? De to billeder sammen er vel en slags venne-selfie af anden hånd! I det yderst kompetente værk ”Tycho Brahe – renæssancen på Hven” finder vi en omfattende række biografier om Brahes medhjælpere på Hven. Her skal nævnes fem fra Ribe lærde skole, som måske gennem flere ripenseres bekendtskab med Tycho Brahe havde en god forbindelse til forskningscentret i Øresund. Jacob Hegelund, der var en yngre broder til Peder Hegelund, var på Hven i en periode i 1586, hvorefter han i nogle år var lærer i Sorø. Han døde efter kort tid som præst i Darum nær kysten nordvest for Ribe. Iver Iversen Hemmet gik på Skolen i Ribe, mens Peder Hegelund var rektor. Efter studier i Rostock og Wittenberg blev han magister i 1588. Efter nogle måneder på Hven blev han rektor i Ribe, hvor han udgav en årlig almanak 1592-94. I 1614 efterfulgte Hemmet Hegelund som biskop i Ribe. Han repræsenterede gennem hele sit liv philippistisk teologi, som tillod ret til videnskabelige studier. Hemmet stod derfor i opposition til en anden tidligere elev fra Ribe, nemlig den rigide ortodoksis bannerfører, Hans Poulsen Resen. Christian Hansen Riber kom direkte til Hven fra Skolen i Ribe. Han blev en meget dygtig assistent, da han var på Hven i hele fire år, og han var hos Brahe i Wandsburg

i 1598. Riber studerede ved flere universiteter i Europa. Han udviklede interesser for geodæsi og kartografi og opnåede flere professorater i København, hvilket resulterede i, at han endte som biskop i Ålborg og bestred embedet i hele 32 år. Teologisk stod han samme sted som Iver Iversen Hemmet. Ægidius Lauridsen, ligeledes fra Ribe, studerede i udlandet sammen med den førnævnte Riber, der oplærte ham i at måle og observere. I 1593 udgav Ægidius Lauridsen en tale, hvor han gendrev en doktrin af Aristoteles ved hjælp af Brahe. Tilbage i Ribe giftede Ægidius Lauridsen sig med Anders Sørensen Vedels ældste datter, Marine. Lauridsen blev ærkedegn ved domkirken. Endelig skal Jens Iversen Wandal nævnes. Wandal var på Hven i tre år. Det blev til en magistergrad fra Københavns Universitet, hvorpå fulgte studier i Wittenberg. I 1597 blev han sognepræst nær Haderslev. Ved præstegården i Magstrup byggede Wandal et observatorium, og da han havde et stort bibliotek, har vi næsten ”Lille Uranienborg 2”. Et hyldestdigt til oversætteren af Saxo Under et kobberstik af Vedel, der står i et af skabene på Katedralskolens bibliotek, kan vi finde et æres- eller hyldestdigt af barokkens store salmedigter Thomas Kingo, der bruger det til formålet velegnede heroiske versemål alexandrineren. Dette metrum består af seks jamber, det vil sige, at tryksvage stavelse skifter med trykstærke stavelser seks gange i hver verslinje. Midt i verslinjen holdes en lille pause betegnet cæsur. Digtet lyder: ”I denne Skygge Staar, vor mester Anders Vedel, / Med fordums Ærbarhed dyb-sindig lærd og Ædel, / Som hjalp af Mørken Grav de Danske Kongers driff ter, / I dem hand lever end og de udi hands Skriff ter”. Vi har her barokdigterens hyperbolske lovprisning, og da ikke mindst af karaktertrækkene, der nævnes i 2. verslinje. Når Vedel står i en skygge, som

Stik af Vedel med digt af Thomas Kingo. det hedder i første verslinje, så refererer ”skygge” til billedet over teksten, idet enhver form for afbildning opfattedes som ufuldstændig, når det gjaldt personlighedens essentielle træk. I en antitetisk modstilling i de sidste to vers berømmes Vedel for oversættelsen af Saxo, idet de danske konger med samt ham selv hér lever videre. Og det er ganske vist. Hans Christian Vester Litteratur: Akhøj Nielsen; Marita: Anders Sørensen Vedels fi lologiske arbejder, bd. 1-2, 2004 Beckett: Francis: Renæssancens Portrætmaleri, 1932 Brahe, Tyge: Den ny Stjerne, udg. af Thøger Larsen og Otto Gelsted, 1923 Christianson, John Robert: Tycho Brahe. Renæssancen på Hven, dansk udg. 2008 Kaae, Bue (udg.): Peder Hegelunds almanakoptegnelser 1565-1613, bd. 1-2, 1976 Vester, H. C.: Mellem Vejle og Hven. Anders Sørensen Vedel og Ribe, i: Logos, nr. 3, 2016

Hvordan var 2s’ studietur til Rom? Roms skønheder:

Pantheon

Pantheon er et gammelt tempel, som var for alle guder. I dag står det som en af det antikke Roms mest velbevarede bygninger på en plads mellem Roms små gader. Rundt om Pantheon strømmede det med mennesker, og aktiviteten var høj især på grund af gadekunstnernes kompetencer.

Roms skønheder:

Colosseum Colosseum er et amfiteater – her blev udkæmpet blodige kampe mellem vilde dyr, slaver og gladiatorer. Colosseum er enormt – plads til 55.000 tilskuere – og udstråler velstand fra det antikke Rom. Vi fik en guidet tur rundt, hvor vi fik historier om, hvordan det engang så ud og så videre.

Roms skønheder:

Peterskirken Peterskirken ligger i Vatikanstaten og er centrum for den romersk-katolske kirke. Den blev bygget 1506-1626 på det sted, hvor Sankt Peter, én af Jesus’ disciple og den første pave, blev korsfæstet og begravet. I kirken findes Michelangelos berømte marmorskulptur Pietá, som er en skulptur af Jomfru Maria, der holder den korsfæstede Jesus i sine arme.

Rom Rom er et ideelt sted at tage hen på studietur på grund af de mange muligheder, man får for at udfolde sig i de fag, som vi rejste med, nemlig matematik og naturgeografi.

Vandet i Rom Inden denne vellykkede studietur til Rom fik vi en del informationer, der skulle hjælpe os til at forstå byen og dens men-

nesker og forstå, hvordan byen nåede sin storhedstid. I oldtiden havde Rom omring 1 million indbyggere, der hver brugte omkring

Det sociale samvær Turen til Rom var, på trods af et stramt program, meget mere end blot læring og faglighed. Studieturen var den perfekte “ryste-sammen-tur”. Når dagens program var overstået, stod den på socialt samvær med resten af klassen og lærerne. Vi var ude at spise en masse god italiensk mad og især også italiensk is. Selvom vi i klassen synes, at vi i forvejen havde et rigtig godt sammenhold, blev dette bare bekræftet og styrket endnu mere. Nogle aftener tog vi i byen, men det var ikke så meget fest, det handlede om, det var mere det, at vi var sammen. Turen derned og hjem igen var også ren hygge. På vej derned var forventningens glæde ved at gøre alle vilde, fordi vi bare ville af sted, og det kunne ikke gå for stærkt. Hjemturen var derimod lidt anderledes, for her var vi alle så trætte, at vi enten sov eller snakkede om de sjove ting, der nu var sket på turen. Her, et godt stykke tid efter turen, kigger vi alle tilbage og savner Italien og det specielle bånd, man knytter, når man er på tur. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at studieturen bliver noget af det, vi husker på, når vi en dag tænker tilbage på vores gymnasietid.

1000 liter vand om dagen. For at kunne skaffe vand til alle disse mennesker, der alle havde dette store forbrug, hentede datidens ingeniører vandet op til 91 kilometer fra byen ved hjælp af kæmpe akvædukter. Disse akvædukter førte vandet fra omkringliggende bjerge med kilder af vand ind til Rom. Akvædukterne blev en nødvendighed, da romerne blev tvunget til at finde en ny vandkilde, fordi floden Tiberen, som løber gennem byen, blev alt for forurenet. Romerne brugte Tiberen som losseplads. Det var deres måde at få affald skaffet af vejen på. Deres kloakker førte også ud i Tiberen. Akvædukterne førte rent drikkevand til Rom. Vandet blev transporteret gennem store rør af murværk, og efter behov kunne det føres frem i flere etager. Fra vandkilden til byen var en hældning på to meter pr. kilometer det optimale for akvædukterne. Når vandet kom ind til Rom, blev det ledt ind i én hovedfordelingstank, som først siede vandet og derefter inddelte det i tre ens, men regulerbare dele. Denne hovedfordelingstank var bygget, så mest muligt af vandets fremdrift blev bevaret. Når vandet havde været igennem denne tank, blev det via blyrør ført ud til andre fordelingstanke, som førte vandet ud til byens befolkning. Hvorfor vandet blev inddelt i tre dele, er i dag meget usikkert, da man ikke har kunnet finde eller registrere et sammenhængende netværk. Det er dog fortalt, at grunden til, man havde disse tanke, var, at de lettede tilslutning og reparation af rørene ud til forbrugeren og formindskede vandets tryk, inden det kom ud til forbrugerne. Det var mest almindeligt at hente vand ved byens fontæner, og Roms ledningsnet blev udbygget, da der efterhånden kom flere og flere akvædukter til. Med tiden fik romerne opbygget et cirka 500 kilometer langt system af akvædukter omkring byen. På flere af vores mange gåture kunne vi flere gange se de store ruiner af tidligere akvædukter samt de mange fontæner, som stadig er i brug i dag.

Vulkanen Vesuv Om vulkaner siger man, at for at vide noget om dem i fremtiden er man nødt til at kende deres fortid. Vesuv er en vulkan beliggende ved Napolibugten. Den var sidst i et ”vildt” udbrud i år 79 efter Kristus. Seneste egentlige udbrud var i 1944. I området omkring Vesuv bor omtrent 3 millioner mennesker. Dette skyldes, at jorden omkring en vulkan er meget frodig, og derfor får man meget ud af at dyrke denne jord. Det er i dag stadig muligt for Vesuv at gå i udbrud, og derfor har man i Napoli også en evakueringsplan for de 3 millioner beboere.

Matematisk konstruktion Vores program i Rom bestod særligt i at bemærke de storslåede bygninger, og de matematiske konstruktioner de bestod af. Under besøget på Peterspladsen (konstrueret af Gianlorenzo Bernini i 1656-1667) lærte vi om konstruktionen af pladsens ellipseform, hvor der i dens brændpunkter er en obelisk og fontæner. Selve pladsen er opbygget som en ovato tondo, der er betegnelsen for to cirkler som træder ind over hinanden og dermed danner en oval. I siden af selve pladsen, står overdækkede søjlerækker, også kaldet kolonnader, som viser sig som oval- og ellipselignende kurver. Bernini ønskede som en del af sin konstruktion at markere verdenshjørnerne, så derfor konstruerede han små ovale relieffer rundt om obelisken, som viser de 16 kompasretninger. Et andet eksempel på en kompliceret konstruktion er Colosseum, som vi også besøgte under turens forløb. Selve bygningen er opbygget af ovaler, der er stykket sammen af otte cirkelbuer. Ovalen stammer fra antikken, hvor romerne introducerede ovalen i arkitekturen under opbygningen af amfiteatre. En oval defineres som en aflang, rundlig figur, og selve ordet betyder ”ægformet”, og stammer fra det latinske ord for æg, ”ovum”. Byggematerialer i Rom Allerede i det antikke Rom formåede man at bygge nogle af de største vidundere inden for arkitektur. Vi kiggede derfor i naturgeografi på hvilke byggematerialer, man dengang benyttede sig af. Det var især marmor, sandsten, kalk og tegl. Marmoren var også et udtryk for rigdom, som det kan ses i kirkerne.

Pompejis undergang Pompeji er en delvis begravet romersk by, der under Vesuvs udbrud i år 79 efter Kristus blev dækket af aske og dermed forsvandt. Senere har arkæologer udgravet det meste af byen, og i dag kan man komme ind og gå i den (delvist) udgravede by. Sammen med byen blev de mennesker og dyr, der ikke nåede at flygte, begravet. De blev sandsynligvis kvalt af de giftige gasser eller af de nedfaldne pimpsten. Man har derfor fundet hulrum i det vulkanske materiale dannet af mennesker i deres dødsøjeblik og herefter fyldt hulrummene med gips og lavet de afstøbninger, der nu er udstillet i Pompeji. Sammen med klassen var vi i Pompeji, hvilket var en helt fantastisk oplevelse. Vandretur på Vesuv Hele klassen var oppe på Vesuv, hvor vejret var helt vildt. Det var en oplevelse at se varm damp stige op fra vulkanen og mærke, at det lugtede af svovl. På grund af det dårlige vejr, havde vi desværre ingen udsigt over Napoli-bugten. Gry Jefsen 2s, Anne Bøgen, 2s Julie Kamper Wolff, 2s

Studietur med 2r til Málaga Sol, sommer og mojitos – sådan lød de forventninger, som 2r havde til Málaga. I stedet tog vi på sprogskole. Det viste sig nu ikke at være så slemt, som det lyder, og vi fik både lært om spansk kultur, at skrive i datid og danse salsa. Benmuskler fik vi også, nok til at gøre vores ellers uimponerede idrætslærer stolt. Skolen lå nemlig på toppen af et stejlt bjerg, og de forskellige seværdigheder var også placeret i de højere luftlag. Dog var de fleste heldige at have en værtsfamilie, som boede tæt på strand og by. Da vi endelig ankom til Málaga efter omkring 12 timers rejse, havde vi alle travlt med at komme ud af lufthavnen og mærke varmen. Derfra tog vi en bus til Plaza de Torros, en tyrefægtningsarena, som blev vores sædvanlige mødeplads. Der blev vi mødt af vores værtsfamilier, som fulgte os hjem til vores midlertidige hjem. På trods af en overvældende træthed måtte vi ud på en søgen efter en restaurant, hvor både allergikere og veganere kunne spise (dette viste sig at være en større udfordring gennem hele turen). Dagen efter bød på træning af lårmuskler, bøjning af spanske verber, guidet rundtur i byen og nydelse af solen. Selvom undervisning fra morgenstunden ikke just var det, vi havde håbet på, viste det sig at være en god oplevelse. Lærerne var energiske, underholdende og intelligente, og vi lærte rigtig meget. Ud over sprogskole bød turen også på en masse smukke seværdigheder såsom borgruiner, gamle monumenter og den nybyggede havn. Vi var også et smut forbi Grenada, hvor vi så Alhambra. Da

Grenada ligger højere oppe i bjergene, var der koldere end forventet, og mens vi i lang tid ventede udenfor på at få billetter, måtte vores stakkels lærere høre på megen klagen. Trods kulden og ventetiden, var stedet både smukt og spændende. Derefter var der tid til lidt shopping i byen. Hjemmefra havde vi forberedt små fremlæggelser om forskellige seværdigheder rundt omkring i Málaga. Heriblandt borgen Castillo Gibralfaro, der igen lå på toppen af et bjerg. På den lange vej derop var der mange blomster og træer, og ifølge Alexander (HE) var der endda også et pepperonitræ! Det viste sig at være en mindre sprogspas, og vi fik forklaret, at pepperoni på tysk er jalapeños. Vi var også så privilegerede at komme ind på Museo de Picasso, der har mange spændende værker. Så spændende, at Tracy (TS) måtte have et billede, hvorefter han blev irettesat af en museumsvagt. Det viste sig at være sværere at komme ud end at komme ind. Det var nemlig Semana Santa, påskeugen, og der var derfor påskeoptog, så gaderne var fulde af mennesker, der ikke var vilde med at flytte sig. Derfor måtte vi mase os igennem mængden for at komme videre. To af aftenerne var der arrangeret fællesspisning, den ene på den velkendte restaurant El Pimpi, hvor selveste Antonio Banderas har spist. Den anden var på Cortijo de Pepe. Begge bød på en masse ny og spændende mad, deriblandt hele blæksprutter og andre mærkværdigheder. Ud over sprogskole og udflugter havde

lærerne været så søde at give os nok fritid til, at vi kunne spise jordbær på stranden, shoppe på den marmorbelagte gågade og nyde en mijito eller piña colada på en lokal bar. Efter 5 dage i det dejlige og varme Málaga, måtte vi desværre sige farvel til vores søde værtsfamilier og vende vores lettere solbrændte snuder hjem mod det lille, kolde

Danmark igen. Heldigvis gik flyveturen godt uden forsinkelser og glemte elever – togturen fra Kastrup derimod… Klassisk DSB! Vi takker skolen og vores dejlige lærere Tracy og Alexander for en fantastisk dejlig tur. ¡Chin chin! 2r. Amalie Steinmeier, 2r Mie Kirstine Andersen, 2r

Forbandelsen ophævet: Begge pokaler i hus!

Ribe Katedralskoles piger og drenge viste flot og resultatorienteret fodboldspil, enestående sammenhold og benhård kampvilje, inden det lykkedes at få begge pokaler med hjem til Puggårdsgade. Ifølge træneren skriver vi nyere RK-historie. Ribe, fredag den 9. september. Solen bagte over stadion ved Ribe Fritidscenter, som om den havde en masse at skulle bevise. Stemningen var høj, og tilskuerne var fulde af forventninger. Det var dagen, hvor de fineste fodboldtalenter blandt Ribe Katedralskoles elever endnu engang stod ansigt til ansigt med deres rivaler fra byens handelsskole. Kampene bestod af to halvlege à 25 minutter, og pigerne var de første i arenaen. Her var vi vidner til flot samspil og god kampgejst, der vidnede om, at nederlaget fra sidste år efter en udmarvende straffesparkskonkurrence, skulle revancheres. Kampen var i begyndelsen ret lige, indtil

handelsskolens piger gjorde det til 1-0. Det var en streg i regningen for RK-pigerne, men de tabte ikke modet. Nogle minutter senere driblede Line Bruhn-Hansen (3z) i et flot sololøb bolden hele vejen fra banens

midte forbi handelsskolens sidste forsvarsspiller og satte den sikkert i modstanderens netmasker. 1-1. ”Vi gider ikke tabe. Vi har et stærkt hold, og vi kender alle sammen hinanden. Men vi savner vores træner, Gitte (som var på kursus, red.)”, udtalte Pernille Sørensen og Rikke Breum på udskiftningsbænken under kampen. Spurgt til taktikken svarede træner Finn Nørgaard Laursen smågrinende: ” Vi skal score flere mål end de andre”. En tilgang som Deres udsendte umiddelbart kun kunne bifalde. I 2. halvleg fastholdt vores piger presset og endnu et langt sublimt opspil afsluttedes med et resolut spark fra Cecilie Munch Jensen (2s), der sendte bolden rasende forbi handelsskolens målmand. 2-1 til katedralpigerne. Mod kampens slutning jagtede handelsskolens piger en udligning, og vi blev sat voldsomt under pres. Det lykkedes dog vores piger at bevare fatningen og sandelig, om de ikke også præsterede at komme til afslutninger. Således sendte Line

Bruhn-Hansen (3z) bolden lige forbi målet efter endnu et velopbygget angreb. Bedst som alle troede, at kampen ville slutte, fik vores piger tilkendt et straffespark, som koldt og kynisk blev eksekveret af Lene Marie Schack (1e) og kort inden slutfløjtet resulterede i en sejr til Katedralskolens piger på 3-1. Hvilken indsats og hvilken fortjent glæde, der herefter udfoldede sig på stadion med vilde skrig og rundkredsdans. Efter en kort pause blev det drengenes tur, og her stod der om muligt endnu mere på spil, eftersom de har måttet sluge nederlag efter nederlag til handelsskolen de sidste mange år. Kampen var i det store og hele rimelig jævnbyrdig og kastede ikke mange chancer af sig. Der var meget spil på midtbanen og en anonym tilskuer betegnede endda kampen som ’lidt kedelig’. Kampens dramatiske højdepunkt stod Morten Maindal Nielsen (3s) for, da han sparkede bolden i målet, og bedst som vi alle troede, at sensationen var en realitet, dømte dommeren offside. Træner Alexander Hemstedt viste tydeligt sit tyske temperament på sidelinjen, hvor tomme drikkeflasker med jævne mellemrum fik nogle hidsige spark. Det lykkedes dog med lidt fingerspidsfornemmelse Deres udsendte at få en kommentar om den forestående taktik: ”Vi har skiftet opstil-

ling fra 4-5-1 til 4-4-2. Vi skal score inden straffespark.” Det lykkedes dog aldrig, og hvis vi måske havde savnet spænding og dramatik i den ordinære spilletid, så fik vi det i så rigelige mængder i den efterfølgende straffesparkskonkurrence. Sebastian Risum Thomsen (1p) indledte duellen med at sparke direkte på handelsskolens målmand og måtte med tydelig ærgrelse gå tilbage til sine kamme-

rater. Efterfølgende scorede handelsskolen til 1-0, og så var det Nikolaj Omby Ibsen (1a), der stod med ansvaret for at holde RK inde i kampen. Det klarede han overbevisende med en sikker placering til venstre for målmanden. 1-1. Handelsskolen fortsatte presset med føring til 2-1, og så var det Hjalte Thomsen Purreskovs (3s) tur til at holde trit med modstanderne. Desværre skød han bolden direkte ind på stolpen, så også han måtte gå slukøret tilbage til sine støttende medspillere. Nu var det op til målmand Viktor Rasmussen (1a) at vise, at Katedralskolen var kommet for at vinde. Det var et afgørende øjeblik, og med en fremragende redning vandt han med ét alle RK-hjerter på stadion. Kunne dette være vendepunktet? Fortsat 2-1 til handelsskolen. Christian Sørensen (3s) var næste straffesparksskytte fra Katedralskolen, og han lavede en meget velkommen fuldtræffer til 2-2. Handelsskolen havde dog fortsat et skud ekstra og var nu nødt til at score for at bevare føringen, men for anden gang shinede vores alle sammens Viktor med en drøm af en redning, der førte kampen

tilbage til status quo. Frederik Wind (3y) bragte herefter RK foran i kampen til 3-2, men handelsskoledrengene fulgte hurtigt efter med en udligning til 3-3. Morten Maindal Nielsen (3s) holdt kadencen og fik med sin scoring til 4-3 revancheret for sit tidligere underkendte mål. Handelsskolen fortsatte sin modstand med endnu en udligning til 4-4, men RK’s Kristian Suurballe (3r) bevarede presset og gjorde det til 5-4 med en sikker placering til venstre for målmanden. Efter endnu en handelsskole-udligning til 5-5 måtte Kaj Feddersen (3t) vise, at Katedralskolen mente det alvorligt, og med nok en fremragende kasse, var RK endnu engang i front med 6-5. Hvor længe kunne det blive ved? Ikke ret meget mere. Handelsskolen brændte deres næste skud, og dermed var det afgjort: Katedralskolens drenge havde endelig besejret deres nemesis fra Nørremarken! Der var en nærmest ekstatisk stemning blandt de mange tilrejsende fans fra RK, mens drengene på banen jagtede deres helt egen målmandshelt, der til sidst måtte smide sig på banen og lade sig overdænge af sine medspillere, så de til sidst udgjorde en ordentlig bunke af jublende drenge i røde trøjer.

Vores egen udgave af Sepp Piontek, træner Alexander Hemstedt, var tydeligt glad og lettet: ”Det er fedt. Det her er mit femte år, og så lykkedes det endelig. Vi har ikke vundet siden 2005. Vi skriver nyere RK-historie. Nogle talte om den såkaldte forbandelse”, grinede han. Katedralskolens rektor, Kristian Bennike, stod med et veltilfreds smil og var ved at

sprænge af stolthed: ”Det er fantastisk. Det er første gang, vi vinder i 11 år. Vi kom godt fra start, og vi sad på store dele af kampen. Retfærdigheden skete fyldest.” Vicerektor, Henrik Kjar, boblede ligeledes af glæde: ”Det var fantastisk målmandsspil. De spillede konsekvent og beslutsomt.” Ved et bord sad Morten Maindal Nielsen (3s), Hjalte Thomsen Purreskov (3s), Sebastian Risum Thomsen (1p) og Anders Jepsen (2t) sammen med de andre fodbolddrenge og fik en velfortjent øl. Det var tydeligt meget vigtigt for Morten at pointere, at han altså ikke var offside, men var blevet snydt for et mål. Hvordan lykkedes det jer at vinde? ”Vi spillede en stærk 2. halvleg. Vi havde en stærk mentalitet og sammenhold, de bedste fans og en god målmand. Og så holdt vi hovedet koldt,” forklarede de. På en skole, der værner om sin historie, vil denne dag uden tvivl få sit eget lille kapitel. Et stort tillykke skal der lyde herfra til de dygtige piger og drenge, til deres trænere og til os alle sammen. Så kom begge trofæer endelig hjem til Puggaardsgade. Deres Udsendte, Rasmus Friis

Fest for de unge i Ribe Ribe Handelsgymnasium og Ribe Katedralskole var gået sammen om at lave en fest for skolernes elever, og aftenens musikalske hovednavn var Scarlet Pleasure. Der var omkring 600 deltagere til festen, og der blev grinet, snakket, danset, hoppet og givet knus på tværs af skoler og uddannelser. Stemningen var god aftenen igennem, og skal man lytte til elevernes tilbagemeldinger, har en ny tradition set dagens lys. Karen Haahr

Ribe Handelsgymnasium og Ribe Katedralskole har i mange år haft en årlig ”Battle of Ribe”, hvor skolernes fodboldhold dystede mod hinanden. Der har fra begge skolers side været ønske om yderligere samarbejde, og som en konsekvens heraf arbejdede skolernes festudvalg i efteråret 2015 frem mod en aften i slutningen af januar. Godt humør og vilde danse Bevægede man sig uden for døren i Ribe den 22. januar først på aftenen, kunne man observere grupper af unge mennesker, som feststemte bevægede sig i samme retning – nemlig mod Ribe Katedralskoles hal på Damvej.

Studietur til Hamborg Jeg føler, at jeg først lige har lukket mine øjne, da jeg hører den irriterende ringen fra mit vækkeur. Jeg har egentlig bare lyst til at grave mig dybt ned under dynen og prøve at værdsæt de sidste øjeblikke, før jeg bliver nødt til at stå op. Dét er ikke en følelse, man oplever sjældent i vinterperioden, især ikke hvis man går i 3.g. Men som man siger på tysk: ”Ohne Winter wäre der Frühling nur halb so schön.” Ovenpå to ugers intensiv SRP-skrivning, ventede der altså et skønt forår. Det var en helt anden følelse at vågne op i Hamborg få uger senere. På den sjette forårsdag i mit sidste skoleår på skolen steg jeg, sammen med resten af 3.g TYF, på toget til Hamborg. Her skulle vi tilbringe de følgende dage med at suge tysk kultur til os. Smag for storbyen For at få en lille smagsprøve på den tyske storby, introducerede Anne Marie os i tysktimerne for små bidder af, hvad vi ville komme til at opleve. Her blev alle Hamborgs vinkler sat i spil; lige fra den lystige musikalske beretning “Auf der Reeperbahn nachts um halb eins” af Hans Albers til det mere nutidige og ucensurerede nummer “Hamburg Anthem” af Samy Deluxe. I timerne op til turen fik vi derudover også fornøjelsen af at læse ”Kabale und Liebe”, et klassisk stykke af dramatikeren Friedrich Schiller fra slutningen af det attende århundrede. Syn for sagen På ankomstdagen aflagde vi ”Hamburger Kunsthalle” et besøg, hvor penselstrøg pyntede talrige lærreder ophængt på røde vægge. Vores besøg hos malerierne, som er malet af den danske guldaldermaler C. W.

Eckersberg, var ikke kun for øjets skyld. Vi fik nemlig ikke lov at glemme, at vi gik i 3.g, da opgaven lød på en god gammeldags billedanalyse – på tysk, selvfølgelig. Efter at have skrabet ord ned på papir ved brug af hinandens rygge som underlag, gik turen med metroen videre til St. Pauli og ”Reeperbahn:” Stedet hvor det brogede natteliv finder sted i Hamborg, og som huser mange værtshuse, natklubber og diskoteker. Vi nøjedes med en gåtur i de skinnende lys og tog derefter hjem for at krybe i seng. Næste morgen vågnede vi op på lækre hotelværelser med nyvasket sengetøj og på et nogenlunde anstændigt tidspunkt med en lys himmel – vi var langt fra vinterdeprimerede. Turen gik til Siemens, hvor vi

fik et kig ind i virksomhedens foretagender indenfor vindmølleindustrien – og selvom vi ikke ligefrem er handelsskoleelever, var besøget et interessant indslag i turen. Efter lidt fritid i Hamborgs gader mødtes vi til havnerundfart ved ”Landungsbrücken” ved Elben i strålende vejr. Lyden af lykke Den samme tekst, som vi få uger forinden havde siddet og kæmpet os igennem med sved på panden, fik vi nu at se udfoldet på en scene i en symfoni af de fineste toner og de flotteste kostumer. I ægte Hollywoodstil mødte vi op i operahuset i Hamborg i fint tøj og ventede spændt i forhallen med en pretzel i den ene hånd og vores billetter i den anden, da dørene til forestillingen

”Kabale und Liebe” blev åbnet, og vi fik sat os til rette. Vi var så heldige, at Anne Marie havde medbragt sin kikkert, så vi kunne føle os en smule royale. Det var svært ikke at have ondt af resten af klassekammeraterne, der sad hjemme i Danmark en onsdag aften og lavede deres lektier lidt for sent med et lidt for stort koffeinindtag og lyttede til en playliste på Spotify kaldet ”Intense Studying”, ”Global Top 50” eller noget tredje, der skulle virke som motivation. Føle på fortiden Det er svært at skulle opleve tysk kultur uden at grave lidt i den tyske fortid. I den anledning brugte vi nogle timer på at kaste et blik tilbage til tiden under 2. Verdenskrig. Et besøg på Historisches Museum Hamburg og på en jødisk pigeskole gav os et melankolsk indblik i den situation, som mange mennesker befandt sig i, mens 2. Verdenskrig akkompagneret af samtidens antisemitiske holdninger hærgede i landet.

Duften af doughnuts Selvom vi havde et travlt program, havde vi også overraskende meget tid på egen hånd. Den blev udnyttet til hyggelige gåture, shopping i Hamborgs gågade, og en del tid blev brugt på at spise – heriblandt doughnuts fra Dunkin’ Doughnuts. Det blev desværre ikke til særlig meget traditionel tysk mad; men så har man jo altid en undskyldning for at tage tilbage engang og få en Döner. Opsummeret var holdets tur til Hamborg en stor succes, hvor vi både kom tættere på den tyske kultur og hinanden. Skulle man nogensinde have lyst til at prøve det samme, er Hamborg et super fornuftigt valg. Charlotte Skjold Qvist Christensen, student 2016

Konkurrencer Geografi Olympiade for elever med naturgeografi på B- eller C-niveau. Skolens hold i stx samt enkelte elever fra hf deltog i den indledende runde på skolen. Lærke Bjerg Poulsen 2s og Tobias Dich Pedersen 2r gik videre til semifinalen i Århus den 7.-8. januar 2016. Kemi Olympiade for elever med kemi på A-niveau. Skolens A-niveauhold i kemi i 3.g deltog i 1. runde på skolen. Jane Tygesen Skønager 3x og Mikkel Zacharias Bystrup Holst-Hansen 3x gik videre til 2. runde i København den 29.-31. januar.

EUSO EUSO, European Union Science Olympiad for 1.g-elever. Anne Outzen Kristensen 1z, Freja Bruun Bojesen 1x, Maja Drejer 1x repræsenterede skolen ved den regionale finale i Kolding den 3/2 2016, og selvom de klarede sig fint, gik de desværre ikke videre til den danske finale i Sorø. Biologi Olympiade for elever med biologi på A-niveau. Skolens A-niveauhold i biologi deltog i 1. runde på skolen. Fysik Olympiade for elever med fysik på A-niveau. Begge skolens A-hold i fysik deltog i første runde på skolen.

ATU, Latin, sommerskole Rom, Vismandstalent.

Georg Mohr konkurrence i matematik. Alle skolens matematikhold på A- og Bniveau deltog i 1. runde, som blev afviklet på skolen den 10/11 2015. Også 2. runde blev afviklet på skolen. Det skete den 12/1 2016 med 8 deltagende elever: Alberte Maimburg 3t, Henrik Bojsen Kjær 3x, Jane Thygesen Skønager 3x, Jeppe Bladt Vestergaard 2x, Kirstine Bruun Viuf 3x, Lasse Nyborg 3x, Pernille Anne Jørgensen 2x, Signe Jenrich Larsen 3z. Robot OL – WRO: Ribe Katedralskole deltog for første gang i Robot OL i efteråret 2016 og lagde stærkt ud med en 3. plads i finalen. Da Ribe Katedralskole for tiden ikke har undervisning i programmering, forudsætter deltagelse i Robot OL, at eleverne i august og september deltager i skolens robot-studiekreds. 5 elever fordelt på to hold deltog i studie-

Fremtiden Spirer. kredsen og finalen i Århus den 1/10 2016, og igen blev det til en flot 3. plads til holdet bestående af Daniel Hessellund Johansen 3z, Jennifer Wiencken 2z, Nanna K. Müller 2x. Unge Forskere: De 2 af de 3 STC-elever, Kirstine Bruun Viuf 3x og Signe Jenrich Larsen 3z, samt desuden Charlotte Skjold Qvist Christensen 3x, Emma Thonesen Hostrup 3z, Kristian Egstrand Andersen 3x og Sofie Jastrup Lanng 3x indsendte opgaver til konkurrencen Unge Forskere og alle gik videre til Semifinalen i Sønderborg den 31. marts. Charlotte Skjold Qvist Christensen 3x, Emma Thonesen Hostrup 3z og Sofie Jastrup Lanng 3x kvalificerede til finalen i Forum den 24.-26. april 2016.

Latin vinder.

Fremtiden Spirer – Andelskassens innovationskonkurrence: I efteråret 2016 deltog 2h3g in og 3t SA fra Ribe Katedralskole i konkurrencen Fremtiden Spirer. En gruppe på 5 elever gik videre fra den lokale semifinale til den landsdækkende finale med et projekt om ”farmer-ferie”: Kaj Fed-

dersen, Katrine Kabel Nylund, Mathilde Enemark Outzen, Rikke Laugesen og Signe Frisgaard Pedersen, 3t. Latinkonkurrence for 3.g-elever med latin på A-niveau. Konkurrencen er national, og der afvikles kun én runde, hvorefter der findes en vinder. Eleverne på skolens A-niveauhold i latin deltog i konkurrencen den 9/2 2016. Jakob Godsk Nielsens opgavebesvarelse blev sendt videre til bedømmelse og blev udpeget som årets bedste, så Jakob blev dette års vinder af konkurrencen. DM i sprog: Konkurrence er en national konkurrence for elever med sprogene fransk, spansk og tysk i gymnasiet. Eleverne testes i både grammatik, kultur og ordforråd. I dette skoleår deltog hold i alle 3 sprog: 2t TyF, 2g TyF1, 3g TyF2, 2xyTyF 3gFRB, 2g SPB 3r SPB, 2r SPB, 3g SPB. Følgende 3 elever gik videre til semifinalen den 24/11 i Farum: Camilla Brix Sørensen 3r, Lamija Mehmedovic 2r, Tobias Dich Pedersen 3r. De tre fik en flot 3. plads i finalen.

DM i spansk. Juvenes Translatores: Hvert år deltager Ribe Katedralskole i lodtrækningen om deltagelse i oversætterkonkurrencen Juve-

nes Translatores; men hverken i 2014-2015, 2015-2016 eller 2016-2017 er skolen blevet udtrukket til deltagelse.

Kemi OL, Robot OL, EUSO, Geografi OL

Talentarbejde Skolen har længe haft tradition for at tilbyde de dygtigste elever deltagelse i faglige konkurrencer, og antallet af faglige konkurrencer er gradvist øget gennem de sidste år. Men derudover udvikles i disse år også forskellige andre tilbud til de dygtigste elever. Science Talent College: I foråret 2012 tilmeldte skolen sig ScienceTalenter, der administreres af Talentakademiet, der har til huse på Sorø Akademi. Eleverne til ScienceTalenter udpeges af deres lærere i de naturvidenskabelige fag i foråret i 1.g. Talentakademiet udbød de første år et ScienceTalent College-program, STC, for elever med alle fire naturvidenskabelige fag. I foråret 2016 ændrede Talentakademiet deres tilbud, så det fremover består

af ScienceTalent Academy, STA, for elever med kemi og biologi og MasterClass i matematik og fysik. ScienceTalent College og ScienceTalent Academy programmet strækker sig over 2½ år, og eleverne deltager i 8 camps af tre dages varighed, Camp nr. 7 er en udenlandstur. MasterClass er et program, der kun strækker sig over et år med i alt tre camps af tre dages varighed. I begge programmer er der er lektier forud for og en opgave som afrunding på alle camps. Når eleverne går i 3.g afsluttes ScienceTalent College og ScienceTalent Academy med aflevering af et større projekt og et mundtligt forsvar heraf. Projektet indsendes ligeledes til konkurrencen ”Unge Forskere”.

I foråret 2014 udvalgte skolen følgende tre elever til STC: Kirstine Bruun Viuf 1x, Lasse Nyborg 1x, Signe Jenrich Larsen 1z. De to af de tre elever gennemførte STC og kunne denne sommer både fejre både deres studentereksamen og afslutningen på STC. I foråret 2015 udvalgte skolen følgende fem elever til STC: Inga Amalie D. Christoffersen 1z, Louise Vase Bach 1z, Luise Bach Poulsen 1x, Pernille Anne Jørgensen 1x, Sofie Mathiesen 1z. De går nu alle i 3.g. I foråret 2016 udvalgte skolen følgende to elever til STA: Caroline Thyssen Petersen 1x og Emma Kathrine Foged 1z. Til MasterClass udvalgte skolen følgende to elever: Freja Bruun Bojesen 1x og Thor Eric Dueholm 1x. De går nu alle i 2.g. Akademiet for Talentfulde Unge: I efteråret 2012 kom Ribe Katedralskole med i regionens talentprojekt. Dygtige elever opfordres til at søge, men kan også sende en uopfordret ansøgning om at deltage. Skolen vælger blandt ansøgerne de bedste 5-7 elever til Akademiet. En forudsætning for deltagelse er, at man er dygtig til og interesseret i hele gymnasiets fagrække. Akademiets program løber over 2 år, med 4 obligatoriske seminarer pr. semester, en SummerCamp og en række frivillige tilbud. Seminarerne ligger normalt efter skoletid, og der er ikke lektier og opgaver til seminarerne, til gengæld skal man være interesseret, engageret og motiveret og klar til at yde sit bedste, når man mødes. I foråret i 3.g afsluttes forløbet med diplomoverrækkelse. I foråret 2014 udvalgte skolen følgende fem elever: Asbjørn Guldhammer Riis

1y, Camilla Dahm Jepsen 1z, Christina Hamkens Fisker 1x, Dagmar Titti Kjems Sairanen 1t, Sarah Bickel Flensburg 1z. De fire af de fem elever gennemførte ATU og kunne denne sommer både fejre både deres studentereksamen og afslutningen på ATU. På grund af orlov afsluttede også Mikkel Zacharias Bystrup Holst-Hansen fra ATU årgang 2013 ATU sammen med årgang 2014. I foråret 2015 udvalgte skolen følgende fem elever: Anne Bøgen 1s, Camilla Brix Sørensen 1r, Kamille Haugsted Kolbøl 1x, Line Bøgen 1s, Lærke Bjerg Poulsen 1s. De går nu alle i 3.g. I foråret 2016 udvalgte skolen følgende syv elever: Lærke Skjøth Nissen 1x, Louise Marie Holm 1t, Niels Nicolajsen Geil 1s, Sine Sejerup Kristiansen 1x, Terese Thygesen 1s, Mette Lind Nielsen 1z, Karoline Elisabeth Thode Kristensen 1x. De går nu alle i 2.g. Talentpleje i de klassiske fag: I foråret 2016 udpegede skolen en særlig talentfuld latinelev, Helle Granum Nielsen, der fik et ophold ved ”Summer School” på det Danske Institut i Rom den 11/7 – 23/7. Talentprojektet organiseres af fagkonsulenten i de klassiske fag og det Danske Institut i Rom. Talentpleje i tysk: Som led i projektet ”Tysk som Karrierevej” deltog seks elever fra 2. og 3.g den sidste uge af sommerferien i sprogskole i Leipzig: Anne Bøgen 3s, Frida Rygind-Eriksen 3z, Johanne Copa Kjelstrup 2r, Kristina Varming 2t, Line Bøgen 3s, Nikoline Tank-Baaskjær 3t. Talentarbejde for folkeskoleelever: I skoleåret 2013-2014 indledte Ribe Katedralskole et samarbejde med primært Vittenbergskolen i Ribe om udvikling af talentpleje for folkeskolens ældste elever.

Samarbejdet foregår i første omgang inden for de naturvidenskabelige fag og består af en Science Club for elever i 8. klasse. Science Club’en løber over 6 uger med én eftermiddag pr. uge, og eleverne møder her forskellige naturvidenskabelige fag og lærere og arbejder med emnerne: ”Den blå planets opbygning”, ”Dessertbiologi - hvordan man mislykkes med sin citronfromage”, ”Retvinklede trekanter med heltallige

sider”, ”Geometrisk optik”, ”Sukkersøde drikkevarer”, ”Platoniske legemer”. I vinteren 2015-2016 blev klubben afviklet i ugerne omkring vinterferien. Det samme vil være tilfældet i vinteren 2016-2017, og elever fra alle Vadehavsskolens afdelinger med overbygningselever deltager. Anne Granum-Jensen

Sommerskole i Rom Sommeren 2016 fik jeg et enestående tilbud: Muligheden for at komme 14 dage på sommerskole i Rom sammen med 16 andre danske latin-A-elever. Sommerskolen ville foregå parallelt med ”Nordic Summer School in Rome”. Sommerskolen er målrettet universitetsstuderende; men vi fik muligheden for at følge med i en række af deres foredrag. Her oplevede jeg selvfølgelig, at niveauet, naturligt nok, var et andet end det, jeg kendte hjemmefra. Da universitetsprogrammet var for studerende fra hele Skandinavien, og lærerne var fra forskellige nationaliteter, foregik alle fore-

dragende på engelsk, hvilket gav muligheden for foredrag med blandt andet Poul Gwynne og Unn Aasdalen. Foredragene omfattede alt lige fra ”Kultur-hukommelse” til ”Pavestaten”, ”Skriftens udvikling” og meget mere! Det overordnede emne var ”Text-Memory-Monument. The use of the past in Italian Renaissance Culture”, og alle foredragene foregik på Det Danske Institut. Selv for den mest ihærdige klassiker ville 14 dage med foredrag bliver en smule ”overvældende”, derfor passede det perfekt, at de fleste dage bestod af en god blanding

af ekskursioner om formiddagen og forelæsninger om eftermiddagen. Takket være vores rejseplanlægger og lærer på turen, Susanne Behrens fra Odense Katedralskole, passede formiddagens ekskursioner for det meste til eftermiddagens program, så man kunne se en sammenhæng mellem de fysiske levn fra fortiden og foredragene om disse og deres samtid. Takket været C.E.G. Gads Fonds venlige økonomiske støtte, var det muligt for os at tage på en dagsudflugt til ruinerne af den antikke by Herculaneum samt vulkanen Vesuv – imponerende oplevelser! Det er usammenligneligt at gå i resterne af en oldtidsby, hvor der stadig er så meget tilbage, at du kan få følelsen af at gå i en by med smalle gader og høje huse. At står på toppen af vulkanen Vesuv tager pusten fra en (i mere end en forstand!). I det klare vejr var vi i stand til at se betagende langt

og skue ud over de omkringliggende byer. Bare den specielle vegetation, der er omkring en vulkan, var særlig at se. En anden uforglemmelig heldagsudflugt var turen til Roms antikke havneby Ostia. Her tager man toget og kommer langt uden for Rom til en lille ubetydelig by, hvor man finder Ostia liggende i fuldkommen stilhed, langt fra storbyens larm. Luften er varm og stillestående, så man nyder den kærkomne skygge, de høje træer giver. Ostia er ikke lige så vel besøgt som så mange andre turistmål, så man har også fornøjelsen af at gå i fred og ro, så man har ”plads” til at fordybe sig i oplevelsen. Foruden disse herlige ekskursioner fik vi også fornemmelsen af at gå ”Rom tynd” - om muligt. Vi besøgte flere af de stor highlights som Colosseum, Forum Romanum og Peterskirken, men også steder som Palazzo Massimo, Diocletianes Bade og – en af mine personlige favoritter – Galleria Borghese. Vi var også så heldige at besøge og være til foredrag på både det Amerikanske og Finske Institut (Villa Lante), der, på hver sin vis, var oplevelser i sig selv. Nogle

af de enkelte ekskursioner, hvor vi fulgtes med de universitetsstuderende, var blandet andet vores besøg i kirken Santa Maria del Popolo og det gamle bibliotek Bivlioteca Casanatense, der udmærker sig ved at have nogle af Italiens ældste bøger.

Selvom jeg ikke tvivler på, at turen lyder henrivende, ville det på ingen måde have været det samme, hvis ikke det havde været, fordi jeg rejste med ”ligesindede”. Det at rejse med andre klassikere, der har samme - nogen vil sige underlige - passion som en selv, er virkelig, rent ud sagt, fedt! At få lov og gå rundt i 14 dage og været ”ybér nørdet” omkring noget, man virkelig brænder for – det er en unik mulighed! Uden det helt fantastiske samvær og venskab, vi sytten fik, ville turen ikke have været den samme. Jeg skal være ærlig og sige, det var fjorten hårde dage! Man er virkelig ”på”, og det er ikke for sjov, de kalder det sommerskole. Man lærer en masse, men det kræver også, at man følger med. Ikke alt synes den enkelte lige interessant; men jeg er ikke i tvivl om, at det vil kunne bidrage til mine videre studier. Og selv hvis det ikke er tilfældet, så var jeg afsted med en folk herlige mennesker i en af Europas smukkeste byer, noget jeg aldrig vil glemme! Helle Granum Nielsen, 3t

Unge Forskere I vinteren og foråret 2016 deltog seks elever fra Ribe Katedralskole i semifinalerne i Unge Forskere på Danfoss Universe i Sønderborg. Tre gik videre til den nationale finale, hvor det dog ikke blev til podiepladser. Vejen til finalen - fra SRP til Unge Forskere Da jeg (endelig) fik bedømmelsen af mit studieretningsprojekt, besluttede jeg at tage “Frit fald med friktion” til nye højder og indsende det til den naturvidenskabelige konkurrence Unge Forskere, hvor man konkurrerer med projekter inden for de tre kategorier: Life science, physical science og technology. Det samme gjorde fem andre 3.g’ere fra Ribe Katedralskoles naturvidenskabelige studieretninger, og vi måtte nu vente på svar fra juryen på, om vi var gået videre til de regionale semifinaler. Svaret kom, og vi var alle, ligesom 94 ud af 2176

(!) andre gymnasieelever, gået videre og skulle derfor til Sønderborg og præsentere vores projekter i biologi, kemi, matematik

og fysik for en fagjury. Kravet til præsentationen af projekterne var, at vi skulle lave en “scientific poster” til at understøtte et mundtligt oplæg, hvori vi præsenterede og forsvarede vores projekt. Postere blev lavet med kyndig vejledning fra både billedkunstlærere og de naturfaglige lærer, og selv fik jeg udvalgt bolde, kar, kageforme, blyhagl, og hvad man nu ellers kan få brug for, når man skal forklare og forsvare et projekt om frit fald med friktion. Så var vi klar til semifinalen, som i år fandt sted på Danfoss Universe i Sønderborg. Vi fik hver vores lille stand, hvor vi holdt til, lavede små forsøg og uddelte smagsprøver. Under juryrunden kom medlemmer af juryen rundt og talte med os deltagere på tomandshånd. Vi havde besøg af omkring fem jurymedlemmer hver. Juryen måtte nu votere og beslutte hvilke projekter, der skulle gå videre til den nationale finale. Kriterierne for bedømmelsen var resultater og udførsel af forsøg, såvel

som formidling, nytænkning og brugen af den naturvidenskabelige metode. Under voteringen var Danfoss Universe åbent for offentligheden, og der var rig mulighed for at tale med interesserede børn og voksne. Tre af os var så heldige at gå videre til finalen, så selvom “Frit fald med friktion” måske ikke lyder ret nyskabende eller eksotisk, kan man godt nå langt med grundforskning, hvis man forstår at gøre det med grundighed og har god forståelse for den teori, der ligger bag, samt kan forholde sig kritisk til egne resultater. Med finalepladsen fulgte gode råd fra semifinalejuryen til, hvordan vi kunne arbejde videre med vores projekter og gøre dem bedre. Vi måtte i gang med arbejdet igen – der var med andre ord nye bolde der skulle falde gennem nye fluider. Finalen i Forum Finalen i Unge Forskere afholdtes i år i Forum i København og strakte sig over tre dage. Under finalen var der afsat længere tid til at tale med jurymedlemmerne, vi havde mere plads og kunne derfor medbringe flere postere. Når vi ikke havde juryrunder, var der åbent hus for skoler og andre interesserede, hvilket bevirkede,

at formidlingen og evnen til at tage et fagligt svært projekt og trække det ned på et niveau, hvor selv børnehaveklassebørn kunne være med, var i højsædet. Jeg kan sikkert sige, at jeg fik fedtet en del børn ind i vaskemiddel og solsikkeolie - men fysikken bliver unægteligt sjovere og mere tilgængelig, når man selv får lov at smide med golfbolde og kageforme og observere, hvad der sker. Ud over de 50 finaledeltagere fra gymnasierne, var der også 50 juniorer fra landets folkeskoler, som konkurrerede i en separat konkurrence. Desuden var der repræsentanter fra forskellige store danske virksomheder, for eksempel Novo Nordisk, Lundbeck og Danfoss og fra flere af universiteterne. På sidstedagen var der stort finaleshow, som var X-faktor værdigt. Lise Rønne var vært, og der var taler fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby og Hans Kongelige Højhed Prins Joachim. Der blev uddelt penge- og sponsorpræmier og kåret vindere af de enkelte kategorier samt en samlet vinder af Unge Forskere 2016. Det blev desværre ikke til præmier til os fra RK i denne omgang, men vi havde nogle

spændende og lærerige dage, hvor vi fik lov at nørde med ligesindede. Spring ud i det! Hvis du går på en naturvidenskabelig studieretning, vil jeg til slut opfordre dig til at indsende et projekt til Unge Forskere. Hvis du alligevel har skrevet en SRP i et eller flere naturvidenskabelige fag kræver det kun, at du ændrer marginalt på dette - så hvorfor ikke? Ud over at du får mulighed for at arbejde videre med din SRP og blive endnu mere ekspert inden for området, end du var i forvejen, er det en rigtig god mulighed for at træne den mundtlige præstation. Hvis du er så heldig (og dygtig) at gå videre til semifinalen og måske endda finalen, når du at fremlægge dit projekt rigtig mange gange til alt fra dygtige og interesserede jurymedlemmer til en flok fra 1a. Du får hele tiden feedback og lærer, hvad der virker under en fremlæggelse i en anden grad end man normalt har mulighed for i gymnasiet – du bliver med andre ord godt rustet og klar til de mundtlige eksaminer til sommer. Sofie Jastrup Lanng, student 2016

”Das ist der Hammer! ” I den sidste uge af sommerferien var vi seks piger fra både 2. og 3.g, som tog afsted på sprogskole i den tyske by Leipzig i delstaten Sachsen. Den morgen, vi skulle afsted, vågnede vi med en nervøs, men samtidig spændt følelse i maven. Vi skulle rejse med nogle andre gymnasielever fra Fredericia Gymnasium og to af deres lærere, hvoraf den ene selv er vokset op i Leipzig, hvilket gjorde, at vi både hørte om og så dele af

Leipzig, som man ikke ville have oplevet, hvis man bare var kommet med en guidebog under armen. Da vi ankom til Leipzig, blev vi budt velkommen af en stor og imponerende banegård og et flot gammelt nærliggende hotel. Vi startede vores ophold med en fælles middag på restaurant Barfusz, der lå klemt inde mellem andre cafeer og barer på en lille gade, der emmede af liv og menne-

sker, som sad og nød det tyske sommervejr med en øl i hånden, sådan som man kender Tyskland bedst. Der blev snakket livligt mellem eleverne fra de to gymnasier, og efter en tur på vores nye stambar, Alex, var det ikke længere muligt at skelne hvem, der kendte hinanden hjemmefra, og hvem, der ikke gjorde. Hele ugen igennem blev forholdet mellem os bedre og bedre. Vi fik et rigtig godt sammenhold på grund af alle de oplevelser, vi delte med hinanden – og de forskellige situationer, vi så hinanden i. Turen har givet os nye venskaber på trods af den forholdsvis korte tid, vi var sammen i, og vi mødes stadig af og til, når vi kommer forbi hinandens byer. Hver morgen havde vi fælles tyskundervisning i 3 ½ time med den tysktalende mexicaner Julio, og vi havde mange forskellige, underholdende og ikke mindst lærerige oplevelser, hvor vi fik øvet det tyske sprog med hinanden. Undervisningen bød på mange alternative undervisningsmetoder, hvor vi ikke bare lærte sproget, men samtidig fik en del af kulturen ind under huden. For eksempel fik

vi sidst på ugen en opgave, hvor vi i mindre grupper skulle udforske forskellige dele af byen. Leipzig er en universitetsby med mange spøjse bydele, som mindede en smule om Christiania med graffiti og alternative cafeer samtidig med, at den havde utrolig flotte universitetsbygninger – blandt andet et gammelt bibliotek, som rummede en trappe, der var som taget direkte ud af Titanic. For os, der kommer fra Sønderjylland, var det også et mindre kulturchok at se nogle af de typer, som befandt sig i Leipzig; Goth, Emo, og universitetsstuderende, som gik rundt uden sko på. Dem var der en del af. Men det kan aldrig skade at blive udfordret lidt på sit menneskesyn. Hver dag bød på nogle sjove og hyggelige stunder efter undervisnignen, hvor vi blandt andet besøgte den berømte Leipziger Zoo, et historisk monument, Völkerschlachtdenkmal, og en sommerbiograf med mere. Sommerbiografen var i den mere alternative del af Leipzig, hvilket stedet også bar præg af. Biografen var udendørs, et hyggeligt lille sted, som skabte en fed atmosfære. En aften tog vi til et friluftsteater, som lå lidt udenfor Leipzigs bymidte. Teatret var stillet op ude foran et slot, hvilket bidrog til flotte og stemningsfulde kulisser. Vi så teaterforestillingen Der Glöckner von Notre Dame. Selvom forestillingen foregik på tysk, var den ikke så svær at forstå, som man lige

umiddelbart skulle tro – den var derimod rigtig sjov og havde nogle gode scener. Efter sidste omgang undervisning fredag tog vi alle til et Kunstkraftwerk, hvor vi var inde og se udstillingen Illusionen. Det var en meget anderledes udstilling, end man normalt ser, og hvert værk inddrog sin tilskuer, hvilket også var med til at gøre oplevelsen endnu sjovere. Vi havde fælles spisning om aftenen, hvor der var reserveret bord til os på en restaurant, der lå under rådhuset, nemlig

Ratskeller. Det var en meget fin restaurant, som serverede den lækreste mad i hyggelige omgivelser. Da spisningen var færdig ville størstedelen af os elever gerne afslutte ugen med stil, så derfor tog vi på karaokebar, hvilket endte med at være en af de sjoveste byture længe. Hele lørdagen gik så med at komme hjemad; men heldigvis var turen ikke en gang så lang. Det eneste, der var ærgerligt, var, at vi var nødt til at tage afsked med de nye, dejlige mennesker, vi havde mødt, fra Fredericia Gymnasium. Vi skal dog heldigvis snart have en reunion med dem. Overordnet set har vi haft en fantastisk tur, og vi kan kun foreslå andre elever at tage af sted næste år. Turen har givet os mange gode minder og dejlige bekendtskaber. Leipzig er en fed storby, som kan tilbyde alt, hvad man har brug for på en miniferie: shopping, hyggelig atmosfære, lækre restauranter og et hav af kulturelle oplevelser. Anne Bøgen, 3s Frida Rykind-Eriksen, 3z Line Bøgen, 3s Nikoline Tank-Baaskjær, 3t

Da samfundsfag kom til Ribe Katedralskole

Glimt af samfundsfag fra min første tid i Ribe I august 1989 udvidede Ribe Katedralskole (RK) sin fagrække med samfundsfag. Så behøvede Ribes gymnasieelever ikke længere at skifte til et af Esbjerg-gymnasierne, hvis de ønskede at have samfundsfag. Faget havde fra starten 19 elever på et højniveauhold, som jeg underviste, og 18 elever på et mellemniveauhold, som rektor Bent Karsdal underviste. Højniveauholdet var et valgfag i 2. og 3. g, mellemniveauholdet var et valgfag i 2. eller 3. g. Ribe Katedralskole var et af de sidste gymnasier i Danmark til at indføre samfundsfag. Jeg kom fra Odense og blev ansat til at starte faget, og jeg blev faktisk rigtig godt modtaget, og det blev en meget spændende proces, da jeg indenfor bekendtgørelsens og økonomiens rammer kunne vælge de undervisningsmaterialer, som holdene skulle bruge. Samfundsfag bestod – som i dag – af

fire hoveddiscipliner: politik, sociologi, økonomi og international politik. Indholdet i de enkelte discipliner har dog over tid ændret sig noget. Blandt andet var sociologi dengang meget mere socialpsykologisk orienteret (Det var før psykologi blev valgfag i gymnasiet. Det fandtes kun på hf, som RK ikke havde). Selv om jeg især blev ansat til at starte samfundsfag, underviste jeg dog i starten langt mere i mit bifag dansk, men dette

ændrede sig hurtigt, da vi fik flere samfundsfagselever. Samfundsfag indbød i høj grad til inddragelse af aktuelle og udadrettede aktiviteter, og her fik faget en flyvende start - især for højniveauholdet. Der var kommunal- og amtsrådsvalg den 21. november 1989, og i den forbindelse foretog eleverne sammen med hf på Ribe Statsseminarium en spørgeskemaundersøgelse med personlige interviews af lokale kandidater til valget. Selv om 275 samfundsfagshold fra 132 gymnasier, HF- og VUC-kurser deltog, i alt ca. 5.000 elever, så var det et stort arbejde for både elever og lærere; men eleverne gik til opgaven med stor entusiasme og interesse. På landsplan omfattede undersøgelsen alle ca. 25.000 opstillede kandidater til kommune- og amtsrådsvalget, og det var faktisk den første danske valgundersøgelse, der inddrog alle kandidater og alle valgte. Undersøgelsen gav en mulighed for at undersøge dels de opstillede kandidater, dels de valgte kandidater med hensyn til forskellige sociologiske kendetegn som stilling, køn, alder, ægteskabelig stilling, bolig, uddannelse, erhverv og indkomst.

88 88

De valgte og ikke-valgte kunne så sammenlignes indbyrdes og med hele befolkningen. Jeg synes også, at det lykkedes igennem undersøgelsen at gøre lokalpolitik mere interessant for eleverne, hvor det traditionelt mere var landspolitik, der havde hovedinteressen. Endelig lykkedes det at få inddraget EDB i undervisningen. Dette medførte et større tastearbejde for elever og lærer. Hvor interessant eleverne opfattede dette, er jeg ikke helt sikker på i dag; men det var nødvendigt med så mange data. Alt i alt brugte vi ret lang tid på dette projekt; men vi fik meget ud af det, og vi fik i hvert fald inddraget både politik, sociologi og økonomi i undersøgelsen. Så det var egentlig kun international politik, der ikke indgik. Dette var starten på senere mange undersøgelser, dels egne og dels fortolkninger af andres.

gården i Ribe (hvor der ikke er noget amt mere), vælgermøder på skolen og i denne forbindelse prøvevalg blandt eleverne. Desuden indgik fra starten studieture til København med Folketinget, politikere, besøg hos institutioner, organisationer med mere. Alt sammen har hjulpet til at gøre samfundsmæssige forhold mere konkrete for samfundsfagseleverne. Mange samfundsfagshold har også deltaget i studieture til udlandet som Rom, London, Paris, Østeuropa med flere. Her har

vi blandt andet kunnet undersøge andre landes politiske systemer og befolkningsforhold og økonomi. Antallet af elever med samfundsfag er vokset kraftigt siden starten og dermed også antallet af samfundsfagslærere, især efter at faget er blevet obligatorisk på C-niveau og nu findes på både A-, B- og C-niveau. Hurtigt efter min start på Ribe Katedralskole fik jeg også kompetence til at undervise i et andet samfundsvidenskabeligt fag, nemlig erhvervsøkonomi, hvor vi næsten hvert eneste år har haft et hold af en rimelig størrelse. Det var så medvirkende til, at min deltagelse i danskundervisningen blev noget sporadisk. Jeg er vist nærmest blevet kendt som danskvikaren, der kunne overtage et danskhold, når holdet af en eller anden grund kom til at mangle en dansklærer. Alt i alt synes jeg, at det har været en rigtig god tid (27 år) på Ribe Katedralskole med gode kolleger og samarbejdspartnere indenfor samfundsfag, erhvervsøkonomi (hvor jeg dog var eneste lærer), dansk og - efter HF’s indførelse - kultur- og samfundsfagsfaggruppen (KS). Christian Jespersen

Andre udadrettede aktiviteter og samfundsfaget til i dag Vi foretog dog også udadrettede aktiviteter på lavere planer, som overværelse af byrådsmøder (lettere end i dag, da de foregik på Det Gamle Rådhus i Ribe), besøg på Amts-

Ripensersamfundets Jubilæumslegat Nedenfor følger to rapporter, som legatmodtagerne har sendt til skolen. Foruden Marie Amstrup Jensen og Toke Dalsgaard modtog også Alina StraarupJensen og Mette Biltoft et legat.

Jura ved University of New South Wales Under min gymnasietid på Ribe Katedralskole blev jeg optaget som udvekslingsstudent gennem Rotary Club. Dette gav mig muligheden for at studere et år i Brasilien. Opholdet åbnede mine øjne for, hvad man kan lære af at rejse væk fra Danmark – både fagligt og personligt. Rejselysten og længslen efter udlandet havde slået rod, og jeg vidste, at jeg måtte slå til, næste gang jeg fik muligheden for at sætte Danmark lidt i perspektiv. De tre år på Ribe Katedralskole fløj hurtigt afsted, ligeledes gjorde de efterfølgende to bekymringsfrie og oplevelsesrige sabbatår, inden jeg igen satte mig på skolebænken for at læse jura ved Københavns Universitet. Da jeg manglede et års studie før min kandidatuddannelse var færdiggjort, gik det op for mig, at hvis jeg skulle nå endnu en længere udlandsoplevelse inden voksenlivet for alvor sætter ind, så skulle det være nu. Planlægningen gik i gang, og fire måneder senere stod jeg i Sydney lufthavn og fik tjekket mit visum til et ”G’day, how ya goin?”. De første uger boede jeg på hostel, indtil jeg fandt en lejlighed ved Bondi Beach, som jeg skulle dele med to italienere. De to piger gjorde, som så mange af de andre udlændinge i Australien alt for at strække visumreglerne for at kunne blive i Australien så længe som muligt. Jeg mindes mange

så sært, at skolen havde udviklet en app a la google maps, så de nye studerende kunne finde rundt på campus. Ikke bare størrelsen på universitetet var uvant, men også undervisningsformen. Det var ikke nok bare at møde op og lytte med, der forventedes at man deltog aktivt i alle timerne, lavede præsentationer samt løbende afleveringer. Dette skyldes især, at undervisningsdeltagelse udgjorde en del af ens samlede karakter. Om end det var med til at højne undervisningen, var det bestemt også krævende at møde forberedt til hver undervisningsgang, uden en fornemmelse af om man levede op til underviserens forventninger. Læsesalen blev derfor flittigt brugt, og selvom det blev til mange lange dage, så husker jeg det som værende ret hyggeligt, da pauserne blev brugt på at drikke kaffe og være sammen med de mange andre udvekslingsstudenter. Og så gode oplevelser i deres selskab; ikke mindst de, der blev skabt på grund af sproglige misforståelser. Så selvom jeg udviklede mit engelske sprog, når jeg gik i skole, så var det uundgåeligt ikke at tillægge sig udtale, som Brad Pitt i Inglorious bastards, når han med en tyk engelsk accent siger ”buongiorno” og ”arrivederci”. Stort Campus og krævende undervisning Det juridiske fakultet ved Københavns Universitet er ikke placeret sammen med andre fakulteter. Undervisningslokaler, bibliotek og auditorier ligger derfor spredt rundt i indre København. Det var derfor en kæmpe forandring at ankomme til University of New South Wales, hvor hele universitetet ligger samlet på et stort campus. 50.000 studerende, 38 hektar, ja, man er vel landmandsdatter. Universitetet er så stort, at der på selve campus lå to banker, lægehus, tandlæge, apotek, posthus, op til flere restauranter og så videre. Det er ikke

hjalp det helt sikkert også, at udsigten fra læsesalen var ret fantastisk. Det var dog ikke kun lærerne, der forventede meget af eleverne, men det var også tydeligt, at eleverne – nok fordi de selv betaler for at gå på universitetet – forventede meget af undervisningen. Dette oplevede man blandt andet ved løbende evalueringer af lærerne samt den service, der forventedes af administrationen. Et semester abroad er andet end bare undervisning Universitetet faciliterede også en del communities, som blandt andet gjorde det muligt at deltage i diverse sportsgrene, udflugter mv. En af grupperne fangede især min interesse, og jeg meldte mig derfor ind i skolens roklub. Trods min ikke eksisterende erfaring inden for dette sportsfelt, så ville jeg ikke lade muligheden for at ro på Sydney Harbour gå min næse forbi. Jeg havde derfor en periode, hvor jeg to gange i ugen måtte forlade dynen klokken fem om morgenen for at nå roklubben inde undervisningen på uni gik i gang. Det var en vild oplevelse at rigge bådene til i lyset af pandelygterne, stikke årerne i vandet på det ellers helt stille vand og finde rytmen i

robåden, imens solen begyndte at kaste lys over Sydney. Et semester på UNSW er helt klart noget, jeg kan anbefale, selvom undervisningen, faciliteterne og de andre studerende ikke var som et afsnit i Beverly Hils, så var det en oplevelse langt bedre, end hvad jeg kunne have forestillet mig. Så kan det godt ske, at der en dag kom en advarsel om en pistoltrussel fra en elev, men eftersom vi alle slap med skrækken, så udgjorde det ikke en større rids i lakken.

Fra den ene oplevelse til den anden Ud over studiet var der heldigvis også tid til at opleve Australien. Så når jeg sidder her, en oktober dag i København, hvor gråtoneskalaen har lagt sig over byen, så skal jeg heldigvis kun lukke øjnene for at mindes de dage, der var lidt ud over det sædvanlige med morgensurf ved Bondi Beach, en god snak over en kop flat white, lange gåture ved kysten, hvor man ofte lige måtte nive sig selv lidt i armen for at holde jordforbindelsen samt solnedgange så smukke, at jeg kunne have sagt ja til ethvert frieri fra en tilfældig forbipasserende. Min rejselyst blev ikke mættet med et halvt år i Australien, tværtimod, så skulle der ikke mere end en overspringshandling og impulsiv ide til at planlægge endnu et halvt år i udlandet. Med mine sproglige kvalifikationer fra Brasilien og min nytillærte viden, samt engelskkundskaber fra udvekslingsopholdet i Sydney, lykkedes det mig straks efter Australien at få en praktiskplads på den danske ambassade i Lissabon, hvor jeg har opholdt mig det sidste halve år. Jeg takker derfor for den økonomiske støtte, som har været en stor hjælp under mit studieophold i Australien. Marie Amstrup Jensen

Indsamling af empiri i El Salvador Jeg modtog i 2015 Ripensersamfundets jubilæumslegat, som bakkede op om min tur til El Salvador, hvor jeg skulle tilbringe tre uger og indsamle empiri til mit speciale. Støtten gjorde det i høj grad muligt for mig at gå i dybden med mine studier i perioden op til og under turen, da omstændighederne gjorde, at en stor del af fokus ellers også måtte have været på den økonomiske sikring af turen. For det vil jeg gerne sige tak!

Chagas disease: den langsomme dræber Mit speciale omhandlede en sygdom kaldet Chagas disease, som er en parasitsygdom spredt via blodsugende triatominebiller, der infesterer huse via revner i vægge og dårligt byggede tage, hvorfor fattige landsbyer og urbane slumkvarterer er ekstremt udsatte. Chagas disease er indledningsvis ofte asymptomatisk, og hvis der forekommer symptomer, så bliver de ofte mistolket af læger, hvilket betyder, at man i mange tilfælde ikke opdager den hos patienter, før det er for sent at behandle. Sygdommens forløb er således, at man efter 8-12

uger efter infektion går ind i en kronisk fase, hvor 60-70% af alle patienter forbliver uden at mærke videre til sygdommen. De resterende 30-40% af smittede vil dog efter en længere periode (helt op til 30 år) udvikle hjertefejl, som i sidste ende leder til hjertesvigt. Medicin har vist sig kun at være effektivt i den indledende fase på 8-12 uger, hvilket gør det meget vigtigt at opdage sygdommen tidligt i forløbet – noget, der er en stor udfordring, da der som nævnt ofte ikke er symptomer ved infektion. Dette faktum sammenholdt med, at der ikke findes nogen vaccine mod sygdommen, har den konsekvens, at det

er utrolig vigtigt at handle præventivt og sørge for at befolkningen, i særdeleshed i det udsatte områder, kender til sygdommen og ved, hvordan man bedst kan undgå den. Den manglende POW-effekt Sundhedssystemet i El Salvador har de seneste år modtaget en stigende økonomisk støtte fra staten, fordi hele problematikken om national sundhed har fået en større politisk prioritet.

Men selvom det er tilfældet, så er det stadig en sektor, som er hårdt presset. Ud over Chagas disease kæmper det el salvadoranske sundhedssystem nemlig også med årlige udbrud af Dengue feber, Malaria og den nytilkomne Zika virus, som er sygdomme, der kræver hurtig handling, hvis epidemier ikke skal spredes som en steppebrand. Dette betyder, at al opmærksomhed og budget i perioder går til at håndtere disse pludselige udbrud. I modsætning til disse tre sygdomme har Chagas disease en forholdsvis lang reaktionstid; patienter bliver ikke dødeligt påvirket af sygdommen før adskillige år efter infektion, hvilket har den effekt, at den nemt kan blive overset af medier og offentligheden. Disse faktorer resulterer i, at sygdommen mangler, hvad man kan kalde POW-effekt, og har nemt ved at blive underprioriteret i et miljø, hvor flere alvorlige sygdomme er til stede. Den manglende POW-effekt har også meget at gøre med det faktum, at den hovedsageligt rammer de fattigste og mest udsatte i samfundet, som i EL Salvador og så mange andre steder i verden ikke har den fornødne politiske eller økonomiske magt til at råbe op og kræve en indsats. Den El Salvadoranske succes Fra 2003 til 2011 blev der lavet en stor indsats for at opbygge kapacitet, organisation og viden omkring Chagas disease kontrol i El Salvador og de omkringliggende lande i Central Amerika. Jeg rejste til EL Salvador for at undersøge, i hvilken grad programmet, som var et samarbejde mellem det

nationale sundhedsministerium, Pan American Health Organization (PAHO) og Japan International Cooperation Agency (JICA), havde formået at opbygge kapaciteter, således at det national sundhedssystem fremadrettet ville være i stand til at håndtere den vedvarende tilstedeværelse af Chagas disease. Gennem interviews med folk fra alle tre samarbejdspartnere og besøg på sundhedscentre i El Salvador, fik jeg et indblik i, hvad der har styrket sundhedssystemet og hvad der har været og vil være de store udfordringer i forhold til Chagas disease kontrol i landet. Programmet havde i høj grad styrket organisationen omkring Chagas disease, hvor monitorering og kommunikation mellem de forskellige administrationsniveauer var blevet prioriteret. Derudover var det et spændende møde med en anden kultur, hvor samfundsforholdene bevirker, at helt andre udfordringer påvirker kontrollen med folkesundhed. En af de store udfordringer i El Salvador er den omfattende bandekriminalitet, som dækker både urbane og landlige distrikter, og gør det svært for sundhedsarbejdere at nå ud til de folk, som har mest brug for viden, råd og hjælp til at forebygge mod Chagas disease og andre sygdomme. Sådanne samfundsmæssige forhold er noget, man kun rigtigt får indsigt i ved at være der selv, hvilket var det, Ripensersamfundets jubilæumsfond muliggjorde for mig. En både personlig og professionel oplevelse for livet. Toke Dalsgaard

Frode Schöns Legat Nedenfor følger to rapporter, som legatmodtagerne har sendt til skolen. Foruden Anne Marie Dixen Burgdorf og Niels Jakob Kyhl Jørgensen modtog også Anne Ulrikke Bach og Lise Marie Broch portioner af Frode Schöns Legat.

Folkesundhed i Oslo I foråret 2015 modtog jeg et legat fra Ribe Katedralskole. Jeg ansøgte om pengene, da

jeg i forbindelse med min kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet var blevet optaget på Oslo Universitet, Norge i et seks måneders udvekslingsophold. Udvekslingsopholdet løb i perioden 1. februar 2015 til 1. august 2015. Jeg oplevede både at få et stort fagligt og socialt udbytte ud af opholdet ved Oslo Universitet. Fagligt var det muligt for mig at tilvælge

valgfag, som ikke i samme grad udbydes ved Københavns Universitet. Her var det særligt fag med organisatorisk fokus, der havde min særlige interesse. Foruden de nye og anderledes fag oplevede jeg ligeledes, at undervisning og eksamen var anderledes ved Universitetet i Oslo, selvom Oslos og Københavns Universiteter i høj grad minder om hinanden. For det første var alle undervisningshold små, hvilket betød, at der var rig mulighed for at have en givende dialog i undervisningen. Derudover var kandidatuddannelsen præget af at være international, hvorfor der i klasserne indgik personer fra hele verden. Derfor var al undervisning og eksamen ligeledes på engelsk, hvilket gav mig en god træning i forhold til både at skrive, læse og tale engelsk. I forbindelse med eksamen fik jeg mig en mindre overraskelse, da det gik op for mig, at man endnu ikke bruger computer ved de skriftlige eksamener ved Oslo Universitet. Derfor foregik de 4-timers skriftlige eksaminer i hånden. Dette gav anledning til en del skrivekrampe, når man som mig er helt ude af træning med at skrive i hånden. Det lykkedes mig dog at få skriblet det hele ned og bestå mine eksamener. ERASMUS organisationen, som stod bag de praktisk omstændigheder omkring mit ophold, gjorde et stort stykke arbejde for at arrangere sociale arrangementer for de udenlandske studerende. Her var det muligt at deltage i kulturelle arrangementer med rundvisninger, museumsbesøg samt en længere bådtur. Jeg benyttede mig af disse muligheder, hvor det både var muligt at lære om Norge og den norske kultur, ligesom det var muligt at få et fællesskab med de andre udvekslingsstuderende. Derudover tog jeg på nogle ture rundt i Norge for at se landet udover Oslo. Her

besøgte jeg blandt andet Bergen, som er en ganske charmerende by på Norges vestkyst. Her var jeg utroligt heldig, idet vejret viste sig fra sin bedste side med dejlig påskesol. Derfor var det også muligt at tage på en længere vandretur rundt om Bergen. Under mit ophold i Norge lærte jeg nemlig, i hvor høj grad nordmændene er afhængige af naturen og bruger denne flittigt. Gennem de seks måneder lærte jeg at sætte pris på vandreture og det smukke i at leve primitivt i naturen. Her fik jeg nogle unikke oplevelser, som jeg aldrig vil glemme. Derudover oplevede jeg, at jeg blev taget godt i mod af det norske folk. De fleste syntes, at det var ganske morsomt, at jeg var dansker, og derfor talte anderledes.

Det gav anledning til mange godmodige drillerier. Mit ophold i Norge gave mig ud over nye faglige kvalifikationer ligeledes en stor indsigt i Norge og det norske folk, ligesom jeg lærte meget om mig selv under de seks måneder. Her oplevede jeg at skulle håndtere situationer på en ny måde, ligesom jeg oplevede, hvad det vil sige at skulle opbygge et nyt netværk i en fremmed by – en by som nu i høj grad føles som min egen. Ved hjælp af de penge, jeg modtog gennem legatet fra Ribe Katedralskole, var det muligt at deltage i de forskellige kulturelle arrangementer gennem de seks måneder, ligesom jeg også brugte nogle af pengene til at købe de nye studiebøger, jeg skulle bruge under opholdet. Tak! København 25.august 2016. Anne Marie Dixen Burgdorf

Udveksling i New Zealand De store beslutninger træffer jeg helst på gefühl. Da jeg besluttede mig for at studere Filmog Medievidenskab på Københavns Universitet, føltes det snarere som en selvfølge end et valg. Jeg tog ikke et sabbatår – det ville jeg alligevel bare have brugt på at se film, så hvorfor ikke gøre det under mere ordnede forhold? Og så i København! Meget kan man sige om Ribe, men som filmby betragtet har den været skuffende, siden Panorama lukkede. Da så mine studiekammerater tog på udveksling på tredje år af bacheloren, ruskede jeg op i hverdagen ved at tage et praktikforløb. Da jeg vendte tilbage til studierne, virkede rammerne for trange og undervisningen for velkendt. Jeg manglede forandring, så da jeg gik videre med en kandidat, begyndte jeg at spejde mod udlandet. Og nærmere bestemt mod New Zealand. Det er trods alt, så langt væk man kan komme, før man begynder at komme tilbage igen. Jeg fik en udvekslingsplads ved Victoria University of Wellington og fløj fra Kastrup kl. 06.00 om morgenen midt i hedebølgen juli 2015, iført fjeldvandrerrygsæk, to trøjer og en jakke med stopfyldte lommer. Det var jo vinter på den anden side. I tiden før afrejse havde jeg haft travlt med eksamen, med at flytte og med at sige farvel til familie og venner. Først et sted

over Tyrkiet, halvvejs gennem mit andet glas gratis rødvin og min tredje halvdårlige film, gik det rigtig op for mig, hvor langt væk jeg var ved at flytte. Spændende. Skræmmende. Spændende, mest af alt. Frem for at bøvle med at finde et værelse ude i byen, havde jeg bare indlogeret mig hos Uni Hall, en boligtjeneste fra universitetets side, hvor man boede sammen hos andre internationale studerende. Det havde sine fordele: Det var let, det var tæt på campus, og med undtagelse af et par kiwier var vi alle nyankomne og i samme båd. Kort om kiwier: Det er både en frugt, en fugl og betegnelsen for indfødte newzealændere. Man forveksler sjældent det ene med det andet. Ulemperne var, at det var koldt (kiwierne forstår ikke at isolere; jeg havde lungebetændelse i tre uger), at man ikke møder så mange lokale og at beboerne generelt var meget unge og glade for den slags fester, hvor punchen består af øl, vin, vodka og sodavandssjatter. Særligt var mange af amerikanerne for unge til at købe alkohol derhjemme, så de benyttede opholdet til at drikke hornene af sig. Jeg var 24 og et par måneder fra at være alderspræsident, og selvom jeg ikke er blevet for gammel til en bytur, følte jeg mig til tider dobbelt så gammel i det selskab. Heldigvis fandt jeg hurtigt sammen med en mere sober flok, der var med på at udforske byen (og dens mange biografer). Og Wellington er en fantastisk lille by. En

rejseforfatter kom engang for skade at kalde den ”the coolest little capital in the world,” og dét citat blev hurtigt til officielt slogan. Men det er heller ikke helt misvisende: Selvom der kun bor omkring 400.000 mennesker mod næsten halvanden million i landets største by, Auckland, er Wellington både kulturelt og arkitektonisk et langt mere stimulerende bekendtskab og minder med sine bakkede gader og prominente havn som en lilleput-udgave af San Francisco. Der er altid en ny, spændende lille café/ pub/bar, et mini-galleri eller et museum at finde, hvis man har lyst til at gå på opdagelse, film-, mad- og ølfestivaler med jævne mellemrum, og så snart solen kigger frem, trækker hele byen sig ned til vandet. Det er med andre ord et fantastisk sted både at bo og besøge, og det samme kan siges om New Zealand generelt. Efter 100 år på egen hånd er det meste af befolkningen stadig umiskendeligt briter, om

end med en mere nasal accent, men rent kulturelt har landet omfavnet den oprindelige befolkning – Māorierne – på en måde, der virker inspirerende sammenlignet med andre tidligere kolonier. Regeringen eksproprierede ganske vist deres land og nægtede at overholde deres civilrettigheder indtil 70’erne, og institutionel racisme i det omfang tager mere end et par generationer at overkomme. Men modsat fx Australien mærker man, hvordan Māoriernes kultur og historie har en prominent plads i den nationale bevidsthed – og den nationale stolthed. Men nu havde jeg selvfølgelig også akademiske årsager til at være der. Og selvom det på mange måder var velkendt, krævede universitetslivet en vis omstilling. Først og fremmest adskilte undervisningen sig fra mit studie ved, at ens karakter er bestemt af ens arbejdsindsats gennem hele semestret, som i gymnasiet: Dels undervisningsdeltagelse, dels små og store afleveringer undervejs og dels et afsluttende projekt. På KU bedømmes vi alene ud fra vores eksamenspræstation – slutsprint snarere end langdistanceløb. Det krævede, at jeg lagde mine læsevaner om, hvilket kun gavner mig nu, hvor jeg er i gang med specialet. Modsat så mange opgaver kan dét nemlig ikke skrives i en adrenalinrus lige op til deadline. Egentlig svarer en dansk kandidatgrad til en international Master’s Degree, men i newzealand er den uddannelse 100% selvstudium – et forskningsprojekt i stil med specialet, bare to år langt. Så jeg var nødt til at tage fag på Honour’s-niveau, hvilket svarer til et fjerde bachelor-år. Det var et krav fra mit studie, at jeg skulle studere inden for mit eget felt, dvs. at det enten skulle handle om film eller medier. Det lyder måske bredt, men da det samtidig skulle være på kandidatniveau, var mit egentlige udvalg begrænset til kun fire fag, hvoraf jeg skulle vælge to. Det ene, Global Hollywood, var et forholds-

vis ligetil, men stimulerende og meget lærerigt fag om mediebranchens industrielle betingelser. Som navnet antyder, handlede det om betydningen af globalisering inden for filmindustrien, med Hollywood-film som udgangspunkt, men reelt uden nationale begrænsninger. Vores underviser var en italiener, der var flyttet til New Zealand for at studere den lokale filmindustri, og hans uovertrufne viden om feltet gjorde faget til et af de bedste af sin art, jeg nogensinde har haft. For nu lige at nævne olifanten i rummet: Jeg voksede op med Ringenes Herre, så selvfølgelig hoppede jeg lykkeligt i alle turistfælderne: Rundvisning på Weta Workshop, hundedyre ture til Hobbiton og endda en sekstimers køretur ad støvede grusveje for at nå ud til et af bjergene fra filmene. Men filmene er også interessante ud fra et brancheperspektiv, fordi de nærmest egenhændigt oprustede filmindustrien i et lilleput-land til amerikanske standarder. Industrien er statsstøttet, men efter et helt andet system end det danske – og muligheden for at studere det på nært hold var en af de vigtigste grunde til, at jeg ville til landet. Det andet havde det noget mere dif-

fuse navn Altered States og havde lidt vagt defineret at gøre op med nationale traumer i amerikansk populærkultur. Hvor vi på Film- og Medievidenskab på KU har tradition for tekstnær, formalistisk filmanalyse, havde vores underviser i dette fag snarere en psykoanalytisk tilgang, der byggede på Freud og Lacan. Som et møde med en fundamentalt forskellig gren inden for videnskabsteori var det en interessant oplevelse, men alt taget i betragtning var mit faglige udbytte, desværre, begrænset. Til vores sidste undervisningsgang bad underviseren os opsummere, hvad faget gik ud på. Det kunne ingen svare på – ikke engang ham selv. Den skuffelse til trods har mit udvekslingsophold været en utroligt givende oplevelse både fagligt og personligt. Mødet med en anden studietradition har tvunget mig til at reflektere mere over den, jeg er blevet oplært i, og rent fagligt har jeg gjort mig nogle erfaringer og skabt kontakter, jeg allerede har trukket på i forbindelse med mit speciale. Derfor stor og oprigtig tak til Frode Schöns Legat. Tildelingen har været en uvurderlig hjælp til at gennemføre udvekslingsforløbet præcis, som jeg havde håbet på. Niels Jakob Kyhl Jørgensen

Julelegater 2015 P. Schmitz og hustrus Legat Freja Bruun Bojesen, 1d Helle Granum Nielsen, 2t Lektor C. Amorsens Legat Mia Callesen Sørensen, 1q Karna Roager, 3t

100

Øllgårds Legat Philip Poulsen, 2o Nis Nissens Legat Lamija Mehmedovic, 1e Michelle Cini, 1o Kamille Haugsted Kodbøl, 2x

Stipendiefonden Martin Hollænder Nielsen, 3y Camilla Hygum Jørgensen, 2y Stine Gamborg Lautrup, 3z Caroline Thyssen Petersen, 1b Bregentveds Legat Mads Schmidt, 1p

Sommerlegater 2016 Ripensersamfundet Venus Athena Vangsgaard Fabricius, 3s

Nordeas Legat Heidi Vindfeld Nielsen, 3r

100-års Jubilæumslegat Dagmar Titti Kjems Sairanen, 3t

Skjern Banks Legat Charlotte Skjold Qvist Christensen, 3x

Legat doneret af Per Sleimann Petersen, realist fra 1962 Emma Brodersen, 2p Legat doneret af Hanne Birgit Elmelund, student fra 1969 Kristian Egstrand Andersen, 3x Thorsens Legat Mikkel Zacharias Holst-Hansen, 3x Kirstine Bruun Viuf, 3x Helge Brock Iversen og Jens Thue Jensens Legat Helene Jefsen, 2o Sechers Legat Camilla Dahm Jepsen, 3z Greisens Mindelegat Gry Løvvang Baggesgaard, 3r Asbjørn Guldhammer Riis, 3y Jens Chr. Petersens Legat Halfdan Ekins, 3s Frøs Herreds Sparekasses Legat Karna Roager, 3t Sanne Pedersen, 2p Danske Banks Legat Signe Jenrich Larsen, 3z Malene Mackeprang Dinesen, 2p

101

Studenter 2016 - STX 3r

Astrid Vogt Mikkelsen Catharina Holm Lund Ditte Kronborg Nikolajsen Gry Løvvang Baggesgaard Heidi Vindfeld Nielsen Julia Vejrup Mathiesen Kathrine Tang Lydiksen Lasse Hauborg Hansen Louise Bøgested Nielsen Mette Aaskov Mie Amalie Hejberg Sørensen Mikkel Friis Lund Kristensen Mikkel Møller Pedersen Nanna Agger Andersen René Hoff beck Rasmussen Rune Fugleberg Sabina Niekiel Hodzic Sanne Tykgaard Eskesen Sebastian Jakobsen Simon Hellberg Hansen Stine Klingenberg Hansen Stine Thymann Hansen Stine Vejbæk Rathkjen Søren Lauritzen Pihl Thea Syðradal Lund

Celina Aurora Nguyen Dennis Jørgensen Emilie Kirstine Lundsgaard Filip Frede Plougmann Willer Halfdan Ekins Ida Vind Petersen Katrine Bygholm Refsing Lasse Andersen Laura Hjøllund Reinke Olsen Laust Jakobsen Louise Sundorf Christensen Maja Ibsen Brammer Michaela Tækker

102

Mie Groth Thomsen Minna Vejrup Pedersen Monica Strandgaard Petersen Nana Borch Sybrandt Nichelle Julie Susaipillai Simon Andreas Bruun Kjær Thomas Christian Feddersen Troels Schmidt Østergaard Venus Athena Vangsgaard Fabricius

Alberte Maimburg Anne Rahlff Petersen Caroline Schelde Nielsen Christina Reena Bøndergaard Dagmar Titti Kjems Sairanen Emilia Heiselberg Karna Roager Kristian Beier Lasse Olsen Line Petersen Mads Christian Feddersen Magnus Mulbjerg Bendtsen Mai-Britt Nørregaard Bode Martha Sofie Tang Jepsen Matilde Nygård Jensen Morten Pedersen Nanna Lundgaard Strande Nis Bladt-Hansen Stine Kragh Jensen Stine Mathiasen Vicki Mixen

Cecilie Marlene Andreasen Charlotte Skjold Qvist Christensen Charlotte Voigt Sonnichsen Christina Hamkens Fisker Emilie Brus Gregersen Emma Andrea Husted

Gry Sørdal Lorentzen Henrik Bojsen Kjær Jane Tygesen Skønager Jonas Beck Petersen Katrine Jee Sundberg Christensen Kirstine Bruun Viuf Kristian Egstrand Andersen Kristian Skovby Lasse Nyborg Lise Hager Petermann Maria Marschner Henningsen Martin Kjær Svendsen Mikkel Zacharias Bystrup Holst-Hansen Pernille Dyhre Jessen Pernille-Irene Sørensen Rani Danielsen Simon Hänel Jensen Sofie Jastrup Lanng Vibeke Akkerman

Ann Pies Christiansen Anna Reginsdottir Barslund Anne Sofie Thorøe Asbjørn Guldhammer Riis Cecilia Skardhamar Gry Cecilie Louise Nielsen Chastine Emilie Larsen Emil Larsen Emma Bjerning Madsen Emma Kjær Lund Henriette Jul Brogaard Karen Hedegaard Lyngsøe Kasper Rasmussen Katrine Trabjerg Jensen Lis Dall Mads Sørensen Marie Tranberg Pahuus Martin Hollænder Nielsen Mehmed Memisevic

Mette Dahlgaard Mia Gildhoff Kirkegård Michelle Slominski Mille Skovby Mauritzen Nicolai Falkenberg Stine Andersen Stine Fog Møller Thorleif Høj Nissen Winnie Dalgaard Rimmer

Camilla Dahm Jepsen Cathrine Silberbauer Jensen Christopher Silberbauer Jensen Emilie Rønde Skov Emma Thonesen Hostrup Helene Matzen Tarp Jakob Godsk Nielsen Jakob Mærsk Clausen Lene Thyssen Louise Matilde Harreby Møller Malene Rathleff Kring Simonsen Marianne Jensen Marie Jacobsen Bjerre Melanie Zwanikken Gotthardsen Mette Sterler Meyer Mette Vestergaard Christensen Mikkel Kirkmand Pernille de-la-Motte Hansen Sarah Bickel Flensburg Signe Jenrich Larsen Simone Lund Jensen Simone Lykkebo Nielsen Sofie Amalie Matzen Stine Gamborg Lautrup Stine Keibel Blom

103

Studenter 2016 - hf 2o

Amalie Baunsgård Camilla Bramming Conradi Caroline Præst Cathrin Andersen Esben Møller Jensen Gry Rafn Tygesen Helene Jefsen

Jacob Jørgensen Jesper Hansen Johnny Fries Jensen Kathrine Rørbo Jessen Lise Kjærgaard Lauridsen Marie Hjorth Nielsen Mong Latuing Pernille Amalie Kjær

Phillip Poulsen Sanne Thomsen Sarah Marschner Henningsen Shwe Yin Oo Cung Sine Fromsejer Stephan Rosengreen Tippe Bjerregaard

Anne Aakjær Nielsen Benjamin Christensen Camilla Bergstrøm Petersen Daniel Doorentz Hammer David Nielsen Emma Jefsen Brodersen Emmely Hansen Kelsey-Jay Tilbury Kristin Fuhlendorff Lars Ottsen Lars Roager Pedersen Lasse Vogt Jensen Line Kjær Pedersen Louise Frida Trane Mikkelsen Louise Nielsen Louise Olesen Malene Mackeprang Dinesen Melanie Hansen Merete Bjerre Petersen Morten Bredvig Klogborg Oliver Joachim Nielsen Sanne Pedersen Sofie Stender Atzen Tuan Cerhnem

104

105

Ansatte Bente Ramskov Andersen (BR)

Kristian Bennike (KB)

Mette Bolding

Rektor musik, psykologi

Uddannelsessekretær

Jane Gade Andersen

Helle Berndt

Økonomifuldmægtig

Biblioteksassistent

Henrik Lund Bonnichsen

Lektor fysik, matematik

IT-tekniker

Jimmy Rune Andersen Adjunkt matematik, fysik

106

Poul René Bertelsen (PR) Lektor fysik, matematik, filosofi

Jacob Bastholm (JB)

Jonna Øllgaard Bloch

Lektor historie, geografi, samfundsfag

Sekretær

Agnes Bræmer (AB) Adjunkt dansk

Camilla Darling Bunk (CB) Lektor musik, matematik

Jesper Bunk (JE) Lektor dansk, billedkunst

Richard Cleyton (RC) Lektor fysik, matematik

Eva Lundbek Egelund (EE)

Britta Gammelgaard (BG)

Lektor matematik, kemi

Adjunkt biologi, kemi

Lykke Søbygge Ferm-Pedersen (LF)

Lis Annie Gjørup (LG)

Lektor dansk, historie

Lektor musik, fransk, billedkunst

Kristina Crone (KC)

Rasmus Friis (RF)

Adjunkt idræt, matematik

Lektor samfundsfag, historie

Edith Nora D. Dahl

Anne Marie Gammelgaard (GA)

Anne Granum-Jensen (AG)

Lektor samfundsfag, naturgeografi

Uddannelsesleder græsk, oldtidskundskab, matematik

Kantinemedhjælper

Rune Okholm Grann (RG) Lektor historie, idræt

107

Dorte Simonsen Gunge (DG)

Jørgen Baungaard Hansen (BH)

Lektor dansk, musik

Lektor biologi

Anne Hammersholt (AH)

Søren Hansen (SH)

Johnny Houmark

Lektor matematik, fysik, kemi, skemalægger

Rengøringsassistent

Trine Vesti Hansen (TV)

Morten Høyrup (MH)

Adjunkt engelsk, spansk

Lektor fysik, matematik, astronomi, tillidsrepræsentant

Alexander Hemstedt (HE)

Allan Gade Jacobsen (AJ)

Adjunkt tysk, historie

Lektor samfundsfag, idræt, innovation, studievejleder, arbejdsmiljørepræsentant

Lektor spansk, dansk

Torben Hammersholt (TH) Lektor religion, filosofi, dansk

Else Holm Hansen (EH) Lektor biologi, engelsk

108

Christina Holm Kantinemedhjælper

Birgitte Jastrup (JA)

Ole Hedegaard Jensen (OH)

Katrine Lund Jørgensen (KL)

Lektor dansk, samfundsfag

Lektor historie, dramatik, engelsk

Hanne Skalborg Jensen (HS)

Carl Christian Jespersen (CJ)

Aljo Kekic

Lektor biologi, kemi

Lektor samfundsfag, dansk, erhvervsøkonomi

Jacob Jensen (JAJ)

Benni Johanson (BJ)

Kirsten Kirkelund (KK)

Lektor kemi, naturgeografi

Lektor engelsk, idræt

Lektor fransk, idræt, spansk

Karen Haahr (KH)

Line Overmark Juul (LO)

Henrik Kjar (HK)

Lektor matematik, fysik

Uddannelsesleder dansk, religion

Lektor latin, græsk, oldtidskundskab, dansk

Voksenelev

Vicerektor dansk, samfundsfag

109

Tanja Skrydstrup Kjær (TK)

Kaj Lorenzen

Henning Skov Nielsen

Pedelmedhjælper

Pedel

Anna Mohr Larsen (MO)

Gunnar Lundsgaard (GL)

Jesper Skov Nielsen (JN)

Adjunkt latin, oldtidskundskab

Lektor religion, dansk

Finn Nørgaard Laursen (FL)

Marleen Müller (MM)

Lektor kemi, matematik

Lektor historie, idræt

110

Lektor historie, tysk

Lektor idræt, biologi

Peter Martin Nielsen (PN) Lektor tysk, italiensk

Simon Laursen (SL)

Gitte Møller (GI)

Vita Nielsen (VN)

Lektor latin, græsk, oldtidskundskab, bibliotekar

Lektor engelsk, idræt

Lektor biologi, studievejleder

Sussi Olesen

Lise Vind Petersen (LP)

Tracy Jay Skondin (TS)

Kantineleder

Lektor dansk, oldtidskundskab, studievejleder, formand for Pædagogisk Råd

Lektor spansk, engelsk, musik

Bjørn Paulsen (BP)

Astrid Lindegaard Rose (AR)

Susanne Stender (ST)

Lektor dansk, religion

Christian Horup Pedersen (CP) Adjunkt engelsk, billedkunst

Ole Møller Pedersen (OP) Adjunkt engelsk, historie

Adjunkt engelsk, billedkunst

Lektor idræt, matematik

Pia Rusborg (RU)

Anne Marie Strøm (AS)

Lektor engelsk, psykologi

Lektor tysk, idræt

Trine Ryhave (TR)

Lea Kamille Drescher Sørensen (LE)

Lektor religion, historie

Adjunkt fysik, naturgeografi

111

Lene Sørensen (LS) Lektor fransk, engelsk

Mette M. Sørensen Sekretær

Hans Christian Vester (HV) Lektor dansk, psykologi

Annemette Vestergaard Witt (AM) Lektor biologi, naturgeografi

112

Personalia

Ved udgangen af august måned gik to af skolens lærere på pension. Anne Marie Strøm og Carl Christian Jespersen. Det blev markeret med en reception i Salen, hvor tidligere og nuværende kolleger kunne sige farvel til to meget afholdte kolleger. Anne Marie Strøm kom til skolen i 1988 og har gennem årene betydet meget for, hvordan fagene idræt og tysk er blevet udfoldet på Katedralskolen. I den tid, Anne Marie har været på skolen, har idræt udviklet sig til et moderne fag med rigtig mange gode tilbud til vores elever, og der er blevet skabt nogle meget fine idrætsfaciliteter. I tyskfaget har Anne Marie Strøm udover at levere undervisning på et meget højt niveau også været med til at skabe det samarbejde, vi har med vores udvekslingsskole i Zittau. Der er knyttet tætte bånd mellem de to skoler og de deltagende lærere. Det har skolen nydt godt af igennem mange år. Igennem alle årene har Anne Marie været en vellidt kollega, og hun har med sit gode humør altid bidraget til det gode samarbejde i lærerkollegiet. Skolen siger tak for de mange års tjeneste og ønsker et godt otium

og mange gode år fremover. Carl Christian Jespersen kom til skolen i 1989. Ribe Katedralskole var den 3. sidste skole i Danmark, der ikke havde samfundsfag på skemaet, og Carl Christian fik til opgave at bygge faget op. Man må sige, at missionen lykkedes. I dag er samfundsfag blevet et stort fag på skolen. Carl Christian har gennem årene også

undervist i erhvervsøkonomi og dansk. I disse to fag såvel som i samfundsfag altid med stort engagement til glæde for skolens elever. Carl Christian har i alle årene udvist stor fleksibilitet og altid været parat til at løse mange opgaver til gavn for skolen. Katedralskolen siger tak for de mange års tjeneste og ønsker et godt otium. Ved skoleårets afslutning tog vi afsked med Christian Horup Pedersen, som har undervist på skolen siden 2013 i fagene engelsk og billedkunst. Skolen siger tak for indsatsen i de tre år og ønsker held og lykke fremover på Horsens Gymnasium. Skolen har pr. 1. august fastansat cand. mag Astrid Lindegaard Rose med fagene engelsk og billedkunst. I år har to lærerkandidater gennemført deres pædagogiske uddannelse på Ribe Katedralskole, Anna Mohr Larsen og Lea Kamille Drescher Sørensen. Skolen ønsker tillykke med vel gennemført pædagogikum. Kristian Bennike

113

Bestyrelse Ribe Katedralskoles bestyrelse har til opgave • overordnet at lede den selvejende institution • at være ansvarlig overfor Undervisnings• ministeriet for institutionens drift og for forvaltningen af det statslige tilskud • at forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens mål Udpeget af Esbjerg Byråd: Byrådsmedlem Kurt Jakobsen, formand for bestyrelsen

114

Udpeget af Ribe Stift og Ribe Domsogn: Biskop emeritus Elisabeth Dons Christensen, næstformand

Udpeget af bestyrelsen ved selvsupplering: Skoleinspektør Anita Jørgensen, Vadehavsskolen

Udpeget af direktionen i Esbjerg Kommune: Direktør Jørn Henriksen, Esbjerg Kommune

Udpeget af de ansatte: Lektor Morten Høyrup Lektor Lise Vind Petersen

Udpeget af Syddansk Universitet og Ålborg Universitet, Esbjerg Campus: Afdelingsleder Jens Bo Holm-Nielsen, Ålborg Universitet Esbjerg

Udpeget af eleverne: Helle Granum Nielsen, 3t Camilla Hygum Jøker Jørgensen, 3y

Udpeget af Ribe Handelsstandsforening: Direktør Keld Vestergaard

Institutionsleder: Rektor Kristian Bennike Sekretær: Vicerektor Henrik Kjar

Udvalg Pædagogisk råd: Lise Vind Petersen, formand Allan Gade Jacobsen, næstformand Katrine Lund Jørgensen, sekretær Skoleråd: Kristian Bennike Karen Haahr Morten Høyrup Alexander Hemstedt Tanja Skrydstrup Kjær Salomo Sandvej, 1a Jonas Koch Jørgensen, 1p Jann David Winther Jacobsen, 2o Sara Didriksen, 2t Helle Granum Nielsen, 3t Helene Lundqvist, 3x Camilla Hygum Jørgensen, 3y Samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg: Kristian Bennike, formand Morten Høyrup, næstformand Henrik Kjar Karen Haahr Allan Gade Jacobsen Lise Vind Petersen Jonna Bloch Mette Bolding

HF-udvalg Karen Haahr Benni Johanson Bjørn Paulsen Finn Nørgaard Laursen Katrine Lund Jørgensen Lykke Søbygge Ferm-Pedersen Tanja Skrydstrup Kjær Vita Nielsen

Informationsudvalg: Anne Granum-Jensen Britta Gammelgaard Hans Christian Vester Jesper Bunk Jørgen Baungaard Hansen Mette Sørensen Laura Gram Skriver Petersen, 1c Helle Granum Nielsen, 3t

Aktivitetsudvalg: Karen Haahr Anna Mohr Larsen Bente Ramskov Andersen Britta Gammelgaard Jesper Skov Nielsen Jonas Koch Jørgensen, 1p Anne Sophie Notlevsen, 3t

Kunstudvalg: Jesper Bunk Line Overmark Juul Lis Annie Gjørup

Økonomiudvalg: Karen Haahr Alexander Hemstedt Benni Johanson Hanne Skalborg Jensen Tracy Skondin Jonna Bloch Lærke Skjøth Nissen, 2x Helle Granum Nielsen, 3t

Reformationsudvalg: Allan Gade Jacobsen Gunnar Lundsgaard Katrine Lund Jørgensen Trine Ryhave Bestyrelsen for støttefonden: Kristian Bennike Bjørn Paulsen Jacob Bastholm Søren Hansen (revisor)

115

Redaktion Anne Granum-Jensen Britta Gammelgaard Hans Christian Vester Jesper Bunk Jørgen Baungaard Hansen Mette M. Sørensen Foto Anna Mohr Larsen Anne Granum-Jensen Anne Marie Dixen Burgdorf Anne Marie Strøm Annemette Vestergaard Witt Benni Johanson Britta Gammelgaard D. Lauridsen Dansk Skolefoto Dorte Simonsen Gunge Freelance Luftfoto ApS Gunnar Lundsgaard Hanne Bertelsen Henrik Kjar Jacob Jensen Jesper Bunk Jørgen Baungaard Hansen Karen Haahr Kirsten Kirkelund Kristian Bennike Kristina Crone Line Overmark Juul Marie Amstrup Jensen Marleen Müller Morten Høyrup Niels Jakob Kyhl Jørgensen Rasmus Friis Richard Cleyton ScienceTalenter, Sorø Simon Laursen Tanja Skrydstrup Kjær Trine Ryhave Toke Dalsgaard

116

Anne Bøgen, 2s Anne Silberg Thomsen, 2s Camilla Hygum Jøker Jørgensen, 3y Charlotte Skjold Qvist Christensen, 3x/ student Charlotte Voigt Sonnichsen, 3x/student Cille Sørensen, 2q Gry Jefsen 2s Helle Granum Nielsen, 3t Jann David Winther Jacobsen, 2o Jeppe Hove Jensen, 3s Julie Kamper Wolff, 2s Laura Kildahl Conradsen 3r

Mia Kirstine Andersen, 3r Rasmus Damgaard Simonsen, 2r Terese Thygesen, 2s Teknisk tilrettelæggelse/ produktion: Grafisk Trykcenter A/S · gte.dk ISBN: 978-87-995903-4-6 ISSN:

117

www.gte.dk · 144956 · Svanemærket trykkeri

ISBN 978-87-995903-4-6