Ribe katedralskole årsskrift 2017 by Grafisk Trykcenter

Ribe Katedralskole 2017

Ribe Katedralskole er landets ĂŚldste gymnasieskole. Dens officielle fĂ¸dselsdag er 13. juni 1145, hvor den allerede eksisterende skole bliver overdraget til Ribe Domkirkes administration.

Forsiden: Glade studenter pĂĽ vej ud i Ribes gader i hestevogn ISBN 978-87-995903-5-3

18 14 Forord .......................................................4 Kalender ...................................................5 Translokation ............................................8 Afsløring af maleri ..................................18 Nyerhvervelse – Puggårdsgade 4 .............19 Geografi på Ribe Katedralskole ..............20

Hvad tænker du på? – Tankelæsningsshow 6. februar .............25 Rued Langgaard – Fællesarrangement 1. september ..........26 Levende litteratur på Ribe Katedralskole – Fællesarrangement 5. september ..........28 Reformationsjubilæum på Ribe Katedralskole i uge 41 ....................30 Det myndige selv – Fællesarrangement 12. oktober ............32 Fag i hf-uddannelsen ..............................33

28 1

Vores Alzira – Udveksling med Spanien .....................75 Sprogcamp i tysk – Hannover .................77 New York 2016-2017 – Udveksling med Jacob A. Riis Settlement .................78 Talentarbejde...........................................80 Faglige konkurrencer ..............................83

Akademiet For Talentfulde Unge ...........85 Ripensersamfundets Jubilæumslegat .......86

Fagpakker på hf ......................................35

Frode Schöns Legat .................................90

To dage som sygeplejerske – hf-praktik ....37

Lauridsens Legat......................................92

En del af noget større – hf-praktik ..........38

Julelegater 2016 og sommerlegater 2017 ................................94

Studieretninger og fag i gymnasiet .........39

Studenter ................................................95

Stadtführung ..........................................42

Ansatte ....................................................98

Ungdommens Folkemøde 2017 ..............43 Naturvidenskabsfestival – Besøg af elever fra folkeskolen ............. 44 Rejsen til Ribe Katedralskole – En lærer beretter ................................. 46

Personalia ..............................................105

Bestyrelse ..............................................107 Udvalg ..................................................108 Redaktion .............................................109

Gearskifte – En lærer beretter .................48 Studieture i 2. og 3.g ..............................50 Store Heimdal .........................................57 Idræt på Ribe Katedralskole ....................61 Eliteidræt på Ribe Katedralskole – Esbjerg Ordningen ..............................63 Lys over landet – om nogle videnskabsmænd fra Ribe ...................... 64

Ribe Katedralskole Puggaardsgade 22 · 6760 Ribe Telefon: E-post: Hjemmeside:

7542 0266 rk@ribekatedralskole.dk www.ribekatedralskole.dk

Ledelse og administration Rektor Kristian Bennike

Konstitueret stedfortræder for rektor Anne Granum-Jensen Uddannelsesleder Karen Haahr Sekretærer Jane Gade Andersen Jonna Bloch Mette Bolding Mette M. Sørensen

Kontoret har åbent mandag til torsdag fra kl. 7.30 til 15.00 og fredag fra kl. 7.30 til 14.30

Studievejledere Allan Gade Jacobsen Lise Vind Petersen Vita Nielsen

Normalt træffes en af studievejlederne kl. 9.45 – 11.15

Bibliotek Simon Laursen, bibliotekar Helle Berndt, biblioteksassistent IT-Tekniker Henrik Lund Bonnichsen Teknisk Personale Johnny Hamann, pedel Kaj Lorenzen, pedelmedhjælper Kantine Sussi Olesen, kantineleder Christina Holm, kantinemedhjælper Edith Nora Dalgaard Dahl, kantinemedhjælper Rengøringsassistent Anna-Louise Andreasen

2017 blev et år med mange spændende aktiviteter både på skolen og rundt omkring i verden. I årsskriftet kan man læse om studieture, udvekslinger og besøg i Ribe af elever fra andre lande. I løbet af året dannede skolen ramme om mange arrangementer fra tankelæsning, koncerter,

foredrag og besøg fra de omkringliggende folkeskoler til fire dages folkemøde i anledning af reformationsjubilæet. Læs også om to læreres ”rejse” til Ribe Katedralskole, om begejstrede hf-elever, der har været i praktik, og om de mange idrætsaktiviteter på skolen. Endelig kan man læse om faget

geografi og om, hvor vidt en studentereksamen fra Ribe Katedralskole for 150 år siden kunne føre. God læselyst til elever, forældre og alle med interesse for Ribe Katedralskole. Ribe, november 2017 Kristian Bennike, rektor

Kalender 2017

Marts: 1. 1.

Januar: 4. 1. Skoledag 4. 1.g Studieretningerne begynder 4.-9. 3.g AT-forløb 6. Café 10. 1.hf og 2.g Valgfagsorientering 10. Georg Mohr konkurrence i matematik 2. runde 13. Fest på Ribe Handelsgymnasium for elever fra både Katedralskolen og Handelsgymnasiet 13. 2x, 2y og 2z Alternativ energi: Claus Michelsen ”Anvendelse af matematik i de eksperimentelle fag” 13. 3.g ATU dimission i Odense 16. 2x, 2y og 2z Alternativ energi: Lise-Lotte Pade ”Systemanalyse” 19. Fællesarrangement: Bonnie Yochelson ”Jacob A. Riis” 19. Orienteringsarrangement for kommende elever 21. Orienteringsarrangement for kommende elever 23. 3.g AT-eksamensemne offentliggøres 24. 1.g EUSO 1. runde: 3 elever 25. Fællesarrangement: Rasmus Heide ”Alle for tre” 25. Science Club 8. klasse: ”Den blå planets udvikling” 25.-27. 1.g Introtur 27. Klassikertræf i Ribe 30. 1.g Forældremøder

Februar: 1. 1. 1.

1.g Forældremøder 1.hf afleverer HI-opgave Science Club 8. klasse: ”Dessertbiologi”

2y og 2z Alternativ energi: Besøg på AAU i Esbjerg 2. 2r MU og 3y MU ”De ni læsninger” i Domkirken 3. 2x Alternativ energi: Besøg på AAU Esbjerg 3. 2y og 2z Alternativ energi: Besøg på Ribe Biogas 3. Kilk-café 3.-7. 3.g Franskelever i Paris 5.-7. 2.g STA Camp 4 6. Tankelæsningsshow for ansatte, elever og forældre 6.-10. 3.g Spanskelever i Alzira 11.-19. Vinterferie 7. 2x, 2y, 2z Alternativ energi: Posterdag 7. 3.g AT-vejledere offentliggøres 7. 3t LA Latinkonkurrence 7. Livestreaming: ”Fra de første ekspeditioner til nyeste forskning i Grønland” 8. 3t SA i Esbjerg Byret 8. Science Club 8. klasse : ”Geometrisk optik” 9. 2x, 2y, 2z Alternativ energi: Poster session 21. Livestreaming: ”Kvantecomputeren” 22. 2.g sprogdag: Tyskelever i Niebüll 22. Science Club 8. klasse: ”Retvinklede trekanter” 25. 3.g, 2.hf SRP og SSO karakterer offentliggøres 28. 2z, 3z og 3x: Kim Vejlegaard ”Liv i den organiske kemi” 28. Livestreaming: ”Når dyr bliver trælse

2.g, 3.g Karakterer offentliggøres Science Club 8. klasse: ”Sukkersøde drikkevarer” 3. Fastelavns Heimdal 5.-11. 2.g tyskelever: Gæster fra Zittau 6.-9. 1.g AT-forløb 7. Livestreaming: ”Tillid – og matematikken bag vores viden om tillid” 8. 1.g Karakterer offentliggøres 8. Science Club 8. klasse: ”Platoniske legemer” 16. 2.hf, 3.g Terminsprøve dansk 17. Café 20. 1.hf afleverer DA-opgave 20.-21. 2.g ATU Seminar J: Informationssøgning 20.-24. Introelever fra 8. klasse 21. Semifinale Unge Forskere, Bjerringbro Naturvidenskabernes Hus: 4 elever 22. Semifinale Unge Forskere, Danfoss Universe: 2 elever 22. Fællesarrangement: ”Bodyshaming” 23. Forårskoncert 23.-26. 3.g Spanskelever: Besøg fra Alzira 26.-29. 3.g Tyskelever i Hamborg 27.-28. 2.g ATU Seminar J: Informationssøgning 27.-31. Introelever fra 8. klasse 29. 1.g og 1.hf ”Check Point One” 29. Fællesarrangement: Mette Holm ”Bæredygtighed” 30. 2.g Terminsprøve, engelsk B 31. 1.hf Terminsprøve, matematik C 31. 2.g Terminsprøve, matematik B

April: 3. 4.-7. 3.-7. 3.-8. 5.-7.

3.g afleverer AT-eksamenssynopsis 3.g Terminsprøver 1.hf Studietur til Berlin 2.g Studietur 2.hf Terminsprøver

9. 11. 11. 15. 15. 15. 15. 16. 17. 17. 22. 3. Optagelsesprøver 5. 1.g ATU Seminar C: Akademisk metode 8.-17. Påskeferie 18. 1.g Orientering om DHO 18.-19. 2.g Orientering om AT-årsprøve 18.-22. 2.g STA udlandstur 21. Elevrådscafé + ”Dans & Lær” 24. 2.g Valg af fag til AT-årsprøve 24.-25. Finale Unge Forskere, Forum, København: 1 elev 26. 1.hf og 2.g: ”Tag et Valg” Uddannelsesmesse i Esbjerg 26.-28. 2.g MasterClass Fysik – Matematik: Camp 3 26. 2h3g Re afleverer projekt 27. 2.g ATU Seminar K: Akademisk kreativitet 27. 2h3g in afleverer forretningsplan 27. 2.hf Trækning af KS-prøvemateriale 28. 1.g Valg af fag til DHO 28. 3g franskelever: Besøg fra Guadeloupe 28. Tyskelever Foredrag: Søren Fauth ”Hvad er et menneske”

Eksamensplanen offentliggøres delvist 1.g og 2.g ATU Semesterafslutning Café Ølbowling 1.hf afleverer NF-evalueringsopgaver 2.hf afleverer KS-synopsis 2.g afleverer AT-årsprøve-synopsis 2.hf og 3.g sidste skoledag og aftenmiddag Eksamensplanen offentliggøres Første eksamensdag 2.g Valg af fag til SRO 2.g Orientering om SRO 24. 30. 31.

Juni: 15. 2.g Sidste klasse afleverer SRO 16. 1.g Sidste klasse afleverer DHO 19. De første studenter hejser flaget 21. Sidste mundtlige eksamensdag 23. 1.g Karakterer for DHO offentliggøres 23. Årskarakterer offentliggøres 23. Translokation i Ribe Domkirke 23. Ripensersamfundets reception 23. Hestevognskørsel 23. Heimdal for studenterne 26.-30. Tyskelever Sommerskole i Hannover 29. Kontoret lukker

Juli: 2.-7. Gæster fra Jacob A. Riis 11.-24. Sommerskole Rom: 1 elev 31.-5. 1.g og 2.g ATU Summer Camp

August: Maj: 1. 4. 5. 8.

1.hf, 2.g og 3.g Idrætsdag 1.g ATU-Seminar D: Akademisk metode St. Heimdal Årskarakterer i afsluttende fag offentliggøres

2.g ATU Seminar E: Sundhed 3.g ATU Seminar L: Studielivsmentor 2.g ATU Seminar E: Reformationen

9. Kontoret åbner 9.-12. Vikingekongres i Salen 14. Første skoledag 14.-18. 1.g, 1.hf Introforløb begynder 18. 1.g og 1.hf Digital Dannelse 18. Café

September: 1. 1. 1 1. 4. 4.-6. 5. 6. 6.-8. 7.-8. 11.-13. 11.-15. 12. 13. 14.

1.hf og 1.g Aktivitetsdag 2.hf, 2.g og 3.g: Carsten P. Rasmussen ”Slesvigske krig 1848 – 51” 2.hf, 2.g og 3.g: Rued Langgaard Festival ”RAMA Stings” Heimdal Introfest 2.g ATU Seminar E: Terrortrussel 3.g STA Camp: Epigenetik 2s, 2v, 2y, 2z, 3r, 3t, 3y, 3z: Malte Tellerup 2.g ATU Seminar E: Forskning i depression 1.hf Tur til Ømborgen 2s SA og 2t SA Ungdommens Folkemøde 2h3g Id på tur 2.g Tyskelever i Zittau 2.g ATU Seminar E: Matematik og datalogi 3g TYF besøg af DRSyd 2.g ATU Seminar E: Organisationsændringer 14. Fællesarrangement: SKAM 15. Elevrådets fodboldturnering 18.-22. 1.g AP midtvejstest og test i matematik 18.-28. 3.g Spanskelever i Alzira 19. 1.g ”Prøv en studieretning” 19. 2.g ATU Seminar E: Bæredygtig energi

21. 21. 22. 24.-1. 25.

1.g ”Prøv en studieretning” 2.g ATU Seminar E: Magteliten Fodbold: Handelsgymnasiet Ribe – Ribe Katedralskole 3.g Fransk elever i Cháteau -Gontier Alle fysikhold: Ib L. Rasmussen ”Liv i Universet” 25.-29. DM i sprog 1. runde 25.-29. Naturvidenskabsfestival: ”Min nye verden” 26. 2y BI og 2z BI: Besøg af 8 folkeskoleklasser 27. 2h3g in, 2s SA: Fremtiden spirer 27. 1.g Orienteringsaften 27. Alle mat-A-hold: Andrew Swann ”Polncares formodning” 27. 3.g Valg af fag til SRP 28. 2.g ATU Seminar E: Sorte huller 29. Alle biologihold: ”Kemi i ølbrygningen”

Oktober: 2. 2.

1.hf Alumnedag 3.g ATU Seminar M: Skriv som en akademiker 2.-6. DM i sprog 1. runde 3.-6. 2.hf Praktik 4.-5. 2x EnergiCamp i Esbjerg: 4 elever 4.-5. 3.g København 4.-7. 3r MU i Berlin 6. Heimdal 9.-13. 1.g Reformationen i dansk + besøg i Domkirken 9.-13. 1.hf og 2.hf KS: Reformationen 9. 2.g ATU Seminar F: Informationsvidenskab 9. 3.g ATU Seminar N: Lego 9.-13. DM i sprog 1. runde 10.-13. 3.g AT classic-forløb: Reformationen 10. 3.g ATU Seminar N: Ordbogen.com 10. Livestreaming, Seminariehuset ”Acceleratorer” 11. 2.g AT-kulturmøde: Reformationen 11. 2.g ATU Seminar F: Informationsvidenskab

11. 12.

3.g ATU Seminar N: Sydbank 2v MU og 3r MU deltager i ”Hymner og hits” i Sankt Katharine Kirke 12. 2.g og 3.g Fællesarrangement: Hans Jørgen Schanz og Lone Frank ”Det myndige selv” 13. Fællesarrangement: Ove Kaj Petersen ”Velfærds- og konkurrencestat” 14.-22. Efterårsferie 24. 3.g Valg af område til SRP 24. 3.g ATU Seminar N: Orifarm 25.-27. 2.hf og 3.g Frivillig brobygning på videregående uddannelser 27. 2.hf afleverer valg af fag og område til SSO 30. 2x FY og 3x FY Fysik-OL 1. runde 31. 2.g ATU Seminar G: Bestseller 31. 3.g ATU Seminar N: Bestseller 31. Livestreaming, Seminariehuset: ”Hvorfor mennesket erobrede kloden”

13.-15. Brobygning fra 10. klasse 14. Alle mat-A-hold: Georg Mohr 1. runde 14.-15. 1.hf ”Prøv en fagpakke” 17. Heimdal 20. 3x KE Kemi OL 1. runde 20.-22. 3.g STA camp 6 20.-22. 1.g Introtur 20.-24. Brobygning fra 10. klasse 21. Livestreaming, Seminariehuset: ”big Bang” 22. 2.g ATU Seminar G: Danfoss 23. 2s ng, 2r ng Naturgeogafi-OL 23. DM i tysk – Kvartfinale, semifinale og finale i Farum: 3 elever 23. Eksamensplan for eksamen før jul offentliggøres 24. 3.g afleverer idrætsprojekt 25. 3.g ATU Seminar O: Akademisk arbejde i praksis 27.-1. Brobygning fra 10. klasse 28. Livestreaming, Seminariehuset: ”Spejlbilleder og molekyler” 29. 2.g og 3.g ATU Semesterafslutning

November: 1. 3.g ATU Seminar N: Danfoss 3. 1.g AP-prøve 3. J-café 6. 2.g ATU Seminar G: Lego 6.-9. 1.g NV-prøver 6.-10. Brobygning fra 9. klasse 6. 2h3g in, 2s SA - Fremtiden Spirer: Workshop 7. 2.g ATU Seminar G: Ordbogen.com 7. 2y BI, 2z BI, 3y BI og 3z BI Biologi-OL 1. runde 8. 2.g, 3.g og 2.hf Karakterer 8. 2.g ATU Seminar G: Nørgård Mikkelsen 8. 3.g ATU Seminar N: Nørgård Mikkelsen 8. Operation Dagsværk 9. 1.g begynder i studieretningsklasserne 9. Alle samfundsfag B- og A-hold: Livestreaming, kommunevalget 9. 2.g ATU Seminar G: Sydbank 9. 2.g ATU Seminar G: Orifarm 10. 2h3g Re feltarbejde i København 10. Fælles arrangement: Paneldebat med politikere 13. Nyt skema

December: 1. Julecafé 5. 2h3g in og 2s SA - Fremtiden spirer: Lokal finale 6. 3.g SRP-opgaveformuleringer udleveres 8. 1. hf afleverer HI-opgave 13. 2.hf SSO-opgaveformuleringer udleveres 13.-15. Julekemi-Camp i Sorø: 1 elev 14.-19. 2.g Innovation-AT 17.-19. 1.hf eksamensdage: Musik, billedkunst og idræt 20. 2.hf SSO og 3.g SRP afleveres 20. 1s SA, 1tz SA, 2r Sa, 2s SA og 2t SA: SamfundsCup inspirationsdag 20. Juleafslutning i Domkirken 21. Juleferie

Kære studenter I sidder her på rad og række, og hvis jeg skulle gætte på, hvilke følelser der går gennem jer lige nu, så vil en af dem være en kæmpe beruselse af frihed, og det er helt forståeligt. I har hver især arbejdet frem mod jeres eksamen, og nu venter en velfortjent sommerferie. Men hvad så derefter? Lad os et øjeblik se på, hvad det er for udfordringer, der venter jer. Ikke for at ødelægge den gode stemning i dag, snarere for at fortælle jer, at I efter min mening er klædt godt på til at løfte opgaverne. Det med at vælge rigtigt kan være svært. Hør bare historien her; Rasmus er 15 år og går i gymnasiet. Han skal vælge studieretning og er meget i tvivl, om han skal vælge studieretningen med musik og matematik eller den med fysik og kemi. Rasmus ved det ikke – Hvem skal han spørge? Studievejlederen eller sine forældre? Han vælger en helt anden løsning: Han ringer til ”Mads og monopolet.” Oraklet er denne lørdag formiddag rådvild og spørger Rasmus: ”Hvad har du selv mest lyst til?” ”Det ved jeg ikke,” siger Rasmus, ”jeg vil jo gerne begge dele.” ”Hvad siger dine forældre,” prøver Mads Steffensen. ”De synes, jeg skal vælge det, jeg har mest lyst til.” Måske var I fuldstændig afklarede, da I skulle vælge studieretning eller valgfag; men I har sikkert prøvet andre situationer, hvor I var i tvivl, og sagen er den, at der vil komme mange situationer, hvor I er helt alene om at træffe jeres valg og helt alene om at tage ansvaret for de valg, I træffer. Netop nu tales der meget om uddannelsesvalg, om vi har de rigtige tilbud til de unge mennesker, og om I vælger rigtigt i forhold til samfundets behov og i forhold til, om I vælger en livsbane, der fører til et meningsfuldt arbejde. Håndens og

åndens arbejde sættes op imod hinanden. Til tider på en noget skinger måde. Der stilles spørgsmålstegn ved, om den enkelte skal have lov at vælge frit, og som Rasmus’ historie illustrerer, kan det (alt for) frie valg i virkeligheden opleves som en byrde. De af jer 3.g’ere, der var til skriftlig studentereksamen i dansk, kan måske huske en af de opgaver, der blev stillet. Man skulle forholde sig til en kronik fra Politiken, skrevet af den tidligere formand for Liberal Alliances ungdom. Her fik I en ordentlig rusketur og blev opfordret til at tage ansvar for jeres eget liv. Vi kan ikke give konkur-

rencestaten skylden for alle dårligdomme i vores liv. Vi er hver især selv hovedarkitekten i vores eget liv og er i stand til at ændre og opnå de ting, vi ønsker. Tak for kaffe! Det er efter min mening en noget unuanceret fortolkning af frihed i forhold til eget liv og evnen til altid at kunne handle hensigtsmæssigt. Skal det virkelig udelukkende være den enkeltes kamp at træffe de rigtige valg? Den unge skribent anerkender dog forældrenes og opdragelsens betydning i forhold til at bibringe barnet tilstrækkeligt med kærlighed og selvværd, men det at indgå i betydende

fællesskaber ud over familien melder historien derimod ikke noget om. Den unge liberalists syn på frihed er frihed som det ubegrænsede, dér hvor der ingen grænser er for det enkelte menneskes vilje, ønsker, muligheder og vores udfoldelse. Tanken er naturligvis, at jo mere frihed vi får, des bedre kan vi skabe os det liv, vi gerne vil have – vi vil have frihed til at vælge og frihed til at være dem, vi er. Sidste weekend mødtes 5000 mennesker fra hele verden til international dragefestival på Fanø. Luften var fyldt med drager - højt til vejrs, blafrende i vinden. Alle, der har prøvet at flyve med drager, kender den

lykkelige fornemmelse, når dragen er højt oppe i luften, og man har kontrollen via den lange line. At have jordforbindelse via linen er helt nødvendigt for at få dragen til at flyve. Knækker linen, falder dragen til jorden. Hvis dragen er symbolet på den ubetingede frihed, I oplever lige nu, hvad er linen så? Det, I går herfra med i dag efter 2 eller 3 års undervisning på Katedralskolen, er en del af den line, der skal sikre, at dragen bliver i luften, når valgene skal træffes. I har tilegnet jer en lang række faglige færdigheder, men også en lang række værdier, som kan være lidt sværere at beskrive entydigt.

Vi vil alle skabe vores egen historie, gerne føle, at vores liv er en god historie at fortælle; men vi kommer altså allerede af en historie, nogle givne kår og sammenhænge, som har præget os. Vi indgår i fællesskaber og sammenhænge, vi som udgangspunkt ikke har valgt, men nu en gang hører til i – familie, land, sprog og historie. Så når Rasmus skal træffe det svære studievalg, hvor det – naturligvis – er svært at finde svaret i fremtiden, som ingen jo kender, kan det måske være en ide for ham at se på, hvad han kommer af, og spørge sig selv, hvilke sammenhænge han trives i, hvilke fællesskaber, hvilke mennesker og

hvilke opgaver, der får ham til at føle sig som en del af en sammenhæng. En stor udfordring for jeres generation vil IKKE være at vælge, men at fravælge. I er vant til at agere på flere platforme samtidig: sidde foran fjernsynet for at se en film på Netflix, og samtidig have mobilen i hånden, da der skal snapchattes, mens den bærbare computer står på sofabordet, fordi I også er i gang med at lave en matematikaflevering. Det er nået til et punkt, hvor mange mennesker har fået nok. Det skal være moderne igen at kede sig og slukke for noget af informationsstrømmen. Einar Baldursson, der er lektor i psykologi ved Aalborg Universitet, er ganske tilfreds med denne udvikling, hvor flere har fundet de positive aspekter ved at kede sig. ”Grundighed og refleksion finder vej gennem processer, hvor man keder sig, og samtidig falder stressniveauet, og man bliver bedre til at håndtere forhold i verden, der ellers ville føre til stress”. I må gerne kede jer, og I vil også komme til at vælge ting fra, og I skal have fred med, at der er noget her i verden, man ikke gør og ikke kan. I forbindelse med den seneste regeringsdannelse nedsatte man et disruptionråd. Hvad er nu det for noget? Disruption, en forstyrrelse, der gør, at grundvilkår pludselig ændres, ting, der tages for givet, ændres eller forsvinder med lynets hast. Det kan føre til radikale ændringer på arbejdsmarkedet og betyde nye behov for uddannelse. Vi skal altså ikke længere forestille os meget lange uddannelsesforløb efterfulgt af et arbejdsliv uden de store forandringer. Livet vil snarere være en vekselvirkning mellem kortere uddannelsesforløb, der opstår som aktuelle behov i forhold til et foranderligt arbejdsmarked. Et sådant arbejdsliv kræver en solid ballast, og den ved jeg, I har fået med herfra. Selve det at blive disruptet, vækket, forstyrret og gjort nysgerrig er ikke nødvendigvis dårligt for mennesker. Det er ofte forstyrrelsen, der fører til de gode innovative

ideer, og den enkeltes undren, der fører til fordybelse. Jeg håber, I vi blive forstyrret og gjort nysgerrige igennem hele livet – men også at I indimellem finder roen til at kede jer – Med linen fastgjort i de kundskaber, de værdier og den historiebevidsthed I har med herfra, kan I hæve jer højt og flot mod himlen. Jeg ønsker jer held og lykke på jeres vej! Hermed dimitterer jeg årgang 2017 fra Ribe Katedralskole. Da jeg på min første arbejdsdag kom til skolen for 1,5 år siden, en mørk december morgen, var den første, jeg mødte, en pige med nissehue: ”Vil du have en pebernød?” Og så ønskede hun glædelig december. Her er rart at være, tænkte jeg og gik ind på skolen.

Lidt senere havde elevrådet arrangeret, at man kunne købe honninghjerter og forære til hinanden i julemåneden. Overskuddet gik naturligvis til velgørende formål. Pigen med nissehuen kom igen og sagde: ”Vi er lige nogle stykker, der kommer forbi og tager et billede, jeg har nemlig lavet en julekalender på facebook”. Initiativer var der således mange af. Men det hele var ikke kun julerier, det skulle senere vise sig, at der var tale om en seriøs og handlekraftig pige, som blev elevrådsformand, og som bidrog særdeles konstruktivt til arbejdet i skolens bestyrelse og tog et langt og sejt træk med elevrådsarbejdet. Det er derfor en stor glæde for mig, at det sidste legat jeg kan uddele i dag går til (en af dagens talere) Helle Granum, 3t. Kristian Bennike

Studenternes tale, STX

Kære studenter Vi har præsteret, hvad der til tider i løbet af de sidste tre år har syntes umuligt: Nemlig at blive studenter! Vi har overlevet både at være frøer i 1.g, er kommet igennem den ualmindeligt lange 2.g, den frygtindgydende SRP og det umulige AT, og vi har nu erhvervet os vores huer – symbolet og beviset på vores hårde slid og afslutningen på vores gymnasietid. I vores huer vil der komme til at stå to ting: Vores afsluttende karakter samt hilsnerne fra vores venner og klassekammerater. Det er op til os selv at afgøre, hvilken af de to ting vi efterfølgende vil skatte højest. Meget firkantet kan man sige, at meningen med gymnasietiden er at lære og at danne sig, så man til sidst kan tage sin studentereksamen, så man kan komme videre i uddannelsessystemet. Men det handler om andet og mere end det!

Gymnasietiden strækker sig over tre vigtige år i vores liv – tre år, hvor de fleste af os kommer bare lidt tættere på at finde sig selv, hvilket betyder, at de mennesker, vi har omgivet os med i disse 3 år, i høj grad har været med til at forme os – på både godt og ondt! Vi har støttet og hjulpet hinanden, når der skulle sendes noter eller laves afleveringer. Når verden var ond, uretfærdig og imod os, har vi hos vores kammerater fundet en skulder at græde ud ved, og når vi til Heimdal ud på natten behøvede en ven til at holde håret, har vi været der for hinanden. Men nogen, der også har været der for os, er vores kære lærere samt resten af skolens personale. Lærerne har både været der som fagpersoner og voksne, der har set og vejledt os. De har været engagerede og inspirerende og

har også været der med den løftede pegefinger, når det var nødvendigt. Og hvad skulle vi have gjort uden Sussis og Christinas kanelsnegle og tarteletter? Hvad skulle vi have gjort uden den gode Henning og nu siden Johnny? Og så er vi den sidste årgang, der kan siges at have gået på Katedralskolen under to regenter: Vi var elever i tiden under den legendariske Kong Karsdal, og vi var med til indsættelsen af hans efterfølger, Kristian. På latin betyder ordet studere at ”stræbe efter” uden, at det er nærmere defineret, hvad der stræbes efter. I tiden på Ribe Katedralskole har vi i høj grad stræbt efter at bliver færdige og ”bare overleve”; men i processen har vi alligevel også lært en masse, både fagligt og om os selv. Undervejs har fagene både fanget og udford ret os; men med lærerne som guider har vi hele tiden udvidet vores horisont og øget vores viden. De eksamensopgaver, vi måske engang så til studieretningsorienteringen, og som dengang syntes os vanvittigt svære og krævende, dem har vi nu faktisk klaret! Vi har studeret en bred vifte af fag – nogle måske dog nok med større engagement end andre –, og vi er nu blevet så kloge, at vi ville være blevet bange for os selv, hvis vi havde mødt os selv for tre år siden. Non scolae, sed vitae. Vi har ikke kun lært for skolen, men for livet! Vi har lært for at blive kloge og dygtiggøre os og prøve at få de rigtige gennemsnit, og ind imellem måske mest bare for at blive færdige og for at slippe for at gå i skole; men et eller andet sted i processen udviklede vi os også til små dannede voksne, klar til at gå videre ud i livet i en ny og større

den store forskel på at gribe og at plukke; men hvis man tænker over det, er forskellen markant. Når man griber noget, er det, fordi man får det kastet til sig, uden egentlig at have ydet en indsats for det. Når man derimod plukker noget, eksempelvis en udsprungen blomst, sker det først efter, at man har passet og plejet den spæde plante. Vi har på ingen måde ”bare” grebet vores studentereksamen, vi har knoklet, vi har passet og plejet den, som man gør, når man vander, beskærer og nusser en plante. Vi har derfor ikke fået vores studentereksamen, men taget den, hvilket altså er grunden til, at vi nu er sprunget ud som studenter. Endnu en gang til lykke til jer alle, jeg ønsker jer det bedste frem over! Vi kan nu hver især sige: Veni, Vidi, Vici – Jeg kom, Jeg så, Jeg sejrede! Helle Granum, 3t verden end Katedralskolens. Vi tænkte ikke over det, og vi gør det nok heller ikke i dag; men hvis vi prøver at huske, med hvilken ærefrygt vi så på 3.g’erne, dengang vi var små, kan det synes svært at forestille sig, at vi skulle være blevet lige så frygtindgydende. Jeg husker tydeligt en episode fra starten af 1.g hvor vi havde ”Prøv en studieretning”. Jeg skulle prøve livet som klassiker og blev i den forbindelse bedt om at svare på, hvad ”Carpe diem” betyder. De fleste af jer vil sikkert svare, lige som jeg gjorde, at det betyder ”Grib dagen”. Men det er faktisk forkert. Carpe betyder egentlig ”pluk”. Man kunne måske synes, at der ikke er

Studenternes tale, hf Jann: Engang sagde Grundtvig: ”Kun spiren frisk og grøn i tidlig vår, og blomsterfloret i den varme sommer, da modenheden i møde planten går”. Det er præcis hvad vi gør, imødekommer modenheden og et nyt kapitel i denne sommer. Sammen står vi stærkt efter at have rejst os op fra eksamenerne, som har stået solidt som et jerntæppe mellem os og denne dag; men nu løftes sløret, og vi er på vippen til det næste skridt. Jeg står stolt sammen med jer, for fællesskabet har forårsaget den sande dannelse i led med udviklingen af vor faglighed. For med så mange bag os går vi i opklaret gang i ædle fædres spor, og som dem vil vi gribe ikke bare dagen, men en del af fremtiden - Nej, vi vil skabe fremtiden og gøre den bedre. Udfordringer har stået os nær i dette toårige forløb, men fra dem har vi lært. At tage denne erhvervede kunnen med os vil gøre os i særdeleshed

klar. Nogle af os tager på universitet, andre tager sabbatår, de sidste skal noget helt tredje; men vi ses nok derude.

HF’ere og STX’ere, på trods af forskellighederne gemmer der sig de selvsamme sind. De selvsamme sind udtrykt i dette

samfunds mangfoldige former giver anledning til de så velkendte grupperinger. Men sammen, side om side, vil vi stå på fremtidens arbejdsmarked. Ikke adskilt af vore valg af uddannelse, ej heller adskilt af karakterer, men bundet sammen af det fælles mål, som er at forbedre Danmark og efterlade vores efterkommere en bedre verden, så de stolt kan se tilbage på, hvad vi har opnået og vil opnå. Simon: Ser jeg tilbage på min tid her på Ribe Katedralskole, er der især to ting, som jeg vil huske den for: Dannelsesrejsen og Fællesskabet. Vi har alle startet vores rejse forskellige steder: Nogle kom direkte fra folkeskolen, nogle havde været ude i ”det virkelige liv” og arbejdet. Andre havde, som jeg selv, taget en praktisk uddannelse og kom hertil, fordi vi skulle bruge en studentereksamen for at læse videre. Vi har alle været på en dannelsesrejse, som næsten kan sammenlignes med fortidens pilgrimsrejser. Vi har alle udviklet os og er blevet mere rummelige. Både kulturelt, som mennesker, og vigtigst af alt, er vi blevet klogere, og det har vi nu papir på. Vi har alle indset, at uddannelse er vigtigt - det er fremtiden. Dernæst det stærke fællesskab, også på tværs af klasserne. Da vi startede her for snart to år siden, var hf’erne på en ”rystesammen-tur” til Søgårdlejren. Et år senere var vi en tur i Berlin. Fælles for begge ture var, at vi lærte hinanden at kende på en anden måde end i klasselokalerne. Der blev skabt venskaber og relationer på tværs af klasserne. Det var en hjørnesten i det fællesskab, som vi senere har nydt godt af. Vi har alle haft vores at slås med, men sammenholdet i klasserne samt skolens rummelighed gjorde, at vi holdt hovedet

højt og fortsatte mod målet: At sidde her i dag med huen på. Alle vi, der sidder her, har noget tilfælles – vi har nået vores mål. ”We are the ones who made it” – og det skal vi være stolte af! Flokken er desværre blevet mindre. Nogle er droppet ud af den ene eller den anden årsag, og det er en skam. Men mange af os har nok på et eller andet tidspunkt, når det har været aller hårdest, haft samme tanke. Men igen gjorde fællesskabet, at vi holdt modet oppe og blev ved. Derfor vil jeg sige tak til alle, der har hjulpet andre med at komme igennem. Tak til alle, der har gjort dette muligt. Vores medstuderende, alle skolens dygtige lærere, de forstående tutorer, samt administrationen. Og ikke at forglemme kantinen! Jann: Men den sande fornøjelse har været det stærke team af lærere på skolen. Jeg siger mange tak til teamlederen Bjørn. Din rungende stemme og mærkværdige tilgang til dansk har båret frugt, og du har lært os,

at dansk er meget mere end et sprog. Teamlederen Lykke, dit venlige smil og tilbøjelighed til at hoppe med på vognen af sjov i timerne gør dig til en fantastisk lærer, og et fantastisk menneske. Gunnar, vor kristne ven. Du har vist dig fra din sangfulde side og givet et godt smil på læben. Du kæmper så bravt for dine elever til eksamen, og det viser, at du holder af dem. Det er jo ikke mindre end formidabelt. Kristian Bennike. Sikke en omvæltning du må have set med din flytning til Jylland. Vi er glade for at have dig og dit engagement. Du inviterede jo elevrådet hjem til dig, og vi oplevede din seværdige gæstfrihed i form af bajer og pølser, en handling spækket med sand interesse i vort velvære; hold fast i det! Jeg takker vores rektor, Bennike. Jeg takker vores teamledere, og jeg takker resten af jer lærere. Det har været en sand fornøjelse at omgås jer. Tak! Jann David Winther Jacobsen og Simon Stender Atzen

Ripensersamfundets legatoverrækkelse

Kære dimittender, kære rektor, lærere, jubilarer og øvrige fremmødte. Indledningsvis vil jeg på Ripensersamfundets vegne ønske alle årets studenter fra gymnasiet og hf tillykke. Samtidig vil jeg takke for, at vi også i år har lejlighed til være en del af translokationen. I dag har vi den store glæde blandt de mange jubilarer at se de rigtige seniorer, nemlig 75-års jubilarer, det vil sige dimittender helt tilbage fra 1942, og også 70-års og 65-års jubilarer. I vil kunne møde dem ved receptionen. De har selvfølgelig deres egne borde, og jeg vil da opfordre alle til at gå hen og hilse på dem. Men den ældste jubilar er Ripensersamfundet selv, som er en forening med cirka 1.400 medlemmer, og som blev oprettet i 1912 og siden da har været med til at være bindeled mellem tidligere elever fra Ribe Katedralskole samt lærere, der er eller har været knyttet til skolen.

Dette bindeled kommer i dag til udtryk gennem vores reception, der holdes i Salen lige efter translokationen, og hvor årets studenter, jubilarer og skolens lærere er velkomne. En vigtig opgave for foreningen er – sammen med skolen – at være med til at uddele legater, som foreningens medlemmer gennem årene har testamenteret til dimittender fra Ribe Katedralskole. Blandt de gode legatstiftere med rødder i Ripensersamfundet kan nævnes Ejnar Thorsen, Frode Schön, Erik Hansen og Niels Lauridsen. Deres legater uddeles efter ansøgning ved to årlige uddelinger. Men Ripensersamfundet uddeler også selv legater ved translokationen. Der uddeles hvert år et fast legat fra Ripensersamfundets egen Dimittendfond, nemlig dimittendlegatet på 7.000 kr. Herudover uddeles der lejlighedsvis andre legater. I anledning af foreningens 100-års jubilæum i 2012 har vi siden da – og også i år

- suppleret med et helt specielt 100-års jubilæumslegat på 5.000 kr. Jeg vil nu gå over til at uddele disse to legater. Indstillingen af legatmodtagerne er foretaget af skolen. Først er der legatet fra Dimittendfonden: Skolens indstilling er følgende, jeg citerer: Ripensersamfundets Dimittendlegat går i år til en ualmindeligt begavet student. En ihærdig, foretagsom og struktureret tilgang til skolearbejdet har ofte ført til hurtig og indgående tilegnelse af det faglige stof, og med store portioner målrettethed og flid er det blevet til imponerende resultater. Selvom legatmodtageren har valgt at fordybe sig i sprog- og litteraturfag i sin tid på Ribe Katedralskole, imponerer vedkommende med sit høje refleksionsniveau og skarpe kritiske sans i alle faglige sammenhænge. De gode evner til skriftlig formidling er det dog ikke kun lærerne, der har haft

fornøjelsen af, men alle skolens elever, der de sidste tre år har nydt godt af vedkommendes skriverier og redaktionelle arbejde på skolebladet Mercurius. Også i andre forbindelser har legatmodtageren bidraget til det gode sammenhold på skolen; i elevrådet har vedkommende arbejdet for at forbedre elevernes hverdag, og som det empatiske menneske den pågældende er, har legatmodtageren også for vane at engagere sig i projekter, der gør noget godt for andre. Legatmodtageren har således spillet en central rolle i ”Giv et Hjerte”-samarbejdet med hjerteforeningen og brugt en sommerferie i 2.g på at rejse til Sri Lanka og hjælpe til på et børnehjem. Den pågældende er en værdig modtager af Ripensersamfundets Dimittendlegat, da legatmodtageren både er den dygtige og ansvarsbevidste elev og gode kammerat. Legatmodtagerens naturlige myndighed og imødekommenhed har været et værdifuldt bidrag i både faglige og sociale sammenhænge, og sammen med vedkommendes alsidige dannelse er det noget, legatmodtageren får brug for, når vedkommende efter sommeren skal uddanne sig til sprogofficer. Det er et erhverv, der kræver stort engagement, sund fornuft, empati og gode sprogkundskaber – alt sammen kvaliteter legatmodtageren mestrer og besidder. Dimittendlegatet går til, som I sikkert har gættet – Anne Sophie Notlevsen. Dernæst er der 100-års jubilæumslegatet: Skolens indstilling er følgende, jeg citerer: 100-års jubilæumslegatet gives til en elev, som har taget initiativer til gavn og glæde for skolens og byens unge, og som har udvist overblik og talent for at organisere og styre arrangementer for skolens elever. I år går legatet til en elev med en særlig tilgang til livet. Legatmodtageren er af natur et festmenneske, men tager også sit medmenneskelige ansvar alvorligt. Legatmodtageren er kendetegnet ved at handle ud fra

et stort socialt ansvar for sine omgivelser, hvilket alle skolens elever på den ene eller den anden måde har nydt godt af. I sin klasse har legatmodtageren bidraget til undervisningen med fagligt engagement og med stor ansvarlighed for klassens trivsel. Og alle skolens elever kender legatmodtageren som en af dem, der går forrest, når der skal arrangeres en optræden til et fællesmøde eller en elevfest. Legatmodtageren er musikalsk udover det sædvanlige. Det siges, at legatmodtagerens fornemmelse for lyd er så forfinet, at den

pågældende kan høre græsset gro. Dette talent har legatmodtageren udfoldet til megen fornøjelse for skolens elever i mange forskellige festlige sammenhænge både på og udenfor skolen, når den pågældende med smittende livsglæde har optrådt som pianist og sanger sammen med sine gode musikalske venner. Legatmodtageren har på bedste vis arbejdet for at skabe sammenhold i sin klasse, på skolen og mellem ungdomsuddannelserne i Ribe. Som formand for Heimdal har legatmodtageren udvist både ansvarlighed og organisatorisk talent. Det kan derfor ikke overraske nogen, at legatmodtageren er Frederik Wind fra 3y. Et stort tillykke til jer begge. Og igen skal der lyde en stor tak til Ribe Katedralskole for det gode samarbejde. Uden dette kunne vi ikke holde jubilarreceptionen her om lidt. Til allersidst vil jeg gerne igen lykønske alle studenter med eksamensbeviset og invitere jer, lærere og jubilarer til receptionen, der som sagt finder sted i skolens sal lige efter translokationen og efter en begivenhed, som I vil høre mere om, når I kommer derover. Tak. Hans Erik Christensen

Afsløring af maleri Det er en stor glæde i dag at kunne modtage en gave fra årets 60 års jubilarer, malet af en af dem. At kunne omgive sig med smukke ting i hverdagen, er vigtigt for sjælen. At de fysiske rammer har en påvirkning på os – mere eller mindre bevidst – er alle enige om. Der er en sammenhæng mellem trivsel og indlæring. Trivsel er roden til alt godt. Trives du, er du i balance. Og er man i balance, er man åben for at modtage, for at deltage – og for at lære.

Kort sagt, kunst på væggene fremmer indlæringen hos eleverne og arbejdsglæden hos lærerne. Kære Leif Vilandt: Tak for din gave til din gamle skole! Jeg håber, at kommende generationer vil glædes over dit flotte maleri, som jeg hermed vil afsløre. Kristian Bennike

Leif Vilandts tale (uddrag) Det maleri, som rektor netop har afsløret, er en gave til Ribe Katedralskole som en påskønnelse for skolens undervisning i vores gymnasietid i 1950’erne. Vi blev klædt godt på til at klare udfordringerne til de videre studier og det senere arbejdsliv. Tusind tak for det! Jeg håber, at elever og lærere vil føle, at maleriet ”trækker opad”, og at det vil være til glæde og opmuntring i frikvartererne. Undrer man sig også, har jeg nået mit mål. Et abstrakt maleri er øjets musik. Som sommerfugle er luftens blomster. Leif Vilandt 60 års jubilar

Nyerhvervelse Puggårdsgade 4 I efteråret 2017 blev det muligt for Ribe Katedralskole at erhverve Puggårdsgade 4. Huset er fra 1929, men bindingsværksfacaden er meget ældre, idet den stammer fra bager Hans Petersens hus i Stenbogade fra

1580. Bindingsværksfacadens har oprindeligt haft en karnap, som er nu at finde i ”Den gamle By” i Århus. Puggårdsgade 4 har gennem årene tjent forskellige formål. Her har blandt andet Folkebogsamlingen for Ribe og omegn, Ribe Amts tegnestue og Folkeligt oplysningsforbund haft til

huse. Bag huset er der en gård, som man kommer til gennem en port fra Puggårdsgade, og en have, der ligger langs med Rebslagergangen lige ud for FY2 og fysiksamlingen. Kristian Bennike

Geografi på Ribe Katedralskole Således rustet var jeg klar som gymnasielærer og blev ansat på Ribe Katedralskole. Det har jeg aldrig fortrudt, det blev til 35 år på denne gamle, men som det skulle vise sig, også nytænkende, moderne og forandringsklare skole, der har udviklet sig løbende gennem den periode, hvor jeg har været ansat. Det er denne udvikling, jeg i glimt vil forsøge at skildre med udgangspunkt i geografifagets udvikling.

Jeg kom til Ribe Katedralskole i 1982. Torkil Funder tog imod mig i geografis lille hule (se senere). Mage til fantastisk sted skulle man lede længe efter. Her var skolens geografiske samlinger kombineret med et velassorteret bibliotek. Jeg havde min lille familie med deroppe, Andres, som på det tidspunkt var 5 år, var ellevild. Specielt var Andres fascineret af de store ”Kukkasser”, som han kaldte dem. De står stadig i geografilokalet, og her kan man se lysbilleder fra hele verden: Asien, Latinamerika 1

osv. Dertil kom fantastiske genstande for eksempel segl til at høste med fra Afrika, et afghansk gevær, som skulle bruges til at sikre en nomadestammes græsningsarealer. Andres er i dag geograf – det er hans lillesøster i øvrigt også. Jeg er kandidat fra Århus Universitet i fagene historie og geografi. Senere tog jeg et ekstra fag i samfundsfag (færdig i 2005). Tre fag som supplerer hinanden godt. Jeg sluttede studierne i 1981 og tog derefter pædagogikum på Århus Statsgymnasium.

Valeur, Bent: Nyere tendenser i dansk geografiundervisning på det gymnasiale niveau. Geografisk Tidsskrift 83: 23-27. Copenhagen, June l, 1983.

Geografifaget I 1982 havde Ribe Katedralskole naturligvis haft en lang geografifaglig tradition. Hvor lang skal jeg ikke give noget bud på; men mon ikke skolen har været med allerede fra starten i årene efter 1906, hvor faget bliver indført i gymnasieskolen: Om formålet for faget geografi på de sproglige linjer hed det, at undervisningen skulle give viden og forståelse… på grundlag af elementære forudsætninger i naturlære, astronomi og geologi. For matematikernes vedkommende skulle der blandt gymnasiets andre fag især hentes støtte i naturlæren (fysik og kemi), og undervisningen skulle omfatte geologi samt hovedtrækkene af den fysiske geografi, biogeografien, kultur- og erhvervsgeografien.1 Det interessante ved denne bekendtgørelse fra 1906 er, at det minder meget om naturgeografi som faget hedder i dag og har gjort det siden 2005-reformen. På hf hedder det stadig geografi. Der sker dog en væsentlig ændring af faget i begyndelsen af 1970’erne, hvor kulturgeografien bliver dominerende. Det betyder, at man tager udgangspunkt i mennesket og dets levevilkår og kun inddrager naturgeografien i det omfang, det kan bidrage til at forklare menneskets levevilkår – og det i et globalt perspektiv. Man må dog sige, at

naturforhold, hvorunder mennesket lever og udøver sine aktiviteter, har væsentlig betydning for det samfund, der opstår og udvikler sig. Så helt forkaste naturgeografien kan man ikke. Det er derfor, at geografi er et uhyre interessant fag, da det har redskaberne til et forsøg på at forklare og forstå verden gennem denne vekselvirkning mellem natur (naturgeografien) og samfund (kulturgeografien). Men det gør også faget meget bredt; der er nok at tage fat på, så der må vælges.

lokale, en form for depotrum. Døren ind til dette mekka var prydet med indgangsportalen til et Afghanertelt. Til højre for

indgangsdøren stod en japansk samurai og tog imod, bag ham en masse paprør fra indkøbte kort (målebordsblade 1:25.000). Det kunne jo være, man kunne få brug for dem, for eksempel til lejrskoler. I midten et stort bord til gruppearbejde. Ude langs væggene et fantastisk bord med en masse hylder til kort, herunder Videnskabernes Selskabs første opmåling af Danmark – i originaludgave naturligvis. Hertil kommer en enorm stensamling og et utal af etnografika, samlet af Lennart Edelberg og Torkil Funder og en Kaptain Møller, der i midten af 1800-tallet sejlede på de store verdenshave. Mange af disse etnografiske perler findes i dag i forskellige skabe på skolen, blandt andet i H11 (det gamle geografilokale). Lennart Edelberg, som jeg afløste, havde siden 1950’erne gennemført en faglig tradition, hvor man tog udgangspunkt i et interessant emne eller måske genstande og på den måde kom til en forståelse af emnet. Her blev både natur- og kulturgeografiske discipliner benyttet. Jeg har aldrig mødt

Geografi burde således have en mere fremtrædende plads i gymnasiet i dag. Geografilokalet på Ribe Katedralskole Det er den kulturgeografiske tradition jeg løber ind i 1982 på Ribe Katedralskole. Blot det at komme ind i det daværende geografilokale (H11). Lokalet var delt i to. Der var et undervisningslokale med gode træstole med plads til maximum 24 elever; men det mest spændende var det andet

Dette blev grundlaget for mange lejrskoler med faget geografi og senere også studieture. Specielt på den naturfaglige linje, hvor biologi og geografi deltog, blev det til et meget tæt samarbejde med Jørgen Baungaard om mange lejrskoler og ekskursioner, blandt andet et ophold blandt samerne i det nordlige Sverige og sukkerproduktion på Lolland-Falster. Det tværlige samarbejde mellem biologi og geografi kunne desværre ikke fortsætte i samme udstrækning fra 1988, hvor der kom en ny reform, valgfagsgymnasiet. Indholdet i geografiundervisningen ændredes ikke synderligt, bortset fra at det nu blev understreget, at natur- og kulturgeografien skulle ligestilles.

Lennart Edelberg, men har hørt meget om ham, specielt gennem Torkil Funder, som samarbejdede med Lennart i en årrække, og som blev min fagkollega. Vi var de to eneste geografer på Ribe Katedralskole de næste henved 25 år. Kun afbrudt af geografivikarer, når Torkil havde orlov på grund af sine rejser rundt i verden, - helt i stil med Lennart Edelberg, der også foretog mange rejser, som havde karakter af feltstudier. Inden reformen i 2005 fik vi mulighed for at flytte til bedre lokaler og dermed mere plads. I ”Det gule Hus” blev depotrummet indrettet oppe ovenpå, og kun Henning Skov Nielsens (pedel i en menneskealder på Ribe Katedralskole) snilde og store snedkerkunnen gjorde det muligt at samle det gamle inventar og rejse det i ny form i Det gule Hus. Senere med udbygningen af laboratorierne, hvor geografi også fik plads, blev faget rustet til fremtiden. Lejrskoler og ekskursioner Ribe Katedralskole havde på tidspunktet for min ansættelse en stor lejrskoletradition (studieture var sjældne dengang), hvor geografi sammen med biologi var et centralt

fag; men hvor mange andre af skolens fag deltog. Lige ankommet til Ribe Katedralskole skulle jeg således i september 1982 på lejrskole med to matematiske 2.g-klasser til Bornholm. Den ene klasse var en naturfaglig klasse (den naturfaglige gren), hvilket betød, at de havde biologi på A-niveau og geografi på B-niveau, da man havde faget både i 2.g og 3.g. Den anden klasse havde geografi i 2.g, (geografi var dengang et obligatorisk fag). Jørgen Baungaard havde klasserne til biologi, men på bedste tværfaglige vis deltog også andre fag: Historie og dansk (Anna Margrethe Paludan), religion (Inger Marie Dahl) og matematik, kemi og fysik (Kim Pedersen). Her var rig mulighed for at lave en undersøgelse af øen Bornholm. I geografi var geologiske undersøgelser indlysende, men vi foretog også vejrmålinger, så på landskabsdannelse, jordbund, bebyggelsesgeografi, vandets veje med videre. Det var en stor mundfuld for en nyudklækket geograf, men heldigvis var eleverne – som i dag – nysgerrige, søde, selvstændige og dygtige.

En ny struktur i gymnasiet I 2005 startede de nye 1.g’er på et ændret gymnasium, matematisk og sproglig linje blev ophævet, og i stedet fik man forskellige studieretninger, man kunne vælge sig ind på. Noget der kan minde lidt om grengymnasiet fra før 1988. Geografi var nu ikke længere et obligatorisk fag, og det blev omdøbt til naturgeografi. Dette betød, at når forskellige emner skulle behandles, tog man der udgangspunkt i naturgeografien. Men det er vigtigt at understrege, at der også skulle være et samfundsmæssigt perspektiv på naturfænomenerne. Men naturgeografien indgik så til gengæld i naturvidenskabeligt grundforløb (NV: Fysik, kemi, biologi, naturgeografi), og senere kom hf også på Ribe Katedralskole (2008), hvor faget indgik i naturfagligt grundforløb (NF: Biologi og kemi). Geografis legeplads blev naturvidenskaberne! Torkil Funder gik på pension i 2007. Jeg stod alene med at implementere geografi i den store nye reform. Heldigvis kom Annemette Vestergaard Witt til undsætning i 2008. Annemette havde biologi i forvejen, men tog et ekstra fag i geografi, som var færdiggjort på dette tidspunkt. Hun var en god samarbejdspartner, nu da geografi var blevet

til naturgeografi og et naturvidenskabeligt fag. Annemette kom med en god tradition og ekspertise i det eksperimentelle arbejde. Ved reformens begyndelse stod jeg alene med 1.g-undervisningen, idet jeg alene havde 7 nv-ng hold i efterårssemestret. Lidt af en udfordring. Men det skulle heldigvis vise sig, at selvom faget ikke længere var obligatorisk, så fik vi tre C-niveauhold i naturgeografi (2.g) og sommetider to Bniveauhold i 3.g. Hertil kom så to eller tre hf-hold i geografi fra 2008. De seneste år er geografifaggruppen tilsvarende vokset. Først Jacob Jensen og dernæst Anne Marie Gammelgaard og Lea Kamille Drescher Rønnest, som henholdsvis medbragte fagene kemi, samfundsfag og fysik. Så i dag er det en meget kompetent faggruppe.

Farvel til Ribe Katedralskole Da jeg trådte ind ad hoveddøren med overskriften ”Litteris et Artibus” havde jeg ikke drømt om, at det skulle blive til 35 år ved denne skole. Men det blev aldrig anderledes, jeg fik aldrig trang til at skifte spor – måske også fordi jeg synes, mine fag har været spændende. Der er altid noget nyt og væsentligt at tage fat på. Jeg kan blot nævne et enkelt eksempel på de store udfordringer, verden står overfor: ”Den globale opvarmning”, som alle i dag (dog lige med undtagelse af Trump) er enige om, vil få store samfundsmæssige konsekvenser for hele verden. Geografi kan give en god forklaring på, hvorfor vi har global opvarmning – samfundsfag kan give et bud på politiske og økonomiske konsekvenser,

og historie kunne måske give et bud på, hvorfor og hvordan, vi er kommet hertil, hvor bæredygtig udvikling spiller en større og større rolle i internationale forhold. Jeg synes derfor, at mine 35 år som underviser ikke blot i geografi, men også i historie og samfundsfag har været en stor udfordring, men også uhyre spændende og givende. Naturligvis på grund af et godt samarbejdsklima blandt kollegaer og god ledelse. Men ikke mindst på grund af den respons, imødekommenhed, umiddelbarhed og også seriøsitet fra de mange elever, jeg har haft igennem alle årene. Det er livseliksir for en formidler! Så går 35 år hurtigt! Jacob Bastholm

Hvad tænker du på?

Tankelæsningsshow 6. februar Man kunne ankomme med en nok så skeptisk indstilling til Mikkel Carlsens tankelæsningsshow mandag den 6. februar 2017, men på en eller anden måde fik han både lærere, elever og deres vedhæng til at forundres og fortrylles med sit ”psykologiske entertainment”, som han kaldte det. På Sherlock Holmes-manér opfangede den selvproklamerede Sir Arthur Conan Doyle-beundrer selv den mindste dirren ved mundvigen eller spænding i hånden og efterlod beskuerne med overvejelser om, hvor meget vi ubevidst afslører om os selv, og hvor nemt vores tanker kan kontrolleres. Som det eneste krav til opførelsen af sit show tilkendegav Mikkel Carlsen, at han kun behøvede én eneste anden funktionel hjerne. Det viste sig at være lidt af en udfordring, da en mat-fys’er ikke kunne tælle til 13, men eftersom den situation stadig var underholdende, brød den ikke med entertainment-delen af konceptet.

Gennem showet gav Carlsen eksempler på, hvordan han i mindre produktive perioder af gymnasiet har brugt sine tricks på lærere i et forsøg på at trække det korrekte svar ud af dem (under forudsætning af at sådanne hjerner er funktionelle). Det ville ikke være så diskret at stille sig op og bede læreren taste svaret på et fiktivt tastatur i sindet med fremstrakte hænder, men når han med så stor præcision kunne gætte et navn som ”Meike”, er det måske værd at forsøge sig med. Videre i showet begav han sig ud af en interessant tangent for enhver frustreret gymnasieelev med selvtillidsproblemer og usikkerheder; kan man blive så overbevist om noget, at det bliver virkeligt? Kan man blive så overbevist om, at man ikke kan, så man til sidst rent faktisk ikke kan? For at udforske denne tanke begav hele Salen sig ud i hypnosens forunderlige verden. Alle sad med deres hænder foran sig og skulle se deres pegefingre blive suget tættere og tættere mod hinanden som en automatisk bevægelse, hvorefter man med lukkede øjne

skulle falde ind i hypnosetilstanden. På enkelte havde hans kontinuerlige strøm af ord så stor indvirkning, at deres fingre sad sammen som med ekstra stærk superlim, mens andre knapt nok kunne få deres fingre til at rykke sig tættere på hinanden. Mikkel Carlsen forklarede dette ved en høj IQ og god koncentrationsevne – Bio-Jørgen så mildest talt skeptisk ud. Helene Lundqvist fra 3x var en af de hyperintelligente og superkoncentrerende (eller hypnoseegnede), som Mikkel Carlsen kunne få til at glemme sit eget navn, og selv efter den mærkværdige oplevelse tror Helene stadig ikke på hypnose. Om hun så indrømmede, at det var skuespil, eller at hypnose er en uforklarlig og mærkværdig størrelse, er ikke til at sige, men selv for tilskuerne var det en tankevækkende oplevelse at se tankens kraft i sin absurditet. Selvom det var svært ikke at være skeptisk over for Mikkel Carlsens psykologiske løjer, kan man ikke benægte de uforklarlige ting, der skete den aften i Salen. En alt andet end tankeløs aften under grin og forundring. Anne Sophie Notlevsen, 3t

Rued Langgaard Fællesarrangement 1. september ”Han improviserede og fantaserede, og Tonerne stormede i broget Rigdom frem under hans Hænder. Snart hørte man et Motiv fra en Klassiker, snart var det en Linie af en kendt Salme, og alt sammen knyttedes sammen med den ejendommeligste Sans for Stil og Rythme. Rud Langgaard spillede med en poetisk Forstaaelse, og man begreb ikke, hvorfra denne Barnesjæl hentede alle disse dybe, skønne Stemninger” Sådan er Rued Langgaard beskrevet i bogen ”Den ekstatiske outsider, Rued Langgaards liv og musik.” Fredag den 1. september 2017 fik vi på Ribe Katedralskole en smag på dette, da RAMA kom og spillede, dels Rued Langgaards musik, dels et stykke af den

ikoniske, danske komponist Niels W. Gade. Rued Langgaard festivalen blev derved skudt i gang for Ribe Katedralskoles vedkommende. Det første stykke, der blev spillet, var stykket af Rued Langgaard, der hedder Upåagtede Morgenstjerner, der er et meget specielt stykke musik, ligesom så meget andet af hans musik. Musikken var til tider meget voldsom, men det mest kontroversielle ved stykket var, at det endte pludseligt og uvarslet. Rued Langgaard var derved også meget foran sin tid med hensyn til stilen af sin musik. Niels W. Gade var også på programmet, da det var jubilæumsår, for hans musik. Stykket Novelletter nr. 1 i F-dur for strygeorkester Op. 53, var meget smukt og romantisk, hvilket også er meget karakteristisk for Niels W. Gades musik. Rued Langgaards musik overgik

næsten Niels W. Gades musik på dagen, da det er nyt, friskt og kontroversielt. Niels W. Gades musik er mere romantisk, og nemmere at følge med i, på den måde var det rigtig godt. Det spændende ved at lytte til Rued Langgaards musik er, at den ændrer sig fra nummer til nummer. Det ene øjeblik sidder man og bliver opslugt af en smuk ballade, det næste bliver man blæst væk af aggressive melodier og skæve akkorder fordelt ud blandt seks forskellige instrumenter, og så tilbage til det stillestående og svævende igennem universet. Alt dette kan Rued Langgaard formå at gøre med musikken, fordi han er opsat af idéen om, at musikken skal udvikle sig. I dag bliver Rued Langgaards musik beskrevet som værende foran sin tid, og han anses for at være en af de

største komponister i Danmarks historie. I Rued Langgaards ungdom blev han udstødt. Hans musik blev aldrig accepteret, selvom han var en af de bedste pianister i Danmark på daværende tidspunkt. Han levede i Ribe i slutningen af sit liv, hvor han arbejdede som domorganist i Domkirken. Rued Langgaards Sfærernes musik er en af hans mest kendte kompositioner. Bare på længden kan man se hans besættelse af nummeret. Han levede sig ind i hver eneste tone på partituret. Han havde gennemtænkt hver pause, uanset hvor lille eller stor, til perfektion. Rued Langgaard viser virkelig, hvor meget pauser gør for musikken i dette nummer. Han starter nummeret med stilhed, hvilket gør hans lærred, som han maler, sort. Herefter kommer lange skarpe toner fra violinerne – varende i flere takter – og maler med en lys og tynd farve. Indimellem kommer der gnister af lys, blinkende, som hurtigt falmer hen, og inden lyset fra gnisten er helt væk, kommer der en ny gnist. Sådan maler han med toner gennem hele nummeret. Hver tone er hans pensel-

strøg, hver pause er hans penselstrøg, dette fortsætter han med, til han er tilstrækkeligt tilfreds med nummeret. På hele 35 minutter formår han at male det smukkeste lærred. Når man siger ung musikstil i dag, tænker man ofte på pop, hiphop og så videre. Derfor er forskellen på kendskab til musik, og koncertkultur meget varierende. En pige på rækkerne i Salen sagde: ”Det er jo sådan noget, jeg hører, når jeg laver lektier”. Mens andre sad og snakkede om Langgaards musik, og om hvordan netop dette værk stod mod nogle af de andre. Koncertkulturen varierer jo også meget for hver genre. Til klassiske koncerter, er der regler for, hvordan man gør; men der bliver aldrig redegjort for disse regler ved selve koncerterne. For eksempel er det en form for regel, at man først klapper, når et stykke er helt færdigt, og altså ikke ind imellem satserne. På koncertdagen blev der klappet imellem alle satser, hvilket også bare viser, at vi alle har forskellige standpunkter. Nogen har musikken som lektie- og koncentrationsmusik. Mens andre lytter til det som deres

primære genre af underholdningsmusik. Denne markante forskel kunne også tyde på en nedgang i klassisk musiks popularitet. Klassiske koncerter, er noget som mennesker, som er 40+ år gamle, går til. Rued Langgaards personlighed havde meget med hans ikke eksisterende succes at gøre. Dette var selvfølgelig ærgerligt for Rued Langgaard, men heldigvis er nutidens mennesker fuldstændig ligeglade med, hvordan hans personlighed var. Nu er det hans musik, der tæller. Han er på højde med Niels W. Gade i dag, men var for kontroversiel for sin tid. ”Det var sager. Fantastisk. Han var en suveræn begavelse, også som organist. Men han spillede til gengæld så himmelhøjt, at jeg frygtede, at hele domkirken ville styrte sammen. Det var lige, så det drønede i hvælvingerne, da han for fuld udblæsning viste mig, hvad orglet kunne. Nej, hvor han nød det.” fra ”Den ekstatiske outsider. Rued Langgaards liv og musik”. Mads Aqqalu Roager, 2v William Fischer Uldall Juhl, 2v

Levende litteratur på Ribe Katedralskole

Fællesarrangement 5. september Den 5. september 2017 havde Ribe Katedralskole besøg af forfatteren Malte Tellerup. Han besøgte skolen i forbindelse med sin nyudgivne debutroman Markløs. Markløs går under genren autofiktion. Autofiktion er en helt ny genre, der i de seneste år er gået sin sejrsgang i den nordiske litteratur. Autofiktion er en genre beliggende mellem den i vor tid populære selvbiografi og modernismens autonome klassiker, romanen. Grænsen mellem fiktion og virkelighed er knust, og ligeledes er skellet mellem forfatter, fortæller og hovedperson. I forbindelse med besøget havde ni af skolens klasser arbejdet med autofiktion i faget dansk. I dette forløb læste klasserne et

uddrag af Markløs. Foredraget blev, som de fleste af skolens andre foredrag, holdt i Salen. En for en blev stolene besat, og op på scenen trådte en nærmest sitrende person. Malte Tellerup fandt sig til rette og begyndte at læse højt af sin nyudgivne bog. Roen havde sænket sig og fortrængte på sin vej grin og gossip. Det eneste, der hørtes, var lyden af hans stemme og den konstant klikkende lyd af sål mod gulv. Der var noget intenst over ham. En intensitet, der nemt kan fejlfortolkes som nervøsitet. Han var altid i bevægelse - havde ingen ro. En ro, som ikke blot udeblev i hans fysiske fremtræden, men hvis fravær også prægede foredragets indhold. Det var, som om tankerne hobede sig op inden i ham. Og endnu før han var færdig med det påbegyndte, var hans tanker fløjet

et nyt sted hen. Det var utroligt interessant at følge hans tankestrøm, og ud ad sidespor efter sidespor blev han derfor troligt fulgt. Dette er yderst interessant i forhold til autofiktion. Her spiller forfatteren nemlig hovedrollen i værket. Derfor var det også enormt interessant at opleve Malte Tellerup i virkeligheden, da man dermed kunne sammenligne: Finde fællestræk og forskelle mellem hans jeg på scenen og jeg’et i bogen? Eksempelvis kom de abstrakte sidespor ikke som en overraskelse efter læsningen af bogen: I kapitel 2 med titlen Carl Fredrik Hill følger vi Malte Tellerup på en gåtur gennem en skov nær farens hus i Søfælde på Sydvestfyn. Og ligesom under foredraget får man her adgang til Malte Tellerups abstrakte tankegang. Selvom vi ved, at han i ”realiteten” vandrer gennem en lille skov på Sydvestfyn, vandrer han i sine egne tanker gennem Carl Fredrik Hills malerier i total abstraktion. Selvom hans tanker er fløjet vidt omkring, er der dog tilsyneladende stadig steder, de ikke har besøgt. Så da vi nåede til spørgsmålene, oplevede vi en overrasket Malte Tellerup. For hver person romanen læses af, dannes der nye billeder og fortolkninger. Fortolkninger, hvoraf nogle for forfatteren er intentionelle og andre ikke. Vi kan begrunde vores tolkninger med valide argumenter, men vi kan vel aldrig vide os 100 procent sikre på, om det er fejlfortolkninger. Dette er en af fordelene ved at arbejde med nyere litteratur: I og med forfatteren ikke befinder sig i ”en etværelses med låg”, som det forholder sig med mange af de forfattere, man i løbet af gymnasiet stifter bekendtskab med, er det muligt at forstå og tillægge et værk samme betydning, som forfatteren tiltænkte det (altså hvis det er forfatterens ønske).

På samme måde er det med grænsen mellem fiktion og virkelighed. Her er stikordene indholdet af sidst skrevne parentes. Med autofiktion er grænsen som sagt opløst: Det er dermed ikke muligt at skelne fiktive elementer fra virkelige – til tider til stor irritation for elever. Derfor var det også opklaring, der blev søgt, da elever, trætte af uvidenheden, spurgte ind til elementers realitet. Til endnu større irritation smilede Malte Tellerup bare; det var hans lille hemmelighed. Han fortalte, at han så sig selv som en tryllekunstner, og ligesom en tryllekunstner aldrig bryder illusionen, så gør han det heller ikke. En måde, hvorpå vi alligevel kan forsøge at aflive illusionen, er ved at studere forfatterens person uden for værket. Da forfatteren i autofiktionen deler navn og identitet med hovedpersonen, bliver hans/hendes person udenfor værket også en central del af ana-

lysen. Her viser et nyt begreb sin vigtighed – paratekster. Paratekster er alle værkets omgivende tekster. De har hovedsageligt til formål at præsentere og sælge værket, men Malte Tellerup • Født i 1989. Opvokset diverse steder på Fyn, heriblandt landsbyen Elmelund nær Odense. • Nu bosiddende i Vemb i Vestjylland sammen med kæresten. • Student fra Svendborg Gymnasium. • Cand.mag. i litteraturvidenskab på Københavns Universitet 2016. • Debuterede som forfatter i 2013 med to digte i det litterære tidsskrift Hvedekorn. • Hans første roman ”Markløs” udkom den 24. februar i år.

de kan også være en del af dets kunstneriske udtryk. Vi kan hermed nævne alt fra forfatterportrætter og forsideillustrationer til oplæsninger og interviews. Derfor er Malte Tellerups besøg på Ribe Katedralskole et glimrende eksempel på en meget brugbar paratekst! Efter mødet med ham vil man aldrig kunne læse Markløs uden at have den person, vi mødte den 5. september, i baghovedet. Mødet med Malte Tellerup var derfor enormt givende i forhold til værkets forståelse. At have et forfatterbesøg på skolen gør derfor noget helt unikt for læseoplevelsen: Værket bliver levende i mødet med forfatteren, og den levende forfatter bliver en del af værket - litteraturen levendegøres, og af tryllekunstneren lader vi os tryllebinde. Elena Petersen, 2v Freja Meng Birgertoft, 2v

Reformationsjubilæum på Ribe Katedralskole i uge 41 2017 har været officielt reformationsjubilæumsår – hele det officielle Danmark har markeret, at det den 31. oktober var 500 år siden, Martin Luther offentliggjorde sine teser i Wittenberg. Dermed sparkede han en reformation af den katolske kirke i gang, der som bekendt endte med et brud med pavekirken i Rom og begyndelsen på Lutheranisme – eller som vi oftest kalder den – Protestantismen.

I Ribe blev reformationsjubilæet fejret den 12. - 15. oktober 2017 med et Folkemøde, som omfattede både Ribes kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner og handelsliv, og Katedralskolen var selvfølgelig også med i fejringen. Folkemødet havde karakter af en højskoleweekend med foredrag, debatmøder, koncerter, samtalesaloner, teater, morgen- og aftensang og lignende.

Folkemødets idé var ikke kun at formidle den historiske reformation, men at skabe et rum for debat af religion, politik, kultur og samfund med mere ud fra ideen om, at vor lutheranske arv præger alle disse områder endnu i dag. På Ribe Katedralskole var markeringen af reformationsjubilæet spredt ud over det meste af uge 41, og alle klasser arbejdede

på et eller andet tidspunkt med nogle af Folkemødets ideer. Den historisk begivenhed fyldte selvfølgelig en del i flere klasser, og alle 1.g-klasser og begge 1.hf-klasser besøgte Ribe Domkirke Museum, hvor reformationens religiøse og samfundsmæssige betydning belyses ved hjælp af formidlingsvenlige før- og efter-plancher. I 2.g fik reformationsjubilæet indflydelse på ugens AT-forløb, som traditionelt er knyttet til sprogfagene. Her blev den historiske dimension vinklet efter sprogene, og reformationens årsager og konsekvenser i Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien blev bearbejdet grundigt. I 2.hf og 3.g var vinklen samfundsvidenskabelig: Nogle samfundstænkere ser den universelle velfærdsstat som en nødvendig, statslig erstatning for den katolske kirkes almisser og velgørenhedsar-

bejde og for katolicismens ide om familien som den vigtigste samfundsinstitution og dens krav om barmhjertighedsgerninger. Samtidig med at Luthers reformation af kirken skabte en sekulariseret stat, hvor kirken ingen formel magt havde, var den også årsag til, at kirken i Danmark og Nordtyskland blev lagt direkte ind under kongen/staten. Religiøst mente Luther, at det enkelte menneske – uden den katolske kirke som mellemled – var personligt ansvarlig overfor Gud og dermed overfor myndighederne. Det gav i 2.hf og 3.g mulighed for at diskutere, om mennesket har en fri vilje og dermed faktisk er ansvarligt for sine valg og handlinger, og om hvad forholdet egentligt er mellem den offentlige sektors professionsetik og de rammer, konkurrencestaten stiller op for den enkelte

medarbejders muligheder. I 2.hf blev rammen en temadag med besøg af forskellige professionelle konkurrencestatsmedarbejdere. Og i 3.g var det årets første AT-forløb, som mundede ud i to spændende foredrag: Et med Lone Frank og Hans Jørgen Schanz som diskuterede det myndige individ og mennesket frie vilje op imod den genetiske forudbestemmelse. Og et med Ove Kaj Pedersen om konkurrencestaten, som samlede alle skolens elever. Herudover var skolen vært ved mere end 10 andre arrangementer i løbet af den forlængede weekend. Blandt andet to koncerter med Sigurd Barrett – ham med Bjørnetimen – som trak fulde huse blandt skolens kommende elever ;-) Katrine Lund Jørgensen

Det myndige selv

Fællesarrangement 12. oktober I forbindelse med 500’års jubilæet for reformation, havde vi på Ribe Katedralskole fornøjelsen af et foredrag om Det myndige selv. Foredraget foregik som en debat mellem to parter, idehistoriker og tidligere marxist Hans Jørgen Schanz, der er professor på Århus Universitet, og Lone Frank der er videnskabsjournalist, forfatter og har en Ph.d. i neurobiologi. Debatten gik på, hvordan det myndige selv er

opstået, hvor der blev debatteret om det er opstået ved hjælp af kemiske reaktioner i hjernen eller som et resultat af hvordan vi som mennesker befinder os i samfundet. Foredraget var både var lærerigt og gav ting til eftertanke, både som humanist, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig, hvilket dækker alle elever på skolen, fra klassikere til fysikere. Og diskussionen fortsatte også efter foredraget, for hvad var man enig i? Når man tænker på foredrager som fællesarrangementer, kan det hurtigt blive et tungt emne, der keder selv den

mest oprigtige studerende. Men ikke i dette tilfælde, det var lærerigt men også underholdende, da begge debattører kunne komme med sætninger, der enten ikke gav mening, eller også var det små kommentarer til den anden, hvor det ikke kun var rosende ord. Alt i alt var foredraget godt, man fulgte med, og man havde en masse at snakke om bagefter, hvilket i sidste ende er det vigtigste. Xenia Atzen Hammer, 2x ”Mercurius”

Fag i hf-uddannelsen på Ribe Katedralskole På hf er der både en række fag og faggrupper, som alle skal have, og dertil kommer en fagpakke og valgfag, som man selv skal vælge. Der er introduktionskursus de første uger, når man begynder i hf, og der er en række projekt- og praktikforløb. • De obligatoriske fag er dansk A, engelsk B, matematik C og et praktisk/musisk fag (idræt C, musik C eller billedkunst C) • De obligatoriske faggrupper er kultur- og samfundsfaggruppen (historie B, religion C, samfundsfag C) og den naturvidenskabelige faggruppe (kemi C, biologi C, geografi C) • Fagpakkerne består af to fag på B-niveaú eller et på B- og et på C-niveau • Valgfagene er på enten B- eller C-niveau

1. hf

2. hf dansk A engelsk B kultur- og samfundsfaggruppe

matematik (C)

fagpakke BB eller CB

idræt C / musik C / billedkunst C

vagfag C eller B

naturvidenskabelig faggruppe

større skriftlig opgave

• Valgfag på C-niveau: psykologi, filosofi, informatik, innovation, fysik • Valgfag på B-niveau: matematik, kemi, biologi, naturgeografi, samfundsfag, religion, psykologi, musik, billedkunst, idræt, tysk fortsættersprog, Fagpakker og valgfag vælges efter jul i 1.hf og ligger i uddannelsens 2. år.

Fagpakker ved Ribe Katedralskole Fagpakke

Fag

HF-sundhed

idræt B, biologi B

HF-IT

matematik B, informatik C

HF-iværksætter

matematik B, innovation C

HF-social

samfundsfag B, psykologi C

HF-kultur

samfundsfag B, religion B

HF-turisme

samfundsfag B, tysk C

Profil for hf på Ribe Katedralskole Studiebogen er et redskab for eleven, så eleven ved, hvad han eller hun skal blive bedre til og hvordan. Studietimer og lektiecafé Ribe Katedralskole tilbyder lektiehjælp med lærerstøtte for alle skolens hf-elever. For alle skolens stx- og hf-elever er der desuden lekticafé i matematik samt skriveværksted. Projekt – og praktikforløb I løbet af den toårige hf-uddannelse vil der være flere projekt- og praktikforløb, som skal hjælpe eleverne til at træffe det rigtige valg med hensyn til videre uddannelse. Forløbene foregår på forskellige uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

HF er tilrettelagt således, at den enkelte elev får mest mulig støtte gennem forløbet. HF på Ribe Katedralskole har en særlig profil, som består af følgende: Introduktionskursus Kurset ligger i de første måneder af uddannelsen. Her prøves elevens faglige niveau gennem tests, eleven introduceres til hensigtsmæssige studievaner, IT, forskellige arbejdsformer, tutorordning og studiebog. De nye elever møder her også skolens elevforeninger. Tutorordning Lige fra starten er eleven tilknyttet en bestemt lærer, en tutor, som eleven jævnligt fører samtaler med. Tutoren skal hjælpe eleven til at få et godt og udbytterigt forløb på hf. Med tutoren taler eleven om, hvad han eller hun kan blive bedre til, så eleven hele tiden arbejder frem mod et mål.

Studiebog Studiebogen er et elektronisk dokument, hvor eleven skriver om tutorsamtalerne.

Studieture i hf I forbindelse med et projekt i den naturvidenskabelige faggruppe tager eleverne i 1.hf på introtur i efteråret. I foråret i 1.hf tager eleverne på studietur til Berlin.

Fagpakker på hf Et nyt, spændende tiltag i den ny hfreform er, at man på andet år skal vælge en fagpakke. Fagpakkerne består af to fag på B-niveau eller et på B- og et på C-niveau. For at kunne tilbyde de rigtige fagpakker bad vi sidste efterår vores 1.hf’ere vælge den fagpakke, de kunne ønske sig, hvis de kunne vælge. Der var 8-9 muligheder. HF’ernes valg og vores efterfølgende overvejelser betød, at vores nuværende 1.hf’ere kan vælge mellem følgende fagpakker: HF Sundhed: Idræt B og biologi B Fælles for idræt og biologi er arbejdet med menneskets fysiologi og anatomi – hvordan er forskellige organer bygget op, og hvordan virker de? På HF Sundhed kommer man blandt andet til at arbejde med - proteiner i muskler

- blodkredsløbet og de røde blodlegemers betydning for konditionen - kost og træning - sygdom og træningens mulighed for at komme ovenpå igen efter sygdom Idræt er et fag, der har teori og praksis, og i biologi skal der også laves eksperimenter. Fagpakken HF Sundhed er god at vælge, hvis man vil uddanne sig til fysioterapeut, sygeplejerske, bioanalytiker, ergoterapeut eller lærer eller pædagog med interesse for biologi og/eller idræt HF IT: Matematik B, informatik C Fælles for matematik og informatik er arbejdet med programmering og teknikken bag eksempelvis computere. På HF IT kommer man blandt andet til at arbejde med - programmering

- matematikken bag ved en computer - hvordan internettet virker - produktion af apps Fagpakken HF IT er god at vælge, hvis man vil uddanne sig til datamatiker, multimediedesigner eller lærer eller pædagog med interesse for matematik. HF Social: Samfundsfag B, psykologi C Fælles for samfundsfag og psykologi er arbejdet med at forstå andres og egne handlinger – hvilke vilkår mennesker lever under, og hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler og handler På HF Social kommer man blandt andet til at arbejde med - at se og forstå kulturelle forskelle, og hvorfor vi er fordomsfulde - at forstå dannelsen af identitet

- at forstå baggrunde for konflikter mellem grupper og mellem lande - at forstå egne og andres handlinger Fagpakken HF Social er god, hvis man vil uddanne sig til socialrådgiver, ergoterapeut, politibetjent, inden for forsvaret eller lærer eller pædagog med interesse for menneskets psykologi og samfundsforhold. HF Iværksætter: Matematik B, innovation C Fælles for matematik og innovation er arbejdet med at få en økonomisk forståelse og kunne anvende matematik, hvis man vil være iværksætter eller have forståelse for virksomhedsdrift. På HF Iværksætter kommer man blandt andet til at arbejde med - at anvende matematik - udvikle ideer og blive bedre til branding - forstå finansielle transaktioner - have kendskab til den teknologiske udvikling

Fagpakken HF Iværksætter er god, hvis man vil uddanne sig til finansøkonom, ejendomsmægler, bankrådgiver, være iværksætter eller lærer eller pædagog med interesse for matematik eller virksomhedsudvikling. HF Kultur: Samfundsfag B, religion B Fælles for samfundsfag og religion er arbejdet med at kunne formidle ethvert stofområde til en modtagergruppe. Man vil i fagpakken få stor viden om samfund og kultur. På HF Kultur kommer man blandt andet til at arbejde med - at udforske andre religioner og samfund - at få en større forståelse for andre menneskers handlinger, hvis de forklares ud fra religion eller samfundsorden - formidling af et bestemt stofområde - sprog, samfund og kultur Fagpakken HF Kultur er god, hvis man vil uddanne sig til efterskolelærer, museumspædagog, journalist, rejseleder eller lærer

eller pædagog med interesse for samfundsfag eller religion. HF Turisme: Samfundsfag B, tysk C Fælles for samfundsfag og tysk er arbejdet med samfundsforhold og formidling. Man vil i fagpakken få stor viden om samfund og kultur med særligt fokus på det tysksprogede område, som er det største sprogområde i Europa. På HF Turisme kommer man blandt andet til at arbejde med - samfundsmæssige, kulturelle og historiske forhold i Tyskland og andre tysksprogede lande - medier, økonomi og politik i Danmark og Europa - identitetsdannelse og ungdomskulturer - det tyske sprogs grundlæggende grammatik, udtale og faste vendinger - at guide tyske turister Fagpakken er god, hvis man vil uddanne sig inden for handel og finans, til rejseleder, eller lærer med interesse for tysk.

To dage som sygeplejerske – hf praktik Sygeplejerskens hverdag er fuld af indtryk og mange forskellige holdninger og ting, man skal forholde sig til. Dette gjorde et stort indtryk på mig, da jeg i to dage var ude som praktikant som hjemmesygeplejerske. Hvordan er sygeplejerskens hverdag? Det var dette spørgsmål, jeg trådte ind med, da jeg som praktikant mødte ind som hjemmesygeplejerske. Jeg brugte to dage på at forstå, hvilken hverdag hjemmesygeplejerskerne står overfor, fra de møder ind på deres plads klokken 07:00, til de går hjem fulde af indtryk klokken 15:00. Jeg har i lang tid gået med tanken om, at jeg gerne ville være sygeplejerske i fremtiden, og som så mange andre har jeg hørt og set en del i fjernsynet, skolen og fra bekendte om, hvad jobbet består af, og hvilke udfordringer man kan stå overfor. At få lov at opleve og prøve det i to dage gjorde, at jeg fik en opfattelse af, hvad det indebærer at være sygeplejerske. Det betyder så meget, at man selv får faget i hænderne og ikke skal stå som tilskuer ude på sidelinjen. Jeg var lidt nervøs over, om folk ville være skeptiske og ikke føle sig tilpas overfor, at der pludselig stod en pige på atten år og kiggede med, og om det kunne genere deres privatliv, men folk var rigtigt søde, og sygeplejerskerne, jeg fulgte, fik tit spørgsmålet: ”Skal hun ikke have lov at prøve?” for eksempel at dosere medicin. Men dette skal man have fagligt kendskab til, hvilket selvfølgelig er forståeligt. Som hjemmesygeplejerske er der mange forskellige situationer, man skal forholde sig til. Vi stod for eksempel overfor en borger, der havde det rigtigt svært psykisk. Dermed skulle vi forholde os til, at hun havde det rigtigt skidt og havde brug for, at vi forholdt os roligt og følsomt overfor

hende. Modsat havde jeg oplevelser med folk, som ikke var generte og gerne ville snakke. Dette gør, at man føler, man gør en forskel, og at nogle er meget taknemmelige for det stykke arbejde, man yder. Her var det vigtigt at have tid til at snakke og have empati overfor den pågældende. Som hjemmesygeplejerske skal man være forberedt på, at man træder ind i et andet menneskes hjem, og at man netop er der for personen, under deres private rammer. Og derfor skal man som sygeplejerske kunne håndtere alle former for mennesker og situationer – uanset hvordan forholdene er. En stor del af det at være sygeplejerske er også, at man skal kunne give gode råd og vejlede borgeren eller patienten til det, der er bedst muligt for dem. Jobbet som sygeplejerske er ikke altid er for sarte sjæle, man kan komme ud for nogle barske omstændigheder og hændel-

ser, hvilket jeg selv oplevede. Jobbet som sygeplejerske giver dig en uforudsigelig hverdag, hvor du er i tæt kontakt med personer, og du er med til at gøre en forskel for det individuelle menneske. Jobbet som sygeplejerske giver en masse positiv feedback, hvor folk er taknemmelige for, hvad man har udrettet. Man er med til at gøre en forskel! I dag er der brug for sygeplejersker. Vi lever i dag længere, og dermed kommer der flere ældre, og der kommer flere med kroniske sygdomme. Det er alle sammen områder, hvor vi har brug sygeplejersker. Hvis du vil være med til at gøre en forskel, hjælpe andre og samtidigt have en hverdag med mange forskellige udfordringer, som gør jobbet spændende, så er sygeplejerske helt sikkert noget for dig. Margit Freja Vaaben, 2o

En del af noget større – hf praktik Danmark var engang det, man kaldte ”Det lykkeligste land”, men i dag er vi simpelthen faldet af listen. Det er vigtigt for os at se på, hvad der kan gøre det bedre, og du kan være en del af hjælpen. En dag i politiet har givet mig et indblik i, hvad politiet egentlig er. Udefra er vi individer, som ser politiet som noget farligt og noget, man skal flygte fra. Når først man ser en politibil eller sågar bare en politibetjent, er det, at hjertet pumper lige dét hurtigere. Folk har ingen idé om, hvad det egentlig er, hvad det går ud på; og især hvad det kræver. Folk mener, at vores læger, sygeplejersker, jordemødre og advokater er noget af det

vigtigste, vi har, og at det især er dem, der skal være højst lønnede; jeg synes selv, at det er vigtigt at prioritere det, som er vigtigt for os mennesker – men er politiet ikke lige så vigtigt? Kriminalitet opleves som et større og større problem i det Danmark, vi i 2004 kaldte ”Det lykkeligste land”. I dag er vi ikke blot røget længere ned på listen, vi er faldet helt ud af listen. Og det er især kriminaliteten, som har indflydelse på det. Det danske politi er vigtigt for os i Danmark, men vi har svært ved at se det gode i det, de gør. Ligesom alle andre har visse behov inden for deres arbejdsplads, jamen så har politiet også, og det er det, vi andre har svært ved at se. Jeg har fået et helt andet indtryk af, hvad det egentlig kræver at være politibetjent – og det er ikke just nemt at være inden for den branche. En politibetjent skal være kompetent – og ja, for det tror man ikke: Det er vigtigt, at man som betjent har en god faglig viden inden for vores samfund; det kræver at man har en super hård side af sig selv, der kan lægge arbejdet til side, når man kommer hjem til familien, for man risikerer altså til daglig at komme ud til et mord eller én, som har taget livet af sig selv. Det kræver at man fysisk er i utrolig god form; og derudover skal man være god til skriftlig dansk. Arbejdet går nemlig også meget ud på skriftlig dokumentation – men gør det ikke det ved alle jobs? Jeg mener især, at det er vigtigt, at vi har vores politi; for hvad ville vi som mennesker gøre den dag, vi er i knibe, og vi så ikke har vores politi tilstede? Jeg synes, det er vigtigt, at vi begynder at se det gode ved vores politi og har bare en smule respekt for det, de gør. Efter den ene dag, jeg var i

praktik ved politiet, har det sat spor i mig på en mærkelig – men god – måde, og jeg har selv i tankerne, at det er mit fremtidige job. Hvis du som person kunne være interesseret i at finde ud af, hvad det egentlig indebærer at være politibetjent, jamen så vil jeg helt sikkert sige, at det er en start at prøve at være praktikant for en dag hos politiet. Derudover lærer du også, hvordan uddannelsen er, og hvor lang tid det tager at blive betjent, efterforsker – eller det, som lige passer dig som person. En del af det, vi som praktikanter så, var, hvordan narkohundene var i brug – og det var super imponerende. Derudover så vi et eksempel på en politirapport om en hændelse som var sket, hvilket virkelig var en øjenåbner for, hvad de egentlig kommer ud for på deres arbejde. Kunne dette være interessant, jamen så kan du her også være en del af hjælpen, for politiet mangler måske dig. Politiet mangler desperat kolleger, og måske folk er blevet skeptiske efter det, de ser ude på gaden, og måske er man bekymret for, om man kan klare den skriftlige dokumentation, som man hører om, men overordnet er politiet noget af det fedeste, man kan uddanne sig indenfor. Der er ikke to dage, der er ens, og du får et job, som ændrer dig på en positiv måde. Hvis du er interesseret i at ændre og gøre vores land bedre, så kan du være en del af en god hjælp; er du ung og interesseret i et job, som giver dig noget fedt med i rygsækken, og i at få Danmark til at være på listen som ”Det lykkeligste land” igen, jamen så er det helt sikkert en overvejelse, du skal gøre dig, når du tænker på din uddannelse i fremtiden! Anne Sofie Juhl, 2o

Studieretninger og fag i gymnasiet for årgangen, der begyndte august 2017 5

samfundsfag A engelsk A

musik A matematik A

musik A engelsk A

engelsk A tysk fortsætter A samfundsfag B

Alle har matematik på mindst B-niveau.

Alle har fysik C og yderligere 2 naturvidenskabelige fag på C-niveau (kemi, biologi, naturgeografi, informatik) samt ét af fagene på B-niveau (fysik, kemi, biologi, naturgeografi, informatik). Nogle af fagene indgår i studieretningsfagenes A- og B-niveauer.

7b, 7c, 7d

8b, 8c

Engelsk A og 2. fremmedsprog A er del af studieretningen.

Matematik på mindst C-niveau.

Matematik på mindst B-niveau.

græsk A latin A

engelsk A spansk begynder A fransk eller italiensk begynder A

engelsk A spansk begynder A latin C

engelsk A tysk fortsætter A og fransk eller italiensk eller spansk begynder A

1a, 1b

Alle har engelsk på mindst B-niveau og et 2. fremmedsprog på B- eller A-niveau. Mulige sprog er: tysk fortsætter B, spansk begynder A, italiensk begynder A, fransk begynder A.

Fællesfag

SPROGLIGE STUDIERETNINGER

samfundsfag A matematik A

KUNSTNERISKE STUDIERETNINGER

biologi A kemi B

SAMFUNDSVIDENSKAB

matematik A fysik A + kemi B eller kemi A + fysik B

Studieretningsfag

NATURVIDENSKAB

Mindst engelsk B og et 2. fremmedsprog A eller B. Matematik på mindst C-niveau.

Alle har fysik C, men ikke krav om yderligere både to naturvidenskabelige fag på C-niveau og et på B-niveau.

Valgfag

Alle har naturvidenskabeligt grundforløb, almen sprogforståelse, dansk A, historie A samfundsfag C, oldtidskundskab C, religion C, kunstnerisk fag C (musik, drama, billedkunst) og idræt C. Valgfagene ligger i 2. og 3.g og er: C-niveau: kemi, biologi, astronomi, naturgeografi, informatik, innovation, filosofi, psykologi. B-niveau: matematik, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, informatik, samfundsfag, religion, psykologi, idræt, musik, billedkunst. A-niveau: matematik, kemi, engelsk, tysk fortsættersprog.

biologi, kemi og fysik. På Ribe Katedralskole har vi desuden valgt, at eleverne har idræt og et kreativt fag i grundforløbet. De kreative fag, vi på Katedralskolen tilbyder, er musik, billedkunst og dramatik. Studieretning, sprog og valgfag Valg af 2. fremmedsprog hænger sammen med valg af studieretning, så det vælges sammen med studieretningen. For at eleverne kan få en fornemmelse af de sprog, Ribe Katedralskole udbyder, har alle klasser i fem uger cirka midt i grundforløbet to timer med sprog om ugen. På den måde prøver alle elever at have spansk, italiensk, fransk, tysk og græsk i hver en dobbelttime. På samme måde kan eleverne prøve to studieretninger. Cirka midt i grundforløbet ligger nemlig to dage med ”Prøv en studieretning”, hvor eleverne prøver en studieretning pr. dag. Vejledningen af eleverne op til valg af sprog og studieretning består af følgende: 1) stu-

Grundforløb De første tre måneder i gymnasiet – grundforløbet – er fælles for alle nye elever uanset, hvilken studieretning den enkelte regner med at vælge. Dette gør, at alle elever har mulighed for at stifte bekendtskab med studieretningsfagene ved Ribe Katedralskole inden valg af studieretning i begyndelsen af oktober. De første uger af grundforløbet er planlagt som et introforløb, hvor eleverne introduceres til hensigtsmæssige studievaner, studieteknik, karrierelæring og skolens IT. De nye elever møder først i grundforløbet også Katedralskolens elevforeninger, som de alt efter interesse opfordres til at engagere sig i. I grundforløbet skal eleverne have fagene dansk, engelsk, samfundsfag og matematik samt AP, almen sprogforståelse, og NV, naturvidenskabeligt grundforløb. I AP indgår latin, og i NV indgår fagene naturgeografi,

dievejlederne orienterer om Katedralskolens udbud af studieretninger, 2) Studievalg Syd orienterer om adgang til videregående uddannelser og optagelseskrav, 3) eleverne har ”Prøv et sprog” fem gange og ”Prøv en studieretning” to gange, 4) elever og forældre inviteres til en orienteringsaften. Foruden studieretning og sprog skal eleverne vælge en række valgfag, hvoraf et par stykker normalt skal være naturvidenskabelige. Det varierer en del fra studieretning til studieretning, hvor mange valgfag der er, men typisk er der 2-3 naturvidenskabelige valgfag og 2-3 frie valgfag. Det ene naturvidenskabelige valgfag vælges i 1.g sammen med valg af sprog og studieretning, mens de øvrige valgfag vælges midt i 1. og 2.g.

Større opgaver og flerfaglige forløb I slutningen af 1.g skriver eleverne en opgave i dansk og historie, i slutningen af 2.g skriver eleverne en studieretningsopgave, og i foråret i 3.g skriver eleverne deres studieretningsprojekt. Alle opgaver skrives normalt i to fag, og i 2. og 3.g vil det ene fag normalt være et studieretningsfag. For at træne eleverne i at arbejde tværfagligt og håndtere komplekse problemstillinger, der kræver belysning af flere fag vha. forskellige metoder ligger der ind i mellem de tre store opgaver tre flerfaglige forløb. Almen sprogforståelse I almen sprogforståelse lægges grundlaget for det videre arbejde med sprog. Med latin som fælles udgangspunkt arbejder eleverne

blandt andet med grammatik, genrer, sproghistorie og sociolingvistik. Kurset i almen sprogforståelse gør det nemmere for eleverne at lære sprog, og det fungerer som introduktion til de sproglige studieretninger. Naturvidenskabeligt grundforløb Med udgangspunkt i emner, som eleverne kender fra hverdagen, arbejder fagene fysik, kemi, biologi og naturgeografi sammen om at illustrere den naturvidenskabelige tankegang og metode. Forløbet fungerer som introduktion til de naturvidenskabelige studieretninger.

Stadtführung! Sammen med seks andre uddannelsesinstitutioner i regionen blev Ribe Katedralskole i 2015 ”tysk profilskole” som led i projektet ”Tysk – En karrierevej”, der er finansieret af Region Syddanmark. Formålet med projektet er at styrke tyskfaget, navnlig at øge antallet af elever, som afslutter tysk på A-niveau. Det er foreløbigt lykkedes med 23 A-niveau-elever i skoleåret 2017/18 mod normalt 10-15 elever. I projektperioden fra 2015 til 2017 har skolen blandt andet arbejdet med en højere grad af anvendelsesorientering i tyskundervisningen. Det førte 2016 til et samarbejde med Ribe Turistinformation, som har distribueret vores brochure og dermed støttet vores tiltag med at lade Katedralskolens tyskelever guide tyske turister på skolen og i byen. I ugerne 33-36 har tysksprogede turister således hver onsdag kl. 14.00 og torsdag kl. 12.00 kunnet møde op i skolens gård til en guidet tur af en times varighed. På de pågældende tidspunkter, hvor eleverne har haft tyskundervisning, har udvalgte grupper af elever på skift stået klar til at guide, og der har været ”fangst” hver gang på nær to meget våde dage. Mens vi i sensommeren 2016 kunne sende tre grupper á 4 elever afsted, har vi i år kunnet sende hele seks grupper á 4 elever afsted. Fordoblingen skyldes primært, at vi har fremskudt starttidspunktet til umiddelbart efter skolestart, hvor der stadig er mange tyske turister i byen. Det betyder, at en stor gruppe tyskelever har prøvet kræfter med på tysk at præsentere sig selv og en seværdighed samt at gå i dialog med en gruppe indfødte. I det følgende fortæller to elever om deres oplevelser som guider. Marleen Müller Vi må indrømme, at selv om vi har haft tysk siden 7. klasse, er tysk ikke ligefrem

vores stærkeste side, så vi var ærligt talt en smule nervøse, da vi trådte ud i skolegården, og så et smilende tysk par, der ventede på, at den guidede tur kunne begynde. Vi besluttede os for at starte ved domkirken. Her blev vi glædeligt overrasket over opbakningen til rundvisningen, da en familie fra Østrig hægtede sig på endnu før turen rigtigt var begyndt. Den planlagte del af rundvisningen gik fint, men det var nu heller ikke den, der forårsagede nerverne. Vi havde trods alt informationerne om de forskellige seværdigheder på papir. Samtalerne på gåturene mellem de forskellige seværdigheder var straks mere udfordrende. Da vi blev fulgt af fem tyskere, havde vi alle mindst én at snakke med. De spurgte ind til alle slags ting. Skolesystem, skolegang, fritid og generelt os og vores hverdag hver især. Det var heldigvis emner, vi alle vidste noget om, og det gjorde det lidt nemmere. Vi stødte dog ofte på ord, vi ikke kunne oversætte fra dansk til tysk. Fagter var her utroligt nyttige, da turisterne på den måde formåede at gætte sig frem til, hvad vi ville sige.

De (mange) grammatiske fejl, lod dog ikke på nogen måde til at genere dem. De var derimod taknemmelige over at kunne få lov til at opleve den danske kultur og ungdom på så tæt hold. Vi fik til gengæld større indblik i ikke blot den tyske, men også den østrigske kultur. Men mest af alt fyldte oplevelsen af at tale med ”tyske” indfødte. Vi talte en del med det østrigske pars jævnaldrende søn, som vi blandt andet udspurgte om skole og fritid. Den største forskel var, at unge i Danmark arbejder og tjener penge. Sønnen spurgte forundret: ”Warum braucht ihr Geld?” Vi svarede, at når vi bruger penge, så må vi selv tjene dem. Vi forklarede, at det at tjene sine egne penge gav os mere frihed til at gøre, hvad vi ville. Og derudover udviklede det os også til at tage ansvar. Vores forskellige skolesystemer trådte også frem. Deres skolesystem er mere elitært; de skal allerede i 4. klasse tage stilling til, om de vil i gymnasiet. De var også meget interesserede i vores skolesystem, og det fik vi lange samtaler ud af. Vi havde bestemt os for at slutte turen på skolen. Her viste vi dem skolegården, Salen og biblioteket. Efter det var rundturen egentlig færdig; men vi havde alle gode samtaler i gang, som var svære at afslutte. Den egentlige en-time lange rundtur blev derfor til en rundtur på 5 kvarter. Da samtalerne begyndte at ebbe ud, kunne vi se, at faderen fiflede med sin pung. Hvorefter vi alle meget synkront tog et skridt tilbage, overraskede over denne gestus og den venlighed den symboliserede. Vi forklarede, at vi guidede for oplevelsens skyld, ikke for pengene. Vi tog derefter afsked, alle glade over turen og de oplevelser og erfaringer, den havde bragt. Elena Petersen, 2v Matilde Hausted,2v

Ungdommens Folkemøde 2017 Søndermarken på Frederiksberg dannede igen i år rammen om det årlige danske ungdomsfolkemøde, hvor særlig debat og dialog er i højsædet. Samtlige ungdomspartier, nødhjælpsorganisationer og ungdomsbevægelser var til stede. Unge fra hele Danmark valfartede til København for at opleve dette, deltage og sætte deres præg på den politiske samtale. De to 2.g samfundsfagsklasser på Ribe Katedralskole blev sendt af sted til i denne begivenhed, og trods det uheldige vejr blev det en spændende oplevelse. Målgruppen for arrangementet var alle unge i hele Danmark, derfor var der sat stort fokus på, at alle kunne komme rundt også unge med behov for en kørestol. En stor del af mødet var de mange workshops med mange forskellige temaer og emner. Temaer som ”Jødisk informationscenter”, ”Ludomani blandt unge”, ”Hvad er danskhed?” var repræsenteret her. En stor del af min klasse deltog i workshoppen omkring Jødisk informationscenter.

Workshoppen var sat sammen af en gruppe unge mennesker med forskellige religiøse overbevisninger, som ønskede at fortælle om verden set fra deres synspunkt, og om hvordan det er at være ”alle de andre”. Workshoppen gav os en forståelse for, hvad det vil sige at være af en anden kultur med andre traditioner, end vi er vant til. Ude på standende – særligt ved ungdomspartiernes stande – var lokale medlemmer klar til at tage i mod alle besøgende og diskutere det ene eller andet politiske emne og dele deres syn på sagen. Trods det våde vejr var der aktivitet i standene begge dage. Jeg selv og resten af min klasse var også rundt til de forskellige stande, særligt for at diskutere et emne med en bestemt organisation eller forening. Pladsens hovedscene var centrum for flere spændende ting: Lars Løkke var selv tilstede den første dag for at sige velkommen, og ellers var scenen domineret af forskellige indslag. For eksempel var der flere panelde-

batter mellem forskellige danske politikere både torsdag og fredag. Ungdommens Folkemøde var en oplevelse, der var ganske speciel, og trods det våde og kolde vejr var folkemødet et meget velorganiseret og gennemført projekt, som havde stor relevans for unge menneskers engagement i det danske samfund. Fredrik Tranberg Larsen, 2s Jørgen Hansen, 2s

Naturvidenskabsfestival Besøg af elever fra folkeskolen Skolen havde i anledning af Naturvidenskabsfestivalen den 26. september besøg

af 177 folkeskoleelever fra 2. til 4. klasse. Temaet for Naturvidenskabsfestivalen var ”Min Nye Verden” med fokus på Mennesket. Katedralskolens elever fra 2y og 2z

med biologi på A-niveau havde udviklet en masse spændende faglige poster, som de små gæster skulle igennem i løbet af dagen.

Rejsen til Ribe Katedralskole En lærer beretter Min dannelsesrejse begyndte for alvor, da jeg som syttenårig tog et år til Mexico. Mine spanskkundskaber var ikke-eksisterende, men det bekymrede mig ikke synderligt. Fyldt op af ungdommelig optimisme var jeg klar på eventyr. Det viste sig, at min første mexicanske værtsfamilie til mit ”held” ikke kunne engelsk, så min læringskurve var stejl, og efter 4 måneder var mit spanske sprog næsten flydende. Og jeg elskede det. Jeg elskede at tale spansk,

jeg elskede at tænke spansk, jeg elskede at drømme på spansk. Omgivet af fantastiske mennesker fi k jeg en uvurderlig indsigt i en anden kultur. Det var udfordrende, skræmmende og vidunderligt. På det år blev der fråset med tid og følelser, jeg blev flere år ældre, jeg vurderede og justerede mit udsyn, og jeg kom hjem til Danmark som en anden. De mange indtryk fra opholdet i Mexico levede videre i mig, og efter min studentereksamen begyndte jeg at læse spansk på universitetet. På fjerde år drog jeg igen

til Mexico for at studere et halvt år i den gamle sølvmineby, Guanajuato. Der gik ikke mere end en uge før de spanske gloser strømmede problemfrit, og jeg blev endnu engang mindet om, hvor mange døre der åbner sig, når man taler de lokales sprog. Når jeg ikke havde undervisning, tilbragte jeg dagtimerne rundt omkring i byen på bænke og cafeer, hvor jeg læste latinamerikanske romaner og hyggede med studiekammerater. Aftenerne gik med dans på den lokale salsaklub, og det blev til et halvt år med lige dele studie og salsa.

de mexicanere, jeg har mødt, er sprudlende, ekspressive, farverige, larmende, hjertevarme og en eksplosion af livsglæde. Men samtidig rummer de en dybfølt melankoli, der ikke blot udtrykkes bag hjemmets fire vægge. Den skråles også ud til de skæve mariachi-toner på den lokale plads i byen. Det er i mødet med den gode kulturelle anderledeshed, at fordomme nedtones og grænser rykkes. Med spansk i rygsækken fik jeg en berigende indsigt i et andet folk, og netop denne indsigt blev afgørende for min karrierevej. Da jeg læste på universitetet, havde jeg flere studiejobs, hvor spansk og undervisning var et fælles omdrejningspunkt. Jeg var blandt andet faglig vejleder og instruktor i spansk grammatik på universitet, privatlærer i spansk, spansklærer på

en ungdomsskole, ansat på ordbogen.com, oversætter for Universal Robots og tennistræner. Tanken om at blive gymnasielærer modnedes langsomt i mig, og da jeg den 28. februar 2011 afleverede mit speciale og dagen efter startede i et vikariat som gymnasielærer i Vordingborg, var kursen lagt. Efter sommerferien gik rejsen til Ribe Katedralskole, hvor både min mand og jeg havde fået en fast stilling. Rejserne til Mexico har både været ydre og indre rejser. De har været med til at ændre min måde at anskue verden og mennesker på, og de har lært mig, at hver kultur – inklusiv den danske – rummer sine styrker og svagheder. Jeg har valgt karrierevej med hjertet, og det har ført mig til Ribe Katedralskole – hvilket slet ikke er så ringe endda. Faktisk er det et stort privilegium hver dag at dele begejstringen for sprog og kultur med skønne unge mennesker. Så grib de muligheder, I får for at udvide jeres horisont, oplev verden, gør jer nye erfaringer og kom hjem endnu rigere. Anne Hammersholt

For mig er Mexico den gode anderledeshed. Om vinteren er der varmt, om sommeren endnu varmere. Kombineret med den mexicanske tidsopfattelse, hvor aftaler og tidspunkter er relative, får det pulsen til at falde. Mañana-indstillingen er smittende, og en ubekymret sindsro indfinder sig. Maden derimod er ikke særlig ”afslappet”, den er pikant og stikker som et pigtrådshegn. De 140 chilisorter, det mexicanske køkken jonglerer med, kræver en del tilvænning for en nordbo, hvis man ikke er Chili Klaus. Ligegyldigt om det er guacamole, slik, chips, frugt eller øl, så overhældes det med chili, og jeg har haft mange ture i den brændende chilikarrusel. Den mexicanske ”folkesjæl” er selvfølgelig svær at sætte på formel, men

Gearskifte En lærer beretter Hej, så blev det min tur til at skrive lidt om mig selv til årsskriftet! Mig, det er Richard Cleyton, 48 år, matematik- og fysiklærer på Ribe Katedralskole. Far til tre og gift med Anita, bosat her i Ribe i de sidste par år. En af de første ting, jeg skal have klaret, når jeg som nu præsenterer mig selv, er: Nej, jeg er ikke englænder, amerikaner eller noget som helst i den retning. Jeg har mit navn fra min oldefar, døbt Laurs Jensen Peltsen Nielsen, som i nogle år boede i Canada. Der ændrede han sit efternavn til Cleyton og kom så tilbage til Danmark og bosatte sig i Kas i Vendsyssel. Jeg er født i Aalborg, opvokset i Nordjylland. Som så mange andre er jeg ikke gået den ”lige vej” til at blive gymnasielærer. Faktisk var det først for 8 år siden, at jeg begyndte i lærerjobbet. Det har på den anden side nok ligget i kortene, at jeg skulle beskæftige mig med naturvidenskab og matematik, siden jeg var barn. I 4. klasse begyndte jeg at rette på mine læreres gennemgang af opgaver i timerne. Det systematiske i regning med parenteser og regnearter er lige noget for mig. Så fra 5. og frem var jeg kendt i folkeskolen som ”Fessor”. I 7. og 8. klasse læste jeg Jens Meulengracht-Madsens bøger om fisks adfærd, pleje og opdræt, fysiologi og genetik. I 9. klasse fik folkeskolen nok af mig og sendte mig videre til tre år på Aalborghus Gymnasium som matematisk-samfundsfaglig student – fordi det var det mest alment-dannende, troede jeg – to år ved militæret og godt ti års studier på syddansk universitet, først kemi og fysik, siden matematik og fysik, bachelor, kandidat og til sidst en ph.d. i matematik. Den fik jeg lov at læse til på Bath Universitet i Sydengland.

Efter det underviste jeg og forskede videre på Syddansk Universitet, University of California i Riverside i USA og Humboldt Universitet, Berlin i Tyskland indtil 2008. I 2008 blev jeg så gymnasielærer på Esbjerg Statsskole. Som I nok ved blev Statsskolen til Rybners. Det var kort efter, at det skete, at jeg var så heldig at kunne søge og få et job på Ribe Katedralskole. Det var lidt om vejen hertil. Så kan man spørge: ”Hvorfor?” Hvorfor gymnasiet, hvorfor samfundsfag, hvorfor matematik, hvorfor forsker og hvorfor så gymnasielærer? Næsten hver gang er svaret: ”Fordi jeg er god til det”, og det er jo altid fedt at lave noget, man får ros for. Jeg var god til at gå i skole – lidt for god måske – og blev vel lidt doven til sidst. Mine lærere i folkeskolen – sjovt nok på

nær min matematiklærer – syntes, at jeg skulle i gymnasiet, så jeg kunne blive udfordret. Det kom jeg, og det blev jeg også! Mine forældre er ikke gymnasieuddannede. Så de kunne ikke rigtig vejlede mig. Jeg havde hørt om, at gymnasiet var ”almentdannende”, så jeg endte med at vælge den matematisk-samfundsfaglige gren, så jeg rigtig kunne lære noget om samfund og politik, inden jeg gik videre med noget naturvidenskabeligt efter gymnasiet. Jo jo, det var faktisk det, jeg tænkte! Det kan I så tænke om, hvad I vil. Jeg trak ikke frinummer til session, så jeg tog et smut omkring militæret. Jeg tog kamptropperne, for jeg søgte udfordringer. Først var jeg i Fredericia, så kom jeg på Sergentskolen i Sønderborg. Jeg endte med at uddanne et hold andre værnepligtige på kasernen i

Odense. Det var mit første undervisningsjob. Min første egentlige pædagogiske uddannelse fik jeg på Sergentskolen. Jeg havde egentlig tænkt, at jeg skulle læse til miljøingeniør hjemme i Aalborg, men nu var jeg flyttet til Odense, så jeg startede i stedet på det naturvidenskabelige basisår på Odense Universitet. Den gang var det et år med fag, som var fælles for alle, som ville læse noget naturvidenskabeligt. Det kunne jeg lide! Min studentereksamen havde været cirka middel i snit, men nu, hvor jeg endelig beskæftigede mig med de ting, jeg var rigtig god til, gik det strygende. Det eneste problem var, at jeg skulle bestemme mig for, hvilke naturvidenskabelige fag, jeg skulle studere. Det ene år på basis var ikke nok, men efter lidt flirten med kemi, blev det til matematik og fysik. Mens jeg læste, var tanken om at skulle være lærer for en flok teenagere ikke lige det, jeg drømte om. Så da jeg nærmede mig slutningen af mit kandidatstudium, skulle jeg vælge en anden karrierevej. Enten noget i det private eller forskning. Jeg startede med forskning. Jeg søgte om penge til en forskningsuddannelse, og efter et par forsøg fik jeg et stipendium til fire års studier. Min vejleder, Dr. Andrew Swann, fik job i England. Jeg fulgte efter og endte med at bo og studere i Bath England i over tre år. Så jeg rejste jeg hjem, skrev min opgave færdig og forsvarede den i 2001.

Derefter skulle jeg i gang med en forskningskarriere. Og hvad er så det? Målet med en forskningsuddannelse er at opnå en sådan grad af kendskab til et ret snævert område, at man har læst sig frem til noget af den seneste forskning inden for feltet. Sammen med en vejleder kan man derpå forsøge at skabe sit eget nye bidrag til forskningen. Det kan man så fortsætte og udvide i en forskningskarriere. Målet for en forskningskarriere er at få en tilstrækkelig ekspertise indenfor et felt til at kunne starte forskningsprojekter, som andre studerende og forskere kan arbejde med, og som man som professor er leder for. Og man skal søge pengene til dette i forskningsfonde. Det kræver stort arbejde, fagligt talent og politisk og diplomatisk dygtighed at få det til at lykkes. Mit forskningsfelt hedder differentialgeometri. Helt specielt er jeg ekspert i at bruge

Stud.Scient.’en med sin mor.

symmetribetragtninger på tangentmangfoldigheder til at finde løsninger på ret vanskelige differentialligninger som Einsteinfeltligninger og beslægtede problemer inspireret af den moderne teoretiske fysik, så som strengteori og kvantefeltteori. Jeg springer detaljerne over, men der er masser, der stadig bliver arbejdet på. Da min stilling i Berlin var ved at nå sin slutning i 2008, var den ældste af mine drenge ved at nå den alder, hvor han skulle starte i skole. Samtidig skulle jeg overveje det næste træk i min karriere. Der var ledige stillinger i Bruxelles og Wisconsin, USA. Drengene havde lært tysk i børnehaven og dansk derhjemme, min kone og jeg var flyttet fra Danmark til USA og derfra til Tyskland. Vi var helt ærligt trætte af at flytte og kede af at gøre børnene og os selv fuldstændig rodløse. Jeg synes måske også, at de administrative dele af jobbet var mindre interessante end selve matematikken. Nu virkede et gymnasiejob pludselig meget mere interessant! Jeg søgte og fik job i Esbjerg. De første gymnasieelever, som blev udsat for min undervisning, havde det nok lidt hårdt, indtil jeg fik gearet ned. Jeg er glad for, at jeg skiftede karriere. Jeg føler mig godt tilpas med at undervise Ribe Katedralskoles dejlige unger. Ind i mellem føler jeg såmænd også, at jeg er helt god til det. 6 Richard Cleyton

Studieture i 2. og 3.g 2r i Malaga 2r var sammen med deres lærere, Ole og Kirsten,på studietur til Málaga, en tur som bød på sol, badning, sydlandsk stemning, kultur, god mad og drikke, socialt samvær og sjov, samt selvfølgelig masser af faglighed! Alt i alt gav det os ”en på opleveren” samt inspiration, energi og hudfarve til at klare os igennem resten af skoleåret. Det vil sige i første omgang påskeferien – ja, det er hårdt at være gymnasieelev… Kultur og fritid Málaga er en vigtig kulturby i Spanien, og man møder mange forskellige mennesker.

Der er et mangfoldigt miljø i forhold til mad, sport, teater, musik, festivaler med mere. Kommer man som turist, vil man nok blive tiltrukket af det store strandområde, la Malagueta, med mange restauranter og barer og selvfølgelig selve stranden, hvor vandet er meget klarere, end det vi har her i Danmark. Folk gloede på os, da vi iklædt badetøj (i marts med en lufttemperatur på omkring 20 grader) sprang i havet, hvilket siger noget om, hvor stor kulturforskel der er mellem mennesker, selv indenfor Europas grænser. Men måske mange af os fik en lærestreg i forhold til at være alt for vikingekåde og bade uhæmmet i både

hav og sol, da forbrændingerne begyndte at melde sig efter nogle timer på stranden. Bleg, dansk vinterhud + sydlandsk middagssol = av av av! Om aftenen er der en hyggelig og afslappet stemning i byen – restauranter og barer er meget velbesøgte, da spanierne og turisterne i høj grad også på hverdage går ud i byen for at spise og være sociale. Vi fik da også organiseret fælles spisning og skålet med lækre mojitos et par aftenener for at runde en veloverstået dag af. Mad Málaga er en kulinarisk oplevelse. Paella med blandt andet fisk og skaldyr er en af de helt store klassikere, og hvis man tager dertil, skal det prøves! I den flotte markedshal var det muligt at købe friske grøntsager, forskelligt slags kød og alt godt fra havet, hvilket gør især paellaen optimal at lave. Safran er også et meget populært krydderi, som kan fås noget billigere i Málaga, end det kan i Danmark. Hvilket i øvrigt gælder mad og drikke generelt. Vi nøjedes dog med at bruge markedet til at købe frokost. Der var masser af lækre varer til billige penge, så vi kunne lave madpakker på et lidt højere niveau end en leverpostejklapsammen, der har ligget i skoletasken i fire timer. Mennesker Folkene i Málaga er meget åbne og venlige til trods for, at omstændighederne ikke altid er helt så lette. For eksempel er der stor arbejdsløshed blandt unge, hvilket er meget almindeligt i Andalusien, og de tjener ikke så meget, selv hvis de er godt uddannede. De har også problemer med integrationen af indvandrere fra særligt Nordafrika, som ligger ganske tæt på Málaga.

Udover at være venlige er spanierne også meget velklædte – især mændene – sammenlignet med danske standarder, var der flere af pigerne, der bemærkede. Endnu en kulturforskel. Vingård Ud over mad, drikke og badning havde vi selvfølgelig også et fagligt program. Vi var rundt og se diverse museer – blandt andet Picassomuseet – og historiske bygninger i byen – blandt andet Alcazaba. Vi var også til katolsk gudstjeneste i katedralen og på udflugt ud af byen to dage. Den ene dag var vi var ude at besøge en vingård i bjergene omkring Málaga. Bestyreren af gården fortalte om stedet og de forskellige vine på et meget charmerende, men forståeligt engelsk. Vi så maskinerne og planterne og smagte på den gode vin samt tapas på vingårdens terrasse i solskin med udsigt over de smukke bjergdale. Vinene var meget gode, og vi havde ikke fået frokost endnu, så der blev hurtigt en god stemning 6 . Bagefter fik vi mulighed for at købe flasker af de forskellige Málagavine med hjem. På busturen tilbage til Málaga var der af en eller grund helt stille i bussen bortset fra lyden af vinflasker, der klinkede mod hinanden, når bussen drejede i svingene på vej ned af bjerget. Folk var af uforklarlige årsager faldet i søvn. Alt i alt var det en rigtig spændende oplevelse, da det ikke er noget, man ser tit – det var et ret unikt sted, både i forhold til vinene, naturen og den karismatiske vært. Senere på ugen interviewede vi folk fra Málaga om vin, og på den måde fik vi mere viden og fik brugt vores spansk. NB: Málaga-vin er en speciel vin produceret i den spanske by Málaga. Vinen bliver lavet af nogle særlige druer og på nogle specifikke måder. Vinen er meget sød og findes i 5 forskellige varianter med fem forskellige farver: blanco, dorado, rojo dorado, oscuro og negro. Alle Málaga vine skal

ligge mindst to år på fad, og denne lagring skal efter loven foregå i byen Málaga. Granada Sydspanien har meget at byde på i forhold til historie – det har blandt andet været fønikisk, romersk og muslimsk, inden det blev tilbageerobret af kristne fyrster. Den endelige tilbageerobring skete først i 1492, da den sidste store muslimske bastion, Granada, faldt til regentparret Isabel og Ferdinand. Og netop Granada er nok den by i området, der er mest historisk, blandt andet byder den på en af Spaniens mest populære turistattraktioner, La Alhambra, som var den muslimske emirs palads og er kendt som et forsøg på at skabe paradis på jord. Da Granada ligger ret tæt på Málaga, måtte vi selvfølgelig besøge det, og det var turen værd! Man finder både et imponerende borgbyggeri, store eksotiske haver og paladset, som indeni nærmest er ét stort kunstværk med overdådige udsmykninger overalt – alle overflader, både vægge og

lofter, er dækket. Der er uendelig mange detaljer – og detaljer i detaljerne, og det er som om, at man bliver suget ind i en anden verden. Alhambra er et vidnesbyrd om, at menneskets første prioritet ikke altid blot har været funktionalisme og økonomi, men også skønhed og en stræben efter det ophøjede. Hjem Efter at være blevet inspireret i stor stil af både bygninger, kunst, mad, drikke, vejret, socialt samvær og natur blev det tid til at tage hjem. Det er selvfølgelig altid rart at komme hjem igen efter en uge væk i det fremmede, men det hænder jævnligt, at en af os – især på en regnvejrsdag, eller i 7. - 8. lektion – kommer til at udbryde, ”Jeg savner Málaga…”, hvorefter der bliver nikket rundt omkring. Louise Thysen Christensen, 3r Maja Horsbøl, 3r Tobias Einar Svop Ahlqvist, 3r Anne Sørensen, 3r Ole Møller Pedersen

2y på Korsika – Hvad kan forklare, at idrætter i naturen er blevet så populære? Jeg står på en skrænt. Der er 14 meter ned. ”Er du klar?” spørger guiden. Jeg svarer tøvende og hopper udover. Jeg rammer det klare vand, og er lykkelig og glad for, at jeg nu har gjort det! Efter det høje spring pumper adrenalinen, og jeg kan ikke tænke på andet i verdenen – og det er lige præcis dét, der gør, at det er fedt at dyrke ekstremsport i naturen. Det motiverende ved at gøre dette er spændingen og adrenalinen ved springet. Det kræver erfaring at vide, hvor spændingsniveauet skal ligge, før man skal udføre springet kontrolleret. Så det vil sige, at det er en god ting at kunne spændingsregulere kroppen, når man vil dyrke ekstremsport, for eksempel et spring som her. Energiomsætningen i ekstremsport er anaerobt, fordi det i dette spring er meget kortvarigt, og musklerne ikke har brug for ilt i den tid, springet varer. Det vil sige, det er fysisk arbejde uden ilt. Musklerne har et lille sukkerlager, som de bruger i den

tid, hvor musklerne arbejde anaerobt. Det at springe fra 14 meter, andre højder og

forskellige naturskabte rutsjebaner, hedder canyoning. På studieturen til Korsika boede vi på et hotel i nogle små hyggelige hytter, hvor de danske guider, som var med ude på de forskellige aktiviteter, også boede. Vi prøvede mange andre ting end canyoning, vi cyklede på mountainbike i meget varieret terræn, vi klatrede på lodrette klippevægge, og vi var på en vandretur i bjergene, hvilket også var rigtig fedt. I bjergene så vi blandet andet korsikansk krokus, som er en endemisk plante med en lilla blomst. Der var god udsigt i bjergene ud over den klipperige ø, ud over byen Sari-Solenzara og det smukke hav. Det, der krævede allermest motivation, samarbejde og udholdenhed var adventurerace. På adventurerace skulle vi have den store madpakke med og en masse vand. Mit hold var ude i længst tid – 10,5 timer. Vi fik dog også prisen for at være det hold, som havde kæmpet hårdest i løbet af

dagen. Der var 18 poster på løbet, hvoraf nogle af posterne var såkaldte levende poster, hvor der enten var en lærer eller en guide. Her var der en udfordring, hvor det gik ud på, at holdet skulle få flest point ved for eksempel at hoppe i vandet og dykke efter ringe på tid. Det var virkelig fedt. Da vi var ude på adventurerace, havde vi også god mulighed for at observere og opdage økosystemer, arter af dyr og planter. Vi så for eksempel masser af firben, og nogle fra klassen så også skildpadder. Der er flere forskellige økosystemer på Korsika, men dem, der optræder flest steder, er maki og gariuge. Maki findes i tørre områder og er tætvoksende buske og småtræer, hvoraf mange er stedsegrønne, der var for eksempel mange brombær, jordbærtræer, visser og ener. Jeg kan af erfaring fortælle, at der også er mange pigge på planter og buske i makien. Mit hold for vild efter post 5 eller 6, og der kom vi lidt på vildspor i et område, der var dækket af maki. Da vi kom ud fra makien, havde vi alle ridser og skrammer ned ad både arme og ben, fordi vi havde været nede at kravle på alle fire. Da vi endelig var kommet ud af makien, gik vi tilbage og fandt igen den rigtige vej. Ved post 14 var der en guide, som gav os mulighed for at blive kørt hjem. Først ville vi alle hjem, men da guiden sagde, at vi også kunne fortsætte, ville de to drenge i gruppen fortsætte. Så var der mig og den anden pige i gruppen som ikke helt vidste, hvad vi skulle. Det endte med, at vi alle tog videre og gennemførte løbet. Da vi kom hjem, var solen gået ned. Vi tog afsted kl. 10:00 om formiddagen, og var hjemme på hotellet kl. 20:30. Det var en rigtig hård, udfordrende og fed studietur, som overgik alle forventninger. Allerede efter første dag var vi virkelig trætte, fordi der var så mange nye indtryk, og tidspunkter i løbet af dagen, hvor man overskred grænser og skulle udfordre sig selv. Det var nu godt nok, at jeg valgte idrætslinjen. Rikke Dockweiler, 3y

2z i London Natural History Museum, Science Museum og Bletchley Park er bare nogle af de ting, som vi oplevede på vores studietur til London. En søndag i april 2017 tog vi afsted på studietur til London. Dagen gik med en gåtur i det flotte Hyde Park og derefter fællesspisning om aftenen på en klassisk pub med traditionel engelsk pub-mad. Museumsbesøg til den helt store guldmedalje. Først gik turen til det store Science Museum, hvor man let kan fare vild uden et kort og lidt hjælp. Her så vi blandt andet ”The Winston Gallery” om, hvordan matematikere og matematik har været med til at skabe og udvikle den moderne verden til den, vi kender i dag. Vi fi k også set udstillingen ”Who Am I?”, som præsenterede en sjov og lærerig udforskningsmulighed af hele kroppen fra den mindste detalje til det helt store billede. Ud over

dette så vi også ”Exploring Space”, hvor vi fi k god indsigt i, hvad det ville sige at være astronaut, samt hvordan det er at skulle bo og arbejde i rummet. Der var også mange lidt mindre udstillinger, som var mindst lige så spændende. Blandt andet en udstilling om, hvordan medicin har udviklet sig gennem årene og om, hvordan den moderne verden, som vi kender den i dag, er blevet til. Senere samme dag, gik turen til Natural History Museum, der er særligt kendt for dets mange dinosaurskeletter og -rekonstruktioner. Her blev vi budt på mange forskellige og meget spændende udstillinger. Som den biologiklasse vi er, var det selvfølgelig vigtigt, at vi fik set deres udstilling om Human Evolution, der grundlæggende fortalte om den forandring, som mennesket har gennemgået lige fra chimpansen til homo sapiens. Samme aftenen var det igen tid til at opleve lidt engelsk kultur, og det betød en tur i Westminster Abbey til Evensong, der er smuk oplevelse fyldt med sang, og et lille kig på Issac Newtons grav.

Bletchley Park, stedet hvor de knækkede krigens koder Dagen efter gik turen til det smukke Bletchley Park, hovedsædet for kodebrydning under anden verdenskrig. Bletchley Park bød på en udstilling om første verdenskrig og en udstilling om, hvordan man begår sig sikkert på nettet. Derudover gav selve godset en god oplevelse af, hvordan det var og så ud under Anden Verdenskrig. Man kunne stadig høre krigsfly og latteren fra de unge ansatte i deres fritid – bogstaveligt talt. Efter ”fri leg” på godset fik vi

en rundvisning af en guide. Her gik turen blandt andet forbi Enigma og den berømte Alan Turings kontor. Gysets afslutning Den sidste dag var vi på Imperial War Museum, hvor vi alle gik tavse igennem udstillingen om holocaust. En udstilling det nemt kunne tage en time at gå igennem. Ikke fordi vi nød at gå forbi billeder af udsultede børn, en kopi af Auschwitz eller de mange forskellige videooptagelser af jødiske ældre mennesker, der fortalte deres private egen fortælling. Men fordi vi blev optaget af spørgsmålet: ”Hvordan kunne man gøre det i mod andre levende mennesker?”. Den sidste aften foregik i fodsporene på Jack the Ripper med en inspirerende guide, der forstod sig på at gøre oplevelsen så autentisk som muligt. Ud over de mange spændende ting vi besøgte og så, havde vi også tid på egen hånd

til at opleve London som den multikulturelle by, den er. Tak til Hanne, Bente og 2z for en god tur! Maria de Baan, 3z Emma Kathrine Foged, 3z

3x i København Den 4. til 6. oktober var 3x (ligesom samtlige andre 3.g-klasser) i København på studietur. Som naturvidenskabelig klasse skulle 3x udføre nogle øvelser på DTU. 3x er opdelt i studieretningerne fysik A og kemi A, og der var derfor lidt forskellige ting på skemaet. Fysik A holdet, startede med en tur på planetariet. Her så de en film om liv i rummet. Filmen blev fremvist på et kæmpe lærred inde i planetariet, og det gav en rigtig god og spændende oplevelse. Nu var fysikerne dog ikke kun taget til København for at se film, og onsdagen startede de derfor tidligt

ud med lidt praktisk arbejde, da de fik lov til at besøge DTU. Her blev fysikerne sat til at undersøge forskellige ting med et elektronmikroskop. Elektronmikroskopet kan ikke kun forstørre ganske små ting op til et stort billede, den kan også analysere hvilke grundstoffer, tingene er lavet af. Her blev der blandt andet analyseret, hvad en solcelle bestod af. Efter at have lært mikroskopet lidt at kende og zoomet en solcelle til ugenkendelighed, fik fysikerne til opgave at undersøge nogle små perler. Der stod på pakken, at de var sølvperler, men var det nu også det? Efter en tur gennem elektronmikroskopet, kunne de konkludere at det såmænd kun var en sølvbelagt perle, de havde med at gøre. Efter at have brugt en hel formiddag på DTU og drukket sig mætte i kakao var det nu tid til et lille foredrag. Dette var et ganske hyggeligt foredrag om Planck satellitten og dens observationer. Efter en hektisk formiddag stod den på lidt

velfortjent fri leg, der dog af de fleste fysikere blev brugt på at indhente lidt søvn. Ved aftenstid var fysikerne igen friske, hvilket også var godt, da turen nu gik mod Rundetårn. Her fik hele 3x en nøje rundvisning i tårnet, og de fik set alle afkroge, lige fra det hængende loft til det lille toilet nær tårnets top. Rundvisningen sluttede af i tårnets observatorie helt oppe i toppen. Det var en fantastisk spændende rundvisning, og de fik set dele af tårnet, som man ikke vidste eksisterede, og fik fortalt alle historier, der var at fortælle om tårnet. Og intet er bedre end at afslutte en lang og spændende dag med en kold milkshake. Efter tørsten var slukket, var 3x nu klar til at gribe fat om torsdagen. Her blev fysikerne mødt af en meget frisk foredragsholder på Københavns Universitet, der skulle lære dem om magnetisme og superledning på Københavns Universitet. Her blev der stillet mange spørgsmål til eleverne, hvilket gav et dejligt interaktivt foredrag, man ikke faldt i søvn til. Inden foredraget havde fysikerne besøgt et par kendte grave på Assistens kirkegården.

Mens fysikerne var tidligt oppe og i gang, var kemikerne lidt mere afslappede og skulle først mødes kl. 08:45 om onsdagen. Tirsdag aften blev ikke brugt med film, men med god mad, så kemikerne var mere end klar til onsdagens strabadser. Første punkt på dagsordenen var en tur til DTU. Her skulle kemikerne arbejde med økosystemet, og hvordan forskellige kemikalier fordelte sig i det. Dette var meget spændende og øjenåbnende. Efter at være blevet klogere på kemikaliers påvirkning af vores økosystem, skulle kemikerne til at lege Sherlock Holmes og undersøge en virksomheds udsagn om kemikalieudslip. Virksomheden, mente at de slemt giftige kemikalier, MTBE, Bisphenol A og Nonylpheno, ikke kunne findes i fiskene i en omkringliggende sø. Virksomheden havde endda lavet ”beregninger” på dette, der viste, at indholdet af disse giftige kemikalier var 0%. De kære kemikere skulle, ved hjælp af deres erfarede viden, modvise virksomhedens beregninger. Efter kemikernes efterforskning var færdig, viste det sig, at virksomheden havde

snydt, da kemikernes beregninger af fiskene faktisk indeholdt store procentdele af de farlige kemikalier. Efterfølgende blev der regnet lidt på shampoos påvirkning af planter. Efter det hårde detektivarbejde kunne kemikerne læne sig tilbage og høre lidt om livet og arbejdet som miljøingeniør. Onsdag eftermiddag og aften blev brugt ligesom fysikernes. Og aftenen blev også brugt i Rundetårn og til at slukke tørsten i den nye Ribe-inspirerede Carlsberg 1883 øl. Torsdag stod i medicinens tegn, og kemikerne tog bussen ud til Københavns Universitet, hvor de hørte lidt om uddannelsen og arbejdet som farmaceut. Efter at have fået et indblik i farmaceutens liv, fik de stillet smerten med lidt viden om morfin og dens virkning og bivirkninger. Da kemikerne omkring middag blev sluppet løs, stod den, for manges vedkommende, på powershopping. Torsdagen sluttede for fysikerne af med en tur på Geologisk museum, mens kemikerne shoppede, inden DSB fragtede alle tilbage til det mørke Jylland. Nanna K. Müller, 3x

Store Heimdal 2017

Ankomst med stil 58

Flotte par på den røde løber 59

Les Lanciers 60

Idræt på Ribe Katedralskole Flagfootball, floorball, ultimate, basketball, volleyball, håndbold, fodbold, ballebold, futsal, softball, langbold, rundbold, rytmisk gymnastik og spring, streetdance, crossfit, mountainbike, kano, atletik, capoeira, judo, adventurerace, orienteringsløb, jive, indoor cycling, akroyoga og meget mere. Dette er bare et lille udpluk af de mange forskelligartede idræts- og bevægelseskulturer, der bliver arbejdet med i idrætstimerne. Hver disciplin og genre stiller sine egne krav til idrætsfaciliteterne og lokalområdet, men

Ribe Katedralskole er gearet til det. Over en lang årrække er der blevet investeret i udstyr og lokalefaciliteter for at kunne følge den idrætsmæssige udvikling samt kunne udfordre og motivere en så bred elevskare som muligt til forsat fysisk aktivitet i og uden for skolen. Seneste indkøbte udstyr er atletikspyd og kuglestødskugler, der kan anvendes indendørs, og ambitioner og udvikling stopper ikke her. I de seneste to år er der arbejdet på at få skabt en helhed i de friluftsaktiviteter, som Ribe Katedralskole kan præsentere for eleverne. 35 mountain-

bikes med 29” hjul, 8 tre-personers kanoer og en single lærerkano kan bringe elever og lærere ud i lokalområdet til for eksempel mountainbikesporet i Stensbæk Plantage eller til Tange Bakker, hvor Orienteringsklubben Esbjerg har opsat 30 faste orienteringsposter med elektronisk tidtagning, som frit kan benyttes. Opgraderingen af udstyr og faciliteter er en nødvendighed for, som tidligere skrevet, at kunne følge den idrætsmæssig udvikling, men også for i fremtiden at kunne tilbyde nogle af regionens bedste idrætsfaciliteter

og dermed være et attraktivt sted at tage en hf- eller studentereksamen. Samtidig har idrætsfaget med 2017-reformen endelig fået eksamen på C-niveau. Det betyder blandt andet afholdelse af eksamen i december måned, hvilket på grund af vejrmæssige udfordringer stiller krav til, at der kan eksamineres indendørs i normalt gennemførte udendørs forløb. Allerede i december 2017 står det første hold hf-elever klar til at gå til eksamen, hvor deres idrætsmæssige alsidighed og samarbejde for alvor bliver udfordret. I grupper på 3 - 4 personer trækkes en forløbspakke, der indeholder færdighedsområderne boldspil, klassiske og nye idrætter og bevægelse til musik og lyd. Som noget helt nyt skal eleverne således vise deres praktiske færdigheder inden for alle tre færdighedsområder og dermed i særdeleshed deres alsidighed. Gruppen har 24 timers forberedelse til at planlægge en fælles drejebog

for den praktiske del af prøven med en varighed på cirka 45 minutter. Efter afvikling af den praktiske prøve afholdes en teoretisk prøve, hvor eksaminator spørger ind til den teori, der knytter sig til den viste praksis, og til den øvrige fagpakkespecifikke teori. Den teoretiske del af prøven har en varighed

af cirka 15 minutter, hvorefter eleverne modtager en individuel karakter. Efter undervisning er der mulighed for at få glæde af idrætsfaciliteterne i forbindelse med frivillig idræt, og vi kan kun opfordre til, at man dukker op individuelt såvel som klassevis og lader idrætsfaciliteterne danne ramme for socialt sammenhold med sved, smil og glæde. Jesper Skov Nielsen

Eliteidræt på Ribe Katedralskole Esbjerg Ordningen Som elev på gymnasiet og eliteidrætsudøver kan det sommetider være svært at få alt til at passe sammen. Med Esbjerg Ordningen kan det dog pludselig blive gjort muligt. Esbjerg Kommune og Ribe Katedralskole giver de bedste betingelser for at kombinere uddannelse og idræt på et højt niveau. Vi på Esbjerg Ordningen kommer fra vidt forskellige sportsgrene, blandt andet fodbold, ju-jutsu, håndbold og undervandsrugby. For at komme på Esbjerg Ordningen kræver det, at man dyrker eliteidræt. Jeg spiller selv undervandsrugby, og så er der nok nogen, som tænker: Kan man gøre det på eliteplan? Ja, det kan man. Selv spiller jeg på Danmarks U21-herrelandshold på mit tredje år. Normalt træner jeg i Ribe, men i sommer- og efterårsperioden tager jeg adskillige gange en weekend til København for at tage til landsholdssamlinger eller elitecups på eliteniveau, hvilket var nok til at få mig på Esbjerg Ordningen…

For mig har Esbjerg Ordningen betydet, at jeg ikke nødvendigvis behøver at prioritere afleveringer og lektier som det første, når jeg en weekend tager til landsholdssamling, men i stedet kan have fokus på at præstere. Lærerne er meget åbne, hvis man siger, at næste afleveringer bliver én dag forsinket grundet et stævne. Generelt har Esbjerg Ordningen betydet mere frihed for mig. Hvis jeg skal træne, jamen så træner jeg. Jeg behøver ikke tænke synderligt meget over en lille smule fravær og forsinket aflevering. I den travle hverdag kan det være svært at finde plads til det hele, men Esbjerg

Ordningen har gjort det hele nemmere at strukturere, så jeg kan nå det hele. Esbjerg Ordningen er et samarbejde mellem Esbjerg Kommune og nogle af Esbjerg kommunes gymnasier, som sikrer eliteudøvere de bedste betingelser, når en højtprioriteret ungdomsuddannelse og eliteidræt støder sammen. Vi på Esbjerg Ordningen har visse privilegier, for eksempel må vi benytte skolens idrætsfaciliter, selvom der ikke er frisport. Vi har også mulighed for få en ”buddy” til at tage noter, når der er træningslejre, landsholdssamlinger, stævner med mere i skoletiden. Og hvis vi går glip af vigtige lektioner, har vi mulighed for at få supplerende undervisning med vores lærer i det pågældende fag. Victor Jastrup Lanng, 2x Den 25. - 26. november vandt Victor med U21-herrelandsholdet guld ved Nordiske Mesterskab i Helsinki.

Lys over landet – om nogle videnskabsmænd fra Ribe ”Lys over Landet, - det er det, vi vil!” var en hensigtserklæring formuleret af forfatteren J. P. Jacobsen, der dels som naturforsker og oversætter af Darwin, dels som naturalistisk og impressionistisk kunstner havde en central placering blandt det moderne gennembruds forfattere i årene efter 1870. Med en overbevisende tro på naturvidenskaben ville en gruppe intellektuelle skubbe til grænsen mellem viden og tro. Det lys, Jacobsen omtaler, er rationalitetens og forstandens klare lys, det vil sige, han knyttede an til en moderniseret oplysningstradition, hvor opfattelsen var, at videnskaben metaforisk var den projektør, der skulle gennemlyse verden og den menneskelige tilværelse, så der kunne gives logiske og naturlige forklaringer på det meste, helst alt.

Med den moderne naturvidenskab, som den udviklede sig op gennem 1800-tallet, fulgte teknologien og industrialiseringen. Elektrificeringen skulle trindt om land få kultråden til at lyse rødgult i den pære, som amerikaneren Thomas Edison og hans forskerteam havde udviklet i 1870’erne. Det konkrete, fysiske mørke kom nu til at vige for det kunstige lys på en mere effektiv måde end med stearin- og tællelys samt olie-, petroleums- og gaslamper. Et af Ribe Kunstmuseums mange gode billeder er Hans Smidths ”Studebefordring paa Heden”, 1906. Billedet er i denne sammenhæng interessant, da det viser en brydningstid, en tid, hvor noget nyt afløser noget ældre. Forrest i billedets højre side holder en vogn trukket af to stude.

Vognen er af en tung konstruktion, dyrene er tunge og de to hedebønder på bukken har tunge træk tillige med den tredje, som står bag skulderen af det ene dyr. Der er en sendrægtighed over den hele befordring, som ikke bare holder men står dér på den sandede hedevej med lyngen brungrønt strækkende sig dybt ind i billedet. Vi har en ganske lavtliggende og næsten vandret horisontlinje, hvor solen lige er forsvundet bag kimingen. Himmelrummet og skyerne rammes af et gulorange lys, der kommer op bag horisonten. Dette er billedets eneste lyskilde, og vi ser billedrummet i modlys. I billedets højre side rækker den øverste del af studebefordringen op over horisonten, og i billedets mere tomme venstre side er det nogle trækonstruktioner og en røgfane, som bliver gjort synlige af det lyse himmelrum. Røgfanen er billedets vigtigste punkt, fordi det peges ud af det sted, hvor blikretningen på de tre personer og hunden mødes i horisonten med forsvindingspunktet for den sandvej, som træmasterne står langs. Under røgfanen i billedets baggrund ser vi et andet dyr, damphesten, der som en ildsprudlende drage farer gennem landskabet. De første lokomotiver var dampmaskiner sat på hjul og skinner, og ildskæret, som vi aner i bunden af røgfanen, kommer fra den kontrollerede ild, der var under dampkedlen. Det var vist usædvanligt i motivets socialhistoriske kontekst, at det var kvinden, som havde tømmen på de to stude; men manden er givetvis gået frem til dyrene for at berolige dem. Kvinden synes betænkelig, gammelfar er optaget af sit rygetøj. Det trænede øre kan på hundens hale se, at den bjæffer! Dette historiske

møde mellem en nutid og en fremtid ser vi også i den række master, som følger vejen. På masterne hænger to tråde, der udgør en elektrisk forbindelse mellem to punkter. Det er givetvis telegraftråde, det vil sige kommunikation ved hjælp af små elektriske impulser. Billedet med målene 72,5 x 127,5 cm. ejes af Ribe Kunstmuseum. Denne artikel er grundlæggende historisk, og der er mange typer historieskrivning koblet med hinanden. Der er teknologi- og videnskabshistorie koblet med samfundsog kulturhistorie. Centralt i fremstillingen står to store oliemalerier af P. S. Krøyer: ”Industriens Mænd” og ”Et Møde i Videnskabernes Selskab”, som tillægges særlig interesse, idet billederne i de store persongallerier tæller en del spændende mennesker fra Ribe og latinskolen dér, det vil sige Ribe Katedralskole. Derfor er der også i artiklen en del personalhistorie samt lidt skole- og byhistorie. Andre historiefortællende billeder indgår også i artiklens kunsthistoriske spor. Vær så god, så er det øjnene i sporene. Den nye verden, det nye lys I sommeren 1900 afvikledes en stor verdensudstilling i Paris. Det var tanken, at alverdens lande skulle fremvise det ypperste, landene kunne præstere på en række områder. Den danske forfatter Johannes V. Jensen skrev hjem til avisen Social-Demokraten i månederne april til juni en række reportageartikler fra den store udstilling. Det er kendetegnende for reportagerne, at Johs. V. Jensen er mere digter end journalist; han skriver ganske ekspressivt og i en form, der peger frem mod den senere new journalism. Mest kendt er teksten ”Maskinerne”, hvor første del tryktes d. 2. juni 1900. I denne tekst ser vi en jublende besyngelse af industrialisering og teknologi. Naturvidenskab og ingeniørkunst ses som skaber af ikke blot en meget anderledes fremtid, men også som skaber af en ny kosmologi. Man kan bl.a. læse følgende: ”Det er en Dampmaskine med to opretstaa-

ende Cylindre; Stempelstængerne er af Hvidt Staal og tykke som Træer. Den udvikler 2500 Hestekræfter. (…) Aksen, der er tykkere end en Mand og af kompakt, drejet Metal, staar i forbindelse med en Dynamomaskine, et hjul indfattet i Systemer af omviklet Kobbertraad. Naar Hjulet drejer sine Magnetkærner forbi disse Traadruller, skabes der en elektrisk Strøm paa 2200 Volt”. Videre priser Johs. V. Jensen fysikerne, der kender til de naturlove, som ligger bag den proces, ” der begynder med Kullets Forbrænding under Kedlen og ender med Kullets Glød i Buelyset paa Gaden”. Det skal dog bemærkes, at de 2200 Volt, som digteren omtaler, ikke er en strøm, men en spænding. Strøm angives i ampere. Det var H. C. Ørsted (1777-1851), der opdagede, at en magnetnål svinger ud, hvis en strømførende ledning holdes hen til den. I 1820 offentliggjorde Ørsted i en artikel på latin sine nærmere undersøgelser af fænomenet. Med Ørsteds opdagelse af en sammenhæng mellem magnetisme og elektricitet grundlagde han en ny gren af fysikken: elektromagnetismen. Allerede året efter lykkes det englænderen Michael Faraday (1791-1867) at skabe en vedvarende rotation forårsaget af en cirkulær, magnetisk kraft omkring en ledning. Opdagelsen af disse lovmæssigheder samt udnyttelsen af dem til energiproduktion er fundamental for vort samfund i dag. Johannes V. Jensen taler ovenstående om en dynamo, hvilket er det samme som en generator. Så er det blot et spørgsmål hvilken energiform, der skal drive generatoren rundt: fossile brændstoffer, biomasse, atomkraft, vand- eller vindkraft. Den producerede og distibuerede elektricitet kan vi bruge til belysning, opvarmning, nedkøling eller til at frembringe en roterende bevægelse ved hjælp af en elektromotor. Komfurer og emhætter, køle- og fryseskabe, vaskemaskiner og tørretumblere samt rumbelysning findes stort set i alle boliger. Hertil kommer så alle vore kommunikationsmidler, der typisk bruger en nedtransformeret spænding.

Teknologihistorisk set er det sådan set ikke den nyeste teknologi, Johannes V. Jensen tiljubler. Hans fascination går på dimensionerne og den potente kraftfuldhed, der gør det muligt at producere elektricitet i stor skala og med stor driftssikkerhed. Bevares, der er måske nok også en grad af benovelse hos den unge provinsdansker. Det er stort det her. Maskinen er symbol på en ny tid og en ny verden. J. F. Willumsens oliemaleri ”En Fysiker” fra 1913 er et klart manifest for en ny tid, positivismens, hvor systematiske studier af naturens love var i fokus. Selve forsøget, som vi ser på billedet, går på at skabe et elektrisk felt ved at sætte spænding over to elektroder i et katoderør, der rummer en gasart, f.eks. argon eller neon. Gassen jonificeres, og der dannes et lys, hvis spektrum er bestemt af gasarten. Fysikeren er dybt koncentreret, hvilket vi kan se i hans blik og i den vippende taburet. Det lysende rør reflekteres i den plade, der er sat op som beskyttelse. Foran pladen har vi et fotografisk optageudstyr i form af en fotografisk plade, der måler elektronerne. Forrest i billedet har vi fremkalderudstyr til den fotografiske plade. Det lysende rør

er billedets eneste lyskilde, hvorfor billedet har et lidt koldt, blåtonet lys, som mystificerer fysikeren i laboratoriet, så han snarere er troldmanden i sit værksted. En ny tids troldmand. Billedet, der har målene 209 x 170 cm, hænger på G. A. Hagemanns Kollegium i København. ”Industriens Mænd” P.S. Krøyer (1851-1909) er mest kendt som Skagensmaler for sine lyriske, blåtonede af impressionismen inspirerede friluftsmalerier af badende og spadserende på strandene på Jyllands nordspids. Nogle af billederne fra Skagen er gruppeportrætter, f.eks. de

kendte ”Hip, Hip, Hurra!” fra 1888 eller ”Sankt Hansblus på Skagen Strand”, 1906. Krøyer malede imidlertid også på bestilling store gruppebilleder af indflydelsesrige, prominente mænd placeret i deres københavnske magtbastioner. Men overalt ser vi Krøyer som en eminent maler og en sand lysets mester. Krøyers billede ”Industriens Mænd” fra 1903-04 er bestilt af den indflydelsesrige erhvervsmand G. A. Hagemann. Billedet, der har målene 185 cm x 116 cm, hænger i dag på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. I bogen ”Industriens mænd. Et Krøyer-maleris tilblivelse

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Foto: Ole Haupt.

og industrihistoriske betydning” får man grundig besked om hele historien bag maleriet. Og vi får små biografier om hver af de hilsende og samtalende mænd. Scenen for den begivenhed, billedet foregiver at vise, er en sammenkomst for 53 sortklædte herrer på det nys indviede elektricitetsværk på Østerbro, Østre Elektricitetsværk. Mændene er samlede for at få en rundvisning en sen eftermiddag i 1903, og vi er i maskinsalen med kraftfulde dampmaskiner, der trækker de generatorer, som producerer den praktiske energiform, et moderne, industrialiseret samfund har brug for. Et par steder på anlægget ser vi

nogle af de maskinpassere, der har tilsyn med anlæggets drift. Billedet er fiktion, da det er en kunstig iscenesættelse. Med titlen ”Industriens Mænd” kunne man tro, at der var tale om et repræsentativt udsnit af toneangivende industriledere, men her må vi tro om. G. A. Hagemann, der bestilte og betalte billedet, har valgt tæt blandt sine personlige og arbejdsmæssige bekendtskaber. Hagemann står barhovedet på broen øverst til venstre med lyset reflekteret i panden. Omgivelserne er så passende for mændenes erhverv samt deres samfundsmæssige og personlige selvforståelse. Krøyer har givet været i maskinsalen på Østre Elektricitetsværk alene, idet han skulle have rummet og proportionerne på plads; men mændene har ikke været der på samme tid. Krøyer har i udarbejdelsen af den samlede komposition arbejdet med mændene enkeltvis eller i grupper, og en del af forarbejdet er foregået i malerens atelier. Det har været Krøyers opgave at få mændene placeret på en sådan måde, at billedet virkede naturligt, mens man samtidigt kunne se ansigterne på alle. De ældste og mest distingverede synes placeret i billedets forgrund. De mange lyskilder har hjulpet Krøyer med opgaven. Fra loftet hænger tre store kulbuelamper, og der er placeret glødepærer rundt på maskinerne, hvilket sikrer godt lys til alle på gulvet. Sorte maskiner, sorte sko, frakker og hatte, lysende ansigter og skjorteflipper, skæg og bakkenbarter, lysende hænder, glimt i briller, i en urkæde og i en enkelt sølvknappet stok. Og sort er ikke bare sort, for skoene er blankpudsede, så de reflekterer lyset i lighed med de sorte silkehatte. Lyset reflekteres i de store vinduer, der lader os ane tusmørket på den anden side af glasset. Endelig det smukke klinkegulv, der på en og samme gang lyser op og med sine linjer giver dybde ind i billedet. Det gultonede lys er med til at give en venlig og rar stemning i billedet. Med venner i elektrisk lys vi tale.

Centralt i billedets forgrund står en gruppe på ti. Det er tydeligt, at de ni lytter til den selvbevidste herre, som i fuld figur får lov til at støtte sin højre fod på billedets underkant. Vi ser ham delvist fra ryggen, men han er drejet på sned, så vi får noget af ansigtet med. Han forklarer og understreger med højre arm; blikretningerne på de øvrige viser, at de lytter. Den talende er i det hele taget den mest centrale figur i billedet. Det er belysningsdirektør Ib Windfeld-Hansen, student fra Ribe Katedralskole. Umiddelbart til højre for belysningsdirektøren set under vores synsvinkel, det vil sige bag Windfeld-Hansens højre arm, står professor, leder af Carlsbergs laboratorium Emil Christian Hansen, som har haft sin barndom og tidlige ungdom i Ribe. Professoren er lidt lav af statur, og hans hovedbeklædning er, om jeg med forlov må sige, lidt afslappet i stilen. Emil Chr. Hansen virker lidt forknyt ved situationen; men han har også i et brev til G. A. Hagemann skrevet, da denne opfordrede ham til at lade sig portrættere på ”Industriens Mænd”: ”Når man ikke har dragt til at komme i det store selskab, skal man helst blive hjemme”. Han blev ikke hjemme, kan vi se. Mere om Emil Chr. Hansen senere. Ib Windfeld-Hansen (1845-1926) blev student fra Ribe Katedralskole i 1864 med en topkarakter ifølge annalerne. I 1871blev han cand.polyt., det vil sige civilingeniør. Hans først ingeniørarbejde var digebyggeri i N. Farup, hvor han i øvrigt var født. Videre blev det havnebyggeri i Esbjerg og i Østersøen. Erfaringer med gasværksdrift fik Windfeld-Hansen i København. Ved rejser i udlandet studerede han elektrisk belysning. I 1885 havde Berlin fået et elektricitetsværk, Hamborg fulgte efter tre år senere. I 1889 fulgte Københavns Magistrat Windfeld-Hansens anbefalinger, som førte til et jævnstrømsværk, der kunne forsyne 10.000 glødelamper. I 1896 blev Windfeld-Hansen belysningsdirektør i København med ansvar for den store

udbygning af forsyningsnettet, der fandt sted i begyndelsen af 1900-tallet, herunder elektrificeringen af sporvejene, overgangen til vekselstrøm og dermed igen etablering af et højspændingsnet. I en årrække var Windfeld-Hansen docent i elektroteknik på Polyteknisk Læreanstalt, og han havde pænt mange bestyrelsesposter i foreninger og organisationer, der beskæftigede sig med elektroteknik. I hundredåret for H. C. Ørsteds epokegørende afhandling om sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme, det vil sige i 1920, var man klar til at starte et nyt kraftværk, Ørstedsværket. Datoen for værkets start var en gestus for Windfeld-Hansen, da det var få dage før hans pensionering. Fire små breve fra P. S. Krøyer I breve fra Det kongelige Bibliotek til ”Hr. Direktør Windfeld-Hansen” og ”Hr. Prof. E. Chr. Hansen” kan vi se, at Krøyer beder de indkaldte møde enten i hans atelier på Østerbro eller på Østerbros Elektricitetsværk. Det første brev dateret d. 13. feb. 1903 er til Emil Chr. Hansen, der bedes give møde ”paa Østerbros Elektricitetsværk / Mandag, den 16’ de Febr Kl. 5”. Vi kan se, at Krøyer bruger standardiserede formuleringer skrevet på skrivemaskine suppleret med håndskrevne specifikationer; vi kunne kalde det tidlig industrialisering! Før brevets titulatur har Krøyer anført en kørselsvejledning. Under brevet er der skrevet en kommentar: ”De maa ikke blive altfor forfærdet over Klokkeslettet, der desværre kommer til at kollidere med Manges Spisetid. Men denne Tid vil kun være nødvendig for nogle enkelte gange, til Skitserne under Billedets videre Udarbejdelse kunne Seancerne arrangeres i mit Atelier paa den Tid af Dagen som måtte passe Vedkommende bedst. Tak for Deres Svar. Jeg foretrækker at tage Jer straks og beder dem om muligt ofre den Tid for mig jeg behøver (indskudt: jeg er jo bekendt ”Hurtigmaler” og skal næppe plage Dem længe) paa denne Side af Deres Rejse,

Hansen // Tak for Deres elskværdige Brev – men ved 5 Tiden har jeg jo mine Seancer paa den elektriske Station, saa jeg maatte male Studiet efter Dem paa en anden Tid af dagen. Vi kunne maaske foreløbigt fastsætte Onsdag og Torsdag mellem 2 og 4. Vi kunde jo saa forhandle nærmere derom ved hjælp af Telefonen. / Deres / P. S. Krøyer / Telefon Nr 25, 154”. Kalenderbanko er altså ikke en helt ny disciplin. Gærmanden og Gærpigen Historien om Emil Christian Hansen er en ganske dramatisk fortælling om en kulturel og uddannelsesmæssig mønsterbryder, som endte med at levere en betydelig forskningsmæssig indsats, idet han var med til at finde de veje ind i mikrobiologien, som medicinal- og enzymindustrien senere er gået af. Der er ikke just tale om karriere-

altså inden 1ste Marts. Denne første Seance behøver kun at vare en Times Tid, men den er meget vigtig for mig, da jeg samlet skal skitsere den gruppe hvortil De hører. / SK” ”Bergensgade 10 Ø / d. 14 Feb. 1903” er der anført på breve til Ib Windfeld-Hansen og til Emil Chr. Hansen. Formålet med de to beskeder er at meddele en ændring i forhold til det tidspunkt for fremmøde, som er meddelt i breve fra den foregående dag. Krøyer flytter tidspunktet et døgn

frem. På brevet til Windfeld-Hansen er der med håndskrift tilføjet: ”Da Størsteparten af Gruppen i Anledning af Jul. Thomsens Fødselsdag er forhindret Mandag har jeg maattet opsætte Seancen til Tirsdag.” Emil Chr. Hansen får en næsten ordret meddelelse. Det er tilsyneladende vanskeligt at få en aftale på plads med Emil Christian Hansen, skal man tro det sidste brev, som er håndskrevet. Det lyder: ”Krøyer / Bergensgade 10 Ø / Mandag // Til Prof E. Chr.

Afsløringen af ”Gærpigen” d. 28. juni, 1928.

planlægning, når man betragter den vej, Emil Christian Hansen selv gik. De mange omveje var muligvis nødvendige for at nå målet. Talemåden, ”hvor der er en vilje, er der en vej”, passer fint her; men der har også været gunstige tilfældigheder. Mindepladens ordlyd på Nederdammen i Ribe er denne: ”Den 8. Mai 1842 fødtes her Emil Christian Hansen, Gærrendyrkningens Skaber, Gæringsindustriens Fornyer, Forstander ved Carlsberg Laboratoriet fra 1879 til sin Død den 27. August 1909”. En stor del af den fattige og armodige barndom forløb nu i et lille, utæt hus i Præstegade. Emil Christian Hansen klarede sig så godt i grundskolen, at det var realistisk at have ønsker for at komme på byens latinskole, hvor han i øvrigt gik rektor Bendtsen til hånde på forskellig vis. Men faderen ville

det anderledes, sønnen skulle i handelslære hos en købmand i Sønderportsgade. Efter nogle måneder skiftede Emil Christian Hansen fra handel til håndværk, idet han hos faderen kom i lære som maler. Som udlært drog Emil Christian Hansen på valsen. En drøm om at blive lærer realiseredes senere, da Emil Christian Hansen blev huslærer på Sydsjælland, hvor hans interesse for naturhistorie, især dog botanik, vaktes af en lokal lærer, som var yderst habil på feltet. Videre blev det til lærereksamen, artium og begyndende universitetsstudier med særligt fokus på plantefysiologi. I 1876 tildeltes Emil Christian Hansen Københavns Universitets guldmedalje for en afhandling om svampe, der vokser på frisk pattedyrgødning. Snart herpå fulgte studier i gæringsfysiologi med særligt henblik på de

organismer, der findes i øl og ølurt. Efter en henvendelse fra brygger Jacobsen, Gl. Carlsberg, knyttedes Emil Chr. Hansen til Carlsberg fysiologiske afdeling, hvor han udarbejdede den disputats, der i foråret 1879 gav ham doktorgraden og videre førte ham til stillingen som forstander for laboratoriet. Emil Christian Hansens store indsats er differentierede studier i ”Alkohol-gærsvampenes Fysiologi og Morfologi”, som det hedder i en overtitel for flere af hans afhandlinger. Det lykkedes for ham at finde den metode, der gjorde det muligt med optimal garanti at rendyrke en gærkultur. Målet var med den rene gær at kunne kontrollere gæringsprocessen i ølbrygning. Emil Christian Hansen ønskede, at Carlsberg tog patent på forskningsresultaterne; brygger Jacobsen stod imidlertid fast på la-

boratoriets statutter: forskningsresultaterne må ikke hemmeligholdes, men skal stilles til rådighed for menneskeheden. Gennem kurser afholdt på Carlsberg spredte den nye viden med tilhørende praksis sig over hele kloden. Nu blev det muligt at producere store mængder øl af en ensartet kvalitet, hvilket også er en del af industrialiseringens historie. Emil Christian Hansen modtog gennem årene mange æresbevisninger; han var blandt andet æresdoktor ved flere universiteter. I Danmark blev han i 1890 medlem af Videnskabernes Selskab og i 1892 titulær professor. Gennem alle årene sendte han påført en dedikation særtryk af sine afhandlinger til vores skole. Ordlyden var gerne: ”Til / Ribe Latinskoles Bibliotek / fra Forfatteren.” Se billedet. Kom han der ikke som elev, så kom han der på tryk som forsker. Emil Chr. Hansen efterlod en større sum i form af et legat til mindrebemidlede i Ribe. Går man i Ribe den lige vej fra Det gamle Rådhus til banegården, skal man over Dagmarbroen. På venstre side ved den græsklædte skråning ned til åen umiddelbart før broen står en skulptur på en granitsokkel. Monumentet, der er udformet af billedhuggeren Anders Bundgaard, er et mindesmærke for Emil Christian Hansen rejst af ’The Alumni Association of The Wahl-Henius Institute Chicago” i 1925”. Gærpigen” er med den lydefri unge kvinde i naturalistisk stil en symbolsk fremstilling af den rene gær. Det er en betydelig hyldest til Emil Christian Hansen, at en amerikansk skole for brygning af øl har doneret dette mindesmærke til Ribe. I ”An American Tribute to a Danish Savant”, som er et engelsksproget hæfte på fyrre sider i beskedent oplag, fortælles den historie, som fører frem til afsløringen af ”Gærpigen” sidst i juni 1925. Der hører vi om kontakt med byens borgmester, etablering af en komite med redaktør Willemoës som formand, kontakt med billedhug-

Anders Bundgaard med en model i ler af ”Gærpigen”. geren, historien om ’The Wahl-Henius Institute’ samt byens og Emil Christian Hansens historie. Heftet har en interessant billedside. Lidt om hæftets forfatter sidst i denne artikel. Det medicinske lys På den tidligere stiftamtmandsbolig i Puggårdsgade i Ribe finder vi en mindeplade med denne ordlyd: ”NIELS R. FINSEN / Lysbehandlingens opfinder havde her sit Fædrehjem / 1884-1892” Niels Finsen (1860 – 1904) var den første dansker, der fik tildelt en nobelpris, og han fik den i medicin/fysiologi. Finsen, der havde sin barndom i Thorshavn, blev student fra gymnasiet i Reykjavik, idet der var familiære forbindelser til byen. Finsen studerede medicin på Københavns Universitet i årene 1882-90, og han fik nobelprisen i 1903 for sin forskning i lysets sygdomsforebyggende og helbredende effekt. Elementære iagttagelser af, at dyr og mennesker søger mod sollyset, førte Finsen på den tanke, at lyset måtte have en biologisk virkning. Engelske forskere havde påvist, at sollys kan hæmme og dræbe sygdomsfremkaldende bakterier.

Man opdagede, at det var lysets ultraviolette stråler, der havde den ønskede virkning. Finsen havde behov for en stærkere og mere stabil lyskilde end solen, hvilket resulterede i en kontakt til belysningsdirektør Ib Windfeld-Hansen, som gav tilladelse til, at Finsen eksperimenterede i værkets laboratorium. Gennem mange forsøg udviklede Finsen den såkaldte ”Finsen-lampe”, der blokerede for andre frekvenser i lys end de kemisk aktive ultraviolette. Finsens store indsats var bekæmpelse af lupus, hudtuberkulose, der er en frygtelig vansirende og socialt udstødende lidelse. Det var før udviklingen af antibiotika, og man behandlede kirurgisk med grimme ar som konsekvens. Danmark lod ”Finsen-lamperne” udstille på den store verdensudstilling i Paris i år 1900. Den udstilling, hvorfra Johs. V. Jensen begejstret skrev om den elektricitet, der gav lys i kulbuelamperne. Finsens lamper var kulbuelamper. Finsen blev verdensberømt efter sin deltagelse på verdensudstillingen; det var sikkert en medvirkende årsag, at han havde helbredte patienter med. Der var syn for sagn. Men kontakten med Windfeld-Hansen førte mere med sig. Ib Windfeld-Hansens beretning fra 1899 ligger i Det kongelige Bibliotek. Han skriver: ”Der blev da i Nr. 28 i Gothersgade, som tilhører den elektriske Station, lejet Dr. Finsen et Værelse til fortsat Behandling af Lupuspatienter, og her behandledes en Del Patienter, jeg erindrer ikke hvor mange. Det var imidlertid klart, at hermed kunne man ikke lade sig nøje, og det Spørgsmål blev derfor daglig drøftet mellem Finsen og mig, hvad der nu burde gøres. Jeg var mest stemt for at oprette en privat Klinik i et dertil egnet Lokale, men dette havde Finsen ingen Lyst til, og det stod ham i det hele taget ikke rigtigt klart, hvorledes Sagen skulle gribes an. En Dag gik det imidlertid op for mig, hvad Finsens Tanke var, og jeg sagde derfor til ham: ”Det er et PasteurInstitut, De tænker paa – ikke sandt?” Han indrømmede, at det var noget i den Retning,

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Foto: Hans Petersen der vilde tiltale ham. ”Godt”, sagde jeg, ”saa ved jeg, hvem der kan hjælpe. Jeg gaar til Hagemann i Dag.” Det gjorde jeg saa…” (’Industriens mænd’, s. 114) Windfeld-Hansens kontakt med Hagemann bar frugt. Der blev rejst kapital, og Københavns Kommune stillede en grund ved Kommunehospitalet til rådighed. Fra 1896 var ”Finseninstituttets lyssal” en realitet. Få år senere flyttedes instituttet til større bygninger på Østerbro. Samtidig med at Krøyer arbejdede på ”Industriens Mænd”, malede han i 1903 ”Finsenhospitalets Sygesal”, hvor vi har Finsen stående med åben kittel midt i gruppen til venstre. Den noget lille mand i mørkt jakkesæt, der er en del af gruppen, er G. A. Hagemann, som i øvrigt arbejdede for, at Finsen skulle indstilles til Nobelprisen, hvilket lykkedes. Ib Windfeld-Hansen sad i mange år i lysinstitutets forretningsudvalg. Krøyers billede, der er en pastel på pergament, hænger på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød. ”Et møde i Videnskabernes Selskab” P. S. Krøyer malede det monumentale billede i 1896-97. Ikke kun den fysiske størrelse, 267 x 518 cm, gør billedet monu-

mentalt, men også dets billedkunstneriske kvaliteter, hvor den samlede komposition, lysbehandlingen (ikke i finsensk forstand!) og de individualiserede portrætter er mesterligt gennemført. Det er et af Krøyers såkaldte ”bordbilleder”, som er kendetegnet ved, at billedets rum struktureres af et bord, der lidt på sned forbinder forgrund med mellemgrund og baggrund. Omkring bordet grupperes personerne. Det meget kendte ”Hip, Hip, Hurra!” er et andet eksempel på et ”bordbillede”. ”Et Møde i Videnskabernes Selskab” hænger i Carlsbergfondets bygning på Dantes Plads i centrum af København. Gengivelsen hér lader på ingen måde det store billede komme til sin ret. Selskabet er en forsamling af højt anerkendte videnskabsmænd. Vi er historisk endnu på et tidspunkt, hvor kvinder end ikke kom i nærheden af en studentereksamen. Et af selskabets formål er, at dets medlemmer skal præsenteres for ny forskning på snart alle områder. Aftenens foredragsholder er professor Japetus Stenstrup (1813 – 1897), der med et stykke kridt i hånden står ved en tavle. Steenstrup har med sin forskning leveret solide bidrag til zoologien, geologien og arkæologien.

Der er 51 mænd på billedet, hovedparten er professorer. Alle fraset et par stykker har ansigtet vendt mod aftenens foredragsholder, de lytter opmærksomme og lidt alvorstunge. Dette billede er som Krøyers ”Industriens Mænd” en tænkt situation, idet selskabet aldrig har vist så imponerende et fremmøde. Hos enkelte af selskabets medlemmer har der været basis for en samtale om fravær med en studievejleder! Salen er oplyst ved hjælp af stearinlys løftet op over bordet af store kandelabre af messing eller monteret i en lysekrone i krystal. De mange stearinlys kan opfattes som én lyskilde, da de er placeret i midten af gruppen, hvilket er i modsætning til ”Industriens Mænd”, hvor vi havde mange decentrale lyskilder. Om dette billede kan vi sige: Med kolleger i stearinlys vi lytte! På billedet har vi tre mænd, der er studenter fra latinskolen i Ribe. Før vi ser nærmere på disse, skal vi lige have udpeget Emil Chr. Hansen, den ripensiske gærmand. Ved bagvæggen mellem foredragsholderens pande og den nærmeste kandelaber står der seks personer, hvor Emil Chr. Hansen er nummer tre fra venstre. I billedets forgrund til højre med højre hånd på stoleryggen og venstre under hagen sidder Eugen Warming (1841-1924), professor i botanik og planteøkologi. Over Warmings pande på den anden side af bordet sidder Ludvig Wimmer (1839-1920), professor i nordiske sprog. Endelig har vi ude til venstre i bagerste, siddende række som nummer tre fra venstre med lidt plads omkring sig Jørgen Pedersen Gram (1850-1916), direktør. For godt hundrede år siden hædrede vores skole Warming og Wimmer ved at hænge deres portrætter op på skolen. De hænger øverst i trapperummet op mod H23. Gram burde have været med i forsamlingen. Warming blev født på Mandø, hvor hans far var præst. Fødehuset har en mindeplade med ordlyden: ”Her Fødtes d. 3. Nov. 1841 Botanikeren Professor Johannes Eugenius Bülow Warming”. Faderen døde, da dren-

Tilhører Det kongelige dansk Videnskabernes Selskab. gen var tre år. Moderen flyttede fra egnen, men Johannes Eugenius kom senere på latinskolen i Ribe, hvorfra han blev student i 1859. Herpå fulgte studier i naturhistorie på Københavns Universitet med særligt henblik på botanik. Fra 1863 og tre et halvt år frem opholdt Warming sig som sekretær for palæontologen P. W. Lund i Lagoa Santa i Brasilien, hvilket gav mulighed for studier af tropiske planter. Herpå fulgte ret hurtigt en magisterkonferens, en doktorgrad samt universitetets guldmedalje. Først midt i 1880’erne blev Warming ordinær professor ved Københavns Universitet og direktør for Botanisk Have. Undervejs har han undervist blandt andre Emil Chr. Hansen i plantefysiologi og været officiel opponent på sammes disputats. Warming var en hovedskikkelse i grundlæggelsen af disciplinen økologi, som med hans videnskabelige værker fandt fodfæste i udlandet. Warming modtog en lang række hædersbevisninger i indlandet og udlandet. Han var i mange år i bestyrelsen for Carls-

bergfondet og Carlsberglaboratorierne. I 1932 rejste Den botaniske Have i Rio de Janeiro en mindesten for Warming i Lagoa Santa. Wimmer (1839 – 1920) blev student fra vores skole i 1857. Studier i nordisk filologi gav en magisterkonferens ni år senere. Wimmer erhvervede sig på en sproghistorisk afhandling doktorgraden kun elleve år efter studentereksamen. Det var sproget i oldtid, vikingetid og ældre middelalder, som var genstand for Wimmers forskning. Som runeforsker, runolog, leverede Wimmer ligeledes en stor indsats, idet han var med til dels at tyde hidtil uforståede runeindskrifter, dels at etablere det videnskabelige grundlag for forståelsen af oldnordisk. I mange år rejste Wimmer rundt i Danmark, Skåne og det tabte Sønderjylland for at registrere runeindskrifter. I fire store bind udkom værket ”De danske Runemindesmærker” 1893 – 1908. Hertil kommer en række ordbogsarbejder. Wimmer var professor ved Københavns

Universitet 1886 – 1910, og i en periode var han rektor samme sted. Efter fortjeneste rykkede Ordenskapitlet Wimmer flere gange en grad op, så han sluttede med Storkorset, som er den højeste ordensgrad for ikke-fyrstelige. Senere sproghistorisk forskning har selvfølgelig kunnet revidere nogle af Wimmers resultater. Jørgen Pedersen Gram (1850 – 1916) blev student fra vores skole i 1868. Før han fem år senere erhvervede en magisterkonferens i matematik, havde han fået trykt en afhandling i et dansk videnskabeligt tidsskrift. I 1874 tryktes den bearbejdede artikel på fransk i et internationalt tidsskrift. I 1879 tildeltes Gram en doktorgrad på en afhandling om sandsynlighedsregning. Senere tildeltes Gram universitetets guldmedalje for en afhandling om primtal. Gram blev ikke universitetsansat. Han fik en karriere i forsikringsverdenen, først som assistent, senere som aktuar og endelig som direktør, blandt andet i ulykkesforsikringsselskabet Skjold, som han var med til

at grundlægge. I det hele taget er Grams indsats kendetegnet af en kvalificeret vekselvirkning mellem matematisk teori og anvendt praksis. Det ser vi i hans arbejde i forsikringsvæsenet, men man kan også se det i en række afhandlinger på det forstbotaniske område, hvor han udviklede en matematisk model for, hvordan man kan maksimere vedproduktionen på et givet areal. Gram nød og nyder international anerkendelse. Gram fik et tragisk endeligt, idet han døde efter at være blev påkørt af en cyklist på vej til møde i Videnskabernes Selskab. PS – eller historie på den lille klinge ”Hejmdal” blev stiftet i oktober 1865. Da var Warming, Wimmer og VindfeldHansen i gang med videre studier. Men vi kan se på de underskrifter, der er under ”Love for Discipelforeningen Hejmdal”, at Jørgen Pedersen Gram var med fra starten. Til venstre næst nederst står der J. P. Gram. Men før Hejmdal blev en realitet, etableredes små klubber eller foreninger, som oftest havde en kortvarig levetid. ”Ribe Discipelforening” var et ret eksklusivt og hemmelighedsfuldt foretagende for udvalgte elever. Denne forening har rødder tilbage til før 1855. I 1857-59 holdtes foreningens møder hver lørdag aften på skift mellem medlemmerne. Således også på Eugen Warmings og kontubernalens hybel i Sønderportsgade. Foreningen udgav

et lille blad med titlen ”Skolens Satyr”; her kunne man finde vittige og elegante tekster. Denne forening lukkede ned, da arvtagerne ikke magtede at holde niveauet. I 1862-63 så et nyt foretagende dagens lys. Nu kom Ib Windfeld-Hansen sammen med andre på banen med et par tryksager. Student Ib har skrevet nogle gemytlige soldeviser, men det, foreningen blev båret oppe af, var det kammeratlige samvær i festligt lag. Her får WindfeldHansen det bedste skudsmål, ifølge kilden. Møller Hans Hansen og hustru Karen Windfeld Nr. Farup fik otte børn, en pige først og sidst med seks drenge imellem. Børnene fik imidlertid en stor part af deres barndom på Ribe Midtmølle, idet faderen købte denne. Sønnen Hans (1847 – 1931) overtog møllen i 1876, og han drev stedet frem til 1924. Hans Windfeld-Hansen var en driftig herre: han var bankdirektør i Ribe i 41 år, han sad i Ribe Byråd i to perioder i alt i 22 år, han var brandinspektør i 30 år og han sad i Landstinget fra 1910-18 først for Højre siden for Det konservative Folkeparti. I sin tid i byrådet kæmpede Hans WindfeldHansen en drabelig

kamp for at få etableret et elektricitetsværk i Ribe. Men et flertal i byrådet mente ikke, at kommunen havde midler til en sådan investering. Resultatet blev, at Hans Windfeld-Hansen fik en 20-årig koncession til at drive et elværk. Kværnene i Midtmøllen, der lå i Ribes gågaden mellem Nederdammen og Mellemdammen, blev taget ud af drift og en generator koblet på. I vandfattige perioder trak en dieselmotor generatoren. Den 23. september 1906 lyste den første elektriske pære uden for værket. Man kan fint forestille sig, at storebror Ib, belysningsdirektøren i København, har assisteret med sin ekspertviden. I 1924 overtog kommunen værket. To år senere havde kommunen bygget et nyt elektricitetsværk i de smukke bygninger, der i dag rummer Museet for vikingetid og middelalder. Marius Windfeld-Hansen (1850 – 1937) havde Ib og Hans som ældre brødre. De har alle gået på Ribe Katedralskole, men Hans og Marius dimitteredes på et lavere eksamenstrin. Marius kom i handelslære i Varde og Fredericia. I 1875 åbnede han en manufakturhandel i Vejle. Fem år senere knyttede han et væveri til forretningen for

i 1892 at etablere et bomuldsspinderi. I midten af 1950’erne beskæftigede Windfeld-Hansens Bomuldsspinderi godt 450 mennesker, idet virksomheden førtes videre af Marius Windfeld-Hansens sønner. Fabrikken ophørte i 1999. Ripensersamfundet stiftedes i 1912 på initiativ af stud.med. Knud Th. Fogh. I det grundige forarbejde havde han kontaktet en lang række tidligere elever og lærere fra Ribe Katedralskole. Fogh havde udarbejdet en trykt invitation til den første generalforsamling. Denne invitation oplistede navnene på personer, der ønskede at støtte op om

dannelsen af en forening for tidligere elever og lærere. Der ser vi bl.a. brødrene Hans og Ib Windfeld-Hansen, Eugenius Warming, Jørgen Pedersen Gram og selveste Jacob A. Riis, New York. Jørgen Pedersen Gram, formand for Forsikringsrådet, valgtes som dirigent ved den konstituerende generalforsamling, hvor han præsenterede et udkast til love for foreningen. Warming valgtes som foreningens første formand. ”An American Tribute to a Danish Savant”, det engelsksprogede hæfte, der knytter sig til afsløringen af ’Gærpigen’ i 1925, er skrevet af Roger Nielsen (1888 – 1961), som blev student fra vores skole i 1906. Som journalist tog han få år senere til Argentina, hvor han ernærede sig ved forskellige former for praktisk arbejde. Gennem forskellige typer af bladvirksomhed i USA blev han i 1918 presseattache ved det danske gesandtskab i Washington. Midt i 1920’erne vendte Roger Nielsen tilbage til Danmark, hvor han knyttes til Gutenberghus. Han reformerede ugebladet Hjemmet ved at knytte anerkendte kunstnere til bladet, og han moderniserede salgsarbejdet efter amerikansk forbillede. I det hele taget arbejdede han for danskamerikanske forbindelser, og det er sikkert i det lys, vi skal se ham som forfatter til hæftet om Emil Chr. Hansen – det var så nok ikke en hindring at have kendskab til Ribe! Roger Nielsen var generalkommissær for Danmarks deltagelse i verdensudstillingen i New York i 1939. Han var aktiv i opstarten af dagbladet Information, hvor han i en periode var bestyrelsesformand.

Litteratur mv: Jørgen Baungaard Hansen: ’Eugenius Warming – botaniker og økolog’, i:’Skolen i Ribe’, 1995. Viggo Bloch og N. E. Øllgaard: ’Personalhistoriske oplysninger om de af Ribe Katedralskole i det 19. Aarhundrede dimiterede Studenter’, 1902. Uwe Dall: ’Ribe og omegn – 70 fortællinger’, 2014. Dansk biografisk leksikon. Povl Dons Christensen: ’Ripensersamfundet i 100 år’, 2012. Povl Eller: ’Industriens Mænd – et maleri af P. S. Krøyer’, 1984. K. og K. Glamann: ’Nordens Pasteur. Fortællingen om Emil Chr. Hansen’, 2004. Asger Lomholt: ’Et møde i Videnskabernes Selskab. P. S. Krøyers maleri og dets tilblivelse’, 1954. Søren Mulvad: ’Warmingfamilien og Mandø 1841-1844’, i:’Fra Ribe Amt’, 1980. Henry Nielsen og B. Wistoft: ’Industriens Mænd. Et Krøyer-maleris tilblivelse og industrihistoriske betydning’, 1996. Roger Nielsen: ’An American Tribute to a Danish Savant’, u.å. Sparekassen Sydjylland (udg.): ‘Emil Chr. Hansen. En forsker fra Ribe’, 1988. Utrykt materiale: Krøyers breve til Emil Chr. Hansen (NKS 4069,4*) og til Ib Windfeld-Hansen (NKS 4941,4*), Det kongelige Bibliotek. http://www.rostra.dk/louis/andreart/ Niels_Finsen.html DR K: ’Niels Finsen’, 23.11.2016 Tak til min kollega Line Overmark Juul for hjælp med en hurtig linje til Det kongelige Bibliotek. Og tak til Det kongelige danske Videnskabernes Selskab for med stor generøsitet at have stillet en billedfil med Krøyers ”Et Møde i Videnskabernes Selskab” til rådighed for artiklen. Tak. Hans Christian Vester

Vores Alzira Udveksling med Spanien Klokken er ved at være 16.00, og jeg sidder rastløst i sjette time midt i Stanstedt lufthavn. Efter at have begravet hovedet i en bog den sidste halve times tid, kigger jeg op og ser mine klassekammeraters trætte, men tilfredse ansigter.

Jeg tænker tilbage til for seks dage siden, hvor jeg lige var ankommet til Alzira. På det tidspunkt oplevede jeg en nervøsitet, som jeg ikke havde oplevet siden dengang, jeg stod ude foran rektors kontor i 4. klasse og ventede på, hvad jeg troede ville blive mit livs største sviner. Hvad jeg ikke var klar over, da jeg sad i bussen, var, at den

kommende uge ville blive en af de bedste i min gymnasietid. Jeg trådte ud af bussen og direkte ind i en 25 grader varm mur af Spanien. Da mine øjne havde vænnet sig til solens skarpe lys, så jeg 30 mørkhårede mennesker med stirrende blikke stå i en halvcirkel omkring mig. Inden jeg overhovedet når at sige ¿Qué?, er jeg

allerede blevet overfaldet i en krammer af min udvekslingsven, Dario. Som en del af den traditionelle spanske hilsen giver Dario mig ét kys på hver kind. Jeg bliver en smule overrasket, men gengælder selvfølgelig med to kys. Darios imødekommende personlighed gav mig et indtryk af, at det her ville blive en utroligt givende uge. Køreturen til Darios hus fik hurtigt vendt situationen, da jeg erfarede, at Darios engelskniveau svarede nogenlunde til mit spanskniveau. Ingen af os opgav dog ønsket om kommunikation. Gennem en blanding af fagter, engelsk og spansk, fik jeg forklaret min taknemmelighed over deres enorme gæstfrihed. De prøvede til gengæld at forklare mig, at deres hund var meget aggressiv, hvilket jeg først forstod, da jeg prøvede at klappe hunden, og den bed mig i fingeren. Det blev fredag morgen, og vi tog i skole. I de to første lektioner havde vi drama, og der opdagede jeg, hvor meget man egentlig kan udtrykke med kroppen. Her lærte jeg

også, at når sproget slår fejl, taler kroppen for en i stedet. Lidt mindre fik jeg dog ud af ”spansk” lektionen, der primært var på valenciansk. Jeg var omtrent lige så forvirret som en musikelev i en matematiktime. Kulturchok nummer to ramte, da jeg bad om at gå på toilettet og fandt ud af, at man skulle oplyse ved receptionen, hvor mange stykker toiletpapir, der var nødvendige. Da skoledagen sluttede, tog alle danskerne med en af de spanske lærere på guidet tur rundt i Alzira. Vi fik lov at lege turister for en dag; men turen inkluderede samtidig en fremvisning af rådhusets indre, hvor selve borgmesteren bød os alle velkomne og gav os hånden. Vi fik endnu et eksempel på den typiske spanske kultur lørdag morgen, da både jeg og min udvekslingspartner kom knap 45 minutter for sent til dagens aktivitet. Det hele foregår i et tempo, som på ingen måde er en del af den danske kultur. Måske vi endda kunne lære af dette? Dagen derefter bød på en vandretur op

ad en bjergsti til et gammelt kloster, hvor skytsenglen, La Virgen de Guadelupe, ifølge legenden skulle have boet. En fantastisk gåtur i smukke idylliske omgivelser, idyl og med en udsigt fra toppen ud over bjergene, der gjorde det hele værd. Min udvekslingsven, Dario, tilbød efterfølgende Daniel og mig at tage med ham ud at se ham spille fodboldkamp i en liga, der ville svare til vores Serie 1. Det endte desværre med et nederlag til Darios hold, men de vandt vores hjerter. Samme aften havde spanierne planlagt en bytur på ægte spansk manér. Det indebar en gourmet-lignende aftensmad på McDonald’s og en efterfølgende gåtur til en sidegade i et relativt suspekt nabolag. Forfesten fandt derefter sted på fortovet bag en parkeret lastbil. Her smagte vi risvin og Spaniens svar på Sambuca. Det viste sig dog i sidste ende at blive intet mindre end en uforglemmelig aften. Tårerne trillede ned af de søde spanske udvekslingsstudenters kinder, da vi onsdag aften skulle tage afsked. Da jeg fik mit sidste spanske morgenmåltid, som bestod af hvidt brød med skinke, jamón, og en parmesan lignende ost, gik det op for mig, at jeg ville komme til at savne denne morgenmad uden næring og de spanske omgivelser og traditioner. De spanske elever afholdt en afskedsfest for os den sidste aften, hvor de havde klippet en film sammen af alle vores billeder, der viste vores bedrifter den forgangne uge. Det gik op for os alle sammen under deres film, hvor meget de egentligt havde arrangeret og planlagt for os. Der blev rundt omkring fældet en tåre eller to, sagt ” århh” og grinet i kor. Dog var det tydeligt at mærke, at de spanske elever var markant mere følelsesladede end os danskere. Kunne det have været bedre? Det tror jeg ikke. Men som de skrev i videoen, så var det ikke et ”goodbye”, men et ”see you later”. Jørgen Vingum Michaelsen, 3y

Sprogcamp i tysk – Hannover I forbindelse med projektet ”Tysk – En karrierevej” har alle 7 deltagende institutioner i Region Syddanmark fået tilbud om at sende kommende A-niveau-elever afsted på en uges sprogcamp i Tyskland. Dette år gik turen til Hannover i Niedersachsen, hvor Ribe Katedralskole havde 8 deltagere med. Sidste år deltog 6 elever fra Ribe Katedralskole i sprogskole i Leipzig. Gårsdagens regnvejr hang stadig i luften, men solen skinnede optimistisk, og på pladsen foran Stephansstift genlød de unge menneskers danske pludren, ind imellem blandet med lidt tyske gloser. Man kunne mærke spændingen i luften, da de trætte elever blev guidet gennem vandrehjemmets grund og historie. Det var tirsdag formiddag, og vi ankom aftenen inden til Hannover i Tyskland. Efter rundvisningen på vandrehjemmet blev vi inddelt i grupper, blandet med eleverne fra de andre skoler. Vi skulle på Stadtrally. Det gik ud på at se så meget af indre by som muligt. Det gik det meste af dagen med, og da det blev aften, talte vi om dagens oplevelser og gik i seng for at være klar til næste dag. Onsdag morgen startede ved morgenmads buffeten, og derefter gik turen til rådhuset, hvor vi fik et oplæg fra en af borgmestrene. Onsdag aften fik vi besøg på vandrehjemmet af en dansker, som havde været bosat i Tyskland

i mange år. Det var spændende at høre hendes oplevelser og erfaringer, og også de fordomme, som hun troede tyskere havde om danskere. Wolfsburg, nærmere bestemt Volkswagen-fabrikken og det tilhørende museum, besøgte vi hele torsdag. Mange havde glædet sig ekstra til denne dag, da kigget ind i denne verden er eksklusivt, og det levede da også op til forventningerne hos både elever og lærere. Aftenen bød på fællesspisning på en af Hannovers Restauranter og derefter en lille øl. Fredag stod

på besøg af nogle indvandrere, og sammen besøgte vi et museum, der handlede om integration. Efter en lille uge stod vi endnu en gang på pladsen foran Stephansstift. Denne gang uden at være nervøse, men i stedet havde vi en masse nye oplevelser og tyske gloser i bagagen. Turen var det hele værd og meget kunne tages med derfra - ikke blot rent fagligt, men også nye venskaber. Louise Marie Holm, 3t Pernille Overgaard, 3t

New York 2016/2017 Udveksling med Jacob A. Riis Settlement Det hele startede helt tilbage i det mørke og triste efterår af 2015 hvor 6 heldige 1.g’ere blev udvalgt til et udvekslingsprogram med Jacob A. Riis centeret i Queens i New York City. Min lille 1.g hjerne kunne ikke helt fatte, at jeg rent faktisk var blevet udvalgt, for det havde taget mig 5 minutter at skrive den ansøgning, som på mirakuløsvis havde givet mig en plads. Resten af året gik hurtigt, og lige pludselig havde man fået DHO tilbage, været til translokation og pakket sin kuffert. Vi mødte spændte op på Ribe Station tidligt om morgenen og tog toget til Bramming og derefter videre til København. Efter nogle skift og en tabt kuffert eller to ankom vi til Kastrup Lufthavn. Vi fik vejet

og chekket al bagage ind, og så tøffede vi ellers bare rundt mellem alle de taxfree butikker i lufthavnen, indtil vi kunne boarde. De 8 timer ombord på flyet blev brugt til omkring 4893 spil syvkabale og et par film og et måltid fra menuen ”Nice and tasty”, som var forholdsvist nice og næsten tasty. Da vi landede, havde jeg ikke sovet i 26 timer, og jeg følte mig en smule smadret, da jeg blev forhørt af en uhyggelig amerikansk sikkerhedsvagt om, hvad jeg skulle. Nå, men vi skulle have vores bagage og mødes med Shirley fra Jacob A. Riis centeret. Vi var alle trætte og måske ikke helt oplagte til at få en kæmpe krammer fra en person, vi aldrig nogensinde havde mødt før, men det var lige det, Shirley gjorde. Da hun fik øje på os, nærmest løb hun i mod os og krammede os alle sammen, hvilket var en smule grænseoverskridende. Vi kørte

hen til centeret i deres minibus, og der blev vi mødt af alle familierne, vi skulle bo hos. Alle tog hjem med hver deres familie, men Anne-Laura og jeg måtte vente på, at vores værtsmor Miss Veronica fik lukket centeret ned, før vi kunne komme hjem. Næste morgen mødte vi op på centeret omkring halv 8 og fik en eggs n’ bacon sandwich, hvor efter der kom en rigtig gul amerikansk school bus, som skulle køre os til Camp Getaway i Connecticut. Vi boede i hytter med vores værter, og det føltes nærmest som en hyttetur i folkeskolen. På Camp Getaway skulle vi rundt til alle mulige aktiviteter, bueskydning og kæmpe gynger, hvor man blev spændt fast og hejst en 7 meter op og så sluppet, og så dinglede man ellers frem og tilbage der, adrenalinen hjalp på jetlagget. De to dage, vi brugte der, føltes som utrolig lang tid, for der skete noget hele tiden, og vi var sammen med alle mulige unge fra centeret, ikke kun vores værter. Da vi kom hjem fra Camp Getaway, var det forholdsvist sent om aftenen. Vi besluttede os for at gå ned og se på Queens Bridge, som lå tæt på centeret. Vi måtte egentlig ikke, men vi fik overtalt Miss Veronica til, at hun kom med. Det var helt utroligt flot med alle lysene fra skyskraberne og broen, det lignede noget fra en film. Den næste dag skulle vi til forlystelsesparken Six Flags i New Jersey. Jeg har aldrig set en vildere forlystelsespark, det var som Heide Park i Tyskland gange 3, det var sindssygt. Op på eftermiddagen begyndte forlystelserne at lukke ned, fordi der blev varslet storm, men det var nu hyggeligt alligevel, indtil regnen kom. Det stod ned i stænger, og vi løb alt, hvad vi kunne mod bussen, og så gik turen hjem ad. På den fjerde dag fik vi endelig lov til at

være i New York, og her var vi, helt ind til vi skulle hjem. Der skete rigtig meget, vi så mange ting og mødte nogle interessante mennesker. Vi mødte en super flink dame fra Viborg, som boede i New York og viste os rundt i Brooklyn og Harlem. Vi mødte også en underlig lille dame med en weedhat, der skulle vise os rundt i Rockefeller Center, men vi var alle super trætte og ikke særligt modtagelige for viden, så vi hørte ikke rigtig efter. Vi fik også mad på The Red Rooster, hvor der var så utroligt meget mad. Først stod der en masse skåle fyldt med kage, som man bare kunne spise af, så kom der cornbread, der er en form for sandkage med majs i, så kom hovedretten, hvor man kunne få vafler med friturestegt kylling og sirup, hvilket var en smule underligt, derefter var der dessert, der på ingen måde var plads til i min mave. Jeg tror aldrig, jeg har fået så meget mad på en restaurant. Det var helt ekstremt. Den sidste dag skulle vi egentlig hjælpe de ældre borgere på centeret hele dagen, hvilket vi gjorde i et par timer om formiddagen, hvor jeg skulle forsøge at finde ud af, om en blind og meget døv mand ville have kaffe eller te. Men så var der en af dem, der arbejdede på centeret, som spurgte, om vi ikke hellere ville se Ground Zero og andre ting i New York. Det var et svært valg, vil man helst forsøge at få en underlig 103 år gammel dame til at fortælle, om hun vil have kaffe eller te på ens sidste dag i NYC, eller vil man ud og se byen? Det blev en udflugt, hvor vi så Ground Zero og fik pizza i bydelen Little Italy, hvor vi blev meget chokerede over, at man SKAL betale drikkepenge, selvom de ikke var særligt flinke ved en. Vi så også China Town, hvor jeg nærmest blev smidt ud af en butik, fordi jeg kun ville betale 2 dollars for en vifte med frihedsgudinden på, jeg ville købe til min mor. Dagen gik hurtigt og pludselig skulle vi ind i centerets minibus for at køre til lufthavnen. Det var underligt, at vi allerede skulle hjem, men

jeg savnede rugbrød, og jeg var efterhånden træt af hvidt brød og fastfood. ET ÅR SENERE Ét år efter stod vi alle på stationen igen og ventede på, at de kom med toget. Jahnari, som skulle bo hos mig, faldt i søvn inden vi var ude af Ribe og sov hele vejen hjem til os, hvor min mor havde lavet lasagne. Min bror fik den geniale idé, at Jahnari skulle smage dansk slik, så han tog en tur på tanken, hvor han købte ALT, hvad han kunne finde af slik. Det sjoveste var, da hun smagte en sød lakridspibe og var ved at dø, hun grinede super meget over navnet ”pingvin-stang”, hvilket jeg stadig ikke helt forstår. I løbet af ugen var det som at lege turist i Ribe, hvor vi fik den sædvanlige rundvisning på Vikingemuseet og besøgte Vikingecenteret. De havde en lærer med, som hed Gordon, og han faldt søvn under rundvisningen på Vikingecenteret, og vores rundviser, vølven, begyndte at skrige, for hun ville vise os sin krigssang, der kunne skræmme fjenden. Gordon blev så forskrækket, at han næsten faldt ned. Vi besøgte også Vadehavscenteret og kørte til Mandø i traktorbus. På Mandø fik vi en af New Yorkerne til at drikke eddike, fordi vi sagde, at det var en form for lemonade.

De sjoveste ting i løbet af den uge var de knap så turistagtige ting, vi selv planlagde, som bowling, spille kongespil og fællesspisning. Vi tabte stort i kongespillet, for Calvin var så god til det, han ramte hver evig eneste gang. I løbet af de to besøg gik det op for os, at newyorkerne aldrig kan komme til tiden, hvilket gjorde det ret svært at komme nogle steder til tiden, for hvis jeg sagde til Jahnari, at vi kører klokken halv 8, var hun klar til at tage afsted kvart i 8. Samtidig med det, var de ret kræsne, så de første par dage skulle man lige finde ud af, hvad de overhovedet ville spise, hvilket var ret sjovt, for det var nogle ret mærkelige ting, f.eks. kunne Jahnari ikke lide svinekød, men hun elskede bacon. Den sidste aften var vi på gårdbesøg, hvor vi så på køer. Gæsterne var ved at brække sig over lugten og fluerne i stalden. Derefter havde vi fælles spisning med alle familierne, og vi blev igen tæsket i kongespil. Da vi kom hjem den aften, brugte vi det meste af natten på at snakke om forskelle på Danmark og New York, og hvor stille der var i Ribe. Dagen efter kørte vi til Ribe, og de tog til København, hvor de skulle tilbringe et par dage, og jeg tog hjem og var ikke social de næste 3 dage. Sara Didriksen, 3t

Talentarbejde Skolen har længe haft tradition for at tilbyde de dygtigste elever deltagelse i faglige konkurrencer, og antallet af faglige konkurrencer er gradvist øget gennem de sidste år. Men derudover udvikles i disse år også forskellige andre tilbud til de dygtigste elever. Science Talent: I foråret 2012 tilmeldte skolen sig Science Talent, der administreres af Talentakademiet, der har til huse på Sorø Akademi. Eleverne til Science Talent udpeges af deres lærere i de naturvidenskabelige fag i foråret i 1.g. Talentakademiet udbød de første år et Science Talent College-program, STC, for elever med alle fire naturvidenskabelige fag. I foråret 2016 ændrede Talentakademiet deres tilbud, så

det nu består af Science Talent Academy, STA, for elever med kemi og biologi, og tilbud om Master Class i matematik og fysik. Master Class Fysik – Matematik ændrede dog i 2017 navn til Science Talent Fysik – Matematik. Science Talent Fysik – Matematik er et program, der kun strækker sig over et år med i alt tre camps af tre dages varighed. Science Talent College og Science Talent Academy strækker sig over 2½ år, og eleverne deltager i 8 camps af tre dages varighed. Camp nr. 7 er en udenlandstur. I begge programmer er der er lektier forud for og en opgave som afrunding på alle camps. Når eleverne går i 3.g, afsluttes Science Talent College og Science Talent Academy

med aflevering af et større projekt og et mundtligt forsvar heraf. Projektet indsendes ligeledes til konkurrencen ”Unge Forskere”. I foråret 2015 udvalgte skolen følgende fem elever til Science Talent College: Inga Amalie D. Christoffersen 1z, Louise Vase Bach 1z, Luise Bach Poulsen 1x, Pernille Anne Jørgensen 1x og Sofie Mathiesen 1z. De fire af de fem elever gennemførte STC og kunne denne sommer både fejre både deres studentereksamen og afslutningen på STC. I foråret 2016 udvalgte skolen følgende to elever til Science Talent Academy: Caroline Thyssen Petersen 1x og Emma Kathrine

Foged 1z. Til Master Class Fysik – Matematik udvalgte skolen følgende to elever: Freja Bruun Bojesen 1x og Thor Eric Dueholm 1x. De går nu alle i 3.g. I foråret 2017 udvalgte skolen følgende to elever til Science Talent Academy: AnneSofie Møller 1z og Elena Petersen 1v. Til Science Talent Fysik – Matematik udvalgte skolen følgende tre elever: Jakob Ernst Lüdeking 1x, Johanne Boisen Kjær 1x og Philip Sanderink 1x. De går nu alle i 2.g. Akademiet for Talentfulde Unge: I efteråret 2012 kom Ribe Katedralskole med i regionens talentprojekt. Dygtige elever opfordres til at søge, men kan også sende en uopfordret ansøgning om at deltage. Skolen vælger blandt ansøgerne de bedste 5 - 7 elever til Akademiet. En forudsætning for del-

tagelse er, at man er dygtig til og interesseret i hele gymnasiets fagrække. Akademiets program løber over 2 år med 4 obligatoriske seminarer pr. semester, en Summer Camp og en række frivillige tilbud. Seminarerne ligger normalt efter skoletid, og der er ikke lektier og opgaver til seminarerne, til gengæld skal man være interesseret, engageret og motiveret og klar til at yde sit bedste, når man mødes. I foråret i 3.g afsluttes forløbet med diplomoverrækkelse. I foråret 2015 udvalgte skolen følgende fem blandt ansøgerne til ATU: Anne Bøgen 1s, Camilla Brix Sørensen 1r, Kamille Haugsted Kolbøl 1x, Line Bøgen 1s og Lærke Bjerg Poulsen 1s. Alle fem elever gennemførte ATU og kunne denne sommer fejre både deres studentereksamen og afslutningen på ATU.

I foråret 2016 udvalgte skolen følgende syv blandt ansøgerne til ATU: Lærke Skjøth Nissen 1x, Louise Marie Holm 1t, Niels Nicolajsen Geil 1s, Sine Sejerup Kristiansen 1x, Terese Thygesen 1s, Mette Lind Nielsen 1z og Karoline Elisabeth Thode Kristensen 1x. De går nu alle i 3.g. I foråret 2017 udvalgte skolen følgende otte blandt ansøgerne til ATU: Amalie Guldhammer Riis 1y, Amalie Sophie Gjerløv Jochimsen 1t, Anne-Marie Finnemann 1t, Johanne Bojsen Kjær 1x, Linnea Ryttergaard 1x, Rikke Wildfans Gerken 1r, Sigrid Selma Kerrigan 1z og Søren Schrøder 1s. De går nu alle i 2.g Talentpleje i de klassiske fag: I foråret 2017 udpegede skolen en særlig talentfuld latinelev, Anna Degn Wallin 2t, der fik

Talentarbejde for folkeskoleelever: I skoleåret 2013 - 2014 indledte Ribe Katedralskole et samarbejde med primært Vittenbergskolen i Ribe om udvikling af talentpleje for folkeskolens ældste elever. Samarbejdet foregår i første omgang inden for de naturvidenskabelige fag og består af en Science Club for elever i 8. klasse. Science Club’en løber over 6 eftermiddage, og eleverne møder her forskellige naturvidenskabelige fag og lærere og arbejder med emnerne: ”Den blå planets opbygning”, ”Dessertbiologi – hvordan man mislykkes med sin citronfromage”, ”Retvinklede trekanter med heltallige sider”, ”Geometrisk optik”, ”Sukkersøde drikkevarer” og ”Platoniske legemer”.

et ophold ved ”Summer School” på det Danske Institut i Rom den 11/7 – 24/7. Talentprojektet organiseres af fagkonsulenten i de klassiske fag og det Danske Institut i Rom. Talentpleje i tysk: Som led i projektet ”Tysk som Karrierevej” deltog otte elever fra 3.g fra den 25. til den 29. juni i sprogskole i Hannover: Anna Degn Wallin 3t, Hans Christian Møll Bramming 3s, Johanne Copa Kjelstrup 3s, Louise Marie Holm 3t, Nanna Retz Sloth 3r, Niels Nicolajsen Geil 3s, Pernille Overgaard 3t og Rikke Søgaard Johannsen 3t. Camp Gymnasier: Aalborg Universitet Esbjerg inviterede igen i år til ”Camp Gymnasier”, hvor naturvidenskabelige elever inviteres til i to dage at arbejde med problemstillinger inden for off-shoreteknologi: Bygge- og anlægskonstruktion, Maskinkonstruktion, Energi, Elektronik og Datateknik, Kemi og Bioteknologi. Den

4. - 5. oktober 2017 deltog følgende elever: Janus Tobias Bystrup Holst-Hansen 2x, Kirstine Eilskov Friis 2x, Tea Skjøth Poulsen 2x og Victor Jastrup Lanng 2x.

I vinteren 2016-2017 blev klubben afviklet i ugerne omkring vinterferien. Det samme vil være tilfældet i vinteren 2017-2018, og elever fra 8. klasse fra alle Vadehavsskolens afdelinger med overbygningselever deltager.

Faglige konkurrencer desværre ikke videre til den danske finale i Sorø. Biologi Olympiade for elever med biologi på A-niveau. Skolens fire A-niveauhold i biologi i 2. og 3.g deltog i 1. runde på skolen. Fysik Olympiade for elever med fysik på A-niveau. Begge skolens A-hold i fysik deltog i første runde på skolen. Geografi Olympiade for elever med naturgeografi på B- eller C-niveau. Skolens to B-niveau-hold i stx samt enkelte elever fra hf deltog i den indledende runde på skolen.

EUSO, European Union Science Olympiad for 1.g-elever. Elena Petersen 1v, Sigrid Selma Kerrigan 1z og Victor Jastrup

Lanng 1x repræsenterede skolen ved den regionale finale i Kolding den 24. januar 2017, og selvom de klarede sig fint, gik de

Kemi Olympiade for elever med kemi på A-niveau. Skolens A-niveauhold i kemi i 3.g deltog i 1. runde på skolen. Anne-Mette Fogh 3x gik videre til 2. runde i København den 27. - 29. januar 2017.

gene fransk, spansk og tysk i gymnasiet. Eleverne testes i både grammatik, kultur og ordforråd. I dette skoleår deltog hold i fransk, spansk og tysk: 3gFRB, 2rSPB, 3rSPB, 2gTyF1, 2gTyf2, 2tTyF, 3gTYF. Følgende 3 elever gik videre til semifinalen den 23. november i Farum, hvor de opnåede en flot 2. plads i finalen: Elena Petersen 2v, Salomo Holmgaard Berg Sandvej 2r og Anna-Laura Barckmann 3r. Fremtiden Spirer – Andelskassens innovationskonkurrence: I efteråret 2017 deltog 2h3g in og 2s SA fra Ribe Katedralskole i konkurrencen Fremtiden Spirer.

Georg Mohr konkurrence i matematik. Alle skolens matematikhold på A- og B-niveau deltog i 1. runde, som blev afviklet på skolen den 15. november 2016. Også 2. runde blev afviklet på skolen. Det skete den 10. januar 2017 med seks deltagende elever: Henrik Gjerding Hynkemejer 2x, Marinus Min Sørensen 2x, Frida Rykind-Eriksen 3z, Jeppe Bladt Vestergaard 3x, Pernille Anne Jørgensen 3x og Sofie Klarskov Jørgensen 3z. Robot OL – WRO: Ribe Katedralskole deltog for første gang i Robot OL i efteråret 2016 og lagde stærkt ud med en 3. plads i finalen i både 2016 og 2017. Da Ribe Katedralskole for tiden ikke har undervisning i programmering, forudsætter deltagelse i Robot OL, at eleverne i august og september deltager i skolens robot-studiekreds. Fra august 2018 tilbyder Ribe Katedralskole faget ”informatik” og det er håbet, at det øger interessen blandt eleverne for deltagelse i studiekredsen og Robot-OL. Unge Forskere: De fire af de fem STCelever, Inga Amalie D. Christoffersen 3z, Louise Vase Bech 3z, Luise Bach Poulsen 3x og Sofie Mathiesen 3z, samt desuden

Anne Katrine Post Hansen 3x, Anette Hollænder 3x og Thomas Stensig Hansen 3x indsendte opgaver til konkurrencen Unge Forskere, og alle gik videre til semifinalerne den 21. marts i Bjerringbro og den 22. marts i Sønderborg, 2017. Luise Bach Poulsen 3x kvalificerede sig til finalen i Forum den 24. - 25. april 2017 og fik her en fornem 3. plads. Hun vandt dermed 5.000 kr. og en rejse til Huston, Texas i maj 2018, hvor hun skal repræsentere Danmark i den internationale konkurrence I-SWEEP, International Youth Science and Creation Competition. Latinkonkurrence for 3.g-elever med latin på A-niveau. Konkurrencen er national, og der afvikles kun én runde, hvorefter der findes en vinder. Eleverne på skolens Aniveauhold i latin, 3t LA, deltog i konkurrencen den 7. februar 2017. Lavrans Knud Valentin Juul Frandsens opgavebesvarelse blev sendt videre til bedømmelse og blev udpeget som årets bedste, så Lavrans vandt konkurrencens 1. præmie på 2.500 kr. DM i sprog: Konkurrencen er en national konkurrence for elever med spro-

Samfundscup. Årets tema er ”Sammenhængskraft”. 2sSA og 2tSA deltager. Vindere findes først til foråret 2018. ”Kan du få unge til tandlægen?” 2h3g in deltager i konkurrence udskrevet af Tandlægeforeningen og indsendte kampagneforslag inden 21. december 2017.

Akademiet For Talentfulde Unge “En hel uge af din sommerferie med skolerelateret arbejde! Gys!” tænker du nok, og det gjorde vi også. Men så slemt var det overhovedet ikke! (Sigrid 2z). Det er fedt at møde nogen, der måske har helt andre interesser end dig selv, og finde ud af, at det faktisk er en styrke. Man bliver mere åben overfor nye mennesker, og opdager, at talent findes i mange former (Linnea, 2x).

Ribe Katedralskole har et særligt tilbud til fagligt stærke elever med smag for ny viden og spændende oplevelser. I Akademiet For Talentfulde Unge (ATU) har man mulighed for at finde akademiske udfordringer udover skolelivet på Ribe Katedralskole. Hvert år kan interesserede elever i 1.g ansøge om at få en plads i ATU. I årgang 2016 er vi 8 elever, der repræsenterer studieretninger inden for både humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab. Vi har denne sommer været til ATU sommercamp på Faaborg Gymnasium. Sommercampen er en uge i sommerferien, hvor man får lov til at være sammen med mange andre unge, der alle deler den samme interesse for at lære. Der kommer spændende foredragsholdere, som alle er eksperter på deres fagområde, og med lidt humør og god elevinddragelse er det en rigtig spændende og intensiv uge med udfordringer både intellektuelt og socialt. Sommercampen fik blandt andet besøg af ”Det rullende

universitet” fra Aarhus Universitet. Det var særligt lærerigt, ikke kun fagligt, men også personligt, da studerende fra universitet fortalte om dagligdagen på et af landets største uddannelsessteder. Udover de spændende og lærerige foredrag bød ugen også på fællesaktiviteter som natløb og fest.

Året der gik i ATU bød på meget mere end blot aktiv deltagelse i workshop og forelæsninger. ATU har også et godt samarbejde med både videregående uddannelser og nogle af landets fremmeste forskere og mest innovative virksomheder. ATU er på den måde også en god forberedelse til en akademisk karriere. Vi på Ribe Katedralskole er glade for at have fået denne unikke mulighed og ser frem til at kunne udvikle vores talent endnu mere i fremtiden. Amalie Sophie Gjerløv Jochimsen, 2t Rikke Madsen, 2r Sigrid Selma Kerrigan, 2z

Ripensersamfundets Jubilæumslegat Nedenfor følger to rapporter, som legatmodtagere har sendt til skolen. Foruden Laura Kley-Jacobsen og Signe Bruun Viuﬀ modtog også Anders Olsen en portion af Ripensersamfundets Jubilæumslegat

Et år med performance, antropologi og teaterterapi Jeg har været så heldig at være på et års studieophold på UC Berkeley i Californien og har fået støtte, som jeg ikke kunne klare

mig uden. For det vil jeg gerne sige mange tak! Det hele starter en varm eftermiddag i august, hvor jeg og min kæmpestore røde kuffert står i kø i Kastrup Lufthavn, der er proppet med anspændte og utålmodige ferierejsende. Jeg vinker farvel med en blomsterkrans i håret og stigende forventninger – over Atlanten og hej San Fransisco! Her skulle mit liv udfolde sig det næste år. Jeg havde ingen ide om, hvad det ville sige. Jeg skulle gå på et amerikansk eliteuniversitet i tørke og knasende sol. Huhej cyklede jeg af sted med fuld fart

ned ad én af de mange bakker gennem gaderne med smukke villaer og haver fyldt med peace-tegn og falmede Bernie Sanders skilte. Jeg havde fået lov at låne en cykel af den meget flinke amerikanske familie, hvis hus jeg boede i de første tre måneder af min californiske tid. Det varede ikke længe, før den tørre luft udtørrede min hud. Men efterhånden stilledes min tørst på andre måder ved at fare vild i de ældgamle storslåede Redwood skove, nyde udsynet over det enorme, endeløse Stillehav og de mange diverse og dybe møder med nye mennesker. Min tørst var stor efter to års antropologistudier på Københavns Universitet, som på det tidspunkt føltes stillesiddende og stagnerende. Min krop længtes efter nye horisonter, bevægelse og en forbindelse til al den information, mit hoved dagligt indtog og bearbejdede. Ved siden af mine studier har jeg siden 1.g på Ribe Katedralskole dyrket dans og teater. Det startede vist med musical på Katedralskolen og Drakomir. Da jeg efter et år på Testrup Højskole med teater som hovedlinje besluttede mig for at søge ind på antropologi, var det med den bagtanke, at jeg ville bruge så megen tid som muligt på at dyrke forbindelsen mellem antropologi og teater. Og ja, den er der ikke så mange, der har tænkt på før. Men den er god nok. Når man blander ”læren om mennesket” med kropslige udtryksformer, er der et stort potentiale for både teori, analyse og praktisk udførelse. Da jeg så på mit 5. Semester i min internetjunglesøgning fandt ud af, at der findes et helt departement for ”Performance Studies” på UC Berkeley, var det bestemt, at jeg ville ansøge. En jungle er det så også at finde rundt på UC Berkeley campus, der nok er omtrent lige så stor som Ribe by-

kerne. Det tager en halv time at gå fra den ene ende til den anden, men så går man også igennem et landskab af små bække, kæmpe eykaluptus træer, høje trommeslag, et musicalkor, en frokostkoncert med celloister, hip-hop dans, gamle og nye bygningskomplekser, fyrre boder med forskellige tilbud om organisationer alt fra ”Asian fraternity” til ”Safe the Bags and the Draught!” eller ”Social Activism Now!” og 30.000 hastige, fordybede eller forvildede studerende, professorer og turister og hjemløse. Diversitet Diversiteten i Californien er slående og farverig. Som studerende i Theater, Dance and Performance Departement blev jeg optaget til at medvirke i ”Bodies of Color”, et danse-stykke om den farvede krops undertrykkelse igennem et ungt liv. På mine lange cykelture op ad bakken tilbage til huset efter endnu en lang aftens øvning med danseholdet, satte det sig efterhånden mere og mere fast i mig præcist, hvor privellegeret et liv jeg har levet i Danmark som hvid middelklasseborger. De historier, som manifesterede sig i dansen og mine omgivelser, rystede mit verdensbillede. Californien er et af de steder i verden med størst diversitet, og som hvid dansk kvinde har jeg levet mit liv blandt mennesker, der lignede mig selv mere eller mindre. Derfor var det en stor del af mit ophold at være en del af denne danseforestilling og komme tæt på kulturelle baggrunde og historier om undertrykkelse, som jeg aldrig selv havde oplevet.

Jeg fik endnu mere kendskab til diversiteten, da jeg på mit andet semester studerede folklore og i mit feltarbejde gjorde bekendtskab med den halvkendte svenske folkevise, hedenske heksekræfter i storbyen, nepalesiske vandrehistorier, amerikanske college legender og siciliansk dramatik. På mit andet semester startede jeg på et kursus i teaterterapi, hvor historier bliver fortalt og spillet for beretterens skue. For eksempel kommer følelser til udtryk ved, at alle i gruppen skaber en statue med deres krop, som beretteren så kan kigge på og nogle gange aktivere ved at prikke performerne på skulderen. Ved at aktivere statuen kan der komme en lyd eller en bevægelse ud, og effekten af, at det indre bliver portrætteret af nogle andre, var en befrielse. Vi øvede os i at improvisere små skuespil, der viste forskellige menneskers historier. Jeg lærte meget som performer og menneske af at lytte til og kropsliggøre andre menneskers historier.

At vokse Det at tage af sted fra alt, hvad man kender for at starte helt på ny, er et drastisk valg at tage. Men det er helt sikkert anbefalelsesværdigt, hvis man ikke kan få nok af at udforske og finde hen de steder, hvor man bliver udfordret og kan vokse. Min vækst har senest manifesteret sig i, at jeg i løbet af de sidste to måneder har været en del af kunst- og undervisningsprojektet ”Sisters Academy” en skole for sanserne på Den Frie Udstillingsbygning i København. Her har vi sat nærvær i fokus med det udgangspunkt, at æstetikken: det at sanse – er det første ”instrument”, man lærer med. Jeg er dybt taknemmelig for den hjælp, jeg har fået fra legatet fra Ribe Katedralskole. Med det blev det muligt at betale husleje og leve i et af verdens dyreste områder og virkeliggøre min drøm. TAK! København, 24. oktober 2017. Laura Kley-Jacobsen

Medicin i New Zealand Mit navn er Signe Bruun Viuff. Jeg blev student fra Ribe Katedralskole i 2013 med matematik og kemi på A niveau samt biologi og fysik på B niveau. Efter halvandet års studiepause med højskoleophold, rejse og arbejde startede jeg i vinteren 2015 på medicinuddannelsen i Aarhus. I Foråret 2017 tog jeg mit 5. Semester på University of Otago i Dunedin, New Zealand og modtog i den forbindelse Ribe Katedralskoles legat. Dette er min beretning om mit semester i udlandet. Siden begyndelsen af min uddannelse har jeg vidst, at jeg gerne vil opleve en anden studiekultur og få muligheden for at rejse. Jeg er en af dem, der har følt sig en anelse klemt og låst fast i studiereformens regler om maksimal studietid og pause undervejs. Syv års studie i samme rammer og samme mønster virkede ganske enkelt uoversku-

eligt for mig, et eventyrlystent ungt menneske. Et udvekslingsophold virkede som den perfekte mulighed for at opretholde studietid, rejselyst – og først og fremmest fastholde motivationen for at læse. I juni 2016 startede jeg ansøgningsprocessen, der skulle vise sig at være sværere, end man skulle forvente sig, men til sidst kom der styr på godkendelser, optagelse og visa. I slutningen af februar vågnede jeg på min nye adresse i New Zealand. Bassen pumpede fortsat efter studiestarts-festerne, der blev holdt på gaden fra eftermiddag til morgen, men jeg var klar til studiestart på det nye universitet. Jeg boede i en lejlighed med andre internationale og en ægte kiwi, en New Zealandsk studerende, på en gade berygtet for kæmpe fester og afbrænding af sofaer. Skolens vagtværn, Campus Watch, og flerårige strategier forsøgte at holde styr på ”de vilde unge”. En stor forskel på universitet i New Zealand og Danmark er,

at man i New Zealand starter i folkeskole som 5-årig, og det er derfor ret normalt at være 17/18 år, når man begynder på universitetet. Det første år bor man på college, hvor man, som på efterskole, får serveret mad og har rengøringsfolk ansat. Selv efter det første år findes der folk, der ordner din have og Campus Watch, der kan følge dig hjem, hvis du bliver for fuld eller ikke har lyst til at gå selv rundt på campus. Som dansk universitetsstuderende føler jeg mig egentlig ganske voksen. Universitetet er mit ”arbejde”, jeg tager hånd om mig selv og min have, og rengøringsfolk er en drøm, der rækker ud over mit SU-budget. Det var interessant at opleve en universitetskultur, hvor alderen og indstillingen var en helt anden, og jeg ser det faktisk som en kæmpe fordel, at vi her i Danmark har muligheden for at modne og blive lidt mere ”voksne” inden starten på universitetet. Der er i hvert fald en helt anden ”ansvar for egen læring” indstilling på de danske universiteter. Omvendt var det meget befriende, at universitet tog mere ansvar for os studerende, og det pres, jeg ofte føler herhjemme, var betydeligt mindre. Gennem fire uger var jeg i laboratoriet og lavede forsøg med immunceller fra mus. I sikrede kabinetter dyrkede vi T-hjælper celler og forsøgte via forskellige kemiske signalmolekyler at ændre på specificiteten af cellerne. Dette vil have

væsentlig klinisk relevans, da det kan være en mulig behandlingsform til eksempelvis aktive autoimmune sygdomme såsom gigt og andre inflammatoriske lidelser. Vores resultater var uklare, og forsøget er stadig ikke i nærheden af at have klinisk anvendelse, men det var rigtig spændende at få lov til at lave forsøg indenfor et felt, der er i rivende udvikling. Laboratoriearbejdet var en stor forskel fra den danske uddannelse, hvor der fokuseres meget bredt og grundlæggende på alle områder. I New Zealand blev vi undervist i det grundlæggende, og i laboratorietimerne gik vi derefter meget i dybden på et specifikt område. Der findes grundlæggende to måder at opfinde/opdage nye lægemidler på. Den ene måde er ved store screeninger, hvor et stort bibliotek af kendte stoffer undersøges for effekt på en given sygdom. Sidenhen undersøges hvilke virkemåder stoffet har og konsekvenserne heraf. En anden mulighed er ved drugdesign, der især har været populær fra 1970 og frem til 2010. Denne metode går på, at man via teknologiske fremskridt og en præcis viden om kroppens funktioner og molekyler i samspil, kan designe et molekyle, der ved at binde til kroppens enzymer ændrer kroppens funktioner. Problemet herved er, at kroppens funktion er særdeles kompleks, og meget få nye lægemidler er faktisk kommet frem ved denne metode. En af dette fags pointer var derfor, at de store screeninger af stoffer skulle i gang igen. Vores laboratorietimer i dette fag bestod derfor af en ”screening” og efterfølgende en nærmere undersøgelse af et ukendt stof imod brystcancer celler. Universitet i Dunedin er det ældste i New Zealand, bygget i 1871, og minder mig på mange måder om min gamle katedralskole. Der er lange traditioner, og når man går rundt mellem de flotte stenbygninger, kan man mærke de mange års viden og levn, der spøger. Dunedin er en rigtig studieby med 120.000 indbyggere, hvoraf hver 6. er studerende, og de resterende er new zealæn-

dere, der nyder en god kop kaffe, chokolade fra den lokale chokoladefabrik, surfing på strandene, der omkranser byen og stilheden og storheden, som findes i naturen på sydøen i New Zealand. Det var fantastisk at bo i en by, hvor man med en halv times kørsel kunne vandre i bjerge, se albatrosser og pingviner, og hvor nærmeste land var Sydpolen. Det kunne også mærkes på især de internationale studerende, at næsten alle havde valgt at læse i New Zealand, fordi naturen betød noget for os, og der blev ofte arrangeret ture og oplevelser, som man bare kunne hænge på. En fantastisk måde at opretholde motivation for at læse, når de fleste weekends var et kæmpe eventyr. Jeg ser mig selv som nysgerrig – fagligt, på verden, oplevelser og mennesker omkring mig. Efter et halvt år på New Zealand med studie, rundrejse og nye venner er jeg fyldt op med indtryk og energi. Motiva-

tionen for at læse i syv år kan være svær at fastholde, men efter dette semester føler jeg næsten, at jeg starter forfra med hensyn til lyst og mod på en hverdag på universitetet i Århus. Mit udvekslingsophold har givet mig mod på at læse igen og masser kompetencer udover fagene. Mine sproglige kompetencer er blevet forbedret, men derudover har jeg oplevet og ageret i spændende møder mellem en anderledes universitetskultur og andre internationales studiekulturer. Det giver perspektiv på, hvad undervisning, læring og universitetet er og kan. Jeg vil klart anbefale andre at bruge studieopholdet til at få nye oplevelser fagligt, socialt og læringsmæssigt og til slut takke Ribe Katedralskole og Ripensersamfundet for den økonomiske støtte, der har været med til at gøre det muligt. Signe Bruun Viuﬀ

Frode Schöns Legat

Nedenfor følger en rapport, som en legatmodtager har sendt til skolen. Foruden Niels Møller Gram modtog også Camilla Stender Atzen, Mette Schou, Lauge Platz Bertelsen, Sara Prahl Larsen og Line Roager portioner af Frode Schöns Legat

Studieophold på University of Sydney I løbet af mine tre år på Ribe Katedralskole med kemi, matematik og fysik på højt niveau blev interessen for human biologi og biokemi vakt i mig, og jeg var begyndt at tænke på at læse medicin. Inden mit endelige valg af studium tog jeg et år på State University of New York Plattsburgh

for både at opleve den amerikanske collegekultur samt at finde ud af, om det var interessen for human biologi, der skulle bestemme mit valg af studium. Det var en fantastisk oplevelse både socialt og naturmæssigt at studere i den nordlige del af New York State. Jeg havde fagene human fysiologi, medicinsk ernæring og sportsskader, hvilket bekræftede mig i, at jeg gerne ville læse medicin. Jeg kom ind på medicin på Aarhus Universitet i 2014, lige efter jeg kom hjem fra USA. Allerede i løbet af introdagene, hvor vi blev informeret om, hvad de næste seks år på studiet indebar, blev det også gjort klart, at mulighederne for at læse et semester i udlandet var en vanskelig affære, da medicin på Aarhus Universitet ikke har samarbejdsaftaler med universiteter i udlandet. Men efter min oplevelse fra USA

havde jeg fået blod på tanden for igen at studere i udlandet. Efter et års forarbejde blev min drøm opfyldt, da jeg blev optaget på University of Sydney på mit 5. Semester. University of Sydney er et stort internationalt universitet, hvor folk fra hele verden kommer for at studere samt at opleve Australien og den australske universitetskultur. Skolen har derfor store erfaringer med at integrere internationale studerende, så allerede på den første skoledag blev jeg sammen med 500 nye internationale studerende budt velkommen i skolens Great Hall, som er universitets ikon på campus. Efter en velkomsttale af universitetets rektor kom der pludseligt 30 aboriginer (de oprindelige australske folk) dansende ind kun iført et skørt samt hvid maling på hele kroppen og ansigtet. I takt til de dybe toner fra didgeridooen (et instrument bestående af et langt trærør) dansede de rundt som kænguruer, således blev vi budt velkommen til Australien af det oprindelige australske folk, og jeg følte nu for alvor, at jeg var kommet til Australien. Jeg studerede farmakologi, mikrobiologi og immunologi i Sydney. Uddannelsesformen var meget anderledes fra, hvad jeg kendte fra Aarhus Universitet. I alle fag var der indlagt fire timer laboratoriearbejde hver uge, som supplerede forelæsningerne. Det var meget spændende i mikrobiologi at dyrke bakteriekulturer og afprøve antibiotikas resistens samt i farmakologi teste lokalbedøvelse på hamstertyndtarme for at illustrerer tarmens rytmiske bevægelser. Det var første gang, jeg udførte laboratoriearbejde siden kemi på Ribe Katedralskole og på college i USA. Selvom arbejdet var mere selvstændigt i Sydney, end jeg havde prøvet før, så er det en læringsform, jeg altid har fundet meget interessant og lærerig.

Ud over at der var lagt stor vægt på det eksperimentelle arbejde, så baserede en stor del af undervisningsmaterialet sig på videnskabelige artikler. Det var en proces, jeg fandt meget udfordrende, idet jeg havde læst en videnskabelig artikel før, men lige pludselig skulle jeg dokumentere alle mine aflevering ud fra en videnskabelige artikel. Det endte med at blive en meget lærerig proces, hvor jeg i de forskellige fag skulle forberede og fremføre en mundtlig præsentation af en given artikel foran hele klassen, som om det var min egen forskning, jeg skulle præsentere til en konference. Disse mundtlige oplæg samt laboratorierapporter talte for 40% af den endelige karakter, hvor den endelig eksamen vægtede 60%. Dette var meget anderledes end i Aarhus, fordi ens arbejde hele tiden blev vurderet som en del af den endelige karakter; det tog lidt pres væk fra den endelig eksamen. Dagligdagen på universitetet passede perfekt til mig, idet campus rådede over utallige grønne arealer med sportsbaner med tilhørende sociale klubber, så når skoledagen var forbi, så forsatte det sociale liv på skolen sammen med både internationale og australske studerende. Jeg deltog meget aktivt i skolens outdoorklub, hvor jeg i weekenderne tog på vandre- og klatreture i Blue Mountains, der er en stor national park en time udenfor Sydney. Mit semester på University of Sydney har været en fantastisk oplevelse både på det faglige og det sociale plan, hvor jeg især har udbygget mine faglige kompetencer inden for eksperimentalt arbejde samt strukturering og fremførelse af et mundtligt oplæg, derudover jeg har fået venner for livet fra Australien og over hele verden. Noget helt unik ved at tage på et udlandssemester er, at man får en base i et nyt land, hvorfra man kan rejse ud og opleve landet som en lokal. Jeg fik mulighed for at besøge australske familier på både de vestlige og østlige australske kyster i løbet af og efter semesteret.

I min Spring vacation i oktober besøgte jeg en god efterskolekammerat, der læste i Perth i Vest Australien. Sammen kørte vi med otte andre drenge af forskellige nationaliteter op langs den Australske Vestkyst igennem fantastisk uberørt natur. Vi sov i telt på taget af bilerne, som vi havde lejet. Under turen snorklede og vandrede vi, når vi kunne komme til det. Mødet med kænguruer og emuer var langt hyppigere end mennesker, og det var en nødvendighed at tanke bilen op ved hver eneste tankstation og handle i de købmandsbutikker, man mødte, idet der nemt kunne være 600 km mellem hver lille by. Efter den sidste eksamen fløj jeg til New Zealand sammen med min efterskolekammerat, der havde studeret ½ år i Perth, her mødtes vi med min gode kammerat fra min tid på Ribe Katedralskole, Søren Paulsen, han var fløjet ned for at rejse sammen med os.

Der er fri jagtret i alle New Zealandske nationalparker og vores danske jagttegn var nemt at konvertere, så vi vandrede til små jagthytter langt inde i national- parkerne, hvor vi levede af det, vi skød på jagt eller fangede med fiskestænger. Jeg vil gerne sige Ribe Katedralskole mange tak for bevillingen af ambassadør Frode Schön og hustru Valborgs Legat, der har været med til at finansierer mit fantastiske ophold på University of Sydney. Efter sådan et udlandssemester glæder jeg mig til at komme tilbage for igen at studere i Aarhus, men jeg håber, jeg måske på min kandidat kan få mulighed for at tage på et nyt, anderledes udlandssemester, hvor jeg kan få lov til at opleve sundhedssystemet og sygehusvæsnet i et andet land. Skulle der være nogen, der har lyst til at høre om, hvad et udlandssemester i Sydney indebærer, er I mere end velkomne til at kontakte mig. Niels Møller Gram

Lauridsens Legat

Nedenfor følger en rapport, som legatmodtageren har sendt til skolen.

Kreativ i New Zealand I gymnasiet havde jeg ingen anelse om, “hvad jeg ville være, når jeg blev stor”. Heldigvis havde jeg mulighed for en ret fleksibel studieretning, og selvom jeg startede ud med biologi og idræt, som det jeg troede jeg skulle, endte jeg med at psykologi og engelsk blev mine yndlingsfag. Derudover har jeg altid været kreativ, men har også altid tænkt, at det kunne man da ikke rigtig leve af. Det kunne man så godt, og jeg blev heldigvis optaget på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole på linjen

Kreativ Kommunikation i København. Idégenerering, konceptudvikling, branding, art direction og tekstskrivning er blot en del af det, jeg lærte i løbet af de tre år på Kreativ Kommunikation. Jeg blev bachelor i sommers og min titel er nu Kreativ. Det er en rimelig flyvsk titel, men i øjeblikket betyder den, at jeg laver reklamer på et reklamebureau, selvfølgelig i bedste Mad Men-style (dog uden så meget whisky). Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville til udlandet under min videregående uddannelse, og da vi skulle vælge praktikplads, tog jeg chancen. På Kreativ Kommunikation kan man vælge at teame op med en makker og blive ansat som et team for at have nogen at udvikle idéer med, hvilket er meget normalt i reklamebranchen. Min

makker Thorbjørn og jeg lavede derfor en fælles portfolio med vores kreative arbejde og sendte den til et af verdens førende reklamebureauer kaldet Colenso BBDO i Auckland, New Zealand. Vi vidste godt, at der var mange om buddet og turde næsten ikke håbe. Men den 24. oktober sidste år stod vi på New Zealandsk jord efter en rejse på godt 40 timer. Det var mit første rigtige møde med livet og opgaverne på et reklamebureaubureau – og jeg elskede det. Det var helt sikkert også en fordel, at newzealændere er nogle af de sødeste og hjælpsomme mennesker, jeg har mødt. Dagene og opgaverne på bureauet vekslede meget, og vi arbejdede på alt fra kunder, som lavede hundemad, til organisationer, der ville have flere folk

til at donere blod. Mange mennesker har fordomme om reklamebranchen, men hvis min lille idé kan være med til at få flere mennesker til at donere blod, har jeg ikke noget imod at skulle sælge vaskepulver eller hundemad ind imellem. En af de kunder, vi arbejdede med et par gange, var Burger King, som er kæmpestort i New Zealand i forhold til herhjemme. Vi skrev en tv-reklame med den New Zealandske sværvægtsbokser Joseph Parker. Reklamen kørte lige inden han skulle bokse finalen i WBO heavyweight (jeg aner absolut intet om boksning), men Joe vandt kampen og blev dermed verdensmester. Dagen derpå fik Burger King New Zealand deres travleste dag til dato. En overentusiastisk bilist kørte galt i deres drive through, et af deres køkkener brød i brand pga. overophedning, og de havde deres største salg nogensinde. Jeg siger ikke, at det er på grund af en lille reklame som to danske praktikanter havde skrevet – men måske. Noget, jeg synes er virkelig spændende ved at arbejde i reklamebranchen i et andet land, er, at man lærer enormt meget om landets kultur. Når man laver reklamer er det altid ud fra bestemte målgrupper, hvilket selvfølgelig varierer fra land til land i forhold til deres kultur. Derudover var vores mentorer på bureauet nogle af verdens mest velansete kreative i verden, så hver gang de åbnede munden raslede guldkornene ud, som man febrilsk prøvede at fange og holde fast på. Derudover var de som sagt virkelig søde, og selvom en af dem på bureauet netop havde fået titlen som: Verdens Bedste Art Director, men stadig ikke var for fin til at spille bordfodbold og drikke en øl med praktikanten, så ved man, at man er havnet et godt sted. Vi var så heldige, at vi var der over julen, hvilket er deres sommerferie, så vi havde et par ugers fri fra arbejde. Vi valgte derfor at flyve til Queenstown på sydøen for at fejre jul og derefter leje en bil. New Zealand har alt fra tropiske strande med palmer, vulkanøer, store regnskove og sneklædte bjerge, og vi fik heldigvis set en masse, besteget et par bjerge, surfet, sejlet i kajak og fejret jul på årets hidtil varmeste dag med søde mennesker fra hele verden. Mit ophold i New Zealand åbnede en masse døre og skabte nye kontakter, og jeg er nu netop flyttet til London for at sætte gang i karrieren som international reklamedame. Jeg vil gerne sige tak til Ribe Katedralskole og Lauridsens Legat for økonomisk støtte til mit projekt. Christine Jensen

Julelegater 2016 P. Schmitz og hustrus Legat Jens Vindelbo, 1o Nathalie Maud Enoch Fröchte, 3r Lektor C. Amorsens Legat Røskva Rosa Grønager Thulin, 2r Christian Arnfeldt Terp Andersen, 2z

Øllgårds Legat Anne-Marie Finnemann, 1k Nis Nissens Legat Inga Amalie Christoffersen, 3z Anne-Sofie Møller, 1e Camilla Kulmback Jacobsen, 2p

Stipendiefonden Thor Eric Dueholm, 2x Anne Dorthea S. Knappe, 1b Bregentveds Legat Tomas Hjortshøj, 2o

Sommerlegater 2017 Ripensersamfundet Anne Sophie Notlevsen, 3t 100-års Jubilæumslegat Frederik Wind, 3y Thorsens Legat Anne Bøgen, 3s Jann David Winther Jacobsen, 2o Helge Brock Iversen og Jens Thue Jensens Legat Camilla Kulmback Jacobsen, 2p Sechers Legat Lavrans Knud V. Jull Frandsen, 3t Greisens Mindelegat Cille Sørensen, 2q Jens Chr. Petersens Legat Tobias Dich Pedersen, 3r Gry Jefsen, 3s Frøs Herreds Sparekasses Legat Line Bøgen, 3s Luise Bach Poulsen, 3x

Danske Banks Legat Inga Amalie D. Christoffersen, 3z Simon Stender Atzen, 2q Nordeas Legat Frida Rykind-Eriksen, 3z

Skjern Banks Legat Helle Granum, 3t

Studenter 2017 - hf

Ditte Winther Jensen Jann David Winther Jacobsen Julie Schmidt-Hansen Madeline Nielsen Matthias Trankjær Østergaard Mette Wollesen Michelle Cini Pernille Beck Rasmus Rosenberg Bertelsen Rosa Johanne Rasmussen Rune Storm Kristensen Sofie Kjær Christensen Tomas Hjortshøj

Camilla Kristine Lorentzen Camilla Kulmback Jacobsen Daniel Eggert Andersen Dennis Jepsen Iben Marie Abreu Jean Pascal Konrad Jesper Fredensborg Schmidt Kimmie Nielsen Kirstine Nørgaard Møller Mads Søegaard Schmidt Maiken Hansen Mette Steffensen Omeid Ghaznavi Rikke Julius Frederiksen Sabina Olsen Thea Maja Skou Kristensen Tjebbe Anton Veltman

Bolette Laura Lund Petersen Camilla Schneider Sørensen Cille Sørensen Dustin Chwalek Kristian Tobberup Boisen Kristine Støchkel Gregersen Luis Ramón Grün Gómez Mia Callesen Sørensen Sabrina Nielsen Mikkelsen Simon Stender Atzen Tenna Krog Thorbjørn Schultz Damkjær

Studenter 2017 - STX 3r

Amalie Steinmeier Anders Brandt Anders Dall Juhl Camilla Brix Sørensen Cecilie Viola Nielsen Chris Heinrich Husted Christoffer Ørnfeldt Madsen Frederik Therkildsen Gitte Ahl Kleis Hanna Teena Bøndergaard Julie Meistrup Canvin Kasper Andersen Kristian Suurballe Laura Kildahl Conradsen Louise Størck Frost Mads Kiesbye Laursen Mie Kirstine Andersen Nathalie Maud Enoch Fröchte Sara Stampe Søndergaard Siv West Alrø Sofie Rahr Gotlieb Jensen Tobias Dich Pedersen

Anna Dose Grimstrup Anne Bøgen Anne Elmerdahl Rasmussen Christian Skovgaard Sørensen Christina Ivang Christensen Donisa Kuka Emma Kathrine Skovby Frederikke Elisabeth Hauborg Frida Vad Sørensen Gry Jefsen Hanne Katrine Kjær Hjalte Thomsen Purreskov Holger Wilhelm Ilsøe Isabelle K. Bachir Jacob Udsen Daugaard Jeppe Hove Jensen Jill Farup Møller

Julie Kamper Wolff Julie Tidemand Steffensen Kamilla Holst Nielsen Laura Hedegaard Brodersen Linda van den Hengel Line Bøgen Linea Borch Sybrandt Lisa Christina Egeris Svendsen Morten Maindal Nielsen Niels Dahl Olesen Thomas Lund Toft

Amalie Mogensen Anne Sophie Notlevsen Athene Emilie Danielle Bruun Bianca Anetha Popescu Hansen Camilla Vodder Filbert Cecilie Sønderbøl Christensen Charlotte Outzen Kristensen Christian Dose Grimstrup Helle Granum Jeppe Helstrup Frederiksen Jeppe Møller Mortensen Johanne Brorsen Jonas Strøyberg Jensen Kaj Feddersen Karoline Schrøder-Madsen Kasper Wind Andersen Kathrine Kabel Nylund Lavrans K. V. J. Frandsen Louise Kikkenborg Aggerbeck Maria Christine Brandt Martin Gabriel Port Mathilde Enemark Outzen Mette van der Sluis Monika M. B. Olsen Nikoline Tank-Baaskjær Rikke Laugesen Signe Frisgaard Pedersen Signe Thysen Christensen Simon Udsen Daugaard

Victor Kruskov Gregersen

Anders Gersdorff Toft Anette Hollænder Anne Katrine Post Hansen Anne Vimala Mørch Schmidt Anne-Mette Fogh Helene Lundqvist Jeppe Bladt Vestergaard Julie Riising Erri Pedersen Kamille Haugsted Kodbøl Kathrine Gravlund Fønss Lasse Jønsson Luise Bach Poulsen Mathias Dreier Christiansen Mie Bilde Elstrøm Nikoline Storgaard-Brodersen Oliver Collin Mattulat Pernille Anne Jørgensen Signe Hvalsøe Andresen Thomas Steensig Hansen Victor Kildahl Petersen Zohra Zahir

Amalie Valentin Donbæk Bastian Rytter Lykkebo Camilla H. J. Jørgensen Camilla Samsøe-Schmidt Carina Wacker Cathrine Brock Andersen Emilie Lykke Hein Emma Saustrup Olesen Frederik Wind Jeanette Holm Christensen Jeppe Schmidt Hansen Jesper Haas Jensen Julie Evertsen Jacobsen Kamilla Gadeberg Evald Kirstine Brorsen Liv A. A. Frandsen

Martin Larsen Max Barnes Mette Tykgaard Eskesen Oliver Schnoor Brixgaard Sari Vangbæk Thyssen Sille Breiner Stine Hejn Tilde Ærtebjerg Nielsen

Alberte Stenderup Rasmussen Caroline Holm Krab Cecilia Madsen Christian Victor Gerken Daniel Hessellund Johansen Edita Rimkute Emma Lønborg Hansen Frida Rykind-Eriksen Ida Marie Bøje Jensen Inga Amalie D. Christoffersen Katrine Byskou Hansen Line Bruhn-Hansen Lotte Lassen Louise Vase Bech Mads Christoffersen Malene Jønsson Schmidt Malene Lønbjerg Andersen Martin Vestergaard Andersen Mathilde Lyhne Jessen Mette Haahr Vestergaard Rebekka Skovmand Buchan Sine Qvist Terkildsen Sofie Klarskov Jørgensen Sofie Mathiesen Steen Hansen Stine Fredslund Rasmussen

Ansatte Bente Ramskov Andersen (BR)

Jacob Bastholm (JB)

Jonna Øllgaard Bloch Sekretær

Lektor fysik, matematik

Lektor historie, geografi, samfundsfag

Jane Gade Andersen

Kristian Bennike (KB)

Mette Bolding

Økonomifuldmægtig

Rektor musik, psykologi

Uddannelsessekretær

Jimmy Rune Andersen

Helle Berndt

Adjunkt matematik, fysik

Biblioteksassistent

Henrik Lund Bonnichsen

Anna-Louise Andreasen

Poul René Bertelsen (PR)

Rengøringsassistent

IT-tekniker

Lektor fysik, matematik, filosofi

Agnes Bræmer (AB) Adjunkt dansk

Camilla Darling Bunk (CB)

Edith Nora D. Dahl Kantinemedhjælper

Lektor musik, matematik

Jesper Bunk (JE) Lektor dansk, billedkunst

Richard Cleyton (RC) Lektor fysik, matematik

Anne Marie Gammelgaard (GA) Lektor samfundsfag, naturgeografi

Eva Lundbek Egelund (EE)

Britta Gammelgaard (BG)

Lektor matematik, kemi

Lektor biologi, kemi

Lykke Søbygge Ferm-Pedersen (LF)

Lis Annie Gjørup (LG)

Lektor dansk, historie

Kristina Crone (KC)

Rasmus Friis (RF)

Adjunkt idræt, matematik

Lektor samfundsfag, historie

Lektor musik, fransk, billedkunst

Rune Okholm Grann (RG) Lektor historie, idræt

Anne Granum-Jensen (AG) Uddannelsesleder græsk, oldtidskundskab, matematik

Dorte Simonsen Gunge (DG)

Karen Haahr (KH)

Søren Hansen (SH)

Uddannelsesleder dansk, religion

Lektor matematik, fysik, kemi, skemalægger

Johnny Hamann

Trine Vesti Hansen (TV)

Pedel

Adjunkt engelsk, spansk

Else Holm Hansen (EH)

Alexander Hemstedt (HE)

Lektor dansk, musik

Anne Hammersholt (AH) Lektor spansk, dansk

100

Lektor biologi, engelsk

Torben Hammersholt (TH)

Jørgen Baungaard Hansen (BH)

Lektor religion, filosofi, dansk, tillidsrepræsentant

Lektor biologi

Adjunkt tysk, historie

Christina Holm Kantinemedhjælper

Morten Høyrup (MH)

Jacob Jensen (JAJ)

Lektor fysik, matematik, astronomi

Lektor kemi, naturgeografi

Katrine Lund Jørgensen (KL)

Allan Gade Jacobsen (AJ)

Ole Hedegaard Jensen (OH)

Lektor samfundsfag, idræt, innovation, studievejleder, arbejdsmiljørepræsentant

Lektor dansk, samfundsfag

Birgitte Jastrup (JA)

Benni Johanson (BJ)

Henrik Kjar (HK)

Lektor matematik, fysik

Lektor engelsk, idræt

Vicerektor dansk, samfundsfag

Hanne Skalborg Jensen (HS)

Line Overmark Juul (LO)

Tanja Skrydstrup Kjær (TK)

Lektor biologi, kemi

Lektor latin, græsk, oldtidskundskab, dansk

Lektor kemi, matematik

Lektor historie, dramatik, engelsk

Kirsten Kirkelund (KK) Lektor fransk, idræt, spansk

101

Anna Mohr Larsen (MO)

Gunnar Lundsgaard (GL)

Adjunkt latin, oldtidskundskab, græsk

Lektor religion, dansk

Finn Nørgaard Laursen (FL)

Marleen Müller (MM)

Jesper Skov Nielsen (JN)

Lektor historie, tysk

Lektor idræt, biologi

Simon Laursen (SL)

Gitte Møller (GI)

Lektor latin, græsk, oldtidskundskab, bibliotekar

Lektor engelsk, idræt

Peter Martin Nielsen (PN)

Kaj Lorenzen

Agnes Fall Nielsen (AN)

Vita Nielsen (VN)

Pedelmedhjælper

Lektor samfundsfag

Lektor biologi, studievejleder

Lektor historie, idræt

102

Henning Skov Nielsen Pedel

Lektor tysk, italiensk

Sussi Olesen Kantineleder

Astrid Lindegaard Rose (AR) Adjunkt engelsk, billedkunst

Tracy Jay Skondin (TS) Lektor spansk, engelsk, musik

Bjørn Paulsen (BP)

Pia Rusborg (RU)

Susanne Stender (ST)

Lektor dansk, religion

Lektor engelsk, psykologi

Lektor idræt, matematik

Ole Møller Pedersen (OP)

Trine Ryhave (TR)

Lene Sørensen (LS)

Lektor religion, historie

Lektor fransk, engelsk

Lea Kamille Drescher Rønnest (LE)

Mette M. Sørensen

Lektor engelsk, historie

Lise Vind Petersen (LP) Lektor dansk, oldtidskundskab, studievejleder, formand for Pædagogisk Råd

Sekretær

Adjunkt fysik, naturgeografi

103

104

Hans Christian Vester (HV)

Annemette Vestergaard Witt (AM)

Lektor dansk, psykologi

Lektor biologi, naturgeografi

Personalia enestående indsats for skolen gennem alle årene. Der er pr. 1. marts 2017 ansat en ny pedel, Johnny Hamann. Ved skoleårets slutning tog vi afsked med

to af skolens lærere der valgte at gå på pension. Kirsten Kirkelund og Pia Rusborg. Kirsten Kirkelund kom til skolen i 1988 og har undervist i fransk, idræt og spansk. Kirsten har i alle sine fag ydet en stor ind-

Skolens pedel gennem mere end 24 år, Henning Skov Nielsen, gik på pension med udgangen af marts måned. Der blev afholdt en reception i den anledning, og skolen fik sagt tak til Henning for hans sats, der har haft betydning for skolens udvikling. I kraft af sit store netværk indenfor sprogfagene, har Kirsten Kirkelund været med til at etablere gode udvekslingsaftaler både i Alzira i Spanien og senest i Chateau Gontier, Frankrig. Alt dette til gavn og glæde for vores elever. Pia Rusborg kom til skolen i 1995 og har undervist i fagene engelsk og psykologi. Især psykologifaget har Pia Rusborg været med til at gøre til et meget populært fag, både i gymnasiet og på hf. Udover at være en værdsat underviser har Pia Rusborg igennem årene også støttet og vejledt yngre kolleger, og har således været en vellidt kollega, der på mange måder har bidraget positivt til skolens udvikling.

105

udvalg. Omdrejningspunktet for det hele har været en høj grad af faglighed og ikke mindst et demokratisk engagement, der igennem årene har bidraget til fællesskabet på bedste vis. Skolens vicerektor gennem 10 år, Henrik Kjar søgte nye udfordringer på Sjælland og forlod Ribe den 1. marts. Igennem sine år på skolen har Henrik Kjar med sin iderigdom medvirket til mange pædagogiske udviklingsprojekter. Cand.mag. Benjamin Bilde Boelsmand trådte til, da der pludselig var opgaver, der skulle løses, og timer, der skulle læses i dansk og historie. Han har løst opgaven på fornemmeste vis. Kristian Bennike

Med udgangen af august måned gik Jacob Bastholm på pension efter hele 35 års arbejde på Ribe Katedralskole. Igennem alle disse år har Jacob Bastholm været en dedikeret underviser i alle sine fag og derudover varetaget en lang række funktioner på skolen som tillidsmand, studievejleder og formand for pædagogisk råd, og har medvirket i en lang række pædagogiske

106

Bestyrelse

Ribe Katedralskoles bestyrelse har til opgave • overordnet at lede den selvejende institution • at være ansvarlig overfor Undervisningsministeriet for institutionens drift og for forvaltningen af det statslige tilskud • at forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens mål Udpeget af Esbjerg Byråd: Byrådsmedlem Kurt Jakobsen, formand for bestyrelsen

Udpeget af Ribe Stift og Ribe Domsogn: Biskop Elisabeth Dons Christensen, næstformand

Udpeget af bestyrelsen ved selvsupplering: Skoleleder Anita Jørgensen, Vadehavsskolen

Udpeget af direktionen i Esbjerg Kommune: Direktør Jørn Henriksen, Esbjerg Kommune

Udpeget af de ansatte: Lektor Morten Høyrup Lektor Lise Vind Petersen

Udpeget af Syddansk Universitet og Ålborg Universitet, Esbjerg Campus: Afdelingsleder Jens Bo Holm-Nielsen, Ålborg Universitet Esbjerg

Udpeget af eleverne: Jennifer Wiencken, 3z Jens Mohr Larsen, 2p

Udpeget af Ribe Handelsstandsforening: Direktør Keld Vestergaard

Institutionsleder: Rektor Kristian Bennike Sekretær: Økonomifuldmægtig Jane Gade Andersen

107

Udvalg Pædagogisk råd: Lise Vind Petersen, formand Allan Gade Jacobsen, næstformand Katrine Lund Jørgensen, sekretær Skoleråd: Kristian Bennike Karen Haahr Torben Hammersholt Eva Lundbek Egelund Alexander Hemstedt Jens Mohr Larsen, 2p Jennifer Wiencken, 3z Jonas Koch Jørgensen, 2p Nina Møller Krabbenhøft, 1t Salomo Holmgaard Berg Sandvej, 2r Sara Didriksen, 3t Stinne Chistiansen, 1p Samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg: Kristian Bennike, formand Torben Hammersholt, næstformand Anne Granum-Jensen Karen Haahr Allan Gade Jacobsen Lise Vind Petersen Jonna Bloch Mette Bolding HF-udvalg Karen Haahr Benni Johanson Bjørn Paulsen Finn Nørgaard Laursen Katrine Lund Jørgensen Tanja Skrydstrup Kjær Vita Nielsen Anne Marie Gammelgaard Aktivitetsudvalg: Karen Haahr Anna Mohr Larsen

108

Agnes Bræmer Britta Gammelgaard Jesper Skov Nielsen Sara Didriksen, 3t Lærke Nissen, 3x Økonomiudvalg: Karen Haahr Alexander Hemstedt Benni Johanson Hanne Skalborg Jensen Rasmus Friis Richard Cleyton Jonna Bloch Lisbeth Karlby, 1a Sara Didriksen, 3t Lærke Nissen, 3x Informationsudvalg: Anne Granum-Jensen

Britta Gammelgaard Hans Christian Vester Jesper Bunk Jørgen Baungaard Hansen Mette Sørensen Lars Krabbenhøft, 1p Stinne Christiansen, 1p Kunstudvalg: Jesper Bunk Line Overmark Juul Lis Annie Gjørup Astrid Lindegaard Rose Bestyrelsen for støttefonden: Kristian Bennike Bjørn Paulsen Søren Hansen (revisor)

Redaktion Anne Granum-Jensen Britta Gammelgaard Hans Christian Vester Jesper Bunk Jørgen Baungaard Hansen Mette M. Sørensen Foto Akademiet for talentfulde Unge Alexander Hemstedt Anna Degn Wallin Anna Mohr Larsen Anne Granum-Jensen Anne Hammersholt Annemette V. Witt Astrid Rose Benni Johanson Bente Ramskov Andersen Britta Gammelgaard Christine Jensen Dansk Skolefoto Det kongelige danske Videnskabernes Selskab Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot Dorte Simonsen Gunge Eduardo Morales Ayala Folketinget Freelance Luftfoto ApS Jacob Bastholm Jacob Jensen Jesper Bunk Jesper Skov Nielsen Jørgen Baungaard Hansen Jørgen Vingum Michaelsen Karen Haahr Kirsten Kirkelund Laura Kley-Jacobsen Louise Holm Margit Freja Vaaben Marleen J. A. Müller

Morten Høyrup Niels Møller Gram Ole Møller Pedersen Rasmus Friis Richard Cleyton Ribe Kunstmuseum Rikke Dockweiler Signe Bruun Viuf Victor Jastrup Lanng

Teknisk tilrettelæggelse/ produktion: Grafisk Trykcenter A/S · gte.dk ISBN: 978-87-995903-5-3 ISSN:

109

www.gte.dk · 151463 · Svanemærket trykkeri

ISBN 978-87-995903-5-3