Ribe Katedralskole Årsskrift 2018 by Grafisk Trykcenter

Ribe Katedralskole 2018

Ribe Katedralskole er landets ĂŚldste gymnasieskole. Dens officielle fĂ¸dselsdag er 13. juni 1145, hvor den allerede eksisterende skole bliver overdraget til Ribe Domkirkes administration.

Forsiden: Der bygges pĂĽ Ribe Katedralskole ISBN 978-87-995903-6-0

25 14 Forord .......................................................4 Fusion mellem Ribe Katedralskole og Handelsgymnasiet Ribe .......................5 Formændene har ordet ..............................7 Ribe Katedralskoles årsskrifter ..................8 Kalender ...................................................9

Translokation ..........................................12 Berlins skjulte skatte ...............................31 2s i hjertet af Europa, stx ........................32 3v MUA og 3v KEA i København, stx .....34 Store Heimdal, gallafest hf og stx .............34 Mine stier – en kemilærer beretter ..........38 Et 30 års jubilæum i biologilokalet .........40 Sprog- og kulturrejse til Málaga i 1.g, hhx ....................................41

39 1

Faglige konkurrencer ..............................63 Erhvervscase på hhx ................................65 Talentarbejde ..........................................66 Science Talent Camp Fysik – Matematik, stx ...........................68 Ripensersamfundets Jubilæumslegat .......70 Frode Schöns Legat .................................72

54 46

Julelegater 2017 ......................................77 Sommerlegater 2018 ..............................78

Partnerskole ”Berufsbildungzentrum Mölln” 2l, hhx ........................................43

Studenter ................................................79 Ansatte ....................................................84

Gallafest EUD, EUX og HHX .............. 44

Personalia ................................................93

Første fælles fællesarrangement – Tårnhøjt humør! ..................................45

Bestyrelse ................................................95

Byggeri i Puggårdsgade sommer og efterår ...................................46 Musikelever i spændende pilotprojekt: ”Man skal ikke være en ignoramus..........50

Lauridsens Legat .....................................75

Redaktion ...............................................95

Overlæreren og matematikeren H. J. Hansen ..................52 Naturvidenskabsfestival uge 39 – 174 små gæster ..........................54 Årets pressefoto – Fokus på øjeblikket ......56 Udveksling med Château-Gontier, stx .....57 Alexander og Peter på tur med alle deres ællinger i Hamborg, stx ...........58 Tilbage til ”Noget om Meteorstene” .......60

Ribe Katedralskole Puggaardsgade 22 · 6760 Ribe Telefon: E-post: Hjemmeside:

7542 0266 rk@ribekatedralskole.dk www.ribekatedralskole.dk

Ledelse og administration Rektor Kristian Bennike

Uddannelsesledere Anne Granum-Jensen Jacob Lund Jørgensen Karen Haahr Administrativ leder Susanne Bilde Elstrøm Sekretærer Jane Gade Andersen Jonna Bloch Marie Nielsen Mette Bolding Mette M. Sørensen

Kontoret har åbent mandag til torsdag fra kl. 7.30 til 15.00 og fredag fra kl. 7.30 til 14.30

Studievejledere Allan Gade Jacobsen Dennis Windfeld Lise Vind Petersen Vita Nielsen

Normalt træffes en af studievejlederne kl. 9.45 – 11.15

Bibliotek Simon Laursen, bibliotekar Helle Berndt, biblioteksassistent Lone Lundgaard Klemmensen, biblioteksassistent IT-Tekniker Henrik Lund Bonnichsen Teknisk Personale Johnny Hamann, pedel Kaj Lorenzen, pedelmedhjælper Kantine Christina Holm, kantinemedhjælper Edith Nora Dalgaard Dahl, kantinemedhjælper Rengøringsassistent Anna-Louise Andreasen

Juni 2018 dimitterede skolen elever fra to adresser i Ribe, og i Puggaardsgade aflagde undervisningsministeren besøg ved årets translokation. I dette årsskrift kan man læse taler og se billeder fra alle skoleårets afslutningsbegivenheder. 2018 blev året, hvor Handelsgymnasiet

Ribe og Ribe Katedralskole fusionerede. Der er i årsskriftet artikler om dette og om det omfattende byggeri, skolen har gennemgået i efteråret 2018. Derudover har året budt på mange aktiviteter, studierejser og fællesarrangementer. Endelig har nogle af skolens lærere bidraget med artikler om

spændende emner. Alt dette kan man læse om i skolens årsskrift. Jeg ønsker alle med interesse for Ribe Katedralskole god læselyst og et godt 2019. Kristian Bennike

Fusion mellem Ribe Katedralskole og Handelsgymnasiet Ribe Kort før jul 2017 faldt salget af Handelsgymnasiets bygninger på Skyttevej i Ribe på plads. Det betød, at den fusion, som de to skolers bestyrelser og ledelser havde arbejdet på i en rum tid, nu var en realitet. Elever og personale blev orienteret, og den 19. januar 2018 blev der afholdt pressemøde i Puggaardsgade. De to skoler var nu blevet til én, og i 2018 har der været undervisning på to adresser i Ribe. Forarbejdet har været minutiøst, og undervisningsministeriet, Region Syddanmark og Esbjerg Kommune har alle været vigtige medspillere i de forhandlinger, der er blevet ført. Fra 1. januar 2019 er alle uddannelser sam-

let i Puggaardsgade, og Ribe Katedralskole er blevet byens uddannelsesinstitution for alle unge. Her får vi først og fremmest et bredere og mere alsidigt studiemiljø og indsigt i hinandens faglighed, og skolen får en størrelse, der giver mulighed for flere arrangementer for alle vores elever. Fusionen vil også betyde flere valgfagsmuligheder og en dagligdag, hvor hhx-elever forhåbentlig kan inspireres af at være sammen med elever, som beskæftiger sig med f.eks. kemi eller latin på A-niveau. Ligesom stx-eleverne vil blive udfordret af elever med for eksempel virksomhedsøkonomi og afsætning på A-niveau. Undervisningsministeriets tilsagn om en

ekstraordinær bevilling til ombygning og indretning af 6-8 nye klasseværelser har muliggjort, at vi i efteråret 2018 har udvidet skolen i Puggaardsgade med tre nye klassehuse, foretaget en renovering af hovedbygningen og nødvendige ændringer i ejendommen Puggaardsgade 4, en bygning, som skolen erhvervede allerede i slutningen af 2017. Byggeriet vil være færdigt, når ca. 200 nye elever og deres lærere flytter ind i starten af 2019. Men en skole er ikke kun bygninger, den er også et fællesskab, der præges af værdier og traditioner. Vi skal i den kommende tid finde den retning og den fortælling, der skal kendetegne skolen fremover. Dette

skal ske med respekt for de traditioner og værdier, der har præget de to skoler indtil nu. Region Syddanmark har givet midler til denne proces, og en gruppe af lærere fra de to skoler har arbejdet i hele 2018 med at sætte forskellige rammer, der skal fremme denne proces. En opgave som vil inddrage bestyrelse, ledelse, personale og elever. Mange gode kræfter har arbejdet for, at fusionen mellem de to skoler kunne blive en realitet. En af dem var forstander på Handelsgymnasiet Ribe, Sune Arenkiel, der fratrådte i foråret 2018, men som i hele fusionsprocessen arbejdede konstruktivt og målrettet med sammenlægningen, selvom han fra første færd var klar over, at han ikke var en del af den fusionerede skoles ledelse. Der skal derfor lyde en stor tak til Sune for hans indsats i forarbejdet til fusionen. I skrivende stund undervises der stadig på to adresser i byen. Jeg ser frem til en hverdag, hvor alle elever og medarbejdere er samlet på én adresse, og vi kan lægge al vores energi i at skabe de bedste uddannelsesmuligheder for de unge i Ribe.

Vi arbejder i en tid, hvor grundvilkårene for skoledrift til stadighed bliver vanskeliggjort af den siddende regerings økonomiske

politik. Det såkaldte omprioriteringsbidrag har siden 2016 høstet 2% af de årlige indtægter i skolens budget. Dette bidrag ser ikke ud til at stoppe foreløbig, og når vi i 2021 har sparet 2% om året, vil Ribe Katedralskole og Handelsgymnasiet Ribe tilsammen i perioden fra 2016 til 2021 have sparet 30,3 millioner i forhold til den årlige indtægt, de to skoler havde i 2015 – under forudsætning af et uændret elevoptag. Der er ingen tvivl om, at institutionslandskabet i de kommende år vil ændre sig, og at vi kommer til at se flere fusioner rundt omkring i landet. Der er betydelige administrative og ressourcemæssige gevinster at hente ved en fusion. Alternativet vil mange steder være, at små gymnasier og erhvervsskoler lukker. Det betyder, at de unge må rejse langt efter uddannelse. I Ribe har vi nu sikret, at de unge fortsat vil holde liv i byen. Kristian Bennike

Formændene har ordet! Vi har haft privilegiet af at være formand for elevrådet på hver vores skole. Og ja, det er et privilegie at være med i maskinrummet, hvor beslutningerne bliver taget, og være med til at tage dem. Mange elever har set fusionen som et problem, og gør det måske stadig. Det mener vi, at de er i deres gode ret til. Hele ens hverdag bliver fra den 3. januar 2019 vendt på hovedet. Nogle bliver fjernet fra deres vante rammer, og andre oplever, at der er en masse nye mennesker på den skole, de ellers kender så godt. For mange bliver det som første skoledag om igen. Hvordan finder jeg rundt? Hvem er de mennesker? Hvad mener de om mig? I løbet af vores arbejde med fusionen bag kulisserne har vi mange gange måtte konstatere, at der er en kløft imellem os. Vi har stået på hver side og beskudt hinanden med påstande, som måske, måske ikke er sande. På trods af, at vi har været meget uenige, og nok stadig er det, er der også mange ting, vi kan blive enig om på hver vores måde og med forskellige indgangsvinkler. Så på trods af at der er en kløft imellem

os, har det været muligt at påbegynde byggeriet af en bro. En bro, der endnu ikke er færdig, men som kommende elever skal være med til at bygge. Vi har i vores arbejde lagt et fundament – det helt basic med vedtægtsændringer og det formelle. Det, der nu skal bygges, er selve broen, der gør, at vi kan eksistere sammen på samme adresse. Det er ikke noget, vi kan gøre i diverse elevorganisationer. Nej, det skal ske elever i mellem i hverdagen. Vi bliver nød til at lære, at vi ikke er så forskellige igen, for – de damer og herrer – det er vi ikke. Vi har bare forskellige interesser og indgangsvinkler til livet, og hvad vi vil med det. Men når det er sagt, så ser vi ingen grund til, at vi ikke skulle kunne eksistere side om side på samme matrikel. Vi er begge nogle gange gået fra møder med tanken: Hvordan skal dette dog komme til at lykkes? Men en god historie, som vi skal nævne, for der skal altid være plads til den gode historie

er: Til Heimdal står elevrådet traditionen tro i garderobe. Ved årets anden Heimdalfest gjorde Skyttevejs elevråd Puggårdsgades elevråd selskab. Her kunne vi se de to skolers elever arbejde side om side og snakke livligt, mens de modtog jakker og tasker. Det kan altså lade sig gøre! Fusionen er noget, der er blevet tvunget ned over eleverne, sådan er det. Det er nu vores opgave at få det bedste ud af det. Vi har to valgmuligheder: Vi kan være sure på skolen og ”de andre” og på ingen måde acceptere virkeligheden, og hvad den bringer. Eller vi accepterer det faktum, at vi fusionerer, og på den måde løfter hele opgaven sammen, så vi får det bedste ud af det, der ellers umiddelbart synes dårligt. Til sidst skal der lyde en opsang: Ingen af os ønskede fusionen, men vi fik den, så lad os nu få det bedste ud af det. Det kan jo være, at der kommer noget godt ud af det. Hvis ikke for os nu i dette skoleår, så for kommende Ribe Katedralskoleelever, som der forhåbentlig kommer mange af! Andreas Snitker,3k Søren Schrøder, 3s

Ribe Katedralskoles årsskrifter Det årsskrift, som du sidder med i hånden nu, lægger sig i rækken af en over 200-årig tradition på Ribe Katedralskole for at gøre status for det forgangne år med et årsskrift, der beskriver årets begivenheder. Årsskrifterne startede i begyndelsen af 1800-tallet, som indbydelser til den årlige eksamen. Eksamen var en offentlig begivenhed1, hvorfor en indbydelse med tidspunkter for eksamen, var på sin plads. Nogen må have ment, at det var for lidt blot at sende et enkelt blad ud med en oversigt over eksamenstidspunkter, så der var sammen med indbydelsen en lærd artikel2. I de første år var de skrevet af Adjunkt H. J. Hansen og Vice-ConRector (og senere rektor) P. N. Thorup, sidenhen bidrog flere af skolens lærere med artikler. Artiklernes emner spændte vidt, for eksempel: ”Noget om Meteorstene” (1811), ”Henrik den fjerdes Plan til evig Fred og Forbund mellem Europas civiliserede Nationer” (1813), ”Udkast til en Theorie om de harmoniske Progressioner” (1814) og ”Nogle af Horatses Oder, metrisk oversatte. Et forsög” (1816).

Selve eksamensindbydelsen, 1811. 1

2 3

I 1823 ser det første egentlige årsskrift dagens lys, da H. J. Hansen vælger at skrive en artikel, ”Blandede Efterretninger angaaende Ribe Cathedralskole”, der samler op på årets (og de foregående års) begivenheder. Artiklen indFire ”generationer” af årsskrifter. ledes: ”I dette indbydelsesskrift meddeles saaledes beretning om de Forandringer, Skolens Bygninger have været underkastede; tillige følger en Liste paa de Candidater, der fra 1814 til 1821 ere dimitterede herfra samt deres Characterer ved de academiske Examina, for at bøde paa det savn, Man ved Standsningen af Universitets og Skole-Annalernes Udgivelse i overnævnte Tidsrum i saa henseende har følt.” I de følgende år følger flere ”blandede efterretninger”, men det er ikke hvert år, de skrives. Nogle år veksles med andre emner eller lærde artikler. Efterhånden kommer hvert indbydelsesskrift til fast at indeholde en beretning om årets gang, blandt andet med de skriftlige eksamens-

opgaver, studieordning3, pensum inklusiv anvendte lærebøger, optegnelser over demiterede studenter, samt sågar studenternes eksamenskarakterer. Indtil 1938 hed skriftet stadigvæk ”Indbydelsesskrift til eksamen”, men i 1938 skiftes navn til det mere retvisende ”Beretninger om Ribe Katedralskole i skoleåret 1937-38”. Efter nogle få år i midten af 1980’erne uden et egentligt årsskrift, ser et årsskrift som det, du sidder med nu, dagens lys i 1989. Både hvad angår format og titel er ”Ribe Katedralskole Årsskrift 1988-89” næsten helt magen til nutidens årsskrifter. De sidste knap 20 års årsskrifter, samt enkelte af de aller ældste indbydelsesskrifter, kan findes på skolens hjemmeside, under publikationer. Det er planen ad åre at få alle tidligere årsskrifter på hjemmesiden. Morten Høyrup

Eksamen er faktisk stadigvæk en offentlig begivenhed. Overværelse af eksaminer er dog ikke noget, der i dag praktiseres særligt hyppigt. I de fleste tilfælde er der tale om elever, der er inde at høre én af deres kammeraters eksamen eller årsprøve. Der findes i arkiverne et enkelt ark med indbydelse til eksamen, fra 1810, året før de første indbydelser med tilhørende artikler begynder. Indbydelsesskrifterne er fantastiske kilder, hvis man vil kende udviklingen i gymnasiets fagrække, samt udviklingen i pensum i de enkelte fag.

Kalender 2018 7.

Januar: 4. 4.-8. 5. 8.-12. 10. 12. 15. 16. 16.-17. 18.

1. Skoledag 3.stx Innovations-AT Café, Puggårdsgade 1.hf Praktikforløb 1.stx Forældremøder Klassikertræf i Kolding Nyt skema 2v KE AAU Esbjerg Handelsskole DM i fodbold, indendørs 3.stx, 3.hhx, ATU-dimission i Kolding: 6 elever 18. 2y BI og 3y BI Øl-konkurrence 18.-19. 2.hhx, Erhvervscase 19. Heimdal 22. Fællesarrangement hf, stx: Johan Olsen 23. EUD/EUX: Elevpladsmesse Esbjerg 23. 1.stx EUSO 1. runde: 3 elever 24. 2.stx Sprogdag, tyskhold i Niebüll 24. 8. klasse ScienceClub ”Den blå planets udvikling” 24. Fællesarrangement eud/eux, hhx: Søren Lyng 25. 2. eux SSO vejledning 25. 3.g inno B Young Enterprice 1. runde i Esbjerg 25. Orienteringsarrangement hf, stx 25. Åbent hus eud, eux, hhx 27. Orienteringsarrangement hf, stx 27. Åbent hus eud, eux, hhx 29. 3.stx AT-eksamensemne offentliggøres 29.-5. 3.stx Spansk: Gæster fra Alzira 29.-6. 3.hhx Det internationale område 30. Workshop hhx for Brørup/Holsted skole 31. 8. klasse ScienceClub ”Dessertbiologi”

Februar: 1. 2. 2.

2v KE, 2x FY, 2y BI og 2z BI Foredrag: Lise Lotte Pade ”Vedvarende energi” 2.hhx, 3.hhx Karakterer offentliggøres KILK-café, Puggårdsgade

2v KE, 2x FY, 2y BI, 2z BI Projekt ”Alternativ energi”, Posterdag 6. 3t LA Latinkonkurrence 6. Livestreaming: ”Design af biomolekyler og nanorobotter” 6.-7. 2.hhx Erhvervscase 7. 1.hhx Karakterer offentliggøres 7. 8. klasse ScienceClub ”Retvinklede trekanter” 8. 2v KE, 2x FY, 2y BI, 2z BI Projekt ”Alternativ energi”, Posterkonkurrence 9. 3.stx Valg af AT-fag 9. 3.hhx SRP-karakterer offentliggøres 10.-18. Vinterferie 18.-19. 2.hhx Erhverscase 20. 2.stx Sprogdag, tyskhold besøg fra Niebüll 23. Fastelavns Heimdal 23. 3.stx, 2.hf SRP og SSO-karakterer offentliggøres 27. Livestreaming: ”Relativitetsteori og gravitationsbølger” 27.-28. Handelsskole DM i håndbold, indendørs 28. 2.stx, 3.stx Karakterer offentliggøres 28. 8. klasse ScienceClub ”Sukkersøde drikkevarer”

Marts: 1.

1.hf, 2.hf Faglærernes kommentarer offentliggøres 1. Spanskaften for alle spanskelever, stx 2. Café, Skyttevej 4.-11. 2.hhx Studietur 5.-9. 3.hhx Terminsprøver 5.-10. 2.stx tyskelever: Gæster fra Zittau 6. 1.stx Karakterer offentliggøres 6.-7. 1.hhx Elev/forældresamtaler 7. 2h3g BiB/2 i Givskud Zoo

Foredrag for geografi-hold: Jens Ole Pepke Pedersen, DTU ”Hvorfor ændrer klimaet sig?” 8. 2.stx Terminsprøve, engelsk B/matematik B 8. 1.hf Terminsprøve, matematik C 8. 3.hhx, 3.stx, 2.hf Terminsprøve, dansk A/ engelsk A 8. 2.eux Terminsprøve engelsk 9. Café, Puggårdsgade 12. 3.hhx Terminsprøve 12. 2.stx Samfundsfag Cup: Lokalfinale 2s SA og 2t SA 13. 2.eux Terminsprøve, dansk 13. Livestreaming: ”Menneskedyret homo sapiens” 13.-14. 2.hhx Erhvervscase 14. Fællesarrangement hf, stx: Christian Sønderby Jepsen ”Testamentet” 15.-16. 3.stx AT-vejledningsdag 16. 2.stx Terminsprøve, engelsk B 19.-22. 3k Besøg fra BBZ Geesthacht 19.-23. Introkursus fra 8. klasse, hhx 19.-23. 1.hf Studietur til Berlin 19.-23. 2.stx Studietur, AT 20. Livestreaming: ”Jordens og livets udvikling” 20.-23. 3.stx Terminsprøver 21. 3.stx Semifinale i Unge Forskere, Danfoss Universe: 5 elever 21.-22. 1.stx Check Point One-karavanen 22. 2.hhx Terminsprøve 22.-23. 2.hf Terminsprøver 23. 2.hhx Erhvervscase 24.-2. Påskeferie

April: 3.-4. 3.stx AT-vejledningsdag 6.-15. 3gFRB: Besøg fra Château-Gontier 6. Elevrådscafé, Puggårdsgade 9. 3.stx afleverer AT-Synopsis 9.-13. Introkursus fra 8. klasse, stx, hf 9.-20. Introkursus fra 8. klasse, hhx 10. EUX karakterer offentliggøres 13. 2.stx Valg af emne til AT-årsprøve 16.-20. Introelever fra 8. klasse, stx

16.-20. 1.hhx Synenergiskole-sprogrejse for spanskelever til Malaga 17. 1.stx Valg af opgaveformulering til DHO 19. 2.stx 2.hhx og 1.hf: ”Ta’ et valg” i Esbjerg 20. Café Ølstafet, Puggårdsgade 21. 3.stx STA afslutning Sorø: 2 elever 21. Gallafest eud, eux og hhx 22.-24. 3.stx Unge Forskere; Finale i Forum: 2 elever 25. HHX-psykologihold på ekskursion 25. 2.stx Samfundsfag Cup; Regionalfinale: 3 elever 25. 2h3g in afleverer forretningsplan 25. Forårskoncert, Puggårdsgade 25. 2h3g Re afleverer projekt 26.-4. EUX eksamensprojekt 26. 2.hf Trækning af KS-prøvemateriale

Juni: 8. 14. 20. 22. 25. 27. 27. 28. 28. 28. 29. 29. 29. 29. 29.

Maj: 2. 2. 4. 8. 9. 9. 14. 14. 15. 16. 18. 18. 18. 18. 22. 22. 23. 23. 24.

2.hhx Erhvervscase ”Undgå luksusfælden” hhx-arrangement for folkeskoleelever St. Heimdal, Gallafest stx, hf 2.hhx Erhvervscase, prøveeksamen 1.hf afleverer NF-evalueringsopgaver 1.stx afleverer DHO 2.stx afleverer AT-årsprøve-synopsis 2.hf afleverer KS-synopsis STX årskarakterer i afsluttende fag offentliggøres Eksamensplanen offentliggøres delvist 2.stx, 3.stx Idrætsdag Café Ølbowling, Puggårdsgade Afgangselever eud/eux og hhx underholder Fredagscafé, Skyttevej 2stx Valg af opgaveformulering til SRO Aftenarrangement med afgangselever, stx og hf Eksamensplanen offentliggøres Afgangseleverne underholder stx, hf Første eksamensdag

EUD Karakterer og eksamensplan offentliggøres 1o afleverer danskopgave Skriftlige eksamenskarakterer offentliggøres 1p afleverer danskopgave De første studenter hejser flaget, stx, hf Sidste mundtlige eksamensdag Translokation, eud/eux Studenter mødes i haven bag Ribes Vikinger, hhx Optog gennem byen, hhx Translokation, hhx Årskarakterer offentliggøres, stx, hf Translokation Skolegården, stx, hf Ripensersamfundets reception, stx, hf Hestevognskørsel, stx, hf Heimdal for studenterne, stx, hf

16.-17. 1.stx, 1.hhx og 1.hf Introforløb begynder 17. Café, Puggårdsgade 17. Fælles arrangement: Jacob Taarnhøj ”Stand up” 20.-24. 1.stx Screening i AP og engelsk 24. 1.stx, 1.hf: Digital dannelse 27.-31. 1.stx Prøv et sprog 27.-31. 2y BI og elever fra Bad Schwartau: ”Interreg projekt” 30. 2r GR/LA, 3x GR/LA: Glyptoteket i København 31. 1.hf, 1.stx, 1.hhx og 1.eud/eux: Aktivitetsdag 31. 3v MU, 2t MU: Rued Langgaard koncert 31. Heimdal introfest

September:

Juli: 1. 1.-8. 1.-8. 3. 31.-5.

Byggeri af 3 klassehuse begynder 1.stx New York, Jacob A. Riss: 5 elever 2.stx Sprogskole Leipzig: 3 A-niveau elever Kontoret lukker 1.hhx, 2.hhx, 1.stx og 2.stx ATU Summer Camp

August: 10. 15.

Kontoret åbner Første skoledag

3.-21. 1.stx ” Prøv et sprog” 5. 3.hhx Regionsmesterskaber ”DM i erhvervscase”: 4 elever 5.-7. 1.hf Ømborgen NF-lejrskole 5.-7. 2h3g IdB: Idrætshøjskole 9.-15. 2.stx Tyskelever i Zittau 11.-14. 3.stx Innovations-AT 12. Kemi og biologi A og B, stx, hf Foredrag ved Martin Worm-Leonhard ”giftmad” 14. ”Battle of Ribe”, Fritidscentret 17.-21. 1.stx, 1.hhx Midtvejstest i AP og matematik 18. 1.stx ”Prøv en studieretning” 19. Handelsskole DM i fodbold, udendørs 19. 1.hhx: Orienteringsaften om valg af studieretning 19.-25. 3.stx Spanskelever Gæster fra Alzira

20. 24.

1.stx ”Prøv en studieretning” 2s SA, 2tz SA, 2x FY, 2x BI, 2y BI, 2z KE: Foredrag v/Lise Lotte Pade ”Vedvarende energi” 24.-28. Naturvidenskabsfestival 24.-28. 1.stx ”Prøv et sprog” 24.-27. 2l TyB besøger BBZ Geesthacht, Hamborg 25. 2x FY, 2x BI, 2y BI: Besøg af elever fra 3. – 4. klasse, Vadehavsskolen 25. Livestreaming, Seminariehuset: ”Smagen af øl” 26. 2z Fy, 2r fy, 2x FY, 2x BI, 2yBI, 3x FY, 3v KE, 3z KE: Foredrag ved Pernille Lund Hansen, SDU ”Jeg ser igennem dig” (røntgen) 26. 1.stx Orienteringsaften om valg af studieretning 26. 3.stx Valg af fag til SRP 27. 2 km TyB i Hamborg 27. 2z KE, 2y BI, 2g3y ng, 3r ng, 3v KE, 3z ke, 3y BI og 3z BI: Foredrag: ”Effektiv bekæmpelse af malaria” 27. Rejsegilde, Puggårdsgade 28. Elevrådets fodboldturnering og café, Damvej

9. 10. 10.

2x FY, AAU Esbjerg 2s Ma, 2t Ma, 2x MA, 2y Ma og 2z MA: Foredrag Claus Michelsen ”Matematisk modellering” 2s SA, 2tz SA: Foredrag Lars Ravn-Jonsen, SDU “Projekt Alternativ energi” 10. 2t, 3x SDU, Odense: ”Alan Turing and The Enigma Machine” 11. 1o nf Ribe Rensningsanlæg 13.-21. Efterårsferie 22. 2.hf, 2.stx og 3.stx: Paneldebat med politikere, arr. af elevrådet 23. 3.stx Valg af område til SRP 24.-26. 2.hf, 3.stx og 3. hhx Frivillig brobygning på videregående uddannelser 25. 2p KS i Christiansfeld 25. 2o KS i Esbjerg 29. 1.stx 1.hf, 2t MU og 3v MU: Fællesarrangement, Jazzkoncert med Mads Mathias 29. 2x FY, 2x BI, 2y BI, 2z KE, 2s SA og 2tz SA Projekt Alternativ Energi: Posterdag 29. 1.stx Udtræk af emne til NV-prøve 29.-2. 2.hhx SO3 31. 2x FY, 2x BI, 2y BI, 2z KE, 2s SA og 2tz SA Projekt Alternativ Energi: Posterkonkurrence 31. 3x FY Fysik OL, 1. runde 31. Filmeftermiddag ved Elevrådet

9. Fusionsseminar 12.-14. 3.hhx SRP-vejledning 12.-16. Brobygning fra 10. klasse, hhx, stx 12.-16. 2.stx Puljetimetilbud 12. Nyt skema 13. 3r NgB og 2h2g3y ng: Geografi OL 13. 1.hf Prøv en fagpakke 15. 1.hf Prøv en fagpakke 15. Gymnasieskolernes håndboldturnering, Ribe 16. Heimdal 19.-21. 1.stx og 1.hhx Introtur 19.-23. 2.stx Puljetimetilbud 22. 3v KE Kemi OL 23. 2h3g Re og 2h3g Re/P Ekskursion til København 23. 2y BI, 2x BI, 3z BI og 3y BI: Biologi OL 23. HF, EUD og EUX: Offentliggørelse af prøveplaner for vintereksamen 23. 3.stx afleverer idrætsprojekt 26. 1.hf HI-opgavedag 26.-30. 2.stx Puljetimetilbud 26.-30. Brobygning fra 10. klasse, hhx, stx 28. 2.hf Trækning af KS-prøvemateriale 28. 3.stx SRP vejledningsdag 30. Julecafé, Puggårdsgade

December: November: Oktober: 1. 1.-5. 2. 2.-3.

1.hf Alumnedag 1.stx ”Prøv et sprog” 2z KE AAU, Esbjerg Handelsskole DM i fodbold, udendørs, finale 4. 1.stx, 1. hhx Valg af studieretning 5. 1.stx, 1.hhx Valg af 2. fremmedsprog 5. 1.stx Valg af naturvidenskabeligt fag 5. Heimdal, Puggårdsgade 5.-6. Robot OL-finale i Århus: 3 elever 8.-10. 3.stx i København med studieretningsfag på A-niveau 9. 2x BI og 2y BI: Besøg på Ribe Biogas

1. 2. 2. 2. 5.-7. 5.-8. 5.-8. 5.-9. 5.-9. 6. 7. 7. 9.

3.stx SRP vejledningsdag 1.stx og 1.hhx AP-prøve 2x FY, 2x BI, 2y BI, 2z KE, 2s SA og 2tz SA: ”Projekt Alternativ energi” Posteroplæg for folkeskoleelever fra 8. klasse J-café, Puggårdsgade 3.hhx SRP-vejledning 1.stx NV-prøver 1.hhx ØG-prøver 2.stx Puljetimetilbud Brobygning fra 9. klasse, stx, hhx, hf Karakterer 2.hhx, 3.hhx, 2.stx og 3.stx offentliggøres 1.stx Faglige kommentarer offentliggøres 2x FY Ekskursion til Polytech 1.hhx Faglige kommentarer offentliggøres

3.-7. 7.

2.stx Puljetimetilbud 3.stx og 3.hhx SRP-opgaveformuleringer udleveres 7. 1.hf afleverer HI-opgave 7. HF: Offentliggørelse af vintereksamen 10.-14. 2.hhx SO2 10.-21. 3.stx, 3.hhx SRP-skriveperiode 13. 2.hf Afleverer KS-synopsis 17.-21. 1.hf Eksamen 19.-20. 2.hf KS-eksamen 21. 1. eud/eux Udlevering af eksamensplan og karakterer 21. 3.stx og 3.hhx SRP afleveres 21. Juleafslutning i Domkirken, stx og hf 21. Juleafslutning på Skyttevej eud/eux og hhx 21. Juleferie

Translokation

Tale til eux- og eud-elever Årgang 2018 - et udtryk der blandt andet bruges om vin, som er klar til at blive fyldt på flasker. Eller om eud- og eux-elever, som er klar til at gå videre i hovedforløb. En vinbonde anskaffer med mellemrum nye vinstokke. Nogen gror med saft og kraft og giver drueklaser, som modnes fint. Andre druer modnes meget langsomt – og nogle synes ligesom fraværende i drueklaserne. Men på trods af forskellige årsager lykkedes det som regel vinbonden at få høstet druerne og få dem på flasker. Hver vinårgang har sin egen historie, sin egen bouquet og sin egen eftersmag.

Således også på uddannelsesinstitutionerne. Hver årgang af elever har sin egen historie, sin egen karakteristik og sig eget renommé. Lad mig blive i billedsproget. I år har vi to forskellige vine: En eux-vin, der har modnet i 2 år – og en eud-vin, hvor druerne har ligget på egetræsfade i enten et eller et halvt år. Begge vine er kommet igennem kvalitetskontrollen, er fyldt på flasker, og skal nu ud og have vurderet deres markedsværdi og tildelt et antal stjerner. Kære eud-elever Sprogfag, dansk, engelsk, gloser, fremmedord, tegnsætning, ordbøger, tysk Var det ikke meget nemmere, hvis det hele

bare kunne gøres på jysk? Informationsteknologi, afsætning, erhvervsøkonomi, visuel markedsføring, handelsregning. Århh – alle de tal – var det ikke nemmere, hvis vi bare kunne lave en tegning? Studieværksted, praktik, fremlæggelser, sundhed og motion. Ville det ikke være nemmere, hvis vi bare kunne lave det hele på vores telefon? Ikea projekt, messe og event, iværksætteri, ungdomskultur. Uha - bliver helt træt ved tanken - trænger vist snart til en lur. Sådan kunne vi blive ved ... Men svaret er nej, nej, nej. Et merkantilt grundforløb lader sig kun gøre ved at følge den hårde vej. I har arbejdet – I har hygget jer – I har været her meget. I har forhåbentlig lært en masse – I er blevet målt og vejet. Socialt samvær, individuelle opgaver, gruppearbejde, eksamener – et helt år er gået. Nu sidder I så her – og har jeres grundforløb bestået. Og ja – vi har engang i mellem måttet uddele en ”skideballe”. Men det er kun, fordi vi vil jer det bedste – og vi ønsker held og lykke til JER alle. Tillykke med jeres grundforløb! Kære eux-elever Hold da op, hvor tiden går! I har nu gået her i 2 år! Belønningen har været tydelig de sidste dage, hvor I har fået medaljens forside at smage. I har modtaget knus og lange roser. Dejligt – efter at I har måttet slås meget med både engelske og danske gloser.

I SSO og eksamensprojekt har I anvendt det brede fag afsætning B. Også her har I haft en dygtig lærer i Kevin – det kan man både mærke og se. I har været heldige at have haft lærere, som hver især brændte for deres fag. Derfor er det også for dem en stor glæde at se jer med hue på i dag. Det håber jeg, at I senere i livet vil huske tilbage på. Når engang I om rigtig mange år bliver lidt grå. Ved fælles hjælp er I nu kommet i mål. Det er bestemt værd at fejre – og det gør vi senere med en skål. Et stort tillykke med 1. del af jeres eux! Carsten Nyvang

I har kæmpet med mange fag – og ikke sat alt på ét bræt. Anders har gjort, hvad han kunne, for at lære jer erhvervsret. I har designet og været innovative med Helle. Kevin har lært jer om VØ og det finansielle. I har forsøgt jer udi informationsteknologiens mysterier med Ulrik Rogge, her gælder det om at følge med – og ikke begynde at sidde og blogge. Engelsk B har I kæmpet med – og nogle har givet den gas Skriftligt og mundtlig under god supervision af jeres lærer Mads. Og Marcus har på sin rolige facon kæmpet med jer i Dansk A. Det er ikke et fag, man får foræret, men et fag man skal TA’.

Translokation Tale til hhx Tillykke studenter! Det er ubetinget årets bedste arbejdsdag i dag: Det er slut – slut med fraværssamtaler og trusler om at stoppe jeres SU, slut med at følge med i jeres skriftlige afleveringer,

slut med at se på snyd og plagieringskontrol, slut med sygemeldinger og fraværsregistrering i morgentimer uden lærere, slut med skemaændringer, vikarplaner og arbejd selv-opgaver. I dag høster jeg frugten: I dag ser jeg ud over jeres huer og tænker, at på trods af alt

bøvlet, så har I haft mere end 3.000 lektioner med lærere, som har givet jer viden og kompetencer, som har engageret jer i deres fag, som har inspireret jer, udfordret jer, ansporet jer – og nå ja, måske en enkelt gang kedet jer. Verden ser anderledes ud i dag, end den

gjorde i 2015, da I begyndte på skolen: Både den store verden og den politiske diskurs i Danmark, men også vores egen lille verden på skolen her er forandret. Lad mig starte med jer: Nu har I fået hue på, og I er klar til at fortsætte på en videregående uddannelse. Ud af sådan en årgang plejer der at vokse nogle jurister, et par gymnasielærere, nogle økonomer, folkeskolelærere og sygeplejersker, markeds- og finansøkonomer og en gang imellem et par journalister eller fysioterapeuter. Vi havde en censor i år, som var student her fra skolen – og jeg glæder mig til at møde jer igen, når I er godt i gang med jeres uddannelse. I mange år har de gymnasiale uddannelser været i højsædet, men der er sket noget, for i disse år taler politikerne erhvervsuddannelserne op på bekostning af de gymnasiale uddannelser. Hvad er det, der er på spil? Vi skal nok tænke tilbage til det fællesarrangement, vi havde sidste år i oktober, med professor i økonomi Ove Kaj Petersen. Ove Kaj Petersen gjorde det klart, at når politikerne taler om de unge – om jer – så taler de om den arbejdskraftressource, som skal sikre velfærdssamfundets overlevelse. Det er jer, der skal betale min pension og mine børnebørns skolegang. For at vi kan være sikre på, at der er nok på arbejdsmarkedet til at tjene de penge til samfundet, som bliver nødvendige, så passer vi på jer: Vi giver jer god skolegang, men vi prøver også på at opdrage jer, så I ikke begynder at ryge, så I kører med cykelhjelm, og så I spiser nogenlunde fornuftigt. Så længe I ikke ligger på hospitalet eller har nedsat lungefunkton, kan I arbejde på fuld tid, og er dermed en gevinst for butikken Danmark. Det er i det lys, man skal forstå det politiske ønske om flere elever på erhvervsuddannelserne og færre på de gymnasiale uddannelser: Eleverne begynder hurtigere at tjene penge til samfundet med en erhvervsuddannelse, og virksomhederne efterspørger faglærte i konkurrencen med udlandet.

I parentes bemærket, så er der selvfølgelig også det aspekt, at vi har brug for tømrere, elektrikere og VVS-folk, når vi skal have bygget hus, og vi har i det daglige brug for frisører, kokke og mekanikere, og vi ville nok også savne butikspersonalet og de kontoransatte, hvis de helt manglede. Men altså: Når politikerne har så travlt med at få jer hurtigt igennem uddannelsessystemet, handler det om arbejdskraftressourcen. Jeg må indrømme, at jeg tænker lidt anderledes end politikerne, for jeg tror, at I med jeres gymnasiale uddannelse tilfører vores samfund nogle andre og mindst lige så væsentlige værdier: Evnen til at analysere, en bredere forståelse af både samfundsfaglige og økonomiske begreber og evnen til at løfte en generel debat op til et abstrakt niveau. Det har vi simpelthen brug for i Danmark og i Europa. Derfor skal I se jeres studenterhue som et symbol på, at en hhxuddannelse er en ressource i jeres eget liv, men også er en ressource for fællesskabet. I har nemlig flyttet jer som mennesker og

har fået nogle teoretiske muligheder for at forstå verden og jeres egen placering i den i et lidt større perspektiv. Når historiebøgerne skal skrives om de år, I gik i gymnasiet, så tror jeg, at især tre episoder vil vise sig at få betydning i mange år frem: Flygtningekrisen fra 2015, briternes nej til EU fra 2016 og indsættelsen af Donald Trump som amerikansk præsident i 2017. Ingen af de tre begivenheder passer ind i den forestilling om den vestlige verden, som vi er opdraget med, og som vi siden afslutningen af 2. Verdenskrig har haft som pejlemærker: Menneskerettigheder, frihandel og demokrati. Hvis vi skal forstå, hvor skelsættende det er, at Europa lader migranter drukne i Middelhavet, at USA’s præsident omtaler den værste nulevende diktater med titusindvis af menneskeliv på samvittigheden som ”en leder med mange talenter”, og at Airbus taler om at flytte 14.000 job væk fra Storbritannien, så kræver det solid indsigt! Det er så centralt, at I kan noget historie, for historien er nøglen til at forstå, hvorfor

det ryster verden, når USA pludselig trækker sig fra store internationale aftaler eller svigter deres rolle i FN. Det er så vigtigt, at I kan noget international økonomi for at forstå, hvad det er, der er på spil i verden, når England, USA og Kina på hver sin måde ændrer spillereglerne for de globale handelsaftaler. Og det er helt centralt, at I har læst litteratur og kender til de forskellige perioder i kulturhistorien, hvis I skal blive i stand til diskutere de etiske dilemmaer, som vi står i. Lad mig givet et eksempel: Jeg har her i foråret genlæst Pelle Erobreren. Bogen handler om de allerfattigste svenske landarbejdere, som i desperation over forholdene i Sydsverige i slutningen af 1800-tallet, hvor deres børn bogstavelig talt dør af sult, bruger de sidste sparepenge på at komme med skib over Østersøen til Bornholm. Forholdene er ikke meget bedre i Danmark, og bogen beskriver hvordan landarbejderne og deres børn udnyttes af bønderne under næsten slavelignende forhold. Der er nogle klare paralleller til situationen i dag, men der er selvfølgelig også forskelle. Min pointe er bare, at når vi i dag diskuterer arbejdsmiljø, når vi diskuterer ulighed, når vi taler om flygtninge, når vi drøfter vækst og udvikling, skolegang, grøn omstilling – ja, så står vi på skuldrene af en historisk udvikling, som vi bliver nødt til at have med i vores argumentation. Menneskerettigheder, en høj grad af økonomisk lighed og demokrati er ikke noget, vi er født med, men det er opstået, fordi nogen har kæmpet for det – og i sidste ende har ofret liv for det. På grund af sygdom blandt lærerne var jeg i vinter censor ved nogle prøveeksamener i Det internationale område. Det var en rigtig god oplevelse: Flere grupper arbejdede med Me too-bevægelsen og satte kvindekampen i både en historisk og global kontekst, så det ikke blot kom til at handle om Kevin Spaceys overgreb, men også om kvindernes rettigheder i forskellige dele af

verden. Og det er præcis det, jeg vil frem til: Med en studentereksamen har I de bedste forudsætninger for at indgå i alle de helt nødvendige – og svære – samtaler, som jeres generation kommer til at tage. Når I skal finde politisk ståsted, og når I skal finde etisk eller religiøst fodfæste er jeg tryg ved, at I har en hhx-eksamen i bagagen: Gennem innovation, virksomhedsøkonomi og afsætning har I fået en helt grundlæggende forståelse for, hvordan handel og vækst skaber værdi, men også giver grundlag for investering og udvikling. I international økonomi har I arbejdet med, hvordan globale problemstillinger finder deres udspring, men også løsning, i konflikt og samarbejde mellem stater eller organisationer. At forstå, hvad der er på spil for Europa, kræver kulturteori og sprog, og det er derfor, at vi har sendt jer ud i verden: I har været i Tyskland, Spanien og USA. Jeg håber, at disse rejser har givet jer blod på tanden, så I rejser ud og oplever verden, som den også er: Fattig og beskidt, rig, skøn og multikulturel. Først når man har duften af dårlig forbrændt knallertbenzin i Kathmandus morgentåger hængende i næseborene, når tangoen fra Buenos Aires’ natklubber sidder i øregangen, eller når det uendelige Stillehav ligger ved ens fødder, forstår man rigtig, hvad det er for et globalt samfund, I nu har fået medansvar for at tage vare på og udvikle. Men handelsgymnasiets fag har også givet jer nogle af de basale redskaber, som I får brug for i jeres videre uddannelsesforløb: Med afsætning og erhvervsret har I fået en forsmag på de arbejdsområder, I kan møde i et kommende job, med matematik har I fået en helt grundlæggende forståelse for komplekse sammenhænge, og hvis I tænker efter, så har danskfaget givet jer en kulturel platform, som I kan stå på, når I skal definere jeres plads i danskheden, samtidig med at I måske har fået øjnene op for, at litteratur og film er andet og mere end

fantasy og amerikansk action. Det ville være naivt, hvis jeg sagde, at I skal glemme alt om uddannelsesloft og fremdriftsreform, for I er selvfølgelig nødt til at tage jeres valg af videregående uddannelse alvorligt. Men jeg håber, at I tager hjertet med i jeres valg, og at I nu – hen over sommeren eller i løbet af det næste år eller to – giver jer selv tid og rum til at tænke over, hvad det er for et liv, I ønsker jer. Når jeg ser ud over jer i dag, er jeg stolt: Nogle af jer har hængt i med det yderste af neglene for at nå hertil, og nogle af jer har virkelig kæmpet for at få et godt eksamensgennemsnit, som kan bringe jer langt, hvis det er det, I vil. Nogle af jer er den første student i familien, og andre af jer har nogle ambitioner, som I vil arbejde hårdt for. Men jeg er også stolt af de lærere, som I har haft. De er dygtige, og de har knoklet for, at det skulle gå jer godt til eksamen. Også selvom I ikke altid har været lette… Der har været pjæk og manglende afleveringer, I har drukket på hotelværelser, og I har haft mere travlt med Facebook og fester end med faglighed og finansiering. Men de har fået jer igennem, har fået jer til at præstere – de har taget ansvaret på sig og flyttet jer! Det skal I huske at sige dem tak for her bagefter. Og selvom der i jeres eksamensbevis står Ribe Katedralskole, så er det også en del af jeres historie, at I bliver de sidste studenter fra Handelsgymnasiet Ribe. Nu er det slut. Jeg håber for jer alle, at I om et halvt år står et eller andet sted i verden og tænker, at kun fordi I gik på Handelsgymnasiet Ribe og blev studenter fra Ribe Katedralskole forstår I, og accepterer I, at verden er større end det, man kan se fra domkirketårnet. Og hermed dimitterer jeg jer som årgang 2018. Tillykke med eksamen! Jacob Lund Jørgensen

Translokation

Studenternes tale, hhx 2018 markerer enden på tre års hårdt arbejde. Der er har været gode tider, og der har været dårlige tider. Vi har kæmpet. Vi har knoklet. Og vi har sejret! Når vi står her i dag, er det med huen på hovedet,

champagnen i glasset og med visheden om, at nu er det kun fremtiden, der venter forude. Tre år på Handelsgymnasiet båret frem af engagerede lærer, der ligesom os andre, har haft gode tider og dårlige tider, men det faglige niveau har været højt og lysten til at lære fra sig ligeså. Det har dog

ikke altid været lige seriøst, og en enkelt tur på Isvaflen i højt solskinsvejr var da heller ikke uhørt, vel Thomas? Vi har lært om livet, hvordan samfundet fungerer, og nogle af os har da også lært at tale til vores engle, hvilket vi kan takke heste- og englehviskeren for.

Det at komme til en ny klasse og starte en fælles historie med mennesker, man ikke kender, er altid svært, og der skal både gode og dårlige oplevelser til, før sammenholdet i klassen står stærkt. Der findes ikke nogen formel på en god klasse, for ingen mennesker er ens, hvilket også betyder, at ingen af vores tre klasser på hhx er ens. Selv inden for klassen, er det ikke alle, man kender lige godt. Der er nogle, man kommer nemmere ud af det med, og der er andre, hvor det tager lidt tid, og selv dette er ikke en garanti for noget stort venskab. Det vigtigste er dog respekten for og accepten af hinanden. Uden den kunne ingen af os stå her i dag med huer på hovedet. Det er respekten mellem lærerne, respekten mellem lærere og elever og respekten mellem os elever, der skaber den synergi, som gør skoledagen lidt nemmere og sjovere, og som gør, at når vækkeuret ringer, og aftenen forinden blev lidt sen, så rejser man sig fra sengen, for man glæder sig til at komme i skole. Man

glæder sig faktisk til at lære noget. Det er kendetegnet for Handelsgymnasiet Ribe, og selvom I snart flytter i nye bygninger, håber jeg, skolen aldrig mister denne evne, for dét der adskiller jer fra ”bare” at være et gymnasium, er den helt særlige stemning og atmosfære, som beviseligt har gjort, at Handelsgymnasiet Ribe er et af Danmarks allerbedste gymnasier, hvad angår karakterer og i særdeleshed trivsel. Når i dag er slut, når studenterkørslerne om lidt er overstået og velnydt med gedigne tømmermænd til dessert, er det tid til, at vi spredes for alle vinde. Nogle af os tager et sabbatår og bliver hjemme i andedammen. Nogle af os tager direkte videre på videregående uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet i elevstillinger, og nogle af os flytter udenlands hvad enten det gælder en måned, et år eller et helt liv. Når vi står her, har vi fokus på det, der skal ske lige om lidt. Men inde bagved går vi alle og tænker på fremtiden. Det kan være glade

tanker, det kan være nervøse tanker, og det kan være usikre tanker. Nogle af os har faste drømme og mål, som vi kan spejde i horisonten, og hvor vejen ligger forude – lige og fuldstændig planlagt. Andre af os er mere i tvivl og lader lysten tage os derhen, den nu tager os. Fælles for os alle er, at vi vil opleve bump på vejen, for selvom vejen ser lige ud, så er der altid sving, og nogle af os kan endda blive tvunget til tage omveje. Derfor husk på, at drømme og fremtidsplaner er godt; men man kan ikke nyde fremtiden eller ændre på den. Fremtiden bringer, hvad fremtiden bringer. Det, vi kan ændre på, er det, der sker lige nu og her. Derfor nyd og tag aktiv del i jeres samtid og være glade for, at I har fået en hue med den rigtige farve, for, som vi alle ved, er en rigtig studenterhue blå. Uanset hvad, så lad ikke andres drømme og fremtidshysteri bestemme over jer. Tak! Søren Christensen, hhx

Translokation – rektors tale til studenterne

Kære studenter Vi har talt sammen næsten hele natten. Og her, der er det, så gået i stå. Rundt om, der ligger folk og sover. Jeg ved ikke rigtigt, hvorhen vi skal gå. Sådan skrev Niels Skousen for cirka 50 år siden i sangen ”herfra hvor vi står”. Jeres forældre, eller måske snarere jeres bedsteforældre kender rockgruppen Skousen og Ingemann, og man kunne med en lettere omskrivning spørge således: Vi har talt sammen næsten hele natten. Er der mon stadig noget at tale om i 2018? I år er det 50’året for ungdomsoprøret. Det vil sige oprøret startede i virkeligheden nogle år tidligere i USA, men med vanlig

manglende selvbeskedenhed regner vi 1968 for det rigtige tidspunkt for ungdomsoprøret, da det var på det tidspunkt, det begyndte, først i Paris og senere i København. Uddannelsesstederne blev ideologiske kamppladser, og den 24-årige Niels Skousen var på det tidspunkt i gang med medicinstudiet; men han ville hellere spille guitar og skrive sange. Hvad var det mon for nogle idealer, der optog unge for 50 år siden? De var født i efterkrigsårene, havde hørt om 2. Verdenskrigs rædsler fra førstehånds kilder. Det var naivitet og uskyld, der prægede de unge. Man havde jo set, hvor galt det kunne gå, og var overbevist om, det ikke kunne eller måtte ske igen. Så meget stærkere blev da også reaktionen, da man oplevede Vietnamkrigens gru, Den

kolde krigs fjendebilleder, et militærdiktatur, så tæt på os som i Grækenland, og ikke mindst truslen om en altødelæggende atomkrig. Verden var åbenbart slet ikke så lys og ideel som først antaget, naiviteten og uskylden var en utopi. Derfor kom et ungdomsoprør, der fandt sit udtryk på mange fronter. Selv i Ribe kan man se det spæde oprør, hvis man betragter studenterbillederne fra 1970. Her er de hvide studenterhuer erstattet af sømandsbusseronner og langt fuldskæg. I musikkens verden var det rockmusikken, der udtrykte protesten. Skousen siger selv; ”vi gik fra teaktræsreoler, solgryn, sovs og kartofler til Jimi Hendrix og The Who”. På Københavns Universitet sad musikforskeren Erik Wiedemann og udtalte, at den elektriske guitar ville få en meget kort levetid. Det fik han så IKKE ret i. Ungdomsoprøret gjorde op med mange af de kulturelle krav og normer, der var styrende for de unges liv. I dag, 50 år senere, er det helt andre udfordringer, I står overfor. Det er ikke tilfældigt, at Skousen kaldte sin sang ”Herfra hvor vi står” og ikke ”Herfra hvor jeg står”. Den frisættelse fra krav og normer, som blev sat i gang for 50 år siden, har ført til, at det nu er nye bjergtoppe, der skal bestiges. Spørgsmålet i sangen burde i dag ikke hedde ”hvor skal vi gå hen?”, men snarere ”hvor skal jeg gå hen?” I står over for et uendeligt mulighedsrum, et rum, der for nogen kan opleves lige så skræmmende, som 68- generationens frygt for atomkrigen. Det er nu blevet den enkeltes kamp i forhold til, hvad der skal præsteres i uddannelsessystemet, og hvordan ens liv skal eksponeres på de sociale medier. Evalueringsinstituttet har netop afsluttet en undersøgelse af, hvordan fagligheden

i det almene gymnasium har ændret sig i de sidste 50 år. Kompleksiteten er blevet større, fagligheden er blevet bredere, men timetallet er blevet mindre (vi går ikke længere i skole om lørdagen), og det spørgsmål, der naturligt melder sig, er, hvorvidt den faglige fordybelse er blevet sat under pres. Undersøgelsen bekræfter ikke dette, og jeg vil også tillade mig at betvivle det. I vil vælge livsbane, uddannelse og arbejde, I vil specialisere jer og tilegne jer den nødvendige faglighed på et givet område, og det vil, for jer, blive et livslangt projekt at tilegne jer ny faglighed i det foranderlige samfund, vi lever i.

Nogle forskere mener at ”Unge i dag er verdensmestre i demokratisk dannelse, men mindre aktivt kæmpende for forandringer i samfundet end nogen anden årgang siden ungdomsoprøret”. Står I alle sammen i virkeligheden over for et håbløst projekt? Svaret er selvfølgelig nej! Lige nu er I berusede, allermest af lykke over den overståede eksamen, og I oplever en stor følelse af frihed. På et tidspunkt melder virkeligheden sig, og så er min påstand, at I er klædt ualmindeligt godt på, når det kommer til livsduelighed. I har i to eller tre år færdedes hjemmevant på Ribe Katedralskole. I har fået en historiebevidsthed og en oplevelse af, at I er en lille del af en meget lang historie. Det er ikke sikkert, I allerede i dag kan mærke det, men hvis I spørger nogle af de mange jubilarer, der er til stede, vil de nikke genkendende til den fællesskabsfølelse, der er blevet etableret gennem skoletiden. Mennesker har brug for fællesskaber, det var stenaldermenneskene klar over, de holdt sammen, det øgede nemlig chancen for overlevelse. Vi søger sammen med og føler sympati for mennesker. Lad være med at tro, staten elsker jer, eller at Instagram elsker jer, de vil i

bedste fald bare tjene reklamekroner på jer. Robin Dunbar, en af verdens førende hjerneforskere, har lagt navn til den anerkendte konstant Dunbars tal, der dækker over det maksimale antal venner der er plads til i en menneskehjerne. Tallet er 150, tænk over det og tjek selv antallet af jeres venner på facebook. Men et fællesskab uden ånd er ikke et meningsfuldt fællesskab. Professor HansJørgen Schanz (det var ham I mødte ved reformationsjubilæet) beskriver det således; ”et fællesskab uden ånd er som et sammenrend ved et busstoppested, hvor man nok er sammen, men ikke fælles om noget – eller som en menneskeflok i en lufthavn. Faktisk er det ånden, der binder os sammen – i en lufthavn er der absolut ingen ånd.” At tænke ånden med i uddannelsesprojektet er derfor helt afgørende. Den skolegang, I har gennemgået her på Ribe Katedralskole, er lagt til rette ud fra en forståelse af uddannelse som et dannelsesprojekt, ikke udelukkende en jagt på bestemte færdigheder, men i lige så høj grad en tilegnelse af viden og livsoplysning i nogle fællesskaber, der kan tjene som ramme for dette dannelsesprojekt, således at det ikke alene bliver den enkeltes ansvar. Der er stadig noget at tale om i 2018. I har fået ressourcerne. I har nu mulighed for at gå ud som aktive samfundsborgere og påvirke jeres omverden, stå fast på nogle værdier og ikke svaje i vinden ved den første storm, I løber ind i. I skal tale sammen, og I skal finde en retning at gå i. Det handler ikke om at gøre oprør mod noget, men for noget. Gå ud og find jeres tids oprør. Jeg vil ønske jer alt det bedste for fremtiden. Hermed dimitterer jeg årgang 2018 fra Ribe Katedralskole. Kristian Bennike

Translokation

Studenternes tale, hf Kære allesammen Velkommen og stort tillykke til alle I studenter! Vores tid sammen startede for to år siden, hvor vi for første gang stiftede bekendtskab med skolen og hinanden, her stod vi spændte og nysgerrige og ventede på, hvad tiden ville bringe. Herefter startede vores dannelsesrejse, med introfesten, hvor vi smånervøse så hinan-

den an og stiftede de første spæde bekendtskaber. Vi fortsatte mod Ømborg, på en ryste-sammen tur. Her blev vi stillet overfor faglige og praktiske opgaver, som gjorde, at vi kom tættere ind på livet af hinanden. Vores rejse fortsatte til den fantastiske storby, Berlin, hvor vi var på vores studietur. Her fik vi vores kulturelle kuffert fyldt op med oplevelser, som for eksempel turen til stasi-fængslet, hvor grusomhederne kom helt under huden på os alle sammen. Det gjorde stort indtryk på alle. Her så vi reali-

teterne i øjnene på anden vis, end hvad den gængse læsning i historiebøgerne kunne byde på. Når vi i dag ser tilbage på førnævnte dannelsesrejse, står vi tilbage som forandrede mennesker. Med styrkede kompetencer har vi fået vinger, vinger, og mod til at flyve ud i livet. Vi flyver alle ud på en ny rejse, sabbatår, studerer videre eller hvem ved, hvad tiden os bringer. Måske kommer der bump på vejen, men tiden her har blandt andet lært os, at man rejser sig igen, og kæmper for alt, hvad man har kært.

Tak til Ribe Katedralskole, som med smukke og historiske omgivelser, har dannet ramme om to fantastiske år. Tak til vores to fantastiske tutorer Katrine Lund Jørgensen og Bjørn Paulsen, I har en helt særlig plads i vores hjerter, I har om nogen været vores faste holdepunkt og har hjulpet os igennem de to år. Tusinde tak! Ej at forglemme, resten af vores kære

lærere, der har hjulpet med opbakning og støtte, så vi kom helskindede igennem. Kære 2o og 2p, i dag har vi pakket vores venskabelige genvordigheder væk til fordel for minderne om det gode samarbejde, vi har haft på tværs af klasserne, og de hyggelige tider. Tak for det. Nu hvor vi står på tærsklen til at blive spredt for alle vinde, vil vi citere Søren

Kierkegaard, som sagde ”Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns”. Vi kan ikke altid planlægge de vigtige ting i livet, vi skal gribe dagen og i stedet være tilstede og være nærværende når de sker. Med disse ord vil vi igen, ønske et stort tillykke, og held og lykke til alle i fremtiden! Anders Koch, 2o Casper Skovdal Ankersø, 2o

Translokation

Studenternes tale, stx Kære alle jer, kære alle os; kære alle studenter fra Ribe Katedralskole. Kæmpe stort tillykke! Klædt i rødt, i blåt, i sort, i hvidt, så smukke og strålende, står vi her i dag, som nyudsprungne blomster, klar på livets udfordringer. Netop i dette øjeblik ser vi frugten af tre års hårdt arbejde – vi har nået det mål, som for os alle har syntes helt umuligt i ny og næ. Med en studenter eksamen er vi nu klar til at begive os ud på nye rejser med nye mål. Vi skal ud af de trygge rammer, som Ribe Katedralskole

har skabt for os i disse år; i hvad der føles som et utal af dage, har disse smukke bygninger rummet os, og alt hvad det indebar. I disse år er det os, som har givet skolen liv, helt fra de spæde første dage, hvor bare det at finde fra SV til kantinen kunne være en udfordring, og til nu, hvor alting gøres for sidste gang. Der har været mange bump på vejen, mange undskyldende blikke til vores kære lærere, når man igen ikke fik nået alt, hvad man skulle. Igen og igen har I båret over med os, kære lærere, og repeteret hvad vi glemte, som I gjorde det med årgangene før os, og som I vil gøre det med de næste.

Uden jer var det slet ikke gået. I skal have stor tak. Hvilket kaos ville det ikke have været, hvis blot en enkelt af skolens ansatte ikke havde været her; lige fra rengøring til skemalægning og pedellerne som suser frem og tilbage med stole i Salen; hvis vi selv skulle have stået for alt dette så, jah... Den var nok ikke gået! En værdi, som vi alle på skolen skal være med til at bevare, er accepten af mangfoldighed. Accepten af at vi alle er forskellige, at vi alle har forskellige interesser og egenskaber, og at det alt sammen har værdi. For uden en eneste af os, ville det ikke være det samme. Vi sætter

alle vores præg på stemningen, og skal sammen bevare modet til at blive og forblive, hvem vi er. For diversitet og mangfoldighed er store og vigtige ord, og det er helt på sin plads at være stolte af at kunne repræsentere disse værdier. Dette håber jeg, at vi alle vil bringe med os videre, så vi kan være med til at sprede budskabet om, at det er godt at være den, man er. Når vi nu om et øjeblik skal køre af sted, væk fra disse år, i hestevogne på ræd og række, skal vi se, hvordan vi bor hver især, og få et lidt større

indblik i, hvem hinanden er, hvem vi har delt de sidste tre år med, inden vores gymnasietid for alvor er forbi. For ingen årgang uden en studenterrunde og jeg ved, at vi alle har glædet os, og jeg ved, at forældrene har stået i køkkenet for at kunne diske op med lækkerier; det ene efter det andet. Dét kan I tro, vi sætter stor pris på, og ih, hvor vi glæder os! Det er blevet tid for os til at vige pladsen til de næste i rækken, og med glæde springe ud i en ny æra, hvor vi skal finde en mening med den længe ventede

frihed. Vi skal finde noget at give os til, hvilket sandsynligvis kan blive en større udfordring, efter at vi har været fuldt beskæftiget de seneste par år. Vi skal finde ud af, hvem vi vil være, og hvordan vi bliver det. Vi skal ud og undersøge en verden som er ny og ukendt, det bliver spændende, og det bliver skræmmende; Ribe Katedralskole lukker os nu af sin favn og lader os flyve mod ukendte trætoppe, hvor vi forhåbentligt atter vil finde fodfæste. Stort tillykke! Røskva Rosa Grønager Thulin

Translokation – Undervisningsministerens hilsen til studenterne, stx, hf

Tak for ordet – og tak for at give mig lov til at sige et par ord til jer studenter på denne store og traditionsrige dag. Kære studenter! Hvor er jeg glad for at være med i dag – og dele lidt af dagen med jer – inden I skal ud i hestevognene og feste i hele Ribe. I dag er en helt særlig dag. I dag

er en mærkedag af de helt store. I dag er en milepæl i jeres liv. I dag bliver I studenter. Og hvor ser I flotte ud. I har ydet et kæmpe stykke arbejde. Selvfølgelig her de sidste uger, hvor I har læst til eksamen. Men også gennem de sidste år. Og nu er I endelig nået hertil. Med huen på hovedet, eksa-

mensbeviset i hænderne – og fremtiden lige foran jer. De sidste år har garanteret budt på lidt af hvert. På hårdt slid. På lektier. På opture og nedture. På kærestesorger, fester, oplevelser og erkendelser. Det er alt sammen erfaringer, I kan tage med jer videre i livet. Alle de erfaringer – både når det gik

strygende, og når det gik mindre glat – de har stor betydning for den dannelsesproces, I er i fuld gang med. Og husk – den dannelsesproces, den handler også om noget, der rækker ud over jer selv. Det er faktisk ofte, at man opdager sider af sig selv i mødet med andre mennesker. Når man gør noget meningsfyldt for andre. Mange af jer skal nok i gang med at læse videre efter sommerferien. Og studielivet kan godt i perioder føles ensomt eller slidsomt. Men så vil jeg opfordre jer til at gå på opdagelse i civilsamfundet. Bliv frivillig, start en forening, undervis nogen i noget! For det er også alt det – uden for én selv – som giver livet fylde. Det er også her,

I lærer jer selv bedre at kende. En studentereksamen er et glimrende fundament at bygge videre på. Og uanset hvad I hver især vælger at kaste jer ud i – så kan I bruge den viden, I har med jer her fra Ribe Katedralskole. I har fået lov til at fordybe jer i forskellige faglige områder. I har fået kundskaber og dannelse. Det er et privilegium – og en gave. Og selvom det måske ikke føltes sådan alle de mørke aftener i januar, hvor afleveringerne tårnede sig op – så håber jeg, at I vil indse hvor meget frihed, denne gave faktisk giver jer i jeres liv. Den gave og den frihed – den kan I takke jer selv for! Men jeg synes også, I skal give jeres lærere et ekstra fast håndtryk i

dag, inden I vinker farvel fra hestevognens lad. For uden dygtige lærere, stod I ikke her. Og måske skal I også lige give jeres forældre et særligt godt kram – for mon ikke, de også har bare en lille bitte del af æren for, at I kom op hver morgen og fik medspil og modspil, når I trængte til det? Kære studenter. Nu er gymnasietiden forbi. Inden længe er I spredt for alle vinde. Så husk nu at nyde de næste dage – de er både dyrebare og flygtige! Tillykke med huen! Det er godt gået! Held og lykke med fremtiden og livet! Undervisningsminister Merete Riisager

Translokation Ripensersamfundets legatoverrækkelse, stx, hf Kære Studenter På Ripensersamfundets vegne vil jeg gerne ønske jer alle hjerteligt tillykke med vel overstået eksamen. Det er jeres dag i dag. Glæd jer og nyd øjeblikket. Det bliver ikke ret meget bedre, – I vil kunne huske det resten af jeres liv. Også hjerteligt tillykke til alle jubilarerne, som er kommet her i dag for at opfriske minder fra tiden på Ribe Katedralskole. Jeg håber, I vil få en rigtig god dag her på skolen, og ved jeres egne arrangementer ude i byen senere i dag. Ripensersamfundet har til opgave at bevare og udvikle sammenholdet mellem tidligere elever fra Ribe Katedralskole og sikre forbindelserne tilbage til skolen og til byen. Det har vi gjort siden foreningens oprettelse i 1912. Dengang var der kun ét universitet i Danmark, nemlig i København, og man skulle tage hele to færger for at nå derover. I dag er der uddannelsesinstitutioner overalt i landet, forbindelsesvejene er korte, og de sociale medier knytter folk sammen. Er der fortsat brug for Ripensersamfundet i denne nye virkelighed? Naturligvis er der det, men vi skal redefinere vores rolle. Det er vi i fuld gang med, – og vi har brug for jeres hjælp. Derfor vil jeg opfordre jer til at melde jer ind i Ripensersamfundet, og være med til at sætte jeres præg på udviklingen. Vi har cirka 1.400 medlemmer, men vi vil gerne være mange flere. Én af Ripensersamfundets opgaver er at medvirke ved uddeling af Katedralskolens legater. Vi har også vores egne to legater, nemlig Dimittendlegatet på 7.000 kr og Jubilæumslegatet på 5.000 kr. I fundatsen

for de to legater går som en rød tråd, at modtagerne skal have bidraget til sammenholdet på skolen og været aktive i udvikling af skolens sociale liv. Indstillingen af legatmodtagerne er foretaget af skolen. Vi starter med Dimittendlegatet på 7.000 kr. Om modtageren hedder det blandt andet i indstillingen, at:

”... Hun imponerer med et højt refleksionsniveau, og i det fælles klasserum bidrager hun altid med modne og vægtige refleksioner. Legatmodtageren er meget vellidt, og både elever og lærere har haft glæde af hendes venlighed, positive indstilling samt humoristiske sans. Hun er en god kammerat,

der har blik for, at alle skal have det godt, og hun er altid hurtig til at tage ansvar samt bidrage til fællesskabet og den gode stemning. Legatmodtageren har været tovholder på mange sociale arrangementer samt engageret sig i skolens caféråd. Hun er altid frisk på hygge og fest, og det er der utvivlsomt mange, der vil nyde godt af de kommende dage. Stort tillykke til Laura Wulff Paaby” Dernæst er der 100-års jubilæumslegatet. Om modtageren skriver skolen blandt andet i indstillingen, at hun er: ”..en dygtig og nysgerrig elev, som har bidraget til dynamik i undervisningen med

sine selvstændige betragtninger, og til en god kemi i klassen med sit sociale væsen. Hun er en person, som udfordrer sig selv både på det faglige og det personlige plan. En person, som er nysgerrig på livet, verden og folk omkring sig. Hun repræsenterer i høj grad almendannelsens værdier med sin interesse for et bredt udvalg af sproglige, naturvidenskabelige og kunstneriske fag, samt kulturelle oplevelser og aktiviteter udover den daglige skolegang. Årets modtager af legatet har karisma og er vant til rampelyset, men har samtidig fødderne på jorden og er kendt på skolen som en god ven. Hun er også kendt for sin stemme. En stemme, som adskillige koncertoptrædener på og udenfor skolen har vidnet om er

smuk, men som også er en stemme, der er helt hendes egen. Årets 100-års Jubilæumslegat går til: Røskva Rosa Grønager Thulin” Et stort tillykke til jer begge! Til sidst vil jeg gerne takke Ribe Katedralskole for forbilledligt samarbejde i det forløbne år. Og endnu engang stort tillykke til alle dimittender og jubilarer! Lige efter translokationen er Ripensersamfundet, traditionen tro, vært ved en reception for dimittender, lærere og jubilarer. Receptionen finder sted i skolens Sal. Vi glæder os til at se rigtig mange af jer. Tak. Hans Jørn Kolmos

Berlins skjulte skatte, 1.hf 1p og 1o’s rejsedestination for studieturen var storbyen Berlin. Det blev en udbytterig tur, der bragte mange kulturelle og historiske oplevelser med sig, for ikke at tale om fællesskab og en hel del hygge! Fællesskabet og hyggen blev nemlig sat i fokus i Berlin. Under hele turen havde vi fritid efter kl. 17. Det var her, vi fik rigeligt med tid til at snakke sammen på kryds og tværs. Dette foregik blandt andet på vores hostel All Inn, hvor vi spillede en del kortog brætspil på værelserne og i fællesarealerne. Men vi var også meget i området omkring Grünberger Strasse 54 i det gamle Østberlin. Her var der et skønt udvalg af hyggelige cafeer, billige restauranter, og små sidegader, man kunne gå ture i. Det var også her, vi selv gik på opdagelse efter aftensmaden. Der var altid en dejlig aftenstemning på gaderne, så det var ikke svært at hygge sig rigtigt med lækker mad og godt selskab. Den sidste aften bød på fællesspisning for begge klasser, så vi kunne sige farvel til Berlin med en masse fællesskab i tankerne. Hyggestemningen mødte vi dog også andre steder end i vores eget kvarter omkring hostel. En af dagene blev der tid i programmet til en hurtig frokost på Alexanderplatz, før vi skulle mødes under fjernsynstårnet.

Solen tittede frem bag skyerne og skinnede på os og Berlins pulserende dagsliv. Stemningen var i top. På pladsen under fjernsynstårnet var der latter, musik og freestyle dansere, der viste deres talent frem. Den sidste eftermiddag kunne vi vælge mellem shopping, som blandt andet foregik på Alexanderplatz og Kurfürsten Damm, eller en tur på vandet med kanalrundfart. Der blev shoppet igennem på de berømte gader, og der blev hevet en del nyt tøj og finurlige souvenirs med hjem. Selv deltog vi i den af Bjørn Paulsen så varmt anbefalede

bådtur, som blev en kold, men yderst hyggelig oplevelse. Her blev der bare grinet og snakket i stor stil med en kop varm kakao i hånden. Vi fik også lidt historie med, da der gennem højtaleren blev fortalt om de omkringliggende bygninger på vores vej. Kriges indprentning Udover aftner med glade folk og god mad, oplevede vi også en mere barsk side af Berlin og dens fortid. Vi fik nemlig set en masse af Berlins historie, blandt andet 2. Verdenskrig og Den kolde krig. Vi be-

Berlins historie og krigene, men man mærkede stadig ofte, hvordan historien har sat sine spor. Derved mærkede man så også, hvordan Berlin på mange områder har vokset sig ud af sin fortid.

søgte et STASI-fængsel kaldet Hohenschönhausen kendt fra filmen De andres liv. Her fik vi et indblik i, hvad det ville sige at blive holdt fanget i et fængsel som kritiker af DDR, og der blev fortalt om, hvordan livet generelt var i Berlin og resten af Tyskland før 1989. Story of Berlin var også et stop på vejen. Et museum om hele Berlins historie, men især Den kolde krigs tid gjorde indtryk. Forskelle mellem Øst- og Vestberlin blev fortalt ved brug af lyd- og lyseffekter, bl.a. vistes to fuldt møblerede lejligheder fra henholdsvis Øst og Vest, hvor imellem der var ophængt en model i fuld størrelse af verdens første atombome, Little Boy!! Dét, der for alvor satte tankerne i gang, var rundvisningen nede i kælderen, hvor der var indrettet en stor atomsikret bunker, som dog aldrig kom i brug. Det var en ubehagelig oplevelse at gå rundt mellem de hundredvis af senge, der ikke engang var to meter lange. Man var 4.000 mennesker om at dele meget få kummerlige toiletter

og køkkenerne serverede kun dåsemad - og meget lidt af det. Princippet for at blive lukket ind var ”først til mølle”. De første 4.000 blev lukket ind, og derefter blev døren lukket, selvom du måske kun fik halvdelen af familien med. Vi gik lidt længere tilbage i tiden til 2. Verdenskrig og besøgte Saxenhausen, som var en koncentrationslejr under krigen. I det kolde snevejr vandrede vi rundt i denne kæmpestore lejr, og hørte om dens system og fangernes liv der. Vi så gaskamre, sovesale med uudholdelige forhold og mange andre rum, som man stadig kan gyse over i dag. I alle de rum, vi så, var en forfærdelig stemning, som ikke glemmes så nemt. Alle talte om de oplevelser og mennesker, som vi så, hørte og læste grusomme detaljer om. Man blev efterladt med en masse ubegribeligt stof til eftertanke. Den bidende kulde, vi gik rundt i, blev hurtigt glemt. For selvom det sneede, var det ikke vejret, der gav os gåsehud. Vi så ikke kún ting, som omhandlede

Det alternative Berlin Mange af de ting, vi oplevede, var noget, jeg havde hørt om, før vi tog afsted. Men vi oplevede også ting, som jeg slet ikke vidste, Berlin gemte på, for eksempel kunst, graffiti og streetart i gaderne. På en tre timers rundtur onsdag viste to streetart kunstnere os en mere alternativ side af Berlin. Her kom vi ud og rundt i mange gemte og spændende kroge af byen. Vi så, hvordan man har brugt kunsten på ting som lygtepæle, mure, broer, huse, hegn og meget andet. De fortalte om, hvilken betydning der lå bag værkerne, og det var fascinerende at høre, hvor meget kunstneren havde lagt i noget så stort som en malet bro eller et lille klistermærke. Busture og en tak til Berlin Vores otte timers busture frem og tilbage var lange, men stadig meget hyggelige. Bussen var fuld af liv, især på turen derned, og snakken gik. Her blev der også spillet spil og snakket om de kommende oplevelser. På turen hjem var folk mere trætte og fyldt op med alle de minder og oplevelser, vi havde haft. Sammenholdet var blevet langt stærkere mellem alle, så selvom vi var trætte, var vi også glade. Der blev også snakket om, hvad det bedste og det værste var, og om, at vi godt kunne være blevet der en uge mere. Så en stor tak til Berlin! Byen er klart noget, som kan anbefales! Karen Krog Nielsen, 1o Laura Pedersen, 1o

2s i hjertet af Europa, stx For en samfundsvidenskabelig klasse må Bruxelles være oplagt, når man taler om destinationer for studietur. Som den første klasse i Ribe Katedralskoles nu lange historie var 2s i Bruxelles på studietur, og der håber vi, at andre klasser også vil rejse hen. Når man taler om Bruxelles, er noget af det første, der falder en ind, EU og dets forskellige instanser. Vi havde æren af at opleve Europa Parlamentet indefra i form af en rundvisning af det danske medlem, Morten Lykkegaard fra Venstre, som også gav os en opdatering på den politiske situation set fra både et dansk og et europæisk perspektiv, hvor BREXIT også blev belyst. Selv for de elever, der ikke synes, politik er den mest spændende del af samfundsfag, var dette meget underholdende og lærerigt. Men alt skal jo ikke handle om politik, selvom man er i midten af det politiske hjerte i Europa, for Bruxelles byder på mange spændende oplevelser, som er et must, når man befinder sig i byen. Der er nok ikke mange, der ved det, men mange af de tegneserier, vi kender og har læst, da vi var børn, kommer faktisk fra Belgien og dermed også Bruxelles. Én af de mere kendte er den altid eventyrlystne journalist Tintin. I Bruxelles har man dedikeret et helt museum til belgiske tegneserier, hvor Tintin fylder en stor del af museumsbilledet. Vi var så heldig at have en meget passioneret guide, der oven i købet kunne tale dansk. Guiden forklarede os tegneseriens verden, dens uendelige muligheder og dens tidløshed. Sande klassikere.

Efter Verdensudstillingen i 1958 fik mange værker lov til at blive, men der er kun ét af dem, der er kendt af resten af verden. Det er Atomium. Vi taler nok på vegne af alle i klassen, når vi siger, at den var meget større end man skulle tro ud fra billeder. Den forestiller et jernatom forstørret mange gange op, så man faktisk kan gå rundt inde i det. Her fik vi også en rundvisning, hvor vi så de indre strukturer af dette kæmpe monoment, men samtidig fik vi også rundvisning i den særudstilling, der var der for tiden. Men højdepunktet på denne ellers spændende tur var nok, da vores guide begyndte at forklare os om det specielle ved den belgiske øl, tripel. Ved en tripel skal man lade den sidste bundslat blive i flasken, medens

man drikker øllen. Dette gør, at den sidste slat gærer videre og ændrer smagen på øllen. Dette skulle selvfølgelig prøves samme aften til aftensmaden. Hvis man skal se på Bruxelles som byrum, er den meget levende på den gode måde. Man ser hurtigt, at byen er meget slidt efter mange år som pulserende hovedstad for hele Europa, men det er det, der er med til at give Bruxelles charmen, som vi alle nød godt af. Alt i alt en meget hyggelig by med mange flere muligheder, der endnu ikke er blevet udforsket, og som vi håber, kommende samfundsvidenskabelige klasser kommer til at opleve. Søren Schrøder, 3s Rikke Breum Andersen, 3s Gitte Bjerregaard, 3s

3v MUA og 3v KEA i København, stx Vores klasse er ret speciel, da den er sammensat af tre studieretninger; Musik, Engelsk, Billedkunst - Musik, Matematik, Fysik og Kemi, Matematik, Fysik. Mandag den 8. oktober rejste vi alle – 21 elever og 2 lærere – mod København. Der var god stemning! Spil, samtaler, musik og slik underholdt os på den lange togtur. Generator Hostel gav os tag over hovedet fra mandag til onsdag, og det var både meget ungdommeligt og internationalt. Van-

drehjemmet lå utroligt centralt i forhold til restauranter, butikker, barer, historiske bygninger og så videre. Vi kunne på gåben nå omkring i byen til de fleste ting, og ellers gik det let med busser og metro. Musikeleverne fik tirsdag en rundvisning på det Rytmiske Musikkonservatorium i København af Niels Lyhne Løkkegaard, som er tidligere student fra Ribe Katedralskole. Han fortalte inspirerende om sin

vej gennem ungdomslivet og uddannelsessystemet til, hvor han nu befinder sig, som underviser på konservatoriet, komponist og international prisvindende saxofonist. Mange af os kunne perspektivere til vores eget liv, hvor vi står overfor vigtige valg for, hvad vi vil efter gymnasiet. Niels mente ikke, at det nødvendigvis var den lige vej gennem uddannelsessystemet, der var den rigtige. Det havde det i hvert fald ikke være for ham. Vi fik lov til at overvære en opførelse af et musikstykke, som en af de studerende havde komponeret. Derefter blev der givet feedback fra lærerne, og to af os elever fra Ribe fik også lov til at komme med nogle kommentarer til den meget specielle og utraditionelle musik, vi havde hørt. Kemieleverne var hele tirsdag fra kl. 8.4016.00 på Pharma, hvor vi af professor Dan Stærk blev undervist i spektroskopi. Han er en gammel Ribe Katedralskole-elev og en utrolig dygtig underviser. Skal hilse og sige, at spektroskopi er meget svært stof, men han formåede at formidle det på en sådan måde, at det virkede meget enkelt. Vi blev også vist rundt og så spektrometrene. Her’s er et indie-rockband med to fyre fra Liverpool og Norge, der med deres guitar, bas og elektroniske musik fyrede op for en fantastisk stemning på VEGA på Vesterbro i København tirsdag aften. En intim koncert, hvor vi kunne stå helt tæt på de to skæve typer; forsangeren i grønne smækbukser og bassisten, der dansede vildt omkring og fremkaldte smil hos alle. Onsdag besøgte musikeleverne Musikmuseet i København. Andreas Haar startede med en fremlæggelse om musikkens historie og var meget engageret, hvilket virkelig

fangede os. Efterfølgende fik vi lov til at spille på de to specialbyggede ”instrumenter”, der arbejdede med elektronisk musik. ”Mash Mashine” og ”Omni” hed de, og de var så sjove at spille på, at vi havde svært ved at stoppe igen. Imens var kemieleverne på H.C. Ørsted Instituttet fra kl. 10.00-16.00. Her havde vi først undervisning sammen med studerende fra 1. semester. Utrolig hyggelig klassestemning. På trods af at det var

”universitets stof”, var opgaverne faktisk ikke forfærdeligt svære, vi kunne stort set alle følge med – og ellers fik vi bare hjælp af de studerende. Efter lektionen skulle vi lave forsøg. Ved hjælp af titrering skulle vi finde indholdet af nikkel og kobber i et stof. Forsøget tog kun omkring 3 timer… Begge undervisere på H.C. Ørsted, Anders Døssing og Dan Stærk, var to meget sympatiske mænd, der havde sat megen tid af til vores besøg. Tirsdag og onsdag var altså for kemiele-

verne to hårde og meget faglige, men også udbytterige dage. Samlet set havde vi alle sammen, trods forskellige dagsordner, en rigtig god tur til hovedstaden. Vi var dog alle glade for at komme hjem til det stille jyske, med huse på maksimum 4 etages højde. Matilde Hausted, 3v

Store Heimdal 4. maj Gallafest for stx og hf - Ankomst

Den rĂ¸de lĂ¸ber

Indmarch

Dans og store smil

Mine stier – en kemilærer beretter En passion Da jeg fik mine nye ordbøger begyndte jeg at gå til italiensk på aftenskole. Og så begyndte jeg at rejse. Toscana, EmiliaRomagna, Piemonte, Marche, Sicilien, Umbrien, Cinque Terre, Lazio, Veneto, Lombardiet. Prøv lige at mærke stemningen fra de regioner – det er virkelig noget, der vækker længsel. Min frankophili blev til italophili. Jeg begyndte på italiensk på universitetet. Jeg tog på madmesser i Italien og smagte mig frem. Jeg fik også brugt nogle enkelte italienske gloser undervejs.

Færdigt arbejde og nye studier Efter min gode studentereksamen på Ribe Katedralskole fortsatte jeg på universitetet. Jeg kom omkring Odense, Roskilde og Københavns universiteter. Da jeg efter ihærdig indsats blev færdig med min PhD i kemi, ønskede jeg mig et sæt italienske ordbøger. Det fik jeg, og det var godt, for jeg trængte sådan til at undersøge og lære noget nyt. Og det skulle være en proces, jeg selv kunne styre. Noget som jeg ikke havde talent for, men som interesserede mig på mange måder. Det blev starten på et længere projekt for mig, der handler om, tror jeg, hvordan man kan gå til læring i tilværelsen. Opdage nye horisonter og udvikle sig. Hvad det har ført til, kan jeg heldigvis ikke sige særligt meget konkret om, men jeg kan virkelig anbefale at begynde på nye projekter – især nogle man ikke har lært om i skolen, eller har anlæg for.

Tradition Jeg havde ellers fået ansættelse som forsker inden for lige det område, jeg gerne ville – lægemiddelkemi. Efter ansættelse på Lunds Universitet, hvor jeg lavede grundforskning i organisk kemi, tog jeg springet ud i det private erhvervsliv med forskning og udvikling. Pludselig blev hjernens kommunikationssystem med signalstoffer levendegjort. Processen med at omsætte den nyeste viden til sammenhængen mellem kognitiv dysfunktion og ubalance på molekylært niveau blev en kæmpe udfordring. Arbejdsmiljøet var internationalt, innovativt og produktivt. Det gav muligheder for at finde nye stoffer, der kunne stimulere centralnervesystemet. Det var virkelig spændende at bidrage til, og på den måde håbe på at være med til at forbedre livskvaliteten for nogle af de mennesker, der bliver ramt af invaliderende sindslidelser.

Professionalisme Mine hobbyer blev forbedret ud i det italienske køkken. Jeg spiste sundere. Følte mig mere forbundet med de enkelte producenter, jeg havde mødt, og deres råvarer. Og ja, så begyndte jeg i egen virksomhed at importere italienske delikatesser. Hvis man kan kalde det for det, for det er i virkeligheden fundamentet for middelhavskost. Som har vist sig på alle måder at overgå andre tiltag til både livskvalitet og –forlængelse. Det er da dejligt at have under huden og tage med sig. Det har været enkelt, nærmest uimodståeligt fristende at begynde på andre aktiviteter. Jeg havde et pastakursus en overgang. Fantastiske timer med glade og nysgerrige kursister. Hvad skete der lige Jeg tror, kernen i min lyst til at undersøge, forstå og virke er, at jeg har været fri. Fri til at gå til og fra. Fri til at lære, indtil jeg selv var tilfreds. Fri for utidig indblanding og stillen til regnskab. Jeg følte, alt jeg lavede af den slags, var en bonus. Jeg følte, at alle de pauser og afbræk, jeg tog, var med til at gøre, at det, jeg lærte, nåede at bundfælde sig i mig, så jeg kunne tage det ordentlig

ind. Forstå det og gøre brug af det. Det er vist det, der kaldes internalisering. Det kan for eksempel betyde: Processen at konsolidere og indlejre sin egen tro, adfærd og værdier. Videreudvikling Jeg undrer mig efter flere års arbejde med og studier i pædagogik over, at jeg aldrig rigtigt er stødt på begrebet internalisering i læringsprocesser for gymnasieelever og på hf. Internalisering burde indeholde potentialet til at give alle elever gevinst uanset individuelle læringsstile og læreres valg af undervisningsform. Det er bare med at komme i gang med at forbedre elevers internaliseringsprocesser, eftersom humlen ved begrebet er senere at kunne gøre brug af det, der er lært. Det er bedre at være opvakt end oplyst. Vi kan blive bedre til at stimulere elevernes egen modning og stillingtagen til iværksætteri, disruption, nytænkning, selvstændighed, ansvarlighed, grønne investeringer, FN’s Verdensmål og bæredygtig adfærd. Vi muliggør, at eleverne opnår høje karakterer, men det ser ikke længere ud til, det er omkostningsfrit for alle. Der er for megen mistrivsel blandt elever. Måske er de ikke selv rigtigt med i det, de skal igennem. Det er lidt ærgerligt, når vi alle gerne vil give vores elever det bedste fra stx- bekendtgørelsens § 1 stk. 3 og 4, der handler om demokratisk dannelse. Lidt om hvad jeg ellers har foretaget mig Og hvad så mere? Hvad har jeg fundet på? Fire dejlige børn. Udlandsophold, iværksætterydelse til anden virksomhedsopstart, værtsfamilie for en italiensk udvekslingsstuderende, skak, tai chi, jazzkoncerter, vandrerture, lystfiskeri, film, rejser, litteratur og lidt poesi er det blevet til, ud over de almindelige interesser som familie, sport, hus og have. Andre studier har jeg også været i gang med. Afslag fra Statens Teaterskole. Afslag fra forfatterskolen i

væremåde og den måde, man er blevet opdraget til at skulle være på1. Min intuition siger mig, at vi kan vinde noget både som undervisere og elever i livet, hvis vi i Dessaus formulering erstatter ordet ”være” med ”lære”… Der er for mange krav og forhindringer for eleverne til, at de rigtigt kan nå at internalisere deres viden, og det er vigtigt for dem, at vi formår at give dem forudsætninger for at finde en balance i deres læringstilgang og personlige udvikling.

Lund. Det er med til at gøre, at jeg trives, hvor jeg er i dag. Hvad jeg har syntes mindre godt om – og nye veje Jeg er glad for, at jeg ikke lagde for meget vægt på vores institutprofessors ord, da han sagde, at studierne primært handler om at blive endnu bedre til det, man er god til. Jeg tror, man kan opnå mere personligt og interpersonelt ved at være alsidig og dele viden og betragtninger med andre. I hvert fald så længe man kan finde ud af at afstemme sine forventninger og forhandle med andre mennesker og desuden har sine egne værdier, visioner og handlekraft intakt. Indsigt og naturligt fundament i læring og i tilværelsen Som Fredrik Dessau så flot skriver: Den mest almindelige kilde til konflikter, er det misforhold, der består imellem ens egen

Begejstring for fremtiden Der er så mange ting i livet at betragte og anskue, og så mange muligheder for at dele, berige og skabe sammen med andre. Og hvis det virkelig skal flytte noget, må man vove. For at forbedre sig. For at have det sjovt. At kunne bidrage. At være til. Livet er omskifteligt, så det er godt at tage initiativet og flytte sig i den retning, man gerne selv vil. Og hvor skulle det så være hen? Tja, hvorfor ikke begynde med at lytte til, hvad de buddhistiske munke i Bhutan siger om livskvalitet? Det land i verden, hvor udviklingen opgøres i lykke. Prøv engang – gå til det på din egen måde A Jacob Jensen

Fredrik Dessau: En lille bog om kærlighed, Gyldendal 1996. Den mest almindelige årsag til konflikter er ikke, at mennesker er forskellige, men at de er uden forbindelse med deres naturlige medfødte følelser, og derfor ikke siger og gør, hvad de egentlig føler, men hvad de har lært at føle og mene, og hvad de tror, de skal gøre og ikke må gøre. De fleste af de uoverensstemmelser vi har med andre mennesker bunder i konflikter, vi har med os selv. Hvis et menneskes naturlige følelser ikke hænger sammen med, hvad det er opdraget til at føle, får det svært ved at møde andre mennesker uden at overføre den uoverensstemmelse på forholdet til dem. i

Et 30 års jubilæum i biologilokalet Når jeg har et undervisningsforløb om livets oprindelse og udvikling, tager jeg en 250 mL’s Erlenmeyerkolbe ned fra hylden i biologilokalet og viser eleverne den helt klare, brunlige væske med et par kødstykker i. Der er ingen tegn på mikrobiel vækst eller ilde lugt. Det hele er helt sterilt. Måske ikke så mærkeligt umiddelbart, når man ser, at der er en prop i kolben.

Men når eleverne bliver gjort opmærksom på, at der sidder en lang gummislange igennem proppen, hvorigennem der er fri adgang for den omgivende luft i klasseværelset til væsken i kolben, bliver det lidt mere tankevækkende. Når jeg så læser op fra den påhæftede seddel: Tunge, kogt i 5 min. d. 5/4 – kl. 15.00, bliver mange overraskede over, at der, efter flere måneder (afhængig af hvornår på året vi befinder os), ikke bare er det mindste tegn på forrådnelse i kødet og suppen. Og når jeg så trumfer med at læse årstallet op: 1988 – er overraskelsen total. Væsken er altså i skrivende stund på 30. år stadig steril og klar, selvom der har været adgang for luft fra biologilokalet – en luft, som mange af vores elever ved, indeholder store mængder ”kim” der, når de falder ned i åbne petriskåle, giver anledning til vækst af bakteriekolonier. Det har eleverne selv undersøgt eksperimentelt. ”Kimene” er allerede eksisterende bakterier, der er hvirvlet op i luften under den aktivitet, der i løbet af dagen er i lokalet.

Kolben, med de kogte tungestykker, er i sin tid fremstillet af lektor emeritus Torkil Funder. Den er tænkt som en illustration af det berømte og afgørende ”svanehalseksperiment”, den berømte franske mikrobiolog Louis Pasteur udførte i 1859. Indtil da, var mange overbevist om, at liv opstod spontant. I hvert fald mikrobielt liv. Mange var gået bort fra tanken om, at ål opstod af mudder, at mus opstod spontant, hvis bare der var lidt beskidt tøj og brødkrummer til stede, og at maddiker opstod spontant på grund af et ”aktivt princip” i luften. På Pasteurs tid, opfattede de fleste kemikere gæringsprocessen som en rent kemisk proces. Pasteur opstillede derimod den kontroversielle hypotese, at gæringen var en biologisk proces, der udelukkende foretages af specifikke mikroorganismer. Pasteur mente på den måde, at omdannelsen af for eksempel sukker til alkohol eller eddike afhang af, hvilke mikroorganismer, der var årsag til gæringen, hvorimod kemikerne mente at mikroorganismerne opstod spontant som følge af den kemiske gæringsreaktion. En helt klassisk diskussion om forholdet mellem årsag og virkning! I det ikoniske svanehalseksperiment kogte Pasteur nogle kødstykker i en væske i en kolbe, hvis hals derefter blev varmet op og trukket ud i en tynd hals, af form som en svanes hals. Kolbens indhold viste sig at kunne forblive uændret, hvis der ikke blev gjort noget. Hvis glashalsen derimod blev knækket af, eller hvis kolben blev vippet på en måde, så indholdet kom i kontakt med partikler, der fra luften var afsat i det yderste af den krumme glashals, begyndte væsken lynhurtigt at blive

fordærvet. På den måde blev eksperimentet afgørende for aflivningen af troen på, at liv bare sådan kunne opstå spontant. Mus, møl og maddiker kommer ikke bare ud af det blå – men fremkommer ved formering af allerede eksisterende individer. Og det samme med mikroorganismer – og Pasteurs eksperiment var med til at tydeliggøre, at mikroorganismer var årsag til fordærvelsesprocesser i fødevarer og, ikke mindst, til visse sygdomme – nemlig infektionssygdommene. Varmebehandling af visse fødevarer, for at fjerne skadelige mikroorganismer, kaldes som bekendt pasteurisering efter Pasteur. Fødevareindustrien, bioteknologien og ikke mindst lægevidenskaben har meget at takke Pasteur for. Og kolben i biologilokalet vil forhåbentlig give anledning til undren og erkendelse mange år fremover! Jørgen Baungaard Hansen

Sprog- og kulturrejse til Málaga i 1.g, hhx På hhx-uddannelsen tilbyder vi en sprogog kulturrejse til alle 1.g.-elever, der vælger spansk som 2. fremmedsprog på A-niveau. Sprog- og kulturrejsen udbydes i et samarbejde med Synergiskolerne, der består af Grindsted Erhvervsgymnasium, Det Blå Gymnasium i Haderslev, Varde og på Vestfyn. Formålet med sprogog kulturrejsen er at give spanskeleverne en mulighed for at op-

leve den spanske kultur på helt tæt hold og forbedre deres spanskkundskaber. Vi lader vores elever indkvartere hos spanske familier med halvpension i en uge, og eleverne får hermed et unikt indblik i, hvordan en typisk spansk familie bor, hvad man spiser, og ikke mindst hvordan spanierne kommunikerer – verbalt og nonverbalt. De hører det autentiske spanske sprog talt, nogle gange med meget dialekt, men ople-

ver også, hvordan spanierne gestikulerer og bruger deres kropssprog i deres mundtlige kommunikation. Det er også her, at eleverne bliver tvunget til at tale spansk, og ikke mindst at turde at kaste sig ud i det, selvom ordforrådet måske ikke altid rækker. Nogle elever oplever det som meget grænseoverskridende, men det er også noget af det, som bliver fremhævet som noget positivt og lærerigt i evalueringerne af turen.

Sprogundervisning på Debla Eleverne har i alt fem dages sprogundervisning på sprogskolen Debla, som vi efterhånden har et mangeårigt samarbejde med. Her bliver de undervist af lærere, der har spansk som modersmål, og som formår at møde eleverne på netop deres niveau. Sprogundervisningen består også af kulturelle indslag som for eksempel et besøg på et typisk spansk marked, undervisning i flamenco-dans og café-besøg, hvor eleverne smager på den spanske specialitet churros con chocolate. Virksomhedsbesøg på marmeladefabrik Variationen i udbuddet af aktiviteter og udflugter er også noget, som vægtes højt i planlægningen, herunder den merkantile toning af sprogog kulturrejsen. Eleverne får mulighed for at besøge den familieejede virksomhed, Esencia de Frigiliana, i Frigiliana uden for Málaga, som har specialiseret sig i håndlavet økologisk produktion af blandt andet mangomarmelade. Under dette besøg kommer eleverne helt tæt på produktionen – fra skrælningen af mangoerne til emballeringen af det færdige produkt. Eleverne får også rig mulighed for at smage på den spanske gastronomi særligt de spanske tapas på en af Málagas bedste tapasrestauranter, El Cortijo de Pepe, og endeligt byder turen også på en naturoplevelse i højderne til El Caminito del Rey i El Chorro. Stine Stenger

Spanien uden ﬁlter Vi var på studietur i Málaga, Spanien i foråret 2018, da vi gik i 1.g. Vi havde en fantastisk tur, der bød på mange oplevelser, og vi fik oplevet den spanske kultur på helt tæt hånd. På turen var vi indkvarteret hos spanske fa-

milier for at kunne opleve den spanske kultur helt tæt på. Personligt havde vi en fantastisk værtsfamilie. De var meget imødekommende og forstod, at vi ikke var verdensmestre til spansk. De åbnede deres hus for ikke blot os, men også andre udvekslingsstuderende, og de sørgede for, at vi alle følte os hjemme og godt tilpas. Og så sørgede de for, at vi hver dag fik utrolig lækker mad, som ikke nødvendigvis var traditionelle spanske retter, men der var altid noget for enhver smag. Især til morgenmaden fik vi os en lille overraskelse første gang, da der stod kager som for eksempel muffins på bordet, hvilket er helt normalt i Spanien, men ikke noget, man er vant til i Danmark. Vi tror, at hvis vi var indkvarteret på et hostel eller et hotel, ville det overhovedet ikke have været den samme tur. Oplevelsen ved at bo hos en spansk familie gav os rigtig meget. Hver gang vi skulle kommunikere med vores familie, skulle vi tale spansk, uden at vi havde nogle, som kunne hjælpe os. Det var super godt, men samtidig meget grænseoverskridende. Til dagligt var vi både ude på forskellige ture for at se området omkring Málaga og fik sprogundervisning fire timer dagligt. På sprogskolen blev vi undervist af spanske lærere. Her var vi fuldstændig på udebane, da vi ikke kunne kommunikere med dem på dansk, blot en lille smule på engelsk. Men når vi var helt ”ude at sejle”, fandt vi alternative metoder for at forstå, hvad de

prøvede at fortælle os, ved hjælp af billeder. Det var her, vi følte, at vi lærte mest. Du lærer allermest af at blive presset ud i en situation, hvor du skal prøve dig frem med tegnsprog og billeder. Vi føler, at sprogskolen var et fantastisk initiativ og en god oplevelse. Det var en super god måde at lære spansk på med hjælp fra spansktalende personer. Alt i alt havde vi en uforglemmelig studietur. Alle de forskellige arrangementer fra skolen (sprogskolen, udflugterne og indkvarteringen ved de spanske familier) gjorde det muligt for os elever at komme helt tæt på den spanske kultur uden noget filter. Marie Christensen, 2k Alberte Olesen, 2k

Partnerskole ”Berufsbildungzentrum Mölln” 2l, hhx I uge 39 var vi på besøg hos vores tyske partnerskole i Geesthacht, som er en filial til ”Berufsbildungszentrum Mölln”. Samarbejdet kom i stand i 2016, hvor vi første gang var på besøg med en 2.g klasse i Geesthacht. Byen har ca. 30000 indbyggere og ligger 30 km sydøst for Hamborg. Det er en mindre skole med omkring 300 elever. Vi var i år indkvarteret på Generator Hostel i Hamborg, som ligger tæt på hovedbanegården og dermed meget centralt i forhold til at tage tog og bus til Geesthacht samt have let adgang til Hamborgs mange seværdigheder. Mandag besøgte vi skolen i Geesthacht, hvor vi havde ”Kennenlernspiele” efterfulgt af fællesspisning, hvor eleverne selv stod for madlavningen. De tyske og danske elever arbejdede sammen i mindre grupper. Tirsdagens program startede i ”Escape-Rooms”, som lå i umiddelbar nærhed af vores hostel i Hamborg. Et Escape Room er et «live adventure game”, hvor eleverne i grupper blev låst inde i et rum. De tyske og danske elever skulle udforske rummet på alle mulige måder, og i fællesskab løse opgaver, knække koder og samarbejde for

at finde vejen ud af rummet inden for en fastsat tidsramme. Om eftermiddagen tog vi igen til Geesthacht, hvor tyskerne og danskerne viste powerpoint-præsentationer om de respektive landes uddannelsessystemer, som de på forhånd havde udarbejdet. Vi sluttede dagen af med at dyrke idræt i deres hal. En af aktiviteterne var en avanceret form for høvdingehold, hvor eleverne gik til den med stor begejstring. De efterfølgende to dage udforskede vi Hamborg på egen hånd. Onsdagens program indeholdt en byrundtur og besøg

i Hamburg Dungeon. Hos sidstnævnte tages de besøgende i selskab med skuespillere ud på en 90 minutters rejse gennem 600 år af historiens værste begivenheder, som byen har oplevet. Om torsdagen var vi på virksomhedsbesøg hos Danske Bank og Holsten Brauerei. Sidstnævnte er et datterselskab til Carlsberg. Vi havde igen i år fire hyggelige og lærerige dage i Tyskland med en klasse, der udviste stort engagement i forbindelse med alle aktiviteter. Henning Brandt

Gallafest 21. april EUD, EUX, HHX

Første fælles fællesarrangement – Tårnhøjt humør! Der blev sat en ny rekord den 17. august 2018, da næsten 800 elever var samlet i Ribe Katedralskoles idrætshal. Så mange elever har der aldrig før været, men det var også den netop fusionerede skoles første fællesarrangement. Samlingspunktet var stand-up komikeren, Jacob Taarnhøj, som skulle varme op til den efterfølgende fredagscafe. Og varmet op blev der. Jacob Taarnhøj delte blandt andet gavmildt ud af sine egne oplevelser som gymnasieelev, hvor pigeproblemer, skoletræthed og drukture blev karikeret. Komikeren afslørede i den forbindelse, at han selv var holdt op med at drikke og bemærkede i en kritisk kommentar til dansk alkoholkultur, at han derfor ofte blev behandlet som en homoseksuel i Iran. Jacob Taarnhøj vandt talentprisen i Zulu Comedy Galla i 2017 og kvalificerede sig samme år til finalen i DM i stand-up, og det var ikke svært at se hvorfor. Stand-up komikeren formåede at etablere en meget overbevisende kontakt til eleverne, når han

spurgte ind til fremtidsplaner og fritidsjobs og formåede på fin vis at bruge elevernes svar i sit show. Særlig opmærksomhed fik nogle snaksalige piger på første række: ”Hvad snakker I om?”, spurgte Jacob Taarnhøj dem pludselig. ”Ikke noget særligt”, lød svaret. ”Så stop!”, beordrede han ledsaget af store grin og klapsalver fra salen - også fra pigerne selv. Jacob Taarnhøj havde under det meste af seancen en lidt selvironisk og afdæmpet attitude, som fungerede fint, men han krydrede det et par gange med sublim opvisning i kropssprog og mimik, der let fandt vej til lattermusklerne. Som når han skulle imitere uartikulerede fodboldfans eller sig selv som desperat telefonsælger, der skulle forsøge at overbevise et tidligere og endda meget utilfreds medlem af Gyldendals Bogklub om at komme tilbage i folden. Det var nok her, han var allersjovest. Vi fik også hørt om Taarnhøjs erfaringer med hot yoga og så ham posere i forskellige imponerende og spøjse yoga-stillinger. En reference til den nye fodbold-Ronaldo og den gamle fodboldRonaldo, som af nogle nu omtales som ”Fede-Ronaldo”, skulle illustrere, hvordan han havde haft det med at gå fra at være den eneste og dermed mest succesfulde mand på yoga-holdet til at blive overgået af en yngre, flottere og dygtigere mand. Nu var

han blevet ”Fede-Jacob”. Et godt eksempel på, hvordan komikeren på selvironisk og underholdende vis brugte sig selv til at levere et godt og relevant budskab om at bevare respekten og glæden for sig selv trods usikkerhed om egne evner og andres pegefingre. Jacob Taarnhøj indledte med at spørge salen om, hvem der var fra Handelsgymnasiet, og hvem der var fra gymnasiet. De første udgjorde ikke så mange og rakte stille hånden op. Gymnasieeleverne derimod hujede og klappede, da han henvendte sig til dem. ”Man kan godt høre, hvem der er på udebane,” kommenterede han. Forhåbentlig har dette arrangement været første skridt til, at alle elever, nye som gamle, kan føle sig hjemme på Ribe Katedralskole. Rasmus Friis

Byggeri i Puggårdsgade sommer og efterår Mandag den 2. juli rykkede maskiner og håndværkere ind på Katedralskolen i Puggårdsgade for at påbegynde arbejdet med at få plads til elever og lærere fra Skyttevej. Handelsgymnasiet Ribe og Ribe Katedralskole fusionerede den 1. januar 2018, men inden alle elever og lærere vil kunne samles på samme adresse, skulle der bygges. Hovedbygningen skulle bygges om indvendigt, huset Puggårdsgade 4 skulle renoveres og ombygges, og der skulle bygges tre nye klassehuse med to klasselokaler i hvert: Hus 1 ved siden af Asylet, Hus 2 i haven ved pedelboligen og Hus 3 ved fysik, i haven til Puggårdsgade 4. De 3 huse påbegyndtes med et par ugers mellemrum. Den 27. september var der rejsegilde med taler, øl og pølser, og den 3. januar 2019 skulle husene gerne være klar til at blive taget i brug til undervisning.

Billeder af Hus 1.

Billeder af Hus 2.

Rejsegilde.

Hus 4.

Billeder af Hus 3.

Musikelever i spændende pilotprojekt: ”Man skal ikke være en ignoramus” Musikelever i 2.g og 3.g og deres musiklærere har med stor entusiasme deltaget i et innovativt samarbejde med Rued Langgaard Festival i Ribe om projektet Festival Student. I projektet blev eleverne kastet ud på dybt vand med det mål at producere digitale produkter til festivalens officielle hjemmeside – en angrebsvinkel, der var med til at åbne for engagement, kreativitet og læring.

Forestil dig, at du får opgaven: Lav et digitalt produkt til Rued Langgaard Festivalens hjemmeside! Og du har i øvrigt helt frie hænder til at bestemme hvad, hvor og hvordan! Den situation stod 2.g- og 3.g-musikeleverne i, da de blev kastet ud i arbejdet med årets festivalemne: Ofret - set gennem komponisterne Debussy, Bach, Messiaen og Langgaard. Og eleverne tog godt imod projektet: ”De frie rammer gjorde det interessant for os”, siger Gustav. Idéen var, at eleverne gennem frembringelsen af egne produkter samt gennem oplevelsen af andres skulle opleve ejerskab

2.g og 3.g musikholdene med deres lærere Lis A. Gjørup og Camilla D. Bunk september 2018

og engagement i relation til årets Langgaardemne. Derudover skulle de føle sig bedre klædt på til at opleve festivalens hovedværk - opførelsen af Debussy’s mysteriespil ”Le Martyre de Saint Sébastien”. Det handler om musik, som nogle ikke er vant til at beskæftige sig med, og det kan kræve meget ekstra af den enkelte at åbne sig og fordybe sig i det, men så er udbyttet også værdifuldt. ”Vi lytter ikke så meget til klassisk musik, så lagde en anden vinkel på det med lidt humor inde i billedet også”, siger Gustav, hvis gruppe fik den idé at lave en voxpop

med interviews af folk på gaden i Ribe. ”Og det er virkelig sjovt”, tilføjer Tomas, der også var med i voxpop-gruppen: ”Det er fedt, at Langgaard er så eksperimenterende og nytænkende”. Eleverne kastede sig ud i projektet med krum hals, og deres idéer var vidt forskellige: Der blev lavet en dramatisk spillefilm om et offer, en interviewfilm med domorganist Birgitte Ebert, en film, hvor Langgaards musik inspirerer til et spontant maleri, et voxpop interview ude i byen med forskellige personer, en 1 time lang podcast om unges forhold til klassisk musik, en tegneserie om Rued Langgaard som offer i

sit eget liv samt et essay om offerbegrebet i religionshistorisk perspektiv. Projektarbejdet afsluttedes med en præsentation, hvor eleverne og repræsentanter fra Langgaardselskabet oplevede de produkter, der var kommet ud af arbejdet. Til sidst blev eleverne inviteret ind i domkirken for at opleve festivalens hovedkoncert ”Le Martyre de Saint Sébastien”, og det vakte stor glæde, da de opdagede, at de havde fået de bedste pladser tæt på scenen. Som lærer bag projektet kan man glæde sig over flere aspekter: Først og fremmest er der elevernes udbytte i almendannelse – de har lært om Rued Langgaard og Debussy,

Fakta om

De digitale produkter fra pilotprojektet Festival Student kan ses på Rued Langgaard Festivals hjemmeside www.langgaardfestival.dk Temaet i 2018 var Ofret med hovedværket Le Martyre de Saint Sébastien med musik af Claude Debussy. Derudover bød 2018 festivalen på masser af musik af Messiaen, Bach og selvfølgelig Rued Langgaard. Pilotprojektet støttes af Augustinus-fonden og fortsætter ved Langgaardfestivalen i 2019. Temaet for Rued Langgaard Festival 2019 er natur med musik af Edvard Grieg og Rued Langgaard og der lægges op til, at flere fag kan inddrages.

om symfoniorkesteret og klassisk musik, om religion, Ribe Domkirke og byens historie generelt. Desuden har eleverne arbejdet innovativt og kreativt på egne præmisser, hvilket ifølge eleverne selv har øget deres engagement betydeligt. Sidst, men ikke mindst er det en glæde at opleve de forskelligartede og sjove produkter, som eleverne har hittet på. ”Det var virkelig sjovt at få de unge involveret, og det blev nogle herlige resultater”, udtaler Esben Tange, som er Rued Langgaard Festivals kunstneriske leder. Som for eksempel Firas og Mads, der valgte at lave en podcast om unge og klassisk musik: ”Det handler rigtig meget om, at unge ikke hører ret meget klassisk musik”, siger Mads, der også fortæller, at han selv er vokset op med at lytte til klassisk. ”Men så startede vi med Star Wars og anden klassisk musik, som folk kender uden rigtig at vide det”. I podcasten kan man i en afslappet stemning høre Firas og Mads demonstrere musikstykker for hinanden, mens de filosoferer over al slags musik, og hvad det gør ved os. En pointe i samtalen falder spontant, da Firas udtaler: ”Man skal ikke være en ignoramus”. Camilla Darling Bunk

Overlæreren og matematikeren H. J. Hansen Hans Jacob Hansen (1786-1850), født på Fyn og demiteret fra Odense Skole, blev ansat som adjunkt på Ribe Katedralskole i 1806, som blot 20-årig, og var ansat på skolen til sin pensionering i 1845. H. J. Hansens ansættelse skete i kølvandet på en større skolereform, der erstattede den Lutherske præsteskole, ”latinskolen”, med den såkaldt ”lærde skole”, der var mere i tråd med de internationale pædagogiske og intellektuelle strømninger fra specielt Tyskland, den såkaldte nyhumanisme. Som noget nyt erstattedes blandt andet de hidtidige klasselærere (”hørerne”), der underviste eleverne i alle fag, med faglærere, hvorfor den mangeårige rektor Lorens Hansen så sig nødsaget til at fyre hele sin lærerstab på fire lærere og erstatte dem med tre nye lærere, der ud over H. J. Hansen blandt andet også talte den navnkundige P. N. Thorup1. De tre nyansatte lærere havde alle, som noget nyt, en pædagogisk uddannelse på det nyoprettede Pædagogiske Seminarium i København, der var den første egentlige pædagogiske uddannelse af gymnasielærere i Danmark. H. J. Hansen havde gået i det Pædagogiske Seminariums ”fysisk-mathematiske klasse”. Som nævnt i artiklen om årsskrifternes historie, var adjunkt Hansen (og fra 1818 overlærer Hansen) en flittig leverandør af artikler til skolens årsskrifter, eller indbydelser til eksamen. Andetsteds vil vi se nærmere på indholdet af én af disse artikler (”Noget om Meteorstene”), men man kan 1

2 3

få en idé om kvaliteten og niveauet af de af Hansens artikler, der handlede om matematik, ved at læse, hvad den fremtrædende matematiker, Professor H. G. Zeuthen, skriver i sin artikel om H. J. Hansen i Dansk Biografisk Lexikon næsten 50 år efter hans død: ”De Arbejder, som han Tid efter anden publicerede i Ribe Skoles Programmer eller særskilt, ere vel Bind 1 af Bodes ”Sternkunde” med H. J. Hansens signatur. af ringe Omfang, men de vise, at han nomi stadig om. Der er i dag stadig en lang var en indsigtsfuld Mathematiker, som i sin isolerede Stilling og med ringe Adgang til Lit- række bind fra første halvdel af 1800-tallet, der bærer H. J. Hansens signatur, som skoteraturen fulgte med paa forskjellige Omraalen må have arvet efter hans død. der af sit Fag. Et af disse Arbejder er i 1887 H. J. Hansens betydelige evner inden for gjenoptrykt i ”Tidsskrift for Mathematik” matematik ses også af det vidnesbyrd, som den bedste danske Fremstilling af ”Gräfsom den anerkendte matematiker, Jørgen fes Opløsning af numeriske Ligninger”.” 2 Petersen Gram3, der var én af redaktørerne At H. J. Hansen kompenserede for den oven for Tidsskrift for Mathematik, giver i sin for nævnte manglende direkte adgang til indledning til ovennævnte artikel i tidset forskningsbibliotek, ved selv at indkøbe skriftet, om Gräffes løsning: udvalgte værker af, specielt tysksproget, matematisk og fysisk litteratur, vidner skolebib- ”… vil det formentlig have Interesse for liotekets afsnit for matematik, fysik og astro- Tidsskriftets Læsere at blive bekjendt med

P. N. Thorup blev ansat som ”Vice-Conrector” og blev allerede i 1814 rektor og han var rektor indtil 1845, i det, som Kornerup i sin skolehistorie, kalder Ribe Katedralskoles ”tredie guldalder”. Dansk Biografisk Lexikon, VI. Bind, Kjøbenhavn (1892). J. P. Gram var selv student fra Ribe Katedralskole, men da han fødtes i H. J. Hansens dødsår, 1850, har de to ikke mødt hinanden. Det er dog nok meget sandsynligt, at Gram er stødt på historier om den sære matematiklærer, da han selv gik på skolen i 1860’erne.

Overlærer Hansens velskrevne, udførlige Fremstilling, saa meget mere som Forfatteren maa regnes for en af Landets dygtigste Mathematikere fra Aarhundredets begyndelse.”4 Meget flotte ord fra Jørgen Petersen Gram, der selv regnes som en af 1800-tallets aller dygtigste danske matematikere, af internationalt omdømme. H. J. Hansens akademiske kvaliteter til trods var der mere delte meninger om hans evner som underviser. Man kan for eksempel hos skolehistorikeren Kornerup læse, at ”Overlærer H. J. Hansen […] sad vel selv inde med store matematiske Kundskaber, men var ikke skikket til at meddele andre dem og forstod slet ikke at vække interesse for Matematik.”5 Måske var problemet en kombination af en temmelig eccentrisk lærer og elever af en noget anden støbning end dem, som i hvert fald denne artikels forfatter er bekendt med i nutidens gymnasium: ”Han [H. J. Hansen] var ikke gjort af det Stof, der er nødvendigt for at tumle vilde Krabater, og naar Disciplenes Postyr blev alt for stærkt – f. eks. Ved at fylde Krudt i Tællelysene –, saa den arme Mand ingen anden Udvej end at flygte ud af Klassen.”6 Det kan undre en moderne læser, at man i en tid med udpræget brug af fysisk afstraffelse i skolesystemet, kunne iagttage så voldsomme disciplinære problemer. Men i disse år, var der på Ribe Katedralskole en kultur, hvor volden havde forplantet sig fra ikke bare at være noget, der blev udøvet af lærerne over for eleverne, men til også at

foregå mellem elever, så de ældre elever i udpræget grad dominerede de yngre – med vold.7 Måske er det ét argument (blandt flere!) imod anvendelsen af vold som pædagogisk redskab: Trykket skal lettes ét eller andet sted, og det vil så ske i timerne hos de lærere, der ikke i samme grad, som andre, benytter sig af fysisk afstraffelse.

H. J. Hansens signatur i forstørrelse.

H. J. Hansen, der levede ugift, boede, som de fleste af sine kolleger i de tjenesteboliger, der fandtes i tilknytning til de gamle skolebygninger ved domkirken, i Skolegade8, hvilket betyder at han har boet i det centrale Ribe og på den måde nok også været regnet som én af den lille købstads originaler: ”Hver Aften Kl. 7 forlod H. J. Hansen med strengeste Præcition sin Bolig for at gå hen i Gæstgivergaarden9 og drikke sin Toddy. Mest sad han her som en taus Tilhører ved de andres Samtale, men kunde nu og da lade en jovial Bemærkning falde. […] Også i sin, iøvrigt zirlige og propre, Klædedragt virkede H. J. Hansen afstikkende. Endnu i 1840’erne gik han altid ens klædt Aaret rundt: ” den lange, blaa Frakke, med Kraven højt i Nakken, den lange, stribede Vest, med Urkæden dinglende på Maven […] og Kravestøvlerne uden paa de snævre Benklæder” – Haarpisken havde han dog nu aflagt.” 10

Billedet af den lærde særling, med dårligt styr på eleverne og uden de bedste pædagogiske evner, er måske nok noget skarpt trukket op. Kornerup, som har leveret ovenstående vidnesbyrd cirka 100 år efter Hansens død, bygger dem kun på 1-2 kilder, og det er jo ikke usandsynligt, at disse kilder af den ene eller anden grund ikke har været helt på bølgelængde med H. J. Hansen. Hansen havde jo dog sit virke som lærer i næsten 40 år på samme skole, og der findes da også andre vidnesbyrd om hans pædagogiske virke, for eksempel fik den senere kendte historiker og runolog P. G. Thorsen sin første undervisning i oldislandsk af H. J. Hansen, mens han var elev på Ribe Katedralskole. H. J. Hansen stod igennem hele livet i korrespondance med sin gamle skolekammerat, sprogforskeren Rasmus Rask og må derigennem have fattet interesse for oldislandsk og også evnet at smitte enkelte elever med interessen. Morten Høyrup

6 7 8 9

Tidsskrift for Mathematik, Femte Række, 5, p. 169 (1887). Bjørn Kornerup, Ribe Katedralskoles Historie, bind II, Gyldendal, København (1952), p. 326. Kornerup p. 333-334. F.eks Kornerup p. 339. Bl.a. kan Hansen stedfæstes til Skolegade vha. landsfolkeltællingen i februar 1845. Det nuværende Hotel Dagmar. 10 Kornerup, p. 334. 4 5

Naturvidenskabsfestival uge 39 – 174 små gæster Besøg af 174 elever fra 3. og 4. klasse fra Ansgarskolen Vadehav, Vittenbergskolen Vadehav og Egebæk-Hviding Skole Vadehav. I anledning af at der i uge 39 var naturvidenskabsfestival, havde eleverne i 2yBI, 2xBI og 2xFY tirsdag den 25. september inviteret elever fra grundskolen på besøg til en dag med forsøg og eksperimenter i fagene biologi og fysik. Post 1: Følesansen Post 2: Lyd og svingninger Post 3: Lunger og muskler Post 4: Hjerne, hjerte og lunger Post 5: Lys Post 6: Puls, før og efter aktivitet Post 7: Blodkredsløbet

Årets Pressefoto – FOKUS på øjeblikket

Handelsgymnasiet Ribe har gennem mere end 20 år hvert efterår i en 3 ugers periode haft udstillingen Årets Presse foto, som består af cirka 200 udvalgte pressefotografier i plakatstørrelse samt 6 - 8 webproduktioner. Udstillingen er gratis for besøgende, og alle er velkomne. Nysgerrige og modige pressefotografer rejser rundt i ind- og udland og indfanger specielle øjeblikke, som de foreviger i deres fotos. En ikke altid ufarlig opgave, fordi fotograferne går så tæt på begivenhederne som muligt for at få de bedste fotos; om det så er i en krigszone, ved naturkatastrofer, eller ved udbrud af smitsomme sygdomme, som for eksempel Ebola i 2014. Alene i 2017 døde 65 mediefolk fra forskellige nationaliteter rundt om i verden, mens de var på arbejde. Et pressefoto kan dog også beskrive fredelige begivenheder / øjeblikke fra hverdagen; det kan være et foto fra en ungdomsfest, hvor mange følelser er i kog fanget ind i et og samme foto, det kan være et foto af fodboldspillere lige efter, en vigtig kamp er vundet, eller et fortvivlet udtryk i ansigtet på en hjemløs person. Det er Pressefotografforbundet, der står

bag udstillingen Årets Pressefoto; hvert år indsender danske pressefotografer flere tusinde fotografier og tv/web-produktioner til konkurrencen. En jury bestående af personer med vidt forskellige professioner, så som fotojournalist, videojournalist, dokumentarisk fotograf, kameramand, videojournalist og professor i fotografi (ja, en sådan findes) nominerer fotografierne og fotograferne i forskellige kategorier; Årets Pressefoto, Årets Pressefotograf, Årets Sportsbillede; Årets Danske Hverdagsbillede med flere, og vinderne bliver valgt ud. Fotografierne bliver bedømt efter en lang række kriterier; er de rent fototekniske gode, fortæller de en interessant historie, fanger de vores opmærksomhed, er de relevante og vedkommende? Ja, listen er lang. Ud fra juryens nomineringer og vindere af de forskellige kategorier bliver udstillingen til. De flere tusinde indsendte materialer bliver således reduceret til de 160-200 fotos / 4-8 webproduktioner, som udstillingen, Årets Pressefoto består af. Alle fotos bliver forstørret til plakatstørrelse og webproduktionerne, som ofte er små dokumentarer, kan afspilles på de besøgendes mobiltelefoner via QR-koder. Til hver plakat hører en lille beskrivelse af, hvor fotoet er taget, og

hvad baggrunden er. På den måde hjælpes man lidt på vej i sin forståelse af det enkelte foto. Et godt pressefoto forstørret op i plakatstørrelse kan få os til at stoppe op, gå ind i dets historie, se detaljer… vi undrer os over noget, og måske digter vi videre på fotoets historie; hvad skete før, det blev taget, og hvad kom efter? De første år, vi havde Årets Pressefoto på skolen indgik ophængning af udstillingen i projekter i fagene dekoration og design. Her skulle eleverne være med til at tilrettelægge og vurdere, hvor på skolen og hvordan de forskellige kategorier af fotos skulle vises frem. I de sidste mange år har vi hængt udstillingen op samlet på Studietorvet og efter det medfølgende katalogs opsætning. Pressefotografierne bliver i pauserne ivrigt studeret og diskuteret af vore egne elever og udstillingen kan inddrages i undervisningssituationer i forskellige fag som for eksempel dansk, mediefag eller samfundsfag. Ud over at vi selv har glæde af udstillingen, kommer mange skoleklasser udefra for at se pressefotografierne. Hver lærer, som kommer på besøg med en klasse, får et gratis katalog, og vi laver opgavesæt, som eleverne kan benytte sig af i deres analyse af udvalgte fotografier. I flere år har vi hvert år gennem de 3 uger haft 6-800 elever inde at se Årets Pressefoto, så det har været en kæmpe succes. Nu da fusionen mellem Ribe Katedralskole og Handelsgymnasiet Ribe er en realitet, så er det således sidste år, vi har udstillingen her på Skyttevej; men vi har allerede bestilt Årets Pressefoto til 2019, som så vil blive udstillet i nye rammer i Salen på Ribe Katedralskole. Lone Lundgaard Klemmensen

Udveksling med Château-Gontier, stx Oui, bonjour, hello og how are you var nogle af de mange engelske og franske termer, man kunne høre på gangene i uge 14, da vi 3.g-elever med fransk på A-niveau havde besøg fra et fransk gymnasium. I efteråret 2017 var vi på besøg i Frankrig i byen Château-Gontier, hvor vi fik den fulde franske oplevelse med fransk skole, fransk mad og fransk kultur. Efter en oplevelsesrig uge hjemme hos vores søde værtsfamilier var det i foråret 2018 vores tur til at tage imod vores nye franske venner. Den første danske oplevelse vores udvekslingsstudenter fik, var en tur til Mandø, hvor der blev kørt i traktorbus og spist rejer di-

rekte fra havet. Ugen bød derudover på rundvisning i Ribe, en tur i domkirketårnet, undervisning – både på fransk, engelsk og dansk – et besøg på både vikingemuseet og -centeret, filmaften og en tur til Århus. Udover de planlagte aktiviteter var der også en masse fritid,

der blev brugt på spilhygge, filmaftener og en masse lækkert dansk og fransk mad. Selvom sproget til tider gjorde kommunikationen en smule besværlig, var det en god, sjov og lærerig uge – både for danskere og franskmænd. Sine Sejerup Kristiansen, student 2018

Alexander og Peter på tur med alle deres ællinger i Hamborg, stx Den 11. marts 2018 drog Alexander og Peter af sted med det største tysk-A-hold, skolen længe har haft. Som sædvanlig, når tyskholdet er af sted, er der tysk punktlighed, og vi stod alle sammen på perronen i Ribe præcis kl. 09:50. Herefter drog vi på en noget lang togrejse til Hamburg. Rejsen var ekstra lang, fordi toget var godt fyldt, og vi sad alle på klapstole

på gangen. Efter nogle lange kortspil og en lur eller to, ankom vi endelig til Hamborg. Vi tjekkede hurtigt ind på vores hostel og smuttede så videre, af sted ud i byen. Vi var jo på studietur, så ingen tid til at slappe af. Første stop var Deichtorhallen. Det er et kunstmuseum med noget lidt alternativ kunst, og da det jo var en studietur, fik vi

straks stukket en opgave i hånden. Vi skulle på tysk beskrive de tre kunstværker, vi synes, var flottest. Dette kunne have været en god oplevelse, hvis ikke det var, fordi kunstmuseet i virkeligheden var en sauna i forklædning. Man skulle ikke bruge lang tid derinde, før man fik sat svedkirtlerne i gang. Heldigvis skulle vi ikke blive der hele dagen, for Alexander og Peter tog os under vingerne og videre på byvandring. Vi ønskede dog at blive under de vinger, for efter en hyggelig gåtur, valgte de at tage os med på Reeperbahn, hvorefter de havde planlagt at efterlade os, så vi selv kunne finde ud af, hvor vi ville spise aftensmad. Dog turde ingen af os at blive der særligt længe, og efter at være gået forbi et utal af hjemløse folk og politi i gang med at kropsvisitere nogen havde ingen af os lyst til at spise på Reeperbahn, så ællingerne kom under vingerne igen, og Alexander og Peter førte os tilbage mod rådhuset. Her blev vi spredt for vinden, og fandt alle noget at spise. Næste dag blev vi vækket af en godmorgen sms fra Alexander (som vi gjorde hver morgen, han spammede os praktisk talt. Giv aldrig Alexander dit nummer, medmindre du vil have 9 beskeder dagligt). Efter morgenmad på vores hostel blev vi alle sendt på Schnitzeljagd. Det er et tysk udtryk for skattejagt. Vi fik et link til en Googlemaps rute (på sms selvfølgelig), og så blev vi ellers bare sendt ud i byen. Opgaven lød, at man skulle finde stederne på kortet, og besvare de spørgsmål, vi havde fået udleveret. Blandt andet skulle vi finde ud af, hvor mange omklædningsrum der var i en Nike forretning. Schnitzeljagd’en blev afsluttet med et godt gys i Hamborg Dungeons.

Dette var dog ved at gå galt, da Alexander og Peter ikke havde tænkt på toiletpauser til deres ællinger, og jeg taler vist på alles vegne, når jeg siger, at ingen har lyst til at gå ind i Dungeons med en fyldt blære. Lidt panik og en elevatortur senere, og så havde vi alle fundet et toilet, og vi var klar til at se frygten i øjnene. Dungeons bød på en hel del brand, lidt pirater, noget fordømmelse, en smule pest og en knivspids spøgelseshistorier. Lige præcis den perfekte opskrift på at skræmme en flok ællinger. Man bliver sulten af at ryste i bukserne, og dagen blev afsluttet med fællesspisning på et helt fantastisk pizzeria (L’Osteria ved Opernplaza). Sidste hele dag i Hamborg begyndte med, at vi alle rystede i bukserne igen, dog ikke på grund af frygt denne gang, men på grund af kulde. Alle ællingerne var nemlig blevet hevet ud på en båd for at få

en havnerundtur. En superflot oplevelse, men puha, det var koldt. Kulden blev dog fjernet fra kroppen med en god omgang varm kakao, og så var vi klar til Speicherstadtmuseum. Man kan vel sammenligne Speicherstadt med Christiania. Det er en slags fristad, hvor man kunne sælge varer uden afgift. På museet kunne man se de gamle lagerbygninger, og der var en udstilling om, hvordan det var at arbejde der. Vi så også indersiden af en tæppehandel, som stadig var åben. Der var tæpper overalt, på gulvet (selvfølgelig) og op ad væggene, og de lå i kæmpe stakke. Det var en fed oplevelse, og det var en helt anden måde at se Hamborg på. Speicherstadt ligger langs kanalerne, der løber igennem Hamborg, så vi så både bygningerne fra vandet og fra landet, da vi sejlede forbi dem på havnerundfarten. I de gamle dage, blev varer bragt ind til Speicherstadt gennem

kanalerne, og der var folk, der arbejdede med at sejle varerne ind på små både fra de store skibe, der lå i havnene. Dagen sluttede igen af med en bådtur, dem havde vi åbenbart ikke fået nok af. For at kunne komme ind og se Disneys ”Der König der Löwen”, skulle man nemlig sejle over til en lille ø ude i havnen, hvilket var en ret fed detalje. Men, hvad der var endnu federe, var musicalen i sig selv. Aldrig har jeg set et bedre sceneshow og flottere kostumer. Det var så gennemført, og man kunne kende alle scenerne, fra da man så filmen som barn. Især scenen med Mufasas død (undskyld for spoilers) bragte følelser frem, fordi den var så godt lavet. Efter musicalen var ællingerne godt trætte og klar til at gå til køjs, for når de vågnede igen, skulle de pakke deres ting og hjem til lille Danmark. Nanna K. Müller, 3x

Tilbage til ”Noget om Meteorstene” Emnet for H. J. Hansens artikel i indbydelsesskriftet til eksamen for 1811, Meteorstene, var på det tidspunkt et aktuelt og omdiskuteret emne. Der var i 1811 ved at være opnået en videnskabelig konsensus om, hvad meteorstene, eller meteoritter, som vi kalder dem i dag, var, og at de ikke stammede fra Jorden. Der var dog stadig en del debat om, hvor de så kom fra. Hansens ærinde med sin artikel, ”Noget om Meteorstene”1 , synes at være at informere den interesserede offentlighed om de nye fremskridt inden for denne del af videnskaben og på den måde flytte beretninger om sten, der falder fra himlen, fra kategorien af ”… opdigtede Fabler, man havde bunden lettroende Kjellinger på Ærmet.”2 til et emne for seriøs videnskabelig forskning. Hansen bemærker i artiklen, at anerkendte forskere hidtil havde forbigået de ”Himmelfaldne Stene” med tavshed, indtil den tyske fysiker Ernst Chladni i 1794 i sin bog ”Eisenmassen”3 med udgangspunkt i den jernmeteorit, som den preusiske zoolog Pallas fandt ved Krasnojarsk i Rusland i 1772, analyserer flere kendte meteoritter. Chladnis bog er ikke det første sted, man møder hypotesen om sten, der falder fra himlen, men hans bog er det første systematiske forsøg på en undersøgelse, og Chladni betragtes derfor også af mange som meteoritikkens fader4.

1 2 3

5 6

Som med mange andre store gennembrud for nye idéer er Chladni også lidt heldig med sin timing, idet der i årene efter bogens udgivelse sker usædvanlig mange spektakulære meteoritnedslag i specielt Europa. Flere af disse nedslag behandles i H. J. Hansens artikel. I artiklen omtales også et stort dansk meteoritnedslag, idet lægen og matematikeren Thomas Bartholins beretning om et større dansk meteoritnedfald på Fyn i 1654, behandles. Uden at det overhovedet nævnes i Hansens artikel, kan det være dette nedfald der, sammen med Chladnis bog, har givet ham idéen til artiklen. Bartholin stedfæster nedfaldet til Ørsted5 mellem Odense og Assens, men Ørsted ligger kun ca. 14 km fra Brylle, hvor H. J. Hansen blev født. Det er slet ikke usandsynligt, at de almue- og ”kjellinge”-historier, der omtales i artiklen, er nogen, han selv har lagt øre til i sin barndom. Selv om Hansen først fødes cirka 130 år efter nedfaldet, må en begivenhed, som Bartholin beskriver som: ”… et stort Uvejr med Torden og Regn, Der nedregnede tillige flere haarde og tunge Stene med saadan Brag, at Husene rystede og at det hörtes i de omliggende Provindser. I Byerne ringede Indbyggerne med klokkerne, i den Tanke der var opkommen Ildebrand.”6

stadigvæk kunne huskes blandt befolkningen mange år efter, i en ret stor omkreds om selve nedfaldsstedet. Umiddelbart lyder det, som beskrivelsen af en såkaldt bolide, der er en meteor, der eksploderer i atmosfæren inden nedslag og medfører en regn af meteoritter. Et nyligt eksempel på en bolide (dog en såkaldt super-bolide) er Tjeljabinsk-meteoren, der eksploderede over Tjeljabinsk i det centrale Rusland i februar 2013. Denne (super)bolide er specielt veldokumenteret pga. talrige optagelser fra sikkerheds- og mobilkameraer. Tjeljabinsk-meteoren menes at have haft en sprængkraft, som en større atombombe, og selv om man i disse år er ved at opbygge et overvågnings- og beredskabssystem mod Nær Jord Objekter (NEOs), dukkede Tjeljabinsk-meteoren op fuldstændigt uden varsel – fra en blind vinkel. Hansens artikel indeholder flere detaljerede beskrivelser af nedslag og deres tilsyneladende fælles træk, men han ser også på de nedfaldne sten, meteoritterne, og deres fælles træk: ”De Dele, hvoraf en Meteorsteen sædvanligt er sammensat, ere: en jordagtig Masse af graaagtig Farve, som udgjör Hovedmassen, hvoride övrige Dele ere indesprengte, nemlig: Kies [” kieseljord”, dvs. Silicium], gedigent Jern, Rustpletter og steenagtige Dele af en

H. J. Hansen, Noget om Meteorstene, Indbydelsesskrift til den oﬀ entlige Examen i Ribe Cathedral-Skole, d. 18de September 1811, Ribe 1811. Hansen, p.1. Egentlig: ”Über den Ursprung der von Pallas gefundenen, und anderer ihr ähnlichen, Eisenmassen und über einige in Verbindung stehende Naturerscheinungen” U. B. Marvin, Ernst Florens Friedrich Chladni (1756-1827) and the origins of modern meteorite research, Meteoritics & Planetary Science 31, 545588 (1996). A. Gardbo, Meteoritfaldet paa Fyen i Aaret 1654, Medd. Dansk Geol. For., bd 12, København 1952. Hansen p. 13.

anden Art end Hovedmassen. En Egenhed er den tynde, glatte sortagtige Skorpe, som altid bedækker Overfladen af disse Stene...” 7 Ovenstående er en fin beskrivelse af den type sten-meteoritter, der kaldes for kondritter. Langt de fleste meteoritter er kondritter. Hansens artikel indeholder også en nærmere redegørelse for resultaterne af den kemiske analyse, der var blevet udført på de meteoritter, der var faldet i årene efter 1800. Den kemiske analyse af meteoritterne var en del af argumenterne imod, at stenene skulle stamme fra jorden, specielt fra vulkanudbrud. Igen her var timingen vigtig, idet det først var i årene omkring Chladnis bog, at kemien, som videnskab, havde etableret sig for alvor og dermed kunne levere sit vigtige bidrag til forståelsen af meteoritterne. Som megen anden naturvidenskab tager meteoritikken sin begyndelse med indsamling af data, i dette tilfælde forskellige meteoritter, og herefter med et forsøg på at systematisere de indsamlede data. For at kunne lave en systematisk opdeling af de fundne meteoritter, er man nødt til at lave en grundig fysisk, kemisk og mineralogisk undersøgelse af stenene. Det var netop sådanne undersøgelser, som H. J. Hansen skriver om i sin artikel – om end i en mere primitiv form end dem, der anvendes ved undersøgelse af meteoritter i dag. I dag inddeler man meteoritter i 2 hovedkategorier: De primitive meteoritter og de diﬀ erentierede meteoritter. De primitive meteoritter er alle kondritter, mens de differentierede meteoritter består af tre underkategorier: akondritterne, jernmeteoritterne og sten-jernmeteoritterne8, 9 (se en oversigt i figuren). I tiden omkring udgivelsen af Hansens artikel var der meget stor debat om oprindelsen 7 8 9

Simpelt klassifikationsskema for meteoritter (Shepard fig. 4.1) af meteoritterne. Hansen argumenterer i artiklen grundigt for, at meteor-stenene ikke kan have en jordisk oprindelse fra for eksempel vulkanudbrud, hvilket er i fin tråd med, at de fleste forskere på det tidspunkt havde accepteret, at meteoritterne havde én eller anden udenjordisk oprindelse, men hvilken? Hansen opridser to konkurrerende hypoteser: Enten stammer meteoritterne fra vulkanudbrud på Månen, eller så er de nedfaldne sten fra områderne mellem planeterne. Chladni er tilhænger af hypotesen om, at meteoritterne er sten, der bliver indfanget af Jordens tyngdefelt. For hypotesen med oprindelsen på Månen talte den fremtrædende tyske astronom Olbers og den franske matematiker og fysiker Laplace. Afgørelsen må vente nogle år, og det er opdagelsen af de første asteroider i første årti af 1800-tallet, som ender med – efter nogle år – at afgøre striden. Paradoksalt nok er det Olbers, der opdager nogle af de første asteroider, uden at han dog koblede det til meteoritternes oprindelse. Det var der dog andre, der gjorde,

som Hansen også bemærker i sin artikel. I artiklen tager Hansen ikke stilling, selv om man aner en vis sympati over for Chladnis hypotese. For at forstå de forskellige meteorittypers oprindelse, fra solsystemet, er vi nødt til lige (meget) kort at se på solsystemets historie. Solen er dannet for ca. 4,6 milliarder år siden ved, at en gassky, fordi den blev forstyrret af en nærliggende supernova, langsomt begyndte at trække sig sammen til en protostjerne. Omkring protostjernen kredsede en skive af restgas. Denne restgas samlede sig til støv, der igen samlede sig til større klippestykker. Da protostjernen startede sine fusionsprocesser og blev til Solen, blæste strålingstrykket fra Solen den resterende gas og støv væk og efterlod kun klippestykker. Tættest på Solen samlede klippestykkerne sig til endnu større klippestykker: planetisemaler. Fordi supernovaen havde tilføjet en del radioaktive isotoper til gasskyen, udviklede isotopernes henfald

Hansen p. 9. Michael K. Shepard, Asteroids – Relics of Ancient Time, Cambridge University Press (2015). Norton og Chitwood, Field Guide to Meteors and Meteorites, Springer (2008).

Meteoritter fra skolens meteroitsamling. Øverst til venstre: Pallasit (sten-jern meteorit), Brenham. Øverst til højre: uspecificeret kondrit. Nederst til venstre: Troktolit (månemeteorit), NWA 8687. Nederst til højre: Howardit (HED-meteorit), NWA 8595. megen varme i de nyformede planetisemaler, der smeltede, hvorefter de diﬀerentierede, så de tungeste grundstoffer, jern og nikkel, sank ind til centrum, mens resten af stofferne placerede sig efter massefylde udefter – fuldstændig, som Jordens lagsystem. Det er disse differentiere planetisemaler, der endte med – ved sammenstød på sammenstød – at danne de indre klippeplaneter. De rester, der er tilbage fra denne proces, finder vi hovedsageligt i asteroidebæltet mellem Mars’ og Jupiters baner. Hvad har alt dette så med meteoritterne at gøre? Jo meteoritterne repræsenterer forskellige faser af solsystemets dannelse. Kondritterne er de oprindelige (små) klippe10

stykker, der ikke endte i planetisemalerne, hvilket gør dem til det allerældste materiale, vi overhovedet har i solsystemet. I nogle tilfælde, hvor planetisemalerne stødte sammen, endte klippekappen med at blive knust så kun den blottede metalliske kerne var ladt tilbage. Det er disse blottede kerner, der er oprindelsen til jernmeteoritterne og stenjernmeteoritterne, hvor de sidste menes at stamme fra grænselaget mellem metalkerne og klippekappe. Den sidste, store meteoritklasse, akondritterne, stammer fra meteornedslag på andre kloder, hvor klippestykker fra overfladen er blevet kastet ud i rummet efter nedslaget. Der findes for eksempel meteoritter, der oprindeligt var en del af Månens og Mars’ overflade, men de fleste

Der findes enkelte andre, noget mere usikre, koblinger mellem meteorittyper og andre asteroider.

akondritter, de såkaldte HED-meteoritter, menes at stamme fra to store meteornedslag på sydpolen af asteroiden Vesta for over en milliard år siden10. Ca. 5% af alle meteoritter er HED-meteoritter fra Vesta. Lige nu er den japanske rumsonde Hayabusa2 og NASAs OSIRIS-REx ankommet til asteroiderne Ryugu og Bennu, henholdsvis, og i løbet af de kommende 5 år vil rumsonderne hjembringe prøver fra de to astereoider. Det bliver så forhåbentligt muligt i endnu større grad at fastslå slægtskabet mellem meteoritter og asteroider. Også på dette område sker der spændende ting inden for astronomien i disse år. Morten Høyrup

Faglige konkurrencer De 3 elever opnåede en 2. plads ved finalen den 6. oktober 2018 i Århus.

EUSO, European Union Science Olym piad for 1.g-elever (og andre stx’er, som under 17 år den 1-1-18). Anne Kathrine Brinch Thygesen 1z, Kirstine Eilskov Friis 2x og Sigrid Selma Kerrigan 2z repræsenterede skolen ved den regionale finale i Kolding den 23. januar 2018, og selvom de klarede sig fint, gik de desværre ikke videre til den danske finale i Sorø. Biologi Olympiade for elever med biologi på A-niveau. Skolens fire A-niveauhold i biologi i 2. og 3.g deltog i 1. runde på skolen.

Georg Mohr konkurrence i matematik. Alle skolens matematikhold på A- og B-niveau i stx deltog i 1. runde, som blev afviklet på skolen. Også 2. runde blev afviklet på skolen. Det skete den 9. januar 2018 med tre deltagende elever: Jacob Beier 3x, Lars Sehested Hansen 3x og Rikke Vestergaard Christensen 3z. WRO Senior – Robot OL. Ribe Katedralskole deltog i Robot OL i kategorien ”Open” med et hold på tre 3.stx’elever: Firas Omar Saleh 3v, Philip Sanderink 3x, William Fischer Uldall Juhl 3c.

Unge Forskere, Senior: De to STA-elever Caroline Thyssen Petersen 3x og Emma Kathrine Foged 3z, samt desuden Casper Hamkens Fisker 3z, Mette Lind Nielsen 3z og Stine Bro Lund Julius 3x, indsendte opgaver til konkurrencen Unge Forskere, og alle gik videre til semifinalerne den 21. marts i Sønderborg, 2018.

Fysik Olympiade for elever med fysik på A-niveau. Begge skolens A-hold i fysik deltog i 1. runde på skolen. Geografi Olympiade for elever med naturgeografi på B- eller C-niveau. Skolens to C-niveau-hold i 2.stx deltog i 1. runde på skolen. Kemi Olympiade for elever med kemi på A-niveau. Skolens A-niveauhold i kemi i 3.g deltog i 1. runde på skolen.

Latinkonkurrence for 3.g-elever med latin på A-niveau. Konkurrencen er national, og der afvikles kun én runde, hvorefter der findes en vinder. Eleverne på skolens Aniveauhold i latin, 3tLA, deltog i konkurrencen den 6. februar 2018.

Stine Bro Lund Julius 3x og Caroline Thyssen Petersen 3x kvalificerede sig til finalen i Forum den 18.-20. april 2018. Caroline Thyssen Petersen fik en fornem 4. plads. Hun vandt dermed 5.000 kr. og en rejse til Kina i marts 2019, hvor hun skal repræsentere Danmark i den nationale kinesiske konkurrence BYSCC, Beijing Youth Science and Creation Competition.

DM i erhvervscase. Alle elever fra 2.hhx deltog i foråret i den indledende runde på skolen. Årgangens bedste hold repræsenterede skolen ved den lokale finale i Esbjerg den 5. september 2018. Det var Jacob Bertram Lassen 3k, Nicolai Oluf Poulsen 3k, Rasmus Skovgaard Sørensen 3k og Thomas Groth Thomsen 3k. Young Enterprice. En konkurrence for elever med innovation B. Elever fra holdet 3.g innoB fra hhx deltog i 1. runde i Esbjerg den 25. januar 2018.

Samfundscup. Årets tema 2017/2018 var ”Sammenhængskraft” og alle elever fra samfundsfag-A-holdene 2s SA og 2t SA deltog. En gruppe bestående af Anna Østergaard Vaaben 2s, Jakob Vindelbo 2s og Peter Kirsten Schultz 2s repræsenterede skolen ved den regionale finale i Odense den 25. april 2018.

Erhvervscase på hhx deres faglige horisont. Vi var så privilegerede at få mulighed for at deltage i regionsmesterskaberne, da vi formåede at vinde den interne konkurrence på skolen. Erhvervscasen, vi havde arbejdet med, omhandlede virksomheden NORMAL. Til skolekonkurrencen var butikschefen fra Ribes afdeling tilstede for at repræsentere virksomheden. Dette gjorde det hele mere virkelighedsnært, og på denne måde blev bedømmelsen en god kombination af teori og virkelighed.

Hvad er erhvervscase? Erhvervscase er en tværfaglig arbejdsform, hvor man som elev får muligheden for at analysere langt dybere ned i en virksomhed, end man er vant til. Processen er langt mere dybdegående end de cases, man normalt arbejder med i sin hverdag på hhx. Man får tildelt en virksomhed, som har udarbejdet en række kilder, der normalt ikke ville være til rådighed i den almene hverdag. Ud fra dette skal der udarbejdes en række kritiske succesfaktorer, udfordringer og handlingsforslag. Virkelighedsnært På hhx arbejdes der ofte med cases, der er inspireret af virkeligheden, eller cases, hvor der reflekteres over tidligere problemstil-

linger i en virksomhed. Med Erhvervscase får man en langt mere virkelighedsnær oplevelse, da problemstillingerne ikke er opdigtede eller noget, der allerede er håndteret af virksomheden. Som elev føler man, at man har mulighed for at udarbejde en opgave, som ikke har et endeligt facit. Her er altså en mulighed for at lave noget alsidigt arbejde, hvor man frit kan være kreativ og innovativ. Man kommer tættere på virkeligheden. Skolekonkurrence Der afholdes en intern konkurrence på skolen, hvor der udtages en vinder til at repræsentere skolen ved regionsmesterskaberne. Konkurrencen er en motivationsfaktor for dem, som ønsker at udbygge

Regionsmesterskaber Regionsmesterskaberne for 2018 blev i vores region afholdt på Rybners i Esbjerg. Vi konkurrerende med elever fra andre skoler, der ligesom os havde kvalificeret sig. Det faglige niveau var altså derfor langt højere end til den interne konkurrence. Til konkurrencen var der dommere med erfaring fra erhvervslivet, samt dygtige undervisere, der kunne bedømme de faglige aspekter. Dette gav os muligheden for at uddybe vores materiale og for alvor se potentialet i vores handlingsforslag. Niveauet viste sig dog at være højere end, hvad vi kunne leve op til. Vi kvalificerede os derfor ikke Danmarksmesterskabet i København. Vi kunne dog tage en lang række gode oplevelser med os hjem og en masse ros fra dommere og andre interesserede. Thomas Groth Thomsen, 3k Jacob Bertram Lassen, 3k Rasmus Skovgaard Sørensen, 3k Nicolai Oluf Poulsen, 3k

Talentarbejde Skolen har længe haft tradition for at tilbyde de dygtigste elever deltagelse i faglige konkurrencer, og antallet af faglige konkurrencer er gradvist øget gennem de sidste år. Men derudover udvikles i disse år også forskellige andre tilbud til de dygtigste elever. Science Talent: I foråret 2012 tilmeldte skolen sig Science Talent, der administreres af Talentakademiet, der har til huse på Sorø Akademi. Eleverne til Science Talent udpeges af deres lærere i de naturvidenskabelige fag i foråret i 1.g. Talentakademiet udbød de første år et Science Talent College-program, STC, for elever med alle fire naturvidenskabelige fag. I foråret 2016 ændrede Talentakademiet deres tilbud, så det nu består af Science Talent Academy, STA, for elever med kemi og biologi, og tilbud om Master Class i matematik og fysik. Master Class Fysik – Matematik ændrede dog i 2017 navn til Science Talent Fysik – Matematik. Science Talent Fysik – Matematik er et program, der kun strækker sig over ét år med i alt tre camps af tre dages varighed. Science Talent Academy strækker sig over 2½ år, og eleverne deltager i 8 camps af tre dages varighed, Camp nr. 7 er en udenlandstur. I begge programmer er der lektier forud for og en opgave som afrunding på alle camps. Når eleverne går i 3.g, afsluttes Science Talent Academy med aflevering af et større projekt og et mundtligt forsvar heraf. Projektet indsendes ligeledes til konkurrencen ”Unge Forskere”. I foråret 2016 udvalgte skolen følgende to elever til Science Talent Academy: Caroline Thyssen Petersen 1x og Emma Kathrine Foged 1z. De to STA-elever kunne denne

sommer både fejre både deres studentereksamen og afslutningen på STA. I foråret 2017 udvalgte skolen følgende to elever til Science Talent Academy: Anne-Sofie Møller 1z og Elena Petersen 1v. Til Science Talent Fysik - Matematik udvalgte skolen følgende tre elever: Jakob Ernst Lüdeking 1x, Johanne Boisen Kjær 1x og Philip Sanderink 1x. De går nu alle i 3.g. I foråret 2017 udvalgte skolen følgende to elever til Science Talent Academy: Julie Esmann Pedersen 1x og Kristoffer Nielsen 1z. Til Science Talent Fysik - Matematik udvalgte skolen følgende tre elever: Astrid Vigen Pedersen 1x, Maja Wulf Paaby 1x og Regitze Præstegaard Nielsen 1x. De går nu alle i 2.g Akademiet for Talentfulde Unge: I efteråret 2012 kom Ribe Katedralskole med i regionens talentprojekt. Dygtige elever opfordres til at søge, men kan også sende en uopfordret ansøgning om at deltage. Skolen vælger blandt ansøgerne de bedste 5-7 elever til Akademiet. En forudsætning for deltagelse er, at man er dygtig til og interesseret i hele gymnasiets fagrække. Akademiets program løber over 2 år med 4 obligatoriske seminarer pr. semester, en SummerCamp og en

række frivillige tilbud. Seminarerne ligger normalt efter skoletid, og der er ikke lektier og opgaver til seminarerne, til gengæld skal man være interesseret, engageret og motiveret og klar til at yde sit bedste, når man mødes. I foråret i 3.g afsluttes forløbet med diplomoverrækkelse. Også Handelsgymnasiet Ribe har sendt elever til Akademiet for Talentfulde Unge, og derfor optræder i det følgende både elever fra Ribe Katedralskole og Handelsgymnasiet Ribe, nu Ribe Katedralskole afd. Skyttevej. I foråret 2016 udvalgte Katedralskolen følgende syv blandt ansøgerne til ATU: Lærke Skjøth Nissen 1x, Louise Marie Holm

1t, Niels Nicolajsen Geil 1s, Sine Sejerup Kristiansen 1x, Terese Thygesen 1s, Mette Lind Nielsen 1z og Karoline Elisabeth Thode Kristensen 1x. Fem af de syv elever gennemførte ATU og kunne denne sommer både fejre deres studentereksamen og afslutningen på ATU. Fra Handelsgymnasiet kunne også Rikke Ebsen Sørensen denne sommer både fejre studentereksamen og afslutning på ATU. I foråret 2017 udvalgte Katedralskolen følgende otte elever blandt ansøgerne til ATU: Amalie Guldhammer Riis 1y, Amalie Sophie Gjerløv Jochimsen 1t, AnneMarie Finnemann 1t, Johanne Bojsen Kjær 1x, Linnea Ryttergaard 1x, Rikke Wildfans Gerken 1r, Sigrid Selma Kerrigan 1z og Søren Schrøder 1s. De går nu alle i 3.g. Fra det tidligere Handelsgymnasiet Ribe deltager følgende to elever fra 3.hhx også i ATU: Amalie Schnoor Brixgaard 3k og Terese Marie Vejrup Mogensen 3l. I foråret 2018 udvalgte Katedralskolen følgende otte elever blandt ansøgerne fra både stx og hhx til ATU: Alberte Bolding Olesen 1k, Cecilie Klaaby 1x, Jonas Toft Christensen 1z, Laura Kirstine Thode Kristensen 1x, Marie Horsbøl Christensen

1k, Nick Bilgrav Præst 1r og Zöe Ann Egebjerg Ibsen 1r. Desuden er Maja Eskelund kommet til, så der i alt er ni elever på årgangen. De går nu alle i 2.g Talentpleje i de klassiske fag: I foråret 2018 udpegede skolen en særlig talentfuld latinelev, Sille Høgh Birkeland 2x, der fik et ophold ved ”Summer School” på det Danske Institut i Rom. Talentprojektet organiseres af fagkonsulenten i de klassiske fag og det Danske Institut i Rom, men blev denne sommer desværre aflyst.

Talentpleje i tysk: Som led i projektet ”Tysk som Karrierevej” deltog tre elever fra 2.stx – kommende 3.g TYF fra den 1. til den 8. juli i sprogskole i Leipzig: Camilla Skov Primdal 3v, Mathilde Hausted 3v og Victor Jastrup Lanng 3x. Talentarbejde for folkeskoleelever: I skoleåret 2013-2014 indledte Ribe Katedralskole et samarbejde med primært Vittenbergskolen Vadehav i Ribe om udvikling af talentpleje for folkeskolens ældste elever. Samarbejdet omhandler de naturvidenskabelige fag, hvor eleverne i 8.klasse deltager i ScienceClub. Science Club’en løber over 6 eftermiddage, og eleverne møder her forskellige naturvidenskabelige fag og lærere og arbejder med emnerne: ”Den blå planets opbygning”, ”Dessertbiologi - hvordan man mislykkes med sin citronfromage”, ”Retvinklede trekanter med heltallige sider”, ”Geometrisk optik”, ”Sukkersøde drikkevarer” og ”Platoniske legemer”. I vinteren 2017-2018 blev klubben afviklet i ugerne omkring vinterferien. Det samme vil være tilfældet i vinteren 2018-2019, og elever fra 8. klasse fra alle Vadehavsskolens afdelinger med overbygningselever deltager. Anne Granum-Jensen

Science Talent Camp Fysik-Matematik, stx man er afsted. Den første camp vi var på, havde emnet: Kosmologi, astronomi, relativitetsteori. Emnet var virkelig fedt, men også ret svært, hvilket på den ene side var lidt frustrerende, men på den anden side også sjovt, da det ikke er så ofte, vi kommer på lige så dybt vand i de normale fysiktimer i skolen. Men som vi fik at vide flere gange, skal man skubbes ud over kanten, for at kunne kravle op på den anden side med ny viden. Herved opnås der ikke kun en god forståelse af emnet, men man får også en fantastisk fornemmelse, når man endelig har forstået det – man oplever et “heureka moment.”

Hvad er Science Talent Camp? Science Talent Camp er en række forløb for elever, som er interesserede i naturvidenskab. Science Talent Camp MatematikFysik handler, som du nok har gættet, om matematik og fysik. Vi var på tre camps, hvor vi hørt om forskellige spændende emner, og ikke mindst mødte andre elever, som også kunne lide at nørde med fysik og matematik. Der blev skabt nogle gode rammer, hvor det var okay at være interesseret i emnerne, at stille uddybende spørgsmål og ikke mindst at stille dumme spørgsmål, hvis man ikke havde forstået det fuldt ud. Men bare rolig; snakken mellem eleverne handlede også om andet end fysik og nørderi. Over frokosten blev diskuteret alt mellem himmel og jord, for eksempel om der nu skulle være ananas på pizza eller ej. De tre camps, vi har været på, handlede

om astronomi, simulering og grøn energi. Emnerne er meget præget af en fysikfaglig tilgang til tingene, hvor matematikken derimod spiller en grundlæggende rolle i forståelse og bearbejdning af data. Hver camp varede tre dage og foregik på Sorø Akademi. Her boede vi alle på 2-3 mands værelser, hvilket var super hyggeligt, for derved fik man en roomie eller to at snakke med, som man hurtigt lærte at kende og blev endnu tættere med end ellers. Ved de efterfølgende camps fik man en ny roomie, og derved lærte man endnu flere bedre at kende. Det faglige indhold på vores camps Hvert år laver Astra, som står bag projektet, nye temaer, derfor kan vi kun fortælle, hvad vi har oplevet. Det faglige er helt klart det vigtigste, når

På første camp arbejdede vi blandt andet med Hubbles lov, afstandsbedømmelse i rummet og relativitetsteori, hvor vi selv fik lov til at arbejde med data og beregne afstande i universet og så, hvordan selv tiden er relativ. Vi hørte forskellige foredrag om exoplaneter (om der er andre planeter med liv i rummet), om solsystemets oprindelse og “mørkt stof ”/”Dark matter”. Sidst men ikke mindst lavede vi gruppeoplæg om forskellige stjerneklynger eller - tåger, som vi havde observeret gennem et teleskop i Californien, som vi selv styrede elektronisk.

Den anden camp, vi var på, havde emnet fysik og matematik i simuleringer. Her blev vi ikke helt skubbet ud over en lige så stor kløft, men prøvede til gengæld noget, som man ikke laver til hverdag – simuleringer. I grupper lavede vi computerprogrammer og fremlagde resultaterne den sidste dag. Vi indsatte alt, vi vidste om et problem/fænomen, vi gerne ville undersøge – altså alle fysiske formler, masser og kræfter, og fik en animation, hvor vi kunne se, hvordan forsøget ville foregå i virkeligheden. Et eksempel på dette er, hvordan en elektron og en proton bliver afbøjet i deres bane, når de skydes i retning mod hinanden. Ud over selv at simulere, hørte vi foredrag om kunstig intelligens og numerisk modellering. Den sidste camp havde emnet energi. Her arbejdede vi med forskellige former for grøn energi. Modsat de andre emner, er det også noget, vi har arbejdet med i skolen,

men på science camp kommer vi mere i dybden med emnet, og vi får lov til at lave forsøg, som vi ikke laver i skolen. Vi arbejdede med brændselsceller, hvor vi selv fik lov til at spalte vand og få hydrogen, for derefter at danne energi ved den modsatte proces. Vi arbejdede også med fusionsenergi, som er en CO2-neutral energiform, men den bliver ikke særlig ofte nævnt blandt de grønne energiformer, på grund af de vanskeligheder som opstår, når man skal skaffe sig af med en stor mængde radioaktivt affald. Vi arbejdede også med solceller og batterier. I vores arbejde med batterier så vi også på superledere, som er en ledning, bestående af forskellige ikke-metaller, som tilsammen ikke har nogen elektrisk modstand, når de køles meget langt ned i temperatur. Alt dette var spændende, fordi vi fik mange ting i hænderne og dermed en bedre forståelse, end hvis vi blot havde læst om det i vores fysikbog. Emnet er super aktuelt, hvilket kom til udtryk i de forskellige foredrag om energi, hvor vi også hørte om dagligdags problemer i energisektoren. Sidst men ikke mindst holdt vi igen oplæg i grupper om en grøn energiforbedring, som vi selv havde fundet frem til. Som du nok

har lagt mærke til, er alle camps sluttet af med elevoplæg, fordi vi har haft fokus på formidling, et af naturvidenskabens lidt svagere punkter. Især på sidste camp havde vi fokus på formidling, og fik guiding og feedback på vores formidling. Det sociale Selvom det faglige var hovedformålet, var der også meget social samvær. I flere af pauserne kunne vi køre på segways, vi så film om aftenen, og vi prøvede VR-briller som en del af simuleringscampen, så alt var ikke tør matematik og fysik, de arrangerede også sjove ting. Specielt var der meget social hygge og samvær om aftenen. Når der ikke var fastlagt program, spillede vi spil og snakkede. Der blev spillet alt fra skak, til spil med opklaring af mord og Just Dance. Vi hyggede os alle rigtig godt sammen, specielt til de sidste camps, hvor vi efterhånden havde lært hinanden bedre at kende. Selvom vi alle måske er lidt nørdede, er vi jo også allesammen unge mennesker, som elsker gode jokes og venskabelige argumentationer hen over frokostbordet. Vi lærte nogle dejlige mennesker at kende. Selv efter selve campen var slut, hyggede de af os, som skulle til Jylland, i toget. Fagligheden på Science Talent Camp var i højsædet, men det sociale var nu også noget af det bedste ved at være afsted. Johanne Bojsen Kjær, 3x Philip Sanderink, 3x Jakob Ernst Lüdeking, 3x

Ripensersamfundets Jubilæumslegat Nedenfor følger to rapporter, som legatmodtagere har sendt til skolen. Foruden Mai Sønderborg Petersen og Cæcilie Kikkenborg Aggerbeck modtog Sebastian Fricke Lydiksen og Marie Elisabeth Munkner en portion af Ripensersamfundets Jubilæumslegat

stort internationalt præg på opholdet både fagligt, men især også socialt. Undervisningen bestod af i alt ti fag, som cirka varede halvanden uge og blev afsluttet med en skriftlig eksamen. Professorerne kom fra forskellige universiteter i Frankrig, USA, Belgien, Schweiz og England. Det var særligt interessant at se, hvordan professorerne opfattede EU som organisation, idet der var en del forskellige synspunkter, f.eks. i forhold til om EU skal kvalificeres som en føderal stat, hvormed EU vil ligne USA, eller et internationalt samarbejde.

Jura ved Université Jean Moulin III, Lyon Jeg blev student fra Ribe Katedralskole i 2012 med en sproglig linje med engelsk, italiensk og fransk. Jeg tog herefter et sabbatår, som jeg tilbragte i Sydfrankrig med arbejde på et mindre hotel. Udlandsopholdet var en kæmpe oplevelse med mange nye udfordringer og personlig udvikling. Da verden ventede herhjemme i Danmark efter godt et år i udlandet, var jeg overbevist om, at det ikke var sidste gang, jeg skulle afsted i længere tid. Jeg startede på Aarhus Arkitektskole sommeren 2013, hvilket længe havde været mit drømmestudie. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at arkitektskolen og jeg ikke var et godt match. Det endte med, at jeg begyndte på jurastudiet, som har vist sig at være perfekt for mig, noget jeg på ingen måde havde set komme i sommeren 2012, hvor jeg blev student. Jurastudiet er opbygget således, at bacheloren næsten udelukkende består af obligatoriske fag, mens kandidaten hovedsageligt består af valgfag. Dette betyder, at udvekslingsophold alene er muligt på kandidatdelen af studiet. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle afsted på udveksling. Selvom jura hovedsageligt er et nationalt anliggende, giver et udvekslingsophold alligevel en masse til faget, og særlig i dag, hvor erhvervslivet opererer

over landegrænser og hvor EU-retten har og får en stadig større rolle i Danmark. Det er derfor i højere grad blevet relevant at være i stand til at operere internationalt og at kende til, hvorledes andre retssystemer er opbygget og hvordan retsområder er reguleret i andre lande. International undervisning Jeg valgte at tage til Lyon, hvor de tilbyder en LL.M i international og europæisk erhvervsret. Undervisningen var på engelsk og kursusmaterialet rettet mod erhvervsretten særligt i EU, men også USA. Vi havde forelæsninger 3 - 4 dage om ugen og af ca. 5 - 6 timers varighed, hvilket var til stor forskel fra den vante undervisning i Aarhus, hvor omfanget af forelæsninger er noget mindre, idet der ugentlig er 3 forelæsninger á 3 timer. Vi var studerende fra omkring 15 forskellige lande, hvilket gav et

Et udvekslingsophold er meget andet end det faglige Socialt skete der utroligt meget, især fordi vi alle var udvekslingsstuderende og skulle starte på bar bund i Lyon. Byen har cirka 1,5 million indbyggere og ligger langs Rhône floden i det sydlige Frankrig. Selvom byens størrelse måske ikke imponerer særligt, har Lyon meget at byde på, især området omkring Rhône floden, hvor der er rigeligt med små restauranter og barer, samt en af de største byparker i Europa, Parc Tete d’or, alt hvilket vi benyttede flittig. Endelig ligger Lyon godt i forhold til Alperne og skisport, som der også var tid til at få afprøvet. Opholdet har givet en dybere forståelse af den internationale juridiske verden. Udover det faglige har opholdet bidraget til et kendskab til forskellige kulturer og deres tilgang til tingene. Udlandsopholdet har herudover også bidraget til det sproglige, hvor jeg har forbedret mit engelsk og fransk. Endelig har det givet en masse nye oplevelser. Jeg vil gerne sige tak for støtten, som har været en stor hjælp i forbindelse med mit udvekslingsophold. Mai Sønderborg Petersen

Et halvt år i Europas hovedstad Efter et halvt år som praktikant hos Copenhagen EU Office i Bruxelles ser jeg tilbage på en tid med spændende faglige udfordringer, nye bekendtskaber og en masse kulturelle oplevelser. En god introduktion til arbejdslivet i et EU-perspektiv Som statskundskabsstuderende har jeg i løbet af mit studium fået et teoretisk indblik i, hvad EU er, og hvordan EU fungerer. Intet kan dog sammenlignes med at arbejde i dette system i praksis. Fokus på både gymnasiet og universitetet ligger ofte på de europæiske institutioner og EU’s historie og mindre på sammenspillet mellem Danmark og EU. Mit praktikophold ved Copenhagen EU Office har netop givet mig en helt unik indsigt i, hvordan det regionale sammenspil med EU giver os værdi som borgere og region, både i forhold til projektudvikling, grøn omstilling, forskning og innovation. Copenhagen EU Office er inddelt i to teams, der fokuserer på henholdsvis projektudvikling på den ene side og forskning og innovation på den anden. Som studerende var det noget af en omvæltning pludselig at gå fra undervisning og eksaminer til at have rigtigt ”voksenjob”, men både min medpraktikant og jeg er blevet modtaget rigtig godt af kontorets konsulenter. I løbet af det halve år har jeg haft varierende arbejdsopgaver: lige fra organisering af workshops og dækning af konferencer og møder til rutineopgaver og artikelskrivning. Min læringskurve de sidste seks måneder har været enorm stejl, og arbejdet har givet mig uvurderlig erfaring, som jeg ikke vil have fået på universitet. Et stærkt fællesskab Når man kommer til et nyt land med

mange nye indtryk, er det rart at have en base med andre, der deler de samme oplevelser. Bruxelles byder på et kæmpestort netværk af både danske og internationale praktikanter, som alle er indstillet på at få det bedste ud af deres praktikophold, såvel fagligt som socialt. Dette gælder både praktikantreceptioner, Tour de Maison blandt praktikanthusene og torsdags-øl på Place du Luxembourg med udsigt til Europa parlamentet. Som praktikant i hjertet af Europa er der enormt mange muligheder for at få kulturelle oplevelser. Først og fremmest har Bruxelles meget at byde på – her tænker jeg selvfølgelig på massevis af belgiske øl, vafler, pomfritter og chokolade. Bruxelles er som Europas hovedstad en smeltedigel for en lang række europæiske folkefærd, som har været spændende at stifte bekendtskab med. I denne forbindelse har opholdet desuden givet rig mulighed for at vedligeholde de franskkundskaber, jeg fik i min gymnasietid. Som praktikant har jeg haft mulighed for at udforske Belgien i fællesskab med mine

medpraktikanter, og vi har her fået større indblik i, hvordan inddelingen af landet i de to regioner, Flandern og Vallonien, med hver sit sprog og selvopfattelse, har betydning for Belgien og den politiske situation i landet. Alt i alt har mit praktikophold været en helt fantastisk oplevelse, som har rustet mig til det arbejdsliv som venter forude. Stor tak for tildeling af en legatsum, der var med til at gøre studieopholdet muligt. Cæcilie Kikkenborg Aggerbeck

Frode Schöns Legat

Nedenfor følger to rapporter, som legatmodtagerne har sendt til skolen. Foruden Andreas Ingham og Michelle Madsen modtog også Anne Mauritsen og Sofie Baun Schmidt portioner af Frode Schöns Legat

Fudan University – Shanghai, Kina I juni 2017 fik jeg tildelt Frode Schöns og hustru Valborgs legat til et studieophold på Fudan University i Shanghai, Kina. Kina, på kinesisk 中国 der kan oversættes til noget à la ’Landet i midten’, er et land, man i Vesten har mange forestillinger om, måske især politisk, og en klassiker er den med ’at de i Kina jo har et hårdt, men effektivt skolesystem’ med udenadslære og 18-timers skoledage. Det er desuden et land i rivende udvikling på alle fronter, også inden for medicinsk forskning. Da jeg læser mole-

kylær biomedicin, er det netop dér, min interesse ligger, og valget lå på Kina, da de har ressourcer til at lave noget spændende forskning og ofte ikke er bange for at tage chancer. Ét at de fag, jeg beskæftigede mig med, var formidlet af Li Cong (på billedet, jeg er ham med brillerne), en af Shanghais stjerneforskere inden for feltet kræftforskning. Prof. Cong kan noget med hjernescanning og har især beskæftiget sig med PETscanneren. PET står for ’positron emission tomography’, og det er en af dem, man kender fra film: En PET-hjernescanning giver ophav til nogle farvede områder, der indikerer aktivitet i hjernen af, hvad man nu måler på. Ideen er, at man hæfter et radionuklid på et organisk molekyle – det kan f.eks. være glucose – og sprøjter det ind i kroppen på en patient. Nuklidet vil under henfald udsende en positron, der kolliderer med en elektron og undergår annihilation.

Resultatet er to modsatrettede fotoner, der vil aktivere de sensorer, som befinder sig rundt om patienten. På baggrund af forskel i tid ml. detektion af de to fotoner kan man så sige noget om, hvor signalet kommer fra. Naturligvis vil der være mest signal fra de steder, hvortil glucose transporteres mest. Da glucose bruges som brændstof i hjernen, vil de steder, hvorfra der er mest signal, også være de mest aktive. Altså kan man måle aktivitet i hjerneregioner via en PET-scan. Cancer er en tilstand, hvor celler deler sig uhindret. Det koster energi: Hjernesvulster er noget af det mest metaboliske og aktive væv. Tanken er derfor, at meget glucose vil lokalisere til svulsten, og det vil kunne ses som et stærkt signal! Hamrende smart – men hvorfor stoppe ved glucose? Hvis man kunne udvikle mere præcise markører for, hvad der er kræftceller eller ej og så hæfte en radionuklid på det, så kan teknikkens specificitet pludselig mangedobles. I dag anvendes en blanding af scannere som MRI og PET til at guide hjernekirurger, hvilket er essentielt, for ofte ligner svulsten fuldstændig det omgivende væv. Det er derfor meget vigtigt at fortsætte med at forbedre billedteknikker for at øge præcision – og det er dér Prof. Cong kommer ind i billedet. Forskerne arbejder blandt andet med at finde nye markører for kræftceller, som de kan sætte radionuklider på. Et ophold på Fudan University har været utroligt givende, både fagligt og kulturelt. Kina kan bestemt anbefales, også selvom det virker skræmmende: Det er en utrolig oplevelse at stå i Shanghai og opleve pulsen af Østen. Tak for den økonomiske håndsrækning. Andreas Ingham

Journalistik i Tasmanien Mit syvende semester på journalistuddannelsen foregik i magiske Tasmanien. Hold op for en oplevelse, som i den grad har formet mig! Da jeg satte mine fødder på Ribe Katedralskole, havde jeg en idé om, at jeg gerne ville være journalist. Jeg tøvede derfor ikke med at vælge linjen samfundsfag A, engelsk A og matematik B. Og da min mormor satte studenterhuen på mit hoved i 2012, var jeg stadig overbevist om, at min vej førte til journalisthøjskolen.

Jeg begyndte på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2014. Under min uddannelse var jeg i praktik ved Energinet og derefter JydskeVestkysten. Mine praktikforløb førte mig både til Tjele i Nordjylland og Budapest i Ungarn for journalistiske historier. Da jeg stod overfor valget mellem at skulle tilbage til skolen eller søge mod udlandet på 7. semester, valgte jeg det sidste. Og jeg søgte langt væk. Jeg valgte University of Tasmania (UTAS), fordi universitet har fokus på miljø og bæredygtighed, og så var det en mulighed for at opleve den sydlige halvkugle. Tasmanien er kendt for sin unikke natur og sit unikke

dyreliv - den tasmanske djævel. Og ja, så er kronprinsesse Mary fra øen. Det var stort set det, jeg vidste om den ’”lille” plet under Australien. Da jeg ankom til min studieby Hobart, fik vi udvekslingsstuderende en varm velkomst, og den blev kun mere varm, da jeg nævnte, jeg var fra Danmark. Jeg fik fortalt, at jura-fakultet på University of Tasmania (UTAS) bryster sig af at have haft Mary som studerende. Det uofficielle slogan lyder således: “If you study law at UTAS, you might end up as a princess.” På universitetet valgte jeg fire fag: Brand Communications, Festivals and Events Management, Develop Your Creative and

Entrepreneurial Potential og Environmental Management. Jeg nød at fordybe mig i fag, som ikke direkte handlede om journalistik. Jeg ville gerne have haft flere naturfag, men mange af de fag, jeg kunne læse, blev ikke udbudt mit semester. Mange af mine fag havde dog en bæredygtig vinkel, og jeg skrev blandt andet en opgave om, hvordan Tasmanien kunne lære af Danmark, når det kommer til at isolere huse. Jeg sad ofte i vinterjakke indenfor, så det var ikke svært at finde inspiration til opgaven. Det var lærerigt for mig at skrive opgaver på engelsk og få studiegrupper til at fungere på tværs af forskellige kulturer. Jeg læste også mere teori, end hvad jeg havde været vant til på Journalisthøjskolen. Jeg lærte meget af at være en del af en helt anden studiekultur. Som studerende kunne du melde dig ind i et hav af klubber lige fra rugby til madlavning. Der var mindst tre foreninger, som kæmpede for et affaldsfrit

universitet. De studerende råbte højt og engagerede sig. Under mit ophold skrev jeg under på, at homoseksuelle par skal have lov til at gifte sig i Australien, og at sexchikane aldrig er okay. Dette var underskriftsindsamlinger organiseret af studerende. Så meget at se Jeg havde haft en idé om, at jeg kunne nå at opleve hele Tasmanien på en uge. Men øen er altså halvanden gang større end Danmark og har kun en halv million indbyggere, og halvdelen af dem bor i Hobart. Så øen rummer masser af uberørt natur. Det hændte, at vandrere forsvandt. Tassie er desuden en af de mest bjergrige øer i verden og med 160 højdedrag over 1100 meter, måtte jeg sukkende erkende, at mine vandrestøvler ikke kom til at kysse alle bjergtinder. Pludselig var et halvt år ikke nok. Men jeg sørgede for at få det meste ud

af mit semester. Hver weekend drog vi af sted på vandreture. Vi besteg bjerge, jagtede sydlyset, camperede og sov under mælkevejen. Jeg måtte flere gange knibe mig i armen over, hvor vanvittig smuk og vild Tasmanien er. Når skumringen kom krybende, vrimlede det frem med wallabies, possums og kaniner. Fælles for mine medstuderende og jeg var, at vi havde valgt Tasmanien for naturen. Det var ikke svært at finde eventyrlystne venner. At sige nej var ikke en del af vores ordforråd. For mig betød mit studieophold, at jeg fik et nyt forhold til naturen. Som journalist forstår jeg for alvor vigtigheden af at sætte fokus på naturbevarelse og biodiversitet. Det er emner, som jeg hellere end gerne vil beskæftige mig med som færdiguddannet journalist. Jeg fik venner fra lande som Iran, Amerika, Norge og Australien. Jeg fik nedbrudt en hulens masse fordomme, da jeg lærte nye kulturer at kende, og jeg blev inderligt taknemmelig for at være dansker. Betalt uddannelse og SU kunne få de fleste af mine udenlandske medstuderende til at måbe af misundelse. Hvis du overvejer et studieophold i udlandet, kan jeg kun sige: Gør det! Jeg udviklede mig både fagligt og personligt, og hver dag mindes jeg den magiske tid i Tasmanien. En kæmpe tak til Ribe Katedralskole og Ambassadør Frode Schön og hustru Valborg, født Windfeld’s Fond for den økonomiske støtte til mit studieophold. Michelle Madsen

Lauridsens Legat

Nedenfor følger en rapport, som legatmodtageren har sendt til skolen.

Eksperimentel partikelfysik i Zürich September 2017 stod jeg i Kastrup lufthavn med to store kufferter og en engangsbillet til Zürich. Bortset fra noget Airbnb havde jeg ikke noget sted at bo i Zürich, og udover en svensk udvekslingsstuderende kendte jeg ikke nogen dernede. Jeg var spændt og nervøs, men jeg glædede mig til at se, hvad det næste halve år, hvor jeg skulle studere fysik ved ETH Zürich

(ETHZ), ville bringe. Med hensyn til det faglige var jeg ret sikker på, at det ville blive godt. Indenfor fysik er ETHZ et af de bedste universiteter i verden, så jeg havde høje forventninger. Men hvad med alt det ikke-faglige? Ville jeg finde et sted at bo, møde nogle flinke mennesker, og ville jeg få nogle fede oplevelser i Alpelandet? Nu, hvor mit ophold er ved at være slut, kan jeg se tilbage på et fantastisk semester. Jeg fandt en lejlighed at dele med en anden dansker, jeg har mødt en masse skønne mennesker fra mange forskellige lande og kulturer, jeg har set mange fantastiske steder i Schweiz og jeg er blevet klogere – især på studiet, men også på verden og mig selv.

Fysikafdelingen på ETHZ er stor. Måske nogle hundrede studerende per årgang. Det er noget mere end ved Århus Universitet (AU), hvor jeg læser til daglig. De har samarbejdsaftaler med flere forskningsinstitutioner og universiteter. Mange af forskerne på ETHZ er tilknyttet forskningsinstitutionerne CERN eller PSI. Samarbejdet giver også de studerende på stedet gode muligheder for at lave projekter, specialer eller ph.d.’er ved disse steder. En større fysikafdeling er naturligt nok forbundet med flere muligheder, og jeg kunne helt sikkert have sammensat et spændende forløb, hvis jeg havde valgt at læse hele min kandidat ved ETHZ. I sommeren 2017 deltog jeg

i en sommerskole ved CERN, hvor jeg arbejdede for en af forskningsgrupperne dér. Derfor valgte jeg at fylde mit semester ved ETHZ med kurser i stedet for at lave et projekt ved en af forskningsgrupperne dér, selvom det også kunne have været spændende. Kurserne, jeg valgte, var en blanding af ”hovedkurser”, der lignede noget, jeg ellers ville skulle have taget i Århus, og kurser der ikke lignede noget, jeg ville kunne have taget hjemme. Det har resulteret i, at jeg har opnået en indsigt i især eksperimentel partikelfysik, jeg ikke kunne have fået fra et kursus på AU. Det har været sjovt at se, hvordan fysikuddannelsen er skruet anderledes sammen ved ETHZ end ved AU. De lader til at have

haft mere matematik ved ETHZ end ved AU, og det kunne mærkes i de teoretiske kurser, hvor jeg skulle arbejde lidt ekstra for at følge med. Da semesteret begyndte, mødte jeg hurtigt en masse mennesker, hvoraf flere blev mine venner. Universitetet og diverse organisationer for internationale studerende var gode til at arrangere, at nye internationale studerende, der ikke kendte så mange i Zürich, mødtes. Når man først havde fået nogle venner, mødte man så venners venner, og på den måde opbyggede vi hurtigt en vennegruppe, der tog på vandre- og skiture i Alperne og gik i byen sammen. Naturen i Schweiz er meget tilgængelig, og det er måske noget af det bedste ved landet. Jeg tror,

at det betyder meget for et udlandsophold, at der er muligheder for hurtigt at møde en masse mennesker. Jeg var også så heldig at have mulighed for at besøge PSI og atomkraftværket i Gösgen. Alt i alt har jeg brugt meget tid på at udforske landet. Meget mere end jeg ville have gjort i Danmark, hvilket jeg har tænkt mig at rette lidt op på, når jeg kommer hjem. At bo og leve i Schweiz er ret dyrt, og dertil har jeg også villet ud og opleve en masse. Jeg er derfor meget taknemmelig for støtten fra Ribe Katedralskole. Uden den havde mit ophold ikke været helt så bekymringsfrit. Peter Granum

Julelegater 2017 – Ribe Katedralskole P. Schmitz og hustrus Legat Karoline Marie Holden Jensen, 2r Lektor C. Amorsens Legat Lasse Bak Christensen, 1o Øllgårds Legat Julie Esmann Pedersen, 1x

Nis Nissens Legat Gustav Thomsen Purreskov, 2v Maja Wulff Paaby, 1x

Bregentveds Legat Sara Munk Nielsen, 2y

Stipendiefonden Søren Schrøder, 2s Cille Houborg Freudendal, 1p Kristoffer Nielsen, 1z

Sommerlegater 2018 Ripensersamfundet Laura Wulff Paaby, 3y

Sechers Legat Sara Didriksen, 3t

A/S Ribe Jernstøberis Legat Trine Balle Thaysen, EUX

100-års Jubilæumslegat Røskva Rosa Grønager Thulin, 3r

Greisens Mindelegat Niels Nicolajsen Geil, 3s

Thorsens Legat Mette Klitgaard, 2p Caroline Thyssen Petersen, 3x

Jens Chr. Petersens Legat Anders Jepsen, 3t Anders Koch, 2o Casper Skovdal Ankersø, 2o

Frøs herreds sparekasses Legat Jennifer Wiencken, 3z Casper Hamkens Fisker, 3z Sara Marie Riber Petersen, 3a

Helge Brock Iversen og Jens Thue Jensens Legat Lamija Mehmedovic 3r

HKs Legat Channe Lautrup Sørensen, EUX Christoffer Gäbler, 3b

Danske Banks Legat Sine Sejerup Kristiansen, 3x Sebastian Mejborn Lund, 3y Julie-Mathilde Nørholm Jensen, EUD Rikke Ebsen Sørensen, 3b Nordeas Legat Margit Freja Vaaben, 2o Stine Schultz Jensen, 3c Skjern Banks Legat Lærke Bjerg Poulsen, 3s Søren Horsbøl Christensen, 3a Jyske Banks Legat Christofer Gäbler, 3b (gave) Sara Marie Riber Petersen, 3a (gave)

Studenter - EUD EUD

Micki Crohnager Andersen Oliver Vestergaard Andersen Ane Germansen Beck Hassan Hussein Charafeldin Mikkel Weinreich Feddersen Anne Sofie Kjems Gregersen Julie Autzen Grøn Sebastian Klaaby Hansen Nicolai Havn Julie-Matilde Nørholm Jensen Mogens Lund Knudsen Maya Kristensen Patrcik Toft Kristiansen Anne Baden Mosegaard Jacobine Fredin Nielsen Mark Fredslund B. Nielsen Jacob Träger Nissen Frederik Quebec Schack Maja Seeberg Hatidza Topcibasic

Studenter - EUX EUX

Mathias Skanderup Alsing Niklas Hundevad Andersen Jeppe Baun Mette Nynne Budde Adriana M.H. Carrington Sofie Helene Frisk Søren Hansen Bergrún Sandra Húnfjörd Simon Schau Jensen Kasper Forst Kulmbach Lonni Lund Lauridsen Jakob Lund Jannik Nielsen John Nielsen Olsen Channe Lautrup Sørensen Trine Balle Thaysen

Studenter - HF

Ali Hussein Al-Rafaii Anders Koch Anne Kathrine Steensig Hansen Anne Sofie Juhl Vodder Casper Skovdal Ankersø Emil Mærsk Emil Skovsgaard Jørgensen Iben Elkjær Nielsen Janni Mortensen Jannie Maria Andreasen Jens Vindelbo Katrine Kargo Vase

Katrine Leander Haahr Vaaben Kerim Topcibasic Magnus Kenne Friis Margit Freja Vaaben Melanie Emilia Roberts Melanie Lind Peer Toft Rikke Skovgaard Clausen Sandra Teresa Uller Sascha Dahl Larsen Xenia Ockens Zaw Thet Pai

Bjarne Helsinghof Cecilie Bendicte Kjær Emil Jensen Schønning Freja Amalie Koch Jannie Fokdal Kirkmand Jannie Stage Jens Mohr Larsen Joakim Andersen Jonas Koch Jørgensen Julie Tomis Vodder Kristian Brun Madsen Mads Haulrik Regel Madsen

Martin Kramer Martin Møbjerg Ravnborg Mathias Schmidt Melanie Hedegaard Skjødt Mette Klitgaard Mohamed Hussein Charafeldin Nader Ali Issa Pernille Andersen Rasmus Jakobsen Simon Klausen Sofie Haldrup Petersen

Studenter - HHX

Rasmus Barsballe Ann Beck Søren Horsbøl Christensen Tobias Stenger Ehmsen Kasper Frederiksen Alberte Madsbjerg Fyhn Patrick Josefsen Hansen Emilie L. Holdt Lasse Marius Dahm Jepsen Frederik Borring Jørgensen Mie Belling Lund Trine Brinkmann Mortensen Nikita R. Moskovchenko Mads Nielsen Sarah Skovgaard Nielsen Sarah Marie Riber Petersen Stine Skøtt-Petersen

Kenny Jeggesen Thomsen Camilla Vodder Malte Bo Winther

Jakob Struck Andersen Emma Heick Andreasen Sandra Petersen Ebsen Christopher Frederik Gäbler Nicki Bülow Hinrichsen Rasmus Frost Jensen Rikke Jensen Rasmus Schjøtt Johannsen Kristian Larsen Nicolaj Echardt Munk Malte Mørk Johan Engelbrecht K. Nielsen Christian Korntved Nissen

Patrick Overby Christine Rempt Jannie Schulz Schmidt Christian Søberg Rikke Ebsen Sørensen Signe Gjerlevsen Trøjborg

Emilie Mærsk Andersen Sune Skovhøj Andresen Sofie Stenger Blom Klaus Flindt Brodersen Jeppe Tonnes Conradsen Katrine Møller Fogh Victor Frankert Anders Hviid Hansen Sofie Kragh Jensen Stine Schultz Jensen

Joachim Lundgaard Jessen Nicklas Jürgensen Mads Hougård Jørgensen Anne Cecilie Karlsen Daniel Byrgesen Lyhne Lukas Skovby Mauritzen Chris Nicolaisen Nielsen Christian Bojsen Nielsen Dannie Funk Nielsen Josefine Nielsen Emma Hygum Olsen Susanne Mikalsen Petersen Laura Bjerre Rasmussen Mette Dahl Rosenberg Louise Antonsen Schmidt Mai Frøsig Sørensen Mikkel Juul Thysen Simon Vejrup Thysen

Studenter - STX 3r

Amalie Gotthardsen Knudsen Anna-Laura Barckmann Anne Sørensen Ebbe Fischer Jespersen Edna Mutnica Emilie Holst Thygesen Ingrida Vaidelyte Johanne Copa Kjelstrup Lamija Mehmedovic Laura Storgaard Pedersen Liv Ana Holm Tietge Liva Sieling Jepsen Louise Thysen Christensen Lucas Bjerregaard Nielsen Maja Horsbøl Nanna Retz Sloth Natcha Lekkla Nicklas Østergaard Oksen Rasmus Damgaard Simonsen Røskva Rosa Grønager Thulin Tobias Einar Svop Ahlqvist

Amalie Johannsen Feddersen Anne Kirsten Schultz Anne Silberg Thomsen Cecilie Munch Jensen Daniel Zerfu Andersen Hans Christian Møll Bramming Karina Søjbjerg Karoline Beck Karoline Billund Katja Behrndtz Thomsen Katrine Horsbøl Beck Lasse Krogsgaard Hansen Laura Hammelef Beck Louise Johnstad-Møller Lærke Bjerg Poulsen Lærke Højer Knudsen Mads Houmann Holst Maria Platz Bergstedt

Marie Lønbjerg Andersen Marie Sig Kruse Martin Park Brodersen Niels Nicolajsen Geil Sarah Grosen Poulsen Signe Kjærsgaard Nielsen Søs Bundgaard Kallesen Victoria Schmidt Simonsen Zacharias Munch-Christiansen

Anders Jepsen Andreas Stauner Scherlund Anna Degn Wallin Anni Gamborg Nielsen Christina Uhd Tonnesen Elisabeth Lind Karoline Kohl Kristina Varming Line Koch Louise Halby Petersen Louise Marie Holm Louise Salminia Dagny Jensen Lærke Juhl Pedersen Mathies Munch Hoeck Storkehave Mette Lundgaard Strande Mille Ingvorsen Rosenmay Pernille Frederiksen Pernille Overgaard Rikke Andersen Rikke Søgaard Johannsen Sara Didriksen Tia Brandt Tobias Ebsen Rom

Alberte Beate Madsen Caroline Thorne Andreasen Caroline Thyssen Petersen Emilie Dyrberg Frederikke Wind

Freja Bruun Bojesen Gorm Mortens Sørdal Lorentzen Hasse Bülow Pedersen Henriette Miang Kristensen Henrik Gjerding Hynkemejer Isabella Aakjær Leth Karoline Elisabeth Kristensen Lars Sehested Hansen Line Breum Andersen Lærke Skjøth Nissen Maja Drejer Majid Uzbak Mathias Møller Keck Mette Vejrup Pedersen Nanna Kåstrup Müller Sebastian Krogh Mulvad Simon Topholm Sine Sejerup Kristiansen Stine Bro Lund Julius Thor Eric Dueholm

Alexander Hauborg Madsen Anders Emil Bøje Jensen Anna Schou Anne Dorte Bach Petersen Anne Kargo Tørnqvist Camilla Holm Sørensen Cæcilia Christensen Lunding Daniel Paternina Hansen Ditte Beck Hanne Primdahl Abrahamsen Helene Aakjær Schnor Jeppe Rennebo Raassi Tellund Jo-Anne Veenstra Jonas Bergmann Andreasen Jørgen Vingum Michaelsen Karen Hjerrild Larsen Kathrine Smidt Nielsen Lasse Appel Kofoed Laura Stampe Sørensen

Laura Wulff Paaby Mads Salting Gad Pernille Foged Sørensen Rikke Dockweiler Sebastian Mejborn Lund

Anne Ditte Garder Carina Skjold Qvist Christensen Casper Hamkens Fisker Christian Arnfeldt Terp Andersen Dorthe Christensen Emma Kathrine Foged Jennifer Wiencken Kåre Erik Broch Line Mikkelstrup Jæger Henriksen Lærke Büll Iversen Maiken Larsen Maria Nygaard de Baan Mette Lind Nielsen Mette Lund Jepsen Nadja Schack Nielsen Nanna Fredensborg Silber Pernille Baden Jørgensen Rikke Gredal Kristiansen Rikke Vestergaard Christensen Siv Atzen Christiansen Teresa Kirkegaard Jensen

Ansatte Sune Ahrenkiel (SA)

Anna-Louise Andreasen

Forstander

Rengøringsassistent

Poul René Bertelsen (PR) Lektor fysik, matematik, filosofi

Bente Ramskov Andersen (BR)

Andreas Petersen Bech (APB)

Lektor fysik, matematik

Adjunkt græsk, latin og oldtidskundskab

Jane Gade Andersen

Kristian Bennike (KB)

Jonna Øllgaard Bloch

Økonomifuldmægtig

Rektor musik, psykologi

Sekretær

Jimmy Rune Andersen (JI)

Helle Berndt

Mette Bolding

Biblioteksassistent

Uddannelsessekretær

Lektor matematik, fysik

Sonja Bjerregaard Overassistent

Henrik Lund Bonnichsen

Jesper Bunk (JE)

Edith Nora D. Dahl Kantinemedhjælper

IT-tekniker

Lektor dansk, billedkunst

Henning Brandt (HB)

Jette Lund Clausen

Esben Dreesen (ED)

Lektor tysk, afsætning

Rengøringsassistent

Lektor tysk, dansk

Agnes Bræmer (AB)

Richard Cleyton (RC)

Lektor dansk

Lektor fysik, matematik

Eva Lundbek Egelund (EE)

Camilla Darling Bunk (CB)

Kristina Crone (KC)

Susanne Bilde Elstrøm

Lektor idræt, matematik

Administrativ leder

Lektor musik, matematik

Lektor matematik, kemi

Lykke Søbygge Ferm-Pedersen (LF) Lektor dansk, historie

Rasmus Friis (RF) Lektor samfundsfag, historie

Lektor musik, fransk, billedkunst

Rune Okholm Grann (RG) Lektor historie, idræt, psykologi

Anne Marie Gammelgaard (GA)

Anne Granum-Jensen (AG)

Lektor samfundsfag, naturgeografi

Uddannelsesleder græsk, oldtidskundskab, matematik

Britta Gammelgaard (BG)

Trine Graugaard (TG)

Lektor biologi, kemi

Lis Annie Gjørup (LG)

Adjunkt billedkunst, engelsk

Dorte Simonsen Gunge (DG) Lektor dansk, musik

Karen Haahr (KH) Uddannelsesleder dansk, religion

Johnny Hamann Pedel

Anne Hammersholt (AH) Lektor spansk, dansk

Torben Hammersholt (TH) Lektor religion, filosofi, dansk, tillidsrepræsentant

Else Holm Hansen (EH) Lektor biologi, engelsk

Jørgen Baungaard Hansen (BH)

Trine Vesti Hansen (TV) Lektor engelsk, spansk

Alexander Hemstedt (HE) Lektor tysk, historie

Allan Gade Jacobsen (AJ) Lektor samfundsfag, idræt, innovation, studievejleder, arbejdsmiljørepræsentant

Marcus Janby (MJ) Lektor dansk, psykologi, it

Christina Holm

Birgitte Jastrup (JA)

Kantinemedhjælper

Lektor matematik, fysik

Søren Hansen (SH)

Morten Høyrup (MH)

Lektor matematik, fysik, kemi, skemalægger

Lektor fysik, matematik, astronomi, informatik

Anders Smedegaard Jensen (ASJ)

Lektor biologi

Lektor afsætning, erhvervsret, virksomhedsøkonomi, innovation

Hanne Skalborg Jensen (HS)

Ole Hedegaard Jensen (OH)

Katrine Lund Jørgensen (KL)

Lektor biologi, kemi

Lektor dansk, samfundsfag

Lektor historie, dramatik, engelsk

Jacob Jensen (JAJ)

Benni Johanson (BJ)

Lektor kemi, naturgeografi

Lektor engelsk, idræt

Michael Bay Jørgensen (MBJ)

Louise Torp Jensen (LTJ)

Line Overmark Juul (LO)

Tanja Skrydstrup Kjær (TK)

Lektor international økonomi, samfundsfag

Lektor latin, græsk, oldtidskundskab, dansk

Lektor kemi, matematik

Mads Engberg Jensen (MEJ)

Jacob Lund Jørgensen (JJ)

Lone Lundgaard Klemmensen

Lektor engelsk, markedskommunikation

Uddannelsesleder dansk og mediefag

Biblioteksassistent

Adjunk afsætning, virksomhedsøkonomi

Helle Bork Knudsen (HB)

Thomas Rindsig Laursen (TRL)

Handelsoverlærer innovation, dansk

Lektor international økonomi, virksomhedsøkonomi, historie, finansiering

Lektor international økonomi, virksomhedsøkonomi, finansiering, arbejdsmiljørepræsentant

Anna Mohr Larsen (MO)

Benthe Lorenzen

Marleen Müller (MM)

Systemadministrator

Lektor historie, tysk

Kaj Lorenzen

Gitte Møller (GI)

Pedelmedhjælper

Lektor engelsk, idræt

Gunnar Lundsgaard (GL)

Agnes Fall Nielsen (AN)

Adjunkt latin, oldtidskundskab, græsk

Finn Nørgaard Laursen (FL) Lektor historie, idræt

Simon Laursen (SL) Lektor latin, græsk, oldtidskundskab, bibliotekar

Lektor religion, dansk

Birthe Lykkeskov (BL)

Lektor samfundsfag, historie

Jesper Skov Nielsen (JN)

Ellen Nissen (EN)

Lektor idræt, biologi

Handelsoverlærer visuel markedsføring, engelsk, afsætning

Marie Nielsen

Carsten Nyvang (CAN)

Fuldmægtig

Afdelingsleder erhvervsøkonomi, afsætning

Peter Martin Nielsen (PN)

Lektor engelsk, historie

Kevin Blaaberg Petersen (KBP) Lektor afsætning, innovation, virksomhedsøkonomi

Sussi Olesen

Lise Vind Petersen (LP)

Kantineleder

Lektor dansk, oldtidskundskab, studievejleder, formand for Pædagogisk Råd

Vita Nielsen (VN)

Bjørn Paulsen (BP)

Lektor biologi, studievejleder

Lektor dansk, religion

Ulrik Jørgensen Rogge (UR)

Lektor tysk, italiensk

Ole Møller Pedersen (OP)

Lektor tysk, international økonomi, informatik, tillidsrepræsentant

Astrid Lindegaard Rose (AR)

Signe Sjelborg-Pedersen (SP)

Birgitte Kjær Stuber (BKS)

Adjunkt engelsk, billedkunst

Lektor dansk, historie

Lektor matematik, idræt

Trine Ryhave (TR)

Tracy Jay Skondin (TS)

Peter Søndergaard

Lektor religion, historie

Lektor spansk, engelsk, musik

Pedel

Lea Kamille Drescher Rønnest (LE)

Susanne Stender (ST)

Lene Sørensen (LS)

Lektor idræt, matematik

Lektor fransk, engelsk

Stine Stenger (STS)

Mette M. Sørensen

Lektor spansk, engelsk

Sekretær

Adjunkt fysik, naturgeografi

Jakob Sillasen Schmidt (JS) Lektor engelsk, historie, religion

Henrik Tjørnelund (HT)

Dennis Windfeld (DW)

Lektor samfundsfag, historie

Lektor historie, kulturforståelse, erhvervsfag, studievejleder

Bettina Tornby (BT)

Annemette Vestergaard Witt (AM)

Lektor international økonomi, afsætning

Niculina Varga (NIV) Adjunkt matematik

Hans Christian Vester (HV) Lektor dansk, psykologi

Lektor biologi, naturgeografi

Daphne Patricia Wolder (DPW) Lektor engelsk, erhvervsøkonomi

Hanne Wolsgård (HAW) Adjunkt engelsk, kulturforståelse

Personalia Ved skoleårets afslutning gik Simon Laursen på pension. Simon Laursen blev ansat på skolen i 1996 og har gennem alle årene undervist i de klassiske fag, græsk, oldtidskundskab og latin. Simon har været med til at skabe en stærk tradition på skolen for netop disse fag og blandt andet opbygget en hjemmeside med undervisningsmateriale i de klassiske fag. En side der bruges over det ganske land. Eleverne har nydt godt af Simon Laursens store engagement i og smittende begejstring for sine fag. Ud over undervisningen har Simon varetaget mange kollegiale hverv på skolen og været ansvarlig for skolens bibliotek i en lang årrække. Med udgangen af oktober 2018 gik Finn Laursen på pension. Finn kom til skolen i 1990 og har undervist i idræt og historie. Han har betydet rigtig meget for idrætslivet på Ribe Katedralskole. Der er blevet stillet hold til mange turneringer og ikke mindst Battle of Ribe, den årlige dyst mod Handelsgymnasiet, har været lagt i hænderne på Finn. Evner til at organisere og planlægge har skolen også nydt godt af i forbindelse med studieture, rollen som teamleder og tutor for skolens hf-elever. I 1982 rykkede Sonja Bjerregaard ind på kontoret på Ribe Handelsskole, og i 36 år var det hende, der havde styr på elever, fag, studieretninger, eksamenstilmeldinger, censorfordeling, kontakt til virksomheder med elever i lærepladser og eksamensbeviser. Sonja har ydet en kæmpe indsats for skolen – altid båret af kærlighed til eleverne og stor loyalitet. Sonja gik ved sommerferien på pension i forbindelse med fusionen – men løser stadig administrative

ad hoc-opgaver i forbindelse med på eud-/ eux-uddannelsen. Benthe Lorenzen var i mere end 10 år en skattet og stabil medarbejder på Ribe Handelsskole, som lagde meget energi og sjæl i at udføre sine opgaver: Som administrativ medarbejder sad hun blandet andet med eksamensplanlægning, men det var især som IT-tekniker og forbindelsesleddet mellem skolen og vores IT-driftsselskab, at Benthe trådte i karakter med en utrolig hjælpsomhed, når elever eller medarbejdere havde bøvl med computeren. Som følge af fusionen måtte Benthe søge andet arbejde og forlod derfor skolen i maj 2018. Sune Ahrenkiel blev ansat på Ribe Handelsskole i 1992 og var en faglig dygtig og populær afsætnings- og innovationslærer i 15 år. I 2007 overtog han nøglerne til forstanderkontoret efter Axel Jul Christensens alt for tidlige død. I de 11 år, Sune var forstander på skolen, der med tiden

kom til at hedde Handelsgymnasiet Ribe, var der en lang årrække med stadig større elevtilstrømning, så det blev nødvendigt at bygge til. I nogle år midt i perioden havde skolen flere elever end nogensinde og tre gange dimitterede fem spor på hhxuddannelsen. Elevtallet begyndte fra 2014 at dale, og Sune brugte mange kræfter på markedsføringsopgaven for at vinde nogle af de tabte elever tilbage. Det viste sig at være en vanskelig opgave, og som konsekvens kastede Sune sig ind i kampen for en vellykket fusion mellem Handelsgymnasiet og Katedralskolen. Sune stoppede ved udgangen af april på skolen for at begynde et nyt kapitel i sin karriere. Carsten Nyvang kom til Handelsgymnasiet Ribe i 2015 og var det første år ansat i en delt stilling med Erhvervsgymnasiet Grindsted. Imidlertid blev Carsten fuldtidsansat i Ribe i 2016 og kæmpede de følgende to år en utrættelig kamp for at sætte eud- og den nye eux-uddannelse på dagsordenen. Med et brændende engagement, stor indsigt og en levende interesse for erhvervsuddannelserne i Danmark lykkedes det Carsten at få eud- og eux-uddannelserne særdeles godt fra start ovenpå 2015-reformen. Med fusionen trådte Carsten ud af skolens ledelse, og da han hen over sommeren fik et jobtilbud i sin hjemby Billund, slog han til. Carsten stoppede på skolen den 30. september. Bettina Tornby var lærer på Ribe Handelsskole i mere end 20 år. Først og fremmest var det afsætningsfaget, der var Bettinas hjemmebane, men hun underviste også i international økonomi og valgfaget markedskommunikation. I en årrække var Bettina teamleder, og her blev det klart, at hun havde et skarpt blik for uddannelsesplanlægning. Derfor var hun i nogle år herefter også kursusleder for pædagogikumkandidaterne på skolen. I forbindelse med sommerferien stoppede Bettina på skolen for at blive uddannelsesleder på IBC Aabenraa.

Niculina Varga var matematiklærer på Handelsgymnasiet Ribe i fire år. Med faglig dygtighed og med stor interesse for at gå nye veje i matematikfaget underviste hun ikke blot på hhx, men også på eux-uddannelsen. Niculina fik ved sommerferien arbejde på Det blå gymnasium i Haderslev. Det var især på eud, at Helle Bork underviste i mere end 25 år, men i mange år havde hun også et eller to valghold på hhx i faget design. I det hele taget var Helle en fantastisk kreativ, men også en meget dygtig lærer. I de første år på Ribe Handelsskole var Helle studievejleder, og hun blev ved med at interessere sig levende for sine elevers trivsel og faglige udvikling. Helle måtte ved sommerferien desværre forlade skolen på grund af elevnedgang. Alle elever på eud har kendt Ellen Nissen som en yderst kompetent og meget seriøs lærer i fagene salg og service, afsætning og engelsk. Men det var først og fremmest i de kreative tværfaglige discipliner, at eleverne mødte den Ellen, som var utrættelig, når det handlede om at få eleverne igennem spændende og virkelighedsnære projekt-

forløb. Ellen måtte ved sommerferien desværre forlade skolen pga. elevnedgang. Astrid Lindegaard Rose, der har afsluttet sit pædagogikum med et flot resultat og undervist på Katedralskolen i engelsk og billedkunst de sidste to år, fratræder ved skoleårets udgang. Hun fortsætter sin lærergerning på Viborg Katedralskole. I perioden fra marts 2018 og frem til sommerferien har Aleksandra Szal på bedste vis været barselsvikar i engelsk. Jan Søtrup og Hanne Wolsgaard har i skoleåret 2017-2018 gennemført pædagogikum. Ansættelser: Pr. 1. august 2018 har skolen ansat lektor Jacob Sillasen Schmidt med fagene historie, religion og engelsk, lektor Henrik Tjørnelund med fagene samfundsfag og historie, adjunkt Trine Graugaard med fagene engelsk og billedkunst, adjunkt Andreas Petersen Bech med fagene latin, græsk og oldtidskundskab, adjunkt Louise Torp Jensen med fagene international økonomi og samfundsfag og adjunkt Michael Bay Jørgensen med fagene afsætning og virksomhedsøkonomi.

Bestyrelse

Ribe Katedralskoles bestyrelse har til opgave • overordnet at lede den selvejende institution • at være ansvarlig overfor Undervisnings• ministeriet for institutionens drift og for forvaltningen af det statslige tilskud • at forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens mål Udpeget af Ribe Stift og Ribe Domsogn: Biskop Elof Westergaard, formand for bestyrelsen

Udpeget af kommunalbestyrelsen i Esbjerg Kommune: Efterskoleforstander Karsten Degnbol, næstformand Udpeget af Ribe Handelsstandsforening: Direktør Peter Laursen Udpeget af Syddansk Universitet og Ålborg Universitet, Esbjerg Campus: Afdelingsleder Jens Bo Holm-Nielsen, Ålborg Universitet Esbjerg Udpeget af Esbjerg Kommunes direktion: Skoleleder Anita Jørgensen, Ansgarskolen, Vadehav Udpeget af bestyrelsen ved selvsupplering: Direktør Keld Vestergaard

Udpeget af bestyrelsen ved selvsupplering: Formand Henny Fiskbæk Udpeget af de ansatte: Lektor Lise Vind Petersen Lektor Torben Hammersholt Udpeget af eleverne: Søren Schrøder, 3s Stinne Christiansen, 2p Andreas Snitker, 3k Institutionsleder: Rektor Kristian Bennike Sekretær: Administrativ leder Susanne Bilde Elstrøm

Redaktion Anne Granum-Jensen Britta Gammelgaard Carsten Nyvang Jesper Bunk Jørgen Baungaard Hansen Mette M. Sørensen

Foto Akademiet for talentfulde unge Allan Gade Jacobsen Anders Smedegaard Jensen Andreas Ingham Anne Granum-Jensen

Britta Gammelgaard Cæcilie Kikkenborg Aggerbeck Dansk Skolefoto Dorte Simonsen Gunge Gunnar Lundsgaard Hanne Skalborg Jensen Jacob Jensen Jacob Lund Jørgensen Jesper Bunk Johanne Boisen Kjær Jørgen Baungaard Hansen Karina Lindemose Langgaardselskabet Lene Sørensen Lone Lundgaard Klemmensen Mai Sønderborg Petersen Mathilde Hausted Michelle Madsen Morten Høyrup Nina Møller Peter Granum Peter Martin Nielsen Rasmus Friis Rikke Breum Andersen Stine Stenger Talentakademiet, Sorø Teknisk tilrettelæggelse/ produktion: Grafisk Trykcenter · gte.dk ISBN: 978-87995903-6-0

ISBN 978-87-995903-6-0 www.gte.dk · 2540851 · Svanemærket trykkeri