RIBE K ATEDR ALSKOLE - skole siden 1145
EUD
EUX
HF
HHX
STX
Ribe Katedralskoles værdigrundlag
Ribe Katedralskole - skole siden 1145 Ribe Katedralskole er et moderne gymnasium i smukke, historiske rammer i den indre by. Her er atmosfære og et hyggeligt nærmiljø tæt på byens tilbud og transportmuligheder. Ribe Katedralskole har i århundreder givet unge en god og solid uddannelse og dermed adgang til vigtige poster i samfundet. En eksamen fra Ribe Katedralskole er også i dag et godt papir, som giver gode fremtidsmuligheder – uanset om du vælger eud, eux, hhx, hf eller stx. Ribe Katedralskole er siden 1145 fulgt med tiden. Derfor har skolen både traditioner og moderne faglokaler og udstyr, der hjælper de 80 lærere til at give de knapt 800 elever mange muligheder for faglig specialisering og personlig udvikling. I løbet af 2018 er Ribe Katedralskole fusioneret med Handelsgymnasiet Ribe, så Katedralskolen nu udbyder ikke blot hf og stx, men også eud, eux og hhx. I efteråret 2018 har Katedralskolen ca. 100 hf-elever, 190 hhx-elever og 490 stx-elever samt et lille hold eud/eux-elever.
2
RIBE KATEDRALSKOLE
• Udvikling af den enkelte elev både fagligt og personligt • Prioritering af høj faglighed og sammenhæng i undervisningen • Åbenhed og tillid i forhold til den enkelte elev • Respekt for skolens traditioner og historie
Ribe Katedralskoles bygninger Kernen i skolens byggeri er hovedbygningen fra 1856, der omslutter den centrale skolegård med de 10 lindetræer og kunstværket ”Ord på vej”. I skyggen af disse træer fejrer vi årets studenter ved translokationen i juni måned. Samlet omkring hovedbygningen finder du bygninger, der spænder over en periode på 500 år. Den ældste bygning, Puggård, stammer fra slutningen af 1400-tallet, men de fleste af de øvrige bygninger er opført de sidste 20 år, og de tre yngste skolebygninger vil til august 2019, hvor vi håber at se dig som ny elev, være helt nye, da de opføres i efteråret 2018.
STX og HHX: På Ribe Katedralskole opretter vi mange studieretninger
HF: På Ribe Katedralskole udbyder vi seks forskellige fagpakker
Eleverne på Ribe Katedralskole
På stx udbyder Ribe Katedralskole 8 studieretninger, hvoraf et par stykker findes i flere varianter, og på hhx udbydes 5 studieretninger. Vi kan ikke love, at vi opretter alle udbudte studieretninger, men vi opretter hvert år langt de fleste.
Det første år i hf følger alle elever stort set de samme fag, men i 2.hf specialiserer du dig og vælger et valgfag og en fagpakke bestående af to fag.
Ribe Katedralskole har en bred vifte af ungdomsuddannelser, og eleverne kommer fra et stort område: Ribe, Bramming, Rødding, Gram, Toftlund, Skærbæk, Holsted og Brørup samt fra forskellige efterskoler.
Når du søger optagelse i stx og hhx ved Ribe Katedralskole, vælger du først studieretning og 2. fremmedsprog omkring 1. oktober i 1.g. For både stx og hhx gælder, at alle elever følger et fælles grundforløb i enten stx eller hhx de første 3 måneder i 1.g. Først derefter begynder du på den valgte studieretning. Ribe Katedralskole har et velafprøvet vejledningsforløb, der sikrer dig det bedst mulige udgangspunkt for valg af netop den studieretning, som du har mest lyst til, som passer bedst til dine evner, og som giver dig de bedste muligheder for optagelse på videregående uddannelser.
Når du søger optagelse på hf ved Ribe Katedralskole, skal du vælge et kreativt fag, men valg af fagpakke sker først i løbet af 1.hf efter grundig orientering om fagene i fagpakkerne og de muligheder for videre uddannelse og job, som de enkelte fagpakker peger frem mod.
EUX og EUD: Ribe Katedralskole tilbyder eux business og eud merkantil På Ribe Katedralskole kan du tage uddannelsen eux business, som er en erhvervsfaglig studentereksamen – en uddannelse som dels er en erhvervsuddannelse og dels giver dig studiekompetence til en række videregående uddannelser. Studiekompetencen svarer til hf. Du kan også vælge den etårige eud merkantil, hvor du efter eux-uddannelsens første år fortsætter direkte i et praktikjob i en butik eller handelsvirksomhed.
Skolens centrale beliggenhed i forhold til bus og tog giver dig gode transportmuligheder.
Eleverne om Ribe Katedralskole Her er plads til alle, og man kan gå klædt som man vil, uden at folk ser ned på én Generelt er lærerne super skønne. De opfatter dig som voksen – meget forskelligt fra folkeskolen Sammenholdet på RK er noget helt specielt. Og Heimdal! Jeg kan rigtig godt lide at gå på RK. Jeg har fået en masse nye venner, siden jeg begyndte i 1.g RK er et superfedt sted!
RIBE KATEDRALSKOLE
3
EUX Business og EUD Merkantil Mange muligheder En fuld eux business tager fire år, og du læser de første to på Ribe Katedralskole, inden du de sidste to år fortsætter i et praktikjob i en virksomhed. Du kan efter to år også vælge at læse videre. Hvis du drømmer om en kontoruddannelse, er det en forudsætning, at du tager en eux-uddannelse. På den måde kan uddannelsen føre frem til en lang række forskellige job, f.eks. lægesekretær, advokatsekretær, kontorassistent inden for administration, rejseliv, spedition, shipping og økonomi. Med en eux-business kan du hurtigt komme i gang med en karriere i erhvervslivet. EUD-uddannelsen tager kun et år på Ribe Katedralskole. Herefter skal du to år i praktik i en butik eller handelsvirksomhed Du søger om optagelse på www.optagelse.dk
4
RIBE KATEDRALSKOLE
Optagelse på eud/eux For at blive optaget på eud-/eux-uddannelserne skal du have mindst 02 i gennemsnit i de afsluttende standpunktskarakterer i dansk og matematik fra 9. eller 10. klasse og erklæres uddannelsesparat til erhvervsuddannelserne. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Ribe Katedralskole: Ribe Katedralskole Puggårdsgade 22, 6760 Ribe Tlf. 75420266 Skolens kontor har åbent kl. 8.00-15.00 Studievejlederne træffes normalt hverdage kl. 9.45-11.15
www.ribekatedralskole.dk
Erhvervsuddannelsen på første år
EUX-uddannelsens andet år
På uddannelsens første år gennemfører du en eud merkantil: En erhvervsuddannelse, som giver dig mulighed for at fortsætte direkte i en praktikplads i en butik eller handelsvirksomhed.
På eux-uddannelsens andet år, arbejder vi med de studiekompetencegivende fag, altså de fag, der skal sikre dig gymnasiale niveauer, så du kan begynde på en videregående uddannelse.
Uddannelsen er et langt stykke hen ad vejen en praktisk uddannelse, hvor de boglige fag hele tiden understøtter den praktiske dimension. Du møder butikker og virksomheder fra Ribe, og undervisningen tager hele tiden udgangspunkt i den praktiske virkelighed fra et job i en butik eller handelsvirksomhed.
Der er mange undervisningstimer og en del skriftlige afleveringer, som skal laves i løbet af året. Det studiekompetencegivende år på eux sikrer, at du er klar til en praktikplads på et kontor eller til at begynde på et studie.
Fagene på første år Afsætning C, dansk C, engelsk C, erhvervsfag, IT C, matematik C, organisation C, samfundsfag C. Det første år afsluttes med et eksamensprojekt og desuden med et uddannelsesspecifikt fag (butik eller handel), hvis du ønsker en eud-uddannelse.
Fagene på andet år Afsætning B, dansk A, engelsk B, erhvervsjura C, informationsteknologi B, innovation C, virksomhedsøkonomi B/matematik B. Herudover fastlægger skolen et fag mere på C-niveau, som du skal gennemføre. I løbet af det studiekompetencegivende år skal du skrive en større skriftlig opgave og lave et eksamensprojekt.
RIBE KATEDRALSKOLE
5
HF-uddannelsen HF er et tilbud til unge, som ønsker en ungdomsuddannelse, der både er teoretisk og professionsrettet. Med en hf-eksamen får du en bred, almen studieforberedende ungdomsuddannelse, som giver dig værdifulde kompetencer, uanset hvad dit fremtidige arbejde bliver. HF-uddannelsen giver adgang til de mellemlange videregående uddannelser. De fleste hf’ere fortsætter med en mellemlang uddannelse som f.eks. pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske, fysioterapeut eller lærer.
Optagelse på hf Du kan optages på hf, hvis du • har søgt direkte i forlængelse af 9. eller 10. klasse • er vurderet uddannelsesparat med mindst 4,0 i gennemsnit • har haft tysk eller fransk fra 5. til 9. klasse Søger du direkte i forlængelse af 9. klasse, skal du desuden • have aflagt 9. klasseprøven • have bestået folkeskolens afgangsprøve • have bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen ved afgangseksamen Søger du direkte i forlængelse af 10. klasse, skal du desuden • have aflagt prøve i tysk eller fransk efter 9. eller 10. klasse • have aflagt prøve fysik/kemi, biologi eller geografi efter 9. eller 10. klasse • have modtaget undervisning i dansk, engelsk og matematik i 10. klasse og aflagt både mundtlig og skriftlig prøve i alle 3 fag • have opnået mindst 2,0 i både dansk og matematik i 10. klasseprøverne Du kan også optages på hf efter konkret vurdering ved en optagelsessamtale og en optagelsesprøve. Du søger om optagelse på www.optagelse.dk Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Ribe Katedralskole: Ribe Katedralskole Puggårdsgade 22, 6760 Ribe Tlf. 75 42 02 66 Skolens kontor har åbent kl. 8.00-15.00 Studievejlederne træffes normalt hverdage kl. 9.45-11.15
www.ribekatedralskole.dk
6
RIBE KATEDRALSKOLE
1.hf
2.hf dansk A engelsk B
kultur og samfundsfaggruppe (samfundsfag C, religion C, historie B) matematik C
fagpakke BB eller CB
idræt C / musik C / billedkunst C
valgfag C eller B
naturvidenskabelig faggruppe (kemi C, geografi C, biologi C)
større skriftlig opgave
• Valgfag på C-niveau: psykologi, filosofi, innovation, informatik, fysik, mediefag, finansiering • Valgfag på B-niveau: matematik, kemi, biologi, naturgeografi, samfundsfag, psykologi, religion, idræt, musik, billedkunst, tysk fortsættersprog Fagpakker og valgfag vælges efter jul i 1.hf og ligger i uddannelsens 2. år.
Fag i hf-uddannelsen På hf er der en række fag og faggrupper, som alle skal have, og dertil kommer en fagpakke og valgfag, som du selv skal vælge. Der er introduktionskursus de første uger, når du begynder i hf, og der er en række projekt- og praktikforløb. • De obligatoriske fag er dansk A, engelsk B, matematik C og et praktisk/musisk fag (idræt C, musik C eller billedkunst C) • De obligatoriske faggrupper er kultur- og samfundsfaggruppen (historie B, religion C, samfundsfag C) og den naturvidenskabelige faggruppe (kemi C, biologi C, geografi C) • Fagpakkerne består af to fag på B-niveau eller et på B- og et på C-niveau • Valgfagene er på enten B- eller C-niveau
Fagpakker ved Ribe Katedralskole Fagpakke
Fag
HF-sundhed
idræt B, biologi B
HF-IT
matematik B, informatik C
HF-ivæksætter
matematik B, innovation C
HF-social
samfundsfag B, psykologi C
HF-kultur
samfundsfag B, religion B
HF-turisme
samfundsfag B, tysk C
Profil for hf på Ribe Katedralskole HF er tilrettelagt således, at den enkelte elev får mest mulig støtte gennem forløbet. HF på Ribe Katedralskole har en særlig profil, som består af følgende:
Introduktionskurset ligger i de første måneder af uddannelsen. Her prøves dit faglige niveau gennem tests; du introduceres til hensigtsmæssige studievaner, IT, skolens bibliotek, forskellige arbejdsformer, tutorordning, studiebog og værksteds-undervisning, og du møder skolens elevforeninger.
Tutorordningen Lige fra starten er du tilknyttet en bestemt lærer, din tutor, som du jævnligt har samtaler med. Tutoren skal hjælpe dig til at få et godt og udbytterigt forløb på hf. I taler om, hvad du kan blive bedre til, så du hele tiden arbejder frem mod et mål.
Studiebogen er et elektronisk dokument, hvor du skriver om de samtaler, som du har med din tutor. Studiebogen er et redskab for dig, så du ved, hvad du skal blive bedre til, og hvordan du kan opnå det.
Studietimer og lektiecafé Ribe Katedralskole tilbyder lektiehjælp med lærerstøtte for alle skolens hf-elever. For alle skolens hhx-, stx- og hf-elever er der desuden lektiecafé i matematik samt skriveværksted.
Projekt og praktikforløb I løbet af den toårige hf-uddannelse vil der være flere projekt- og praktikforløb, som kan hjælpe dig til at træffe det rigtige valg mht. din videregående uddannelse. Forløbene foregår på forskellige uddannelsesinstitutioner og virksomheder.
Studieture i hf I forbindelse med et projekt i den naturvidenskabelig faggruppe tager eleverne i 1.hf på introtur i efteråret. I foråret i 1.hf tager eleverne på studietur til Berlin.
RIBE KATEDRALSKOLE
7
HHX- uddannelsen – Det merkantile gymnasium Den merkantile studentereksamen hhx giver dig både studiekompetence og almen dannelse – især inden for økonomiske fag, samfundsfag, internationale forhold og sprog. Du oplever i løbet af de tre år, som uddannelsen varer, at vi både arbejder på tværs af fag med virkelighedsnære cases, og at vi fordyber os i de enkelte fag og bliver dygtige.
Virksomhedskontakt og samarbejde med erhvervslivet I løbet af uddannelsen trækker vi en række lokale virksomheder ind i undervisningen på hhx, ligesom vi tager på ekskursioner og studiebesøg. Der er også mulighed for at samarbejde med virksomheder i nogle af de større projektopgaver.
Case- og projektarbejde På hhx-uddannelsen skal du arbejde med cases og projekter igennem hele uddannelsen: • På alle årgange bliver der op til tre projektperioder om året • Studierejserne tager udgangspunkt i et fagligt projekt • Du skal skrive en større projektrapport som en del af eksamen
Grundforløb, studieretninger og valgfag På hhx-uddannelsen møder du både fag, du allerede kender – f.eks. dansk, engelsk, matematik og historie – og nogle nye fag, som du skal lære fra bunden, f.eks. afsætning, international økonomi eller virksomhedsøkonomi. De første 3 måneder går du på et fælles grundforløb og først derefter begynder du på din studieretning. I løbet af grundforløbet vil du blive grundigt orienteret om de forskellige studieretninger og valgmuligheder, så du kan foretage et kvalificeret valg. Valg af studieretning sker omkring 1. oktober og samtidig med valg af studieretning, skal du vælge 2. fremmedsprog. Du begynder på din studieretning først i november efter eksamen i almen sprogforståelse og økonomisk grundforløb og går så godt 2,5 år i din studieretningsklasse. I 2. og 3.g får du mulighed for at vælge imellem en række valgfag, så du kan sætte dit personlige præg på din hhx.
Efter hhx Som en treårig gymnasial uddannelse giver hhx-uddannelsen dig adgang til de videregående uddannelser. Studenter med en hhx-hue fra Ribe bliver jurister, økonomer, datamatikere, journalister, fysioterapeuter, pædagoger og folkeskolelærere og meget, meget mere. Tjek adgangskortet.dk for at se de mange muligheder med en hhx. Studenter med en hhx-hue fra Ribe bliver jurister, økonomer, datamatikere, journalister, fysioterapeuter, pædagoger og folkeskolelærere og meget, meget mere. Tjek adgangskortet.dk for at se de mange muligheder med en hhx.
8
RIBE KATEDRALSKOLE
Studieretninger på hhx På hhx er der fem studieretninger, du kan vælge imellem. På de næste sider er studieretningsfagene og nogle af fagenes faglige fokuspunkter nævnt. Alle studieretninger har en række fællesfag og valgfag, som er beskrevet her:
Obligatoriske fag på hhx Afsætning B, dansk A, engelsk A, erhvervsjura C, historie B, informatik C, international økonomi B, matematik B, samfundsfag C, virksomhedsøkonomi B.
Løftefag og valgfag på hhx Vær opmærksom på, at dine valgmuligheder afhænger af din studieretning: • Afsætning A, international økonomi A, matematik A, tysk A, virksomhedsøkonomi A • Erhvervsjura B, informatik B, samfundsfag B, psykologi B • Filosofi C, finansiering C, idræt C, innovation C, kulturforståelse C, mediefag C, psykologi C
Fremmedsprog på hhx Du skal have to fremmedsprog på hhx-uddannelsen, og det ene er altid engelsk på A-niveau. Det andet fremmedsprog vælger du selv, og her kan du vælge mellem fortsættersproget tysk på B-niveau eller begyndersprogene fransk, italiensk eller spansk på A-niveau. Elever på studieretningen ”Global karriere” kan kun vælge tysk fortsættersprog A.
Lektiecafé For alle Ribe Katedralskoles elever i hf, stx og hhx er der lektiecafé i matematik og skriveværksted.
Studierejser på hhx Der er mange muligheder for at komme af sted på studierejse som hhxelev på Ribe Katedralskole: Vi rejser på studietur til udlandet med klassen i 2.g, og i løbet af uddannelsen bliver der også mulighed for en rejse med 2. fremmedsprog. Ud over rejserne til udlandet, er vi i København i 1.g.
RIBE KATEDRALSKOLE
9
Nr. 1
Nr. 2
Nr. 3
Nr. 4
Global ledelse – Afsætning A, international økonomi A
Ledelse - Afsætning A, virksomhedsøkonomi A
Oplevelsesøkonomi – virksomhedsøkonomi A, informatik B
Innovation - Afsætning A, innovation B
• Branche- og konkurrenceforhold • Købsadfærd • Konkurrencestrategier • Arbejdsmarkedet • Vækst og konjunkturer. • Globalisering: handel, arbejdsdeling og ulighed • Økonomisk samarbejde i EU • Kvalitative og kvantitative metoder
• Værdikæder • Marketing • Opstart af virksomhed • Virksomhed i vækst • Rapportering • Udarbejdelse og præsentation af årsregnskabet • CSR-rapportering • Analyse af virksomhedens CSR-indsats
• Virksomhedens økonomiske udvikling • Konkurrencestrategier • It-systemer, etik og adfærd • Brugsmønstre til afdækning af brugertypers krav til et it-system • Internettets teknologi og sikre kommunikationsformer • Databaser • Design af en brugergrænseflade • Modellering af interaktion mellem it-systemet og omgivelserne
• Forretningsmodeller • Mission, vision og værdier • Vækststrategier • Økonomisk bæredygtighed • Entreprenørskab • Ledelse og organisering • Netværk og interessenter • Kommunikation • Innovationsprocesser • Etablering og finansiering
Nr. 5 Global karriere - International økonomi A, tysk A • Makroøkonomiske nøgletal • Økonomisk politik og økonomiske skoler: ubalancer, afvejninger og effekter • Velfærdsmodeller • Tyskland efter 1945 • Aktuelle kultur-, samfunds- og erhvervsforhold i Tyskland • Tekst- og casemateriale om tyske virksomheder • Kulturelle og samfundsmæssige forhold
10
RIBE KATEDRALSKOLE
Optagelse i gymnasiet, både stx og hhx Du kan blive optaget på gymnasiet efter 9. eller 10. klasse, hvis du • har søgt direkte efter 9. eller 10. klasse • er vurderet uddannelsesparat med mindst 5,0 i gennemsnit • har haft tysk eller fransk fra 5. til 9. klasse • har aflagt folkeskolens obligatoriske prøver efter 9. klasse • har bestået folkeskolens afgangseksamen • har bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen ved afgangseksamen Hvis du søger ind efter 10. klasse, skal du i 10. klasse have modtaget undervisning i dansk, engelsk og matematik og have aflagt enten 9.- eller 10.- klasseprøver i disse fag Du søger om optagelse på www.optagelse.dk Hvis du søger ind på stx, skal du i din ansøgning angive valg af kunstnerisk fag og valg af 2. fremmedsprog, men på Ribe Katedralskole er det kun valg af kunstnerisk fag, der er bindende. Søger du ind på hhx, skal du også angive valg af 2. fremmedsprog. For både stx og hhx gælder, at endeligt og bindende valg af studieretning og 2. fremmedsprog sker i 1.g omkring 1. oktober. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Ribe Katedralskole: Ribe Katedralskole Puggårdsgade 22, 6760 Ribe Tlf. 75420266 Skolens kontor har åbent kl. 8.00-15.00 Studievejlederne træffes normalt hverdage kl. 9.45-11.15
www.ribekatedralskole.dk
RIBE KATEDRALSKOLE
11
STX-uddannelsen – Det almene gymnasium
Grundforløb og studieretningsvalg, stx
Uddannelsen til studentereksamen (STX) er en 3-årig ungdomsuddannelse. Under uddannelsen opnår du
De første 3 måneder i gymnasiet – grundforløbet – er ens for alle nye elever i stx, uanset hvilken studieretning den enkelte regner med at vælge. Dette gør, at alle elever er helt frit stillede, når de omkring 1. oktober skal vælge studieretning.
• almendannelse og studiekompetence inden for humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab, så du senere kan gennemføre en videregående uddannelse Gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene tilbyder studentereksamen: • Alle de nødvendige fag til alle de videregående uddannelser • Tre år med faglighed og fordybelse • Viden, perspektivering og abstraktion • Rum til personlig udvikling og kreativitet Gymnasiet er således en målrettet ungdomsuddannelse for den elev, der har bestemt sig for en videregående uddannelse, og en bred ungdomsuddannelse for den elev, der er i tvivl om valg af videregående uddannelse. De fleste studenter vælger en længere videregående uddannelse.
De første uger af grundforløbet er planlagt som et introforløb, hvor du introduceres til hensigtsmæssige studievaner, studieteknik, karrierelæring, skolens IT og bibliotek, samt møder skolens elevforeninger. I grundforløbet vil du som ny elev møde mange af de fag, der er relevante, for at du på det bedst mulige grundlag kan vælge studieretning. Desuden vil skolen ved forskellige arrangementer grundigt orientere om valg af studieretning og 2. fremmedsprog. Valget af studieretning og valget af 2. fremmedsprog skal sammentænkes, og du vælger derfor studieretning og 2. fremmedsprog samtidig omkring 1. oktober. På Ribe Katedralskole vælger du selv, hvilke naturvidenskabelige fag, du vil supplere din studieretning med. Samtidig med valg af studieretning, vælger du det første af dine naturvidenskabelige C-niveaufag. Du begynder på din nye studieretning først i november måned efter eksamen i almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb, og går så de næste godt 2,5 år i din nye studieretningsklasse. De fælles fag er fordelt over alle tre år således, at nogle er treårige, mens andre er to- eller etårige. En del af de fælles fag møder du allerede i grundforløbet, og andre optræder først i 2. eller 3.g
Efter stx De fleste studenter fra stx ved Ribe Katedralskole tager en lang videregående uddannelse, men der er også mange, som tager en mellemlang eller en kort videregående uddannelse. STX er ikke målrettet bestemte typer af videregående uddannelser, og studenterne fordeler sig derfor på en meget bred vifte af videregående uddannelser. De uddanner sig f.eks. til
12
RIBE KATEDRALSKOLE
civil- eller diplomingeniør, læge, jordemoder, sygeplejerske, tandlæge, fysioterapeut, psykolog, folkeskolelærer, pædagog, journalist eller de læser jura, statskundskab, økonomi, kommunikation, datalogi, informationsvidenskab, farmaci, biologi, fysik, kemi, miljøteknologi, historie, arkæologi, sprog og meget andet. Tjek adgangskortet.dk for at se de utroligt mange muligheder med en stx.
Studieretninger på stx Ribe Katedralskole udbyder 8 spændende studieretninger, som du kan læse mere om på de følgende sider.
Studieretningsfag
Studieretninger, fælles fag og valgfag på stx NATURVIDENSKABELIGE
SAMFUNDSVIDENSKABELIGE
KUNSTNERISKE
1a, 1b
2
3
4
5
6
7a, 7b, 7c
8
matematik A fysik A + kemi B eller kemi A + fysik B
biologi A kemi B
samfundsfag A matematik A
samfundsfag A engelsk A
musik A engelsk A
engelsk A tysk fortsætter A samfundsfag B
engelsk A spansk begynder A fransk eller italiensk begynder A eller tysk fortsætter B
græsk A latin A
Alle har engelsk på mindst B-niveau og et 2. fremmedsprog på B- eller A-niveau. Mulige sprog er: tysk fortsætter B, spansk begynder A, italiensk begynder A, fransk begynder A
Fællesfag
SPROGLIGE STUDIERETNINGER
Engelsk A og 2. fremmedsprog A er del af studieretningen.
Mindst engelsk B og et 2. fremmedsprog A/B.
Alle har matematik på mindst B-niveau.
Matematik på mindst C-niveau.
Alle har fysik C og yderligere 2 naturvidenskabelige fag på C-niveau (kemi, biologi, naturgeografi, informatik) samt ét af fagene på B-niveau (fysik, kemi, biologi, naturgeografi, informatik). Nogle af fagene indgår i studieretningsfagenes A- og B-niveauer.
Alle har fysik C, men ikke krav om yderligere både 2 naturvidenskabelig fag på C-niveau og et på B-niveau.
Valgfag
Alle har naturvidenskabeligt grundforløb, almen sprogforståelse, dansk A, historie, A samfundsfag C, oldtidskundskab C, religion C, kunstnerisk fag C (musik, drama, billedkunst) og idræt C. Valgfagene ligger i 2. og 3.g og er følgende: C-niveau: kemi, biologi, astronomi, naturgeografi, informatik, innovation, finansiering, filosofi, psykologi, musik, billedkunst, mediefag. B-niveau: matematik, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, informatik, samfundsfag, religion, psykologi, idræt, musik, billedkunst. A-niveau: matematik, kemi, engelsk, tysk fortsættersprog.
RIBE KATEDRALSKOLE
13
Nr. 1a
Nr. 2
Nr. 3
Naturvidenskab – matematik A, fysik A og kemi B
Naturvidenskab – biologi A og kemi B
Samfundsvidenskab – samfundsfag A og matematik A
• tre fag i naturligt samarbejde • adgangsgivende til alle naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser • meget eksperimentelt arbejde • den moderne astronomi • det moderne verdensbillede • fysik og matematik bag moderne teknologi • differentialligninger, vektorregning • anvendelser af matematik på naturen
• teori og eksperimentelt arbejde • bioteknologi, biokemi • økologi, genetik, evolution • energiomsætning • fysiologi hos dyr og mennesker • lægemidler – sygdom og sundhed
Nr. 1b Naturvidenskab – matematik A, kemi A og fysik B • tre fag i naturligt samarbejde • adgangsgivende til alle naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser • meget eksperimentelt arbejde • lægemidler, virkemåde og fremstilling • fødevareanalyser • materialeteknologi, plastikmaterialer • miljøkemi, forureningsbekæmpelse • differentialligninger, vektorregning
14
RIBE KATEDRALSKOLE
• politiske systemer • menneske og samfund • kulturmøder og integration • ungdom og identitet, postmoderne samfund • sociale forskelle og samfundsudvikling • politisk meningsdannelse, holdninger, normer • vælgeradfærd, meningsmålinger, medier • dansk udenrigspolitik, internationale konflikter • globalisering og samfundsøkonomi • statistik, modellering af økonomi og samfund • differentialregning, vækstmodeller
Nr. 4 Samfundsvidenskab – samfundsfag A og engelsk A • politiske systemer • menneske og samfund • kulturmøder og integration • politik, økonomi, samfundsforhold • ungdom og identitet, postmoderne samfund • politisk meningsdannelse, holdninger, normer • vælgeradfærd, meningsmålinger, medier • dansk udenrigspolitik, internationale konflikter • engelsksproget litteratur • globalisering, multikulturelle samfund • korrekt og nuanceret engelsk
Nr. 5
Nr. 6
Nr. 8
Kunstnerisk studieretning – musik A og engelsk A
Sprog – engelsk A, tysk fortsættersprog A og samfundsfag B
Sprog - latin A og græsk A
• kreativitet og sprog • sang og sammenspil • musikanalyse • kulturhistoriske perioder • kunst i sprog, billede og lyd • analysemetoder • engelsksproget kultur og litteratur • korrekt og nuanceret engelsk • performance
• kommunikation og sprogforståelse • interkulturelle kompetencer • kultur, historie, værdier og identitet • litteratur, medier, film, kunst • politiske systemer, partier, ideologier • ungdomskultur og socialisering • massemedier og meningsdannelse • mulighed for udveksling med Tyskland
Nr. 7a, 7b og 7c Sprog – engelsk A, spansk begyndersprog A og enten fransk begyndersprog A eller italiensk begyndersprog A eller tysk fortsættersprog B • kommunikation og sprogforståelse • grundlæggende grammatisk forståelse • anvendelsesorienterede sprogkundskaber • interkulturelle kompetencer i en globaliseret verden • kultur, historie, værdier og identitet • litteratur, medier, film, kunst • migration og minoriteter • mulighed for udveksling med Spanien
• fortællingen om, hvordan Europa blev til • græsk og latinsk sprog og litteratur • perioden fra 800 f. kr. til 400 e.Kr. • myter, religion, etik • filosofi, teater, digte og historie • kunst og arkitektur • politik og samfundsforhold • ligheder og forskelle mellem dengang og nu,mellem dem og os • nutidens brug af græsk og romersk kultur
Lektiecafé For alle Ribe Katedralskoles elever i hf, stx og hhx er der lektiecafé i matematik og skriveværksted.
Studieture i stx • Når studieretningerne begynder, arrangeres der i vinterens løb en introtur for at ryste de nye klasser sammen. • I foråret i 2.g rejser alle eleverne klassevis på en faglig tur til en storby i udlandet • I efteråret i 3.g tager alle studieretningerne på en faglig tur til København Desuden har sprogfagene udvekslingsaftaler med gymnasier i både Spanien, Tyskland og Frankrig. Tysk har udveksling i 2.g, mens udvekslingen i spansk og fransk ligger i 3.g.
RIBE KATEDRALSKOLE
15
Ribe Katedralskole – en levende skole også efter skoletid På Ribe Katedralskole kan du få afløb for din ekstra energi og udfolde dine kreative evner efter skoletid. Skolens kor og bands optræder ved bl.a. juleafslutningen i domkirken, forårskoncerten og translokationen, og både kor og bands øver under kyndig vejledning af skolens musiklærere. Idrætslærerne står for styrketræning og spinning i skolens nye fitness-lokaler og desuden for basketball, fodbold og anden sport, som eleverne gerne vil dyrke. Der arrangeres hvert år kampe mod lærerhold og andre ungdomsuddannelsers hold. I efteråret kan du efter skoletid deltage i en studiekreds om robotter, hvor målet er deltagelse i finalen i Robot-OL i Århus. I foråret opfører skolens elever enten et teaterstykke eller en musical, og eleverne i billedkunst konkurrerer om at lave den bedste plakat til forestillingen.
16
RIBE KATEDRALSKOLE
Skolens elevforeninger Skolen har flere elevforeninger, som du kan komme med i, hvis du har lyst til at lægge et ekstra stykke arbejde i og udenfor skoletiden. Det er en god ide at deltage i foreningsarbejdet, da du så hurtigt kommer til at lære elever fra andre klasser at kende.
Mercurius er elevernes eget skoleblad. Både redaktionen, fotograferne
og skribenterne i bladet er elever. Der er underholdende indslag og spændende artikler fra elevernes egen verden og alt det, der ellers sker rundt omkring.
Heimdal er skolens festorganisation. Det er Heimdals opgave at give alle elever nogle festlige år på Ribe Katedralskole! Heimdal planlægger og afholder 7 pragtfulde fester hvert år – herunder den årlige gallafest i begyndelsen af maj.
Elevrådet repræsenterer eleverne i skolens øvrige råd og udvalg, samt i bestyrelsen. Elevrådet arbejder med emner og problemer, som optager eleverne, og arrangerer også fodboldturnering og café.
Caféudvalget arrangerer café for eleverne i Salen. Her er der musik og salg af sandwich og øl mv. Og eleverne hygger sig på tværs af klasser og siver senere ud i byen. Til julecaféen optræder skolens musikhold, og til KILK optræder forskellige elevbands og solister med sang, musik, standup mv.
RIBE KATEDRALSKOLE
17
Ribe Katedralskole – skolen med de mange legater Ribe Katedralskoles lange historie betyder, at skolen råder over mange legater. Hvert år til jul uddeles legater for særlig indsats til elever på 1. og 2. årgang, og ved translokationen uddeles på tilsvarende vis legater til nogle af årets studenter. Ripensersamfundet er en forening af tidligere elever fra Ribe Katedralskole. Hvert år ved translokationen uddeler Ripensersamfundet et legat til en af studenterne. For at komme i betragtning til dette legat skal du på forskellig vis have gjort dig positivt bemærket i skolens sociale liv. Som noget helt særligt har Ribe Katedralskole to meget store legater, som tidligere studenter fra skolen kan søge, hvis de har brug for støtte til et ophold i udlandet som en del af deres videregående uddannelse på kandidatniveau.
18
RIBE KATEDRALSKOLE
Ribe Katedralskoles elever deltager i talentprojekter og markerer sig flot i faglige konkurrencer Ribe Katedralskole sender hvert år elever til ”Akademiet for Talentfulde Unge” i Region Syd og til ”ScienceTalent Academy” (kemi og biologi) samt ”ScienceTalent Fysik og Matematik” i Sorø. Hvert år deltager elever fra Ribe Katedralskole med fine resultater i faglige konkurrencer: Kemi OL, Fysik OL, Biologi OL, Geografi OL, Robot OL, Georg Mohr (matematik konkurrence), European Union Science Olympiad, Unge Forskere Senior, Latinkonkurrence, Samfundscup, Fremtiden Spirer, DM i erhvervscase, DM i nationaløkonomi og Young Enterprise. I 2007-2008 havde skolen i alt 19 elever, der enten vandt førstepladser eller opnåede finale- og semifinalepladser, og i 2012 havde skolen en elev, der kom helt til den internationale biologiolympiade finale i Singapore. Både i 2016 og 2017 var danmarksmesteren i latin fra Ribe Katedralskole, og ved finalen i DM i sprog
vandt Ribe Katedralskole i 2018 en flot 2. plads i tysk. Både i 2017 og 2018 opnåede en elev fra Ribe Katedralskole en medaljeplads i Unge Forskere og kvalificerede sig dermed til konkurrencen I-SWEEP, der i foråret 2018 blev afviklet i Huston, Texas og i foråret 2019 i Kina.
Ribe Katedralskole – skolen i centrum Ribe Katedralskole ligger centralt, kun få minutters gang fra domkirken og gågaden, lige midt i den charmerende gamle by med mange hyggelige steder, hvor du kan mødes både med dine nye klassekammerater og dine gamle venner.
RIBE KATEDRALSKOLE
19
R I B E K A T E D R A L S K O L E · P U G G Å R D S G A D E 2 2 · 6 7 6 0 R I B E · T L F. 7 5 4 2 0 2 6 6 · W W W. R I B E K A T E D R A L S K O L E . D K
JANUAR 2019
www.gte.dk · 2769678