24
3. ÅRGANG | JULI 2015
BUSINESS2BUSINESS MAGASINET TIL KONTORER, BUTIKKER OG JORDBRUGERE LOLLAND I GULDBORGSUND I VORDINGBORG
BUSINESS
Rødbyhavn og Lollands sydkyst er kommunens satsningsområde
BUSINESS
Oplev - Det Naturlige Lolland
KUNST
Mennesket er interessant
04
BUSINESS
BUSINESS
Vi skal lytte til de mange der har erfaringer og viden
GRATIS MAGAS IN
06 12 14
KUNST
Man er underlagt sine evner og sin energi
20
Ebbe Frahm:
Vi skal først og fremmest være os selv Vi vil være områdets foretrukne erhvervsbank Besøg din lokale erhvervsrådgiver Brian Morten Kristensen eller ring 70 33 44 44
TYVERIALARM VIDEOOVERVÅGNING TÅGESIKRING ADGANGSKONTROL BRANDSIKRING 70 133 233
WWW.TELESIKRING.DK
INFO@TELESIKRING.DK
Slotsgade 1-3 Nykøbing F
Forsiden
24
3. ÅRGANG | JULI 2015
BUSINESS2BUSINESS MAGASINET TIL KONTORER, BUTIKKER OG JORDBRUGERE LOLLAND I GULDBORGSUND I VORDINGBORG
BUSINESS
Rødbyhavn og Lollands sydkyst er kommunens satsningsområde
BUSINESS
Oplev - Det Naturlige Lolland
KUNST
Mennesket er interessant
KUNST
Man er underlagt sine evner og sin energi
04
BUSINESS
BUSINESS
Vi skal lytte til de mange der har erfaringer og viden
GRATIS MAGASI N
06 12 Ebbe Frahm:
14
Vi skal først og fremmest være os selv
20
Vi vil være områdets foretrukne erhvervsbank Besøg din lokale erhvervsrådgiver Brian Morten Kristensen eller ring 70 33 44 44
TYVERIALARM VIDEOOVERVÅGNING TÅGESIKRING ADGANGSKONTROL BRANDSIKRING 70 133 233
WWW.TELESIKRING.DK
Telesikring_Annonce_76x65mm.indd 1
INFO@TELESIKRING.DK
Slotsgade 1-3 Nykøbing F
17-12-2013 15:10:54
Ebbe Frahm Foto: Bjarne Winther
Udgiver
Det skæve Danmark rettet op – hvis altså p holder deres valgløft
Erhverv og Kultur Ryttervænget 44 4800 Nykøbing Falster
Ansv. redaktør Tim R. Larsen Annoncer
Tim R. Larsen, tlf 21 17 42 77 tim@erhvervogkultur.net
Journalist
Bjarne Winther, tlf. 29 36 20 42 bjarne@erhvervogkultur.net
Deadline
August 2015: Fredag 24. juli 2015.
Tryk
OTM Avistryk
Oplag
7.500 stk.
Udgivelser
12x årligt - hver måned.
Distribution
Den 2. tirsdag/onsdag i måneden med Post Danmark til kontorer, butikker og jordbrugere i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner
N
u bliver alt godt. Al snak om udkant og yderområdernes elendigheder, lukning af skoler og arbejdspladser, befolkningsflugt fra yderområderne til storbyerne, vil nu snart være fortid. Det såkaldte Udkantsdanmark kan nu endelig imødese nye tider – et Danmark i balance. Altså – hvis politikernes valgløfter omsættes i handling og lovgivning. Under valgkampen pegede Venstres Lars Løkke Rasmussen på udflytning af statslige arbejdspladser, og han lovede at se på problemet med lånemuligheder i yderområderne. Også planloven står til revision. Også Socialdemokratiets Helle Thorning Schmidt lovede udflytning af statslige arbejdspladser. Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl har lovet ændringer i omfordelingen mellem kommunerne, så det ikke skal være dyrere at bo i yderområderne. Alternativets Uffe Elbæk påpegede manglen på ægtefællearbejdspladser i yderområderne. SF’s Pia Olsen Dyhr mener, at det er nødvendigt at kigge på lånemulighederne. Liberal Alliances formand Anders Samuelsen vil have lempelse af rammevilkårene i turismeerhvervet og fokus på de mange jobs, der forsvinder, fordi landbruget er i krise. De Konservatives formand Søren Pape vil have færre afgifter og lavere skatter for virksomhederne.
Alt i alt lyder det rigtig godt. Men politikernes iver for at overgå hinanden med forslag til et Danmark i balance kommer ikke ud af den blå luft. Presset fra yderområderne har været stort. Det gælder bl.a. organisationen Danmark på Vippen, der under valgkampen med dagsorden til et Danmark i bedre balance har lagt pres på politikerne til at tage udfordringen alvorligt, og det gælder de 40 danske kommuner, der igennem deres medlemskab af Landdistrikternes Fællesråd har appelleret til politikerne om at skabe bedre rammevilkår for vækst og udvikling i Danmarks landdistrikter. Landdistrikternes Fællesråd, hvor bl.a. Dansk Erhverv, Landbrug og Fødevarer, Coop og Håndværksrådet er medlemmer, understreger i den forbindelse, at hovedparten af de danske produktionsvirksomheder og fødevareklyngen er placeret i Landdistriktsdanmark og dermed udgør et stort uudnyttet potentiale for at skabe vækst og udvikling og dermed bidrage til landet som helhed. I debatten om vækst i storbyerne og armod i landdistrikterne er det værd at holde fast i, at ubalancen ikke er naturskabt, men derimod resultat af politiske beslutninger. Esbjergs borgmester Johnny Søtrup (V) skriver i kronik i Jyllands Posten (23.06.15): Der er ingen tvivl om, at der siden kommunalreformen i 2007 er sket en skævvridning i Danmark. Både uddannelsesinstitutioner og statslige
Bemærk
vis du ikke er erhvervsdrivende, H og ønsker at få avisen tilsendt, er det muligt, ved at sende en mail med navn og adresse på: jess@erhvervogkultur.net Det koster kr. 30.00 pr. magasin og b etales 12 mdr. forud.
Hjemmeside
www.erhvervogkultur.net Læs også magasinet på hjemmesiden
Artikler i Erhverv og Kultur må gerne citeres, når det sker med tydelig angivelse af kilde - f.eks.: ERHVERV OG KULTUR, BJARNE WINTHER. Der tages forbehold for trykfejl.
Aage Maagensen har i 100 år rådgivet om økonomi, skat, budgetter, generationsskifte og drift af virksomheder. Vi går ikke på kompromis med kvaliteten af vores arbejde og melder vores holdninger klart ud. Aage Maagensen har over 30 professionelle og engagerede medarbejdere, som er klar til at hjælpe dig Det er din sikkerhed for godt arbejde - til den aftalte tid.
L Æ S M E R E PÅ A A - M . D K
3
arbejdspladser er blevet centraliseret i de største byer og især i hovedstadsområdet. Kommunalreformen var som bekendt en del af en samlet strukturreform. Og den del af strukturreformen, der i sig selv havde de mest indgribende konsekvenser for offentlige arbejdspladser, var opgavereformen, der fordelte amternes opgaver til kommunerne, regionerne og ikke mindst staten. Hertil kommer de centraliseringer, der er sket inden for de enkelte ministerier, hvor opgaver er blevet centraliseret (fx fiskerikontrollen, samt ikke mindst politireformen, domstolereformen og reformen af statsadvokaturen) eller direkte flyttet fra dekoncentrerede statslige myndigheder til centraladministrationen (især inden for miljø- og fødevareministeriets område). Strukturreformen, reform af den offentlige sektor i Danmark med virkning fra 1.1.2007, blev gennemført som følge af et politisk forlig mellem regeringspartierne Venstre, Det Konservative Folkeparti og regeringens støtteparti Dansk Folkeparti. Altså: Skævvridningen af Danmark er ikke et naturskabt fænomen, men resultatet er en politisk proces. Det vil nu vise sig, om statsminister Lars Løkke Rasmussen med en ren Venstre-regering er parat til at indfri sine valgløfter om et Danmark i balance – herunder udflytning af statslige arbejdspladser - og dermed rulle dele af strukturreformen tilbage til Danmark før 2007. For det er jo i bund og grund det, der skal til, hvis der skal handling bag valgløfterne. God læsning og god sommer!
LEDER
vil nu blive politikerne ter
Flemming Boye Advokat (H)
Lars Stuckert Advokat (L)
Karen Gøtzsche Advokat (L)
Torben Groth Madsen Advokat (H)
Anders Brøndtved Advokat (L)
Søren Lorentzen Advokat (L)
Ellen Bredal Nielsen Advokat (H)
Tina Høpfner Advokat
Jonas Hallum Advokat
Redaktionen. Simon Mortensen Advokat
”Kontakt os gerne, så vi kan aftale et uforpligtende møde”
Effektiv juridisk og økonomisk rådgivning - til såvel erhverv som private Vi er eksperter i rådgivning af især små og mellemstore virksomheder og rådgiver også private. I Advodan arbejder vi lokalt og det betyder, at vores advokatkontor har tæt kontakt til mennesker og virksomheder i nærområdet og vi kender de lokale udfordringer.
Leverer til tiden Den rigtige pris Fleksible Tilgængelige
C. E. Christiansens Vej 2 · 4930 Maribo · maribo@advodan.dk Søndergade 22, 1. sal · 4900 Nakskov · nakskov@advodan.dk Nygade 2 · 4800 Nykøbing F. · nykoebingfalster@advodan.dk
Telefon 46 14 59 00 Juli 2015 | Erhverv og Kultur
4
BUSINESS
Vi skal lytte til de mange, der har erfaringer og viden Landmændene på Lolland-Falster skal tænke i alternative afgrøder. Landsdelens mange småproducenter af kvalitetsfødevarer har både erfaringer og viden, som bør inddrages i en ny strategi for landbruget, mener Dansk Landbrug Sydhavsøerne. Gert Klitgaard
Tekst og foto | Bjarne Winther
B
ønderne på Lolland-Falster har i årevis kunnet sove godt og trygt om natten. Bortset fra konjekturudsving i mindre målestok og drilsk vejrlig fra tid til anden, så har bønderne haft de sikre kort på hånden - byg, hvede og roer – som har sikret dem gode og stabile indkomster. Det er derfor ikke nogen tilfældighed, at roerne omtales som det hvide guld. Men priserne og kvoterne for roer er nu for nedadgående, og tilliden til at de gode tider kommer tilbage, ligger på lavt blus hos bønderne og deres organisationer – en af dem er Dansk Landbrug Sydhavsøerne, DLS, hvor Gert Klitgaard er direktør. ”Jeg tror ikke på, at sukkerroerne kommer tilbage, priserne bliver ikke så lukrative som hidtil. De hektarer, der ikke kan bruges til sukkerroer, skal derfor bruges til noget andet. Men hvad – det er det, vi nu skal have afklaret”, fortæller han. Gert Klitgaard giver udtryk for, at alle bolde er i luften hvad angår gode ideer. Man følger opmærksomt nye produkter fra bl.a. Vikima Seed og Trifolium Frø, og der er planlagt møder med erhvervsfremmeorganisationen Business LF og Agrotech på Råhavegård ved Holeby, der bl.a. beskæftiger sig med innovation inden for miljø, planter og fødevarer. ”Spørgsmålet er, hvad vi skal. Om vi skal udvikle på noget af det, vi allerede har i produktion, eller om vi skal satse på produktion af nye afgrøder”, fortæller Gert Klitgaard, der tilføjer, at der vil blive startet op i mindre målestok og i en tidshorisont over mange år. ”Hele Lolland bliver ikke et nyt Knuthenlund”, siger han og understreger, at det tager år at opbygge et brand som fx Lammefjord Gulerødder og Samsø Kartofler.
Erhverv og Kultur | Juli 2015
Unge landmænd vil gerne eksperimentere Produktion af nye afgrøder vil blive en udfordring for landmændene, fortæller Gert Klitgaard: ”Hidtil har det ikke været nødvendigt for landmændene at eksperimentere. Men mit indtryk er, at de yngre landmænd ikke er afskrækket ved tanken om kaste sig ud i nye produkter. Tværtimod, så tror jeg, at mange gerne vil forsøge. Vi står over for et stort generationsskifte på gårdene og dermed en ny generation af landmænd, der har mod og lyst at gå i gang med nye afgrøder”. Gert Klitgaard fremhæver de mange småproducenter af kvalitetsfødevarer og de mange gårdbutikker på Falster og Lolland, som alle ligger inde med en viden, som bør inddrages i en erhvervsstrategi for udvikling af landbrug og fødevarer. ”Vi skal trække på dem, der har erfaringer med alternative produktioner. Vi skal lytte til dem, der har prøvet det. Det gælder både produktionen og afsætningen af produkterne. Vi skal samle de gode folk med de gode ideer og spørge dem, hvad skal der til for at løfte vores område”, fastslår Gert Klitgaard, der som eksempler nævner forretningsmæssige succeser som Kartoffelcentralen i Maribo og Majbøllegård på Østlolland, der producerer brødkorn, hvilket er ualmindeligt på Lolland, hvor man typisk bruger den gode jord til dyrkning af foderkorn. ”Det er gode historier. Vi bør måske i fremtiden overveje mere proteinrige afgrøder, end det er tilfældet i dag. I det hele taget bør vi overveje at udnytte vores produktion til noget andet end i dag – fx lave halm til olie og andre former for alternativer. Vi skal tænke ud af boksen og udnytte de potentialer, vi har”, siger Gert Klitgaard, og tilføjer: ”Og så vil det være godt, om vi kan holde hele processen – produktion, forædling, forarbejdning til det færdige produkt – her på Lolland-Falster”.
5
v e l p O
Det Naturlige Lolland Der findes et sted med en storslået natur – et sted hvor fortryllende historier og højt til loftet giver plads til både fordybelse og aktive oplevelser for hele familien. Her får du smagen af sommer og uforglemmelige udflugter til lands og til vands. På Lolland venter eventyret lige rundt om hjørnet.
Din guide til naturlige oplevelser Scan koden eller hent app’en i App Store eller Google Play
© 2014 Liv & Landskab, Sven Nielsen
rojekt Løgfrø
011 besluttede Lolland Kommune at ærksætte Projekt Løgfrø. Formålet var kortlægge og sikre udbredel-sen af gfrøer på Sydlolland. Arten er gået ærkt tilbage i Danmark og især i stdanmark. Da der i 2008 blev funt løgfrøer ved et vandhul ved amnitze, var det faktisk det eneste tuelle fund af løgfrø på hele Lolland, lster og Møn. Lolland Kommune sluttede derfor at gøre en indsats for bevare løgfrøen.
På denne tavle, kan du se de indsatser, som er sat i værk her i området for at forbedre forholdene for løgfrøen.
land Kommune iværksatte en undergelse af alle vandhuller på en 12 km ng strækning fra Rødbyhavn til ummingen for at få kortlagt udbrelsen af Løgfrøen på Sydlolland. Det te sig, at løgfrøen blev fundet i hele 2 vandhuller i større og mindre stande, og der blev samtidig udarjdet et forslag til, hvordan man nne sikre artens overlevelse på sigt.
Et af de vigtigste tiltag har været oprensning af tre vandhuller og opstilling af en ny indhegning på ca. 11 ha. Her går der heste og kvæg af racen Galloway. Kombinationen af heste og køer er god. På den måde bliver vandhullerne og botanikken plejet, så man undgår at vandhullerne gror til. Hvis det sker, bliver de uegnede som ynglelokalitet for padder. Ligeledes sikres
I forbindelse med undersøgelsen blev de andre paddearter på EU's habitatdirektiv også eftersøgt. Det drejer sig om stor vandsalamander, strandtudse, grønbroget tudse, spidssnudet frø og springfrø. Alle arter er fundet i undersøgelsesområdet, og tre af dem lever her i nærheden.
Klæbrig Limurt: Sjælden i Danmark. På det Sydlollandske dige vokser den enkelte steder i meget store bestande, og derfor er diget samt tilstødende arealer nogle af artens vigtigste lokaliteter i Danmark.
det, at arealet generelt ikke gror til med buske og træer. Afgræsningen er god for sjældne planter og ansvarsarter som f.eks. klæbrig limurt og agerkohvede, der ellers ville risikere at blive skygget bort af græsser, buske og træer. Naturplejen er også en gevinst for mange insekter som f.eks. grøn køllesværmer, der fouragerer og lægger æg på de planter, som vokser på arealet.
Løgfrø: Løgfrøen er sjælden i Danmark. Den er ikke bare sjælden, den lever også et meget anonymt liv, hvilket gør at den er svær at finde. Om dagen ligger den nedgravet i jorden, typisk sandjord, og om natten søger den til ynglevandhullerne. I modsætning til andre padder kvækker den under vand, og man skal derfor meget tæt på vandhullet for at høre den.
Projektet er finansieret af Lolland Kommune med 45 % og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af landdistrikterne med 55 %.
Der er adgang til folden igennem de to klaplåger.
Hunde skal holdes i snor.
Adgang til folden sker på eget ansvar. Strandtudse: Strandtudsen lever som navnet også antyder langs kysterne i hele Danmark. Engang var den meget udbredt, men arten er i stærk tilbagegang i både Danmark og resten af Europa. Man vurderer, at den maksimalt findes på 170 lokaliteter i Danmark. På Lolland er den ekstremt sjælden og findes kun på 5 - 10 lokaliteter.
Ager-kohvede: Ager-kohvede er en national ansvarsart for Lolland Kommune. Det skyldes at planten er relativ sjælden og således kun findes i det sydøstligste Danmark. I Lolland Kommune har vi formentlig Danmarks største bestand stående på diget fra Rødbyhavn til Kramnitze.
Springfrø: Springfrø lever kun i det sydøstlige Danmark, men er ganske almindelig på Lolland, og er således den frø, sammen med grøn frø, som vi oftest finder i vores vandhuller. Springfrøen har meget lange lårben og lave særdeles lange spring, så den lever fuldt op til sit navn.
Grøn Køllesværmer: Grøn Køllesværmer har tidligere været ganske almindelig i Danmark, men på grund af en stærk negativ bestandsudvikling, er den nu sårbar i denne del af landet. Nationalt set kræver den ligeledes opmærksomhed. Grøn køllesværmer lever typisk på ferske enge, strandenge og overdrev gerne med rigelige mængder af blomster. Æggene lægges på arter af syre.
Den Europæiske landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne
Juli 2015 | Erhverv og Kultur
6
BUSINESS Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen, er klar med storstilet plan for Rødbyhavn og Lollands sydkyst, når der gives grønt lys for Femern byggeriet.
Lolland Kommune i offensiv med strategisk satsning på turismeudvikling i Rødbyhavn og Lollands sydkyst i lyset af den kommende Femern Bælt forbindelse. Tekst og foto | Bjarne Winther
D
en overordnede erhvervsstrategi for kommunerne Lolland og Guldborgsund ligger hos den fællesejede erhvervsfremmeorganisation Business LF, hvilket gør, at der, naturligvis, er sammenfald i de to kommuners satsningsområder som fx landbrug og fødevarer, transport og logistik, detailhandel og turisme – og Femern-projektet. Men under den oveordnede erhvervsstrategi har de to kommuner deres egne fokusområder, hvilket også er helt naturligt. For Lolland Kommunes vedkommende gælder det fx grøn energi, som i årevis har været et markant brand for kommunen. Lige om hjørnet venter nu et nyt fokusområde for Lolland, som utvivlsomt vil skabe opmærksomhed vidt og bredt. Det drejer sig om et omfattende turismeudviklingsprojekt for Rødbyhavn og store dele af Lollands sydkyst. Et projekt, der ønskes gennemført i lyset af den kom-
Erhverv og Kultur | Juli 2015
mende Femern Bælt forbindelse, fortæller Lolland Kommunens borgmester, Holger Schou Rasmussen (A): ”Rødbyhavn og sydkysten er kommunens helt store satsningsområde. Rødbyhavn har med årene mistet aktiviteter som gods, spedition, told, og politi. Og så er der færgerne. Her er det positivt, at Scandlines har en business case, der siger, at der fortsat vil være drift efter færdiggørelsen af Femern forbindelsen. Det glæder mig, for det betyder, at vi fastholder endnu flere arbejdspladser i kommunen. Kommunen ser derfor byen og sydkysten som et stort potentiale for at skabe nyt på den anden side af tunnelbyggeriet”, fortæller Holger Schou Rasmussen. Lolland Kommune har indbudt 3 konsulentvirksomheder til at komme med tilbud til en potentialeplan for området i forhold til at styrke turismen på Lollands sydkyst. Det er kommunens vurdering, at en mere offensiv og strategisk satsning på turismeudvikling end hidtil kan medvirke til at skabe job lokalt og dermed styrke kommunen i erhvervsmæssig sammenhæng.
7
Rødbyhavn og Lollands sydkyst er kommunens satsningsområde
For Lolland Kommune er det afgørende, at potentialeplanen er stærkt lokalt forankret. ”Planen skal udarbejdes med afsæt i en borgerinddragelsesproces, hvor der indsamles input og forslag fra lokale aktører, foreninger, erhvervsliv, turismeerhvervet, borgere, sommerhusejere ”, fortæller Holger Schou Rasmussen. Åbne over for alle gode ideer Byggeriet af Femernforbindelsen vil ændre rammebetingelserne for turismeudvikling i Rødbyhavn og på sydkysten. Der er allerede planlagt et nyt forland ud for kysten ved Rødbyhavn, der vil omfatte en lagune, og der er planlagt en ny togstation, betalingsanlæg og en ny afkørsel 50 etc.. Dertil kommer, at Lolland Kommune har godkendt et nyt bymønster, hvor Rødbyhavn er udpeget som et af kommunens to turistcentre, bl.a. på grund af Lalandia, regionens største overnatningssted, og sydkystens mange sommerhusbebyggelser. ”Der er derfor et særligt potentiale for at understøtte og udvikle turisme- og serviceerhvervene i og omkring Rødbyhavn”, siger Holger Schou Rasmussen. Det planlagte forland vest for Rødbyhavn tænkes som et rekreativt område med etablering af nye strande i tilknytning til forlandet, bl.a. en halvcirkelformet lagune ud for Lalandia, der i størrelse vil svare til Amager Strandpark.
I visionerne for området ligger også renovering og forskønnelse af Rødbyhavn og baneterrænet, der med en ny linjeføring vil miste sin funktion, og dermed åbne op for mange muligheder. Her har været skitseret mulighed for anlæg af en bypark, men arealet kunne også anvendes som cykel-cross eller andre aktiviteter. ”En sammenslutning af motorbaner har flere gange henvendt sig til Lolland Kommune med henblik på at skabe et større motorsportscenter”, fortæller Holger Schou Rasmussen. Danmarks Ringen meddeler, at der ikke eksisterer tidssvarende motorsportscenter i Østdanmark, og at der desuden er et meget stort turistpotentiale i motorsportsinteresserede fra hele Norden og ikke mindst fra Hamborgområdet. ”Med Danmarks Ringen har vi drøftet muligheden for at etablere banen etapevis således, at der allerede nu kan etableres en mindre bane under byggeriet af tunnelen. Efter ophør af Femern byggeriet vil der kunne etableres en større bane”, siger Holger Schou Rasmussen, og tilføjer: ”Lige nu er vi åbne over for alle muligheder. Femern-projektet er en fysisk indgriben med konsekvenser for selve byen Rødbyhavn, baneterrænet og sydkysten, der udfordrer til at tænke hele området ind i et nyt og bredere koncept for turismeerhvervet, end det hidtil har været muligt. Jeg venter på den dag spaden sættes i jorden – fra den dag vil vi fra kommunen ændre fokus”, slutter Holger Schou Rasmussen.
Juli 2015 | Erhverv og Kultur
8
BUSINESS
Vi skal først og fremmest være os selv Fremtrædende lokal erhvervsmand opfordrer landsdelen til større selvtillid og til at tænke positivt og være stolte. Tekst og foto | Bjarne Winther
E
rhvervsmanden Ebbe Frahm er tilflytter på Lolland, hvor han har boet siden 1989. Han kommer fra Nordjylland, hvorfra han har medbragt et iværksætter-talent, som ofte er kendetegnende for folk fra den landsdel. Han har været selvstændig erhvervsdrivende siden 1991. I dag ejer af Hotel Saxkjøbing sammen med Claus Meyer, medejer af Maribo Medico A/S - og eneejer af vinimportfirmaet 2010 Velsmag ad Libitum. Ebbe Frahm har store forventninger til erhvervsudviklingen på Lolland-Falster, og han mener, det er forkert at måle og veje landsdelen i forhold til København, hvilket ofte forekommer i debatten, når der skal gives karakter til initiativer og aktiviteter i området. ”Vi har en masse selv. Vi behøver ikke se os selv som vedhæng til København. Det er fint nok, at vi ligger i slipstrømmen til hovedstaden, men vi skal først og fremmest være os selv. Vi har mange kvaliteter, som vi kan dryppe af”, siger han. Ebbe Frahm mener, at der er behov for en mentalitetsændring på Lolland-Falster. ”Vi skal blive mere glade for os selv. Vi skal begynde at tænke mere positivt om os selv. Mentaliteten skal ændres i positiv retning – vores image skal være, at vi er stolte af os selv”. Ebbe Frahm mener dog, at selvtilliden de senere år har fået et løft på Sydhavsøerne. Erhvervsklubben Lolland-Falster Naturligvis var udtryk for en spirende optimisme i landsdelen, mener han, og nu senest med Lolland-Falster Lovestorm samt Claus Meyers sponsorering af NFC er initiativer, der viser, at vinden er vendt. ”Bevidstheden om, at der sker positive tiltag i vores område, er med til at styrke selvtilliden”, siger Ebbe Frahm, og tilføjer:
Erhverv og Kultur | Juli 2015
Ebbe Frahm
Vi skal væk fra den udbredte holdning hos borgerne - det har vi prøvet før, det kan ikke lade sig gøre – til – vi gør det”. Sammenhold styrker Ebbe Frahm er enig i den overordnede erhvervsstrategi for Lolland-Falster, der bl.a. bygger på at styrke det, som området i forvejen er god til, som f.eks. landbrug og fødevarer. ”Vi producerer fødevarer af meget høj kvalitet”, siger han, og tilføjer, at han savner en samlet indsats på området. Fødevareproducenterne på Falster og Lolland ligger geografisk spredte. De kunne alle have stor glæde af at slå sig sammen, mener han, og peger på den succes Sakskøbing Madhus’ gårdbutik oplevede ved åbningen her i foråret. ”Her var 30 leverandører af fødevareprodukter af høj kvalitet samlet på ét sted. På kort tid har butikken opnået stor opbakning fra kunderne. Her var stuvende
9
Hurtig og professionel rådgivning
Bang/Brorsen & Fogtdal er blandt de største advokatfirmaer på Sydsjælland og Lolland Falster. Firmaet yder rådgivning og bistand inden for alle væsentlige juridiske områder.
Nykøbing Falster · Vordingborg Næstved · Stege · Præstø
Telefon: 8877 8877
www.BBFadvokater.dk
Høj kvalitet og
professionel LED belysning
service
Se vores store udvalg i arbejdslamper
Vi kan udvikle præcis den LED løsning din virksomhed skal bruge, hvis ikke opgaven kan løses med et af vore mange standard LED produkter
Produktion fyldt i butikken. Det er nyttigt at slå sig sammen, der er større gennemslagskraft ved en samlet indsats”, siger han og tilføjer: ”Jeg oplever i dag et langt større sammenhold i erhvervslivet end tidligere. I dag støtter man hinanden mere. Jeg oplever også en stigende iværksætterånd, godt hjulpet af erhvervsfremmeorganisationen Business LF”, siger Ebbe Frahm. Ebbe Frahms hjerte banker for Lolland-Falster. Områdets ve og vel ligger ham stærkt på sinde. Helt tilbage i 1991, hvor han første gang blev selvstændig, ønskede han at skabe vækst og arbejdspladser. Det er lykkedes ham, i dag har han i alt 25 ansatte i sine 2 virksomheder. Samtidig er han en ivrig sponsor af sport og kultur – over 20 aktiviteter har han stående på sin sponsorliste. ”Det er inspirerende og en glæde at kunne være med til at lede og støtte ting. Det er en holdningssag at støtte aktiviteter, som er grundlaget for et velfungeVi tilbyder: rende samfund”, siger Ebbe Frahm.
Søger du en fleksibel samarbejdspartner for lønarbejde og/eller udvikling, så har vi ekspertisen
Transport Vi hjælper vognmænd og chauffører med at få styr på de drilske og besværlige køre- og hviletids bestemmelser
Nu foretager vi også fejlfi nding og reparatio n på alle former for elektronik, Hi Fi og IT.
Vi tilbyder: Utallige standard lyskilder Udvikling og fabrikation på egen fabrik Alle værktøjer til lys- og energiberegning Samarbejde med kendte danske lysdesignere Referencer fra hundredevis af tilfredse kunder GRATIS energi og dialux beregninger
Mere end 25 års erfaring med elektronik og LED
LED lys er ikke blot LED lys Fruegade 9
● Utallige standard lyskilder 4970 Rødby info@lcomp.dk ● 25 års erfaring med LED og elektronik www.lcomp.dk ● Udvikling og fabrikation på egen fabrik ● Alle værktøjer til lys- og energiberegninger ● Samarbejde med kendte danske lysdesignere ● Referencer fra hundredevis af tilfredse kunder
Tlf. 7022 7333 Telefontid Man-tors 9-15 Fredag 9-14
Gratis energi og Dialux beregninger
www.lcomp.dk ● info@lcomp.dk ● Tel: 7022 7333
Juli 2015 | Erhverv og Kultur
10
BUSINESS
Biomassen skal ud nyttes totalt Bønderne på Lolland-Falster skal begynde at tænke i alternativer til byg, hvede og roer. En strategi for udvikling af landbrug og fødevarer skal indeholde total udnyttelse af biomassen, lyder opfordringen fra Grønt Center. Tekst og foto | Bjarne Winther
D
et er helt rigtigt at satse på fødevarer. Poul Madsen, direktør for Grønt Center, Videncenter Råhavegård, mener, de to kommuner, Guldborgsund og Lolland, har truffet den rigtige beslutning ved at prioritere landbrug og fødevarer i en erhvervsstrategi for landsdelen. Men han mener også, at man bør tage skridtet fuld ud og fokusere på biomassen. ”Biomassen skal udnyttes totalt. Når det gælder svineproduktion, udnytter man ikke kun dele af grisen – alt på grisen bliver udnyttet. Det samme bør ske med planterne”. Poul Madsen fastslår, at Danmark produktivt og kvalitetsmæssigt er et af de bedste steder i Nordeuropa. Jorden og klimaet på Lolland-Falster er helt unikt til produktion af fødevarer. Spørgsmålet er blot hvilken form for produktion – brødkorn, æbler, ærter, kartofler etc.. Lidt forsimplet lyder konceptet for landbruget i dag på Lolland-Falster - byg, hvede og roer. Men der er dog mulighed for et sædskifte, mener Poul Madsen.
Erhverv og Kultur | Juli 2015
Poul Madsen
”Landmændene står over for nye udfordringer. I år er kvoten på sukkerroer skåret ned, og jeg tror ikke, den nogensinde kommer tilbage. Det er derfor en kærkommen lejlighed for landmændene til at tænke i alternative produktioner”. En helhedsorienteret strategi Poul Madsen påpeger, at udfordringen er ufattelig kompleks, den kræver grundig analyse af, hvad der bør satses på, og hvordan landmændene kommer med. ”Produktion af byg, hvede og roer har gjort landmændene i vores område velhavende, siger han, og tilføjer: ”Det korn, der dyrkes her i landsdelen, anvendes til foder. Hvis man i stedet fraktionerer kornet i sine bestanddele, fx stivelse og protein, kunne man øge den samlede værdi af det dyrkede korn”, fastslår han. En udviklingsstrategi for landbrug og fødevarer skal udnytte alle sidestrømningerne – der skal være fokus på bioøkonomi og bæredygtighed. Hele forløbet fra jord til bord skal inddrages. Produktion, forarbejdning og forædling skal tænkes ind i forløbet. Strategien skal være helhedsorienteret i samfundsmæssig forstand. ”Den fantastiske jord på Falster og Lolland er et ufatteligt potentiale for udvikling af nye produktioner produkter”, siger Poul Madsen, der mener, at landmændene i dag står over for nye og store udfordringer – men også muligheder. ”Hver enkelt landmand skal finde sin niche. De bør gå i alliance med allerede eksisterende virksomheder i vores område”, lyder opfordringen fra Poul Madsen, der tilføjer, at økonomien skal hænge sammen, hvis landmændene skal producere andre produkter, end de gør i dag. ”Hvis ikke der er økonomi i det, er landmændene ikke interesserede. Det handler om business – selvfølgelig”, fastslår han.
11
EGE-EKSPEDITIONER
11.06.-30.08.2015
Fuglsang Kunstmuseum www.fuglsangkunstmuseum.dk Besøg også butik & café Juli 2015 | Erhverv og Kultur
12
BUSINESS
Gå på opdagelse med app’en Med mobilen i hånden og adgang til Det Naturlige Lolland app’en er turister og lokale godt klædt på til at gå på opdagelse i den lollandske natur.
Tekst og foto | Bjarne Winther
M
oderne teknologi gør det ikke alene nemmere at være turist – men også meget sjovere. Hvem har ikke prøvet at stå ude i det åbne landskab med en turistbrochure i glitret papir og forsøgt at orientere sig om det sted, man nu er nået til. Det er fint nok – men med mobilen i hånden og adgang til en app er det endnu sjovere at være turist. Med Det Naturlige Lolland app’en er man som turist klædt langt bedre på, end man er med en traditionel turistfolder. Med app’en kan man virkelig gå på opdagelse og finde vej til de smukkeste naturoplevelser på Lolland. Her er informationer og billeder om kystoplevelser, vandreture, cykelture, overnatningsmuligheder og meget andet. App’en - Det Naturlige Lolland – blev første gang introduceret i 2012 og er løbende blevet opdateret med nye produkter, fortæller projektleder i Lollands Kommune, Bo Rasmussen. ”App’en er både turisternes og borgernes platform. Den er både et praktisk redskab for nyttig information om oplevelser og vejledning - og samtidig et inspirationsværktøj til oplevelser, som man måske ellers ikke ville overveje”, fortæller han. Med app’en kan man vælge mellem en række kategorier og læse om de mange besøgspunkter, og man kan zoome ind og ud på oversigtskortet. Lollikker skal opdage Lollands natur App’en er et led i Lolland Kommunes turismeindsats. Men den henvender sig i høj grad også til kommunens egne borgere. ”Mange lokale har kun ringe kendskab til Lollands naturperler. Vi vil gerne have flere lokale ud i naturen, og vi tror på, at de mange informationer på app’en om Lollands herligheder vil være en appetitvækker for mange borgere, så de beslut-
Erhverv og Kultur | Juli 2015
Bo Rasmussen
ter sig for at pakke madkurven og følge en af de mange cykel- og vandreruter eller tage på kanotur”, siger Bo Rasmussen. Det Naturlige Lolland app’en er også en platform for lokale turismerelaterede erhverv som overnatning og spisesteder, cykeludlejning, kajakudlejning, gårdbutikker etc. ”Vi vil meget gerne i dialog med de små virksomheder og få dem med på app’en. Alle virksomheder, der understøtter turismen, skal med på app’en”, fastslår Bo Rasmussen, der tilføjer, at app’en langt fra er et færdigt produkt, hvilket den næppe nogensinde bliver. Der vil fremover være behov for løbende opdatering af nye og spændende oplevelsesmuligheder på Lolland. Turismen er en fælles indsats App’en er et samarbejde mellem Lolland Kommune og erhvervsfremmeorganisationen Business LF, herunder hjemmesiden Visit Lolland-Falster. Desuden samarbejder kommunerne Lolland og Guldborgsund om natur- og fritidsoplevelser i landsdelen, et samarbejde der vil blive styrket de kommende år. Den samlede turistindsats i de to kommuner indgår i De Danske Sydhavskyster – et turismesamarbejde, hvor også en række sydsjællandske kommuner deltager. Turismeudviklingschef hos Business Lolland-Falster, Louise Posborg-Ebenezerson: ”Kommunerne Lolland og Guldborgsund har fra 2013-14 haft en stigning i overnatninger på 5,5 procent.
13
Lokal rådgiver Din lokale rådgiver med en verden verden med en . af ekspertise af ekspertise
.
I Deloitte tror vi på vigtigheden af at være være lokalt reprærepræ I Deloitte tror vi på vigtigheden af at være lokalt repræsenteret. En væsentlig del af vores rådgivning rådgivning er er netop netop senteret. En væsentlig del af vores rådgivning er netop repræsenteret den indsigt, som vi besidder lokalt. Vi er repræsenteret i den indsigt, som vi besidder lokalt. Vi er repræsenteret i 15 byer byer i Danmark. Danmark. Find Find os os på på www.deloitte.dk. www.deloitte.dk. 18 15 byer i Danmark. Find os på www.deloitte.dk.
Herningvej 34, 4800 Nykøbing F, Tlf. +45 54 84 88 00, nykoebing@deloitte.dk Herningvej 4800Touche Nykøbing F, Tlf. +45 54 84 88 00, nykoebing@deloitte.dk Medlem af 34, Deloitte Tohmatsu Limited Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited
Det drejer sig hovedsagligt om danske, tyske og svenske turister. Fremgangen i antal overnatninger skyldes primært de initiativer, som der de foregående år er taget frem imod øget fælles markedsføring. Dette fælles markedsføringssamarbejde er blevet styrket endnu mere i 2014 med tiltaget De Danske Sydhavskyster, så vi forventer at tendensen fortsætter”. Louise Posborg-Ebenezerson tilføjer, at Business LF har fokus på markedsføring, forretnings- og kompetenceudvikling hos organisationens medlemsvirksomheder, der i dag har 87 virksomheder beskæftiget inden for turismeområdet. ”På hjemmesiden Visit Lolland-Falster og i vores turistkatalog fortæller vi også historierne om vores smukke landskaber, de rolige og gratis oplevelser samt de mange attraktioner, herunder ikke mindst strandene på den 600 meter kystlinje, og her er app’en et rigtig godt supplement”, fortæller Louise Posborg-Ebenezerson.
Juli 2015 | Erhverv og Kultur
14
KUNST Thomas Kadziola er 8 meter oppe på liften foran hovedet på sin tredje stenstøtte.
Erhverv og Kultur | Juli 2015
15
Mennesket er interessant Billedhuggeren Thomas Kadziola søger at forstå mennesket, når han med hammer, mejsel og vinkelsliber skaber sine hoveder på de 12 stenstøtter DODEKALITTEN
Tekst og foto | Bjarne Winther
U
middelbart forekommer opgaven umulig – stor og nærmest uoverskuelig, vil de fleste nok mene, for den overgår, hvad et menneske normalt kan overkomme. Opgaven er DODEKALITTEN – tolv stenstøtter på hver 7-9 meter høje og med udhuggede hoveder øverst. To stenstøtter står færdige på Glentehøj ved Kragenæs, den tredje er på vej – den tolvte forventes færdig om ti år. Opgaven ligger i bogstaveligste forstand i hænderne på billehuggeren Thomas Kadziola. I dag er han 53 år – når han er færdig med den tolvte stenstøtte, vil han være fyldt 63. DODEKALITTEN er et projekt i samarbejde med komponisten Gunner Møller Pedersen, der komponerer den elektroakustiske sang og musik, der skal lyde fra et 12-kanals lydanlæg, skabt til stedet – på Glentehøj ved Kragenæs, hvor de 12 stenstøtter vil stå i en cirkel med udsigt til Smålandsfarvandet. Et billede på hvem vi er Thomas Kadziola står hver dag på liften i 7-9 meters højde og arbejder på sin granitblok, der rager godt i vejret uden for gården ved Herritslev på Lolland. Med hammer, mejsel og vinkelsliber, arbejder han sig gennem lag for lag i den tonstunge granitblok, som er hentet i Sverige, indtil hovedet/ansigtet – fremstår, som det skal, hvilket han ikke på forhånd har nogen idé om. ”Jeg arbejder ikke ud fra et forlæg. Jeg arbejder ud fra både min underbevidsthed, bevidsthed og erfaring. Jeg arbejder med en proces, der giver løsningerne, løsninger, jeg ikke kan tænke mig til på forhånd. Ved at arbejde direkte bliver koncentrationen større, og dermed værket bedre, også end jeg kan forestille mig”, siger Thomas Kadziola, og fortsætter: ”Mine figurers udtryk er nedtonet, idet størrelsen dikterer det. Et stort hoved, der smiler, ser vredt ud, vil virke overdrevent. Størrelsen gør, at virkemidlerne bliver mindre, hvad angår mimik. Abstraktionen giver ikke udtrykket, men personligheden. Noget naturalismen ikke kan. Der har man brug for en gestik eller et ansigtsudtryk, for at definere, hvem det er vi har foran os”, forklarer Thomas Kadziola, som har arbejdet med hoveder siden 1994. Hans karriere som billedhugger begyndte i 1988, men allerede som syvårig besluttede han sig for at blive kunstner. ”Som 12-årig modellerede jeg ansigter. Jeg søgte et ekspressionistisk udtryk. Mennesket er interessant. Det er spændende, hvorfor de handler, som de gør. For mig gælder det om at forstå mennesket”, siger han, og tilføjer: ”Vi har ikke et billedsprog for hvem vi er i dag. Vi har ikke en idealisering, der kulturbestemmer os, som fx mayaerne, ægypterne, aztekerne, perserne, grækerne etc. Jeg prøver at lave et billede på, hvem vi er, vores selvopfattelse. Ikke en naturalistisk eller ironiserende selvopfattelse. Vi har masser af sprog, digte osv., men ingen billedverden. Vi har ikke den store fortælling om os selv som civilisation”, siger han.
Positiv respons giver mig energi Thomas Kadziola har en drøm om at færdiggøre én stenstøtte om året. Det er ambitiøst, det ved han godt, derfor har han og komponisten Gunner Møller Pedersen afsat 12-14 år til at fuldende DODEKALITTEN – der skal være lidt ”luft” i planen. ”Jeg kan ikke arbejde og være bundet af en deadline. Man kan ikke bestille tid hos sin underbevidsthed”, siger Thomas Kadziola, og tilføjer, at der også er praktiske hensyn at tage. Der er dage, hvor det på grund af regn og blæst nærmest er umuligt at arbejde på liften i 8 meters højde. Arbejdet tager på kræfterne, både fysisk og psykisk. Men positive tilbagemeldinger fra folk, der har set de to figurer, der er opstillet ved Glentehøj, giver ham energi. ”Den respons og begejstring jeg møder hos folk, holder mig i gang”, siger han, og tilføjer: ”Fysisk går det ikke ned ad bakke. Jeg arbejder hurtigere og hurtigere, og det er også en proces, hvor jeg løbende finder frem til bedre værktøj”. Thomas Kadziolas drøm er, at DODEKALITTEN vil få et liv som kunstværk. Det er ikke ham, folk skal huske og tænke på, når de står inde i cirklen af de 12 stenstøtter. ”De tolv hoveder skal have deres eget liv”, siger han, og nævner som eksempel Den lille Havfrue: ”Alle kender hende, men det er de færreste, der kender kunstneren”.
FAKTA Thomas Kadziola besluttede allerede som syvårig at blive kunstner. ”Født i 1962, selvlært”, står der i hans biografi, men det var påvirkninger fra mange store kunstnere, der førte ham frem til debut som billedhugger på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1989. Skulpturen var af granit, Thomas foretrukne materiale sammen med jern. I 1991 deltog han atter i KE med en 3m høj svejset jernfigur af en nøgen olding. Siden har han vekslet mellem jern og granit, og han er kendt langt udenfor landets grænser for især sine store udtryksfulde stenhoveder. Et af de største står i Aswan i Egypten, men hans værker findes også i Tyskland, Polen, Belgien, Frankrig og Kina. Han har fra begyndelsen i 1997 været en af de mest markante bidragydere til kunstfestivalen Lys Over Lolland, og der findes grupper af hans stenhoveder flere steder i landet, i Borup og Vordingborg, ”Anemarken” ved Søllestedgård, 6 på Dronninglund Kunstcenter, 2 + 4 i Nykøbing F. og 3 på havnefronten i Nakskov. Thomas er født i Tårnby på Amager, men i 1988 flyttede han til Lolland, først til ”Højmøllegård” nord for Horslunde, og i 2011 til ”Ellemosegaard” ved Herritslev. På marken foran denne skal han i løbet af 10-12 år hugge de næste figurer til DODEKALITTEN. www.kadziola.dk Kilde: www.dodekalit.dk
Juli 2015 | Erhverv og Kultur
16
Nyt kursus fra Provi: Iværksætter 2.0
Har du en iværksætter i maven? Som potentiel iværksætter, er der mange ting, som du skal have tænkt igennem, før du starter med din egen virksomhed. Selv om du har lysten, er det ikke sikkert, du kan holde til den usikkerhed, iværksætterlivet også er - ligesom den idé du har, skal analyseres. Det kan være en super idé - men hvis der ikke er nogen, der vil betale for den - så er mange kræfter spildte. Provi tilbyder i samarbejde med Business LF potentielle iværksættere et kursus “Iværksætter 2.0”, der har det klare formål, at få trænet jobparate ledige til at starte sin egen virksomhed. Der trænes i iværksætterlivets forskellige faser, og den enkelte udarbejder en forretningsplan som beslutningsgrundlag for, om man skal starte som iværksætter eller ej. Efterfølgende er der herudover også støtte i den første opstartsfase – hjælp med netværk og mentorer. Er du interesseret i at vide mere eller har du selv en iværksætter i maven så kontakt Provi på 54 86 06 04. Næste holdstart er den 18. august 2015.
info til iværksættere
DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond
Vi investerer i din fremtid
Erhverv og Kultur | Juli 2015
Lolland Falster · Sydsjælland · København T 5486 0604 . F 5482 0632 . www.provi.dk
17
L
olland og Guldborgsund kommuner er gået sammen med kunstner- og kuratorgruppen Wooloo om at realisere en borgerdreven kunstfestival i sommeren 2016 på Lolland-Falster. Hvad der præcist kommer til at ske, i løbet af de 100 dage som festivalen varer, kan ingen svare på – endnu. Dette svar bliver fundet gennem en række borgerinddragende processer, som lige nu er på vej til at blive startet op. WELL COME: LOLLAND-FALSTER KUNSTFESTIVAL 2016 (Well Come: LFK) vil blive åbnet den 2. juni 2016 og slutte den 11. september 2016. Festivalen vil finde sted i private hjem og offentlige rum på Lolland-Falster, og den vil udfolde sig som eksempelvis vejfester, skovture, kaffemøder og saloner, men også som en håndfuld mere konkrete kunstværker. I sig selv er det at lade en kunstfestival indtage både byrum og private hjem ikke en nyskabelse. Ligesom det at inddrage og involvere publikum er et kendt kunstnerisk greb. Så hvad er det, som gør Well Come LFK helt særligt? Det er visionen om, at kunstfestivalen fra start til slut skal være én sammenhængende og borgerinddragende proces. Well Come LFK har som sit primære fokus at forankre festivalens platform lokalt. Derfor bliver alle projekter og
KUNST
Ny kunstfestival borgere, der allerede nu er (eller som har lyst til at være) aktive i eget lokalsamfund tilbudt en nøglerolle som ”vært” for festivalen. Dette værtskab skal forstås helt konkret. For det bliver disse aktørers bygninger, huse, haver, ideer og netværk, der kommer til at udgøre festivalens platform og fysiske infrastruktur. Ud over at værtsrollen betyder, at man siger ja til at få kunsten på besøg, så vil man som vært også blive bedt om at få en kunstner (en ”gæst”) til overnatning et par dage. Der er endnu ikke sat navne på disse gæster. For det er naturligvis også en del af værtsrollen at være med til at beslutte, hvem man inviterer hjem. Om det valgte kunstneriske greb udtaler kuratorerne bag Well Come: LFK, Sixten Kai Nielsen og Martin Rosengaard fra kunstnergruppen Wooloo: ”I stedet for at invitere kunstnere til at lave traditionelle festivalværker, har vi valgt at benytte gæstfriheden. Med gæstfriheden som værktøj tager vi fat i Lolland-Falsters største ressource: menneskerne, der bor her”.
Heino Knudsen, formand for Fritids- og Kulturudvalget i Lolland Kommune glæder sig også over, at Lolland Kommune er med til at understøtte festivalen: ”Vi har i byrådet i Lolland Kommune sat borgerinddragelse højt på dagsordenen, og i vores kommende kultur- og fritidspolitik er ”Aktiv inddragelse og deltagelse” et væsentligt indsatsområde”.
Martin Lohse, formand for Guldborgsund Kommunes Kultur, Turisme og Bosætningsudvalg forklarer kommunens engagement således: ”Vi prioriterer og medfinansierer Well Come: LFK, fordi festivalen utvivlsomt vil give kommunens borgere adgang til en væsentlig alment dannende arena, nemlig den billedkunstneriske”.
Lolland Kommune, Kultur- og fritidskonsulent Tina Kristensen tikr@lolland.dk, 21363872
Interesserede borgere, institutioner og foreninger kan allerede nu tilmelde sig Well Come: LFKs facebook-gruppe (www.facebook.com/lfkunstfestival) og vil herefter blive kontaktet personligt af Wooloo med yderligere information.
Yderligere oplysninger Wooloo, Martin Rosengaard martin@wooloo.org, 61 71 61 01
Guldborgsund Kommune, Kulturkonsulent Elisabeth Rafael Kreutzfeldt elir@guldborgsund.dk, 25 18 01 88
Ny hjemmeside? -
Intet opstartsgebyr! Ingen binding! Ingen skjulte gebyrer! Indhold på din side opdateres gratis!
ER M dr SOM
/m 9 4 3 UD B L TI
E SJOSV EN &
VONKEAKTIVITER BØR
nd.dk
yetila
www.websitemedia.dk - Telefon 5334 3476
r
gstide
åbnin
Bumperballs Sumodragte r Bungeebask et Aktivitetsba ne Hoppeborge Legeland
kig forbi med dine børn,venner & kollegaer prøv vores underholdende holdaktiviteter book tid på forhånd til dit arrangement Marielyst strandpark 2 - yetiland.dk - 53 34 34 76 Juli 2015 | Erhverv og Kultur
18
REVISOR
UPDATE
Sunde og glade medarbejdere – men har de ondt i skatten? Arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger og andre goder kan give glade, sunde og topmotiverede med-arbejdere, men de kan også risikere at få ondt i skatten. På mange arbejdspladser er sundhed et tema og et indsatsområde. Det gælder såvel store som små virksomheder og på tværs af brancher. Der bliver iværksat mange aktiviteter og tiltag for at få sundhed på dagsordenen for medarbejderne og for derigennem at højne helbred, trivsel og motivation for at yde. Nogle af de goder som arbejdsgiverne tilbyder i den bedste mening kan dog efterfølgende risikere at ramme medarbejderne hårdt – ikke på helbredet men på pengepungen – for tungen skal holdes lige i munden for ikke at give et skattesmæk. Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser Arbejdsgiveren har som hovedregel skattemæssigt fradrag for alle udgifter afholdt over for personale. Det er uden betydning for arbejdsgiveren om det er en generel ordning for alle medarbejdere eller en ordning for en enkelt medarbejder. Den eneste direkte betydning der er for arbejdsgiveren er derfor, hvorvidt der er indberetningspligt over for SKAT eller ikke. For medarbejderen kan der derimod være en væsentlig forskel i den skattemæssige behandling af de forskellige goder. Generelle og almindelige personale- og velfærdsordninger beskattes ikke hvis: • De er uden væsentlig økonomisk værdi • Stillet til rådighed på arbejdspladsen for alle • Ikke individualiserbar pr. medarbejder. Der er typisk tale om kaffe, the, kildevand, frugtordninger o. lign. Motionsrum, tennisbaner o. lign. anses ligeledes for generel personalepleje uden beskatning. Ansættes en personlig træner derimod, så er der skattepligt, da ordningen derved har en væsentlig økonomisk værdi. Der er er ikke altid en umiddelbar logik i hvilke goder der er skattefrie, og hvilke der er skattepligtige. Vaccinationer og mindre sundhedstjek som tilbydes alle medarbejdere er ikke skattepligtige, hvorimod egentlige helbredsundersøgelser med større udredninger og programmer vil være skattepligtige. Forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader er skattefrie, ligesom en forsikringsordning der dækker dette også er skattefri. Hvis forsikringen omfatter andre forhold som ikke er arbejdsrelaterede, bliver den fulde forsikringspræmie skattepligtig. Hvis forsikringspræmien er opdelt, vil der være mulighed for kun en forholdsmæssig beskatning. Arbejdsgiverbetalt stressbehandling anses som udgangspunkt for dækning af en privat omkostning og derved skattepligtig, men hvis det kan påvises at stressen er opstået som følge af arbejdet, kan den blive skattefri. Det forudsætter dog at der har været et behandlingsforløb forinden. Skattemæssigt anses stress ikke for en sygdom. Der er derimod skattefrihed for behandling for misbrug af medicin og alkohol, hvis der er tale om en generel ordning tilbudt alle medarbejdere på ens vilkår og der foreligger en lægeerklæring, ligesom rygeafvænning er skattefri. Behandling af spilafhængighed er derimod skattepligtig.
Tekst | Knud Legaard, Deloitte | Partner Statsautoriseret revisor i skat
Erhverv og Kultur | Juli 2015
Sundhedsforsikringer er skattepligtige uanset der er tale om en generel ordning, men den del af præmien der vedrører misbrugsbehandling er dog skattefri. Såfremt forsikringen er opdelt på hhv. arbejdstiden og fritiden vil kun den del af præmien, der vedrører fritiden være skattepligtig. Heltidsulykkesforsikringer er skattefrie, forudsat forsikringssummen ikke overstiger 500.000 kr. på etableringstidspunktet. Er summen højere, beskattes medarbejderen af den del af præmien, der vedrører fritidsdækningen, som efter praksis typisk er 50%. Personaleforeninger Aktiviteter som medarbejderne deltager i og goder som medarbejderne modtager fra en personaleforening er som udgangspunkt skattefrie. Foreningens aktiviteter skal dog afholdes inden for foreningens virke, i overensstemmelse med formålet i vedtægterne og må ikke have til formål at skabe en økonomisk gevinst for medlemmerne. Der kan være tale om: • Startgebyr til en sportsturnering • Træner • Transport • Fortæring i rimeligt omfang • Leje af faciliteter • Beklædning til brug for arrangementer. Hvis arbejdsgiveren yder et væsentligt tilskud til personaleforeningen eller har direkte væsentlig indflydelse i foreningen, vil aktiviteterne være omfattet af de almindelige regler om beskatning og indberetning af personalegoder. I det tilfælde skal der ske beskatning og indberetning af markedsværdien af goderne hvis værdien overstiger 1.100 kr. Egne bidrag kan modregnes. Ifølge SKAT er arbejdsgivers tilskud til en personaleforening på under 1.500 kr. pr. år pr. medarbejder ikke væsentlig og falder dermed uden for beskatning efter personalegodereglerne, dog under den forudsætning, at medarbejdernes egenbetaling (kontingent) altid er minimum af samme størrelse som tilskuddet fra arbejdsgiver. Den generelle bagatelgrænse Arbejdsgiveren har pligt til at indberette alle skattepligtige personalegoder, hvor værdien overstiger bagatelgrænsen på 1.100 kr. (2015). Hvis værdien på 1.100 kr. overstiges er hele beløbet skattepligtigt og ikke kun forskellen mellem værdien og 1.100 kr. Den særlige bagatelgrænse Goder som i overvejende grad stilles til rådighed af arbejdsgiveren af hensyn til medarbejderens arbejde beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger bagatelgrænsen på 5.700 kr. (2015). Det kan være udgifter til arbejdsredskaber, afholdelse af jubilæum, udgifter til forebyggelse, behandling af skader mv. Det gode råd Vær varsom når der etableres arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger eller ydes andre personalegoder. Undersøg skattereglerne før ordningen etableres, og husk at informere dine medarbejdere.
19
Start din fremtid på CELF den 10. august!
KLogE hæNdEr LAvEr godE pENgE
Kr
KuN 20 ugErS gruNdForLøB
Bliv faglært!
SNAK mEd EN ELEvvEjLEdEr Send os en sms med dit navn og nummer, så ringer vi dig op
54 888 999
LæS om uddANNELSErNE
klogehænder.dk
vejledning@celf.dk
Tag hånd om din fremtid. Bliv faglært! Ansøgningsfrist den 24. juli
Erhvervsuddannelser er uddannelser, du kan bruge til noget med det samme. Når du har afsluttet din erhvervsuddannelse, har du direkte adgang til arbejdsmarkedet som faglært.
Juli 2015 | Erhverv og Kultur
20
KUNST
Man er underlagt sine evner og sin energi Kunstmaleren Helge Strufe skaber sine værker ud fra en stemning, hvor farven kommer før formen.
Tekst og foto | Bjarne Winther
E
n maler kan være en, der maler vægge, men det kan også være en, der maler malerier. En kunstner kan være forfatter, musiker, komponist, skuespiller, skulptør – og maler. Men slår man ordene kunst og maler sammen til kunstmaler, er man ikke i tvivl om, hvad der menes. Helge Strufe er kunstmaler – det er den titel, han selv synes bedst om, og som er mest dækkende for hans arbejde, fortæller han over en kop kaffe i sin store stue, hvor væggene er prydet af mange af hans værker. Han bor på Vestlolland i Sandbys tidligere forsamlingshus. Det er et hus med store rum og højt til loftet – på alle måder optimalt for en kunstmaler, der har gang i flere lærreder på samme tid. Helge Strufe flyttede ind i det tidligere forsamlingshus i 1997. Han har boet på Lolland siden 1971. På den tid var det populært blandt københavnerne at søge ud af storbyen og slå sig ned i rolige landomgivelser. Det var længe før udtrykket Udkantsdanmark var opfundet. ”Dengang var Lolland et velfungerende samfund”, fortæller Helge Strufe, og tilføjer, at der i dag er meget stille i Sandby. Måske derfor han, der oprindeligt er et storbymenneske, er begejstret for at opholde sig i Berlin over længere tid. ”Der er så mange indtryk. Det er en metropol, der giver mig meget inspiration” siger han. Billeder eller materialer Som ung var Helge Strufe shippingelev. Men det kedede ham, og han søgte ind på Kunsthåndværkerskolen i København. Der studerede han i perioden 1957-61. Herefter studier ved Kunstakademiet i Rom 1961-62. Helge Strufe er en kunstmaler, der – som han selv udtrykker det – ryger ind i en stemning, hvilket får ham til at reflektere over forskellen på billede og maleri. Han griber ud efter et af de seneste udgaver af kunsttidsskriftet LOUISIANA REVY, og læser et udpluk af artiklen ”Billeder eller maleri?” skrevet af Louisianas direktør, Poul Erik Tøjner:
Erhverv og Kultur | Juli 2015
Helge Strufe
Uden at lege unødigt med sproget giver det mening at sige, at nogle malere maler billeder, mens andre maler malerier. Maleren, der maler billeder, søger at perfektionere sin teknik i en sådan grad, at beskueren næsten kan glemme, at det er maleri, vi står overfor, og hellige sig indholdet, det fremstillede, det fortalte. I den danske guldalder, for eksempel, blev en sådan kunnen præmieret af akademiet, mens slinger i valsen – der hvor materialet afslørede sig som stof – blev straffet. Maleren, der maler malerier, har derimod maleriet som mål og nogle gange motivet, fortællingen, indholdet som blot middel, som påskud. Påskud til at lade penslen danse eller farven udfolde sig på egne præmisser. ”Jeg synes ikke, det kan udtrykkes bedre”, siger Helge Strufe. Helge Strufes indgang til maleriet er fra Kunsthåndværkerskolen med Erik Clemmensen og Victor Isbrandt m.fl. som lærere. Cezanne og de franske impressionister blev grundlaget for hans opfattelse af maleri. ”Rom i begyndelsen af 1960érne var en rig kunstscene med mange gode gallerier. Renato Guttuso var en dejlig, figurativ maler, der fyldte meget i bybilledet. Lucio Fontana, som skar sine billeder op, det var noget der rykkede. I midt tresserne så jeg en film af Cobra- maleren Karel Appel og hans vældige spontane malerier. Det var et kunstnerisk udtryk, som betog mig og passede mig – og med det kom jeg ind på Kunstnernes Efterårsudstilling og Charlottenborg, fortæller Helge Strube, og tilføjer: ”Da jeg flyttede til Lolland, kunne det udtryk slet ikke balan-
21
Autoriseret Nilfisk Forhandler
Din lokale samarbejdspartner på Lolland-Falster plan s g in r ø g n e r lan. Få lavet en en rengøringsp
lavet s kunder at få re laver en vo r e yd b til i V virksomhed og in d vi r å g m e n Sammen genn for rengøringe detaljeret plan er gøres rent? • Hvor skal d er gøres rent • Hvad skal d nt? l der gøres re ges? • Hvor tit ska r skal der bru le ik rt -a g o r d. øringsmidle ligtende tilbu rp • Hvilke reng fo u t e r fo Kontakt mig
Vi tilbyder lagerservice
Lad mig klare denne opgave helt gra tis, uden sjove bindinger eller minimumskøb. Inden aftalen starter, så gennemgå jeg sammen med virk somheden, hvilken vare det drejer sig om, hvor meget af den enkelte vare man forventer at bruge i en periode, samt aftaler frekvens for hvor tit jeg kommer, og tæller lag eret op cere med omgivelserne. Så jeg begyndte med landsskabsmaleri. Lige siden har jeg arbejdet med landskabsmaleri og det spontane maleri. Dog er det spontane blevet mindre spontant - mere figurativt”. Arbejdsproces og mesterværk Det er ikke for meget at sige, at alle kunstinteresserede på Lolland-Falster er bekendt med Helge Strufes værker. Han har været rigt repræsenteret på Lys over Lolland og nu senest på Kunstudstillingen LF 2015 i Ridehuset i Reventlowparken. ”Jeg opfatter mig selv som traditionel, og skal jeg nævne nogle favoritter, må jeg cirka 100 år tilbage i tiden”, siger Helge Strube, hvorefter han går hen til bogreolen og henter bøger frem med nogle af sine favoritter - den danske maler Erik Hoppe, tyskeren Karl Hofer, russeren Nicolas de Staël og COBRA-maleren Karel Appel. Helge Strufe står hver formiddag ved staffeliet – eller staffelierne – for han har altid gang i flere værker på samme tid. ”Jeg læste en gang en bog som gennemgik skakverdensmestrenes partier. Jeg fulgte med på et bræt, og deres træk virkede enkle og logiske. Jeg har lagt bogen væk, og spillet er stadig lige spændende. Det er det samme med maleriet, det er arbejdsprocessen, der er noget ved, også selv om det færdige maleri ikke bliver noget mesterværk. Man er underlagt sine evner og sin energi”, siger han.
Webshop Her kan du købe rengøringsmidler, papirvarer, logomåtter, maskiner, mopper, klude og meget mere ...
Ønsker du at handle med en lokal konsulent, som selv kan træffe beslutninger ude hos kunden?
Peter Mortensen Østervej 2 · 4960 Holeby · Telefon 50 55 49 60 kontakt@hygiejnemanden.dk · www.hygiejenmanden.dk
Juli 2015 | Erhverv og Kultur
22
ADVOKAT
UPDATE
Konsekvenserne af ændringerne i fondsloven Som det vil være en del bekendt blev der i 2014 foretaget væsentlige ændringer i den lov, der regulerer de almindelige fonde, d.v.s. fonde der ikke er erhvervsdrivende. Blandt de markante ændringer er, at fonde fremover kun kan stiftes, hvis man kan rejse en kapital på 1 million kroner. Dette har i praksis sat en stopper for den række almindelige fonde, der ellers har været stiftet til forskellige formål, f.eks. for at opfylde velgørende eller almennyttige formål. Ændringen betyder ikke, at allerede lovligt stiftede fonde fremover ophører, selvom de ikke længere opfylder de nye kapitalkrav. Der vil derimod blive tal om en række ændrede retsstillinger og nødvendige tilpasninger. De gamle fonde vil således ikke længere være omfattet af Fondsbeskatningslovens regler, men derimod falde ind under Selskabsskatteloven. Der forsvinder dermed nogle fordele i form af fradrag for uddelinger, konsolideringsfradrag og andet, men i praksis vil det næppe få ret stor betydning, idet de fleste indtægter i de mindre fonde sædvanligvis ikke er erhvervsmæssige, og der vil så slet ikke blive tale om beskatning. En anden virkning af ændringen er, at fondene ikke længere er omfattet af alle de detaljerede regler i Fondsloven. De, der har haft med sådanne mindre fonde at gøre, vil vide, at der efter Fondsloven er et ikke helt ubetydeligt bureaukrati m.h.t. indberetninger, tilladelser og andet. Det lyder derfor besnærende, at man som udgangspunkt ikke længere er omfattet af loven, og derfor med et snuptag kan være frit stillet. Dette vil imidlertid være en stærkt forhastet konklusion. Det er nemlig således, at dele af Fondsloven stadig vil være gældende, og man skal også respektere såkaldt almindelige fondsretlige regler.
Tekst | Svend Brorsen, Advokat (L) Advokatfirmaet Bang, Brorsen & Fogtdal
Erhverv og Kultur | Juli 2015
Blandt andet kan nævnes: • Der skal uddele til formålet, og der må aldrig uddeles til stifteren. • Den bundne kapital må ikke uddeles, medmindre det klart fremgår af vedtægten. • Man skal forsat holde den bundne og frie kapital adskilt. • Fondens kapital skal forsat investeres forsvarligt, men man er dog ikke længere underlagt den såkaldte anbringelsesbekendtgørelse. • Fonden skal aflægge et regnskab. Bestyrelsen kan heller ikke bare nedlægge en fond eller ændre på vedtægterne. Det kræver Fondsmyndighedes forudgående samtykke. Det bemærkes i denne forbindelse, at det især vil være meget vanskeligt at opnå tilladelse til at ændre formålsbestemmelsen. Vedtægtsændringer, der ændrer fondens karakter, vil også være vanskelige at opnå samtykke til. Alt i alt betyder ændringerne desuden, at bestyrelsens ansvar i disse fonde bliver større. Det skyldes, at fondene ikke længere er under tilsyn fra Civilstyrelsen som Fondsmyndighed, og at det ikke er et krav, at fondens midler er anbragt i en forvaltningsafdeling. Visse lettelser er der tale om. Fondene har således ikke længere pligt til at indberette uddelingerne til SKAT. Imidlertid bliver uddelingerne ikke skattefrie, og legatmodtagerne har pligt til selv at opgive de modtagne beløb til SKAT. Bestyrelsen bør derfor underrette legatmodtagerne om dette. Der er efter de almindelige regler heller ikke længere pligt til at præstere et revideret regnskab, men dette har ofte ikke den store interesse, idet vedtægterne sædvanligvis vil kræve, at der aflægges et revideret regnskab.
23
TÆT PÅ DIG TÆT PÅ JOB
DIPLOM I LEDELSE
HAR DU DET, DER SKAL TIL FOR AT VÆRE EN
GOD LEDER? Tilegn dig de ledelsesredskaber, du har brug for i dit job - mens du passer dit job. Erhvervsakademi Sjælland udbyder målrettet lederuddannelse på tidspunkter, der passer ind i dit karriere- og familieliv.
LÆS MERE: WWW.EASJ.DK/DIPLOM-I-LEDELSE Juli 2015 | Erhverv og Kultur
24
UDDANNELSE
CELF kampagne: Kloge hænder - hvordan P
r 1. august 2015 reformeres de danske erhvervsuddannelser for at øge virksomhedernes muligheder i en global verden. Det medfører bl.a., at der indføres adgangskrav til uddannelserne. Her følger de nye regler for optagelse på en erhvervsuddannelse. Du kan også teste dig selv og dine muligheder. Når der skal ske noget nyt, giver det altid en vis usikkerhed. Hvordan hænger tingene nu sammen? Det gælder selvfølgelig også den erhvervsskolereform, som træder i kraft ved skolestart på CELF til august. Med reformen kommer der et endnu større fokus på øget faglighed for den enkelte erhvervsuddannelse, det være sig elektriker, automekaniker, tømrer, smed, butiksuddannelse og alle de andre erhvervsuddannelser. Med fagligheden i centrum vil danske virksomheders konkurrenceevne blive væsentlig forøget på det globale marked. Optagelse to gange om året På CELF vil der fremover være mulighed for at starte på en erhvervsuddannelse to gange om året. Det sker for at fokusere på fagligheden og for at få faste klassehold, som er med til at sikre et godt og socialt studiemiljø. I det kommende års tid kan man således starte den 10. august 2015 og 4. januar 2016. Elever, der har forladt folkeskolen inden for det sidste år starter på grundforløb I, hvor alle øvrige elever starter på grundforløb II. Grundforløb II har en varighed på 20 uger. Når det er bestået, forsætter eleven på hovedforløbet, hvor eleven er i et praktikforløb på en virksomhed kombineret med skoleophold. En erhvervsuddannelse varer normalt 3 – 4 år. Optagelseskrav Reformen betyder, at der kræves et gennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver (eller tilsvarende) på mindst 2 i både dansk og matematik, hvilket skal kunne dokumenteres. Så pas godt på eksamenspapirerne! Tilmelding Der ansøges om optagelse via www.optagelse.dk. Optagelsesprøve Hvis en kommende elev ikke har det krævede gennemsnit, er der mulighed for at gå til optagelsesprøve. CELF afholder optagelsesprøver i Nykøbing F. og Nakskov i juni og juli måned. Der afholdes prøver som følger: • 28. juli i dansk • 29. juli i matematik: Tilmelding senest 24. juli Tilmelding foretages på tlf. nr. 54 888 999 eller pr mail til vejledning@celf.dk. Hvis man ønsker først at starte til januar, vil der være mulighed for at aflægge prøve den 17. december 2015. I tvivl? Hvis man er i tvivl om reglerne, og om man kan optages, er der mulighed for at teste mulighederne via en test CELF har fået udarbejdet. Testen hedder ”er du klar test”, og man finder den på www.klogehænder.dk. Vejledning Hvis man har spørgsmål til ansøgning og optagelse er CELFs elevvejledere altid klar til at tale med den enkelte. Ring på 54 888 999, så bliver man guidet videre. Der er også mulighed for at sende en sms til 54 888 999 med navn og nummer, så ringer CELF tilbage. Alternativt kan man henvende sig pr. mail til vejledning@ celf.dk. Kloge hænder på vej til Brasilien Thorbjørn Stryger, der skal repræsentere Danmark ved VM i Skills for tømrere, der afholdes den 11. – 16. august i Sao Paulo, er godt i gang med forberedelserne og er nu gået i arbejdslejr på CELF. Siden Thorbjørn vandt DM i Skills i januar måned er næsten al fritid gået med at forberede sig til VM. Efter arbejdstid på GFK-huse i Sakskøbing er Thorbjørn troligt kørt til Nykøbing for at øve sig – og ligeså i weekenderne. Til at hjælpe sig
Erhverv og Kultur | Juli 2015
under hele forløbet har Thorbjørn faglærer Michael Thage fra CELF assisteret af VM deltager i 2013, tømrer Tobias Skov Pedersen. På landsplan afholder Skills Danmark team building weekends for det danske hold på i alt 19 personer og stiller coaching og andre støttefunktioner til rådighed for deltagerne. De danske deltagere kommer primært fra Jylland og København. Fra Region Sjælland deltager kun to lærlinge: En kokkeelev fra Sorø og tømrerelev Thorbjørn fra Sakskøbing. I maj måned deltog Thorbjørn i de nationale engelske mesterskaber, hvor konkurrencens tre engelske deltagere udelukkende har beskæftiget sig med at forberede sig til mesterskaberne siden november 2013. Thorbjørn fik en flot 2. plads og betegner selv oplevelsen i England som: ”Rigtig fin træning.” Mandag den 1. juni gik Thorbjørn i arbejdslejr på CELF i Nykøbing. Thorbjørn har sit eget lille værksted, hvor han øver sig mindst 8 timer dagligt. Udover det håndværksmæssige er der en masse andre ting og tekniske detaljer, der skal falde på plads. F.eks. skal Thorbjørns håndværktøj til brug under konkurrencen allerede sendes af sted senest den 8. juli, og der skal tages højde for forskellig strømstyrke, pladestørrelser og meget mere. Opgaven til VM er delvist kendt – de sidste detaljer afsløres under konkurrencen, så nu gælder det om at øve sig til hudløshed inden afrejsen den 8. august, men det er heldigvis ikke noget problem for Thorbjørn, der er meget målrettet og ambitiøs. DEWALT, der producerer industrielt el-værktøj og er leverandør af elværktøj sponsorerer en stor del af Thorbjørns værktøj, og det kvitterer han for ved at demonstrere DEWALTS el-værktøj tirsdag den 9. juni hos Stark i Nykøbing F. En travl sommer venter forude for Thorbjørn og for faglærer Michael Thage. De er begge ved godt mod og går 100 % ind for sagen. De praktiske detaljer omkring rejse m.m. er ved at falde på plads, så nu ser Thorbjørn og Michael kun en vej – mod VM i Sao Paulo 11. – 16. august 2015.
Kloge hænder i praktik – i Tyskland Helt tilbage fra middelalderen har danske håndværkere været på valsen – altså indhentet praktiske erfaringer fra det store udland. Det er helt i tråd med denne tradition, at CELFs kokkelever i maj måned har prøvet kræfter i det nordtyske. Den 4. maj drog otte CELF-elever af sted til Nordtyskland for i tre uger at arbejde på tyske hoteller og restauranter. De otte elever kom retur den 25. maj mange gode minder og erfaringer rigere. To af eleverne - Pia Zinck og Katarina Eklund - fik tilmed en lærekontrakt ud af opholdet. Pia som kok og Katarina som tjener. I begyndelsen af august starter de begge i lære på Niendorf Seenhus ved Timmendorfer Strand. Eleverne var fordelt på tre praktiksteder. Udover Niendorf Seenhus, arbejdede eleverne på Strandhotel ved Oldenburg og Maritime Strandhotel i Travemünde. Sammenstemmende fortæller eleverne, at de tre ugers praktikophold har givet dem en masse erfaring, og at de har lært en masse og fået inspiration til det gastronomiske håndværk. Sproget har ikke været et problem, bl.a. fordi der på restauranterne var praktikanter fra andre lande såsom Italien, Rusland og Armenien, så når det tyske ikke slog til, foregik kommunikation pr håndtegn! Eleverne oplevede også en anden kultur. Arbejdstiderne var betydeligt længere end i Danmark med en 3-timers pause midt på dagen. Katarina der var i praktik som tjener noterede sig også, at omgangstonen er mere formel, og gæsterne meget høflige. Pia Zinck glæder sig til at starte i praktik på Niendorf Seenhus. For Pia var de tre ugers praktik en test af, om en lærekontrakt i Tyskland var det rette for hende. Og det var det heldigvis! Den anderledes kultur, den anderledes måde at gribe tingene an på, synes Pia er spændende og udfordrende; men det var ikke lige det, hun havde forestillet sig, da hun startede på kokkeuddannelsen i august 2014! Da lå idéen om at drage udenlands meget fjernt fra hende. Faglærer Jesper Engel, der sammen med sin kollega Suzette Schlotfeldt Proceé har fulgt elevernes ophold tæt, fortæller, at praktikopholdet virkelig har givet eleverne blod på tanden og har afklaret dem i deres videre karrierevalg. Eleverne har fået en masse inspiration, oplevet en anden kultur og har klaret opholdet helt perfekt – ingen har således lidt af hjemve. Så det er absolut ikke sidste gang, at CELFs elever får lov til at prøve kræfter i Tyskland!
25
TOM JENSEN BILER
SERVICERER ALLE BILMÆRKER - MED GARANTI
BYENS BILLIGSTE SPA TILBUD 400 R , Klima/AC service
-
Normalpris 995,- inkl. moms
NU KUN
595,inkl. moms
+ kølemiddel 1 kr. pr. gram i diff.
Indvendig bakterierens KUN inkl. moms.
199,-
P R I VAT - E R H V E RV - S TO RVO G N - S K A D E - D Æ K C E N T E R - D I E S E L
GEDSERVEJ 158 . DK-4800 NYKØBING F. . TLF. 54 85 41 04 . MOBIL 2618 6080 . WWW.TOMJENSENBILER.DK Juli 2015 | Erhverv og Kultur
26
BUSINESS
Iværksætt vækster hu S
ydhavsevent, Yetiland, Website Media, LF-Listen – kært barn har mange navne, men fælles for disse fire virksomheder er den lokale ildsjæl Justian Madensen. Født i Birkerød og flyttede med sin familie hertil som 7 årig. Moderens familie var fra området, og familien ville gerne flytte til bedre omgivelser for Justian og hans to søskende. Justian har altid haft masser af ideer og allerede som helt ung startede han sit første firma med salg af computere. I dag knokler han på, for som han siger: ”Jeg kan ikke lade være, der skal ske noget. Jeg elsker at se ting vækste, jeg elsker udfordringen fra den spæde ide, og til konceptet er i gang. Begrænsningens kunst for mig ligger i, at alle de ideer jeg får, skal hele vejen på tegnebrættet, så jeg kan se om det også kan holde og gå i harmoni med det endelige mål”. Justian satte sig selv et mål i januar 2014. Den hed 10 – 4 og betyder, at han skal skaffe 10 lokale fuldtidsjobs på 4 år. Her den 1. juli i 2015 er de 4 fuldtidsstillinger nået.” Det går stærkt og det er super dejligt, både at de ting jeg kaster mig ud i lykkedes enkeltvis, men også at være med til at gøre en forskel lokalt, nemlig at få skabt nogle gode arbejdspladser og få sat fokus på de gode ting, der er her på Lolland Falster”, forklarer iværksætteren Justian Madensen.
Justian Madensen
VI TILBYDER KONKURRENCEDYGTIG LEASING OG TILPASSER DINE ØNSKER. EKSTRA ORDINÆR LEASINGYDELSE FRA 15% AF BILENS PRIS
NOTE VAN
PULSAR VAN
BENZIN FRA
DIESEL FRA
- 21,3 KM/L
- 27,8 KM/L
86.987,- KR.
129.567,- KR.
NISSAN VAREBILER
VÆRKTØJ TIL JUKE VAN DIESEL FRA
124.470,- KR. - 25.0 KM/L
X-TRAIL VAN DIESEL FRA
201.479,- KR. - 20,4 KM/
DIESEL FRA
FÅS BÅDE SOM 2WD OG 4WD OG MED MULIGHED FOR AUTOMATGEAR
93.259,- KR. - 28,6 KM/L
Aldrig har det været lettere at finde den helt rigtige Nissan LCV varevogn! De er nemlig allesammen designet til at fragte dig behageligt rundt på forsædet og din forretning sikkert rundt i lastrummet.
QASHQAI VAN DIESEL FRA
SCHULZ BILER Herningvej 11 4800 Nykøbing Falster Tel: 5486 1016 Erhverv og Kultur | Juli 2015
Åbningstider Mandag-fredag kl. 9.00-17.00 Lørdag kl. 10.00-14.00 www.schulzbiler.dk
150.251,- KR. - 26,3 KM/L
FÅS BÅDE SOM 2WD OG 4WD OG MED MULIGHED FOR AUTOMATGEAR
27
ter og ildsjæl hurtigt Der er 4 grundtrin som Justian følger: 1. Lokale initiativer. 2. Med til at påvirke lokal vækst. 3. Lokale ansættelser. 4. Samarbejde med lokale initiativer indenfor: Kultur, Events, Turisme og Foreninger. Alle hans 4 virksomheder byder på den ene eller anden måde ind på disse 4 punkter og er en af grundstenene i hans ideer. Justian Madensen holder fysisk til på Chr. Winthersvej 12 i Nykøbing F., i den gamle markedshal, som er blevet ombygget indvendigt. Lige pt. er man i gang med et rum hvor der skal være Lydstudie, fotografering mm., hvor kunder kan lave bl.a. videobloks, som de kan ligge på deres hjemmeside, eller linke til på LFlisten, hvor den der afholder eventen kan fortælle om arrangementet, der skal komme, eller hvor gæster kan fortælle om den oplevelse de har haft, hvis det er arrangementer der løber over længere tid, eksempelvis udstillinger. På billedet ses den sidst ny ankomne Stefan Steinmeyer og det er Justian Madensen der holder stigen. På adressen afholdes der hver onsdag møder for en ny initiativgruppe ”Lolland-Falster Samskaber”, som er en gruppe, der er udsprunget af Lolland Falster Lovestorm, hvor Christina Sylvest er initiativtager fra Guldborgsund
Kommune. Her kan man komme med gode ideer til, hvad vi kan samskabe af løsninger til vores fælles egn. Se mere på Facebook gruppen: Lolland-Falster Samskaber.
FAKTA BOKS: Yetiland: Er et mobilt legeland – som tager ud til arrangementer, events, festivaller osv. Sydhavsevent: Voksendelen, med eventdelen, hvor man hjælper kunden med det hele, fra ide til virkelighed. Firmaevents, Polterabend og med meget fokus på Turismedelen, hvor man kan være med til at tiltrække gæster/turister til området. Website Media: Hjælper virksomheder med online markedsføring, søgeoptimering, adwords samt kreerer hjemmesider for kunder, så de bliver mere synlige på nettet. LFlisten.dk: Opslagstavle på nettet, hvor lokale ildsjæle kan slå deres events op ganske gratis. Et sted hvor alle søger, når de ønsker at vide, hvad der sker på Lolland Falster. Her er der mulighed for at søge på selve det man ønsker at deltage i. F.eks. teater. Eller man kan søge i en omkreds af 10 km., og så får man alle de arrangementer som er slået op i denne radius. Se meget mere på www.sydhavsevents.dk og www.LFlisten.dk
PROFESSIONELLE - TIL MARKEDETS BEDSTE PRISER
NV200 FRA 120.689,- KR.
e-NV200 HELT ELEKTRISK 100% ELBIL
VAN - 199.900,- KR. COMBI M. SÆDER - 221.080,- KR. RÆKKEVIDDE 170 KM VED FULD OPLADNING
PRIMASTAR
NV400 VAN FRA 139.900,- KR. CHASSIS FRA 208.770,- KR. VI SØRGER FOR OPBYGNING OG FÅR LAVET EN SKRÆDDERSYET LØSNING - DER PASSER TIL DINE BEHOV OG ØNSKER.
ALLE PRISER +MOMS
L2H1 2,0DCI 114HK COMFORT PLUS VAN 6MT INKL. A/C, BLUETOOTH, SÆDEVARME, ESP, TILSKUDSVARMER, ANHÆNGERTRÆK, BUND/SIDER
KUN 168.000,- KR. DU SPARER 47.000,- KR.
KUN 3 STK TILBAGE PÅ LAGER. FÅS KUN I HVID.
Juli 2015 | Erhverv og Kultur
28
Hvem kan sige nej til et godt tilbud? Ny hjemmeside
BUSINESS
Erfaring ¬ Kvalitet ¬ Service ¬ Go’ pris
Tilpasset dine behov - og med masser af muligheder for senere udvidelser. Ring for
PRIS - helt uforpligtende!
Få et uforpligtende tilbud på din næste grafiske opgave. Måske det betaler sig! ¬ Logoer ¬ Hjemmesider ¬ Brevpapir, visitkort og konvolutter ¬ Annoncer ¬ Flyers, postkort og plakater ¬ Brochurer og foldere ¬ Kalendere ¬ Fagblade, tidsskrifter og magasiner ¬ Hæfter, kataloger og bøger ¬ Salgsmapper ¬ Etiketter og klistermærker ¬ Skilte og bannere ¬ Roll-ups og udstillingssystemer ¬ Profilbeklædning ¬ Reklameartikler
Webdesign til attraktive priser. Jeg leverer en færdig, superflot og funktionsdygtig hjemmeside, hvor du selv - meget nemt kan redigere i indholdet. Jeg tilbyder også vedligeholdelse og opdatering af din hjemmeside.
- og meget meget mere!
Grafisk design til digitale og trykte medier Telefon 29 62 57 41 Email mail@grafosign.dk Web www.grafosign.dk
Ejer af Ringtved as Claus Ringtved
SYNLIGHED SKABER VÆRDI FOR DIN VIRKSOMHED
Nordvestskolen I Nakskov
Der er dejlig Ringtved as
STRATEGISK PLANLÆGNING OG UDARBEJDELSE AF MÅLRETTET PR OG KOMMUNIKATION: PRESSEMEDDELELSER PRESSEKONTAKT ARTIKLER NYHEDSBREVE
BJARNE WINTHER JOURNALIST MOBIL: 29 36 20 42 EMAIL: BW@WINTHERKOM.DK WEB: WWW.WINTHERKOM.DK
WINKOM PR & KOMMUNIKATION
Erhverv og Kultur | Juli 2015
E
jeren Claus Ringtved er godt tilfreds med de arbejdsopgaver firmaet Ringtved as er i fuld gang med lige nu, samt de opgaver, der ligger og venter i ordrebogen indenfor anlægs og byggebranchen. Ringtved har bl.a. 4 mand, som fast arbejder på en stor om- og tilbygning på Nordvestskolen – Stormarksafdelingen på Fastings Allé 1 i Nakskov, hvor firmaet står for tømrer-, snedker- og stålarbejdet. De bl.a. skal lave en ny personaleafdeling samt et nyt læringscenter, som skal være færdigt i løbet af sommeren, så det er klar til brug, når eleverne starter igen i august. ”Vi har repareret Femø Præstegaard, hvor der skulle nyt tag på, samtidig med at kapellet skulle renoveres”, fortæller ejeren Claus Ringtved og fortsætter: ”I Vålse på Nordfalster har vi også en spændende opgave for et ungt par, hvor
29
PILEMAND OGSĂ… FOR ERHVERVSLIVET VI UDFĂ˜RER ALLE FORMER FOR OPGAVER: • OMBYGNINGER • TILBYGNINGER • RENOVERINGSOPGAVER • ISOLERING • DĂ˜RE & VINDUER • GLARMESTER • TAG & TAGDÆKNING • FACADER • LANDBRUGS HALLER • NYBYGGERI FOR ERHVERV • ENERGIVEJLEDNING • DĂ˜GNVAGT
-endnu et pletskud! Nykøbing afd: Københavnsvej 8 ∙ 4800 Nykøbing F ∙ Tlf: 5482 3200 Rødby afd: Vestergade 97B ∙ 4970 Rødby ∙ Tlf: 5460 2044 www.pilemand.as ∙ info@pilemand.as 61('.(5 Ă‚ 7‘05(5 Ă‚ */$50(67(5 Ă‚ 085(5 Ă‚ 7$*'Â?..(5 Ă‚ ,62/(5,1* Ă‚ &95
ONLINE Privat ejendom i VĂĽlse
g travlt hos s i Maribo
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV Modtager du ikke Magasinet ERHVERV OG KULTUR med posten, enten fordi du er privat, eller fordi du sidder uden for vores udgivelsesomrüde, sü fortvivl ikke. Vi tilbyder, at du kan lÌse magasinet online. Har du et brÌndende ønske om at følge den positive udvikling der er pü Lolland-Falster, sü klik ind pü vores hjemmeside og tilmeld dig vores nyhedsbrev. Sü modtager du en mail sü snart det nyeste magasin er pü gaden og kan lÌses pü vores hjemmeside. Det er selvfølgelig GRATIS og du kan til enhver tid afmelde ydelsen igen.
manden er fra SjÌlland og kvinden er fra lokalomrüdet. De skal have en total ombygning af hele huset, samt en helt ny 1. sal. Tag – spÌr – indretning – solceller – pille fyr, ja den helt store omgang�. Huset bliver samtidig energioptimeret efter de nyeste lovkrav og regler. Ringtved as beskÌftiger ca. 27 mand lige pt., og firmaet løser opgaver for büde private og for erhvervslivet, samt de har en del forsikringsarbejde, og Claus tror pü fremtiden. �Der er godt med arbejde lige nu, og folks generelle optimisme smitter pü den gode müde. Specielt Hr. og Fru Danmark er ved at komme i gang med at ville investere i deres boliger med bl.a. om- og tilbygninger samt energirenoveringer. Lige nu knokler vi pü for at kunne følge med, og det er dejligt�, slutter Claus fra Ringtved as.
BUSINESS2BUSINESS MAGASINET
www.erhvervogkultur.net Juli 2015 | Erhverv og Kultur
30
BUSINESS Jan Oldenburg foran FESPA’s nye domicil på Finlandsvej 2-4 og på det lille billede står han foran det gamle domicil.
FESPA SERVICE CENTER åbner i Rødby havn Erhverv og Kultur | Juli 2015
P
r. 15. august åbner netværket FESPA (Femern Service Partners) dørene for 200m2 stort kontor, butik og lager på adressen Finlandsvej 2-4 i Rødby havn, i ABC Pavilloners ny restaurerede bygning. Helt op til den kommende tunnel byggeplads. Kontoret på Vestre Kaj 52 i Rødby Havn bibeholdes. FESPA er et stort netværk af virksomheder, der yder service, dels til firmaerne der vil blive involveret i selve tunnelbyggeriet og dels til andre virksomheder i området. Den daglige leder af FESPA Jan Oldenburg forklarer: ”Vi er et regionalt professionelt netværkssamarbejde med omkring 35 partnere, der tilsammen har en omsætning på over 2,5 mia. EUR og tæller over 4500 medarbejdere”. I Centeret vil man kunne betjene de mange lastbiler, der vil tanke ved den nye OK TRUCK anlæg på samme adresse og dels de mange personer og firmaer, der vil komme til at bo og arbejde på selve byggepladsen. Samtidig skal kontoret/butikken fungere som kontaktpunkt for FESPA partnerne, der tilbyder en lang række service- og andre ydelser, til de firmaer der får opgaver i forbindelse med tunnel byggeriet således at kunderne kan blive betjent hurtigt og professionelt 24/7/365. Europcar – Kurér service – Motorolier fra MOBIL, vasketøjsservice fra De forenede Dampvaskerier samt flere andre aktiviteter vil man kunne finde i butikken. ”Vi (FESPA) skal jo ikke bygge og grave i forbindelse med selve tunnel arbejdet, meningen er, at vi ikke kun skal kunne yde service for vores partnere i netværket, men også at vi kan yde alle former for service til alle andre aktører i forbindelse med tunnel byggeriet, om det så er i 2. eller 3. led. Vi skal være med til at sørge for, at de andre aktører holder sig ”kørende i døgndrift” så at sige. Men også generelt være et center hvor vi kan hjælpe andre virksomheder eller borgere, hvis de har et behov for hjælp”, fortæller Jan Oldenburg. FESPA kontoret skal også servicere den nye OK tankstation der er anlagt på adressen, og som allerede er taget i brug. Lige pt. er der dog noget gravearbejde ved indkørslen til Finlandsvej, men man kan køre bagom via Sulkavavej, hvor der er åbnet en midlertidig grusvej for enden af ABC Pavilloners bygning, med indkørsel fra Færgevej. Har du lyst til at vide mere om netværket FESPA, så gå ind på www.FESPA.dk
31
YT N L I T BY T
professional.peugeot.dk
FÅ MINIMUM 25.000 KR.* for din brugte varebil ved leasing af ny Peugeot Partner eller Expert
PEUGEOT EXPERT L1H1 2.0 HDi 128 hk
Mdl. leasingydelse 1.986 kr. ekskl. moms
Udbetaling 25.000 kr. eller din brugte varebil
PEUGEOT PARTNER L1 Flex 1.6 HDi 75 hk
Mdl. leasingydelse 1.544 kr. ekskl. moms Udbetaling 25.000 kr. eller din brugte varebil
Leasing via Jyske Finans A/S. Leasingperiode 60 mdr. og 15.000 km årlig kørsel. Priserne er inkl. finansierings- og leveringsomkostninger. Priserne er ekskl. service, dæk, forsikring, brændstof og grøn ejerafgift. Kaskoforsikring, positiv godkendelse af kunden og betaling via NETS forudsættes. Ved leasingperiodens udløb skal leasingtager anvise en køber til følgende priser: Peugeot Partner Van kr. 16.800. Peugeot Expert kr. 24.600. Priserne er ekskl. forholdsmæssig moms og registreringsafgift. *Minimumsprisen på kr. 25.000 gælder, når varebilen er indregistreret efter 1.1.2000, udstyret med nummerplader i køreklar stand, gældfri og med en totalvægt på min. 2 ton. Der tages forbehold for pris-, afgiftsændringer og trykfejl. Tilbuddet er enkeltstående og kan ikke kombineres med øvrige tilbud. Leasingkampagnen er gældende, så længe lager haves. Alle priser – D 22,2 -13,9 km/l. CO2 118-189 g/km. Bilerne er vist med ekstraudstyr. er ekskl. moms. A
Hvis du gerne vil udskifte din brugte varebil til en ny og samtidig spare udgifterne til udbetalingen, så har vi det helt rigtige tilbud til dig. Peugeot tilbyder lige nu minimum 25.000 kr*. for din brugte varebil ved leasing af en ny Peugeot Partner eller Expert. Det betyder, at du kan ”bytte” din brugte varebil til en ny på leasingkontrakt. Samtidig betaler du kun fra 1.544 kr. ekskl. moms i månedlig leasingydelse. Læs mere på peugeot.dk eller besøg din Peugeot-forhandler og byt til nyt.
PEUGEOT EXPERT & PARTNER
PEUGEOT NYKØBING F.
Schulz Biler • Herningvej 11 • 4800 Nykøbing F. Tel. 54 86 10 16 • www.schulzbiler.dk
PEUGEOT SAKSKØBING
Clausen & Larsen I/S • Industrivej 12 • 4990 Sakskøbing Tel. 54 70 41 14 • www.peugeot.dk/sakskobing
Juli 2015 | Erhverv og Kultur
32
Samme produkt forskellige priser ... Billig
Dyr
... hvad vĂŚlger du? Erhverv og Kultur | Juli 2015