Erhverv og kultur september 2015 by Grafosign

3. ÅRGANG | SEPTEMBER 2015

BUSINESS2BUSINESS MAGASINET TIL KONTORER, BUTIKKER OG JORDBRUGERE LOLLAND I GULDBORGSUND I VORDINGBORG

BUSINESS

Sydhavsøernes Frugtfestival for ottende år i træk

KUNST

Fuglsang Kunstmuseum og Fuglsang Herregård

SAMFUND

BUSINESS

Nakskov virksomhed på det globale marked

GRATIS MAGAS IN

08 10

SAMFUND

En svækket nation – Oprør fra udkanten, Mulighedernes land 2.0

KULTUR

Udvikling og forandringer på LF i historisk perspektiv

14 22

Kærlighed og ikke vrede Vi vil være områdets foretrukne erhvervsbank Besøg din lokale erhvervsrådgiver Flemming Thorsen eller ring 70 33 44 44

TYVERIALARM VIDEOOVERVÅGNING TÅGESIKRING ADGANGSKONTROL BRANDSIKRING 70 133 233

WWW.TELESIKRING.DK

INFO@TELESIKRING.DK

Slotsgade 1-3 Nykøbing F

Forsiden

3. ÅRGANG | SEPTEMBER 2015

BUSINESS2BUSINESS MAGASINET TIL KONTORER, BUTIKKER OG JORDBRUGERE LOLLAND I GULDBORGSUND I VORDINGBORG

BUSINESS

Sydhavsøernes Frugtfestival for ottende år i træk

KUNST

Fuglsang Kunstmuseum og Fuglsang Herregård

SAMFUND

En svækket nation – Oprør fra udkanten, Mulighedernes land 2.0

KULTUR

Udvikling og forandringer på LF i historisk perspektiv

SAMFUND

BUSINESS

Nakskov virksomhed på det globale marked

GRATIS MAGASI N

08 10 14

Kærlighed og ikke vrede

Vi vil være områdets foretrukne erhvervsbank Besøg din lokale erhvervsrådgiver Flemming Thorsen eller ring 70 33 44 44

TYVERIALARM VIDEOOVERVÅGNING TÅGESIKRING ADGANGSKONTROL BRANDSIKRING 70 133 233

WWW.TELESIKRING.DK

Telesikring_Annonce_76x65mm.indd 1

INFO@TELESIKRING.DK

Slotsgade 1-3 Nykøbing F

17-12-2013 15:10:54

Kirsten Sydendal Foto: Bjarne Winther

Udgiver

Erhverv og Kultur Ryttervænget 44 4800 Nykøbing Falster

Ansv. redaktør Tim R. Larsen Annoncer

Tim R. Larsen, tlf 21 17 42 77 tim@erhvervogkultur.net

Journalist

Bjarne Winther, tlf. 29 36 20 42 bjarne@erhvervogkultur.net

Deadline

Oktober 2015: Fredag 25. sept. 2015.

Tryk

OTM Avistryk

Oplag

7.500 stk.

Udgivelser

12x årligt - hver måned.

Distribution

Den 2. tirsdag/onsdag i måneden med Post Danmark til kontorer, butikker og jordbrugere i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner

Hvis de vil smage må de komme he L

ørdag den 22. august indtog Lolland-Falster Nytorv i København. Der var tale om en charmeoffensiv. De to kommuner, Lolland og Guldborgsund, var mødt op sammen med ejendomsmæglere fra Sydhavsøerne for at fortælle københavnerne om muligheder for bosætning, job, og den skønne natur på Lolland-Falster. Det var et fremstød for at vinde københavnernes hjerter. Til oktober er Lolland-Falster igen i hovedstaden. Facebook-gruppen Lolland-Falster Lovestorm indtager spillestedet Store Vega i København med mad og drikke fra Sydhavsøerne og underholdning af kunstnere, der har rod på Lolland-Falster. Også her er tale om et fremstød for at vinde københavnernes hjerter. Teaterforestillingen, LYKKE & FREMGANG, som får premiere i Sakskøbing til februar, er en forestilling om livet på Lolland-Falster i perioden efter Anden Verdenskrig og frem til i dag. En fortælling om, at der bor mennesker på Lolland-Falster, der lever et godt liv, omgivet af smuk natur og adgang til et rigt kulturliv. Forestillingen skal opføres i forsamlingshuse rundt om i landsdelen, og undervejs skal den opføres i et af de københavnske teatre. Københavnerne skal opleve, at der er et liv uden for hovedstaden, der er værd at skrive hjem om

Teaterforestillingen LYKKE & FREMGANG (omtalt i nærværende magasin) er et beundringsværdigt initiativ, et identitetsskabende projekt, der sætter fokus på den historie og de livsværdier, som landsdelen kan være stolte af. Det samme gør sig gældende med Lolland-Falster Lovestorm (også omtalt i nærværende magasin), hvor en begejstring og stolthed over at bo og leve på Sydhavsøerne som bekendt har bredt sig med en steppebrands hastighed på de sociale medier på opfordring fra en lokal ildsjæl. Samlet set er der tale om en bred vifte af lokale initiativer inden for stort set alle områder, kultur, turisme, erhverv, fødevarer, sport etc., der understøtter en fælles stolthed og identitet – en lokal patriotisme på den gode måde. Men – det er dog tankevækkende, at succesen på lokale aktiviteter oftest bedømmes ud fra, om det falder i københavnernes smag. Kulturarrangører på Lolland-Falster mener for det meste, at succesen først er i hus i det øjeblik, et landsdækkende hovedstadsmedie har omtalt arrangementet. Det er en tendens, der går igen i stort set samtlige initiativer og aktiviteter på Sydhavsøerne. Det gælder om for enhver pris at vinde københavnernes hjerter. Det gælder om at overbevise københavnerne om, at folk på Lolland og Falster slet ikke er så tosset endda, at landsdelen har

Bemærk

vis du ikke er erhvervsdrivende, H og ønsker at få avisen tilsendt, er det muligt, ved at sende en mail med navn og adresse på: jess@erhvervogkultur.net Det koster kr. 30.00 pr. magasin og b etales 12 mdr. forud.

Hjemmeside

www.erhvervogkultur.net Læs også magasinet på hjemmesiden

Artikler i Erhverv og Kultur må gerne citeres, når det sker med tydelig angivelse af kilde - f.eks.: ERHVERV OG KULTUR, BJARNE WINTHER. Der tages forbehold for trykfejl.

Lad os klare administrationen, så du kan koncentrere dig om at drive din virksomhed Med Erhvervsservice overlader du den daglige administration til os. Vores erfarne team af bogholdere er klar til at hjælpe dig. Ring til os på 54 78 16 88 eller læs mere på aa-m.dk

meget at byde på, både natur, kultur og madoplevelser og drikkevarer i den helt store stil. Men - Lolland-Falster har nu ikke grund til at lefle for København. Landsdelen behøver ikke ligge under for hovedstadens luner og karaktergivning. Lolland-Falster skal holde fast i det, de er gode til – og tænke ud over København. Som en kendt kok og restauratør på Lolland forleden udtalte til Erhverv og Kultur, efter vedkommende var blevet inviteret til København for at præsentere sin gastronomiske kunnen: ”Hvis de vil smage min mad, må de komme herned”.

LEDER

e min mad, erned

Flemming Boye Advokat (H)

Anders Brøndtved Advokat (L)

Karen Gøtzsche Advokat (L)

Torben Groth Madsen Advokat (H)

Lars Stuckert Advokat (L)

God læsning. Redaktionen.

Jonas Hallum Advokat

Vi gentager sidste års kæmpe succes

Portvinsfestival Vi præsenterer ca. 50 fantastiske portvine, madeira, sherry og andre dessertvine Smag Vintageport, Late bottled vintage (LBV), Colheitas og en masse andre fantastiske vine Kultbaren er klar med ægte rarieteter og gamle årgange. Fredag 25. september 2015 kl. 18.30-20.30 i Nykøbing F. Hallens Restaurant

Billetter á kr. 149,-

Inkl. et smageglas, en kop kaffe og chokolade. Billetter købes kun hos Marius og Thea.

Tina Høpfner Advokat

Søren Lorentzen Advokat (L)

Simon Mortensen Advokat

Ellen Bredal Nielsen Advokat (H)

Effektiv juridisk og økonomisk rådgivning - til såvel erhverv som private Vi er eksperter i rådgivning af især små og mellemstore virksomheder og rådgiver også private. I Advodan arbejder vi lokalt og det betyder, at vores advokatkontor har tæt kontakt til mennesker og virksomheder i nærområdet og vi kender de lokale udfordringer.

Leverer til tiden Den rigtige pris Fleksible Tilgængelige

Mette Egholm Nielsen Advokat

”Kontakt os gerne, så vi kan aftale et uforpligtende møde”

C. E. Christiansens Vej 2 · 4930 Maribo · maribo@advodan.dk Søndergade 22, 1. sal · 4900 Nakskov · nakskov@advodan.dk Nygade 2 · 4800 Nykøbing F. · nykoebingfalster@advodan.dk

Telefon 46 14 59 00 September 2015 | Erhverv og Kultur

SAMFUND

Kærlighed og ikke Mange mennesker med tilknytning til Lolland-Falster følte sig godt og grundigt trådt over tæerne, da TV2 i forsommeren lancerede programserien ”På røven i Nakskov”. I stedet for at blive vred over den negative medieomtale valgte tusindvis af mennesker at udtrykke kærlighed til landsdelen via Facebook-gruppen Lolland-Falster Lovestorm. Tekst og foto | Bjarne Winther

n eksplosion af begejstring er det mest effektive” – lød vurderingen af branding-eksperten Kresten Schultz Jørgensen på årets Folkemøde på Bornholm, hvor Lolland-Falster Lovestorm blev debatteret. Kresten Schultz Jørgensen tilføjede, at det kan tage årtier eller generationer at ændre en landsdels dårlige omdømme, medmindre der sker en eksplosion, der både kan ses og høres. Det var som bekendt TV2’s programserie ”På røven i Nakskov”, der udløste eksplosionen af begejstring, det var dråben, der fik bægeret til at flyde over, nu var nok – nok!

Erhverv og Kultur | September 2015

Et ramaskrig og vredesudbrud på de sociale medier ville have været forståeligt. Men en storm af vrede og indignation ville højst sandsynligt hurtigt være løjet af – og alt ville være glemt. Derfor blev der valgt den modsatte strategi, fortæller Kirsten Sydendal, der sammen med iværksætter Tine Vinter Clausen tog initiativ til Facebook-fænomenet Lolland-Falster Lovestorm. ”Vi var en gruppe, der følte, at nok var nok. I stedet for at reagere med vrede, valgte vi at gøre det med kærlighed via de sociale medier. På Facebook opfordrede vi folk med tilknytning til Lolland-Falster til at fortælle om deres positive oplevelser af livet på Sydhavsøerne. Vi ville vise resten af Danmark, at Lolland-Falster er en landsdel med styrker og potentialer”, fortæller Kirsten Sydendal. Strategien var rigtig valgt. Facebook-fænomenet Lolland-Falster Lovestorm blev

Kirsten Syde ndal

ke vrede en – eksplosion. I løbet af få dage var antallet af medlemmer af Facebook-gruppen oppe på over 22.000. ”Det var åbenbart den perfekte timing, uden vi vidste det. Reaktionen var meget større, end vi havde forventet. Vi havde intet forberedt. Efter optakten til ”På røven i Nakskov” har rigtig mange mennesker åbenbart følt, nu kunne det være nok”, siger Kirsten Sydendal, der er medstifter af QLF – Quality Lolland-Falster, et netværk bestående af kvinder bosat både på og uden for Lolland-Falster, hvor formålet er at profilere landsdelen positivt, hvilket må siges at være gjort med Lolland-Falster Lovestorm. ”Det er QLF’s største succes til dato”, konkluderer Kirsten Sydendal. Lovestorm med glimt i øjet Lolland-Falster Lovestorm har ikke været nogen døgnflue. Gruppen er et aktivt forum for gode og positive historier fra Landsdelen. Lovestorm er under konstant udvikling. Lovestorm har nu sin egen hjemmeside, hvor alle fortsat opfordres til at skrive et personligt opslag om hverdagslivet på Lolland-Falster med #lollandfalsterlovestorm. De gode historier om oplevelser, mennesker og steder i området, og hvorfor man holder af at bo eller besøge landsdelen.

”Vi ønsker at bidrage til et succesfyldt Lolland-Falster”, siger Kirsten Sydendal, og tilføjer, at Lovestorm-gruppen ønsker samarbejde med virksomheder og foreninger som fx Nykøbing FC og Team Sydhavsøerne. ”Virksomheder og foreninger skal føle ejerskab og medansvar for Lolland-Falster Lovestorm-brandet. Vi ønsker bred forankring i lokalsamfundet, hvor rigtig mange mennesker bidrager med det, de kan, ligesom vi ønsker kontakt med lokale ildsjæle - lokale ambassadører”. Lige nu er der store forventninger arrangementet i København den 2. oktober, når Lovestorm indtager spillestedet Store Vega, for at fejre Lolland-Falster og det positive livssyn. ”Det er vigtigt at flytte successen fra Facebook ud i virkeligheden”, fortæller Kirsten Sydendal. Gæsterne i store Vega vil opleve Sydhavsøernes lækkerier inden for mad og drikke, de vil blive budt på spisning og underholdning af kunstnere, der har rod på Lolland-Falster. ”Lovestorm-projektet skal vedligeholdes med et glimt i øjet. Det hele er så nyt og overvældende. Nu skal vi have klarlagt hvordan det hele skal organiseres og understøttes”, slutter Kirsten Sydendal.

Foto: Threin Ottossen ©

September 2015 | Erhverv og Kultur

BUSINESS

Nakskovvirksomhed på det globale marked Ortofon – en af verdens førende producenter på grammofon-pickupper – oplever stigende efterspørgsel på pickupper i takt med forbrugernes tilbagevenden til grammofonen og vinylpladerne. Tekst | Bjarne Winther • Foto | Ortofon

engang i 1980’erne og ’90’erne, hvor CD’en vandt frem, herskede der blandt musikelskere den opfattelse, at vinylpladen var død, og fremtiden tilhørte CD’en. Grammofonen blev afløst af CD-afspilleren, og pladesamlingen endte på loppemarkedet. Der var dog enkelte, der gik imod strømmen. De såkaldte lyd-nørder fastholdt stædigt, at vinylpladen kunne noget, som CD’en ikke kunne, og det var fortsat muligt for feinschmecker at anskaffe sig dyrt hi-fi-udstyr til afspilning af de gamle vinylplader. Vinylmarkedet nåede sit lavpunkt omkring 2003. Men så skete der noget. Forbrugerne begyndte at sværme for LP’erne, og der kom flere udgivelser. I dag er markedet i voldsom fremgang, hvilket har betydet, at salget af pickupper er vokset de seneste 5-6 år. Ortofon, en af verdens førende producenter af pickupper, har, hvilket ikke er overraskende, med nærmest seismografisk nøjagtighed kunnet følge udviklingen. Virksomhedens direktør, Christen H. Nielsen, er ikke i tvivl om, hvorfor forbrugerne er vendt tilbage til vinylindspilningerne. ”Vinyl har mere dynamik og varme i lyden end CD’en. Man hører langt flere detaljer i vinylindspilninger”, lyder hans kort beskrivelse af forskellen, der dog ikke er ensbetydende med, at han lægger afstand til CD-indspilninger. ”Slet ikke. CD-indspilninger i dag med mange bits er også gode. De er praktiske, når man kører bil. Men grammofonpladen er afgjort at foretrække”, fastslår Christen H. Nielsen. Samarbejdspartnere over hele verden Virksomheden Ortofon, grundlagt i 1918, ligger i Nakskovs industrikvarter. Ortofon har 87 ansatte, fordelt på ingeniører, teknikere, logistik- og markedsføring – og timelønnede fagspecialister. Virksomheden er blandt verdens førende producenter af pickupper. En pickup fra Ortofon koster fra 300 til 60.000 dkk. Udover pickupper producerer virksomheden Bone Conductors og præcisionskomponenter til høreapparatindustrien og gummiemner, bl.a. til pickuppers ophæng og til høreapparater. ”Vi har en teknologiplatform på tværs af mange produkter”, fortæller Christen H. Nielsen. Ortofon er med i et stort EU forsknings- og innovationsprojekt, der udvikler nye mikroprocessor, blandt andet ved brug af nye materialer og teknikker. EU-pro-

Erhverv og Kultur | September 2015

jektet hedder HINMICO og har et budget på 4 mio. euro. Dertil kommer produktudviklingsprojekter i samarbejde med Teknologisk Institut i Aarhus og DTU i København, samt en lang række samarbejdspartnere af eksperter over det meste af verden. Ortofon eksporterer til mere end 65 lande, hvoraf de største markeder er Japan, USA, England, Frankrig og Tyskland. ”I dag er 2/3 af vores produktion pickupper. Udfordringen over de næste fem år bliver at få den øvrige del af virksomhedens produktioner til at vokse hurtigere, end de gør i dag”, fortæller Christen H. Nielsen, og tilføjer: ”Hvis ikke en virksomhed satser på produktudvikling og ikke udvikler ny værdi for kunderne, så eksisterer virksomheden ikke ret længe”. Elleve sprog på virksomheden Medarbejderne hos Ortofon er bosiddende på Lolland-Falster og Sydsjælland.

Hurtig og professionel rådgivning

Bang/Brorsen & Fogtdal er blandt de største advokatfirmaer på Sydsjælland og Lolland Falster. Firmaet yder rådgivning og bistand inden for alle væsentlige juridiske områder.

Nykøbing Falster · Vordingborg Næstved · Stege · Præstø

Telefon: 8877 8877

www.BBFadvokater.dk

Christen H. Nielsen

Medarbejderstaben er en blanding af danskere, tyskere, ukrainere, polakker, russere og islændinge. ”Vi taler i øjeblikket elleve forskellige sprog på virksomheden. Dansk er det foretrukne i dagligdagen, men det er en solid fordel at kunne tale engelsk”, siger Christen H. Nielsen, som er yderst tilfreds med sine medarbejdere. ”Vi har gode loyale medarbejdere med et lavt sygefravær”, fortæller han. Christen H. Nielsen, der har baggrund i sprog og økonomi, købte Nakskov-virksomheden i 2004 sammen med to partnere. ”Vi er tilfredse med vores beliggenhed her i Nakskov. Det er her vi er, og det er her vi tager udgangspunkt i de muligheder og udfordringer, vi står over for – og griber dem. Som verden er i dag, gør det ikke den store forskel om vores virksomhed har adresse i Nakskov eller Ballerup. Vi er globale. Til oktober er vi vært for samtlige deltagere i vores EU- forskningsprogram”, slutter Christen H. Nielsen.

September 2015 | Erhverv og Kultur

BUSINESS KULTUR

Sydhavsøernes Frugtfestival for ottende år i træk

DM i Kampspisning

Francis Cardenau vinder af ”Balladen om Guldborg”

Gæsterne på åres frugtfestival i Sakskøbing kan vente sig et brag af en frugtfest, når byens torv fyldes med frugt, frugt – og atter frugt.

or ottende år i træk inviteres frugtelskere fra hele Danmark til fejreingen af Sydhavsøernes formidable frugt på torvet i Sakskøbing – netop som den danske blomme- og pærehøst er på sit højeste. I år udbygges formidlingsområdet med et stort telt og bemandes med lokale frugtavlere, hortonomer og vaskeægte frugtdoktorer. I de mange stande vil der være et væld af smagsprøver og mulighed for at opdage unikke produkter, der ellers ikke findes i et dansk supermarked. I år er der gratis opskriftshæfter lavet specielt til festivalens gæster. Et af Danmarks største kombinerede frugtlagre og mosterier slår denne weekend dørene op for festivalens gæster, der får lejlighed til at følge mostpressen og pakningen af frugt.

Erhverv og Kultur | September 2015

Lilleøfrugt - folk køber som gale

Markedsplads og boder Sakskøbings bykerne forandres til et levende sydlandsk høstmarked med et kæmpe udvalg af frisk frugt og forædlede frugtprodukter som marmelade, frugtis, most, kager, syltetøj, eddike, øl, cider, lokal dansk frugtvin, frugtbrændevin og den lækreste frugtinspirerede street food. Danske og nordtyske havtornproducenter vil også præsentere den alsidige række af produkter, som nordens citron kan kaste af sig – fra helsedrik til lækre cremer. Kampspisning Denne prestigefulde konkurrence udfordrer deltagerne til at spise så meget frisk frugt som muligt på 12 minutter, mens den altid veloplagte Master Fatman dirigerer slagets gang relevante og knap så relevante oplysninger om deltagerne. I år stiller frugtavlere fra Danmark, Sverige, Norge og Tyskland op. ”Bonderøven”, Frank Erichsen, åbner Sydhavsøernes Frugtfestival i weekenden den 19. og 20. september. Der er gratis entré til festivallen, hvor besøgstallet i år forventes op på mellem 20.000-25.000 gæster.

Skal din næste medarbejder være på deltid ? Så fortæller vi dig gerne om fleksjob!

Hvad er et fleksjob ? Fleksjob bevilges til borgere, der ikke kan arbejde fuldtids og hvor arbejdet tilrettelæges efter den enkeltes skånehensyn. Fleksjob bevilges af jobcentrene til borgere, der har nedsat arbejdsevne af fysiske, psykiske eller sociale årsager. » » » »

Fleksjob kan både oprettes hos private og offentlige arbejdsgiver Arbejdsgiver udbetaler løn for de faktiske timer som fleksjobberen kan arbejde Fleksjobansættelse godkendes af Jobcenteret At ansætte en i fleksjob medfører ingen ekstra administration efter den nye ordning for ansættelse i fleksjob.

Hvad gør Provi ? Provi hjælper borgere, der er bevilget fleksjob, til at finde en relevant virksomhed, der har glæde af fleksjobberens kompetencer, har glæde af deltidsansættelse og som er indstillet på at tilrettelægge fleksjobberens arbejde ud fra de oplyste skånehensyn. Vi formidler fleksjob sammen med jobcentrene i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommune.

Er der plads til en “fleksjobber” i din virksomhed ? Er du interesseret i at vide mere om hvordan du kan få glæde af denne ”nye” arbejdskraft i fleksjob og samtidig være med til at løfte den sociale opgave, er du velkommen til at kontakte Pia Stein på 5486 0604.

Vil du vide mere - eller drøfte hvordan du kan komme i gang med processen hjælper vi dig gerne Kontakt Provi på tlf. 54860604 eller www.provi.dk

Lolland Falster · Sydsjælland · København T 5486 0604 . F 5482 0632 . www.provi.dk

September 2015 | Erhverv og Kultur

KUNST

Fuglsang Kunstmuseum og Fuglsang Herregård Fuglsang 1885-1959. Billedkunst, musik og friluftsliv er en udstilling og en bog, understreger de mange herlighedsværdier, som det righoldige lollandske herregårdsmiljø anno dengang og i dag kan tilbyde.

Tekst | Bjarne Winther

ed kunst-, kultur- og musikhistorisk sigte belyses og perspektiveres museets forankring til Fuglsang Herregård og det rige kulturliv, der udfoldede sig under godsejerparret Viggo og Bodil de Neergaaard.

Fuglsang Kunstmuseum på Lolland føjer sig med sin store kunstsamling smukt ind i Fuglsang Herregårds historiske traditioner for dyrkelsen af kulturlivet, der udfoldede sig i perioden 1885-1959 under godsejerparret Viggo og Bodil de Neergaard. På Fuglsang fandt kulturpersonligheder og udøvende kunstnere, bl.a. komponisten Carl Nielsen og maler Oluf Hartmann, stor glæde og inspiration i værtsparrets eventyrlige ”Skønhedsverden”, der bød på nye billedmotiver, uropførelser af musikstykker, og rekreativt friluftsliv i have, skov og ved vandet. Ånden fra dengang lever videre i dag på Fuglsang med klassisk musik i herregårdens hovedbygning, museets formidling af landskabskunst og natur samt bl.a. dette udstillingsprojekt, hvor kunstværker, fotografier og genstande forankrer museet til herregårdens rige kulturliv under godsejerparret de Neergaard. I forbindelse med udstillingen udgives et digert og rigt illustreret bogværk – Fuglsang 1885-1959 Billedkunst, musik og friluftsliv – med forord af Museumsdirektør Anne Højer Petersen. Erhverv og Kultur har fået tilladelse til at bringe en forkortet udgave af forordet. Fuglsang Kunstmuseum ligger naturskønt på det østligste Lolland på herregården Fuglsangs jorder. Siden åbningen i 2008 har museets ny arkitektur og fine kunstsamling indskrevet sig i stedets historiske tradition for billedkunst, musik og friluftsliv, især som denne udfoldede sig under ejerne Bodil og Viggo de Neergaard, i hvis æra 1885-1959 kunstnere og kulturpersonligheder fandt stor glæde og inspiration i Fuglsangs eventyrlige verden. Livet på Fuglsang under Bodil og Viggo de Neergaard var særlig præget af musikken. Mens han var af godsejerslægt og interesseret i musik, var hun ud af det kendte Hartmann-komponistdynasti. Hun var selv en talentfuld sangerinde, og ægteparrets fælles omgangskreds omfattede danske og udenlandske komponister og musikere, der ofte blev inviteret til det gæstfrie Fuglsang i de lyse sommermåneder. En stor kreds af familiemedlemmer og venner fra nær og fjern tilbragte ligeledes produktive og festlige musikstunder her, hvor de også dyrkede et rigt friluftsliv.

Erhverv og Kultur | September 2015

Øverst: J.F. Jessen, Fuglsangs hovedbygning set fra haven, u.å. Privateje Fra venstre Skejten, Fuglsang. U.å. Ubekendt fotograf, antagelig Viggo de Neergaard. Det Classenske Fideicommis Anne Marie Telmanyi, Musik på Fuglsang, ca. 1940’erne. Akvarel. Odense Bys Museer Freddy Hartmann, Musikaften på Fuglsang, 1950’erne. Olie på lærred. Privateje

Mindre kendt er det måske, at billedkunsten ligeledes havde gode kår på Fuglsang dengang, bl.a. fordi Bodil de Neergaards bror var maleren Oluf Hartmann, som med sine landskaber var en af de første til at sætte stedet på det kunsthistoriske landkort. Blandt de øvrige flittige skildrere i perioden var Carl Nielsens datter, maleren Anne Marie Telmányi, som var hyppig gæst på Fuglsang i over et halvt århundrede, samt Olaf Rude, som trådte sine barnesko i lokalområdet, og hvis monumentale udsmykninger i Folketingssalen på Christiansborg Slot netop har Fuglsangs natur i centrum. Hertil kom en række andre billedkunstnere, der på den ene eller anden måde var knyttet til stedet eller fascineret af dets motivkredse. I tiden 1885-1959 var kombinationen af kunst og friluftsliv således en hjørnesten i livet på Fuglsang. Efter Bodil de Neergaards død i 1959 drev den ny og nuværende ejer af herregården, Det Classenske Fideicommis, i en lang årrække et refugium i hovedbygningen og også kunstnerlegatbolig i Skejtehuset. Siden kom Storstrøms Kammerensemble, Fuglsang Musikforening og senest Fuglsang Kunstmuseum til, og både den musikalske og den billedkunstneriske ånd lever derfor livskraftigt videre i dag i samklang med omgivelserne, bl.a. Fuglsang Have, det udstrakte godslandskab og det fredede naturområde Skejten ved Guldborgsund. I de kommende år styrkes Fuglsangs tværfaglige DNA yderligere gennem restaurering og ombygning af Fuglsangs tidligere forpagterbolig til bl.a. kunst-

Lokal rådgiver Din lokale rådgiver med en verden verden med en . af ekspertise af ekspertise

I Deloitte tror vi på vigtigheden af at være være lokalt reprærepræ I Deloitte tror vi på vigtigheden af at være lokalt repræsenteret. En væsentlig del af vores rådgivning rådgivning er er netop netop senteret. En væsentlig del af vores rådgivning er netop repræsenteret den indsigt, som vi besidder lokalt. Vi er repræsenteret i den indsigt, som vi besidder lokalt. Vi er repræsenteret i 15 byer byer i Danmark. Danmark. Find Find os os på på www.deloitte.dk. www.deloitte.dk. 18 15 byer i Danmark. Find os på www.deloitte.dk.

Herningvej 34, 4800 Nykøbing F, Tlf. +45 54 84 88 00, nykoebing@deloitte.dk Herningvej 4800Touche Nykøbing F, Tlf. +45 54 84 88 00, nykoebing@deloitte.dk Medlem af 34, Deloitte Tohmatsu Limited Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Høj kvalitet og

professionel LED belysning

laboratorium, øvelokaler og koncertsal. Med dette initiativ – og en kurs mod fremtiden, der fortsat vægter stedets omfavnelse af flere kunstarter og den mangfoldige natur – er det oplagt netop nu at fremhæve det historiske Fuglsang som et blomstrende kulturelt mødested og samtidig få afdækket ny viden om datidens billedkunst, musik og friluftsliv, der nok er belyst i brevvekslinger, erindringer og faglitteratur, men ikke tidligere har været emne for et selvstændigt, flerstrenget projekt. I denne bog er vægten lagt på at komme omkring Fuglsangs ovennævnte facetter. Kunsthistoriker Bente Scavenius introducerer rammerne for udfoldelserne, bl.a. ægteparret de Neergaard, den historicistiske arkitektur, interiørerne og parkhaven; museumsinspektør Jesper Munk Andersen fra Museum Lolland-Falster analyserer den historiske baggrund for samkvemmet mellem kunstliv og herregårde; seniorforsker Inger Sørensen kortlægger det mangfoldige og imponerende musikliv på Fuglsang i perioden, mens Tine Nielsen Fabienke, museumsinspektør ved Fuglsang Kunstmuseum, afdækker, hvilke billedkunstnere der færdedes på Fuglsang, og karakteriserer deres motivkredse, også i forhold til friluftslivet. Fuglsang 1885-1959 Vi tilbyder: Billedkunst, musik og friluftsliv ● Utallige standard lyskilder Fuglsang Kunstmuseum 19. september 2015 – 10. januar 2016

service

Se vores store udvalg i arbejdslamper

Vi kan udvikle præcis den LED løsning din virksomhed skal bruge, hvis ikke opgaven kan løses med et af vore mange standard LED produkter

Produktion Søger du en fleksibel samarbejdspartner for lønarbejde og/eller udvikling, så har vi ekspertisen

Transport Vi hjælper vognmænd og chauffører med at få styr på de drilske og besværlige køre- og hviletids bestemmelser

Nu foretager vi også fejlfi nding og reparatio n på alle former for elektronik, Hi Fi og IT.

Vi tilbyder: Utallige standard lyskilder Udvikling og fabrikation på egen fabrik Alle værktøjer til lys- og energiberegning Samarbejde med kendte danske lysdesignere Referencer fra hundredevis af tilfredse kunder GRATIS energi og dialux beregninger

Mere end 25 års erfaring med elektronik og LED

LED lys er ikke blot LED lys

● 25 års erfaring med LED og elektronik ● Udvikling og fabrikation på egen fabrik ● Alle værktøjer til lys- og energiberegninger ● Samarbejde med kendte danske lysdesignere ● Referencer fra hundredevis af tilfredse kunder

Fruegade 9 4970 Rødby info@lcomp.dk www.lcomp.dk

Tlf. 7022 7333 Telefontid Man-tors 9-15 Fredag 9-14

Gratis energi og Dialux beregninger September 2015 | Erhverv og Kultur

www.lcomp.dk ● info@lcomp.dk ● Tel: 7022 7333

ADVOKAT

UPDATE

Nye kunde- og konkur renceklausulsregler Politisk er der aftalt en vækstpakke, og som en del af denne skal der laves begrænsninger på kunde- og konkurrenceklausuler så der bliver større mulighed for at ansatte kan skifte job. Regeringen fremsatte et lovforslag den 29. april 2015, men på grund af valget blev arbejdet med at ændre reglerne stoppet. Det forventes, at lovforslaget fremsættes på ny i den kommende folketingssamling. Regler om kunde- og konkurrenceklausuler bliver samlet i en særskilt lov og kommer til at gælde alle lønmodtagere modsat nu, hvor kun funktionærer kan indgå aftaler om kunde- og konkurrenceklausuler.

6 måneder, og fra 3. – 12. måned mindst 24% hvis klausulen varer op til 12 måneder. Der skal udbetales for de første 2 måneder i forbindelse med fratrædelsen uanset om lønmodtageren får andet passende arbejde. Ved klausuler med 6 måneders løbetid udgør engangskompensationen mindst 40%. Ved klausuler med 12 måneders løbetid udgør engangskompensationen minimum 60%. Hvis man har en kombinationsklausul udgør engangskompensationen minimum 60%. Hvis arbejdsgiveren opsiger lønmodtageren uden at denne har givet rimelig anledning hertil så har lønmodtageren krav på engangskompensation, og klausulen kan ikke gøres gældende mod lønmodtageren.

Lønmodtagere skal forstås som hidtil, hvilket vil sige at direktører ikke er omfattet af reglerne. Her kan der indgås særskilte regler uden begrænsninger.

Lønmodtageren har pligt til at søge andet passende arbejde, ellers bortfalder yderligere krav på kompensation.

Betingelserne for at der gyldigt kan indgås en aftale om kunde- og konkurrenceklausuler samt jobklausuler er:

Loven skulle have været trådt i kraft 1. juli 2015, men som nævnt blev den ikke vedtaget på grund af valget.

1. at der bliver lavet en skriftlig aftale 2. at ansættelsesaftalen minimum varer 6 måneder 3. at konkurrence- og kundeklausulen max kan løbe i 2 måneder 4. at kombinationsklausuler max kan løbe i 6 måneder 5. at der er aftalt kompensation til lønmodtageren for at indgå aftalen og at konkurrenceklausuler kun er gyldige hvis det vedrører lønmodtagere i ”helt særlig betroet stilling”.

Loven gælder for kunde- og konkurrenceklausuler der indgås efter lovens ikrafttræden.

Hvis der indgås en konkurrenceklausul skal det fremgå af den skriftlige ansættelsesaftale hvilke forhold i lønmodtagerens ansættelse, der gør det påkrævet at indgå en sådan aftale. Ved kundeklausuler skal medarbejderen i forbindelse med opsigelsen/afskedigelsen af arbejdsgiveren have udleveret en liste over de kunder, som anses for at være omfattet af klausulen. Det kan kun være de kunder, som medarbejderen har haft forretningsmæssig forbindelse med inden for de sidste 12 måneder før opsigelsestidspunktet. Kompensation for konkurrence- og kundeklausuler Hvis man har påtaget sig både en kunde- og konkurrenceklausul, så skal kompensationen inden for de første 6 måneder minimum udgøre 40% af lønnen på fratrædelsestidspunktet, og fra 6-12 måneder minimum 60% af lønnen på fratrædelsestidspunktet. Der vil være mulighed for at modregne ved andet passende arbejde. Dog skal der altid udbetales kompensation i de første 3 måneder. Derefter skal der udbetales for den 3. – 6. måned mindst 16% hvis klausulen varer op til

Tekst | Mariann Jørn Hansen, Advokat Advokatfirmaet Bang, Brorsen & Fogtdal

Erhverv og Kultur | September 2015

Klausuler der er indgået før lovens ikrafttræden er stadig reguleret af de hidtidige regler i funktionærlovens §18 og §18a samt aftalelovens §38. Aftaler om kunde- og konkurrenceklausuler der er indgået før lovens ikrafttræden kan opretholdes indtil 1. juli 2020. Bestemmelser der er indføjet i overenskomster indgået inden lovens ikrafttræden, er gældende indtil overenskomsten kan opsigelse til ophør. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at de hidtidige gældende klausuler kun kan opretholdes indtil 1. juli 2020 eller det der kommer til at fremgå når loven bliver vedtaget, men der bliver formentlig en 3 årig overgangsperiode. Det er endvidere vigtigt fremover at gøre sig klart, hvad formålet med kunder- og konkurrenceklausul er i den helt konkrete situation. Hvis man skal indgå nye aftaler vil det altid komme til at koste, idet der vil være en engangsbetaling man ikke kan komme uden om. Formålet med at lave nye regler er jo at stramme op på vilkårene, så der bliver færre kunde- og konkurrenceklausuler, og det bliver dyre for arbejdsgiveren at indgå dem. Der kan komme ændringer til det lovforslag der er fremsat, idet det har været i høring og der er fra både arbejdsgiver og lønmodtagers side fremkommet bemærkninger og indsigelser. Men der er ingen tvivl om, at de nye regler vil medføre en voldsom opstramning af de nuværende regler.

RETTELSE:

Portvinsfestival ĂŚndrer dato til 25. september VĂŚr opmĂŚrksom pĂĽ at Portvinsfestivalen har ĂŚndret datoen for arrangementet.

frugtfestival

Vind et weekendeophold for to personer pĂĽ Oreby MĂ¸lle

Fra torsdag 24. september til FREDAG 25. september kl. 18.30 â&#x20AC;&#x201C; 20.30. Portvinsfestivalen afholdes stadig hos NykĂ¸bing F. hallens restaurant. Billetter kan kĂ¸bes hos Marius & Thea.

SYDHAVSĂ&#x2DC;ERNES

Martin Iversen og Jes Jonigk

PILEMAND OGSĂ&#x2026; FOR ERHVERVSLIVET VI UDFĂ&#x2DC;RER ALLE FORMER FOR OPGAVER: â&#x20AC;˘ OMBYGNINGER â&#x20AC;˘ TILBYGNINGER â&#x20AC;˘ RENOVERINGSOPGAVER â&#x20AC;˘ ISOLERING â&#x20AC;˘ DĂ&#x2DC;RE & VINDUER â&#x20AC;˘ GLARMESTER â&#x20AC;˘ TAG & TAGDĂ&#x2020;KNING â&#x20AC;˘ FACADER â&#x20AC;˘ LANDBRUGS HALLER â&#x20AC;˘ NYBYGGERI FOR ERHVERV â&#x20AC;˘ ENERGIVEJLEDNING â&#x20AC;˘ DĂ&#x2DC;GNVAGT

SakskĂ¸bing

19. og 20. september 2015 -endnu et pletskud! NykĂ¸bing afd: KĂ¸benhavnsvej 8 â&#x2C6;&#x2122; 4800 NykĂ¸bing F â&#x2C6;&#x2122; Tlf: 5482 3200 RĂ¸dby afd: Vestergade 97B â&#x2C6;&#x2122; 4970 RĂ¸dby â&#x2C6;&#x2122; Tlf: 5460 2044 www.pilemand.as â&#x2C6;&#x2122; info@pilemand.as

Gratis entrĂŠ. Ă&#x2026;bningstid stande og boder lĂ¸rdag kl. 10.00-17.30 sĂ¸ndag kl. 10.00-16.00

61('.(5 Ă&#x201A; 7Â&#x2018;05(5 Ă&#x201A; */$50(67(5 Ă&#x201A; 085(5 Ă&#x201A; 7$*'Â?..(5 Ă&#x201A; ,62/(5,1* Ă&#x201A; &95

September 2015 | Erhverv og Kultur

SAMFUND

En svækket nation Tekst | Michael Böss

ebatten om ”udkanten” er en værdipolitisk konflikt, som handler om sammenhængskraften i Danmark, og hvad det vil sige at være en nation. Den udvikling, som vi er vidner til i disse år, er bl.a. et resultat af globaliseringen og et marked, der nådesløst ændrer på historiske bosætningsmønstre og økonomiske strukturer i lande ud over verden. Men i modsætning til begyndelsen af 1900-tallet, da de danske regeringer begyndte at indse, at åbningen af det danske marked over for verden uden for kunne medføre social splittelse og uro, og derfor reagerede ved at lægge grunden for velfærdsstaten, så ser vi ikke nogen tilsvarende reaktion på den nuværende udvikling. Da de industrielle arbejdspladser begyndte at strømme ud af periferien efter finanskrisen i 2008, valgte mange eksperter i centrum i stedet at konstatere, at der var tale om en uafvendelig udvikling. Man kan ikke forestille sig, at den slags arbejdspladser vil kunne hentes tilbage, har det lydt. Ræsonnementet er, at fremtidens arbejdspladser ikke vil være industriarbejdspladser, men vil være vidensbaserede. Og vidensbaseret produktion er der ikke basis for uden for storbyerne, er holdningen. Den samme reaktion har der været over for den efterfølgende vandring fra land til by, især hovedstadsområdet og den østjyske bykæde. Udviklingen er dog ikke kun økonomisk betinget, men fremmes også af en mental faktor, nemlig et generelt negativt syn på livet i landdistrikterne og provinsbyerne. Denne mentalitet er et udtryk for, at forestillingen om Danmark som en solidarisk nation inden for et sammenhængende territorium er begyndt at kra-

OPRØR FRA UDKANTEN Tekst | Bjarne Winther

Som en reaktion på den herskende skævvridning af Dannark udkom i foråret OPRØR FRA UDKANTEN – MULIGHEDERNES LAND 2.0 – på forlaget HOVEDLAND, redigeret af Finn Slumstrup og Viggo Mortensen med bidrag af en række fremtrædende samfundsdebattører. Bogens røde tråd er sammenfattet på bogens bagside: ”Den herskende skævvridning af Danmark er skandaløs. Den er opstået som resultat af forkerte politiske beslutninger, eller fordi man intet har gjort. Konkurrencestaten har medført en række beslutninger, der har fået skræmmende konsekvenser i form af en centralisering, som er ødelæggende for en harmonisk udvikling. Nu er det tid til at tænke nyt og skabe en samlet plan for et Danmark i balance”. Forlaget HOVEDLAND har givet Erhverv og Kultur tilladelse til at bringe et af afsnittene fra bogen – En svækket nation, skrevet af Michael Böss, forfatter, skribent og lektor i historie og samfundsforhold ved Aarhus Universitet. Han har senest udgivet debatbogen Det demente samfund: Historieløshed i nutidskulturen (2014). Han bor i Holstebro. Bogen koster kr. 229,00 Erhverv og Kultur | September 2015

kelere. Det går jævnt ned ad bakke for den nationale bevidsthed, forstået som bevidstheden om at udgøre et folk, som styrer sig selv og lever inden for det samme politiske territorium. Nation i forfald Nationsforskerne definerer en nation som en befolkning, som opfatter sig selv som et folk, har et fælles navn for sig selv, besidder visse fælles kulturelle træk – som f.eks. sprog, historiske minder og religion – identificerer sig med et ”hjemland”, dvs. et fælles territorium, og udviser en fælles solidaritetsfølelse. Den britiske historiker Benedict Anderson beskriver desuden en nation som et ”forestillet politisk fællesskab”, og den norske antropolog Thomas Hylland Eriksen påpeger lighedstræk mellem slægtskabsfølelsen og følelsen af at tilhøre en nation. Set i lyset af disse beskrivelser kan det forekomme, at der ikke meget nation tilbage over danskerne. Visse dele af den kulturelle elite vrænger af udtryk som ”vi danskere”, på de videregående uddannelser er man ved at skifte dansk ud med engelsk. Den historiske viden og bevidsthed står det generelt slemt til med blandt de yngre generationer. Forbindelsen mellem nation og religion har længe været under tæring. Og nu er hjemlandet og solidariteten på tværs af dets

2015

22. og 29. august samt 5. og 12. september

Lørdag 22. august kl 16.00

Lørdag 29. august kl 16.00

MTQ (Modern Tango Quintet) Andreas Borregaard, accordion Anne Holm-Nielsen, klaver Clara Richter-Bæk, violin Jesper Egelund, double bass Mikkel Sørensen, el. guitar

Idil Alpsoy, mezzosopran Christine Raft, klaver Christian Mosbæk, recitatør

ransmi

es ter a DR P2

Jean Sibelius, 150 års fødselsdag

Nicolai Worsaae, Ebis Álvarez Astor Piazzolla og Peter Bruun

Lørdag 5. september kl 16.00

Lørdag 12. september kl 16.00

Marianna Shirinyan, klaver Priya Mitchell, violin

ESKÆR TRIO Charlotte Thaning, klaver Julie Eskær, violin Emilie Eskær, cello

Alfred Schnittke, Gabriel Fauré og Robert Schumann

Beethoven og Tchaikowsky

Billetter à 150,-kr. (+10,-kr. i gebyr)

kan købes via Turistkontoret i Nakskov Axeltorv 3 4900 Nakskov tlf: 54 92 21 72 e-mail: visitnakskov@infololland.dk

TAK til/ Lollandkommune, Knud Højgaards Fond, Gnistens Mindefond, Solistforeningen af 1921, Det Obelske Familiefond, Augustinus Fonden, Scandinavian Tobacco Group, Frantz Hoffmanns Mindelegat

Læs mere på: www.elvermosekoncerter.dk

Eller ved døren hvis man tør vente!

Erfaring ¬ Kvalitet ¬ Service ¬ Go’ pris

Hvem kan sige nej til et godt tilbud? Ny hjemmeside Tilpasset dine behov - og med masser af muligheder for senere udvidelser. Ring for

territorium i færd med at smuldre væk. Dermed opbrydes det Danmark, som generationen efter nederlaget i 1864 og tabet af hertugdømmerne så ihærdigt skabte gennem en folkelig mobilisering, driftige kapitalister og en statsdrevet udbygning af infrastrukturen. Benedict Anderson viser i sin berømte bog Imagined Communities, at en nation er et fællesskab, som opstår i det øjeblik, hvor mennesker, som man selv aldrig vil møde i virkeligheden, bliver opfattet som en del af det, man selv tilhører. Dette kunne først ske, da der opstod fælles medier, i første omgang bogtrykkerteknologien til fremstilling af bibler på det nationale sprog, siden andre former for bøger, aviser og blade. Men i vort postmoderne samfund skaber medierne, ikke mindst de nye og hurtige, såkaldt sociale, i mindre grad nationale fællesskaber, end de nedbryder dem. Det landlige Danmark, som de nationalromantiske malere gjorde til nationale symboler og ikoner, er i dag ved at blive et fremmed territorium. Storbydanmark gør krav på at være fremtidens Danmark. Der var derfor også massiv symbolik over det, da prins Joachim og hans hustru besluttede at afhænde Schackenborg og flytte til København. Som kommentatoren Katrine Winkel Holm udtrykte det i sin klumme i Jyllands-Posten: ”Nu er kongehuset Fortsættes på næste side

PRIS - helt uforpligtende!

Få et uforpligtende tilbud på din næste grafiske opgave. Måske det betaler sig! ¬ Logoer ¬ Hjemmesider ¬ Brevpapir, visitkort og konvolutter ¬ Annoncer ¬ Flyers, postkort og plakater ¬ Brochurer og foldere ¬ Kalendere ¬ Fagblade, tidsskrifter og magasiner ¬ Hæfter, kataloger og bøger ¬ Salgsmapper ¬ Etiketter og klistermærker ¬ Skilte og bannere ¬ Roll-ups og udstillingssystemer ¬ Profilbeklædning ¬ Reklameartikler

Webdesign til attraktive priser. Jeg leverer en færdig, superflot og funktionsdygtig hjemmeside, hvor du selv - meget nemt kan redigere i indholdet. Jeg tilbyder også vedligeholdelse og opdatering af din hjemmeside.

- og meget meget mere!

Grafisk design til digitale og trykte medier Telefon 29 62 57 41 Email mail@grafosign.dk Web www.grafosign.dk

September 2015 | Erhverv og Kultur

KULTUR

selv skyld i, at Sønderjylland fremstilles som et sted, hvor de unge, de smarte og de kongelige umuligt kan holde ud at bo. Som et håbløst udkantsområde, hvor man kun kommer for at holde ferie for så skyndsomst at vende næsen hjem til Københavns mondæne enemærker.” Hvad gavn gør nok så mange kongelige sommerbesøg i danske provinsbyer? Heller ikke de kan jo længere føle sig sikre. Mange af dem kæmper lige nu om at blive en af de 15 middelstore byer, som forudsiges at være levende byer om et par årtier. Alligevel lød det i foråret 2014 fra Berlingske’s lederskribent: ”Ja til et skævere Danmark”. For få årtier siden ville en sådan overskrift være blevet anset for arrogant og uanstændig. I dag bliver den betragtet som udtryk for realisme og sund fornuft – i det mindste i nogle af de kredse, hvor beslutningerne om fremtidens Danmark bliver taget. Og her tænker jeg ikke på politikerkredse; for her er man inden for de sidste par år blevet meget forsigtig med at udtale sig negativt om yderområderne i medierne. Der endte jo med at gå agurk i den ”den rådne banan”: Politikerne opdagede, at det kunne koste stemmer at tale hele landsdele ned. Derfor er der i dag ikke et parti i Folketinget, der ikke ønsker vækst uden for København, Nordsjælland og de østjyske kædebyer. Men nu er det jo heller ikke i de politiske cirkler, der i dag lægges langsigtede strategier for udviklingen af det danske samfund. Afviklingen af egnsudviklingen Det sker først og fremmest blandt de økonomiske ministeriers embedsmænd og diverse ekspertkommissioner, som f.eks. produktivitetskommissionen. I mangel på politiske visioner forsynes vi i dag med regneark. Kommissionen begyndte at udsende sine rapporter i foråret 2014. En af dem diskvalificerede de fleste infrastrukturprojekter til gavn for den økonomiske udvikling uden for Storkøbenhavn og Østjylland gennem de sidste par årtier som urentable. Men kommissioner skal jo heller ikke forholde sig politisk til det, de beskæftiger sig med, og er derfor fritaget ansvaret for konsekvenserne af, hvad de – på grundlag af selvvalgte kriterier – finder frem til. I dette tilfælde italesatte de et politisk tabubelagt emne, og hvis effektiviteten af at bryde et tabu ikke virker på kort sigt, så vil det kunne mærkes på et lidt længere. Sådan har det i hvert fald været med så meget andet i det danske samfund. I Danmark har vi en gammel tradition for at betragte København som hjertet af Danmark og ”provinsen” som blot en slags inferiørt opland, hvis hovedfunktion er at levere varer og de bedste hoveder til hovedstaden. Denne tradition er i de senere år blevet styrket af tesen om København som Danmarks økonomiske motor: Det er herfra, udviklingen skal komme til resten af landet. Da Berlingskes lederskribent forsvarede et ”skævere Danmark, gjorde han op med principperne i den kommunale udligningsordning. Men det var samtidigt et opgør med det ideal om ”et Danmark i balance”, som har ligget bag den danske velfærdsstat siden efterkrigsårene. Idealet var styrende for den egnsudviklingslov, som blev vedtaget i 1958, og som var et led i opbygningen af velfærdsstaten. Formålet var dengang at søge at udligne den tids store regionale forskelle i beskæftigelsen. Midlet var at flytte økonomisk aktivitet til statsligt udpegede støtteområder, der skulle afskaffe de såkaldte ”arbejdsløshedsøer”. Men det forblev ikke derved. Med tiden kom egnsudviklingstanken til at præge planlægningen på alle tre politiske niveauer: nationalt, amtsligt og kommunalt, f.eks. i den måde, man medtænkte udbygningen af offentlige institutioner på som en forudsætning for social og økonomiske udvikling. Eksempelvis havde de mindre gymnasier, der sidst i 1970’erne blev opført i landdistrikternes mindre købstæder – som f.eks. Lemvig, Bjerringbro, Fjerritslev, Helsinge og Ringe – til formål at hæve uddannelsesniveauet i områder, hvor afstand havde haft en negativ betydning for frekvensen på ungdomsuddannelserne. Den ulige udvikling i Danmark blev i 1960’erne og 70’erne betragtet som et nationalt problem. Det gør den ikke længere. I dag oprettes der kun nye gymnasiale uddannelsesinstitutioner i byernes forstæder. Da egnsudviklingsloven blev afskaffet i 1990 og erstattet af såkaldt regionalt erhvervsfremme – gennem EU’s strukturfondsprogrammer, amters og kommuners supplerende initiativer til erhvervsudvikling samt statslige rådgivningstjenester – blev regional ulighed naturligvis stadig anset som beklagelig, men ikke som et decideret nationalt problem. Nu blev det op til amterne og kommunerne selv at skabe vækst og fastholde befolkningsmønstret. Hvor andre dele af Vesteuropa fortsatte med en statslig egnsudvikling, blev Danmark et unikt land ved at reducere statens rolle til blot at være konsultativ. Pudsigt nok var der politisk konsensus bag denne radikale decentralisering. Den viste sig dog at spille fallit. For omlægningen fik stort set ikke nogen praktisk virkning. Og da amterne blev nedlagt i 2007 og blev afløst af en ny regionsstruktur, blev det startskuddet til en proces, der synes at reproducere centrum-periferi-problematikken på det regionale niveau.

Erhverv og Kultur | September 2015

Så smukt kan der være i udkanten – her ved Bandholm. Foto: Bjarne Winther

Da politikerne svigtede Debatten om udkanten er langt fra ny. Det ved jeg, for jeg har været med fra begyndelsen. For 25 år siden, i 1991, skabte jeg en internordisk ”udkantsfestival”, Nordvesten, som blev afholdt fire gange i Danmark, Norge og på Færøerne med medvirken af i alt 13 yderkommuner i Danmark, Norge, Færøerne og Sverige. Formålet var at fejre udkantsområdernes kreativitet, iværksætterlyst og kultur. Men den skulle også være med til at gøre de mennesker, der bor i yderområderne, bevidste om, at selv om de ikke levede i hverken verdens eller Danmarks navle, så rummede deres egn en rigdom af kultur – fra den fine til den folkelige – som kunne stå mål med kulturlivet de største byer. Det gjaldt blot om at se tingene i det rette perspektiv og få mennesker i de tyndt befolkede landdistrikter til at føle selvværd, stolthed og ansvar for det sted på jorden, som skæbnen havde gjort til deres. Det forsøgte jeg og en række nordiske forfattere, kunstnere og intellektuelle at forklare i bogen Fra et hus med åbne døre – brudstykker fra udkanternes verden, som blev udgivet i forbindelse med den første festival i Lemvig. Bogens og festivalens budskab blev dengang hørt så langt som til hovedstaden og fik en vis mediedækning, fordi vi bevidst investerede i den. Men det var også fordi tiden dengang var blevet moden til at lytte til en ny fortælling om forholdet mellem centrum og periferi. For det var i årene omkring afstemningen om Maastricht-traktaten og i en periode præget af både bekymring og forhåbning. Bekymring, fordi magtens centrum var ved at blive forskudt fra København til Bruxelles. Der var i de år en uudtalt frygt for at blive efterladt – både som egn og som land – i sin egen ensomme krog, mens arbejdspladserne og projekterne blev skabt i andre dele af Europa – langt fra Lemvig, langt fra Vestjylland, ja, tilmed langt fra Danmark og resten af Norden. De fleste har nok glemt det i dag, men dengang talte hovedstadens eliter seriøst om risikoen for at blive marginaliseret og gik derfor i gang med projekter, der skulle binde København og Malmø sammen og gøre øresundsregionen til et nordisk kraftcentrum. Men som sagt var der også forhåbninger i tiden. For den informationsteknologiske udvikling så ud til at ville ophæve de gamle centres dominans. Som litteraturkritikeren Erik Skyum-Nielsen skrev i sit bidrag til bogen, så havde modernismen og industrialismen ikke alene skabt vores forestillinger om center og periferi, de havde også endt med at udtømme dem. Og nu var informations- og kommunikationsteknologien i færd med at ophæve de tilvante koblinger mellem sted og kulturel form. En nedlagt filetfabrik på Vestkysten kunne omdannes til en hypermoderne virk-

res opland. Strategien var udtænkt med henblik på at slanke den store offentlige sektor og dermed gavne nationens økonomiske bæredygtighed på længere sigt. Men den skulle vise sig at svække dens mentale sammenhængskraft allerede på kort sigt. Lyt blot til, hvad der siges om forholdet mellem centrum og den stadig større periferi i dag.

somhed, der producerede duppeditter til kondensatorer ud over den ganske verden. Selv i den yderste afkrog, forlød det, ville man få adgang til verdensmarkedet gennem nedlagte lyslederkabler, computere og det internet, som netop i de år blev til en elektronisk transithal. Det ville få store konsekvenser for betydningen af geografisk afstand og dermed få os til at erkende, at kontrasten mellem ”center” og ”udkant” hørte en anden samfundsform til. Derved ville sociale og kulturelle betydningstilskrivninger, som traditionelt havde været knyttet til den geografiske forskel mellem midte og udkant samtidig blive opløst: ”I de gode gamle dage var centret Kulturens sted, den menneskelige ordens domæne, hvorimod man i periferien måtte konfrontere selveste Naturen. Midten var eksponeret fra dagslys, og tog sig derfor lovlydig og entydig ud, mens udkanten henlå i nattens mørke, var kriminel og flersproget. Mens midten var renfærdig og klarhjernet, var randområdet snavset, okkult,” skrev Skyum-Nielsen. Han og vi andre bag bogudgivelsen var altså overbeviste om, at indutrisamfundets hierarki mellem midte og periferi, mellem center og bagland, var under nedbrydning. Øget informatisering og bedre kommunikation ville skabe et decentralt Danmark og et regionaliseret Europa. Og under den proces ville det blive afsløret, at der i virkeligheden altid havde eksisteret en livlivlig og frugtbar vekselvirkning mellem centrum og udkant. Det gamle centrum levede så at sige på provinsens og yderkanternes nåde. De tyndt befolkede egne havde gennem århundreder udviklet deres egen ”overlevelseskultur”, for at bruge et udtryk fra den svenske forfatter Lars Andersson. For at kunne overleve havde de været tvunget til at nytænke, opfinde og skabe ting og ideer, der derefter var kommet metropolen til gode. Det var således udkanten, der skabte højskolebevægelsen, andelsmejerierne, brugsforeningerne – og i de seneste årtier vindmøllerne og udnyttelsen af bioenergi. Det er ikke tilfældigt, at flere af Danmarks største industrivirksomheder blev skabt af driftige midt- og vestjyske jyske håndværkere og ingeniører. Men alligevel er det gået helt i modsat retning af, hvad vi spåede dengang. Hvor vi troede at informationsteknologien ville skabe virksomheder i landdistrikterne, der ville kunne hamle op med virksomhederne i Europas, ja, selv verdens storbyer, så gik det helt anderledes. Den udvikling forudsatte nemlig, at nationens politikere ville være med til at understøtte den ved at levere den nødvendige fysiske infrastruktur. Og den forudsatte, at de medvirkede aktivt til at bevare købstædernes evne til at tiltrække veluddannede unge. Men de svigtede. I stedet brugte de den nye teknologi til at ”modernisere” og ”rationalisere” den offentlige forvaltning på en måde, som skulle få katastrofale følger for både byerne og de-

Nedtalelsen af Danmark uden for hovedstaden Det værste, jeg selv har været ude for, oplevede jeg en sommerdag i 2013, da jeg stod på en taxa ved DPU i Emdrup. Uden at jeg husker anledningen – måske var der slet ingen – begyndte chaufføren at betro mig sit syn på ”provinsen”. Uden at vide, at han talte om min barndomsby, fortalte han, at en af hans sønner havde fået arbejde i Esbjerg, men ønskede hurtigst muligt at komme tilbage til København, for som hans far sagde til mig: ”Ved du hvad? Jeg siger dig: Han fortæller mig, at der ganske enkelt ikke er kvalitet i det, der foregår derovre. Ja, det gælder såmænd alt uden for København. De er ganske enkelt ikke dygtige nok.”At få den slags smidt i hovedet på en solskinsdag i Emdrup var selvfølgelig sårende for en gammel esbjergenser. Men også dumt i betragtning af, at Esbjerg rent faktisk er en af Danmarks mest dynamiske og innovative byer med driftige erhverv og et blomstrende kulturliv på internationalt niveau. Den slags fordomme får udtrykket ”ovre i Jylland” til at lyde, som om Jylland ikke er en del af Danmark, og de har resulteret i, at kun få unge i København bliver uddannet på de jyske universiteter, at det kan være svært at få ministerielle embedsmænd til at bevæge sig til konferencer i Aarhus og Aalborg, og at store virksomheder uden for København ender med at flytte direktionen, administrationen og forskningen til hovedstaden. Op mod halvdelen af de studerende og en god del af underviserne ved Syddansk Universitet i Odense bor i Storkøbenhavn. Og som en ung pige blev landskendt i 2014 for at udtale til Berlingske: at forvente at hun skulle flytte fra København for at komme ind på uddannelsen til fysioterapeut var ”måske lige at stramme den”. Nedtalelsen af provinsen har givetvis en lang historie. Den har ganske givet noget at gøre med en tradition for at se det danske riges hjerte som kongens residensby. I andre lande – f.eks. Irland og Norge – er der derimod tradition for at betragte landområderne uden for hovedstaden som nationens hjerte. Da jeg i 1980’erne og 90’erne arbejdede som samfunds- og kulturmedarbejder for Danmarks Radio og for P1 producerede et kulturmagasin med den provokerende titel ”Marginalen”, tog jeg en dag op til Oslo for at lave et program om norsk nationalitet. Under mit korte ophold havde jeg lejlighed til at interviewe etnologen Brit Berggren, som et par år tidligere havde udgivet en bog med titlen Da kulturen kom til Norge (1989). I bogen viser Berggren, hvordan det gik til, at den generation af mænd, som gav Norge sin grundlov i 1814 – og hvis hundredårsjubilæum for kort tid siden er blevet fejret af hundredtusinder af norske mænd og kvinder iført folkedragter – ikke betragtede Kristiania som hjertet i den nye nation, men derimod den trange norske fjelddal og den vindomsuste kyst langs Norskehavet. Den arketypiske nordmand var ikke byboen, men den vadmelsklædte, frie fjeldbonde og den hårdføre fisker. Det skyldtes selvfølgelig, at byens embedsmandskultur symboliserede det Danmark, man ville gøre sig fri fra. Med inspiration fra tysk romantisk tradition blev almuens liv på landet betragtet som mere autentisk norsk. Selv om den norske bondekultur ikke var ensartet, men havde mange sociale og regionale variationer, lykkedes det dog de norske nationalister at få en nation ud af variationen. Også danske romantikere – med Grundtvig i spidsen – anså bønderne for at udgøre kernen i det danske folk. Men forestillingen blev aldrig enerådende, fordi der i forvejen fandtes en patriotisk urban tradition i det borgerskab, som de enevældige konger havde støttet sig til i deres magtkamp med adelen. På grund af kongens betydning som nationens vogter, havde hans residensby, København, i flere hundrede år været Danmarks centrum. Denne forestilling blev bestyrket af den centralisering, som indførelsen af enevælden i 1660 medførte. Det er baggrunden for den særlige tradition for at opdele Danmark i ”hovedstad” og ”provins”, og ideen om Jylland som ”hovedlandet” er blot at betragte som en poetisk rest af en gammel modstand blandt jyderne over at være underlagt og forsømt af styret i København. Forskellen mellem Norge og Danmark i synet på hovedstad og landet udenfor, for ikke at tale om de regulære landdistrikter, har haft langtrækkende politiske konsekvenser. Der er således ikke nogen tvivl om, at den norske ”distriktspolitik” – som er det norske ord for egnspolitik – bygger på den særlige tradition for at se Norge som en helhed af regioner, der til sammen udgør den norske nation, mens der ikke findes en tilsvarende forestilling i Danmark. Norge blev skabt gennem et nationsbygningsprojekt, som er fortsat lige siden. Som gammelt kongerige har Fortsættes på næste side

September 2015 | Erhverv og Kultur

KULTUR

Danmark aldrig gennemgået en lignende nationsbygning. Og derfor er den nationale identitet både stærk og diffus. Mens nordmændene i 2014 står sammen om at fastslå, at ”friheden” er den nationale kerneværdi, skændes danskerne om, hvorvidt der i det hele taget findes dansk nationalitet og fælles samfundsværdier. Og om man i Gentofte bør betale for at gøre det muligt at opretholde den samme offentlige service i dele af Jylland, Fyn, Sjælland og ”øerne”. Jo, frihed er måske på en måde også en dansk værdi. Folk kan jo bare flytte, lyder det. Italesættelsen af landdistrikterne som steder, der er uden fremtid og i færd med at blive et ”Underdanmark” præget af både økonomisk og socialt forfald er nutidens pris for enevældens myte om ”kongens København”. Men den afspejler naturligvis også nogle objektive forhold: faktorer, som har med globaliseringen, afindustrialiseringen og den tidligere omtalte modernisering af den offentlige sektor at gøre. Men man skal ikke forklejne mediernes betydning for skabelsen af diskursen om udkanten. Diskursen om udkanten Gunnar Svendsen fra Syddansk Universitet har i en artikel ”Landlig italesættelse og virkelighed 1996-2011” påvist, hvordan landområderne omkring 2009 i medierne pludselig kom til at hedde ”Udkantsdanmark”, ”Underdanmark” og ”den rådne banan” efter hidtil at have været omtalt mere neutralt som ”yderområder” eller ”udkantsområder”. Kulminationen for den negative italesættelse skete i 2010. Svendsen mener, at de medvirkende årsager kan have været, at DR i foråret satte fokus på temaet ”Danmark knækker” og i den forbindelse konsekvent brugte termen ”Udkantsdanmark” eller ”udkanten”. Men blandt årsagerne skulle også regnes en række konkrete indikatorer: væksten i kommunal gæld, voksende udgifter til anbringelse af børn og unge, udgifter til overførselsindkomster og skolelukninger. Da der på alle områder har været tale om en betydelig vækst, nemlig på 145 procent fra 1996 til 2011, kan dette i sig selv have givet næring til landdistrikternes og provinsens dårlige ry. Men det er næppe hele forklaringen. Med til den hører det billede, som er blevet skabt af den tænkende, snakkende og åh så kreative, men alligevel klichéfyldte klasse. Lad mig nøjes med et par eksempler fra oktober 2014. I et nyt samtalemagasin med titlen ”Godt sagt” fandt studieværten Anne Sophia Hermansen det kækt at kokettere med, at hun ”slet ikke kunne huske, hvornår hun sidst havde været i provinsen (tihi)”. I en klumme i Berlingske om Danmarks Radio, fastslog Mads Holger – studievært på Radio 24/7 og nyudklækket konservativ folketingskandidat – at DR var ”ved at blive nationens svar på Aarhus, altid lidt bagefter med langt hår i nakken og en tyrkertro på, at det stadig er drønsmart med oikofobi, sushi og skateboards. Det har vi et ord for her i København, og ordet er bonderøve”. Endelig fik det københavnske Teater Republique den idé at flytte Tjekhovs stykke ”Tre søstre” fra den russiske provins omkring år 1900 til et sted i den danske yderkant lige nu. ”Vupti!”, skrev Politikens anmelder Kristian Husted, så havde man ”en moderne klassiker, der på én gang handler om tidens krise i det danske mandkøn og i de danske yderområder”. Det var debatteater til tiden, mente Husted. Han fandt ideen var sjov. Og stykket var sjovt. Det var blot ikke Tjekhov. Men hvad så, så havde man jo i stedet nogen at grine sammen over i hovedstaden: i udkanten foregår der ingenting, og man keder sig gudsjammerligt i weekenden. Så stærkt virker italesættelsen, at den kan sætte sig som en virus på selv oply-

ste og veluddannede menneskers hjerne. Specielt dem, der kun læser såkaldt landsdækkende aviser og ikke konsulterer de lokale. Efter et langt arbejdsliv i købstaden, får de pludselig en idé om, at lykken består i at anskaffe sig en lille nedslidt lejlighed i centrum af København eller Aarhus. De siger, de glæder sig til at udnytte de mange kulturtilbud. Når jeg har hørt dem, jeg selv kender, sige det, har jeg dog altid undret mig over, at jeg kun lejlighedsvis har set dem komme til en af de mange koncerter, udstillinger, teaterforestillinger og foredrag i vores egen by. Men okay, nu får de så en ny chance. Og hvis de alligevel ikke ender med at blive så kulturelt aktive, som de havde forestillet sig, så kan de i det mindste komme nærmere på deres børn og børnebørn. For det er jo ofte det, det i virkeligheden handler om. Men der er selvfølgelig mere statusværdi over det med kulturen. Når det efter et årstid igen er ved at blive hverdag for dem i storbyen, er jeg ikke i tvivl om, at mange sender en nostalgisk tanke tilbage til den velfungerende, overskuelige og velordnede provinsby, de flyttede fra, og hvor der som regel findes flere fritids- og kulturtilbud, end dens nok så aktive og kultiverede indbyggere orker at benytte. Det kan enhver forvisse sig om ved at samle den lokale avis eller ”ugepost” op. Eller ved at åbne for det regionale tv. Men det gør de bare ikke. For mange mennesker med en vis uddannelse eller en god indkomst er af den opfattelse, at det er vigtigtigere at følge med i national end i lokal politik. Det gælder især de yngre generationer. Og så er det jo ikke så mærkeligt, at man kan høre dem omtale provinsbyen som en kulturel ørken. Lagt oven i billeder af landsbyen som en social og moralsk sump, som den kreative klasse af filminstruktører og forfattere forsøger at skaffe sig opmærksomhed på – som et yderste Wild West, blot uden nybyggere – ja, så er der naturligvis lagt op til masseflugt. For hvilket begavet og fornuftigt menneske kan i længden holde til at få sit hjemsted forhånet som et samfund af tabere? Når storbyens fordomme om provinsens kulturliv er så sejlivede, skyldes det bl.a. også mediernes tavshed og ukendskab. Lad mig illustrere dette. Den 15. juni 2013 åbnede Museet for Religiøs Kunst i Lemvig en fornem og velbesøgt udstilling med grafik af Käthe Kollwitz og Ernst Barlach. Også dagbladet Politikens anmelder var glad for den – da hun anmeldte den det følgende år efter udstillingens genåbning på Øregaard Museum i Hellerup. Da udstillingen blev åbnet i Lemvig blev den kun anmeldt i Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten. Et andet eksempel: I april 2014 år var Holstebro vært for Aprilfestivalen, den største børneteaterfestival i landet. I alt deltog 120 teatre og der blev vist 186 forestillinger over hele kommunen, foruden i Skive og i Lemvig. Der blev solgt lidt over 23.000 billetter ud af 25.000 mulige. Ud over den lokale avis Dagbladet Holstebro-Struer/Lemvig Folkeblad opnåede festivalen kun omtale i Information. Af Danmarks seks såkaldt landsdækkende aviser, er der kun to, der reelt lever op til betegnelsen: Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten. Weekendavisen rummer også en del artikler om Danmark uden for København, men de bærer typisk præg af at være skrevet af en ”udsendt” medarbejder. Det var da også en sådan, der opfandt ”den rådne banan”. På tv-området står det endnu værre til. De to licensfinansierede stationer er generelt medansvarlige for det billede af provinsen, som stortrives blandt hovedstadsmennesker – til trods for, at mange af dem oprindelig kommer derfra. Når man spørger de ansvarlige, hvorfor de ikke bevæger sig mere rundt i landet, får man tre slags svar, som kan opsummeres som ”DR Aarhus”, ”TV2’s regioner” og ”økonomi”. Ingen af dem er acceptable. For det første er ”DR Aarhus” ikke en station, der er sat i verden for at dække provinsen. Hvad angår de regionale stationer, har de hverken interesse eller faglige kompetencer nok til at producere kulturel journalistik på højeste niveau. Hvad gælder den økonomiske undskyldning – at en flybillet eller en ”udstationeret” reporter koster for meget – er det blot et spørgsmål om prioriteringer. Hvis en ”nicheavis” som Kristeligt Dagblad kan være til stede over hele landet, kan større blade og tv-stationer vel også? De mange kulturinstitutioner inden for deres område byder jævnligt på kunst- og kulturoplevelser, der ville kunne tiltrække et publikum langvejs fra – hvis blot de ”nationale” medier gad fortælle om dem. Men det gør de ikke, for nationen har forladt landet – i mere end én forstand. Fremtiden Da Hans Magnus Enzensberger i midten af firserne rejste rundt i Europa og bagefter gengav sine erfaringer i Åh, Europa (1987), oplevede han de små norske udkantssamfund som laboratorier for en folkelig, demokratisk og mellemfolkelig fremtid. Sådan kunne det også være sket i Danmark, hvis vi havde villet det. Begrundelsen for den centralisering, der finder sted i disse år, er, at vi står over for en ”uundgåelig” udvikling, som der må tages højde for i den regionale og nationale planlægning gennem massive investeringer i uddannelse og infrastruk-

Erhverv og Kultur | September 2015

tur, snarere end ved planlovsændringer, der påstås at ville ødelægge det danske landskab og naturen i landets mindre urbaniserede områder. Danmark er geografisk set ikke større end, at der bør kunne skabes en mere jævnt fordelt udvikling. Når der ikke er tilstrækkelig politisk lydhørhed over for den vision, skyldes det, at der i Folketinget – og selv ikke i det oprindelige udkantsparti Venstre – ikke længere sidder tilstrækkeligt mange ”bondevenner”, der kan repræsentere et andet Danmark. ”Landkort” hedder det stadig om den slags kort, der tidligere hang ned fra loftet bag katederet i et klasselokale. De findes selvfølgelig ikke i moderne skoler. Her kan man nemlig finde det på internettet. Det er dog tvivlsomt, om der er lærere i dag, der ulejliger sig med at finde dem frem. Børnene skal jo ikke længere lære, hvor de danske byer ligger. Den gamle remse ”Odense, Bogense, Svendborg, Fåborg osv.” hører en svunden tid til. Et dansk samfund, som ikke længere findes. Så hvorfor så ulejlige sig, når der i fremtiden kun vil være storbyer. En fremtidsforsker forudsagde for nylig bystatens genkomst. Er Venedig måske ikke på vej til at forlade Italien? Til den tid vil Danmark være befolket som i middelalderen: af de rige og de fattige. Og folk i de store byer vil nægte at finansiere livet på landet og i de mellemstore byer. Social sammenhængskraft bliver i nutidens værdipolitiske debat ofte reduceret til et spørgsmål om at sikre integrationen af udlændinge. Men sammenhængskraft handler også om at skabe social, økonomisk og geografisk integration om det, man i EU kalder for ”territorial sammenhængskraft”. Trods vores mangeårige medlemskab af EU har der ikke været stor forståelse i de politiske miljøer i Danmark for, at den balance, som EU har tilstræbt at skabe mellem rige og fattige lande i unionen og mellem rige og fattige dele af de enkelte lande, også burde være et mål inden for den nationale politik. EU har altid forsøgt at forhindre et ”skævt Europa”. Skal det skæve Danmark måske reddes af EU?

Ny hjemmeside? -

Intet opstartsgebyr! Ingen binding! Ingen skjulte gebyrer! Indhold på din side opdateres gratis!

ER M dr SOM

/m 9 4 3 UD B L TI

E SJOSV EN &

VONKEAKTIVITER BØR

nd.dk

yetila

www.websitemedia.dk - Telefon 5334 3476

gstide

åbnin

Bumperballs Sumodragte r Bungeebask et Aktivitetsba ne Hoppeborge Legeland

kig forbi med dine børn,venner & kollegaer prøv vores underholdende holdaktiviteter book tid på forhånd til dit arrangement Marielyst strandpark 2 - yetiland.dk - 53 34 34 76 September 2015 | Erhverv og Kultur

REVISOR

UPDATE

Håndværkerfradraget genindføres fra 2015 Regeringen har i regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden” stillet i udsigt, at BoligJobordningen, vil blive genindført med fuld virkning for 2015, samt følge de regler som var gældende for ordningen i 2014, medens der blev anført at den fremtidige ordning vil følge andre regler i 2016 og 2017. Loven om genindførelse af ordningen blev vedtaget i Folketinget den 26. august 2015, medens lovforslaget vedrørende den ordning, der skal være gældende i 2016 og 2017 først kommer senere i efteråret 2015. Håndværkerfradraget for 2015 Håndværkerfradraget giver mulighed for at få fradrag for lønudgifter inkl. moms, der vedrører serviceydelser samt vedligeholdelse og reparation i en lejet eller ejet helårsbolig eller en ejet fritidsbolig. Oversigten over hvilke ydelser mv. der fradragsberettigede kan ses på www.skat.dk, hvor der under ”håndværkerfradrag (servicefradrag) findes oversigt over hvilke ydelser, der berettiger til fradrag. De fradragsberettigede udgifter omfatter bl.a. serviceudgifter, det omfatter rengøring, vinduespudsning, vask af tøj og havearbejde samt vedligeholdelses- og reparationsudgifter, såvel indvendigt som udvendigt, vedrørende helårs- og fritidsbolig. Etablering af f.eks. terrasser mv. i have samt nybygninger af f.eks. af carporte og havestuer mv. berettiger derimod ikke til fradrag. Endvidere berettiger fritidsboliger, der udlejes, ikke til servicefradrag. Fradraget gives inden for et loft på 15.000 kr. pr. person, herunder børn over 18 år, i husstanden. Skattebesparelsen udgør ca. 30% af fradraget. Ægtefæller samt samlevende kan frit fordele fradraget imellem sig, uanset hvem, der har betalt for ydelsen, medens hjemmeboende børn over 18 år eller andre i hustanden kun kan får fradrag for udgif-ter de selv har betalt. Der gælder en række vilkår for dokumentation af det udførte arbejde, betaling samt indberetning mv. Disse vilkår kan ses på www.skat.dk.

Tekst | Knud Legaard, Deloitte | Partner Statsautoriseret revisor i skat

Erhverv og Kultur | September 2015

Håndværkerfradraget får grøn profil i 2016 og 2017 Det fremgår af lovforslaget vedrørende genindførelse af ordningen, at der i 2016 vil ske en grundlæg-gende omlægning af ordningen, således at den understøtter den grønne omstilling, øget bæredygtighed og klimaindsatsen. Endvidere bliver ordningen todelt hvorefter hver person kan opnå et fradrag på indtil 6.000 kr. vedrørende for udgifter til serviceydelser og 12.000 kr. vedrørende håndværksydelser. Der kan således opnås et fradrag på indtil 18.000 kr. i hhv. 2016 og 2017. Omlægningen indebærer, at fradragsretten serviceydelser, der anses for at modvirke sort arbejde, opretholdes medens fradragsretten for de typer af håndværksydelser, der ikke har et grønt sigte bortfalder fra og med 2016. Der foreligger således endnu ikke nogen detaljerede oplysninger om hvilke håndværksarbejder, der ikke længere vil være fradragsberettigede, samt oplysning om hvilke nye typer af håndværksarbejder, der bliver omfattet af ordningen. Det er dog oplyst, at flere nye grønne forbedrin-ger vil blive omfattet af BoligJobordningen i 2016 og 2017. Den nærmere afgrænsning aftales i efteråret og vil fremgå af det kommende lovforslag, der vil blive fremsat i efteråret i 2015. Det må forventes, at arbejder, der ikke har til formål at gennemføre energiforbedringer eller klimatilpasning af boligen ikke længere vil berettige til fradrag. Det vil derfor være optimalt at sådanne arbejder søges gennemført her i 2015, medens at energiforbedringer og klimatilpasningsarbejder gennemføres i 2016 og 2017.

VØLUND SOLV ARME

VVS

Vølund solvarme

Gas, vand, varme og sanitet. Vi står til rådighed med vejledning, rådgivning samt alle former for VVS - arbejde.

Blikkenslager Skal der nye tagrender og nedløb til, eller skal der laves inddækning af tage eller facader?

Energioptimering Udnyttelse af energiformer som sol eller jordvarme Vi hjælper virksomheder på vej med rådgivning, installationer og eftersyn, og vi hjælper også gerne private.

- optimal udnyttelse af solen

s ressourcer

- er en meget klimavenlig og økonomisk fordelagtig løsning til opvarmning af brugsvandet og bolige n.

Pool opstart og vedligeholdelse Skal I have pool eller har I en pool, der skal repareres?

Mange vil kunne spare 3.000-4.000 kroner årli gt på husets el- og varme regning og anlægget har i de tilfælde hurtigt tjent sig selv ind.

Daglige fordele ved anvendelse af solvarme: Forhandler:

• Billig, varm brugsvand uden meget vedligehol delse • Mulighed for gulvvarme i badeværelse og andre rum om sommeren uden me rudgift Læs mere på www.volundv

t.dk

Aut. VVS-installatør Sonny Bengtsson Tlf.

5417 9795, 2521 2150

Englandsvej 12, 4800 Nykøbing F. Skolegade 17, 4874 Gedser Nykøbingvej 117, 4990 Sakskøbing

www.sonny-vvs.dk

September 2015 | Erhverv og Kultur

KULTUR

Udvikling og forandringer på LF i historisk perspektiv Teaterkrønike i to dele fortæller om kultur, erhverv og menneskelige vilkår på Lolland-Falster fra slutningen af 2. Verdenskrig og frem til i dag. Tekst | Bjarne Winther

et er banalt, men dog både fristende og nærliggende, at bruge den gamle talemåde, at tryk avler modtryk - men det er jo det, der er årsagen til de reaktioner og aktiviteter, der skyder op over alt i provinsen som svar på negativ og nedladende omtale i medierne af det Danmark, der ligger uden for hovedstadsområdet – det såkaldte Udkantsdanmark. Nærværende magasin – Erhverv og Kultur – blev sat i verden for et par år siden som reaktion på tendensen, hvilket også har været tilfældet med Facebook-fænomenet Lolland-Falster Lovestorm. Teaterforestillingen LYKKE & FREMGANG, som får premiere til februar, har som de to nævnte eksempler en ambition om at rette fokus på landsdelenes positive sider - men har ikke afsæt i den senere tids opsparede irritation over mediernes negative omtale af Sydhavsøerne. Initiativet til LYKKE & FREMGANG – en krønike om Lolland-Falster - blev taget tilbage i 2013, hvor holdet bag projektet begyndte at indsamle materiale til en teaterforestilling, der skal fortælle om mennesker og erhverv på Lolland-Falster fra slutningen af 2. Verdenskrig og frem til i dag. Krøniken er i to dele. Første del er perioden fra slutningen af 2. Verdenskrig og frem til 1972. Anden del – som har premiere i 2017 – går fra 1972 og frem til i dag. Første del har premiere til februar på Hotel Saxkjøbing. Herefter vil det rykke ind i lokale forsamlingshuse på Lolland-Falster. Initiativtagerne til LYKKE & FREMGANG har rødder i det lokale kultur- og erhvervsliv på Lolland-Falster. Det er et kulturprojekt, hvor netop samspillet mellem kultur og erhverv skal styrke værdi og vækst i landsdelen – og styrke den lokale selvbevidsthed. Den konkrete fortælling på godt og ondt LYKKE & FREMGANG er et stykke Danmarkshistorie, som er relevant ud over Lolland-Falsters område, fortæller Stine Pilt Olsen, producent på teaterkrøniken. ”Det er historien om det andet Danmark, det Danmark uden for storbyerne, hvor der bor mennesker, der også har et godt liv. Det er historien om en egn, der har alt, den mest forunderlige natur, et rigt kulturliv, og hvor alt vælter op af jorden”, fortæller Stine Pilt Olsen, og tilføjer: ”Og alligevel stempler omverdenen vores landsdel som et område, hvor ting ikke kan lykkes”. Stine Pilt Olsen understreger, at teaterstykket LYKKE & FREMGANG ikke er en solstrålehistorie om alt det vidunderlige, man kan finde på at fremhæve om Syd-

Erhverv og Kultur | September 2015

havsøerne, men derimod så vidt muligt den sande og konkrete fortælling om Lolland-Falster på godt og ondt. ”Den røde tråd i LYKKE & FREMGANG er vores vilkår, vores måde at leve og være sammen på. I takt med den tekniske udvikling har de menneskelige levevilkår og relationer på Lolland-Falster været under konstant forandring”, fremhæver Stine Pilt Olsen. Landsdelens selvforståelse LYKKE & FREMGANG vil have fokus på Lolland-Falsters erhvervsliv i historisk perspektiv. Erhvervslivet vil indgå som en naturlig del af dramaturgien, på samme måde som det var tilfældet i DR’s Matador. Ambitionen er, at en kobling mellem fortidens og nutidens erhvervskultur vil øge forståelsen for den erhvervsstruktur, der i dag er gældende på Lolland-Falster. ”Med fokus på erhvervslivet får vi gjort opmærksom på de mange gode virksomhedshistorier, der er i vores område, historier om virksomheder, der ofte går flere generationer tilbage”, fortæller Stine Pilt Olsen, og tilføjer: ”Men der er ikke tale om en erhvervskrønike som sådan, der er tale om en krønike om mennesker i alle afskygninger på godt og ondt på hele Lolland-Falster. Men med inddragelse af landsdelens erhvervshistorie er det naturligvis vores håb, at virksomhederne på Lolland-Falster vil kunne se fordele ved at støtte op om vores krønike-projekt, netop fordi LYKKE & FREMGANG skal være et identitetsskabende projekt for vores område”.

ONLINE TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV Modtager du ikke Magasinet ERHVERV OG KULTUR med posten, enten fordi du er privat, eller fordi du sidder uden for vores udgivelsesområde, så fortvivl ikke. Vi tilbyder, at du kan læse magasinet online. Har du et brændende ønske om at følge den positive udvikling der er på Lolland-Falster, så klik ind på vores hjemmeside og tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så modtager du en mail så snart det nyeste magasin er på gaden og kan læses på vores hjemmeside. Det er selvfølgelig GRATIS og du kan til enhver tid afmelde ydelsen igen.

BUSINESS2BUSINESS MAGASINET

www.erhvervogkultur.net

Holdet bag LYKKE & FREMGANG benytter den lokale historie på en sådan måde, at befolkningen vil udvikle deres bevidsthed om egen identitet. ”Ved at fortælle den sandfærdige beretning om en landsdel med en stærk og enestående historie, ønsker vi at skabe fuld berettiget stolthed og glæde over at man er den, man er. Derfor er det altafgørende, at vores fortælling skabes i tæt samarbejde med dem, fortællingen handler om, så lokalbefolkningen kan genkende sig selv på en positiv og inspirerende måde”, siger Stine Pilt Olsen. Professionelle og lokale amatører I forestillingen LYKKE & FREMMGANG medvirker professionelle skuespillere, lokale amatører og levende musik. Forestillingen sker i samarbejde med Nørregade Teater i Maribo. Der er lavet aftale med Det Københavnske Teaterselskab om en opførelse i et af de københavnske teatre. LYKKE & FREMGANG er skrevet af Claus Flygare, der over længere tid har været bosat på Lolland-Falster og mødt lokale og folk med tilknytning til egnen. Forestillingen iscenesættes af Madelaine Rønn Juul. Projektet er støttet af Statens Kunstfond, Lolland Kommune, Guldborgsund Kommune, lokale foreninger, Bikubenfonden har sponsoreret tre workshop til brug for udvikling af manuskriptet, og Region Sjælland har givet tilskud på kroner 500.000 i bestræbelserne på at kombinere kultur og Erhverv. Læs mere: www.lykkeogfremgang.dk

SYNLIGHED SKABER VÆRDI FOR DIN VIRKSOMHED STRATEGISK PLANLÆGNING OG UDARBEJDELSE AF MÅLRETTET PR OG KOMMUNIKATION: PRESSEMEDDELELSER PRESSEKONTAKT ARTIKLER NYHEDSBREVE

BJARNE WINTHER JOURNALIST MOBIL: 29 36 20 42 EMAIL: BW@WINTHERKOM.DK WEB: WWW.WINTHERKOM.DK

WINKOM PR & KOMMUNIKATION

September 2015 | Erhverv og Kultur

KULTUR Ole Schulz

Tour 2015 Kæmpe cykelfest hos Schulz Biler S

øndag d. 27. september kl. 10.00 er Schulz Biler vært ved Nykøbing FC’s cykelevent: ”Schulz biler Tour 2015”. Man forventer omkring 10 hold der dyster om de bedste placeringer, og du kan følge med på storskærm eller lytte til eventen direkte på Radio Sydhavsøerne. TV ØST ligger også vejen forbi. Både lyttere og publikum har mulighed for at vinde flotte præmier i løbet af eventen. Hos Schulz Biler kan du bl.a. opleve sponsorcykling, bilstraffespark, prøvekørsler med bl.a. nogle af NFC spillerne, konkurrencer, nyde noget godt til ganen, samt opleve masser af god stemning. Kom og vær med til at gøre dagen helt fantastisk. Cykelholdene, der er tilmeldt på nuværende tidspunkt, er: Team Sonny VVS – Team Nordea - Team Øernes Ejd.adm. – Team NFC A/S - Team GF Forsikring - Team LF Skilte – Team Cyklebørsen – Team NFC Bredde – Team Schulz Biler. Bag hvert af disse hold er der flere virksomheder/sponsorer, der støtter op omkring arrangementet.

Erhverv og Kultur | September 2015

Sidste år blev arrangementet afholdt i NFC-loungen, men da tilslutningen i år er større, har man valgt at flytte den ud til Schulz Biler. ”Det var et led i en sponsor aftale”, forklarer Ole Schulz, ejer af Schulz Biler på Herningvej 11 i Nykøbing F. ”Vi indgik en god aftale, hvor jeg bl.a. står for denne event i år, og derfor prøver vi at give hele arrangementet et ekstra løft. Så sponsorer og publikum forhåbentlig får en ekstra en på opleveren. Hvad enten de kommer for at købe en bil, eller de kommer for at være tilskuer til selve arrangementet”. Bl.a. skal Schulz Biler sørge for at hente og bringe de cykler, der skal bruges til arrangementet, og ligge lokaler til, samt sørge for lidt godt til ganen til publikum. ”Vi gør det her fordi vi dels er sponsor i NFC, men vi ønsker også at få noget mere eksponering, end ”bare” at betale et beløb til fodboldklubben. Vi ved alle, hvor svært det er for klubberne at skaffe penge til alle de gode ting klubberne gør for bl.a. ungdommen. Men vi sponsorer vil også gerne have noget igen, og ved denne event synes jeg, at vi får en win-win aftale. Hvor vi ud over at hjælpe til med at skaffe nogle sponsorkroner, samtidig får vist fanen. Ydermere håber jeg,

at sponsorerne lærer hinanden endnu bedre at kende på sådan en ”hygge-dag”, og måske kan der skabes nye kontakter denne dag”. ”Vi er ved at bygge om i udstillingen, da vi satser på The Grand Opening og præsentation af vores nye bilmærke Peugeot. Datoen ligger ikke 100 % fast endnu, men jeg forventer, at det bliver i slut oktober eller start november. Men vi skal nok være klar til søndag den 27. september”, lover Ole Schulz.

let forplejning, drikke m.m. inkluderet i arrangementet, og alle hold er efterfølgende inviteret til hjemmekamp på stadion, hvor vi der vil være øl, vand, vin og buffet i et særskilt arrangement. Kontakt: Thomas Kauffmann Lund, tlf. 41 24 40 25, tkl@nykobingfc.dk eller Jan Pedersen 40 91 06 73, info@oeea.dk - og tilmeld dit hold allerede i dag!

Praktisk info hvis du ønsker at deltage med et hold: Som holdejer koster det intet at deltage. Holdejeren forpligter sig til at skaffe min. 4 sponsorer der hver støtter med kr. 2.500,- ex. moms. Der vil være 5-6 gange annoncering i ugeavisen i forbindelse med NFC’s Tipsdyst, hvor alle sponsorer bliver nævnt, og hvor der dystes om at få flest medsponsorer – der er en flot præmie til den, der skaffer flest. Radio Sydhavsøerne vil dække hele eventen, ligesom dagen vil blive optaget og klippet til en sponsorfilm. Som sponsor er der

September 2015 | Erhverv og Kultur

Påuvej d si livet rv

erhve Teknisk Gymnasium Lolland-Falster fejrede 25 år Af Jonas Bonde, Christoffer Koborg, Mikkel Brandt Hansen og Thor Haugaard Fredag d. 21. august fejrede Teknisk Gymnasium Lolland-Falster sin 25års fødselsdag. For 25 år siden var der stor begejstring på Industri- og Håndværkerskolen på Kringelborg Alle i Nykøbing Falster. Efter en hård kamp med afslag og andre udfordringer, lykkedes det i 1990 at få lov at skrive Teknisk Gymnasium – HTX - på udbudskortet. Fra starten med godt 20 elever går der nu 220 elever på det tekniske gymnasium, der tilbyder en gymnasial uddannelse med fokus på naturvidenskab og teknologi. Jubilæumsdagen bød på et lille arrangement for de nuværende elever, hvor der blev spillet amerikansk fodbold-rundbold, spist grillpølser, og ikke mindst lagkage. Ved samme lejlighed indviede gymnasiet sit nybyggede musikhus. Det blev dog ikke til fødselsdagssang, men nogle af de modige elever stillede op med en sang til stor begejstring for de øvrige elever. Om aftenen var der fest, hvor 130 tidligere elever og lærere dukkede op for at få et gensyn med skolen og deres tidligere kolleger eller studiekammerater. Hele festen sluttede med fælles spisning, og til sidst en optræden fra det lokale band: ’Lokal Jokers’.

Erhverv og Kultur | September 2015

Nykøbing Falster-firma gør det lettere for boligejere at energirenovere

ange danske huse trænger til energimæssige forbedringer, men for boligejerne kan det virke uoverskueligt at kaste sig over et renoveringsprojekt. Derfor vil Nykøbing Falster-firmaet Sonny VVS gøre det lettere for områdets beboere at energioptimere boligen. Høje varmeregninger, fugt eller træk er hverdagskost for en stor del af de danske boligejere, butikker og kontorer. Selvom en energirenovering kan afhjælpe problemerne, frygter mange besværet ved et renoveringsprojekt. For at gøre energirenovering mere overskueligt, har Nykøbing Falster-firmaet Sonny VVS indgået et partnerskab med BetterHome – et samarbejde mellem Danfoss, Grundfos, ROCKWOOL og VELUX, der skal gøre det nemmere for boligejere at energirenovere. ”Som BetterHome Partner kan vi mindske den tvivl, som mange naturligvis står med i forbindelse med en energirenovering. Vi foreslår konkrete og helhedsorienterede løsninger på baggrund af en gennemgang af huset, butikken eller kontoret, hvor der både er fokus på bedre komfort og energibesparelser”, siger Sonny Bengtsson, VVS Installatør i Sonny VVS.

Overskueligt og nemt For parret Lene Jensen og Jan Eriksen blev mødet med BetterHome og den lokale håndværkspartner startskuddet til at få energirenoveret og forbedret boligen. ”Jeg tror aldrig, vi var kommet i gang, hvis ikke det var fordi BetterHome havde det her koncept. Vi skal ikke ud og kontakte flere forskellige håndværksfirmaer, men kun forholde os til én enkelt håndværker”, forklarer Lene Jensen. Parret bor i et typisk hus fra 70’erne, der både trængte til nye vinduer, bedre isolering og en generel modernisering. Filosofien bag BetterHome handler om at fjerne de barrierer, der får boligejere til at tøve med at få en sundere og grønnere bolig. Ved at samarbejde med både finansieringsselskaber, energiselskaber og lokale håndværkere mindskes de opgaver, som boligejeren normalt står alene med. ”Det handler om at løfte nogle af de opgaver fra boligejerens skuldre, så det praktiske ikke kommer til at fylde for meget. Som BetterHome Partner har vi fået den nødvendige uddannelse og træning, så vi kan løfte opgaverne og give boligejerne tryghed gennem hele processen”, lyder det fra Sonny Bengtsson.

Sonny Bengtsson

God dialog med boligejerne ”Når vi kommer frem til en løsning, er det i god dialog med boligejeren. Vi fremlægger mulighederne og guider til, hvad der bedst kan betale sig i forhold til deres ønsker og behov”, forklarer Sonny Bengtsson, der siden maj 2015, har kunnet kalde sig BetterHome Partner. Sonny VVS står nu klar til at forbedre lokalområdets boliger og erhvervsbygninger. Besøg firmaets hjemmeside www.sonnyvvs.dk hvor du kan finde kontaktoplysninger, så du kan blive klogere på dine muligheder og komme nærmere et sundere og mere energibesparende hjem.

Professionel leverandør af: VVS - Kloak - Stål - Værktøj - Luftarter.

• Nu igen stål på lager i Nakskov, Maribo og Nykøbing til afhentning • Leveringsdygtig i komplet rustfri program fra Damstahl, som sikrer dag til dag levering ved bestilling inden kl. 16.00. • Stort stållager i Bjæverskov, som sikrer dag til dag levering af bredt sortiment indenfor plader, bjælker, rør, armering, stangstål m.v.

A/S P. Hatten & Co A/S P. Hatten & Co Sandviken 1 4900 Nakskov Telefon 5492 1811

C.E.Christiansens Vej 25 4930 Maribo Telefon 5478 1122

A/S P. Hatten & Co A/S P. Hatten & Co. A/S P. Hatten & Co. A/S P. Hatten & Co Energivej 8 4800 Nykøbing F. Telefon 5485 2700

Ved Havnen 10 4780 Stege Telefon 5581 4014

Industrivej 63 4230 Skælskør Telefon 2089 3342

Tingbjergvej 9 4632 Bjæverskov Telefon 5616 1460

A.C. Nielsens Eftf. A/S A/S P. Hatten & Co. Odinsvej 17 4100 Ringsted Telefon 5761 3333

Industrivej 6A 4000 Roskilde Telefon 4632 4401

September 2015 | Erhverv og Kultur

SØGES:

KANDIDATER TIL ÅRETS ERHVERVSPRIS Bæredygtige lokale virksomheder, der har gjort en forskel for Lolland-Falster, kan indstilles til Lolland-Falsters Erhvervspris 2015, som Nordea og BUSINESS LF står bag. Kender du den virksomhed fra Lolland-Falster, der har gjort sig fortjent til at vinde Lolland-Falsters Erhvervspris 2015? Og som er bæredygtig og har stor betydning for lokalsamfundet? Så kan du nu indstille en kandidat til prisen, der uddeles for 33. gang på Lolland-Falster. Vinderen får en specialdesignet statuette som symbol på områdets påskønnelse. Mange virksomheder på Lolland-Falster har et unikt drive og en vilje til at lykkes. De spiller en stor rolle i lokalområdet og viser vejen for mange. Det vil vi gerne støtte med prisen her. Tidligere vindere af prisen er blandt andre S.E.W North Filtration, Contech Automatic og Maribo Medico. DATO

4. NOVEMBER 2015

Alle kan indstille kandidater senest fredag d. 18 september 2015 på lferhvervspris.dk

STED

Herefter vil en dommerkomité udvælge seks kandidater, som alle vil blive offentliggjort i Folketidende, på lferhvervspris.dk og vores Facebookside. Selve prisuddelingen finder sted onsdag d. 4. november på Nykøbing F. Teater, hvor vinderen vil blive offentliggjort.

NYKØBING F. TEATER PRÆSENTERET AF

lferhvervspris.dk

Erhverv og Kultur | September 2015

facebook.com/lferhvervspris