2 minute read
Færøerne for alle generationer
/ 8 DAGE
MAJ, JUNI, JULI OG AUGUST
Advertisement
Lyse nætter, får i massevis, højt til loftet, frisk luft og den eventyrlige natur, som er en stor legeplads. Tag hele familien med til det magiske Færøerne og få nogle oplevelser sammen.
DAG 1: Ankomst til det eventyrlige Færøerne og se verdens største postkasse. Ankomst med fly til Færøerne. Afhent lejebilen i lufthavnen og kør derfra gennem dale og over høje fjelde, via Tórshavn til færgehavnen Gamlarætt, hvor I skal med færgen til øen Sandoy. På sejlturen kan man se øerne Hestur og Koltur. Færgen sejler til bygden Skopun, og her findes verdens største (blå) postkasse, som kan ses ved at køre en tur gennem bygden. Fortsæt til den lille bygd på øen hvor I skal bo i et sommerhus de kommende 3 nætter.
DAG 2: Sagaøen Sandoy – Vikinger og hekse. Øen Sandoy, også kaldt SagaØen, er stor legeplads som kan nydes af alle. Udforsk strandene, små maleriske bygder, får som græsser på de grønne fjeldsider og indsøer hvor man kan fiske. I gamle dage boede der hekse, trolde og vikinger på øen, så her er mange spændende historier. Sammen med lokal guide går I en tur i bygden Sandur, måske går I forbi stenen hvor man endnu tydeligt kan se et hekse fodspor. Derefter foreslår vi at man kører videre mod stranden Søltuvík. God ide at have madpakke med til Søltuvík.
Inkl. Bygdevandring i bygden Sandur
DAG 3: Nyd dagen på egen hånd. Nyd dagen på egen hånd. Det er også muligt at besøge den nærliggende Vikingeø Skúvoy. Dette er stedet hvor høvdingen Sigmundur Brestisson, en af hovedmændene i Færingesagaen blev født. Her byggede han Færøernes første kristne kirke, og ligger begravet. På øen kan man tilkøbe bygdevandring og saft/kaffe og kage i lokalt hjem.
DAG 4: Gå på opdagelse i hovedstaden Tórshavn og middelalderbyen á Reyni. Med færgen tilbage til Gamlarætt. Nyd dagen i verdens mindste hovedstad, Tórshavn. Gå på opdagelse i den gamle bydel Reyn med de små gyder og charmerende huse med græs på taget. Der er også mulighed for blandt andet at svømme, ride og opleve det sjove lille akvarium Sjósavnið med saltvandsfisk fra havet omkring Færøerne. Overnatning i valgt sommerhus på øen Streymoy eller på øen Eysturoy.
DAG 5, DAG 6 og DAG 7: Skønne dage på egen hånd. 3 dage uden program og med masser af plads til spontane indfald og afslapning i jeres eget gode selskab. Overnatning i sommerhus.
DAG 8: Afrejse fra Færøerne. Lejebilen afleveres i lufthavnen. Afrejse med fly fra Færøerne.
REJSE: Priser fra DKK 26.690 2 voksne og 2 børn inkl. fly Startdag er efter eget valg 8 dage / 7 nætter
PROGRAM:
På egen hånd med bil.
SOMMERHUS OVERNATNING:
Priser fra: 2 voksne og 2 børn (2–11 år) DKK 27.310
2 voksne og 1 barn (2–11 år) + 1 barn (0–2 år) DKK 26.690
Tilkøb, priser på forespørgsel:
Børne sæde til bilen. Dag 3. Bygdevandring og saft/kaffe og kage i lokalt hjem på Skúvoy. Dag 5, 6 eller 7. Fisketur. Den fisk man fanger kan man tage med hjem. Dag 5, 6 eller 7. Vestmannabjergene. En spændende sejltur med dybe grotter og fritstående klipper.
BESTIL HER: info@greengate.fo
BEMÆRK: Ikke inkluderet: Transport mellem øerne (færger og undersøiske tunneler).