2 minute read
Storslået natur og et rigt fugleliv
STORSLÅET FUGLELIV OG NATUR
Advertisement
/ 8 DAGE
JUNI, JULI OG AUGUST
Dette er en tur for dig, hvis hjerte banker for fugle og for at prøve kræfter med naturen på fjeldet. Besøg de storslåede øer og se nærmere på de smukke, farverige blomster, mens det mangfoldige fugleliv udfolder sig omkring jer. Oplev blandt andet øerne Mykines, hvor I kommer helt tæt på fuglene, Sandoy med den interessante flora og fugleliv samt Nólsoy, som byder på en unik aftentur til verdens største stormsvalekoloni.
DAG 1: Ankomst med Atlantic Airways til Vágar Lufthavn. Afhent lejebilen i lufthavnen. Nyd resten af dagen, for eksempel med besøg i bygderne Bøur og Gásadalur. Overnatning på Vágar.
DAG 2: Med færge til øen Mykines, som er noget helt for sig selv med sit enestående fugleliv. Ved ankomst til øen starter en guidet vandretur for at se søpapegøjer og Færøernes eneste sulekoloni. Overnatning på Vágar.
Inkl. færge, entre, guide og frokost
DAG 3: Vi foreslår et stop i bygden Eiði, for at vandre op på Eiðiskollur. Eiðiskollur har et helt særligt planteliv fordi det var en nunatak under istiden og fårene græsser ikke i området om sommeren. Fortsæt mod bygden Gjógv og se undervejs Færøernes højeste fjeld Slættaratindur 882 meter og de imponerende stenformationer Kæmpen og Kællingen. Overnatning på Eysturoy.
DAG 4: Nyd formiddagen i bygden Gjógv, som er kendt for sin naturhavn der er en seværdighed alle besøgende bør se. Her er der mulighed for en vandretur op ad fjeldsiden med flot udsigt til de nærliggende øer og over fuglefjelde. Få yderligere informationer på overnatningsstedet i Gjógv inden vandreturen påbegyndes. Fortsæt derfra mod færgehavnen Gamlarætt via Tórshavn for at sejle til øen Sandoy. Overnatning på Sandoy
DAG 5: Fra bygden Sandur er der arrangeret en guidet gåtur med en lokal fra øen. Turen går til indsøen Gróthúsvatn for at se og høre nærmere om fuglelivet og ud i sandklitterne med de mange blomsterarter, heriblandt Plettet Gøgeurt, Musevikke og Sand hjælme. Overnatning på Sandoy.
Inkl. gåtur med guide
DAG 6: Retur til Tórshavn. Tidligt på aftenen med færge til øen Nólsoy. Gå en tur på egen hånd i denne hyggelige lille bygd. Senere på aftenen guidet gåtur til stormsvalekolonien, den største i verden. Spændende aftentur som varer fra kl. ca. 23.00 til 03.00. Overnatning på Nólsoy.
Inkl. guidet gåtur til stormsvalekolonien
DAG 7: Retur til Tórshavn. Vi foreslår besøg på Færøernes Nationalmuseum og Frilandsmuseet, der ligger i det naturskønne område ved den gamle bygd Hoyvík. Bygden Kirkjubøur, som er det kulturelle center er også et besøg værd. Overnatning i Tórshavn.
DAG 8: Aflever lejebilen i lufthavnen. Afrejse med Atlantic Airways.
Priser fra DKK 13.750 inkl. fly
REJSE:
Startdag efter eget valg 8 dage / 7 nætter
PROGRAM:
På egen hånd med bil
HOTEL / B&B
Tilkøb, priser på forespørgsel:
Dag 3: Lokal guide til Eiðiskollur. Dag 6: Plantetur på Nólsoy. Bordbestilling på restaurant i Tórshavn
BESTIL HER: info@greengate.fo
Fugle som kan forventes at blive set: Søpapegøje, Sule, Strandskade, Hjejle, Småspove, Stormsvale, Vildgæs, Odinshane, Havterne og mange flere.
Planter, som kan forventes at blive set: Eng-Kabbeleje, Fjeld-Revling, Plettet Gøgeurt, Tormentil, Tue-Limurt, Trævlekrone, Djævelsbid og mange flere.
BEMÆRK: Medbring varmt og praktisk tøj, vandflaske til turene og husk kikkerten. Ikke inkluderet: Transport mellem øerne (færger og undersøiske tunneler) undtagen Mykines