11 minute read
LONE RIIS
Meddelelser fra Det Grønlandske Selskab
Program for efteråret 2022
Om tilmelding og adgang til Det Grønlandske Selskabs arrangementer: Hvis ikke andet er angivet under det enkelte arrangement, er der fri entré for medlemmer af selskabet, og der kræves ingen tilmelding på forhånd. Det gælder også selskabets arrangementer på Nordatlantens Brygge.
Gæster er velkomne til selskabets arrangementer mod betaling af entré, typisk 40 kr. Undtaget herfra er medlemsmøder som generalforsamlingen og lign. Ved arrangementer på Nordatlantens Brygge skal gæster købe billetter via Bryggens hjemmeside
Ved vores arrangementer på GEUS serverer vi ofte pizza og vin inden foredraget. Det koster 50 kr. for alle – både medlemmer og gæster – og kræver ingen tilmelding på forhånd.
Vi modtager betaling kontant og på MobilePay, og der betales ved ankomst.
Selskabets arrangementer kan også ses på vores hjemmeside www.dgls.dk, hvor eventuelle ændringer opdateres. Orientér jer gerne her inden besøg. Medlemmer af Selskabet modtager også løbende besked om nyheder og ændringer på mail.
August
Kunstudvalget Aron. Besøg Det Nordatlantiske Hus Odense
Det Nordatlantiske Hus, Nordatlantisk Promenade 1, 5000 Odense C, lørdag d. 13. august 2022 kl. 12. Kun for medlemmer af Det Grønlandske Selskab.
Program
Kl. 10: Afgang fra Kbh. H. kl. 10. til Odense St. Herfra 15 minutters gang til Det Nordatlantiske Hus. (Så snart vi kan se den nye køreplan, sender vi det præcise afgangstidspunkt ud). Kl. 12: Omvisning i Det Nordatlantiske Hus og Det Grønlandske Hus ved John Gitz Holler. John er Gitz Johansens barnebarn og har boet af flere omgange i Grønland. Kl. 13: Servering af en let anretning og et glas vin + kaffe og kage i husets restaurant. Herefter mulighed for på egen hånd at besøge den aktuelle udstilling Symbiose.
Praktisk
Aron betaler for omvisningen. Transport og forplejning er for egen regning. Husk du selv skal købe togbillet. Pris 270 kr. for let anretning + et glas vin + kaffe og kage, som betales direkte til restauranten.
Vi planlægger ikke fælles hjemrejse, da flere formodentlig gerne vil besøge Odenses øvrige tilbud efterfølgende. For dem der kører selv: Der er parkering for enden af Byens Ø (hvor Nordatlantisk Hus ligger), og den er gratis med p-skive i tre timer. Tilmelding senest 1. august til Anne-Marie, annemariego@gmail.com eller 5189 4082. Tilmeldingen indbefatter frokosten, som er forudbestilt og derved bindende. Husk at anføre navn og antal. Max. 30 deltagere, så tilmeldingerne er først til mølle.
September Studenterforum DGS
Strandgade 102, 1401 København K i Store Mødesal på 2. sal i Det Arktiske Hus, torsdag d. 8. september 2022 kl. 16:30-19. Kun for studerende
Foredrag annonceres senere. Se www.dgls.dk og www.facebook.com/StudenterforumDGS.
Læseklub i Det Grønlandske Selskab i Kraemer Hus
Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 15. september 2022 kl. 18:30-20:30.
I Det Grønlandske Selskabs læseklub læser vi for at blive klogere på Grønland og for at få gode læseoplevelser. Hver sæson læser vi mindst én helt ny og aktuel bog, mindst én af selskabets egne udgivelser og derudover andre “ældre” udgivelser, som vi udvælger i fællesskab. Medlemmerne skaffer selv de bøger, der læses. Den historiske villa, Kraemer Hus, danner rammen om hygge og snak. Læs mere på dgls.dk. Læseklubben er for alle og gratis for medlemmer af Det Grønlandske Selskab. Ikkemedlemmer betaler 40 kr. pr. møde, man deltager i. Tilmelding er påkrævet. Læseklubben, der mødes fast hver tredje torsdag i måneden i Kraemer Hus, er fyldt op. Kontakt sekretariatet på dgls@dgls.dk eller telefon 6160 5331, hvis du ønsker at komme på venteliste eller nyt hold.
Svindel under Polarstjernen
Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 22. september 2022 kl. 19:30
Nils Aage Jensen (privat foto).
Voldsomme anstrengelser og store forventninger: Nåede de frem? Måske ikke helt, men hvad betød det? I denne hvide ørken kunne ingen jo kontrollere, om der blev snydt lidt med beregningerne. Og hjemme ventede hyldest og hæder! Dette er en beretning om bedrag og forbrydelser blandt ishavets helte.
Foredragsholderen er forfatter til tre bøger om polarekspeditioner: Carl, Polarfarer (2010), Amundsen (2011) og endelig Polarsvindlerne (2012), hvoraf sidstnævnte er anledningen til, at selskabet har indbudt Nils Aage Jensen til denne aften.
Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, tirsdag d. 27. september 2022 kl. 18:30-20:30.
Kom med til Grønland via bøgernes verden, når krimi- og spændingsromaner tager os med til hovedstaden Nuuk, andre byer og bygder. Og ind imellem også en nervepirrende tur ud på isen, når der skal til bunds i sager, og mysterier skal opklares. I Arctic/Nuuk Noir læseklubben mødes vi tre tirsdage hen over efteråret/vinteren 2022 i den historiske villa, Kraemer Hus, for at snakke om tre udvalgte bøger indenfor genren. Medlemmerne skaffer selv de bøger, der læses.
Til første møde tirsdag d. 27. september læser vi: Frosne beviser af Nina von Staffeldt
Arctic/Nuuk Noir Læseklubben er for alle og gratis for medlemmer af Det Grønlandske Selskab. Ikke-medlemmer betaler 40 kr. pr. møde man deltager i. Tilmelding (påkrævet) og spørgsmål på dgls@dgls.dk eller telefon 6160 5331.
Kunstudvalget ARON. Årsmøde
Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 29. september 2022 kl. 19:30
Der vises filmen Aron fra Kangeq, og Sten Rehder, der lavede filmen, vil selv være tilstede og fortælle om filmen, som blev optaget i forbindelse med overførslen/repatrieringen af Arons akvareller til Grønland i 1982. Derefter et let traktement og socialt samvær.
Gentoftenatten i Kraemer Hus
Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, fredag d. 30. september 2022 kl. 17:00-21:30.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen fredag d. 30. september 2022 kl. 17, hvor vi endnu engang slår dørene op til Gentoftenatten i Kraemer Hus og byder på et tætpakket program af foredrag om Grønland mm. Programmet vil kunne ses på www.dgls.dk og https:// gentoftenatten.dk/, når vi nærmer os.
Oktober Studenterforum DGS
Strandgade 102, 1401 København K i Store Mødesal på 2. sal i Det Arktiske Hus, torsdag d. 6. oktober 2022 kl. 16:30-19. Kun for studerende
Foredrag annonceres senere. Se www.dgls.dk og www.facebook.com/StudenterforumDGS.
Drømmen om den firbenede fisk –fossiler, forelskelse og fortvivlelse i Grønland 1930-1968
GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag den 13. oktober 2022 kl. 18.30.
Eigil Nielsen, Østgrønland, ca. 1937 (foto i familiens eje).
Eigil Nielsen høstede som ung geolog på Lauge Kochs ekspeditioner international hyldest for sine beskrivelser af Østgrønlands forhistoriske fiskefauna.
Men han blev også kastebold i en bitter magtkamp om retten til de stærkt politiserede fossiler, som førte ham ud på et omflakkende ekspeditionsliv præget af personlig og videnskabelig isolation. Foredragsholder Christopher Jacob Ries er museumsinspektør ved Strandingsmuseum St. George i Thorsminde og forfatter til bogen Magten, Retten og Æren om Lauge Koch sagen – en strid om Grønlands geologiske
udforskning. Han har tillige skrevet adskillige andre bøger og artikler bl.a. om geologi og palæontologi i Grønland. Der serveres pizza og rødvin mv. fra kl.17.30, pris 50 kr. Gæster er velkomne – entré 40 kr.
Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, tirsdag d. 25. oktober 2022 kl. 18:30-20:30.
Læs beskrivelsen af læseklubben under første møde i september og mere på www.dgls.dk.
Til andet møde tirsdag d. 25. oktober læser vi: Mørket under isen af Morten Hesseldahl.
Arctic/Nuuk Noir Læseklubben er for alle og gratis for medlemmer af Det Grønlandske Selskab. Ikke-medlemmer betaler 40 kr. pr. møde, man deltager i. Tilmelding (påkrævet) og spørgsmål på dgls@dgls.dk eller telefon 6160 5331.
Kunstudvalget ARON
Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 27. oktober 2022 kl. 19:30
Per Herholdt Jensen viser billeder fra Vestgrønland ”natur – kultur – kunst”.
November Studenterforum DGS
Strandgade 102, 1401 København K i Store Mødesal på 2. sal i Det Arktiske Hus, torsdag d. 3. november 2022 kl. 16:30-19. Kun for studerende
Foredrag annonceres senere. Se www.dgls.dk og www.facebook.com/StudenterforumDGS.
Arktisk Festival 2022
Nordatlantens Brygge, Christianshavn, Strandgade 91, 1401 København K, lørdag d. 5. november-søndag d. 6. november 2022.
Oplev en perlerække af aktiviteter, boder, konkurrencer, debatter og fascinerende foredrag, der omhandler rejseoplevelser, kultur og historie. Det bliver to dage, hvor du får mulighed for at udforske alle sider af den arktiske verden – i hjertet af København.
Der er gratis adgang. Programmet bliver publiceret i oktober på arktiskfestival.dk Festivalen er arrangeret af arktiske ildsjæle fra Det Grønlandske Selskab, Afdeling for Grønlandske og Arktiske Studier ved Københavns Universitet, Arctic Friends og Nordatlantens Brygge i samarbejde med Færøernes Repræsentation, Grønlands Repræsentation og Islands Ambassade. Derudover deltager et bredt udsnit af organisationer med fokus på Arktis.
40 år i Grønland på 80 minutter: Fhv. rigsombudsmand 2011-2022, Mikaela Engell
GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag den 10. november 2022 kl. 18.30.
Mikaela Engell (foto: Bureau of Inatsisartut).
Forhenværende rigsombudsmand (indtil maj 2022) Mikaela Engell vil fortælle om sit arbejde i og for Grønland siden 1980’erne i mange forskellige funktioner: Som gymnasielærer, ministersekretær, chef for Hjemmestyrets Udenrigsdirektorat, Grønlands konsulent i Udenrigsministeriet og til slut Rigsombudsmand 2011-2022. Fokus vil være på den store udvikling, det grønlandske samfund har gennemgået i perioden samt udviklingen i kommunikationen. Mens man tidligere kunne vente en uge eller mere på svar på et brev, får man nu en mail eller Skype 1/2 time efter, man selv har mailet. Og det kan godt være lidt af en pestilens. Der serveres pizza og rødvin mv. fra kl.17.30, pris 50 kr. Gæster er velkomne – entré 40 kr.
Læseklub i Det Grønlandske Selskab i Kraemer Hus
Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 17. november 2022 kl. 18:30-20:30.
Læs beskrivelsen af læseklubben under mødet i september og mere på dgls.dk. Til mødet torsdag d. 17. november læser vi: Besluttes på mødet i oktober. Læseklubben er for alle og gratis for medlemmer af Det Grønlandske Selskab. Ikkemedlemmer betaler 40 kr. pr. møde, man deltager i. Tilmelding er påkrævet. Læseklubben, der mødes fast hver tredje torsdag i måneden i Kraemer Hus, er fyldt op. Kontakt sekretariatet på dgls@dgls.dk eller telefon 6160 5331, hvis du ønsker at komme på venteliste eller nyt hold.
Arctic/Nuuk Noir Læseklub i Det Grønlandske Selskab i Kraemer Hus
Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, tirsdag d. 22. november 2022 kl. 18:30-20:30. Læs beskrivelsen af læseklubben under første møde i september og mere på www.dgls.dk
Til tredje møde tirsdag d. 22. november læser vi: Frøken Smillas fornemmelse for sne af Peter Høeg. Arctic/Nuuk Noir Læseklubben er for alle og gratis for medlemmer af Det Grønlandske Selskab. Ikke-medlemmer betaler 40 kr. pr. møde, man deltager i. Tilmelding (påkrævet) og spørgsmål på dgls@dgls.dk eller telefon 6160 5331.
Kunstudvalget ARON. Besøg på Nationalmuseet
Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1471 København K, torsdag d. 24. november 2022 kl. 14
Anne Bahnson tager os med på Nationalmuseet, hvor vi ser de arktiske udstillinger/ samlinger. Mødested: forhallen ved informationen.
December Studenterforum DGS
Strandgade 102, 1401 København K i Store Mødesal på 2. sal i Det Arktiske Hus, torsdag d. 1. december 2022 kl. 16:30-19. Kun for studerende.
Foredrag annonceres senere. Se www.dgls.dk og www.facebook.com/StudenterforumDGS.
Rejs til Grønland via bøgernes verden
i Det Grønlandske Selskabs læseklubber Nyhed! Arctic / Nuuk Noir læseklub
Her læser vi krimi- og spændingsromaner, der foregår i Grønland. Historier der tager os med til hovedstaden Nuuk, andre byer og bygder. Og ind imellem også en nervepirrende tur ud på isen, når der skal til bunds i sager, og mysterier skal opklares. Vi mødes kl. 18.30 tre tirsdage henover efteråret / vinteren 2022: Tirsdag d. 27. september læser vi: Frosne beviser af Nina von Staffeldt Tirsdag d. 25. oktober læser vi: Mørket under isen af Morten Hesseldahl Tirsdag d. 22. november læser vi: Frøken Smillas fornemmelse for sne af Peter Høeg
På vej! Læseklub på Zoom
I vores læseklub på Zoom kan alle deltage, uanset hvor du befinder dig i verden. Her udvælger vi i fællesskab de bøger, vi læser. Har du lyst til at være med, når vi starter op, så tilmeld dig på dgls@dgls.dk / 6160 5331.
Fællesskab og inspiration i et intimt og hyggeligt forum med bogen i centrum er rammen for Det Grønlandske Selskabs læseklubber. Vi læser for at blive klogere på Grønland og for at få gode læseoplevelser. Den historiske villa, Kraemer Hus i Charlottenlund, hvor Det Grønlandske Selskab holder til, danner rammen om hygge og snak. Medlemmerne skaffer selv de bøger, der læses.
Læseklubberne er for alle. Det er gratis at deltage for medlemmer af Det Grønlandske Selskab, ikke-medlemmer betaler 40 kr. pr. møde. Tilmelding (påkrævet) og info hos Det Grønlandske Selskab: www.dgls.dk / dgls@dgls.dk / 6160 5331 / Felicia Lensborn.
Publicering hos Det Grønlandske Selskab?
Send din artikel eller bogmanus til DGS, hvor redaktøren for Tidsskriftet Grønland eller selskabets litterære udvalg læser, vurderer og kommenterer.
Det Grønlandske Selskab udgiver typisk en bog om året og udsender fire numre af Tidsskriftet Grønland om året. Artikler i tidsskriftet når ud til dets mange abonnenter i både Danmark, Grønland og andre lande, og selskabets bøger bliver præsenteret for selskabets mange medlemmer, som har stor interesse for Grønland og Arktis i almindelighed. Bøger bliver også præsenteret til salg ved selskabets møder, festival-deltagelse og lignende.
Redaktøren og det litterære udvalgs medlemmer besidder stor ekspertise og viden om Grønland og det arktiske område, så du kan se frem til kompetent sparring forud for publicering. Selskabet sørger for trykning, distribution til boghandlere, online-salg samt PR og en markedsføringsplan.
Henvend dig gerne til Det Grønlandske Selskabs sekretariat:dgls@dgls.dk/ 6160 5331 / Felicia Lensborn.