DATABASEN

- en database som præsenterer stednavne, der er afsat på kort over (dele af) Østgrønland tilbage fra de allerførste kortlægninger til nutidens autoriserede stednavne. Databasen er udarbejdet af Jan Løve, som også løbende foretager opdateringer. Databasen er åben for all e på: www.arktiskinstitut.dk – fortsæt via menuen i venstre side til: ’Østgrønlandske Stednavne’.

Kortet til højre er fra 1930 og udgivet af Geodatastyrelsen (Arktisk Institut, K0072-006).

Tegningen herover er udført af Carl Hartvig Ryder i 1892, hvor bl.a. fjorden Scoresby Sund blev kortlagt (Arktisk Institut, G0281-017).

KONTAKT: Arktisk Institut, Strandgade 102, 1401 København K 3231 5050 / arktisk@arktisk.dk

Indhold

TIDSSKRIFTET GRØNLAND

Udgives af Det Grønlandske Selskab

L.E. Bruunsvej 10

2920 Charlottenlund

Telefon 6160 5331. dgls@dgls.dk www.dgls.dk www.dgls.dk/tidsskriftet-gronland/

SE nr. 19 04 29 28

Spar Nord: 6506 - 3062474369

IBAN: DK 4965 0630 6247 4369

SWIFT/BIC: SPNODK22

Redaktion

Uffe Wilken

Det Grønlandske Selskab Telefon 3177 2016. uw@dgls.dk

De i artiklerne fremsatte synspunkter er forfatternes egne – og står i alle tilfælde for forfatterens eget ansvar.

Redaktionelle synspunkter i tidsskriftet dækker ikke nødvendigvis i alle tilfælde Det Grønlandske Selskabs synspunkter.

Eftertryk i uddrag er tilladt med kildeangivelse.

ISSN 0017-4556

Tidsskriftet Grønland er udgivet med støtte fra bl.a.

Augustinus Fonden, Aase og

Jørgen Münters Fond, Kong

Christian Den Tiendes Fond, og Carlsen-Langes Legatstiftelse.

Grafisk udformning

Uffe Wilken

Tryk

Narayana Press

Forsidebillede: Trofæjagt i Sydgrønland – et eksempel på nicheturisme (arkivfoto: Uffe Wilken).

66

CARINA REN: Grønlandsk turisme ved en korsvej? Tre scenarier for fremtidens udvikling

75 SUSANNE HOUD: Fødsler i Østgrønland

84 EMIL ANDERSEN, RASMUS VOSS OG PANINNGUAQ

BOASSEN: Kannoktok, Konge Innugle! To grønlandsk-danske hyldestdigte fra 1729 *

102 JUAAKA LYBERTH: Kommentar: Spiralsagen

109 UFFE WILKEN: Fingeren på pulsen – sundhed og sygdom i Grønland 2022: Nyt tema på polarfronten.dk

112 MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB

FAGFÆLLEBEDØMTE ARTIKLER ER MÆRKET MED EN *

AF CARINA REN

Grønlandsk turisme ved en korsvej? Tre scenarier for fremtidens udvikling

Resum

I 2018 blev der på baggrund af den nationale konference Towards More Tourism for turismeaktører i Grønland udformet en række anbefalinger, der igennem den senere nationale turismestrategi i de efterfølgende år satte tonen for turismeudviklingen i Grønland. Nu er strategien nær udløbet, og behovet stigende for nye visioner og en bred offentlig samtale om turismeudvikling i kølvandet på corona og med udsigt til nye lufthavne. Med udgangspunkt i ’den svære toer’ – turismekonferencen Towards Better Tourism afholdt i 2023 i Nuuk, undersøges den ændrede politiske forståelse af turisme i Grønland fra tiden fra 2018 til i dag: Fra anskuelse af turisme som erhverv, til social kraft og til redskab for en bredere samfundsudvikling. Med udgangspunkt i den nuværende usikkerhed i den grønlandske turismesektor omkring turismens vækst på længere sigt præsenteres tre udviklingsscenarier for turisme i Grønland. Sidst i artiklen adresseres nogle af de ’elefanter i rummet’, som konferencen blotlagde, for til sidst at diskutere, hvordan flere turismeformer fremadrettet kan balanceres til gavn for Grønland.

Introduktion

Korsvejen er en megen brugt, men måske også noget slidt, metafor for at betegne et afgørende tidspunkt i tid og sted forud for en radikal forandring eller transformation.

Carina Ren er ph.d., lektor og leder af AAU Arctic på Aalborg Universitet. Carina har i en årrække forsket i arktiske samfundsforhold med særligt fokus på turismeudvikling. En gennemgående interesse er, hvorledes turismen kan styrkes gennem læring og videndeling på tværs af arktiske destinationer. I øjeblikket kigger hun nærmere på krydstogtturisme og deres impact i arktiske havnesamfund i projektet Sustainable Arctic Cruise Communities, og hvorledes turismeudvikling spiller sammen med klima- og miljøforandringer i arktiske fjordsystemer i projektet FACE-IT.

Alligevel er det helt på sin plads at benytte netop dette billede på at beskrive, hvor Grønlands turisme i øjeblikket befinder sig. Kigger vi tilbage på 2020 og 2021 stod den internationale turisme praktisk talt stille som følge af en hård coronanedlukning og nu, kun ganske få år senere, ser Grønland efter et rekordår i 2022 målt på antal af overnatninger frem til endnu flere turister, særligt på grund af krydstogter (Rasmussen & Semionsen, 2023). Indenfor de næste to-tre år kan Grønland desuden se frem til en endnu stærkere stigning af besøgende udefra, når først lufthavnen i Nuuk, siden Ilulissat og til sidste Qaqortoq åbner op for nye lufthavne. De to første for international beflyvning på landingsbaner af 2.200 meter og i Qaqortoq med beflyvning af regional karakter (eksempelvis fra Island) med sine 1.500 meter.

Så hvor er Grønland på vej hen som turistdestination? Dette spørgsmål blev stillet i et bredere, nationalt forum i 2018, hvor Visit Greenland og Air Greenland for første gang inviterede den grønlandske turismesektor til at deltage i tre dages konference, Towards more Tourism (TMT), med fokus på netop dette spørgsmål. Konferencen med 137 deltagere, der dengang blev omdrejningspunkt for artikelen Turisme i Grønland – før, nu og i morgen i Tidsskriftet Grønland (Ren & Chimirri, 2018), blev et vigtigt skridt i en udvikling, der havde til formål tydeligere at tegne Grønland som en såkaldt adventure destination for turister med interesse for natur, kultur og lokale, bæredygtige oplevelser i en ung, moderne arktisk (desti)nation.

På trods af mange gode, fælles fodslag var konferencen også med til at tydeliggøre, at Grønland som turistdestination stod overfor en række store udfordringer omkring manglende arbejdskraft, skalering, iværksætteri, produktudvikling, markedsføring og ikke mindst infrastruktur. Med infrastruktur var der nu ikke længere kun tale om udbygning af lufthavne eller havne for at komme relativt nemt fra A til B for en rimelig pris, som man i den første nationale sektorplan for turisme Turismeudvikling i Grønland – Hvad skal der til? (Naalakkersuitsut, 2016) havde lagt på til. Nu var fokus også lagt på destinationsniveau og mikroinfrastruktur, og på hvorledes turister kunne opholde sig, fordeles og færdes uden gnidninger på destinationen ved hjælp af skiltning, stisystemer, skraldespande og toiletter Der var med andre ord noget at gribe fat om for at realisere nogle af de 11 anbefalinger (se figur 1), som blev formuleret under konferencen, og som senere blev en af grundstenene i Visit Greenlands strategi, På vej mod mere turisme 2021-2024 (Visit Greenland, 2020).

Nu er strategien snart udløbet, og behovet for nye visioner og en fornyet offentlig samtale hér fem år efter TMT-konferencen trænger sig på i kølvandet på corona og med udsigt til nye lufthavne. Med udgangspunkt i ’den svære toer’ – den i april 2023 afholdte turismekonference Towards Better Tourism (TBT) – tager jeg i nærværende artikel bestik af, hvordan synet på turismen og dens formål har bevæget sig siden 2018, hvordan den grønlandske turismesektor lige nu ser udviklingen på længere sigt og hvilke udviklingsscenarier, vi kan forestille os for turisme i Grønland i årene fremover.

Fra mere til bedre

Navneskiftet fra Towards More Tourism (TMT) til Towards Better Tourism (TBT) for den anden nationale turismekonference afholdt i Nuuk i april 2023 signalerer på flere måder, hvorledes synet på turisme i Grønland har ændret sig. For det første peger skiftet fra ’mere’ til ’bedre’ helt konkret på en øget erkendelse af, at mere turisme ikke i sig selv er godt og at en kvantitativ, såkaldt ’head on beds’tilgang til at udvikle og måle turisme kun udgør en begrænset målestok i arbejdet for at sikre en langsigtet og hermed økonomisk og socialt bæredygtig turismeudvikling. Et eksempel på turismepolitisk volumetænkning har vi set indenfor krydstogtområdet, hvor Selvstyret i 2016 omlagde passagerskatter på krydstogtområdet i et forsøg på at forbedre sin konkurrenceevne med andre arktiske destinationer. Ændringen betød en afløsning af den daværende passagerafgift, den såkaldte ’pax tax’, på 525 kroner per unik passager til en tonnageafgift på 1,10 krone per bruttoton (Selmer, 2023). Modellen betød en favorisering af større skibe og hermed et større antal turister fremfor de mindre ekspeditionskrydstogtsskibe (max 500 passagerer).

I dag er volumetænkning erstattet – i de mindste delvist – af et andet syn, hvor Visit Greenland fra 2023 eksempelvis helt har afstået fra at markedsføre Grønland som

Før TMT (før 2018) Fra TMT til TBT (2018-2023) Efter TBT (Fremtiden)

Mere turisme – kvantitet Kvantitet og mere kvalitet Kvalitet og lokal værdiskabelse

Infrastruktur + branding Branding + destinations- & produktudvikling

Stedsudvikling + ejerskab (rammevilkår og skatter)

Turisme som erhverv Turisme som social kraft Turisme som redskab konventionel krydstogtdestination. Begrundelsen for dette skifte, der også snarligt forventes at afspejle sig i en ny beskatningsmodel, er, at det ikke er antallet af krydstogtskibe og -turister, der skal øges, men snarere den type af krydstogtturister, der spenderer mest, bruger længst tid og gerne vender tilbage til Grønland.

Figur 2: Synet på turisme og det primære udviklingsfokus før 2018, mellem 2018-2023 og fremmadrettet.

Skiftet fra ’mere’ til ’bedre’ turisme indikerer for det andet en ændret forståelse af turismens bredere samfundsmæssige implikationer, herunder potentialet i relation til stedsudvikling, erhvervets sociale ansvar og risici forbundet med en geografisk og social skæv turismeudvikling. Den politiske anerkendelse af turismens ’sociale kraft’ (Higgins-Desbiolles 2010) stod i høj grad klart i de politiske taler, som blev givet under TBT-konferencen, hvor både Erik Jensen, Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur og Vivian Motzfeldt, Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel fremhævede turismens rolle og forbindelse til en bredere grønlandsk udvikling med udgangspunkt i befolkningens ønsker. For begges vedkommende var det således tydeligt, at turismen ikke kun var en industri med sin egen indre vækstlogik, men også et politisk og strategisk redskab til at forbedre såvel national som lokal økonomi, livskvalitet og sammenhængskraft.

I grove træk ser vi således et skifte fra en kvantitativt til en kvalitativ turismeforståelse med fokus på den rette gæst, samt som et næste skridt og ansporet af TBT-konferencen en forstærket opmærksomhed på lokal værdiforankring og grønlandsk forankret ejerskab (figur 2). I denne proces er turisme gået fra at være blevet anskuet som et erhverv i smal, økonomisk forstand over turisme som en social kraft, der også påvirker steder, mennesker og kultur til turisme som redskab for økonomisk, social og (geo)politisk transformation.

En usikker turismefremtid Én ting er den måde, turismen anskues på, og hvorledes turismepolitikker derudfra udvikles. En anden er, hvorledes man i årene fremover forestiller sig dens udvikling. Som tidligere nævnt forventes to internationale og en regional lufthavn at åbne i Grønland indenfor de næste par år. Men udover bedre landingsbaner og potentielt bedre forbindelser, hvad betyder det konkret for rutebeflyvningen til, fra og internt i Grønland? Dette spørgsmål står de facto ubesvaret. Oven i dette ubesvarede spørgsmål ved ingen endnu, om landingsbanerne også vil føre til øget turisme.

Under konferencen blev deltagerne som optakt til en debat mellem repræsentanter for Kalaallit Airports, Air Greenland og Arctic Umiaq Line bedt om dele hvor mange turister, de forestillede sig, der ville komme til Grønland om fem år, velvidende at der i 2022 fløj 86.000 til og fra Grønland. Deltagerne kunne vælge at give bud fra 150.000 (hvilket 54% gjorde), over 200.000 (36%) ti l over 350.000 (11%). De afgivne bud indikerer, at flere måske gerne havde sat deres bud endnu lavere, hvis det havde været en mulighed – og stod i grel kontrast til svaret fra Arctic Umiaq Lines direktør, der fra scenen udbrød, at man burde sigte endnu højere mod de 500.000.

Det brede spænd i konferencedeltagernes syn på fremtidens besøgstal viser i al sin tydelighed, at selv ikke eksperter, der til dagligt arbejder i hjertet af grønlandsk turisme, reelt ved, hvor erhvervet står om fem år. Ikke desto mindre er der god grund til at overveje mulige scenarier for udviklingen på den baggrund at kunne sætte gang i den brede, nationale samtale om, hvad man i Grønland vil med og ønsker af turismen. Så hvilke scenarier kunne man eventuelt arbejde med? Nedenstående bud på fremtidige turismescenarier bygger videre på turismeaktiviteter, der allerede finder sted og er dokumenteret i Grønland (Ren & Chimirri 2017).

Tre scenarier for udvikling

Skalerbar turisme

De tre kommende lufthavne peger alene i kraft af deres størrelse og de betragtelige investeringer, som er postet i dem, på en skalering af turisme i Grønland fremover. Skalering vil sikre et erhverv, der er økonomisk robust og rentabelt. For mange operatører, der i dag arbejder i ofte små virksomheder, måske kun dele af året og muligvis med andre jobs som biindtægt, er dette i dag ikke en realitet. For dem, for guider og for en række andre medarbejdere i turisme- og serviceindustrien vil en skalering betyde en mere fast og sikker indtægt og levevej. Selvom mange – også på TBT-konferencen – eksplicit talte imod masseturisme, eksisterer der således et fremtidsscenarie for skalerbar turisme.

I et sådant scenarie ser vi mere beflyvning samt flere og større krydstogtskibe med såkaldt turn-around (hvor gæster skifter fra fly til skib eller omvendt) i Nuuk og Ilulissat. Dette skaber behov for øget overnatningskapacitet i form af hoteller, hytter samt AirBnB eller andre

Tidsskriftet Grønland 2/2023 lokale udlejningsmuligheder, eventuelt tilkoblet globale, online udlejningsplatforme. Flere og større turprodukter bliver mulige og nødvendige, hvilket igen afstedkommer behovet for flere, også udenlandske ansatte i højsæsonen og muligvis også året rundt samt flere investeringer, også fra udenlandske investorer. En sådan udvikling vil formodes at presse små lokalsamfund foruden det sårbare arktiske miljø.

I dette scenarie har faste rammebetingelser stor betydning for at tiltrække globale aktører. Muligheden for at tiltrække og fastholde kvalificeret, stabil arbejdskraft vil være af central betydning. Til sidst vil prismæssigt konkurrencedygtige og genkendelige ’arktiske’ produkter og oplevelser såsom hvalsafari eller nordlysspotting være afgørende for at tiltrække turister på et internationalt marked gennem effektiv markedsføring.

Nicheturisme

Et andet muligt scenarie for turismeudvikling i Grønland er nicheturisme, der er karakteriseret ved et højt prisniveau for et eksklusivt produkt og som baserer sig på den videre udvikling af nogle af de højt specialiserede oplevelser, der i stigende grad udbydes i Grønland. Eksempler på sådanne produkter ses hos grønlandske operatører såsom glamping-virksomheden Nomad Greenland eller udenlandske virksomheder, f.eks. ekspeditionskrydstogtselskaber som Le Ponant og Quark Expeditions. Nichescenariet er baseret på fremskrivningen af en mere begrænset stigning af turister, der til gengæld søger mere eksklusive og unikke oplevelser.

Et eksempel på et innovativt nicheprodukt i verdensklasse er Koks, den færøske restaurant, der som ‘pop-up’ i sommeren 2022 og 2023 tilbyder gourmetmad i Michelin-klassen til gæsterne på den eksklusive og (gennem Greenland Travel) selvstyreejede Ilimanaq Lodge. Sådanne high-end produkter forudsætter ofte et komplekst og koordineret samspil mellem en lang række lokale og eksterne aktører og samarbejdspartnere. På grund af det høje prisleje og følgende forventningsfulde og ofte forvænte kunder kræver denne type turisme også et højt videns-, innovations- og specialiseringsniveau. Som en operatør udtaler det, duer det ikke at have glemt vinen, når man først breder gæstens rensdyrskind ud foran bålet ved luksusteltet i fjorden!

Trofæjagt i Sydgrønland – et eksempel på nicheturisme (arkivfoto: Uffe Wilken).

Fordelen ved nicheturismescenarier er, at antallet af turister er begrænset og således ikke presser lokalsamfund og natur på samme måde som masseturisme, mens indtjeningen stadig opretholdes. Imidlertid vil værdiskabelsen primært ske hos dem, hvis formål det er at skabe, skræddersy og markedsføre højt specialiserede produkter til smalle og helt bestemte turistsegmenter, hvilket i de fleste tilfælde vil gå mindre lokale operatører forbi. Nicheturisme risikerer derfor at udvikle sig til en ’turistboble’, hvor luksusturister får adgang til helt unikke oplevelser, der ligger langt fra de lokales hverdag og ikke bidrager positivt til denne.

Lokalturisme

Et sidste scenarie, der tager højde for flere af disse sociale skævvridninger, er lokalturisme – på engelsk kaldet community-based tourism. Denne type af turisme kendes allerede mange steder i Grønland og er karakteriseret ved en bottom-up tilgang til erhvervsudvikling, hvor enkeltindivider eller mindre grupper går sammen og skaber turismeprodukter med udgangspunkt i lokale kulturelle eller stedlige ressourcer. Eksempler på sådanne produkter er sejl-, fiske-, hundeslæde- eller vandreture, kaffemik eller salg af egne kunsthåndværksprodukter.

Fordelen med lokalturisme er, at barriererne for at opstarte sin forretning er lave. Oftest kræves kun ganske få investeringer for at sætte gang i en lokal turismeaktivitet. Derudover vil produkterne ofte ligge meget tæt op af aktiviteter, som iværksætteren selv udfolder som del af sit arbejds- eller fritidsliv, hvorfor de ofte indenfor turismeforskningen betegnes

Tidsskriftet Grønland 2/2023 som livsstilsentreprenører. Dette giver ofte turismeproduktet en høj oplevet autenticitet for gæsten og en dyb meningsfuldhed for iværksætteren.

Fordi produktet i sagens natur er baseret på lokale ressourcer, er miljømæssig og social bæredygtighed i højsædet i denne type af produkter. Værdiskabelsen beholdes lokalt og nogle af produkterne, såsom kunsthåndværk, udvikling af lokale fødevarer eller caféer, kommer også lokale til gode og kan derved være med til at højne livskvaliteten (Steenholdt & Chimirri 2018). Ofte oplever operatører dog, at det er svært at tiltrække en kritisk masse til at skabe et solidt indtægtsgrundlag udenfor den korte højsæson og på grund af manglende kompetencer og innovationskraft vil markedsføring og produktudvikling ofte halte. Manglende certificering, f.eks. på sikkerhedsområdet, kan også være en barriere for samarbejde med større rejsebureauer. Sidst, men ikke mindst, drives sådanne mindre virksomheder ofte af ildsjæle, der formår at samle energi og ressourcer. Dette kan fungere glimrende, men er også skrøbeligt i tilfælde af sygdom eller fraflytning.

Formålet med at fremskrive scenarierne er ikke at fremhæve ét fremfor andre eller at vælge imellem dem – faktisk sameksisterer mindre udgaver af alle scenarierne allerede fra lufthavns- og havneudvidelser, over eksklusive turoplevelser til mindre, lokale turismeiværksættere. Som påvist findes der ikke ét scenarie, hvorigennem alt kan ’fikses’, eller hvor der uden negative effekter for lokalsamfund og miljø kan skabes en betydelig økonomisk indkomst. Der vil i alle scenarierne være tale om at foretage prioritering og vægtninger. Hensigten med at opstille scenarierne er derfor snarere at vise, hvilke økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, scenarierne har for Grønland og for lokale destinationer, og på den baggrund diskutere hvilke scenarier, der er ønskværdige for lokalbefolkningen, erhvervet og politikere. Men som det også var tydeligt på TBT, er spørgsmålet på dette langt fra afklaret.

Elefanterne i turismerummet

Som nævnt af direktøren for Visit Greenland, Anne Nivíka Grødem, kan de grønlandske turismeaktører ikke blive enige om alt, men de kan dog blive enige om noget. Det var dette ’noget’, som konferencen forsøgte at indkredse igennem drøftelser af fordele og muligheder, ulemper og paradokser, kompromiser, prioriteringer og fælles veje videre. Som del af konferenceprogrammet var der på TBT indlagt en øvelse om ’elefanterne i rummet’, hvor deltagere fik lejlighed til at adressere deres bekymringer og de svære emner om den nuværende og fremtidige situation for den grønlandske turisme.

Ved hjælp af det elektroniske facilitereringsredskab Menti blev der på fem minutter samlet og på storskærme i rummet delt 114 elefanter, hvilket i første omgang viste, at der generelt er rigeligt med bekymringer om og i turismeerhvervet. Ud fra de delte ’elefanter’ stod det klart, at manglende sikring af lokalt ejerskab mod de udenlandske operatører fyldte meget, ligesom infrastrukturen, særligt vægtning mellem lufthavnsbyerne Nuuk og Ilulissat og andre destinationer. Uklare rammevilkår, lavt serviceniveau og manglende uddannelser og arbejdskraft blev også taget op ligesom konkurrenceforholdet mellem mindre private og offentlige aktører dominerede. Med de to konferencer Towards More tourism (2018) og Towards Better Tourism (2023) som fikspunkter for analysen viser denne artikel, hvorledes den politiske forståelse af og arbejdet med turisme i Grønland indenfor en ganske kort årrække i bemærkelsesværdig grad er ekspanderet. På under et årti er man politisk gået fra en tænkning, hvor formålet med turismeudviklingspolitikker var at stimulere mere kvantitet til en mere sofistikeret forståelse. I sin vægtning og strategiske prioriteringer er man gået fra hovedsageligt at fokusere på øget volumen gennem markedsføring og infrastruktur, til at inkludere mere destinations- og produktudvikling for adventureturisme og i stigende grad også et bredere syn på turisme som redskab for regional udvikling og lokalt ejerskab.

Skiftet fra en smal økonomisk tænkning til en mere værdibaseret forståelse betyder dog også, at emnet politisk set er blevet mere sprængfarligt. Efter tre dage med workshops og debatter og med indsigter fra alle dele af erhvervet og fra internationale cases og aktører stod det klart, at der på trods af – eller måske netop på grund af – den mere komplekse forståelse for turisme stadig mangler fælles fodslag omkring, hvem der skal investere i, arbejde for og eje Grønlands turismevirksomheder fremover. Scenarierne peger dog også på, at korsvejsmetaforen for grønlandsk turisme ikke kun handler om at vælge A, B eller C, men at vi i årene fremover vil se både opskalerede, eksklusive og lokalbaserede turismeformer sætte deres præg på og på forskellig vis bidrage til Grønland som turistdestination – enten i samdrægtighed eller i konflikt. Og måske er det netop balancegang mellem disse forskellige turismeformer, der vil afgøre om turisme fremover vil blive til gavn for Grønland.

Litteraturliste

Higgins-Desbiolles, F. (2006). More than an “industry”: The forgotten power of tourism as a social force. Tourism management, 27(6), 1192-1208.

Naalakkersuisut (2016). Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National sektorplan for turisme 2016–2020.

Rasmussen, M. & Semionsen, J. (2023) Et rekordstort antal krydstogtskibe kommer til Grønland. KNR. Link tilgået 29. maj 2023 her: https://knr.gl/da/ nyheder/et-rekordstort-antal-krydstogtskibekommer-til-groenland

Ren, C., & Hall, D. (2021). Fem årtiers turismeudvikling i Grønland. Selvstændighed, geopolitik og nye paradokser. Samfundsøkonomen, 2021(4), 84-91.

Ren, C. B., & Chimirri, D. (2017). Turismeudvikling i Grønland: Afdækning og inspiration. Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet.

Ren, C. B., & Chimirri, D. (2018). Turisme i Grønland –før, nu og i morgen. Tidsskriftet Grønland, 66(4), 295-302.

Selmer, S. (2023) En kortlægning af den grønlandske krydstogtindustri. Visit Greenland, maj 2023. Link: chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://traveltrade.visitgreenland.com/da/wp-content/uploads/2023/05/ Cruise-report-Kortlaegning-af-den-groenlandske-krydstogtindustri-2023.pdf

Steenholdt, N. C., & Chimirri, D. (2018). Tourism & Quality of Life in Greenland: Exploration through farm stays in South Greenlandic settlements. The Arctic Yearbook, 2018, 123-140.

Visit Greenland (2020) På vej mod mere turisme. Visit Greenlands strategi for markedsføring og markedsudvikling 2021-2024.

Tidsskriftet Grønland 2/2023