16 minute read

Fingeren på pulsen –sundhed og sygdom i Grønland 2022: Nyt tema på polarfronten.dk

Next Article
DATABASEN

DATABASEN

Resum

I oktober 2022 blev der i Nuuk afholdt Nunamed 2022 – en grønlandsk medicinsk konference. Onlinemagasinet Polarfronten samarbejdede med konferencen om at formidle nogle af de resultater, der blev præsenteret på konferencen. Resultatet blev lanceret på polarfronten.dk i april 2023 som et tema med titlen Fingeren på pulsen – sundhed og sygdom i Grønland 2022. De 14 artikler i temaet dækker bredt – fra brug af droner til brunt fedt og diabetes. Tidsskriftet Grønland bringer her introduktionsartiklen til temaet, Et haltende sundhedssystem. Hele temaet kan læses på www.polarfronten.dk/tema-sundhedsygdom-groenland-2022/

Et haltende sundhedssystem

Coronapandemien har ikke overraskende haft en stor indflydelse på det grønlandske sundhedssystem. Overordnet set er sundheden status quo på nogle områder, men lider på andre. Det gør både rekruttering og folks forventninger til sundhedssystemet også. I Polarfrontens artikel i temaet om den grønlandske sundhed tilbage i 2019 fortalte landslægen Henrik L. Hansen, at ”… den generelle helbredstilstand er blevet bedre og hele sundhedsområdet går fremad.” Landslægen nævnte dog også at ”… der er ting, som decideret udvikler sig uhensigtsmæssigt.”

Uffe Wilken er cand. scient. i geokemi og diplomjournalist. Han er redaktør af Tidsskriftet Grønland og magasinet Polarfronten. UW har deltaget i feltarbejde i Grønland som geolog, journalist, formidler og erhvervsdykker.

Hvordan ser det så ud efter et par år med Corona og ved udgangen af 2022? Henrik L. Hansen giver endnu engang en karakteristik af sundhedstilstanden i befolkningen og i sundhedsvæsenet.

Sundhed og social ulighed

Ikke overraskende dukker Corona op som noget af det første, når spørgsmålet drejer sig om sygdom og sundhed i Grønland inden for de seneste par år. Henrik L. Hansen siger: ”Corona har været altdominerende i perioden 2020-2022. Man kan ikke tale om noget, uden at nævne den indflydelse, Corona har haft i den periode på sygdomme. Kigger vi fx på forekomsten af tuberkulose (TB), var der en halvering af tilfældene i 2021, men ser man på, hvor mange man har testet, så er det også ca. en halvering. Så det er nok mere et udtryk for, at aktiviteten på tuberkuloseområdet har været mindre på grund af Corona-relaterede aktiviteter som testning og vaccinationer og andre afledte konsekvenser af pandemien.”

Landslægen fortsætter:

”Der er sket ændringer, men noget man må henregne til følger af Corona, fx nedsat aktivitet på en række områder. Samfundet er nogenlunde gået videre, men der er ikke nogen ændringer i selvmordsforekomsten, og syfilisepidemien har fortsat med at udvikle sig under pandemien. Der er ingen tvivl om, at der er udfordringer mht. cancer, hvor undersøgelsesaktiviteten har været faldende, men igen er det en coronaeffekt. Derfor vil det være svært at argumentere for, at der er sket væsentlige ændringer. Men måske når vi ser på detaljerne i middellevetiderne, så vil de formentlig have udviklet sig nogenlunde upåvirket af Corona, fordi samfundet og velfærden har været uændret.”

”Coronaen har påvirket sundhedsvæsenet, men der er jo denne her diskussion om social og økonomisk ulighed. De nyeste tal fra 2020 viser, at tendensen viser større og større ulighed. Det er et forhold af stor betydning for sundhedsforholdene. Det afspejler også uddannelsesniveauer, og igen er det en af de væsentligste faktorer for sundhedsforholdene. Det ses mht. fattigdomssygdommene som fx TB, hvor Grønland ikke ligger godt. Grønland er rigt og har et højt BNP, men har også en høj TB-forekomst. Det kan blandt andet forklares ved en betydelig ulighed i samfundet.”

”Ellers er det svært at pege på konkrete ting, der har ændret sig. Vi er dog mere udfordret på leverancerne af sundhedsydelser, end vi var for tre år siden.”

Fire fødesteder er et krisesymptom

Netop manglende sundhedsydelser og befolkningens utilfredshed med dem mener Henrik L. Hansen er en central problematik.

Han forklarer:

”Det er symptom på krisen i sundhedsvæsenet, at tre ud af fem sundhedsregioner er uden lægefaglig ledelse. Samtidig er diskussionen i dagspressen om lukning af fødesteder blusset op – fx har fødegangen i Qaqortoq i en periode været lukket. Dvs. at der i en periode var lukket for fødsler i Aasiaat og Qaqortoq, så der kun var fødesteder i Illulissat, Sisimiut, Nuuk og i Østgrønland.”

”Det er et symptom på et system, der har svært ved at få enderne til at hænge sammen. Skal man se en tendens, er der reelt set sket en forværring siden 2019. Ingen havde set, at man måtte lukke for fødslerne i Sydgrønland. Man kan ikke skaffe fagfolk, dvs. man kan ikke opretholde et kirurgisk beredskab til kejsersnit og den slags, og så siger man, at man ikke kan opretholde et fødested.”

”Det er et paradigmeskifte, som er kommet i de rigeste lande i verden og i Grønland, der siger, at man skal have et beredskab, der hvor man har fødsler. Det er vanskeligt at beslutte noget andet, for siger man, at vi har jordemødre og jordemoderledede fødsler, men uden beredskab, så vil man få svært ved at rekruttere jordemødre, fordi de færreste vil være interesseret i at stå alene uden et back-up til at bistå med håndtering af alvorligere komplikationer. For nogle årtier siden havde man jordemødre i hver by og dermed også fødsler og før den tid også i alle bygder. Man kan godt beslutte, at nu vil man have fødsler decentralt – og det er der nogle, der arbejder energisk på – men det bliver svært at rekruttere til det, og kvinderne vil ofte også søge derhen, hvor det faglige niveau er højest.”

Hvis der reelt set kun er fire byer i Grønland, hvor kvinder kan føde, betyder det vel, at fødende kvinder skal transporteres til et af fødestederne? Henrik L. Hansen siger:

”Ja, og det er en kæmpe udfordring, for jo længere væk de bor, jo tidligere skal de rejse.

Samtidig giver det også nogle voldsomme sociale konsekvenser, fordi man aktuelt ikke tilbyder at familien kan rejse med, for man har ingen steder at anbringe dem. Det ville være urealistisk… i forvejen er der ca. 600, der føder om året i Nuuk, fordi alle med en vis risiko bliver visiteret hertil. Og de 300 af dem bor her måske ikke. Så med yderligere 300 familier til at bo her, kommer det ikke umiddelbart til at ske.”

Sygeplejersker er en mangelvare – også i Grønland

Det føromtalte mulige rekrutteringsproblem med jordemødre taler direkte ind i et af de største – måske den største – af de udfordringer, som det grønlandske sundhedsvæsen står over for. Manglende rekruttering af fagpersoner – fra jordemødre til tandlæger, læger og sygeplejersker. Med hensyn til sidstnævnte faggruppe siger landslægen:

”Rekrutteringen har det meget svært, og hvor man selv 25 år efter, at man åbnede sygeplejeuddannelsen, slet ikke er blevet selvforsynende, men blot opretholder status quo. På grund af arbejdsvilkår søger en stor del af sygeplejerskerne væk til andre jobs. De finder andre nicher end lige hospitalet. Der er også en udfordring med rekruttering, når puljen til rekruttering kun vokser lidt, fordi den konkurrerer med flere og flere uddannelser.” (Vedr. rekruttering og fastholdelse se også artiklen ”For få sygeplejersker i det vældige Grønland” i nærværende tema).

”Antallet af grønlændere, der bliver uddannet til tandlæger og læger er også i bedste fald status quo – der kommer måske en til to læger til om året. Der er en meget begrænset vækst, og man er slet ikke nået derhen, man havde forestillet sig. Desuden er hovedparten af læger ikke hjemmehørende i Grønland. Der er næsten ingen faste læger på kysten, som er hjemmehørende, og der er næsten ingen eksempler på læger på kysten – de bliver her i Nuuk. De unge tandlæger bliver i høj grad også i Nuuk.”

Sundhedsforsikringer er et hit Henrik L. Hansen mener, at dele af befolkningen er stærkt utilfreds med, at man ikke får den vare, man gerne vil have, og som man forventer af et europæisk system – dvs. den danske model, der er trukket ned over Grønland. I Danmark er der en behandlingsgaranti, dvs. kan du ikke få din behandling i det offentlige sygehusvæsen, bliver du tilbudt behandling på et af de privatdrevne hospitaler. Desuden har mange firmaer sundhedsforsikringer, hvor medarbejderen kan blive behandlet på et privathospital. Derfor er der et stort boom i sundhedsforsikringer i Grønland, hvor en betydelig del af befolkningen efterhånden har en sundhedsforsikring, som bliver brugt flittigt. Men er der privathospitaler i Grønland? Henrik L. Hansen svarer:

”Nej, folk tager til Danmark. Private og selvstyreejede virksomheder giver dem ofte til deres ansatte og på forskellige niveauer. Det, der ofte er barrieren i det her, er, at patienten rejser ned og får at vide hos en knæspecialist, hvad der skal gøres. Så kommer de tilbage til Grønland og vil have ordnet det. Men ofte er det ikke umiddelbart en mulighed pga. ventelister. Forsikringer til både læge og tandlægesøg er en stigende tendens, så der er et marked for private forsikringer.”

Generalforsamling i Det Grønlandske Selskab

den 13. april 2023

Selskabets generalforsamling blev afholdt 13. april. Generalforsamlingen blev afholdt i henhold til den udsendte dagsorden, der findes på foreningens hjemmeside, www.dgls.dk, hvor ligeledes beretning og regnskab kan findes. Hovedpunkterne fra generalforsamlingen var følgende:

• Foreningens medlemstal er 585, hvilket er en mindre fremgang fra 2021. Set over årene er medlemsantallet meget stabilt, og en lille tilbagegang under Corona er genvundet. Abonnenter på Tidsskriftet Grønland, der ikke også er medlemmer, er 200.

• Årets mødeaktivitet og arrangementer har været rekordstor. Arktisk Festival, som DGS er medarrangør af, trak ligeledes rekord mange gæster, anslået til 3.600 over weekenden. Et betydeligt antal møder har været streamet til medlemmerne, og har således kunnet nå en bredere kreds end de fysiske møder. Et nyt initiativ i form af læseklubber har været velmodtaget og haft venteliste. Det kommende år byder på møder i Aarhus og øget fokus på aktivitet og synlighed i Grønland.

• Tidsskriftet Grønland er udkommet planmæssigt med fire numre. En række bogprojekter er under realisering og kort før generalforsamlingen lanceredes bogen: ”Mit liv i geologiens verden – en grønlandsgeologs erindringer” af Martin Ghisler (se annonce i Tidsskriftet).

• Det reviderede regnskab for 2022 og budget for 2023 blev godkendt sammen med kontingentet for 2024, der indebærer en beskeden kontingentstigning.

• Valg til bestyrelse for to år blev: Peter Normann-Hansen, Henrik Dupont, Naja Mikkelsen, Adam Worm og Josephine Nymand (alle genvalg). Som ny suppleant for to år valgtes

Bonnie Jensen. Bjarne Erbo Grønfeldt og Maria Jensen fratrådte som bestyrelsesmedlem/-suppleant.

• Formanden takkede afslutningsvis de mange udvalgsmedlemmer, der skaber foreningens aktivitet sammen med sekretariatet. En særlig tak til de fonde, der støtter selskabets udgivelser samt konkrete udviklingsprojekter m.m. Uden støtte kunne selskabet ikke formidle viden om Grønland på det nuværende niveau.

Johnny Fredericia Formand.

Om tilmelding og adgang til Det Grønlandske Selskabs arrangementer

Hvis ikke andet er angivet under det enkelte arrangement, er der fri entré for medlemmer af selskabet, og der kræves ingen tilmelding på forhånd. Det gælder også selskabets arrangementer på Nordatlantens Brygge.

Gæster er velkomne til selskabets arrangementer mod betaling af entré. Undtaget herfra er medlemsmøder som generalforsamlingen og lign. Ved arrangementer på Nordatlantens Brygge skal gæster købe billetter via Bryggens hjemmeside.

Ved vores arrangementer på GEUS serverer vi ofte pizza og vin inden foredraget (se pris for dette på www.dgls.dk) for alle – både medlemmer og gæster – og det kræver ingen tilmelding på forhånd.

Vi modtager betaling kontant og på MobilePay, og der betales ved ankomst.

Selskabets arrangementer kan også ses på vores hjemmeside www.dgls.dk, hvor eventuelle ændringer opdateres. Orienter jer gerne her inden besøg. Medlemmer af selskabet modtager også løbende besked om nyheder og ændringer på mail.

Program for efterår/vinter 2023 September

Ruslands interesser og aktiviteter i Arktis – en trussel mod Rigsfællesskabet? Foredrag ved lektor, ph.d.

Jørgen Meedom Staun, Forsvarsakademiet

GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag den 14. september 2023 kl. 18.30-20:00

Foredraget vil bl.a. komme ind på: Ruslands civile interesser og militære opbygning i Arktis, Ruslands strategiske/militære kultur, Rusland og kontinentalsokkelsagen. Vil Rusland handle ensidigt? Er Rusland en (aktuel eller langsigtet) trussel mod Rigsfællesskabet?

Jørgen Meedom Staun har tidligere været Ruslandskorrespondent for Berlingske og er nu forsker og underviser i bl.a. russisk strategisk kultur og Ruslands politik i Arktis. Foredraget vil blive streamet. Der serveres pizza og rødvin fra kl. 17.30. Se pris på www.dgls.dk. Gæster er velkomne mod entré.

Læseklub i Det Grønlandske Selskab i Kraemer Hus

Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 21. september 2023 kl. 18.30-20.30.

Tilmelding påkrævet! Læseklubben, der mødes fast hver tredje torsdag i måneden i Kraemer Hus, er fyldt op. Kontakt sekretariatet på dgls@dgls.dk eller telefon 6160 5331, hvis du ønsker at komme på venteliste eller med på et nyt hold. Læs mere om læseklubben og se læseliste på www.dgls. dk/laeseklubber.

Foredrag KRAEMER HUS

Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, tirsdag d. 26. september 2023 kl. 19.30-21.00 fra geologi, antropologi, klima og jura, strømmer hertil. Det kræver en aktiv indsats at sørge for, at den viden og de resultater, der skabes her, også kommer landets befolkning til gode.

Bemærk foredraget ligger på en tirsdag. Tema endnu ikke fastlagt. Se venligst nyhedsbrevet for september og www.dgls.dk.

Studenterforum DGS. Webinar om ’Arctic Hub’ v. Anna-Sofie Skjervedal Zoom, onsdag d. 27. september 2023 kl. 19.00, tilmelding til dgls@dgls.dk, deltagelse er for alle.

At bidrage til at forskning i større grad er til gavn for Grønland er Arctic Hub’s fornemmeste opgave. Det gør vi blandt andet ved at sætte forskere – lokale som internationale – i kontakt med hinanden, og ved at fortælle den grønlandske befolkning om al den forskning, der foregår i landet."

Deltagelse er gratis og åben for alle med interesse for Grønland og Arktis, og man behøver ikke at være studerende. Seneste tilmelding er onsdag d. 27. september kl. 12 ved at være angivet som ”deltager” under arrangementet på Facebook, hvorefter link til webinaret bliver tilsendt på Messenger. Eller tilmelding på dgls@dgls.dk. Vi gør opmærksom på, at der ikke må optages, deles eller citeres fra webinaret.

ARON årsmøde med udlodning af kunst & oplæg v. Inger Lange

Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 28. september 2023 kl. 19.30-21.00

Årsmøde med forpersonens årsberetning om de aktiviteter, der er foregået i Aron i det forløbne år, og udlodning af indkøbt kunst. Derefter vil Inger Lange fortælle om kurve og andre genstande fremstillet af grønlandsk marehalm, lidt om tilblivelsen af den lille samling, og om ildsjælen i at bevare det gamle håndværk, Gudrun Chemnitz.

Det Grønlandske Selskabs Studenterforum (Studenterforum DGS) inviterer til webinar: "Arctic Hub’s sekretariat har hjemme i Nuuk. Herfra arbejder vi på at bygge bro mellem mennesker, institutioner og lande, der er interesserede og involverede i den forskning, der udføres i Grønland. Grønland oplever en stor og stadigt stigende interesse for at udføre forskning i landet. Forskere indenfor alle forskningsdiscipliner,

Mødedeltagerne er meget velkomne til at medtage egne kurve.

Derefter udlodning blandt dem, der har vist interesse for at deltage.

Efter udlodningen er der traditionen tro socialt samvær, hvor der kan købes øl, vin og vand. Det er muligt på forhånd at bestille smørrebrød. Pris for tre stykker smørrebrød inkl. et glas vin, øl eller vand udgør 50 kr. som betales på mødedagen.

Af hensyn til arrangementets afholdelse bedes tilmelding foretaget senest d.26.09.2023 til e-mailadressen: tinok.birte@gmail.com. I tilmeldingen bedes oplyst, om der ønskes bestilling på smørrebrød.

Oktober

Studenterforum DGS. Foredrag om Ikkasøjlerne i Sydvestgrønland – en enestående søjlehave under vandet med et usædvanligt marint økosystem’ v. Gabrielle Stockmann. Strandgade 102, 1401 København K i Store Mødesal på 2. sal i Det Arktiske Hus, onsdag d. 4. oktober 2023 kl. 16.30. Kun for studerende.

En klynge af op til 20 meter høje mineralsøjler i Ikkafjorden med søpindsvin og kalkrødalger i august 2021 (foto: © Uli Kunz, SUBMARIS).

gennem mineraludfældninger i basalter (Carbfix-projektet). Projektleder på NAPAprojekt (Nordens Institut i Grønland) om ’The Ikaite columns – past and future, and prospects in a changing Arctic’.

Alabama-ekspeditionen: Hvad gjorde de fem andre? v. Ditte Kolbæk. Det Grønlandske Hus Aarhus, Dalgas Avenue 52, 8000 Aarhus C , onsdag d. 4. oktober 2023 kl. 19.30.

Hvorfor findes disse undersøiske mineralsøjler kun i Grønland? Hvorfor er der et så rigt og ekstremt biologisk liv på og i søjlerne? Er disse søjler vitterligt de druknede nordboere, der engang boede i Ikkafjorden? Hvad sker der med søjlerne i et Arktis, der bliver varmere? Og kan søjlerne give os et bud på, hvordan man kan opfange atmosfærisk CO2gas i mineraler?

Foredragsholder er Gabrielle Stockmann, cand.scient. i geologi fra Københavns Universitet med speciale om Ikkasøjlerne, og hvordan de dannes, samt ph.d. fra Islands universitet i geokemi om kuldioxidlagring

Alabama-ekspeditionen rejste til Nordøstgrønland i 1909 med kaptajn Ejnar Mikkelsen som leder af yderligere seks ekspeditionsdeltagere. Ditte Kolbæks morfar, premierløjtnant (senere oberstløjtnant) var en af deltagerne. Foredraget besvarer følgende spørgsmål: Hvor var Alabama, og hvorfor havde Mikkelsen valgt at overvintre der? Hvordan reagerede deltagerne på skibsforliset? Hvordan overlevede de skibsforliset?

Ditte Kolbæk har i 20 år haft en gammel papkasse, der indeholdt en masse hengemte papirer, bl.a. hendes morfars dagbog fra Alabama-ekspeditionen 1909-1910. Ditte Kolbæk er ph.d. og forsker/forfatter om læring. Arbejdet med Alabama-ekspeditionen har således være en slags familiearkæologi.

Grønland beskrevet i Trap fra 1860-2023 v. Niels Elers Koch

GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag d. 12. oktober 2023 kl. 18.30-20.00 indholdet i beskrivelserne. Foredragsholder er chefredaktør, professor, dr.agro., dr.h.c. Niels Elers Koch og foredraget afholdes i samarbejde med Geologisk Forening.

Læseklub i Det Grønlandske Selskab i Kraemer Hus

Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 19. oktober 2023 kl. 18.30-20.30.

Tilmelding påkrævet! Læseklubben, der mødes fast hver tredje torsdag i måneden i Kraemer Hus, er fyldt op. Kontakt sekretariatet på dgls@dgls.dk eller telefon 6160 5331, hvis du ønsker at komme på venteliste eller med på et nyt hold. Læs mere om læseklubben og se læseliste på www.dgls.dk/laeseklubber.

Skolen i Ittoqqortoormiit og indtryk fra klasserejse til Danmark i maj 2023 v. Camilla Fich Andersen

Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, tirsdag d. 24. oktober 2023 kl. 19.30

Ejnar Mikkelsens Skole i Ittoqqortoormiit har 60 elever, fordelt på 1.-9.klassetrin. Skolen og byens nærmeste nabo er Island, og elevernes hverdag består af fangst, leg i sneen og ture med snescooter eller hundeslæde. I maj 2023 var 6. klasse fra i Ittoqqortoormiit på klasserejse til Danmark.

Grønland blev beskrevet på to sider i 1. udgaven af Trap Danmark i 1860, men der var ingen beskrivelser af Grønland i 2.-4. udgaven. En omfattende beskrivelse på 689 sider i 5. udgaven af Trap Danmark i 1970, og i 2022 kom den seneste beskrivelse nu kaldet Trap Grønland på 416 sider skrevet af i alt 87 hovedsagelig grønlandske forskere og eksperter. Den udgave vil i løbet af 2023 også udkomme på grønlandsk, engelsk og digitalt. I foredraget gives en oversigt over arbejdet og

Formålet med rejsen var at give eleverne en egen oplevelse af det danske sprog og den danske kultur, da denne ligger fjernt fra elevernes egen. Særligt gennem samarbejdet med venskabsklassen, Holbæk Real Privatskole, fik eleverne mulighed for at møde dette i øjenhøjde med jævnaldrende. Bemærk foredraget ligger på en tirsdag.

Kunstudvalget ARON. Eigil Knuth: billedhugger, forfatter, Polarforsker.

Kraemer Hus, L.E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 26. oktober 2023 kl.

19.30

Denne aften står i Eigil Knuths navn. I mange år er vi gået igennem forhallen i Kraemer Hus, hvor der står nogle af Knuths skønne buster af østgrønlændere opstillet. Vi samles i forhallen, og Birte Haagen fortæller om Eigil Knuth og tilblivelsen af busterne.

Efterfølgende viser filmfotograf Teit Jørgensen en dokumentar om Eigil Knuth, som Teit har været med til at lave i 2003. Filmens varighed 46 minutter.

Aftenen afsluttes med socialt samvær, hvor der kan købes vin, øl og vand.

November

Studenterforum DGS. Besøg på

Grønlands Repræsentation v. Jens Heinrich og Kim Falck-Petersen.

Grønlands Repræsentation, Strandgade 91, 1401 København K, onsdag d. 1. november 2023 kl. 15.00-16.00. Kun for studerende. Den 1. november 2023 mellem kl. 15-16 vil det være muligt at høre et oplæg om Grønland ved Grønlands Repræsentation, som

Repræsentationschef Jens Heinrich og Kursusleder Kim Falck-Petersen vil holde. Der vil efterfølgende være dialog mellem deltagerne fra Det Grønlandske Selskabs Studenterforum og Repræsentationschefen Jens Heinrich.

Oplægget kommer til at omhandle Repræsentationens arbejdsopgaver, samt Naalakkersuisuts formål med Repræsentationerne, Grønlands historie og politiske udvikling, nutidens Grønland, og om arbejdsmuligheder i Grønland, og hvilke hensyn, man burde være opmærksom på, når man starter med at arbejde i Grønland.

© Grønlands Repræsentation

Forfatningskommissionens betænkning med udkast til forfatning for Grønland ved MF Aaja Chemnitz (Inuit Ataqatigiit) og chefredaktør Martin Krasnik, Weekendavisen

GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag d. 9. november 2023 kl. 18.30-20.30

I maj måned 2023 barslede forfatningskommissionen med det længe ventede udkast til en forfatning, som skal gælde for et selvstændigt

Der serveres pizza og rødvin fra kl. 17.30. Se pris på www.dgls.dk. Gæster er velkomne mod entré.

Læseklub i Det Grønlandske Selskab i Kraemer Hus

Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 16. november 2023 kl. 18.30 – 20.30.

Tilmelding påkrævet! Læseklubben der mødes fast hver tredje torsdag i måneden i Kraemer Hus er fyldt op. Kontakt sekretariatet på dgls@dgls.dk eller telefon 6160 5331, hvis du ønsker at komme på venteliste eller med på et nyt hold. Læs mere om læseklubben og se læseliste på www.dgls. dk/laeseklubber.

Foredrag KRAEMER HUS

Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 23. november 2023 kl. 19.30-21.00

Tema endnu ikke fastlagt. Se venligst www. dgls.dk. Gæster er velkomne mod entré.

Studenterforum DGS. Foredrag om mental sundhed og selvmord i Grønland v. Ivalu Katajavaara Seidler.

Grønland. Forslaget behandles i efteråret af det grønlandske landsting (Inatsisartut), og oplæggene vil omhandle udkastets forhistorie, indhold og den debat, der efterfølgende har været i Danmark og Grønland og de beslutninger, som Inatsisartut i den anledning har taget. Der bliver lejlighed til at stille spørgsmål til oplægsholderne.

Udkastet til forfatning er en del af forfatningskommissionens betænkning, som ligger her: https://knr.gl/files/2023-04/ BETAENKNING-Forfatningskommissionenmarts-2023-compressed.pdf . Udkastet fylder 18 ikke-tæt skrevne sider (på dansk), og deltagerne opfordres til at orientere sig i dokumentet forud for mødet.

Strandgade 102, 1401 København K i Store Mødesal på 2. sal i Det Arktiske Hus, onsdag d. 29. november 2023 kl. 16.30. Kun for studerende Hvorfor oplever man så mange selvmord i Grønland, og hvordan har antallet af selvmord udviklet sig siden man så en stigning i 1960’erne og 70’erne? Hvordan står det til med den mentale sundhed blandt de unge? Hvad beskytter mod selvmord, og hvad øger risikoen? Mit oplæg vil på baggrund af forskningslitteraturen, spørgeskemaundersøgelser og registre, komme med svar på disse spørgsmål, og sætte selvmordsproblematikken i Grønland ind i en større forklaringsramme. De resultater, som jeg præsenterer, kommer fra mit mangeårige arbejde med forskning i mental sundhed og unge i Grønland, og særlig fra min ph.d.-forskning.

Ivalu Katajavaara Seidler er ph.d.-studerende ved Center for Folkesundhed i Grønland, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Center for Natur og Sundhed, Ilisimatusarfik.

Kunstudvalget ARON

Kraemer Hus, L.E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 30. november 2023 kl.

19.30

Tema endnu ikke fastlagt. Se venligst nyhedsbrevet for oktober og www.dgls.dk.

December

Foredrag GEUS

GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag d. 14. december 2023 kl. 18.30-20.00

Tema endnu ikke fastlagt. Se venligst www. dgls.dk. Der serveres pizza og rødvin fra kl. 17.30. Se pris på www.dgls.dk. Gæster er velkomne mod entré.

Foredrag KRAEMER HUS

Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, tirsdag d. 19. december 2023 kl. 19.30-21.00

Bemærk foredraget ligger på en tirsdag. Tema endnu ikke fastlagt. Se venligst www. dgls.dk. Gæster er velkomne mod entré.

This article is from: