Tidsskriftet Grønland nr. 2, juni 2023

DATABASEN

- en database som præsenterer stednavne, der er afsat på kort over (dele af) Østgrønland tilbage fra de allerførste kortlægninger til nutidens autoriserede stednavne. Databasen er udarbejdet af Jan Løve, som også løbende foretager opdateringer. Databasen er åben for all e på: www.arktiskinstitut.dk – fortsæt via menuen i venstre side til: ’Østgrønlandske Stednavne’.

Kortet til højre er fra 1930 og udgivet af Geodatastyrelsen (Arktisk Institut, K0072-006).

Tegningen herover er udført af Carl Hartvig Ryder i 1892, hvor bl.a. fjorden Scoresby Sund blev kortlagt (Arktisk Institut, G0281-017).

KONTAKT: Arktisk Institut, Strandgade 102, 1401 København K 3231 5050 / arktisk@arktisk.dk

INDHOLD

TIDSSKRIFTET GRØNLAND

Udgives af Det Grønlandske Selskab

L.E. Bruunsvej 10

2920 Charlottenlund

Telefon 6160 5331. dgls@dgls.dk

www.dgls.dk

www.dgls.dk/tidsskriftet-gronland/

SE nr. 19 04 29 28

Spar Nord: 6506 - 3062474369

IBAN: DK 4965 0630 6247 4369

SWIFT/BIC: SPNODK22

Redaktion

Uffe Wilken

Det Grønlandske Selskab Telefon 3177 2016. uw@dgls.dk

De i artiklerne fremsatte synspunkter er forfatternes egne – og står i alle tilfælde for forfatterens eget ansvar.

Redaktionelle synspunkter i tidsskriftet dækker ikke nødvendigvis i alle tilfælde Det Grønlandske Selskabs synspunkter.

Eftertryk i uddrag er tilladt med kildeangivelse.

ISSN 0017-4556

Tidsskriftet Grønland er udgivet med støtte fra bl.a.

Augustinus Fonden, Aase og

Jørgen Münters Fond, Kong

Christian Den Tiendes Fond, og Carlsen-Langes Legatstiftelse.

Grafisk udformning

Uffe Wilken

Tryk

Narayana Press

Forsidebillede: Trofæjagt i Sydgrønland – et eksempel på nicheturisme (arkivfoto: Uffe Wilken).

66

CARINA REN: Grønlandsk turisme ved en korsvej? Tre scenarier for fremtidens udvikling

75 SUSANNE HOUD: Fødsler i Østgrønland

84 EMIL ANDERSEN, RASMUS VOSS OG PANINNGUAQ

BOASSEN: Kannoktok, Konge Innugle! To grønlandsk-danske hyldestdigte fra 1729 *

102 JUAAKA LYBERTH: Kommentar: Spiralsagen

109 UFFE WILKEN: Fingeren på pulsen – sundhed og sygdom i Grønland 2022: Nyt tema på polarfronten.dk

112 MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB

FAGFÆLLEBEDØMTE ARTIKLER ER MÆRKET MED EN *

AF CARINA REN

Grønlandsk turisme ved en korsvej? Tre scenarier for fremtidens udvikling

RESUMÉ

I 2018 blev der på baggrund af den nationale konference Towards More Tourism for turismeaktører i Grønland udformet en række anbefalinger, der igennem den senere nationale turismestrategi i de efterfølgende år satte tonen for turismeudviklingen i Grønland. Nu er strategien nær udløbet, og behovet stigende for nye visioner og en bred offentlig samtale om turismeudvikling i kølvandet på corona og med udsigt til nye lufthavne. Med udgangspunkt i ’den svære toer’ – turismekonferencen Towards Better Tourism afholdt i 2023 i Nuuk, undersøges den ændrede politiske forståelse af turisme i Grønland fra tiden fra 2018 til i dag: Fra anskuelse af turisme som erhverv, til social kraft og til redskab for en bredere samfundsudvikling. Med udgangspunkt i den nuværende usikkerhed i den grønlandske turismesektor omkring turismens vækst på længere sigt præsenteres tre udviklingsscenarier for turisme i Grønland. Sidst i artiklen adresseres nogle af de ’elefanter i rummet’, som konferencen blotlagde, for til sidst at diskutere, hvordan flere turismeformer fremadrettet kan balanceres til gavn for Grønland.

Introduktion

Korsvejen er en megen brugt, men måske også noget slidt, metafor for at betegne et afgørende tidspunkt i tid og sted forud for en radikal forandring eller transformation.

Carina Ren er ph.d., lektor og leder af AAU Arctic på Aalborg Universitet. Carina har i en årrække forsket i arktiske samfundsforhold med særligt fokus på turismeudvikling. En gennemgående interesse er, hvorledes turismen kan styrkes gennem læring og videndeling på tværs af arktiske destinationer. I øjeblikket kigger hun nærmere på krydstogtturisme og deres impact i arktiske havnesamfund i projektet Sustainable Arctic Cruise Communities, og hvorledes turismeudvikling spiller sammen med klima- og miljøforandringer i arktiske fjordsystemer i projektet FACE-IT.

Alligevel er det helt på sin plads at benytte netop dette billede på at beskrive, hvor Grønlands turisme i øjeblikket befinder sig. Kigger vi tilbage på 2020 og 2021 stod den internationale turisme praktisk talt stille som følge af en hård coronanedlukning og nu, kun ganske få år senere, ser Grønland efter et rekordår i 2022 målt på antal af overnatninger frem til endnu flere turister, særligt på grund af krydstogter (Rasmussen & Semionsen, 2023). Indenfor de næste to-tre år kan Grønland desuden se frem til en endnu stærkere stigning af besøgende udefra,

når først lufthavnen i Nuuk, siden Ilulissat og til sidste Qaqortoq åbner op for nye lufthavne. De to første for international beflyvning på landingsbaner af 2.200 meter og i Qaqortoq med beflyvning af regional karakter (eksempelvis fra Island) med sine 1.500 meter.

Så hvor er Grønland på vej hen som turistdestination? Dette spørgsmål blev stillet i et bredere, nationalt forum i 2018, hvor Visit Greenland og Air Greenland for første gang inviterede den grønlandske turismesektor til at deltage i tre dages konference, Towards more Tourism (TMT), med fokus på netop dette spørgsmål. Konferencen med 137 deltagere, der dengang blev omdrejningspunkt for artikelen Turisme i Grønland – før, nu og i morgen i Tidsskriftet Grønland (Ren & Chimirri, 2018), blev et vigtigt skridt i en udvikling, der havde til formål tydeligere at tegne Grønland som en såkaldt adventure destination for turister med interesse for natur, kultur og lokale, bæredygtige oplevelser i en ung, moderne arktisk (desti)nation.

På trods af mange gode, fælles fodslag var konferencen også med til at tydeliggøre, at Grønland som turistdestination stod overfor en række store udfordringer omkring manglende arbejdskraft, skalering, iværksætteri, produktudvikling, markedsføring og ikke mindst infrastruktur. Med infrastruktur var der nu ikke længere kun tale om udbygning af lufthavne eller havne for at komme relativt nemt fra A til B for en rimelig pris, som man i den første nationale sektorplan for turisme Turismeudvikling i Grønland – Hvad skal der til? (Naalakkersuitsut, 2016) havde lagt på til. Nu var fokus også lagt på destinationsniveau og mikroinfrastruktur, og på hvorledes turister kunne opholde sig, fordeles og færdes uden gnidninger på destinationen ved hjælp af skiltning, stisystemer, skraldespande og toiletter Der var med andre ord noget at gribe fat om for at realisere nogle af de 11 anbefalinger (se figur 1), som blev formuleret under konferencen, og som senere blev en af grundstenene i Visit Greenlands strategi, På vej mod mere turisme 2021-2024 (Visit Greenland, 2020).

Nu er strategien snart udløbet, og behovet for nye visioner og en fornyet offentlig samtale hér fem år efter TMT-konferencen trænger sig på i kølvandet på corona og med udsigt til nye lufthavne. Med udgangspunkt i ’den svære toer’ – den i april 2023 afholdte turismekonference Towards Better Tourism (TBT) – tager jeg i nærværende artikel bestik af, hvordan synet på turismen og dens formål har bevæget sig siden 2018, hvordan den grønlandske turismesektor lige nu ser udviklingen på længere sigt og hvilke udviklingsscenarier, vi kan forestille os for turisme i Grønland i årene fremover.

Fra mere til bedre

Navneskiftet fra Towards More Tourism (TMT) til Towards Better Tourism (TBT) for den anden nationale turismekonference afholdt i Nuuk i april 2023 signalerer på flere måder, hvorledes synet på turisme i Grønland har ændret sig. For det første peger skiftet fra ’mere’ til ’bedre’ helt konkret på en øget erkendelse af, at mere turisme ikke i sig selv er godt og at en kvantitativ, såkaldt ’head on beds’tilgang til at udvikle og måle turisme kun udgør en begrænset målestok i arbejdet for at sikre en langsigtet og hermed økonomisk og socialt bæredygtig turismeudvikling. Et eksempel på turismepolitisk volumetænkning har vi set indenfor krydstogtområdet, hvor Selvstyret i 2016 omlagde passagerskatter på krydstogtområdet i et forsøg på at forbedre sin konkurrenceevne med andre arktiske destinationer. Ændringen betød en afløsning af den daværende passagerafgift, den såkaldte ’pax tax’, på 525 kroner per unik passager til en tonnageafgift på 1,10 krone per bruttoton (Selmer, 2023). Modellen betød en favorisering af større skibe og hermed et større antal turister fremfor de mindre ekspeditionskrydstogtsskibe (max 500 passagerer).

I dag er volumetænkning erstattet – i de mindste delvist – af et andet syn, hvor Visit Greenland fra 2023 eksempelvis helt har afstået fra at markedsføre Grønland som

Figur 1. Anbefalinger fra TMT, 2018 (credit: Visit Greenland).

Før TMT (før 2018) Fra TMT til TBT (2018-2023) Efter TBT (Fremtiden)

Mere turisme – kvantitet Kvantitet og mere kvalitet Kvalitet og lokal værdiskabelse

Infrastruktur + branding Branding + destinations- & produktudvikling

Stedsudvikling + ejerskab (rammevilkår og skatter)

Turisme som erhverv Turisme som social kraft Turisme som redskab

Figur 2: Synet på turisme og det primære udviklingsfokus før 2018, mellem 2018-2023 og fremmadrettet.

konventionel krydstogtdestination. Begrundelsen for dette skifte, der også snarligt forventes at afspejle sig i en ny beskatningsmodel, er, at det ikke er antallet af krydstogtskibe og -turister, der skal øges, men snarere den type af krydstogtturister, der spenderer mest, bruger længst tid og gerne vender tilbage til Grønland.

Skiftet fra ’mere’ til ’bedre’ turisme indikerer for det andet en ændret forståelse af turismens bredere samfundsmæssige implikationer, herunder potentialet i relation til stedsudvikling, erhvervets sociale ansvar og risici forbundet med en geografisk og social skæv turismeudvikling. Den politiske anerkendelse af turismens ’sociale kraft’ (Higgins-Desbiolles 2010) stod i høj grad klart i de politiske taler, som blev givet under TBT-konferencen, hvor både Erik Jensen, Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur og Vivian Motzfeldt, Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel fremhævede turismens rolle og forbindelse til en bredere grønlandsk udvikling med udgangspunkt i befolkningens ønsker. For begges vedkommende var det således tydeligt, at turismen ikke kun var en industri med sin egen indre vækstlogik, men også et politisk og strategisk redskab til at forbedre såvel national som lokal økonomi, livskvalitet og sammenhængskraft.

I grove træk ser vi således et skifte fra en kvantitativt til en kvalitativ turismeforståelse med fokus på den rette gæst, samt som et næste skridt og ansporet af TBT-konferencen en forstærket opmærksomhed på lokal

værdiforankring og grønlandsk forankret ejerskab (figur 2). I denne proces er turisme gået fra at være blevet anskuet som et erhverv i smal, økonomisk forstand over turisme som en social kraft, der også påvirker steder, mennesker og kultur til turisme som redskab for økonomisk, social og (geo)politisk transformation.

En usikker turismefremtid Én ting er den måde, turismen anskues på, og hvorledes turismepolitikker derudfra udvikles. En anden er, hvorledes man i årene fremover forestiller sig dens udvikling. Som tidligere nævnt forventes to internationale og en regional lufthavn at åbne i Grønland indenfor de næste par år. Men udover bedre landingsbaner og potentielt bedre forbindelser, hvad betyder det konkret for rutebeflyvningen til, fra og internt i Grønland? Dette spørgsmål står de facto ubesvaret. Oven i dette ubesvarede spørgsmål ved ingen endnu, om landingsbanerne også vil føre til øget turisme.

Under konferencen blev deltagerne som optakt til en debat mellem repræsentanter for Kalaallit Airports, Air Greenland og Arctic Umiaq Line bedt om dele hvor mange turister, de forestillede sig, der ville komme til Grønland om fem år, velvidende at der i 2022 fløj 86.000 til og fra Grønland. Deltagerne kunne vælge at give bud fra 150.000 (hvilket 54% gjorde), over 200.000 (36%) ti l over 350.000 (11%). De afgivne bud indikerer, at flere måske gerne havde sat deres bud endnu lavere, hvis det havde været

en mulighed – og stod i grel kontrast til svaret fra Arctic Umiaq Lines direktør, der fra scenen udbrød, at man burde sigte endnu højere mod de 500.000.

Det brede spænd i konferencedeltagernes syn på fremtidens besøgstal viser i al sin tydelighed, at selv ikke eksperter, der til dagligt arbejder i hjertet af grønlandsk turisme, reelt ved, hvor erhvervet står om fem år. Ikke desto mindre er der god grund til at overveje mulige scenarier for udviklingen på den baggrund at kunne sætte gang i den brede, nationale samtale om, hvad man i Grønland vil med og ønsker af turismen. Så hvilke scenarier kunne man eventuelt arbejde med? Nedenstående bud på fremtidige turismescenarier bygger videre på turismeaktiviteter, der allerede finder sted og er dokumenteret i Grønland (Ren & Chimirri 2017).

Tre scenarier for udvikling

Skalerbar turisme

De tre kommende lufthavne peger alene i kraft af deres størrelse og de betragtelige investeringer, som er postet i dem, på en skalering af turisme i Grønland fremover. Skalering vil sikre et erhverv, der er økonomisk robust og rentabelt. For mange operatører, der i dag arbejder i ofte små virksomheder, måske kun dele af året og muligvis med andre jobs som biindtægt, er dette i dag ikke en realitet. For dem, for guider og for en række andre medarbejdere i turisme- og serviceindustrien vil en skalering betyde en mere fast og sikker indtægt og levevej. Selvom mange – også på TBT-konferencen – eksplicit talte imod masseturisme, eksisterer der således et fremtidsscenarie for skalerbar turisme.

I et sådant scenarie ser vi mere beflyvning samt flere og større krydstogtskibe med såkaldt turn-around (hvor gæster skifter fra fly til skib eller omvendt) i Nuuk og Ilulissat. Dette skaber behov for øget overnatningskapacitet i form af hoteller, hytter samt AirBnB eller andre

Tidsskriftet Grønland 2/2023

lokale udlejningsmuligheder, eventuelt tilkoblet globale, online udlejningsplatforme. Flere og større turprodukter bliver mulige og nødvendige, hvilket igen afstedkommer behovet for flere, også udenlandske ansatte i højsæsonen og muligvis også året rundt samt flere investeringer, også fra udenlandske investorer. En sådan udvikling vil formodes at presse små lokalsamfund foruden det sårbare arktiske miljø.

I dette scenarie har faste rammebetingelser stor betydning for at tiltrække globale aktører. Muligheden for at tiltrække og fastholde kvalificeret, stabil arbejdskraft vil være af central betydning. Til sidst vil prismæssigt konkurrencedygtige og genkendelige ’arktiske’ produkter og oplevelser såsom hvalsafari eller nordlysspotting være afgørende for at tiltrække turister på et internationalt marked gennem effektiv markedsføring.

Nicheturisme

Et andet muligt scenarie for turismeudvikling i Grønland er nicheturisme, der er karakteriseret ved et højt prisniveau for et eksklusivt produkt og som baserer sig på den videre udvikling af nogle af de højt specialiserede oplevelser, der i stigende grad udbydes i Grønland. Eksempler på sådanne produkter ses hos grønlandske operatører såsom glamping-virksomheden Nomad Greenland eller udenlandske virksomheder, f.eks. ekspeditionskrydstogtselskaber som Le Ponant og Quark Expeditions. Nichescenariet er baseret på fremskrivningen af en mere begrænset stigning af turister, der til gengæld søger mere eksklusive og unikke oplevelser.

Et eksempel på et innovativt nicheprodukt i verdensklasse er Koks, den færøske restaurant, der som ‘pop-up’ i sommeren 2022 og 2023 tilbyder gourmetmad i Michelin-klassen til gæsterne på den eksklusive og (gennem Greenland Travel) selvstyreejede Ilimanaq Lodge. Sådanne high-end produkter forudsætter ofte et komplekst og koordineret samspil mellem

CARINA

Trofæjagt i Sydgrønland – et eksempel på nicheturisme (arkivfoto: Uffe Wilken).

en lang række lokale og eksterne aktører og samarbejdspartnere. På grund af det høje prisleje og følgende forventningsfulde og ofte forvænte kunder kræver denne type turisme også et højt videns-, innovations- og specialiseringsniveau. Som en operatør udtaler det, duer det ikke at have glemt vinen, når man først breder gæstens rensdyrskind ud foran bålet ved luksusteltet i fjorden!

Fordelen ved nicheturismescenarier er, at antallet af turister er begrænset og således ikke presser lokalsamfund og natur på samme måde som masseturisme, mens indtjeningen stadig opretholdes. Imidlertid vil værdiskabelsen primært ske hos dem, hvis formål det er at skabe, skræddersy og markedsføre højt specialiserede produkter til smalle og helt bestemte turistsegmenter, hvilket i de fleste tilfælde vil gå mindre lokale operatører forbi. Nicheturisme risikerer derfor at udvikle sig til en ’turistboble’, hvor luksusturister får adgang til helt unikke oplevelser, der ligger langt fra de lokales hverdag og ikke bidrager positivt til denne.

Lokalturisme

Et sidste scenarie, der tager højde for flere af disse sociale skævvridninger, er lokalturisme – på engelsk kaldet community-based tourism. Denne type af turisme kendes allerede mange steder i Grønland og er karakteriseret ved en bottom-up tilgang til erhvervsudvikling, hvor enkeltindivider eller mindre grupper går sammen og skaber turismeprodukter med udgangspunkt i lokale kulturelle eller stedlige ressourcer. Eksempler på sådanne produkter er sejl-, fiske-, hundeslæde- eller vandreture, kaffemik eller salg af egne kunsthåndværksprodukter.

Fordelen med lokalturisme er, at barriererne for at opstarte sin forretning er lave. Oftest kræves kun ganske få investeringer for at sætte gang i en lokal turismeaktivitet. Derudover vil produkterne ofte ligge meget tæt op af aktiviteter, som iværksætteren selv udfolder som del af sit arbejds- eller fritidsliv, hvorfor de ofte indenfor turismeforskningen betegnes

Tidsskriftet Grønland 2/2023

som livsstilsentreprenører. Dette giver ofte turismeproduktet en høj oplevet autenticitet for gæsten og en dyb meningsfuldhed for iværksætteren.

Fordi produktet i sagens natur er baseret på lokale ressourcer, er miljømæssig og social bæredygtighed i højsædet i denne type af produkter. Værdiskabelsen beholdes lokalt og nogle af produkterne, såsom kunsthåndværk, udvikling af lokale fødevarer eller caféer, kommer også lokale til gode og kan derved være med til at højne livskvaliteten (Steenholdt & Chimirri 2018). Ofte oplever operatører dog, at det er svært at tiltrække en kritisk masse til at skabe et solidt indtægtsgrundlag udenfor den korte højsæson og på grund af manglende kompetencer og innovationskraft vil markedsføring og produktudvikling ofte halte. Manglende certificering, f.eks. på sikkerhedsområdet, kan også være en barriere for samarbejde med større rejsebureauer. Sidst, men ikke mindst, drives sådanne mindre virksomheder ofte af ildsjæle, der formår at samle energi og ressourcer. Dette kan fungere glimrende, men er også skrøbeligt i tilfælde af sygdom eller fraflytning.

Formålet med at fremskrive scenarierne er ikke at fremhæve ét fremfor andre eller at vælge imellem dem – faktisk sameksisterer mindre udgaver af alle scenarierne allerede fra lufthavns- og havneudvidelser, over eksklusive turoplevelser til mindre, lokale turismeiværksættere. Som påvist findes der ikke ét scenarie, hvorigennem alt kan ’fikses’, eller hvor der uden negative effekter for lokalsamfund og miljø kan skabes en betydelig økonomisk indkomst. Der vil i alle scenarierne være tale om at foretage prioritering og vægtninger. Hensigten med at opstille scenarierne er derfor snarere at vise, hvilke økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, scenarierne har for Grønland og for lokale destinationer, og på den baggrund diskutere hvilke scenarier, der er ønskværdige for lokalbefolkningen, erhvervet og politikere. Men som det

CARINA REN

også var tydeligt på TBT, er spørgsmålet på dette langt fra afklaret.

Elefanterne i turismerummet

Som nævnt af direktøren for Visit Greenland, Anne Nivíka Grødem, kan de grønlandske turismeaktører ikke blive enige om alt, men de kan dog blive enige om noget. Det var dette ’noget’, som konferencen forsøgte at indkredse igennem drøftelser af fordele og muligheder, ulemper og paradokser, kompromiser, prioriteringer og fælles veje videre. Som del af konferenceprogrammet var der på TBT indlagt en øvelse om ’elefanterne i rummet’, hvor deltagere fik lejlighed til at adressere deres bekymringer og de svære emner om den nuværende og fremtidige situation for den grønlandske turisme.

Ved hjælp af det elektroniske facilitereringsredskab Menti blev der på fem minutter samlet og på storskærme i rummet delt 114 elefanter, hvilket i første omgang viste, at der generelt er rigeligt med bekymringer om og i turismeerhvervet. Ud fra de delte ’elefanter’ stod det klart, at manglende sikring af lokalt ejerskab mod de udenlandske operatører fyldte meget, ligesom infrastrukturen, særligt vægtning mellem lufthavnsbyerne Nuuk og Ilulissat og andre destinationer. Uklare rammevilkår, lavt serviceniveau og manglende uddannelser og arbejdskraft blev også taget op ligesom konkurrenceforholdet mellem mindre private og offentlige aktører dominerede. Med de to konferencer Towards More tourism (2018) og Towards Better Tourism (2023)

Hvor er turisme i Grønland på vej hen fremover? (foto: Carina Ren).

som fikspunkter for analysen viser denne artikel, hvorledes den politiske forståelse af og arbejdet med turisme i Grønland indenfor en ganske kort årrække i bemærkelsesværdig grad er ekspanderet. På under et årti er man politisk gået fra en tænkning, hvor formålet med turismeudviklingspolitikker var at stimulere mere kvantitet til en mere sofistikeret forståelse. I sin vægtning og strategiske prioriteringer er man gået fra hovedsageligt at fokusere på øget volumen gennem markedsføring og infrastruktur, til at inkludere mere destinations- og produktudvikling for adventureturisme og i stigende grad også et bredere syn på turisme som redskab for regional udvikling og lokalt ejerskab.

Skiftet fra en smal økonomisk tænkning til en mere værdibaseret forståelse betyder dog også, at emnet politisk set er blevet mere sprængfarligt. Efter tre dage med workshops og debatter og med indsigter fra alle dele af erhvervet og fra internationale cases og aktører stod det klart, at der på trods af – eller måske netop på grund af – den mere komplekse forståelse for turisme stadig mangler fælles fodslag omkring, hvem der skal investere i, arbejde for og eje Grønlands turismevirksomheder fremover. Scenarierne peger dog også på, at korsvejsmetaforen for grønlandsk turisme ikke kun handler om at vælge A, B eller C, men at vi i årene fremover vil se både opskalerede, eksklusive og lokalbaserede turismeformer sætte deres præg på og på forskellig vis bidrage til Grønland som turistdestination – enten i samdrægtighed eller i konflikt. Og måske er det netop balancegang mellem disse forskellige turismeformer, der vil afgøre om turisme fremover vil blive til gavn for Grønland.

Litteraturliste

Higgins-Desbiolles, F. (2006). More than an “industry”: The forgotten power of tourism as a social force. Tourism management, 27(6), 1192-1208.

Naalakkersuisut (2016). Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National sektorplan for turisme 2016–2020.

Rasmussen, M. & Semionsen, J. (2023) Et rekordstort antal krydstogtskibe kommer til Grønland. KNR. Link tilgået 29. maj 2023 her: https://knr.gl/da/ nyheder/et-rekordstort-antal-krydstogtskibekommer-til-groenland

Ren, C., & Hall, D. (2021). Fem årtiers turismeudvikling i Grønland. Selvstændighed, geopolitik og nye paradokser. Samfundsøkonomen, 2021(4), 84-91.

Ren, C. B., & Chimirri, D. (2017). Turismeudvikling i Grønland: Afdækning og inspiration. Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet.

Ren, C. B., & Chimirri, D. (2018). Turisme i Grønland –før, nu og i morgen. Tidsskriftet Grønland, 66(4), 295-302.

Selmer, S. (2023) En kortlægning af den grønlandske krydstogtindustri. Visit Greenland, maj 2023. Link: chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://traveltrade.visitgreenland.com/da/wp-content/uploads/2023/05/ Cruise-report-Kortlaegning-af-den-groenlandske-krydstogtindustri-2023.pdf

Steenholdt, N. C., & Chimirri, D. (2018). Tourism & Quality of Life in Greenland: Exploration through farm stays in South Greenlandic settlements. The Arctic Yearbook, 2018, 123-140.

Visit Greenland (2020) På vej mod mere turisme. Visit Greenlands strategi for markedsføring og markedsudvikling 2021-2024.

Tidsskriftet Grønland 2/2023

Fingeren på pulsen –sundhed og sygdom i Grønland 2022: Nyt tema på polarfronten.dk

RESUMÉ

I oktober 2022 blev der i Nuuk afholdt Nunamed 2022 – en grønlandsk medicinsk konference. Onlinemagasinet Polarfronten samarbejdede med konferencen om at formidle nogle af de resultater, der blev præsenteret på konferencen. Resultatet blev lanceret på polarfronten.dk i april 2023 som et tema med titlen Fingeren på pulsen – sundhed og sygdom i Grønland 2022. De 14 artikler i temaet dækker bredt – fra brug af droner til brunt fedt og diabetes. Tidsskriftet Grønland bringer her introduktionsartiklen til temaet, Et haltende sundhedssystem. Hele temaet kan læses på www.polarfronten.dk/tema-sundhedsygdom-groenland-2022/

Et haltende sundhedssystem

Coronapandemien har ikke overraskende haft en stor indflydelse på det grønlandske sundhedssystem. Overordnet set er sundheden status quo på nogle områder, men lider på andre. Det gør både rekruttering og folks forventninger til sundhedssystemet også. I Polarfrontens artikel i temaet om den grønlandske sundhed tilbage i 2019 fortalte landslægen Henrik L. Hansen, at ”… den generelle helbredstilstand er blevet bedre

Uffe Wilken er cand. scient. i geokemi og diplomjournalist. Han er redaktør af Tidsskriftet Grønland og magasinet Polarfronten. UW har deltaget i feltarbejde i Grønland som geolog, journalist, formidler og erhvervsdykker.

og hele sundhedsområdet går fremad.” Landslægen nævnte dog også at ”… der er ting, som decideret udvikler sig uhensigtsmæssigt.”

Hvordan ser det så ud efter et par år med Corona og ved udgangen af 2022? Henrik L. Hansen giver endnu engang en karakteristik af sundhedstilstanden i befolkningen og i sundhedsvæsenet.

Sundhed og social ulighed

Ikke overraskende dukker Corona op som noget af det første, når spørgsmålet drejer sig om sygdom og sundhed i Grønland inden for de seneste par år. Henrik L. Hansen siger: ”Corona har været altdominerende i perioden 2020-2022. Man kan ikke tale om noget, uden at nævne den indflydelse, Corona har haft i den periode på sygdomme. Kigger vi fx på forekomsten af tuberkulose (TB), var der

AF UFFE WILKEN

en halvering af tilfældene i 2021, men ser man på, hvor mange man har testet, så er det også ca. en halvering. Så det er nok mere et udtryk for, at aktiviteten på tuberkuloseområdet har været mindre på grund af Corona-relaterede aktiviteter som testning og vaccinationer og andre afledte konsekvenser af pandemien.”

Landslægen fortsætter:

”Der er sket ændringer, men noget man må henregne til følger af Corona, fx nedsat aktivitet på en række områder. Samfundet er nogenlunde gået videre, men der er ikke nogen ændringer i selvmordsforekomsten, og syfilisepidemien har fortsat med at udvikle sig under pandemien. Der er ingen tvivl om, at der er udfordringer mht. cancer, hvor undersøgelsesaktiviteten har været faldende, men igen er det en coronaeffekt. Derfor vil det være svært at argumentere for, at der er sket væsentlige ændringer. Men måske når vi ser på detaljerne i middellevetiderne, så vil de formentlig have udviklet sig nogenlunde upåvirket af Corona, fordi samfundet og velfærden har været uændret.”

”Coronaen har påvirket sundhedsvæsenet, men der er jo denne her diskussion om social og økonomisk ulighed. De nyeste tal fra 2020 viser, at tendensen viser større og større ulighed. Det er et forhold af stor betydning for sundhedsforholdene. Det afspejler også uddannelsesniveauer, og igen er det en af de væsentligste faktorer for sundhedsforholdene. Det ses mht. fattigdomssygdommene som fx TB, hvor Grønland ikke ligger godt. Grønland er rigt og har et højt BNP, men har også en høj TB-forekomst. Det kan blandt andet forklares ved en betydelig ulighed i samfundet.”

”Ellers er det svært at pege på konkrete ting, der har ændret sig. Vi er dog mere udfordret på leverancerne af sundhedsydelser, end vi var for tre år siden.”

Fire fødesteder er et krisesymptom

Netop manglende sundhedsydelser og befolkningens utilfredshed med dem mener Henrik L. Hansen er en central problematik.

Han forklarer:

”Det er symptom på krisen i sundhedsvæsenet, at tre ud af fem sundhedsregioner er uden lægefaglig ledelse. Samtidig er diskussionen i dagspressen om lukning af fødesteder blusset op – fx har fødegangen i Qaqortoq i en periode været lukket. Dvs. at der i en periode var lukket for fødsler i Aasiaat og Qaqortoq, så der kun var fødesteder i Illulissat, Sisimiut, Nuuk og i Østgrønland.”

”Det er et symptom på et system, der har svært ved at få enderne til at hænge sammen. Skal man se en tendens, er der reelt set sket en forværring siden 2019. Ingen havde set, at man måtte lukke for fødslerne i Sydgrønland. Man kan ikke skaffe fagfolk, dvs. man kan ikke opretholde et kirurgisk beredskab til kejsersnit og den slags, og så siger man, at man ikke kan opretholde et fødested.”

”Det er et paradigmeskifte, som er kommet i de rigeste lande i verden og i Grønland, der siger, at man skal have et beredskab, der hvor man har fødsler. Det er vanskeligt at beslutte noget andet, for siger man, at vi har jordemødre og jordemoderledede fødsler, men uden beredskab, så vil man få svært ved at rekruttere jordemødre, fordi de færreste vil være interesseret i at stå alene uden et back-up til at bistå med håndtering af alvorligere komplikationer. For nogle årtier siden havde man jordemødre i hver by og dermed også fødsler og før den tid også i alle bygder. Man kan godt beslutte, at nu vil man have fødsler decentralt – og det er der nogle, der arbejder energisk på – men det bliver svært at rekruttere til det, og kvinderne vil ofte også søge derhen, hvor det faglige niveau er højest.”

Hvis der reelt set kun er fire byer i Grønland, hvor kvinder kan føde, betyder det vel, at fødende kvinder skal transporteres til et af fødestederne? Henrik L. Hansen siger:

”Ja, og det er en kæmpe udfordring, for jo længere væk de bor, jo tidligere skal de rejse.

Samtidig giver det også nogle voldsomme sociale konsekvenser, fordi man aktuelt ikke tilbyder at familien kan rejse med, for man har ingen steder at anbringe dem. Det ville være urealistisk… i forvejen er der ca. 600, der føder om året i Nuuk, fordi alle med en vis risiko bliver visiteret hertil. Og de 300 af dem bor her måske ikke. Så med yderligere 300 familier til at bo her, kommer det ikke umiddelbart til at ske.”

Sygeplejersker er en mangelvare – også i Grønland

Det føromtalte mulige rekrutteringsproblem med jordemødre taler direkte ind i et af de største – måske den største – af de udfordringer, som det grønlandske sundhedsvæsen står over for. Manglende rekruttering af fagpersoner – fra jordemødre til tandlæger, læger og sygeplejersker. Med hensyn til sidstnævnte faggruppe siger landslægen:

”Rekrutteringen har det meget svært, og hvor man selv 25 år efter, at man åbnede sygeplejeuddannelsen, slet ikke er blevet selvforsynende, men blot opretholder status quo. På grund af arbejdsvilkår søger en stor del af sygeplejerskerne væk til andre jobs. De finder andre nicher end lige hospitalet. Der er også en udfordring med rekruttering, når puljen til rekruttering kun vokser lidt, fordi den konkurrerer med flere og flere uddannelser.” (Vedr. rekruttering og fastholdelse se også artiklen ”For få sygeplejersker i det vældige Grønland” i nærværende tema).

”Antallet af grønlændere, der bliver uddannet til tandlæger og læger er også i bedste fald status quo – der kommer måske en til to læger til om året. Der er en meget begrænset vækst, og man er slet ikke nået derhen, man havde forestillet sig. Desuden er hovedparten af læger ikke hjemmehørende i Grønland. Der er næsten ingen faste læger på kysten, som er hjemmehørende, og der er næsten ingen eksempler på læger på kysten – de bliver her i Nuuk. De unge tandlæger bliver i høj grad også i Nuuk.”

Sundhedsforsikringer er et hit Henrik L. Hansen mener, at dele af befolkningen er stærkt utilfreds med, at man ikke får den vare, man gerne vil have, og som man forventer af et europæisk system – dvs. den danske model, der er trukket ned over Grønland. I Danmark er der en behandlingsgaranti, dvs. kan du ikke få din behandling i det offentlige sygehusvæsen, bliver du tilbudt behandling på et af de privatdrevne hospitaler. Desuden har mange firmaer sundhedsforsikringer, hvor medarbejderen kan blive behandlet på et privathospital. Derfor er der et stort boom i sundhedsforsikringer i Grønland, hvor en betydelig del af befolkningen efterhånden har en sundhedsforsikring, som bliver brugt flittigt. Men er der privathospitaler i Grønland? Henrik L. Hansen svarer:

”Nej, folk tager til Danmark. Private og selvstyreejede virksomheder giver dem ofte til deres ansatte og på forskellige niveauer. Det, der ofte er barrieren i det her, er, at patienten rejser ned og får at vide hos en knæspecialist, hvad der skal gøres. Så kommer de tilbage til Grønland og vil have ordnet det. Men ofte er det ikke umiddelbart en mulighed pga. ventelister. Forsikringer til både læge og tandlægesøg er en stigende tendens, så der er et marked for private forsikringer.”

(Arkivfoto: Uffe Wilken).

Generalforsamling i Det Grønlandske Selskab

den 13. april 2023

Selskabets generalforsamling blev afholdt 13. april. Generalforsamlingen blev afholdt i henhold til den udsendte dagsorden, der findes på foreningens hjemmeside, www.dgls.dk, hvor ligeledes beretning og regnskab kan findes. Hovedpunkterne fra generalforsamlingen var følgende:

• Foreningens medlemstal er 585, hvilket er en mindre fremgang fra 2021. Set over årene er medlemsantallet meget stabilt, og en lille tilbagegang under Corona er genvundet. Abonnenter på Tidsskriftet Grønland, der ikke også er medlemmer, er 200.

• Årets mødeaktivitet og arrangementer har været rekordstor. Arktisk Festival, som DGS er medarrangør af, trak ligeledes rekord mange gæster, anslået til 3.600 over weekenden. Et betydeligt antal møder har været streamet til medlemmerne, og har

således kunnet nå en bredere kreds end de fysiske møder. Et nyt initiativ i form af læseklubber har været velmodtaget og haft venteliste. Det kommende år byder på møder i Aarhus og øget fokus på aktivitet og synlighed i Grønland.

• Tidsskriftet Grønland er udkommet planmæssigt med fire numre. En række bogprojekter er under realisering og kort før generalforsamlingen lanceredes bogen: ”Mit liv i geologiens verden – en grønlandsgeologs erindringer” af Martin Ghisler (se annonce i Tidsskriftet).

• Det reviderede regnskab for 2022 og budget for 2023 blev godkendt sammen med kontingentet for 2024, der indebærer en beskeden kontingentstigning.

• Valg til bestyrelse for to år blev: Peter Normann-Hansen, Henrik Dupont, Naja Mikkelsen, Adam Worm og Josephine Nymand (alle genvalg). Som ny suppleant for to år valgtes

Bonnie Jensen. Bjarne Erbo Grønfeldt og Maria Jensen fratrådte som bestyrelsesmedlem/-suppleant.

• Formanden takkede afslutningsvis de mange udvalgsmedlemmer, der skaber foreningens aktivitet sammen med sekretariatet. En særlig tak til de fonde, der støtter selskabets udgivelser samt konkrete udviklingsprojekter m.m. Uden støtte kunne selskabet ikke formidle viden om Grønland på det nuværende niveau.

Johnny Fredericia Formand.

Om tilmelding og adgang til Det Grønlandske Selskabs arrangementer

Hvis ikke andet er angivet under det enkelte arrangement, er der fri entré for medlemmer af selskabet, og der kræves ingen tilmelding på forhånd. Det gælder også selskabets arrangementer på Nordatlantens Brygge.

Gæster er velkomne til selskabets arrangementer mod betaling af entré. Undtaget herfra er medlemsmøder som generalforsamlingen og lign. Ved arrangementer på Nordatlantens Brygge skal gæster købe billetter via Bryggens hjemmeside.

Ved vores arrangementer på GEUS serverer vi ofte pizza og vin inden foredraget (se pris for dette på www.dgls.dk) for alle – både medlemmer og gæster – og det kræver ingen tilmelding på forhånd.

Vi modtager betaling kontant og på MobilePay, og der betales ved ankomst.

Selskabets arrangementer kan også ses på vores hjemmeside www.dgls.dk, hvor eventuelle ændringer opdateres. Orienter jer gerne her inden besøg. Medlemmer af selskabet modtager også løbende besked om nyheder og ændringer på mail.

Program for efterår/vinter 2023 September

Ruslands interesser og aktiviteter i Arktis – en trussel mod Rigsfællesskabet? Foredrag ved lektor, ph.d.

Jørgen Meedom Staun, Forsvarsakademiet

GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag den 14. september 2023 kl. 18.30-20:00

Foredraget vil bl.a. komme ind på: Ruslands civile interesser og militære opbygning i Arktis, Ruslands strategiske/militære kultur, Rusland og kontinentalsokkelsagen. Vil Rusland handle ensidigt? Er Rusland en (aktuel eller langsigtet) trussel mod Rigsfællesskabet?

Jørgen Meedom Staun har tidligere været Ruslandskorrespondent for Berlingske og er nu forsker og underviser i bl.a. russisk strategisk kultur og Ruslands politik i Arktis. Foredraget vil blive streamet. Der serveres pizza og rødvin fra kl. 17.30. Se pris på www.dgls.dk. Gæster er velkomne mod entré.

Læseklub i Det Grønlandske Selskab i Kraemer Hus

Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 21. september 2023 kl. 18.30-20.30.

Tilmelding påkrævet! Læseklubben, der mødes fast hver tredje torsdag i måneden i Kraemer Hus, er fyldt op. Kontakt sekretariatet på dgls@dgls.dk eller telefon 6160 5331, hvis du ønsker at komme på venteliste eller med på et nyt hold. Læs mere om læseklubben og se læseliste på www.dgls. dk/laeseklubber.

(Foto: Forsvarsakademiet)

Foredrag KRAEMER HUS

Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, tirsdag d. 26. september 2023 kl. 19.30-21.00

Bemærk foredraget ligger på en tirsdag. Tema endnu ikke fastlagt. Se venligst nyhedsbrevet for september og www.dgls.dk.

Studenterforum DGS. Webinar om ’Arctic Hub’ v. Anna-Sofie Skjervedal Zoom, onsdag d. 27. september 2023 kl. 19.00, tilmelding til dgls@dgls.dk, deltagelse er for alle.

fra geologi, antropologi, klima og jura, strømmer hertil. Det kræver en aktiv indsats at sørge for, at den viden og de resultater, der skabes her, også kommer landets befolkning til gode.

At bidrage til at forskning i større grad er til gavn for Grønland er Arctic Hub’s fornemmeste opgave. Det gør vi blandt andet ved at sætte forskere – lokale som internationale – i kontakt med hinanden, og ved at fortælle den grønlandske befolkning om al den forskning, der foregår i landet."

Deltagelse er gratis og åben for alle med interesse for Grønland og Arktis, og man behøver ikke at være studerende. Seneste tilmelding er onsdag d. 27. september kl. 12 ved at være angivet som ”deltager” under arrangementet på Facebook, hvorefter link til webinaret bliver tilsendt på Messenger. Eller tilmelding på dgls@dgls.dk. Vi gør opmærksom på, at der ikke må optages, deles eller citeres fra webinaret.

ARON årsmøde med udlodning af kunst & oplæg v. Inger Lange

Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 28. september 2023 kl. 19.30-21.00

Årsmøde med forpersonens årsberetning om de aktiviteter, der er foregået i Aron i det forløbne år, og udlodning af indkøbt kunst. Derefter vil Inger Lange fortælle om kurve og andre genstande fremstillet af grønlandsk marehalm, lidt om tilblivelsen af den lille samling, og om ildsjælen i at bevare det gamle håndværk, Gudrun Chemnitz.

Det Grønlandske Selskabs Studenterforum (Studenterforum DGS) inviterer til webinar: "Arctic Hub’s sekretariat har hjemme i Nuuk. Herfra arbejder vi på at bygge bro mellem mennesker, institutioner og lande, der er interesserede og involverede i den forskning, der udføres i Grønland. Grønland oplever en stor og stadigt stigende interesse for at udføre forskning i landet. Forskere indenfor alle forskningsdiscipliner,

Mødedeltagerne er meget velkomne til at medtage egne kurve.

Derefter udlodning blandt dem, der har vist interesse for at deltage.

Efter udlodningen er der traditionen tro socialt samvær, hvor der kan købes øl, vin og vand. Det er muligt på forhånd at bestille smørrebrød. Pris for tre stykker smørrebrød inkl. et glas vin, øl eller vand udgør 50 kr. som betales på mødedagen.

Anna-Sofie Skjervedal (foto: © Christian Sølbeck, 2022).

Af hensyn til arrangementets afholdelse bedes tilmelding foretaget senest d.26.09.2023 til e-mailadressen: tinok.birte@gmail.com. I tilmeldingen bedes oplyst, om der ønskes bestilling på smørrebrød.

Oktober

Studenterforum DGS. Foredrag om Ikkasøjlerne i Sydvestgrønland – en enestående søjlehave under vandet med et usædvanligt marint økosystem’ v. Gabrielle Stockmann. Strandgade 102, 1401 København K i Store Mødesal på 2. sal i Det Arktiske Hus, onsdag d. 4. oktober 2023 kl. 16.30. Kun for studerende.

En klynge af op til 20 meter høje mineralsøjler i Ikkafjorden med søpindsvin og kalkrødalger i august 2021 (foto: © Uli Kunz, SUBMARIS).

gennem mineraludfældninger i basalter (Carbfix-projektet). Projektleder på NAPAprojekt (Nordens Institut i Grønland) om ’The Ikaite columns – past and future, and prospects in a changing Arctic’.

Alabama-ekspeditionen: Hvad gjorde de fem andre? v. Ditte Kolbæk. Det Grønlandske Hus Aarhus, Dalgas Avenue 52, 8000 Aarhus C , onsdag d. 4. oktober 2023 kl. 19.30.

Hvorfor findes disse undersøiske mineralsøjler kun i Grønland? Hvorfor er der et så rigt og ekstremt biologisk liv på og i søjlerne? Er disse søjler vitterligt de druknede nordboere, der engang boede i Ikkafjorden? Hvad sker der med søjlerne i et Arktis, der bliver varmere? Og kan søjlerne give os et bud på, hvordan man kan opfange atmosfærisk CO2gas i mineraler?

Foredragsholder er Gabrielle Stockmann, cand.scient. i geologi fra Københavns Universitet med speciale om Ikkasøjlerne, og hvordan de dannes, samt ph.d. fra Islands universitet i geokemi om kuldioxidlagring

Alabama-ekspeditionen rejste til Nordøstgrønland i 1909 med kaptajn Ejnar Mikkelsen som leder af yderligere seks ekspeditionsdeltagere. Ditte Kolbæks morfar, premierløjtnant (senere oberstløjtnant) var en af deltagerne.  Foredraget besvarer følgende spørgsmål: Hvor var Alabama, og hvorfor havde Mikkelsen valgt at overvintre der? Hvordan reagerede deltagerne på skibsforliset? Hvordan overlevede de skibsforliset?

Ditte Kolbæk har i 20 år haft en gammel papkasse, der indeholdt en masse hengemte

Portræt af Gabrielle Stockmann (foto: © Kristinn Ingvarsson, Islands universitet, 2020).

Ditte Kolbæk (foto: Mette Lyck).

papirer, bl.a. hendes morfars dagbog fra Alabama-ekspeditionen 1909-1910. Ditte Kolbæk er ph.d. og forsker/forfatter om læring. Arbejdet med Alabama-ekspeditionen har således være en slags familiearkæologi.

Grønland beskrevet i Trap fra 1860-2023 v. Niels Elers Koch

GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag d. 12. oktober 2023 kl. 18.30-20.00

indholdet i beskrivelserne. Foredragsholder er chefredaktør, professor, dr.agro., dr.h.c. Niels Elers Koch og foredraget afholdes i samarbejde med Geologisk Forening.

Læseklub i Det Grønlandske Selskab i Kraemer Hus

Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 19. oktober 2023 kl. 18.30-20.30.

Tilmelding påkrævet! Læseklubben, der mødes fast hver tredje torsdag i måneden i Kraemer Hus, er fyldt op. Kontakt sekretariatet på dgls@dgls.dk eller telefon 6160 5331, hvis du ønsker at komme på venteliste eller med på et nyt hold. Læs mere om læseklubben og se læseliste på www.dgls.dk/laeseklubber.

Skolen i Ittoqqortoormiit og indtryk fra klasserejse til Danmark i maj 2023

v. Camilla Fich Andersen

Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, tirsdag d. 24. oktober 2023 kl. 19.30

Ejnar Mikkelsens Skole i Ittoqqortoormiit har 60 elever, fordelt på 1.-9.klassetrin. Skolen og byens nærmeste nabo er Island, og elevernes hverdag består af fangst, leg i sneen og ture med snescooter eller hundeslæde. I maj 2023 var 6. klasse fra i Ittoqqortoormiit på klasserejse til Danmark.

Grønland blev beskrevet på to sider i 1. udgaven af Trap Danmark i 1860, men der var ingen beskrivelser af Grønland i 2.-4. udgaven. En omfattende beskrivelse på 689 sider i 5. udgaven af Trap Danmark i 1970, og i 2022 kom den seneste beskrivelse nu kaldet Trap Grønland på 416 sider skrevet af i alt 87 hovedsagelig grønlandske forskere og eksperter. Den udgave vil i løbet af 2023 også udkomme på grønlandsk, engelsk og digitalt. I foredraget gives en oversigt over arbejdet og

Formålet med rejsen var at give eleverne en egen oplevelse af det danske sprog og den danske kultur, da denne ligger fjernt fra elevernes egen. Særligt gennem samarbejdet med venskabsklassen, Holbæk Real Privatskole, fik eleverne mulighed for at møde dette i øjenhøjde med jævnaldrende. Bemærk foredraget ligger på en tirsdag.

Kunstudvalget ARON. Eigil Knuth: billedhugger, forfatter, Polarforsker.

Kraemer Hus, L.E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 26. oktober 2023 kl.

19.30

Denne aften står i Eigil Knuths navn. I mange år er vi gået igennem forhallen i Kraemer Hus,

Forsiden af bogen med foto af Ilulissat i maj (© Aningaaq R. Carlsen/Visit Greenland, 2021).

hvor der står nogle af Knuths skønne buster af østgrønlændere opstillet. Vi samles i forhallen, og Birte Haagen fortæller om Eigil Knuth og tilblivelsen af busterne.

Efterfølgende viser filmfotograf Teit Jørgensen en dokumentar om Eigil Knuth, som Teit har været med til at lave i 2003. Filmens varighed 46 minutter.

Aftenen afsluttes med socialt samvær, hvor der kan købes vin, øl og vand.

November

Studenterforum DGS. Besøg på

Grønlands Repræsentation v. Jens Heinrich og Kim Falck-Petersen.

Grønlands Repræsentation, Strandgade 91, 1401 København K, onsdag d. 1. november 2023 kl. 15.00-16.00. Kun for studerende. Den 1. november 2023 mellem kl. 15-16 vil det være muligt at høre et oplæg om Grønland ved Grønlands Repræsentation, som

Repræsentationschef Jens Heinrich og Kursusleder Kim Falck-Petersen vil holde. Der vil efterfølgende være dialog mellem deltagerne fra Det Grønlandske Selskabs Studenterforum og Repræsentationschefen Jens Heinrich.

Oplægget kommer til at omhandle Repræsentationens arbejdsopgaver, samt Naalakkersuisuts formål med Repræsentationerne, Grønlands historie og politiske udvikling, nutidens Grønland, og om arbejdsmuligheder i Grønland, og hvilke hensyn, man burde være opmærksom på, når man starter med at arbejde i Grønland.

© Grønlands Repræsentation

Ejnar Mikkelsens Skole i Ittoqqortoormiit.

Forfatningskommissionens betænkning med udkast til forfatning for Grønland ved MF Aaja Chemnitz (Inuit Ataqatigiit) og chefredaktør Martin Krasnik, Weekendavisen

GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag d. 9. november 2023 kl. 18.30-20.30

I maj måned 2023 barslede forfatningskommissionen med det længe ventede udkast til en forfatning, som skal gælde for et selvstændigt

Der serveres pizza og rødvin fra kl. 17.30. Se pris på www.dgls.dk. Gæster er velkomne mod entré.

Læseklub i Det Grønlandske Selskab i Kraemer Hus

Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 16. november 2023 kl. 18.30 – 20.30.

Tilmelding påkrævet! Læseklubben der mødes fast hver tredje torsdag i måneden i Kraemer Hus er fyldt op. Kontakt sekretariatet på dgls@dgls.dk eller telefon 6160 5331, hvis du ønsker at komme på venteliste eller med på et nyt hold. Læs mere om læseklubben og se læseliste på www.dgls. dk/laeseklubber.

Foredrag KRAEMER HUS

Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 23. november 2023 kl. 19.30-21.00

Tema endnu ikke fastlagt. Se venligst www. dgls.dk. Gæster er velkomne mod entré.

Studenterforum DGS. Foredrag om mental sundhed og selvmord i Grønland v. Ivalu Katajavaara Seidler.

Grønland. Forslaget behandles i efteråret af det grønlandske landsting (Inatsisartut), og oplæggene vil omhandle udkastets forhistorie, indhold og den debat, der efterfølgende har været i Danmark og Grønland og de beslutninger, som Inatsisartut i den anledning har taget. Der bliver lejlighed til at stille spørgsmål til oplægsholderne.

Udkastet til forfatning er en del af forfatningskommissionens betænkning, som ligger her: https://knr.gl/files/2023-04/ BETAENKNING-Forfatningskommissionenmarts-2023-compressed.pdf . Udkastet fylder 18 ikke-tæt skrevne sider (på dansk), og deltagerne opfordres til at orientere sig i dokumentet forud for mødet.

Strandgade 102, 1401 København K i Store Mødesal på 2. sal i Det Arktiske Hus, onsdag d. 29. november 2023 kl. 16.30. Kun for studerende Hvorfor oplever man så mange selvmord i Grønland, og hvordan har antallet af selvmord udviklet sig siden man så en stigning i 1960’erne og 70’erne? Hvordan står det til med den mentale sundhed blandt de unge? Hvad beskytter mod selvmord, og hvad øger risikoen? Mit oplæg vil på baggrund af forskningslitteraturen, spørgeskemaundersøgelser og registre, komme med svar på disse spørgsmål, og sætte selvmordsproblematikken i Grønland ind i en større forklaringsramme. De resultater, som jeg præsenterer, kommer fra mit mangeårige arbejde med forskning i mental sundhed og unge i Grønland, og særlig fra min ph.d.-forskning.

Aaja Chemnitz (foto: copyright Folketinget, fotograf Maria Hald).

Ivalu Katajavaara Seidler er ph.d.-studerende ved Center for Folkesundhed i Grønland, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Center for Natur og Sundhed, Ilisimatusarfik.

Kunstudvalget ARON

Kraemer Hus, L.E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 30. november 2023 kl.

19.30

Tema endnu ikke fastlagt. Se venligst nyhedsbrevet for oktober og www.dgls.dk.

December

Foredrag GEUS

GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag d. 14. december 2023 kl. 18.30-20.00

Tema endnu ikke fastlagt. Se venligst www. dgls.dk. Der serveres pizza og rødvin fra kl. 17.30. Se pris på www.dgls.dk. Gæster er velkomne mod entré.

Foredrag KRAEMER HUS

Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, tirsdag d. 19. december 2023 kl. 19.30-21.00

Bemærk foredraget ligger på en tirsdag. Tema endnu ikke fastlagt. Se venligst www. dgls.dk. Gæster er velkomne mod entré.

Ivalu Katajavaara Seidler (© Ivalu Katajavaara Seidler, 2022).

NY BOG om yupik-befolkningen i Rusland

TIL DET YDERSTE. 5. Thule Ekspedition i Rusland – fokuserer på ekspeditionens krydsning af Beringstrædet i 1924 og på yupik-befolkningen i Rusland. Forfatteren er Bent Nielsen, ph.d., som af 5 omgange har gennemført feltarbejde i netop Tjukotka, som Knud Rasmussen besøgte for 100 år siden.

Bogen har tre hovedafsnit:

FØRSTE DEL præsenterer 5. Thule Ekspeditions ultrakorte besøg i september 2024 og spørger ind til en række detaljer, som Knud Rasmussen ikke selv har forklaret. Svarene er fundet i Rasmussens dagbøger og i samtidige kilder fra både Alaska og Tjukotka.

ANDEN DEL søger svar på Knud Rasmussens spørgsmål: ”Hvem er eskimoerne i Rusland?” Hvordan oplevede de kollektivisering, lukning af Beringstrædet, indvandring af 10.000-vis af personer – og Sovjetunionens ophør i 1991?

TREDJE DEL fokuserer på de seneste 25 år. Med Sovjetunionens ophør ’flygtede’ mange tilflyttere, forsyninger ophørte og økonomien brød sammen. Yupiget fortæller selv om, hvordan de måtte genlære at tage ansvar for egen økonomi og egen fremtid.

TIL DET YDERSTE. 5 Thule Ekspedition i Rusland præsenterer således yupiget og deres vilkår gennem 100 år og er rigt illustreret med fotografier, kort og tegninger. Bogen er udgivet af forlaget Lindhardt og Ringhof og kan købes i almindelige boghandler for 299,95 kr.

Bogens forfatter: Bent Nielsen

THE GREEN LAND

Mit liv i geologiens verden

En grønlandsgeologs erindringer af Martin Ghisler

Martin Ghislers erindringer giver både indblik i geologernes arbejde i felten i Grønland og indsigt i de ofte konfliktfyldte aspekter, der opstår i krydsfeltet mellem forskning og politik. Ti år gammel kom han til Danmark, som søn af en schweizisk diplomat og i 1966 blev han cand.scient. i geologi fra Københavns Universitet, hvor han bl.a. var ansat med forskning fokuseret på mineralske råstoffer i Grønland. Han har deltaget i ca. 40 ekspeditioner og rejser til Grønland og var den første til at påvise forekomsten af rubiner ved Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset). Som topembedsmand ledsagede Ghisler skiftende danske ministre på rejser i Grønland, hvor ikke kun problematikken omkring retten til at udnytte landets råstoffer var i fokus, men også de synlige konsekvenser af klimaforandringerne, som blev et stadigt mere aktuelt problem.

263 sider

Pris: 249 kr.

Medlemspris: 200 kr.

Bestil bogen på: www.greenland.bigcartel.com dgls@dgls.dk

61 60 53 31

www.dgls.dk

Det Grønlandske Selskab

L.E. Bruuns V ej 10

DK -2920 Charlottenlund

61 60 53 31 / dgls@dgls.dk