Tidsskriftet Grønland nr. 4, december 2023

TIDSSKRIFTET

GRØNLAND

NR. 4/DECEMBE R 2023 71. ÅRGANG DET GRØNLAND SKE SELSK AB

Arktisk Instituts fotos kan nu benyttes gratis Søg i instituttets mere end 280.000 fotos eller opret en brugerprofil på arktiskebilleder.dk Download er nu gratis for alle takket være støtte fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Arktisk Institut modtager løbende historiske arkivalier vedrørende Grønland og det øvrige Arktis. De stilles til rådighed for forskning og formidling.

Fotos: H. Larsen, W. Carstensen, K.J.V. Rasmussen, E.O.L. Nielsen, L. Schultz-Lorentzen, N.E. Thygesen, Greenland Constractors, R.M. Søby, Arktisk Institut, E.L.Balslev Smidt, B.Fristrup.

Arktisk Institut, Strandgade 102, 1401 København K 3231 5050/arktisk@arktisk.dk/arktiskebilleder.dk

INDHOLD TIDSSKRIFTET GRØNLAND Udgives af Det Grønlandske Selskab L.E. Bruunsvej 10 2920 Charlottenlund Telefon 6160 5331. dgls@dgls.dk www.dgls.dk www.dgls.dk/tidsskriftet-gronland/ SE nr. 19 04 29 28 Spar Nord: 6506 - 3062474369 IBAN: DK 4965 0630 6247 4369 SWIFT/BIC: SPNODK22

1 8 2 U LR IK PR A M GA D:

Thule Air Base er død. Længe leve Pituffik Space Base

186

L I S B E T H VA L G R E E N:

”Grønlandsfesten i Tivoli”. Da Danmark for 100 år siden anlagde sin sidste koloni 196

LISBETH VALGREEN:

Juullip Nipitittagaa/Grønlands Julemærke 2023

Redaktion Uffe Wilken Det Grønlandske Selskab Telefon 3177 2016. uw@dgls.dk

198

De i artiklerne fremsatte synspunkter er forfatternes egne – og står i alle tilfælde for forfatterens eget ansvar.

209

Redaktionelle synspunkter i tidsskriftet dækker ikke nødvendigvis i alle tilfælde Det Grønlandske Selskabs synspunkter.

221

Eftertryk i uddrag er tilladt med ­k ildeangivelse.

231

I DA J U E L KO L L :

Danske og internationale medier satte spiralsagen på dagsordenen i Grønland* T I N E A AG A A R D & L E N E S E I B Æ K :

Medarbejderperspektiver på sundhedspraksis i Grønland – ressourcer og et bæredygtigt arbejdsliv

ISSN 0017-4556

E R I K W. B O R N:

Grønlands isbjørne – i 50-års internationalt perspektiv De Grønlandske Huse i Danmark runder et skarpt hjørne T A N J A N I E L S E N O G H A N N E B J E R R E L A S S E N:

Tidsskriftet Grønland er udgivet med støtte fra bl.a.

Det Grønlandske Hus i Aarhus 238

A N N E T T E B O G Ø LY B E R T H :

Det Grønlandske Hus i Odense Augustinus Fonden, Kong Christian Den Tiendes Fond, Carlsen-Langes Legatstiftelse og Aage V. Jensens Fond Grafisk udformning Uffe Wilken Tryk Narayana Press Forsidebillede: Det Grønlandske Hus Københavns 40 års jubilæum 21. juni 2014 (foto: Vibeke Toft).

251

L E I S E J O H N S E N:

258

A N N A LY N G E :

Det Grønlandske Hus i København Det Grønlandske Hus i Aalborg 264

MEDDELELSER F R A DET GRØN L A N DSK E SELSK A B

A R T I K L E R M Æ R K E T M E D * E R FAG FÆ L L E B E D Ø M T.

AF IDA JUEL KOLL

Danske og internationale medier satte spiralsagen på dagsordenen i Grønland Ida Juel Koll er er cand.comm. i journalistik og politik fra Roskilde Universitet. I sit speciale har hun arbejdet med den grønlandske spiralsag som en case på, hvordan de grønlandske mediers dagsorden følger de danske og internationale mediers. Undervejs i specialeskrivningen var hun gæstestuderende på Ilisimatursarfik (Universitetet i Grønland) og haft studieplads på Arktisk Institut i København. Hun har i et tidligere studieprojekt undersøgt de særlige produktionsvilkår og udfordringer for journalister på grønlandske medier. Derudover har hun studeret ved Universitetet i Bergen. Hun har været tilknyttet forskellige NGO’er og medier både som studentermedhjælper og praktikant. Ida er fra november 2023 tiltrådt en stilling i Styrelsen for Sundhed, Det Grønlandske Sundhedsvæsen og er nu bosat i Nuuk

Indledning ”Det er fuldstændig absurd og skal på ingen måde ignoreres eller pyntes på. Kald det hvad det er: Det er folkemord.” Udtaler den grønlandske folketingspolitiker Aki-Matilda Høegh-Dam til Sermitsiaq.AG som en reaktion på DR’s podcast Spiralkampagnen i maj 2022.” (Koll: 2023).

198 Tidsskriftet Grønland 4/2023

RESUMÉ DR’s podcastserie Spiralkampagnen fra maj 2022 kickstartede både grønlandsk og international dækning af spiralsagen. Grønlandske medier har berørt sagen tidligere, men først efter DR’s dækning fik den bred omtale. I grønlandsk politik får sagen stor opmærksomhed og bliver brugt som løftestang i selvstændighedsdebatten, national identitet og kolonitidens traumer. Begrænsede ressourcer i det lille grønlandske mediesystem gør det svært at forestille sig, at et grønlandsk medie kan producere en tilsvarende undersøgende og researchtung produktion. Det gør Grønlands nationaldannelsesproces via medierne sårbar og fortsat afhængig af de danske medier, fordi ny viden rejses af danske medier. Det paradoks vil jeg nuancere i denne artikel, som er baseret på mit kandidatspeciale i journalistik ved Roskilde Universitet, foråret 2023.

Grønlandske mediers dækning af spiralsagen bærer præg af, at de alle henviser til Danmarks Radios dækning af sagen som anledning til, at de nu selv beskæftiger sig med den. Hvis medierne skal spille en central rolle i et demokratisk samfund og i særdeleshed i et postkolonialt samfund som det grønlandske, tegner det ikke positivt, at grønlandske medier er afhængige

IDA JUEL KOLL

af Danmarks Radio til at starte dækningen, før de selv bringer den videre på egne platforme. Mediedækningen af spiralsagen var yderst begrænset før DR’s researchtunge vinkel på sagen igennem serien Spiralkampagnen i fem afsnit. Serien afdækker og dokumenterer systematikken i de 4.500 spiraloplægninger, som blev foretaget på grønlandske piger og kvinder i 1960’erne og 1970’erne.

Afdækningen er underbygget af de danske journalisters research i arkiverne i Danmark. Spiralsagen er en veldokumenteret sag fra 1960-1991, men alligevel er det først efter podcastserien, at den får opmærksomhed i nutidige medier, og at denne dækning fører til politiske reaktioner i Grønland.

Spiralsagen, som bl.a. kaldes for folkedrab af Siumuts daværende formandskandidat AkiMathilda Høeg-Dam, kobles sammen med de forskellige partiers selvstændighedsdiskurser. En sproglig italesættelse af det nationale fællesskab som skaber en nationalfølelse via pressen er helt centralt i tidligere koloniers selvstændighedsproces ifølge samfundsteoretikeren Benedict Anderson (Anderson 2006). Derfor er det paradoksalt set i et selvstændighedsperspektiv, hvis danske medier det facto har magten til at sætte den politiske dagsorden i Grønland, fordi det er den tidligere kolonimagts medier, som fremkommer med ny viden om sager. Fundene i min undersøgelse, som bliver uddybet i denne artikel, er yderst aktuelle i forhold til debatten om Grønlands selvstændighed.

De peger på en dynamik imellem danske og grønlandske medier, som kan være problematisk at opretholde, hvis Grønland en dag får fuldstændig selvstændighed.

Mediedækningen førte til politiske reaktioner Før 6. maj 2022, hvor DR publicerede sin podcastserie sammen med tilhørende webartikler, har mediedækningen af spiralsagen været meget sporadisk. Der blev i 1971 bragt en artikel i danske Ugeskrift for Læger, som giver en status på projektet med

DR’s cover til podcasten (bragt med tilladelse af DR. Grafik: Phoebus Moreleón).

at opsætte spiraler i grønlandske piger (Berg 1971). Her fremlægges tal for, hvor mange spiraler som er opsat i hvilke aldersgrupper i hvilke byer. Der har også, som det dokumenteres i podcasten, været lidt dækning i samtidens dagspresse. Datidens dækning var primært fra danske myndigheders synsvinkel og ikke med førstehåndsberetninger fra grønlandske kvinder, som vi ser i dag. I nyere tid har printavisen AG skrevet om sagen under rubrikken Spiral som prævention: Det føltes som et overgreb i april 2019, og samme artikel blev bragt som webartikel på Sermitsiaq.AG (Sermitsiaq.AG 2019). Omkring to år efter de artikler bringer Sermitsiaq.

AG en artikel med rubrikken Staten tog min mødom, hvor to kvinder står frem med deres historie om, da de fik spiral uden samtykke som unge (Sermitsiaq.AG 2021). Den artikel bringes i juni 2021. Det fremgår også af samme artikel, at det grønlandske kvindemagasin Arnanut tidligere har beskrevet emnet. Efter mit kendskab har KNR (Kalaallit Nunaata Radioa, Grønlands Radio) ikke bragt noget om spiralsagen før maj 2022.

Jeg foretog en Infomediasøgning på tværs Tidsskriftet Grønland 4/2023 199

IDA JUEL KOLL

Fordelingen af artikler om spiralsagen i hele 2022 (Koll: 2023).

af deres platforme og fandt ingen relevante indslag eller artikler i tidsperioden før maj 20221 (Koll: 2023). Ikke desto mindre viser min research, at grønlandske medier har behandlet emnet i nyere tid, dog kortvarigt og sporadisk. I DR’s podcast nævnes artiklen i Arnanut som journalistens indgangsvinkel til emnet. Dette er interessant, da det viser, at grønlandske medier publicerer kritiske artikler. De har dog ikke på nuværende tidspunkt ”musklerne” til de større og mere researchtunge undersøgende produktioner, som for alvor kan sætte en dagsorden i samfundet og på de øverste politiske niveauer.

Undersøgelsens analyse kredser om Sermitsiaq.AG’s dækning i tiden umiddelbart efter DR’s lancering af podcasten Spiralkampagnen. Ovenstående diagram viser på baggrund af en optælling, at dækningen er intensiveret efter DR’s podcast – som den røde pil illustrerer.

1 Infomedia: ”spiral”, KNR, 01-01-66 til 05-05-22 viste ingenting om sagen

200 Tidsskriftet Grønland 4/2023

Dækningen i de første måneder af 2022 er ikke-eksisterende, hvorefter den eksploderer i tiden umiddelbart efter ’breaking point’.

Dækningen er tæt i maj og juni, hvorefter den flader ud over sommeren for i sensommeren igen at udvikle sig. Det passer tidsmæssigt med, at der sker politisk handling, som fx at daværende danske sundhedsminister Magnus Heunicke rejser til Grønland for at diskutere situationen med den daværende grønlandske sundhedsminister Mimi Karlsen i august 2022 (Sermitsiaq.AG 2022a). Det er beskrevet i samme medie, og senere i september kommer den fælles aftale om udredningen af spiralsagen, hvilket Sermitsiaq.AG også følger (Sermitsiaq.AG 2022b). I slutningen af 2022 bringes så igen et par artikler om sagen, efter at britiske BBC har lavet en dokumentar med en af de grønlandske kvinder, som har været udsat for at få spiralen sat op uden samtykke.

Det er også i den del af dækningen, at det fremgår, at grønlandske Naja Lyberth, som var den første af spiralofrene, der stod frem og som medvirker i dokumentaren, er på BBC’s liste over de 100 mest indflydelsesrige

IDA JUEL KOLL

kvinder i verden i 2022 (BBC 2022, BBC 2022b, BBC 2022c).

Efter podcasten breakede startede både en dækning af sagen i danske, grønlandske og internationale medier. Følgende tidslinje har til formål at illustrere kvalitativt udvalgte nedslag i den samlede danske, grønlandske og internationale mediedækning maj 2022. Artiklerne er også udvalgt for at vise, hvordan den politiske verden reagerer på sagen, og hvordan der tages initiativ til bl.a. undersøgelseskommissioner på baggrund af en mediedækning. Der ses en tydelig sammenhæng i, hvad der er mediernes dagsorden, og hvad der bliver den politiske dagsorden i Grønland.

Juni 2022 • 09-06-22: Sermitsiaq.AG skriver, at Selvstyreformand Múte B. Egede håber på, at en udredning af Grønlands og Danmarks fælles fortid kan skabe forsoning.

Han er tilfreds med en fælles nedsat kommission efter nyheden om spiralsagen (Sermitsiaq.AG 2022c).

• 15-06-22: B.T. bringer et Ritzau telegram om, at den danske sundhedsminister iværksætter en uvildig undersøgelse af spiralsagen. Telegrammet bringes i flere landsdækkende danske medier samme dag (B.T. 2022).

Juli 2022 • 14-07-22: Den franske avis Le Monde skriver på deres engelsksprogede website om, at Danmark nu efterforsker spiralsagen i Grønland. Avisen kalder det en skandale, at over 4.500 kvinder fik spiral herunder mange mindreårige og uden samtykke (Le Monde 2022).

August 2022 • 09-08-22: I august beretter AvisenDanmark sammen med andre medier om, at sundhedsminister Magnus Heunicke rejser til Grønland for at drøfte spiralsagen sammen med sin grønlandske

ministerkollega (AvisenDanmark 2022).

En Infomediasøgning viser, at der er 56 artikler i danske medier om spiralsagen netop den dag.2 September 2022 • 30-09-22: Det britiske medie BBC bringer en artikel med hovedkilden i DR’s podcastserie, Naja Lyberth, som fik opsat en spiral uden at give samtykke (BBC 2022). Artiklen omtaler sagen som ”the birth control strategy” og fokuserer på, at det netop var en kampagne planlagt fra dansk side, som gik ud over inuit som folk.

Oktober 2022 • 02-10-22: I oktober kom KNR med en politisk nyhed om, at den grønlandske sundhedsminister, Mimi Karlsen, så frem til at udredningen af spiralkampagnen går i gang. (KNRb). KNR kalder sagen for ’spiralkampagnen’ og refererer tilbage til DR’s podcast.

December 2022 • 08-12-22: Efter en stille periode i november kommer der i december igen gang i dækningen. BBC bringer endnu en portræthistorie med vidnesbyrd fra en grønlandsk kvinde, som fik spiral uden sit vidende (BBC 2022b).

• 16-12-22: BBC har været i Grønland for at filme og bringer i december deres dokumentar Greenlands lost generation, hvor mange af de samme grønlandske kvinder fra podcasten og øvrige artikler fortæller deres historier i deres respektive hjembyer (BBC 2022c).

• 27-12-22: KNR bringer en portræthistorie med en kvinde, som har haft spiral mod sit vidende og nu ønsker, at Danmark skal hjælpe med gratis psykologhjælp (KNRc).

2 Infomediasøgning 06-06-22 dd. 03-02-23: 190 hits brutto på ’spiralsag’ Tidsskriftet Grønland 4/2023 201

IDA JUEL KOLL

Januar 2023 • 29-01-23: KNR fortæller i januar, at 30 kvinder nu har klaget til Grønlands Landslægeembede om de spiraler, som de fik sat op uden samtykke (KNR 2023).

• 29-01-23: Senere samme dag ses nyheden også på DR Nyheders liveblog (Danmarks Radio 2023). Det er et eksempel på den boomerangeffekt, som er imellem de to mediesystemer (Koll 2023). Det ses langt oftere, at nyheden starter hos et dansk medie og bliver grebet af et grønlandsk senere.

Spiralsagen som løftestang i selvstændighedsdebatten Den pludselige opblomstring i mediedækningen af spiralsagen førte til konkret politisk handling i Grønland. I artiklen Endelig til debat: Hvem er Grønlænder? fra 24. maj 2022 skriver Sermitsiaq.AG, at der igennem flere år har været udsat en forespørgselsdebat om grønlandsk identitet (Sermitsiaq.AG 2022).

Den blev efter spiralsagens ’breaking point’ sat på dagsordenen i Inatsisartut3. Her stiller partiet Naleraq i samme ombæring et forslag om ”at anmode den danske regering om at iværksætte en udredning af de danske sundhedsmyndigheders svangerskabsforebyggelsespraksis i Grønland i årene omkring midten af 1960’erne til midten af 1970’erne.” (Ibid.). I artiklen fremgår det yderligere at: ”Forslaget er blevet til, efter DR’s afdækning af en kampagne, hvor der blev opsat flere tusinde spiraler i grønlandske kvinder. Flere af kvinderne har fortalt, at de ikke blev spurgt, og at de oplevede det som et overgreb.” (Ibid.)

Det er et eksempel på en direkte kobling imellem DR’s afdækning af sagen, dens boomerangeffekt over på grønlandske medier og videre ind i det politiske system i Grønland. Partiet Naleraqs forslag til debat er en direkte følge af en dansk mediedækning af 3 Grønlands lovgivende forsamling

202 Tidsskriftet Grønland 4/2023

sagen. Det er et interessant paradoks, fordi partiet er stor fortaler for selvstændighed og samtidig følger de dagsordener, som den tidligere kolonimagts medier definerer (Koll: 2023: 33).

Den teoretiske ramme for undersøgelsen er Benedict Andersons idéer om et nationalt fællesskab og pressens rolle. En af Andersons væsentligste pointer er, at opfindelsen af trykpressen og dermed udbredelsen af massemedier er en vigtig faktor i udbredelsen af den sociale konstruktion, hvilket han opfatter en nation og et nationalt fællesskab som (Anderson 2006: 14). Nationalfølelsen og det nationale fællesskab dannes med andre ord via pressen og dens udbredelse af vigtige sager. Ulrik Pram Gad beskriver den som en model for, at vi kan opfatte det politiske fællesskab som værende centralt for en nation (Pram Gad 2021: 101).

Teorien om nationer som forestillede fællesskaber fremfor statiske afgrænsninger hjælper til at beskrive mediernes rolle i en postkolonial ung nations forestillede fællesskab igennem medierne. Det ovenstående eksempel med Naleraq, som bruger momentum fra medieomtalen af spiralsagen til at løfte deres egen dagsorden om selvstændighed, illustrerer fint den sammenhæng. Det understreger endvidere, hvorfor det er vigtigt at få sager som spiralsagen frem i medierne. Den giver de grønlandske politikere anledning til at italesætte netop deres egen forståelse af det grønlandske nationale fællesskab. Det giver partier og politikere mulighed for at positionere sig i forhold til hinanden.

Kampen om ord, der skaber virkeligheden Undersøgelsen, som danner baggrund for denne artikel, gør brug af diskursteori som metode til at undersøge sprogbruget i medie dækningen nærmere. Her er det relevant at se på, hvordan de sproglige narrativer bruges som led i at konstruere et nationalt fællesskab. I casestudiet af spiralsagen i grønlandske medier fandt jeg, at der pågår

IDA JUEL KOLL

Dronning Ingrids Hospital "Sana" (foto: Jørgen Taagholt, 1986. Arktisk Institut).

en sproglig kamp om, hvorvidt spiralopsætningerne var et folkedrab. Som nævnt tidligere bliver sagen omtalt som folkedrab af folketingspolitikeren Aki-Mathilda HøeghDam. Det citat genbruges flittigt igennem hele den følgende dækning. Forkvinde for Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Qivioq Løvstrøm, nuancerer det ordvalg en smule og udtaler til Sermitsiaq.AG: ”Med folkemord er der tale om udslettelse af en helt folk. Det er den største krænkelse af menneskerettigheder ifølge FN’s konventioner. Så det er vigtigt at redegøre, hvad formålet var med spiralkampagnen. Havde spiralkampagnen til hensigt at udslette folket eller ej, forklarer Qivioq Løvstrøm,” og fortsætter: ”Vi siger ikke, vi er uenige eller enige med udlægningen af kampagnen som folkemord. Men vi finder det vigtigt, at formål og handlinger skal undersøges til bunds, siger hun.”

(Sermitsiaq.AG 2022c) (Koll 2023).

Det fører til en diskussion om, hvad hensigten var fra dansk side, og om der er tale om krænkelser af menneskerettigheder.

Det fylder ligeledes meget i mediedækningen, at grønlandske politikere kræver handling fra dansk side. Disse politiske reaktioner sker ligeledes på baggrund af den danske podcastserie. Formanden for Naalakkersuisut4 Múte B. Egede, som er medlem af partiet Inuit Ataqatigiit (IA)5, udtaler til avisen Sermitsiaq.AG: ”Jeg skal understrege, at Naalakkersuisut på ingen måde kan acceptere disse overgreb som kvinderne har være udsat for. Det er både forkasteligt og underminerer alle de værdier, vi er sat til at værne om i vores samfund. Og vi fordømmer disse handlinger på det kraftigste, siger han.” (Sermitsiaq.

AG 2022b) 4 Grønlands regering 5 Søsterparti til SF Tidsskriftet Grønland 4/2023 203

IDA JUEL KOLL

Hermed tager Landsstyreformanden afstand fra de historiske hændelser og bakker op om den debat i salen, som ender ud med en beslutning om, at Nalaakkersuisut vil anmode den danske stat om en uvildig undersøgelse af den historiske hændelse. Det er et udtryk for, at grønlandske politikere bruger viden fra den danske mediedækning, og senere grønlandske dækning, til at træffe beslutninger. På den måde positionerer de også sig selv overfor det danske politiske system. Man kan sige, at de synes tvunget til at handle ud fra kolonimagtens mediedækning, fordi det er her, der findes den afgørende og nye viden om store sager.

Doris J. Jensen fra Siumut6 mener til gengæld, at samarbejdet mellem Grønland og Danmark helt bør genovervejes på baggrund af spiralsagen: ”Det er ikke nok at kræve en uvildig undersøgelse og en undskyldning. Siumut mener på den baggrund, at man bør genoverveje samarbejdet mellem Grønland og Danmark.” (Sermitsiaq.AG 2022b).

Det er blot få eksempler fra min undersøgelse, som tydeliggør, at den politiske scene er præget af en definitionskamp om ord. Det handler om at få definitionsmagten over hændelsen ved at bruge ord og begreber, der former forståelsen af det, der skete i 60’erne og 70’erne. Ved at rejse en diskussion om, hvorvidt spiraloplægningerne var folkedrab eller ej, sættes gang i en større diskussion om Grønlands forhold til Danmark og om krænkelser af menneskerettigheder ud fra FN’s konventioner. Det puster alt sammen til den igangværende selvstændighedsdebat, som netop nu er mere aktuel end nogensinde før.

I min undersøgelse gik jeg i dybden med at analysere 15 artikler bragt på Sermitsiaq.

AG’s website i maj 2022, dvs. i tiden umiddelbart efter Danmarks Radios afdækkende 6 Søsterparti til Socialdemokratiet

204 Tidsskriftet Grønland 4/2023

podcastserie. I 12 ud af de 15 artikler henvises direkte til DR’s podcast (Koll: 2023). I de 12 artikler bruges det som en journalistisk ’krog’, som giver anledningen til, at det grønlandske medie nu bringer historien med en ny vinkel eller andre interviewpersoner. De resterende tre artikler bærer præg af pressemeddelelser eller ultrakorte notitser, som ikke synes bearbejdet redaktionelt. Det er vanlig journalistisk praksis at henvise til det medie, som først bragte en given sag. Det tyder dog på, at der hos journalisterne på de grønlandske medier er en særlig praksis, hvor man kigger til danske medier. Kun få gange nævnes, at spiralsagen har været omtalt tidligere i grønlandske medier, som illustreret i artiklens tidslinjer, og ellers henvises konsekvent til DR og podcastserien. Serien bærer navnet Spiralkampagnen, og dette ordvalg som beskrivende for sagen er netop det, de danske journalister har valgt at kalde den. Ordet kampagne henviser til, at systematikken i spiraloplægningerne afdækkes som yderst systematisk og hermed en ’kampagne’. Jf. foregående afsnit om kampen og definitionerne af ord er det interessant, at Sermitsiaq.AG adopterer ordet ’kampagne’ i deres beskrivelse, hvor andre grønlandske politikere vælger at kalde det fx ’folkedrab’ eller ’tvangsspiral’. I podcasten Spiralkampagnen beskriver de danske journalister årsagen til titlen som, at de afdækker sagens omfang og systematik – at det netop var en kampagne fra dansk side og ikke noget enkeltstående tilfælde i en given bygd.

Kan grønlandske medier selv løfte opgaven?

Det faktum, at grønlandske medier refererer tilbage til danske medier, rejser spørgsmålet om, hvorvidt grønlandske medier selv ville være i stand til at lave en produktion som Spiralkampagnen og hvis ikke, hvordan det så stiller Grønland i sin selvstændighedsproces.

IDA JUEL KOLL

Naimah Hussains ph.d.-afhandling om journalistik i Grønland viser, at der er en tydelig orientering imod Danmark i journalistisk og redaktionel praksis på grønlandske medier (Hussain 2019). Det kan bl.a. tilskrives, at både mediepolitikken og journalistuddannelsen er lavet efter dansk forbillede. Dette må antages stadig at gøre sig gældende på fx Sermitsiaq.AG’s redaktion i dag og forklarer til dels, hvorfor denne krog om, at ”DR afdækker…” er så udbredt blandt de analyserede artikler, og hvorfor at DR’s dækning skulle til, før den grønlandske dækning fik større udbredelse. Dette er en årsagsforklaring, som baseres på journalistisk praksis og afhandlingens observationer og interviews, hvor det tyder på, at en produktion som Spiralkampagnen ikke vil kunne laves på et grønlandsk medie (Koll 2023). Kigger man på mere strukturelle forklaringer som mediesystemets størrelse, tyder det heller ikke på, at et grønlandsk medie potentielt ville have kunne løfte en stor og undersøgende produktion. I artiklen Medier og selvstændighed i Grønland diskuterer Signe Ravn-Højgaard, hvilke faktorer som gør sig særligt gældende i små mediesystemer som det grønlandske (Ravn-Højgaard 2019). Her nævnes mangel på ressourcer i form af kapital, knowhow og journalister (Ibid.: 69). Det er vanskeligt for grønlandske medier at rekruttere og fastholde tilstrækkeligt med journalister, så flere steder står stillinger ubesat hen. Derudover er det en stor arbejdsbyrde for grønlandske medier, at de udkommer dobbeltsproget, så mange af de grønlandsktalende journalisters arbejdstimer går med at oversætte, versionere indhold og foretage interviews på grønlandsk. Opgaver som de dansktalende medarbejdere ikke selv kan udføre. Mangel på kapital kan fx være hos de private medier i Grønland, som har svært ved at forblive økonomisk uafhængige, fordi indtægtsgrundlaget via fx reklamer til papiraviserne er spinkelt. Denne udfordring ses også hos papiraviser i bl.a. Danmark, men det grønlandske mediesystem er endnu mere sårbart

Kalaallit Nunaata Radioa (KNR) i Nuuk (arkivfoto: Uffe Wilken).

overfor udviklingen, fordi de i forvejen ikke står stærkt. Mangel på knowhow kan komme til udtryk i manglende kendskab til undersøgende journalistiske metoder, som dem der er brugt i Spiralkampagnen. På trods af at journalistik i dag er et universitetsfag både i Grønland og Danmark, er det til stadighed et mesterlærerfag, hvor den obligatoriske praktiktid er central i uddannelsen.

Hvis hele redaktionen er underbemandet, kan det være svært at finde tid til at videregive viden om fremgangsmåder, og dermed kan de journaliststuderendes læring blive svækket.

Med disse strukturelle briller på, synes det ligeledes usandsynligt at tage flere journalister ud af den daglige nyhedsproduktion for at lave et længerevarende og researchtungt projekt (Koll: 2023).

I april 2022, som er i perioden lige før DR lancerede Spiralkampagnen, sendte det grønlandske public servicemedie KNR en pressemeddelelse ud, hvor de fortalte, at de må skære ned i produktionen (KNR: 2022d). KNR manglede på det tidspunkt at få besat 20 procent af deres journalistuddannede stillinger.

Det er primært de grønlandsktalende journalister, som er svære at tiltrække. Da grønlandske medier er dobbeltsproget, og alt indhold versioneres til begge sprog, er dette et enormt problem. Manglende grønlandske journalister på medierne gør det yderligere usandsynligt, Tidsskriftet Grønland 4/2023 205

IDA JUEL KOLL

at en stor afdækkende produktion vil kunne komme fra grønlandske medier selv og sætte en politisk dagsorden.

I Benedict Andersons teori om forestillede fællesskaber er det helt centralt, at pressen har en mulighed for at udbrede de narrativer, som konstruerer det nationale fællesskab på tværs af afstande (Anderson 2006: 30). Han anser det for at være et instrument i processen til at konstruere en selvstændig nation. Ud fra denne betragtning synes det problematisk, at grønlandske medier har brug for en ’kickstarter’ fra et dansk medie til at begynde en mere systematisk dækning af spiralsagen. Hvis grønlandske medier grundet bl.a. ressourcemangel eller at det i den journalistiske praksis er indlejret, at de søger efter historier i danske medier, ikke er muligt at løfte en researchtung produktion som Spiralkampagnen, kan det diskuteres, hvorvidt de grønlandske medier i virkeligheden

lever op til deres rolle som formidler af det forestillede nationale fællesskab, som Benedict Anderson beskriver, samt deres rolle som kritisk vagthund i et demokratisk samfund (Koll: 2023). Set i lyset af et bredt ønske om øget selvstændighed ville det gavne det grønlandske medielandskab og samfund, hvis de grønlandske medier selv kunne løfte en stor undersøgende produktion og ikke havde brug for fx Danmarks Radio eller britiske BBC til at afdække sager som spiralsagen.

Opsummering: Før DR’s podcastserie blev lanceret i maj 2022 var mediedækningen af spiralsagen kun yderst begrænset. Undersøgelsen viser, at der skulle en international dækning af sagen til i form af Danmarks Radio efterfulgt af flere globale medier, før grønlandske medier for alvor tog sagen op, og det skabte en debat på den politiske

Faktaboks 1: Podcasten Den 6. maj 2022 udkommer Danmarks Radios podcastserie Spiralkampagnen i fem afsnit.

Den afdækker, hvordan op mod halvdelen af de fødedygtige grønlandske kvinder i årene 1966 til 1975 fik oplagt en spiral som præventionsmiddel – tilsyneladende uden tilstrækkelig oplysning eller samtykke. Da Grønland i den periode stadig var en dansk koloni, hørte ansvaret for sundhedsvæsenet og dennes forvaltning til under den danske regering.

Det betyder også, at de 4.500 spiraler, som blev sat op i tidsperioden, var den danske regerings ansvar. Podcasten afdækker igennem dybdegående og undersøgende research, hvordan spiralernes udbredelse var organiseret og planlagt af den danske kolonimagt i en sådan grad, at DR-journalisterne kalder det for en ’kampagne’. De graver gamle avisudklip, politiske taler og andre dokumenter frem, som dokumenterer omfanget af kampagnen. De kilder, som optræder i podcasten, er en blanding af nulevende grønlandske kvinder, som fortæller om deres oplevelser med at få en spiral uden deres samtykke og så nulevende læger, som enten kan berette historier om spiraler i Grønland, eller selv har været med til at implementere kampagnen ved at give kvinderne spiral. På den måde er podcastens indhold baseret på en blanding af materiale fra arkiver og vidneberetninger.

Kilderne, som er repræsenteret i podcasten, udtaler sig om deres egne oplevelser, enten fordi de selv fik en spiral, eller fordi de var læger i Grønland i perioden. Den er blottet for politiske reaktioner både fra den danske og den grønlandske side i nutiden. Podcasten er af mere historisk og vidnesbyrdkarakter, hvor kilderne tager udgangspunkt i egne erfaringer, når de fortæller (Koll: 2023).

Podcasten findes på: www.dr.dk/lyd/p1/spiralkampagnen

206 Tidsskriftet Grønland 4/2023

IDA JUEL KOLL

scene. Det grønlandske mediesystem er småt og sårbart, hvilket gør det svært at forestille sig, at medierne kan lave en produktion tilsvarende ’Spiralsagen’, som vil kunne bidrage med ny viden og afdække sager uden at være afhængig af den tidligere kolonimagts medier. Set i et selvstændighedsperspektiv, hvor Grønland uagtet af tempo og fremgangsmåde får øget selvstændighed, fremstår det som et paradoks, at politikerne fortsat er afhængige af, at Danmark sætter Grønland på mediedagsordenen. Med andre ord viser undersøgelsen, at danske medier har en stor indflydelse på grønlandske medier og derigennem på selvstændighedsdebatten i Grønland.

Litteraturliste Anderson, Benedict 2006: Imagined Communities – Ref lections on the Origin and Spread of Nationalism.

Forlaget Verso.

AvisenDanmark 2022: Sundhedsminister rejser til Grønland for at drøfte spiralsag. [online] Tilgængelig på: https://avisendanmark.dk/danmark/sundhedsminister-rejser-til-groenlandfor-at-droefte-spiralsag [Besøgt d. 28.03.2023] BBC 2022: Inuit Greenlanders demand answers over Danish birth control scandal. [online Tilgængelig på: https://www.bbc.com/news world-europe-63049387 [Besøgt d. 28.03.2023]

BBC 2022b: ‘Doctors fitted a contraceptive coil without my consent’. [online] Tilgængelig på: https://www. bbc.com/news/world-europe-63863088 [Besøgt d.

28.03.2023] BBC 2022c: Greenland’s lost generation. [online] Tilgængelig på: https://www.bbc.co.uk/programmes/m001g6rk [Besøgt d. 28.03.2023] BBC 2022d: BBC 100 Women 2022: Who is on the list this year? [online] Tilgængelig på: https://www.bbc.co.uk/news/resources/idt75af095e-21f7-41b0-9c5f-a96a5e0615c1 [Besøgt d.

13.08.2023] Berg, Ole 1971: I.U.D in Greenland. I: Ugeskrift for Læger. Årgang 44 nr. 133: Fagligt og Socialt.

B.T. 2022: Uvildig udredning af spiralsag I Grønland iværksættes. I: B.T. Id: e8e32502.

Koll, Ida Juel 2023: Folkemord og fællesskab? En diskursanalyse af Sermitsiaq.AG’s dækning af spiralsagen i 2022. Specialerapport udgivet af Roskilde Universitet.

KNR 2022b: Mimi Karlsen: Udredning af spiralkampagnen vil gavne mange. [online] Tilgængelig på: https://knr.gl/da/nyheder/mimi-karlsen-udredning-af-spiralkampagnen-vil-gavne-mange [Besøgt d. 26.03.2023] KNR 2022c: Henriette Berthelsen efterlyser hjælp i Danmark efter spiralskandalen – minderne bliver ved med at dukke op. [online] Tilgængelig på: https:// knr.gl/da/nyheder/henriette-berthelsen-efterlyser-hj%C3%A6lp-i-danmark-efter-spiralskandalen-minderne-bliver-ved [Besøgt d. 26.03.2023]

Faktaboks 2: Følgerne af podcasten Omtalen af spiralsagen i danske medier førte til øget opmærksomhed på sagen i Grønland. Inatsisatut ønsker en udredning af sagen. Dette vedtages i sommeren 2022 umiddelbart efter mediedækningen, og i sommeren 2023 er et kommissorium klar og vedtages i samarbejde mellem de to lande (Uddannelses- og Forskningsministeriet 2023).

I skrivende stund er undersøgelseskommissionen i gang og forventes at komme med sine resultater i 2025.

Den første grønlandske kvinde, som stod frem med sin spiralhistorie i avisen AG og på Sermitsiaq.AG allerede i 2019, var Naja Lyberth (Sermitsiaq.AG 2019). Hun er siden blevet bannerfører for sagen, hun optræder både i podcastserien og i BBC’s dokumentar Greenland’s lost generation (BBC 2022c). Dokumentaren er på grønlandsk med engelske undertekster. I slutningen af 2022 blev hun optaget på BBC’s prestigefyldte liste over de 100 mest indflydelsesrige kvinder i verden (BBC 2022d). Listen indeholder derudover blandt andre præsident for den Europæiske Kommission Ursula von der Leyen, flere menneskerettighedsforkæmpere fra Iran samt Ukraines førstedame Olena Zelenska.

BBC’s dokumentar kan ses gratis her: www.youtube.com/watch?v=CdlhHPOoLF8

Tidsskriftet Grønland 4/2023 207

IDA JUEL KOLL

KNR 2022d: KNR Nyheder skærer ned i foråret. [online] Tilgængelig på: https://knr.gl/da/nyheder/ knr-nyheder-sk%C3%A6rer-ned-ifor%C3%A5ret#:~:text=Mangler%20at%20 bes%C3%A6tte%2020%20procent%20af%20 stillingerne&text=Vi%20mangler%20i%20 %C3%B8jeblikket%20at,gr%C3%B8nlandske%20 del%20af%20radioavisens%20bes%C3%A6tning [Besøgt d. 02.04.2023] Le Monde 2022: Denmark investigates Greenland forced IUD fitting scandal. [online] Tilgængelig på: https://www.lemonde.fr/en/m-le-mag/article/2022/07/14/denmark-to-open-inquiry-intocampaign-that-saw-women-in-greenland-fittedwith-iuds-without-consent_5990137_117.html [Besøgt d. 28.03.2023] Pram Gad, Ulrik 2021: Kan Grønland være andet end arktisk? Postkolonial sammenligningspolitik som forskningsdagsorden. I: Økonomi & Politik. Årgang 94 nr. 2: Tema: Arktiske relationer.

Sermitsiaq.AG 2019: Spiral som prævention – det føles som et overgreb. [online] Tilgængelig på: https:// sermitsiaq.ag/node/213039 [Besøgt d. 28.03.2023] Sermistiaq.AG 2021: Staten tog min mødom. [online] Tilgængelig på: https://sermitsiaq.ag/ node/230318 [Besøgt d. 28.03.2023] Sermitsiaq.AG 2022: Endelig til debat: Hvem er Grønlænder. [online] Tilgængelig på: https://sermitsiaq.ag/node/237466#:~:text=er%20 et%20af%20dine%20for%C3%A6ldre,at%20DU%20 ogs%C3%A5%20er%20Gr%C3%B8nlandsk [Besøgt d. 13.08.2023]

208 Tidsskriftet Grønland 4/2023

Sermistiaq.AG 2022b: Inatsisartut ønsker undersøgelse af spiralsag [online] Tilgængelig på: https://sermitsiaq.ag/ node/237474#:~:text=Naleraqs%20 %C3%B8nske%20om%2C%20at%20 Naalakkersuisut,forhold%20b%C3%B8r%20 unders%C3%B8ges%2C%20lyder%20 det.&text=Inatsisartut%20er%20sv%C3%A6rt%20 enige%20om%2C%20at%20den%20danske%20 spiralkampagne%20skal%20udredes [Besøgt d.

13.08.2023] Sermitsiaq.AG 2022c: Qivioq Løvstrøm: Vi må afdække krænkelser af menneskerettigheder [online] Tilgængelig på: https://sermitsiaq.ag/ node/237252 [Besøgt d. 13.08.2023] Uddannelses- og Forskningsministeriet 2023: Grønland og Danmark er enige om kommissorium [online] Tilgængelig på: https://ufm.dk/aktuelt/ pressemeddelelser/2023/kommissorium-forudredning-mellem-gronland-og-danmark [Besøgt d. 13.08.2023]

AF TINE A AGA ARD & LENE SEIBÆK

Medarbejderperspektiver på sundhedspraksis i Grønland – ressourcer og et bæredygtigt arbejdsliv RESUMÉ En interviewundersøgelse af medarbejderperspektiver på praksis i sundhedsvæsenet i Grønland har givet viden om de muligheder og begrænsninger, medarbejderne ser for et demokratisk og effektivt sundhedsvæsen. Et vigtigt element er medarbejdernes trivsel, som er tæt forbundet med samarbejdet med brugerne samt oplevelsen af kollegial og ledelsesmæssig opbakning.

Medarbejdertrivsel rammer ind i den aktuelle problematik om rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i sundhedsvæsenet, både fastboende og udefrakommende. Artiklen peger på følgende områder for forbedring af trivslen og dermed mulighederne for at rekruttere og fastholde sundhedspersonale: •

Efteruddannelse og fælles praksisrefleksion som middel til at kunne håndtere faglige og menneskelige udfordringer i arbejdet.

•

Opprioritering af forebyggelse og sundhedsfremme som forudsætning for et meningsfuldt arbejde der imødekommer befolkningens ønsker og behov.

•

Medarbejderindflydelse på prioriteringer og tilrettelæggelse af opgaver.

•

Ledelsesmæssig opbakning og samarbejde om udvikling.

•

Fokus på samarbejde med brugerne, både individuelt og lokalt.

Tine Aagaard, f. 1955.

Sygeplejerske, ph.d. i Arktiske studier – Sundheds- og Samfundsforhold. Ansat ved sygeplejestudiet, Institut for Sundhed og Natur, Ilisimatusarfik, 2008-2017.

Nu tilknyttet Grønlands Center for Sundhedsforskning som seniorforsker.

Lene Seibæk, f. 1958.

Sygeplejerske, ph.d. i klinisk sygepleje. Professor ved Institut for Sundhed og Natur, Ilisimatusarfik og Grønlands Center for Sundhedsforskning, samt seniorforsker ved Aarhus Universitetshospital i Danmark.

Mennesker og institutioner I 2015 vedtog lederne af alle verdens lande i FN 17 mål om en bæredygtig udvikling på verdensplan frem mod 2030 (https://www. verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene).

Verdensmål 16 handler om betydningen af demokratiske samfundsinstitutioner.

Målet hedder ”Fred, retfærdighed og stærke institutioner” og retter sig mod støtte til

Tidsskriftet Grønland 4/2023 209

TINE AAGAARD & LENE SEIBÆK

udvikling af fredelige og inkluderende samfund, mod at give alle borgere adgang til retssikkerhed samt mod at opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer.

Hvad angår effektive og ansvarlige institutioner, så er et delmål, at der skal sikres lydhøre, inkluderende, deltagerbaserede og repræsentative beslutningsprocesser på alle niveauer (https://www.verdensmaalene.dk/ maal/16).

Verdensmål 16 er udtryk for, at der i dag er en voksende erkendelse af, at demokratiske institutioner er et betydningsfuldt middel til at realisere demokratisk deltagelse i samfundet. Demokratisk medindflydelse på samfundsudviklingen forudsætter respekt for borgernes værdier og deres egne perspektiver for fremtiden; derfor må institutioner aktivt fremme borgernes indflydelse på institutionernes udvikling, bl.a. gennem inddragelse af deres perspektiver i planer og strategier. Det gælder også sundhedsvæsenet som skattefinansieret velfærdsinstitution i Grønland.

Frontmedarbejdernes betydning I denne proces er frontmedarbejderne i sundhedsvæsenet nøglepersoner. De har den direkte kontakt med borgerne og indsigt i borgernes forskelligartede behov gennem deres kontakt med dem i hverdagen, og de har muligheden for at have en dialog med den enkelte borger. Relationen mellem de to parter er afgørende for, at sundhedsindsatserne lykkes.

Frontmedarbejdernes viden om borgernes ønsker og behov er ikke nødvendigvis synlig for ledere og planlæggere; men den kan have stor betydning for, hvordan praksis kan tilrettelægges og gennemføres på en måde, der opfylder formålet med sundhedsvæsenet.

Indsigten i de udfordringer frontpersonalet møder, og hvordan de håndterer dem, kan pege på både problematiske og mulighedsskabende måder, sundhedsvæsenet er struktureret og organiseret på.

210 Tidsskriftet Grønland 4/2023

Medarbejderes viden er konkret og lokal og rummer ofte fingerpeg om og eksempler på, hvordan overordnede mål for sundhedsvæsenet kan udmøntes konkret og på mangfoldige måder i lokale praksisser. Desuden ved frontmedarbejderne, hvor ’skoen trykker’ i forhold til, om faglige mål og praktiske organiseringer er relevante og virker i praksis.

Frontmedarbejdernes viden kan således forsyne politikere og ledelse med muligheder og redskaber, som kan bidrage til at skabe en bæredygtig udvikling i sundhedsvæsenet.

Kort om sundhedsvæsenet Sundhedsvæsenet i Grønland er unikt. Befolkningen på 56.000 er spredt i ca. 75 byer og bygder over to mio. km2. Trods disse udfordringer er sundhedsvæsenet til stede i et eller andet omfang på alle beboede steder, selvom der periodevis kan være ubesatte stillinger i nogle bygder. Alle steder har befolkningen desuden mulighed for at komme i kontakt med sundhedsvæsenet døgnet rundt.

Sundhedsvæsenet er som organisation lille (ca. 1.600 stillinger), og der er kort vej fra øverste ledelse til medarbejdere i byer og bygder. Brugen af teknologi er langt fremme; telemedicin indførtes allerede i 00’erne og er under stadig udbygning, og siden 2015 har hele landet været omfattet af en fælles elektronisk patientjournal.

Pga. et lille befolkningsgrundlag er det grønlandske sundhedsvæsen afhængig af udefrakommende specialister som læger, sygeplejersker og terapeuter. Grønland uddanner selv sundhedspersonale fra bygdesundhedsarbejdere til sygeplejersker, men er ikke selvforsynende med sygeplejersker.

Den daglige praksis er derfor præget af et flow af udefrakommende korttidsansatte, som ikke behersker sproget, og som ofte mangler kulturel og organisatorisk indsigt.

Vanskeligheder med rekruttering og fastholdelse i sundhedsvæsenet Selv om sundhedsvæsenet i Grønland er afhængigt af udefrakommende arbejdskraft,

TINE AAGAARD & LENE SEIBÆK

især mere specialiseret, har der altid været en kerne af fastboende, overvejende grønlandsk uddannede med-arbejdere. Som situationen er i dag, er det imidlertid tiltagende vanskeligt at rekruttere de grønlandske sundhedsmedarbejdere i langvarige ansættelser. Det har altid været en udfordring at rekruttere udefrakommende specialister. Men der er nu en stigende tendens til, at også de fastboende medarbejdere forlader sundhedsvæsenet. Eksempelvis er kun halvdelen af de grønlandsk uddannede sygeplejersker fortsat beskæftiget i sundhedsvæsenet, og der ses et faldende antal ansøgere til sundhedsuddannelserne. Resultatet er en ond cirkel, hvor arbejdsvilkårene forringes pga. gennemtræk af personale og ubesatte stillinger med deraf følgende forringet kvalitet af indsatserne.

Anerkendelse af medarbejdernes indsats I sommeren 2023 fik medarbejderne i det grønlandske sundhedsvæsen tildelt WHO’s Regional Director for Europe Award. Prisen er en ”anerkendelse af personalets store bidrag til at skabe sundhed og trivsel […] på trods af vanskelige vilkår og personalemangel” (Sermitsiaq. ag, 2023). Beslutningen om at tildele prisen blev taget, efter at WHO’s regionale direktør Hans Kluge i foråret havde besøgt et antal sundhedsenheder i byer og mindre bosteder.

Prisen er uhyre velfortjent og et stort skulderklap til medarbejderne. Men hvis ikke rosen følges op af handling i forhold til forbedring af de vanskelige vilkår og personalemanglen, så vil der sandsynligvis kun blive færre til at skabe sundhed og trivsel fremover, og de, der forbliver ansat i sundhedsvæsenet, risikerer at brænde ud.

Sundhedsreformen 2010 Med Sundhedsreformen 2010 blev sundhedsvæsenet fra at bestå af 16 distrikter samlet i fem regioner (figur 1). Hver region rummer et regionssygehus med specialister og plejepersonale, sundhedscentrene råder i

mindre grad over specialister, og bygdekonsultationerne bemandes med kortuddannede eller ufaglærte medarbejdere. Dr. Ingrids Hospital i Nuuk fungerer desuden som landsdækkende hospital. Der er telemedicinsk udstyr på alle bosteder med over 50 indbyggere. Brugen af udstyret har hidtil været af svingende omfang pga. manglende kompetencer til at betjene det, men fungerer faktisk mange steder efter hensigten.

Udstyret er aktuelt under udskiftning til mere moderne udstyr, som efter sigende er betydeligt nemmere at betjene end hidtil.

Baggrunden for Sundhedsreformen 2010 var et ændret sygdomsmønster med stigende antal ældre og kronisk syge og udfordringer med at rekruttere og fastholde personale.

Sundhedsreformen skulle således styrke den primære sundhedstjeneste og sikre helhedsorienterede ydelser så tæt på borgerne som muligt med det formål at holde folk raske og forebygge sygdom og indlæggelser i sekundær sundhedstjeneste. Dette skulle ske gennem en effektivisering af sundhedsvæsenets indretning (regionaliseringen), bedre rekruttering og flere langtidsansættelser, mere sammenhæng på tværs af sundhedsenheder og sektorer, lige adgang til sundhedsydelser for alle uanset bosted, øget brug af telemedicin samt kompetenceudvikling af personalet (Dep. for Sundhed, 2010).

Reformen har krævet mange ressourcer.

En evaluering af lederes perspektiver på omstillingen peger på, at sundhedsvæsenet som helhed nu opleves mere velorganiseret, sammenhængende og gennemskueligt, men at de mindre enheder oplever sig drænet for ressourcer ifm. omstillingen (Ingemann og Larsen, 2018).

Det store arbejde med omorganiseringen og samtidige udfordringer med rekruttering og fastholdelse af personale kan være en af forklaringerne på, at der siden indførelsen af reformen i 2010 overvejende har været fokus på regionalisering og effektivisering, og mindre på hvordan reformen kunne bidrage til befolkningens sundhed og livskvalitet.

Tidsskriftet Grønland 4/2023 211

TINE AAGAARD & LENE SEIBÆK

Figur 1. Inddelingen i fem sundhedsregioner med angivelse af regionssygehuse, sundhedscentre og bygdekonsultationer. Regionerne følger kommuneopdelingen (kilde: Det grønlandske Sundhedsvæsen, Organisationsplan 2020).

Samtidig har reformen ikke løst problemerne med rekruttering og fastholdelse af medarbejderne, tværtimod ser det ud til, at forbruget af korttidsansatte er steget i perioden. Det blev derfor vigtigt at undersøge, hvordan medarbejderne oplever praksis efter reformen.

Da det er frontmedarbejderne, der i det daglige skal have praksis til at fungere, blev det desuden vigtigt at undersøge, 212 Tidsskriftet Grønland 4/2023

hvordan arbejdet med brugerne og brugernes livskvalitet hænger sammen med de organisatoriske rammer. Vi spurgte derfor os selv: Kan et øget fokus på brugernes livskvalitet også have indflydelse på effektivitet, rekruttering og fastholdelse af medarbejderne? Disse og andre undersøgelsesspørgsmål vil blive behandlet i det følgende.

TINE AAGAARD & LENE SEIBÆK

Undersøgelse af medarbejderperspektiver – materiale og metode

Nogle resultater af undersøgelsen ”Medarbejderperspektiver…”

På initiativ af Sundhedskommissionen blev undersøgelsen ”Medarbejderperspektiver på sundhedspraksis i Grønland efter Sundhedsreformen 2010” gennemført som en interviewundersøgelse i perioden marts til september 2021. Undersøgelsen skulle indgå i en samlet evaluering af Sundhedsreformen fra 2010 og blev udført af artiklens forfattere i samarbejde med medarbejdere ved det daværende Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab ved Ilisimatusarfik (nu Institut for Sundhed og Natur). Interviewene tog udgangspunkt i sundhedsreformens fokusområder: regionalisering, rekruttering og fastholdelse, sammenhængende patientforløb, lige adgang, telemedicin og kompetenceudvikling. I denne artikel fokuseres imidlertid primært på områderne rekruttering og fastholdelse.

Materialet omfatter 21 individuelle, kvalitative interviews med frontmedarbejdere i bygdekonsultationer, på sundhedscentre og regionssygehuse, i distriktspsykiatrien, tandplejen, ældreplejen og Det grønlandske Patienthjem i København.

Interviewpersonerne repræsenterer således alle fem sundhedsregioner samt ældreplejen i to kommuner.

Materialet er analyseret tematisk ad modum Kvale og Brinkmann gennem udvikling af meningsindhold, afklaring af informanternes egne forståelser samt tilføjelse af nye perspektiver, bl.a. i form af andre undersøgelser og forskningsresultater (Kvale & Brinkmann, 2015). Desuden blev de overordnede politiske og organisatoriske rammer og de mere lokale betingelser i sundhedsvæsenet beskrevet som baggrund for informanternes oplevelser og handlemuligheder. Hele rapporten kan læses her: https://da.uni.gl/media/fyiakcqr/ medarbejderperspektiver-rapport_finalda.pdf

Ligesom WHO's regionale direktør gjorde det, mødte også undersøgelsens interviewere mange dedikerede, hårdtarbejdende medarbejdere, der ikke alene dagligt kæmper for at få sundhedsindsatserne til at hænge sammen, men også for at få deres eget liv til at hænge sammen på tværs af arbejde og fritid. Dette vil i det følgende blive eksemplificeret på baggrund af undersøgelsens empiriske materiale.

Problematikker i bygder, sundhedscentre og regionssygehuse I bygder eller små bosteder er det som regel en lokal beboer, der har påtaget sig hvervet som sundhedsarbejder. En stor del er ufaglærte, mange kan ikke betjene det telemedicinske udstyr og kommunikationen med sundhedscenteret i den nærmeste by er derfor ikke optimal. De steder, hvor der har fundet oplæring sted, fungerer den telemedicinske kommunikation imidlertid fint, og her oplever medarbejderne at få god faglig og menneskelig støtte. Bygdesundhedsarbejderen står dog alene med opgaverne det meste af tiden; hun skal desuden stå til rådighed døgnet rundt, og kommer som lokal repræsentant for sundhedsvæsenet ikke sjældent i skudlinjen for sine medborgeres utilfredshed. Alligevel er næsten alle små bosteder bemandet med en sundhedsmedarbejder. Mange vil gerne tage efteruddannelse, men kan vanskeligt forlade familiære og andre forpligtelser i bygden, og efterspørger derfor online efteruddannelse.

På sundhedscentrene i de mindre byer giver medarbejderne udtryk for, at deres muligheder for faglig sparring og ledelsesmæssig opbakning er reduceret, efter at mange funktioner og specialiseret personale er flyttet til regionssygehuset i forbindelse med regionaliseringen. Desuden oplever de, at normeringen er forringet, samtidig med at antallet af opgaver er steget. De forringede arbejdsforhold har Tidsskriftet Grønland 4/2023 213

TINE AAGAARD & LENE SEIBÆK

At være i naturen er livskvalitet (foto: Tine Aagaard).

medført, at flere lokale fastansatte har forladt deres stillinger og er blevet erstattet med korttidsansatte medarbejdere, hvilket belaster de tilbageværende yderligere: Vagtbyrden og arbejdsmængden vokser, og mange giver udtryk for, at arbejdssituationen er yderst vanskelig at forene med et godt familieliv.

På regionssygehusene er meget af det specialiserede personale, læger, terapeuter, sundhedsplejersker og specialsygeplejersker blevet samlet i forbindelse med regionaliseringen. Herfra skal de servicere sundhedscentre og bygdekonsultationer via telemedicin og gennem såkaldte behandlingsrejser, hvor lokalbefolkningen kan få foretaget mindre behandlinger og undersøgelser lokalt af et ‘rejsehold’.

214 Tidsskriftet Grønland 4/2023

Hensigten med reformen var at koncentration af højtuddannede på regionssygehusene skulle skabe et fagligt miljø, der kunne tiltrække udefrakommende specialister. Dette har dog ikke været tilfældet, det er stadig vanskeligt at besætte specialiststillinger på regionssygehusene.

Bl.a. derfor oplever mange medarbejdere på regionssygehusene, at arbejdsmængden er vokset, eksempelvis betjening af de mindre enheder via telemedicin, tilrettelæggelse af behandlingsrejser, flere administrative opgaver m.m. Desuden medfører det større flow af udefrakommende korttidsansatte og deres manglende kulturelle og sproglige viden og færdigheder en øget arbejdsmængde for de (nu færre) fastboende fastansatte.

TINE AAGAARD & LENE SEIBÆK

Korttidsansættelser Når der opleves problemer med at få fastansatte medarbejdere, kan omtalen af korttidsansatte vikarer utilsigtet blive negativ. Derfor skal det her slås fast, at alle enheder naturligvis værdsætter, at stillingerne overhovedet besættes. Vikarer løser mange specialiserede opgaver, som ellers bliver overladt til mindre kvalificeret personale, eller slet ikke bliver løst (operationer, fødselsberedskab m.m.).

Men da de fleste vikarer kommer fra Danmark og andre lande, og da de for det meste er ansat for korte perioder 1, er det begrænset, hvilke langsigtede opgaver de kan løse. Desuden kræver det store flow, at det fastansatte personale bruger ressourcer på introduktion af nye medarbejdere. Ligeledes betyder forskelle i sprog og kultur mellem medarbejdere og brugere, at det fastboende personale bruger deres ressourcer på tolkning og på at udrede misforståelser mellem ikke-grønlandsktalende vikarer og grønlandsktalende brugere. Sidst men ikke mindst betyder de mange korttidsansættelser, at vagtbyrden for de fastansatte ofte bliver urimeligt stor. En medarbejder i et sundhedscenter siger: ”Når man er her fast, har en familie, har et liv, man vil gerne have et liv – det kan man næsten ikke”. På positivsiden tæller imidlertid at vikarer udover at udfylde deres kliniske funktion ofte tilfører energi og begejstring samt ny viden gennem undervisning, og at de kan rejse relevante diskussioner ved at bringe nye perspektiver på praksis i spil.

Et bæredygtigt arbejdsliv for medarbejderne i sundhedsvæsenet Betydningen af efteruddannelse og praksisrefleksion Sundhedsvæsenet har en strategi for rekruttering og fastholdelse. Heri udtrykkes hensigter om at ”alle personalegrupper, hvad enten 1 Fra få uger for læger og højtspecialiserede sygeplejersker til tre, seks og i sjældne tilfælde 12 måneder for andre personalekategorier.

de er fastansatte, i rotationsordning eller korttidsansatte, på forskellig vis oplever en faglig og personlig udvikling. Det er, og skal være, berigende at arbejde i Sundhedsvæsenet. Det er en ledelsesopgave at tilgodese forskellige ansættelseskategorier og faggrupper, at Sundhedsvæsenet kontinuerligt udvikles, og at de ansatte er motiverede og trives” (Det grønlandske Sundhedsvæsen, 2019).

Medarbejderne i undersøgelsen efterspørger netop efteruddannelse og faglig sparring i det daglige for at kunne løse deres opgaver tilfredsstillende, eller for overhovedet at kunne løse dem. Mange oplever, at de bliver drænet for energi i arbejdet uden samtidig at få faglige input. En medarbejder i et sundhedscenter udtrykker det således: ”Jeg kan godt føle, at vi ikke bliver udviklet, og hvis man ikke udvikler sig, men arbejder hele tiden, kan motivationen for at arbejde dale. Og hvis man ikke snakker om arbejdsrelaterede oplevelser, kan man følelsesmæssigt være fyldt til randen, og hvis følelserne fylder for meget, kan lysten til arbejde blive lille”.

Citatet illustrerer også det faktum, at medarbejdere i sundhedsvæsenet møder mennesker med tunge problematikker så som vold, misbrug og alvorlig sygdom, som det kræver noget særligt af dem at håndtere, eksempelvis ved at sætte sig ind i den pågældendes situation og lytte til vedkommende. Dette kan samtidig vække svære personlige følelser eller gamle traumer i medarbejderen selv, som skal bearbejdes. Medarbejdere kan også opleve konflikter med brugerne, som sætter negative følelser i gang; begge dele er der behov for at drøfte med kolleger; og jo dårligere sundhedsvæsenet fungerer, jo flere konflikter vil der være.

Medarbejderne oplever således en generel mangel på faglig sparring og fælles refleksion, hvilket lader dem alene med problemerne i arbejdet. Dette forstærkes ofte af regionaliseringens koncentration af specialister på regionssygehusene. En medarbejder Tidsskriftet Grønland 4/2023 215

TINE AAGAARD & LENE SEIBÆK

i et sundhedscenter siger om dette: ”Man kan godt føle sig glemt og uden støtte fra kollegerne på regionssygehuset”.

Undersøgelsen viser desuden, at mangel på fælles refleksion ofte får medarbejdere til at koncentrere sig snævert om deres egen opgave, hvorimod efteruddannelse, faglig sparring på tværs af sundhedsenheder og regioner og fælles refleksion over den daglige praksis giver den enkelte et bredere og mere dybtgående perspektiv på egen praksis. Undersøgelsen bekræfter dermed, at viden og refleksion styrker evnen til at sætte sig ind i brugernes situation og relatere den til den større kontekst af livsbetingelser, værdier m.m.; kompetencer som frontmedarbejderne har hårdt brug for, for at kunne trives på den lange bane.

Sidst men ikke mindst er mange af de kortuddannede eller ufaglærte medarbejdere i sundhedsvæsenet oplært til at løse særlige opgaver som eksempelvis at holde operationsudstyret klar til brug, løse tandtekniske opgaver eller levere opfølgning til kronisk syge borgere. Medarbejdere, der på den måde får et særligt ansvar tildelt og mulighed for at bruge deres evner, giver udtryk for både arbejdsglæde og -stolthed.

Prioritering af forebyggelse og sundhedsfremme giver trivsel for både brugere og medarbejdere I en redegørelse for Sundhedsreformen anføres det, at der fremadrettet i stigende grad skal fokus på både forebyggelse og sundhedsfremme (Departementet for Sundhed, 2010, s. 6). Her er der tale om sundhedsfremme i et folkesundhedsperspektiv, hvor sundhed ikke kun handler om fravær af sygdom, men også om sociale vilkår der sætter den enkelte og fællesskabet i stand til at håndtere dagliglivet i lokalsamfundet på en i eget perspektiv tilfredsstillende måde, inklusive at tage hånd om helbredet. Sundhed handler således også om menneskers hele liv i sociale og materielle sammenhænge og om mulighederne for at have indflydelse på det.

216 Tidsskriftet Grønland 4/2023

I forhold til sundhedsvæsenets organisering betød denne prioritering, at samarbejdet på tværs af sektorer som et led i reformen skulle styrkes.

Som tidligere nævnt viser undersøgelsen, at medarbejdere uanset uddannelse kan oplæres til mange funktioner; denne mulighed udnyttes og understøttes ikke altid tilstrækkeligt. Det samme forhold gør sig gældende i forhold til at udnytte og understøtte medarbejdernes lokale viden om behov i befolkningen, hvilket i sundhedsvæsenets aktuelle situation ofte bliver nedprioriteret eller i værste fald uudnyttet, eksempelvis i forhold til opsøgende arbejde.

Mange medarbejdere fortæller, at de tager selvstændige initiativer og går kreativt til opgaverne – hvis de har overskud til det og får mulighed for det – og de angiver at det opleves som en stor tilfredsstillelse selv at kunne prioritere opgaver og bestemme metoder.

Informanterne giver således generelt udtryk for, at arbejdet i sundhedsvæsenet i sig selv giver mening. Men mange opgaver opleves alligevel frustrerende, fordi de handler om at ’lukke huller’ pga. personalemangel, samt om at rette op på ting, der ikke er blevet gjort godt nok pga. manglende kompetencer eller tidsnød, eller fordi overordnede faglige prioriteringer opleves som irrelevante, især nedprioritering af forebyggelse og sundhedsfremme.

Der skønnes at ligge et stort uudnyttet potentiale her, eftersom de lokale sundhedsmedarbejdere har fingeren på pulsen med hensyn til befolkningens ønsker og behov.

Undersøgelsen viser da også eksempler på medarbejdernes kreativitet ift. at løse udfordringer i deres lokalområder, så som at arrangere sundhedsoplysning i en bygd som en skattejagt. Dette tiltag skete på en lokal frontmedarbejders eget initiativ, fordi hun dels så et behov for sundhedsoplysning, dels indså at en skattejagt var en engagerende og fællesskabsorienteret metode frem for et foredrag. Medarbejderen oplevede desuden

TINE AAGAARD & LENE SEIBÆK

at arrangementet gav mening, fordi det handlede om sundhedsfremme og oplevedes som vedkommende for borgerne.

Behovet for et udviklingsperspektiv Rekrutterings- og fastholdelsesstrategien vægter kontinuerlig udvikling af sundhedsvæsenet. Medarbejderundersøgelsen peger her på, at medarbejderne i tråd hermed oplever det som en forudsætning for arbejdstilfredshed, at de har mulighed for at bidrage til faglig udvikling.

Undersøgelsen viser, at medarbejderne har viden og input af betydning for vigtige områder så som brugen af telemedicin, forbedringer af samarbejdet med kommunerne, prioriteringer af behov for sundhedsindsatser i befolkningen, en forbedret dialog med brugerne og kompetenceudvikling. Hvis medarbejdernes viden bliver inddraget i udviklingen af praksis, og hvis der bliver skabt rum for deres refleksion, initiativ og kreativitet, så vil inddragelse af medarbejderne i planlægning og udvikling kunne bidrage til et sundhedsvæsen, der både er mere effektivt, af bedre kvalitet og samtidig bedre tilpasset befolkningens behov.

Det er desuden sådanne perspektiver, der efter deres eget udsagn kan få medarbejderne til at blive i jobbet. Medarbejderne yder gerne en ekstra indsats, men ikke kun for så at sige at ’holde skruen i vandet’ på sundhedsvæsenet. Der skal være et udviklingsperspektiv, og medarbejderne vil have indflydelse på udviklingen.

Behovet for medarbejderledelse Kompetenceudvikling og inddragelse af medarbejdernes ressourcer kræver ledelse, og netop mere tilstedeværelse af synlig ledelse efterlyses af alle medarbejderne i undersøgelsen. Ledelsen opleves i deres perspektiv som enten fraværende eller som mest optaget af sundhedsvæsenets drift. Men driften bliver aldrig bedre, hvis ikke sundhedsvæsenet kan holde på sine medarbejdere – tværtimod, den aktuelle personalemangel vil forstærkes.

Sygeplejestationen i Oqaatsut (foto: Tine Aagaard).

Selv om medarbejderne på mange måder værdsætter at kunne arbejde selvstændigt og på egen hånd kunne iværksætte initiativer, giver de i interviewene udtryk for den store betydning, ledelsesmæssig opbakning har for deres motivation. En medarbejder siger: ”Det er vigtigt, at man bliver bemærket ovenfra i forhold til arbejde, ikke kun i form af ros, men at man bliver fortalt noget eller bliver spurgt om, hvordan det går, det er meget vigtigt, og det er altid dejligt, når det sker”. Det handler om, at ens indsats bliver værdsat; men ledelsen skal også interessere sig for rammerne for arbejdet og indholdet af det. En anden medarbejder siger om ledelse: ”Det første, det er den faglige udvikling, som jeg synes er vigtig. Og at man føler, man er værdsat.

Ledelsen skal synes, at det er vigtigt, at der er uddannet personale, som bor her fast. Det kræver bedre arbejdsforhold, og at ledelsen hører, hvad Tidsskriftet Grønland 4/2023 217

TINE AAGAARD & LENE SEIBÆK

skal vi gøre her, eller at man fx spørger personalet, hvad er det, der skal rettes op på? Kan vi hjælpe jer med det? Hvad synes I er vigtigt? Hjælpe os eller skubbe os i den rigtige retning, eller skubbe os opad, ikke også”.

fordi de kan lide at bruge deres faglige kompetencer og gerne vil gøre noget godt for borgerne og samfundet, så peger forskerne på følgende: •

Denne informant har et ønske om, at ledere bekymrer sig om at rekruttere og fastholde fastboende medarbejdere ved at forbedre arbejdsforholdene, eksempelvis ved at finde løsninger på vagtbyrden, ved dialog med medarbejderne om tilrettelæggelse og prioriteringer i arbejdet og ved at støtte medarbejderne til at arbejde udviklingsorienteret.

Det kan være en barriere, at der er ubesatte lederstillinger på sundhedscentrene, men ligesom visse former for pleje og behandling kan også visse former for ledelse udøves virtuelt. Det handler om, at ledelsen skal prioritere medarbejdertrivsel, telemedicin er blot et redskab.

Generelt efterspørger medarbejderne at lederne sætter en overordnet retning for praksis gennem langsigtede og værdibaserede planer for udvikling af fag og arbejdsliv, ikke kun drift – således at medarbejderne kan se lys for enden af tunnelen og på den måde også blive motiverede til at deltage i at realisere planerne. Hvis eksempelvis en region har en langsigtet strategi for forbedring af arbejdsforholdene gennem kompetenceudvikling og inddragelse af medarbejderne i tilrettelæggelse, prioriteringer og udvikling i arbejdet, eller med andre ord, hvis medarbejderne har et billede af, hvordan og hvornår situationen forbedres – så vil de være mere tilbøjelige til at blive i jobbet i stedet for at skifte arbejde eller forlade faget.

De behov for ledelse, som medarbejderne i undersøgelsen giver udtryk for, ligger meget godt i tråd med, hvad forskere i offentlig administration og demokrati fremhæver som værende god ledelse.

Forudsat at medarbejderne i den offentlige sektor grundlæggende har motivation, 218 Tidsskriftet Grønland 4/2023

•

Lederes vigtigste indsats består i først og fremmest at angive retningen for medarbejdernes indsats og give medarbejderne tiltro til, at de sammen kan nå målet. Hvis lederne sætter retningen i en tæt dialog med medarbejderne, vil ejerskabet til retning og mål forøges.

Det er afgørende, at lederne mobiliserer den faglige, praksisfunderede viden, som de fagprofessionelle besidder og til stadighed udvikler i deres daglige praksisfællesskaber. Det betyder ikke, at medarbejderne har facitlisten, men snarere, at ledelse skal skabes i fællesskab (Sørensen og Torfing, 2017).

Der er således evidens for, at inddragende og synlig ledelse i sundhedsvæsenet vil kunne frigøre ressourcer, og samtidig understøtte faglig udvikling.

Det fravær af synlig og inkluderende ledelse, som undersøgelsens informanter fremfører, har vi ikke grund til at antage skyldes manglende vilje i ledelseslaget.

Efter Sundhedsreformen ser det ud til, at fokus hos de regionale ledelser primært har været på at få det regionale ledelsessamarbejde til at fungere samt på håndtering af økonomiske og administrative udfordringer. En konsekvens heraf har imidlertid været, at hverken brugernes eller de ansattes oplevelser har haft tilsvarende bevågenhed. Dette kan bl.a. hænge sammen med, at den daglige ledelse angiveligt i flere tilfælde har været uddelegeret lokalt, ligesom der også i ledelseslaget har fundet betydelig personaleudskiftning sted (Ingemann og Larsen, 2017).

TINE AAGAARD & LENE SEIBÆK

Samarbejde med brugerne og arbejdsglæde Medarbejderundersøgelsen har ikke spurgt specifikt til informanternes perspektiver på betydningen af samarbejdet med brugerne, idet brugersamarbejde ikke indgår i Sundhedsreformen 20102.

Det fremgår dog af interviewene, at samarbejdet med brugerne har stor betydning for medarbejderne. Eksempelvis opleves det som en belastning, når der er konflikter mellem brugere og medarbejdere om hvilke behov, det er sundhedsvæsenets opgave at dække. Omvendt opleves det motiverende, når brugerne giver udtryk for tilfredshed med medarbejdernes indsats.

Undersøgelsen peger på, at et vellykket samarbejde med brugerne i høj grad handler om, at medarbejderne imødekommer og lytter til brugerne, at de sætter brugernes begrundelser for at henvende sig til sundhedsvæsenet i sammenhæng med, hvad der ellers sker i deres liv, og at de inddrager brugernes egne perspektiver på deres situation.

Dette forbedrer bl.a. brugernes muligheder for at tage medansvar for deres behandling.

Undersøgelsen viser, at et professionelt fokus på brugernes trivsel og livskvalitet, og altså ikke kun på den fysiske skade, som måske var anledning til henvendelsen, giver bonus: Brugernes behov for at henvende sig til sundhedsvæsenet daler, fordi de får bedre og mere relevant støtte, når de har en dialog med medarbejderne om, hvad problemet er, og hvordan det kan afhjælpes.

Set på den måde kan et øget fokus på brugernes livskvalitet – til forskel fra først og fremmest at have fokus på at få organisationen til at fungere – have positiv indflydelse på kvaliteten og effektiviteten i arbejdet. Således kan et forbedret samarbejde med brugerne, forstået som fælles

2 Samarbejde med brugerne (’brugerinddragelse’) har i forskellige udformninger været på dagsordenen i det danske sundhedsvæsen gennem de sidste 30-35 år, men er først blevet introduceret i Grønland inden for de sidste ca. 10 år.

forståelse, gensidighed og dialog, bidrage til medarbejdernes arbejdsglæde, både fordi de kan stå inde for kvaliteten af indsatserne, og fordi det opleves positivt at mærke brugernes tilfredshed.

Dette resultat af medarbejderundersøgelsen understøttes af udtalelser i medierne af sygeplejersker, som for tiden i stigende tal forlader deres fag og sundhedsvæsenet. En vægtig begrundelse er den store udskiftning af personale og det store arbejde med at introducere og tolke for udefrakommende, korttidsansatte medarbejdere (se fx Sermitsiaq, 2023, nr. 38). Det forhindrer nemlig det, som sygeplejerskerne ser som deres centrale opgave – kontakten med og omsorgen for brugerne. Fokus på dialog og samarbejde med brugerne er en helt central forudsætning for, at praksis i sundhedsvæsenet fremstår relevant ift. befolkningen og den enkelte bruger, og at sundhedsvæsenet som arbejdsplads på tilsvarende vis fremstår attraktiv for medarbejderne.

Opsummering og konklusion I det grønlandske sundhedsvæsen løfter ansatte i alle funktioner en stor og imponerende opgave med at varetage pleje og behandling af syge, skrøbelige og tilskadekomne borgere under meget svære klimatiske og organisatoriske betingelser.

Imidlertid kalder væksten i kroniske sygdomme og en aldrende befolkning på behovet for et intensiveret fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Desuden oplever sundhedsvæsenet store problemer med rekruttering og langtidsansættelse af især grønlandsk bosatte sundhedsprofessionelle.

Vores undersøgelse af frontmedarbejdernes perspektiver på sundhedspraksis viser tydeligt, at der er en tæt sammenhæng mellem hhv. rekruttering, trivsel i arbejdslivet og langvarige ansættelser; og at der på tilsvarende vis er en tæt sammenhæng mellem trivsel i arbejdslivet og tilstedeværelse af understøttende, udviklingsorienteret ledelse.

Tidsskriftet Grønland 4/2023 219

TINE AAGAARD & LENE SEIBÆK

Desuden viser undersøgelsen, at der er et stort ønske blandt de ansatte om at arbejde mere sundhedsfremmende, og at de har et stærkt ønske om at bidrage aktivt til sundhedsvæsnets fremtidige udvikling, bl.a. i samarbejde med borgerne.

Men medarbejderne kan ikke klare det alene, de efterspørger en ledelse, der understøtter processen, griber de gode ideer og skaber synergi. Hvis der ikke sker en styrkelse af den ledelsesmæssige indsats, kan det derfor forudses, at afvandringen af medarbejdere i sundhedsvæsenet vil fortsætte, idet mange medarbejdere efter eget udsagn ikke vil ’slides op af at slukke ildebrande’ – så vil de hellere arbejde med noget andet.

Den store personaleomsætning i ledelseslaget taget i betragtning, ser det tilsvarende ud til, at behovet for kompetenceudvikling samt faglig og menneskelig støtte i arbejdet også er til stede hos lederne selv. Medarbejderundersøgelsen peger derfor ikke kun på nødvendigheden af strategisk prioritering og forbedring af personaleledelsen, men også på behovet for kontinuerlig lederudvikling med fokus på inddragelse og selvforvaltning.

Udvikling af bæredygtige arbejdsforhold, styrket rekruttering og langvarige ansættelser •

• • •

•

Skabe rammer for og styrke dialogen mellem brugerne og sundhedsvæsenet.

Skabe rammer for og styrke dialogen mellem ledelse og medarbejdere.

Tage afsæt i lokale ressourcer og erfaringer i medarbejdergruppen.

Udvikle fleksible fora for kompetenceudvikling og fælles refleksion, inklusive online fora.

Samarbejde med medarbejderne om prioriteringer, tilrettelæggelse af opgaver og evaluering af indsatsen.

220 Tidsskriftet Grønland 4/2023

Referencer Aagaard, T. & Seibæk, L. 2021. Medarbejderperspektiver på sundhedspraksis i Grønland efter Sundhedsreformen 2010. Ilisimatusarfik, Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab. https://da.uni.gl/media/ fyiakcqr/medarbejderperspektiver-rapport_final-da.pdf Departementet for Sundhed. 2010. Redegørelse om Sundhedsreformen 2010. Naalakkersuisut/ Government of Greenland.

Det grønlandske Sundhedsvæsen. 2019. Rekrutteringsog fastholdelsesstrategi 2019.

Det grønlandske Sundhedsvæsen. 2020. Organisationsplan, 2020.

FNs verdensmål for bæredygtig udvikling. https:// www.verdensmaalene.dk/maal/16 Hvad er FNs verdensmål for bæredygtig udvikling? https:// www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene.

Ingemann C, Lytken-Larsen CV. Evaluering af Grønlands Sundhedsreform. Oplevede og målbare effekter 2017 siden 25-27. Statens Institut for Folkesundhed 2028 SDU Sermitsiaq.ag. 2023. “WHO roser sundhedspersonalet”. https://sermitsiaq.ag/node/245125 Sermitsiaq. 2023. ”Tidligere sygeplejerske: Vi savner patientkontakten”. Sermitsiaq, nr. 38.

Sørensen, E. & Torfing, J. 2017. Ledelse er noget vi skaber sammen. I: Forskerbidrag til ledelseskommissionen. Aalborg Universitet.

MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB

Meddelelser fra Det Grønlandske Selskab

Indkaldelse til generalforsamling (første indkaldelse) Det Grønlandske Selskab planlægger at afholde generalforsamling d. 11. april 2024.

Tid og sted meddeles senere.

Minimumsdagsorden fremgår af vedtægterne (§5 stk. 5), der kan findes på hjemmesiden www.dgls.dk.

Der gøres opmærksom på, at forslag medlemmerne ønsker behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 1. februar 2024, så forslagene kan udsendes med 2. indkaldelse (jf. vedtægterne §5 stk. 6).

Program for vinter/forår 2024

Om tilmelding og adgang til Det Grønlandske Selskabs arrangementer Hvis ikke andet er angivet under det enkelte arrangement, er der fri entré for medlemmer af selskabet, og der kræves ingen tilmelding på forhånd. Det gælder også selskabets arrangementer på Nordatlantens Brygge.

264 Tidsskriftet Grønland 4/2023

Gæster er velkomne til selskabets arrangementer mod betaling af entré. Undtaget herfra er medlemsmøder som generalforsamlingen og lign. Ved arrangementer på Nordatlantens Brygge skal gæster købe billetter via Bryggens hjemmeside.

Ved vores arrangementer på GEUS serverer vi ofte pizza og vin inden foredraget (se pris for dette på www.dgls.dk) for alle – både medlemmer og gæster – og kræver ingen tilmelding på forhånd.

Vi modtager betaling kontant og på MobilePay, og der betales ved ankomst.

Selskabets arrangementer kan også ses på vores hjemmeside www.dgls.dk, hvor eventuelle ændringer opdateres. Orienter jer gerne her inden besøg. Medlemmer af selskabet modtager også løbende besked om nyheder og ændringer på mail.

December 2023 Korstoget til Grønland. Danmark, korstogene og de store opdagelser i renæssancen 1400-1523

GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag d. 14. december 2023 kl. 18.30-20.00 Forfatter, historiker og direktør for Dansk Jødisk Museum, Janus Møller Jensen, fortæller

MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB

Foto: Bjarke MacCarthy og Dansk Jødisk Museum.

om den vilde og tankevækkende historie om de danske korstog, der skulle kristne Grønland i 1400- og 1500-tallet og samtidig lede efter søvejen til Indien.

Baggrunden var en helt anden opfattelse af og forestilling om Grønlands placering i verden end i dag, således som det afspejles i datidens geografiske beskrivelser og kort.

I foredraget skal vi høre om Christian 2.s drøm om ved hjælp af korstogene at udbrede den sande tro og skabe store rigdomme. Disse korstog og de danske ekspeditioner, der gik forud, udgør tilsammen et overset kapitel i historien om de store opdagelser i renæssancen.

Foredraget er baseret på forfatterens bog ”Korstoget til Grønland” (Gyldendal 2022) og tilrettelagt for medlemmer af Det Grønlandske Selskab og andre med særligt kendskab til Grønland.

Der serveres pizza og rødvin fra kl. 17.30.

Se pris på www.dgls.dk. Gæster er velkomne mod éntre.

Juleforedrag: Omgivet af gletsjere – udforskning af mørke og kolde huler på en nunatak

Kraemer Hus, L.E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, tirsdag d. 19. december 2023 kl.

19.00 Seniorgeolog ved GEUS Peter Frykman var i august 2023 på ekspedition til kalkstenshuler i Østgrønland, som ikke var blevet undersøgt før. Sammen med sin makker

Foto: Bogdan Onac.

samlede han mere end 60 kg blokke af drypsten og andre huleudfældninger, som blandt andet kan afsløre fortidige temperatursvingninger måske endda helt op til fem millioner år tilbage i tiden. Disse data er vigtige for at kunne kalibrere klimamodellerne og forbedre vores mulighed for at få indsigt i fremtidens klimaændringer og udviklingen af Indlandsisen i Grønland. Alt dette og mere til skal vi høre om, mens Selskabet serverer gløgg og juleknas. Bemærk datoen.

Januar Nytårsarrangement: Aktuelle politiske emner i Grønland

GEUS, Øster Voldgade 10, 2100 København Ø, onsdag d. 17. januar 2024 kl. 18.30 En grønlandsk politiker vil fortælle om aktuelle politiske emner i Grønland. Navnet oplyses senere.

Der serveres pizza og rødvin fra kl. 17:30 mod betaling, mens Selskabet er vært for lidt bobler og sødt efter foredraget. Bemærk datoen.

Læseklub i Det Grønlandske Selskab i Kraemer Hus Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 18. januar 2024 kl.

18.30-20.30 Tilmelding påkrævet! Læseklubben, der mødes fast hver tredje torsdag i måneden i Kraemer Hus, er fyldt op. Kontakt sekretariatet

Tidsskriftet Grønland 4/2023 265

MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB

på dgls@dgls.dk eller telefon 6160 5331, hvis du ønsker at komme på venteliste eller med på et nyt hold. Læs mere om læseklubben og se læseliste på www.dgls.dk/laeseklubber.

Kraemer Hus, L.E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, onsdag d. 24. januar 2024 kl.

19.30 Vi tager tråden op, så vi kan ”komme rundt om Eigil Knuth”. Teit Jørgensen har fået en ny version af sin film om ham og Per Kirkeby, der primært er optaget i Pearyland, som vil blive vist ved samme lejlighed.

Derefter socialt samvær. Der kan tilkøbes smørrebrød og vin/vand/øl for 50 Kr., som betales ved indgangen.

Arktisk Instituts nye direktør, Anne Mette Randrup Jørgensen, fortæller denne aften om instituttets virke, herunder om instituttets historie, om hvordan det har taget form af en række væsentlige samlinger, og om hvordan arkiverne fortsat vokser og håndteres. Med historier og fotos fra arkiverne giver hun eksempler på ekspeditionshistorier og på dansk-grønlandske relationer og erindringer.

Anne Mette Randrup Jørgensen har som antropolog arbejdet med fotos og film, arkiver, erindringer og kulturarv siden 1990'erne; fra 2005 til 2023 tilknyttet Nationalmuseet. Anne Mette Randrup Jørgensen blev i 2017 ph.d. fra Københavns Universitet med afhandlingen ’Moving Archives’ om arkiver og grønlandske erindringer om industrialiseringen.

Bemærk datoen og ugedagen.

Arktisk Institut bag facaden – et væld af vidnesbyrd og viden om Arktis

Februar Studenterforum DGS.

Kunstudvalget ARON. Film om Eigil Knuth og om Pearyland, hvor han foretog mange udgravninger og anlagde et par landingsbaner

Kraemer Hus, L.E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, tirsdag d. 30. januar 2024 kl. 19.00

Strandgade 102, 1401 København K i Store Mødesal på 2. sal i Det Arktiske Hus, onsdag d. 7. februar 2024 kl. 16:30-18.30. Kun for studerende Foredrag annonceres senere. Se www.dgls. dk og www.facebook.com/StudenterforumDGS.

Grønlands fantastiske forhistorie: En arkæologisk rejse gennem fire årtusinder fra Saqqaq-kulturen til koloniseringen

Direktør, ph.d. Anne Mette Randrup Jørgensen (foto: Nicolai Friis).

266 Tidsskriftet Grønland 4/2023

GEUS, Øster Voldgade 10, 2100 København Ø, torsdag d. 8. februar 2024 kl. 18.30 I mere end 4000 år har mennesker efterladt sig spor i form af bopladser, varder og grave i de vidtstrakte grønlandske landskaber. De arkæologiske udgravninger, som forskerhold fra Grønlands og Danmarks nationale museer, har udført gennem de seneste årtier, har frembragt talrige nye fund. I foredraget beretter arkæolog, dr.phil. Bjarne Grønnow om nogle af disse banebrydende arkæologiske opdagelser, som han selv har været

MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB

på dgls@dgls.dk eller telefon 6160 5331, hvis du ønsker at komme på venteliste eller med på et nyt hold. Læs mere om læseklubben og se læseliste på www.dgls.dk/laeseklubber.

Kampen om vejret i Nordøstgrønland 1942-44

Kraemer Hus, L.E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund onsdag den 21. februar kl. 19:00

Bjarne Grønnow ved udgravningen på bopladsen Nipisa, sommeren 2022 (foto: Angutinnguaq Olsen). © Jens Fog Jensen 2008.

involveret i, og som kaster helt nyt lys på Grønlands kulturhistorie.

Bjarne Grønnow er dr.phil. på en afhandling om Saqqaq-kulturen og professor ved Nationalmuseet. Leder af talrige arkæologiske og tværfaglige forskningsprojekter i Grønland, senest projektet Activating Arctic Heritage, som i årene 2019-2023 har undersøgt de to nye grønlandske UNESCO verdensarvsområder Aasivissuit-Nipisat og Kujataa. Leder af SILA – Nationalmuseets Center for Grønlandsforskning (1999-2008).

Medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab fra 2013.

Der serveres pizza og rødvin fra kl. 17:30 mod betaling.

Læseklub i Det Grønlandske Selskab i Kraemer Hus Kraemer Hus, L.E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 15. februar 2024 kl.

18.30-20.30 Tilmelding påkrævet! Læseklubben, der mødes fast hver tredje torsdag i måneden i Kraemer Hus, er fyldt op. Kontakt sekretariatet

Den mennesketomme kyst i Nordøstgrønland lagde sceneri til en række krigeriske sammenstød under 2. Verdenskrig. I alt seks gange forsøgte Tysklands værnemagt at oprette hemmelige vejrstationer. To af disse forsøg lykkedes, og tyskerne sendte værdifulde vejrobservationer hjem på daglig basis.

De blev dog modarbejdet af en lille dansk-grønlandsk forsvarsstyrke på knap ti mand: Slædepatruljen, der senere fik navnet Siriuspatruljen. Hvad slags mennesker var det, der skulle lege krig i Højarktis i 1940’rne, og hvordan bar de sig ad? Hvad kan ruinerne efter deres overvintringsstationer, der stadig ligger tilbage i det nordøstgrønlandske landskab, fortælle os om krigens dagligdag på disse kanter?

Foredragsholder er cand.mag. Tilo Krause, som bl.a. er forfatter til en kommende bog med titlen ”Kampen om vejret 1943 – 2. Verdenskrig i Nordøstgrønland”.

Bemærk onsdag i stedet for torsdag.

Tidsskriftet Grønland 4/2023 267

MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB

Kunstudvalget ARON. Der er planlagt medlemsmøder torsdag d.22.februar samt i marts inden påsken. Vi satser på et musikalsk indslag ved det ene af møderne. Se venligst DGLS's nyhedsbrev og hjemmesiden.

Marts Studenterforum DGS.

Strandgade 102, 1401 København K i Store Mødesal på 2. sal i Det Arktiske Hus, onsdag d. 6. marts 2024 kl. 16:30-18.30. Kun for studerende.

Foredrag annonceres senere. Se www.dgls. dk og www.facebook.com/StudenterforumDGS.

Har Grønlands vinterhvaler en fremtid?

GEUS, Øster Voldgade 10, 2100 København Ø, torsdag d. 7. marts 2024 kl. 18.30 De tre hvaler, som udgør Grønlands vinterhvaler (narhval, hvidhval og grønlandshval), står overfor forskellige udfordringer, som er typiske følger af de forandringer, som Grønland og store dele af Arktis gennemgår.

Udfordringerne inkluderer klimaforandringer, trafik og forstyrrelser, konkurrence med arter sydfra og overudnyttelse. Det er forandringer, som vil ændre det marine liv i de nordlige farvande, og tilstanden

Spyd med GPS-sender på vej mod ryggen af en grønlandshval (foto: Mads Peter Heide-Jørgensen).

268 Tidsskriftet Grønland 4/2023

hos de tre arter fungerer hver for sig som indikatorer for miljøets tilstand i mørke og isfyldte farvande, områder som ellers er vanskelige og dyre at undersøge.

Hvordan ser fremtiden for vinterhvalerne ud i det nye lys? Foredragsholderen er Mads Peter Heide-Jørgensen, professor, dr.scient ved Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut.

Der serveres pizza og rødvin fra kl. 17:30 mod betaling.

Læseklub i Det Grønlandske Selskab i Kraemer Hus Kraemer Hus, L.E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 14. marts 2024 kl.

18.30-20.30 Tilmelding påkrævet! Læseklubben, der mødes fast hver tredje torsdag i måneden i Kraemer Hus, er fyldt op. Kontakt sekretariatet på dgls@dgls.dk eller telefon 6160 5331, hvis du ønsker at komme på venteliste eller med på et nyt hold. Læs mere om læseklubben og se læseliste på www.dgls. dk/laeseklubber.

Ny vandreguide for Sydgrønland fra Udvalget for Vandreturisme i Grønland Kraemer Hus, L.E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 21. marts 2024 kl.

19.00 I sommeren 2022 gennemførte Udvalget for Vandreturisme i Grønland, UVG, en serie rekognosceringsrejser i Sydgrønland for at indhente oplysninger til brug for en ny vandreguide, som udkommer i 2024. I foredraget vil bestyrelsesmedlem i UVG, Morten Jørck, fortælle om UVG's historie, nuværende situation og arbejdet med den nye vandreguide, som også omfatter fem nye kortblade. Foredraget vil være ledsaget af billeder fra den rekognosceringsrejse i Johan Dahl Land, hvori foredragsholderen deltog. Se mere om UVG på www. uvg-hiking-in-greenland.com.

MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB

Etablering af lejrplads i Johan Dahl Land, 2022 (foto: Morten Jørck).

April Studenterforum DGS.

Strandgade 102, 1401 København K i Store Mødesal på 2. sal i Det Arktiske Hus, onsdag d. 3. april 2024 kl. 16:30-18.30. Kun for studerende.

Foredrag annonceres senere. Se www.dgls. dk og www.facebook.com/StudenterforumDGS.

Dobbeltforedrag: 1. Inuitisk byggeskik og den tilhørende fortælling 2. Den foranderlige grønlandske arkitektur som virkemiddel GEUS, Øster Voldgade 10, 2100 København Ø torsdag den 11. april kl. 19:30.

I anledning af generalforsamlingen præsenterer vi denne aften et dobbeltforedrag.

Med to beslægtede indlæg skal vi høre om de fortællinger, der kommer til udtryk i de bygninger, som befolkningen i Grønland har opført, levet i og levet med i forskellige perioder af landets historie. Foredragene ledsages af billeder.

Foredrag 1: ’Iglo’ er et ord, hele verden er bekendt med og forbinder med inuitisk byggeskik. Men de inuitiske boligkonstruktioner er meget mere forskelligartede og komplekse end det, og de gemmer på indsigter i

Ph.d. og postdoc Asta Mønsted (foto: Jørn Albertus).

inuits måde at forstå denne verden og menneskets rolle i den. Denne aften ser vi på de arkæologiske husruiner igennem inuitiske ”briller” i form af deres mundtligt overleverede fortællinger.

Foredragsholder er ph.d. Asta Mønsted, postdoc ved Centre for PRIVACY Studies, Københavns Universitet, og foredraget er baseret på ph.d.-afhandlingen fra 2022. Asta Mønsted har bl.a. leveret artikler til Tidsskriftet Grønland (4/2013, 3/2019, 1/2021).

Foredrag 2 har sit fokus på, hvordan den grønlandske arkitektur har ændret sig i forbindelse med den historiske danisering af landet og en nutidig grønlandisering. Arkitekturen bliver et udtryk for, hvorledes staten med sit arkitektoniske sprog ønsker at påvirke borgerne til en bestemt adfærd eller opfattelse. Vi vil se på historiske byggerier, der har været med til at forme nutidens Grønland og nyere offentlige byggerier, der skal være med til at skabe en positiv fortælling om fremtidens Grønland. Foredragsholder er cand.mag i europæisk etnologi Mads Jefsen Neupart.

Tidsskriftet Grønland 4/2023 269

MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB

Cand.mag. Mads Jefsen Neupart (foto: Kaja Jensen).

Der serveres sandwich og vin for 60 kr. fra ca. kl. 19 efter generalforsamlingen/før foredragene.

Grønlands afkolonisering som historisk kampplads

Kraemer Hus, L.E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, onsdag d. 24. april 2024 kl. 19.00 Foredragsholder bliver lektor, ph.d. i historie Søren Rud, Saxo Instituttet ved Københavns Universitet.

Foredraget behandler diskussionerne om udviklingen i Grønland i årene efter Anden Verdenskrig, hvor Grønland ændrede status fra koloni til landsdel, og store reformprogrammer blev sat i gang. Denne udvikling er i øjeblikket genstand for debat og analyse, idet ikke mindre end tre historiske undersøgelser af begivenhederne er i gang eller under planlægning. Det er imidlertid ikke første gang, perioden debatteres. Foredraget belyser, hvordan emnet tidligere har været diskuteret, særligt i perioder præget af forandringer i forholdet mellem Grønland og Danmark.

270 Tidsskriftet Grønland 4/2023

Lektor, ph.d. Søren Rud. (Privat foto).

Søren Rud har forsket i det danske koloniprojekt i Grønland og har publiceret artikler og bøger om emnet, herunder bogen Colonialism in Greenland. Tradition, Governance and Legacy, Palgrave Macmillan: Cambridge Imperial and Post-Colonial Studies Series, 2017. Hans nuværende forskning handler om perioden efter anden verdenskrig.

Bemærk onsdag i stedet for torsdag.

Tidsskriftet Grønland 4/2023 271

Inunnut avatangiisinullu aallussinissamik sammisunut aningaasaliisarpugut Vi investerer i mennesker og miljø

Et stærkt brand over hele verden

KØBES

MALERIER – BILLEDER M.M. MED RELATION TIL GRØNLAND. KONTAKT KUNSTHANDLER

Roar Christiansen Box 348, 3900 Nuuk Telefon +299 321393 Mobil +299 482693 email: roarc.gl@gmail.com

272 Tidsskriftet Grønland 4/2023

Udstilling

23. SEPT 2023—28. JAN 2024

STOF TIL EFTERTANKE

ALDA MOHR EYÐUNARDÓTTIR RAGNHILD HJALMARSDÓTTIR HØJGAARD ÝRÚRARÍ

Strandgade 91 / Christianshavn nordatlantens.dk

Mit liv i geologiens verden En grønlandsgeologs erindringer af Martin Ghisler

Martin Ghislers erindringer giver både indblik i geologernes arbejde i felten i Grønland og indsigt i de ofte konfliktfyldte aspekter, der opstår i krydsfeltet mellem forskning og politik. Ti år gammel kom han til Danmark, som søn af en schweizisk diplomat og i 1966 blev han cand.scient. i geologi fra Københavns Universitet, hvor han bl.a. var ansat med forskning fokuseret på mineralske råstoffer i Grønland. Han har deltaget i ca. 40 ekspeditioner og rejser til Grønland og var den første til at påvise forekomsten af rubiner ved Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset). Som topembedsmand ledsagede Ghisler skiftende danske ministre på rejser i Grønland, hvor ikke kun problematikken omkring retten til at udnytte landets råstoffer var i fokus, men også de synlige konsekvenser af klimaforandringerne, som blev et stadigt mere aktuelt problem.

263 sider Pris: 249 kr.

Medlemspris: 200 kr.

Bestil bogen på: www.greenland.bigcartel.com

dgls@dgls.dk 61 60 53 31

Det Grønlandske Selskab L.E. Bruuns Vej 10 DK-2920 Charlottenlund 61 60 53 31 / dgls@dgls.dk www.dgls.dk