Dagbog 22-28 marts 2021 by Knud Erik Guldager

Dagbog 2021 En tilfældig uge af mit liv 22.marts – 28. marts

fortalt af

Knud Erik Guldager 1

Mandag den 22. marts 2021 Delvis sol. Kl. 6.45 Står op. – Går ud på toilettet og barberer mig med skraber som sædvanligt. Kl. 7.oo Går ned i køkkenet og samler JyllandsPosten op ved fordøren. Jeg laver en portion havregryn. 5 spiseskefulde gryn, godt dækket af skummet mælk o,1 %. - Ingen sukker. Tidligere drak jeg kun et glas mælk om morgenen, men det sidste par år er jeg gået over til gryn, som jeg har gjort i masser af år før i tiden, ja lige siden min barndom med OTA Solgryn, men dengang brugte jeg masser af sukker på. Jeg begynder at læse de mange sider i JyllandsPosten samt dens tillæg. Jeg venter til Ulla kommer ned og jeg får nu min te. Det er en tradition, at hun laver teen. Lige for tiden er det Earl Gray te. Der kommer en stor teskefuld honning i og skummet mælk. Det hænder at Ulla sover lidt længere, da hun tit går meget senere i seng end jeg. I de tilfælde laver jeg selv min morgen te. Kl. 8.30 Går op på kontoret. Åbner e-mail og ser på dagens mails. Der er ingen specielle. Jeg åbner netbanken og fører gårsdagens regnskab. Skriver en seddel med bevægelserne, som jeg lægger ned i regnskabsbogen i køkkenskuffen.

Her lægge vi alle bilag på de udgifter vi har haft og cirka hver tredje dag føres de ind i bogen. Vi fører nøjagtig regnskab, så vi har fuld kontrol over hver måneds udgifter til mad og lommepenge til Ulla og jeg. Vi har hver et beløb til vore private udgifter og dette beløb er vi faktisk rigtig gode til at overholde og vi blander os ikke i, hvad den anden bruger sine penge til. Mad budgettet er på 4500 kroner pr. måned og det bliver sjælden overskredet, dog ved store fester selvfølgelig. Kl. 9.00 Jeg går over i garagen og henter en reservetændspole i min Ford T, samt lidt værktøj. Jeg kører ud til Elev, en lille landsby med villaer tæt ved Lystrup. Jeg skal hjælpe en veteranbilmand der har problemer med sin for nylig købte Ford T Touring fra 1915 med messingkøler.

En Ford T har fire tændspoler og den ene af hans virker ikke.

Jeg sætter min tændspole i bilen og nu er der gnist i tændrøret, så systemet virker. Jeg justerer hans tændspole og får den til at virke igen. Problemet er løst. Vi sætter os ind i huset og får en kop kaffe og en veteransnak.

Kl. 11.00 Jeg kører hjem igen. Kl. 11.30 Jeg spiser min sildemad til frokost og får et glas vand til, samt en småkage. Kl. 20 – 12.45 Jeg sover middagssøvn på et tæppe og med en pude under nakken oppe i TV-stuen. - Jeg har en ”halsedisse” rundt om øjnene for at skaffe mørke. Kl. 13.15 Jeg kører Ulla hen til Carsten på Åtoften i Egå. Ulla medbringer en hjemmebagt kage. Kl. 13.45 Carsten og jeg kører op til Skejby for at hente Tove hjem. Hun har været indlagt på et center for demens personer, men hun er ikke rigtig demens, så hun skal hjem igen. Vi går ned på stuen og bliver lukket ind. Tove er klar og der er hele to ansatte til at hjælpe Tove op til bilen på parkeringspladsen. Der er heldigvis elevator. Tove går selv med sin rollator. Jeg tager poser med Toves sidste ejendele med og pakker fladskærmstv’et sammen. Det kan bæres i en hånd, tungere er det ikke. Der bliver lidt problemer med at have både Tv’et og rollatoren, - der ikke kan klappes sammen, i bagrummet, foruden poserne, men med lidt viljekraft går det. Bagklappen skal dog stå lidt åben, holdt af en stærk elestikstrop. KL. 14.30 Vi kører ned til Åtoften. Her har Ulla kaffe og den hjemmebagte kage klar. Vi får kaffe og snakker lidt, men Tove er lidt træt og vil gerne i seng. Hun har fået en ny seng stillet til rådighed. Det er en hospitalsseng der kan indstilles på alle mulige måder. Jeg går ud i køkkenet og geninstallerer det lille køkken-tv. - Det plejer at stå herude.

Kl. 15.15 Jeg kører hjem. Jeg skriver videre på en bog om min barndom i Hobro under krigen fra 1938 til 1945. Den hedder: ”LIVSFARE” ”En drengs erindringer fra krigens tid i Hobro”. Ulla bliver, for at være hos Tove til hun falder lidt til ro. Kl. 17.00 Ulla ringer og jeg kører om og henter hende. Kl. 18.00 Vi spiser aftensmad. Ulla har lavet en ret med grønne bønner og vi får medisterpølse til. Jeg drikker som sædvanligt et glas vand til. Kl. 18.30 Jeg laver hver aften en portion ”gorillamad”. Den bruger vi som ”snacks”, og den består de fleste gange af et eller to æbler, en pære og en appelsin. Nogle gange er der også en banan. De udskæres hver i otte eller fire dele, så de er klar til at spise, når vi ser TV. - Ulla spiser cirka en tredjedel og jeg resten. – Jeg tager også altid et glas vand med op.

Vi går op i TV-stuen og ser TV resten af aftenen. Kl. 22.15 Jeg går i seng.

Tirsdag den 23. marts Diset vejr Kl. 6.30 Jeg står op Kl. 6.45 Spiser min sædvanlige gryn uden sukker og får en kop te med mælk og honning. Jeg læser JyllandsPosten og alle dens indlæg. Kl. 8.00 Jeg går op på kontoret og tjekker e-mail. Jeg svarer på mails fra Steen og Anker. Jeg går i netbank og fører regnskab. Jeg går også ind på Skat.dk og ser efter om vi skal betale restskat eller måske have penge tilbage. I år skal vi betale godt fire tusinde tilbage. Sidste år fik vi godt 16.000 tilbage, men det var fordi skattevæsenet havde brugt det forkerte kort. - Så til næste år passer det hele nok igen. Kl. 9.00 Jeg tager kedeldragt på og går over i garagen. Jeg har haft Corvettens bremsecylinder på venstre forhjul taget af og sendt til renovering. Den tog lidt senere fat end højre hjul, men nu er den helt i orden igen. Jeg satte den i for nogle dage siden, men da både bremser og hjullejer har været skilt ad, havde jeg lige kørt op og ned ad vejen et par gange, så alt var faldet helt på plads igen. Jeg satte en ny split i navmøtrikken og satte navkapslen på. Jeg havde også kontrolleret tændingen og pudset kontaktpunkterne af med et stykke fint smergelpapir. Der sidder et rustfrit dæksel over tændingen og det genmonterede jeg. Jeg havde også haft et bundskjold der sidder på koblingshuset afmonteret og det satte jeg nu på igen. Jeg sætter ladeapparater på alle fire biler i garagen, så batterierne er fuldt opladede. Jeg efterfylder også batterierne på Ford T og V/8 med destilleret vand.

Kl. 12.00 Ulla kalder og siger at der er sildemad. Jeg går ind og spiser min sildemad, der består af en skive fuldkornsrugbrød og en tyk overskåret sildefilet godt med karrysalat på og lidt dild. Jeg drikker et glas vand til og spiser en enkelt småkage til dessert. Jeg læser i bladet ”Historie”, som jeg har abonneret på i mange år, sammen med bladet Illustreret Videnskab. Det er meget interessante blade, som jeg får meget ud af at læse. Kl. 13.00 Jeg går op i TV-rummet og sover til middag på gulvet. Kl. 14.00 Jeg går ind på kontoret og arbejder videre med ”Livsfare”. Kl. 14.30 Ulla hentes af Iben. De skal en tur ind til byen og handle. Kl. 16.00 Ulla kommer hjem igen og vi får vores sædvanlige eftermiddags te. Jeg får te med mælk og honning og får en skive ristet franskbrød uden smør med dejlig honning på. - Det smager godt, når det smelter lidt ned i det ristede brød.

Kl. 16.45 Vi går op og ser TV. Kl. 18.00 Vi spiser aftensmad. Jeg får en rest kold risengrød med varm mælk og sukker. Det smager virkelig godt. Grøden er færdigkogt i sengen under dynen, ligesom i en høkasse i gamle dage. På den måde bliver riskornene ekstra bløde og lækre. I dag får jeg en gemt julehvidt øl til. Kl. 18.30 Jeg laver en portion ”gorillamad” og tager med op og ser TV. Kl. 21.45 Jeg går i seng. - Lidt tidligt i dag.

Onsdag den 24. marts Diset vejr 8 grader. Kl. 6.15 Jeg står op. Jeg går ud på toilettet og barberer mig og tømmer min blære med et kateter. Det gør jeg to gange om ugen. Hver onsdag og hver lørdag. Det er jeg nødt til. at gøre efter en fejloperation på et privathospital. Her kludrede en ældre læge, tilkaldt fra København, gevaldigt med min prostataoperation, der blødte meget i lang tid efter. Det gav mig også nogle store problemer med et lukket urinrør, men det er en længere historie. Operationen måtte gøres om på sygehuset i Skejby, som udbedrede skaden så godt det kunne lade sig gøre, men det medførte så, at jeg resten af livet skal bruge et kateter. Men det lever jeg med og er nu vant til. Kl. 6.45 Går ned og spiser morgenmad og læser kun lidt i JyllandsPosten, da vi skal et par dage op i sommerhuset.

Ulla har pakket al den mad vi skal have med derop i en stor plastikkasse vi har til samme formål. Jeg flytter mad og kufferten med vores tøj ud i bilen. Jeg afmonterer elbilens oplader i carporten og pakker den ned i ”fronken” foran i bilen. (BMW i3). Det hedder rummet foran i elbiler nu. - I gamle dage var det jo motorrummet. Kl. 9.00 Vi kører over til Rema. Ulla går ind og køber rundstykker og morgenbasser. Hun har også lavet en kande med frisk kaffe, for vi skal om for at besøge Tove, da vi nu skal være borte i tre dage. Ulla får Tove op af sengen og ind til bordet. Hun går selv med sin rollator og sætter sig i en stol. Vi får kaffe og morgenbrød. Tove spiser lidt, men vil hurtigt ind i seng igen. Kl. 9.45 Vi kører op til sommerhuset. Der er nøjagtig 148 kilometer og det plejer at tage godt to timer. Kl. 1200 Vi ankommer og jeg opdager at to plastiktagplader til skuret er blæst af. De ligger på P pladsen. Der må have været en gevaldig storm, så jeg gik hurtigt om for at se til mit trætophus. Men det havde ikke taget den mindste skade. Det havde ikke rokket sig en centimeter. Vi pakker bilen ud og går ind i huset. Det ser fint ud. Cecilie og en veninde har boet i huset i en uge for en lille måned siden, men de havde efterladt det i fin stand. Jeg bærer maden og kufferten ind. Og tager opladeren til bilen frem og sætter den i stikkontakten ude i carporten. Bilen begynder at oplade. Jeg går ind og tilslutter al strømmen, så pumpen til vand fra vores egen vandboring går i gang og varmelegemet til det varme vand begynder at virke. Der har kun været tændt for strøm til en el radiator ude i badeværelset. Den stod til 5 grader, hvis der skulle komme frost inde i huset.

Ulla er også gået ind og hun har tændt for alle fire el-radiatorer. Da hun nu også tænder for varmepladerne og ovnen i komfuret for hurtigt at få varme i rummet, er det for meget for en af sikringerne ude i målerskabet. Der bliver et alt for stort og pludselig strømforbrug, så den overbelastes og springer. Jeg slukker for komfuret og den ene radiator og skifter sikringen. Nu virker alt igen. Jeg tænder brændeovnen op. Det er en virkelig god og moderne brændeovn, så den plejer hurtigt at kunne få rummet op på 23 grader. Oppe på taget sidder der en ”solarventi”. Det er en solcelleskærm med en lille elmotor der drives af strømmen fra solcellerne. Den puster varm luft ned i huset, når solen skinner. Når vi ikke er der står alle dørene inde i huset åbne. Luften holdes på den måde fuldstændig fugtfri inde i huset, og den er også, sammen med den ene radiator, med til at holde huset frostfrit under hårde vintre. Kl. 12.45 Ulla har dækket an med vores sildemad og vi spiser frokost. Kl. 13.15

Jeg sover middagssøvn på sofaen i stuen.

Kl. 14.00 Jeg slapper af med at læse i bladet ”Historie” m.m. Kl. 15.30 Vi får eftermiddagste. Det er som sædvanlig, for mit vedkommende, altid ”Earl Gray” økologisk. Ulla drikker flere forskellige slags te.

Bagefter går jeg helt op i trætophuset og kontrollerer det grundigt for eventuelle skader efter den store storm. Det har sikkert været en af de storme, hvorom vejrudsigterne beretter om stormstød af orkanstyrke. De rammer nemlig altid lige ind i vores hjørne af landet, men jeg er lidt stolt over, at mit selvbyggede hus stadig holder stand i toppen af det store ahorntræ.

Derefter ser vi TV resten af eftermiddagen. - Vi slapper af heroppe. Kl. 18.00 Vi spiser aftensmad. I dag er det noget så fint som hummersuppe med løse ristede blæksprutteringe til. - Det var lækre ting. Kl. 18.30 Resten af aftenen ser vi TV og spiser frugt. Kl. 22.00 Jeg går i seng på briksen inde i stuen og Ulla går ind på det lille soveværelse, hvor hun sover, når vi er heroppe. Hun læser til hun falder i søvn langt senere.

Torsdag den 25. marts Diset vejr 8 grader. Kl. 7.15 Jeg står op. Jeg har sovet lidt længere end jeg plejer, men heroppe skal jeg jo heller ikke på kontoret og tjekke bank og mails, eller skrive på noget, så det føles, som om vi har en slags miniferie. Jeg går ud og barberer mig og sætter mit skæg med den nye skægvoks jeg lige har fået fat på. Den består mest af bivoks og holder skægget godt på plads i løbet af dagen. – Det ser jo lidt dumt ud hvis ”cykelstyret” hænger. Kl. 7.30 Jeg spiser mine gryn med skummetmælk og drikker et stort krus te af mit Esbjerg krus bagefter. Jeg har fundet et stort krus med et motiv fra havnen i Esbjerg. Det er fra 1968, da havnen havde 100-års jubilæum, så ældre er Esbjerg faktisk ikke som større by. - Der var kun et lille fiskerleje før. Jeg sidder og nyder morgenstemningen og den smukke rolige udsigt over søen. Her om vinteren er der ikke meget morgenliv af dyrene. Der er kun et par svaner og nogle enkelte måger. Det er helt anderledes om sommeren. Der er der mange køer med kalve og en stor tyr, samt masser af fugleliv, ræve og harer. Kl. 9.00 Går ud og samler de to afblæste tagplader op. Jeg henter stigen inde i skuret med havetraktoren og kravler op til taget af det gamle skur, hvorfra de er blæst under stormen. For cirka tre år siden havde nogle nedblæste grene i en anden stor storm lavet nogle få huller i tagpladerne. Men det ville være et stort arbejde at udskifte dem alle, så jeg købte nogle nye og lagde dem løst ovenpå de gamle, så taget blev tæt. Jeg skruede dem ikke fast, men jeg havde en otte til ti gamle bjælkestykker på et par meters længde. Dem lagde jeg ovenpå for at holde dem på plads. Det gik da også godt gennem mange storme, men denne ”orkanstorm” havde altså været for meget.

Jeg lagde nu de nedblæste, kun lettere beskadigede, plader på plads igen og stabiliserede dem med flere bjælkestykker. - De skal nok kunne holde dem på plads. Det tog ikke så lang tid, Jeg hentede nu en skovl i skuret og gik om på parkeringspladsen. Her havde en muldvarp lavet ikke mindre end 41 muldvarpeskud. Nogle af dem var endda meget store og høje. Da jeg var heroppe sidste gang var der frostvejr og da var der et af skuddene, der var så højt, at det smadrede en beskytterplade af plastic der sad under bilen. Muldvarpeskuddet var nemlig frosset hårdt som cement og det tog mig lang tid og hårdt arbejde, at slå det, og et naboskud, i stykker med en stor mukkert. Nu var de bløde og jeg fjernede møjsommeligt al mulden fra de 41 ”skud” med skovlen og smed det ud til siderne. Bagefter gik jeg om til haven og græsset foran huset. Her var der også muldskud, men dog kun ti. Når jeg fjernede mulden kunne jeg se hullet, hvor muldvarpen havde skubbet jorden op gennem, og jeg fik nu en ide. Jeg ville genere muldvarpen så meget som muligt, så jeg tog nogle korte, cirka fire centimeter tykke grenstykker fra brændeskuret, og hamrede dem ned i hullerne. Jeg er godt klar over at muldvarpen så nok bare graver sig udenom, men så får den da det arbejde. Der kom nok næsten femten grenstykker ned. Nu bliver det spændende at se, hvad der er sket, når vi kommer derop næste gang. Kl. 10.30 Jeg går ind og klæder om. Vi skal til Lemvig, der er tyve kilometer, for at købe en gave til vores gamle nabo Kirsten. Jeg havde fået hende til at køre ned til sommerhuset for at kontrollere og slukke for strømmen i køleskabet. Døren til køleskabet stod lidt åben og det ville derfor køre hele tiden og køle huset ned, mens den lille radiator i badeværelset ville forsøge at holde temperaturen oppe på mindst 5 grader. På den måde ville de jo modarbejde hinanden og det ville koste meget i strøm. Fejlen var opstået ved, at jeg havde bedt de to piger, der havde lånt huset, om at lade døren stå lidt åben, men glemt at bede dem om at slukke for skabet.

Kirsten var så kørt ned til huset og havde slukket for strømmen til køleskabet, og det var for den ulejlighed vi ville give hende en gave, for nu var vi jo sluppet for at køre helt derop selv. På vej til Lemvig kører vi jo forbi nabohuset. Her er der lige kommet en ny ejer sidste år. Vi standsede op og hilste og talte med hende. Hun gik ude i sin parkhave og strøede noget hestemøg, hun havde købt på en nabogård, fra en trillebør. Det er vist ellers ikke noget hun er vant til, for hun har arbejdet som psykolog og gør det stadig i mindre grad. Hun er midt i halvfjerdserne. Hun så dog ud til at nyde det og var i et vældigt humør. Da vi ankom til Lemvig parkerede jeg ved Rema. Ulla gik op i byen for at finde en gave til Kirsten, og for, som sædvanligt, at besøge nogle bestemte genbrug hun tit handler i, når vi er i byen. Jeg gik ind i Rema og købte nogle ting vi manglede. Derefter kørte jeg ned på havnen og parkerede tæt på fiskehandelen, hvor jeg vidste Ulla ville købe friske rødspætter til aftensmad. Jeg holdt og ventede lidt, mens jeg læste i ”Krøniken om Guldager & Sønner” der lå i bilen. Ulla ringede mig op og spurgte hvor jeg holdt henne, men i det samme fik hun øje på bilen. Kl. 12.00

Vi kører hjem.

Kl. 12.45 Vi spiser frokost. - Selvfølgelig en sildemad. Kl. 13.15 Jeg går op i trætophuset og sover middagssøvn. Heroppe er der dejligt varmt og masser af rigtig frisk luft, der kommer lige ude fra havet, så man sover fantastisk. Sidste år fik jeg en ny seng med en dejlig madras, så den er god at ligge på. Kl. 14.15 Jeg går ned og læser i ”Historie” og ser lidt TV. Sidste år fik vi et nyt 55 tommer stort TV, så der er en dejlig stor skærm at se på. Jeg ser helst historiske film, da jeg jo altid har interesseret mig meget for fortiden. Denne udsendelse var om 2. verdenskrig.

Hjemme ser vi normalt slet ikke Tv om dagen, men heroppe kan man ikke foretage sig så meget her om vinteren, så her snyder vi os til det. Kl. 15.00 Vi drikker te og jeg får en rister franskbrød uden smør med honning. Vi spiser halvdelen af den bakke blå vindruer jeg har købt i Rema i Lemvig. - Vi så en udsendelse om Corona epidemien. Kl. 18.00 Vi spiser til aften. I dag er det også yderst lækkert. Vi får de friskfangede stegte rødspætter og jordbærgrød, hvilket jo er rigtig ”sommerhusmad”. Kl. 1830 Læser igen i ”Historie” bladet og ser lidt Tv. Vi spiser resten af vindruerne. Kl. 22.00 Jeg går i seng og Ulla går ind og læser.

Fredag den 26. marts Overskyet Kl. 6.45 Jeg står op og barberer mig og sætter skægget med voks. Ulla er endnu ikke stået op. I dag er det vores 62. bryllupsdag. Det er noget enhver mand gør klogt i at huske, så jeg henter den fine buket af blomster, der blev købt i Lemvig i går. Den bliver sat midt på bordet og jeg dækker op med kopper og bestik. Jeg kalder på Ulla og hun kommer op og ser de fine blomster og bliver glad. Se, sådan skulle det helst have været, og sådan foregik det da også langt hen ad vejen. Der var kun det men ved det, at Ulla selv havde købt blomsterne i går, fordi hun vidste, at jeg nok ikke havde tænkt på det og ville blive ked af det, når jeg opdagede det her til morgen.

Jeg havde en uges tid før godt nok tænkt på, at nu havde vi snart været gift i 62 år, men havde glemt det igen på selve dagen. Det gik altså, som det gør i de fleste tilfælde, nemlig på den helt klassiske måde, - at manden havde glemt det. Jeg slap dog billigt takket være Ullas gode sind. Vi fik en hyggelig morgen, men det sved lidt, da Ulla, med et smil, takkede for de fine blomster.

Min ODIN står i vindueshjørnet og skuler med sit ene øje. Vi talte lidt om dagen på vores bryllup i 1959. Der var besøg af fastrene i Ullas familie fra København. Dem så vi næsten aldrig, og da slet ikke herovre. Da vi skulle afsted til kirken i en lejet flot Ford Consul, som min lillebror Bent kørte, spurgte en fra min familie pludselig om noget mærkeligt. Han sagde: - Knud Erik. – Må jeg lige se dine sko nedenunder. - Forbavset viste jeg ham mine skosåler og nu viste det sig, at hans mistanke virkelig var begrundet, for der var hul på begge såler af mine sorte dansesko. De var ellers vældigt fint pudsede, men jeg havde ikke haft råd til at lade dem forsåle.

Jeg brugte dem jo faktisk aldrig. - Er du klar over, at når du knæler ved alteret kan alle gæsterne se, at du har hul i skoene? Det vil ikke se godt ud, men du kan låne mine. Jeg har lige fået nye, så de har fine lysebrune såler. Vi har cirka lige store fødder. – Sådan blev det. - Jeg blev gift i et par lånte sko. Vi talte også om, hvor sparsommelige vi havde været nødt til at være, for at kunne købe vores eget hus, trods vores kun 20 og 23 år. - Det var meget usædvanligt dengang.

Vi fik endog, på en eller anden måde, råd til at købe nogle fine møbler til stuen. Vi var stolte af vores hus og det er vi skam stadig, for vi bor jo i det endnu, så det var godt vi virkelig tog os sammen for at kunne købe det dengang. Kl. 9.00 Jeg renser brændeovnen og tørrer ruden af. Jeg går ud på parkeringspladsen og fylder nogle småsten fra dyngen i de opkørte hjulspor foran carporten. Kl. 10.00 Vi har inviterer Kirsten og Egon over til formiddagskaffe, og de ankommer nu, endda i hver sin bil, idet Kirsten havde et ærinde på vej herover. Hun får sin gave. En flot bluse som hun bliver meget glad for. Den havde Ulla købt i går i en fin forretning i Lemvig.

Vi får rundstykker, hjemmebagte boller og en kage Ulla også har bagt. Egon er altid glad for at få en snaps, men Kirsten holder ham i stram snor. Nu er han i byen og så skal han da have sig en snaps, og så får vi alle en for selskabs skyld. Egon får endda to, mens jeg må nøjes med en halv, da jeg senere på dagen skal køre hjem til Aarhus. Snapsen er en norsk ”Linjesnaps”. Det betyder at den har været lagret i gamle Cherrytønder af egetræ og været med på en sejltur over ækvatorlinjen, hvor den er blevet skvulpet godt rundt i tønderne og på den måde fået en ganske særlig smag og farve. Kl. 11.45 Gæsterne kører igen og vi springer frokosten og sildemadden over i dag. Kl. 12.30 Jeg sover middagssøvn og imens vasker Ulla op og pakker tøj og mad sammen og stiller det ud i indgangen. Kl. 13.15 Jeg pakker tingene ud i bilen. Jeg går ind og spiser en stor tallerken jordbærgrød, sidder lidt og ser ud på søen. Her får jeg øje på to mand i en lille båd med påhængsmotor. De fisker forskellige steder på søen og flytter sig hele tiden. Det er et sjældent syn at se lystfiskere på søen. Det sker kun få gange om året. Jeg kan let se dem i kikkerten, der altid står på spisebordet. Den bliver tit brugt til at studere fuglene og dyrene i området. For to år siden så vi totre ræveunger lege på engen lige foran vores hus.

Senere opdagede jeg at der var et rævebo ind under vores have tæt ved huset.

Vi havde også en fasanhane der gik hen og spejlede sig i vores havedør, selvom vi sad lige indenfor. Den gjorde det flere gange og var så optaget af sit eget spejlbillede, at den slet ikke opdagede os, før jeg pludselig en dag lukkede døren op. Da skreg den højt og fór forskrækket tilbage og fløj hurtigt i en lige linje i skjul ovre i skoven, mens den højlydt skræppede fornærmelser mod os. – Sådan følte vi det i ihvertfald. Efter den forskrækkelse holdt den op med at komme, når vi var der. Men vi kunne se, at den stadig kom, når vi ikke var der, for den havde lagt nogle klatter på trappetrinet.

Kl. 14.15 Vi kører hjemad til Risskov. Vi har stadig nogle enkelte vindruer og nogle karamelbolcher og dem nyder vi på vejen hjem. Kl. 16.30 Vi ankommer til Risskov og vi læsser bilen af og jeg går over og tager opladeren ud af ”fronken” og sætter den i stikket i carporten og sætter bilen til at oplade. Kl. 16.50 Jeg går op på kontoret og ajourfører netbank og e-mail. Jeg laver et fødselsdagskort til Heine. Han fylder 50 år i morgen. Når nogen i familien har fødselsdag eller fejrer andre ting, har jeg gennem flere år lavet et fødselsdagskort på fire sider med billeder fra deres liv. Det er blevet en hel sport at finde gode og sjove billeder der overrasker frem fra gemmerne. Kl. 18.00 Vi spiser til aften, men i dag skal det være nem mad, så jeg laver en portion tvebakker med varm mælk og med sukker på. Det fik jeg tit som barn og det kan jeg stadig godt lide. Kl. 18.30 Jeg laver min ”gorilla” tallerken og vi går op og ser TV. For tiden følger vi en serie der hedder Foyles War. Det er en engelsk serie der foregår under 2. verdenskrig i Hastings, en lille by syd for London. Den er meget seriøst lavet og man skal følge godt med for at forstå intrigerne. Kl. 22.25 Jeg går op og børster tænder og tager mine kun to piller. Den ene er for kolesterol og den anden er et tilskud til mit B12. Min krop optager ikke selv nok B12. Denne pille skal jeg dog kun have hver anden dag, så den tager jeg på lige datoer. Jeg går i seng. Jeg er ellers så heldig, at mit helbred er fint i forhold til min alder. Det ved jeg, for sidste år fik jeg lavet flere undersøgelser. Jeg havde gennem et stykke tid følt, at jeg ikke længere kunne så mange ting som før, og nu ville jeg vide om det skyldtes almindelig alderdom, eller om det skyldtes noget jeg kunne gøre noget ved. Jeg fik derfor min læge til at sende mig til flere undersøgelser på hospitalet og hos specialister. Mit blod var i orden med alt det man kunne se deri. Mine lunger var også i orden, men jeg har jo heller

aldrig røget. Mine nyrer var også ok, og igen, jeg har jo heller ikke drukket spiritus. Selv til fester har jeg kun fået f.eks. en halv snaps, en halv øl og ellers vand. Nu er der imidlertid kommet alkoholfrit øl frem, og så hænder det, at jeg tager en af disse, men jeg vil allerhelst helst bare have vand eller, måske til en fest, en cola. Jeg fik for et par år siden også indsat nye linser i begge mine øjne, så nu ser jeg igen som i min ungdom. Jeg skal dog bruge læsebriller, når jeg læser indendørs eller i svagt lys. Mit hjerte er også meget fint efter en hjertespecialists udtalelse, så mit tilbagefald er simpelthen almindelige alderdomstegn og det er da til at forstå, da jeg jo er godt på vej mod 86 år. Desværre blev min B12 mangel opdaget mange år for sent, og det fik den uheldige virkning, at nerveforbindelserne ned til mine ben forsvandt. - Fra knæet og ned har jeg ikke fuld kontrol. Jeg kan f.eks. ikke mærke om mine fødder er kolde eller varme, og det har også indflydelse på min gang. Jeg går nu ”med flade fødder”, som det kaldes. Går jeg på hårdt underlag lyder det ligesom Anders And, plejer jeg at sige, - nemlig flap-flap. Jeg skal også ligesom kaste mine underben frem, så min gang nu ligner en mands med kunstige ben. Jeg bruger derfor en stok, når jeg går søndagsture og er på udflugter ud i landskabet. Jeg har skrevet en flot stok hjem fra England. Den er en kopi af en rigtig gammeldags engelsk stok med en sølvknop i toppen. Når jeg går rundt til daglig i og ved huset, bruger jeg ikke stok og da går jeg ret naturligt. Men trods disse småting er jeg jo meget heldig. Jeg skal kun tage de to slags piller, og den ene endda kun hver anden dag, samt at jeg skal bruge et kateter to gange om ugen.

Andre mennesker i min alder, har langt større problemer, så jeg føler mig virkelig meget heldig. Jeg er også heldig på en anden måde. Jeg tænker tit på, hvor godt det er, at min alderdom begynder nedefra og ikke oppefra. Det er trods alt bedre at gå med stok engang imellem, end at have en frisk krop og så være dement.

Lørdag den 27. marts Delvis solskin Kl. 6.15 Jeg står op barberer mig med min skraber og vokser mit ”vikingoverskæg” så det sidder.

Jeg går med i køkkenet og spiser mine morgengryn og får en stor kop te. Jeg læser JyllandsPosten og Ullas Kristlig Dagblad fra i går. - Det kommer en gang om ugen, nemlig om fredagen. Kl. 9.00 Ulla ringer Heine op og vi synger i kor fødselsdagssang for ham. Det er en tradition vi har. Vi ringer altid en fødselar i familien op om morgenen og synger i kor et par linjer af: - I dag er det …. fødselsdag. - Hurra – hurra - hurra. Det føler vi er hyggeligt og det er godt for familiesammenholdet. Vi er jo heldige med, at vi har så godt et familiesamvær, som vi har. - Alle aldre kan enes og kan lide at være sammen. Vi savner ganske vist alle familiebesøgene meget, her under de strenge Corona restriktioner. Kl. 9.10 Jeg går op på kontoret og ordner netbank og e-mail.

Jeg udskriver kuvert og fødselsdagskortet med billederne til Heine. Altid i flere eksemplarer, hvis nogen gæster vil have et eksemplar.

Et printet eksemplar gemmes i fysisk tilstand i brevordneren: Familie fra 2015. Jeg går ned og sætter et nyt glas over lyset i vandkunsten ved fortrappen. Det gamle blæste af under en vinterstorm og knustes. Kl. 9.30 Vi kører hen og ser til Tove på Åtoften. Vi har en hyggelig stund og har kaffe på termokande med og rundstykker. Kl. 10.30

Vi kører hjem igen og klæder om til Heines fødselsdag.

Kl. 11.00 Vi kører i Rema og køber tulipaner til Heine og handler lidt ind på vej om til Ibens. Det er kun Ulla der går ind og handler på grund af Corona. Man skal bære mundbind og spritte sig, når man går ind og handler allevegne. Jeg venter altid udenfor i bilen. Vi er dog begge vaccinerede. Jeg har fået to gange. Ulla dog endnu kun en. Hun får den sidste 20. april. Kl. 11.30 Vi ankommer til Iben og Heines nye hus der ligger i parken ved det tidligere Psykiatriske hospital her i Risskov.

Både Alfred og Nicky er hjemme og Amalie og Magnus er kommet som fødselsdagsgæster. - Vi er således kun otte i alt. Vi får kaffe, brød og rundstykker med diverse pålæg og syltetøj. Der er også lækre morgensnegle fra bageren. Pludselig dukker der et lykønskningshold op udenfor havedøren. Det er Steen, Vivi, Anette og Noah, samt deres to hunde Sniffer og Else. De bliver dog udenfor på grund af Coronaen. De synger fødselsdagssang for Heine og vifter med dannebrogsflag. De overrækker vores fælles gavebrev med et kroophold. En anden del af gaven er en stor todelt værktøjskasse på hjul til al familiens værktøj. Det havde været et af gaveønskerne. Den er desværre ikke nået frem endnu, men jeg har printet et billede ud af den og lagt det ved fødselsdagskortet.

Da ”morgenbordet” er overstået lægger jeg mig en halv time på ryggen på gulvet. Det er der ingen der undrer sig over. Det har jeg altid gjort ved middagstid, når jeg har været til nogen af vore mange familiesammenkomster. De unge spiller tv-spil på den store tv-skærm på væggen. Det er alle mod alle. - Hvem scorer flest point? Kl. 14.00 Vi kører hjem og jeg ser træning til Formel 1. i fjernsynet. - Det er årets første løb der foregår i Bahrain i Arabien. Kl. 15.00 Ulla kalder: - Der er te! Jeg går ned i pejsestuen hvor vi drikker vores sædvanlige eftermiddagste. - Jeg går ud i bryggerset og fylder er tomt syltetøjsglas med solsikkefrø og går ud og fodrer havens fugle. Vi har hele to foderhuse og får besøg af to dompap par, musvitter og blåfinker, bogfinker, grønirisk, samt solsorte og duer. Jeg sætter mig ind i sofaen igen og vi glæder os over at se, gennem det store vinduesparti ud til haven, - de mange fugle der nu tager for sig.

Vi kalder det eftermiddagsforestillingen.

Her er der besøg af Dompapperne. Det er en han til venstre i pavillonen og en hun i huset til højre. Den er ikke så farvestrålende. Kl. 15.30 Kommer pludselig i tanker om en stor sort trøje, som Ulla strikkede til mig før vi blev gift. Jeg mener, at jeg har gemt den oppe i mit klædeskab. Jeg går op og ser efter og ganske rigtigt. Jeg finder den allerbagerst på den nederste hylde ind i skunken. Jeg tager den frem og på. - Den passer stadig og jeg får Ulla til at tage et billede. Den er strikket af noget godt garn der hed: ”Norsk Dale Fasangarn”, og det må være stærkt. Den er nu 65 år gammel og slet ikke slidt, men jeg har jo heller ikke brugt den i mange år. Jeg kan dog stadig huske, at den i begyndelsen ikke havde en halskrave, men jeg brugte den tit, når jeg om foråret, i min tid som amatørarkæolog, gik over markerne og ledte efter ting fra ærtebølletiden. Her frøs jeg og fik derfor Ulla til at strikke en stor og lun halskrave. - Den mørke plet på trøjen er kun Ullas skygge.

Kl. 15.45

Vi går op og ser en svensk serie i Tv.

Kl. 16.30

Jeg fortsætter med at se Formel 1.

Kl. 19.00 Ulla kalder: - Der er mad. Jeg går ned og spiser. I dag skal vi have friskstegte rødspættefileter med hjemmelavet remoulade fra fiskehandleren i Lemvig. - Det var god mad! Kl. 19.45 Jeg laver min tallerken med ”gorillamad”, og vi går op og ser Tv. - Det er en gammel Western ”Det store Land” fra 1958. Det er er en af de absolut bedste af slagsen. Kl. 22.30 Jeg går i seng, men først stiller jeg alle ure i huset en time frem til sommertid. Den begynder i nat kl. 02.00.

Solskin

Søndag den 28.marts I dag er det Palmesøndag

Kl. 6.15 Jeg står op og barberer mig og sætter skæg. Jeg går ned i køkkenet og tømmer opvaskemaskinen. Det er mit job, og da det i dag også er søndag, er det også mit job, som det er tradition hver søndag året rundt, at lave morgenkaffe og hente rundstykker ved bageren omme på Strandvejen, mens Ulla sover længe. Jeg tager først ”Den svære krydsord” frem fra dagens JyllandsPost. Den sidder i tillægget ”Bolig”. Jeg lægger den ved Ullas plads sammen med en kuglepen, så den er lige klar til at blive løst. Dernæst dækker jeg bord med en af de lidt finere kopper til Ulla og min Café au lait skål til mig selv og lægger en smørekniv til hver. Jeg tager en dyb tallerken frem og lægger franskbrødskniven ovenpå. Nu sætter jeg en kasserolle på en kogeplade. Jeg hælder mælk i og sætter kogepladen på 5. Så tager jeg kaffedåsen frem. Indeni har jeg sat nogle kaffefiltre. Jeg sætter et filter i kaffemaskinen og

kommer syv skefulde kaffe i med kaffemåleskeen. Jeg kommer tilpas vand på maskinen og tænder den. Jeg stiller smørbart lurpakkesmør og salt, orange- og solbærmarmelade, ost, samt honning frem på bordet. Der er to teskeer til marmeladen. Alt er nu klart og jeg slukker for mælken der nu er næsten på kogepunktet. - Kaffemaskinen brygger kaffen færdig. Kl. 6.35 Jeg kører hen til bageren og henter vore sædvanlige tre horn med blå birkes. Jeg er normalt en af de allerførste kunder, så man kender mig, trods min ansigtsmaske og begynder at tage de tre horn frem. - De koster altid 19.50, som jeg betaler med mit kort. Kl. 6.50 Jeg er hjemme igen og jeg tager hornene ud af papirposen, puster den op og går ud i gangen og knalder den med højt brag og råber op til Ulla, der sover endnu: - Så er der kaffe. Når jeg hører hun svarer, går jeg ud og hælder mælk og kaffe op i min skål. Jeg skærer dog først de tre horn over på en måde, så der ikke er nogen overeller under. – De er ens, alle seks halvdele. Jeg kommer et godt lag tandsmør på mine to halvdele og drysser salt på. Det er noget jeg engang har lært af en onkel i Randers. Det giver en dejlig smag. Jeg spiser fire halve, Ulla to. - Mine to andre kommer jeg marmelade og honning på, - uden smør.

Ulla kommer ned og hun begynder straks på sin krydsopgave. Der er en skarp konkurrence mellem Ulla og hendes bror Finn i Fårup, om hvem der først får løst den ret svære udgave. De er begge to ret skrappe til det. Finn får dog hjælp af Tut, mens Ulla må klare det alene. De holder konkurrencekontakt gennem telefonen. Denne søndagsudgave i JyllandsPosten regnes for ret svær og mange opgiver. Nogle gange kan det da også tage op til hele to dage at løse den, men de fleste gange går det hurtigere, ja, engang for nylig havde Ulla endda allerede løst den inden klokken 9, så da hun triumferende ringede til Fårup for lige at høre, hvor langt de var kommet, - ja, så havde de ikke engang nået af få morgenkaffe endnu, så den dag vandt hun. Vi drikker kaffe og jeg læser JyllandsPosten som sædvanligt. Kl.9.00 Jeg går ud og henter to vandkander regnvand fra min regnvandstank og hælder dem i vandkunsten. Der er et fuglebad i toppen, hvor vandet sprudler op. Her kan fuglene godt lide at nette sig. De pjasker rundt og sprøjter meget vand ved siden af, så vandtanken i bunden må af og til fyldes op, og det gør jeg så med regnvand, der ikke afsætter kalk på det sorte marmor som vandkunsten består af. Vandet risler ned ad siderne der er rillede. Kl. 9.15

Jeg går op på kontoret og ser på netbank og e-mail.

Jeg skriver en drøm ned jeg har haft i nat. Det var om et gammelt sølvsmykkeskrin fra Asien. Det havde et skjult rum i låget. Når man

skubbede på en næsten usynlig del af låget sprang bunden op og ud faldt et meget gammelt og åbenbart vigtigt dokument. - Det var skrevet på det urgamle sprog sanskrit. Jeg tror jeg engang vil skrive en historie om skrinet og om betydningen af indholdet af det der stod på dokumentet. Kl. 10.15 Jeg kører Ulla hen til Tove, men først kører vi over til Rema, hvor hun handler ting ind til Tove. Kl. 10.30 Vi drikker formiddagskaffe med Tove og Carsten. Carsten og jeg kører ud til Skæring Strand og går tur. Der er en meget kold vind og Carsten har glemt en hue, så han fryser hovedet lidt, men vil ikke indrømme det. Kl. 11.30

Vi kommer tilbage.

Kl. 12.00 Vi kører hjem, men jeg er ikke sulten i dag, så jeg tager kun et glas varm mælk. Kl. 12.45 Jeg sover til middag på gulvet i Tv-stuen som sædvanligt. Jeg ligger på et uldtæppe lagt dobbelt og har en sammenlagt pude under nakken. Jeg har et uldent bånd over øjnene for at skaffe mørke. Om vinteren har jeg også tit et hjemmestrikket uldent tæppe over kroppen. Under hele middagssøvnen ligger jeg kun på ryggen.

Kl. 13.30 Jeg vågner og går ned og fylder et glas solsikkefrø ud til fuglene. Nu skulle jeg normalt have været ude og slå græs. Det har jeg tit gjort søndag formiddag før i tiden. Det skal jeg imidlertid aldrig gøre mere, for nu har jeg en nyslået græsplæne hver eneste dag. Jeg har nemlig anskaffet en slave til at ordne græsplænen. Det er en meget tålmodig slave, der altid slår plænen, hvad enten det er solskin eller regnvejr. Jeg skal ikke engang bede ham om det. Det finder han selv ud af. Han trasker bare rundt uden at brokke sig og finder selv hjem til spisetid, og når han er færdig. Han sover også ude om natten uden at brokke sig over kulde og dårligt vejr. Han er simpelthen en ideel slave. Vi må se, om vi kan finde flere slags slaver, efterhånden som vi bliver ældre.

Jeg står lidt og nyder synet og bagefter går jeg undtagelsesvis op og ser Tv om dagen. – Nu har jeg jo ekstra tid. Jeg ser de udsendelser, hvor man virtuelt har fjernet al vandet i havene, så man helt tydeligt kan se de spændende ting der i tidens løb er havnet på bunden. - De kan være ret spændende og teknikken er godt lavet. Derefter ser jeg resten af træningerne og kvalifikationen fra Formel 1.

Kl. 17.30 Iben ringer og fortæller, at hun har dejlig mør kalvesteg med tilbehør og dessert tilovers fra en festmiddag de holdt for deres venner i anledning af Heines fødselsdag. - Vi kan hente noget, hvis vi har lyst. Om vi har? – Jeg kører straks derover. Der er kun fire kilometer. Kl. 18.00 Ulla har varmet maden og vi spiser festmåltidet og Ulla har åbnet en flaske rødvin i anledningen. Det viste sig, at der faktisk var så meget mad, at vi havde kalvesteg nok til tre middage, som vi så fordelte hen over ugen. Vi spiser ikke så meget kød længere. Kl. 18.15 Jeg laver den sædvanlige ”gorillamad” og går op og ser selve Formel 1 løbet fra ørkenen i Bahrain. Kl. 20.10

Ulla kommer op og vi ser almindelige udsendelser.

Kl. 23.15 Vi går i seng. Det er senere end normalt, men der er jo også lagt en times sommertid til i dag, så klokken er faktisk kun 22.15.

--o0o—

Her i vinter, har der været Corona restriktioner, så vi har ikke kunnet tage så meget rundt. Jeg har derfor haft travlt med at skrive flere bøger. Jeg har bl.a. skrevet tre bind om vores hus og garage. ”Bogen om Latyrusvej”

huset

på

De tre bind blev på over 600 sider tilsammen. De beskriver selve huset fra vi flyttede ind i 1959 og dets udvikling til nu. Alle ting i huset og deres historier er nøje beskrevet med masser af billeder.

Jeg har også skrevet: ”Krøniken om Guldager & Sønner”. Firmaets historie fra 1938 til 2008. Den blev på 190 sider med masser af billeder.

Jeg har skrevet en bog om mine oplevelser gennem livet i fartøjer til vejrs og til vands. Den er på 117 sider med billeder.

Sådan ser mit kontor ud. - Det er her jeg skriver alle mine ting.

Jeg har skrevet en bog om mine oplevelser som dreng i Hobro under krigen fra 1939 – 1945. Den er på 156 sider.

Jeg er lige blevet færdig med en artikel til veteranbil bladet VINTAGE NYT. ”Corona tidsfordriv”. Der er på 27 sider.

Jeg havde en meget livagtig drøm, eller var det et virkeligt besøg fra år 52.021? Jeg nedskrev den i denne lille bog på kun 16 sider.

Sådan ser jeg ud i denne tid 36

Dette var så dagbogsberetningen om hvad jeg foretog mig i denne tilfældige uge i år 2021. Jeg har tidligere lavet dagbøger om tilfældige uger af mit liv, nemlig: 31. januar - 11. februar. 2005 29. januar - 4. februar 2010 4. marts - 10. februar 2017 Og nu altså

22.marts – 28. marts 2021 De kan findes på min hjemmeside www.keguldager.dk

Knud Erik Guldager