Forhistorien til oden
Fra jeg blev udlært hos firmaet Frode Thingsig den 31. august og til den 5. november 1955, passede jeg deres afdeling i Odense, men den tid har jeg skrevet om i MIT LIV III.
Indtil nu havde Ullaog jeg sethinanden hver eneste dag, da vi jo boede ved siden af hinanden. -Der varblot ét husimellem.
Niels Ebbesens Plads, hvor jeg havdemin, -indtil nui hvert fald, - enestetvekamp.
Pludselig blev vi adskilt, fordi jeg skulle arbejde tre måneder i Odense, og derefter ind som soldat i 16 måneder.
Det var vi bestemt ikke særlig glade for, men vi lovede hinanden, at vi ville skrive lige så tit vi kunne, og af de efterfølgende cirka to hundrede bevarede breve, som vi
1
på dette tidspunkt her i 2009 nu havde haft gemt ulæste i over 50 år,kan manse, at viholdt voreløfter.
Men det kan man læse om i de cirka 600 sider i bøgerne om PIGEN ULLA
Der er endda gået nogle breve tabt ind imellem, men der er rigeligt endda, til at få et godt indtryk af livet i vore familier og livet i militæret dengang midt i halvtredserne. Når man læser dem må man forberede sig på at flyve tilbage i tiden og leve i nuet dengang i 195556.
For mig selv har det været en utrolig mærkelig og underlig oplevelse, - da jeg havde sorteret alle brevene i datoorden og gennemlæste dem, pludselig også at få breve framine forældre og søskende.
Denne sortering og genlæsning, foregik oppe i sommerhuset, hvorjeg var alene i fem dage.
Min hjerne blev i allerhøjeste grad forvirret, og i flere stunder i den periode, var jeg faktisk flyttet tilbage til halvtredserne, da en meget lokal radio fra Mors, samtidig spillede giro 413 melodier ogtyske slagere fra dentid.
Til sidst blev jeg slet ikke spor forbavset over, at der mellem alle Ullas breve, også pludselig dukkede breve op fra min familie, og jeg tænkte, at det da var godt, at de alle havde det godt, og at det gik godt i forretningen.
Det var faktisk først, da jeg på sjette dagen var kommet halvvejs hjem til Risskov, at jeg opdagede, og
2
erkendte, at jeg var tilbage i nutiden og at hele min egen familie nu var borte. – De havde jo lige været så levende i brevene. -Da sad jegfaktisklige så stillei bilen og græd.
Heldigvis har jeg stadig Ulla og det meste af hendes dejlige familie, og Ulla og jeg fik jo til sidst stablet vores helt egen gode og sammentømrede familiepå benene. Det er jeg virkelig glad for, men prøv at tænke på, at dengang brevene blev skrevet, var alt dette blot en usikker fremtid. Ungdommen er en skrøbelig tid, hvor der ikke skal ret meget til, før livettager en helt anden retning.
I den tid skrev Ulla og jeg for første gang breve til hinanden. Her er et ret romantisk brev fra en 20-årig forelsket ung mand.
Sådan så ungmøen ud, så det er ikke så sært at ungersvenden var forelsket, især ikke når det ”indvendige” var ligeså smukt.
3
4
MEN – en ting er at love, en anden er at holde.
Kom den romantiske unge ridders løfter så til at holde?
I dette romantiske brev, skrevet af en meget forelsket ung mand, der i sit ungdommelige overmod lover sin udkårne både guld og grønne skove i form af en solid bolig med alverdens bekvemmeligheder og flot beliggenhed og udsigter.
Nu er det jo meget dristigt at love alle disse ting, når man ikke ejer en krone, og den romantiske unge mand havde da sikkert heller ikke regnet med, at han kunne opfylde sine profetier og gode ønsker, hvor ærligt de så end var ment. Han ville blot ønske, at han kunne gøre alle disse ting for sin eneste ene.
Pludselig en dag, - efter at vi havde holdt 50-års bryllupsdag, altså guldbryllup, - hvilket i øvrigt foregik på en rigtig borg med voldgrave, hvor utrolig det end lyder, nemlig Rosenholm Slot, gik det op for mig, at jeg på en måde alligevel havde opfyldt profetien.
Det må have været ganske ubevist, for jeg havde aldrig før tænkt på at forsøge at gøre profetien til virkelighed i nutidig målestok. Men måske havde jeg dybt nede i min hjerne virkelig gemt et ønske om at bygge en bolig med de faciliteter jeg havde beskrevet i det romantiske brev.
Men prøv nu at se tegningen på side 12. - Der ser man en borg med vældige mure, to tårne samt en stor port.
13
Og se så blot dette billede af vores hæk der i mange år har været formet netop som en stor mur med port og to tårne. Man skulle næsten tro, at jeg havde været borgherre i et tidligere liv, siden jeg så meget ønsker mig en borg, at jeg måtte lave en med hækken.
Det var i det hele taget noget af et fantasifoster at love den udkårne en borg at bo i, for det ville i 1955 være det samme som en villa, og det var dengang ret urealistisk for unge mennesker på 20 og 24 år.
Det var den alder vi havde dengang vi blev gift i 1959. Man flyttede ikke blot ind i en villa, når man blev gift, - nej, man boede først i ti til femten år i en lejlighed.
Hvis man var meget sparsommelig og målbevidst, var man måske så heldig, at have råd til at købe et rigtigt hus og at have råd til at betale terminerne hver den 11. juni og hver den 11. december. Disse datoer blev kaldt for ”Fandens fødselsdage” fordi de allerfleste husejere frygtede dem.
Dengang betalte man ikke kildeskat og skulle derfor selv spare penge fra til både skat og terminer. Det var grunden til at mange husejere sov
14
dårligt de sidste fjorten dage før en termin. Det sidste var inklusive mig selv. Jeg skulle betale den i 1959 uhyrlige sum af 680 kroner hver termin. - Det holdt altid hårdt.
Af ovennævnte kan man se at vi alligevel fik vores egen ”Borg”. Vi ventede simpelthen et helt år med at gifte os og boede i den tid gratis hos vore forældre, så hele vores løn blev sparet op. Da vi havde sparet lidt op i forvejen og fordi vi i det år ”levede på en sten”, fik vi sparet op til udbetalingen på et næsten helt nyt hus. - Det var kun tre år gammelt og kostede hele 48.500 kroner.
I selve beboelsen i borgen lovede jeg ”borgfruen”, at de ”dejligste roser og de sødeste og ædle vindruer” skal gro op ad murene.
Dette blev også til virkelighed og igen var det ganske ubevidst.
15
Jeg har i alle disse år ikke tænkt på mine flotte løfter fra ungdommens brev. Brevet kom først frem da jeg stødte på det, da jeg skrev mine ungdomserindringer for nogle få år siden.
Så er der passagen med ”Den skjønneste Eng, med de dejligste Blommer, såsom Aakander og Smørblommer, og gennem Engen løber en Aa, som vi kan fiske i, saaledes at vi ogsaa altid har nok af denne spise”. – En sådan eng med en å har vi da ikke ved vores hus! Nej, men det har vi til gengæld i vores sommerhus.
Her er både en dejlig å med åkander og masser af fisk, som vi fanger og spiser, så vi har ”nok af denne spise”. Peter fangede aborrer til vores aftensmad. Åen løber gennem en stor eng med masser af blomster. (”Blommer”)
16
Åen hedder Flynder Å og det er her bæverne er udsat og huserer.
Vi har et bæverbo kun 250 meter fra vores hus.
Hvad så med at opfylde løftet fra brevet med: “Det vidunderligste gemak med udsigt mod Østre så morgensolens dejlige gyldne skær, straaler mod Eder, naar I maatte vaagne om Morgenen” – Er det opfyldt?
Ja, - det er det da.
Se selv: Solopgangen i sommerhuset.
Det kan man da vist godt kalde: “Morgensolens gyldne skær”
17
Hvad så med:
Solen der stråler ind i “Det vidunderligste gemak”.
Selvfølgelig kom det også til at passe.
18
Så kommer vi til :
“Mod Vester er der udsigt over Engen, saaledes at I om Aftenen kan skue den prægtige Aftenrødes purpurfarvede skær”.
Er det så også opfyldt?
Igen - selvfølgelig er det da det.
Man må nok sige at jeg har været utrolig god til at forudsige vores fremtid – eller også har jeg bare været heldig.
Eller måske har jeg netop ubevidst hele livet arbejdet på at fuldbringe mine hedeste ønsker fra brevet.
Hvem ved?
19
Men når man tænker nærmere over det, er det da lidt mærkeligt, at alle løfterne i brevet på en måde blev opfyldt til nutidskrav, og det lykkedes jo også at opnå matematikus-faderens accept til et bryllup.
20
Der var også lige det med:
”Og føre dig til min borg på min kulsorte ganger”, det kunne da ikke opfyldes!
Det gjorde det skam, for nutidens hest er jo en motorcykel og sådan en havde jeg lige netop da vi blev gift.
Det var den gode gamle BMW som vi havde døbt ”Hannibal”, og den var netop en kulsort ganger.
Den havde vi ”redet” meget rundt på før vi blev gift.
Den var magen til denne, som jeg har i dag.
Den gamle ”Hannibal” blev solgt for at vi kunne få råd til at købe huset, men den var helt magen til ”Hannibal den 2.”
21
Jo, - jeg syntes selv, at jeg har været en endog næsten usandsynlig heldig mand her i dette liv.
Mange tak for det. Ridder af ”Den gyldne nål” Knuderico Ericus Gyldenmark
22
