ermanettabu?

Hvordan skulle jeg gribe det an at tegne et tabu? Det var vigtigt for mig, at billedsiden blev tryg og blød, og at hovedpersonen Oda var sød uden på nogen måde at være sensuel. Med blød mener jeg, at man lander blødt i billederne Der er bogstaveligt talt ingen skarpe kanter.

Illustrationerne er malet i hånden med akvarel og pastelfarver og bygget op af forskellige lag, som jeg fysisk har placeret ovenpå hinanden med en pincet Der er ikke brugt photoshop; alt er analogt og er enten klippet med en saks eller revet ud med fingrene

Det giver en taktilitet, der taler sammen med tekstens budskab og giver en gennemsigtighed i processen, synes jeg, hvor beskueren let kan afkode tilblivelsesprocessen.