Odas sansninger

Det var vigtigt for mig, at illustrationerne både kunne vise, hvordan det føles for Oda og samtidig er åbne for, at det kan føles anderledes for andre. Derfor gjorde jeg sansningerne til landskaber, hun rejser igennem. De er ikke en facitliste eller en opskrift, men billeder på en rejse i et nok uendeligt univers, hvor der også er plads til læserens egne landskaber

Hvordan illustrerer man en kropslig følelse? Jeg har eksperimenteret i øst og vest for at finde den blødhed, historien kræver og den livsglæde, der ligger i teksten. Jeg håndfarvede bl.a. store stykker silkepapir, krøllede det, imens det var vådt og rev det i stykker for at se strukturen. På et tidspunkt købte jeg sæbeboblemaskiner og blandede sæbevand med blækfarve for at se resultatet. Jeg lavede også blomster af silkepapir og rev sommerfuglevinger ud af tyndt kina-papir. Jeg ville gerne have, at man som læser fik følelsen af, at det hele kunne lette fra siden og svæve afsted