Hvad nu, hvis Voldparken var kendt for bæredygtige grønne omgivelser, der håndterer regnvand og giver plads til havedyrkning og et rigt plante- og dyreliv?
Og hvad nu, hvis Voldparkens landskab dannede rammen om trygge mødesteder, spændende aktivitetsmuligheder og uformelle fællesskaber blandt beboerne i området?
Denne visionsplan giver et løsningsforslag til hvordan dette kan ske. Visionsplanen er udarbejdet på baggrund af borgerinddragelse og landskabelige analyser. Hæftet er udarbejdet af Habitats ApS. Visioner for Voldparken er iværksat af Områdefornyelsen, Brønshøj-Husum Lokaludvalg, AAB38 og Husum for Alle.
Disse parter har inddraget Habitats som tovholder og landskabsarkitekt på visionsplanen og Orbicon og Niels Lützen Landskabsarkiteker som sparringspartnere. Visioner for Voldparken har desuden haft specialestuderende fra DTU Ryle Nørskov Gejl tilknyttet.
Projektet er støttet af Områdefornyelsen Husum, AAB38, Husum For Alle, Brønshøj Husum Lokaludvalg og Det Gode boligliv.