Visioner for Voldparken by Habitats

VISIONER FOR VOLDPARKEN

Hvad nu, hvis Voldparken var stedet, der var kendt for bæredygtige grønne omgivelser, der håndterer regnvand og giver plads til havedyrkning og et rigt plante- og dyreliv?

Og hvad nu, hvis Voldparkens landskab dannede rammen om trygge mødesteder, spændende aktivitetsmuligheder og uformelle fællesskaber blandt beboerne i området?

Visioner For Voldparken Marts 2013 Hæftet er udarbejdet af Habitats ApS Visioner for Voldparken er iværksat af Områdefornyelsen, Brønshøj-Husum Lokaludvalg, AAB38 og Husum for Alle. Disse parter har inddraget Habitats som tovholder og landskabsarkitekt på visionsplanen og Orbicon og Niels Lützen Landskabsarkiteker som sparringspartnere. Visioner for Voldparken har desuden haft specialestuderende fra DTU Ryle Nørskov Gejl tilknyttet. Visioner for Voldparken er støttet af:

Afdeling 38

Hu-summen

INDHOLDSFORTEGNELSE

Introduktion..........................................................................................................................................s.03 Tidslinje og begivenheder ..................................................................................................................s.04 Voldparken i dag og med drømme for fremtiden ............................................................................... s.06 Registrering og analyse ......................................................................................................................s.11 Potentialer og udfordringer ................................................................................................................ s.18 - Nyttehaver aktiviteter og mødesteder ...............................................................................................s.20 - Regnvandshåndtering ...................................................................................................................... s.24 - Belysning, byrum og identitet ........................................................................................................... s.32 - Stier og veje ...................................................................................................................................... s.36 - Affaldshåndtering ............................................................................................................................. s.38 Visionsplan ......................................................................................................................................... s.41 Grøn pleje ........................................................................................................................................... s.42 Parter i udarbejdelsen af visionsplan for Voldparken .......................................................................... s.44 Budgetoverslag .................................................................................................................................. s.45 Organisering for fase 2 ...................................................................................................................... s.48 Strategier for fase 2 ........................................................................................................................... s.49 Afrunding............................................................................................................................................ s.51

Ves tv

Bystæ

vnet

olde

belv

del

and

bb elv æn ge t

æng

Kob

INTRODUKTION

Det du sidder med i hånden, er en visionsplan for Voldparken. Denne visionsplan for Voldparken beskriver en ny indretning af områdets friarealer, der giver beboerne flere muligheder for at benytte og nyde den store grønne have, der omgiver dem, og flere muligheder for at møde hinanden og tage ansvar for området. Visionen vil styrke naboskabet og øge trygheden. Den vil gøre Voldparken til et sted, man er stolt af at bo, og gøre området kendt i hele København for sit smukke landskab, sine nyttehaver, sit fællesskab og for sit bidrag til, at næste store skybrud ikke fylder byens kældre med vand. Visionsplanen rummer en lang række forslag til, hvilke overordnede principper, der kan forme omdannelsen af Voldparken, og giver konkrete eksempler på, hvordan de forskellige principper kan se ud, spille sammen og løse en lang række af de problemer, der i dag er i området. Visionsplanen er ikke en opskrift på, hvordan Voldparken præcis skal omdannes, men er tænkt som et stærkt udgangspunkt for den videre proces. Formål Med afsæt i sociale og aktivitetsskabende forhold, landskabelig regnvandshåndtering og drift af Voldparken er det visionsplanens mål at udpege og nytænke de landskabelige potentialer sammen med Voldparkens beboere. Målet er at underbygge Voldparkens eksisterende potentialer og at styrke udviklingen i fremtiden, både fysisk og socialt. I arbejdet med visionsplanen er der lagt vægt på at finde bæredygtige synergier og overlap

mellem de forskellige tiltag. Der er særligt fokus på det grønne, landskabelige element, hvis kvaliteter vurderes ud fra både sociale, aktivitetsmæssige og rumlige fordele. I et bæredygtighedsperspektiv er der desuden gjort en indsats for at arbejde med, hvad en stærk og mangfoldig natur kan bidrage med, og hvilke forhold der kan påvirke biodiversiteten i en positiv retning. Visionsplanens mål er at skabe et fundament for en helhedsløsning, der er forankret i og skræddersyet til Voldparkens beboere og brugere. Processen Udgangspunktet for visionsplanen er de aktuelle udfordringer, som Voldparken står overfor. Der er i dag problemer med utryghed, oversvømmelser ved kraftig regn og et lavt niveau af socialt liv mellem husene. Ideen er, at udfordringerne kan løses i samspil med hinanden, og at målet er mere end blot at minimere problemerne. I stedet stræbes der efter at gøre Voldparken til et attraktivt, levende og dejligt sted at bo, til stor inspiration for både beboerne og andre ude omkring. Udarbejdelsen af Visionsplanen er forløbet i perioden efteråret 2011 til foråret 2013. Områdefornyelsen Husum, Brønshøj-Husum Lokaludvalg og Husum for Alle har bidraget til finansieringen af projektet, og sammen med AAB38 fik parterne i marts 2012 midler fra Realdanias fond Det gode boligliv. Habitats har undervejs fungeret som tovholder og

været ansvarlig for at udvikle de arkitektoniske forslag på projektet. Orbicon og Niels Lützen Landskabsarkitekter har været faglige sparringspartnere undervejs i processen. Der har fra starten været lagt op til en proces med meget vægt på inddragelse af beboerne i Voldparken. Beboernes ideer og ønsker er samlet sammen, nye forslag er blevet udviklet, og endelig er det hele tænkt sammen til en helhed af professionelle folk. Her er der sørget for, at ønskerne er afstemt med mulighederne, og at løsningerne både adresserer udfordringerne og er i overensstemmelse med den større samfundsmæssige udvikling. Visionsplanen markerer overgangen til den del af processen, som handler om at finansiere gennemførelsen af projektet, og i den forbindelse at klarlægge de præcise detaljer i forslaget. Målgruppe Visionsplanen skal læses som en sammentænkning af alle de behov, ønsker, forslag og muligheder, som gør sig gældende i Voldparken.

Opbygning Hæftet er bygget op af fire dele. Første del opsummerer processen og beboerindragelsen og kan betragtes som en kortlægning af Voldparkens ‘software’, mens anden del består af registreringer og analyser, som kortlægger Voldparkens ‘hardware’. Disse to arbejdsprocesser er foregået sideløbende. Hæftets tredje del består af selve visionsplanen, som er en sammenkædning af de to forrige dele. Visionsplanen er inddelt i fem temaer: Nyttehaver, aktiviteter og mødesteder; Regnvandshåndtering; Tryghed, belysning og identitet samt til sidst Affaldshåndtering. Den sidste og fjerde del af Visionsplanen handler om at sikre en realisering af planen, og gennemgår derfor drift og pleje, organisering, finansiering og tidsplan for denne proces. Projektets parter ønsker alle en god fornøjelse med at gå på opdagelse i visionsplanen. Husk at den rummer visioner der kan blive til virkelighed, hvis vi vil det og arbejder sammen for det.

Dette hæfte er en opsummering af de beboermæssige og faglige processer og henvender sig særligt til beslutningstagere og fagfolk, som skal føre planens visioner videre ud i livet. Derfor er der undervejs en del tekniske pointer og fagsprog, som dog er forsøgt begrænset til et minimum.

TIDSLINJE OG BEGIVENHEDER

November 2011 Workshop for lokale borgere og professionelle om mulighederne for regnvandshåndtering i Husum

Oktober 2011 Lokale borgere på studietur til Augustenborg og Odla i Stan

13.maj Haver til alle i Voldparken. Opstartsevent, hvor beboere i Voldparken fik mulighed for at opstarte deres egne højbede

23. maj Haver til alle 2. runde. Opstart af flere højbede

Fase 1 Januar 2012 Ansøgning til Realdanias pulje Det gode boligliv Frem med de skjulteressourcer i Voldparken

En faglig og social udviklingsproces til forvandling af de fælles friarealer med udgangspunkt i klimatilpasning

23. juni Havearrangement i forbindelse til Haver til Alle om ukrudt og skadedyr

10.juni Inspirationstur Lokale beboere sammen med Områdefornyelse Husum og Habitats på studietur til Augustenborg og Odla i Stan

8. sept. Æble-event i forbindelse med Haver til Alle. Fortælling om æbler og presning af æblemost

Ny tilkørselsesvej

Situationsplan 1:1000 Fælles affaldscentral for de tre boligforeninger FSB, Arrildsgård og AAB38

Bakker og legelandskab

Klatreområde Eksitsterende legeplads

Belyste træer

Eksisterende bakker og legelandskab

Fælles have

Belyste træer

Fælleshave

Grill og bænke

Belyste træer

Belyste træer Eksisterende faskine Affaldssortering

Sansehave Vandhave

Grønt tag

Permeabel belægning

Grill og bænke

Regnbed Affaldssortering

Kunstgræs med små fodboldmål

Regnbed m p-pladser Vandlegerum

Regnbed Affaldssortering og cykelparkering Cykelbane

Jorddige

Affaldssortering

Fælles have

Affaldssortering og cykelparkering

Eksisterende legeplads Permeabel belægning

Regnbed

Regnbed m p-pladser

Sansehave

Affaldssortering og cykelparkering

Fodboldbane

Sansehave

Stendige Stendige Regnbed

Blomstereng

Regnbed

Eksisterende legeplads

Flagstang Eksisterende legeplads

Jorddige

Eksisterende legeplads

Fælleshave

Frugttræer

Frugttræer Affaldssortering og cykelparkering

22. sept. Høstfest for beboerne i Voldparken. Fælles madlavning med årstidens grøntsager, musik, lege og inputs fra beboerne til visionsplanen

7. oktober Afhøstning, møgspredning og såning af vinterafgrøde i forbindelse med Haver til Alle

Legebakker af overskudsjord

Affaldssortering

Stendige Fælles have Grill og bænke Regnbed

Planlagt boldbur

Frugttræer Legebakker af overskudsjord

Blomstereng Stendige

Eksisterende legeplads

Grill og bænke Eksisterende legeplads

Grill og bænke

Jorddige

Blomsterrum Sansehave Vandlegerum

Affaldssortering

Permeabel belægning Grønt tag

Affaldssortering og cykelparkering

Sansehave

Nyt træ

Jorddige Belyste træer Blomstereng

Permeabel belægning Fælleshave

‘Spansk’ trappe

Grill og bænke

Frugttræer

Eksisterende legeplads

Blomsterrum

Nyt træ

Elletræer

Belyste træer

Nyt træ Permanent vandspejl Siv og græsser

Hække erstattes af regnbede

Eksisterende affaldssortering Fodbold

Udvidelse af eksisterende parkeringsareal Eksisterende legeplads

Legeplads

Eksisterende legeplads

Grill og bænke Sansehave

Fælles have Eksisterende boldbur

6. marts Præsentation af Visionsplanen for Områdefornyelse Husums styregruppe

25. okt. Idémøde med beboerne i Voldparken. Oplæg omkring registreringer og analyser i Voldparken og idéworkshop til udvikling af visionsplanen

Belyste træer

14. marts Præsentation af Visionsplanen for Voldparkens beboere

Fase 2 Forankring af Visioner for Voldparken, herunder afdækning af finansieringsmuligheder og realisering af projektet.

VOLDPARKEN I DAG OG DRØMME FOR FREMTIDEN Voldparken rummer mange forskellige beboere, der alle oplever Voldparken ud fra deres egen hverdag og virkelighed. For at inddrage flest mulige forskellige typer beboere fra Voldparken i udviklingen af visionsplanen har der været afviklet arrangementer af forskellig karakter.

Hensigten har været at blive klogere på, hvordan Voldparkens beboere oplever Voldparken i dag, og hvordan de drømmer om, at den udvikler sig i fremtiden. Eksemplerne nedenfor er uddrag og sammenskrivninger fra interviews med beboere i Voldparken foretaget i efteråret 2012.

Jeg er vild med at bo her, jeg har en fed altan og masser af lys. Men man kunne måske indrette området med flere små hyggeafdelinger med borde og bænke.

Jeg føler mig utryg om aftenen og kan ikke lide at gå rundt her, når der er mørkt.

Jeg kan ikke lide at lade mine børn gå alene på de grønne områder om aftenen.

Jeg synes, der mangler nogle kroge, hvor man kan sidde og hygge sig lidt. Et sted, hvor man kunne gå ned med kaffen og avisen.

Det kunne være flot med frugttræer, det giver også mulighed for ophold i skyggen.

Jeg har før boet i nærheden af et soppebassin, og der altid var meget liv omkring det. Det var virkelig noget folk kunne samles om. Om vinteren kunne man stå på skøjter der.

Mit højeste ønske er et boldbur. Det er bare federe end fodboldmål.

Kvinde

Dreng

Familiemor

Der er mange gode arrangementer og fællesskaber herude.

Vi er meget glade for de højbede, der er kommet, men det kunne være rart, hvis man kunne få et reelt stykke jord.

Der er mange tomme områder, hvor der ikke er noget. Der kunne man give plads for aktiviteter til de unge.

Det ville være dejligt med flere stier, så man nemt kunne komme igennem området på fods.

Vi elsker de små nyttehaver, så kan man dyrke sine egne grøntsager, men der kunne altså godt gøres hyggeligere omkring dem.

Der mangler nogen aktiviteter for de lidt ældre børn.

Familiefar

Kvinde med anden etnisk baggrund end dansk

Der er så dejligt med alt det grønne her i området, men vi skulle have flere blomster og småfugle.

Ældre kvinde

REGISTRERING OG ANALYSE

Voldparken er noget af en arkitektonisk perle. Den samlede landskabs- og bebyggelsesplan er tegnet i 1952 af nogle af den tids bedste arkitekter og landskabsarkitekter, bl.a. arkitekt Kay Fisker og landkskabsarkitekt C.TH. Sørensen. Voldparkens østligste boligbebyggelse, der er tegnet af netop Kay Fisker, er i dag fredet. Voldparken er et resultat af en kulturistorisk periode, hvor idealet var at flytte væk fra den tætte forurenede by og komme ud at bo nærmere naturen, hvor der er masser af lys og luft. Boligbebyggelserne er blevet tegnet til at ligge i noget, der ligner en park, og som arbejder med naturmotiver som skovbrynet, løvskoven, nåleskoven og lunden. Billederne på siden viser, hvordan Voldparken fremstår i dag.

EKSISTERENDE TERRÆN

Voldparkens vestlige del har tidligere været et moseområde. Dette afspejles i landskabet, hvor der generelt er et terrænmæssigt fald ned mod en naturlig lavning, der løber nord-syd-gående gennem Voldparken. Jorden er overvejende lerjord. Vestvolden ligger nord for Voldparken, som har fået en del af sit navn efter sin nabo. Vestvolden skærer sig med sin menneskeskabte form gennem landskabet og ligger højere i terrænet end det tidligere moseområde.

EJERFORHOLD

Voldparken består af to almennyttige boligforeninger, AAB38 og FSB, og andelsboligforeningen Arildsgård. Voldparken huser desuden to institutioner og Energicenter Voldparken. Visioner for Voldparken arbejder med bebyggelserne i Voldparken som en fysisk helhed, der nok består af forskellige boligforeninger og institutioner, men som rumligt og arkitektonisk er tænkt som en helhed. En helhed som udgør en arkitektonisk og kulturhistorisk perle, der også i fremtiden kan udgøre en identitetsmæssig styrke for alle i Voldparken.

EKSISTERENDE TRÆER OG BUSKE

Et af Voldparkens særlige kendetegn er de store smukke træer, der stammer fra den oprindelige beplantningsplan tegnet af C.TH. Sørensen. Træer af den alder og karakter, som findes i Voldparken, er yderst værdifulde, og er med til at øge Voldparkens æstetiske og oplevelsesmæssige værdi betydeligt. Voldparkens store træer har potentiale til at blive fremhævet som en af Voldparkens identitetsskabende styrker. Skalaen i bebyggelserne og landskabet er som udgangspunkt rigtig god og forholder sig til menneskekroppen. Træerne og bygningerne markerer sig smukt i bebyggelsen. Men friarealerne mangler hierarki, og der er ingen funktioner og aktivitetsmuligheder på de store tomme græsarealer, hvilket har indflydelse på de sociale problemer. Der kan med fordel arbejdes med en mellemskala i den nye beplantningsplan. En mellemskala med bearbejdelse af græsarealerne, der skaber nicher og lægger op til aktiviteter og ophold, så beboerne i Voldparken kan mødes gennem det liv, der kan udfolde sig mellem husene.

FORHOLD MELLEM GRÆS OG ASFALT

Voldparken har store grønne områder med vandgennemtrængelige overflader, især græs, mens kun 1/4 af området består af hårde overflader, som eksempelvis asfalt. I forhold til regnvandshåndtering i landskabet er det en stor fordel med den lave belægningsprocent, og det eksisterende terrænfald kan med fordel anvendes til at udtænke nye løsninger på regnvandshåndteringen, der kræver mindre grad af jordbearbejdning og indgreb.

3/4 Gennemtrængelige overflader (eks. græsarealer) 1/4 Hårde overflader (f.eks. asfalt og tage)

VANDOPLANDE

Som led i analysen af det eksisterende terræn inddeles Voldparken i vandoplande. Vandoplandene er et udtryk for, hvor vandet vil løbe hen på overfladen, når det regner meget.

TIDLIGERE REGNVANDSHÅNDTERING

Arkitekttegninger fra Voldparkens opførelse viser, at der oprindeligt har været indtænkt vandhåndtering i bebyggelsesplanens vestlige del, hvor bl.a. en dam udgør det centrale motiv i Voldparkens sydvestligste hjørne.

KLOAKLEDNINGER OG AFFALDSHÅNDTERING

Den oprindelige kloakering i Voldparken er flere steder moden for renovering. Kloakkerne fra 1950’erne er desuden ikke proportionerede til at kunne håndtere nutidens større og hyppigere regnskyl. Affaldshåndteringen i Voldparken er heller ikke blevet ændret nævneværdigt siden bebyggelsernes opførelse, og består primært af skaktning. I Arildsgård har man dog etableret affaldsskure til kildesortering umiddelbart udenfor bygningerne.

JORDFORURENING

Voldparken er som et af de få steder i København bygget på uforurenet jord, og jorden er derfor som udgangspunkt ren på nær et enkelt sted i Voldparkens nordøstligste hjørne, hvor der tidligere har været en olietank. Forureningen herfra er under kontrol. Den rene jord kombineret med de store grønne områder giver Voldparken et unikt potentiale for at have nyttehaver og for at håndtere regnvandet i landskabet, inklusiv nedsivning, uden fare for at forurene grundvandet.

SOL OG LYSFOHOLD

Dette diagram viser, hvor der er flest soltimer i Voldparken. Diagrammet er en sammenlægning af solregistreringer taget på tre forskellige tidspunkter af dagen på fire forskellige tidspunkter af året. Områder med mest intens gul farve er områder med flest soltimer i gennemsnit om dagen og om året.

POTENTIALER OG UDFORDRINGER

Udfordringer Sammenfatter man de forskellige analyser og borgersynspunkter, kan man inddele Voldparkens udfordringer i fire kategorier: 1. Socialt Voldparken er en del af et udsat byområde. Det vil bl.a. sige, at der i forhold til Københavns gennemsnit er mindre trygt, større arbejdsløshed og lavere indkomster. Beboersammensætningen er meget fragmenteret med generations- og kulturforskelle, og der savnes et stærkere naboskab og en fælles identitet. Der mangler desuden aktiviteter og mødesteder i området. Der er boligsociale udfordringer og flere af beboerne er utrygge i området, særligt når det er mørkt. Endelig er et stort generationsskifte undervejs blandt beboerne, og det er derfor aktuelt at tage fat på at gøre området attraktivt for fremtidens beboere. 2. Klima Klimamæssigt er det særligt klimaforandringernes øgede og hyppigere regnmængder, der er Voldparkens store udfordring. Kloakkerne er ikke dimensionerede til de øgede nedbørsmængder, og det øger risikoen for oversvømmede kældre og materielle skader. Forøgelse af kloakkernes kapacitet under jorden er en omkostningstung affærde. 3. Drift I driften er affaldshåndteringen miljømæssigt utidssvarende, da betingelserne for kildesortering ikke er gode. Dagrenovationen

er baseret på skakte, der er særligt arbejdsintensive for driftspersonalet i AAB 38 og FSB, og som ikke giver incitament til øget kildesortering blandt beboerne. Plejen af de grønne områder er i dag ikke fremmende for biodiversiteten. Der bruges generelt en vægtig del af arbejdstiden på græsslåning. Det levner ikke meget tid til en grundig pleje af stauder, buske og træer. 4. Friarealer Voldparkens friarealer består hovedsageligt af store tomme græsarealer, der hverken indbyder til gennemgang eller ophold. Der mangler hierarki, funktioner og aktivitetsmuligheder i Voldparkens grønne landskaber. Bebyggelsens struktur gør, at man sjældent møder sine naboer, og at man dårligt kan overskue adgangsveje og grønne områder inde fra lejlighederne. Det er med til at gøre området mere utrygt og mindsker kontakten mellem beboerne. Visionsplanens fem temaer På baggrund af de fire overordnede udfordringer Voldparken står overfor, skitserer visionsplanen fem temaer, der i samspil med hinanden og hver for sig peger på potentialer for at gøre udfordringerne til Voldparkens styrker. Styrker, der viser sig både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Visionsplanens fem temaer er oplistet på modstående side.

VISIONSPLANENS FEM TEMAER

• Nyttehaver, aktiviteter og mødesteder • Regnvandshåndtering • Belysning, byrum og identitet • Stier og veje • Affaldshåndtering

NYTTEHAVER, AKTIVITETER OG MØDESTEDER

• Nicher og ophold til mennesker • Æstetisk sammenhæng • Høj grad af involvering

Nyttehaver + frugttræer Omkranset af bærhæk eller op til krydshæk af bærbuske Blomster og sansehaver Omkranset af bær eller blomsterhæk Opholdsrum med bænke og grill Omkranset af bærhæk eller op til krydshæk af bærbuske Legeplads Omkranset af bærhæk

Nye træer Hovedsageligt frugttræer i forbindelse med have og opholdsrum

Funktioner og rumlige karakterer Med visionsplanen lægges der op til at anlægge runde grønne rum på de tomme græsarealer, med nicher og opholdssteder, der indbyder til længerevarende ophold og aktiviteter. De grønne rum består af bærbuske og frugttræer, der skaber læ, giver skygge og skærmer for blikke fra de omkringliggende boliger. De grønne rum danner mere intime opholdsrum, der adskiller sig fra de store åbne arealer, der omgiver dem. I bebyggelsens rumlige hierarki, fungerer de imellem de meget offentlige græsklædte flader og beboernes helt private lejligheder. Bærbuskene og frugtræerne fungerer som en ramme, der kan indeholde forskellige funktioner, som private nyttehaver og fælleshaver, legepladser, sansehaver, grill og bænke mm. Mens funktionerne kan skifte over tid, er det tanken, at de runde buskrum udgør en mere permanent ramme, der sikrer en æstetisk sammenhæng i Voldparkens udearealer. Sociale og aktivitetsmæssige fordele De grønne opholdsrum og deres fleksible indre funktioner giver beboerne mulighed for, i det omfang de ønsker det, at sætte deres eget præg på og tage ejerskab over de grønne rum. Her er særligt nyttehaver interessante, fordi de skaber mulighed for uformelle møder og muligheder for, at sociale bånd og netværk kan opstå mellem beboerne. Sociale netværk og møder naboer imellem, der i høj grad kan være med til at skabe en øget tryghed i området. Nyttehaverne er en af de funktioner, der kan blive en del af Voldparkens helt særlige identitet.

Derfor foreslås det, at de runde rum overvejende bliver udformet som nyttehaver. Her kan der være bede i forskellig størrelse og højder, kompoststationer og nem adgang til vand og evt. haveredskaber. Endelig rummer de plads til bænke til hvil og havesnak under skyggefulde træer. Nyttehaverne kan have forskellig størrelse og være delt op i små private haver og større fælleshaver, og de bør placeres i nærhed til de husstande, der ønsker at dyrke dem.

vendt gennem havedyrkning med projektet kaldet ‘Odla i Stan’ (At dyrke i byen). Tilflytningen er nu stigende, og nye ressourcestærke beboere kommer til. I forbindelse med visionerne for Voldparken har forskellige projektparter besøgt Odla i Stan flere gange. Det vil derfor være oplagt at etablere et vidensdelingsnetværk mellem Odla i Stan og Voldparken for gensidigt at blive klogere på havedyrkningspraksiser og de sociale og aktivitetsmæssige fordele.

Det er intentionen, at beboerne aktivt skal deltage i anlæggelsen af de grønne opholdsrum og inddrages i, hvilke funktioner de skal rumme. Det giver en helt særlig inklusion og ejerskab at have været med til at plante og anlægge noget og over tid se det vokse, gro og bære frugt.

Hvad kan naturen gøre for os? De runde rum udgør i sig selv et spiseligt landskab, hvorfra man kan høste bær og frugter, uden nødvendigvis selv at have luget haven. Det kan undervejs være gavnligt at vide, hvornår man plukker og samler de forsekllige bær og frugter, hvilke sorter de forskellige planter er, og ikke mindst hvordan man kan anvende dem i madlavningen. Denne viden kan optimalt set overleveres fra beboer til beboer. Især i opstartsfasen er det en stor fordel at have en gartner tilknyttet, der kan vejlede og inspirere til havepraksisser. Nyttehaverne giver rig mulighed for at høste de ting, man har gået og passet og vandet over sommeren. På den måde bliver landskabet noget, som forsyner, og som kan være med til at supplere med råvarer og inspirere til nye madvaner til gavn for den generelle folkesundhed. Sansemæssige oplevelser i naturen og de nære omgivelser gavner også den mentale sundhed og kan være med til at reducere stress. Det er derfor en fordel at de spiselige landskaber er med til på sanselig vis at markere årstidernes skiften i Voldparken. Frugttræerne

Inspiration Der findes adskillige eksempler på vellykkede haveprojekter. De bedste af disse har formået at få naboer til at møde hinanden og skabe nye fællesskaber, og har derved haft en mærkbar positiv effekt på graden tryghed og nedsat mængden af hærværk i områderne. I højere grad end andre aktivitetsmuligheder kan nyttehaver give beboerne en anledning til og et formål med at opholde sig ude, og et større ejerskab og ansvar overfor fællesarealerne. Et eksempel er bydelen Seved i Malmö i Sverige. Her har man med stor succes etableret forskellige haveformer i et almennyttigt boligområde, der har været præget af hærværk og kriminalitet. Den negative spiral med hyppige fraflytninger og utryghed i området er blevet

og bærbuskene vil i foråret have blomster, mens sensommeren byder på bær og frugter. Efteråret vil præges af et gyldent løv, som om vinteren forsvinder for at fremhæve de skulpturelle grene og stammer. Erfaringer viser, at man oftere ser ud af sine vinduer, når der altid er nyt at se på, hvilket er med til at øge trygheden. Biodiversitet Bærbuskene og frugttræerne fungerer som fødegrundlag og skjulesteder for bl.a. småfugle og insekter. Der vil kunne opleves sommerfugle og fuglesang. Trækroner og buske skaber desuden varierede lysforhold, der giver forskellige planter mulighed for trives på stedet. I nyttehaverne kan der med fordel arbejdes med permakulturprincipper, bl.a. for at få bedre udbytte og for at dyrke uden brug af sprøjtegift og kunstgødning, hvilket både er billigere og bedre for dyrelivet.

SYNERGIER I BEBYGGELSE OG LANDSKAB Omdannelsen af landskabet i Voldparken lægger vægt på, at der opstår synergier mellem aktiviteterne inde og ude. Det er tanken, at græs og andet organisk materiale fra træer og buske indgår som kompost til haverne. I haverne vokser frugt og grønt, der kan spises af beboerne, og eventuelt komposterbart affald kan gå tilbage som kompost.

Afklip fra græsset kan fungere som strøelse for høns, hvis møg også er godt som gødning i haverne, og æggene er gode til omeletter. Variationerne i landskabet skaber rum som giver mulighed for ophold, og naturplejen lægger op til deltagelse, samarbejde og til, at alle kan blive klogere på naturens processer.

afklippet græs til kompost

kompostjord til fælleshaver

madaffald til kompost

madaffald til foder

strøelse til høns

hønsemøg til gødning 2 årlige høslæt

frugt og grønt til spise

Sti/fortov

med høje græsser

Jorddige

Vandtålende planter

Høje græsser

Kortklippet græs

Fælles haverum

omkranset af bærbuske

Kompost og vandpost

Frugttræer

Kortklippet græs

REGNVANDSHÅNDTERING

• Modvirker oversvømmede kældre • Giver plads til liv for mennesker, planter og dyr i Voldparken • Lægger op til aktivitet og bevægelse

Jorddige til lokal håndtering nedbør Normalt vil diget stå tørt, men der forsinkes vand ved langs diget i regnvejr. Ved kraftig regn vil der dannes vandspejl. Stendige til lokal håndtering af nedbør Normalt vil diget stå tørt, men der forsinkes vand ved langs diget i regnvejr. Bakkelandskab af overskudsjord Etableres til leg og ophold og placeres så eksisterende terrænforskelle forstærkes. Høje græsser Drives med to årlige høslæt. Vilde planter vil blomstre mellem de lange græsser. Grønt tag Bygninger med fladt tag får etableret grønne tage, som hjælper med håndtering af nedbør.

Funktioner og rumlige karakterer De store tomme græsarealer anvendes til landskabelig håndtering af regnvand, samtidig med at de fungerer som aktiverende legelandskaber og i tørre perioder som nicher for ophold. Det eksisterende terræn falder overordnet set ind mod midten af den store grønne landskabskile mellem FSB og Arildsgård. Dette terrænfald udnyttes i håndteringen af regnvandet i landskabet, der på nøje udvalgte steder dæmmes op med små jord- eller stendiger, der forsinker, fordamper og nedsiver regnvandet, så det kan strømme naturligt i landskabet uden at beskadige bygningerne. Dette greb sikrer et minimalt indgreb i landskabet, hvorved anlægsbudgettet holdes nede. Digerne og de tilstødende græsarealer er dimensionerede til at iscenesætte vandet i små og store regnhændelser. Under kraftige regnskyld vil regnen skyde op i små springvand ved digerne. Springvand, der iscenesætter vandets kraft. Regnvandet, der håndteres, er primært fra boligbebyggelsernes tagflader og de grønne områder. Som udgangspunkt håndteres omkring 85% af regnvandet, resten ledes i kloakken for at sikre gennemstrømning i rørene. På jorddigerne og bagved dem kan der vokse blomstrende vand- og tørketolerante græsser og urter, som skaber en karaktermæssig kontrast til de kortklippede græsarealer. Dermed giver de større arealer et dynamisk samspil mellem kortklippede græsser og længere vildere græsser, der svajer i vinden.

Sociale og aktivitetsmæssige fordele Jorddigerne skaber landskaber til mange former for leg og aktiviteter. Landskaber, man som barn eller voksen kan udforske og gå på opdagelse i, når solen skinner, og når det regner. Terrænbearbejdningen lægger op til bevægelse og i tørre perioder til ophold langs digerne, der kan anvendes som et landskabeligt siddemøbel. Inspiration I bydelen Augustenborg har man med sucess indarbejdet landskabelig håndtering og anvendelse af regnvand i almennyttige boligområders udearealer. I den forbindelse har bydelen formået at mindske fraflytningstendensen, og den tiltrækker nu flere forskellige typer beboere. Hvad kan naturen gøre for os? Håndteringen af regnvandet i landskabet er med til at regulere og dæmpe kraftige regnhændelser, så de ikke giver materielle skader. I de områder, hvor regnvandet opsamles og genanvendes til vanding af haver og toiletskyl, fungerer regnvandet som ressource.

Iscenesættelsen af regnvandet ved digerne og den omkringliggende beplantning er med til at styrke de oplevelsesmæssige aspekter ved udearealerne. Samtidig er den landskabelige håndtering af regnvandet et omkostningseffektivt alternativ til konventionel udvidelse af kloaknettet. Biodiversitet De terrænmæssige forskelle og varierede vandforhold, der vil være ved digerne, skaber levesteder for planter og dyr, der ellers ikke er plads til andre steder i de bylandskabet. Ved at anvende græstørv og muldlag fra græsplænen til digerne skabes der desuden en forskel i næringsstofindholdet i jorden, som også giver forskelligartede vækstbetingelser. De næringsfattige områder, der dannes, udgør et særligt bidrag til biodiversiteten. De næringsfattige områder forbedres yderligere ved at fjene overskydende næringstoffer ved høslæt en til to gange årligt.

Jorddigerne bygges op af tørv, der skrælles af de arealer der ligger umiddelbart bag digerne. Hvor det er nødvendigt, fjernes mere jord for at skabe større kapacitet bag diget. Overskydende jord anvendes til bakker og legelandskaber, der placeres på udvalgte højdedrag. Dette er med til at sikre en aktivitetsskabende og omkostningseffektiv genanvendelse af jorden, hvor der hverken skal hentes eller fjernes jord.

REGNVANDSHÅNDTERING I BEBYGGELSE OG LANDSKAB Håndteringen af regnvand sker i et samspil mellem bygninger og landskab. Vand fra tagene ledes over i grønne områder, hvor det opsamles og bruges til vanding af haverne. A

Regnvand, der falder på de grønne arealer, ledes til diger, hvor det opsamles, og hvor regnen, hvis den har den rette intensitet, kan lave springvand.

Regnskyl vil fylde grøfter og damme op og danne bække og små springvand, der igen vil tørre ud. Regnvandet iscenesættes og skaber stemning og atmosfære og gør det interessant at bruge Voldparkens udeområder – selv i regnvejr.

Tørt rør

fører vha. tyngekraft vand fra tyngekraften vand nedløbsrør under fra nedløbsrør belægning og til under belægning opmagasinering og til opmagasinbag eringjorddige bag jorddige

Jorddige

Evt. dyse til springvand

trykket fra tørt rør skaber et springvand ved større regnbyger

Overfladevand

opstuves ved jorddige dimensioneret til at iscenesætte små regnbyger og tilbageholde skybrudsregn

Eksisterende terrænhældning

fører overfladevand mod jorddigerne

Regnopsamling (blind faskine)

til vanding af fælles-haver

Lerforet rende

leder vand fra nedløbsrør væk fra bygninger

opstuves ved jorddige dimensioneret til at iscenesætte små regnbyger og

REGNBYGE

Ved en almindelig regnbyge ledes regnvandet via lerforede græsrender under førte rør ud på græsarealer og evt. videre til digerne. Her vil vandet kun være kortvarigt, og det vil ske en iscenesættelse af det ved digernes kant. Løsningerne på regnbyger er dimensioneret så de svarende til en 5 års regnhændelse.

HELDAGSREGN

Ved heldagsregn ledes større regnmængder til digerne, der fyldes. Vandet nedsiver og fordamper i løbet af omkring 24 timer, alt efter forholdene. Ved heldagsregn vil vandet i højere grad opdæmmes og iscenesættes ved digerne. Har regnhændelsen den rette kraftighed, er det også muligt, at opleve de små springvand vise regnbygens intensitet. Løsningerne til heldagsregn er dimensionerede så de svarer til en 25 års regnhændelse.

SKYBRUDSREGN

De forskellige regnoplande, der her er optegnet, og vandets opstuvningspunkt markeret ved skybrud, er optaget her. Enkelte bygninger foreslås klimasikret. Tegninger for skybrudsregn er dimensioneret svarende til en 100 års regnhændelse

REGNVANDSHÅNDTERING I BEBYGGELSE OG LANDSKAB Der er i visionsplanen lagt vægt på at regnvandet håndteres på mange forskellige måder, og at disse måder fungerer sammen. Grønne tage sikrer både, at vandet kan fordampe, og at der sker en forsinkelse af afstrømningen. De permeable belægninger muliggør også en nedsivning og skaber en mere grøn stemning end hårde overflader som asfalt. B

Tagvandet ledes til dammen eller opsamles og anvendes til toiletskyl eller tøjvask.

Målet er at håndtere regnvandet og sikre en god brug af det, både for mennesker og planter.

Gråt vand

opsamles og anvendes til f.eks. toiletskyl og tøjvask

Tørt rør

fører vha. tyngekraft vand fra nedløbsrør under belægning og til opmagasinering i dammen

Permeable belægninger

nedsivning og fordampning

Permanent vandspejl

varierende dybde i forhold til nedbørsmængde

Permeable belægninger

nedsivning og fordampning

Grønt tag

fordampning og forsinket afstrømning

BELYSNING, BYRUM OG IDENTITET

• Markering af adgangsveje til Voldparken • Belysning af de indre grønne rum • Give særligt udsatte steder et løft

Belysning af markante træer Markering af indgangsveje til Voldparken

Belysning af frugttræer ved de runde haver Giver lys i de grønne rum om aftenen

Funktioner og rumlige karakterer For at øge trygheden i Voldparken er det vigtigt at skabe grundlag for nye møder mellem beboerne, bl.a. gennem nyttehaverne og udearealerne. Det er også vigtigt at gøre noget ved belysningen. I dag er situationen desværre den, at mange beboere i området ikke tør bruge udearealerne, eller dele af dem, efter mørkets frembrud. For det første foreslås det at etablere belysning i omkring halvdelen af de runde haverum, så der skabes lys og tryghed inde i Voldparkens grønne hjerte. Dette muliggør også brug af nogle af haverummene, efter mørket er faldet på. For det andet foreslås det at lyssætte Voldparkens særlige kendetegn, nemlig de store smukke træer der stammer tilbage fra Voldparkens anlæggelse. Disse træer er smukke karakteristika for området. Ved at belyse de markante træer, der er placeret ved adgangsveje og stier til Voldparken, iscenesættes både træerne og selve indgangen til området. Belysningen af trækronerne er således med til at give Voldparken identitet og karakter, samtidig med at adgangsveje og stier belyses for at øge oplevelsen af tryghed. Visionsplanen supplerer desuden til en hvis grad den eksisterende belysningsplan, hvor der er særlige behov. I Voldparken er det særligt området ved pladsen i den sydlige del af FSB, der opfattes som utrygt. Oprindeligt var her anlagt en dam, der håndterede regnvand fra nærområdet. I

visionsplanen er der lagt op til en genetablering af en dam, der ved at skabe et mere levende område både kan give tryghed og håndtere regnvand. I dag på dette sted er flere af de tidligere forretningsfacader er afblændede, belægningen er slidt, midten udfyldes af et bart græsareal med hække omkring, og særligt parkeringsarealerne fylder meget i oplevelsen af byrummet. Med anlæggelse af dammen foreslås det, at parkeringen rykkes til ydersiden af boligarealet, mens den eksisterende belægning udskiftes med en permeabel vandgennemtrængelig belægning, der gør rummet mere grønt og imødekommende. Dammen fungerer desuden som regnvandsbassin med permanent vandspejl. Med dammen som attraktion i midten af byrummet og en generelt mere grøn belægning, skabes der et nyt byrum, der potentielt vil kunne tiltrække aktiviteter til de tomme butikslokaler og derved bidrage med liv og identitet til Voldparken. Sociale og aktivitetsskabende fordele Belysningen og de karakteristiske byrum ved indgangene til Voldparken fremhæver bebyggelsens særlige karakter og identitet.

samlingssted i Voldparken. Der hvor man henter brød hos bageren eller dypper tæerne i dammens kølige vand på en varm sommerdag. Her har alle, på tværs af boligafdelinger og bopæl i øvrigt, rig mulighed for at indtage, berige og bringe liv til det nye byrum. Hvad kan naturen gøre for os? Naturen spiller en stor rolle i forhold til at håndtere regnvandet, og den giver tryghed og anledning til at folk mødes. Det opsamlede regnvand kan bruges til mange formål, inklusiv vanding, toiletskyl m.m. Den permeable belægning er med til at øge fordampning og nedsivning ved mindre regnskyl, samtidig med at den sammen med de grønne tage giver rummet et grønnere og blødere udtryk. Biodiversitet Aften- og nattebelysning er ikke altid så godt for for insekt- og fuglelivet. Men da Voldparken er et boligområde, prioriteres tryghed og identitet højest. Da belysningen kun gælder særligt udvalgte områder, og da der er masser af uforstyrrede træer og krat i Voldparken, skønnes effektbelysningen overordnet set ikke at have negativ effekt for insekt- og fuglelivets trivsel.

Effektbelysningen er med til at give en atmosfære- og tryghedsskabende oplevelse af Voldparken om aftenen. Belysningen kan desuden være med til at forebygge hærværk. Byrummet ved dammen kan blive det nye

SYNERGIER I BEBYGGELSE OG LANDSKAB I den sydlige ende af FSB anlægges der en dam. Der har tidligere været en dam netop i dette område, og genetablering vil medføre mange fordele for Voldparken. Dammen har et permanent vandspejl, og siderne er udformet som trapper, der danner siddepladser, afhængig af hvor højt vandet står. I midten af dammen anlægges en lille ø med træer, og trædesten kan lede folk tørskoet derover. Anlæggelsen af dammen sikrer et flot og rekreativt område, som kan bidrage til håndteringen af regnvand, og området omkring dammen skaber plads til sociale møder, mulighed for forretningsliv og dermed øget tryghed.

Siv og græsser

Dam

Ø med skulpturelt træ (rødel)

Trædesten

Trappe til ophold

Vej

Potentiale for caferum

udendørs servering

Grønt tag med struktur

STIER OG VEJE

• Forbindelser på langs • Aktiviteter og sanseoplevelser i landskabet • Regnvandshåndtering

Aktivitets- og sansesti

Permeabel belægning Pladser får en mindre hård karakter og hjælper med nedsivning af nedbør.

Funktioner og rumlige karakterer Parkering og eksisterende veje fungerer som udgangspunkt godt, som det er i dag. Egelunden i midten af Voldparken og den øst-vestgående parkeringsalle øverst i Voldparken udgør to af de større parkeringområder i Voldparken, der pga. sin kombination med træbeplantningen passer fint ind i det omkringliggende landskab. Bevægelsen rundt i de grønne rum er dog præget af meget funktionsbestemte stier, der ikke opfordrer til ophold og oplevelser på de grønne plæner, ligesom adgang fra Voldparken og bevægelse på langs og rundt på de grønne plæner ikke er oplagt med de eksisterende net af stier. Der foreslås derfor at anlæggelse en sti, der opfordrer til bevægelse og aktiviteter i Voldparkens grønne landskaber, og som samtidig skaber adgang for folk udefra. Stien er tænkt som en aktivitets- og oplevelsesrute, der fører beboere og besøgende rundt i Voldparkens landskaber på en ny oplevelsesberigende måde. Stien leder gennem engområder og områder med birkestammer, op og ned ad bakker og diger, over og på langs af stensætninger og vandløb. Stiforløbets placering er tænkt som et oplæg, der med fordel kan videretolkes og forgrenes i visionsplanens næste fase, og eventuelt deles op i to stiforløb: en motorisk udfordrende sti og en kørestolsvenlig sti med fokus på de sansemæssige aspekter. Desuden foreslås det at udskifte og opgradere

den eksisterende belægning på udvalgte steder, såsom den nye dam, og i de hårdest befæstede dele af alléparkeringen i Voldparkens nordøstlige del. Ved at udskifte den eksisterende asfalt med permeabel belægning kan træerne, der danner tag over parkeringsarealerne, få bedre vækstbetingelser, samtidig med at de ved mindre regnbyger kan være med til at nedsive og fordampe en del af regnvandet.

Biodiversitet Udskiftning af asfalt med permeable belægninger giver mulighed for at forskellige mindre græsser og urter kan vokse frem i mellemrummene. Permeable belægninger ved alléen giver desuden bedre vækstbetingelser for træerne, da de får bedre mulighed for at optage vand og næringsstoffer gennem det øvre rodnet.

Egelunden med parkeringsplader i midten af Voldparken anvendes desuden til at opstuve og tilbageholde vandmængder ved ekstremregn. Kantsten og parkeringsbump sørger for at holde vandet tilbage. En hævet nødoverløbsbrønd placeres i egelunden til håndtering af eventuelt overløb, så de omkringliggende bygninger sikres. Sociale og aktivitetsskabende fordele Den nye sti opfordrer til at bruge landskabet på en ny, aktiverende og motorisk udfordrende måde, som giver mulighed for nye oplevelser i Voldparken. Stien knytter desuden Voldparkens forskellige boligforeninger sammen og giver en anledning til at bevæge sig rundt på langs og på tværs i området på en uformel måde. På samme måde, som stien inviterer til, at beboere fra de forskellige boligforeninger mødes i landskabet, kan stien også være med til at gøre området attraktivt for naboer udenfor Voldparken. Hvad kan naturen gøre for os? Motoriske udfordringer og naturmæssige sanseindtryk kan styrke børns indlæringsevne og deres fysiske og metale sundhed.

AFFALDSHÅNDTERING

• På forkant med udvikling indenfor affaldshåndtering • Mere miljørigtigt • Økonomisk besparelse på drift

Affaldsøer med kildesortering Affaldscentral

Københavns Kommune gennemfører Ressource- og affaldsplan 2018. Planen matcher nærværende løsningsforslag til en forbedret affaldshåndtering i Voldparken. I slutningen af 2013 forventes nye affaldscontainere introduceret til kildesortering af plast, elektronik og metal i Brønshøj/Husum.

Funktioner og rumlige karakterer Visionerne for Voldparken handler også om en omdannelse af affaldssystemet, som er nødvendig på grund af en række lokale og globale udfordringer. For det første er der nogle høje omkostninger ved affaldssystemet i Voldparken i dag, da det er meget arbejdskrævende at indsamle affaldet fra alle skaterne. For det andet er stigende knaphed på ressourcer og øgede miljøproblemer et globalt problem. Derfor er der et behov for at sikre bedre genanvendelse affaldet.

Det centrale i løsningsforslaget er at etablere affaldsøer med kildesortering tæt på alle vigtige indgange til bygningerne i Voldparken i stedet for de nuværende affaldsskakte. Løsningsforslaget fremgår i nedenstående seks punkter:

Voldparkens tre boligselskaber har i dag forskellige affaldshåndteringssystemer. Alle er baseret på skakte. Det gør det meget nemt at komme af med affald for beboerne i etage-ejendommene. Desværre giver dette system ikke meget incitament for sortering og genbrug. Forudsætningen for, at et fremtidigt genbrugssystem skal virke succesfuldt, er derfor først og fremmest, at det skal være nemt for beboerne at kildesortere.

Kildesortering Det foreslås, at der kildesorteres i pap, papir, glas, plast, elektronik og metal. Det anbefales, at der ansøges om ekstra containere, så alle affaldsøer kan have adgang til fuld kildesortering. Det anbefales, at både dagrenovationscontainere og kildesorteringscontainere opstilles i samme affaldsøer, da bliver det svært at introducere et vaneskift til øget kildesortering, fordi det så bliver nemmest at fortsætte som hidtil.

Ved idémødet kom beboerne med en række ideer og ønsker til opgradering af affaldshåndteringen i Voldparken. Det blev bl.a. foreslået at sørge for total genbrug og kildesortering med kompost. Der blev også efterspurgt samarbejde på tværs af boligafdelingerne omkring en affaldscentral. Endelig blev det bemærket, at engagerede frivillige kan være med til at hjælpe de ældre og gangbesværede med at bære affald ned, samt være med til at sørge for den nødvendige informationsindsats vedrørende affaldssystemet.

Fælles genbrugscentral En genbrugscentral, der dækker hele Voldparken, med samme affaldscontainer-system skal sikre, at afhentning og håndtering af affaldet er nemt for driftspersonale, og at transporten fra affaldsøer til genbrugscentral er effektiv for kommunens medarbejdere. Placeringen af en fælles affaldscentral foreslås etableret i Voldparkens nordvestligste hjørne, hvor alle beboerforeninger vil kunne betjene centralen udefra via en ny stikvej ud mod Bystævnet. Det vil desuden skabe mindre tung trafik i selve boligområdet og vil lette kommunal adgang ved

Synlig affaldshåndtering Det foreslås, at affaldsøerne bringes frem foran bygningerne i stedet for at blive gemt væk, så beboerne på venlig vis bliver mindet om, at genbrug er godt og nemt. Der skal være let adgang til affaldsøerne.

tømning af affaldscentralen. Ansøg om nærgenbrugsstation For at beboerne nemt kan komme af med eksempelvis storskrald, kan Københavns Kommune ansøges om, at der etableres en såkaldt nærgenbrugsstation i sammenhæng med den foreslåede fælles genbrugscentral. Det er vigtigt, at beboerne i Voldparken ikke er afhængige af at have adgang til bil for at komme af med deres affald. Der er allerede nærgenbrugsstation i Tingbjerg og på Bispeengen. Bytteskur Det er altid bedre for miljøet at forebygge affald frem for at genbruge. En måde at forebygge affald er at give beboere nemme muligheder for at bytte gamle sager. Et bytteskur kan derfor opstilles på den fælles genbrugscentral.

mellem boligforeningerne, der sammen kan ansætte en eller to medarbejdere til den daglige administration og drift af affaldscentralen. På den måde vil administration og drift af affaldscentralen blive gjort så enkel som mulig og uafhængig af de enkelte driftsafdelinger. Affaldsøerne giver anledninger til møder med beboerne og eventuelle frivillige, som bistår med opstart af det nye system, kan sikre samarbejde på tværs af foreninger og øge kulturen for dette, til fordel for det sociale liv i Voldparken. Al forandring og vaneskift er svær. Det er derfor en styrke, hvis der fra starten indtænkes måder, hvorpå beboere kan hjælpe hinanden med den nye kildesortering, eksempelvis ved at gøre nogle beboere til affaldsambassadører eller lignende.

Fælleskompost Voldparkens græsafklip kan laves til kompost, der bl.a. kan benyttes i nyttehaverne. Samtidigt kan der i et vist omfang inkluderes madaffald i komposten. Dette er yderligere beskrevet i Københavns Kommunens folder om Fælleskompost i etageejendomme. Sociale og aktivitetsskabende fordele For at finde løsninger, der er så miljøvenlige, praktiske og økonomisk rentable som muligt for alle parter, må der først skabes en god dialog mellem FSB, Arildsgård og AAB38, som involverer bestyrelserne og driftsafdelingerne. Hvis der er interesse for at lave en fælles løsning, vil der kunne etableres et konsortium

Velfungerende affaldsøer Arildsgård

VISIONSPLAN

Nyttehaver + frugttræer Omkranset af bærhæk eller op til krydshæk af bærbuske

Nye træer Hovedsageligt frugttræer i forbindelse med have og opholdsrum

Blomster og sansehaver Omkranset af bær- eller blomsterhæk

Bakkelandskab af overskudsjord Etableres til leg og ophold og placeres så eksisterende terrænforskelle forstærkes

Opholdsrum med bænke og grill Omkranset af bærhæk eller op til krydshæk af bærbuske

Høje græsser Drives med to årlige høslæt. Vilde planter vil blomstre mellem de lange græsser

Legeplads Omkranset af bærhæk

Affaldsøer med kildesortering Jorddige til lokal håndtering nedbør Normalt vil diget stå tørt, men der forsinkes vand langs diget i regnvejr. Ved kraftig regn vil der dannes vandspejl. Stendige til lokal håndtering af nedbør Normalt vil diget stå tørt, med der forsinkes vand ved langs diget i regnvejr.

Permeabel belægning Pladser får en mindre hård karakter og hjælper med nedsivning af nedbør. Grønt tag Bygninger med fladt tag får etableret grønne tage, som hjælper med håndtering af nedbør Aktivitets- og sansesti

Kastanjetræer (eksisterende) Forekommer som større solitætræet Gråpoppler (eksisterende) Forekommer som store skulpturelle træer eller som allétræer Lindetræer (eksisterende) Forekommer som enkelte større solitærtræer Birketræer (eksisterende) Forekommer som grupper af mindre træer Tåler fugtig jord og midlertidige oversvømmelser Egetræer (eksisterende) Forekommer som grupper af mindre træer

Lærketræer (eksisterende) Forekommer i mindre trægrupper Grantræer (eksisterende) Forekommer i enkelte mindre trægrupper

Ikke artsbestemte eksisterende træer

GRØN PLEJE

En ny tilgang til pleje af Voldparkens grønne områder er central i den foreslåede visionsplan, både for at skabe de ønskede rumlige kvaliteter, for et socialt løft af området, for et rimeligt omkostningsniveau og for biodiversiteten. Driftspersonalet Driftspersonalet i de tre boligforeninger er nøglepersoner i forhold til at sikre de ønskede landskabelige kvaliteter. Det er visionen, at noget af den tid, der i dag går med at samle affald fra skakterne, med et nyt affaldssystem i stedet kan bruges på pleje af træer, buske og bede. Ved at opdele græsarealerne i ekstensive og intensive arealer, som vist på situationsplanen, vurderes det, at der yderligere vil kunne spares ca. 25 % af de timer, der i dag bruges på græsslåning, som derfor kan overføres til andre plejeaktiviteter. En mere varieret grønpleje kan også tænkes at øge arbejdsglæden. Det vil være oplagt at tilbyde efteruddannelse til det eksisterende driftspersonale. Pleje af engarealer og diger Målet med de ekstensivt plejede arealer er at opnå et udtryk, som kendes fra en eng, med blomstrende vilde urter og lange græsser. Det opnås for det første ved at blotlægge råjorden og udså en engfrøblanding med frø fra vilde planter. Dernæst ved at slå et såkaldt høslæt med le, hvor det afklippede materiale opsamles for at sikre nærrigsfattige forhold, der tilgodeser nøjsomme planter. Høslæt på ekstensive græsarealer og jorddiger foretages to gange årligt. Tidspunkterne for høslættet varieres gerne fra sæson til sæson,

så forskellige plantearter kan nå at afblomstre. Som udgangspunkt foretages første høslæt omkring Skt. Hans og andet høslæt midt i september. Høslæt med le kan være en god social begivenhed, hvor alle kan være med. Der kan også anvendes maskiner, men det er afgørende, at der ikke anvendes almindelige græsslåmaskiner, slagleklipper eller en buskrydder med nylonsnøre mfl. De knuser plantestænglerne eller river dem over, og kan få andre planter end græsser til at tørre ud og dø væk. Derimod kan maskiner, der skærer eller klipper plantestænglerne, over anvendes. Eksempelvis fingerklipper eller skivehøster monteret på havetraktor. Det er desuden vigtigt, at afklippet opsamles. Græsplæner Der vil fortsat være store arealer i Voldparken med græsplæner, der kræver ugentlig græsslåning i vækstsæsonen. Beskæring af bærbuske og frugttræer Det er vigtigt, at bærbuske og frugttræer beskæres korrekt i forhold til årstiden, så der sikres størst muligt udbytte, og så der er masser af blomster om foråret. Praktikpladser for lokale unge Praktikpladser for områdets unge kan også indtænkes i den grønne pleje. Det kan være med til at styrke deres jobmuligheder og selvtillid og samtidig sikre en ejerskabsfølelse overfor bebyggelsens udearealer og på den måde forebygge hærværk. Også i anlægsfasen er der mulighed for inddragelse af lokale udsatte unge.

Beboerdeltagelse i den grønne pleje Formålet med at inddrage beboerne i den grønne pleje er, at skabe fællesskab, ejerskab omkring udearealerne, liv mellem husene samt sjove og sunde aktivitetsmuligheder. Det er dog på ingen måde et mål, at alle beboere skal deltage aktivt, og det vil formentlig altid være et mindretal, der involverer sig i den fælles drift eller ønsker en egen have at passe. Visionen er, at man som beboer i Voldparken har mulighed for at sætte sit præg på de grønne arealer. Alene eller i fællesskab med sine naboer skal man kunne tage ansvar for et areal og have frihed til at indrette en have efter lyst og behov. Dette vil være til glæde, både for de,der vil bruge deres fritid på havearbejde, og de, der vælger at sidde på en bænk eller altan og følge med i aktiviteterne. Organisering og vejledning af beboerhaver En form for central organisering af beboernes indsats i de forskellige typer af haver og grønne arealer er vigtig. Der vil altid være ressourcestærke beboere, der kan løfte et stort ansvar, mens andre har brug for praktisk hjælp og viden. Koordinering af såning, lugning osv. i løbet af sæsonerne - og ikke mindst hjælp til vanding i ferier - er en forudsætning for et velfungerende haveprojekt. Denne støtte kan forankres på flere måder: på foreningsbasis blandt beboerne, ved involvering af kommunale institutioner, i den lokale boligsociale helhedsplan eller hos boligforeningernes driftpersonale. En grundlæggende drift af hele området må

nødvendigvis varetages af det ansatte driftpersonale, og det er vigtigt, at pligter og rettigheder afklares. Haverne i de grønne aktivitets- og opholdsrum kan opdeles i følgende typer, med forskellige niveauer af behov for støtte og pleje: Nyttehave til grøntsagsdyrkning Grøntsagsdyrkning er for de der har lyst til jord under neglene og sæsonens grøntsager på middagsbordet. Beboere, der har lyst, står således selv for såning, lugning, vanding og høst. Der kan være tale om både små køkkenhaver drevet af en enkelt husstand og større fælleshaver, hvor flere beboere, evt. med central koordinering og hjælp, deles om arbejdsopgaverne og evt. udgifter. Det kan være oplagt at knytte en fælleshave til et eksisterende fællesskab, som en forening, en opgang eller en vennekreds. At kræve en form for betaling for retten til at dyrke en have kan være henisgtsmæssigt, da dette ofte medfører større ansvarstagen og vedholdenhed. For at gøre det nemt at komme i gang med havedyrkning kan det ligeledes være en fordel, at uddele plantefrø fra centralt hold. Det kan være et mål, at haverne med tiden drives mere og mere af beboerne, der selv organiserer og finansierer, baseret på foreninger og mere uformelle fællesskaber opstået omkring haverne. Blomster- og sansehaver I nogle af de grønne opholdsrum er det en mulighed at etablere blomster- og sansehaver. Disse mere traditionelle haver er med til at skabe

en variation i opholdsrummene, så der er noget for enhver smag og temperament. Her finder man ro og nyder synet af sommerfugle, duften af blomster og lyden af fuglesang. Haverne designes, så de stimulerer vores sanser mest muligt, med integrerede højbede, så duft og blomster er for både gående, sidende og kørestolsbrugere. Blomster i haverne kunne f.eks. være roser, timian, lyng eller hjulkrone. Plejen af sanse- og blomsterhaverne kan varetages af driftspersonalet med hjælp fra beboere, der foretrækker dette frem for det hårdere arbejde i en nyttehave. Nyttehave til krydderurter Mange krydderurter er mindre plejekrævende at dyrke end grøntsager og kan derfor appellere til de beboere, der har lyst til at få et lille udbytte til madlavningen, men som ikke har tiden til grøntsagsdyrkning. Planter som dild, salvie og mynte er meget nemme at passe og er et dejligt tilskud til madlavningen. Blomsterfrøblanding Hvis nogle af nyttehaverne ikke plejes, kan de med fordel ryddes helt, og der kan i stedet tilsås med en blomsterfrøblanding, der med minimal pleje ser flot ud hele vækstsæsonen. På den måde undgås konflikter mellem beboerne, hvis nogle ikke passer deres haver. Biodiversitet og plantevalg Høj biodiversitet betyder en rig og mangfoldig natur. Det efterstræbes i den grønne pleje. Særlig blotlægning af råjord og efterfølgende høslæt er stærkt fremmende for biodiversiteten i området. Plantevalget er også et afgørende paramenter for

biodiversiteten. Træer Eksisterende ældre træer bevares, så vidt det kan lade sig gøre. Når der skal plantes nye træer anbefales det som udgangspunkt at vælge hjemmehørende arter, der lægger sig op af de eksisterende arter fra C. TH. Sørensens oprindelige landskabsplan. Bevarelsen af eksisterende gamle træer, som eg, ask og el, er desuden med at til at gavne biodiversiteten.

hvor fugtigheden er høj og der i perioder står vand, bør der vælges vandtolerante planter, som også kan klare tørre perioder. Øverst på digerne skal der vælges tørketolerante planter. Det er en god idé, at lade nogle områder med blotlagt råjord være til fri succession, altså overlade dem til naturens gang og undgå at udså frø. På den måde kan frø, der ligger i jorden, og som spredes med vinden, spire og beplantningen blive så naturlig som mulig.

Frugttræer Her kan der med fordel vælges forskellige gamle danske sorter, som æble- og blommetræer. På den måde er man med til at understøtte biodiversiteten af kulturplanter. Bærbuske Her vælges buske med spiselige bær, som ribs, solbær og stikkelsbær, der samtidigt kan være formgivende og danne en ramme om haverne. Græsser Her er det vigtigt, at græsarter med lange udløbere undgås. De begrænser nemlig muligheden for, at urter kan vokse mellem græsset. Urter Her vælges en blanding af urter, der blomstrer på forskellige tidspunkter, så engarealerne ser smukke ud i så lang en periode af året som muligt. Der er vigtigt, at der tages højde for jordbundsforholdene. Særligt langs digerne,

PARTER I UDARBEJDELSEN AF VISIONSPLAN FOR VOLDPARKEN

Rådgivere / vidensbank

DTU

Beboere

Strategiske indsatser

Orbicon

Husum For Alle

EnergiCenter Voldparken

Brønshøj-Husum Lokaludvalg

Odla i Stan

Byhavenetværket

Augustenborg

Styregruppe Primære partnere Sekundære partnere og potentielle lokale partnere

NLLandskab

Habitats

Områdefornyelse Husum

AAB38

Arildagård

Medborgercenter Husum

FSB Voldparken

BUDGETOVERSLAG Budgettet på disse sider er et overslag på, hvad anlægsomkostningerne vil blive for hele visionsplanen, som den er præsenteret i dette hæfte. Overslaget inkluderer 15% til uforudsete udgifter, honorar for rådgivning under anlæggelsen og moms. I lagkagefiguren fremgår det, hvordan de samlede udgifter fordeler sig på hvert af de fem temaer, først for hele projektet og derefter for hver af de tre boligforeninger, og så for institutionerne og

Totalbudget - Visioner for Voldparken

Energicentret. I oversigten til højre fremgår det, hvilke udgiftsposter der er for hver boligforening. Budgettet kan ændre sig, hvis der ønskes flere, færre eller anderledes løsninger i Voldparken, og fordelingen mellem de tre boligforeninger, institutionerne og Energicentret er baseret på et vist skøn, da løsningerne netop er tænkt til at gå på tværs og gavne hele området, og derfor er svære præcist at afgrænse

Budget fordelt på fordelt temaer - Visioner for Voldparken Budget på temaer kr. 2.948.234

kr. 1.633.750

kr. 4.671.182

Nyttehaver, aktiviteter og mødesteder Regnvandshåndtering Belysning for tryghed og identitet

kr. 1.175.00 0

Totalbudget - AAB38

Stier og veje kr. 9.586.119

Affaldshåndtering

AAB38 Budget fordelt på temaer - AAB38 Nyttehaver, aktiviteter og mødesteder kr. 678.450

kr. 348.000

kr. 1.298.975

Regnvandshåndtering Belysning, byrum og identitet Stier og veje

kr. 360.000 kr. 3.583.033

Affaldshåndtering

Grønne tage 2 antal m samlet omkostninger [kr] Kunstgræsbane Kunstgræsbane samlet omkostninger [kr] 2 Vådområder (større forløb) m3 gravearbejde m siv [kr] gravearbejde [kr] samlet omkostninger [kr] 2 Stiforløb samlet m grussti Boardwalk Farvelagt sti samlet omkostninger [kr] Bakkelandskaber af overskudsjord 2 antal 3 m jord m samlet omkostninger [kr] Dammen opgravning, fjernelse og indbygning jord [m3] bundareal bentonit belægning m2 af spansk siddetrappe (opholdstrappe) [m] Sivbeplantning [m] Kunstinstallation (hoppeting) samlet omkostninger [kr] regnvand samlet omkostninger [kr] aktiviteter Samlet Samlet sum sum med 0,15 % ekstra

2 947 625.020 500 500.000 5.192 2.596 20.768 1.168.200 1.188.968

2 stk m

Grønne kr./m2 tage Forbehold på be Kunstgræsbane kr./m2 2 m NB: Gravearbejdet Dybde mat Lise b Tænkerkr/m3 Sivbeplantning kr/m2 Sivbeplantning faktor p 2

500 357 90 0 161.100

m bredde m Stiens m Grusstikr/m Boardwalk kr/m Farvelagt kr/m sti

2 799 3.996 299.700 1.400 1.400 75 50 28 332.667

med vådomrf 2 Afstemt stk Jordhåndtering kr/m3 m

opgravning, kr/m3 fjern bundareal kr/m2 benton spansk kr/m siddetrap Sivbeplantning kr/m Kunstinstallation kr/m

665333

Entreprisesum opdelt - Visioner for Voldparken Udgift Render i græs Render under jord Jorddiger Regnbede og stenrender til vandflow Stendiger Hække, nye træer til haver og engblading/siv/såning Inventar til haver Permeabel belægning Parkeringsegelunden Klimasikring af bygninger Grønne tage 2 antal Affaldshåndtering m samlet omkostninger [kr] Belysningområder (antal) Kunstgræsbane Kunstgræsbane samlet omkostninger [kr] Grønne tage 2 Vådområder (større forløb) m 3 Kunstgræsbane m gravearbejde siv [kr] Vådområder gravearbejde [kr](større samlet omkostninger [kr]forløb) Stiforløb2 Stiforløb samlet m Bakkelandskaber af overskudsjord grussti Boardwalk Farvelagt sti Dammen samlet omkostninger [kr]

Samlet sum kr. 433.694 kr. 790.308 kr. 476.280 kr. 1.892.696 kr. 98.915 kr. 365.300 kr. 1.760.000 kr. 1.833.700 kr. 154.088 kr. 100.000 2 kr. 1.307.000 947 625.020 kr. 940.000 500 500.000 kr. 625.020 5.192 kr. 500.000 2.596 20.768 kr. 2.801.815 1.168.200 1.188.968 kr. 370.800 kr. 563.813 500 357 90 0 kr. 998.000 161.100

Bakkelandskaber af overskudsjord 2 antal Total m 3 m jord samlet omkostninger [kr]

2 kr. 16.011.428 799

Dammen opgravning, fjernelse og indbygning bundareal bentonit belægning m2 af jord [m3] spansk siddetrappe Sivbeplantning [m] (opholdstrappe) [m] Kunstinstallation (hoppeting) samlet omkostninger samlet omkostninger[kr] [kr]regnvand aktiviteter Samlet sum Samlet sum med 0,15 % ekstra

Entreprisesum opdelt - AAB38 Udgift

3.996 299.700

1.400 1.400 75 50 28 332.667 665333

AAB38 kr. 137.381 kr. 222.558 kr. 200.480 kr. 1.619.054 kr. 50.370 kr. 177.100 kr. 960.000 kr. 438.900 kr. 143.250 kr. 20.000 kr. 348.000 kr. 360.000 kr. 0 kr. 0 kr. 1.284.690 kr. 96.300 kr. 210.375 kr. 0

Total

kr. 6.268.458

stk2 m

Grønne kr./m2 tage Forbehold på beregn Kunstgræsbane kr./m2

m NB:Dybde Gravearbejdet Tænker kr/m3 at Lise bed Sivbeplantning kr/m2 Sivbeplantning faktor på en

m Stiens Grussti bredde kr/m m m Boardwalk kr/m Farvelagt kr/m sti

med stk2Afstemt Jordhåndtering kr/m3vådområd fra v m

opgravning, kr/m3 fjernelse bundareal kr/m2bentonit b spansk kr/m siddetrappe Sivbeplantning kr/m Kunstinstallation kr/m (ho

BUDGETOVERSLAG

Grønne tage 2 antal m samlet omkostninger [kr] Kunstgræsbane Kunstgræsbane samlet omkostninger [kr] Vådområder (større forløb) m32 gravearbejde m siv [kr] gravearbejde [kr] samlet omkostninger [kr] Stiforløb samlet m2 grussti Boardwalk Farvelagt sti samlet omkostninger [kr] Bakkelandskaber af overskudsjord 2 antal 3 m m jord omkostninger [kr] samlet Dammen opgravning, fjernelse og indbygning jord [m3] bundareal bentonit belægning m2 af spansk siddetrappe (opholdstrappe) [m] Sivbeplantning [m] Kunstinstallation (hoppeting) samlet omkostninger [kr] samlet omkostninger [kr]regnvand aktiviteter Samlet Samlet sum sum med 0,15 % ekstra

Totalbudget - FSB Voldparken

Budget fordelt på temaer FSB- FSB Voldparken kr. kr. 785.000 kr. 1.080.388 1.977.033

Nyttehaver, aktiviteter og mødesteder Regnvandshåndtering Belysning, byrum og identitet

kr. 315.000

Stier og veje kr. 3.100.694

Affaldshåndtering

Entreprisesum opdelt - FSB Voldparken Udgift

Budget fordelt påArildsgård temaer - Arildsgård

kr. 594.650

kr. 174.000

kr. 460.938

Nyttehaver, aktiviteter og mødesteder Regnvandshåndtering Belysning, byrum og identitet Stier og veje

kr. 880.483 kr. 225.000

Affaldshåndtering

2 799 3.996 299.700 1.400 1.400 75 50 28 332.667 665333

Render i græs Render under jord Jorddiger Regnbede og stenrender til vandflow Stendiger Hække, nye træer til haver og engblading/siv/såning Inventar til haver Permeabel belægning Parkeringsegelunden Klimasikring af bygninger Affaldshåndtering Belysningområder (antal) Grønne tage 2 Grønne tage antal m samlet omkostninger [kr] Kunstgræsbane Kunstgræsbane Kunstgræsbane samlet omkostninger [kr]forløb) Vådområder (større 2 Vådområder (større forløb) 3 m Stiforløb m gravearbejde siv [kr] gravearbejde [kr] samlet omkostninger [kr]overskudsjord Bakkelandskaber af 2 Stiforløb Dammen samlet m

FSB kr. 177.788 kr. 372.444 kr. 106.120 kr. 146.143 kr. 48.545 kr. 115.000 kr. 440.000 kr. 913.550 kr. 5.738 kr. 60.000 kr. 785.000 kr. 315.000 kr. 625.020 9472 625.020 kr. 500.000 500 500.000 kr. 1.188.968 5.192 kr. 161.100 2.596 20.768 1.168.200 1.188.968 kr. 299.700 kr. 998.000 500

Total

kr. 7.258.115

grussti Boardwalk Farvelagt sti samlet omkostninger [kr]

Totalbudget - Arildsgård

2 947 625.020 500 500.000 5.192 2.596 20.768 1.168.200 1.188.968 500 357 90 0 161.100

Bakkelandskaber af overskudsjord 2 antal 3 m m jord samlet omkostninger [kr] Dammen opgravning, fjernelse og indbygning jord [m3] bundareal bentonit belægning m2 af spansk siddetrappe (opholdstrappe) [m] Sivbeplantning [m] Kunstinstallation (hoppeting) samlet samlet omkostninger omkostninger[kr] [kr]regnvand aktiviteter Samlet sum Samlet sum med 0,15 % ekstra

Entreprisesum opdelt - Arildsgård Udgift

357 90 0 161.100 2 799 3.996 299.700 1.400 1.400 75 50 28 332.667 665333

Arildsgård kr. 86.200 kr. 195.306 kr. 103.320 kr. 127.500 kr. 0 kr. 67.200 kr. 360.000 kr. 481.250 kr. 0 kr. 20.000 kr. 174.000 kr. 225.000 kr. 0 kr. 0 kr. 328.157 kr. 113.400 kr. 53.738 kr. 0

Total

kr. 2.335.071

stk2 m 2

m N

2 m m S

stk2 A m

stk2 G m F

2 mNB: D G S S 2

m G mStien mB F

2 J stkAfst m

o b sS K

Totalbudget - Energicenter Voldparken

BudgetEnergicenter fordelt p책 temaerVoldparken - Energicenter Voldparken

kr. 20.000 Regnvandsh책ndtering

Belysning, byrum og identitet kr. 74.518

Totalbudget - Institutioner

Budget fordelt p책 temaer - Institutioner Institutioner kr. 5.100

Regnvandsh책ndtering Belysning, byrum og identitet Stier og veje

kr. 20.000 kr. 30.168

ORGANISERING AF FASE 2

INTERESSENTER: Boligforeninger: AAB 38 Arildsgård FSB Voldparken

Styregruppe Første skridt i projektets fase 2 er at nedsætte en styregruppe. Styregruppen udgøres af repræsentanter for projektets vigtigste interessenter, først og fremmest de tre boligforeninger. Styregruppen har den endelige beslutningskompetance og ansvar for projektets udvikling. Styregruppen mødes kun, når der skal tages større beslutninger.

Boligorganisationer bag dem: FSB AAB Myndigheder: HOFOR Københavns Kommune Strategiske indsatser i området: Husum For Alle Områdefornyelse Husum Brønshøj-HusumLokaludvalg Kulturhus: EnergiCenterVoldparken

Arbejdsgruppe med undergrupper Styregruppen nedsætter en arbejdsgruppe, der udvikler projektet, faciliterer dialogprocessen med Voldparkens beboere, og arbejder på at skaffe finansiering. Alle beboere i VOldparken opfordres til at gå ind i arbejdsgruppen. Om nødvendigt kan der skabes flere undergrupper, der beskæftiger sig med særlige arbejdsopgaver. Haver Til Alle kan være en sådan gruppe.

Haver til alle Målet med Haver Til Alle er at skabe den bredest mulige involvering af beboerne i Voldparken, samtidigt med at man undersøger i praksis, hvordan nyttehaverne i området bedst organiseres. Forsøgene fra 2012 med midlertidige haver i AAB 38 videreudvikles. Baseret på de gjorte erfaringer forbedres systemet med højbede i AAB 38 og et rundt haverum, som beskrevet i visionsplanen, anlægges på FSB’s arealer. Endvidere har EnergiCenter Voldparken og beboere fra boligforeningerne syd for Voldparken udtrykt interesse for projektet.

STRATEGIER FOR FASE 2

Fra vision til virkelighed Visionsplanens færdiggørelse markerer afslutningen på projektets første fase. Den næste fase kommer til at handle om at skaffe midler til en realisering af visionerne og skabe opbakning til projektet blandt Voldparkens beboere. Med ‘Visioner For Voldparken’ har AAB 38, FSB Voldparken og Arildsgård er stærkt udgangspunkt for samlet at søge fondsmidler og anden finansiering til realisering af projektet. Det er værd at bemærke at en samlet ansøgning med alle tre boligforeninger vil styrke mulighederne for finansiering markant. Beboere: Beboerne i Voldparkens tre boligforeninger, FSB Voldparken, AAB 38 og Arildsgård, skal engageres mest muligt i arbejdet med projektet. Visionsplan: ‘Visioner for Voldparken’ danner grundlag for at kunne søge finansiering. Den er udviklet i samarbejde med beboere, og det er ud fra den, at projektet skal udvikles og detaljeres ydereligere.

Enighed: Beboerdemokratiet i Voldparkens tre boligforeninger, er i sidste ende afgørende for hvad, der kan realiseres. For at opnå den bredest mulige deltagelse i beslutningsprocessen engageres beboerne gennem nyttehaveprojektet ‘Haver For Alle’. Finansiering: Mange muligheder skal forfølges for at opnå finansiering til det store projekt, heriblandt: - Private fonde - HOFOR - Landsbyggefonden - Københavns Kommune Det skal desuden klarlægges hvilke fremtidige nødvendige investeringer i boligforeningerne, som projektet kan integreres med. Realisering: ‘Visioner for Voldparken’ bliver til virkelighed, når der både er opnået enighed og finansiering. Der er mange muligheder for at dele projektet op i etaper baseret temaer eller de enkelte boligforeninger.

Forår 2013

2013-2014

ENIGHED

Beboere

Arbejds gruppe

Visions plan

201X

REALISERING

FINANSIERING

Arbejdsgruppe: Repræsentanter for Voldparkens tre boligforeninger skal sammen med FSB, AAB, Områdefornyelse Husum og Lokaludvalget danne en fælles arbejdsgruppe, der har ansvar for at skaffe finansiering til projektet, og facilitere en proces blandt beboerne, så der opnås enighed om hvad, der skal realiseres.

AFRUNDING

Med Visioner for Voldparken er der fremlagt forslag til, hvordan de udfordringer, som Voldparken står overfor i dag, kan løses, og hvordan de kan løses i samspil med hinanden, så løsningerne bidrager til at sikre en tryg, sjov og inspirerende dagligdag for Voldparkens beboere. Visionsplanen har fem temaer, der hver håndterer en specifik udfordring i området og skaber løsninger på denne. Der er lagt vægt på, at alle løsningerne har mere end én funktion, og at temaerne spiller sammen og styrker hinanden. Der er i det hele taget med visionsplanen lagt op til en meget grøn omdannelse af Voldparken, hvor en sprællevende natur rent praktisk er med til at håndtere regnvandet og fungerer som anledning til at dyrke, høste og mødes på tværs af alder, etnicitet, og boligafdeling og dermed give grobund for et dynamisk og livligt Voldparken. Med Visionsplanen i hånden kan projektets parter og de tre boligforeninger gå i gang med at skaffe finansiering. Der er en række gode og meget oplagte fonde, hvis formål er, at give penge til netop omdannelser som dem, der er lagt op til med Visioner for Voldparken. Der er desuden et stort politisk fokus på at udvikle nye måder at håndtere regnvand, både fra regeringens side og i Københavns Kommune. Det vil bestemt være en hjælp i arbejdet med at samle finansiering til en realisering af visionsplanen.

Det anslås, at omdannelsen, som den er skitseret i visionsplanen, vil koste lidt over 26 millioner. Man gør imidlertid klogt i ikke udelukkende at se de 26 milioner som en udgift, men derimod som en investering i en samlet løsning, og som et alternativ til de løbende reparationer, renoveringer og den vedligeholdelse, som alligevel skal gennemføres i de forskellige boligforeninger, særligt med henblik på kloaknettet, materielle skader ved oversvømmelse og affaldshåndteringen. Nærmere analyser af eksempelvis kloakernes tilstand med et overslag på fremtidige driftsog anlægsomkostninger kan være med til at synliggøre, hvor meget en gennemførelse af visionsplanen vil kunne spare boligforeningerne for. Hvis visionerne for Voldparken, som de er foreslået her, gennemføres, vil det kunne fungere som inspirationskilde for mange andre boligområder i København, i Danmark og måske endda i udlandet. Med Visionsplanen er bolden givet op til en fortsættelse af processen. Herfra kan der på samme tid ske en konkretisering af de enkle løsninger og en løbende dialog mellem alle involverede parter, mens der arbejdes på at finde finansiering. Det bliver uden tvivl en stor og spændende udfordring, men med visionsplanen er der et stærkt udgangspunkt for den videre proces og dialog.

Projektet er stĂ¸ttet af:

Afdeling 38

Hu-summen